SUBKULTUR: IDENTITET OG SELVISCENESÆTTELSE

Transkript

1 SUBKULTUR: IDENTITET OG SELVISCENESÆTTELSE Selviscenesættelsens enfant terrible de unge, subkulturerne Undervisningsmateriale for gymnasiet til udstillingen Rokoko-mania

2 Efter 1945 undergik de vestlige kulturer en gennemgribende forvandling, og fra 50 erne begyndte ungdommen at fremstå i egen ret. De unges bestræbelser handlede nu bl.a. om deres egen tøjstil og ikke om en overtagelse af forældregenerationens. I London opstod i 60 erne boutiquen, der med sit cross over mellem forskellige kunstneriske udtryk blev et vigtigt tegn i den stadigt ekspanderende visuelle kultur. Boutiquen fungerede som mødested, og shopping blev ikke kun et spørgsmål om tøj og accessories. Det brud med traditionen, som bl.a. boutiquen skabte, fik en ny livsstil til at kigge frem som en refleksion af samfundsomvæltningerne, kulminerende med ungdomsoprøret i For flere af boutiquerne i det, der blev benævnt som Swinging London, var målgruppen mænd, og de spillede en aktiv rolle omkring det skift i maskuliniteten, som fandt sted i disse år. Det var oprindeligt Teddy Boys, der som den første gruppe af unge mænd med deres pastiche over New Edwardians, som gennemsyrede overklassen i 1940 erne og 50 erne, forandrede shopping væk fra en pige ting. Stilen med fløjlskrave og smalle bukser blev efterhånden optaget af den unge arbejderklasse, og den draperede jakke/frakke fra Zoot-habitten blev føjet til. I 1967 var der i London 25 boutiquer med navne som His, Mod, Male og Domino Male. Denne markan - te periode, hvor bymiljø, kunst, musik og mode smelter sammen i ungdomskulturernes nye forskellige udtryk og bliver synlige i bybilledet, blev understøttet og båret frem af pop- og rockgrupper, som spillede ved åbningen af flere boutiquer. Popstjernerne viste sig i det nye tøj, hvor konceptet var: farvemættet, billigt, sjovt og reflekterede en stærk optagethed af historisk genopdagelse. I det berømte pladecover fra The Beatles Sergeant Pepper gennemspilles hele denne tematik i et virtuost kunstnerisk og historisk cross over. Trickle down and bubble up Tidligere var moden dikteret oppefra, som vi bl.a. kender det fra rokokoen, hvor adelens selviscenesættelse danner forbillede for borgerskabet, som kigger op og efterligner samfundets højere lag, så moden siver ned til de øvrige samfundslag, den såkaldte Trickle down effekt (se evt. undervisningsmateriale om rokoko). Samme tendens ses også i dag, hvor den danske kronprinsesse Mary bliver stilikon og bringer bl.a. små jakker med lommer og kontrastsømme frem i modebilledet. Den modsatte bevægelse kaldes Bubble up, og genkendes i street style, gadestil. Her er det undergrunden, subkulturerne, der leverer inspirationen til modedesignernes catwalk. Gennem subkulturernes identitetsarbejde fremkom i særlig grad en markant forandring af tøj til mænd. Pop- og rockstjerner blev og bliver stadig i høj grad eksponenter for de subkulturelle stiltendenser, som i udgangspunktet så deres stil som bevidste tegn og udsagn, der stod i opposi 2

3 tion til det eksisterede samfund, og som i kraft af disse tegn eksponerede deres afvisning. Den stil, der fremkommer gennem subkulturerne, kalder på dobbelte kommentarer og respons i medierne, positivt i modemagasiner og negativt i artikler, der ofte behandler subkulturer som et socialt problem. Identitet som noget fast? I dag har vi vide rammer for at skabe identitet, og vi er ikke i særlig høj grad bundet til traditionen. I Vesten råder vi over de økonomiske midler, der jævnligt kan ændre vores garderobe. Vi er dog også i dag underlagt faktorer som køn, hudfarve og nationalitet, og de udstikker i nogen grad rammerne omkring vores identitet. Friheden til at vælge og konstruere sin egen identitet og sætte os i scene vil være afhængig af, i hvilket omfang vi oplever at have friheden til det. Rammerne omkring os vil ofte begrænse og udfordre vores muligheder for selvskabelse. I samfund, hvor klassedelingen stadig er funktionel, vil de subkulturelle tendenser og deres stil ofte være udtryk for en modkultur. Mange har prøvet at udfordre vores opfattelse af køn, og ofte er popstjerner banebrydende. Ikke mindst en musiker som David Bowie har leget med det androgyne udtryk. Fra 60 erne og frem blev unisex et mainstreamudtryk, hvor jeans og langt hår blandt de unge udgjorde uniformen til begge køn. Vi må konstatere, at identitet er en blandet størrelse. Dels sætter naturen en ramme, og dels vil både politiske, religiøse og kulturelle traditioner og konventioner fungere som en markør for udforskning af mulighederne. Omvendt må man konstatere, at mange minoriteter i dag, hvis vi holder os til en vestlig ramme, netop viser deres særegenhed gennem stil og selviscenesættelse. I en ikke-vestlig ramme kan restriktioner og påbud om en bestemt klædedragt fastholde mennesker i rigide konventioner. Og alligevel opleves de måske meningsfulde for den enkelte? Omkring ungdomsoprøret var der ofte politiske signaler forbundet med udviklingen af en bestemt stil. Hippierne og blomsterbørnene gik klædt på én måde i løsthængende, mønstret og farvestrålende tøj, og det politiske signal var her, som John Lennon udtrykte det: Give peace a chance. Punkbevægelsen, som fortsat synes at have betydning for unge i dag, iklædte sig iturevet, stramtsiddende sort tøj, og signalerede NO FUTURE. På denne måde kan punkerne opfattes som en slags antihippier. Stilen pegede frem imod 80ernes krise med stor ungdoms- 3

4 arbejdsløshed og en begyndende puritanisme. Yuppierne indtog scenen med smart mærkevaretøj, frisørklipning og attachémappe, og de iscenesatte sig selv i den ny cafékultur som succeser, både i karrieresammenhæng og som individer. Gruppetilhørsforholdet synes her at være ren overflade à la Andy Warhol: Look at the surface of my paintings and films and me there is nothing behind it, dog tømt for den Warholske ironi. Moderne kulturteori Cultural Studies Fra 1964 og i årene efter opstod der i England et center for kulturstudier ved universitetet i Birmingham, det såkaldte Centre for Contemporary Cultural Studies (CCCS). Cultural Studies tager udgangspunkt i en antropologisk kulturopfattelse, der beskriver, hvordan menneskelige livsmønstre og adfærdsformer kommer til at udtrykke bestemte værdier og bliver forankret i bestemte institutioner. Målet er at forbinde kultur og samfund og analysere, hvordan kulturelle udtryk og samfundsforhold virker ind på hinanden i en vedvarende dialektik. Efter 2. verdenskrig opstod der hos nogle, på grund af det stigende vareudbud og teknologiseringen af hjemmet, en forestilling om, at klassesamfundet ville blive afskaffet. Cultural Studies forholdt sig kritisk til denne påstand, idet de påpegede, at fremkomsten af subkulturer var en indikator for, at klassesamfundet fortsat eksisterer. Ganske vist har den herskende klasse fordelen med den lettere adgang til kultur, hvilket næsten fører til, at det er dem, der definerer, hvad kultur er. Omvendt mangler det etablerede den kreativitet, der opstår, når små grupper danner en ny autentisk livsform og ikke mindst stil. Subkulturer I beskrivelsen af subkulturer lagde Cultural Studies vægt på det enkelte subjekts individuelle muligheder for at ændre sine mulighedsbetingelser i vores vestlige kultur. I subkulturen omgås man de kendte varer på nye måder og skaber en ny autenticitet med egne regler og autonomi. Subkulturerne eksponerer en kulturel modstand mod den dominerende kulturopfattelse, og stilen bliver det ydre udtryk for denne modstand. 4

5 Den store medieinteresse, der i de sidste 50 år har været for ungdomskulturer, skyldes i øvrigt også andre forhold, end at de er modstandskulturer. Den intensive optagethed af de unges kulturformer kan læses som en slags forskydning af usikkerhed og fremtidsangst. De unge har tiden for sig, det er dem, der skal overtage fremtiden. Derfor reagerer de mere følsomt og seismografisk på de kulturelle forandringsprocesser, og deres kulturer bliver et oplagt sted at orientere sig, hvis man vil vide, hvad vej udviklingen bevæger sig. For subkulturerne tjener stilen to formål: Identifikation med gruppen og afstandtagen til andre grupper, der kan være samtidige eller ligger lige før i tid. Subkulturerne fødes med et signal om afvisning af det eksisterende gennem dyrkelsen af et eller flere tegn, som en frisure eller et bestemt stykke tøj. Det er karakteristisk for subkulturerne, at de veksler mellem at blive afvist, fordømt og kanoniseret. På forskellige tidspunkter og i forskellige medier behandles subkulturen på skift som en trussel mod den offentlige orden eller hånes som harmløst gøgleri. Dette gælder, så længe subkulturen yder modstand mod den etablerede kultur. Senere stivner originaliteten, og stilen overgår til det masseproducerede mainstream-tøj. De subkulturelle bevægelser er et underlag for bubble up-mekanismen og den mode, vi senere møder på catwalken. Biker-kulturen Forfatteren Paul E. Willis har påpeget, hvordan motorcyklen som objekt repræsenterer en subkultur, hvor de efterhånden hendøende arbejderværdier genskabes. Hos bikerne skaber motorcyklen en kon - kret og genkendelig egen-identitet. Ud fra en fordummende vare skabes en autentisk kultur, som bærer en kritik af samfundet i sig. Midt i hverdagslivet genskabes, når cyklen bestiges, gamle kendte værdier som maskulinitet og personligt mod i en ultimativ fremvisning. Små stiltræk, som at afskrive hjelm, briller og handsker, konstituerer det subkulturelle (Easy Rider). Faren skal ikke minimeres, mand dominerer maskine. Willis fastslår, at det kollektive er vigtigt i subkulturen. Individer i grupper får mulighed for at genkende deres sub jektivitet og for at udfordre den undertrykkende magt. Punk-stil som modkultur Punkkulturen markerer sin afvigelse i kraft af stil i form af et særligt vareforbrug og en tydelig kropsdekoration. 5

6 Punk er et eksempel på, hvordan stilen anvendes til at skabe muligheder, som subjektet ikke finder i de reelle livsvilkår. Identiteten omkodes, og der opnås indflydelse, selvstyre og i hvert fald en følelse af frihed. De kendte tegn omdefineres og indgår i nye betydninger, det som den franske antropolog Claude Lévi-Strauss kalder bricolage. Sikkerhedsnålen, en hverdagsgenstand, ophøjes til smykke, der leges med normer for kvindelighed og status, og der sker en afvisning af det omgivende samfunds forsøg på at udtrykke status ved at klæde sig pænt. Nylonstrømper sønderrives og bæres uden på bukserne. Frisurer og hårfarver fremstår som groteske hårskulpturer, f.eks. hanekammen, og subjektet giver ved sin fremtoning en fornemmelse af selvstyre og identitet. I symbolsk form forsøges samfundsvilkårene ændret på nærmest magisk vis. Tøjstil, attitude og det musikalske udtryk smelter sammen i en samfundsvrængende modkultur, som får sin reneste form i rockgruppen Sex Pistols. I øvrigt opstod gruppen på initiativ af Norman McLaren og modedesigneren Vivienne Westwood, hvis nyeste kreationer de var ment til at frembære på scenen, og hvis modebutik SEX på Londons King s Road de var opkaldt efter. I det hele taget spillede Westwood en afgørende rolle i punkens fødsel, og der opstod ved bevægelsens start i London en spændende dialektik imellem trickle down og bubble up. Som andre subkulturer er punken uafvendeligt blevet opslugt af kommercielle interesser i mode og musik, vareliggørelsen har taget over, og protesten mistet sin oprindelige kraft. Også punken ender sit liv på catwalken og i modemagasinerne. Alligevel er punk måske den stilretning i nyere tid, der har forandret verden mest radikalt med sin postmoderne brug af stilistisk inspiration fra alle mulige kilder. Nutidens tøjstil læner sig op ad punken i vores bestræbelser på at kombinere det, der normalt ikke passer sammen, og gøre det på en måde, der understreger vores personlige, ikkeprofessionelle stilfornemmelse. Hvordan skabes identitet? Hvordan ser det ud i dag? Hvem skaber identiteten, og hvem formidler tidens idealer og bliver trendsættere? Vi er vidne til en celebrity-kultur, hvor det at være på og iscenesætte sig selv bliver det altafgørende projekt, jævnfør tidens globale fænomen X-faktor. Allerede i 1960 erne introducerede Andy Warhol ironisk begreber, der legede med identiteten, som Fifteen minutes of fame og I am a machine. 6

7 Samtidig ser vi en stor underskov af forskellige subkulturelle grupperinger. Som tidligere gennem historien definerer subkulturerne sig ved hjælp af musik, attituder, beklædning og sprog. Den svensk-bosniske fodboldspiller Zlatan Ibrahimovic er et aktuelt eksempel på en underdog, der forvandles til kendis, ikke mindst ved at iscenesætte sig selv med baggrund i sin egen kulturelle og sproglige identitet. I spillet mellem identitet, selviscenesættelse og mode ser vi i de nutidige trends, hvordan man som i rokokoen bølger hæsblæsende frem og tilbage mellem det alvorlige, det legende, det kommenterende, det afvisende og det fordømmende. Mere end nogensinde bliver kardinalspørgsmålet i kulturen: Er det hot eller not! I dag vil nogle påstå, at vi lever i forbrugskulturens katedral, et kæmpemæssigt supermarked, hvad angår stil. Mange vil hævde, at i dag er alt tilladt? Hvad siger du? I dag er vi alle casuals, afslappede, men med de rigtige mærker, eller? Hvordan dresser du op og ned? Hvilken indflydelse har programmer som X-faktor på de unges selviscenesættelse? 7

8 Litteraturliste Swinging Sixties, V&A Publications, South Kensington, London, Fogg, Marianne: Boutique: A 60s Cultural Phenomenon, Mitchell Beazley, London, Foucault, Michel: Retten til døden og magten til livet i Viljen til viden. Seksualitetes historie 1 (1976), Det lille forlag, Hebdige, Dick: Subculture: The Meaning of Style, Routledge, London, New York, Laustsen, Helle: Swinging London, Fri emneopgave, Design tilvalg, KUA, Nelson, Cary-Treichler, Paula & Grossberg: Culture Studies: An introduction, Routledge, Polhemus, Ted: Street Style, Thames and Hudson, London Willis, Paul E.: Profanity and Creativity og The motor-bike, Profane Culture, Routledge, Tekst udarbejdet af Helle Laustsen, Skoletjenesten, Designmuseum Danmark Layout: Kristin Wiborg/Skoletjenesten 8