- ET SUPPLEMENT TIL PSYKIATRISK ERGOTERAPI?

Transkript

1 VIRTUEL VEJLEDNING - ET SUPPLEMENT TIL PSYKIATRISK ERGOTERAPI? EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF HVORDAN BORGERE MED PSYKISKE LIDELSER OPLEVER VIRTUEL VEJLEDNING

2 BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI - JANUAR 2015 VIA University College - Campus Aarhus N Ergoterapeutuddannelsen - Modul 14 UDARBEJDET AF: Anne Løvgren Bank Johanna Maria Rebecca Pettersson Kirstine Krogh Pelle Sanne Lillelund Paaske Jensen METODE VEJLEDER: Marianne Høllund Nielsen Ergoterapeut, MSI adjunkt FAGLIG KONSULENT: Nicolai Behrend Christensen Ergoterapeut, bostøtte i psykiatrien DATO FOR AFLEVERING: Torsdag den 8/ ANTAL ANSLAG: (inkl. tabeller og figurer) BILLEDE PÅ FORSIDE: Rettigheder er købt på colourbox.dk Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen, som led i et uddannelsesforløb. Opgaven foreligger ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for forfatterens egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts

3 Resumé Titel Virtuel vejledning et supplement til psykiatrisk ergoterapi? Problembaggrund Den demografiske og økonomiske udvikling i Danmark medfører et øget pres på det danske velfærdssamfund samt krav om fleksibilitet, effektivitet og produktivitet til ansatte herunder til ergoterapeuter. På samme tid ses et voksende antal borgere med psykiske lidelser, hvilket medfører en byrde for samfundsøkonomien. Som en del af løsningen ses teknologiske løsninger som for eksempel telemedicin, herunder telepsykiatri. Derfor tilbyder socialpsykiatrien flere steder i Danmark telepsykiatri blandt andet i form af virtuel vejledning. Generelt set savnes der forskning og videnskabelig litteratur på området især inden for ergoterapi, men også ift. borgerens oplevelse af virtuel vejledning. Formål At undersøge oplevelsen af virtuel vejledning hos borgere med psykiske lidelser. Problemstilling Hvordan oplever borgere med psykiske lidelser, at virtuel vejledning påvirker handleevne i forhold til aktivitet og deltagelse i hverdagen? Design, materiale og metode Kvalitativ forskningsmetode med en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang. Fire semistrukturerede interviews er foretaget med tre kvinder og én mand. Interviewene blev transskriberet og derefter bearbejdet ud fra Kirsti Malteruds systematiske tekstkondensering. Resultater Fire overordnede temaer blev udvalgt: tilgang til virtuel vejledning, fleksibilitet i virtuel vejledning, kommunikation samt indhold og udbytte af virtuel vejledning. Derefter blev flere subgrupper dannet til videre analyse. 3

4 Resultaterne diskuteres ift. Gary Kielhofners teori om Model of Human Occupation samt Aaron Antonovskys ide og teori om oplevelse af sammenhæng og Albert Banduras begreb om self-efficacy samt videnskabelig litteratur. Konklusion Resultaterne peger på, at borgerne er overvejende tilfredse og til dels sidestiller virtuel vejledning med ansigt-til-ansigt vejledning. Dog kan virtuel vejledning ikke erstatte ansigttil-ansigt vejledning, men bruges som supplement. Det opleves, at virtuel vejledning kan motivere til aktivitet og deltagelse i hverdagen, og vi konkluderer at virtuel vejledning kan påvirke følelsen af handleevne i positiv retning. Søgeord Telepsykiatri, virtuel vejledning, ergoterapi, telemedicin, psykiske lidelser. 4

5 Abstract Title Virtual guidance - a supplement to psychiatric occupational therapy? Background The demographic and economic development in Denmark has increased pressure on the Danish welfare state. It demands flexibility, efficiency and productivity for employees - including occupational therapists. At the same time we see an increasing number of people with a mental disorder, which will be an economic challenge. As a part of the solution we see technological solutions such as telemedicine, including telepsychiatry. That is why several psychiatric health services in some parts of Denmark offer telepsychiatry through virtual guidance. In general there is insufficient scientific evidence and research literature in this field - especially in research on occupational therapy and in the citizens experience of virtual guidance. Purpose The objective of this study is to examine the experience of virtual guidance from the perspective of people with a mental disorder. Problem How do citizens with a mental disorder experience the influence of virtual guidance on their capacity in activity and participation in their daily living? Method A qualitative research method with a phenomenological-hermeneutic approach. Four semistructured interviews were conducted with three women and one man. The interviews were transcribed and then processed from Kirsti Malterud systematic text condensation. 5

6 Results Four main themes were selected: Access to virtual guidance, flexibility of virtual guidance, communication, and content and benefits of virtual guidance. Then multiple sub-groups were designed for further analysis. The results are discussed in relation to Gary Kielhofners theory of Model of Human Occupation, Aaron Antonovsky's theory of sense of coherence and Albert Bandura's concept of self-efficacy, as well as research literature. Conclusion The results indicate that the citizens are fairly satisfied with virtual guidance and partly equate virtual guidance with face-to-face guidance. However, virtual guidance does not replace face-to-face guidance, but can be an useful alternative. The citizens experienced that virtual guidance can motivate activity and participation in daily living and we conclude that virtual guidance can affect the feeling of capacity in a positive direction. Words Telepsychiatry, virtual guidance, occupational therapy, telemedicine, mental disorders 6

7 Forord Vi vil gerne sige tak til alle dem, der har været behjælpelige ved udarbejdelsen af dette bachelorprojekt. En særlig tak til vores informanter samt deres ergoterapeutiske vejledere og projektets leder, som gjorde det muligt at foretage vores undersøgelse i praksis. Også stor tak til vores eksterne konsulent, Nicolai Behrend Christensen, ergoterapeut ved CBH Centrum, som har været behjælpelig med inspiration og faglig sparring. Ligeledes skal lyde et stort tak til Marianne Høllund, metodevejleder på VIA University College, Campus Nord, for en god og inspirerende vejledning samt støtte under udarbejdelsen af projektet. 7

8 Læsevejledning I projektet anvender vi forkortelser jf. reglerne i Dansk Sprognævn, Retskrivningsordbogen Begreber og teorier er skrevet ud i sin fulde længde, den første gang de omtales, hvorefter de anvendes i forkortet form. For at lette læsningen og skabe en rød tråd i projektet har vi gennemgående valgt at anvende begrebet telepsykiatri som samlet betegnelse for de mange definitioner, der findes på området, herunder: mental health service, telecare, teleconsultation, telekommunikation, telehome, telemedical, telemedicine, telemental, televideo, videoconference og telemental health. Flere steder i projektet henviser vi til bilag. Disse fremgår bagerst i projektet. Som referencesystem anvender vi Zotero. Litteraturliste findes på side 55. Alle gruppens medlemmer er medansvarlige for hele opgavens udformning og indhold. God fornøjelse og læselyst! Anne Løvgren Bank Johanna Maria Rebecca Pettersson Kirstine Krogh Pelle Sanne Lillelund Paaske Jensen 8

9 Indholdsfortegnelse 1. Problembaggrund Formål Problemstilling Definition af nøgleord Ergoterapifaglige perspektiver og teori Modellen for Menneskelig aktivitet Self-efficacy Oplevelsen af sammenhæng Design, materiale og metode Videnskabsteoretisk tilgang Den induktive og deduktive tilgang Forforståelse Valg af dataindsamlingsmetode Udarbejdelse af interviewguide Dataindsamling Pilotinterview Selve interviewet Udvælgelse af informanter Litteratursøgning Forskningsetik Bearbejdning af datamateriale Transskription Analysemetode De 4 analysetrin Trin 1 Helhedsindtryk Trin 2 Meningsbærende enheder Trin 3 Kondensering Trin 4 Sammenfatning Resultatafsnit Præsentation af informanter Tilgang til virtuel vejledning Mening om virtuel vejledning

10 5.2.2 Betænkeligheder og forbehold Teknik Fleksibilitet ved virtuel vejledning Mulighed for egen indflydelse Omgivelsernes betydning Muligheder i brugen af virtuel vejledning Kommunikation Relation At nå ind til det centrale Indhold og udbytte af virtuel vejledning Aktivitet Samtale Diskussion Resultatdiskussion Tilgang til virtuel vejledning Fleksibilitet ved virtuel vejledning Kommunikation Indhold og udbytte af virtuel vejledning Metodediskussion Induktiv og deduktiv tilgang Undersøgelsesmetode Udvælgelse af informanter Litteratur Teori Overførbarhed Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsfortegnelse

11 1. Problembaggrund Den demografiske og økonomiske udvikling i Danmark over de seneste årtier indebærer, at det danske velfærdssamfund er under pres (1). Udviklingen medfører flere ældre og færre hænder, hvilket skaber krav om bedre tilrettelagte og billigere velfærdsydelser (1). Begrænsede økonomiske ressourcer i den offentlige sektor stiller samtidig nye krav om fleksibilitet, effektivitet og produktivitet til ansatte herunder til ergoterapeuter (2). En af løsningerne på de demografiske og økonomiske udfordringer er øget brug af velfærdsteknologi. Blandt de velfærdsteknologiske satsningsområder, der allerede er en integreret del af social- og sundhedsområdet, er telemedicin (3). Telemedicin tilbyder digitale ydelser over afstand, og Danske Regioner peger på, at det potentielt kan øge kvaliteten af behandlingen, mindske udgifter og effektivisere behandlingsforløb (3). Begrebet telemedicin dækker over flere initiativer herunder telepsykiatri, som dette projekt tager udgangspunkt i (4). Fremover anvendes begrebet telepsykiatri her som samlet betegnelse for teknologiske ydelser over afstand, jf. læsevejledning. Terminologien omkring telepsykiatri er varierende, hvilket bl.a. forklares med de mange nuancer i serviceydelserne (5). Telepsykiatri forstås som brugen af telemedicin i psykiatrien (6). Vi forholder os i dette projekt til definitionen fra The American Psychiatric Association, der definerer telepsykiatri som brugen af elektronisk kommunikations- og informationsteknologi til at yde psykiatrisk behandling eller supplere den allerede eksisterende psykiatriske behandling over afstand (7). Digitale løsninger og anvendelse af ny teknologi er for længst blevet en del af vores hverdag. Undersøgelser viser, at 90% af alle danskere mellem 16 og 89 år har internetforbindelse. En stor del af vores kommunikation foregår altså allerede elektronisk (8). En afsøgning af nye udviklingsmuligheder i teknologien er også relevant inden for psykiatrien. På landsplan udgør psykiske lidelser en stigende andel af den samlede sygdomsbelastning, hvorfor også psykiatriområdet rammes af udfordringerne (9) (10). Det er vanskeligt at give et nøjagtigt tal på, hvor mange danskere der har en psykisk lidelse (11). Estimater viser imidlertid, at ca. 20 % af befolkningen i løbet af et år vil blive ramt af en psykisk lidelse (12). Nye tal fra et forskningsstudie fra Aarhus Universitet peger desuden på, at op imod hver tredje dansker i løbet af livet vil rammes af en psykisk lidelse (13). Psykiske lidelser medfører dermed en stor byrde for samfundsøkonomien (11). 11

12 Anvendelsen af telepsykiatri i psykiatrisk rehabilitering rejser i vores øjne en række spørgsmål: Hvordan kan telepsykiatri bruges i socialpsykiatrien i Danmark? Hvilke fordele og ulemper kan der være? Hvordan påvirker behandlingsresultaterne effektivisering? Hvordan er tilfredsheden hos borger og praktiker? I hvilket omfang påvirkes den terapeutiske alliance, når man ikke er i samme rum? Påvirkes vilkårene for den ergoterapeutiske kerneydelse i relation til den enkeltes handleevne med henblik på aktivitet og deltagelse i hverdagslivet? Flere telepsykiatriske løsninger er under afprøvning, både globalt og i Danmark (14). Lande som USA, Australien, Canada, Norge og Finland er blandt de førende inden for telepsykiatri (6). Resultater fra udlandet viser, at implementeringen bl.a. har afhjulpet udfordringerne ved store geografiske afstande, hvilket naturligt medfører reducering af omkostninger på transport og tid. I Danmark er vi ikke på samme vis præget af store geografiske afstande. Alligevel er afstand til nærmeste behandlingstilbud på dagsordenen i sundhedsdebatten (6). Således har udenlandske erfaringer inspireret socialpsykiatrien til at afprøve projekter med anvendelse af telepsykiatri (6). Kerneopgaven beskrives her overordnet som støtte til borgere med psykosociale funktionsnedsættelser med henblik på at genskabe kontrollen over eget liv og opnå en mere selvstændig tilværelse. Indsatsen gives primært i henhold til sundhedsloven (15). Konkret har fem kommuner i Jylland siden 2012 været tilknyttet et udviklingsprojekt med henblik på at afprøve, hvordan den traditionelle rehabilitering bedst suppleres med telepsykiatri (16). Ligeledes har en institution i en af landets større kommuner siden 2011 beskæftiget sig med det, de kalder virtuel vejledning (VV) (17). Denne institution tilbyder bl.a. hjemmevejledning og bostøtte i eget hjem efter servicelovens 85 (18) (19). I praksis fungerer VV her som et supplement til den almindelige ansigt-tilansigt (ATA) vejledning, hvor en eller flere af interventionerne i stedet består af en online kontakt mellem ergoterapeut og borger via en computerskærm. VV foregår som en Skypelignende kontakt via en lukket, sikker internetforbindelse og i et specialindrettet lokale med headset, så uvedkommende ikke kan overhøre samtalerne. VV kan således bruges til online hjælp, omsorg og støtte samt til optræning og hjælp til udvikling af færdigheder (20). Samtidig giver skærmens kamera mulighed for at opnå visuel status på borgerens hjem (17). Institutionen ser allerede nu flere fordele ved VV. Eksempelvis har flere borgere givet udtryk for at opleve større selvstændighed i opgaver og aktiviteter, når ergoterapeuten ikke er fysisk til stede. Samtidig ses besparelser på både ATA-tid, kørselstid og udgifter (17) 12

13 Telepsykiatri synes således at være i en rivende udvikling. Nogle mener endda, at den teknologiske udvikling kan revolutionere sundhedsvæsenet ved i højere grad at inddrage borgeren i egen behandling. Visionen er bl.a. en fleksibilitet, der via teknologiske løsninger skal tillade borgeren at få kontakt til sundhedsfagligt personale, når der er behov for det og dér, hvor der er behov for det (21). I tråd med udenlandske resultater peger nyere danske undersøgelser på, at der ikke er evidens for, at telepsykiatri er mindre effektivt eller giver dårligere behandlingsresultater end ansigt-til-ansigt-interventioner (22) (23). Samtidig synes der blandt borgerne at være tilfredshed med ydelsen (24). Omvendt er der blandt praktikere, især psykiatere, en opfattelse af, at metoden er ringere end ATA, og at den terapeutiske alliance kan forringes grundet den manglende fysiske kontakt. Generelt cementeres det i litteraturen, at der fortsat savnes forskning og viden på området (6) (25) (5). Ifølge Ergoterapeutforeningen (etf) behøver vi som ergoterapeuter ikke at frygte den teknologiske udvikling. Etf ser i stedet implementering og udvikling af velfærdsteknologi som en del af løsningen pa velfærdssamfundets udfordringer (26). Ergoterapeutens arbejde er fortsat at identificere og behandle problemstillinger i relation til sundhedsfremmende tiltag, forebyggelse, aktivitet og deltagelse som en selvstændig del af en rehabiliteringsproces (27). I psykiatrien bidrager ergoterapeuter dermed til, at mennesker med psykiske lidelser støttes til at skabe et betydningsfuldt liv med en høj grad af autonomi, aktivitet og deltagelse (28). Ergoterapeuter arbejder desuden klientcentreret, hvilket betyder, at borgerens interesser, prioriteringer, valg og ønsker vægtes højt (27). Digitalisering og øget brug af velfærdsteknologi kan dermed umiddelbart blot føje yderligere fleksibilitet til den kerneydelse, vi leverer. Qua vores grunduddannelse er vi allerede bekendt med at tænke kompenserende og/eller udviklende ift. bl.a. kommunikation og hjælpemidler samt i et vist omfang teknologi (29). Den positive holdning understøttes af forskning fra udlandet. Her peger man bl.a. på, at teknologierne kan bidrage til at udvikle og udvide det ergoterapeutiske felt med nye muligheder for at tilbyde ergoterapi dér, hvor der er behov uanset om det er i hjemmet, på arbejdet eller i fritiden (30). I og med at der ikke foreligger publicerede nationale undersøgelser ift. borgerens oplevelse af VV, finder vi det i vores projekt interessant at indhente viden om, hvordan den enkelte borger oplever brugen af det velfærdsteknologiske redskab virtuel vejledning. 13

14 1.2 Formål Den danske psykiatri står over for en række udfordringer. Samtidig udvikles teknologien hastigt, bl.a. ved øget brug af telepsykiatri, f.eks. i form af VV. Dog mangler der viden og forskning på området, især set fra borgerperspektivet. Formålet med dette projekt er derfor at undersøge borgernes oplevelse af brugen af VV som et supplement til den traditionelle ATA vejledning. 2. Problemstilling Hvordan oplever borgere med psykiske lidelser, at virtuel vejledning påvirker handleevne i forhold til aktivitet og deltagelse i hverdagen? 2.2 Definition af nøgleord Borgeren: Voksne med nedsat psykisk og/eller social funktionsevne, visiteret til bostøtte i eget hjem efter 85 i Lov om social service (SEL) (19). Psykiske lidelser: Refererer i dette tilfælde ikke til specifikke diagnoser, men til psykiske lidelser, der medfører særlige psykiske symptomer, som viser sig ved forstyrrelser i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet. Psykisk sygdom påvirker således helbredstilstand, livskvalitet og social funktionsevne (31). Virtuel vejledning: Onlinekontakt over afstand mellem ergoterapeut og borger via en computerskærm. Virtuel vejledning foregår med headset via en lukket, sikker internetforbindelse i et specialindrettet lokale, så uvedkommende ikke kan overhøre samtalerne. Interventionen fungerer som et supplement til den almindelige ansigt-til-ansigtvejledning (17). 14

15 Handleevne: Opfattelse af at være bevidst om nuværende og potentielle evner samt viden om egen virkekraft (32). Aktivitet og deltagelse: Vedrører menneskets aktivitet og deltagelse i hverdagslivet og betydningen heraf for sundhed og livskvalitet samt for samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser. Refererer til selve formålet med og de etiske grundværdier i faget ergoterapi (33). 3. Ergoterapifaglige perspektiver og teori I det følgende præsenteres teori, som vi finder relevant ift. vores problemstilling samt til dataindsamlingen og resultatopgørelsen. 3.1 Modellen for Menneskelig aktivitet Vi har valgt at anvende Modellen for Menneskelig aktivitet (MOHO), udarbejdet af Gary Kielhofner, som teoribaggrund med henblik på at opnå en begrebsmæssig forståelse af den enkelte borgers situation. MOHO er den mest almindeligt anvendte aktivitetsfokuserede model i international ergoterapeutisk praksis (32). MOHO har fokus på at inddrage individets perspektiv og ønsker, hvilket komplementerer vores fænomenologiskhermeneutiske tilgang (32). Samtidig er modellen evidensbaseret og praksisorienteret, hvorfor den passer godt til vores projekt, der tager udgangspunkt i ergoterapeutisk praksis (32). Ligeledes er det muligt at kombinere MOHO med andre ergoterapeutiske modeller og tværfaglige teorier, hvilket vi har valgt at gøre i dette projekt. De grundlæggende begreber i MOHO s teori er menneske, aktivitet og omgivelser. Vi fokuserer her på mennesket samt omgivelserne. Omgivelserne I MOHO inddrages omgivelserne og deres betydning altid med henblik på at opnå en reel beskrivelse af og forståelse for det enkelte menneske. Påvirkning fra omgivelserne kan gøre en aktivitet mulig eller umulig. Der vil altid være muligheder, ressourcer, krav eller 15

16 begrænsninger i omgivelserne, som kan fremme eller hæmme menneskets handlinger. Hvordan det enkelte menneske oplever en påvirkning fra omgivelserne, afgøres bl.a. af følelsen af handleevne (32). Mennesket I MOHO ses mennesket som bestående af tre sammenhængende komponenter: Vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet (32). I dette projekt har vi fokus på komponenten vilje, da den indebærer motivation for aktivitet, herunder et fokus på følelse af handleevne, jævnfør vores problemstilling (32). Følelse af handleevne omhandler individets følelse af kompetence og effektivitet med henblik på at udføre en aktivitet. De to dimensioner, også kaldet følelse af personlig kapacitet og oplevelse af egen virkekraft, vil få betydning for, om borgeren føler sig dygtig og effektiv, hvorfor følelse af handleevne vil påvirke deres motivation (32). Følelse af handleevne relaterer sig derudover til andre teorier, eksempelvis Banduras self-efficacy. 3.2 Self-efficacy Den canadiske psykolog, Albert Bandura (Bandura), arbejder med indlæring af sundhedsadfærd (34). Dertil har han udviklet flere forskellige modeller, for eksempel Social Cognitive Theory, der omhandler 3 faktorer, som menneskets sociale indlæring er styret af. Disse faktorer består af adfærd, omgivelser og personlige faktorer (34). Sidstnævnte faktor er den, vi vil anvende i dele af vores projekt. De personlige faktorer omhandler kognitive og emotionelle aspekter. Det er gennem disse faktorer, at mennesket tilegner sig forståelse ift. egen adfærd. Dette skyldes, at mennesket kan reflektere og evaluere egen adfærd og herefter ændre denne. Bedømmelsen af egne evner til at mestre forskellige handlinger har stor indflydelse på menneskets adfærd (34). Under personlige faktorer indgår bl.a. begrebet self-efficacy. Ifølge Bandura påvirker selfefficacy vores tanker, følelser og handlinger ved at referere til troen på, at man er i stand til at gennemføre det, man har sat sig for. Omfanget af ens self-efficacy påvirker dermed både til- og fravalg, men også graden af motivation for en aktivitet. Jo mere man tror på, at det lykkes, jo større chance er der for succes. Succes er derfor en vigtig del af den 16

17 ergoterapeutiske intervention, hvor vi skal stille opgaver, der er realistiske og kan løses tilfredsstillende, hvis man skal gøre sig forhåbninger om, at self-efficacy skal øges (34). 3.3 Oplevelsen af sammenhæng Oplevelsen af sammenhæng (OAS) er ifølge den medicinske sociolog, Aaron Antonovsky (Antonovsky), afgørende for den enkeltes evne til at mestre livet. OAS skal her forstås som en individuel modstandskraft over for livets udfordringer (35). Med et fokus på mobilisering af ressourcer, handlekompetencer og mestringsstrategier vender Antonovsky opmærksomheden mod sundhed frem for sygdom (35). Det centrale er, hvordan man forstår og fortolker de ting, der er omkring en. Antonovskys OAS består af tre dialektiske komponenter: Begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (35). Begribelighed omhandler, hvorvidt de stimuli, borgeren modtager, er forudsigelige og forståelige. Håndterbarhed er borgerens oplevelse af at have tilstrækkelige ressourcer til rådighed til at møde de krav, han/hun udsættes for. Meningsfuldhed omhandler de udfordringer, man stilles, herunder hvorvidt det er værd at engagere sig i dem (35). De tre ovenstående komponenter hænger som sagt sammen og påvirker hinanden. Høj meningsfuldhed og begribelighed påvirker f.eks. den enkeltes motivation til at søge efter mestringsressourcer (35). Da VV kan være en måde at understøtte den enkelte borgers OAS i interventionen, finder vi det nærliggende at anvende Antonovskys teori. 4. Design, materiale og metode I det følgende præsenteres og begrundes projektets overordnede design, videnskabsteoretiske grundlag, valg af undersøgelsesmetode samt håndtering af forforståelse. Desuden beskrives metodevalg for dataindsamling, herunder opbygning af interviewguide, ligesom overvejelser ift. pilotinterview og de øvrige interviews gennemgås. Afslutningsvis redegøres for litteratursøgning, forskningsetik og metode til bearbejdning af datamateriale. 17

18 4.1 Videnskabsteoretisk tilgang For at besvare problemstillingen benytter vi os af den kvalitative forskningsmetode som design (36). Den kvalitative metode udspringer fra den humanvidenskabelige tradition, hvor videnskabstilgangen, fænomenologi og hermeneutik har sine rødder (36). Fænomenologi Formålet med dette projekt er at forstå fænomener i informanternes livsverden. Vores problemstilling lægger dermed op til en fænomenologisk, beskrivende tilgang. Vi tilstræber indhentning af detaljerede, kvalitative beskrivelser af borgernes erfaringer og oplevelser med VV og er i den sammenhæng kontinuerligt opmærksomme på at holde beskrivelserne fri af egen forforståelse (36). Hermeneutik For at skabe mening i de erfarede fænomener trækker vi på den hermeneutiske fortolkningsvidenskab, der bygger på forståelse og tolkning af udsagn, her empiri fra vores fire interviews (36). Vi anvender den hermeneutiske tilgang i analysen til at belyse og fortolke den indsamlede empiri ud fra den tanke, at forståelse og fortolkning kommer før forklaring, hvilket igen fører til en ny forståelse (36). Ved at sammenholde tolkninger af informanternes udsagn, tydeliggøres den enkeltes mening om VV ift. vores problemstilling. Dermed forenes det beskrivende med det fortolkende (36) Den induktive og deduktive tilgang Vi anvender overvejende en induktiv tilgang i projektet, da vi vurderer, at denne kan bidrage med indsigt i og forståelse af borgerens oplevelse, hvilket kan åbne op for nye fænomener i undersøgelsen. En induktiv tilgang kan ifølge Kirsti Malterud (Malterud) (37) tillade et udgangspunkt i det unikke, her borgerens individuelle oplevelser af og erfaringer med VV. For vores vedkommende betyder det, at vi tager udgangspunkt i empirien med henblik på at finde nye beskrivelser (37). 18

19 Vi er dog opmærksomme på, at en forskningsproces sjældent er strengt lineær (38). Således anvendes også den deduktive tilgang i perspektiveringen samt i diskussionsafsnittet, hvor vi holder empiri op imod teori. Ligeledes udfordres vores induktive tilgang i analysen, hvor vi skal være særligt opmærksomme på vores forforståelse Forforståelse Vores forforståelse var indledningsvist en vigtig motivationsfaktor for undersøgelsen af vores problemstilling. Omvendt er vi opmærksomme på, at netop forforståelsen kan bidrage til en begrænset udforskningshorisont, hvor vi ikke tillader os at være åbne for fænomener og dermed heller ikke er åbne for at lære af vores empiri (37). Gennem hele projektet er vi derfor kontinuerligt opmærksomme på at opretholde en loyalitet ift. borgerens oplevelser, udsagn og meninger ved at have en reflekteret tilgang til vores egen indflydelse på empiri qua vores forforståelse (37) (38). Vi har tidligt i processen defineret vores forforståelse, indeholdende individuelle erfaringer, hypoteser og faglig baggrund, således at den i mindst mulig grad påvirker resultaterne (36). 4.2 Valg af dataindsamlingsmetode Til dataindsamlingen benytter vi os af det semistrukturerede forskningsinterview ved at foretage fire individuelle interviews (39). Ved at gennemføre dem individuelt undgår vi, at informanterne præger hinandens svar. Derved tager vi samtidig hensyn til, at vi har med en sårbar målgruppe at gøre, som kan være private omkring deres psykiske lidelser (40) Udarbejdelse af interviewguide Interviewguiden (Bilag 1) er udarbejdet med inspiration fra henholdsvis Steinar Kvale (Kvale), Svend Brinkmann (Brinkmann) og Jens Thisteds (Thisted) metodeanvisninger til indhentning af kvalitative data via interview (39) (36). Baggrunden herfor er, at vi i Kvale og Brinkmann samt Thisted finder konkrete anvisninger til den kvalitative metode. 19

20 Selve interviewguiden er udformet så induktivt som muligt, da vi ønsker at lade udviklingen af teori ske på baggrund af de data, vi indhenter (36). Guidens spørgsmål udspringer af vores problemstilling med henblik på at indhente et så nuanceret billede som muligt af den oplevelse, vores udvalgte informanter har af VV (39). Overordnet baseres interviewguiden på tematiske forskningsspørgsmål, interviewspørgsmål og uddybende spørgsmål (Bilag 1) (39). I formuleringen af spørgsmål har vi taget udgangspunkt i Kvale og Brinkmann, der opererer med forskellige typer af interviewspørgsmål (39). Desuden har vi overvejende anvendt åbne frem for lukkede spørgsmål, da de giver mulighed for flere og mere frie svaralternativer (36). 4.3 Dataindsamling Inden selve interviewet har vi indhentet mundtligt og skriftligt informeret samtykke fra informanterne. I den forbindelse har informanterne modtaget skriftlig information om formål, baggrund for undersøgelsen, fortrolighed, frivillighed og mulige konsekvenser ved deltagelse (36) (Bilag 2). Af respekt for informantens selvbestemmelse og eventuelle udfordringer qua deres psykiske lidelser lader vi efter aftale med institutionen hver enkelte borger selv vælge rammerne for interviewet. Det vil sige, at de selv vælger lokalitet, evt. deltagelse af vejleder samt antallet af studerende, der kan deltage i interviewet (41). Samtlige informanter valgte, at interviewet skulle foregå i eget hjem. En enkelt ønskede, at vejleder var tilstede, mens en anden ønskede kun at få besøg af én enkelt studerende. Dette er blevet respekteret. Tidsperspektivet for de enkelte interviews er efter aftale med institutionens vejledere berammet til en varighed på cirka 30 minutter. Varigheden afhænger bl.a. af den enkelte borger og dennes ressourcer på dagen samt af, hvor meget borgeren har at fortælle. Efter pilotinterviewet er gennemført og interviewguiden tilpasset, gennemføres samtlige interviews i samme uge. Da forskellige interviewere vil kunne drage forskellige udsagn fra de samme temaer i interviewguiden, foretages samtlige interviews af samme interviewer og samme suppleant. Herved opnås en større overførbarhed. Samtidig oplever interviewer 20

21 større fortrolighed med materialet fra interview til interview, hvorved hun opnår større frihed til at forfølge beskrivelser og fænomener (39) Pilotinterview Da vi udfører interviewene ud fra en semistruktureret interviewguide og ikke på forhånd ved, hvordan spørgsmålene kommer til at fungere, og hvor lang tid interviewet vil tage, foretager vi et pilotinterview (37). Til dette vælger vi en informant, der opfylder vores in- og eksklusionskriterier for hermed at teste interviewguiden. Fordelen ved at interviewe en borger, der opfylder kriterierne, er, at vi her kommer nærmest de faktiske interviews og derved får et mere brugbart pilotinterview (39). Pilotinterviewet giver mulighed for at afklare, om spørgsmålene er forståelige, klare og relevante, både for informanten, men også for vores videre undersøgelse (37). Suppleantens funktion er at give intervieweren konstruktiv kritik og gode råd til videreudvikling af interviewteknikken, da der kan være aspekter, som intervieweren ikke selv er opmærksom på Selve interviewet Til selve interviewene er vi opmærksomme på at skabe en god kontakt til informanten lige fra starten. Intervieweren og suppleanten er begge høflige og åbne og viser interesse, forståelse og respekt for, at informanten har åbnet sit hjem for os og for informantens svar og holdninger (41) (36). Dette giver mulighed for, at informanten føler sig mere tryg ved at skulle fortælle om sine oplevelser og følelser i forbindelse med interviewet (39). Interviewet indledes med en kort briefing, hvor interviewer og suppleant præsenteres, og det afklares, hvad formålet med interviewet er, dets længde og gives information om tavshedspligt og samtykke (39). Derefter sættes diktafonen i gang med at optage, og informanten får mulighed for at stille spørgsmål, inden interviewet starter. Igennem hele interviewet lyttes aktivt, og der tages øjenkontakt til informanten (41). Interviewerens kropssprog er åbent og vender mod informanten, og der nikkes bekræftende, når informanten siger noget. Intervieweren benytter også pauser og stilhed til at give rum til 21

22 eftertænksomhed for derved at få informanten til at fortsætte sine refleksioner. For at nuancere informantens svar stilles der bl.a. sonderende spørgsmål (39). Efter interviewet debriefer intervieweren informanten som en slags afrunding eller opsamling. Her får informanten lov til at kommentere yderligere på interviewet eller stille eventuelle spørgsmål. På denne måde kan der komme uforudsete informationer frem, som informanten ikke blev spurgt ind til (39). Når der ikke er flere tilføjelser, slukkes diktafonen Udvælgelse af informanter Vi har kontaktet en institution i socialpsykiatrien i et af landets større kommuner, som benytter sig af og har erfaring med VV som et supplement til ATA vejledning. To ergoterapeuter fra denne institution har derefter hjulpet os med at finde og udvælge informanter til vores undersøgelse. I tabel 4.1. har vi opsat nogle inklusions- og eksklusionskriterier for udvælgelse af vores informanter. 22

23 4.3.4 Litteratursøgning For at indhente viden om vores emne har vi foretaget litteratursøgning på området, hvor vi har benyttet os af tre metoder til litteratursøgning: Systematisk søgning, kædesøgning og bevidst tilfældig søgning (42). For den systematiske søgning har vi opsat en række inklusions- og eksklusionskriterier ift. litteraturen for at kunne søge så specifikt som muligt efter relevant litteratur relateret til vores emne (42). Vi har valgt at inkludere litteratur fra 2004 og frem til Grunden til, at vi har valgt at medtage litteratur, der går så langt tilbage, skyldes, at litteraturen er relevant ift. vores emne og omhandler aspekter, som ikke bliver belyst i andre af de udvalgte artikler. Da vores fokus er voksne borgere i psykiatrien, er det et krav, at litteraturen beskæftiger sig med netop denne målgruppe, da det vil give os mulighed for at holde den fundne litteratur op imod egen empiri. Vi fandt litteratur fra USA, Holland, Danmark, Spanien og Canada relevant, da vi vurderer, at disse lande er kulturmæssigt sammenlignelige med danske forhold. Vi valgte at frasortere litteratur fra f.eks. Indien, da vi ikke vurderede, at vi i tilstrækkelig grad ville kunne sammenholde indisk litteratur med vores undersøgelse grundet stor kulturforskel. Vi har valgt at inkludere forskellige former for reviews, da de ligger højt i evidenshierarkiet. Derudover har vi valgt at inkludere relevante artikler fra amerikanske fagblade. Vi har frasorteret litteratur, der ikke opfylder kvalitetskriterierne ifølge guiden: Vurdering af kvalitative studier (VAKS) (43). Vi har valgt at søge i de databaser, der fremgår af nedenstående tabel 4.2: 23

24 I databaserne gennemførte vi en systematisk søgning i perioden november-december For at finde relevante søgeord lavede vi en brainstorm over danske og engelske søgeord. I Cinahl Plus benyttede vi os af headings, hvor vi ved at søge på et ord i emneordslisten fandt inspiration til andre relevante søgeord (45). Udover emneordssøgning brugte vi også fritekstsøgning, da vi ville sikre, at vi også fik de referencer med, som ikke har fået tildelt emneord (45). For at begrænse mængden af hits benyttede vi os af kombinationer af forskellige søgeord ved at bruge operatorerne OR og AND (42) (Bilag 3). Derudover brugte vi i enkelte tilfælde også operatoren NOT for at udelukke specifikke emner (42) (Bilag 3). På den måde blev vores hits så relevante som muligt. For at variere endelserne på vores søgeord anvendte vi i flere tilfælde højre trunkering på stammen af ordet, hvor vi ved at afkorte ordet, øgede vores søgningen til en bredere søgning (45) (Bilag 3). Gennem den systematiske søgning i databaserne fandt vi frem til nogle udenlandske videnskabelige artikler, som vi fandt relevante for videre gennemlæsning (42). Under gennemlæsningen af disse artikler foretog vi i visse af artiklerne en kædesøgning, hvor vi gennem referencerne fandt nogle artikler, som vi formodede, ville være brugbare i vores projekt (42). På den måde endte vi med at finde frem til en række artikler til videre brug i projektet. For at sikre kvaliteten af de udvalgte artikler har vi vurderet dem med inspiration i henholdsvis guiden for (VAKS) (43) og tjeklisterne for kritisk gennemgang af kvantitative studier (46). På den måde endte vi ud med seks udenlandske videnskabelige artikler (Bilag 4) til primær brug i projektet. Visse af de artikler, der ikke opfyldte kvalitetskravene, har vi valgt at bruge som sekundær litteratur. Sideløbende med vores litteratursøgning i databaserne foretog vi en bevidst tilfældig søgning (42). Her tog vi kontakt til fagpersoner, som vi vidste, beskæftigede sig med vores emne. for derigennem at søge relevant viden og litteratur (42). Her fik vi tilsendt en projektbeskrivelse for et udviklingsprojekt, som omhandler afprøvning af virtuel bostøtte i fem danske kommuner (16). Denne valgte vi at inddrage i problembaggrunden. Derudover anvendte vi også metoden bevidst tilfældig søgning på søgemaskinen google.dk, hvor vi foretog en bred søgning (42). Her fandt vi bl.a. brugbart materiale fra hjemmesider 24

25 som ergoterapeutforeningen og psykiatrifonden, som gav relevant viden ift. vores emne og problemstilling. På denne måde fandt vi også frem til den danske rapport Telepsykiatri i Danmark hvad ved vi fra udlandet? (6) samt det danske katalog Erfaringer med anvendelsen af ITløsninger i behandlingen af lettere angst og depression (47). Disse blev kritisk vurderet jævnfør VAKS (43), hvorefter vi valgte at inddrage og anvende dem i projektet. Endvidere har vi også foretaget en håndsøgning i den anvendte faglitteratur fra vores uddannelsesforløb (42). Fra denne søgning har vi valgt at inddrage udvalgt teori fra MOHO, Banduras begreb om self-efficacy samt Antonovskys begreb om OAS Forskningsetik I det følgende beskrives de forskellige etiske og juridiske forhold, vi har været opmærksomme på i planlægningen og udførelsen af dette projekt. Vi tager udgangspunkt i udvalgte principper fra Datatilsynet og Helsinki-deklarationens retningslinjer. Helsinki-deklarationen består af en række anbefalinger i forbindelse med biomedicinsk forskning med mennesket som forsøgsperson (48). The World Medical Association anbefaler dog, at alle personer, der er involveret i forskning med mennesker, overholder anbefalingerne. Vi vælger derfor at rette os efter sidstnævnte (48). Datatilsynet er den statslige myndighed, der fører tilsyn med persondataloven, hvorfor alle forskningsprojekter skal søge om tilladelse fra Datatilsynet (49). Da vores projekt er en studieopgave, er vi fritaget fra at søge tilladelse, men er dog stadig underlagt reglerne i persondataloven (50). Persondataloven sikrer, at personfølsomme oplysninger behandles på forsvarlig vis, herunder at man opbevarer data, så uvedkommende ikke får adgang til dem, samt at data udelukkende bruges til projektets gennemførsel. Personer anonymiseres, og data slettes efter brug (50). I dette projekt er vi opmærksomme på at respektere og beskytte informanterne og samtidig sikre, at deres velbefindende kommer før projektets interesser (48). Vi kontaktede således 25

26 tidligt institutionens vejledere for et møde, hvor vi kunne informere om projektets formål. I forbindelse med mødet hjalp vejlederne os med at finde og tage kontakt til fire egnede borgere, som alle takkede ja til at deltage. Borgerne deltager dermed frivilligt og er informerede om projektet (48). Via den Videnskabsetiske Komité, har vi fundet formularer til inspiration til udarbejdelse af et skriftligt samtykke samt til et informationsbrev (51). Det skriftlige samtykke indeholder både samtykke fra os og fra den enkelte borger. Således respekteres borgerens integritet samtidig med, at vedkommende har en sikkerhed for, at privatliv og fortrolige oplysninger beskyttes (48). For at sikre, at borgeren er velinformeret om projektets formål og indhold, har vi udsendt skriftlig information og samtykkeerklæring i god tid, således at borgerne har haft god tid til at læse og underskrive materialet inden gennemførelsen af interviewene (48). Efter hvert enkelt interview overføres empirien fra diktafon til en computer med et fortroligt password, hvilket sikrer, at data opbevares forsvarligt (50). Herefter slettes interviewene fra diktafonen. 4.4 Bearbejdning af datamateriale I følgende afsnit vil vi beskrive, hvordan vi har bearbejdet vores indhentede data Transskription I analysen af vores empiri bearbejder og organiserer vi vores data i form af transskription. Formålet med at transskribere er at omforme interviewene fra mundtlig til skriftlig form med henblik på at gengive samtalen, så den bedst muligt repræsenterer dét, informanten havde til hensigt at fortælle (37). For at mindske forskellen i transskriptionerne har vi valgt, at kun to personer i gruppen hver især udfører to af de fire transskriptioner. Da transskribenterne ikke var til stede under selve interviewene, foretog vi en kontrol ved, at en interviewer eller suppleant lyttede optagelsen 26

27 af interviewene igennem, samtidig med at transskriptionen fulgtes. I og med at de var til stede under interviewet og derved har fået informantens kropssprog og mimik med, har dette med til at styrke validiteten af materialet, da kendskabet til det nonverbale kan have en betydning for forståelsen af det fortalte (37). På denne måde sikres også enighed om det transskriberede, hvilket samtidig øger reliabiliteten (39). For at styrke pålideligheden har vi valgt at opsætte nogle specifikke transskriptionsmetoder, så de fire transskriptioner kommer til at danne det bedst mulige grundlag for sammenligning og analyse (37). Da vi ville undgå, at meningen skulle gå tabt eller forvrænges undervejs, gjorde vi os nogle overvejelser omkring, hvordan transskriptionen skulle udføres, og hvad den skulle indeholde (Bilag 5) Analysemetode I det følgende beskrives den anvendte metode for analyse af den indsamlede empiri samt fremgangsmåden for, hvordan vi konkret har benyttet metoden. Målet for vores analyse er udvikling af nye beskrivelser, da vores problemstilling retter sig mod at beskrive og forstå borgernes oplevelse af VV (37). Vi anvender systematisk tekstkondensering, jf. Malterud (37). Vi anser af flere grunde systematisk tekstkondensering som værende hensigtsmæssig for vores projekt. Bl.a. anvendes metoden til at beskrive fænomener samt til at udvikle nye beskrivelser ud fra borgernes livsverden, i dette tilfælde borgerens oplevelse af VV (37). Derudover har metoden fokus på tværgående analyse som metode til at sammenfatte information fra mange forskellige informanter (37). Dette er relevant for vores projekt, da vi netop søger indsigt i og forståelse af vores empiri. Systematisk tekstkondensering er desuden en analysemetode, der læner sig op ad den datastyrede analyse, hvor temaer dannes ud fra den indsamlede empiri (37). Dette går godt i spænd med vores ønske om lægge teorien og forforståelsen i baggrunden ved i stedet være så induktive som muligt. 27

28 Systematisk tekstkondensering gennemføres ved hjælp af fire trin, hvilket belyses nærmere i nedenstående afsnit (37) De 4 analysetrin I det følgende beskrives vores analysearbejde, hvor vi har fundet inspiration i de fire analysetrin som beskrives af Malterud (37) Trin 1 Helhedsindtryk Vi startede med at foretage en langsgående analyse, hvor vi dannede os et helhedsindtryk af vores materiale (37). Dette gjorde vi via forskertriangulering, hvor vi hver især læste de fire transskriberede interviews (Bilag 6) igennem og noterede foreløbige temaer. Efterfølgende udvalgte vi i fællesskab syv gennemgående temaer for de fire interviews. Disse er illustreret i figur

29 4.4.6 Trin 2 Meningsbærende enheder For at organisere vores materiale foretog vi en systematisk gennemgang af transskriptionerne med henblik på at identificere de meningsbærende enheder. Dette indebærer en systematisk dekontekstualisering, hvor vi tog dele af teksten ud af sin oprindelige sammenhæng, for at den senere at kunne læses med beslægtede tekstelementer og den teoretiske referenceramme (37). Under systematiseringen valgte vi at kode de meningsbærende enheder med en farve for hvert af de ovenstående temaer. I denne proces viste det sig, at nogle af temaerne repræsenterede hinanden. Tema 6 blev bl.a. koblet sammen med tema 1, og tema 7 blev koblet sammen med tema 2. Ud fra vores systematik fandt vi frem til følgende temaer, som fremgår i figur Trin 3 Kondensering For at trække meningen ud af de meningsbærende enheder, kondenserer vi indholdet for de enheder, der har den samme kode. Vi har derfor opsat et skema for systematik af de meningsbærende enheder samt kondensering af disse (Bilag 7). Vi valgte at arbejde med en enkelt temagruppe som enhed ad gangen. Her viste det sig under samtlige temagrupper, at materialet indeholdt flere forskellige nuancer, hvorfor vi sorterede materialet i tilsvarende subgrupper under hvert tema, som er illustreret i figur 4.3. Derudover frasorterede vi nogle af de meningsbærende enheder, da de viste sig ikke at være meningsbærende for de endelige temaer og dertilhørende subgrupper. Andre meningsbærende enheder endte med at få en anden farvekode, idet de efter udarbejdelsen af subgrupper hørte til andetsteds. 29

30 Under hver enkelt subgruppe lavede vi et eller flere konkrete kondensater, som genfortæller og sammenfatter indholdet af de meningsbærende enheder (Bilag 7) for videre brug i præsentationen af resultater. Undervejs viste det sig, at enkelte af de meningsbærende enheder faktisk ikke var meningsbærende, hvorfor vi slettede disse. I arbejdet med henholdsvis udvælgelse af subgrupper samt kondensering af de meningsbærende enheder har vi igen benyttet forskertriangulering. Formålet med dette var at sikre de mest relevante subgrupper, samt at intet skulle gå tabt under meningskondenseringen Trin 4 Sammenfatning For at sammenfatte vores fund har vi i resultatafsnittet udarbejdet en analytisk tekst for hver af subgrupperne, som repræsenterer projektets resultater (37). Vi illustrerede nuancerne i vores resultater ved at udvælge en række citater, som fungerer som eksempler, der uddyber aspekter af det, den analytiske tekst fortæller (37). For at validere vores resultater har vi undervejs i denne proces rekontekstualiseret vores fund ved at holde dem op mod den sammenhæng i transskriptionerne, de oprindeligt blev hentet ud af (37). Til sidst vurderede vi i diskussionsafsnittet vores fund ved bl.a. at holde dem op imod relevant teori og tidligere forskning for at se, om modstridende, tilsvarende eller lignende 30

31 beskrivelser er præsenteret af andre, eller om vores resultater bidrager med nye beskrivelser og ny viden (37). 5. Resultatafsnit I følgende afsnit præsenteres de resultater, vi er kommet frem til under vores analysearbejde. Resultaterne er underbygget med udvalgte citater fra vores informanter. Under hvert tema præsenteres resultater af de dertilhørende subgrupper Præsentation af informanter Den ene informant repræsenteres fra vores pilotinterview, da udbyttet af dette interview vurderes til at være på niveau med de efterfølgende interviews. Som det fremgår af tabel 5.1 består vores informanter af tre kvinder og en mand i alderen år. For at anonymisere den mandlige informant, har vi valgt at sløre data ved at referere til alle fire informanter som kvinder samt ikke at angive deres præcise alder (52). 31

32 5.2 Tilgang til virtuel vejledning Mening om virtuel vejledning Informanter A og D fortalte, at de oplevede VV som en god og alternativ måde at få støtte på, samt at VV er både interessant og spændende på grund af teknologien. A udtrykte det således: det er sådan lidt mere blæret jeg kan godt lide ny teknologi, og det var jo nyt for mig, og jeg synes, det var vildt spændende og interessant at se på det og se, hvad det gør i forhold til face-to-face-kommunikation (A: L ) Informanterne A og B understregede, at VV ikke kunne erstatte ATA-vejledningen. A gav i stedet udtryk for, at VV var et godt supplement til ATA. Hun oplevede dog ikke, at effekten af VV var helt den samme. Informanten tilføjede, at hun godt kunne lide, at VV var ressourcebesparende: Jeg kan godt lide, at virtuel vejledning er ressourcebesparende, og at der ryger mindre benzin og os ud i atmosfæren (A: L ) Generelt set havde informanterne en meget forskellige holdning ift. tilgangen af VV. Informant B berettede, at hun ikke oplevede nogle minusser ved VV, men at VV dækkede præcist hendes behov. For hende var VV desuden et mellemstadie, men hvis hun kun havde VV, ville hun mangle udfordringen ved, at der kom nogle i hendes hjem. Overordnet set synes informant C, at VV var godt, når det virkede. Hun følte sig taget seriøst, fordi der var én, der interesserede sig for hende. Derudover oplevede hun VV som værende mere intens, da hun skulle have øjenkontakt med vejleder hele tiden. Samtidig var hun glad for at kunne se sig selv på skærmen, da det gav mening for hende at kunne se, om hun f.eks. så træt ud. Informant D s holdning var, at hun godt kunne lide at snakke over computeren. Pa trods af afstanden følte hun næsten, at vejlederen alligevel var fysisk til stede under VV: 32

33 Jeg kan godt lide det, øh (.) det er lidt anderledes end, jeg er vant til, men jeg kan faktisk godt lide det, fordi at (.) som sagt, jeg føler det er ansigt til ansigt, at hun er her (D: L ) Betænkeligheder og forbehold Informant D fortalte, at hun ingen betænkeligheder havde ved at påbegynde VV. Øvrige informanter svarede, at de var spændte pa, hvordan det ville komme til at fungere. For B s vedkommende var hun usikker på, om det ville blive en kunstig samtale. For A handlede det om en bekymring, som gik på, om man stadig kunne komme ind til kernen i VV. B mente, at virtuel kommunikation var anderledes på flere måder end ATA vejledning, f.eks. ift. de krav og ressourcer, der kræves af hende. Hun forklarede bl.a. andet, at VV trak meget på hendes koncentrationsevne: Jeg tror netop det, der trækker ned på det, er det med koncentrationen, for man kan koncentrere sig på en lidt anden måde, når man har virtuel vejledning (A: L: ) Teknik Samtlige informanter oplevede problemer med teknikken. B og C nævnte, at deres vejleder ringede dem op, hvis der gik for meget tid med tekniske problemer. A gav udtryk for at tage det som en udfordring, mens informant C af og til oplevede, at det var spild af tid, hvilket hun udtrykte således: Jamen altså jeg har været lidt uheldig, hvor det ikke lige har virket hver gang øh, hvor enten så har der været sort skærm, eller så ku vi ikke høre hinanden, eller et eller andet (.) så det, så, så jeg er sådan lidt utilfreds med det faktisk (C: L: 31-33) Informant B fandt det sjovt, når der opstod tekniske problemer. For informant D havde teknikken endnu ikke virket optimalt. Hun havde visuel kontakt med sin vejleder, men talte 33