Det danske landdistriktsprogram

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det danske landdistriktsprogram 2007-2013"

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Det danske landdistriktsprogram februar 2008 Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

2 Indholdsfortegnelse 1. Programmets titel Medlemsstaten og administrative enheder Det geografiske område, programmet dækker Konvergensregioner, hvor det er relevant SWOT-analyse, den nationale strategi og ex ante-evalueringen Landdistrikternes styrker, svagheder, muligheder og udfordringer Den generelle socioøkonomiske situation Beskrivelse af landbrugs-, skovbrugs- og fødevaresektoren Miljø, natur og arealforvaltning Levevilkår i landdistrikterne Leader Den nationale strategi Ex ante-evaluering og miljøvurdering Resultatet fra tidligere programperioder samt programmer, der supplerer landdistriktsprogrammet Gennemgang af programmets prioriteringer i lyset af den nationale strategi og EU-strategi Redegørelse for prioriteter, sammenhæng med den nationale strategi og EU s strategiske retningslinjer Forventede virkninger baseret på ex ante-evalueringen Beskrivelse af foranstaltningerne og akserne Programmets indsatsområder Krydsoverensstemmelse og nationalt fastsatte minimumskrav De enkelte foranstaltninger De enkelte foranstaltninger Akse Aktioner for erhvervsuddannelse og information (kode 111) Anvendelse af rådgivningstjenester (kode 114) Modernisering af landbrugsbedrifter (kode 121) Forøgelse af landbrugs- og skovbrugsprodukters værdi (kode 123) Samarbejde om udvikling af nye produkter, processer og teknologier i jordbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren (kode 124) Forbedring og udvikling af infrastruktur af betydning for udviklingen og tilpasningen af landbrug og skovbrug (kode 125) Genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer og indførelse af passende forebyggende aktioner (kode 126) Landbrugeres deltagelse i ordninger for fødevarekvalitet (kode 132) Støtte til producentsammenslutninger med henblik på informations- og markedsføringsaktiviteter vedrørende produkter, der er omfattet af ordninger for fødevarekvalitet (kode 133) De enkelte foranstaltninger Akse Betalinger til landbrugere i områder med andre ulemper end bjergområder (kode 212) Pleje ved afgræsning eller slæt af græs- og naturarealer (kode 214a) Omlægning til økologisk jordbrugsproduktion (kode 214b) Ekstensiv produktion på landbrugsjord (kode 214c) Etablering og drift af braklagte randzoner (kode 214d) Drift af vådområder (kode 214e)

3 Plantegenetiske ressourcer (kode 214f) Ikke-produktionsfremmende investeringer i forbindelse med beskyttelse af miljø, natur og dyrevelfærd (216a) Etablering af vådområder, ikke-produktionsfremmende investeringer (kode 216b) Første skovrejsning på landbrugsjord (i områder udpeget til skovrejsning). (kode 221) Betalinger for miljøvenligt skovbrug (betalinger for bæredygtigt skovbrug) (kode 225) Genetablering af potentialet i skovbruget og indførelse af forebyggende aktioner (kode 226) Ikke-produktionsfremmende investeringer, skovdrift (kode 227) De enkelte foranstaltninger akse Diversificering til ikke-landbrugsaktiviteter (kode 311) Støtte til oprettelse og udvikling af virksomheder (kode 312) Fremme af turismen (kode 313) Basale servicefaciliteter for økonomi og befolkning i landdistrikterne (kode 321) Fornyelse og udvikling af landsbyer (kode 322) Bevarelse og opgradering af landdistrikternes natur- og kulturarv (kode 323a) Bevarelse og opgradering af landdistrikternes natur- og kulturarv (kode 323b) Bevarelse og opgradering af landdistrikternes natur- og kulturarv (kode 323c) Uddannelse og information (kode 331) De enkelte foranstaltninger Leader-aksen Gennemførelse af lokale udviklingsstrategier (41) Gennemførelse af samarbejdsprojekter (kode 421) Drift af den lokale aktionsgruppe, kompetenceudvikling og informationskampagne om området som omtalt i artikel 59 (kode 431) De nationale ansøgningsordninger Innovation og udvikling i primært jordbrug og skovbrug Innovation og udvikling i forarbejdningssektoren Fødevarekvalitet udvikling/deltagelse/markedsføring Ø-støtte Miljøvenlige jordbrugsordninger Ekstensiv produktion på landbrugsjord og omlægning til økologisk drift Pleje ved afgræsning eller slæt af græs- og naturarealer Etablering og drift af vådområder Etablering af braklagte randzoner Natur- og miljøprojekter Etablering af landskabs- og biotopforbedrende beplantninger, herunder læplantninger Plantegenetiske ressourcer Skovordninger Skovrejsning Genetablering af skove efter stormfald samt skader på jordbrug som følge af naturkatastrofer Bæredygtig skovdrift Nye arbejdspladser i landdistrikter Attraktive levevilkår i landdistrikter Kompetenceudvikling

4 5.4 Overgangsforanstaltninger og betalingsforpligtelser fra den forrige programperiode Betalingsforpligtelser fra foregående programperiode Foranstaltningerne i forrige programperiode Finansieringsplan Årlige bidrag fra ELFUL (udbetalingsrammer) Finansieringsplaner for hver akse for hele perioden (udbetalingsrammer) Vejledende fordeling af udbetalinger på de enkelte foranstaltninger for hele programperioden Finansieringstabel vedrørende evt. supplerende statsstøtte Oplysninger nødvendige for vurdering af støtteforanstaltningerne efter konkurrencereglerne Komplementaritet med og afgrænsning til andre EU-støtteprogrammer Komplementaritet inden for den fælles landbrugspolitik Afgrænsninger inden for den fælles landbrugspolitik Komplementaritet med andre EU politikker Afgrænsning til andre Fællesskabs-støtteinstrumenter Afgrænsning af lokale udviklingsstrategier i forhold til lignende instrumenter under fiskerifonden og strukturfondene Identifikation af myndigheder involveret i programmet Forvaltningsmyndighed og udbetalingsmyndighed Anvisningsberettigede organer Det attesterende organ Administrationens tilrettelæggelse Uddelegering af kontrolopgaver Regnskab IT-systemer Revision Beskrivelse af overvågnings- og evalueringssystemet Beskrivelse af systemerne Sammensætning af overvågningsudvalget Informationsstrategi for programmet Initiativer for at informere potentielle støttemodtagere Initiativer for at informere støttemodtagere om fællesskabets bidrag Initiativer for at informere offentligheden om fællesskabets bidrag og resultaterne Udvælgelse og brug af partnerskabet Udvælgelsesproceduren Resultater af konsultationerne Foranstaltninger til sikring af, at der ikke sker diskrimination i forbindelse med de forskellige stadier i programmets levetid Tekniske bistandsoperationer Beskrivelse af forberedelse, forvaltning, overvågning, evaluering, information om og kontrolaktiviteter vedr. den programbistand, der finansieres ved hjælp af teknisk bistand Det nationale landdistriktsnetværk Samlet vejledende budget for teknisk bistand Indikatorer

5 Bilagsliste Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5a Bilag 5b Bilag 5c Bilag 5d Bilag 5e Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Partnerskabet for landdistriktsprogrammet Målhierarki Rapport fra dialogmøder og sammenfatning fra regionale møder Multiplikatorer ved beregning Beregning af tabt indkomst for pleje af græs- og naturarealer, etablering af brak i randzoner og drift af vådområder Beregning af tabt indkomst for omlægning til økologisk jordbrugsproduktion Beregning af tabt indkomst for ekstensiv produktion på landbrugsjord Beregning af tabt indkomst på grund af opretholdelse af blokeringer af drænledninger Opgørelsesprincipper for ordninger for miljøvenlige landbrug Beregning af omkostninger ved skovrejsning, bæredygtig skovdrift og stormfald Ex ante-evaluering, Orbicon Strategisk Miljøvurdering, Orbicon Redegørelse fra Miljøministeriet om den strategiske miljøvurderings omfang og indhold Den nationale gennemførelse krydsoverensstemmelseskrav 5

6 1. Programmets titel Det danske landdistriktsprogram Medlemsstaten og administrative enheder 2.1 Det geografiske område, programmet dækker Det danske landdistriktsprogram dækker hele landet. Til brug for den geografiske afgrænsning af programmets LEADER-indsats i medfør af akse 4 i Rådets forordning 1698/2005 anvendes nedenstående klassifikationssystem, der viser landdistriktsgraden for de enkelte kommuner efter kommunalreformen pr. 1. januar Det udarbejdede klassifikationssystem vil blive anvendt i stedet for OECD s definition af landdistrikter, idet det giver en mere nuanceret indikation af, hvor behovet for at styrke udviklingen i landdistrikterne er størst. Klassifikationssystemet er baseret på nedenstående 14 indikatorer, som er udvalgt med henblik på at belyse den strukturelle, økonomiske og demografiske situation i de 98 danske kommuner. I beregningerne er alle 14 indikatorer vægtet lige. Befolkning pr. km 2 Befolkning i landområder og byer under indbyggere Andel af kommunens areal i landzoner Andel af beskæftigede i landbrugserhverv Andel af befolkningen i alderen år Andel af befolkningen i alderen år Udvikling i beskæftigelsen Befolkningsudvikling Gennemsnitlig afstand til motorvej Arbejdspladser i forhold til beskæftigede (pendlingsafhængighed) Andel af arbejdsstyrke med grundskoleuddannelse 2005 Andel af arbejdsstyrke med mellemlang- eller højere uddannelse 2005 Gennemsnitlig afstand til områder med stort overskud af arbejdspladser 2004 Beskatningsgrundlag pr. indbygger 2007 Ved brug af klassifikationssystemet er landets kommuner inddelt i følgende fire forskellige klasser, der definerer landdistriktsgraden for den enkelte kommune: 1) yderkommuner, 2) landkommuner, 3) mellemkommuner og 4) bykommuner. De fire klasser af kommuner er vist på kortet nedenfor. 6

7 Figur 1: Indeks for landdistriktsgrad. Note: Fire klasser af kommuner: Yderkommuner (mørkviolet farve): 16 Landkommuner (rød farve): 30 Mellemkommuner (orange farve): 17 Bykommuner (lysegul farve): 35 Det er valgt at definere yderkommuner som kommuner med en indeksværdi under 27 (den mørkeste farve på kortet). Disse kommuner har den laveste score, hvad angår måling på de nævnte 14 indikatorer. Der er ved denne definition i alt 16 yderkommuner. I nærværende program anvendes betegnelsen landdistriktskommuner for den samlede mængde af kommuner i klasserne: 1) yderkommuner, 2) landkommuner og 3) mellemkommuner, i alt 63 kommuner. Det danske landdistriktsprogram vil gælde horisontalt, for så vidt angår en række aktioner under akse 1 og 2. Fødevare- og skovbrugssektoren er ikke udelukkende placeret i landdistriktskommuner, men effekterne af indsatserne vil i høj grad kunne mærkes. For naturog miljøindsatsen gælder ligeledes, at der kan være behov for naturpleje og miljøforbedringer i hele landet. 7

8 Leader-indsatsen gennemføres via lokale aktionsgrupper. Der kan etableres lokale aktionsgrupper i hele landet, mens der kan ydes støtte under landdistriktsprogrammet til lokale aktionsgrupper i de ovennævnte 63 landdistriktskommuner, jf. i øvrigt afsnit Der kan gives prioritet til yderkommuner. For hovedparten af foranstaltningerne under akse 3 skal projekter indstilles af lokale aktionsgrupper efter Leader-metoden. 2.2 Konvergensregioner, hvor det er relevant Er ikke relevant for Danmark. 8

9 3. SWOT-analyse, den nationale strategi og ex ante-evalueringen 3.1. Landdistrikternes styrker, svagheder, muligheder og udfordringer Den generelle socioøkonomiske situation Danmark havde pr. 1. januar 2007 en befolkning på indbyggere. Over den sidste 10- årige periode var den samlede vækst i befolkningstallet 3,4 %. Næsten 26 % var 20 år eller derunder, mens godt 21 % var 60 år eller derover. Programmet dækker hele Danmarks område svarende til km 2. Bruttonationalproduktet udgjorde mia. kr. i Bruttonationalproduktet pr. indbygger (opgjort med EU25=100 og i i købekraftsparitet) var 121,9 i Værditilvæksten uden for de primære erhverv udgjorde mia. kr. i Primærerhvervenes andel af værditilvæksten udgør ca. 2 %, mens den tilsvarende andel for sekundær- og tertiærerhvervene er henholdsvis ca. 24 % og 74 %. Antal ledige i procent af arbejdsstyrken udgjorde 3,5 % ultimo De beskæftigede i forhold til befolkningen i aldersgruppen år udgjorde 75,9 % i Af de beskæftigede var selvstændige og 2,6 mio. personer var beskæftiget uden for landbrug. Opdeles beskæftigelsen på primære, sekundære og tertiære erhverv, udgør andelene henholdsvis 3 %, 21 % og 76 %. Antal beskæftigede inden for landbrug, gartneri og skovdrift var i Antal beskæftigede i procent inden for landbrug i forhold til den samlede beskæftigelse udgør 3,2 % Beskrivelse af landbrugs-, skovbrugs- og fødevaresektoren Landbrug, forarbejdning af fødevarer og de tilknyttede sektorer har stor betydning for den danske samfundsøkonomi og beskæftigelse. Fødevaresektorens betydning er især stærk i landdistrikter og yderområder. Områderne har stor betydning i regeringens bestræbelser på at fastholde en afbalanceret regional udvikling i Danmark. Globaliseringen giver mulighed for at afsætte produkter til langt større markeder i hele verden. Globaliseringen betyder også arbejdsdeling, hvor de enkelte arbejdsprocesser på sigt flytter derhen, hvor de udføres bedst og billigst. Fødevaresektoren er godt rustet til at håndtere de udfordringer, der er en konsekvens af øget globalisering. Ikke mindst fordi sektoren har et meget højt vidensniveau og relaterede kompetencer. Bruttoværditilvæksten i de primære jordbrugserhverv har i de senere år udgjort omkring 2 % af den samlede bruttoværditilvækst i Danmark. Aktiviteten i det primære jordbrug danner grundlag for en betydelig fremstillings- og forarbejdningsvirksomhed med fødevarer, således at fødevareerhvervenes samlede bruttoværditilvækst udgør omkring 4 % af den samlede bruttoværditilvækst i Danmark. Eksporten af landbrugsprodukter er vokset langsommere end den øvrige vareeksport, men landbrugseksporten udgjorde i 2005 ca. 17 % af den samlede danske vareeksport (ekskl. energi). Hertil kommer eksporten af maskiner til levnedsmiddelindustrien o.l., således at eksporten fra det samlede fødevareindustrielle kompleks udgjorde op imod 20 % af den danske eksport (inkl. eksporten af agro-industrielle produkter svarende til 8-9 % af den samlede eksport). 9

10 priser (mill. kr.) Figur 3.1: Jordbrugs- og fødevareerhvervenes værditilvækst i faste priser. Landbrug, gartneri og skovbrug Fødevareindustri Fødevareerhverv i alt Den samlede produktion i de primære jordbrugserhverv (bruttoværditilvæksten i faste priser) steg i den sidste halvdel af 1990 erne, stagnerede derefter, men er atter vokset i de sidste par år. Produktionen i det samlede fødevareerhverv har fulgt et stort set tilsvarende mønster, jf. figur 3.1. Udsvingene vedrører både den vegetabilske og den animalske produktion. Produktionen af svinekød er generelt voksende, mens produktionen af okse-, kalve- og fjerkrækød har været vigende. Tabel 3.1 Landbrugsproduktion, udvalgte typer og år År Slagtning og eksport af svin (1.000 dyr) 24203, , Mælk fra landmænd (mio. kg) 4589,5 4675,1 4568, ,2 Slagtning og eksport af kvæg (1.000 dyr) 668,3 625,3 631,5 549,2 509,4 Kilde: Danmarks Statistik Jordbrugets indkomster har stort set ligget konstant igennem en årrække, men med enkelte år præget af særlige udsving 1. Der er dog store variationer i indtjeningsevnen bedrifterne imellem. Heltidsbrugene har generelt haft en negativ løbende opsparing, men egenkapitalens realværdi er vokset i de sidste par år som følge af stigende jord- og ejendomspriser. Deltidsbrugene har som følge af øgede indtægter ved andre erhverv oplevet vækst i indkomsten og en mindre positiv, løbende opsparing. Andelen af ejere af landbrugsejendomme, der har bierhverv uden for landbrug, udgjorde 48 % i Fødevareøkonomisk Institut: Landbrugets økonomi Eurostat 10

11 Antal beskæftigede Landbrug, gartneri og skovbrug Fødevareindustri Jordbrugs- og fødevareerhverv i alt Figur 3.2: Jordbrugs- og fødevareerhvervenes beskæftigelse. Antallet af beskæftigede i den primære jordbrugssektor udgjorde omkring i 2005, og ca var beskæftiget i fremstillings- og forarbejdningsindustrien. Den samlede beskæftigelse i erhvervet var således ca personer i 2005, hvilket er en tilbagegang på ca eller 19 % i de sidste 10 år. Tilbagegangen i beskæftigelsen, som især berører primærerhvervene, var størst i starten af perioden, jf. figur 3.2. Hvis der også tages hensyn til de afledte arbejdspladser i støtte- og serviceerhvervene, udgør beskæftigelsen i sektoren ca. 11 % af den samlede beskæftigelse. I landdistrikterne (uden for byområderne) udgør beskæftigelsen i de primære erhverv godt en fjerdedel af den samlede beskæftigelse (2003). Arbejdsproduktiviteten i de primære jordbrugserhverv er steget med op imod 3,5 % pr. år i de sidste 10 år, men med en aftagende tendens i de senere år. En del af denne stigning skyldes en øget kapitalindsats gennem investering i arbejdsbesparende udstyr og ny teknologi m.v., og tages der højde for den øgede kapitalindsats, har stigningen i den såkaldte totale faktorproduktivitet udgjort godt 1,5 % pr. år. Produktivitetsudviklingen i fremstillings- og forarbejdningsvirksomhederne har haft samme tidsprofil, men ligger niveaumæssigt lavere. 11

12 For at erhverve landbrugsejendomme på 30 ha eller derover er der krav om en grundlæggende landbrugsuddannelse. Andelen af landmænd med grundlæggende og videregående uddannelse var ca. 29 % in Antal bedrifter Under 5 ha 5-25 ha ha ha ha Over 100 ha Figur 3.3: Landbrugsbedrifter fordelt efter arealstørrelse. Antallet af landbrugsbedrifter var i 2004, hvilket er et fald på en tredjedel i løbet af de sidste 10 år. Fra 2004 til 2005 steg antallet af landbrugsbedrifter med lidt over Denne stigning er overgangsmæssig i forbindelse med iværksættelsen af enkeltbetalingsordningen. Knap halvdelen af bedrifterne er heltidslandbrug. Det samlede landbrugsareal falder kun svagt, således at den gennemsnitlige bedriftsstørrelse fra 1994 til 2004 er steget med 50 % til ca. 58 ha. Fordelingen af landbrugsbedrifterne efter størrelse i 1994 og 2004 fremgår af figur 3.3. Nedgangen i antallet af bedrifter er sket i størrelsesgrupperne 5-75 ha, og antallet af bedrifter i gruppen ha har stort set været uændret, mens antallet af bedrifter med et areal på mere end 100 ha er vokset stærkt. For den gennemsnitlige bedrift udgør det såkaldte standarddækningsbidrag (SGM) ca kr. Det samlede dyrkede areal til landbrugsformål (inkl. braklagt areal) var ca. 2,6 mio. ha i Landbrugsarealet udgør derfor kun ca. 60 % af landets samlede areal. Skovarealet var ca. 0,6 mio. ha i Det samlede areal til landbrug og skov udgør således kun ca. 74 % af landets samlede areal. Af det samlede dyrkede areal udgør vedvarende græsarealer (ekskl. braklægning med græs) knap 7 %, flerårige afgrøder ca. 0,5 %, mens det øvrige areal er i omdrift. Husdyrholdet har ligeledes været præget af hastig strukturudvikling og specialisering, og der er igennem mange år foregået en koncentration i husdyrproduktionen. Antallet af bedrifter med kvæg udgjorde i 2005 (heraf med malkekøer 6.605). I Nord-, Vest- og Sønderjylland er der kvæg på % af bedrifterne, mens der kun er kvæg på omkring % af bedrifterne i 3 Eurostat 12

13 de øvrige områder. Antallet af bedrifter med svin var Forekomsten af bedrifter med svin er geografisk mere jævnt fordelt end forekomsten af bedrifter med kvæg Antal bedrifter Bedrifter med kvæg Bedrifter med svin Figur 3.4: Bedrifter med kvæg og svin Tabel 3.2 Antal besætninger, type og år År Tyre og stude Kvier Malkekøer Ammekøer Søer Svin Kilde: Danmarks Statistik Ca bedrifter og 6 % af landbrugsarealet drives økologisk. Fra 1993 til 2002 var der en stærk vækst i den økologiske produktion, i høj grad koncentreret om mælkeproduktion og gartneri, og senere er andre produktgrupper kommet med. Efter en periode med stagnerende efterspørgsel og produktion er der nu tendens til stigende efterspørgsel efter økologiske produkter. 13

14 Der er i en årrække sket en kraftig strukturtilpasning i gartneriet mod færre og større bedrifter. Det gennemsnitlige væksthusareal pr. potteplantegartneri er således steget fra m 2 i 2000 til m 2 i 2005, mens det gennemsnitlige frilandsareal for alle gartnerier i samme periode er steget fra 14,7 ha til 21,1 ha. Antallet af beskæftigede i gartneriet har været faldende. Der er i dag ca beskæftigede i gartnerierhvervet, mens der i 1997 var ca Gartneriproduktion har i de senere år udgjort ca. 4,2 mia. kr. pr. år, fordelt med ca. 75 % fra væksthusproduktion og ca. 25 % fra friland. Potteplanteproduktion tegner sig for næsten 60 % af gartnerierhvervets samlede omsætning, og hovedparten heraf går til eksport. Omsætningen pr. potteplantegartneri lå i 2005 på gennemsnitligt 6,3 mio. kr. Gartneriets indtjening er stærkt afhængig af balancen mellem udviklingen i salgspriserne og udviklingen i priserne på energi og lønomkostningerne. Nogle, især større, gartnerier har rimelige indtjeningsforhold, mens mindre gartnerier (både væksthus og friland) med produktion af grønt, frugt og bær er økonomisk meget trængt i den stærke internationale konkurrence. Globaliseringen og et større indre marked i EU vil lægge pres på dansk gartneri og må forventes at føre til betydelige strukturmæssige ændringer i erhvervet i de kommende år. Fødevareerhvervene har været præget af en hastig omstilling og tilpasning til udviklingen i markedssituationen. Bedrifterne er vokset i størrelse, husdyrholdet er koncentreret på stadig færre bedrifter, der er investeret i arbejdsbesparende udstyr og ny teknologi, og der er udviklet nye processer og produkter for at tilpasse produktionen til forskydningerne i efterspørgslen efter fødevarer. Sideløbende er der udviklet en vidensbaseret følgeindustri med et højt teknologisk niveau (især ingredienser og maskiner til levnedsmiddelindustrien, miljøteknologi m.v.). Produktionen har ligget på et uændret niveau, samtidig med at arbejdsindsatsen er reduceret stærkt. Denne omlægning og strukturtilpasning har skabt det indkomstmæssige grundlag for fødevareerhvervene, men har samtidig haft betydelige konsekvenser for beskæftigelse og levevilkår i landdistrikterne. Globaliseringen betyder, at dansk erhvervsliv i høj grad skal konkurrere på viden og på evnen til at skabe innovation. Både fødevareerhvervene og det offentlige har satset stærkt på innovation, forskning og udvikling, som har medvirket til den hastige omstilling og tilpasning af erhvervene. Der har bl.a. været en kraftig udvikling i antallet af patenter inden for jordbrugs- og fødevaresektoren, og i de senere år er op til 13 % af det samlede antal patenter gået til jordbrugs- og fødevaresektoren (i 2004 gik 51 patenter ud af i alt 825 til fødevaresektoren). Tendensen til hastig omstilling og tilpasning til markedsvilkårene må forventes også at gøre sig gældende i de kommende år. Efter OECD s mellemfristede fremskrivning for perioden må der forventes øget konkurrence på verdensmarkedet. Landene uden for OECD vil i den globaliserede økonomi i stigende grad gøre sig gældende som eksportører af landbrugsprodukter i kraft af omkostningsmæssige fordele. Den øgede konkurrence og produktivitetsforbedringer vil udøve et nedadgående pres på priserne. Væksten i efterspørgslen efter fødevarer kommer især fra lande uden for OECD, hvor befolkningstilvækst og ændrede kostvaner som følge af stigende indkomst vil ændre fødevareforbruget i retning af flere animalske produkter. I OECDlandene forventes efterspørgslen efter fødevarer kun at vokse langsomt, men produkter produceret under hensyn til fødevaresikkerhed, kvalitet, miljø og dyrevelfærd vil få en stadig større rolle. 14

15 Muligheden for ekspansion i den danske fødevareproduktion ligger således især i den animalske sektor, og udvikling af produkter er kendetegnet ved fødevaresikkerhed, kvalitet, miljø og dyrevelfærd, som må forventes at få en stadig højere placering i forbrugernes præferencer. Der har gennem de seneste år vist sig konkrete tegn på større fokus på kvalitetsfødevarer, herunder ønsket om at skabe lokal/regional værditilvækst på primærproduktionen. Parallelt hermed har der vist sig en stigende forbrugerinteresse og efterspørgsel efter kvalitetsfødevarer. Behovet behandles i stigende grad i de danske medier, som har afdækket en stor interesse for øget anvendelse af kvalitetsmærker fra producenter, forbrugere, forskningsbrancheorganisationer og lokale/regionale grupperinger. Det røde økologimærke er velkendt og udbredt på det danske marked og omfatter en lang række produkter. Af øvrige mærker anvendes EU-mærkningsordningen BGB (Beskyttet Geografisk Betegnelse) på tre danske produkter: Danablu-ost, Esrom-ost og Lammefjordsgulerødder. Hverken BOB (Beskyttet OprindelsesBetegnelse) eller GTS (Garanti for Traditionel Specialitet) anvendes i Danmark. Enkeltbetalingsordningen, der er en del af reformen af EU s fælles landbrugspolitik, er gennemført i Danmark fra Støtte ydes med et fast beløb pr. ha og med et tillæg til landmænd, der har produceret oksekød eller mælk i en referenceperiode. Der indføres støtte til vedvarende græsningsarealer. Støttebeløbet er lavere end det generelle støttebeløb, men stiger over tid til at udgøre samme sats. En meget begrænset del af den samlede støtte udbetales fortsat som produktionspræmier, mens støtten i øvrigt er afkoblet, dvs. ikke er omfattet af krav om produktion. Landmænd, der ikke overholder en række miljøregler o.l., kan få reduceret deres støtte (krydsoverensstemmelse). Alle støttesatser reduceres over en årrække som følge af obligatorisk modulation, hvor der overføres midler fra enkeltbetalingsordningen til landdistriktspolitikken. Afkobling af støtte betyder, at landbrugsproduktionen foregår helt og aldeles på markedsvilkår, hvilket bl.a. må forventes at resultere i, at produktionen på de ringere jorde ekstensiveres med mindre anvendelse af gødning og pesticider. Indførelse af støtte til vedvarende græsarealer samt bestemmelserne om krydsoverensstemmelse må ligeledes forventes at føre til en mere miljøvenlig tilrettelæggelse af landbrugsproduktionen. Hovedtallene for skovbrugets produktion indgår i oplysningerne om fødevareerhvervenes produktion ovenfor, men enkelte særlige træk ved skovbrugserhvervet skal dog fremhæves: Træproduktionen ligger på omkring 2 mio. m 3 træ pr. år, fordelt på 25 % løvtræ og 75 % nåletræ. I 2005 udgjorde hugsten dog næsten 3 mio. m 3 som følge af stormfald. Træforbruget er på omkring 8 mio. m 3. Knap 75 % af skovarealet er privatejet, mens resten primært er statsskov. Skovarealet er spredt. Der er i alt over skove over 5 ha i Danmark, hvoraf 96 %, svarende til 30 % af det samlede skovareal, er under 50 ha. Den primære skovbrugssektor bidrager med omkring 1 % af bruttoværditilvæksten. Sektoren beskæftiger ca personer og er leverandør til træindustrisektoren. Produktion af juletræer 15

16 og pyntegrønt samt udlejning af jagt har efterhånden hver især samme økonomiske vægt som træproduktionen. Skovpolitikken er fastlagt i det nationale skovprogram fra Programmet tager udgangspunkt i bæredygtighedsbegrebet, som er opbygget ud fra økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn Miljø, natur og arealforvaltning Landbruget og skovbruget spiller en vigtig rolle for bevarelse af natur-, miljø- og kulturværdierne og de rekreative værdier på landet i Danmark. Generelt har det sidste halve århundredes mekanisering og specialisering af landbrugsproduktionen og skovbruget betydet, at der har været et pres på en række naturtyper. Der er blevet færre af de sjældne og flere af de almindelige plante- og dyrearter, og der er opstået skarpere skel mellem dyrkede arealer og vild natur, som er blevet trængt ud i randområderne. Landbrugsareal I Danmark er det samlede landbrugsareal over en årrække faldet til ca. 60 % svarende til ca. 2,6 mio. ha. Det areal, der udlægges til by- og infrastrukturformål, er stadigt voksende. Arealet til byformål udgør ca ha. Arealanvendelsen og udviklingen i landbruget har derfor betydning for natur- og miljøtilstanden. En konkurrencedygtig landbrugsproduktion og hensynet til natur, miljø og naboer er ikke hinandens modsætninger. En miljøvenlig landbrugsproduktion er en dansk styrkeposition. Danmark har tradition for en intensiv landbrugsproduktion, som både har bidraget til udviklingen af betydningsfulde kulturlandskaber og medført påvirkninger af natur og miljø. Landbrugsproduktion kan medføre et tab af gødningsstoffer og pesticider. Den danske stat har gennem en årrække i samarbejde med jordbrugssektoren arbejdet på at integrere miljø- og naturhensyn i reguleringen af landbrugsproduktionen, dels ved hjælp af nationale handlingsplaner for miljø og natur og dels ved aktiv anvendelse af den fælles EUlandbrugspolitik, herunder landdistriktspolitikken. Vedvarende græsarealer i det åbne land, enge, overdrev og heder er eksempler på arealer, hvor afgræsning er med til at fastholde vigtige værdier. Disse værdier er således afhængige af den ekstensive landbrugsdrift. Ingen drift betyder tilgroning, mens intensiv drift kan forringe værdierne, der er knyttet til arealerne 4. I dansk sammenhæng er især græsarealer uden for omdrift af høj naturværdi. Også etablering af læhegn kan være med til at skabe større naturværdier. Læhegnene er vigtige småbiotoper, som kan skabe økologiske forbindelseslinjer mellem større sammenhængende naturområder. I dag dækker de lysåbne naturtyper som strandenge og ferske enge, overdrev, moser, klitter og heder næsten 8 % af landets areal svarende til ca ha, hvoraf ca. halvdelen er udpeget som Natura 2000-områder. Disse områder er arealer, der er beskyttet under en særlig EUlovgivning. 4 Til måling af disse værdier i sammenhæng med landdistriktsprogrammet anvendes en indikator for området af høj naturværdi (eller HNV). Indikatoren defineres som antal ha landbrugsjord, der 1) har en bevist høj andel af seminaturlig bevoksning, 2) er domineret af ekstensivt landbrug, eller 3) som hjælper sjældne dyrearter. I Danmark vurderes det, at ca ha landbrugsareal drives i overensstemmelse med konceptet (Kommissionen, DG AGRI-G2 samt Det Europæiske Miljøagentur, 2000). 16

17 Enkeltbetalingsordningen efter Rådets forordning 1782/2003 og den deraf følgende afkobling af landbrugsstøtten, jf. kap , forventes at medføre en ekstensivering af landbrugsproduktionen på de ringere jorde og dermed en mere miljøvenlig drift på de mere ekstensivt drevne arealer. Mange arter står i et direkte afhængighedsforhold til landbruget og til den måde, driften er tilrettelagt på. Der er f.eks. mange fuglearter, der yngler og søger føde på landbrugsjord. Forekomsten af ynglefugle i det åbne land har været i tilbagegang i en lang årrække, men der er sket en stabilisering af deres antal inden for de sidste år. Skov 14 % af det danske landareal er dækket af skov 5. Skov har stor betydning for natur og miljø samt udvikling af landskabet. Skovene er genstand for en betydelig beskyttelsesindsats, for så vidt angår udstrækningen af skovene. Natura 2000-beskyttelsen omfatter også særligt værdifulde skove. Naturskovarealet er på ca ha og dækker over en række forskellige skovtyper og skovdriftsformer, som har betydning for skovenes udvikling og bevaringsstatus. I 2001 var ca. 12 % af det danske skovareal i Natura 2000-områder. Af dette areal omfatter % Natura 2000-skovnaturtyper. Generelt er sundhedstilstanden 6 i de danske skove god og set over tid inde i en positiv udvikling. Skovenes miljømæssige betydning skal vurderes i forhold til de konkrete miljømål i de enkelte områder (nitrat, fosfor, grundvand). Endvidere yder skovene et bidrag til vedvarende energiproduktion på ca. 2 %. Den sidste danske skovtælling i 2000 viste, at der vokser nåletræer på 63 % af skovarealet, og at løvtræsandelen er på 37 %. Skovene har derudover betydning for bevarelsen af kulturværdier og er af stor værdi i forskellige rekreative sammenhænge. Regeringens skovpolitik er fastlagt i Danmarks Nationale Skovprogram Målsætningerne er at fordoble skovarealet inden for en trægeneration (dvs. ca. 100 år) og at omstille skovdriften til mere naturvenlig drift. (Det er målsætningen, at 10 % af skovarealet drives med primært fokus på naturværdier i 2040.) De videre målsætninger er skovdrift i retning af rekreative behov, grundvandsbeskyttelse og internationale forpligtelser. Indsatsen på skovområdet har i perioden været koncentreret om skovrejsning på landbrugsjord i henhold til målsætningerne i de nationale vandmiljøplaner II og III. Der er i perioden plantet ca ha med ny skov på landbrugsjord med støtte under landdistriktsprogrammet. Endvidere har landdistriktsprogrammet sammen med andre ordninger bidraget til at ændre træartssammensætningen i de danske skove i retning af mere løvtræ samt understøtte biologiske og friluftsmæssige hensyn i skovene. Plantningen af ny statsskov og privat skovrejsning med støtte har i de senere år udgjort godt ha pr. år. Der er ingen specifik udløbsdato for det nationale skovprogram. I 2006 var ca. 14 % af landarealet i Danmark dækket af skov. Programmets mål er, at der opnås en skovdækning på % af landarealet inden for år. 5 Opgjort af Forskningscenteret for Skov og Landskab på grundlag af luftfoto og stedobservationer. Ved skovtællingen i år 2000, der blev gennemført af Danmarks Statistik på grundlag af spørgeskemaer til skovejerne, blev den tilsvarende procent opgjort til 11,3. 6 Sundhedstilstanden vurderes ud fra træernes bladtab, der kan have mange årsager, som f.eks. svampe- og insektangreb, klimapåvirkninger, næringsstofstatus, jordbundsforhold, skovdrift og luftforurening. 7 Danmarks Nationale Skovprogram, Skov- og Naturstyrelsen, juni

18 Vand Grundvandets kvalitet har betydning, dels fordi det bruges til drikkevand, og dels fordi grundvandet løber til vandløb, søer og ud i havet. Grundvandets kvalitet undersøges ved løbende at tage prøver af grundvandet under et særligt overvågningsprogram. Drikkevandskvaliteten er høj, og generelt kan grundvand fra de fleste drikkevandsboringer drikkes urenset. Lokale problemer for drikkevandskvaliteten kan imidlertid være koncentrationer af uorganiske sporstoffer, organiske miljøgifte, pesticider og nitrat. Indholdet af pesticider, der måles i drikkevandsboringer i dag, skyldes hovedsageligt anvendelsen af pesticider for år tilbage. Mange af de pesticider eller deres nedbrydningsprodukter, der kan måles, er i dag forbudt. Grænseværdien for pesticider i drikkevand er 0,1 µg/l. Hvis der er flere pesticider eller nedbrydningsprodukter samtidigt, må summen ikke overstige 0,5 µg/l. I løbet af de sidste fem år er der fundet overskridelser af de gældende grænseværdier for pesticider i 6 % af drikkevandsboringerne. Indholdet af nitrat i grundvandet stammer fra nedsivning af overskydende kvælstofgødning fra landbrugsarealer. Kontrollen med drikkevandsboringer viser, at grænseværdien for nitrat i drikkevand, der er på 50 µg/l, er overskredet i 1 % af boringerne. Rent drikkevand sikres i dag ved at beskytte grundvandsressourcen mod udledning og af det eksisterende forbud mod grundvandstruende pesticider. Der udpeges endvidere pesticid- og nitratfølsomme områder og sprøjtefri zoner omkring indvindingsboringer. De biologiske forhold i vandløbene afhænger kun i mindre grad af tilførslen af næringsstoffer og i højere grad af den fysiske vedligeholdelse. Vandløbene transporterer imidlertid næringsstoffer til sø- og havområder, hvor denne tilførsel kan medføre væsentlige påvirkninger. Koncentrationen af næringsstoffer i vandløbene er faldet siden slutningen af 1980 erne. Koncentrationen af kvælstof er faldet med gennemsnitligt 30 %, mens den er faldet med ca. 28 % for fosfor. Både sø- og havområder påvirkes negativt af for store udledninger af næringsstoffer. For søernes vedkommende er det fosfor, der skaber de største påvirkninger af søernes tilstand og skaber problemer med tilgroning og eutrofiering. Havmiljøet påvirkes derimod først og fremmest af for store belastninger af nitrat, der kan medføre problemer med opblomstring af alger og iltsvind. Der er tegn på, at søernes tilstand er blevet bedre siden slutningen af 1980 erne, og koncentrationen af fosfor er næsten halveret frem til i dag. Samtidigt er mængden af alger i søerne faldet med ca. 40 %. De danske havområder får tilført næringsstoffer fra land, fra luften og med den vandudveksling, de danske havområder har med omgivende havområder. Næringsstofkoncentrationerne i det marine miljø er stærkt afhængige af nedbørsforhold og tilstrømningen af ferskvand. Når der korrigeres for disse variationer, er der en klar faldende tendens i koncentrationerne. Således viser de korrigerede tal, at tilførslen af kvælstof er faldet med 43 % og fosfor med 81 % i perioden fra

19 Kvælstofbalance Kg N pr. ha År Figur 3.5: Udviklingen i den danske kvælstofbalance fra Landbrugets fosforoverskud og ammoniak-emission fra husdyrgødning har været aftagende de seneste år. Fosforoverskuddet er stort set halveret siden midten af 1980 erne, og ammoniaktabet fra husdyrgødningen er faldet med ca. en fjerdedel. Med Vandmiljøplan III forventes fosforoverskuddet at blive yderligere halveret i forhold til niveauet i 2001/2002 til tons fosfor. I henhold til Vandmiljøplan III skal der desuden etableres ha randzoner langs vandløb og søer, og udvaskningen af kvælstof skal reduceres med minimum 13 % i Der er behov for investeringer i renere miljøteknologi på større husdyrbedrifter, og investeringer i ny teknologi forventes at kunne reducere lugtgener fra husdyrbedrifterne. I henhold til Göteborg-protokollen og EU-direktivet om nationale emissionslofter skal Danmark i 2010 overholde emissionslofter for en række stoffer, herunder NH 3. Det forventes, at Danmark kan overholde loftet for NH 3 som følge af de reduktioner i emissionerne, der er sket gennem en årrække 8. En yderligere sænkning af den luftbårne belastning med næringsstoffer vil imidlertid forudsætte, at også andre sektorer transport, industri og energiproduktion bidrager. En meget væsentlig del af næringsstofbelastningen i Danmark skyldes i øvrigt bidrag fra vore nabolande. 8 Analyse af Danmarks muligheder for at reducere emissionerne af NOx i Miljøprojekt nr. 1104, Miljøstyrelsen. 19

20 Fosforbalance Kg P pr. ha År Figur 3.6: Udviklingen i den danske fosforbalance fra Hele Danmark er i forhold til nitratdirektivet udpeget til nitratfølsomt område, og Danmark har gennemført direktivets målsætninger gennem regulering og anvendelse af støtte eksempelvis til etablering af vådområder og skov. Med de nationale vandmiljøplaner I og II er der i perioden sket en halvering af udledningen af kvælstof fra landbruget. Med Vandmiljøplan III (VMP III) vil den positive udvikling for miljøet fortsætte. VMP III rummer en bred indsats for yderligere at nedbringe landbrugets påvirkning af vandmiljø, natur og naboer i perioden Målsætningerne med VMP III er at: halvere mængden af overskydende fosfor etablere ha stødpudezoner langs søer og vandløb reducere kvælstofudvaskningen med yderligere 13 % beskytte særlig sårbar natur forske med henblik på at begrænse lugtgener, nedbringe fosforoverskud- og udledning samt at forbedre metoder til gyllehåndtering styrke økologisk drift fastsætte nye afstandskrav for gyllehåndtering Fosforoverskuddet kan reduceres ved at pålægge en afgift på mineralsk fosfor, der tilsættes foder, gennem forbedring af fosforbalancen generelt på baggrund af ny viden og gennem støtteforanstaltninger under landdistriktsprogrammet. Kvælstofudvaskningen skal reduceres gennem regulering af kvælstofnormerne, dyrkning af efterafgrøder og udnyttelse af kvælstof i husdyrgødningen, ved etablering af vådområder og skov på landbrugsjord samt styrkelse af økologisk drift gennem støtteforanstaltninger under landdistriktsprogrammet. 20

21 Danmark har en undtagelsesbestemmelse i forhold til EU s nitratdirektiv, der gør det muligt under særlige betingelser at have flere dyreenheder med kvæg pr. ha end det, direktivet foreskriver. Det forventes, at Danmark vil ansøge om at få forlænget denne undtagelse fra 2008, og at det vil være muligt at opnå en sådan forlængelse. De flerårige landdistriktsprogrammer bidrager til at reducere jordbrugets miljøbelastning. Indsatsen under landdistriktsprogrammerne har resulteret i, at omkring ha landbrugsjord ved udgangen af 2006 er omfattet af støtteaftaler om miljøvenligt landbrug med krav om udtagning af jordbrugsareal af produktionen eller udlægning som ekstensivt græsareal uden brug af sprøjtemidler og gødningsstoffer. Yderligere ha er omfattet af støtteaftaler om økologisk eller ekstensiv jordbrugsdrift uden brug af sprøjtemidler og med begrænset anvendelse af kvælstof. Foruden miljøhandlingsplanerne har også tilvejebringelse af og investeringer i nye teknologier muliggjort en mere miljøvenlig produktion. Gennem teknologisk udvikling og bedre foderudnyttelse er husdyrproduktionens miljøbelastning reduceret. Regeringen har i 2006 med en ny flerårsplan for bæredygtig og miljørigtig husdyrproduktion fremsat en række anbefalinger til yderligere satsning på innovation, demonstration, dokumentation og indførelse af miljøvenlige teknologier i landbruget, som kan sikre en fortsat bæredygtig udvikling af husdyrproduktionen. For at nå dette mål er det endvidere hensigten at tilpasse den nationale regulering af husdyrproduktionen, så der kan gives større incitamenter til investering i miljøvenlige teknologier og driftsmæssige tiltag. Danmark har derudover væsentlige forpligtelser på natur- og miljøområdet i relation til en række EU-direktiver, herunder Natura 2000-direktiverne (habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet) og forventeligt i forbindelse med gennemførelsen af vandrammedirektivet. Disse forpligtelser spiller en central rolle for den fremtidige natur- og miljøindsats i Danmark. Der er en tæt sammenhæng mellem gennemførelsen af den nationale Vandmiljøplan III og gennemførelsen af EU s Vandrammedirektiv og Natura 2000-direktiverne. 21

22 Figur 3.7: Kort med indtegning af Natura 2000-områder. Efter Natura 2000-direktiverne, der forpligter medlemsstaterne til at opretholde eller etablere en gunstig bevaringsstatus for en række naturtyper og arter, er der udpeget 254 habitatområder og 113 fuglebeskyttelsesområder, hvilket svarer til i alt ha eller ca. 8,3 % af landets areal. Senest i 2009 skal der fastlægges målsætninger og rammer for vandområder og Natura områder. I dag har Danmark i forvejen pligt til aktiv forvaltning for at beskytte Natura områderne, ligesom landet er forpligtet af EU s målsætning om at standse tilbagegangen i biodiversiteten senest i Vandrammedirektivets krav skal som udgangspunkt være opfyldt for de enkelte vandområder i Fristen kan imidlertid forlænges til 2027, såfremt der er behov for så store forbedringer, at de af tekniske årsager kun kan gennemføres i faser, der overskrider tidsplanen, eller der er uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med en færdiggørelse af forbedringerne inden for tidsplanen. Den hidtidige indsats for at begrænse natur- og miljøpåvirkningen fra landbruget har vist positive resultater, men indsatsen har primært sigtet mod at begrænse udledningen af næringsstoffer og til en vis grad at undgå tilgroning. For at nå de forventede mål i vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiverne vil der fremover skulle opnås en yderligere reduktion i udledningen af næringsstoffer og øget kvalitet af de udpegede vandområder og naturområder. Der skal opstilles konkrete natur- og miljøkvalitetsmål for de udpegede områder, og der skal gennemføres en mere differentieret udmøntning af målene i de enkelte områder. 22

23 Vandmiljøplanernes målsætninger for reduktionen af næringsstofudledningen til vandmiljøet forventes opnået, men der kan derefter stadig være problemer med at nå målsætninger for vandmiljøets tilstand i visse områder. Målene for vandmiljøets, herunder grundvandressourcens, tilstand i henhold til vandrammedirektivet er endnu ikke endeligt fastlagt af Kommissionen. Foreløbige opgørelser tyder på, at der er behov for en indsats i en række vandområder. Indsatsbehovet vil blive kvantificeret i de kommende vandplaner. Pesticider Som led i Pesticidplan er det målet at reducere behandlingshyppigheden i landbruget til 1,7 og at fremme omlægningen til pesticidfri dyrkning. Det er regeringens mål at fastholde, at godkendte pesticider ikke udvaskes til grundvandet over grænseværdien. Det er samtidig regeringens mål, at der udlægges ha sprøjtefri randzoner langs målsatte vandløb og søer inden udgangen af Pesticidfri dyrkning fremmes i dag gennem støtte til omlægning og drift af økologisk jordbrug og gennem arealstøtteordningen om ekstensiv produktion på landbrugsjord. Udviklingen i pesticidsalget i Danmark i perioden er vist i tabel 3.3a og b nedenfor. Figurerne viser anvendelsen uden for jordbrugssektoren det nærmere omfang kendes ikke. Tabel 3.3a Salg af pesticider efter type og år kilo aktivt stof pr. ha Total 2,33 2,36 1,83 1,58 1,42 1,46 Ukrudtsbekæmpelse 1,78 1,48 1,13 1,26 1 1,12 Fungicid 0,42 0,65 0,56 0,27 0,26 0,24 Insekticid 0,1 0,09 0,06 0,02 0,02 0,03 Vækstregulering 0,04 0,14 0,07 0,03 0,14 0,06 Kilde: Danmarks Statistik Tabel 3.3b Salg af pesticider efter type og år tons aktivt stof Total Ukrudtsbekæmpelse Fungicid Insekticid Vækstregulering Kilde: Danmarks Statistik Økologi Økologisk jordbrug medfører en mindre påvirkning af natur og miljø end den traditionelle jordbrugsdrift. I 2005 var ca. 6 % af landbrugsjorden på næsten bedrifter, svarende til ha (inkl. arealer under omlægning), omlagt til økologisk produktion. Efterspørgslen efter økologiske fødevarer i Danmark er inde i en gunstig udvikling. Efter en årrække med stagnerende efterspørgsel er forbrugerne igen parate til at betale merpris for økologiske produkter. Drivhusgasser Danmark har på baggrund af Kyoto-protokollen og EU s såkaldte byrdefordelingsaftale en forpligtelse til at reducere den gennemsnitlige årlige udledning af drivhusgasser i perioden 23

24 med 21 % i forhold til basisåret 1990, dvs. et mål om en årlig udledning på 55 mio. tons CO 2. I forbindelse med udarbejdelsen af den danske klimastrategi i 2003 beregnedes mankoen til ca mio. tons årligt. Det vurderes nu, at Danmark mangler en reduktion på ca. 12 mio. tons CO 2 -ækvivalenter årligt for at indfri forpligtelsen. Jordbrugssektoren har siden 1990 reduceret udledningen af drivhusgasser med ca % en reduktion, som er sket parallelt med udviklingen i produktion og indførelse af de miljøplaner, som også har givet resultater i forhold til kvælstof, ammoniak m.v. Landbrugets udledning af drivhusgasser består af dinitrogenoxid, metan og i mindre grad CO 2. Ca. halvdelen af landbrugets udledninger stammer fra udbringning og omdannelse af gylle på markerne, men også fordøjelse fra kvæg, opbevaring af gylle og udledning fra landbrugets maskiner spiller en rolle. Udvikling i teknologier inden for fodring, gyllehåndtering og udbringning vil kunne bidrage til yderligere bidrag fra landbruget. En forudsætning herfor er en fortsat udvikling af landbrugsdriften. Der er således et sammenfald mellem udvikling af bedrifter og miljøindsats, idet ibrugtagelse af nye teknologier kræver en vis driftsøkonomisk volumen. Produktionen af vedvarende energi baseret på råprodukter fra jordbruget bidrager til at indfri Danmarks forpligtigelser i medfør af Kyoto-protokollen. Således udgør biomasserelateret energiproduktion i land- og skovbrug (halm- og træflis m.m.) ca. 4 % af den samlede energiproduktion eller ca. 45 % af den samlede vedvarende energiproduktion. Af denne produktion kommer ca. 2 % fra landbruget. Produktionen af vedvarende energi i jordbrugssektoren har generelt været stigende gennem en lang årrække. Denne udvikling er dog stagneret de senere år, og der skal nye indsatser til for igen at øge den miljøvenlige energiproduktion. Klimaændring og bioenergi Stigende koncentrationer af drivhusgasser (DHG) i Jordens atmosfære medfører potentielt varige klimaændringer. Fællesskabet opfordrer til en aktiv opdatering af markedet for alternativ energi som led i en bredere strategi om bioenergiproduktion og for at opfylde målene om forebyggelse af klimaændringer. I regeringens foreslåede energipolitik En visionær dansk energipolitik 2025 af 19. januar 2007 fremlægges en plan for håndtering af udfordringerne i energipolitikken på lang sigt. Forslaget er baseret på visionen om, at Danmark på lang sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler. Forslaget indeholder følgende mål frem mod 2025: - Reduktion af anvendelsen af fossile brændsler på mindst 15 % i forhold til i dag - Modvirkning af stigning i det samlede energiforbrug med samtidig fastholdelse af økonomisk vækst - Forøgelse af andelen af vedvarende energi til mindst 30 % af energiforbruget - Fordobling af den offentligt finansierede indsats for forskning, udvikling og demonstration af energiteknologi 24

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:

Læs mere

National strategi for Det danske landdistriktsprogram 2007-2013. Høringsudkast

National strategi for Det danske landdistriktsprogram 2007-2013. Høringsudkast National strategi for Det danske landdistriktsprogram 2007-2013 Høringsudkast Indledning Denne landdistriktsstrategi indgår som grundlag for udarbejdelse af et landdistriktsprogram for Danmark for perioden

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Landbruget og golfbaner

Landbruget og golfbaner Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

PESTICIDHANDLINGSPLAN II

PESTICIDHANDLINGSPLAN II PESTICIDHANDLINGSPLAN II MARTS 2000 MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI 3 1. Indledning Anvendelse af pesticider medfører en række uønskede effekter på miljøet og

Læs mere

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.

Læs mere

Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for

Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for Miljøstyrelsen den 14. december 2015 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for 2008-2015 Baggrund Nitratdirektivet 1 EU s medlemsstater

Læs mere

Det store regnestykke

Det store regnestykke Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

LAG Djursland din lokale aktionsgruppe. Information om Lokale Aktionsgrupper - LAG

LAG Djursland din lokale aktionsgruppe. Information om Lokale Aktionsgrupper - LAG LAG Djursland din lokale aktionsgruppe Information om Lokale Aktionsgrupper - LAG Landdistriktsprogrammet 2007-2009 Akse 1 Erhverv Jordbrugsog Fødevaresektoren 142 mio. kr. pr. år i 2007 og 2008 156 mio.

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Bilag 5 - Faktaark artikel 68

Bilag 5 - Faktaark artikel 68 Bilag 5 - Faktaark artikel 68 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen 24. maj 2012 Faktaark artikel 68 Indhold 1. Faktaark a Art. 68 ordning: Ekstensivt landbrug...3 2. Faktaark

Læs mere

DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE

DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE Ved den seneste reform af den fælles landbrugspolitik blev strukturen med denne politiks to søjler bevaret, og udvikling

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse

Forslag. til. Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse 1/10 Forslag til Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (Ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på 3-beskyttede arealer)

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Mulighederne i Landdistriktsprogrammet. Mulighederne i Landdistriktsprogrammet fra

Mulighederne i Landdistriktsprogrammet. Mulighederne i Landdistriktsprogrammet fra Mulighederne i Landdistriktsprogrammet fra 2005-2013 Mulighederne i Landdistriktsprogrammet Else Torp Christensen fra 2005-2013 Udvikling og Centerservice Else Torp Christensen, dgivning, Landscentret

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1 NOTAT 8 Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov Scenarie 2 By og land - Fokus 1 04. september 2014 1 Hvad er bynære behov En erkendelse af de negative konsekvenser ved det industrialiserede landbrug

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed

Beskyt vand, natur og sundhed Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

Landdistriktskommuner

Landdistriktskommuner Landdistriktskommuner - indikatorer for landdistrikt Inge Toft Kristensen Chris Kjeldsen Tommy Dalgaard Danmarks Jordbrugsforskning Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø GEO-data og Regionale Analyser

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017 NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Natura 2000-handleplan Gurre Sø. Natura 2000-område nr Habitatområde H115

Natura 2000-handleplan Gurre Sø. Natura 2000-område nr Habitatområde H115 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gurre Sø Natura 2000-område nr. 131 Habitatområde H115 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Gurre Sø, Natura 2000-område nr. 131, Habitatområde nr. H115 Udgiver:

Læs mere

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

7144/16 ams/fh/hm 1 DGE 1A

7144/16 ams/fh/hm 1 DGE 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. marts 2016 (OR. en) 7144/16 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet ENV 170 FIN 177 AGRI 136 IND 54 SAN 100 De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere

Regeringens plan for Grøn vækst

Regeringens plan for Grøn vækst Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning

Læs mere

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016.

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. Mappe 1) Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. I dette notat bliver det danske landbrugs betydning præsenteret ud fra statistikker, data, rapporter og andet

Læs mere

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan

Læs mere

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Mere liv på landet. Landdistriktsprogrammet

Mere liv på landet. Landdistriktsprogrammet Mere liv på landet Landdistriktsprogrammet 2007-2013 Mere liv på landet Landdistriktsprogrammet 2007-2013 1. oplag Dec. 2006 / ISBN 87-91967-63-5 Oplag 6.000 ex. Udgiver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte til landbrugere til etablering af flerårige energiafgrøder 1)

Bekendtgørelse om særlig støtte til landbrugere til etablering af flerårige energiafgrøder 1) BEK nr 78 af 29/01/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 12-8010-000008 Senere ændringer til

Læs mere

Indledning. Ikke teknisk resumé

Indledning. Ikke teknisk resumé Miljøvurdering Kommuneplan 2013 1 Indhold Indledning... 3 Ikke teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 5 Potentielle områder for ny natur og potentielle økologiske forbindelser... 5 Særligt værdifulde landbrugsområder...

Læs mere

Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO

Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol v. Anders Vestergaard, LMO Disposition Hvilke tilskudsmuligheder er der, og for hvilke typer bedrifter vil det være

Læs mere

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem vi er Den danske fødevareklynge er andet og meget mere end koteletter,

Læs mere

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Kvægkongressen, Herning d. 1. marts 2010 Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Hvorfor er afgræsningen vigtig? Tilgroning = få plantearter

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen, Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Bilag H Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Staten sætter igennem Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 krav om, at kommunerne benytter en jordbrugsanalyse som grundlag for planlægning

Læs mere

Bekendtgørelse om randzonekompensation til landbrugere

Bekendtgørelse om randzonekompensation til landbrugere Udkast af 9. august 2012 Bekendtgørelse om randzonekompensation til landbrugere I medfør af 3, jf. 2, nr. 4, litra b, 5, stk. 1, 7, stk. 4, og 11, stk. 4, i lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af

Læs mere

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Fødevareministeriets Netværkscenter Hvad er en udviklingsstrategi? En overordnet beskrivelse af de aktiviteter, aktionsgruppen

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kimmelkær Landkanal Udkast Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178 Titel: Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 -

Læs mere

Information om pulje til udmøntning af 200 mio. kr. puljen under Grøn Vækst

Information om pulje til udmøntning af 200 mio. kr. puljen under Grøn Vækst Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Information om pulje til udmøntning af 200 mio. kr. puljen under Grøn Vækst 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om Grøn Vækst, at kommuner og regioner får

Læs mere

Det Økologiske Råds kommentarer til NaturErhvervstyrelsens høring om forslag til Landdistriktsprogram

Det Økologiske Råds kommentarer til NaturErhvervstyrelsens høring om forslag til Landdistriktsprogram København den 14. februar 2014 Det Økologiske Råds kommentarer til NaturErhvervstyrelsens høring om forslag til Landdistriktsprogram 2014-2020. Resumé: Overordnede betragtninger: LDP tildeler knap 80 %

Læs mere

Evalueringen viser, at ordningerne i programmet har de tilsigtede effekter og at gennemførselsprocenten er tilfredsstillende på nuværende tidspunkt.

Evalueringen viser, at ordningerne i programmet har de tilsigtede effekter og at gennemførselsprocenten er tilfredsstillende på nuværende tidspunkt. Borger resumé Dette er den anden årsrapport for Landdistriktsprogrammet 2014-20 og dækker således perioden 2014-16. Årsrapporten viser resultater af udbetalinger foretaget fra den nye fond på tilsagn givet

Læs mere

Fremtidsperspektiver for dansk kalve- og oksekød Hvilke planer har EU for landmændene? Chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Fremtidsperspektiver for dansk kalve- og oksekød Hvilke planer har EU for landmændene? Chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Fremtidsperspektiver for dansk kalve- og oksekød Hvilke planer har EU for landmændene? Chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Agenda EU s landbrugspolitik efter 2013 Hvad er de

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu?

Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu? Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu? ved Sybille Kyed Landbrugspolitisk Chef Økologisk Landsforening December 2016 Reglernes forankring og

Læs mere

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser: Grundbetaling 2015 For at få udbetalt grundbetaling skal du opfylde en række betingelser. I dette fakaark kan du læse om de generelle støttebetingelser for grundbetalingen. Du ansøger om grundbetaling

Læs mere

Aftale om Vandmiljøplan III 2005-2015 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.

Aftale om Vandmiljøplan III 2005-2015 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. 2. april 2004 Aftale om Vandmiljøplan III 2005-2015 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Parterne er enige om, at Vandmiljøplan III vil fortsætte den positive udvikling, der er sat

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik

Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik skrift her pkt hvid X 2 linjer verskrift old hvid X 4 linjer Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik L&F s holdning til reformen af EU s landbrugspolitik Økologikongres Torsdag den

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016-2021 Krenkerup Haveskov Natura 2000-område nr. 176 Habitatområde H 155 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Krenkerup Haveskov nr. 176. Habitatområde H155

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013 VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø.

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø. 1/8 Screening for miljøvurdering af planforslag Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af skemaet Skemaet er udfyldt

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug,

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug, Mål landbruget skal sikres mulighed for en bæredygtig udvikling under hensyntagen til naturen, miljøet og omkringboende. Hvorfor skal vi planlægge for landbruget? Den kommunale planlægning skal være med

Læs mere