Fie Hansen-Hoeck: Man kan sagtens være chef og have tid til sine børn på samme tid. Tekst Kirsten Marie Juel Jensen / Foto: Mark Knudsen / Monsun

Transkript

1 : Man kan sagtens være chef og have tid til sine børn på samme tid Tekst Kirsten Marie Juel Jensen / Foto: Mark Knudsen / Monsun

2 Når man vælger at gøre karriere, behøver man ikke at vælge familien fra. Det har altid holdt fast i, selv om hun har stribevis af cheftitler og bestyrelsesposter på CV et. Og det mener hun, arbejds givere og politikere skal sætte bedre rammer for så mange flere (kvinder) får mulighed for at blive chef. En mellemting mellem et marathon, stangspring og et orienteringsløb. Sådan nogenlunde kan 45-årige s liv og karriere godt betegnes i hvert fald set udefra. Hun kaster sig gerne ud i lange, hårde distancer, men er ikke bange for temposkift undervejs. Hun har hele tiden søgt og nået nye højder. Og så undersøger hun hele tiden nye retninger, men sørger for at stoppe op og forholde sig til omgivelserne og sig selv undervejs. Det virker nærmest overflødigt, da hun selv bemærker Jeg har altid været en energisk do er. En der fik ting til at ske omkring mig, da hun sætter sig ned med en caffe latte og en rugbrødsmad for at blive interviewet af HK-bladet. For det er man slet ikke i tvivl om, hvis man kaster et blik på hendes fyldige CV. er kvinden, der blev underdirektør i Netto som 29-årig - kendt som hende, der fik østers ind som en fast del af sortimentet i discountkæden. Hun har været administrerende direktør i ISO for 1300 medarbejdere og fik at føle, hvordan det er at fyre og rationalisere. Hun har to gange hoppet ud i det selvstændige erhvervs-hav uden redningsvest. Og så sidder hun som formand for Fødevareministeriets nye Madhus MadX og i bestyrelserne for ti private virksomheder. Ingen præcis karriereplan. En helt præcis karriereplan har ellers aldrig haft. Efter en uafsluttet HD fra handelshøjskolen og en leder- og aspirantuddannelse ved Dansk Supermarked gik tingene nærmest af sig selv. Især efter at hun som 25- årig blev ansat i Netto. - Jeg skulle købe alt ind til 146 butikker. Det havde jeg jo aldrig prøvet før og blev virkelig kastet ud på dybt vand. Men jeg havde en chef, der bakkede mig op og hele tiden kunne se mulighederne i mig. Det har jeg faktisk været heldig med hele min karriere.

3 Vi skal alle blive bedre til at se arbejdslivet i faser, så vi giver rum og plads til, at medarbejdere kan få børn, blive syge eller blive ældre uden, at det skal ødelægge deres chancer for at stige i graderne. Kun få HK-kvinder er ledere: 30 procent af de mandlige HK ere vil gerne være ledere. Kun 17 procent af de kvindelige HK ere har lyst til at være ledere 13 procent af de mandlige HK ere er ledere. Kun 6 procent af de kvindelige HK ere er ledere Flertallet af de kvindelige ledere svarer, at de er blevet ledere ved en tilfældighed. Flertallet af mændene svarer, at de har arbejdet målrettet for at blive ledere 70 procent af HK erne mener, der er forskel på, hvordan en mand og kvinde er leder. Kilde: Undersøgelse blandt HK ere, februar Udarbejdet af HK s Arbejdsliv- og Analyseafdeling og Nyhedsmagasinet HK. Jeg har altid haft chefer, som har set, hvad jeg var god til. Og så har jeg selvfølgelig også selv knoklet og taget ansvar og forholdt mig til, hvad jeg kunne, fortæller Fie Hansen-Hoeck og fortsætter: - Næsten hvert andet år rykkede jeg højere op i hierarkiet. Jeg blev underdirektør som 29-årig. Så fik jeg både det totale ansvar for alt, der blev købt ind i Netto-kæden og for markedsføringsdelen. Vi blev meget hurtigt Danmarks mest læste tilbudsbrochure, og det var virkelig nogle sjove år, hvor man meget konkret kunne se resultaterne. For eksempel når man så kunderne stå i kø og skændes om at få det første vattæppe, som de havde set i tilbudsavisen. blev især fanget af udfordringen i at fylde så meget kvalitet som muligt ind i et discount-koncept og brændte for jobbet, ligesom hun nød det ansvar, der fulgte med en lederstilling. - Jeg elsker at få noget til at ske om mig i samarbejde med andre. At få noget nyt til at ske og se resultaterne, når man har gjort en forskel, fortæller hun. Tog et års barsel som chef. Hun brugte dog hverken bulldozer-manerer og rundsavs-albuetrick for at komme fremad. Og hun kunne også sagtens føle sig usikker ligesom så mange andre. - Jeg har da flere gange sagt Det er jeg da ikke sikker på, jeg kan klare, men så havde jeg en chef, der sagde Jo det kan du sagtens. Du gør det jo allerede så det er bare med at få det formaliseret Hun har heller ikke spurtet så meget af sted, at hun ikke en gang imellem er stoppet op og har valgt at prioritere om på livet. Karrieren skulle ikke være hele hendes liv. Hun blev derfor også en af de første kvindelige ledere i Dansk Supermarkeds historie, der valgte at tage mere barsel end højst nødvendigt, da hun blev mor to gange inden for tre år. - Det er endt med, at jeg har haft et års barsel med begge mine børn. Jeg tror ikke, man bliver glemt, bare fordi man i en periode tager et temposkift. Jeg havde nået meget, da jeg blev 29, fordi jeg ikke havde taget en lang akademisk uddannelse. Så jeg havde et godt fodfæste, da jeg gik på barsel, og der var ikke tvivl om, at jeg kunne komme tilbage til min lederstilling, siger hun. Hun var dog bevidst om, at hun gerne ville have en tæt kontakt med sit job, selv om hun var på barsel. Det blev til, at hun en gang hver fjortende dag kom ind på arbejdet i nogle få timer, så hun fortsat kunne godkende alle tilbudsbrochurer. - Mit hjerte bankede jo stadig for jobbet det bankede bare hårdere for mit barn, siger hun. Drop superwoman få praktisk hjælp. var dog også klar over, at hun ikke skulle spille super-woman, da hun skulle til at klare jobbet på fuld tid igen, samtidig med at hun havde børn og en mand, hun også gerne ville se. Derfor fandt hun en løsning, som hun godt kunne tænke sig, at mange flere fik mulighed for. Nemlig at ansætte en au-pair. - Så kunne jeg tage direkte hjem og koncentrere mig om at være sammen med børnene, og så fik jeg praktisk hjælp til de andre ting i huset. Og jeg kunne være rolig, når jeg var på arbejde, for jeg vidste, at børnene var i trygge hænder. Det var som at få et ekstra familiemedlem, og det har fungeret rigtig godt for os, fortæller hun. har i det hele taget gjort op med idéen om, at man skal klare alt på én gang. Man skal i stedet acceptere, at der er faser i ens liv, hvor forskellige ting er vigtige. - I Netto endte det med, at jeg selv valgte at træde tilbage fra underdirektør til indkøbschef, da jeg pludselig havde to børn, som ventede derhjemme. Det var svært ikke at kunne bestemme og udfolde mig så meget, som jeg var vant til. Men der var bare nogle prioriteringer i familien, der betød mere for mig, siger hun.

4 Bevidst om at nurse sit brand. Og sådan har hun fortsat sin karriere. Hun har hele tiden valgt til og fra i forhold til, hvad der passede med hendes familieliv. Og hvad der kunne udfordre hende fagligt. Uden at tro at hun skulle være alt for alle hele tiden. Efter 12 år i Netto fik hun lyst til at springe ud på dybt vand og blev selvstændig sammen med en god ven og indrettede tegnestue for industrielt design og designmanagement. - Jeg har altid haft en frihedstrang, og det var fantastisk at arbejde i København igen og cykle rundt til ting. Jeg fik et dejligt perspektiv på tingene. Jeg sad i netværk og lærte på en anden måde. Jeg var meget bevidst om, at jeg fortsat skulle være synlig, og at jeg skulle nurse mit brand. Så jeg har hele tiden holdt mig skarp og specialiseret mig inden for branchen, forklarer Fie Hansen Hoeck. Det førte også til, at hun blev tilbudt job som administrerende direktør i ISO. Endnu en udfordring hun tog på sig uden at blinke to gange. Det gik dog ikke helt, som hun havde håbet. - Det var den hårdeste periode i min karriere. Her skulle jeg afskedige folk og rationalisere i stedet for at udvikle. Det var rigtig godt for mig at prøve. Men jeg fandt også ud af, at jeg nok er bedre til fremdrift og udvikling end det modsatte, fortæller hun. Brug for endnu et temposkift. stoppede i ISO efter et par år. Og nu er hun så selvstændig igen. Driver virksomheden Retail Network, der rådgiver virksomheder inden for alt fra markedsføring og produktionsstrategi til indkøb. Og har samtidig kastet sig over en masse bestyrelsesarbejde og har netop sagt ja til at blive formand for bestyrelsen i MadX et initiativ under Fødevareministeriet, der skal løfte den danske madkultur og udvikle fødevareerhverv. - Jeg tror igen, jeg havde brug for et temposkift. Og til at kunne sætte rammerne selv. Og så spiller det rigtig godt sammen at være selvstændig og samtidig Måske kan kvoter være en løsning i en overgangsfase. Det ville være bedre, hvis man frivilligt rekrutterede flere kvinder. Men det må ikke kun blive ved hensigterne.

5 sidde i forskellige bestyrelser. Her får jeg afløb for min viden og indsigt på et andet niveau og kan få indflydelse på en større organisation, fortæller hun. Dumt ikke at bruge kvinders potentiale. Fie Hansen Hoeck har gjort sig mange tanker undervejs i sin karriere om, hvordan man kan få flere kvinder ind i ledelse. For hun har ofte været den eneste kvinde på en lang direktørgang og er stadig ofte den eneste kvinde til bestyrelsesmøder. Og hun synes, det er utrolig dumt, at man ikke bruger kvinders kompetencer noget mere eftersom kvinder er bedre uddannet end mænd, og at det i øvrigt altid giver en bedre dynamik, at der er et godt miks af køn på en arbejdsplads. - Rigtig mange kvinder har kæmpe potentiale og er højtuddannede. Det er ærgerligt, hvis de ikke kommer af med det. Så kvinderne selv skal ikke være bange for at kaste sig ud i det. Mange kvinder er mellemledere og oplever måske, det er hårdt, fordi de skal samle alt op og ikke har særlig stor fleksibilitet. Men det får man som chef det er langt friere end at være mellemleder, skal de tænke på. De skal selvfølgelig også være klar over, at når man sætter sig i en direktørstol, køber man sig ind i en virkelighed, som ofte er skabt af mænd. Så kan det være svært at skabe en ny virkelighed, siger hun. Hun mener dog, at kvinder skal holde fast i, at de bidrager med noget andet end mænd og derfor som ledere også må skabe deres egne rammer i stedet for at føle, de skal fylde en stereotyp manderolle ud. Ikke et kvindespørgsmål et familiespørgsmål. mener dog helt klart også, det er et samfundsproblem og politikernes ansvar at sørge for at få flere kvinder ind i ledelse. Og faktisk mener hun ikke, det kun er et kvindespørgsmål. De tiltag, der skal til for at støtte flere kvinder til at blive ledere, vil også sikre at mænd vil få det bedre på arbejdsmarkedet. For alt handler om at få skabt mulighed for balance mellem familie- og arbejdsliv. - Moderne mænd har de samme behov som moderne kvinder. For det første kunne politikere sørge for, at det blev praktisk og økonomisk nemmere at få hjælp i hjemmet til børnepasning, rengøring og så videre. For det andet skal mænd have bedre muligheder for at tage barselsorlov. Og for det tredje så skal vi alle blive bedre til at se arbejdslivet i faser, så vi giver rum og plads til, at medarbejdere kan få børn, blive syge eller blive ældre uden at det skal ødelægge deres chancer for at stige i graderne. Ved at tage individuelle hensyn får man meget mere ud af den enkeltes potentiale, siger. Hun synes i det hele taget, der bør gøres op med for traditionel tænkning om, hvilke kompetencer, man skal have som leder eller bestyrelsesmedlem. Det giver også kompetencer at have været på barsel. Og man kan have masser af faglig viden, man kan bruge i en bestyrelse, selv om der ikke står direktør på ens CV. - Jeg synes, det er synd og skam, man ikke bruger det potentiale, der er. Jeg tror ikke, det er ond vilje. Man griber de løsninger, der er lige for. Og man kan diskutere, hvor længe man skal vente på at det ændrer sig. Måske kan kvoter være en løsning i en overgangsfase. Det ville være bedre, hvis man frivilligt rekrutterede flere kvinder. Men det må ikke kun blive ved hensigterne, siger hun. Hvornår igen selv får lyst til et temposkift og lyst til at prøve noget andet, ved hun ikke. Lige nu løber hun i én retning, men hun lukker aldrig døren for nye retninger. Kort om 45 år Gift og har to døtre Uddannet på blandt andet Niels Brock, uafsluttet HD og Dansk Supermarkeds leder- og aspirantuddannelse. Startede som indkøbsassistent i Metro, blev senere afdelingschef i Føtex. Arbejdede i Netto i 12 år blev blandt andet underdirektør her som 29-årig. Arbejdede selvstændigt med design management i et par år, inden hun blev administrerende direktør i ISO. Hun forlod stillingen i ISO i 2006 for at starte sin egen virksomhed Retail Network som hun driver i dag. Hun sidder i bestyrelsen i ti virksomheder alt fra Danske Spil til Sticks n Sushi og er netop udpeget som bestyrelsesformand for MadX et initiativ under Fødevareministeriet. Vi blev meget hurtigt Danmarks mest læste tilbudsbrochure, og det var virkelig nogle sjove år, hvor man meget konkret kunne se resultaterne. For eksempel når man så kunderne stå i kø og skændes om at få det første vattæppe, som de havde set i tilbudsavisen.