LÆRERVEJLEDNING: ARBEJD MED VERDENSMÅLENE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆRERVEJLEDNING: ARBEJD MED VERDENSMÅLENE"

Transkript

1 LÆRERVEJLEDNING: ARBEJD MED VERDENSMÅLENE 1 LÆRERVEJLEDNING: ARBEJD MED VERDENSMÅLENE Officielt hedder de nye mål Sustainable Development Goals. De betoner nødvendigheden af en bæredygtig udvikling. Bæredygtighed skal i denne sammenhæng forstås bredt og handler om mere end klima og naturressourcer. Det dækker også over social og økonomisk bæredygtighed, medborgerskab, bekæmpelse af fattigdom og udvikling i retning af en mere lige verden. De nye verdensmål er vigtige for alle i verden, herunder danske skoleelever. Målene kan få stor betydning for velfærd og fremgang over hele kloden, også i Danmark. Derfor bør Danmark gå forrest i arbejdet med de nye mål og derfor har du som lærer en nøglerolle i forhold til at udbrede kendskabet til målene. Verdensmålene vil få betydning for den måde, verden udvikler sig på den verden, der er fremtiden for danske skoleelever. God arbejdslyst!

2 LÆRERVEJLEDNING: ARBEJD MED VERDENSMÅLENE 2 OPBYGNING AF UNDER- VISNINGS- MATERIALET Hjemmesidematerialet består af en generel introduktion til verdensmålene, herunder en animationsfilm, en tegneserie, en PowerPoint og et baggrundsskriv til dig som lærer. Vi har valgt at inddele de 17 mål i fire overordnede temaer. Hvert tema har sin egen indgang på hjemmesiden, hvor du, ud over en præsentation af temaet, finder et baggrundsskriv, en film og en PowerPoint, som kan understøtte din undervisning. De fire temaer er: Fattigdom og ulighed Sundhed og ernæring Uddannelse og en retfærdig verden Miljø og bæredygtighed Derudover findes der på hjemmesiden en beskrivelse til hver af de 17 mål, en billedbank med billeder, som I frit kan benytte, samt hjælpevideoer, så I selv kan lave små film. Opgaverne er fordelt således: Den korte version en time/et modul Forslag til opgaver, der går mere i dybden Trindelte diskussions- og reflektionsspørgsmål til de fire temaer Forslag til opgaver, hvor eleverne formidler verdensmålene Overalt i verden arbejder skoler med verdensmålene. I kan hente yderligere inspiration på den globale hjemmeside, hvor der findes opgaveforslag og film (på engelsk samt en række andre sprog). Materialer herfra kan med fordel bruges i sprogundervisningen. >>Se undervisningsmaterialer her Fælles Mål Folkeskolen skal forberede eleverne på at leve og agere i en global verden. Den skal gøre eleverne i stand til at reflektere over lokale og globale problemstillinger, så de udvikler kompetencer til at forstå og involvere sig i lokale og globale anliggender. Arbejdet med verdensmålene er derfor relevant i alle folkeskolens fag. Når I arbejder med verdensmålene, lærer eleverne at tage stilling til deres eget liv og får viden om livsforhold for folk i udviklingslande. Samtidig får eleverne en forståelse af, hvordan de som globale medborgere er en del af både problemet og løsningen på verdens udfordringer. Færdigheder, viden og kompetencer relateret til globale forhold er forankret i de enkelte fag i folkeskolen. Ligeledes kan arbejdet med dette undervisningsmateriale understøtte elevernes generelle læring i forløb med fokus på for eksempel faglig læsning og formidling. Foto: William Vest-Lillesøe

3 LÆRERVEJLEDNING: ARBEJD MED VERDENSMÅLENE 3 Undervisningsministeriets internationale vejeledere har afdækket det globale perspektiv i en lang række af folkeskolens fag. >>Find deres afdækning her At løse verdens udfordringer kræver, at vi tænker innovativt og skaber nye og bæredygtige løsninger. Folkeskolereformens tværgående tema om innovation og entreprenørskab sætter netop fokus på bæredygtighed og er derfor relevant i relation til arbejdet med verdensmålene. Bæredygtighed og innovation er også centrale temaer i forenklede Fælles Mål i en række af folkeskolens fag, hvor viden om bæredygtighed, innovation og entreprenørskab skal gøre eleverne i stand til at tænke i nye løsninger til gavn for Danmark såvel som resten af verden. Når I har arbejdet med verdensmålene har eleverne opnået viden om: Fattigdom - hvordan fattigdom bekæmpes Bæredygtighed - hvad bæredygtig udvikling betyder for eleverne selv, for Danmark og for verden Centrale globale problemstillinger hvordan disse løses, og hvordan eleverne indgår som aktører i en global verden Eleverne har derudover reflekteret over verdens udfordringer både set fra deres eget og fra udviklingslandenes perspektiv. Og de har diskuteret, hvordan de som globale medborgere kan bidrage til en bæredygtig udvikling i verden. START ARBEJDET MED VERDENS- MÅLENE DEN KORTE VERSION Start arbejdet med verdensmålene med at lade eleverne reflektere: Hvad er de største problemer i jeres lokalmiljø, i Danmark og i verden generelt? I kan opfordre eleverne til at tænke fra forskellige perspektiver. Lad dem for eksempel definere verdens problemer set fra deres eget perspektiv, som statsminister i Danmark eller som fattig i et udviklingsland. Hvis eleverne har svært ved at definere problemer kan følgende bruges til inspiration: fattigdom, ulighed i Danmark, ulighed mellem verdens lande, sult, sundhed, katastrofer, dårlig eller ingen uddannelse, krig og usikkerhed, menneskerettighederne, diskrimination og racisme, forurening, miljøproblemer og klimaforandringer. Fortæl eleverne om verdensmålene (brug den introducerende Power- Point), som er verdens lederes svar på de største problemer i verden. Er der nogle af de problemer, som eleverne har defineret, der er sammenfaldende med de problemer, verdensmålene skal løse? Se herefter den introducerende animationsfilm, og lad eleverne læse tegneserien begge introducerer verdensmålene. Lad efterfølgende eleverne færdiggøre følgende sætninger. Afslut med, at eleverne præsenterer deres færdiggjorte sætninger for resten af klassen. Verdensmålene er vigtige for mig, fordi Verdensmålene er vigtige for verdens fattigste fordi Verdensmålene er vigtige for klodens fremtid, fordi

4 LÆRERVEJLEDNING: ARBEJD MED VERDENSMÅLENE 4 HVIS DU VIL GÅ MERE I DYBDEN MED VERDENS- MÅLENE Hvilke mål er vigtigst? De 17 verdensmål er tæt forbundet, men de repræsenterer samtidig hver deres problemstillinger og mål for, hvordan disse løses globalt. Præsentér eleverne for de 17 verdensmål (brug Power Point). Lad eleverne individuelt reflektere over, hvilke fem mål, de synes, er de vigtigste. Eleverne skal kunne begrunde deres valg. Inddel klassen i mindre grupper, hvor eleverne argumenterer for, hvorfor de har valgt netop deres fem mål ud. Lad efterfølgende grupperne i fællesskab beslutte sig for de fem vigtigste mål. Afslut med en klassediskussion, hvor I taler om, hvilke mål eleverne synes er vigtigst. I kan tage udgangspunkt i, hvad eleverne synes, man skal satse på først, hvordan målene hænger sammen og/eller om eleverne synes, nogle af målene er overflødige. Lav afslutningsvis klassens prioriterede rækkefølge af de 17 verdensmål. I kan også fokusere på, hvad Danmark skal gøre for at opfylde målene, eller lade eleverne tegne et element til en tegneserie, der har fokus på, hvorfor verdensmålene er vigtige. Hvorfor er det vigtigt at kende verdensmålene? Del klassen op i grupper på 3-4 personer. Hver gruppe tegner omridset af et menneske på et stort stykke papir. Eleverne kan evt. tegne omridset af én fra gruppen ved at lade denne lægge sig ned på papiret. Der tegnes en stor cirkel uden om figuren. Cirklen repræsenterer verden. Bed eleverne brainstorme over, hvad det betyder for det enkelte individ at kende til verdensmålene. Lad dem skrive deres tanker ned inden for omridset af personen. Bed derefter eleverne brainstorme over, hvad det betyder for verden, at mange mennesker kender til verdensmålene. Lad dem skrive deres tanker ned inden for rammerne af cirklen. Afslut med en fælles diskussion i klassen, hvor I reflekterer over, hvorfor og hvordan kendskab til målene har betydning for, om målenes kan opfyldes. Hvordan bliver verden bedre? Del eleverne ind i grupper. Lad eleverne diskutere, hvordan verden udvikler sig efter deres mening. Efterfølgende kan I reflektere over, hvordan verdensmålene kan være med til at udvikle verden i en mere positiv retning for alle verdens lande. I kan blandt andet diskutere: Hvad kan rige lande som Danmark gøre for, at verden udvikler sig i en mere retfærdig retning? Hvad kan udviklingslande gøre? Hvad kan eleverne selv gøre? Hvorfor skal vi have Verdensmål? 2015-målene har været med til at sikre fremgang i verden. De har medført et bedre liv for millioner af mennesker på hele kloden. >>Se oversigt her Tal med klassen om: Hvorfor er det vigtigt at have globale mål, som verdens ledere i fællesskab har vedtaget? Hvorfor er det vigtigt at have kendskab til målene? Hvordan kan elevernes viden om målene bidrage til, at målene opfyldes? Danmarks prioriteringer I relation til den danske ulandsbistand har Danmark fire prioriteter. Se film om Danmarks prioriteringer og diskuter med klassen, hvordan prioriteterne hænger sammen med verdensmålene. >>Se filmen her Klassens tegneserie Læs tegneserien, der beskriver verdensmålene. Giv hver elev et stykke kvadratisk papir, og lad dem tegne et enkelt element til en fælles tegneserie, hvor de viser, hvordan de som individ kan være med til at opfylde verdensmålene. Sæt elevernes tegneseriestumper sammen, og vis resten af skolen, hvordan jeres klasse vil sikre opfyldelsen af verdensmålene. Foto: Lise Josefsen Hermann

5 LÆRERVEJLEDNING: ARBEJD MED VERDENSMÅLENE 5 Foto: IBIS DISKUSSIONS- OG REFLEKTIONS- SPØRGSMÅL TIL DE 4 TEMAER Fattigdom og ulighed De sidste årtier har bragt store fremskridt for mange mennesker i hele verden - også i verdens fattigste lande. Men denne fremgang trues af hastigt stigende ulighed. I mange lande øges uligheden mellem de rigeste og de fattigste. Det betyder, at et lands udvikling ikke nødvendigvis kommer de fattigste til gode. Hvis fremgangen i verden skal være med til at bekæmpe fattigdom og sikre fremgang for alle, er det vigtigt at mindske den stigende ulighed. Læs om temaet, se filmen og brug PowerPointen som introduktion til eleverne. Tal med eleverne om: 1 3 klasse: Hvad er fattigdom? Hvad betyder det at være fattig? I kan blandt andet tale om muligheden for at komme i skole, få nok mad og komme til lægen. Hvad kendetegner fattige lande? Hvad betyder det at være lige? Hvad er ulighed? Lad eleverne komme med eksempler på lighed og ulighed i verden. 4 7 klasse: Danmark er et af de mest lige lande i verden snak om, hvordan vi kan mærke, at vi i Danmark er relativt lige? Hvad betyder det for vores hverdag? Selv om Danmark er et af de mest lige lande i verden, vokser uligheden hvad betyder det i et land som Danmark, når uligheden vokser? Hvilke konsekvenser har det? Hvad er ulighed? Hvad gør ulighed ved et samfund? Hvad gør det ved et land, hvis få er meget rige, mens mange er fattige? På hvilke måder kommer ulighed til udtryk i Danmark, i udviklingslande og mellem rige og fattige lande? Hvordan tror eleverne, at ulighed kan mindskes i et udviklingsland? I kan blandt andet tale om, at sundhed og uddannelse kan være med til at mindske ulighed. Gratis offentlig sundhed og uddannelse er ikke kun en menneskeret, men kan være med til at rette op på de alvorligste følger af en skæv fordeling af indkomst og formue. Når der skaffes klinikker, klasseværelser, læger og medicin, mindskes forskellene i livsmuligheder klasse: Syv ud af ti mennesker lever i lande, hvor uligheden øges hastigt. Hvis udviklingen fortsætter vil den rigeste 1% af jordens befolkning snart eje mere end resten af verdens befolkning tilsammen. Hvilke konsekvenser har ulighed for et samfund? Og hvilke konsekvenser har ulighed globalt? I Danmark, som ellers er blandt verdens mest lige samfund, vokser uligheden hvad betyder det i et land som Danmark, når uligheden vokser? Hvilke konsekvenser har det? Hvis man vil ændre på ressourcefordelingen i et samfund eller i verden kræver det politiske valg og handlinger. For eksempel kan et gratis offentligt sundhedsvæsen og uddannelsessystem være med til at mindske ulighe-

6 LÆRERVEJLEDNING: ARBEJD MED VERDENSMÅLENE 6 den i et samfund. Snak om fordeling af ressourcer og om, hvordan fordelingen kan være med til at mindske ulighed. Ulighed handler om mere end penge. Penge kan også give magt til at påvirke lovgivning og politiske beslutninger. I fattige såvel som rige lande giver penge magt og privilegier på bekostning af flertallets rettigheder. Snak om, hvorfor og hvordan det giver magt at have penge? Kender eleverne til eksempler fra Danmark eller andre steder i verden? Sundhed og ernæring I dag går mange børn og voksne sultne i seng og er fejl- eller underernærede. Folk dør af sygdomme, der kunne være forebygget eller undgået, hvis de fattigste lande i verden havde et bedre sundhedsvæsen. Verdensmålene skal sikre, at alle børn og voksne skal kunne spise sig mætte i sund og nærende mad. Et godt helbred er forudsætningen for at kunne leve et godt liv og for at kunne tage del i udviklingen af sit land. Læs om temaet, se filmen og brug Power- Pointen som introduktion til eleverne. Tal med klassen om: klasse: Hvad betyder adgang til rent vand? Lad eleverne nævne ting fra deres hverdag, de ikke ville kunne uden nem adgang til vand. Tal om, hvordan mange mennesker i udviklingslande må gå meget langt efter vand hvad betyder det for deres hverdag? I kan blandt andet tale om, at mange børn (især piger) holdes væk fra skole, fordi de skal hjælpe familien med at hente vand langt fra deres landsby. Hvad sker der, når man ikke får nok mad? I kan blandt andet tale om, at man har sværere ved at koncentrere sig i skolen, og at man nemmere bliver syg. Hvad er sund mad? Tal med klassen om, hvorfor det er vigtigt at få sund og alsidig kost. Måske har børnene set billeder i TV af fejlernærede børn med store maver tal om, hvordan det påvirker ens krop, hvis man får for lidt eller meget ensidig kost klasse: Hvad betyder adgang til rent vand, og hvilke konsekvenser har mangel på vand? Hvorfor er det vigtigt at kunne komme til læge? I kan blandt andet tale om, at mange mennesker i udviklingslande bor langt fra en klinik eller ikke har råd til lægebesøg og medicin hvilke konsekvenser har det? Kender eleverne til sygdomme, som man dør af i udviklingslande? I kan tale om malaria - at mange dør, fordi de ikke har råd til et myggenet. Eller at børn dør af diarré, fordi de ikke har adgang til rent vand eller råd til at komme til lægen. Er det rimeligt, at nogen i verden må dø af sygdomme, der nemt kan kureres? Snak med eleverne om forskellen på fejl- og underernæring. I kan blandt andet tale om, at man har sværere ved at koncentrere sig i skolen, og at man nemmere bliver syg. Hvordan kan uddannelse være med til at skabe bedre sundhed? Tal blandt andet om kendskab til hygiejne og viden om basale sygdomme. Foto: Unicef

7 LÆRERVEJLEDNING: ARBEJD MED VERDENSMÅLENE 7 Foto: Hanne Selnæs klasse: Hvordan kan uddannelse være med til at skabe bedre sundhed? Hvilke konsekvenser har ingen eller ringe uddannelse for ens sundhed? Hvad betyder reproduktiv sundhed? Hvorfor er det vigtigt at have kendskab til det? I kan blandt andet tale om, at mange piger i udviklingslande får børn meget tidligt (de ved ikke, hvordan man undgår at blive gravid, der er ikke penge til kondomer, de bliver udsat for overgreb). I mange tilfælde går det ud over pigernes mulighed for at få en uddannelse. Samtidigt dør mange piger i forbindelse med graviditet, fordi de ikke kommer til lægen. Kender eleverne til epidemier, som mange mennesker i udviklingslande dør af. Tal blandt andet om den store ebola-epidemi i Vestafrika. Reflekter over, hvorfor sådanne epidemier sjældent rammer eller får lov til at eskalere i rige lande? Hvad kan der gøres for at undgå sådanne epidemier? Uddannelse og en retfærdig verden Uddannelse er en af de vigtigste forudsætninger for et lands langsigtede udvikling. Der er sammenhæng mellem velstand og god uddannelse. Mennesker uden uddannelse har sværere ved at kæmpe for deres rettigheder, komme ud af fattigdom og aktivt deltage i en demokratisk udvikling af deres land. Verdensmålene skal være med til at sikre, at alle børn i verden får en uddannelse af god kvalitet. Uddannelse er også med til at mindske og bekæmpe diskrimination og med til at sikre fred og retfærdighed. Læs om temaet, se filmen og brug Power- Pointen som introduktion til eleverne. Tal med klassen om: 1 3 klasse: Hvorfor er det vigtigt at gå i skole? Hvorfor tror I, mange børn i udviklingslande ikke kommer i skole? Hvad tænker I om, at nogen børn i verden ikke kommer i skole? Hvordan tror I, hverdagen ser ud for børn, der ikke går i skole hvad laver de? Hvordan ville jeres hverdag se ud, hvis I ikke gik i skole? Hvad betyder det, at uddannelse er en rettighed? Hvad er diskrimination? Kender eleverne til eksempler, hvor nogen er blevet diskrimineret? Hvad er ligestilling? Hvad er børnearbejde? Er det ok, at børn arbejder i stedet for at gå i skole? 4 7 klasse: Hvorfor er det vigtigt at gå i skole? Hvad betyder det, hvis man ikke får en uddannelse? Hvorfor tror I, mange børn i udviklingslande ikke kommer i skole? Hvordan tror I, deres hverdag ser ud? Lad eleverne reflektere over, hvad deres skolegang betyder for dem nu og i fremtiden. Mange skolebørn i udviklingslande forlader grundskolen før tid. Det betyder, at de ikke når at lære at læse, skrive og regne. Det er basale færdigheder for at kunne klare sig i verden i dag hvorfor? En god uddannelse betyder, at der er kvalitet i uddannelsen. Overfyldte klasselokaler, mangel på materialer og mangel på uddannede lærere gør det svært at blive dygtig. Verdensmålenes fokus på uddannelse understreger vigtigheden af kvalitet. Snak med eleverne om, hvad kvalitet i undervisning betyder?

8 LÆRERVEJLEDNING: ARBEJD MED VERDENSMÅLENE 8 Hvad betyder det, at uddannelse er en rettighed? Perspektivér til Danmark, hvor det er en pligt at få undervisning Hvad er diskrimination? Find konkrete eksempler på diskrimination og snak om, hvorfor nogen diskriminerer andre? Hvilke konsekvenser har diskrimination for dem, der diskrimineres? Kan uddannelse være med til at hindre diskrimination? Hvad er ligestilling? Er det vigtigt, at alle i et samfund har samme rettigheder? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad er børnearbejde? Er det ok, at børn arbejder i stedet for at gå i skole? 8 10 klasse: Hvad betyder en god uddannelse for den enkelte, for familien og for samfundet? Hvorfor kommer mange børn i udviklingslande ikke i skole, og hvilke konsekvenser har det? Hvad betyder det, at uddannelse er en rettighed? Hvad skal der gøres for at sikre, at alle børn kommer i skole? Har vi i den rige del af verden pligt til at hjælpe børn i udviklingslande til at komme i skole? Find argumenter for og imod. Hvad er en god uddannelse? Hvordan kan man sikre, at børn i udviklingslande får en uddannelse af en god kvalitet? I mange udviklingslande har kvinder ikke de samme rettigheder som mænd. Piger anses stadig mange steder for mindre værd end drenge. Mange steder kan kvinder ikke eje og arve jord, de har ikke adgang til at låne penge og kan ikke bestemme over deres egen krop. Tal med eleverne om ligestilling. Har vi ligestilling i Danmark? Hvad betyder ligestilling for et samfund? Hvad betyder det for et samfund, hvis der er meget diskrimination? Kan uddannelse være med til at hindre diskrimination - hvordan? Hvad er børnearbejde? Hvad kan vi i Danmark gøre for at forhindre børnearbejde? Hvad er et godt job? Hvad er arbejdstagerrettigheder? Og hvorfor er de vigtige? Miljø og bæredygtighed Bæredygtighed handler blandt andet om den måde, vi lever på i dagligdagen. Om vi køber mange eller få ting, smider meget eller lidt emballage ud, kører i bil eller cykler. Altså om alle de ting, vi gør hver dag, som har betydning for vores klima-fodspor. Mange udviklingslande gennemgår en positiv udvikling. Det skaber nye muligheder for velfærd, uddannelse og innovation, men det rejser også nye udfordringer i forhold til klima og bæredygtighed. Læs om temaet, se filmen og brug Power- Pointen som introduktion til eleverne. Snak med eleverne om: klasse: Hvordan, tror eleverne, det er at leve uden elektricitet? Hvad betyder det for hverdagen? Og er der ting, man ikke kan? Hvad kender eleverne til klimaforandringer? Hvad er forurening? Og hvad skaber forurening? Foto: Arne Simonsen

9 LÆRERVEJLEDNING: ARBEJD MED VERDENSMÅLENE 9 Hvordan kan vi selv være med til at mindske forurening? Hvorfor er det vigtigt, at vi passer på dyrene, naturen og verdenshavene? 4-6 klasse: Hvad betyder bæredygtighed? Hvorfor er det vigtigt, at der er en stabil energiforsyning i alle lande? Hvad betyder det for et lands mulighed for at udvikle sig? Hvad forårsager klimaforandringer, og på hvilken måde har de konsekvenser for folks liv? Hvorfor er folk i udviklingslande ekstra sårbare overfor klimaforandringer? Hvad er biodiversitet, og hvorfor er det vigtigt? Hvordan er vi med til at sætte klima-fodspor på jorden? Hvad kan vi som individer og samfund gøre for at mindske vores klimafodspor? klasse: Forurening kender ikke til landegrænser. Hvordan kan forurening skabt ét sted i verden ramme et andet sted? Hvorfor er folk i fattige lande mere sårbare overfor klimaforandringer? Hvad er bæredygtighed? Og hvordan kan ny teknologi være med til at skabe bæredygtighed? Har rige lande et ansvar i forhold til fattige lande, der er påvirket af klimaforandringerne? Hvorfor/hvorfor ikke? Man kan tale om to strategier til at håndtere klimaforandringer: Modvirkning af klimaforandringer, der har til formål at reducere årsager til klimaforandringer, og tilpasning til klimaforandringer, der har til formål at reducere sårbarheden over for klimaforandringer. Tal med eleverne om forskellen på de to begreber. Hvad kan vi som individer og samfund gøre for at mindske vores klimafodspor? Arbejd videre med klima, bæredygtighed og elevernes eget klimafodspor Med IBIS klimaportal Agent Footprint kan eleverne rejse jorden rundt og få viden om mennesker, dyr og klima forskellige steder i verden. Materialet er målrettet klasse og indeholder en stor landedatabase og klimahistorier fra hele verden, hvor eleverne bliver præsenteret for de globale aspekter af de store klimaspørgsmål. Et centralt udgangspunkt for materialet er beregneren. Her kan eleverne indsamle data om deres forbrug af vand og energi og dermed blive kloge på deres eget klimafodspor. På hjemmesiden dk findes en selvstændig lærervejledning med opgaveforslag til en række af skolens fag. FOKUS PÅ FORMIDLING Lad eleverne arbejde i dybden med verdensmålene og de underliggende temaer. Lad dem prøve selv at formidle de problemstillinger, som verdensmålene tager afsæt i, og/eller lad dem sætte deres egne ord på, hvad verdensmålene betyder for dem selv og for verden. Præsentationer På hjemmesiden findes en billedbank med billeder, som eleverne frit kan bruge. Lad eleverne udarbejde en præsentation, hvor de tager udgangspunkt i arbejdet med verdensmålene. Eleverne kan lave en PowerPoint eller Prezi, hvor de formidler essensen i verdensmålene, går i dybden med et af temaerne eller et enkelt mål. De kan også lave en collage eller tegneserie. Brug eventuelt værktøjerne i Skole- Tube, hvorfra det er muligt at hente billederne direkte ind. Film Lad eleverne bruge deres mobiltelefoner til at lave en film om verdensmålene. På hjemmesiden findes hjælpevideoer til at lave film med mobilen. Eleverne kan med egne ord fortælle, Foto: Christina Alstrup

10 LÆRERVEJLEDNING: ARBEJD MED VERDENSMÅLENE 10 hvorfor verdensmålene er vigtige. Hvad de synes, er det vigtigste mål. Hvad verdensmålene betyder for dem, Danmark eller børn i udviklingslande. De kan også lave en mere faktuel formidling af budskaberne i verdensmålene. Billederne fra billedbanken kan klippes ind i jeres film. Avis Kids News har lavet et temanummer om verdensmålene, som kan printes fra hjemmesiden. Læs avisen og få inspiration til at lave jeres egen avis. Ved at lave en avis, som I deler med andre på skolen, elevernes familie og venner og/eller andre i jeres lokalsamfund, er I med til at sprede budskabet om verdensmålene. Del klassen op i mindre grupper, der hver især bidrager med et produkt til klassens avis. Hvis I har tid til at lave en helt rigtig avis og gerne vil have den til at se professionel ud, så prøv kræfter med avisværkstedet Redaktionen. Her kan I som klasse lave jeres helt egen avis i en professionel layoutskabelon og få hjælp af interaktive assistenter undervejs. Værktøjet giver eleverne et indblik i en rigtig avisredaktion med redaktører, journalister, fotografer, layout og finpudsning. Den færdige avis bliver trykt på rigtig avispapir, og I modtager 1000 eksemplarer ganske gratis. >>Find Redaktionen her TV eller radio Lav et indslag til en TV- eller radioavis, hvor eleverne gør rede for essensen i verdensmålene. Indslaget kan optages på video med mobilen eller med en diktafon. I billedbanken findes billeder, som eleverne kan klippe ind i deres produktion. Lad eleverne fremføre deres produktion for resten af skolen og/eller forældrene. Voxpop Voxpop er et mini-interview, der gengives i kort form. Med en voxpop giver man folk taletid ved at spørge tilfældige personer om deres mening eller viden om et bestemt emne. Lad eleverne lave en voxpop, der viser forskellige menneskers bud på, hvilke problemer de anser for de største i verden. Eleverne kan interviewe andre på skolen, deres forældre eller tilfældige mennesker på gaden. En voxpop kan enten formidles i skriftlig form eller laves som korte videoklip, eleverne til slut klipper sammen til et samlet indslag. Skriv et essay I et essay har man lov til at undre sig over noget. Overskriften for et essay kunne være: På vej mod år hvor svært kan det være? eller Verdensmål - hvorfor? Lad eleverne finde inspiration på hjemmesiden og lad dem skrive om dét, der undrer dem. De kan også skrive om, hvad verdensmålene betyder for dem, og hvordan de kan være med til at opfylde dem.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Vi har brug for jeres hjælp til at finde nye, opfindsomme og brugbare løsninger...

Vi har brug for jeres hjælp til at finde nye, opfindsomme og brugbare løsninger... Flere børn i skole Vi har brug for jeres hjælp til at finde nye, opfindsomme og brugbare løsninger... Hvem er UNICEF I dag er UNICEF verdens største hjælpeorganisation for børn. Vi arbejder med nødhjælp,

Læs mere

Undervisning i brugen af Cornell-noten

Undervisning i brugen af Cornell-noten Undervisning i brugen af Cornell-noten I denne lektion arbejder I med at skrive for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge Cornell-noten til at Eleverne får et Cornell-noteark og udfylder det

Læs mere

Kære lærer Velkommen til Hele Verden i Skole 2013, der i år sætter fokus på børn i det mellemamerikanske land Nicaragua

Kære lærer Velkommen til Hele Verden i Skole 2013, der i år sætter fokus på børn i det mellemamerikanske land Nicaragua Kære lærer Velkommen til Hele Verden i Skole 2013, der i år sætter fokus på børn i det mellemamerikanske land Nicaragua NICARAGUA LæseRaketten sætter med udgangspunkt i børn fra Nicaragua fokus på en række

Læs mere

Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi

Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi VI TÆNKER LANGSIGTET VI HAR MANGE STØTTER VI ARBEJDER BREDT VI ER TIL STEDE I AFRIKA VI RÅDGIVER OM UDFORDRINGER VI UNDERSTØTTER VERDENSMÅLENE BØRNEfonden har i

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

2. klasse. Børn i verden

2. klasse. Børn i verden 2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Sult på skemaet. Følgende materiale anvendes. Introduktion. Læreplanen. Emne: Sult og ernæring Klassetrin: 7-9 klasse

Sult på skemaet. Følgende materiale anvendes. Introduktion. Læreplanen. Emne: Sult og ernæring Klassetrin: 7-9 klasse Sult på skemaet Emne: Sult og ernæring Klassetrin: 7-9 klasse Følgende materiale anvendes Internet forbindelse og computere Overheadprojektor / smart board Blyanter og kladdehæfter Introduktion I anledning

Læs mere

katastrofen rammer Når Vejledning 0.-3. klasse til temaer og elevaktiviteter

katastrofen rammer Når Vejledning 0.-3. klasse til temaer og elevaktiviteter Når katastrofen rammer Vejledning til temaer og elevaktiviteter 0.-3. klasse Indhold 3 Til underviseren 4 Skole 6 Nødhjælp 7 Leg og tryghed 8 Fold og klip Til underviseren Aktiviteterne handler om nødhjælp

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonas Gratzer/Red Barnet. Vejledning til temaer og elevaktiviteter

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonas Gratzer/Red Barnet. Vejledning til temaer og elevaktiviteter NÅR KASTASTROFEN RAMMER Jonas Gratzer/Red Barnet Vejledning til temaer og elevaktiviteter indhold 3 4 5 6-7 8-9 10 11-12 BØRN I KATASTROFER FLUGT jordskælv og tsunamier epidemien ebola sult ORKAN krig

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling De nye verdensmål for bæredygtig udvikling Nu skal I høre om nogle fælles mål for at gøre verden et bedre sted, som ledere fra alle lande har arbejdet med. Først vil nogle måske gerne vide, hvad et mål

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM)

LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM) LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM) Oplysningsfilm om katastrofer og Red Barnets arbejde. Filmen viser, hvordan katastrofer rammer børns liv både de naturskabte som tsunamien i Asien og hungersnød

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning NÅR KASTASTROFEN RAMMER Jonathan Hyams/Red Barnet Undervisningsvejledning indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad skal man være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug og anvendelse

Læs mere

Kultur og samfund. Befolkning. TRIN 3 Opgaver til Verdens største ungdomsgeneration

Kultur og samfund. Befolkning. TRIN 3 Opgaver til Verdens største ungdomsgeneration Befolkning TRIN 3 Opgaver til Verdens største ungdomsgeneration Opgave 1: Befolkningspyramider En befolkningspyramide viser aldersfordelingen på befolkningen i et givet land. Nedenfor kan I se to befolkningspyramider

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Lærervejledning LÆRERVEJLEDNING Gå op i Røg er Kræftens Bekæmpelses undervisningstilbud om tobak og rygning

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

AKTIVITETSFORSLAG BØRN GØR EN FORSKEL TEMAUGEN PIGELIV/DRENGELIV

AKTIVITETSFORSLAG BØRN GØR EN FORSKEL TEMAUGEN PIGELIV/DRENGELIV AKTIVITETSFORSLAG BØRN GØR EN FORSKEL PIGELIV/DRENGELIV TEMAUGEN Formålet med temaugen er at få eleverne til at reflektere over, hvordan kønsroller og kønsspecifikke forventninger påvirker deres eget liv

Læs mere

Det personlige valg 0.-3.klasse Vores lokalsamfund Eleven kan beskrive egne drømme og forventninger.

Det personlige valg 0.-3.klasse Vores lokalsamfund Eleven kan beskrive egne drømme og forventninger. Det personlige valg 0.-3.klasse Vores lokalsamfund Eleven kan beskrive egne drømme og forventninger. Rammerne er et lokalsamfund, hvor eleverne er aktive medspillere. Tværfagligt samarbejde i dansk, matematik,

Læs mere

Idékatalog. Børnekonventionens 24-års fødselsdag

Idékatalog. Børnekonventionens 24-års fødselsdag Idékatalog Børnekonventionens 24-års fødselsdag Til lærerne: Dette materiale er et oplæg til de klasser på 6.-9. klassetrin, som ønsker at fejre Børnekonventionens fødselsdag onsdag den 20. november 2013.

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp - Hvordan din virksomhed kan gøre en endnu større forskel Hvem er Aktion Børnehjælp? Aktion Børnehjælp har siden 1965 formidlet hjælp til over 100.000 fattige

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

StÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1.

StÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1. 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1 StÆrke fællesskaber Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? Skab stærke fællesskaber Indhold I denne øvelsesrække får deltagerne opgaven: Hvad vil I gøre for

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 7. 10. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Til dette tema indgår en stribe links til undersider på redbarnet.dk/skole og andre hjemmesider. Når du har dette dokument åbent

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis

Læs mere

Undervisningsforløb til mellemtrinnet. Et børnehjem

Undervisningsforløb til mellemtrinnet. Et børnehjem FORLAG Et børnehjem Af Henriette Langkjær, Bredballe Privatskole Foto: Frank Productions ApS Introduktion Et børnehjem er en gribende animationsfilm, som bygger på en dokumentarisk radioudsendelse fra

Læs mere

Rapport September 2016

Rapport September 2016 Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Lærervejledning til tema om ensomhed

Lærervejledning til tema om ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed 1 ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed DR Skoles undervisningsmateriale om ensomhed er målrettet undervisningen i fagene dansk og klassens tid, 6.-9. klasse.

Læs mere

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

At aktivere elevernes forhåndsviden Åben diskussion 20-25 minutter

At aktivere elevernes forhåndsviden Åben diskussion 20-25 minutter Forløb korstogene Faglige mål: reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem redegøre for centrale udviklingslinjer og

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Forløbet er lavet med udgangspunkt i 9. klassetrin, men rummer udfordringer for alle elever i udskolingen.

Forløbet er lavet med udgangspunkt i 9. klassetrin, men rummer udfordringer for alle elever i udskolingen. On the Run Niveau 9.klasse Varighed 6-8 lektioner Om forløbet Medierne flyder over med historier om hidtil usete flygtningestrømme, lukkede grænser og et Europa under pres. I dette forløb sætter vi fokus

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Lærervejledningen til Pumpefabrikken

Lærervejledningen til Pumpefabrikken Formål: At styrke elevernes evne til at foretage et kvalificeret karrierevalg og give dem indblik i industrivirksomhedernes muligheder. Materialet tager udgangspunkt i det timeløse fag Uddannelse og Job

Læs mere

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1 Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne

Læs mere

Ungeråd. Ungeråd. Hvad KAN en aktiv medborger? 3a - Drejebog - Ungeråd - s1. Indhold. Fælles Mål

Ungeråd. Ungeråd. Hvad KAN en aktiv medborger? 3a - Drejebog - Ungeråd - s1. Indhold. Fælles Mål 3a - Drejebog - - s1 Hvad KAN en aktiv medborger? Indhold Denne øvelsesrække handler om, hvordan man som ung kan få indflydelse. I øvelsesrækken bliver deltagerne inddelt i grupper, der skal agere ungeråd.

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

CIRKEL TIL ELEV START

CIRKEL TIL ELEV START Kære elev. Herunder ser du en oversigt over, en oversigt over hele forløbet i SevenJob. Du kan følge med undervejs og samtidig følge med i, hvilke opgaver eller hvilke ting du skal huske. Rigtig god fornøjelse.

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Mus eum. spas. Lærervejledning

Mus eum. spas. Lærervejledning Mus eum spas Lærervejledning Før Kære lærer Dette museumspas danner rammen om jeres besøg på et af de lokale museer i Varde Kommune. Gennem arbejdet med pas og besøg får eleverne et nyt kendskab til et

Læs mere

Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE

Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE VELKOMMEN! Tak fordi I nu overvejer eller har besluttet jer for at blive Red Barnet ambassadørskole. Red Barnet har nemlig meget brug for at samarbejde med jer. Over hele

Læs mere

Velkommen til regional workshop i Jylland i projekt

Velkommen til regional workshop i Jylland i projekt Velkommen til regional workshop i Jylland i projekt Program: 1. Frokost 2. Velkomst, deltagere og program 3. Smagsprøve på spillet "Grøn Industrisymbiose" 4. Workshop: UBU-fremme-strategier og skolernes

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Mødafrika.dk Filmproduktion

Mødafrika.dk Filmproduktion Lærervejledning - Identitet og fælleskaber Udarbejdet af Martin Cholewa Jørgensen Materialet er målrettet eleverne 8. og 9. Klasse i Samfundsfag og arbejder med kompetenceområdet; sociale og kulturelle

Læs mere

Internationale vejledere. Udviklingslandes udfordringer og muligheder samt udviklingssamarbejde

Internationale vejledere. Udviklingslandes udfordringer og muligheder samt udviklingssamarbejde Internationale vejledere Udviklingslandes udfordringer og muligheder samt udviklingssamarbejde Dagens program 1. Noget om de internationale vejledere 2. Undervisningsministeren har ordet 3. Hvorfor udviklingslande?

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet NÅR KASTASTROFEN Jonathan Hyams/Red Barnet RAMMER g in n d e jl e v s g in n is v r e d Un indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad man skal være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Velkommen til regional workshop på Sjælland i projekt

Velkommen til regional workshop på Sjælland i projekt Velkommen til regional workshop på Sjælland i projekt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling? UBU er undervisning, der udvikler handlekompetence, viden og engagement hos børn og unge, der gør dem i stand

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

ANGST Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

ANGST Undervisningsmateriale til mellemtrinnet ANGST Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om angst. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som findes

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Kom i gang med at bruge Designlogen

Kom i gang med at bruge Designlogen Kom i gang med at bruge Designlogen Designlogen I Lærerens forberedelse inden klasseforløbet, Designlogen 1. Gennemgå lærervejledningen og se to film, logerum og skatkamre på forhånd. 2. Opbygning af hjemmesiden

Læs mere

Se læringsmål og tegn på læring for færdsel og dansk på

Se læringsmål og tegn på læring for færdsel og dansk på Lærervejledning Klassetrin 8.-10. klasse Fag Færdsel og dansk Lektioner 2 lektioner Forberedelse Print opgaveark og sørg for, at eleverne har computer/tablets (min. én pr. gruppe) Om 360 360 handler om

Læs mere

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spejdere og seniorer. Varighed: 4 trin + et engagement

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spejdere og seniorer. Varighed: 4 trin + et engagement Verdensborger Hjem Målgruppe: Spejdere og seniorer Årstid: Hele året. Evt. i forbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 4 trin + et engagement Hjem - niveau 1 og 2 - trin for trin Danske pigespejdere

Læs mere

Og Gud så, at det var godt

Og Gud så, at det var godt Tema 2 Lektion B Opgave 1 Og Gud så, at det var godt (fælles) Se filmen Menneskesyn, lavet af Folkekirkens Konfirmandcenter: http://youtu.be/t7qmokymhqm Tal i fællesskab om, hvad der i filmen var sjovt,

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

JOINING HANDS FOR NEPAL

JOINING HANDS FOR NEPAL Oplysningsprojekt om fattige befolkningers adgang til læger og hospitaler Titel Syg? Så går man da bare til lægen! Formål: Formålet med projektet er at øge viden om adgangen til læge- og hospitalsbehandling

Læs mere

Opfattelser af udviklingspolitik

Opfattelser af udviklingspolitik Opfattelser af udviklingspolitik Befolkningsundersøgelse februar 2011 1 Indhold 1. Udviklingsbistand og anvendelse 2. Klima, sikkerhed og demokrati 3. Firmaer og finansmarkeder 4. Partivalg og diskussioner

Læs mere