BilagKB_140826_pkt.25.01

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Introduktion til Grønt Regnskab Forpligtigelser... 4 Klimahandlingsplan... 4 Sammenfatning... 5 Ejendomsafdelingens energitiltag i Miljø- og energipuljen i Klimaambassadørordningen... 7 Opgradering af energiregistreringssystemet... 7 Forudsætninger Graddagekorrektion... 8 Forbehold... 8 Samlet energiforbrug i de kommunale ejendomme... 1 El... 1 Varme... 1 Vand Udvalgte nøgletal for el, varme og El Varme Vand Forbrug fordelt på ejendomskategori Børn & Pædagogik El Varme Vand Velfærd & Arbejdsmarked El Varme... 2 Vand... 2 Kultur & Fritid El Varme Vand Administration El Varme Vand Grønt Regnskab 213

3 Hvidovre Kommunes CO 2 udledning Samlet CO 2 udledning CO 2 udledning fordelt på ejendomskategori... 3 Appendiks Oversigt over ejendomskategorier Børn & Pædagogik Velfærd & Arbejdsmarked Kultur & Fritid Administration for energi- og forbrug - Landsgennemsnit Omregning af emissionsfaktorer Udarbejdet af Pimmie Cordova Oesten Maj Grønt Regnskab 213

4 Introduktion til Grønt Regnskab 213 Hermed fremlægges Hvidovre Kommunes grønne regnskab for 213. Regnskabet rummer opgørelser over forbruget af el, varme og i kommunens egne bygninger og tal for den totale udledning af CO2 som følge af energiforbruget. Regnskabet skal dels tjene som redskab for kommunens energistyring og dels dokumentere kommunens arbejde med at nedbringe energiforbruget i forhold til sine aftaler med Danmarks Naturfredningsforening. Forpligtigelser Hvidovre Kommune indgik i marts 28 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Som Klimakommune forpligter Hvidovre Kommune sig til at reducere sin CO2- udledning med 2 % om året. Hvidovre Kommune har forpligtet sig indtil 225. I 28 indgik Hvidovre Kommune også en Kurveknækkeraftale med Center for Energibesparelser (tidligere Elsparefonden), som forpligter kommunen til at reducere elforbruget med 2 % om året frem til udgangen af 211. Aftalen er siden blevet fornyet og udvidet, så aftalen gælder reduktion med 2 % for både el- og varmeforbrug frem til udgangen af 213. Klimahandlingsplan Kommunalbestyrelsens vedtog den 24. marts 29 kommunens Klimahandlingsplan, som fokuserer på energiforbruget i kommunens bygninger og rummer to primære indsatsområder. Dels investeringer i bygninger og tekniske anlæg og dels driftsoptimering og adfærdsændringer. Kommunens 17 bygninger og deres installationer har en meget blandet alder, kvalitet og stand. Der er i langt de fleste bygninger potentiale for energimæssige forbedringer. Et overslag viser, at der er potentielle investeringer for ca. 25 mio. kr. tilbage for energitiltag med relativt korte tilbagebetalingstider på under 5-6 år. De sidste års massive investeringer har i væsentlig grad reduceret antallet af lavthængende frugter, og det forventes at inden for en overskuelig årrække vil alle disse være plukket. Energitiltag med rentable længere tilbagebetalingstider på over 1 år og op til 4 år blev besluttet udført som et ESCO-projekt, hvor Hvidovre Kommune har udset sig 11 ejendomme til at indgå i projektet. Projektet er forventet til at starte efter sommeren 214. Miljø- og energipuljen bruges til at gennemføre tekniske tiltag i kommunens bygninger, som kan reducere energiforbrugene. Når kommunen investerer i teknik eller andre bygningsmæssige tiltag, bliver de pågældende arbejdspladsers energibudgetter modregnet med den beregnede energibesparelse. Det betyder, at besparelserne kan bruges til nye energiinvesteringer. Driften af kommunens bygninger har stor betydning for energiforbruget. På de store arbejdspladser er der ansat tekniske serviceledere til at drive de tekniske anlæg, mens det andre steder er medarbejdere med helt andre kompetencer, der må tage sig af den tekniske drift som en venstrehåndsopgave. På trods af de forskellige vilkår er det helt centralt, at der på alle arbejdspladser er en ildsjæl, som føler et ekstra ansvar for energiforbruget. Med vedtagelsen af klimahandlingsplanen blev det besluttet at udnævne klimaambassadører på kommunens arbejdspladser. Klimaambassadørerne har til opgave at holde øje med 4 Grønt Regnskab 213

5 energiforbruget og finde måder at nedbringe det på. Det blev besluttet at gøre det frivilligt for arbejdspladserne, men der viste sig stor opbakning, idet der i løbet af de første måneder af 29 blev udnævnt 1 klimaambassadører. Projektet blev lanceret under logoet Dit og mit klima. I 213 blev klimaambassadør ordningen taget op igen med fornyet kraft med kampagner målrettet daginstitutioner og skoler. I 214 er der bl.a. oprettet netværksmøder for klimaambassadørerne og en webbaseret klimaportal, hvor der er sparring og support til deres klimaarbejde. Der er således meget fokus på adfærdsændring i Hvidovre Kommune. Sammenfatning Hvidovre Kommune har i 213 investeret 4,2 mio. kr. i energibesparende tiltag. Hovedparten er investeret i tekniske tiltag så som optimering af ventilationsanlæg, belysningsanlæg og styringssystemer (CTS) samt efterisolering af bygninger. Herudover har Hvidovre Kommune investeret i vedvarende energikilder som solceller på Gungehusskolen. Det største fokus var genlanceringen af kommunens klimaambassadørordning med dertil afholdte adfærdskampagner i daginstitutionerne og skolerne. Resultaterne i 213 har desværre ikke levet op til forventningerne, hvilket er særligt synligt ved et stigende varmeforbrug i Hvidovre Kommune. Dermed kan kommunen ikke overholde aftalen med Danmarks Naturfredningsforening om en årlig reduktion af CO2-udledningen med 2 %, da kommunen kun har reduceret sin CO2-udledning med 1,5 %. Det lykkedes dog Hvidovre Kommune at indfri løfterne til Center for Energibesparelser om en reduktion på 2 % af el-forbruget. Elforbruget er faldet med 2,1 % i 213. Til gengæld er både varme- og forbruget steget med hhv. 3 % og 2 %. Årsagen hertil skyldes primært et stigende varmeforbrug hos næsten alle af Hvidovre Kommunes mindre ejendomme, særligt fritidsklubber og foreningsejendomme. Det kan være et tegn på, at der ikke har været de større energitiltag på disse ejendomme samtidigt med at der kan være kommet flere brugere. Grønt Regnskab 213 giver et meget godt billede af, hvordan Hvidovre Kommunes indsats overfor folkeskolerne har båret frugt. Hvidovre Kommune har ligeledes gennemført mange energitiltag på egne administrative ejendomme såsom Rådhuset og Multihuset, hvilket kan ses på det kontinuerte faldende forbrug. Dog viser det også, at der ikke har været lige så meget fokus på fritidsklubberne og Hvidovre Ungdomsskole, som har haft et stigende varmeforbrug gennem hele perioden Samtidigt ses det af regnskabet, at de mindre ejendomme som foreningsejendomme og udlejningsejendomme udgør en betydelig del af det arealfordelte energiforbrug. Konklusionen må derfor være, at der fremover skal være mere fokus på de mindre ejendommes energiforbrug. Dette sker i tråd med, at der bliver udført energimærker for alle ejendomme under 15m 2 i 214. Deraf kan der laves en prioriteret liste over rentable energitiltag til projekter i 215 og 216. Det forventes tillige, at det kommende ESCO-projekt kan skabe flere betydelige energibesparelser i varmeforbruget og samtidigt sætte fokus på det stigende forbrug. Dette vil bidrage til at reducere Hvidovre Kommunes samlede energi- og forbrug og overholde aftalen med Dansk Naturfredningsforening. 5 Grønt Regnskab 213

6 Stigning i forbruget skyldes, at Hvidovre Kommune ikke har prioriteret at investere i besparende tiltag gennem de seneste år, da der har været fokus på reducering af kommunens CO 2 udledning. Dog forventes det, at det kommende ESCO projekt vil have fokus på forbruget og bidrage til at nedsætte det. Samtidigt vil Hvidovre Kommunes nuværende tiltag i forhold til adfærd via klimaambassadører bringe fokus på forbruget. Klimaambassadørerne bliver fremover vejledt og inspireret til besparelser af Energiteamet i Ejendomsafdelingen, BT. Det vil betyde, at arbejdet med forbruget fremadrettet vil være lidt lettere og pædagogisk lidt mere interessant at gå i gang med. Ejendomsafdelingens energitiltag i 213 Miljø- og energipuljen i 213 Arbejdet med energioptimering på kommunens ejendomme af hensyn til klima og økonomi er fortsat højt prioriteret i By- og Teknikforvaltningen. Året har dog båret præg af den store udskiftning og omstrukturering i drift- og energiteamet, men på trods af disse forhold er der i 213 realiseret flere energibesparende tiltag. Gungehusskolen fik installeret solcelleanlæg i forbindelse med en udbygning. Medborgerhuset fik i forbindelse med ombygningen af kontorfaciliteter opgraderet sit varmeanlæg, samtidigt blev der installeret ny CTS styring. Der har kørt pilotprojekter på en række mindre institutioner i form af fjernovervågning og styring af deres varmeinstallationer. Disse pilotprojekter har vist sig at give en væsentligt bedre drift af deres energiforbrugende udstyr. Projektet har været så godt, at der er truffet beslutning om at videreføre dette projekt på andre institutioner. Herudover er der også i 213 gennemført større og mindre projekter vedrørende isolering af tekniske installationer og bygninger, udskiftning af belysning, udskiftning af pumper i tekniske anlæg samt udskiftning og optimering af CTS-anlæg. Disse energiprojekter indebar bl.a.: Hulmursisolering af flg. ejendomme: Dansborgskolen Risbjergskolen Langhøjskolen Gungehusskolen Holmegårdsskolen Udskiftning af belysning: Præstemoseskolen o Al toiletbelysning er udskiftet til LED med bevægelsessensor Avedøre Idrætscenter o Lofts- og bassinbelysning er blevet udskiftet til LED Medborgerhusets parkeringskælder o Al belysning er udskiftet til LED med bevægelsessensor og konstant belysning i kørebanen 6 Grønt Regnskab 213

7 Klimaambassadørordningen Klimaambassadørordningen havde to større begivenheder i 213. Der blev afholdt en klimakonkurrence for kommunens skoler som resulterede i mange gode forslag og gav et godt fokus på mulighederne for at reducere energiforbrug med enkle midler. Der blev endvidere afholdt en dag i Multihuset med Jytte Abildstrøm, som på meget underholdende vis inspirerede klimaambassadørerne fra kommunens børneinstitutioner. Opgradering af energiregistreringssystemet I løbet af 213 har Energiteamet i Ejendomsafdelingen igangsat en opdatering af vores energiregistreringssystem, Agenda 21, til EnergyGuard. Dette program vil medføre en større brugervenlighed og give et bedre overblik for forbruget på både detaljeniveau og samlet for en bestemt gruppe. Det vil samtidigt give mulighed for automatisk dataregistrering af målere, hvorved man følge energi- og forbrug på timebasis. Dermed opnår Hvidovre en bedre overvågning af sit forbrug og kan således bedre styre udviklingen i energi- og forbruget gennem hele året. Figur 1: Energiovervågning gennem EnergyGuard Forudsætninger Det grønne regnskab er opgjort i nøgletal for el, og varme pr m 2, som gør at forbruget kan sammenlignes for hver ejendom i kommunen. Dette giver et hurtigt overblik over hvilke ejendomme forbruger mest energi. Energiforbruget opgjort på denne måde afspejler ejendommens bygningsmæssige tilstand og brugernes adfærd. Dog er der ikke taget højde for hvor mange brugere, der benytter ejendommen, ej heller ejendommens brugstid. Det grønne regnskab giver ligeledes en mulighed for at kunne sammenligne nøgletallene i Hvidovre Kommune med landsgennemsnittet. Dette gælder særligt el- og forbrug. Se Tabel 1 og Tabel 2 i Appendiks. 7 Grønt Regnskab 213

8 Graddagekorrektion For at kunne sammenligne energiforbruget til opvarmning fra år til år er det nødvendigt at se på, om det pågældende år har været koldere eller varmere end normalt. Det er nødvendigt, da et år kan have været meget koldt, mens et andet kan have været meget mildt. For at foretage en sammenligning må man derfor korrigere varmeforbruget. Denne beregning kaldes en graddagekorrektion, hvor forbruget af olie, gas, fjernvarme eller el til opvarmning omregnes til forbruget i et gennemsnitsår (normalår). Energiregistreringsprogrammet Agenda 21 udregner selv det korrigerede varmeforbrug. Dog skal man tage højde for, at det korrigerede forbrug afhænger meget af måleraflæsningerne i løbet af året. Hvis der kun aflæses 1-2 gange om året, vil programmet fordele det samlede forbrug jævnt ud over hele kalenderåret. Det betyder, at der vil være det samme forbrug af varme i januar som i juli måned. Det samlede korrigerede varmeforbrug vil derfor være misvisende højere end det reelle, da programmet beregner graddagekorrektionen ud fra hver måned. Det er en af grundene til, at Energiteamet i Ejendomsafdelingen anbefaler aflæsning af målere hver måned. Forbehold Da registreringen af forbrugsdata er manuel, er Hvidovre Kommune meget afhængig af, at disse aflæsninger er korrekte og aflæst regelmæssigt. Der har over de sidste par år været store udsving i både aflæsninger og tilgængeligheden til forbrugsdata. Dette bevirker, at det grønne regnskab, som det ser ud nu, ikke er et fuldstændigt billede af kommunens samlede energi- og forbrug. Derfor er det vigtigt at kigge på udviklingen af det samlede arealfordelte forbrug i stedet for det samlede forbrug. Både i 213 og de første måneder i 214 har Energiteamet i Ejendomsafdelingen i højere grad assisteret dem eller selv aflæst målerne på de steder, som ikke har fået aflæst målere ved starten af kalenderåret. Dermed minimeres udsvingene, og Grønt Regnskab bliver mere retvisende. 8 Grønt Regnskab 213

9 9 Grønt Regnskab 213

10 Samlet energiforbrug i de kommunale ejendomme El I Hvidovre Kommune er der i 213 blevet brugt 11,2 GWh, hvilket svarer sig til et arealfordelt elforbrug på 37 kwh/m 2. Se Graf Samlet forbrug El-forbrug i kwh Samlet Graf 1: Samlet elforbrug for Hvidovre Kommune i kwh og kwh/m 2 for Dermed er der sket et fald i elforbruget på 2,1 % i forhold til det samlede forbrug i 212. Det ses dog, at det arealfordelte forbrug er stagneret efter at have været faldende i perioden Samlet forbrug El-forbrug i kwh/m 2 Samlet Varme Samlet set er forbruget af varme, herunder fjernvarme, gas og olie mm., opgjort til 34,3 GWh i 213 for de kommunale ejendomme i Hvidovre Kommune. Dette svarer til 122 kwh/m 2 og er en stigning på 2,7 % i forhold til forbruget i 212. Se Graf Samlet forbrug Korr. varmeforbrug i kwh Samlet Samlet forbrug Varmeforbrug i kwh/m 2 Samlet Graf 2: Samlet varmeforbrug for Hvidovre Kommune i kwh og kwh/m 2 for Grønt Regnskab 213

11 Vand I 213 blev der i alt brugt m 3 i de kommunale ejendomme i Hvidovre Kommune, hvilket svarer til et arealfordelt forbrug på,42 m 3 /m 2. Det er en stigning på 1,9 % i forhold til 212. Se Graf Samlet forbrug Vandforbrug i m 3 Samlet ,45,4,35,3,25,2,15,1,5, Samlet forbrug Vandforbrug i m 3 /m 2 Samlet Graf 3: Samlet forbrug Hvidovre Kommune i m 3 og m 3 /m 2 for Der ses en stadig stigende tendens i forbruget i 213, hvilket kan give udtryk for adfærd og manglende fokus herpå. Der har tidligere ikke været investeret i besparelser, da disse ikke bidrager til en reduktion af Hvidovre Kommunes CO 2 udledning og dermed ikke indgår i Miljø og Energipuljen. Energiteamet i Ejendomsafdelingen arbejder på at sætte fokus på forbrug og særligt spild i forbindelse med genoptagelsen af Klimaambassadør ordningen i indeværende år. Der er i 214 afsat midler til en pulje, som klimaambassadørerne kan søge mht. egne projekter herunder besparelser. 11 Grønt Regnskab 213

12 Udvalgte nøgletal for el, varme og I dette afsnit opgøres energi- og forbruget for hver ejendomskategori i stedet for hver forvaltning. Da Hvidovre Kommune har gennemført flere strukturændringer i forvaltningerne de seneste år, ville energiforbruget for hver forvaltning ikke kunne sammenlignes med de forgangne år. Ejendomskategorierne er inddelt i 4 områder: Børn & Pædagogik Velfærd & Arbejdsmarked Kultur & Fritid Administration Se Appendiks bagest i rapporten for den fulde oversigt over de kommunale ejendomme tilknyttet disse fire ejendomskategorier. Se næste afsnit for energiforbrug fordelt indenfor hver ejendomskategori. El På Graf 4 ses, hvordan elforbruget fordeler sig pr. m 2 i Hvidovre Kommune inden for de forskellige ejendomskategorier. 8 7 Samlet forbrug El-forbrug i kwh/m Børn & Pædagogik Velfærd & Arbejdsmarked Kultur & Fritid Administration 213 Graf 4: Samlet elforbrug for Hvidovre Kommune fordelt på ejendomskategori for Det samlede elforbrug i Hvidovre har været faldende siden 29, hvilket er en rigtig god tendens. Ejendomskategorierne Kultur & Fritid og Administration, som omfatter hhv. idræts- og fritidstilbud samt Rådhuset og Multihuset, viser samme gode tendens. Dog er det ikke formået reducere elforbruget for Børn & Pædagogik. Det ses desuden en stagnering omkring 55 kwh/m 2 for kategorien Velfærd & Arbejdsmarked, hvilket tyder på at der her ikke er udført større energitiltag de seneste år. 12 Grønt Regnskab 213

13 Varme På Graf 5 ses, hvordan varmeforbruget fordeler sig pr. m 2 forskellige ejendomskategorier. i Hvidovre Kommune inden for de Børn & Pædagogik Samlet forbrug Varmeforbrug i kwh/m 2 Velfærd & Arbejdsmarked Kultur & Fritid Administration Graf 5: Samlet varmeforbrug for Hvidovre Kommune fordelt på ejendomskategori for Det samlede varmeforbrug for Hvidovre Kommune steg i 213, hvilket kan være forårsaget af stigningen i forbruget for ejendomskategorien Børn & Pædagogik. Her er forbruget steget mest for alle kategorier med en stigning på 4 % i forhold til 212. Det er særligt daginstitutioner og fritidsklubber, der bidrager til stigningen i varmeforbruget for 213. Se side 17. Vand På Graf 6 ses, hvordan forbruget fordeler sig pr. m 2 forskellige ejendomskategorier. i Hvidovre Kommune inden for de,9,8,7,6,5,4,3,2,1, Børn & Pædagogik Samlet forbrug Vandforbrug i m 3 /m 2 Velfærd & Arbejdsmarked Kultur & Fritid Administration Graf 6: Samlet forbrug for Hvidovre Kommune fordelt på ejendomskategori for Grønt Regnskab 213

14 Den største stigning i forbruget for Hvidovre Kommune ligger i kategorien Kultur & Fritid på 11 % i forhold til 212. Denne kategori indeholder bl.a. idræts- og svømmehallerne, feriekolonierne og foreningsejendommene, som alle har varierende brugstid og brugere og dermed et varierende forbrug. 14 Grønt Regnskab 213

15 15 Grønt Regnskab 213

16 Forbrug fordelt på ejendomskategori Børn & Pædagogik Ejendomskategorien Børn & Pædagogik dækker over alle ejendomme indenfor daginstitutioner, dagpleje, skoler, fritidshjem og klubber mm. Se Appendiks for den fulde oversigt. Se Bilag til Grønt Regnskab 213 for flere detaljer angående energi- og forbruget for de forskellige ejendomme i denne kategori, dog undtagen Forbyggende foranstaltninger (Sporet og Poppelgården), Døgninstitutioner (Hvidborg) og Ungdomsskolen. El Det samlede elforbrug for Børn & Pædagogik havde et lille fald i forhold til 212. På Graf 7 ses elforbruget for kategoriens ejendomme. 7 6 Børn & Pædagogik El-forbrug i kwh/m 2 el el Vuggestuer Børnehaver Integreret daginstitutioner Dagpleje Fritidshjem Klubber & andre institutioner Forebyggende foranstaltninger Døgninstitutioner Folkeskoler Ungdomsskole el 211 el 212 el 213 Graf 7: Samlet elforbrug for kategorien Børn & Pædagogik i perioden Den helt store stigning i elforbruget over perioden ses hos Klubber & andre institutioner, hvor elforbruget i 212 røg op på 55 kwh/m 2 i stedet for de seneste års 22 kwh/m 2. Dette skyldes, at kun én klub fik registeret sit forbrug i (markeret med stiplede linje), hvorefter det lykkes at få de resterende klubbers forbrug med. Særligt i 213 er alle klubbers elforbrug blevet registeret og kan dermed indgå i det grønne regnskab. Det vil sige, at forbruget for klubberne er først fuldt ud repræsentativt fra 213. Til gengæld ses der små fald og stagnering i elforbruget for mange af ejendommene, deriblandt skolerne, som ellers har haft et vedvarende fald i perioden Dette er den primære årsag til det lille fald i det samlede elforbrug i 213. Varme Det samlede varmeforbrug for Børn & Pædagogik steg med 5 % i 213 i forhold til 212. På Graf 8 ses udviklingen for for denne ejendomskategori. 16 Grønt Regnskab 213

17 Det ses, at varmeforbruget for både vuggestuerne og børnehaverne er steget markant i 213 (markeret med stiplede linje). Dette skyldes, at der er sket væsentlige ændringer i disse ejendomsgrupper. Enkelte af disse er sammenlagt til at være integrerede daginstitutioner og er dermed lagt under Integreret daginstitutioner. Samtidigt er det lykkes at registrere varmeforbruget på flere institutioner i 213. Særligt det nyligt registreret varmeforbrug for en vuggestue bidrager til stigningen, da denne institution stadig fyrer med olie. Det giver automatisk et højere nøgletal. Det samme gør sig gældende for Børnehaver gruppen Vuggestuer Børnehaver Integreret daginstitutioner Dagpleje Børn & Pædagogik Varmeforbrug i kwh/m 2 Fritidshjem Klubber & andre institutioner Forebyggende foranstaltninger Døgninstitutioner Folkeskoler Ungdomsskole Graf 8: Samlet varmeforbrug for kategorien Børn & Pædagogik i perioden At det samlede varmeforbrug er steget for denne ejendomskategori kan dog højt sandsynligt tilskrives Døgninstitutioner, som indbefatter ejendommen Hvidborg. Det er først i 213 blevet registreret et varmeforbrug, som er realistisk for denne type ejendom. Altså er forbruget i 211 og 212 ikke det reelle, men gør at stigningen fra 212 til 213 ligger på ca. 5 %. Vand Det samlede forbrug for ejendomskategorien Børn & Pædagogik er stagneret gennem de seneste år. 17 Grønt Regnskab 213

18 På Graf 9 ses det, at daginstitutioner har som forventet de højeste forbrug. Særligt børnehaverne og de integrerede institutioner har et højere forbrug end vuggestuerne, hvilket skyldes at de større børn selv kan tage, vaske hænder og gå på toilettet. Dog ligger de stadig tæt på landsgennemsnittet på,79 m 3 /m 2 for forbrug i daginstitutioner. 1,2 1,,8,6,4,2, Vuggestuer Børnehaver Integreret daginstitutioner Dagpleje Børn & Pædagogik Vandforbrug i m 3 /m 2 Fritidshjem Klubber & andre institutioner Forebyggende foranstaltninger Døgninstitutioner Folkeskoler Ungdomsskole Graf 9: Samlet forbrug for kategorien Børn & Pædagogik i perioden Til gengæld ses det også, at folkeskolerne i Hvidovre Kommune har det mindste samlet forbrug i denne ejendomskategori. Det er ligeledes lavere end landsgennemsnittet på,26 m 3 /m 2, hvilket er flot set i lyset af at Langhøjskolen har et mindre svømmebassin. Se flere detaljer i Bilag til Grønt Regnskab Grønt Regnskab 213

19 Velfærd & Arbejdsmarked Ejendomskategorien Velfærd & Arbejdsmarked dækker over alle ejendomme indenfor ældre- og handikappleje, tandpleje og beskæftigelsesordninger. Se Appendiks for den fulde oversigt. Se Bilag til Grønt Regnskab 213 for flere detaljer angående energi- og forbruget for de forskellige ejendomme i denne kategori, dog undtagen Kommunal tandpleje, Botilbud for længerevarende og midlertidige ophold samt Beskæftigelsesordninger. El Det samlede elforbrug for Velfærd & Arbejdsmarked har været stabilt over hele perioden , hvilket også ses for de forskellige områder i denne ejendomskategori. Se Graf Velfærd & Arbejdsmarked El-forbrug i kwh/m el 29 el 21 el 211 Ældreboliger Plejehjem & beskyttede boliger Pleje & omsorg for ældre og handikappede Forebyggende indsats for ældre og handikappede Kommunal tandpleje Botilbud for længerevarende ophold Botilbud for midlertidig ophold Beskæftigelses ordninger el 212 el 213 Graf 1: Samlet elforbrug for kategorien Velfærd & Arbejdsmarked i perioden Det højeste elforbrug ligger hos Pleje & omsorg for ældre og handikappede, som indbefatter servicearealerne på plejecentrerne i Hvidovre Kommune. Det eneste fald i forbruget for 213 er sket hos Plejehjem & beskyttede boliger. 19 Grønt Regnskab 213

20 Dette kan dels tilskrives plejehjemmet Svendebjerghave, som har sænket sit elforbrug med 5 % i 213. Se flere detaljer for ældreboligerne og plejecentrene i Bilag til Grønt Regnskab 213. Figur 2: Svendebjerghave For Botilbud for længerevarende ophold har det ikke været muligt at få adgang til forbrugsdata siden 211. Varme Det samlede varmeforbrug for Velfærd & Arbejdsmarked er det næsthøjeste i Hvidovre Kommune i hele perioden Se side 13. Dette skyldes hovedsageligt kommunens plejecentre, som har et varmeforbrug på omkring 2 kwh/m 2. Et almindeligt parcelhus fra efter 1977 har et varmeforbrug på ca kwh/m 2. Årsagen til det højere varmeforbrug kan være, at de ældre ønsker en højere rumtemperatur end 21 C, som er anbefalet af Energistyrelsen Velfærd & Arbejdsmarked Varmeforbrug i kwh/m Ældreboliger Plejehjem & beskyttede boliger Pleje & omsorg for ældre og handikappede Forebyggende indsats for ældre og handikappede Kommunal tandpleje Botilbud for længerevarende ophold Botilbud for midlertidig ophold Beskæftigelses ordninger Graf 11: Samlet varmeforbrug for kategorien Velfærd & Arbejdsmarked i perioden Den kommunale tandpleje har før været placeret på skolerne, men er nu koncentreret i Tandklinikken Enghøj sammen med Tandreguleringen og Tandplejecenter Præstemoseskolen. Dermed er der opnået et fald i varmforbruget i 213. Vand I Hvidovre Kommune udgør Velfærd & Arbejdsmarked forholdsmæssigt det største forbrug i hele perioden Grønt Regnskab 213

21 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Ældreboliger Plejehjem & beskyttede boliger Pleje & omsorg for ældre og handikappede Forebyggende indsats for ældre og handikappede Graf 12: Samlet elforbrug for kategorien Velfærd & Arbejdsmarked i perioden Der er særligt ejendomsområderne Botilbud for midlertidigt ophold (Retræten styret af Svendebjerghave) og Beskæftigelsesordninger, som står for det høje forbrug. Sidstnævnte indbefatter ejendommene Poppelgården og Belægningen (BBR 5), som har en stigning i forbruget på hhv. 14 % og 18 % i 213. Se flere detaljer i Bilag til Grønt Regnskab 213. Velfærd & Arbejdsmarked Vandforbrug i m 3 /m 2 Kommunal tandpleje Botilbud for længerevarende ophold Botilbud for midlertidig ophold Beskæftigelses ordninger Grønt Regnskab 213

22 Kultur & Fritid Ejendomskategorien Kultur & Fritid dækker over Hvidovre Kommunes idrætsfaciliteter samt fritidsfaciliteter såsom biblioteker, feriekolonier og foreningsejendomme. El Det samlede elforbrug for Kultur & Fritid har været stabilt faldende i hele perioden med hele 15 %. På Graf 13 ses denne udvikling mere detaljeret for ejendomskategorien. 1 8 Kultur & Fritid El-forbrug i kwh/m 2 el el 21 el 211 Idræts- og svømmehaller Folke biblioteker Feriekolonier Andre kuturelle faciliteter Forenings ejendomme el 212 el 213 Graf 13: Samlet elforbrug for kategorien Kultur & Fritid i perioden Det ses den samme faldende tendens i elforbruget for Idræts- og svømmehaller og Folkebiblioteker. Dog er årsagen til faldet hos bibliotekerne lukninger af både Frihedens Bibliotek og Holmegård Bibliotek i 211. For idrætscentrene er der udført flere energitiltag såsom udskiftning til LED belysning i svømmehallen på Frihedens idrætscenter gennem Miljø- og Energipuljen. Figur 3: LED belysning i bassinet, Frihedens Idrætscenter Til gengæld ses det, at elforbruget pr. m 2 er steget for Hvidovre Kommunes feriekolonier. Dette skyldes hovedsageligt, at Marianelund er solgt i 213 og udgår således af Grønt Regnskab. 22 Grønt Regnskab 213

23 Derudover fik feriekolonien Skødshoved i efteråret 212 installeret både jordvarme og et solcelleanlæg, som er vedvarende og fossilfri energikilder. Dog kræver et sådant anlæg strøm til en varmepumpe, som cirkulerer frostfri væske rundt i lange rør under jorden. Derefter afgives den optaget varme fra jorden i en varmtsbeholder, som sender varmen ind i bygningen. Solcelleanlægget skal kunne producere størstedelen af strømmen til jordvarmeanlægget, men det vil stadig benyttes almindelig strøm som supplement til den solcelleproduceret el. Det har således medført en stigning i elforbruget på 115 % fra 212 til 213. Figur 4: Jordvarme anlæg Se flere detaljer for idrætsfaciliteterne, bibliotekerne og foreningsejendomme i Bilag til Grønt Regnskab 213. Varme Det samlede varmeforbrug for Kultur & Fritid er steget lidt i forhold til 212. Denne stigning kan primært tilskrives foreningsejendommene, hvis varmeforbrug er steget med 8 % fra 212 til Kultur & Fritid Varmeforbrug i kwh/m Idræts- og svømmehaller Folke biblioteker Feriekolonier Andre kuturelle faciliteter Forenings ejendomme Graf 14: Samlet varmeforbrug for kategorien Kultur & Fritid i perioden Dog har feriekolonierne reduceret deres varmeforbrug gevaldigt i 213 efter, at Skødshoved fik jordvarme. Varmeforbruget for Skødshoved vil fra 213 ikke fremstå i det grønne regnskab, da jordvarme er CO 2 neutralt. Dette vil desuden fremover reducere det samlede nøgletal for varmeforbruget i kategorien Feriekolonier, hvilket kan allerede ses på Graf 14. Se flere detaljer for idrætsfaciliteterne, bibliotekerne og foreningsejendomme i Bilag til Grønt Regnskab Grønt Regnskab 213

24 Vand Ejendomskategorien Kultur & Fritid har klart den største stigning i det samlede forbrug med 11 % fra 212 til 213. På Graf 15 ses udviklingen i forbruget for kategoriens ejendomme. Årsagen tilskrives hovedsageligt til Idræts- og svømmehaller, hvis forbrug er steget med 13 %. Det er dog særligt Hvidovre Friluftsbad, som står for størstedelen af stigningen. Se flere forklaringer i Bilag til Grønt Regnskab 213.,7,6 Kultur & Fritid Vandforbrug i kwh/m 2 29,5,4,3,2, , Idræts- og svømmehaller Folke biblioteker Feriekolonier Andre kuturelle faciliteter Forenings ejendomme Graf 15: Samlet forbrug for kategorien Kultur & Fritid i perioden Derudover ses det, at nøgletallet for feriekolonierne er steget. Men det skyldes, at Marianelund ikke længere indgår i Grønt Regnskab, hvilket har automatisk indflydelse på nøgletallet. 24 Grønt Regnskab 213

25 Administration Ejendomskategorien Administration dækker over alle ejendomme indenfor den administrative del af Hvidovre Kommune, heraf Rådhusgrunden (Rådhuset og Sundhedscenteret) og Multihuset (By & Teknikforvaltningen). El Det samlede arealfordelte elforbrug for Administration fortsætter sit fald fra 212 til 213 med hele 7 % som vist på Graf Rådhus grunden Multihuset, Teknisk forvaltning Administration El-forbrug i kwh/m 2 Administrations bygninger Driftsbygninger og pladser Udlejnings ejendomme el 29 el 21 el 211 el 212 el 213 Graf 16: Samlet elforbrug for kategorien Administration i perioden Dette fald kan hovedsageligt tilskrives Rådhusgrunden og Multihuset, som har reduceret deres elforbrug med hhv. 1 % og 16 %. Dog er Rådhusgrunden stadig den største forbruger af el i denne ejendomskategori, hvilket skyldes de mange kontorfaciliteter med dertil computere, printere mm. Figur 5: Hvidovre Rådhus Stigningen i nøgletallet for Udlejningsejendomme skyldes, at det først i 212 lykkedes at få alle forbrugsdata for ejendommene i dette ejendoms-område. Dermed stiger nøgletallet automatisk. Varme Til trods for den relative store reduktion i elforbruget er det samlede varmeforbrug steget for Administration i 213. Denne stigning er primært forårsaget af, at varmeforbruget for Udlejningsejendomme er steget markant i 213. Særligt er varmeforbruget for to af de tilhørende ejendomme, Politistationen og Station Next, steget med hhv. 53 % og 58 %. 25 Grønt Regnskab 213

26 Rådhus grunden Multihuset, Teknisk forvaltning Administration Varmeforbrug i kwh/m 2 Administrations bygninger Driftsbygninger og pladser Udlejnings ejendomme Graf 17: Samlet varmeforbrug for kategorien Administration i perioden Til gengæld er varmeforbruget for Multihuset faldet konstant over hele perioden med i alt 61 %. Særligt årene 212 og 213 er der sket store reduktioner af varmeforbruget. Dette skyldes, at hele ejendommen blev hulmursisoleret i januar 212 som led i Miljø- & Energipuljen 212. Året efter blev der installeret en gas-varmepumpe, som giver effektiv og energirigtigt opvarmning med lav CO 2 udledning. Dette var ligeledes et projekt gennem Miljø- & Energipuljen 213. Vand Det samlede forbrug for Administration havde den største reduktion i forbrug for 213 med 5 %. På Graf 18 ses udviklingen for denne ejendomskategori.,45,4,35,3,25,2,15,1,5, Rådhus grunden Multihuset, Teknisk forvaltning Administration Vandforbrug i m 3 /m 2 Administrations bygninger Driftsbygninger og pladser Udlejnings ejendomme Graf 18: Samlet forbrug for kategorien Administration i perioden Der er sket reduktioner på forbruget i 213 for alle i ejendomskategorien undtagen Administrationsbygninger, som indbefatter Hjemmeplejen distrikt Syd & Midt samt Nord. 26 Grønt Regnskab 213

27 Særligt har Driftsbygninger og pladser formået et fald på 17 % af deres forbrug i forhold til 212. Både Rådhusgrunden og Multihuset har ligeledes opnået reduktioner af forbruget. Dog vil målrettede adfærdskampagner kunne hjælpe til at spare endnu mere på et. 27 Grønt Regnskab 213

28 28 Grønt Regnskab 213

29 Hvidovre Kommunes CO2 udledning Forbrænding af fossile brændsler så som olie, kul og naturgas til at skabe energi medfører en luftforurening, der overføres til jord- og områder. Luftforureningen skyldes stoffer, der bidrager til drivhuseffekten. Disse stoffer er bl.a. kuldioxid (CO 2 ), metan (CH 4 ), lattergas (N 2 O) og visse kølemidler (CFC). CO 2 er den mest kendte drivhusgas. Ved afbrænding af de fossile brændsler øges koncentration af CO 2 i atmosfæren, hvormed drivhuseffekten bliver større og jordens overfladetemperatur stiger. I det følgende er der regnet på Hvidovre Kommunes samlede udledning af CO 2. Som følge af kommunens aftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN) skal Hvidovre Kommune nedbringe sin CO 2 udledning med 2 % frem til 225. Samlet CO2 udledning Den samlede CO 2 udledning er opgjort i to tilfælde. Det første er den faktuelle udledning, som viser CO 2 udledningen udregnet med emissionsværdier fra forsyningsselskaberne i det pågældende år. Derefter beregnes den korrigeret udledning, som viser CO 2 udledningen beregnet med faste emissionsværdier. Dette er gjort for at få indblik i Hvidovre Kommunes egen indsats for at reducere CO 2 udledningen og gør det muligt at sammenligne årene. Det ses på Graf 19, at den faktuelle udledning har været faldende i hele perioden med en samlet reduktion på 19 %. Dog er CO 2 udledningen kun faldet med,7 % fra 212 til 213. At der er stor forskel i den faktuelle og korrigeret udledning skyldes, at forsyningsselskaberne for el og fjernvarme er begyndt at fyre mere klimavenligt og har dermed lavere emissionsværdier indenfor de seneste år. 12. Samlet CO 2 emission Faktuel udledning i tons 12. Samlet CO 2 emission Korrigeret udledning i tons Samlet udledning CO2 29 CO2 21 CO2 211 CO2 212 CO2 213 Graf 19: Samlet CO 2 udledning for Hvidovre Kommune i perioden For den korrigerede udledning ses stadig en stagnering i udledningen omkring de 1. tons CO 2. Der er opnået en reduktion på i alt 154 tons fra 212 til 213, hvilket svarer til 1,5 %. Dette er desværre ikke nok til at overholde forpligtelserne som klimakommune. Samlet udledning CO2 29 CO2 21 CO2 211 CO2 212 CO Grønt Regnskab 213

30 CO2 udledning fordelt på ejendomskategori Hvis man ser på den faktuelle CO 2 udledning i de forskellige ejendomskategorier ses det, at alle undtagen Velfærd & Arbejdsmarked har et mindre fald i forhold til 212. Dette er årsagen til, at den samlede reduktion i udledningen ikke når op på de forpligtede 2 % Børn & Pædagogik Samlet CO2 emission Faktuel udledning i tons Velfærd & Arbejdsmarked Kultur & Fritid Administration CO2 29 CO2 21 CO2 211 CO2 212 CO2 213 Graf 2: Samlet CO 2 faktuel udledning fordelt på ejendomskategori i perioden Ved at betragte den korrigerede CO 2 udledning kan man nemmere identificere hvilken ejendomskategori, som direkte har formået at reducere deres CO 2 udledning. Det er særligt Kultur & Fritid og Administration, der har de største fald med hhv. 4 % og 5 % Børn & Pædagogik Samlet CO2 emission Korrigeret udledning i tons Velfærd & Arbejdsmarked Kultur & Fritid Administration CO2 29 CO2 21 CO2 211 CO2 212 CO2 213 Graf 21: Samlet CO 2 korrigeret udledning fordelt på ejendomskategori i perioden Dog er CO 2 udledningen steget for ejendomskategorien Velfærd & Arbejdsmarked i sådan en grad, at den samlede reduktion formindske heraf og dermed ikke overholder forpligtelsen med Dansk Naturfredningsforening. Dette er en indikator på, at der fremover skal laves flere energitiltag indenfor denne ejendomskategori. 3 Grønt Regnskab 213

31 31 Grønt Regnskab 213

32 Appendiks Oversigt over ejendomskategorier I det følgende er der opstillet en oversigt over ejendommene tilknyttet de forskellige ejendomskategorier. Børn & Pædagogik Ejendom Adresse Vuggestuer Baunevangens Vuggestue Er sammenlagt til Børnehuset Baunevangen, 212 Kærgården Immerkær 38-4 Manegen hus B Byvej 248 B Manegen hus A Byvej 248 A Kastanjehuset Idrætsvej 65 A Vuggestuen Rosenhøj Er sammenlagt til Børnehuset Rosenhøj, 212 Børnehaver Baunevangens Børnehave Er sammenlagt til Børnehuset Baunevangen, 212 Børnehaven Myretuen Er sammenlagt til Børnehuset Myretuen, 212 Børnehavehuset Hvidovregade 47 Hvidovregade 47 Børnehavehuset Lodsvej 64 Lodsvej 64 Rebæk Søpark Børnehave Rebæk Søpark 1 Bredalsparkens Børnehave Sognegårds Allé 88 Strandmarkens Børnehave Strandhavevej 2 A Børnehavehuset Brostykkevej 23 Brostykkevej 23 Integreret daginstitutioner Børnehuset Myretuen Nestors Allé 1 Myretuen afd. Friheden Hvidovrevej 51 Børnehuset Solstien Bødkerporten 8 Frydenhøj Egevolden 3 Vedbyholm Vedbyholm 8-1 Cassiopeia - Stjernen Hvidovre Enghavevej 2 Cassiopeia - Solen Hvidovre Enghavevej 17 Cassiopeia - Planeten Hvidovre Enghavevej 19 Stenen Ejby Allé 34 Nymarken Lukket i 213 Humlebien Byvej 248 C Kirsebærhuset Idrætsvej 75 Krogen Ejby Allé 35 Tryllestien Gørtlerporten 1 og Pottemagerporten 1 Cirklen Høvedstensvej 48-5 Kernehuset Hvidovregade 18 B Mælkebøtten Hvidovrevej 44 Tinsoldaten Østre Messegade 6 Strandhuset Strandhavevej 7-9 Trekløveren Hvidovrevej 65 Enghøj-Svalen Byvej 118 Børnehuset Baunevangen M. Bechs Allé 8 Egevoldens Børnehus Egevolden Børnehuset Ærtebjerg Ærtebjergvej 56 A Børnehuset Willer Svendebjergvej 2 Børnehuset Rosenhøj Kettegårds Alle 12 og 16 Dagpleje Legestuen Villa Valmuen Biblioteksvej 6C Legestuen Dansborg Idrætsvej Grønt Regnskab 213

33 Legestuen Kirkebrohuse Hvidovrevej 13 G Legestuen Papegøjen Trædrejerporten 1A Fritidshjem Baunevangens Fritidshjem & Klub Nedlagt i Høje (afd. Strandhøjen) Hvidovre Stranvej 7 A Engstrand Hvidovrevej 44 Holmegården Plovheldvej 1 Enghøj Bødkerporten 4 Risbjerg Afd. Alléen Risbjergvej 1-2 Risbjerg Afd. Bjerget + klubafsnit Risbjergvej Høje (afd. Langhøj) Hvidovre Strandvej 7A Ræven Blytækkerporten 1 Risbjerg Afd. Stien Risbjergvej 1-2 Præstemosen M. Bechs Allé 122 Toftemosen Frydenhøjstien 2 Festn. (afd. Dansborg) Idrætsvej 84 B Fritidshjem Tusindfryd Egevolden 18 Atlantic Høvedstensvej 35 Festn. (afd. Trankebar) Idrætsvej 84 A 3 Høje (afd. Simonshøj) Hvidovre Enghavevej 2 Bredalparkens Fritidscenter Sognegårds Allé 7 A Femagervejens Fritidscenter Femagervej 35 Køgevejens Børne og Ungdomshus Gl. Køge Landevej 276 Lejerbo Arnold Nielsens Boulevard 1A Immerkær Immerkær 56 Rosenhøj Kettegård Allé 8 Ærtebjerg Ærtebjergvej 56 B Klubber og andre socialpædagogiske funktioner Byggeren Hvidovregade Hvidovregade 2-22 Fritidsklub Tusindfryd Egevolden 13 Byggelegepladsen Regnbuen Avedøre Tværvej 5 Danalund Ungdomshus Bavnevej 5 Forebyggende foranstaltninger Sporet Byvej 98 Familiecenter Poppelgården Byvej 9 Døgninstitutioner for børn & unge Hvidborg Neergårds Alle 6 Folkeskoler Avedøre Skole Frydenhøjstien 2-6 Dansborgskolen Sollentuna Allé 6 Enghøjskolen Bødkerporten 6A Frydenhøjskolen Egevolden 16 Gungehusskolen Høvedstensvej 35 Holmegårdsskolen Plovheldvej 8 Langhøjskolen Hvidovre Strandvej 7A Præstemoseskolen M. Bechs Allé 122 Risbjergskolen Risbjergvej 1-2 Sønderkærskolen Kettegård Allé 2 Engstrandskolen Hvidovrevej 44 Ungdomsskole Ungdomsskolen Næsborgvej 9 33 Grønt Regnskab 213

34 Velfærd & Arbejdsmarked Ejendom Adresse Ældreboliger Plejecentret Krogstenshave, boliger Krogstens Allé Strandmarkshave, boliger Tavlekærsvej 166 Sønderkærhave ældreboliger afd. A-H Hvidovregade 41, A-H Sønderkærhave ældreboliger afd. K-L Hvidovregade 41 K-L Dybenskærshave, boliger Byvej 21 Plejehjem og beskyttede boliger Plejehjemmet Svendebjerghave Svendebjergvej 28A Pleje & omsorg m.v. af ældre og handikappede Krogstenshave, servicearealer Krogstens Allé Strandmarkshave, servicearealer Tavlekærsvej 164 Dybenskærshave, servicearealer Byvej 21 Forbyggende indsats for ældre og handikappede Dagcenter Hvidovre Enghavevej Hvidovre Enghavevej 21 Aktivitetscentret Hvidovregade 49 Ældrerådet Hvidovrevej 253 B Nordlyset Plovheldvej 2 Kommunal tandpleje Tandklinik Langhøjskolen Nedlagt 211 Tandplejecenter Præstemoseskolen M. Bechs Alle 122 Tandklinikken Enghøj Bødkerporten 6B 1.sal Fælleskommunale tandreguleringsklinik, Enghøj Bødkerporten 6B stuen Botilbud for længerevarende ophold Bofællesskabet i Hvidovregade Hvidovregade 59 Holmelundsvej 1-7 Holmelundsvej 1-7 Botilbud for midlertidigt ophold BBR 25, Kvarterbygning 4, Retræten Vestre Kvartergade 2 Beskæftigelsesordninger Frandsens Gartneri Byvej 98 Kommunal Service Poppelgården Byvej 9 BBR 24, Kvarterbygning 3 (Vandrerhjemmet) Vestre Kvartergade 22 BBR 59, Kvarterbygning 5, Belægningen Fægtesalsvej 11 Ungeindsatsen Hvidovrevej 51 Hvidovrevej 51 AT Teamet (Afklaringsteamet) Lodsvej 6 Kultur & Fritid Ejendom Adresse Idræts- & svømmehaller Hvidovre Stadion Sollentuna Allé 1-3 Avedøre Stadion Byvej Frihedens Idrætscenter Hvidovrevej 446 Avedøre Idrætscenter Trædrejerporten 1-3 Dansborghallen Sollentuna Allé 4 Frydenhøjhallen Egevolden 16 Holmegårdshallen Plovheldvej 8 Præstemosehallen Præstemosen 29 Hvidovre Friluftsbad Præstemosen 29 HBC hallen Bibliotekvej 62 Folkebiblioteker Medborgerhuset Hvidovrevej Grønt Regnskab 213

35 Avedøre Bibliotek Nedlagt i nov. 213, flyttet til Enghøjcenteret Frihedens Bibliotek Nedlagt i 211 Holmegård Bibliotek Nedlagt i 211 Feriekolonier Skødshoved S. Jeppesensvej 1, Drejret Svejbæk Færgegård Svejbækvej 5, Virklund Vig Lyng Ericavej 2, Vig Marianelund Solgt i 213 Andre kulturelle faciliteter Rytterskolen Hvidovrevej 142 BBR 18, Gymnastikhuset Alarmpladsen 6 A & B BBR 4, Cirkusmuseet Hovedporten 6 BBR 5, Officersmessen (historiens hus) Alarmpladsen 3 BBR 7 A, Badeanstalten Østre Messegade 3 A & B BBR 28, Auditoriet Vestre Kvartergade 5 Teater Vestvolden Høvedstensvej 45 BuQuetten Trædrejerporten 3 A Foreningsejendomme Risbjerggård Hvidovrevej 241 Avedøre Tværvej 15 Avedøre Tværvej 15 Næsborgvej 92 Næsborgvej 92 Byvej 58 Byvej 58 M. Bechs Allé 8 (lokaler) Nedlagt i 211 Høvedstensvej 5 (lokaler) Høvedstensvej 5 Avedøre Tværvej 1 Avedøre Tværvej 1 Stevnsbogård Stevnsbovej 1 Strandmarkens Fritidscenter Hvidovre Enghavevej 2 Byvej 78 Byvej 78 Byvej 56 Byvej 56 Hvidovre/Avedøre Rideskole Stavnsbjergvej 24 Rosenhøj Klubhus Kettegård Allé 2 Biblioteksvej 6A Biblioteksvej 6 A Lærerforeningen Idrætsvej 73 Administration Ejendom Adresse Rådhusgrunden Rådhuset Hvidovrevej 278 Sundhedscenteret Multihuset, By- og Teknik Forvaltningen Multihuset Høvedstensvej 45 Administrationsbygninger Hjemmepleje distrikt Syd & Midt Solentuna Allé 6 Hjemmepleje distrikt Nord M. Bechs Allé 122 Driftsbygninger og -pladser Materielgården Høvedstensvej Vagt- og sikringskorpset Høvedstensvej Udlejningsejendomme Politistationen Bytoften 29 BBR 6, Messen Alarmpladsen 2 BBR 31, Station Next Fægtesalsvej 5 BBR 8, Smedjen?? 35 Grønt Regnskab 213

36 for energi- og forbrug - Landsgennemsnit Ejendomstype El forbrug [kw/m 2 ] Fjernvarme [kw/m 2 ] Naturgas [kw/m 2 ] Biblioteker 37,6 11,1 151,1 Børnehave 41,5 157,7 152,6 Idrætshal 45,8 14, 16,6 Rådhus 52, 11,7 13,6 SFO 4,3 11,5 142,4 Folkeskole 25, 118,1 126,8 Social inst. for voksne 54,4 161,5 17,1 Vuggestue 41,5 157,7 152,6 Tabel 1: for energiforbrug i offentlige bygninger, kilde: Energistyrelsen Ejendomstype Vandforbrug Daginstitutioner,79 m 3 /m 2 Folkeskoler,26 m 3 /m 2 SFO fritidsordninger,4 m 3 /m 2 Sportshal,48 m 3 /m 2 Svømmehal 2,54 m 3 /m 2 Tabel 2: Kilde: ELO - nøgletalsrapport, august 25 Omregning af emissionsfaktorer I Tabel 3 og Tabel 4 er der oplistet emissionsfaktorerne for omregning af energiforbrug til CO 2 udledning. De faktuelle emissionsfaktorer er opgivet af de tilknyttede forsyningsselskaber i Hvidovre Kommune for hvert år. 29 g/kwh 21 g/kwh 211 g/kwh 212 g/kwh 213 g/kwh Elektricitet Fjernvarme Flaskegas Naturgas Olie Tabel 3: Faktuelle emissionsfaktorer til CO 2 udledning Basisår (28) g/kwh Elektricitet 5 Fjernvarme 132 Flaskegas 234 Naturgas 25 Olie 266 Tabel 4: Faste emissionsfaktorer til CO 2 udledning for basisåret Grønt Regnskab 213