Menneskebilleder i psykologien - og en diskussion med teologien 1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Menneskebilleder i psykologien - og en diskussion med teologien 1"

Transkript

1 Menneskebilleder i psykologien - og en diskussion med teologien 1 Jens Mammen Den 21. april 1994 blev der holdt et møde på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Det var et aftenmøde med deltagelse af lærere og studerende, arrangeret af nogle af de sidstnævnte, som havde inviteret daværende sognepræst, nuværende biskop Kjeld Holm til at tale om sjælesorg. Både Henrik Poulsen og jeg deltog i dette møde. Det var et meget udbytterigt møde, og også ind imellem ret muntert, uanset at et centralt emne var sorg. Netop i forståelsen at hvad sorg er for noget, fremhævede Kjeld'Holm to forskellige perspektiver, et»teologisk«og et»psykologisk«. Jeg vil her forsøge at gengive de to perspektiver og give dem et par ord med på vejen... To perspektiver? l det teologiske perspektiv har sorg at gøre med et uigenkaldeligt tab. Vi har mistet noget eller nogen, som vi var knyttet tit og som er uerstattelige. Vi har med al1d.re ord mistet noget uudskifteligt, noget unikt, noget som kun fandtes i et eksemplar, og som nu ikke findes mere: Sorgen er udtryk for, at et forhold er brudt og aldrig kan heles igen. Det er ikke som, hvis køleskabet må smides ud, fordi det ikke virker mere, og vi bare kan købe et andet, for nu at bruge Kjeld Holms eksempel. Hvis vi skal forholde os til vores sorg, og komme videre i livet, nytter det ikke at bilde os selv ind, at sorgen som sådan kan overvindes. Nogle af dens subjektive sider, stemninger osv./ kan efterhånden fortage sig, heldigvis. Men samtidig har sorgen en objektiv side, viser hen til et forhold ud over os selv, som vi ikke kan ændre, og som altid vil være der. 1. Oprindeligt holdt som offentligt foredrag den 23. april 1996 i Forum Teologi Psykologi, Århus, med titlen Menneskebilleder i psykologien: Om im- og eksplicitte antropologiske forudsætninger i psykologiske teorier, samt den 29. april og 4. september 1996 på Præstehøjskolen, Løgumkloster. Forum Teologi Psykologi har hvert semester siden sommeren 1995 afholdt to offentlige arrangementer med foredrag og diskussion om emner, der vedrører såvel teologi som psykologi. Forum Teologi Psykologi blev etableret i foråret 1995 på initiativ af biskop Kjeld Holm, Henrik Poulsen og mig. En vigtig impuls til initiativet var udgivelsen i 1993 af Henrik Poulsens bog Guds kærlighed og menneskenes og dernæst det møde i april 1994 på Psykologisk Institut, som er omtalt i teksten. Menneskebilleder i psykologien 103

2 Som en modsætning hertil så Kjeld I-Iolm det psykologiske perspektiv på sorg som visende hen til en indre tilstand hos den sørgende. En indre subjektiv tilstand, som var afstedkommet af nogle ydre begivenheder, som havde påvirket den sørgende, f.eks. tabet af et nærtstående menneske. Sorgtilstanden har her sine ydre og indre årsager og betingelser, som kan forandre sig med tiden. I princippet kan sorgen overvindes, og vi kan vende tilbage til vores indre tilstand, før sorgen. Da sjælesorg og psykoterapeutisk arbejde med sorg foregår ud fra de to forskellige perspektiver, er der derfor også tale om to klart adskilte slags praksis, hvis man kan kalde det sådan. Jeg vil ikke gå nærmere ind på forholdet mellem sjælesorg og psykoterapi, fordi jeg ikke har forstand på det. Jeg er ikke selv praktisk arbejdende psykolog. Men jeg vil til gengæld diskutere de to forskellige perspektiver på sorg, det teologiske og det psykologiskel som Kjeld Holm benævnte dem. Nu har jeg ganske vist heller ikke særlig meget forstand på sorg. Men jeg er sikker på, at Kjeld Holm påpegede to forskellige perspektiver på mennesket og dets forhold til verden, som ikke kun sigter mod sorgen, men mod meget andet hvor jeg bedre kan være med, nemlig hele vores erkendende, følende og handlende forhold til verden. Jeg tror med andre ord, at Kjeld Holm pegede på to forskellige perspektiver på mennesket og dets væren i verden i det hele taget, som han altså kaldte det teologiske og det psykologiske perspektiv. # For mig var det en provokerende opdeling. På den ene side, fordi jeg i høj grad genkend te karakteristikken af det psykologiske perspektiv. På den anden side, fordi jeg selv har brugt megen energi på at fastholde og udarbejde det, som Kjeld Holm kaldte det teologiske perspektiv, i psykologien, men uden at opfatte det som teologisk. Hvad skulle jeg nu mene om Kjeld Holm og teologien? Var det en allieret konkurrent? Eller en,.. konkurrerende allieret? Eller hvad? Lad mig prøve at afklare de to forskellige perspektiver, nu som sagt ikke bare i forhold til sorgen, men mere generelt. Og lad mig foreløbig acceptere Kjeld Holms benævnelse af de to perspektiver som henholdsvis teologisk og psykologisk, selvom jeg senere vil kalde dem noget andet. Det er selvfølgelig også helt på min regning, hvad jeg nu hælder på de to begreber. Det teologiske perspektiv. Idealisme og materialisme Det teologiske perspektiver først og fremmest karakteriseret ved at beskrive og forstå mennesket som noget, der ikke er, hvad det er, alene i kraft af sig selv, men derimod i forhold til noget uden for og ud over sig selv. I sin direkte religiøse form peger det teologiske perspektiv naturligvis her på Gud, som det uden for mennesket selv, som gør det til menneske. Men jeg tror, 104 Jens Mammen

3 at det teologiske perspektiver bredere, hvilket Kjeld Holms eksempler jo også viser. Det teologiske perspektiv peger generelt på menneskenes nødvendige jorbundethed med noget uden for og ud over dem selv. Det teologiske perspektiv har her rødder helt tilbage til førkristne forestillinger, f.eks. i den klassiske græske tænkning. Her var menneskene hverken særligt direkte forbundet med guderne eller med den materielle verden. Til gengæld havde de en direkte linie til verdens guddommelige orden, som åbenbarede sig for menneskene i form af evige og uforanderlige ideer, som vi f.eks. finder det udformet hos den oldgræske filosof Platon. Alt i verden, også menneskene, er i denne forestilling kun, hvad de er, i kraft af deres forbindelse til ideerne, som rummer en plan for, hvordan de skal udfolde sig. Den tilfældige og foranderlige materielle verden kan kun gribe forstyrrende ind og f.eks. ved at påvirke vores sanser forvirre os og vende os bort fra den sande erkendelse af ideerne. Kun ved tænkningens kraft, hjulpet af den forstandige dialog, kan vi finde eller genfinde vores guddommelige viden. Den sande erkendelse er ikke sanselig, men rationel, og dens bedste eksempler er vores indsigt i matematik og logik. Og Platon lader i sine dialoger sin læremester Sokrates demonstrere metoden. Platons forståelse af erkendelsen er af de nævnte grunde blevet kaldt for klassisk ratio-' nazisme. Platons filosofi, hans forståelse af verdens indretning, kaldes også for objektiv idealisme. Idealisme, fordi den henviser til noget, der eksisterer forud for og ud over de enkelte materielle ting i verden, og objektiv, fordi dette ideelle ikke bare er subjektive forestillinger i det enkelte erkendende mermeske, &ten eksisterer uafhængigt af de enkelte mennesker. I middelalderens udformning af kristendommen, i skolastikkens genopdagelse af den græske tænkning, spillede disse objektivt idealistiske forestillinger en fremtrædende rolle. I renæssancen sker der et begyndende brud med det teologiske perspektiv. Den frembrydende naturvidenskab forstår tingenes opførsel ud fra deres vekselvirkninger med deres umiddelbare omgivelser i tid og rum, og ikke længere ud fra deres forbindelser til evige og bagvedliggende ideer eller mål. Tingene er ikke længere på forhånd forbundne med og udfolder deres givne plan, men er adskilte, selvstændige, og vekselvirker afhængigt af de konkrete omstændigheder. Mermeskenes erkendelse af verden og dens lovmæssigheder er heller ikke længere alene grundet i rationel tænkning og dialog og kontakt med de evige ideer, men i den enkeltes sansemæssige erfaringer. Vi og tingene er adskilte, men vi vekselvirker via vores krop og dens sanser, øjne og ører, og derigennem får vi viden om verden. I renæssancens verdensbillede er menneskenes forhold til verden fordoblet. Vi er stadig på idealistisk og rationalistisk vis i kontakt med verdens guddommelige orden, gennem vores gudgivne forstand og vores begreber, men vi påvirkes også af verden gennem vores sanser, og denne Menneskebilleder i psykologien 105

4 påvirkning er ligeledes en kilde til erkendelse af verden. Vi har en individuel sjæl, som er i kontakt med det åndelige, det ideelle, og vi har en krop, som er i kontakt med den materielle verden, og som er i kontakt med sjælen, hvor erkendelsen samles. Hvordan det nærmere foregår, er ikke let at finde ud af, og som bekendt havde en renæssancefilosof som Rene Descartes store vanskeligheder med at få kroppen og sjælen til at kommunikere via en lille kirtel i hjernen (koglekirtlen). Man kan måske sige, at Descartes' problem er at forene et teologisk perspektiv på mennesket med et naturvidenskabeligt perspektiv. Det psykologiske perspektiver jeg ikke kommet til endnu. Med renæssancen er idyllen altså ødelagt, og mennesket er splittet mellem Gud og verden. Reparationsforsøgene er utallige, men ikke specielt vellykkede. Det letteste er selvfølgelig at smide både Gud og alle ideerne ud, opgive det teologiske perspektiv helt. Simpelt hen se bort fra noget åndeligt, som forbinder os med Gud, verden og andre mennesker, men alene anlægge den nye naturvidenskabs perspektiv, som ser menneskene udelukkende som vekselvirkende med verden gennem kroppen, hvilket vil sige med arme og ben og vore sanser, øjne, ører, osv. ' Denne bortseen fra det ideelle eller åndelige, som det der skaber sammenhæng i verden, og i stedet en ensidig fremhævelse af de selvstændigt eksisterende levende og døde legemer, som vekselvirker med hinanden, er i modsætning til idealismen blevet kaldt for materialisme. I Ofte er dette materialistiske synspunkt forbundet med en forestilling om vores erkendelse som alene baseret på sanseerfaring, og ikke på logik eller begreber, som er givet os forud for erfaringerne. I modsætning til rationalismen er dette syn på erkendelsen blevet kaldt for empirisme, og det har været stærkt repræsenteret i britisk filosofi i det 18. og 19. århundrede. Materialismens og empirismens menneske er egentlig ret alene i verden. Det har i hvert fald ikke fået noget forærende i forvejen.. og det får heller ikke noget forærende undervejs i livet. Det skal selv møjsommeligt erfare sig frem til alt, hvad der er værd at vide, gennem sine sanser. En uoverkommelig opgave, kan det synes, på denne måde at være»a self-made man«. Synspunktet var temmelig populært i 180D-tallet, ikke mindst fordi det passede godt sammen med de store fremskridt, man gjorde inden for den fysiologiske udforskning af mennesket, herunder udforskningen af sanserne, nerverne og hjernen. En forskning, som havde sin hovedbase i Tyskland. Det»psykologiske«perspektiv. Biologisk og abstrakt funktionalisme Og nu kommer vi tit hvad jeg indtil videre kalder det psykologiske perspektiv. Den moderne akademiske psykologi, altså psykologien, som den bedrives på universiteterne rundt omkring i verden, er nen:lig et barn af 106 Jens lv1ammen

5 forrige århundredes tyske fysiologi og den britiske empiristiske og materialistiske filosofi. Først med anvendelsen af naturvidenskabelige metoder, lånt fra fysiologien, og legitimeret af materialismen og empirismen, lykkedes det for psykologien i slutningen af forrige århundrede at blive en selvstændig disciplin ved universiteterne, og ikke længere blot en filosofisk deldisciplin. Siden er barnet vokset og har lagt sig diverse unoder til, har parret sig til højre og venstre, har formeret sig og er kommet i splid med sig selv på den mest uoverskuelige måde. Men alligevel er der stadig nogle dominerende tendenser, som rammes ganske godt af, hvad jeg, stadig med henvisning til Kjeld Holms skelnen, kalder det psykologiske perspektiv. På en eller anden måde har store dele af psykologien fået skilt mennesket fra verden, så at i hvert fald noget af det teologiske perspektiver gået tabt. Og her tænker jeg ikke bare på det direkte gudsforhold, som jeg vil tro, at vi er enige om at sætte i parentes, så længe vi taler om videnskabelig psykologi. Visse dele af den akademiske psykologi har holdt sig strengt til det materialistiske og empiristiske program. Det gælder den tidlige associationspsykologi inden for studiet af erkendelsen og den behavioristiske psykologi' inden for bl.a. studiet af indlæring. Men i dag er disse retninger fortrængt. af andre og mere tolerante, selvom grundlæggende træk er bevaret. 2 Først og fremmest må rationalismen 'siges at have kæmpet sig stærkt tilbage på banen i form af teorier om på forhånd givne begreber eller forståelsesformer, såkaldte skemaer, som vi bruger til at ordne de i sig selv meningsløse og kaotiske påvirkninger, som vi modtager gennem sanserne. Omkring 1960 accelerere~ denne udvikling i psykologien så kraftigt, at man senere har kaldt det for»den kognitive revolution«, eller med andre ord tænkningens tilbagevenden i psykologien. Men det er vigtigt at gøre sig klart, at det ikke uden videre er den klassiske rationalisme. Der er ikke længere tale om, at vi med vores forstand er i direkte og aktuel kontakt med en orden i eller bagved verden. Det er ikke en rationalisme baseret på en objektiv idealisme. Rationalismen er ikke mere udtryk for en direkte forbundethed, hverken med ideerne, Gud eller menneskene. Det rationelle er ikke længere åndeligt, ikke udtryk for et direkte fællesskab. Det længste, man kommer i den retning, er ved en henvisning til sproget som det fælles ideelle, og i nogle især fransk inspirerede retninger er det lige ved, at sproget helt overtager ideernes klassiske plads. Det almindeligste i moderne psykologi er, at den på forhånd givne overensstemmelse mellem vores forståelsesskemaer og verdens orden forklares med henvisning til evolutionen, vores artsmæssige udvikling gennem millioner af år. Vi er ikke i direkte kontakt med en orden uden for os, og vi har heller ikke fået en orden foræfet af Gud, men vi har i vores genetiske arv opsummeret den orden i verden, som vores forfædre har tilpasset sig for 2. Se Henrik Poulsens redegørelse for dette i (Poulsen, 1994). Menneskebilleder i psykologien lq7

6 at kunne overleve og forplante sig. I det omfang den aktuelle verdens orden tilfældigvis svarer til denne arv, har vi gavn af arven, ellers ikke. Som regel gives der dog i teorierne mulighed for, at aktuelle sansemæssige erfaringer kan udfylde eller modificere de givne skemaer, så der også sikres god overensstemmelse mellem skemaerne og den aktuelt foreliggende verden. I denne evolutionære forståelsesramme er den klassiske skelnen mellem fornuft og sansning erstattet med arv og miljø. Empirister kalder sig nu (på psykologengelsk) environmentalister (environment er engelsk for miljø), og rationalisterne kalder sig nativister (efter engelsk native i betydningen medfødt). Erkendelsen anskues nu heller ikke længere bare som værende mere eller mindre sand, men først og fremmest som værende mere eller mindre effektiv for sikringen af individernes overlevelse, mere eller mindre tilpasset. Menneskets forhold til verden forstås pragmatisk, funktionelt. Vores psyke og bevidsthed er ikke bare udtryk for vores subjektive erkendelse og oplevelse, men er funktioner, som bidrager nødvendigt til, at vi praktisk opretholder vores tilværelse. Erkendelsen et middel til tilpasning til verden. Den tjener som middel til at gøre vores verden forudsigelig og kontrollabel.»to predict and control«, som det hedder på psykologsprog. Det er ikke renæssancens begreb om naturvidenskab, der er tale om her, men snarere en moderne biologisk forståelse, der indbefatter et tilpasningsbegreb og et udviklingsbegreb. Det kan altså se ud til, at denne moderne psykologiske forståelse af ~ennesket kan tmdvære et begreb om det ideelle eller åndelige som en nødvendig aktuel forbundethed, som gør mennesket til menneske, ud over dets umiddelbare vekselvirkning med verden. Henvisningen til arven og udviklingen klarer ærterne. Det var jo netop det udviklingsbegreb, som manglede i videnskaben helt op til romantikken og Hegel, men som blev centralt hos romantikkens efterfølgere, f.eks. Darwin og Marx.. der begge har sat deres præg på den moderne psykologi. Udviklingen har sørget for, at vi er i besiddelse af programmer, som gør, at omverdens input giver os mening, dvs. ~ener til at gøre verden forudsigelig og kontrollerbar. Henvisningen til computersprog er ikke tilfældig her. Faktisk har psykologiens foretrukne model for mennesket.. siden den tidligere nævnte kognitive revolution omkring været computeren. Programmerne har indtaget fornuftens og logikken plads, og inputtet har indtaget sansningens plads. Man kan så diskutere, hvor stor en del af programmerne, der er givet på forhånd via arv, og hvor stor en del, der skyldes miljøets, inputtenes modificerende indflydelse. Det er den gamle rationalisme-empirisme diskussion hældt om på nye flasker. Rationalisme-fløjen henviser til computere, der er traditionelt programmerede, mens empirisme-fløjen henviser til computere, der i højere grad er selvprogrammerende ved at være organiseret som såkaldte neurale netværk. 108 Jens Mammen

7 Men selvom computersproget ikke tilføjer ny indsigt, og det tror jeg faktisk ikke det gør, er det måske alligevel nyttigt ved på sin vis at afsløre fattigdommen i en psykologi, som lader sig udtrykke i computermodeller. Hvis menneskets forhold til verden kan forstås som identisk med vores funktion i forhold til verden, vores tilpasning til og beherskelse af verden, og hvis vores funktion i forhold til verden er lige som en computers forhold til sin omverden, så er der altså noget rivende galt. Computeren forholder sig jo ikke til sin omverden. Den kender så at sige kun sit eget input, og ved ikke engang, hvad der står på den anden side af tasterne. Alverdens programmer kan ikke hjælpe den her. Selvom en computer, lige som en bog, kan rumme viden om verden, i hånden på et menneske, så ved den ingenting selv, lige så lidt som bogen ved noget som helst selv. Der må være et særligt forhold til verden, som mennesket har, men som hverken computeren eller bogen har. Ideen at identificere menneskets forhold til verden med et rent funktionelt forhold, som lige så godt kan realiseres af en computer, i hvert fald i princippet, kan lyde parodieret, men det er et yderst fashionabelt standpunkt, som går under betegnelsen abstrakt funktionalisme, og som brødføder adskillige filosoffer og psykologer. Logikken i den abstrakte funktionalisme er, at det eneste, vi videnskabeligt kan undersøge ved et system i verden, er dets funktion, dvs. hvordan det reagerer alle mulige tænkelige påvirkninger. Enhver undersøgelse af et system er egentlig ikke andet end en vekselvirkning med systemet,log det eneste, vi får noget at vide om, er selve denne vekselvirkning. Vi kan f.eks. ikke direkte se de enkelte atomer, siger man, men kan lave modeller, som beskriver, hvordan atomerne vil vekselvirke med alle mulige andre systemer, herunder også en iagttager. Vores vilkår, når vi skal undersøge et andet menneske videnskabeligt, hævdes det, er i princippet ikke anderledes, selvom vi måske føler og oplever det anderledes. Men disse følelser og oplevelser kan vi ikke bruge i en videnskabelig forståelse, siger man som abstrakt funktionalist. Måske oplever vi umiddelbart, at det andet menneske har bevidsthed, og føler os i umiddelbar kontakt med denne bevidsthed. Men hvis det ikke kan oversættes til, hvilken særlig funktion hos det andet menneske, vi kan iagttage, så er bevidstheden et luftigt og videnskabelig set uhåndterligt begreb. Faktisk er vores situation, når vi videnskabeligt skal beskrive og teoretisk. forstå et andet menneske, ifølge den abstrakte funktionalisme, helt analogt til den situation, hvor vi står over for en computer, som vi kan kommunikere med, altså udveksle input og output med, og hvor vores opgave er, alene ud fra denne vekselvirkning, at regne udi hvorledes computeren er programmeret. Som det er blevet udtrykt,»teorier er programmer«. Det er nok ikke alle de psykologer, der opfatter sig selv som funktionalister, som vil tilslutte sig disse radikale formuleringer. Men det burde de måske gøre; Menneskebilleder i psy~ologien 109

8 hvis de var konsekvente. Faktisk er det funktionalistiske synspunkt i stærkere eller blødere, og som regel blot inkonsekvente, udgaver så dominerende i psykologien i dag internationalt, at vi måske nu omsider kan omdøbe det J som jeg hidtil har kaldt det psykologiske perspektiv, til det funktionalistiske perspektiv. Synspunktet er nemlig ikke enerådende i psykologien, hvilket jeg vender tilbage til Et af den abstrakte funktionalismes, og dermed hele funktionalismens, stærkeste argumenter stammer tilbage fra 1950, hvor matematikeren A. M. Turing i det filosofiske tidsskrift Mind skreven artikel om»computing machinery and intelligence«(tu,ring, 1950), Turing forsvarer den abstrakte funktionalisme og stiller sine kritikere et vanskeligt spørgsmål. Kritikerne er i dette tilfælde de psykologer og filosoffer, som hævder, at væsentlige træk ved mennesket og dets forhold til verden ikke kan rummes i en funktionalistisk ramme, eller mere specifikt, at væsentlige træk ved mennesket ikke kan sidestilles med en computers funktionsmåde. Til det formål lavede Turing et tankeeksperiment. Turing forestillede sig en gætteleg, hvor deltagerne kan kommunikere med et levende menneske og med en fremtidig supercomputer, der er programmeret til at opføre sig som et menneske. Turing forstillede sig ikke 1 at computeren var en robot eller en replika, som også lignede et menneske udenpå, men blot at den kunne kommunikere med sin omverden via skærm og tastatur, eller rettere via en slags fjernskriver (det var jo i 1950). For at stille computeren og mennesket lige i tankeeksperimentet, skulle kommunikationen med mennesket også foregå via en sådan fjernskriver, og mennesket skulle holdes skjult for deltagerne i gættelegen, som altså bare sidder over for to fjernskrivere, og nu skal afgøre, hvilken der er forbundet med en computer, og hvilken med et levende menneske. Turing's spørgsmål, eller som det hedder Turing's test, lyder så: Kan kritikerne af den abstrakte funktionalisme finde på et spørgsmål, som deltagerne i gættelegen kan stille til de to fjernskrivere, og hvor svaret vil afgøre, hvil- "ken der er forbundet med computeren, og hvilken med mennesket? Hvis ikke de kan det, så har de dermed anerkendt, eller burde anerkende., at selv om de måske stadig subjektivt oplever mennesker og computere som forskellige, så er der ikke nogen forskel, som er tilgængelig for videnskabelig undersøgelse. Til dato har ingen kunnet finde på et sådant spørgsmål, og det findes formentlig heller ikke. Men spørgsmålet er, om det tvinger os til at konkludere som Turing og hans efterfølgere. Det er jo trods alt en lidt ejendommelig konkurrence, som tydeligvis foregår på computerens, og de abstrakte funktionalisters j præmisser. F.eks. forlanges det på forhånd, at tankeeksperimentet skal anses for principielt realiserbart, skønt ingen computer i dag vil kunne klare sin del af testen. Frem for at bevise, at en computer kan opføre 110 Jens Mammen

9 sig som et menneske, beviser Turings test måske snarere, at sat i en computers situation, kan et menneske kun udfolde en computers egenskaber, altså en computers funktionelle egenskaber. Måske har de abstrakte funktionalister ret i, at hvis vi arrangerer en situation, hvor den menneskelige hjerne kommunikerer med sin omverden med inputs og outputs, gennem et kabet ja så kan denne hjerne ikke udvise funktionelle egenskaber, som ikke også kunne udfoldes af en eller anden fremtidig supercomputer. Jeg tror faktisk, at de har ret heri. I sådan en situation udfolder mennesket ikke mere bevidsthed end en computer. Men vil det så sige, at vi i virkeligheden, og i hvert fald set fra et videnskabeligt perspektiv, ikke har mere bevidsthed end en computer, og det vil vel sige ingen bevidsthed? Nogle filosoffer har forsøgt at supplere funktionalismen med en forestilling om bevidsthed som ren subjektiv oplevelse, noget som foregår inde vores hoveder, og som kun kan registreres indefra og ikke udefra, såkaldte qualia i filosofisk sprogbrug. Bevidstheden spiller altså i denne forståelse ingen rolle for vores forhold til verden og forbinder os ikke med noget uden for os selv, men er bare en fornemmelse, en rent subjektiv og indre tilstand, som vi kan hygge os med hver for sig i vores isolation. Alternativer til den funktionalistiske psykologi. Vhksomhedsteori og fænomenologi Måske er løsningen på problemet f at den særligt menneskelige bevidsthed og de sæ1jigt menneskelige egenskaber slet ikke er nogen, der kan oversættes til træk ved hjernens funktionsmåde, og heller ikke bare er en subjektiv fornemmelse, men faktisk har noget at gøre med den måde, hvorpå mennesket er forbundet med sin verden. En forbindelse, som ikke kan udfoldes i et kabet og som er hugget over i Turings test. Men hvad er det så for en forbindelse? Hvis psykologien ikke kan nøjes med det funktionalistiske perspektiv, skal den så i stedet indtage det teologiske perspektiv for at få fat i, hvad mennesket er? Skal vi genindføre de aktuelt virkende åndelige forbindelser til de fælles ideer og måske endda til Gud, som vi ellers var sluppet af med i forsøget på at fundere en videnskabelig psykologi, hvor vi kunne forstå mennesket ud fra arv og miljø? Ud fra udvikling og tilpasning. Eller skal psykologien stille sig tilfreds med det funktionalistiske program/ indse at bevidstheden og andre mere subtile egenskaber hos mennesket ikke hører ind under psykologien, men derimod teologien? Det kunne man måske godt affinde sig med, hvis psykologien alene var en rent akademisk disciplin, altså alene ~eskæftigede sig med teorier om mennesket indhøstet på videnskabeligt, eksperimentelt grundlag. I store dele af verden affinder man sig faktisk på denne måde. I Danmark er det lidt sværere] bl.a. Menneskebilleder i psykologien 111

10 fordi der her er en tættere forbindelse mellem den akademiske psykologi og psykologisk praksis uden for universiteterne end mange andre steder i verden. Prisen for at holde sig til det funktionalistiske program er ikke blot, at bevidstheden ligger uden for psykologiens domæne, men også at sådan noget som f.eks. den enkeltes frie vilje og ansvar er svært at få plads til i en psykologisk model, hvor vi alene er bestemt af arv og miljø. Og det er ikke nemt som psykolog at gennemføre en samtale med en klient, som man ikke tilskriver bevidsthed, fri vilje og ansvar. Måske kan man dele samtalen op i en kontraktdel, hvor man som ligestillede og frie medmermesker aftaler rammerne for terapien, og så en terapidel, som udfolder sig på funktionalismens betingelser inden for rammen. I såkaldt adfærdsterapi og i klassisk psykoanalyse foregår der noget i den retning. Men selv erklærede funktionalistiske psykologer holder sig ikke som gode skomagere til deres læst. De blander som alle psykologer forståelser ind, som ikke er retfærdiggjort af de funktionalistiske teorier. Psykologer bruger heldigvis også deres almindelige sunde fornuft, indf~ling og medmenneskelighed. 3 Men der er også tale om et mere teoretisk funderet moment i den psykologiske praksis, som er beslægtet med, hvad Kjeld Holm pegede på i sin indledningsvise skelnen. Funktionalismen er som sagt ikke teoretisk enerådende i psykologien. Hvis det, der»blandes ind«, imidlertid er et egentligt teologisk perspektiv, kunne vi nok beskyldes for kvaksalveri, ligesom teologer, der b1;lnder terapi ind i sjælesorgen, nogle gange bliver det, med rette eller urette, og der ville formentlig være tale om en sammenblanding af psykologi og teologi, som ingen af vores fag kan være tjent med, og slet ikke vore klienter eller målgrupper, hvis jeg må bruge så upassende udtryk. Så galt tror jeg imidlertid ikke, at det står til. Psykologien både kan og skal rumme det træk ved menneskenes forbundethed, som Kjeld Holm påpegede, uden af den grund at blive teologi eller flirte med det religiøse. "Jeg tror, at vi kan opretholde et dydigt forhold mellem de to fag, med en anstændig distance. Vi mennesker har nemlig en forbundethed med vores verden, som ikke kan rummes i det funktionalistiske perspektiv, en forbundethed, som en nok så avanceret computer ikke har til sine inputs og outputs, men som ikke af den grund er noget særligt mystisk og uvidenskabeligt og heller ikke en iorbundethed J som vi kan lade teologien have monopol på. Vi har som mennesker evnen til at forbinde os med noget unikt, noget enestående, 3. En generel diskussion af samtalens vilkår og etik kan findes i (1994). 112 Jens Mammen

11 noget uudskifteligt og uigentageligt i verden, noget partikulært, som det hedder filosofisk. Vi har en særlig sans for det konkrete, kunne man sige. 4 Vores forhold til et nærtstående menneske er således ikke alene bestemt ved vores forhold til vedkommendes egenskaber, som kan passe så og så god t til vore medfødte eller indlærte behov og forventninger. Vi kunne som regel godt finde nogle andre, der passede lige så godt til vores behov og forventninger eller»skemaer«, og måske endda bedre, og som skulle synes at kunne tilfredsstille os mindst lige så godt som dette konkrete menneske. En anden, der gav os nogle mindst lige så gode inputs. Men det er slet ikke det, som betyder noget for os, og som definerer vores forhold til det andet menneske. Og det er slet ikke det, som betyder noget, hvis vi f.eks. skal forstå den sorg, der er forbundet med at miste det andet menneske. Det var netop dette konkrete menneske, vi har mistet, og ikke vedkommendes signalement, som vi måske endda kan have svært ved at rekonstruere i detaljer. Der er her en dimension i vores forhold til andre mennesker, som er svær at få ind i en funktionalistisk rammeforståelse, og som faktisk har være stedmoderligt behandlet eller ligefrem ignoreret i den akademiske psykologi,, selvom den nok ikke bliver overset i psykologisk praksis. Der er dog undtagelser, som hovedsageligt vedrører forståelsen af små børns udvikling. Psykologen T.G.R. Bower lavede i begyndelsen af 1970'erne et forsøg med en gruppe spædbørn under fem måneder og en anden gruppe over fem måneder (Bower, 1974, pp ; 1977, pp ). Bower iagttog det enkelte bajfls karakteristiske og aktive udtryk for glæde, når det blev præsenteret for sin mor. Denne reaktion var hos alle børnene uforstyrret af, at der ved siden af moderen blev præsenteret fremmede personer. Bower indsatte nu et snedigt spejlarrangement mellem barnet og moderen, således at barnet på en gang så sin mor i tre ens udseende udgaver ved siden af hinanden. Hos børnene under fem måneder betød det blot, at barnet udtrykte sin glæde over for alle tre»mødre«. Men for de ældre børn resulterede det i forskrækkelse og protest. Det var tydeligt, at det, børnene over fem måneder var interesserede i, ikke var»morhed«, moderegenskaber, tilfredsstillelse af et moderbehov eller af et»moderforventningsskema«, men at finde ud af, om det nu er hende, simpelt hen. Det er også en almindelig erfaring, a t selvom mor en dag er sur og gal, vil barnet ikke bytte hende med en sødere. Ja ikke engang, selvom hun næsten altid er sur og gal. Og moderen vil i øvrigt heller ikke bytte sit barn med et sødere, klogere og kønnere. Men dette træk hos voksne har man som sagt interesseret sig mindre for, selvom der de senere år har været en stigende interesse også for voksnes»tilknytning«. 4. Dette og de følgende afsnit har jeg uddybet, bl.a. i (Mammen, 1983; 1986; 1993). Menneskebilleder i psykolpgien 113

12 Det er i eksemplet med det lille barn tydeligt! at dets forhold til moderen som en konkret enkeltperson, der ikke kan byttes, både er udtryk for et følelsesmæssigt forhold, en tilknytning af største betydning for barnet, og for noget erkendelsesmæssig t. Barnet vil vide, om det han eller hun ser, virkelig er moderen. Den slags kender vi også fra vores forhold til andet end konkrete medmennesker. Når jeg er særligt glad for en lille mærkelig lerfigur, som min søn har lavet i børnehaven, er det ikke på grund af dens kvaliteter og egenskaber i sig selv, men fordi netop denne lerfigur har en historie, som gør den betydningsfuld. Den kan heller ikke byttes med en flottere og så bevare sin betydning for mig. Den har, hvad vi kalder affektionsværdi. Og det har ikke noget at gøre medlom den passer til mine forestillinger om eller skemaer for lerfigurer. Den kan heller ikke byttes med en, som jeg ikke kan skelne fra den oprindelige. Hvis jeg ad anden vej opdager, at den er blevet forbyttet, føler jeg mig snydt, og den mister sin værdi for mig. Det lille barn har også en slags affektionsværdi for moderen, naturligvis meget stærkere og dybere end mit forhold tillerfiguren. Vi bruger ~ed god grund også andre ord for det, f.eks. kærlighed. Kærlighed er ikke en emotion. Moderen kan godt være vred på sit barn uden af den grund at holde op med at elske det. Faktisk har barnet ikke megen indflydelse på moderens kærlighed. Den er ubetinget, i hvert fald hvis den skal være ægte kærlighed. Heri kan den ligne den kærlighed, som i kristendommen er Guds ubetingede kærlighed til menneskene, og som beskrives med begrebet agape. r1enrik Poulsen har i sin bog»guds kærlighed og menneskenes«(1993) sammenlignet og modstillet denne kærlighed med andre former, som genspejles i det oldgræske begreb eros som en længsel bort fra verden mod det evige og fuldkomne, og i Det gamle testamentes jødiske forståelse af Guds kærlighed som betinget af menneskenes gerninger og egenskaber. Det er som sagt tidligere, som om vi har et dobbelt forhold til vores verden. Dels kan vi skelne den efter tingenes og personernes egenskaber, dels kan vi også holde rede på de konkrete tings og personers identitet med sig selv over tid, deres bevægelser i tid og rum, om de er blevet byttet eller ej, osv. Deres historiske tråde, kunne man sige. To mønter kan se helt ens ud og deres egenskaber ikke til at skelne med de bedste midler. Men den ene er en ægte mønt, som er blevet til på den statsautoriserede måde, dvs. har en ubrudt tråd i tid og rum til Nationalbankens møntfabrikation. Den anden er en falsk mønt med en mere skummel historie. Måske kommer jeg til at rode dem sammen i skuffen, og kan ikke mere afgøre f hvilken der er hvad. Men det ændrer ikke på det forhold f at der stadig er en og kun en ægte og en og kun en falsk mønt i skuffen. At være en falsk eller en ægte mønt er ikke en iboende egenskab i mønten. Det har at gøre med møntens historie. Men det er ikke desto mindre en objektiv kendsgerning, om mønten er ægte eller falsk. Der er altså faktisk et 114 Jens J.\I1ammen

13 objektivt lag i vores virkelighed, som ikke er umiddelbart sanseligt tilgængeligt. De to mønter giver mig samme sansernæssige input" så at sige. Og en computer ville ikke kunne holde dem ude fra hinanden. Jeg kan holde dem ude fra hinanden ved at putte den ene i højre lomme og den anden i venstre lomme, og sørge for, at de bliver der og ikke bliver byttet. om. Men computeren har ingen krop og ingen lommer. Den kan ikke skelne mellem, om den ser den samme mønt igen, eller om den ser en ny mønt, der er magen til den forrige. Den mangler sans for det, som i filosofien bliver kald t for tingenes numeriske identitet i modsætning til deres egenskabsmæssige eller kvalitative identitet. Fordi vi som mennesker har denne sans for de konkrete tings og personers numeriske identitet" deres unikhed og den historie, som de derfor hver især bærer, selvom de kan se ens ud, så kan vi altså komme i kontakt med et lag i virkeligheden, som rækker ud over tingenes og personernes aktuelle egenskaber. Vi forholder os til verdens historiske dybde, kunne man sige. En dybde, som vel og mærke er derude som noget objektivt, ikke bare er noget, som vi subjektivt lægger til eller projicerer ud i verden, eller som vi blot bærer i vores hukommelse. Man kunne driste sig til at sige, at det er en ideel egenskab, som skiller de to materielt set identiske mønter, den ægte og den falske. Isoleret set er de identiske, men i deres forbundethed med de mennesker, som i sin tid har fremstillet dem, er de forskellige. Måske kunne vi ligefrem sige, at vi her har fundet en måde at tale om det objektivt ideelle på uden at blive objektive idealister, et en måde at erkende det objektivt ideelle på uden at blive rationalister. Vi kan faktisk komme i forbindelse med dette objektivt ideelle i vores praktiske kontakt med verden og ikke kun gennem en begrebsmæssig skuen. Det er vores faktiske og praktiske holden rede på vores krop" tøj, lommer og skuffer og vores tillid til andre menneskers tilsvarende passen på tingene} der gør, at vi kan have tillid til, at dette er den falske mønt og dette er den ægte. Og det er på samme måde vores faktiske sameksistens med vores ægtefælle og børn} som gør, at de er noget særligt, som ikke har noget med deres egenskaber at gøre. Den russiske filosof E. V. Ilyenkov har direkte hævdet (Ilyenkov, 1977), at med denne historiske dybde i virkeligheden har vi faktisk fundet grundlaget for det, som vi kalder det ideelle eller det åndelige. Og tankegangen er blevet taget op af den russiske psykolog A.N. Leontjev (1977; 1983), som har kaldt denne ideelle side af virkeligheden for dens femte kvasidimension (Leontjev, 1982), altså en slags objektivt eksisterende femte dimension ud over de tre rumlige og den tidslige, som bestemmer tingenes øjeblikkelige eksistens. Hos Leontjev er det yderligere en pointe, at denne side af virkeligheden kan det enkelte menneske, f.eks. det lille barn, ikke komme i kontakt med alene. Det har ikke på forhånd fået foræret en indsigt i det ideelle med sit arvelige udstyr} og det kan heller ikke på egen hånd erfare sig frem til det i sin Menneskebilleder i psykologien 1~5

14 individuelle omgang med verden, som kun kan indfange dens funktionelle sider, dens umiddelbare brugsværdier. Nej, den ideelle side ved virkeligheden, som Leontjev også kalder dens betydninger, kan kun tilegnes i et fællesskab med en eller flere voksne, der allerede selv er i praktisk og teoretisk kontakt med betydningerne ved deres deltagelse i samfundslivet. Synspunktet kan maske umiddelbart lyde som en moderne udgave af den objektive idealisme, hvor de historiske og samfundsmæssige betydninger nu erstatter de evige ideer og tilegnelsen erstatter sjælens kontakt til det ideelle eller åndelige. Og på sin vis er der også tale om en rekonstruktion af den rationelle kerne i den objektive idealisme. Men min pointe er her, at det er vores direkte eller indirekte kropslige kontakt med konkrete enkeltting, herunder personer, der er det træk ved vores praktiske virksomhed, som bringer os i forbindelse med det ideelle i form af enkelttingenes konkrete historiske tråde, ligesom i eksemplet med mønterne. Vores sans for det ideelle består så i vores evne til praktisk og teoretisk at fastholde disse tråde, en evne som dyrene tilsyneladende mangler eller kun har i meget begrænset omgang (se Mammen, 1986). Vores sans for det ideelle, hvad Leontjev med Marx har kaldt»den menneskelige sans«, er funderet i vores særegne sans for det konkrete. ' Det ser ikke ud til, at hverken Ilyenkov eller Leontjev lader noget af det ideelle eller åndelige blive tilbage til religionen eller teologien. Ilyenkov og Leontjev var marxister, men i opposition til den mere autoriserede sovjetiske Pav lov-inspirerede psykologi, og heller ikke uden inspiration fra eksistentittlismen. Det er imidlertid ikke overflødiggørelsen af teologien, som jeg har til hensigt at diskutere. Jeg vil snarere kreditere teologien for at have fastholdt et perspektiv, som ikke kan undværes i forståelsen af mennesket, heller ikke i psykologiens forståelse. Men måske skulle jeg efterhånden finde et andet navn til dette perspektiv end det teologiske perspektiv, for at holde tingene ude fra hinanden, #, ligesom jeg valgte at kalde det indledningsvise psykologiske perspektiv for det funktionalistiske perspektiv for ikke nødvendigvis at identificere psykologien med funktionalismen. Det mest nærliggende vil være at kalde det for et virksomhedsteoretisk perspektiv med henvisning til den betegnelse, som Leon~ev bruger for sin teori. Men man kunne med forskellige begrundelser også kalde det for et fænomenologisk perspektiv j et eksistentielt eller et praktisk-realistisk perspektiv. Men det er der ikke grund til at gøre mere ud af her og nu. Synspunktet har mange inspirationer, også nogle specifikt danske, selvom jeg her har valgt at fremhæve et par russere For en uddybning henvises til (Engelsted, 1989; 1994j Mammen, 1996; Poulsen, 1985; 1991). 116 J ens Mammen

15 Teoretiske og praktiske konsekvenser Lad mig hellere slutte med et par perspektiver på dette virksomhedsteoretiske eller fænomenologiske perspektiv, hvis jeg må sige det sådan, et mere teoretisk og et mere praksisorienteret. Det er ikke helt forkert at vi lever i et funktionelt forhold til vores omverden, bruger den og vores medmennesker som middel for vores overlevelse og succes i øvrigt. Og det er heller ikke helt forkert, at vi skelner objekter og begivenheder i vores verden efter deres brugsegenskaber og deres overensstemmelse eller uoverensstemmelse med vores behov og forventninger, hvad enten disse nu kan føres tilbage til arv eller miljø. Men det er ikke hele historien. Der foregår også noget afgørende andet, som giver vores livet præg af både frihed og tilfældighed, og som overskrider alle funktionelle forklaringer og årsager. Når vi vælger vores venner, eller måske ligefrem vores ægtefælle, så kan det godt være, at det foregår i forhold til visse kriterier, som skal være opfyldt, selvom vi ikke går og formulerer dem for os selv, og måske heller ikke gør os dem klart. Men selvom vi nødigt vil indrømme det, så er det, næppe sådan, at ikke også andre kunne have levet op til kriterierne. På et tidspunkt har vi imidlertid etableret et særligt forhold til netop dette menneske, og dette forhold er ikke alene begrundet i kriterierne. Hvis det var det, så ville vi jo vælge om igen, hver gang der kom en anden, som også levede op til kriterierne, eller måske endda gjorde det bedre, eller hvis den udvalgte ~ev syg eller svækket. Det gør vi imidlertid ikke, i hvert fald ikke uden videre, fordi det ikke længere blot er kriterierne, der betinger valget men det konkrete og i forhold til kriterierne også delvist tilfældige menneske, som vi har valgt at etablere forholdet til. Vores valg er ikke kun bestemt af kriterier, som vi har arvet, eller som vi har lært. Kriterierne i sig selv kan hverken begrunde eller fastholde valget. Det er os selv, som i frihed har foretaget valget, og trofastheden er et udtryk for den samme frihed, et evigt fortsat aktivt valg. Kærlighed og solidaritet kan ikke afledes af andet, den er udtryk for noget selvstændigt og ubetinget. I det øjeblik vi uddelegerer den til at bero på vurderinger, har vi ikke sikret den, men tværtimod tabt den. I den forstand er det, at vi også skal vælge og elske os selv, dvs. acceptere os selv på godt og ondt og ikke svinge for vurderingernes konjunkturer. Selvom det ikke er så let, altid. Nogen har meget svært ved det, og hvis det er helt grelt, vil vi sige, at de er karakterafvigende, eller hvad der før i tiden hed psykopater. Psykologen Erich Fromm, som var en sjov blanding af en eksistentialist og en freudo-marxist, har i sin bog»kunsten at elske«(fromm, 1960) også givet en god fremstilling af disse forhold. For psykopaten er trofastheden problemet. Men psykopaten har ikke som sådan mistet sin sans for det konkrete. Den anfægter ham bare ikke. Langt Menneskebilleder i psykologien ~ 17

16 værre er det, hvis vi mister selve sansen for det konkrete helt eller delvis. Det kan se ud til, at det er det, som sker for skizofrene, En væsentlig del af de skizofrene symptomer kan tilsyneladende forstås som et desperat forsøg på ved hjælp af»rationalishske«spekulationer eller»empiristisk«pedanteri at få hold på den verden, som er gledet den skizofrene af hænde i næsten bogstavelig forstand. Verden og dens indbyggere, herunder den skizofrene selv har»mistet sin konstans«(mogensen, 1994). Hvis jeg går ind i et mørkt værelse med et andet menneske i hånden, ved jeg, at det er det samme menneske, så længe jeg ikke slipper mit tag, også fordi jeg ved, at min hånd og jeg selv er den samme. Det er som om denne grundlæggende viden og tillid er tabt eller svækket hos den skizofrene. Som min kollega Joan Mogensen har udtrykt det, er det som om den skizofrene er»på en evig rejse mod menneskenes land, uden at nå det«. Litteratur Bower, T. G. R. (1974): Development in infancy. San Fransisco: Freeman. Bower, T. G. R. (1977): A primer of infant development. San Fransisco: Freeman. Engelsted, N. (1989): Personlighedens almene grundlag I & II. Århus: Aarhus Universitetsforlag. Enge!sted, N. (1994): Floden og svømmeren. I: J. Mammen & M. Hedegaard (red.). Virksomhedsteori i udvikling. Psykologisk Skriftserie, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, Vol. 19, No. l, (resume p.vi). Fo~, J. (1994): Med samtalen som udgangspunkt. Det kvalitative forskningsinterview. København: Akademisk Forlag. FromID, E. (1960): Kunsten at elske. København. llyenkov, E.V. (1977): The concept of the ideal In: Philosophy in the USSR. Problems of dialectical materialism. Moskva: Progress Publishers, s Le onljev, A.N. (1977): Problemer i det psykiskes udvikling. Bind l-lil. København: Rhodos. Oversat fra tysk. (Russisk udgave 1959).... Leon~ev, A.N. (1982): Psychologie des Abbilds. Forum ktitische Psychologie, 9,5-19. (Oversat fra russisk foredragsmanuskript, 1975). Leontjev, A.N. (1983): Virksomhed, bevidsthed, personlighed. København/Moskva: Sputnik/Progress, (Russisk udgave, 1977). Mammen, J. (1983): Den menneskelige sans. Et essay om psykologiens genstandsområde. København: Dansk psykologisk Forlag (2. udg. 1989,3. udg. 1996). Mammen, J. (1986): Erkendelsen som objektrelation. Psyke & Logos, 7. årg. nr. 1, (Summary s. 207). Mammen, J. (1993): The elements of psychology. I: N. Engelsted, M, Hedegaard, B. Karpatschof & A. Mortensen (eds.). The sodetal subject. Århus: Aarhus University Press, Mammen, J. (1996): Erkendelse som genstandsmæssigvirksomhed. Et svar til Jesper D6pping. I: M. Hedegaard (red.). Praksisformers forandring - personlig udvikling. Århus: Aarhus Universitetsforlag, Mogensen, J. (1994): En verden uden konstans. Strukturer i den skizofrenes er- 118 Jens Mammen

17 kendelse. l: J. Mammen & M. Hedegaard (red.), Virksomhedsteori i udvikling. Psykologisk Skriftserie, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, vol. 19, no. l, (resume p.vii) Poulsen, H. (1985): Om redskabskonstruktion og menneskelig psyke. I: O. Fenger & S. Jørgensen (red.). Skabelse, udvikling og samfund. En forelæsningsrække. Aeta Jutlandica LX. Samfundsvidenskabelig serie 16. Århus: Arkona, s og 270. Poulsen, H. (1991): Conations. On strivin~1 willing and wishing and their relationship with cognition J emotions) and motives. Arhus: Aarhus University Press. Poulsen} H. (1993): Guds kærlighed og menneskenes. Århus: Aarhus Universitetsforlag. Poulsen, H. (1994): Om mekanistiske forståelsesformer i psykologien. I: N.G. Bolwig, H. Brøns, S. Jørgensen & R Yndgaard (red.). Perspektiver i samfundsvidenskaben. Faglige bidrag i anledning af Erik Harsaaes 70-års dag. Århus: Aarhus Universitetsforlag, p (resume p. 11). Turing, A.M. (1950): Computing machinery and intelligence. Mind j Vol. 59, No. 236, Oet [Optrykt i L. Bannon & Z. Pylyshyn (eds.). Perspectives in the computer revolution. Norwood: Ablex, 1989]. Menneskebilleder i psykologien 119

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Forord Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Erkendelse, stræben og følelse - eller kognition, konation og emotion - er den klassiske tredeling af de psykiske fænomener, som kan føres tilbage til Augustins

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang. 1 ESOTERISME - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 ESOTERISME - hvad er det? Af Erik Ansvang Hvilke associationer skaber ordet esoterisk eller okkult? Esoterisk og okkult Flere og flere bruger

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse.

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse. Manipulation strider principielt imod retorikkens etik. Men nogle gange kan manipulation være et nyttigt kneb til at få din vilje i dagligdagen. Den praktiske side lærer dig at mestre manipulations sorte

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

PROJICERING. Laurence J. Bendit.

PROJICERING. Laurence J. Bendit. 1 PROJICERING Laurence J. Bendit www.visdomsnettet.dk 2 PROJICERING Af Laurence J. Bendit Fra The Mirror of Life and Death (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) I sindet findes der en bestemt

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Til min far Gordon Benner og min bror Colin Benner som har lært mig så meget om at vælge Guds vej

Til min far Gordon Benner og min bror Colin Benner som har lært mig så meget om at vælge Guds vej Indhold Forord: At vælge Guds vej 7 1. Viljens mange ansigter 11 2. Mit rige, Dit rige 27 3. Kærlighed og vilje 42 4. At vælge Gud 53 5. Vilje og længsel 70 6. At vælge korset 85 7. At udvikle hjertets

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Kærlighed og selvbeskyttelse

Kærlighed og selvbeskyttelse At lægge afstand til virkeligheden Kærlighed og selvbeskyttelse Eget indre Andre mennesker Realiteterne i sin egen aktuelle livssituation 1 Jens på vej i skolen Selvbeskyttelsesstrategier mod det indefra

Læs mere

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

19. søndag efter trinitatis II

19. søndag efter trinitatis II 19. søndag efter trinitatis II I vores liv bliver vi dagligt stillet overfor en lang række valg. Det kan spænde bredt og gå fra hvilket tøj vi skal tage på, om vi skal cykle eller køre på arbejde, til

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

Den sene Wittgenstein

Den sene Wittgenstein Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678 Det er godt, at man ikke selv skal vælge de tekster, der skal prædikes over. For så ville sådan en tekst som den vi hører i dag nok aldrig blive brugt. Jesus græd og Jesus blev vred lyder det. Hvis vi

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL (189-1938) med værket Logische

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008 Bevidsthedsproblemet eller forholdet mellem sjæl og legeme Lennart Nørreklit 2008 1 Hvad er bevidsthed? Vi har bevidsthed Tanker, følelser, drømme, erindringer, håb, oplevelser, observationer etc. er alle

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Introduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...?

Introduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Introduktion PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Hvilken person vil jeg gerne blive til...? tema E2008 viden tro udvikling Hvor meget benytter

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

MED HÅBET SOM FORTEGN

MED HÅBET SOM FORTEGN Luk 24,13-35 s.1 Prædiken af Morten Munch 2. påskedag / 6. april 2015 Tekst: Luk 24,13-35 MED HÅBET SOM FORTEGN Uindfriede forhåbninger Vi havde håbet..., sådan siger de to vandrere. Vi kan alle færdiggøre

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Matematikkens filosofi filosofisk matematik

Matematikkens filosofi filosofisk matematik K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Det Naturvidenskabelige Fakultet Matematikkens filosofi filosofisk matematik Flemming Topsøe, topsoe@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine

Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine Indledning For 100 år siden havde vi mennesker et helt andet forhold til vores dyr. Om 100 år vil vi muligvis også have et helt andet forhold til

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere