Konvertering af ha landbrugsareal til varigt naturareal
|
|
- Valdemar Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser om at bidrage til udredning af omkostningerne, som skønnes at være forbundet med realiseringen af forslag fra S, SF, B EL og KD til stramning af VMPIII samt forøgelse af Danmarks naturareal. Vurderingerne af konsekvenserne er opdelt således, at tiltag, som retter sig mod udtagning af landbrugsarealer i omdrift samt ændring af husdyrproduktionen analyseres i dette notat. Konsekvenser af ændringer i teknologi og driftspraksis samt tiltagenes afledte effekter på beskæftigelsen, foretages af Fødevareøkonomisk Institut. Det skal understreget, at grundet den korte tidsfrist er dele af analyserne baseret på ad hoc vurderinger, som meget vel kan ændres, såfremt de blev genstand for en nærmere vurdering. Derfor er der indlagt forholdsvis store intervaller i analyserne, med henblik på at afspejle resultaternes usikkerhed. I dette notat belyses de økonomiske konsekvenser af følgende initiativer: 1. Udtagning af ha landbrugsjord fra 2005 til 2009 med henblik på reduktion af fosfortabet (10 m randzoner langs søer og vandløb samt udtagning af drænede lavbundsjorde og jorde med ekstra risiko for forforudvaskning, jf. vurdering af DMU og DJF). 2. Afledt effekt heraf på husdyrproduktionen på i alt DE. 3. Ophør med yderligere DE husdyrproduktion fra 2005 til 2009 med henblik på at reducere fosforoverskudet. 4. Udtagning af ha landbrugsjord til vådområder i perioden 2005 til 2009 til reduktion af N-belastningen. 5. Udtagning af ha landbrugsjord til lysåbne naturarealer i perioden 2010 til 2024, således at det samlede udtagne areal frem til 2025 er på totalt ha. 6. Afledt effekt heraf på husdyrproduktionen svarende til 1,0 DE pr. ha, i alt DE. Tidsrammen for beregningerne er beskrevet i tabel 1. Beregningen tager udgangspunkt i, at landbrugsjord i omdrift omlægges til varigt naturareal. Omkostningerne ved ophør med 1
2 eksisterende landbrugsproduktion hidrører fra en reduktion af salgsafgrødeproduktionen samt reduktion af husdyrproduktionen. Det antages at omlægningen sker jævnt over hele landet, hvorfor tabet som udgangspunkt approximeres ved den gennemsnitligt jordrente i salgsafgrødeproduktionen samt netteoindtjeningen i slagtesvineproduktionen. Opretholdelsen af en rimelig naturtilstand på de omlagte arealer kræver desuden, at der etableres en pleje af disse - dog ikke for vådområderne. Omkostningerne herved approximeres ved omkostningerne til rydning hvert 10. år hhv. etablering af ekstensiv husdyrproduktion. Tabel 1. Tiltag, implementeringsperiode samt årligt omfang Tiltag Tidsperiode Ha pr. år Antal DE i alt DE pr. år Udtagning af ha (5 år) ha DE DE Reduktion af forforoverskud (5 år) DE DE ha vådområder (5 år) ha ha lysåben natur (15 år) ha DE DE For alle elmenter i analyserne anlægges et lavt og højt skøn. Det lave skøn repræsenterer gennemsnitlige beregnede værdier baseret på FØIs landbrugsregnsskabsstatistik for heltidslandbrug, medens det høje baseres på erfaringer vedr. forpagtningsafgifter og erstatninger ved ophør med husdyrproduktion. Forskellen mellem de to tilgange skyldes, at niveauet for forpagtningsafgifter og erstatninger er bestemt af den indtjening, som de mest effektive producenter kan oppebære, medens beregningen på regnskabsdata som nævnt angiver et gennemsnit for heltidslandbrugene. Metode, forudsætninger og resultater Der gennemføres en beregning dels af de budgetøkonomisk omkostninger for landbruget, dels af de budgetøkonomiske omkostninger for staten, såfremt omlægningen antages at ske ved ekspopiration, og dels af de velfærdsøkonomiske omkostninger. Det skal bemærkes at de velfærdsøkonomiske resultater ikke omfatter benefits af nogen art, selv om disse må forventes at være væsentlige for det velfærdsøkonomiske resultat. De budgetøkonomiske resultater viser nettoomkostningerne og derved de ændrede forbrugsmuligheder for de berørte aktører (landbrug og stat). De velfærdsøkonomiske omkostninger viser de ændrede forbrugsmuligheder for det danske samfund. En konsekvens heraf er, at nationale omfordelinger (eksempelvis nationale tilskud og erstatninger) ikke indgår i de velfærdsøkonomiske opgørelser. Af samme grund beregnes den velfærdsøkonomiske værdi ikke af ekspopirationsydelserne. 2
3 For hvert af de forskellige omkostningsmål beregnes nutidsværdien af jordrenteændringen pr. ha, hvorefter denne multipliceres med det omlagte areal i de enkelte år. Summen heraf giver den annuiserede værdi af arealomlægningerne i 2004-priser med uendelig tidshorizont, svarende til den årlige ydelse på et annuitetslån incl. renter og afdrag. I analyserne arbejdes som omtalt med et højt og et lavt niveau for jordrenten for hhv. salgsafgrødeproduktion, ophør med husdyr produktion samt pleje af naturarealerne. Endvidere arbejdes med jordrenter på kort og lagt sigt, idet de kortsigtede jordrenter bruges for perioden 2005 til 2010, og jordrenterne på lang sigt bruges for perioden efter I tabel 2 er de anvendte budget- og velfærdsøkonomiske 1 jordrenter vist. Forskellen i jordrenterne på lang og kort sigt afspejler, at der på kort sigt ikke er mulighed for at afskrive de afholdte investeringer i maskiner, stalde og inventar, hvilket fører til øgede omkostninger ved driftsophør, idet disse ikke kan anvendes i anden produktion. Niveauerne samt de anvendte lave og høje skøn svarer til de, som er anvendt i det øvrige VMPIII-arbejde. Tabel 2. e og lave skøn for jordrenter i 2004 anvendt i analyserne Kort sigt ( ), Lang sigt ( ), Kort sigt ( ), Lang sigt ( ), Salgsafgrødeproduktion Husdyrproduktion Naturpleje Budgetøkonomiske jordrenter kr/ha kr/ha kr/de kr/de 300 kr/ha 500 kr/de kr/ha 900 kr/de Velfærdsøkonomiske jordrenter kr/ha kr/ha 930 kr/ha kr/ha kr/de kr/de kr/de kr/de 290 kr/ha kr/ha 290 kr/ha kr/ha 250 kr/ha kr/ha 250 kr/ha kr/ha Plejeomkostningerne i form af rydning hvert 10. år er 290 kr pr. ha i budgetøkonomiske og 250 kr pr. ha i velfærdsøkonomiske priser, medens omkostningerne ved ekstensiv græsning ved 1,0 DE pr. ha anslås til og kr pr. ha (Hasler & Schou, 2003). Sidst skal det omtales, at statens udgifter i form af ekspopiration af landbrugsjord er sat til totalt kr pr. ha svarende til årligt kr pr. ha i budgetøkonomske nutidskroner. 1 Omregning fra budget- til velfærdsøkonomiske priser gøres ved anvendelse af kalkulationsrente på 3% p.a. og NAF på 1,17 for indenlandsk og 1,25 for udenlandsk handlede goder. Evt. skatteforvridningstab følgende af finansieringen af eratatninger er ikke inkluderet. 3
4 Dette niveau er baseret på eksisterende erfaringer fra etablering af vådområder samt opkøb af landbrugsjord med henblik på drikkevandsbeskyttelse. Analyserne gennemføres under forudsætning af, at arealomlægningerne sker ved ekspopiration af landbrugsjord, hvilket må anses for det mest realistiske, givet omfanget af arealomlægningerne. Endvidere antages omkostningerne til naturpleje at blive båret af staten. Resultaterne er vist i tabel 3. Tabel 3. Annuiserede (gennemsnitlige årlige) omkostninger for ha ekstra naturareal, mio. kr (faste 2004-priser) Budgetøkonomiske omkost. Velfærdsøkonomiske omkost. t skøn t skøn t skøn t skøn Tabt jordrente Reduceret husdyrproduktion Erstatning Plejeomkostninger I alt, landbrug I alt, stat Totalt * Et minus angiver en negativ omkostning, dvs. en gevinst. Det skal omtales, at resultaterne i tabel 3 ikke kan reproduceres ved en simpel multiplikation af tallene i tabel 1 og 2. Dette skyldes, at der er foretaget en diskontering af omkostningerne i de enkelte år, så de fremstår i 2004-priser. Det betyder eksempelvis, at konvertering af een ha i 2020 indgår med mindre vægt i det samlede resultat end konvertering af een ha i Diskonteringen afspejler, at der er en gevinst forbundet med at udskyde en investering, idet man så-at-sige kan spare udgifterne til at finansiere investeringen i den mellemliggende periode. En opgørelse af fordelingen af statens omkostninger tidsmæssigt og mellem de tre tiltag viser, at 2/3 af omkostningerne relaterer sig til tiltagene til reduktion af fosfor og kvælstoftab i perioden 2005 til 2010, medens de resterende hidrører fra arealudtagningerne fra 2010 og frem til Ses på fordelingen af den reducerede landbrugsproduktion (jordrente + reduceret husdyrproduktion) baseret på det lave budgetøkonomiske skøn kan ca. 10 procent relateres til etableringen af vådområder, medens de resterende 90 procent knytter sig til fosfortiltagene. 4
5 Foruden de økonomiske konsekvenser beskrevet i tabel 3 vil realiseringen af tiltagene også føre til et likviditetstræk for statsbudgettet i de år, hvor tiltagene gennemføres. Denne opgørelse foretages i løbende priser, hvorimod de øvrige analyser er foretaget i faste priser. Tages udgangspunkt i tabel 1, ses det, at der i perioden 2005 til 2009 skal ekstensiveres i alt ha årligt, hvoraf de ha knytter sig til forforreduktion og til kvælstofreduktion (vådområder). Med en ekspopirationsydelse på kr pr. ha giver dette et finansielt træk i perioden på 6,3 mia. kr årligt, hvoraf de 4,3 mia. relaterer sig til forforreduktionen. Efter 2005 etableres ha naturområder årligt frem til 2025, hvilket fører til finansielt træk i perioden på 1,9 mia. kr årligt. Diskussion Jordrentetabet for landbruget angiver et betragteligt spænd mellem høj og lav. Den lave jordrente er beregnet som gennemsnittet for slagsafgrødeproduktionen i hele landet. Derfor det må forventes, at der ved at etablere den rette incitamentsstruktur ved omlægningen (eller planlægning) kan undgås jordrenter over dette niveau. Dette forudsætte dog, at omlægningen sker i et tempo, så frigjorte ressourcer (maskiner, bygninger mv.) kan indgå i anden produktion eller afskrives. I modsat fald vil omkostningerne være højere. I denne sammenhæng er det også bemærkelsesværdigt at de beregnede budgetøkonomiske omkostninger for staten til erstatninger ligger højere end de beregnede jordrentetab for landbruget. En fortolkning heraf er, at erstatningerne udover de rene driftsmæssige tab også omfatter begrænsninger på den fremtidige udvikling for de berørte bedrifter, som følger af reduktionen af driftsarealet. Endvidere sættes erstatningsniveauer typisk i forhold til indtjeningen på de effektive bedrifter, hvilket i sagens natur må ligge over det gennemsnitlige niveau for landbrugssektoren. Plejeomkostninger ved omlægningen er ikke ubetydelige. Her er angivet en gaffel, hvor de er anslået for hhv. en slåning hvert 10. år og etablering af en ekstensiv husdyrproduktion. Omkostningerne kunne være mindre end anført, såfremt naturplejen kan etableres i tilknytning til eksisterende husdyrproduktion, eller hvis det accepteres, at visse af de omlagte naturarealer undergår en naturlig succession dvs. på lang sigt springer i skov. Sidst er det væsentligt at bemærke, at den korte horisont for implementering af tiltagene for fosfor og kvælstof har konsekvenser for omkostningerne, ikke mindst som følge af, at mulighederne for at få et positivt samspil mellem etableringen af ekstra naturarealer og reduktionen af forfor- og kvælstofbelastningen bliver begrænset. 5
6 Referencer Hasler, B. & J.S. Schou Samfundsøkonomisk analyse af sikringen af naturvenlig drift på 3-arealer og naturskovsarealer, Notat for SNS. Schou, J.S Samfundsøkonomiske analyser af ammoniakbufferzoner, Notat for SNS. 6
FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE
FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68
Læs mereJesper S. Schou DMU-SYS 16. september Notat
Jesper S. Schou DMU-SYS 16. september 2004 Notat 2YHUVODJIRUGHQDWLRQDOHRPNRVWQLQJHUYHGLPSOHPHQWHULQJDI 9DQGUDPPHGLUHNWLYHWVPnOV WQLQJHULYDQGO EV HURJPDULQHRPUnGHU ±DQDO\VHIRUODQGEUXJHW,QGOHGQLQJ I dette
Læs mereLandbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens
university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereAnalyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Analyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2012 Document
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereB2: Arealændringer i risikoområder
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B2: Arealændringer i risikoområder Foto: Lars Vesterdal. Foto: Gitte H. Rubæk. Når der rejses skov på landbrugsjord, skabes der et vedvarende plantedække
Læs mereOmkostninger ved alternative virkemidler til ændret vandløbsvedligeholdelse Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Omkostninger ved alternative virkemidler til ændret vandløbsvedligeholdelse Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereNOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger
NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende
Læs mereKøbenhavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)
university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereVirkemidler og omkostninger for landbruget?
Virkemidler og omkostninger for landbruget? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag 30.5.2011 Indhold De enkelte virkemidler og
Læs mereAfgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg
Afgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck Videncentret for landbrug Kvægkongres 28. februar 2011 Indhold Fremtidsmuligheder som naturplejer Naturpleje som driftsgren
Læs mereDriftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Driftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2015
Læs mereIntegrerede producenter
Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede
Læs mereMistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex
university of copenhagen Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereForhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter
Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereNorddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER
Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereForlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem
Læs mereFælles løsninger - for natur og landbrug. René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg
Fælles løsninger - for natur og landbrug René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg Om collective Impact - en metode udviklet af RealDania Nogle samfundsproblemer er for komplekse til, at én organisation
Læs mereEffekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens
university of copenhagen University of Copenhagen Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens Publication date: 2015 Document
Læs merefor smågriseproducenterne
Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereNOTAT. Klimaplan Krav om og tilskud til biocover på visse lossepladser. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr MST-142-00012 Ref. Medal Den 4 juni 2013 Klimaplan Krav om og tilskud til biocover på visse lossepladser 1. Beskrivelse af virkemidlet Deponeringsanlæg, der indeholder organisk
Læs mereSkønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereEngangskompensation ved udtagning af landbrugsarealer til vådområder Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Engangskompensation ved udtagning af landbrugsarealer til vådområder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereDet økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde
Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder
Læs mereAfgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-
Læs mereNedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.
N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet
Læs mereNOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mereAfgrødekoder for miljø- og økologitilsagn 2017
Afgrødekoder for miljø- og økologitilsagn 2017 Relevante r for miljøtilsagn Kode Navn Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 248 Permanent græs ved vandboring Udnyttet græs ved vandboring 253 Miljøgræs MVJ-tilsagn
Læs mereDet samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.
Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for
Læs mereVurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering
Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA
Læs mereAnalysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen
Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereKommentar gældende for Fællesskema 2019
Afgrødekoder, der kan bruges på 5- og 20-ige tilsagnsordninger. e r for miljøtilsagn Kode Navn Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 248 Permanent græs ved vandboring 249 Udnyttet græs ved vandboring 253
Læs mereUdfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO
Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol v. Anders Vestergaard, LMO Disposition Hvilke tilskudsmuligheder er der, og for hvilke typer bedrifter vil det være
Læs mereSikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper
Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Plejekrævende areal: Ca. 244.313 ha (excl. heder) Antal plejekrævende lokaliteter: Ca. 122.500 85 % af de plejekrævende arealer er < 5 ha Næsten 50 % af
Læs mereDeltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens
university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereKvalitetssikring af notat om rentabilitet og afskrivningsperiode for minivådområde Pedersen, Søren Marcus; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Kvalitetssikring af notat om rentabilitet og afskrivningsperiode for minivådområde Pedersen, Søren Marcus; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2016 Document
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereBeregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 L 145, endeligt svar på spørgsmål 32 Offentligt Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Faggruppe for miljø og naturressourcer Brian H. Jacobsen
Læs mereVandrammedirektivet samfundsøkonomisk belyst
Vandrammedirektivet samfundsøkonomisk belyst Oplæg ved Miljøministeriets seminar om Vandrammedirektivet, 30. maj 2011 v. Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Hvorfor skal vi bekymre os om vandmiljøet?
Læs mereBilag 3 Relevante afgrødekoder for miljøtilsagn
Bilag 3 Relevante r for miljøtilsagn Kode Navn Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 248 Permanent græs ved vandboring Udnyttet græs ved vandboring 253 Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N), omdrift Miljøgræs MVJ-tilsagn
Læs mereANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter
ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi
Læs meresom er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for
Læs mereResume af business case for robotstøvsugere på plejecentre
Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk
Læs mereBrug afgrødekode 312, hvis arealet er et landbrugsareal.
4 Miljøvenlig drift af græsarealer 5 Pleje af græs og naturarealer med afgræsning, rydning, slæt 253 Tilsagnsarealer i Natura 2000 vil kunne opnå grundbetaling, uanset om arealet opfylder kravene til plantedække
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser
university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereHvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?
Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder
Læs mereDanmark er et dejligt land
Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre
Læs mereIndledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser...
Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Landbrugsareal... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter... 1 Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter i sogne 2010-2016...
Læs mereUddybning af diskussion om kompensation i relation til 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Uddybning af diskussion om kompensation i relation til 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 303 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mereSammenligning af økologisk og konventionel landbrugsproduktion Andersen, Johnny Michael
university of copenhagen Københavns Universitet Sammenligning af økologisk og konventionel landbrugsproduktion Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereIndholdsfortegnelse. Vurdering af arealerstatninger. Skov- og Naturstyrelsen Naturgenopretning i Åmosen. Teknisk notat. 1 Baggrund
Skov- og Naturstyrelsen Naturgenopretning i Åmosen Vurdering af arealerstatninger Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af indvindingsstrategier for grundvand i oplandet til Havelse å
Appendix 2 Empty page Rapport for MERIT-projektet vedr. Samfundsøkonomisk analyse af indvindingsstrategier for grundvand i oplandet til Havelse å JESPER S. SCHOU Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for
Læs mereAktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje
Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Kvægkongressen, Herning d. 1. marts 2010 Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Hvorfor er afgræsningen vigtig? Tilgroning = få plantearter
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereLandbrugets behov og muligheder for finansiering set i lyset af erhvervets aktuelle indtjening og gæld Hansen, Jens
university of copenhagen Landbrugets behov og muligheder for finansiering set i lyset af erhvervets aktuelle indtjening og gæld Hansen, Jens Publication date: 2011 Document version Også kaldet Forlagets
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereKlimaplan Ny kystnær 200 MW vindmøllepark samt udbygning med 200 MW landbaseret vindmøller
N O T AT 4. oktober 2012, rev. 14 marts 2013, 4 juni 2013 J.nr. Ref. Hla/mis/hdu Klimaplan Ny kystnær 200 MW vindmøllepark samt udbygning med 200 MW landbaseret vindmøller A. Kystnær vindmøllepark 1. Beskrivelse
Læs mereFormålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:
Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:
Læs mereCase 2: Investeringsberegninger med scenarier
Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Forudsætninger Det antages at jorden købes for 6.750.000 kr. og maskiner (vandingsmaskiner og vogne) for 400.000 kr. Den samlede investeringssum udgør derfor
Læs mereNotat. Borger & Arbejdsmarked Jobcenter/Stab/Udvikling. Økonomiske konsekvenser af finansloven indenfor beskæftigelsesområdet
Postadresse Exnersgade 33. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 18. januar 2011 Sagsbehandler Anette Thede Telefon direkte 76 16 73 55 Sagsid 2011-52 Notat Økonomiske konsekvenser af finansloven
Læs mereDen eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens
university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation
Læs mereØkonomien i planteavlsbedrifter
Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne
Læs mereValg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018
Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2018. Valget
Læs mereNatura 2000-handleplan
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Sølsted Mose Natura 2000-område nr. 100 Habitatområde H89 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Sølsted Mose Udgiver: Tønder Kommune År: 2017 Forsidefoto: Dyndsmerling,
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,
Læs mereMiljøøkonomisk analyse af skovrejsning og braklægning som strategier til drikkevands-beskyttelse
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Miljøøkonomisk analyse af skovrejsning og braklægning som strategier til drikkevands-beskyttelse Faglig rapport fra DMU, nr. 443 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereJordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune
2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse
Læs mereOmkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereKapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest?
Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest? Sundhedsvæsenet er i hele den vestlige verden præget af stor. Ny teknologi muliggør nye og flere behandlinger og efterspørgselen efter
Læs mereNatura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kås Hoved Natura 2000-område nr. 31 Habitatområde H31 Kolofon Natura 2000-handleplan 2016-2021. Kaas Hoved Natura 2000- områder nr. 31, Habitatområde H31. Titel: Natura
Læs mereDrift eller udtagning af arealer ved etablering af 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Drift eller udtagning af arealer ved etablering af 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereA3: Driftsmæssige reguleringer
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.
Læs mereLandbrugets gælds- og renteforhold 2007
Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereGennemgang af nutidsværdiberegninger på moderniseringsordningen af kvægstalde Pedersen, Michael Friis; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen University of Copenhagen Gennemgang af nutidsværdiberegninger på moderniseringsordningen af kvægstalde Pedersen, Michael Friis; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2016 Document
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereUddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet
Læs mereVEJLEDNING August 2013
VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I
Læs mereOPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER
OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER Beskrivelse af anvendt data og metode samt præsentation af resultater for opgørelse over arealstørrelser af plejekrævende natur i Danmark Teknisk rapport fra DCE
Læs mereNatura 2000-handleplan Nørrebæk ved Tvilho. Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nørrebæk ved Tvilho Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nørrebæk ved Tvilho Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76
Læs mereKøbenhavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010
university of copenhagen Københavns Universitet Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereEU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen
Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål
Læs mereVand- og Naturplaner / Vådområder
Vand- og Naturplaner / Vådområder ATV Vintermøde 2010 Afdelingschef Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen ATV Vintermøde 2010 Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen 23. marts 2010 1 Workshop Kort status Oplæg til
Læs mereØkonomiske konsekvensanalyser af miljøvirkemidler i landbrugssektoren
Økonomiske konsekvensanalyser af miljøvirkemidler i landbrugssektoren Carsten J. Nissen E-mail: cjun@foi.dk Alex Dubgaard, Ole Bonnichsen og Jens Abildtrup WP 03/2009 Økonomiske konsekvensanalyser af miljøvirkemidler
Læs mereAnalyse af omkostninger ved tiltag til beskyttelse af grund- og drikkevand i forskellige områder i Danmark
Dato d. 10.02.2015 Analyse af omkostninger ved tiltag til beskyttelse af grund- og drikkevand i forskellige områder i Danmark I dette notat beskrives beregninger, kilder og antagelser bag en analyse af
Læs mere