Afrapportering fra DDB s musikudvalg

Transkript

1 Afrapportering fra DDB s musikudvalg juni juni 2015 DDB Sekretariatet NOTAT Sammenfatning DDB s musikudvalg er enigt med DDB s koordinationsgruppe i, at det er vigtigt at påbegynde diskussionen om, hvordan DDB kan spille en rolle i bibliotekernes håndtering af musikområdet. Samtidig fremhæver udvalget, at grundlaget for at drøfte DDB s rolle på musikområdet bør være en fælles retning for bibliotekernes håndtering af musikområdet som helhed. En sådan fælles retning, som uddyber bibliotekslovens bestemmelser om musikområdet, findes ikke. Derfor foreslår udvalget, at der skabes afklaring af, hvordan og hvorvidt bibliotekerne kan samles om en fælles retning for musikområdet, som blandt andet afspejles i de digitale tiltag på området. I udvalget er der dog allerede på nuværende tidspunkt enighed om, at man ønsker et bibliotekstilbud på musikområdet, som er stærkere forankret i lokalmiljøet og som bidrager til at skabe en helhedsoplevelse af musikken som udviklende og dannende. Derfor foreslår udvalget, at DDB sideløbende med initieringen af et arbejde for at skabe fælles retning for musikområdet gennemfører et projektpuljekald med sigte på at understøtte decentrale eksperimenter med at styrke den gode lokale digitale musikformidling. Ligeledes foreslår udvalget, at DDB undersøger muligheden for en tættere integration mellem musikrelateret materiale og øvrigt biblioteksmateriale i forbindelse med søgning i bibliotekets katalog, dels teknisk og dels i forhold til at anvende brugerdrevet indholdsproduktion. Endelig peger udvalget på, at der er behov for en stærk, fælles organisering af bibliotekernes digitale musiktilbud, og at DDB bør være involveret heri. Dog er der i udvalget ikke enighed om, hvilken teknisk løsning der skal understøttes. Derfor er det udvalgets forslag, at DDB som et led i udviklingen af en fælles retning på musikområdet undersøger muligheden for og det hensigtsmæssige i, at DDB samler bibliotekerne om ét fælles digitalt musiktilbud. Desuden foreslår udvalget, at Bibzoom og DDB sideløbende hermed udarbejder alternative betalingsmodeller for det nuværende Bibzoom, som afspejler sammenhængen mellem forbrug og pris. Sammenfattende foreslår udvalget således følgende 6 handlinger: H.C. Andersens Boulevard København V ddb@kulturstyrelsen.dk

2 1. Der skal skabes afklaring af, hvordan og hvorvidt bibliotekerne på baggrund af bibliotekslovens bestemmelser kan samles om en fælles retning for musikområdet. 2. DDB skal gennem projektpuljekald yde økonomisk støtte til eksperimenter med at styrke den gode lokale digitale musikformidling. 3. DDB skal undersøge, hvordan man teknisk kan opnå tættere integration mellem musikrelaterede materialer og bibliotekets øvrige materialer. 4. DDB skal undersøge, hvordan brugerdrevet indholdsproduktion kan anvendes til at understøtte tættere integration mellem materialetyper. 5. DDB skal undersøge, om det er muligt og hensigtsmæssigt, at DDB samler bibliotekerne om ét fælles digitalt musiktilbud. 6. Bibzoom og DDB skal i fællesskab udvikle alternative betalingsmodeller for det nuværende Bibzoom. 1. Baggrund Koordinationsgruppen nedsatte i marts 2015 et mindre, hurtigarbejdende udvalg på musikområdet med følgende opdrag: Udvalget skal kortlægge muligheder og udfordringer for DDB i bibliotekernes håndtering af musikområdet og DDB s eventuelle rolle heri. Udvalgets kortlægning skal om muligt resultere i et antal scenarier/anbefalinger til DDB s fremtidige rolle i bibliotekernes håndtering af musikområdet. Udvalgets kortlægning og scenarier/anbefalinger skal bidrage til drøftelsen på årets strategidag (d. 8. juni 2015) af musik som strategisk indsatsområde Udvalget består af Charlotte Pedersen (kultur- og biblioteksleder, Middelfart), Flemming Munch (repræsentant for Bibzoom), John Larsen (biblioteks- og kulturhusleder, Odsherred), Morten Bengtson (repræsentant for emusik), Trine Nielsen (souschef, Ringsted). Udvalget er blevet sekretariatsbetjent fra DDB sekretariatet af Jeppe Mossin og Sofie Federspiel. Udvalget har mødtes tre gange i perioden april-maj På baggrund af mødernes drøftelser har udvalget i det følgende beskrevet et sæt af overordnede udfordringer på musikområdet og konkrete forslag til DDB s rolle i at løse disse. 1 Kommissorium for et hurtigtarbejdende udvalg på musikområdet. 2

3 2. Centrale forhold for udvikling af bibliotekernes (digitale) håndtering af musikområdet. Som udgangspunkt for drøftelserne af DDB s rolle i bibliotekernes håndtering af musikområdet har udvalget tematiseret en række forhold, som er centrale for udviklingen af musikområdet. Uklar retning: Hvad vil bibliotekerne og brugerne med musikområdet? Biblioteksloven fastslår, at bibliotekerne skal fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, blandt andet gennem musikken: 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier. 2 Dog beskriver loven hverken i hvilken form, udstrækning eller omfang, bibliotekerne skal stille musikken til rådighed. Loven ekspliciterer heller ikke, i hvilket omfang og hvordan bibliotekerne er forpligtede til at tilbyde en kontekst omkring disse musikbærende materialer, som kan skabe merværdi for brugerne. Dette gør loven heller ikke på andre materialeområder, hvorfor musikken i dén henseende ikke er anderledes stillet end eksempelvis kunstområdet eller filmområdet. Det er dermed bibliotekernes egen fortolkning af loven, som er afgørende for, i hvilket omfang musikken indtager en væsentlig eller en mindre plads i det enkelte biblioteks bestræbelser på at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. For nuværende eksisterer der ingen fælles retning for denne fortolkning, hverken hvad angår fokus for området eller forholdet mellem de fysiske og de digitale tilbud. Dertil kommer, at der heller ikke eksisterer et veldokumenteret indblik i, hvad brugerne ønsker og forventer sig af musikken som en del af bibliotekernes tilbud. Rapporten Fremtiden biblioteker målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling 3 giver et delvist indblik i dette, men der eksisterer ikke specifik viden om, hvordan brugerne mener, at bibliotekernes musiktilbud kan skabe merværdi for dem. En sådan viden er af stor værdi for at kunne skabe en farbar vej for udviklingen af musikområdet. 2 Bekendtgørelse af lov om biblioteksvirksomhed ( 3 Moss-Bjerre Analyse (2014): Fremtidens Biblioteker målgruppebaseret viden til biblioteksudviklingen. 3

4 Manglende viden om bibliotekernes vilje til og mulighed for at investere i musikområdet Udvikling af musikområdet afhænger ikke bare af brugernes og bibliotekernes ønsker og ideer samt de kommercielle aktørers tilbud på området, men også af de lokale muligheder for at investere økonomi og ressourcer i processen. Der eksisterer ikke på nuværende tidspunkt en opgørelse eller estimat over, hvor stor en andel af bibliotekernes medarbejderressourcer, der anvendes på udvikling af musikområdet, fx relation til formidling, netværk eller inddragelse af lokalmiljøet. Den seneste undersøgelse fra Biblioteksbarometeret har som noget nyt tilvejebragt viden om, hvor stor en andel af materialebudgettet, bibliotekerne bruger på digitale materialer. De foreløbige tal 4 viser, at bibliotekerne i gennemsnit bruger 1,2 % af deres samlede materialebudget til digitale materialer på musikområdet. Dette gennemsnit dækker over en stor spredning blandt bibliotekerne, idet enkelte biblioteker oplyser at anvende op til 9% af deres materialebudget på digitale materialer på musikområdet, mens en række biblioteker oplyser, at de ingen udgifter har til digitale materialer på musikområdet. Mens tallene er informative, giver de kun et delvist billede at bibliotekernes prioritering af musikområdet set i forhold til deres generelle økonomiske situation, vurderingen af efterspørgslen af digitale musikmaterialer og visioner for musikkens placering i bibliotekernes tilbud. Der mangler således grundlæggende viden om, hvad bibliotekerne fremadrettet har mulighed for og ønsker at investerer økonomisk og ressourcemæssigt i at understøtte musikkens position som en del af bibliotekernes tilbud, både hvad angår lokale som nationale. Bibliotekernes digitale musiktilbud i dag: Spredt organisering og vigende opbakning Der eksisterer i dag to forskellige tværgående digitale musiktilbud blandt bibliotekerne: Bibzoom og emusik. Bibzoom er en digital musikløsning, som folkebibliotekerne kan abonnere på. Bibzoom tilstræber at have tilbud indenfor både smal og populær musik, og tilbyder bl.a. mulighed for lytterguides, læse musikanmeldelser og -formidling, deltage i lytterklubber og for at lytte til musik 5. Indholdet produceres både centralt og decentralt. Brugere af tjenesten får adgang til 2x2 ugers fri musikaflytning inden for hver periode på 6 uger. Tjenesten drives af et konsortium bestående af 4 Datasættet er pr stadig ufuldstændigt. Beregningerne baserer sig således på en svarprocent på 89, og datasættet er kun overfladisk renset for fejl og mangler. 5 Bibzoom kan i 2015 tilbyde ca. 25 mio. tracks. 4

5 Statsbiblioteket, Herning Bibliotekerne, Odense Centralbibliotek, Aabenraa Bibliotekerne, Silkeborg Bibliotekerne, Ikast-Brande Bibliotek, Biblioteket Frederiksberg, Kulturstyrelsen og Bibliotekschefforeningen. Prisen for abonnement er i ,3 kr. pr. borger i den pågældende kommune. Der er aktuelt 53 kommuner, der abonnerer på tjenesten. emusik er et projekt, som har haft til formål at udvikle en digital musikløsning, der satser på at tilbyde oplevelser til musikentusiaster med smag for det smalle. Tjenesten fokuserer på formidling af musik og rummer bl.a. arrangementskalender, anmeldelser og generel musikformidling, blog feeds og playlister. Gennem connectors til services som fx Bibliotek.dk, Bibzoom, Spotify og Youtube guider tjenesten brugeren hen til musikken selv og musikrelateret materiale hos andre bibliotekstjenester og kommercielle aktører. Indholdet på emusik produceres af både biblioteksansatte, bloggere og kunstnere. Tjenesten er oprindeligt udviklet som et projekt i et samarbejde mellem Viborg Bibliotekerne, HørBholm bibliotek, Helsingør Kommunes Biblioteker, Gladsaxe Bibliotekerne, Køge Bibliotekerne, Aarhus Kommunes Biblioteker og København Biblioteker samt DBC. Da projektperioden nu er afsluttet, står samarbejdspartnerne for at skulle træffe beslutning om tjenestens videre eksistens. På nuværende tidspunkt er emusik med andre ord i venteposition og Bibzoom er den digitale tjeneste, der har størst tilslutning blandt landets kommuner. Dog har Bibzoom de senere år oplevet en faldende tilslutning fra kommuner, fra 66 abonnenter i 2013 til 53 abonnenter i Disse forhold understreger yderligere behovet for at genoverveje bibliotekernes udvikling af musikområdet. 4. Udvalgets 6 forslag til handlinger vedr. musikområdet På baggrund af udvalgets drøftelser er udvalget blevet enige om at forelægge DDB s koordinationsgruppe følgende seks forslag til handlinger vedr. musikområdet. Mellem biblioteksstrategi og digital, understøttende udvikling DDB skal understøtte bibliotekernes målsætninger på musikområdet. Men da der ikke eksisterer en fælles retning for musikområdet, mangler der afklaring af, hvad bibliotekerne vil med musikken. Det er nødvendigt at skabe denne afklaring, for at der kan være fokus og retning for en digital udvikling af området. Forslag 1: Udvalget foreslår, at der skabes afklaring af, hvordan og hvorvidt bibliotekerne på baggrund af biblioteksloven kan samles om en fælles retning for musikområdet, som blandt andet afspejles i de digitale tiltag på området. 5

6 Samtidig med et evt. arbejde med at finde fælles fodslag på musikområdet pågår, er det vigtigt, at områdets udvikling ikke stagnerer. De følgende forslag fra udvalget skal derfor ses som opfordring til handlinger, der bør initieres sideløbende med arbejdet for at skabe en fælles ramme for bibliotekernes ambitioner med musikområdet som helhed. Eksperimenter med at styrke den gode lokale digitale musikformidling Der er behov for at sikre, at bibliotekernes musiktilbud har lokal relevans. Lokal relevans vil sikre musiktilbuddets forankring blandt brugerne samt medvirke til at styrke bibliotekernes rolle i udviklingen af lokalsamfundet. Derfor er det væsentligt, at der arbejdes med at afdække, hvordan det lokale miljø kan få en mere fremtrædende og integreret placering i bibliotekernes musiktilbud. Det kunne dreje sig om at få lokalmiljøet til at bidrage med indholdsproduktion, og det kunne dreje sig om at få skabt større opmærksomhed om eksistensen af og mulighederne ved det lokale biblioteks musiktilbud. Forslag 2: Udvalget foreslår, at DDB yder økonomisk støtte til eksperimenter, der har til formål at styrke den gode lokale digitale musikformidling. Dette bør ske gennem kald til DDB s projektpulje, hvor der eksempelvis lægges vægt på inddragelse af lokale kræfter i genereringen af indhold, eller på let tilgængelige løsninger, som kan sikre, at lokalsamfund og bibliotek gensidigt støtter hinandens udvikling på musikområdet. Det bør være en central præmis for økonomisk støtte, at projektet tager højde for, hvordan lokale løsninger kan genbruges i andre kommuner. Bilag A oplister en række eksempler på mulige initiativer på området. Eksperimenter med at sikre tættere integration mellem musikrelateret materiale og bibliotekernes øvrige materiale. En måde at styrke synligheden og relevansen af bibliotekernes musiktilbud er at sikre en tættere integration mellem det musikrelaterede materiale og bibliotekernes øvrige materiale, således at brugeren får en helhedsoplevelse i sit møde med såvel litteraturen som musikken. Forslag 3: Udvalget foreslår, at DDB i samarbejde med relevante parter undersøger, hvordan man teknisk kan opnå tættere integration mellem musikrelateret materiale og bibliotekernes øvrige materiale, således at musikken lyd, noder, anmeldelser, lytteklubber osv. bliver en mere integreret del af bibliotekernes materialesamling. Bilag B oplister en række forslag til mulige initiativer på området. Forslag 4: Udvalget foreslår, at DDB i samarbejde med relevante parter undersøger, hvordan brugerdrevet indholdsproduktion kan anvendes til at understøtte en tættere integration mellem 6

7 materialetyper. Bilag C oplister en række forslag til mulige initiativer på området. Fælles organisering omkring et digitalt musiktilbud: hvad og hvordan? Mens der i udvalget er enighed om, at der er behov for et fælles digitalt musiktilbud, er der ikke enighed om, hvordan et sådant tilbud skal udvikles og vedligeholdes og hvad det skal indeholde. Blandt udvalgets medlemmer er der således tre forskellige ønsker til, hvordan og om hvad en fælles organisering af det digitale musiktilbud skal finde sted (se uddybning i bilag D): Det første ønske er, at Bibzoom skal forsætte i regi af Statsbiblioteket mf., samtidig med at det følges tættere af DDB, dels i form af partnerskabsaftale og dels i form af økonomisk understøttelse og sikring af understøttende it-infrastruktur. Det andet ønske er, at Bibzoom gøres til en tilvalgspakke i DDBregi, sådan at DDB bliver hjemsted for koordinering og vedligehold af Bibzoom som en national tjeneste, med fokus på at skabe samarbejde mellem brugere, biblioteker og rettighedshavere. Det tredje ønske er, at bibliotekerne i samarbejde med DDB skal udvikle en ny musiktjeneste, som er indlejret i DDB CMS. En sådan musiktjeneste skal satse på samarbejde om indhold på tværs af biblioteker og brugere, og gøre det muligt for brugerne kan benytte en eventuel foretrukken musiktjeneste. Bilag D uddyber kort tankerne om de tre modeller. Arbejdsgruppen er dog enig om, at det kan være problematisk at vælge én løsning frem for en anden, så længe der ikke ligger en fælles retning for musikken som bibliotekstilbud, jf. udvalgets Forslag 1. Forslag 5: Udvalget foreslår, at DDB undersøger, om det er muligt og hensigtsmæssigt, at DDB samler bibliotekerne om ét fælles digitalt musiktilbud 6. En DDB-løsning på området vil have form af en tilvalgspakke, og det vil være frivilligt for bibliotekerne at deltage i og betale til løsningen. Mens en tilvalgspakke skal være økonomisk selvbåren, skal bibliotekerne dog være indforstået med, at en tilvalgspakke på musikområdet også vil påvirke fokus, økonomi- og ressourcetræk i forhold til DDB s basispakke samt øvrige tilvalgspakker (pt. DDB CMS). Desuden 6 Dette kan med fordel ske i forbindelse med en afklaring af, hvordan og hvorvidt bibliotekerne på baggrund af bibliotekslovens bestemmelser kan samles om en fælles retning for musikområdet., jf. udvalgets Forslag 1. 7

8 skal bibliotekerne være indforståede med, at DDB med en tilvalgspakke på musikområdet vælger at understøtte én digital løsning på musikområdet frem for en anden. Tilvalgspakken kan tage forskellige former, men umiddelbart er det forventeligt at et digitalt musiktilbud i DDB-regi vil betyde, enten at DDB primært har en koordinerende og bestillende rolle i forhold til et musiktilbud som Bibzoom, eksempelvis i form af partnerskab og økonomisk støtte, eller at DDB i samarbejde med bibliotekerne sikrer udvikling og drift af et musiktilbud, som er indlejret i DDB CMS. Forslag 6: Udvalget foreslår, at Bibzoom og DDB udarbejder forslag til alternative betalingsmodeller for det nuværende Bibzoom. Betalingsmodellerne skal lægge vægt på gennemsigtighed og om muligt basere sig på sammenhæng mellem forbrug/antal lån og prisen. 5. Afslutning Som det var opdraget fra DDB s koordinationsgruppe vil udvalget på strategidagen præsentere deltagerne for de i nærværende dokument beskrevne betragtninger og forslag til DDB-initierede handlinger i forhold til musikken som bibliotekstilbud. Derudover vil udvalget på strategidagen også fremhæve nogle af de problemstillinger, som ikke bliver direkte bearbejdet i udvalgets forslag, men som er afgørende for udviklingen af bibliotekernes musiktilbud. Disse handler i udgangspunktet om bibliotekernes vilje til og mulighed for at satse på at udvikle musikområdet og om hvilke(n) instans, der har legitimitet til at skabe en fælles retning for bibliotekerne på musikområdet. Disse problemstillinger må nødvendigvis lede frem til en debat i DDB, som udvalget mener presser sig på: Nødvendigheden af en medlemsdiskussion af, hvordan DDB hensigtsmæssigt kan håndtere den store spredning i medlemmernes ønsker og behov, som udspringer af medlemmernes meget forskellige økonomiske og ressourcemæssige vilkår. 8

9 Bilag A Input til initiativer, der kan styrke den gode lokale digitale musikformidling. Inputtene er ikke listet i prioriteret rækkefølge og er ikke nødvendigvis udtryk for udvalgets samlede holdning: Styrket markedsføring af bibliotekernes musiktilbud. DDB kan i den forbindelse bidrage med udvikling og udbredelse af best practice. Styrket mobil platform af den tekniske løsning (for nuværende Bibzoom). Samarbejdsaftaler med private parter, fx Kulturnaut. DDB kan i den forbindelse bidrage ved at være koordinerende funktion og udbrede best practice samt rådgive ift. det tekniske. Styrket samarbejde mellem bibliotekerne og de lokale kulturinstitutioner, så bibliotekerne er med til at skabe opmærksomhed om og understøtte oplevelsen i forbindelse med lokale koncerter, fx i form af målrettet formidling og musikpræsentation. DDB skal i den forbindelse stå for teknisk integration mellem organisationernes tjenester og forhandling af rettigheder med leverandører, herunder adgang til metadata. Styrket samarbejde med lokale/unsigned kunstnere. DDB kan i den forbindelse bidrage til at udvikle Bibzooms løsning på området. Udvikling af tekniske løsninger, som gør det muligt for bloggere, musikere mv. at bidrage med indhold. Det skal være muligt at integrere bibliotekernes elektroniske ressourcer med eksterne musikrelaterede ressourcer. Det skal være muligt at dele indhold på tværs af bibliotekerne, eksempelvis gennem BPI. Det skal være muligt for brugerne at bidrage til bibliotekernes musiktilbud ved at kommentere og berige indhold. Sociale medier skal indtænkes og udnyttes til at skabe lokal forankring af musiktilbud og sikre communitydannelse DDB skal udvikle plug-ins til lokale hjemmesider. DDB skal sikre vidensdeling og eksponering af de bedste lokale tiltag. Det enkelte bibliotek skal forpligte sig til at udvikle og vedligeholde en lokal vinkel på musiktilbuddet. Bilag B Input til initiativer, der kan skabe en tættere integration mellem musikmateriale og bibliotekernes øvrige materiale. Inputtene er ikke listet i prioriteret rækkefølge og er ikke nødvendigvis udtryk for udvalgets samlede holdning: Udvikling af ideer om, hvordan metadata krydses og eksponeres, så brugeroplevelsen beriges. DDB skal sikre one shop search. 9

10 DDB skal sikre den nødvendige udvikling i DBC, som kan styrke søgbarhed og eksponering af metadata på tværs af materialetyper og former. Bilag C Input til hvordan der kan arbejdes med at anvende brugerdrevet indholdsproduktion til at styrke musikmaterialets integration i bibliotekernes øvrige materialer DDB skal sikre samarbejdspartnere, der kan udvide bibliotekernes viden om, hvordan relevansen af bibliotekets musiktilbud øges. Bilag D Kort præsentation af tre muligheder for et fælles digitalt musiktilbud i regi af DDB. 1. Bibzoom skal være bibliotekernes foretrukne digitale musiktjeneste. Det er centralt, at Bibzoom fortsat inddrager et bredt spektrum af parter til at udvikle fremtidens digitale musiktilbud for dernæst at forhandle rettigheder og tekniske løsninger. Derfor skal der udvikles partnerskab mellem DDB og Bibzoom med henblik på at sikre forankring og opbakning til Bibzoom, både hvad angår markedsføring af Bibzoom, økonomisk opbakning til Bibzoom og i forhold til udvikling af den nødvendige understøttende biblioteksinfrastruktur for Bibzoom. 2. DDB bør være centrum for udvikling og drift af bibliotekernes fælles digitale musiktilbud, hvorfor en digital musiktjeneste bør være en tilvalgspakke i DDB-porteføljen. Det er centralt, at DDB etablerer en organisation, som inddrager et bredt spektrum af parter til at udvikle fremtidens digitale musiktilbud for dernæst at forhandle rettigheder og tekniske løsninger. Det er nærliggende, at de tekniske løsninger baserer sig på Bibzoom, hvorfor Bibzoom bør udvikles og driftes i regi af DDB. 3. Bibliotekerne og DDB bør i fællesskab udvikle en ny teknisk løsning til digital formidling af musik. Løsningen bør være indlejret i DDB CMS (eksempelvis som et tema) og bør gøre det muligt lokalt at præge musiktilbuddet samt facilitere et musikcommunity. DDB skal ikke producere indhold, men virke koordinerende i forhold til at sikre indholdsleverancer. Løsningen skal gøre det muligt for brugerne at benytte en evt. foretrukken musiktjeneste. Løsningen skal desuden gøre det muligt at skabe rum for forskellige segmenter, dvs. det skal ikke være en one-fits-allmodel. 10