Stevns Kommunes skolepolitik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stevns Kommunes skolepolitik 2014-2020"

Transkript

1 Stevns Kommunes skolepolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19. december

2 Indholdsfortegnelse Indledning og vision... 3 Skolepolitikkens rammer Den fælles platform... 4 Mål indikatorer for kvaliteten... 5 En inkluderende skole... 6 Valg af mål og opfølgning... 7 Hvad kan vi forvente af hinanden... 7 Seks skolepolitiske emner... 9 Stevnsskolerne et fællesskab lokalt... 9 Stevnsskolerne i verden Stevnsskolerne er fagligt ambitiøse Stevnsskolerne motiverer til læring Stevnsskolerne samarbejder Stevnsskolerne styrker elevernes trivsel Bilag Styringsprincipper

3 Indledning og vision I løbet af foråret 2013 gennemførtes et længere forløb, hvor borgere, politikere, skolebestyrelsesmedlemmer, eksperter, ledere, lærere og øvrige medarbejdere på skolerne arbejdede med og formulerede mål og visioner for udviklingen af folkeskolen i Stevns Kommune: Stevnsskolerne! Resultatet er nu klar i form af denne samlede skolepolitik for Stevnsskolerne, og den indledes med en vision for skolernes udvikling og retning de kommende år: Forældrene på Stevns skal vælge Stevnsskolerne som første skridt på vejen i børnenes uddannelse. Forældrene skal have tillid til, at børnene lærer det, de kan og skal, mens de trives i et forpligtende fællesskab, som tager afsæt i den enkelte skoles særegne profil og lokalområdets styrker. Stevnsskolerne sætter den enkelte elev og fællesskabet i centrum. Stevnsskolerne er for alle - og det er ikke kun noget, vi siger. Det er et udgangspunkt, som skolerne hver eneste dag efterlever. I det brede fællesskab tror vi i Stevns Kommune på dannelsen af det hele menneske og på, at vi udvikler os i mødet med andre mennesker. Vi tror på mangfoldighed og på, at den enkeltes særlige kompetencer er væsentlige for det stærke fællesskab. I Stevns Kommune er visionen tydelig: Alle børn og unge udvikler sig til den bedst mulige udgave af sig selv Dagligt pejler vi efter visionen og trækker i fællesskab på skolepolitikkens seks hovedtemaer, som er kendetegnende for vores arbejde med at nå den fælles vision. 3

4 Skolepolitikkens rammer - den fælles platform Skolepolitikken er blevet til som resultat af en omfattende proces med mange involverede og engagerede bidragsydere. Den begyndte i efteråret 2012, da kommunalbestyrelsen igangsatte en åben borgerproces med det formål at udarbejde en samlet politik for Stevnsskolernes udvikling. Frem til sommeren 2013 gennemførtes en række møder i styregruppe, borgermøder og arbejdsgrupper. I juni 2013 indgik en bred vifte af Folketingets partier aftale om en vidtrækkende reform af folkeskolen fra august I Stevns betød det, at den kommende skolepolitik nu også skulle danne en vigtig ramme omkring gennemførelsen af skolereformen i Stevns Kommune. Den opgave tog alle involverede på sig for at sikre. I efteråret 2013 blev processen suppleret med et medarbejderspor, hvor skolernes ledelser, lærer og pædagogiske medarbejdere udarbejdede fælles input. I september vedtog kommunalbestyrelsen den nye vision for Stevnsskolerne samt et sæt styringsprincipper, og i november samledes skolebestyrelser, børneudvalget og ledelsesrepræsentanter til et afsluttende seminar og en sidste udvikling af ideer, forslag og synspunkter. Udkastet til en ny skolepolitik blev sendt i høring i december, og den XX 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den endelige skolepolitik for Stevnsskolerne. Beskrivelse af skolepolitikkens opbygning Skolepolitikken er Stevns Kommunes øverste dokument for skoleområdet og er bindeleddet mellem Folkeskoleloven og den enkelte skole. I skolepolitikken beskrives de fælles værdier, temaer og initiativer, som er gældende og skal være kendetegnende for Stevnsskolerne. I skolepolitikken beskrives yderligere de tiltag, som dynamisk sikrer den fortsatte udvikling i de kommende år samt de fælles mål, som alle parter samarbejder på at nå. Skolepolitikken skal I Stevns Kommune blive det aktive redskab, som alle medarbejdere, der er tilknyttet Stevnsskolerne, kender til og som udstikker Stevns Kommunes pejlemærker for udvikling, læring og trivsel i hverdagen på den enkelte skole. Ansvaret for implementeringen ligger hos skolernes ledere og medarbejdere i et tæt og forpligtende samarbejde med forældrene. Indledningsvist beskriver skolepolitikken rammerne og den overordnede vision. Dernæst er anført en række konkrete resultatmål, som skolerne vil blive målt på. Der er både lokale og nationale mål. Efterfølgende beskrives skolepolitikkens aktører og deres ansvarsområder. Endelig indeholder Skolepolitikken seks overordnede temaer, som er retningsgivende for det fælles daglige arbejde på skolerne. De seks temaer er: 1. Stevnsskolerne - et fællesskab lokalt 2. Stevnsskolerne i verden 3. Stevnsskolerne er fagligt ambitiøse 4. Stevnsskolerne motiverer til læring 5. Stevnsskolerne samarbejder 6. Stevnsskolerne styrker elevernes trivsel Til sidst i Skolepolitikken, er styringsprincipperne, som Kommunalbestyrelsen vedtog september 2013, vedlagt som bilag. 4

5 Mål indikatorer for kvaliteten Formålet med at gå i skole er at lære. Stevnsskolerne vil flytte fokus fra undervisning til læring. Vi sætter høje mål for børnenes læring og vi måler, hvor meget børnene lærer. Stevnsskolerne skal både indfri nationale mål og de vedtagne supplerende mål for Stevns Kommune. Nedenfor vises i de øverste bokse de mål, der fremgår af den nationale skolereform og andre nationale politiske aftaler. I de nederste bokse vises de mål, som er politisk vedtaget for Stevnsskolerne. Som det fremgår, er der som følge af skolepolitikkens tilblivelse sikret en god sammenhæng mellem de mål, som reformen indeholder, og de supplerende mål for Stevns Kommune. Der er gradsforskelle og metodeforskelle, men lighederne er påfaldende. Stevns Kommune har været fremsynet i forhold til målstyringen og vi vil fortsat være ambitiøse i forhold hertil. Nationale mål for skoleelever, jf. skolereformen mv. Læsning og matematik Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Trivsel Elevernes trivsel skal øges Uddannelse 95 % gennemfører en ungdomsuddannelse inden de fylder 40 år Inklusion 96 % af eleverne i folkeskolen går i almen folkeskole Bevægelse og motion Krav om gennemsnitlig 45 minutters bevægelse og motion dagligt i skolen Kommunalpolitiske mål for skoleelever (kvalitetsmål) Læsning og matematik Specifikke mål for læsning i 2., 4. og 8. klasse (vedtaget i 2010) Specifikt mål for matematik i 6. klasse Trivsel Elevers trivsel skal øges (vedtaget i 2010), og alle elever skal opleve lejrskole mindst én gang i løbet af skolegangen Motion og bevægelse Alle elever skal have kondital over 40 (national middelværdi) og mindst 25 % har et kondital over 50 (vedtaget i 2010) er målet entydigt Inklusion 22 færre elever skal være i specialtilbud i 2015 i forhold til 2011 (vedtaget i 2011) Internationalisering En international kontakt: Et besøg, en elektronisk kontakt eller skolens egen idé og mindst 5% af skolens elever skal være involveret 5 Uddannelse 72 % gennemfører en ungdomsuddannelse senest 5 år efter 9. eller 10. klasse (beregnet af SFI/Skolerådet) 85 % gennemfører en ungdomsuddannelse inden de er 25 år (Økonomiudvalgets mål)

6 En effektiv målstyring på de ovenstående mål forudsætter følgende: 1. Antallet af mål skal være passende, flere end 3-5 mål for den enkelte organisation/enhed eller medarbejder vil udvande effekten 2. Målene skal være målbare, og det skal være klart hvordan, der følges op på dem på dem både på den enkelte skole og samlet politisk for kommunen. 3. Målene skal kunne genfindes gennem hele organisationen, der skal være en direkte og synlig linje fra de overordnede mål og til målene for den enkelte klasse og den enkelte elev 4. Der er forskel på mål og midler. Skolerne skal have omfattende metodefrihed. Det politiske fokus er på de resultater, som den løbende opfølgning viser. En inkluderende skole Fællesskabet er en afgørende forudsætning for den enkeltes trivsel og udvikling. Derfor har Stevns Kommune vedtaget en særlig strategi for inklusion. Målsætningerne for strategien er: Høj trivsel og faglighed i inkluderende fællesskaber I forhold til 2011 skal 22 færre børn gå i skole adskilt fra almenområdet ultimo 2015 Uddannelse til alle Stevns Kommunes mål er trivsel og høj faglighed med henblik på uddannelse til alle. Flere børn skal rummes indenfor almenområdet. Kommunens organisation skal støtte en målrettet børnepolitik med en tænkning, hvor et kvalitativt samarbejde på tværs af faggrupper og forvaltninger styrkes. Vi skal have mere udbytte af det, vi allerede gør. Samarbejdet skal vedligeholdes og styrkes mellem de faggrupper, der arbejder med børn og unge. Formålet er at koordinere indsatsen på det almene pædagogiske område i samspil med tiltagene for udsatte børn og unge. Stevns Kommune prioriterer en tidlig og forebyggende indsats. Målet er livsduelighed og reel adgang til arbejdsmarkedet for alle. 6

7 Valg af mål og opfølgning Udover de vedtagne mål forventes Stevnsskolerne at arbejde med vekslende temaer i form af fokus- eller indsatsområder. Men antallet af disse fokusområder skal ligeledes holdes på et overskueligt niveau og være afgrænset i tid. I dette afsnit redegøres for, hvordan opfølgningen på målene og fokusområderne skal ske, og hvordan nye mål og fokusområder udpeges. Der følges årligt op på de vedtagne fælles mål. Resultaterne af opfølgningen behandles i de enkelte skolebestyrelser og på møder mellem børneudvalget og skolebestyrelserne, de såkaldte dialogmøder. Forud for dialogmøderne indhentes bemærkninger til resultaterne af opfølgningen fra skolebestyrelser, MED-udvalg, elevråd, UUV, ungdomsuddannelserne, erhvervsorganisationer, foreninger samt forvaltningen. Efter afholdelsen af dialogmøderne behandles det samlede resultat af børneudvalget, som træffer beslutning om eventuel ændring eller justering af de fælles mål. Hvad kan vi forvente af hinanden Der er en række aktører i og omkring elevernes skolegang, der i større eller mindre udstrækning er aktører i skolepolitikken. Alle aktører har et fælles mål omkring elevernes skolegang og om at skabe et godt skoleliv for børnene. Folkeskoleloven Folkeskoleloven indeholder de overordnede formål og rammer. Loven fastlægger de obligatoriske fag samt fordelingen af timer på de enkelte klassetrin. Børneudvalget Børneudvalget fastlægger de fælles mål for Stevnsskolerne. Målene supplerer og understøtter de nationale mål i folkeskoleloven. Børneudvalget følger årligt op på de fælles mål samlet og for de enkelte skoler. Børneudvalget behandler opfølgningen for den enkelte skole på et dialogmøde med skolen. Børneudvalget tildeler årligt ressourcer til de enkelte skoler. Skolebestyrelserne Skolebestyrelserne behandler den årlige opfølgning i forhold til de fælles mål forud for dialogmøderne med børneudvalget. Derudover har skolebestyrelserne en række opgaver indeholdt i de centralt fastsatte retningslinjer: Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder: 7

8 undervisningens organisering (fastlægge elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser) samarbejdet mellem skole og hjem underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen arbejdets fordeling mellem lærerne fællesarrangementer for eleverne i skoletiden lejrskoleophold, udsendelse i praktik med videre og endelig Skolefritidsordningens virksomhed. Derudover skal skolebestyrelsen blandt andet godkende skolens budget og undervisningsmidler, samt fastsætte ordensregler for skolen. Skolelederne Den enkelte skoleleder har ansvar for at leve op til og indfri de nationale fastlagte og de kommunalt vedtagne fælles mål i et samarbejde med medarbejderne på skolen. Skolelederne har ansvar for at inddrage forældrene i arbejdet, blandt andet gennem skolebestyrelsen. Forældrene Forældre i Stevns Kommune understøtter aktivt børnenes læring og trivsel i skolen. Forældrene sikrer, at børnene møder veludhvilede og velforberedte op om morgenen, at de har fået et godt morgenmåltid og er sikret sund mad i løbet af skoledagen. Forældrene deltager aktivt i skolens liv, herunder forældremøder og skole-hjem samtaler. Skolerne sikrer grundig orientering af forældrene omkring gensidige forventninger til skolearbejdet. Elevrådet Elevrådsarbejdet giver eleverne en indføring i de demokratiske processer og sikrer, at eleverne har konkret indflydelse og medansvar for deres hverdag i skolen. Det kan for eksempel omfatte ordensregler på skolen, organisering af en madbod, afholdelse af idrætsdag og andre. Samtidigt er elevrådet sparringspartner i samarbejdet mellem skolebestyrelse, elever og ansatte på skolen. Ungdomsskolen Ungdomsskolen understøtter aktivt elevernes læring og trivsel og er en vigtig del af Stevnsskolerne. Ungdomsskolen er direkte udførende på dele af undervisningen. 8

9 Seks retningsgivende hovedtemaer Udover den overordnede vision og de opstillede mål indeholder skolepolitikken fem tematiserede retningslinjer for skolernes videre arbejde med politikken. Temaerne er således fælles for Stevnsskolerne og giver en ramme for, hvordan de fælles mål skal indfries. De seks fælles temaer er: 1. Stevnsskolerne - et fællesskab lokalt 2. Stevnsskolerne i verden 3. Stevnsskolerne er fagligt ambitiøse 4. Stevnsskolerne motiverer til læring 5. Stevnsskolerne samarbejder 6. Stevnsskolerne styrker elevernes trivsel 1. Stevnsskolerne - et fællesskab lokalt Stevnsskolerne bidrager til og styrker den lokale stevnske identitet både lokalt og i verden. Stevnsskolerne ønsker en fælles tydelig profil og ønsker aktivt at inddrage naturen og omgivelser for samtidig at styrke Stevns i den globale relation. En del af livet lokalt - hvorfra min verden går! Sammen med skolebestyrelserne og forældre skal skolerne være udviklende og attraktive kraftcentre i nærmiljøerne for foreninger, virksomheder og borgere. Skolerne skal søge at inddrage det omgivende samfund i elevernes læring, blandt andet ved at søge samarbejde omkring læringsforløb og særlige aktiviteter. Stevnsskolerne er en del af livet lokalt og værdsætter og anerkender lokale aktører som en ressource. Derfor er der på Stevnsskolerne en stor interesse for og vilje til at bringe den omkringliggende virkelighed ind i skoledagen og skoledagen ud i hverdagen. I nærmiljøet lige på den anden side af døren, knyttes teori og praksis sammen i meningsfulde læringsforløb, mens håndgribelige erfaringer bliver inddraget i alle fag og bidrager til den faglige læring og livets forståelse. 9

10 Derfor skal den enkelte elev i sit skoleforløb stifte tydeligt bekendtskab med en række lokaliteter og aktører, da det giver gode alternativer til undervisning i klasselokalerne. Eksempler på dette er: Lejrskole i Kalkland Stevnsfortet, den kolde krig i mørket Kulturlandskabet: Klintekongen og Elverhøj Udeskole og grønne miljøer; Naturcentret og Tryggevælde Å Tidligere og nulevende kunstnere på Stevns En del af livet omkring Klinten Vandet og Stevns Klint bruger vi aktivt, når vi lærer. Naturen på Stevns er mangfoldig og indbyder til sunde og sjove aktiviteter. Den enkelte elev skal i sit skoleforløb have kendskab til: Stevns klint - Dinosaurussernes udryddelse og Vandrefalkens overlevelse. Trampestien og Stevns Fyr - adgangen til det store overblik Vandkanten - livets oprindelse, overlevelse og leg. 2. Stevnsskolerne i verden I Stevns Kommune skal læring også rette sig mod vores omgivelser i den brede forstand. Eleverne skal forberedes til en global verden, hvor afstande opleves som mindre og mindre. Fremmedsprog og kulturforståelse er vigtige kompetencer for eleverne. Disse kompetencer skal sikre, at eleverne kan gøre brug af de mange muligheder, som globaliseringen fører med sig. Det gælder også konkret i forhold til arbejdsmarkedet, hvor unge fra Stevns skal kunne byde ind med kompetencer, som efterspørges lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. International læring skal endvidere sikre udvikling af elevernes forståelse for forskellige kulturer, styrke åbenhed, udsyn og tolerance. På Stevnsskolerne kan eleverne for eksempel forvente at lære internationalt gennem følgende metoder: 10

11 Samarbejde med klasser i andre lande. Indgå i undervisningsforløb med international dimension. Møde lærer fra udlandet på skolen. Mulighed for et udvekslingsforløb. Studierejser gennem Ungdomsskolen. 3. Stevnsskolerne er fagligt ambitiøse Stevnsskolerne er fagligt ambitiøse og har fokus på kvalitet i opgaveløsningen. Derfor er Stevnsskolerne kendetegnet ved, at der sker en løbende udvikling af læreres, pædagogers og lederes faglige og personlige kompetencer for derigennem at styrke elevernes faglige udvikling. Tilsvarende tilrettelægges undervisningen med udgangspunkt i dokumenterede metoder og evidensbaseret forskning. En motiverende og veltilrettelagt undervisning understøtter og videreudvikle elevernes faglige kompetencer. Stevns Kommune vil reducere betydningen af elevernes negative sociale baggrund i forhold til de faglige resultater. Børn og unge er ikke ens, og har derfor forskellige læringsmæssige forudsætninger. Stevnsskolerne har fokus på, at eleverne altid skal møde fagligt velkvalificerede voksne, som har de rette værktøjer og kompetencer i forhold til elevernes forskellige behov. Det gælder også for børn med særlige behov, uanset om de er inkluderet i almenområdet eller lærer i et specialundervisningstilbud. På Stevnsskolerne sker en væsentlig del af den faglige udvikling gennem et tydeligt samarbejde og høj grad af vidensdeling. Vidensdeling skal ske både på den enkelte skole og på tværs af Stevnsskolerne. IT skal prioriteres i læringen i Stevnsskolerne er IT en grundlæggende faglig kompetence. Derfor forventes det, at alle elever opnår grundlæggende IT-kompetencer og at IT indgår som en integreret del af undervisningen i alle fag. IT integreres i de enkelte fag, og lærerne forpligtes og har kompetencer til at anvende IT i læringen. Målet er, at eleverne mindst tilegner sig de nødvendige IT-kompetencer i forhold til videre uddannelse og et arbejdsmarked i hastig teknologisk forandring. 11

12 4. Stevnsskolerne motiverer til læring Læringsmiljø Et godt læringsmiljø er en forudsætning for god læring. Det sætter fokus på skolernes fysiske indretning såvel ude som inde. Læringsmiljøet skal være inspirerende og løbende udvikles for at tilgodese nye krav og muligheder og understøtte elevernes forskellige læringsstile. Det psykiske læringsmiljø skal være i top. Et godt psykisk læringsmiljø giver lyst, trivsel og nysgerrighed til at lære og eksperimentere. Mobning tolererer vi ikke. Hvis vi oplever mobning, handler vi på det. Skolebestyrelsen vedtager en mobbepolitik for skolen, og det er skolelederen, som har det overordnede ansvar. Mobning er aldrig det enkelte barns skyld, og det er i fællesskab, vi finder løsningerne. Den understøttende undervisning Den understøttende undervisning skal udvikles i overensstemmelse med styringsprincipperne. Den skal udvikles i de kommende år og inddrage ressourcer udenfor skolen, som kan bidrage til elevernes udvikling gennem nye og varierede læringsmetoder. Den åbne skole skal udvikles i en bred forstand, men kan også målrettes årgange og klasser eller enkelte elever, som i særlig grad skal løftes og motiveres ved koblingen til en hverdag uden for skolen. De forpligtende partnerskaber Folkeskolernes primære samarbejdspartner er Ungdomsskolen. Det er kendetegnende i Stevns Kommune, at der eksisterer et tydeligt og tæt partnerskab mellem folkeskolerne og Ungdomsskolen. Ungdomsskolen er en vigtig ressource i det stevnske skolevæsen og bidrager konkret til elevernes læring på Stevnsskolerne. Strukturen på dagligdagen Stevnsskolernes dagligdag skal være gennemskuelig og forudsigelig samtidig med, at skoledagens længde og struktur periodevis kan være anderledes varieret og fleksibel. Afgrænsede forløb som fx temauger og kanonforløb styrker motivation og læring for den enkelte elev. Undervisningsforløb kan også gå på tværs af årgange og skoledistrikter. 12

13 Brobygning og forebyggende indsats Brobygningen fra dagpasning til skole vægtes højt og følger fælles retningslinjer herfor. Særligt for de vanskeligst stillede børn skal der gøres en ekstra indsats for at sikre gode overgange i barnets liv. I samarbejde med UUV og ungdomsuddannelserne skal det sikres, at eleverne får det bedst mulige grundlag for at vælge den rigtige uddannelse og for at gennemføre den uddannelse de vælger. Særlige læringstilbud Nogle elever vil have behov for noget særligt, for at lære det, de skal eller for at trives i fællesskabet. For elever med særlige faglige eller sociale behov skal der altid laves handleplaner i samarbejde mellem skolen, øvrigt relevant personale og forældrene. Eleverne skal selv inddrages i udarbejdelsen og opfølgningen på handleplanerne, når det er muligt. Alle elever i specialtilbud skal have handleplaner, men også elever i almenområdet kan have behov for det. Det er skolelederen, der har ansvaret for, at der laves handleplaner, når det er relevant. 5. Stevnsskolerne samarbejder Samarbejde og vidensdeling Medarbejdernes samlede kompetencer er den vigtigste forudsætning for elevernes læring. Derfor er det også vigtigt, at kompetencerne bringes i spil på tværs af Stevnsskolerne. Størrelsen er en styrke. Med tre folkeskoler i Stevns er forudsætningerne rigtig gode for at udvikle, tilbyde og gennemføre læring på tværs af skolerne. Lærere, pædagoger samt ledere indgår aktivt i et forpligtende samarbejde, hvor de samlede ressourcer bruges mest effektivt for skolerne som helhed. 6. Stevnsskolerne styrker elevernes trivsel Vores møde med andre og forældrenes betydning for skolen Trivsel er et vigtigt element i elevernes udvikling og mulighed for læring. Derfor skal det på Stevnsskolerne være kendetegnende, at der i bredeste forstand eksisterer et sundt og aktivt miljø, som både fokuserer på den fysiske og mentale sundhed for derigennem samlet at understøtte elevernes og medarbejdernes trivsel. Trivsel blandt eleverne skal styrkes, og på skolerne omgås voksne, børn og unge hinanden med tillid og respekt. 13

14 Alle skolens medarbejdere tager del i ansvaret for den enkelte elevs læring og trivsel, både i forhold til den enkelte elev og i forhold til de elevgrupper de arbejder med. Forældrene udgør elevernes vigtigste rollemodeller. Forældres tale og adfærd har stor betydning for, hvordan børnene agerer overfor hinanden i skoledagen. Det forventes, at forældre tager ansvar og støtter barnets positive legerelationer og den generelle sammenhængskraft i klassen. Den sunde livsstil og øget bevægelse Sundhed er vigtigt for den enkeltes trivsel. Kulturen på Stevnsskolerne skal understøtte en sund livsstil med aktiviteter både i undervisningen og i pauserne og udfordre eleverne fysisk og mentalt. Skolereformen medfører krav om øget bevægelse i skoledagen. I gennemsnit skal alle elever bevæge sig 45 minutter dagligt og gerne mere. Det skal i Stevnsskolerne prioriteres højt, både i de enkelte fag og læringsmetoder, i den understøttende undervisning, foruden i idræt. Den sunde livsstil følges til dørs ved gode udearealer og ved at skolerne giver adgang til sunde madvarer. Skolebestyrelsen vedtager en sundhedspolitik for den enkelte skole. Anerkendelse Med udgangspunkt i hvor den enkelte elev er, skal han/hun opleve succes gennem relevante krav. Eleven skal lære at handle selvstændigt på baggrund af sine stærke og svage færdigheder, således at eleven oparbejder selvtillid og selvværd. 14

15 Bilag Styringsprincipper Stevns Kommunes skolevæsen, folkeskoler, specialtilbud og den almene ungdomsskole benævnes Stevnsskolerne som fælles betegnelse. Skolerne bevarer hver især deres individuelle navne, som anvendes i omtale af de enkelte skoler. Styringsprincipper for Stevnsskolerne 1. Elevernes læring Skolerne er til for eleverne. Alle tiltag og aktiviteter i skolerne skal gavne elevernes læring, udvikling og dannelse og således forankre folkeskolereformens overordnede mål for elevernes faglige resultater og trivsel. Der skal i videst mulig omfang være videnskabelig evidens for effekten af de metoder og tiltag som tages i anvendelse. Vi arbejder med det, som den pædagogiske forskning har vist virker. 2. Lokalområdets skole Skolerne skal være lokalområdets skole, hvor flest mulige forældre skal vælge den lokale folkeskole til deres børn. Skolerne skal arbejde for at tiltrække og fastholde lokalområdets elever. 3. Samarbejde på tværs Stevnsskolerne skal være kendetegnet ved et tæt samarbejde på tværs af skolerne. Samarbejdet skal kunne mærkes konkret ved en høj grad af tværgående vidensdeling og fælles aktiviteter, fx ved at personale med særlige kompetencer eller erfaringer, gennemfører læringsforløb også på andre skoler end deres faste arbejdssted. Skolerne og skolernes medarbejdere skal aktivt opsøge inspiration og vidensdeling lokalt og globalt, det kan ske såvel ved international projektdeltagelse som ved at benytte internationale internetbaserede læringsfora. 4. Egne profiler Stevnsskolerne skal følge de fælles overordnede politiske mål og principper, som skal kunne mærkes på alle skoler. Skolerne kan hver for sig udmønte dem forskelligt inden for de fælles rammer samt udvikle egne faglige eller pædagogiske profiler, som kan markedsføres både i og uden for Stevns Kommune. 5. Mest mulig undervisning Stevns Kommune prioriterer undervisningstiden for eleverne højt. Undervisere på skolerne tilbringer derfor en stor del af deres arbejdstid sammen med eleverne. Tid til forberedelse af undervisning tilpasses den konkrete opgave med sigte på både kvalitet og effektivitet. 15

16 6. Inkluderende Stevnsskolerne skal være inkluderende. Langt de fleste elever skal gennemføre deres grundskole i et alment undervisningstilbud, og elever med særlige behov skal sikres størst mulig tilknytning til normalklasserne. Elever, der modtager specialundervisning, skal have tilknytning til det det omgivende samfund og forberedes bedst muligt til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse på linje med andre elever. 7. Andre faggrupper i børnenes læring Stevnsskolerne skal inddrage andre faggrupper i børnenes læring. Det gælder såvel den almindelige undervisning som den nye, understøttende undervisning. Den skal søges gennemført af eller i samarbejde med andre faggrupper, samarbejdspartnere fra det lokale erhvervs- og foreningsliv eller fra andre dele den offentlige sektor. 8. Foreninger, virksomheder og borgere Stevnsskolerne skal være åbne og samarbejdende skoler. Sammen med skolebestyrelserne og forældre skal skolerne være udviklende og attraktive kraftcentre i nærmiljøerne for foreninger, virksomheder og borgere. Skolerne skal søge at inddrage det omgivende samfund i elevernes læring, blandt andet ved at søge samarbejde omkring læringsforløb og særlige aktiviteter. 9. Medarbejdernes trivsel Medarbejdernes trivsel er afgørende for elevernes læring. Der skal være mulighed for, at underviserne som udgangspunkt kan løse alle arbejdsopgaver på skolen. Det gælder også forberedelse af undervisning og samarbejde i teams. Underviserne skal som udgangspunkt have kompetence på linjefagsniveau i de fag, som de underviser i. 10. MED-udvalg Samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere på de enkelte skoler skal prioriteres højt. Skolernes MED-udvalg skal være omdrejningspunkt for samarbejdet. I overensstemmelse med MED-aftalen skal MED-udvalgene sikre medarbejderne medindflydelse og medbestemmelse både i arbejdsforhold men også i udviklingen af skolerne. 16

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Center for Skole Skolepolitik

Center for Skole Skolepolitik Center for Skole 2014 Skolepolitik 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund. Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret 2014 2016 Børne- og Skoleudvalget den 16.januar 2014 Skolepolitikken er politisk godkendt som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse,

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Vision og principper for Bække Skole

Vision og principper for Bække Skole VEJEN KOMMUNE Vision og principper for Bække Skole Indholdsfortegnelse Indledning 3 Bække Skoles vision 4 Principper for undervisningen og undervisningens organisering. 5 Principper for samarbejde mellem

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Skoledagen styres af elevernes læring

Skoledagen styres af elevernes læring LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Den røde tråd Strategiplan (senest rev )

Den røde tråd Strategiplan (senest rev ) Den røde tråd Strategiplan 2016-2019 (senest rev. 10.01.2017) Indledning... 2 Grundlag... 2 Strategiplanens tilblivelse... 3 Strategiplanen opererer med følgende hovedelementer:... 3 Fra vision til virkelighed...

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Skolepolitik

Skolepolitik Trivsel Rammer Læring Ansvar Børn og Ungdom April 2008 Indhold Indledning... 3 Trivsel... 6 Læring... 8 Ansvar... 9 Rammer... 10 Fra politik til handling... 11 Bilag: Idékatalog... 12 2 Indledning Rebild

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30

Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30 Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30 Til stede: Anders 9.B, Helena, Nadia, Charlotte, Danny, Christina Karina, Carsten, Lajla og Jes Husk afbud til Carsten eller

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå?

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Roar Hylleberg 42 år, gift med Eva Eik 7 år, Tone 10 år og Ask 12 år Skolebestyrelses erfaring: 4. år og 2

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Præsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune

Præsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune Velkommen Præsentation Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune Lærer 10 år Skolebestyrelsesmedlem 5 år. Ungdomsskoleleder Erhvervsleder Chef og underviser i læring.dk Teamsamarbejde som professionel

Læs mere

Januar 2014. Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune. Arbejdsgruppe 9: Værnsbestemmelser og arbejdsmiljø

Januar 2014. Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune. Arbejdsgruppe 9: Værnsbestemmelser og arbejdsmiljø Januar 2014 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 9: Værnsbestemmelser og arbejdsmiljø A. Kommissorium Folketinger har vedtaget en række bestemmelser om lærernes arbejdstid (nye arbejdstidsregler),

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere