Skansegaarden den 5. juni Grundlovstale

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skansegaarden den 5. juni 2009. Grundlovstale"

Transkript

1 [1] Skansegaarden den 5. juni 2009 Grundlovstale Grundloven var ved sin fødsel i 1849 et velskabt barn, men fremtrådte og fremtræder fortsat som skabt med sin tids arveanlæg. I barndommen blev den udsat for en næsten ødelæggende lemlæstelse for derefter i ungdommen at vokse sig rask og mere helstøbt. I en mere moden alder er den blevet præget af et langt livs omskiftelser på godt og ondt for nu i en begyndende alderdom at opleve, at den ikke rigtig betyder noget for det samfund, den har dannet rammen for, og som i stigende grad ser hen til internationale unge, prætentiøse og i ord meget overvægtige forfatninger og konventioner. Jeg skal ikke fortabe mig i grundlovens spændende historie. Et enkelt tilbageblik vil jeg dog tillade mig. I overgangen fra Enevælde til demokrati har kampen, og dér har været tale om en kamp, først og fremmest drejet sig om at få kontrol med lovgivningsmagten og først senere regeringsmagten. Det er derfor, jeg hævder, at junigrundloven af 1849 i sin ungdom blev udsat for en næsten ødelæggende lemlæstelse. Det var i 1866 efter den 2. slesvigske krig, hvor kongen og højrefløjen, med den reviderede grundlov fik fuld kontrol med Landstinget. I grundloven fra 1915 blev grebet løsnet væsentligt, men Landstinget havde fortsat en bremsende effekt på den politiske udvikling i Danmark. Derfor var det et fast punkt på den politiske dagsorden først hos bønderne og senere arbejderne at få aflivet Landstinget. Dette lykkedes i Men det hedder fortsat i Grundlovens 3: Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Hvad har regeringen egentlig at gøre med lovgivningsmagten? Men det er en vigtig kendsgerning, at regeringsmagten i praksis har en afgørende indflydelse på folketingsarbejdet. Og det bliver der ikke lavet om på. Jeg vender senere tilbage til denne sag for nu at vende blikket mod Juleaften, hvor vi synger Peter Fabers fornøjelige sang Sikken voldsom trængsel og alarm. Medens vi i en lang kæde halser rundt i hus eller lejlighed synger vi bl.a. uden måske at tænke nærmere over det: Drej kun universet helt omkring,

2 [2] vend kun op og ned på alle ting, jorden med, thi den er falsk og hul, rør blot ikke ved min gamle jul! Man kan erstatte ordet jul med Grundlov, uden at disse linjer mister deres enkle sandhed. Jeg er overbevist om, at det store flertal af danskere ønsker en Dronning i guldkaret, Dronningerunder og en Dronning, der har forsæde i Statsrådet. Disse elementer måtte nødvendigvis forsvinde i en ny grundlov fra det 21. århundredes første halvdel, men det er unødvendigt. De er helt uden politisk betydning, men vigtige symbolske former, der rummer vores historie og nationale identitet. Hertil kommer den økonomiske værdi af den branding, Danmark opnår ved sin royale kulisse. Min første tese er derfor, at vi skal beholde vores grundlov, som den er. Grundloven er i sin knappe og fyndige form et nationalt klenodie på samme måde som Jellingestenene og Jyske Lov. Men der er behov for at gøre noget i en verden i forandring. Dette vil være mit hovedemne i det følgende. Den amerikanske forfatning udgør på samme måde som vores grundlov nationens retlige fundament. Her har man kunnet tilpasse forfatningen til samfundsudviklingen ved at tilføje de såkaldte amendments eller forfatningstillæg. Dette kunne man også gøre hos os. Mit forslag kan forklares ved det allerede kendte eksempel med hensyn til tronfølgeloven. Denne lov har sin fysiske eksistens uden for grundlovens tekst, men gennem henvisningen i Grundlovens 2 har loven fået grundlovsrang. Dette betyder, at den kun kan ændres gennem grundlovsproceduren. Det er derfor, at vi på søndag skal stemme om den ændring af tronfølgeloven, der er blevet vedtaget af Folketinget. På samme måde kan man uden vanskelighed forestille sig andre henvisninger til love, forfatningstillæg, der på denne måde placeres på grundlovsniveau uden for lovgivers rækkevidde. Efter 1953 er det blevet gjort nemmere at ændre grundloven. Det flertal, der under afstemningen stemmer for grundlovsændringen skal nu kun udgøre 40 % af de

3 [3] stemmeberettigede vælgere mod tidligere 45 %. Reduktionen på 5 % vil efter min opfattelse betyde, at kommende grundlovsændringer vedtages, hvis man vel at mærke anbringer afstemningerne med strategisk omtanke. Afstemningen på søndag om ændring af tronfølgeloven er en ren svipser. Strategien tjente den forkerte sag. Mit forslag bør derfor ikke bremses under henvisning til, at det ikke kan lade sig gøre. Grundloven handler om magt. Hvem fik magten fra den enevældige konge? Hvem har magt til at bestemme over os og forme det samfund, vi lever i? Hvordan fordeles magten mellem de øverste statsorganer, dvs lovgiver, regering og domstole? Hvilken betydning har vi som borgere i den demokratiske proces? Mere nærværende er den konkrete magt, vi i det daglige møder ude i kommunerne, hos statens embedsmænd og politiet. Her udfolder magten sig på en måde, som fra tid til anden kan føre til frustrationer, vrede og en følelse af afmagt. Ja, engang imellem får man et indtryk af, at vi ikke helt har sluppet taget fra Enevældens tid. Magten korrumperer, siger man. Denne magt har rødder i Grundloven og får næring af den menneskelige natur. Dette vigtige emne bliver der ikke plads til i dag. I Grundloven regulerer man imidlertid også forholdet mellem borger og statsmagt. I overensstemmelse med liberalismens ideologi afgrænser grundlovsgiver i afsnittet om frihedsrettigheder de livsområder, som er reserveret borgerne, og som statsmagten kun kan blande sig i efter nærmere betingelser, som er angivet i de enkelte grundlovsbestemmelser. På dette område er der efter min mening behov for et grundlovstillæg. I dag er det desværre blevet sådan, at ordet menneskerettighed ikke er i høj kurs. Begrebet er henvist til skammekrogen, idet det er lykkedes også ved mange velmenende og ikke nødvendigvis naive menneskers hjælp at få skabt det indtryk, at al den snak om menneskerettigheder tjener de kriminelles interesser. Omvendt er ordet frihed i høj kurs. Tænk bare på debatten om ytringsfriheden. Man kunne efter min opfattelse overveje at supplere grundloven med et tillæg, der mere omfattende kunne belyse de demokratiske, retlige og etiske idealer, som grundloven bygger på, og som er blevet videreudviklet i vores demokrati siden Et sådant tillæg vil ikke alene styrke vores beskyttelse mod lovgivnings og

4 [4] regeringsmagten, men kunne få betydning som referenceramme for den fremtidige udvikling i lyset af menneskehedens udfordringer som følge af den stigende globalisering, den fysiske forandring af vores planet samt ikke mindst den ufattelige tekniske udvikling. Mange af disse idealer og værdier har med dansk støtte fundet udtryk i internationale aftaler, som vi er en del af, men det må være at foretrække, at de kom til udtryk på et værdigt, fyndigt og smukt dansk i et sådant grundlovstillæg. En livstræt grundlov kunne på denne måde få tilført nyt liv og mening. Det er ikke rimeligt, at vi skal henvises til internationale uoverskuelige aftaler eller komplicerede domme fra internationale domstole oversat til et teknisk korrekt, men blodfattigt og kompliceret dansk for at danne os overblik over det retlige og moralske fundament for vores samfund. Vi bør kunne tilegne os viden herom gennem vores egen grundlov. Jeg tror også, at et sådant tillæg kunne få stor betydning for de mange nydanskere, som herigennem kan få et indblik i det værdimæssige fundament, som deres nye fædreland bygger på. Vi har i Brian Mikkelsens tid som kulturminister fået en kanon over forskellige kulturelle værker og værdier. Måske kunne justitsministeren, som nu hedder Brian Mikkelsen, overveje, om man kunne udarbejde en form for kanon over retlige og politiske værdier, som vi som danskere kan identificere os med. En sådan kanon kunne udtrykkes i et grundlovstillæg. Det vil blive en hundesvær øvelse, idet man skal balancere mellem på den ene side det banale eller indholdsløse og på den anden side det selvfølgelige samtidig med, at der skal være tale om et tillæg med et højt kvalitativt indhold og på et ypperligt dansk. Jeg nægter imidlertid at tro, at det ikke kan lade sig gøre. Der skal bindes en harmonisk buket af retlige værdier og idealer, og der skal i buketten indgå såvel (konkrete) løfteparagraffer og egentlige retlige normer til uddybning og supplement af de gældende frihedsrettigheder. Lad mig understrege med størst mulig styrke, at Grundloven skal forblive urørt. Der skal blot gøres plads til én enkelt lille sætning, som henviser til tillægget, der herved får grundlovskraft. Man kunne således regulere en række individuelle rettigheder.

5 [5] Vi har en FN konvention om børns rettigheder. Disse rettigheder bør medtages i det grundlovstillæg, som jeg ser for mit indre blik. Spørgsmålet om oprettelse af et embede som børneombudsmand har været fremme i den offentlige debat, og jeg tror, at sikringen af børns rettigheder vil have stigende betydning og aktualitet som følge af en samfundsudvikling, der får og fortsat vil få indgribende betydning for vores skoler og familiernes vilkår. Ejendomsretten er beskyttet i Grundloven, men det bør overvejes, om beskyttelsen kan udbygges. Almenvellet kræver ofre af os alle, men der kan nævnes eksempler fra retspraksis, hvor den tildelte erstatning slet ikke har været tilstrækkelig. Ikke så få har dårlige erfaringer. Den aktuelle diskussion om anlæg af golfbaner får også en til at spørge, om almenvellet ikke kender til grænser. Privatlivets fred er kun delvis beskyttet i Grundloven, og beskyttelsen er langtfra tilstrækkelig. Den nye teknologi giver allerede skræmmende muligheder, og vi er kun lige begyndt at ane en udvikling, som bør bekymre alle. Det er vigtigt, at domstolskontrollen med politi og efterretningstjenester gøres så effektiv som mulig, og en styrkelse af den politiske kontrol er også ønskelig. Det bør gennemtænkes, om det er muligt at finde en formel, som giver politi og efterretningstjenester mulighed for en målrettet og intensiv overvågning tilpasset den teknologiske udvikling, men samtidig sikre os mod en generel overvågning. Det farlige er efter min mening en udvikling, hvor man indhyller samfundet i et omfattende finmasket overvågningsnet for at fange de trods alt relative få fisk, som skal fanges. Og hermed har jeg taget hul på retsstatsprincipper, som bør finde udtryk i et grundlovstillæg. Tortur hører ikke hjemme i en retsstat, og i et grundlovstillæg bør man udtrykkeligt forbyde brug af tortur og torturhæleri. Der synes at være et farligt skred i opfattelsen af, hvad der er tortur. Man ser tegn på en udvikling, hvorefter målet efter omstændighederne helliger midlet. Og nogle af vores samarbejdspartnere holder sig ikke tilbage på dette punkt. Jeg tænker herved bl.a. på praksis i USA under George Bush.

6 [6] En underafdeling til dette emne vedrører spørgsmålet, om der kan fastsættes nogle begrænsninger i anvendelsen af isolationsfængsel, som man internationalt kritiserer Danmark for. Det samme gælder spørgsmålet om loves tilbagevirkende kraft. Det er forbudt i visse landes forfatninger, og dette bør vi også gøre i Danmark. Også et forbud mod dødsstraf bør optages i et grundlovstillæg. Det kan heller ikke være rigtigt, at man i en retsstat som den danske må konstatere, at der finder slaveri og menneskehandel sted. Også dette bør der tages afstand fra i et grundlovstillæg. Endelig, men dette er et grænsetilfælde, kan man rejse det spørgsmål, om man ikke i en retsstat bør sætte grænser for, hvad bioteknologien kan bruges til. Den videnskabelige ånd har vel altid været ude af lampen, men der bør være enighed om, at den stadigvæk er vores tjener. Dog kunne man efter min opfattelse overveje på grundlovsniveau at slå nogle juridiske streger i sandet for at forhindre de værste excesser. Det er ikke nok med Etisk Råd, uden at dette skal forstås kritisk. Vi bør beskytte os mod os selv gennem en retlig regulering på grundlovsniveau, men naturligvis begrænset til forbud, som har en entydig bred opbakning i befolkningen. Bør det ikke forbydes at foretage kloning af mennesker, og bør man fx ikke i et nærmere bestemt omfang forbyde, at DNA fra dyr overføres til mennesker, selvom vi kunne blive vidne til spektakulære verdensrekorder? Og hvor mange sygdomme og egenskaber skal forældre gennem screeninger kunne fravælge? Jeg tænker måske lidt langt frem her, men den videnskabelige udvikling har syvmilestøvler på. Vi kan ikke, vil man sige, bremse fremtidige videnskabelige landvinder. Dette er en korrekt betragtning, men så må kommende generationer, hvis moralske værdier vi af gode grunde ikke i dag kan have nogen mening om, lave grundlovstillægget om. Jeg har ikke noget imod at påtage mig den enfoldiges rolle i dette spørgsmål. Også de politiske frihedsrettigheder må reguleres nærmere i et grundlovstillæg. Foreningsfriheden beskyttes i grundloven. Det bør overvejes, om man ikke kan lempe kriterierne for opløsning af foreninger. Jeg tænker ikke på politiske partier,

7 [7] som er demokratiets forudsætning. Over for sådanne foreninger bør den nugældende beskyttelse fastholdes. Omvendt mener jeg, at foreninger som Hitzbutaria og Hells Angels burde kunne forbydes på lempeligere betingelser. Ytringsfriheden er et kapitel for sig. En præcisering af grundlovens regler på dette punkt er ønskelig. Jeg er enig i den statsretlige opfattelse, hvorefter den gældende grundlovsbestemmelse alene sikrer os imod censur. Spørgsmålet er imidlertid omdebatteret, og derfor burde al fortolkningstvivl fjernes. I øvrigt kunne jeg forestille mig et grundlovsfæstet værn for offentlig ansattes ytringsfrihed. Løfteparagraffer på det sociale område bliver først rigtig effektive, hvis de ansatte uden risiko kan udfordre systemet ved at beskrive den sande virkelighed. Det er næppe i et større omfang muligt og heller ikke realistisk at udarbejde et katalog over konkrete sociale rettigheder, som vil kunne håndhæves ved domstolene. Udviklingen af patientrettgheder inden for EU kunne måske føre til formuleringen af visse minimumsrettigheder i et grundlovskatalog. Udgangspunktet må være, at sociale rettigheder i et grundlovstillæg henvises til løfteparagraffer. Dette er under alle omstændigheder at foretrække frem for værdiløse politiske programerklæringer. Men der er behov for at formulere samfundets moralske forpligtelser over for de gamle, de syge og de handicappede. Og jo mere konkret dette kan gøres jo bedre. Det, vi er vidne til i dagens Danmark, når vi fx besøger vore forældregeneration på hospital eller plejehjem, er ikke opløftende. De personer, der i fremtiden måtte være ansvarlige for, at de gamle får liggedage, eller at de hives ud af sengen om natten for at blive vasket, bør vide, at den form for adfærd er flagrant i strid med det værdigrundlag, som samfundet hviler på, og som er kommet til udtryk i Grundlovstillægget. Det kan ikke være rigtigt, at man i dagens Danmark skal begå selvmord for at blive hørt. Man er vistnok efter de flestes mening lidt langt ude, når man begynder at tale om naturens rettigheder, men jeg vover pelsen med hensyn til spørgsmålet om beskyttelse af dyrs rettigheder. Det bør overvejes, om man kan skabe en bedre beskyttelse af vores medskabninger. Man vil hævde, at dyr ikke kan have rettigheder. Dette beror nu på, hvordan man definere ordet rettighed. Det er korrekt, at dyr ikke selv kan varetage deres interesser, men det kan en debil medborger heller ikke. For slet ikke at tale om et foster, som retsordenen dog også

8 [8] yder en vis beskyttelse. Den transport af dyr til slagtning, der i dag finder sted i EU, er forkastelig. Tårer er ikke nok. Vi har ganske vist en dyreværnslov, men efter min mening bør det overvejes, om man i et grundlovstillæg på et højere retligt niveau kan sikre, at dyr bliver behandlet etisk forsvarligt. Og sluttelig dette. I stigende omfang bliver det i vores nye elektroniske univers muligt for andre medierne, erhvervslivet og ikke mindst kriminelle at invadere vores private sfære. Big Brother har fået mange slægtninge. Om der i et eventuelt grundlovstillæg skal tages højde for dette, er jeg i tvivl om. Indtil videre må jeg gå ud fra, at lovgiver gennem straffeloven og anden lovgivning kan beskytte os. Spørgsmålet bør dog overvejes nærmere. Derimod mener jeg, at man i et grundlovstillæg bør fremhæve, at også den enkelte borger har et samfundsmæssigt ansvar. Spørgsmålet kan naturligvis ikke reguleres gennem retsregler, men det vil være nyttigt, såfremt vi i vores forfatning kan læse, at vi hver især har et personligt ansvar over for samfundet og hinanden. Det er ikke længere nok at henvise til, at vi betaler vores skat, og at det er statens opgave at løse alle problemer. Ressourcerne slår ikke til længere til, og mange områder kunne et større engagement fra den enkeltes side have betydning. Jeg nævner bl.a. områder som miljø og omsorg. Firmaers og selskabers ansvar for, at de på den globale scene overholder menneskerettighederne, er under juridisk udbygning inden for rammerne af FN. Mange store danske selskaber med et globalt engagement har involveret sig i dette juridiske felt. Det er fx uacceptabelt, at børn udnyttes og ligefrem misbruges i udviklingslandene for at vi kan få billige varer eller tjenesteydelser. Mange andre eksempler kan nævnes. Måske man derfor i et grundlovstillæg kan formulere nogle principper for danske selskabers ansvar for de globale problemer på dette område. Et andet aktuelt område, hvor det kunne være nyttigt med et grundlovstillæg vedrører bestemmelsen i grundlovens 20, som regulerer spørgsmålet om afgivelse af beføjelser efter Grundloven til internationale organisationer. Bestemmelsen blev indført i 1953 og var en nødvendighed på grund af karakteren af det mere og mere

9 [9] intensive samarbejde i Europa, som i dag er manifesteret i EU. Hovedparten af dansk lovgivning kommer i dag direkte eller indirekte fra EU s overnationale organer. I 1953 var der vel nærmest tale om en kattelem, men i dag kan man roligt sige, at 20 er blevet en ladeport, hvorigennem der strømmer suverænitet fra Grundloven til EU. s overnationale organer. Der bruges mange ressourcer på at overbevise os om, at der, efterhånden som udviklingen skrider frem, ikke er tale om suverænitetsafgivelser, der kræver bindende folkeafstemninger. Fortolkningen af ordene i nærmere bestemt omfang i 20 holder ikke længere trit med den sunde fornuft, som ellers burde være vores vigtigste retskilde. Politikere bryder sig slet og ret ikke om folkeafstemninger. I 1953 var der, som tidligere nævnt, gode politiske grunde for at afskaffe Landstinget, selvom man herved mistede den indlysende fordel ved et to kammer system, som man har i mange lande. 2 øjne ser bedre end et, men det er politisk et besværligt system. Det er vi vidne til i lande, hvor man har bevaret 2 kammer systemet. Alt dette indså grundlovsgiverne i 1953, hvorfor vi fik indsat bestemmelsen om defensive folkeafstemninger i Grundloven. Gennem dette institut beskyttes mindretallet, idet en tredjedel af Folketingets medlemmer har adgang til at appellere til os vælgere. Det må konstateres, at denne mulighed kun har været udnyttet én gang i 56 år. Det var i forbindelse med de berømte jordlove. Anvendelse af folkeafstemningsinstituttet er siger man i strid med det repræsentative demokrati, men efter min mening er der en del hykleri i denne politiske indstilling. Man forsikrer os altid om, at man har stor tillid til vælgernes dom, og knæfaldet for vælgerne er til at få øje på, når man gerne vil vælges ind i Folketinget eller EU parlamentet. Men her hører tilliden også op. Den reelle magt i Danmark er koncentreret hos regeringen og de forskellige ordførere i folketingsgrupperne, og det er min erfaring, at stort set ingen er interesseret i foranstaltninger, der kan gribe forstyrrende ind i dette magtens omdrejningspunkt. De fleste partier har jo haft regeringsmagten, og har dermed oplevet magtens sødme, og ingen har interesse i at rokke båden, når man er i opposition. En dag, når man igen sidder på taburetterne, kunne man selv risikere at blive udsat for generende benspænd og snubletråde. Og jeg mener, at dette er en

10 [10] del af forklaringen på, hvorfor de defensive folkeafstemninger ikke er i høj kurs hos politikerne. I vores forfatningshistorie er den almindelige valgret blevet udviklet og styrket, men der er grænser for, hvad vælgerne skal kunne have indflydelse på i den daglige drift af butikken Danmark. Vælgerne er uberegnelige lyder parolen. Mon ikke også vælgerkorpset på samme måde som det gamle Landsting har en mere konservativ indstilling til hurtige forandringer af og i vores samfund? Jeg behøver ikke at nævne eksempler. Det er min personlige opfattelse, at det ikke er problemfrit, at vores politikere ikke har mod på at konsultere folket, når man kommer til betydningsfulde politiske korsveje. Nogle politikere har evnen til at lytte til hvalernes sang i folkehavet og omsætte sangen til den politiske virkelighed. Derfor får vi fra tid til anden disse jordskredssejre, som desværre kan føre til populistisk politik. Meget kunne efter min mening vindes, såfremt man i videre omfang spurgte befolkningen til råds. Min naivitet har dog grænser. Ved folkeafstemninger har folkeforførerne kronede dage. Man kan jo sådan set godt forstå, at politikerne heller ikke bryder sig om bindende folkeafstemninger efter 20. Hvad stiller man op med en fodslæbende befolkning i det nye Europa, der er under opbygning. Men, lige meget hvad, vores gode gamle grundlov slår ikke til. Mere og mere lovgivningsmagt flyder gennem ladeporten til Bruxelles. Samtidig har vi senest med Metock sagen kunne konstatere, at EF domstolen gerne medvirker til, at nationalstaterne tømmes for lovgivningsmæssig kompetence. Det forfatningsmæssige ansvar for udviklingen kan placeres hos regeringsmagten, selvom også Folketinget har et stort medansvar. Under de givne arbejdsbetingelser har Folketinget imidlertid ikke mulighed for at have hånd i hanke med den forfatningsmæssige situation, som er løbet løbsk. Det ville være befriende, om man i et amendment et tillæg til grundloven kunne skabe et system, der sikrer, at Folketinget ville få et reelt og afgørende ansvar for overdragelsen af suverænitet til EU s organer. Ole Stig Andersen

11 [11]

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner.

[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt Dato: 7. november 2016 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0378 Dok.:

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

Nej til patentdomstolen

Nej til patentdomstolen Stem nej til patentdomstolen den 25. maj 2014 Nej til patentdomstolen Hvis vi stemmer ja til patentdomstolen, kommer der til at gælde mange flere patenter i Danmark. Det vil skade samfundsudviklingen.

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017 Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

5. Sammenfatning. Generelt om Grl 76

5. Sammenfatning. Generelt om Grl 76 5. Sammenfatning Generelt om Grl 76 Grl 76 forudsætter en undervisningspligt for børn i grundskolealderen, hvis nærmere omfang og indhold dog ikke er nærmere defineret i Grundloven. Bestemmelsens 1. pkt

Læs mere

Dansk Statsret JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG JENS PETER CHRISTENSEN JØRGEN ALBÆK JENSEN MICHAEL HANSEN JENSEN

Dansk Statsret JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG JENS PETER CHRISTENSEN JØRGEN ALBÆK JENSEN MICHAEL HANSEN JENSEN JENS PETER CHRISTENSEN JØRGEN ALBÆK JENSEN MICHAEL HANSEN JENSEN Dansk Statsret JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Dansk Statsret Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen Dansk

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 Dok.: KNO40167 UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 1. Deres Majestæt, Deres Kongelige Højheder, mine damer og herrer.

Læs mere

Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner

Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 156 Offentligt Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner - Jacob Mchangama, Chefjurist CEPOS Grundpræmis Grundlæggende frihedsrettigheder

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a.

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a. OFFENTLIG RET I. DEN OFFENTLIGE SEKTOR 1. Indledning Det offentlige, dvs. staten, regionerne og kommunerne, udfører et hav af opgaver. Det kan være konkrete arbejdsopgaver som pasning af børn eller gamle,

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 26.1.2016 ARBEJDSDOKUMENT om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Demokrati og folketing

Demokrati og folketing A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod Et menneske, der lider af en uhelbredelig sygdom, kan føle sig magtesløs og uden muligheder. Det menneske, som har fået at vide, at den sygdom, man lider af, ikke kan kureres, kan opleve det som om han

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler en lyst og en evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og aktiv medleven i

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af tronfølgeloven

Forslag. Lov om ændring af tronfølgeloven 2008/1 LSF 1 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Ministerium: Statsministeriet Journalnummer: Statsmin. Fremsat den 7. oktober 2008 af statsministeren (Anders Fogh Rasmussen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43. FØLGESKRIVELSE fra:

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43. FØLGESKRIVELSE fra: RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 11. marts 2014 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne

Læs mere

Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser

Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser Landstingets Formandskab har på sit møde den 25. april 2007 anmodet om en retlig vurdering af spørgsmålet, hvorvidt

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN SAMFUNDSFAG 2017

UNDERVISNINGSPLAN SAMFUNDSFAG 2017 UNDERVISNINGSPLAN SAMFUNDSFAG 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i samfundsfag. Formål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab 2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Læs mere

Den svære samtale - ér svær

Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm 18. november 2017 www.diakoni.dk cohj@filadelfia.dk Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse cohj@filadelfia.dk Den svære samtale ér svær Nogle gange er samtalen svær,

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS nr.

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS nr. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.6.2015 COM(2015) 292 final 2015/0131 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Christian Fuglsang, cfu@jm.dk og jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11 Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 512 Offentligt Patent- og Varemærkestyrelsen NOTAT 4 juli 2011 /MFR Sags. nr: 296/11 Notat til Folketingets Europaudvalg Afgivelse af skriftligt indlæg vedrørende

Læs mere

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att.:

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att.: Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark Att.: valg@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 91 32 57

Læs mere

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og 1 af 5 05-02-2014 13:03 Kære Generalforsamling! I dag markerer vi endnu et Konservativt arbejdsår. Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet

Læs mere

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark.

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 40 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 10. januar 2017 Samråd i ERU den 10. januar 2017 Spørgsmål A-F

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE

FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE Vedtaget og offentliggjort den 10. december 1948 af De forenede Nationers Generalforsamling INDLEDNING Da anerkendelse af den mennesket iboende værdighed

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder -

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder - Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år - Det talte ord gælder - Ærede hr. udenrigsminister Steinmeier kære kollega Ærede hr. ministerpræsident Albig

Læs mere

KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen

KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen Dato: 13. december 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Lau F. Berthelsen Sagsnr.: 2017-750-0015 Dok.: 599741 KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen 1. Det fremgår af regeringsgrundlaget

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven Kulturudvalget L 38 - Bilag 7 Offentlig Til lovforslag nr. L 38 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 1. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET den 10. juli 2002 i Bruxelles 1 Hr. formand for Ungdomsudvalget Fru kommissær ---------------

Læs mere