Standarder for forløbet for patienter med type 2 diabetes i Århus Amt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standarder for forløbet for patienter med type 2 diabetes i Århus Amt"

Transkript

1 Standarder for forløbet for patienter med type 2 diabetes i Århus Amt

2 Standarder for forløbet med patienter med type 2 diabetes i Århus Amt Denne publikation er udarbejdet som led i patientforløbsarbejdet i Århus Amt, og omhandler standarder for det sammenhængende patientforløb for patienter med type 2 diabetes i Århus Amt. Publikationen er udarbejdet af en patientforløbsgruppe, der består af sundhedsfaglige repræsentanter for sygehusene, de praktiserende læger, kommunerne i Århus Amt samt Kvalitetsafdelingen i Århus Amt. Publikationen kan bestilles ved henvendelse til: Kvalitetsafdelingen i Århus Amt Lyseng Allé Højbjerg Tlf / Publikationen kan læses på: Bestillingsnr.: 754 Kvalitetsafdelingen i Århus Amt Tryk: Grafisk Service, Århus Amt August 2006

3 Standarder for forløbet for patienter med type 2 diabetes i Århus Amt

4

5 Indholdsfortegnelse FORORD... 7 Kapitel 1: Screening og diagnosticering i almen praksis. Primær henvisning til diabetescentret og epikrise til almen praksis Kapitel 2: Diabetescentret Kapitel 3: Opfølgning i almen praksis. Screening for sendiabetiske manifestationer. Sekundær henvisning Litteraturliste... 22

6

7 FORORD Baggrund og formål Med Århus Amts sundhedsplan blev det besluttet, at der i den kommende sundhedsplanperiode skal sættes fokus på det sammenhængende patientforløb. Der skal arbejdes med at skabe mere veltilrettelagte og sammenhængende patientforløb, uanset om det drejer sig om det korte, ambulante besøg på skadestuen eller om den kronisk syge patient med sammensatte behandlings- og plejebehov. Det drejer sig om at skabe sammenhæng, dels i form af et tæt samarbejde mellem praktiserende læge, sygehus og kommune og dels internt på sygehusene. Der skal således være fokus på patientens vej gennem sundhedsvæsenet fra det første besøg hos den praktiserende læge over henvisning, indkaldelse, udredning, behandling, pleje og udskrivning til den videre opfølgning i den kommunale sektor og i praksissektoren. Organisation En forløbsgruppe bestående af fagpersoner indenfor patientforløbet har varetaget udarbejdelsen af standarderne for type 2 diabetes. Som foreskrevet i manualen Patientforløb i Århus Amt er det formandskabet, som har udpeget forløbsgruppens deltagere. Sammensætningen af gruppen har desuden været forelagt det amtslige diabetesudvalg. Følgende personer har deltaget i patientforløbsgruppen: Formandskab: Amtspraksiskoordinator, praktiserende læge Jens M. Rubak Cheflæge Morten Noreng, Randers Centralsygehus Medlemmer: Klinisk diætist Birgit Schelde, Århus Sygehus (nbg) Klinisk sygeplejespecialist Birtha Hansen, Århus Sygehus (nbg) Overlæge Klaus W. Hansen, Silkeborg Centralsygehus Overlæge Henning Nielsen, Randers Centralsygehus Praksiskonsulent, praktiserende læge Klaus Barfoed Overlæge Kjeld Hermansen, Århus Sygehus (thg) Overlæge Jens Sandahl Christiansen, Århus Sygehus (nbg) Afdelingssygeplejerske Guri Engmark, Århus Sygehus (thg) Afdelingssygeplejerske Jette Sejer Rathcke, Randers Centralsygehus Sekretariat: Konsulent Hanne Dahlerup, Kvalitetsafdelingen, Århus Amt Patientforløbsgruppen har afholdt 9 møder i perioden oktober 2004 til marts

8 Proces I efteråret 2004 blev der afholdt fokusgruppeinterview med 9 patienter med type 2 diabetes. Patienterne blev spurgt om deres erfaringer som patient og deres vurdering af, hvordan kvaliteten i det gode patientforløb sikres. I forlængelse af interviewet blev der afholdt et dialogmøde, hvor patienterne mødte forløbsgruppen og fik lejlighed til at uddybe deres erfaringer og vurderinger. Sammen med patientundersøgelser og andet relevant materiale har resultatet fra fokusgruppen indgået som patientperspektiv i udarbejdelsen af standarder. Standarder I dette materiale er der opstillet standarder for patientforløbet for type 2 diabetes. Standarderne er normative beskrivelser af de enkelte dele i patientforløbet, og skal sikre kvaliteten i det samlede patientforløb. En standard kan defineres som: Det mål for kvalitet, som danner baggrund for vurdering og evaluering af en ydelses kvalitet (Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og -definitioner, DSKS, 2003) En standard specificerer således en række krav til struktur, proces og resultat og afspejler viden, værdier og prioriteringer i sundhedsvæsenet på et givent tidspunkt. Det betyder også, at der kan være behov for løbende revision af standarderne. Målinger Til hver standard er der fastlagt en målingsmetode, som vil blive anvendt i den efterfølgende dokumentation. Generelt om målingerne er det den enkelte enhed (afdeling, praksis, kommune), som med fastsatte intervaller foretager en intern selvevaluering i form af en intern tværfaglig audit på basis af udvalgte journaler, forløb, m.v. Desuden foretages en tværgående selvevaluering på samme måde mellem enhederne, f.eks. i regi af praksiskonsulenterne og i et samarbejde mellem sygehuse, praksis og kommuner. Til brug for selvevalueringerne er det enhedernes ansvar at fremskaffe de nødvendige centrale data, f.eks. fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) og de patientadministrative systemer. Data omkring den patientoplevede kvalitet vil blive fremskaffet og stillet til rådighed af amtets Kvalitetsafdeling. Materialets opbygning Materialet er opdelt i 3 kapitler. De 3 kapitler omhandler hovedaktiviteterne i patientforløbet: Diagnosticering og henvisning til diabetescentret (kap. 1), kontakten med diabetescentret for nydiagnosticerede (kap. 2), kontakten med diabetescentret i forbindelse med eventuelle sen-diagnostiske komplikationer og opfølgning hos den praktiserende læge (kap. 3). Udgangspunktet for opbygningen er, at almen praksis er tovholder på patientforløbet, men arbejder tæt sammen med diabetescentret. Høring Materialet har i efteråret 2005 været sendt til høring hos relevante faglige parter. 8 Standarder for forløbet for patienter med type 2 diabetes i Århus Amt

9 Dokumentation Dokumentation (måling) vil for hvert patientforløb blive udarbejdet senere i en dokumentationsplan. Heri vil indgå beskrivelse af de forskellige metoder (registre, audit mm), som vil blive anvendt til måling og dokumentation af standarderne. På vegne af forløbsgruppe og formandskab Jens M. Rubak Amtspraksiskoordinator Morten Noreng Cheflæge Randers Centralsygehus 9

10 10 Standarder for forløbet for patienter med type 2 diabetes i Århus Amt

11 Kapitel 1: Screening og diagnosticering i almen praksis. Primær henvisning til diabetescentret og epikrise til almen praksis. Screening og diagnosticering finder sted i almen praksis. Screening er ikke populationsbaseret, men omfatter primært højrisikogrupper. Praksis screener højrisikogrupper ifølge DSAM s kliniske vejledning, måler blodglukose hos alle patienter med mistanke om symptomer på diabetes og hos patienter med adipositas, hypertension, iskæmisk hjerte-kar sygdom, hyperlipidæmi samt personer med diabetes blandt forældre eller søskende, og personer med tidligere gestationel diabetes. Screeningen foregår ca. hvert 3. år. Efter diagnosticering i almen praksis henvises patienten til diabetescenter for yderligere behandling og vejledning. Den efterfølgende opfølgning sker i almen praksis. Standard Måling 1.1 Diagnosticering Ved diagnosticering af patienter hvor der er mistanke om diabetes følges DSAM s kliniske vejledning. Der kræves 2 diagnostiske værdier på 2 forskellige dage eller oplagte symptomer og én diagnostisk værdi. Journalaudit i almen praksis. 1.2 Samtalen om diagnosen I samtalen om diagnosen sikrer den praktiserende læge sig, at patienten har forstået, at vedkommende har diabetes. Spørg patienten. Lægen spørger patienten om, hvordan egen sygdomssituation opfattes. Pjecen Patientvejledning type 2 diabetes skal forefindes i praksis og udleveres til patienten. Spørg patienten. 11

12 Standard Måling 1.3 Henvisning til diabetescenter for nyopdagede diabetespatienter Alle nyopdagede diabetespatienter tilbydes henvisning til diabetescenteret inden 3 måneder efter diagnosticeringen. Henvisning fra praksis skal indeholde: - faktuelle oplysninger (tlf.nr, kontaktperson, behov for tolkebistand og oplysning om sprog) - kort anamnese og objektive fund - relevante undersøgelsesresultater (lipider, HbA1c, højde, vægt og blodtryk) - problemformulering, herunder lægens samlede vurdering - oplysning om indhold af information til patient og pårørende - oplysning om aktuel medicin Journalaudit i almen praksis. Afdelingens interne audit (gennemgang af henvisninger). Patienten informeres om henvisningens indhold. Journalaudit i almen praksis. Spørg patienten. 1.4 Afslutning på diabetescenter Patienter med type 2 diabetes afsluttes snarest muligt (sædvanligvis inden 3 måneder) efter endt undervisning og fastsættelse af individuelle behandlingsmål til opfølgning i almen praksis. Afdelingens interne audit. Undtagelsen herfra er: svære senkomplikationer, som kræver hyppig behandlingsjustering graviditet 12 Standarder for forløbet for patienter med type 2 diabetes i Århus Amt

13 Standard Måling 1.5 Indhold i epikrise til almen praksis Epikrise til patientens egen læge skal indeholde: kort beskrivelse af indlæggelsesforløb og aktuel medicinering Afdelingens interne audit (gennemgang af epikrise). individuelle mål for: a) HbA1c b) blodtryk c) lipider d) vægt e) livsstil (motion, kost, rygning) status vedrørende: a) retinopati b) nefropati c) neuropati d) storkarsygdom aktuel behandlingsplan 1.6 Epikrise til patient og almen praksis Ved afslutning fra diabetescentret modtager patienten kopi af epikrisen, som gennemgås med patienten. Epikrisen fremsendes samtidig til patientens egen læge. Spørg patienten. Afdelingens interne audit. 13

14 Kapitel 2: Diabetescentret Diabetes er en livslang sygdom, som kræver betydelig oplæring i egenomsorg. Et diabetescenter skal derfor besidde faglige og pædagogiske kompetencer målrettet mod type 2 diabetes. Da centret endvidere varetager behandling af senkomplikationer (se kapitel 3) skal der eksistere et etableret samarbejde med relevante specialafdelinger. Diabetescentret tilbyder efter aftale aktuel undervisning og rådgivning af sundhedspersonalet i primær sundhedstjeneste. Et diabetescenter defineres herefter som en fysisk lokalitet, hvortil er knyttet (ansat): diabetologisk ekspertise (speciallæge(r) i endokrinologi) diabetes sygeplejerske(r) klinisk diætist fodterapeut praksiskonsulent som har etableret samarbejde (evt. via andet diabetescenter) med ekspertise i øjensygdomme ortopædkirurgi (herunder også bandagist) karkirurgi neurologi nefrologi kardiologi psykologi socialrådgiver Standard Måling 2.1 Besked om tid og sted for undersøgelse Diabetescentret sikrer, at både patienten og patientens egen læge senest 8 hverdage efter centrets modtagelse af henvisningen, modtager skriftlig besked om tidspunkt og sted for undersøgelse. Afdelingens interne audit. 14 Standarder for forløbet for patienter med type 2 diabetes i Århus Amt

15 Standard Måling 2.2 Undersøgelsestidspunkt Diabetescentret undersøger patienten senest 8 uger efter modtaget henvisning. Afdelingens interne audit. Skal gælde for 95 % af patienterne. 2.3 Sammensætning af diabetesteam Centret har et (basis)diabetesteam bestående af endokrinologisk speciallæge, diabetessygeplejerske, klinisk diætist og fodterapeut. Gennemgang af den organisatoriske sammensætning. 2.4 Kontaktperson Diabetescentret sikrer, at patienten ved første besøg på diabetescentret får tildelt kontaktperson og kontaktkort. Afdelingens interne audit. 2.5 Tilbud om deltagelse i gruppeundervisning Alle henviste patienter tilbydes deltagelse i gruppeundervisning. Afdelingens interne audit. Spørg patienten. 2.6 Undervisning Diabetescentret har en beskrivelse af, hvilken systematiseret undervisning patienten modtager. Beskrivelsen skal forefindes i afdelingen. Formål, mål, indhold, pædagogisk metode og evalueringsmetode skal indgå i beskrivelsen. 15

16 Standard Måling 2.7 Indholdet i diabetesundervisningen Diabetesundervisningen foregår i dialog og med inddragelse af patientens erfaringer. Undervisningen indeholder information og lægger op til refleksion, som giver patienter og pårørende: Beskrivelse forefindes i diabetescentret. Spørg patienten. forståelse for forskelle og ligheder mellem type 1 og type 2 diabetes kendskab til risikofaktorer forståelse for sammenhænge mellem årsager og symptomer mulighed for at sætte egne mål i relation til livsstilsændringer forståelse for livsstilsfaktorers indvirkning på behandling og sygdomsprognose for at kunne anvende og vurdere disse med henblik på mestring af diabetes indøvelse af praktiske færdigheder til at håndtere hverdagen (fx blodglukose-måling, madlavning og motion) færdigheder i at analysere og vurdere egne kliniske værdier samt individuelle og optimale behandlingsmål forståelse for samarbejdet mellem egen læge og patient, således at patienten bliver i stand til at konsultere sundhedspersonalet, når der er behov for rådgivning for at kunne mestre egen sygdomssituation mulighed for at udtrykke, hvordan diabetes påvirker hverdagen fysisk, psykisk og socialt Patienten opfordres til senere at diskutere sine personlige livsstilsændringer med egen læge 16 Standarder for forløbet for patienter med type 2 diabetes i Århus Amt

17 Standard Måling 2.8 Tilbud om individuel vejledning hos diætist Alle diabetespatienter tilbydes individuel vejledning hos diætist. Afdelingens interne audit. 2.9 Indhold i individuel vejledning hos diætist Den individuelle vejledning indeholder: kortlægning af patientens kostvaner vurdering af forandringspotentiale i forhold til kostvaner vejledning i gode kostvaner målsætning for forandring af kostvaner Afdelingens interne audit Information om gældende lovgivning, sociale ydelser og patientforening Patienten informeres om gældende lovgivning (herunder forhold vedrørende kørekort) og personalet sikrer sig, at patienten har modtaget pjecen Patientvejledning type 2 diabetes (udgivet af DSAM og diabetesforeningen). Afdelingens interne audit. Spørg patienten Tovholder på patientforløbet Ved afslutning på diabetescentret sikrer personalet, at patienten ved, at egen læge er tovholder i det videre forløb og at det er egen læge, som patienten skal henvende sig til vedrørende kontrol etc. Journalaudit i almen praksis. Spørg patienten. 17

18 Kapitel 3: Opfølgning i almen praksis. Screening for sendiabetiske manifestationer. Sekundær henvisning. Da type 2 diabetes er en progressiv lidelse med udtalt tendens til udvikling af komplikationer af såvel mikro- som makrovaskulær karakter, er regelmæssig screening for sendiabetiske manifestationer et kardinalpunkt i omsorgen. Patienternes egen læge har ansvaret for, at de til enhver tid gældende screeningsrekommendationer følges, og de fleste af undersøgelserne foregår i almen praksis. Relevante samarbejdspartnere medinddrages ved behov. Standard Måling 3.1 Rutinebesøg og justering hos egen læge Rutinebesøg hos egen læge sker med 3 6 måneders interval og én gang årligt udføres udvidet opfølgning. Journalaudit i almen praksis. 18 Standarder for forløbet for patienter med type 2 diabetes i Århus Amt

19 Standard Måling 3.2 Indhold af rutinebesøg og justering hos egen læge Rutinebesøg (3 6 måneders interval) indeholder: opfølgning af individuelle mål a) HbA1c b) vurdering af hjemmeglukosemålinger og eventuelt måling af blodglukose c) blodtryk d) vægt e) livsstil (motionsvaner, kostvaner, rygestatus) f) evt. fodundersøgelse Journalaudit i almen praksis. Afdelingens interne audit. Nogle mål måles gennem NIP. 1 års opfølgning indeholder: opfølgning af individuelle mål og undervisningsforløb a) HbA1c b) vurdering af hjemmeglukosemålinger og eventuelt måling af blodglukose c) blodtryk d) vægt e) livsstil (motionsvaner, kostvaner, rygestatus) f) lipidstatus g) evt. EKG h) urin-albumin/kreatinin ratio i) p-kreatinin j) fodstatus med screening for sensibilitet v.h.a. monofilament eller stemmegaffel k) sikring af, at de af øjenafdelingen fastlagte individuelle normer for fundusfotografering overholdes (efter konkret anvisning og med tilbagemelding til praktiserende læge) l) samtale om erektil dysfunktion 19

20 Standard Måling 3.3 Fodterapeut Egen læge skal opfordre patienten til at konsultere en statsautoriseret fodterapeut. Journalaudit i almen praksis. Spørg patienten 3.4 Sekundær henvisning til diabetescentret Da diabetes type 2 er en progressiv lidelse vil der typisk udvikles behandlingssvigt målt ved stigende HbA1c. Patienten henvises på ny til diabetescentret såfremt patienten har behov for undervisning eller hvis de opstillede individuelle mål ikke kan opnås: Journalaudit i almen praksis. HbA1c blodtryk lipider stigende mikroalbumin udskillelse og/eller stigende p-kreatinin Patienter med fodsår henvises straks til diabetescentret. Patienter med nytilkomne hjertekar sygdomme eller forværring af samme henvises til diabetescentret. Patienten informeres om henvisningens indhold. 3.5 Henvisning til diabetescentrets diætist Egen læge har mulighed for at henvise til diætist med henblik på opfølgning af de individuelle behandlingsmål for forandring af kostvaner og vægttab. Henvisningen sendes til diabetescentret med specifikation af, om der ønskes: Gennemgang af henvisningssedler. generel undersøgelse og vejledning på centret individuel vejledning hos diætist. 20 Standarder for forløbet for patienter med type 2 diabetes i Århus Amt

21 Standard Måling 3.6 Afslutning efter sekundær henvisning Efter fastsættelse af nye individuelle behandlingsmål afsluttes patienter med type 2 diabetes til fortsat opfølgning i almen praksis. Afdelingens interne audit. Spørg patienten. Ved afslutning på diabetescentret modtager patienten kopi af epikrisen, som samtidig fremsendes til patientens egen læge. 21

22 Litteraturliste Sundhedsstyrelsen, National diabetesregistrering oplæg til Diabetesgruppen, den 4. oktober 2004, Enheden for Planlægning Sundhedsstyrelsen, Det gode patientforløb samt senkomplikationer afrapportering til Diabetesstyregruppen, den 4. oktober Sundhedsstyrelsen, Indstilling udarbejdet af arbejdsgruppe vedrørende opsporing og diagnostik af type 2 diabetes, Diabetesstyregruppen 14. september 2004 Sundhedsstyrelsen, National diabetesregistrering oplæg til diabetesstyregruppens møde den 19. maj 2004, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og -definitioner, januar 2003 Dansk Selskab for Almen Medicin, Type 2-diabetes i almen praksis en evidensbaseret vejledning, 2004 Dansk selskab for Almen medicin og Diabetesforeningen, Patientvejledning, type 2 diabetes, 2004 Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Handlingsplan om diabetes, november 2003 Sundhedsudvalget, Status vedr. organisering af diabetesbehandlingen (sukkersyge) i Århus Amt, Århus Amt, dagsorden for Sundhedsudvalgets møde 10. september 2003, dagsordenens punkt 4, udskrift, Århus Amts www-server af Amtsråds- og Udvalgssekretariatet 3. september 2003 Amtsrådsforeningen et al, Patientens møde med sundhedsvæsenet de mellemmenneskelige relationer, anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet, 2003 Sundhedsstyrelsen, Type 2-diabetes, Medicinsk teknologivurdering af screening, diagnostik og behandling, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Medicinsk Teknologivurdering, 2003 IDF, International Standards for Diabetes Education, 2003 Maine Health, Maine Regional Diabetes Collaborative, oktober 2002 Dansk Selskab for Almen Medicin, Type 2 diabetes i almen praksis Diagnose og behandling, 1. udgave, 2002 Scottish Intercollegiate Guidelines Network, Management of Diabetes- a national guideline, SIGN Executive, November, 2001 Lægekredsforeningen, Kontrol og behandling af diabetespatienter (klinisk info), udskrift, praksis.dk for Lægekredsforeningen, september Standarder for forløbet for patienter med type 2 diabetes i Århus Amt

23 Gabriel M. Leung, Donald A. Redelmeier et al, Microalbuminuria screening for patients having type 2 diabetes mellitus: Who wants to participate?, Clin Invest Med vol. 24: 37-43, no 1, Februar 2001 Beck-Nielsen, H. Henriksen et al, Type 2-diabetes og det metaboliske syndrom diagnostik og behandling, klaringsrapport nr. 6, Dansk Selskab for Intern Medicin, Dansk Endokrinologisk Selskab og Dansk Selskab for Almen Medicin, 2000 Dalum P, Sonne T.F., Davidsen M. At tale om forandring - en bog om sundhedsadfærd og motiverende samtaleteknik. Tobaksskaderådet 2000 Sundhedsstyrelsen, Diabetesbehandling i Danmark fremtidig organisering, 1994 Arborelius E. Hvorfor gør de ikke som vi si r? Teori og praksis om at påvirke menneskers levevaner. Ringkjøbing Amtskommune, Sundhedsfremmeafdelingen. Anderson B, Funnell M. The Art of Empowerment. Stories and Strategies for Diabetes Educators. American Diabetes Association

! " #!!$ # % %& ' ' ' ( ) ( * ( +,!-, %., '*, (&,,. + / 0& + / /&+ 1# /. $ / 2 + & + 3! + # %" +! ' +! % '! ' ( "!, #$,

!  #!!$ # % %& ' ' ' ( ) ( * ( +,!-, %., '*, (&,,. + / 0& + / /&+ 1# /. $ / 2 + & + 3! + # % +! ' +! % '! ' ( !, #$, ! #!!$ # % %& ' ' ' ( ) ( * (,!-, %., '*, (&,,. / 0& / /& 1# /. $ / 2 & 3! # %! '! % '! ' (!, #$, 1 Forandringskataloget er omdrejningspunktet i Gennembrudmetoden og indeholder en række konkrete forandringstiltag,

Læs mere

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Baggrund I Sundhedsstyrelsens redegørelse om den fremtidige diabetesbehandling i Danmark, 1994, fremhæves ønsket

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005. Baggrund

Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005. Baggrund Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005 Baggrund Der har nu gennem flere år været fokus på diabetesindsatsen i Danmark. Dels fordi der bliver flere og flere diabetikere, dels fordi behandlingstilbuddene

Læs mere

Til deltagerne i Randersklyngen* UDKAST

Til deltagerne i Randersklyngen* UDKAST Regionshospitalet Randers Afdelingbetegnelse Skovlyvej 1 DK-8900 Randers Tel. +45 8910 2000 Til deltagerne i Randersklyngen* UDKAST Der er møde i Randersklyngen d. 26. januar 2009 kl. 14.00 16.00 i mødelokalet

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET

PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET Resumé af PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET De mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Sygeplejeråd,

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Kliniske ekspertsygeplejersker

Kliniske ekspertsygeplejersker Kliniske ekspertsygeplejersker DASYS Repræsentantskabsmøde 11. november 2009 Trine Holgersen Professionschef 1) Baggrund for Dansk Sygeplejeråds forslag: Hvorfor er der behov for kliniske ekspertsygeplejersker?

Læs mere

Oversigtsskema: Gennemførte (OK/I), afprøvede (T) og planlagte (P) forandringstiltag i projekt Styr på Diabetes-2 :

Oversigtsskema: Gennemførte (OK/I), afprøvede (T) og planlagte (P) forandringstiltag i projekt Styr på Diabetes-2 : Oversigtsskema: Gennemførte (OK/I), afprøvede () og planlagte (P) forandringstiltag i projekt Styr på Diabetes-2 : Senest revideret 20. september 2007 (NB: ikke fuldstændig!) Indsatsområder fra Kapitel

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Diabetes Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik sundhedsaftale for type 2 diabetes

Læs mere

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for behandling af dysreguleret diabetes under specialet intern medicin: endokrinologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til

Læs mere

PKO møde Tønsberg. 7 juni 2007. Jens M. Rubak Praksiskoordinator Århus - Faglig leder Praksisenheden Århus

PKO møde Tønsberg. 7 juni 2007. Jens M. Rubak Praksiskoordinator Århus - Faglig leder Praksisenheden Århus PKO møde Tønsberg 7 juni 2007 Jens M. Rubak Praksiskoordinator Århus - Faglig leder Praksisenheden Århus Katalysatoren i det tværsektorielle samarbejde mellem kommuner og regioner (sygehus/praksis)? Hvordan

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

MedComs kronikerprojekt

MedComs kronikerprojekt MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version

Læs mere

A. Generelle forhold for flere specialer.

A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.09.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet intern medicin: endokrinologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb indenfor diabetes. Sammenhæng i diabetesbehandlingen

Det sammenhængende patientforløb indenfor diabetes. Sammenhæng i diabetesbehandlingen Det sammenhængende patientforløb indenfor diabetes Sammenhæng i diabetesbehandlingen Ole Hother-Nielsen Endokrinologisk afdeling M Odense Universitetshospital Diabetes - en kronisk sygdom Livslangt forløb

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse

Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse 1 Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse v/ Afdelingsleder Morten Freil Evalueringskonsulent Rikke Gut 2 Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse

Læs mere

Den fynske model for diabetesbehandling

Den fynske model for diabetesbehandling Den fynske model for diabetesbehandling Jan Erik Henriksen Overlæge, Klinisk lektor, PhD Formand for Fyns Diabetes Udvalg Endokrinologisk Afdeling M Odense Universitetshospital Den fynske model - Idégrundlag

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Hvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne?

Hvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne? Hvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne? v/ Jens Bejer Damgaard, Kontorchef, Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Forløbsprogrammer Formålet er at rammesætte

Læs mere

Formål Formålet er at tilvejebringe et gennemarbejdet sæt målepunkter, som skal danne afsæt for de tilsyn, som skal gennemføres i 2018.

Formål Formålet er at tilvejebringe et gennemarbejdet sæt målepunkter, som skal danne afsæt for de tilsyn, som skal gennemføres i 2018. K O M M I S S O R I U M f o r a r b e j d s g r u p p e r m å l r e t t e t u d a r b e j d e l s e a f m å l e p u n k t e r f o r t i l s y n i 2 0 1 8 Formål Formålet er at tilvejebringe et gennemarbejdet

Læs mere

Forløbsprogram for type 2 diabetes

Forløbsprogram for type 2 diabetes Forløbsprogram for type 2 diabetes 2. udgave revideret oktober 2012 Region Midtjylland Forløbsprogramgruppen for type 2 diabetes 2. udgave revideret oktober 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2.

Læs mere

Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges?

Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges? Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges? Oplæg på Diabetes Update 2012 d. 14. november 2012 v. Helle Adolfsen, Sygeplejefaglig direktør, Cand. Cur., E-MBA medlem af formandskabet for DVDD

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Forløbsprogram for type 2 diabetes

Forløbsprogram for type 2 diabetes Forløbsprogram for type 2 diabetes Region Midtjylland Forløbsprogramgruppen for type 2 diabetes Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Baggrund...6 2.1 Type 2 diabetes...7 3. Forløbsprogrammets patientgruppe...9

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/

Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/ Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/10 2017 Lene Lange, Leder Sarah Bregendahl, Udviklingsansvarlig Livsstilscentrets baggrund Åbnede som en del af Brædstrup sygehus

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Type 2 Diabetes

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Type 2 Diabetes fff Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Type 2 Diabetes 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 3 2.0 Den tværsektorielle indsats for type 2 diabetes... 3 3.0 Stratificeringskriterier... 3 4.0 Arbejds-

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis

Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis Praktiserende læger og afdelinger på OUH Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis 2015-18 Udarbejdet af Praksiskonsulentordningen OUH Odense Universitetshospital Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Hvad er der behov

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Forslag til sundhedsudspillet

Forslag til sundhedsudspillet Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 185 Offentligt Ministeriet for sundhed og forebyggelse E-mail: sum@sum.dk Forslag til sundhedsudspillet Albertslund 19.1.2015 Kære Nick Hækkerup

Læs mere

Bilag 4 til basisaftalen vedr. mennesker med sindslidende: Aftaler vedr. indsatsen overfor gerontopsykiatriske patienter

Bilag 4 til basisaftalen vedr. mennesker med sindslidende: Aftaler vedr. indsatsen overfor gerontopsykiatriske patienter Bilag 4 til basisaftalen vedr. mennesker med sindslidende: Aftaler vedr. indsatsen overfor gerontopsykiatriske patienter Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...................................................................................

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus !!" # $% &# Jf. hospitalsplanen, indgår geriatri i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser enten i form af egentlig afdeling/funktion eller i form af aftaler om assistance fra andre hospitaler.

Læs mere

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.

Læs mere

TEMADAG FOR NIP-DIABETES

TEMADAG FOR NIP-DIABETES TEMADAG FOR NIP-DIABETES National klinisk audit regional kvalitetsudvikling og forandringstiltag for diabetesbehandlingen i hospitals- og praksissektoren Et idékatalog 8. september 2009 Det Nationale Indikatorprojekt

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for initieret insulinpumpebehandling under specialet intern medicin: endokrinologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad

Læs mere

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er:

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er: Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet 1.4.4. Forebyggelse af uventede

Læs mere

Kvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis

Kvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis Kvalitet og patientsikkerhed 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis 1.1 Den faglige kvalitet Formål At sikre høj faglig kvalitet. At sikre opfølgning på tilgængelig viden om den

Læs mere

Måling af patienterfaringer i Danmark

Måling af patienterfaringer i Danmark Måling af patienterfaringer i Danmark Af Afdelingsleder Morten Freil www.efb.kbhamt.dk Enheden for Brugerundersøgelser Nationale, regionale og lokale undersøgelser af patientoplevelser i somatikken Landsdækkende

Læs mere

DSKS Årsmøde Nyborg Strand 14. januar 2012. Truels Schultz Formand Diabetesforeningen Hvordan vil fremtidens patient gerne mødes?

DSKS Årsmøde Nyborg Strand 14. januar 2012. Truels Schultz Formand Diabetesforeningen Hvordan vil fremtidens patient gerne mødes? DSKS Årsmøde Nyborg Strand 14. januar 2012 Truels Schultz Formand Diabetesforeningen Hvordan vil fremtidens patient gerne mødes? Diabetes data 275.000 danskere har diagnosen diabetes. 245.000 danskere

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en

Læs mere

Den ambulante Diabetes konsultation

Den ambulante Diabetes konsultation EBJ-observatoriets årskonference 11. Oktober 2007 Den ambulante Diabetes konsultation Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Jørgen Hangaard medicinsk afdeling, SHF Den ambulante Diabetes konsultation FDDB,

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål

Læs mere

Den gode henvisning. Den gode epikrise. Det gode ambulante notat KØBENHAVNS AMTS SYGEHUSVÆSEN. Januar 2002

Den gode henvisning. Den gode epikrise. Det gode ambulante notat KØBENHAVNS AMTS SYGEHUSVÆSEN. Januar 2002 KØBENHAVNS AMTS SYGEHUSVÆSEN Sygehusdirektoratet tlf. 43 22 22 22 sygehusdirektoratet@kbhamt.dk www.kbhamt.dk Januar 2002 Den gode henvisning Den gode epikrise Det gode ambulante notat Forord Standarder

Læs mere

Organisering af indsatsen for kronisk syge i Sønderborg Kommune

Organisering af indsatsen for kronisk syge i Sønderborg Kommune Organisering af indsatsen for kronisk syge i Sønderborg Kommune Thomas Lund Sørensen Afdelingschef, Sundhed Speciallæge i samfundsmedicin Opgaven Definitioner Loven Sundhedsaftalen Organisering Kommunikation

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig

Læs mere

1. Projektets bagrund

1. Projektets bagrund Projekt 13, 2010 Tværsektoriel implementering af Forløbsprogrammer for kronisk syge på Bornholm Maj-Britt Fogelstrøm, projektleder Bornholms Hospital Projekt 13, 2010 Indhold 1. Projektets bagrund... 2

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Oplæg til Sund By Netværket

Oplæg til Sund By Netværket Oplæg til Sund By Netværket Pulje til familieorienteret alkoholbehandling Odense 22. oktober Maria Herlev Ahrenfeldt Sundhedsstyrelsen Baggrund 140.000 mennesker med alkoholafhængighed - 15.000 i behandling

Læs mere

Patientforløb - Kronikerprogram. Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator

Patientforløb - Kronikerprogram. Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator Patientforløb - Kronikerprogram Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator Hvad har I at arbejde med? * patienten * hospitalerne * praktiserende læger * kommunen * jer selv Hvorfor er kvaliteten

Læs mere

TYPE 2-DIABETES OG ALMEN PRAKSIS

TYPE 2-DIABETES OG ALMEN PRAKSIS UDSPIL AF PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISA- TION (PLO) OG DIABETESFORENINGEN Type 2-diabetes er en af de hurtigst voksende kroniske sygdomme i Danmark. Antallet af diabetikere i Danmark fordobles på 13 år.

Læs mere

2014-2015. Politisk Program

2014-2015. Politisk Program 2014-2015 Politisk Program FNUG arbejder for, at alle unge med gigt kan leve et godt liv. Det forsøger vi gennemført ved at: FNUG arbejder for at øge livskvaliteten for unge med gigt, fjerne social isolation

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Endokrinologisk Medicinsk Ambulatorium, Horsens Medicinsk Afdeling Hospitalsenheden Horsens 01-04-2011 Den Landsdækkende

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Endokrinologi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Endokrinologi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Endokrinologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. endokrinologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Morten Freil Direktør

Morten Freil Direktør Morten Freil Direktør KVALITET FRA PATIENTERNES PERSPEKTIV DDKM kan være rammen, der sikrer høj og ensartet kvalitet DDKM skal understøtte Høj faglig kvalitet Sammenhæng og helhed Tilgængelighed Inddragelse

Læs mere

Udgående diabetessygeplejerske til sårbare type 2 diabetikere

Udgående diabetessygeplejerske til sårbare type 2 diabetikere Udgående diabetessygeplejerske til sårbare type 2 diabetikere Pilotprojekt på Hvidovre Hospital, Endokrinologisk afdeling i 2012 Projektledere: Overlæge Ole Snorgaard og afdelingssygeplejerske Ulla Vesth

Læs mere

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet

Læs mere

Tak for invitationen Kronikermodellen som referenceramme, Anna Birte Sparvath den 24. maj 2007

Tak for invitationen Kronikermodellen som referenceramme, Anna Birte Sparvath den 24. maj 2007 Tak for invitationen Den fremtidige indsats til kronisk syge i Danmark! Kronikermodellen som referenceramme KOL-programmet Et eksempel på hvordan! Kultur og innovation 9 Det er et faktum at: Der er konsensus

Læs mere

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor

Læs mere