Inspektion og pensum - eller 'Lærdoms Lystgaard'

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspektion og pensum - eller 'Lærdoms Lystgaard'"

Transkript

1 Inspektion og pensum - eller 'Lærdoms Lystgaard' Festforelæsning om gymnasietilsynet Af Vagn Skovgaard-Petersen Det er en udfordring at skulle fest-forelæse over ord som til syn, kontrol, institution og eksamen '. Men det er også en raffineret nydelse: denne gang er det inspektionen selv, der sti ller op til vurdering - i bogen»k valitetens vogter«( 1998). Har inspektion og tilsyn bestået eksamen? Er der grund til at sige til lykke? Jeg kan røbe, at de tre forfattere stort set er enige i deres vurdering. Den vender jeg ti lbage til. Da grundtvigianeren, undervisningsmin ister Jørgen Jørgensen, i 1958 gennemførte de to skelsættende skolelove, vi lle han nødigt have ordet»eksamen«med. I fo lkeskolen endte man med at få afgangsprøver, tilmed frivillige. Derimod beholdt gymnasiet sin studentereksamen; her var lraditionen lang og stærk. Examen artium havde været officiel betegnelse, dengang eksamen blev aflagt på Universitetet, - det blev den fra ca til Christian 4. havde forlangt en kritisk adgangsprøve for dem, der ønskede at studere; først Madvigs skoleordning af 13. maj 1850 vovede Jubilæetfe}res 5. august 1998 (Foto: Niels Borger). 27

2 generelt at henlægge eksamen til skolerne. Ikke uden bekymring og forudgående forsøg; i den nye ordning indgik et tilsyn med ret til detailkontrol: Undervisningsinspektionen var blevet nljdvendig. Instruksen udsendtes til skolerne 5. aug Den første inspektør var Johan Nicolaj Madvig, professor i Latinsk Filologi ved Universitetet i København. Eksamen blevet gennemgående træk. I 150 år har denne boglige ungdomsskole i Danmark været både studieforberedende og almendannende. Det dobbelte sigte fik først Rigsdagens blå stempel i begyndelsen af vort århundrede, men det er kun sjældent blevet politisk anfægtet. Al ligevel har skolen ikke undgået problemer med identiteten, - indimellem har også inspektionen haft det svært med balancen mellem særligt og alment, dybde og bredde, lyst og pligt. 1, Den dobbelte dannelse Et øjeblik viljeg rette min opmærksomhed mod to begivenheder fra året 1805: i det år skabtes Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler - et regeringskollegium, der skulle udforme en ny lærd skole og føre tilsyn med den. Og i det år har vi det smukkeste eksempel på en ny forestilling om akademisk samvær inden for skolens rammer, et første tegn på ændrede magtforhold i den højere skole. Jeg tager eksemplet først: Conrector SØren Bloch ved Odense Katedralskole havde i 1805 udgivet en dansk retskrivningslære. Men en af hans elever tillod sig at kritisere nogle af bogens grundsætninger - hvilket fik Bloch til at nedfælde følgende i skolens protokol:»paa hans Skarpsindighed og Evne til at trænge ind i en Genstand, at betragte den fra egne Synspunkter og opdage Urigtigheder, har jeg dette Semester haft meget ualmindelige Prøver... Han er ikke af den store Hob, der uden videre Undersøgelser tager for fuldt alt, hvad Læreren siger. Idelig gør han mig gode, velbegrundede, ofte endog meget fi ne Anmærkninger og Indvendinger«. Rektor Heiberg tilføjede, at»man kan være sikker paa, at hans Studering er alvorlig og ikke for at give sig Anseelse af at,"ære flittig«2. Er det nødvendigt at nævne, hvem han var, - husmandssønnen fra Brændekilde, som lærte sig oldnordisk i sin fritid? Rasmus Rask, i dansk videnskabs- og lærdomshistorie en Aladdin, naturtalentet, en ny tids videnskabsmand. Men SØren Bloch imponerer lige så meget - han magtede at modtage kritik fra en bedre begavet elev på et felt, hvor han selv var specialist. Dette var noget helt usædvanligt omkring år Vi har i Universitetets arkiv bevaret en række dimissionsattester, dvs. rektorale udtalelser, skrevet på latin, om elever, der ønskede at indstille sig til examen artium ved universitetet. De fortæller os, hvad tiden lagde vægt på - i 1700-tallet er hyppige gloser: imitatio, memoria, auctoritas. Ingen tvivl om, hvem der havde retten til at docere og magten til at prygle.»slægtens Maal var at blive som dens Fædre«'. Men henimod år 1800 møder vi nye forestillinger om modenhed og studielyst, judicium, - et modbillede til forskruede lærere og forkuede elever. Vort exemplum dannede foreløbig ikke skole: vi har ikke haft mange Rasmus Rasker, - og for få SØren Blocher. Det dobbelte formål kom til verden i 1850, men var varslet i skolens store reform, - der havde fornyet vort højere skolevæsen i forlængelse afuniversitets-re- 28

3 formen fra Begge steder og begge gange: åbning ud mod en lidt større offentlighed. Universitetet fik censorer udefra og en reform af afhandlings- og disputatssystemet: der sku lle skabes ny viden, systematisk tilvejebragt. Skolen fik et fagligt program, det første curriculum i Danmarkshistorien; klasselærerne, hørerne, blev erstattet af fag lærere, dog med problematisk uddannelse; studentereksamen på dansk, ikke på latin, men på Universitetet. Forordningen 1809 erklærede det for "de lærde Skolers fælles Hovedbestemmelse, at forskaffe de Unge, som søge dem, en saadan Uddannelse af deres Anlæg og Evner og et saadant Forraad af Forkundskaber, al de, tilbørligen forberedte, kunne ved Universitetet fortsætte og fuldende deres akademiske Studier«(kap. I). Men det blev ti lføjet, at også andre unge kunne deltage i undervisningen, -»at de af Statens Ungdom, som, skiøndt ikke bestemte til Universitetsstudier, dog mere eller mindre behøve videnskabelig Uddannnelse for deres tilkommende borgerlige Stilling og Forretninger«- vel at mærke hvis det kunne ske»uden Afbræk for Skolernes Hovedbestemmelse«'. Her dukkede de op, de andre! Hvordan skulle skolen få en helhed ud af de mange special-discipliner? Svaret lå i begrebet almendannelse med klang af 1700-tal; -ismerne bød sig også til - tiden havde trang til systemer og store helheder: nyhumanisme, klassicisme og realisme tilbød at overvinde latinskolernes faglige splittelse. Madvig foretrak Bildung, en encyklopædisk almendannelse, der kunne omfatte også moderne sprog, realfag, diverse realskoler og Polyteknisk Læreanstalt. Selvsyn (autopsi) var et af hans foretrukne ord. Da Madvig i Bekendtgørelsen af 13. maj 1850 ang. en ny undervisningsplan og nye eksamensbestemmelser for de lærde skoler i Danmark skulle udtrykke latinskolens opgave, fik I følgende ordlyd:»den lærde Skoles Bestemmelse er at meddele de den betroede Disciple en Undervisning, der kan føre til en sand og grundig almindelig Dannelse og med det Samme, saavel ved Kundskab som ved Sjeleevnernes Udvikling, paa bedste Maade forberede til det academiske Studium af de Videnskaber og Fag, til hvilke den Enkelte føler Kald«'. Undervisnings inspektionen var kort sagt blevet garant for både fordybelse og spændvidde. De klassiske fag, Latin og Græsk, havde fortsat privilegier i timer og avancementer. 2. Kontrol og kriterier Inspektionen var over for ministeriet garant for, at skolens virksomhed var forsvarlig. Undervisningen skulle være på et niveau, som eleverne kunne være tjent med; ingen lærer måtte snylte på systemet. Tilsynet måtte kende skolernes styrkesider og svagheder, og det gjorde den, også de enkelte læreres. Den godkendte læseplaner, lærebøger og eksamensopgivelser, indstillede eksamensopgaver og udpegede censorer, undersøgte pri vatskoler og rådgav ministeriet i dispensationssager. Eksamen var en pointe. Det er den fortsat, selvom vilkårene er mildnet. Den vigtigste garanti for pålideligheden lå ikke så meget i selve kontrollen, skrev Madvig skinhelligt, men mere i»skolernes hele Standpunkt og Lærerpersonalets Dygtighed og Samvittighedsfuldhed«- og i de fælles opgaver til skriftlig eksamen, tilføjede han dog'. Reelt handlede det for de fleste elever om at få en smuk eksamen. Og præcis den samme interesse havde lærerne og skolerne, ikke mindst de private sko- 29

4 30

5 ler, der kæmpede om forældrenes gunst. Den var stærkt afu ængig af rygtet om en skoles høje eller lave eksamenskvotienter. Jeg vi l ikke her gennemgå den Ørstedske karakterskaia, men en lav karakter slog hårdt i udregningen af et eksamensgennemsnit. I princippet gjaldt Ørsted indtil med en enkelt afbrydelse og en kosmetisk forandring i Først 1906 indførtes årskarakterer, der kunne virke afdramatiserende, og førs t i l 960'erne fik vi forberedelsestiden ved mundtl ig eksamen i en række fag. Opfattelsen af eksamen har vistnok ændret sig i retning af det mindre hysteriske; vi er jo allesammen til vurderi ng hver eneste dag, - det kan faktisk blive en vane at gøre sig umage uden at få mentalt sammenbrud! Hvad der måles ved en eksamen er blevet diskuteret i 150 år. I inspektionen synes ingen at have været i tvivl om, at eksamen - og forberedelsen dertil - animerede eleverne til en ekstra indsats og gav dem overblik og sammenhæng i deres viden. Eksamen var desuden for lærerne en tilskyndelse til at vise, hvad de duede til; - indirekte gav den inspektionen indsigt i årets undervisning og skolens disciplinære tilstand. Madvig kunne gøre bemærkning om en»vis Sjuskvornhed«i tegnsætningen; han efterlyste flere gange >,Skarphed i Begrebsbestemmelse og Tankeordning«. Erik Nørr har nogle malende linier om Madvig på tilsynsrejse: han sidder langt ud på aftenen med svækket syn og prenter side op og side ned med sin lille skrift.»ofte måtte han sidde i dårligt lys fra en ol ielampe omgivet af papirer og opslåede bøger. Mindst to gange er olielampen væltet og har vædet en større mængde embedspapirer og pri vatbreve,,'. En arkivar er født sporhund. Det var ikke tilfældi gt, når Madvig i citatet nævnte skarphed i begrebsbestemmelse og tankeordning. Han havde allerede i 1832 i sit knudrede sprog fordret, at skolen skulle udruste eleven med evne til»selvstændig rigtig Handling", udvikle hans evne til at danne rigtige forestillinger og sørge for hans»alsidi gste Modtagelse af Indtryk og Tilskyndelser tilordnet aandelig Virksomhed". Stort set den samme tanke blev udtrykt på en enklere måde i 1886 af Kristian Kroman, professor i filosofi og docent i pædagogik: skolen skulle give barnet anledning til»at danne en Mangfoldighed af Forestillinger og Forestillingsforbindelser og at udvikle dets Evne til at ordne og beherske dette Indhold,,'. Det lød abstrakt, men behøvede ikke være det: associere, få ideer og ordne dem. Kritikken kom. Overlærer Y. Pingel ved Metropolitanskolen skrev i slutni ngen af l 870erne om»madvigianismen«. en tør, intellektuel dannelse, der - som norm og form - var presset ned over den lærde skole (heroverfor stillede han den»vaade, tankefjendske Grundtvigianisme«)'. Man kan også godt betragte almenskolen af efter SystemSkiftet - som resultat af opgør med en eksklusiv madvigianisme reformen skabte sammenhæng mellem folkeskole og gymnasium (mellemskolen), ligestillede drenge og piger i systemet, skabte en moderne-sproglig gymnasielinie - og introducerede nye discipliner: kemi, oldtidskundskab og samfundslære. Tankekraften bagved lå først og fremmest hos Martin Cl. Gertz, som i 1880 havde efterfulgt Madvig i det klassisk-sproglige professorat. Gertz var formand for Undervisningsinspektionen, men i forberedelsen af latinskolens reform optrådte han som personlig rådgiver for ministeriet. 3 1

6 Ideen bag reformen kan k0l1udtrykkes sådan: der er ikke nogen principiel forskel på en såkaldt lærd og en almen dannelse, - ingen artsforskel på den dygtighed, der fordres i et studium, og den, der er nyttig i alle mulige andre slags bestillinger. Reformen afmystificerede den højere skoles indhold og opgaver. Mellemskolen begyndte i års alderen; Madvig havde ment, at den særlige forberedelse af en akademisk løbebane burde sættes i gang ikke senere end i tiårs alderen. Til reformens ide hørte en pædagogisk læreruddannelse - samt en ny forestilling om, at det drejede sig om børn og ganske unge mennesker. Den nye undervisningsinspektion bestod ikke af professorer, men af en fuldtidsansat skolernand, - fra 1906 til 1918 S.L. Tuxen. Klasseundervisning var et fremskridt - det hele blev mindre kedeligt. Tuxen udtrykte 1914 det pædagogiske nysyn:»har den gamle Skole søgt at udvikle Forstaaelsesevnen in abstracto, søger den nye at udvikle den in concreto; den sætter Realismen i Formalismens Sted,, '"' Deri havde han ret et langt stykke og bidrog selv til realiseringen: eksperimenterne holdt deres indtog i den faglige undervisning, - i 1904 lagde Ingrid Jespersen for med et fysiklaboratorium. I Tuxens forestilling nærmede de tre studenterretninger (af 1903) sig en specialisering; i hovedfagene var der tale om en fagdannelse, ikke en almendannelse. Til gengæld var det vigtigt, at gymnasieskolen blev bundet sammen af en række almene fag. Jeg ved ikke, om han sagde det så direkte, men tanken var, at almendannelse var indpasning af specialviden i en større sammenhæng, - dvs. i vesteuropæisk kultur. Tuxen og hans to lærde efterfølgere, Henrik Bertelsen og Højberg Christensen var dygtige talsmænd for det akademiske tilbud, der blev til i april De gav i princippet lærerne en lang snor, men de ville vide, hvad der foregik. Henrik Bertelsen ønskede ikke at fjerne tilsynets uanmeldte besøg, - for ikke at»forflygtige«deres betydning. Vi skal frem til Sigurd Højby efter 1958, førend uanmeldt kontrol blev opgivet. Når Højberg Christensen i 1930-erne beskyldtes for tendenser til ensretning og uniformitet, blev han meget vred. Han ville tværtimod, svarede han, gennem de nye læseplaner fra 1935 åbne for de mange muligheder. Men de skulle være reelle, og kravene til en studentereksamen skulle stort set være de samme overalt i riget: en eksamen skulle være lige så lærd og lødig i Hjørring som i København. På dette sted vi l jeg forsøge en vurdering af inspektionen som kontrollør før Anderledes udtrykt: havde denne inspektion et ansvar for, at den højere skole ikke fik den folkelige opbakning efter 1903, som i hvert fald nogle politikere havde forventet? F.eks. Johan Ottosen fra Venstre og socialdemokraten F.J. Borgbjerg. Sidstnævnte udtrykte sit ønske med ordene: en fællesskole med»lejlighed for enhver, der har Evner, til at faa den bedst mulige Undervisnin g<<. Der var selvsagt mange grunde til, at distancen fortsat var stor trods forsøg på tilnærmelser gennem mellemskolerne. De fire alvorligste forhindringer skal nævnes": I. Det lærerkorps, der skulle gennenmføre 1903-refOlmen, var oplært i troen på det faste pensum og på en eksamensform, der udfordrede hukommelsen - og kun den. 2. Inspektionen styrkede lærernes pensum-tænkning gennem krav om detaillerede redegørelser for de læste tekster. 3. Inspektion og ministerium håndhævede en rigid kontrol med lærerne ved hjælp af 32

7 eksamen: lærerne måtte ikke i forvejen kende censorernes eksamensspørgsmål. Enhver fornuftig lærer ville derfor af hensyn til både sig selv og sine elever vælge det sikre, fjernt fra enhver impuls til fornyelse. 4. Indførelsen af systemet med»faglige medhjælpere«i 1919 var utvivlsomt en fordel. Spillet fordrede noblesse af alle parter - nogen havde den. Men selve ordningen har tilskyndet til valg af traditionelt stof, - som ikke gav vrøvl med en medhjælper. Hverken den klassiske latinskole eller gymnasieskolen af 1903 blev båret af folkelige bevægelser. Men det skal tilføjes, at det ikke er svært at pege på lærere fra både gymnasium og folkeskole, som tog del i folkelige bevægelser i første halvdel af dette århundrede. Ofte som lærere i af ten højskoler, musik- og museumsforeninger eller oplysningsforbund. 3. Det særlige Så vender jeg tilbage til udgangspunktet: balancen mellem de to dele af dobbeltopgaven: at almendanne og at studieforberede. Den til slutning, som gymnasieskolen har vundet især under gymnasielovene 1958 og 1987 og HF-reformerne efter 1967, senest i 1990, har aktualiseret spørgsmålet om forholdet mellem de to øjemed, - ofte formuleret som spændinger mellem kvalitet og kvantitet, elitært og populært. Har inspektion, direktorat og afdeling holdt balancen eller skabt en ny? Her har jeg lyst til at bruge et Georg Brandes-citat, som længe har optaget mig. Det stammer fra hans essay om læsning fra Jeg undskylder gentagelsen over for dem, der har hørt mig anvende citatet tidligere - ved et af Ole Vigs Sorø-møder. Men udsagnet er vigtigt. Brandes:»Der gives i vore Dage en Overtro paa saakaldt almindelig Dannelse - et Ord, jeg er lidt bange for. Man læser for at opnaa almindelig Dannelse. Den bliver let saa almindelig, at der slet ingen Dannelse bliver af. Man læser snart om Hvaler, snart om Kongostaten... Men alle Mennesker, der kan Noget, kan Noget Særligt. Fra det Særlige aabner sig Vinduer ud mod det Almene. Men der fører langt færre Veje fra det rent Almindelige til Særkundskaben... Genstanden udvider sig for dit Blik og omspænder efterhaanden en hel Horisont. Men begynd aldrig med Horisonten, det er at stirre ud i det Blaa,,". Det er fri stende at se skolelovgivningen som kommentar til Brandes-teksten. Tanken var aktuel i det tredelte gymnasium, trådte frem i gren-gymnasiet af 1958 og blev dominerende i valg-gymnasiet af Ideer om enkelte valgfag blev overvejet i 1903, men opgivet i omsorg for at sikre elevernes overblik. Ingen mystificering; - overblik og samfundsreform blev nøglebegreber efter Systemskiftet. Var almendannelse andet end fortrolighed med en fælles tradition, med sammenhænge i tid, sted og forandringer? Kunne den også tilskynde til fornyelse? Tanken blev ved med at tumle rundt i skolens underbevidsthed: åbnede specialistens vinduer sig reelt mod det almene, - mod løsning af fælles opgaver? r den røde betænkning fra 1960 var relativeringen for alvor slået igennem; her blev udtrykt, at»ordet almendannelse ikke dækker over et en gang for alle fastlagt indhold,<. Betød det en ny prioritering? Sigurd HØjby gav i 1964 sin rækkefølge, da 33

8 han definerede opgaven som»gennem arbejdet med det almendannende [at] gøre eleverne studieegnede«j3 Han kan have haft flere grunde, vigtigst nok ønsket om demokratisering af gymnasiet: udgangspunkt i de erfaringer, som eleven bragte med ind i skolens fællesskab - fra det almene til det særlige. Nu er det ikke min agt at arrangere duel mellem Højby og Brandes, - Højby er tilmed en af heltene i bogen I Min tanke er i kort form at vise spændvidden i en boglig ungdomsskole, som vi l være tro mod virkeligheden: studier af emner, problemer og fag foru dsætter, at vi løber op og ned ad abstraktionsstigen. Om faget Matematik skrev inspektionens flertal, Gertz og Julius Petersen, i deres betænkning 1889:»Matematikundervisniningen kan drives saaledes, at den i høj Grad bidrager til at udvikle Elevens Selvstændighed. Tidligere nøjedes man med at lære ham at gaa sikkert paa banede Veje, vel forsynede med Vejvisere; nu vil man lære ham selv at bane sig Vej. Naar man tidl. benyttede Opgaver, var di sse kun Exempler til Indøvelse af Lærebogens Methoder; nu er Lærebogen det underordnede, Opgaverne det egentlige U ndervisni n i ngsmateriale«i':. Kort sagt: Inspektionen har i tidens løb gjort sig kloge tanker om samspillet mellem dele og helhed, fag og skole. 4. Det nye tilsyn I 1963 ophørte den gamle inspektion og blev integreret i det nye gymnasiedireklorat, som var en del af den ministerielle forvaltning. I 1875 havde inspektionen udtrykkeligt frabedt sig andel i egentlig administration, da en sådan opgave ville forringe det»aabne og kollegiale Forhold, hvori Inspektionen glæder sig ved at staa til Skolerne i det hele«. Hl"Ordan gik det så med tilsynet under de nye vilkår efter 1963? Vækst, tilstrømning, byggeri, elevrnedbestemmelse, moderigtig marxisme, trivselspædagogik, forsøgsundervisning, amternes overtagelse af statsgymnasierne, central og decentral styring, - heldigvis blev det centrale tilsyn opretholdt. Det gamle systems fagli ge medhjælpere blev til de nye fagkonsulenter. Det centrale tilsyn blev garant for fagligheden. Nok tolerance og vide rammer, men tiden skulle bruges. Eleverne har krav på at lære noget, - noget vigtigt. Det er et synspunkt, som til glæde for vore børn atter har fået plads i gymnasium - og folkeskole. Tegn pa kvalitet, standarder og profiler er måske nye nøgleord, men de dækker et indhold, som ikke har været ukendt i skolen - og her kan jeg roligt tale om både gymnasie- og folkeskolen. I løbet af det sidste årti er en gymnasie- og en hf-reform ført ud i livet. Efteruddannelsen af gymnasielærere har været el prioriteret område siden 1963, - ikke mindst i de seneste år. KUP-projektet har med god grund været forankret i gymnasiets direktorat og afdeling. Kort sagt: det centrale tilsyn løser opgaver inden for et bredere felt end før S. 'Lærdoms Lystgaard'? Overskriften på min konklusion er hentet fra Jørgen Olriks oversættelse af Ribe-rektoren Christian Falsters samling lærd journalistik Amoenitates Philologiæ ( )"; Falster er vistnok den første lærer i latinskolen, der på skrift har udtrykt glæde ved at undervise (dulcedo docendi). Mit spørgsmål lyder i al enkelthed: lyk- 34

9 kedes det over de 150 år for inspektion og det centrale tilsyn, fra Madvig til Gravers, at skabe en god boglig ungdomsskole? Svaret må naturligvis aftiænge af de valgte kriterier, ev!. ogsa af komparative studier. Vi har atter brug for vort exemplum (paradigme - a.h.l. dem, der kun har læst Ku hn); Bloch og Rask tilførte hver især samtalen noget nyt og bragte derved tanken videre - kort sagt: et akademisk samvær. Det er ikke originali teten, jeg efterlyser; den dukker op. Det lærerige er, hvad Madvig og Krornan kaldte en 'dannelse' og en 'ordning' af forestillinger; trods Pingels kritik dækkede disse begreber ikke kun omhu og umage, uundværlige nok; - de kaldte også på opfindsomhed, organisering og overblik. I 1850 havde inspektionen knæsat den almene dannelse. Trods problemer med det autoritære system er der vidnesbyrd om, især efter 1903, at elever kunne opleve skolen som til skyndelse til både fordybelse og overblik. Ikke alle elever oplevede denne lystvandring; men idealet blev fastholdt af dygtige lærere - og af inspektionen. Kritikken skal rettes mod inspektionens pensum-tænkning og pedanteri i kontrollen aflærerne. lngen tvivl om de gode hensigter, som bl.a. Højberg Christen sen fik udtrykt. Herviljeg gøre en lang historie kort: pensum henter sin autoritet hos de kontrollerende myndigheder. En kanon er noget andet og efter min mening mere inleressant; den henter autoritet i egne og kollegiale erfaringer - og i de gode argumenter. De sidste årtiers mange læseplansudvalg har givet inspiration til den altid nødvendige samtale om statisk, foranderligt og kanonisk; den slags udvalg burde være permanente. Efter forfatterkollegiets mening skete der noget afgørende med ti lsynet omkring 1960: fagkonsulenterne blev nøglefigurer i tilsynet, - uanmeldte besøg blev afskaffet, lærerne fik friere valg af undervisningsmidler. Ti lsynet stolede øjensynligt nu a priori på et fagligt engagement hos både lærere og elever. Dermed ophørte slet ikke det centrale tilsyns ansvar for lødigheden i den boglige ungdomss kole indhold - eller ansvaret for en effektiv kontrol med elevernes udbytte: videregående kundskaber og færdigheder og et veludviklet judicium. Men tillid var blevet udgangspunkt, - i den overbevisning, at det afstumpede i længden ikke har en chance i et civiliseret samfund. Det ville næppe være helt passende her at citere den nuværende direktør, - selvom han har sagt kloge ting om gymnasiet til årbogen "Uddannelseshistorie«1998 i en samtale for nyli g med Børge Riis Larsen og mig. I stedet har jeg valgt at slutte med el citat fra 1911, som jeg holder meget af. Inspektør S.L. Tuxen begrundede gymnasiets forandringer og overvejede da, hvad der var betydningsfuldt. Her indgik det perspektiv, at eleverne "som Slutresultatet faar god Orden i deres Virkeli ghedsforestillinger og naar det, som altid vil kendetegne det i bedste Forstand dannede Menneske, nemlig at det føl er sig som aktiv Deltager i Aandens Udvikling, som aldrig faar Lov ti l at staa stille". Så fik inspektionen dog det sidste ord. I dagens an ledning! 35

10 Noter J. Undervisningsinspeklionens 150 års jubilæum blev markeret på dagen, 5. aug. 1998, for en større kreds. Gymnasieafdelingen stod for arrangementet. - der blev holdt i Landstingssalen og i Snapsti n- get pa Christiansborg. Undervisningsdirektør Uffe Gravers Pedersen gjorde status og præsenterede værket om Undervisningsinspektionen gennem de 150 år, nkvalitetens vogter«(1998), der er skrevet af historikerne Harry Haue, Erik Nørr og Vagn Skovgaard-Petersen. Sidstnævnte holdt den her gengivne festforejæsning, og Rektorforeningens formand Walter DaJland præsenterede den interne publikation»runer fra Rektormøderne , ristet af Walter Dalland«(1998). 2. Odense Katedralskoles Historie (Odense 1984), udgivet af Anne Riising m.fl. s. 261 f. 3. Laurits Pedersen: Almueundervisning i en dansk Købstad fra Reformationstiden til vore Dage (København og Kristiania 1909), AP. Weis og H. Hage: De gældende Retsregler for Det Højere Skolevæsen i Danmark, bd. JI (København 189 1), s Ibidem, s Harry Haue, Erik Nørr og Vagn Skovgaard-Pctersen: Kvalitetens vogter. Statens tilsyn med gymnaieskolerne (København 1998), s Ibidem, s K. Kroman: Om Maal og Midler for den høiere Skoleundervisning og om Muligheden af dens organiske Sammenknytning med den lavere. En pædagogisk Undersøgelse (Kjøbenhavn J 886), s Citatet er fra brev af Il. november 1877 fra V. Pingel til Georg Brandes, gengivet i Georg og Ed\ ard Brandes' Brevveksling med nordiske Forfaltere og Videnskabsmænd, l-viii (København ), udg. af Morten Borup. Det citerede brev findes i bind III, s IO. S.L. Tuxen: Beretning om Undervisningen i Gymnasieskolerne (København 1914), s. 16. II. jf. Kyalitetens vogter (1998), s. 231 f. 12. Georg Brandes: Samlede Skrifter, XII (Kbh. 1902), s. 38 f. 13. Jf. Kval itetens vogter (1998), s. 252 og Ibidem, s. 193, 15. Jørgen Olriks oversættelse, Lærdoms Lystgaard, udkom i tre bind [ S.L Tuxen: })ovor Skole og dens Fremtid«, foredrag i Det Pædagogiske Selskab den 14. marts 19 11, trykt i tidsskriftet Vor Ungdom 1911, s De citerede linier er fra Tuxens omtale af en forstandsudviklende historieundervisning, Vor Ungdom 1911, s Vagn Skovgaard-Petersen,f Professor i skole- og uddannelseshistorie ved Danmarks Lærerhøjskole.

Skolens historie i undervisningen

Skolens historie i undervisningen Skolens historie i undervisningen Af Harry Hane Er skolehistorie rigtig historie, som der kan undervises i på linie med politisk og økonomisk historie? Folkeskolens ældste elever, gymnasieelever og HF'ere

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Om idrætsuddannelse og -forskning på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Oplægget struktur Gymnastikkens store betydning for uddannelsens etablering Forholdet mellem teori og praktik

Læs mere

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog Teksten er den del af: Wilford Woodruff Indledning Oprettet: 19. december 2005 Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum har ladet serien Kirkens præsidenters lærdomme udarbejde for at hjælpe

Læs mere

Landet, hvor specialundervisningen

Landet, hvor specialundervisningen Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen. Kære alle sammen Tak fordi I er kommet i dag Vi skal fejre udgivelsen af bogen Mellem Land og By Landbohøjskolens historie. Bogen handler om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles historie - fra den spæde

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Hf er en almen, gymnasial uddannelse, som er studieforberedende og giver adgang til videregående uddannelser. Hf giver dig en bred og alsidig viden, og du lærer

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Procedure ved elevklager over undervisningen

Procedure ved elevklager over undervisningen Procedure ved elevklager over undervisningen Søren Hindsholm 19. marts 2014 Indhold 1 Indledning 1 2 Den korte version 2 3 Den lange version 2 3.1 Rektors tilsyn og ansvar...................... 3 3.2 Når

Læs mere

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium 94 KOMMENTARER Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium Torben Christoffersen, fhv. kontorchef i Gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet Om morgenen kl. 4.45 den 28. maj

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere om jobbet som gymnasielærer På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se samtlige

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER OG DETS PÆDAGOGISKE KONSEKVENSER Symposium om universitetspolitik og universitetspædagogik g DUNK 2011 Palle Rasmussen Aalborg Universitet UNIVERSITETSPOLITIK

Læs mere

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Regne- og matematikundervisning i 200 år

Regne- og matematikundervisning i 200 år Regne- og matematikundervisning i 200 år Dagens tal d. 12. september 42,195 Slaget ved Marathon 460 f.kr. 36 0 Fodboldkampen Arbroath mod Bon Accord i 1885 1958 Jack Kilby demonstrerer det første integrerede

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Levende ord Græsk, latin, oldtidskundskab

Levende ord Græsk, latin, oldtidskundskab Levende ord Græsk, latin, oldtidskundskab ISBN 87-89504-40-2 Redaktion: Henrik Bolt-Jørgensen (ansv.) Ivar Gjørup Susanne Høeg Finn Jorsal Knud Erik Staugaard Chr. Gorm Tortzen Udgivet af Klassikerforeningens

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Trivselsmåling - Elever - november 2015

Trivselsmåling - Elever - november 2015 Trivselsmåling - Elever - november 01 Publiceret af Hans Henrik Knoop 0 december 01 klokken 17:1 Side 1 Trivselsmåling - Elever - november 01 Publiceret af Hans Henrik Knoop 0 december 01 klokken 17:1

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx)

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Analyse af studenterne fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Af Kristine Flagstad De naturvidenskabelige fag blev styrket via gymnasiereformen. Det viste analysen af studenterne i 2008.

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Undervisningsministeriets

Læs mere

Overgangen fra grundskole til gymnasium

Overgangen fra grundskole til gymnasium Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE

SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE JOA J. Oskar Andersen 150 år Kirkehistorisk eftermiddag mandag den 14. november 2016 kl. 13-16. Det Teologiske Fakultet i København. Kældercafeen, Købmagergade 44,

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

BILAG: Høringssvar fra udbydere af den 2-årige stx Aalborg d. 12. september 2016 Høringssvar vedrørende udkast til Lov om de gymnasiale uddannelser fra Foreningen af studenterkursusrektorer. 1) Optagelse

Læs mere

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Tilvalg i Polsk for begyndere

Tilvalg i Polsk for begyndere STUDIEORDNING 2005 Tilvalg i Polsk for begyndere ÅBEN UDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

På skolebænken. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

På skolebænken. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt

Læs mere

Polsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Polsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2 Polsk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Polsk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1. Forløbsmodel...4

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Spørgsmål 1: Vil ministeren kommentere alle de rejste punkter i LVU s høringssvar af 24. oktober 2007, jf. L 56 bilag 2

Spørgsmål 1: Vil ministeren kommentere alle de rejste punkter i LVU s høringssvar af 24. oktober 2007, jf. L 56 bilag 2 Uddannelsesudvalget (2. samling) L 56 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Hvor er det dog en overvældende følelse, at stå her med eksamensbeviserne i. hænderne, huerne på hovedet - og formentligt en gang god sprit i blodet!

Hvor er det dog en overvældende følelse, at stå her med eksamensbeviserne i. hænderne, huerne på hovedet - og formentligt en gang god sprit i blodet! Kære alle sammen. Kære lærere, kære forældre og kære studenter. Hvor er det dog en overvældende følelse, at stå her med eksamensbeviserne i hænderne, huerne på hovedet - og formentligt en gang god sprit

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår?

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår? GYMNASIET SORØ AKADEMI 2015 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med?

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med? Udkast til referat af fokusgruppeinterview angående temaet det gode specialeforløb. Tirsdag d 24.03.09, Det biovidenskabelige fakultet. Deltagere: Interviewer/ordfører: Jakob Lundgren Willesen Medinterviewer/logbogsholder:

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

DEN RELATIONSORIENTEREDE LÆRER

DEN RELATIONSORIENTEREDE LÆRER DEN RELATIONSORIENTEREDE LÆRER EN KOMMENTAR TIL DOKUMENTARFILMSERIEN MIN BEDSTE LÆRER Foto: Stig Stasig Af Per Schultz Jørgensen Professor emer., dr. phil. Når talen er om den bedste lærer, man har haft,

Læs mere