Efter olieforureningen fra Fu Shan Hai

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efter olieforureningen fra Fu Shan Hai"

Transkript

1 Efter olieforureningen fra Fu Shan Hai En to-årig undersøgelse af olieforureningens eftervirkninger på Ertholmenes ynglefugle Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation Christiansø 97, 3760 pr. Gudhjem Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation

2 Efter olieforureningen fra Fu Shan Hai En to-årig undersøgelse af olieforureningens eftervirkninger på Ertholmenes ynglefugle Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation 2 1

3 Efter olieforureningen fra Fu Shan Hai En to-årig undersøgelse af olieforureningens eftervirkninger på Ertholmenes ynglefugle Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation 200 Fotos og tekst: Peter Lyngs Repro og grafisk tilrettelæggelse: Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation Tryk: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 200 Forside: Miljøskibe samler olie op ved Græsholmen tidlig morgen 6. juni 2003 Bagside: Alk, Græsholmen 24. juli 200 Udgivet af Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation, og trykt med velvillig støtte fra Narayana Press. Undersøgelsen er velvilligt støttet af Skov- & Naturstyrelsen. Indhold Forord... 4 Sammenfatning... Olieforureningen i Feltarbejdet i Artsgennemgang Ederfugl Gråand Knopsvane Toppet Skallesluger Stormmåge Sildemåge Sølvmåge... 1 Svartbag... 1 Lomvie Alk Olieforureningens indvirkning Kun få fysiske spor af olien tilbage Skader på miljøet? Hvad skete der med fuglene? Referencer Appendix: Ynglefugle på Ertholmene Christiansø Feltstation drives af en selvstændig, almennyttig forening ved navn Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation (CHNF). CHNF arbejder med beskyttelse og overvågning af samt forskning i Ertholmenes rige natur. Da øernes natur i høj grad afspejler forholdene i den centrale del af Østersøen, har CHNFs arbejde også et bredere, internationalt sigte. Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation Christiansø 97, 3760 pr. Gudhjem, Danmark Tlf: , web: 2 3

4 Forord Med sine store kolonier af alke, lomvier, ederfugle og måger er Ertholmene et af Danmarks vigtigste steder for ynglende havfugle. Ertholmene er udlagt som EF-fuglebeskyttelsesområde, EF-habitatområde, Natura 2000-område, Ramsarområde og reservat, og hører dermed til blandt landets lovmæssigt bedst beskyttede områder. Det vakte derfor betydelig bekymring da Ertholmene i juni 2003 blev ramt af en længerevarende olieforurening. Forureningen kom fra den kinesiske bulkcarrier Fu Shan Hai, som sank efter en kollision ud for Hammeren på Bornholm. I en måned strømmede der olie ud fra vraget, og olien ramte både de svenske kyster og Ertholmene. Oprydningen blev langvarig, og kostede over 90 mio. kroner. Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation beskrev i rapporten Olieforureningen på Ertholmene 2003 forureningens forløb på Ertholmene, og dens umiddelbare indvirkning på havfuglene. Nærværende rapport beskriver olieforureningens konsekvenser på lidt længere sigt, baseret på feltstationens arbejde med de ynglende havfugle på Ertholmene i 2004 og 200. Sammenfatning Olieforureningen i 2003 kostede skønsmæssigt mellem 1100 og 1600 havfugle livet ved Ertholmene, hovedsagelig alkefugle og andefugle. En mærkbar tilbagegang i antallet af ynglende havfugle i årene efter var derfor forventet, men det gik ikke helt så entydigt. Hos ederfugle og skalleslugere var forureningens indflydelse tydelig. Bestanden af skalleslugere blev halveret (fra 20 til 10 par), og hos ederfuglen forstærkede antallet af dræbte fugle den bekymrende tilbagegang, som især har fundet sted siden På kun syv år er ederfuglebestanden blevet 40 % mindre. For alkefuglenes vedkommende var udviklingen en anden end forventet. I 2004 steg alkebestanden med næsten 11 % i forhold til 2003 og med yderligere 4 % i 200. Også lomviebestanden udviste tegn på en stigning. Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstations undersøgelser indikerer, at en betragtelig del af de omkomne alkefugle var ikke-ynglende ungfugle på besøg fra andre kolonier i Østersøen. Undersøgelserne viste også at alkefuglekolonierne i Østersøen ikke er lukkede systemer, men at der i modsætning til hos andefuglene sker en vis udveksling mellem kolonierne. Procentvis er andelen af unge alkefugle, som begynder at yngle i andre kolonier end den de er født i, ikke ret stor. Men da der ligger store kolonier mindre end 300 km nord for Ertholmene, kan antallet af indvandrende individer på Græsholmen nogle år, såsom i 2004, blive relativt stort. Kort sagt blev olieforureningens virkning fordelt mellem flere forskellige af Østersøens alkefuglekolonier, mens den for andefuglenes vedkommende udelukkende ramte lokalt. Både i 2004 og i 200 var alkenes og ederfuglenes ynglesucces, kondition og yngletidspunkt normale, sammenlignet med årene før Da disse fugle lever af hhv. brislinger og blåmuslinger, synes olieforureningen ikke at have påvirket havmiljøet omkring Ertholmene i større omfang. 4

5 Tat G r æ s h o l m e n C h r i s t i a n s ø Vesterskær F r e d e r i k s ø Østerskær Græsholmen, Frederiksø og Christiansø set fra nordvest, 13. juni På Græsholmen ses resterne af en flyde-spærring, som rev sig løs under et blæsevejr. I 2003 ynglede der over par havfugle på øerne. Kort over Ertholmene. Christiansø og Frederiksø er beboet af mennesker, mens Græsholmen er fuglereservat. Hele området inden for den røde cirkel, i alt 126 hektar, udgør EF-fuglebeskyttelsesområde F79, EF-habitat-område H210, Natura 2000-område SPA79 og Ramsarområde R

6 Olieforureningen i 2003 Den 31. maj 2003 blev det kinesiske skib Fu Shan Hai påsejlet nær Hammeren på Bornholm og sank nogle timer senere på 70 m vand. Efter forliset strømmede noget af Fu Shan Hais 1800 tons fuelolie ud i havet. Udstrømningen fortsatte frem til omkring 20. juni, hvor man fik stoppet hullerne i tankene. Ved den efterfølgende oppumpning af olie fra skibets tanke i starten af juli, røg en af slangerne af og ny olie strømmede kortvarigt ud. Frem til den 4. juni var vinden i sydøst, og olien drev mod de sydsvenske kyster. Herefter gik vinden vedvarende i vest og resten af tiden drev olien mod Ertholmene. På grund af de specielle strømforhold drev en del af olien enten syd eller nord om Ertholmene, men især den 6-7. og juni ramte olien øerne. Meget af den olie der ramte Ertholmene var blandet op med kunstgødning fra Fu Shan Hais last og bestod mest af oliefilm med større eller mindre svedende klumper i forskellig tæthed. En gang imellem malflød olien, dvs. den sank et stykke ned under havoverfladen når temperaturen faldt, for atter at komme op til overfladen når temperaturen steg. Hele olieforureningens forløb og dens umiddelbare indvirkning på Ertholmenes ynglefugle er beskrevet i Christiansøs Feltstations rapport Olieforureningen på Ertholmene En elektronisk udgave kan hentes på ertholmene_chroe_feltstation_bog.pdf. Det skønnedes at mellem 1100 og 1600 havfugle omkom ved Ertholmene på grund af olieforureningen i 2003, især lomvier, alke og ederfugle (se Tab. 1). Feltarbejdet i I perioden 1. april - 1. august foretog Christiansø Feltstations personale optællinger af øernes ynglefugle, og registreringer af ynglesucces mv. hos alke og ederfugle. Optællinger af sølvmåger og ederfugle på Græsholmen skete 9. maj 2004 og 7. maj 200 i det prøvefelt som har været brugt siden 1974, og som dækker 21 % af øen. Optælling af ynglende ederfugle på Christiansø og Frederiksø skete ved to grundige tællinger hvert år i hhv. slutningen af april og slutningen af maj. I lighed med tidligere år dækkede optællingerne hele Frederiksø og Christiansø uden for fæstningsmurene, og omfattede herved omkring 7 % af de rugende ederfugle. På de indre dele af Christiansø foretoges kun stikprøve-optællinger i udvalgte felter. Ynglesucces, fænologi, kondition mv. hos rugende ederfugle registreredes ved daglige besøg i et studieplot på østsiden af Christiansø i perioden 1. april juni. Dette plot har været i brug siden Optælling af stormmåge, sølvmåge og toppet skallesluger på de beboede øer, og af sildemåge og svartbag på Græsholmen, skete i forbindelse med den daglige færdsel på øerne. I lighed med tidligere år skete optælling af ynglende alke og registrering af deres ynglesucces både i 2004 og 200 ved en detaljeret gennemgang af alle reder med 1-3 besøg til hver rede gennem hele ynglesæsonen. Alle reder er afmærkede og bruges typisk år efter år. Desuden registreredes overlevelse og ynglesucces i et studieplot på nordsiden af Græsholmen. Dette plot har været i brug siden Endvidere aflæstes der i ringmærkede alke med teleskop fra transportable skjul. Der sås ingen olieforurenede fugle på Ertholmene i 2004, men 3 alke og 1 lomvie i 200. Tabel 1. Oversigt over oliedræbte havfugle ved Ertholmene Arter Aflivet/ indsamlet Minimum omkomne Maksimum omkomne Mulig andel af bestand Knopsvane Cygnus olor % Gråand Anas platyrhynchos % Ederfugl Somateria mollissima % Toppet Skallesluger Mergus serrator % Stormmåge Larus canus % Sølvmåge Larus argentatus ,1-0,3 % Svartbag Larus marinus % Lomvie Uria aalge % Alk Alca torda % Total Olieforureningen i 2003 gik især ud over alkefugle og ederfugle. Christiansø, 13. juni Døende, olieindsmurt lomvie to sømil øst for Christiansø, 7. juni

7 Artsgennemgang 3000 Ederfugl Bestandsudvikling 200 Rugende hunner Ved optællingerne i udvalgte prøvefelter i april og maj (se Fig. 1 og Tab. 2-3) fandtes 1238 rugende ederfugle i 2004 og 100 i 200, de laveste tal siden optællingerne begyndte i 1992, svarende til en tilbagegang i prøvefelterne på 4,3 %. April-tallene (fra 1337 til 83 rugende hunner) svarer til en tilbagegang på 37,6 %, mens majtallene (fra 499 til 170) til en tilbagegang på 6,9 %. Baseret på vores viden fra meget omfattende optællinger i 1992 (Lyngs 1993a), blev bestanden på de beboede øer vurderet til 1740 rugende hunner i 2004 og 141 rugende hunner i 200, en tilbagegang på 18,7 % på et år. I 1992 blev bestanden vurderet til 280 rugende fugle på de beboede øer. På Græsholmen blev bestanden vurderet til 420 rugende hunner i 1992, 300 i 2004 og 230 i 200. Den samlede bestand på Ertholmene vurderes således til 2040 rugende hunner i 2004 og 164 rugende hunner Tabel 2. Resultatet af optælling af rugende ederfugle i forskellige områder på Christiansø og Frederiksø, ultimo april De enkelte områders placering ses af kortet på Figur Figur 2. Bestandsudvikling hos ederfugl på Ertholmene i 200 mod 3000 i 1992 (se Fig. 2 og 3), svarende til en tilbagegang på 4,2 %. Med andre ord er næsten halvdelen af de rugende ederfugle forsvundet i løbet af 13 år F F F F C C C C C C C C C C C Total Rugende ederfugl. Christiansø, 7. maj Figur 1. Kort over optællingsområderne for rugende ederfugle på Christiansø og Frederiksø. De farvede tal viser de områder som tælles årligt. Studieplottet er vist med blåt. Tabel 3. Resultatet af optælling af rugende ederfugle i forskellige områder på Christiansø og Frederiksø, ultimo maj De enkelte områders placering ses af kortet på Figur 1. F2 C 27 C10 C26 F4 C9 C2 C8 C11 C24 C23 C22 F3 C1 C7 C1 C12 C19 C18 C17 C1 4 F1 C20 C21 C2 C16 C3 C13 C4 C C F F F F C C C C C C C C C C C Total Apr./maj 10 11

8 Antal rugende hunner Græsholmen Christiansø & Frederiksø Figur 3. Bestandsudvikling hos ederfugl på hhv. Græsholmen og Christiansø/Frederiksø Undersøgelser i prøvefeltet på Christiansø Bestandsudvikling Bestandsudviklingen i prøvefeltet fra årene fremgår af Tab. 4. Som det ses var antallet af både påbegyndte og besatte reder i de hidtil laveste. Ynglesucces Ynglesucces og kuldstørrelse i prøvefeltet fremgår af Tab. 4 og. Sammenlignet med N.-E. Franzmanns (1980) undersøgelser i årene er kuldstørrelsen den samme (4,9 æg mod,0 i 1970 erne, t= 1,296, P= 0,222), mens klækningsuccesen er signifikant lavere (76,2 % mod 84,4 % i 1970 erne, t=,238, P = 0,003). Den lavere ynglesucces nu skyldes antageligvis det høje antal rådne æg som findes hvert år (ca 1 %). Rådne æg i rederne omtales slet ikke af Franzmann (1980), og synes således at være et nyt fænomen. Hunnernes kondition I 2004 havde 28 hunner vejet 1-6 dage før de forlod reden med ællinger i gennemsnit en vægt på 1686 g (Fig. 4), hvilket kan sammenlignes med tilsvarende data fra 2000 (1763 g; n= 76) og 2001 (1641 g; n= 72). Der er ikke forskel mellem vægten i 2001 og 2004, mens vægten var højere i 2000 (P<0,0001; U= 1989). I 200 havde 26 hunner vejet 1-6 dage før de forlod reden en gennemsnitlig vægt på 172 g. Yngletidens forløb I 2004 forlod de første ederfugle i prøvefeltet reden sammen med deres ællinger d. 3. maj; 14. maj var 0 % gået, og den sidste gik 20. juni. De tilsvarende datoer for 200 var 30. april, 12. maj og 7. juni. Sammenlignet med årene Figur 4. Vægten hos 28 ederfuglehunner i prøvefeltet 2004, 1-6 dage før de med ællinger forlod reden forløb yngletiden normalt i , om end i den tidlige ende (se Fig. ). Alle årene har det tidspunkt, hvor 0 % af hunnerne er gået fra reden med ællinger ligget mellem 12. og 17. maj. Hvorfor går Ederfuglene tilbage? På kun 7 år er ederfuglebestanden på Ertholmene gået 40 % tilbage ( ; Fig. 2). At der omkom omkring 200 ældre og yngre hunner under olieforureningen i 2003 har utvivlsomt bidraget til tilbagegangen. Men tilbage- Tabel 4. Bestandsudvikling og ynglesucces hos ederfugl i prøvefeltet på Christiansø Påbegyndte reder Besatte reder Antal æg Præderede æg (%) Klækkede æg (%) (4,8) 44 (81,) (3,8) 343 ( 72,4) (7,7) 364 (7,4) (2,7) 347 (72,0) * (2,6) 328 (70,4) (3,4) 372 ( 73,7) (3,9) 302 (69,7) (2,) 282 (71,4) * Kun oplysninger om ynglesucces fra 96 fulde reder i Præderede æg er her alle æg fundet præderet i eller lige ved reden, i langt de fleste tilfælde under æglægningsfasen. Hvis æggene præderes i lægningsfasen, forlader hunnen reden og starter i hvert fald i nogle tilfælde forfra et andet sted. Tabel. Ynglesucces i besatte ederfuglereder i prøvefeltet på Christiansø Besatte reder Antal æg Æg pr rede Klækkede æg (%) Rådne æg (%) Præderede æg (%) Forladte æg (%) Andet (%) ,2 44 (81,) 40 ( 7,2) (0,9) 32 (,7) 2 (0,4) ,1 343 (76,9) 88 (19,7) 0 (0,0) 13 (2,9) 2 (0,4) ,0 364 (80,4) 4 (11,9) 10 (2,2) 21 (4,6) 4 (0,9) ,9 347 (74,3) 84 (18,0) 0 (0,0) 28 (6,0) 8 (1,7) ,6 328 (73,) 72 (16,1) 1 (0,2) 11 (2,) 19 (4,3) ,8 372 (76,) 73 (1,0) 2 (0,4) 1 (3,1) 24 (4,9) ,9 302 (73,3) 74 (18,0) 1 (0,2) 30 (7,3) (1,2) ,7 282 (73,1) 60 (1,) 3 (0,8) 37 (9,6) 11 ( 2,8) Snit 4,9 76,2 1,2 0,6,2 2,1 Rådne æg er æg fundet rådne i reden efter fuglen havde forladt den, præderede æg er æg fundet præderet i reden; nogle af disse kan have været rådne/forladte inden de blev præderet, forladte æg er æg fra reder hvor hunnen har forladt reden i utide (ofte som følge af menneskelige forstyrrelser; fx jages 2- % af alle rugende ederfugle på Christiansø/Frederiksø årligt bort fra reden som følge af turisters færdsel), andet er æg som af andre årsager ikke klækkede (ofte som følge af vand i reden efter kraftige regnskyl). gangen skyldes også andre faktorer. Overlevelsen hos de voksne hunner synes høj, og i 2001 fandt vi en overlevelse på 91,2 % (Lyngs 2001a). Men den andel af æggene som Akumuleret antal (pct) fra rede /4 10/4 20/4 30/4 10/ 20/ 30/ 09/6 19/6 Dato Figur. Klækningens forløb (den dato hunnen forlod reden med ællinger) hos ederfugle i prøvefeltet klækker nu, er mindst 8 % lavere end i 1970 erne, hvilket betyder færre ællinger og dermed en tilbagegang, om end ikke nær så stor som den der reelt finder sted. Tallene fra optællingerne viser at tilbagegangen er størst hos sent ynglende fugle. Da unge ederfugle ruger senere end ældre, er det sandsynligt at overlevelsen hos ungfuglene er betydelig dårligere nu end den var frem til starten af 1990 erne, og at dette er en vigtig årsag til tilbagegangen. Men vi ved ikke hvorfor ungfugleoverlevelsen er blevet dårligere. I modsætning til alk og lomvie er ind- og udvandring blandt hun-ederfugle på Ertholmene nærmest ikke-eksisterende (Lyngs 1992). På Græsholmen er bestanden gået støt tilbage siden 1940 erne pga. forringede redemuligheder, idet de fleste buske er forsvundet pga. overgødskning fra de mange mågers ekskrementer. Men sandsynligvis gør de samme forhold som på de beboede øer (dårligere ynglesucces og forringet ungfugleoverlevelse) sig også gældende her

9 Gråand 4 par i 2004 og 3 i 200 (Tab. 6); rester af udsat bestand. Tabel 6. Antal ynglende havfugle på Ertholmene Knopsvane Det lokale ynglepar fra 2003 og deres unger omkom under olieforureningen. I par og 1 par i 200. Toppet Skallesluger Der registreredes omkring 10 rugende hunner i 2004 og 11 i 200, hvilket er en halvering af ynglebestanden i forhold til 2003 (Tab. 6); olieforureningen i 2003 gik hårdt ud over skalleslugerne. Stormmåge Der taltes 2 ynglepar i 2004 og 6 i 200, hvilket er et normalt antal. Ynglebestanden af stormmåge har siden slutningen af 1970 erne konstant ligget på omkring 0 par, alle på de beboede øer. Art/antal par Knopsvane Cygnus olor Gråand Anas platyrhynchos 4 3 Ederfugl Somateria mollissima Toppet Skallesluger Mergus serrator Stormmåge Larus canus Sildemåge Larus fuscus 4 Sølvmåge Larus argentatus Svartbag Larus marinus Lomvie Uria aalge c. 200 c. 200 c Alk Alca torda Sildemåge par på Græsholmen i 2004, hvoraf kun 3 par lagde æg, og ingen fik unger på vingerne. I par, og ingen unger. Der er ikke kommet en sildemågeunge på vingerne siden 1991, og som det ses af Fig. 6 er der nu kun nogle få par tilbage på Græsholmen, der omkring 190 erne husede Østersøens største koloni. De sildemåger som yngler på Græsholmen tilhører racen baltisk sildemåge (L. fuscus fuscus), og der er nu under 10 par af denne race tilbage i Danmark (på Bornholm og Græsholmen). Hele bestanden af baltisk sildemåge som yngler i det østlige Sverige, Finland og det nordlige Norge, og som overvintrer ved de store søer i øst- og centralafrika er i de seneste årtier gået voldsomt tilbage (Lyngs 200). Baltisk sildemåge, Græsholmen, 6. juni Antal par Figur 6. Bestandsudviklingen hos sildemåge på Græsholmen Sølvmåge Den 9. maj 2004 taltes 160 reder i prøvefeltet på Græsholmen, svarende til 7304 reder på hele Græsholmen. Den 7. maj 200 taltes 1786 reder, svarende til 8362 reder på hele Græsholmen. Begge år ynglede der yderligere omkring 20 par på Tat, Vesterskær og de beboede øer. Da optællingen på Græsholmen altid giver minimumsværdier, er den samlede bestand på Ertholmene vurderet til 8000 par i 2004 og 8800 par i 200 (Tab. 6). Som det ses af Fig. 7 er bestanden på Ertholmene generelt gået lidt tilbage de seneste år. På grund af meget fiskeri med store trawlere umiddelbart øst for Ertholmene frem til midten af juni var fødetilgangen god og ynglesuccessen ret høj både i 2004 og 200. Det skønnes at unger kom på vingerne i 2004 og i 200, mod kun 100 i 2003 (hvor fødetilgangen var meget dårlig). Antal par Unge sølvmåger, Græsholmen, 24. juli bekæmpelse Figur 7. Bestandsudviklingen hos sølvmåge på Græsholmen Svartbag Der ynglede 14 par på Græsholmen i 2004 og 17 par i 200. Første ynglefund på Ertholmene fandt sted i 198, og siden er bestanden vokset langsomt. Arrig svartbag angriber, Græsholmen, 27. juni

10 Antal par 100 Antal par Figur 8. Model over bestandsudviklingen hos lomvie på Græsholmen Figur 9. Bestandsudviklingen hos alk på Græsholmen Lomviekolonien Den Store Flade, Græsholmen, 12. juni Lomvie Da lomvierne på Græsholmen yngler i tætte kolonier, er det ikke muligt at lave egentlige optællinger, da sådanne vil medføre betydelige forstyrrelser og tab af æg og unger. I 2004 skønnedes bestanden forsigtigt til at være af samme størrelse som i 2003, dvs. i størrelsesordenen 200 par (Tab. 6, Fig. 8). I enkelte små kolonier kunne der ses en betydelig nedgang, fx var antallet af par i kolonien Den Lille Flade faldet fra 1 til, men i andre var antallet steget, og der sås flere steder mindre udvidelser i arealet af de større kolonier. Alt i alt var der flere indicier på en mindre fremgang end på en mindre tilbagegang. I 200 var der ingen fugle tilbage i Den Lille Flade, og det er den første delkoloni der er forladt i de sidste 30 år. Men andre steder sås mindre fremgange, og bestanden skønnedes til ca par i 200. Ynglesuccessen var begge år subjektivt bedømt god, og der fandtes kun meget få mågedræbte unger (<10). I forbindelse med aflæsningerne af ringmærkede alke, aflæstes der i lomvier ringmærket i udlandet (Sverige: 1 fra Stora Karlsö ved Gotland og 2 fra Kalken ved Svenska Högarna i Stockholms skærgård). Aldersfordelingen hos de 17 fugle var som følger: 2 år gamle: 13; 3 år gamle: 2 og 4 år gamle: 2. Hovedparten, hvis ikke alle, var altså ikke-ynglende fugle. Tidligere undersøgelser på Græsholmen har vist at i størrelsesordenen 12 % af ynglefuglene her er født på Stora Karlsö (men at kun 1 % af ungfuglene på Stora Karlsö udvandrede; Lyngs 1993b), og at der også yngler fugle født i andre svenske kolonier - der er endog af- Lomvier, Græsholmen, 12. juni Bemærk Blå 6D som var ringmærket som unge på Stora Karlsö ved Gotland den 29. juni 2002, altså en 2-årig ikke-ynglende fugl. læst en ynglefugl født i Skotland. Omvendt er unger født på Græsholmen fundet i flere svenske kolonier. Aflæsningerne fra 2004 og fra tidligere år viser også, at Græsholmen besøges af et stort antal ikke-ynglende ungfugle, men det er ikke muligt at kvantificere antallet. Der sker altså tydeligvis både ind- og udvandring til og fra Græsholmen, samt omfattende besøg af ikke-ynglende ungfugle. Alk I alt fandtes 847 beboede reder på Græsholmen i 2004, og den samlede ynglebestand blev anslået til 860 par. Da der kun fandtes 76 beboede reder i 2003, steg bestanden altså med hele 10,7 % i 2004, året efter olieforureningen. I 200 fandtes 882 beboede reder og bestanden blev anslået til 89 ynglende par, altså en stigning på 4,1 % i forhold til I 1986 fandtes 36 beboede reder, og bestanden er siden da vokset med 148 %, i gennemsnit med 4,9 % om året (Fig. 9). Som det ses af Fig. 10 er væksten i bestanden dog ikke sket jævnt, og væksten oversteg 8 % i 1990 (8, %), 1991 (12, %), 1993 (20 %), 1999 (10,8 %), 2000 (8,7 %) og 2004 (10,7 %). En nævneværdig tilbagegang er kun sket i 199 (-3,7 %), året efter olieforureningen i juni Alke på klubsten 30, Græsholmen, 22. juli Klubstene som denne har stor betydning for alkenes sociale liv. Her samles især fugle fra et bestemt område for at slappe af, nusse med magen eller måske møde den kommende partner. De fleste af fuglene på billedet yngler i et område (K30) som er studeret intensivt siden

11 20 Tabel 7. Ynglesucces hos alke i studieplottet K30 på Græsholmen Procent Figur 10. Tilvækst i alkebestanden på Græsholmen Den teoretisk mulige tilvækst ved egenproduktion er vist som en rød linie. Ind- og udvandring Beregner man den mulige bestandsvækst på baggrund af de parametre vi kender fra alkeundersøgelserne på Græsholmen for adult overlevelse (94,3 %), overlevelse til yngledygtig alder (4 %), ungeproduktion pr. par (0,6) og alder ved første yngleforsøg (3,9 år) fås en mulig tilvækst på,8 % om året. Nogle år vil tilvæksten selvfølgelig være lavere andre noget højere. I de bedste år vil den adulte overlevelse ligge på 9 % og ungfugleoverlevelsen på 2 %, hvilket giver en mulig vækst på 7,6 %. Generelt overskrider vækstrater på >8 % det teoretisk mulige for alkebestandens vækst ved egenproduktion, og det må derfor konkluderes at der i hvertfald i 6 af årene skete en betydelig indvandring til Græsholmen af fugle født i andre baltiske kolonier (Fig. 10). Der er i årenes løb aflæst 38 alke på Græsholmen ringmærket som unger i udlandet, heraf 21 mærket i Finland og 17 mærket i Sverige. Af disse 38 har 1 med sikkerhed ynglet på Græsholmen (7 finske og 8 svenske), mens 23 blot har været gæster. Blandt de 23 gæster var 12 2 år gamle (Fig. 11), da de blev aflæst. Mærkningsstederne for de udenlandske fugle ses af Fig. 12; de ligger groft sagt i hele alkens udbredelse i Østersø-området. Desuden er 3 alke mærket som unger på Græsholmen fundet ynglende på Stora Karlsö, og 3 fugle mærket som unger er fundet døde nær kolonien på Hallands Väderö i juli måned, hhv., 6 og 10 år gamle. Ingen af disse fugle er aflæst på Græsholmen. Endvidere blev en fugl mærket som unge på Græsholmen i 1993 i sommeren 199 aflæst på Græsholmen, i sommeren 1996 på Stora Karlsö og i sommeren 1997 igen på Græsholmen, hvor den begyndte at yngle. En anden fugl blev tre år gammel aflæst på Græsholmen den 1. og 11. maj 199 og blev 17 dage senere fanget i et fiskegarn i den sydlige del af Bottenhavet, 800 km nord for Græsholmen. Figur 11. Aldersfordeling hos 23 alke ringmærket i udlandet og aflæst på Græsholmen som gæster. Ligesom hos lomvien sker der altså hos alkene både ind- og udvandring mellem forskellige baltiske kolonier, og ikke-ynglende ungfugle besøger andre kolonier end den de er født i. Udvandring fra store kolonier som fx Stora Karlsö, der tæller over 3000 par til små, kan have betydelig indvirkning på bestandsvæksten i de små kolonier, hvilket tydeligt ses på Græsholmen i fx 1993 og Hvorfor indvandringen er betydelig større nogle år end andre år vides ikke. Ynglesucces Ynglesuccessen på hele Græsholmen blev i 2004 beregnet til 0,81 udgangsunge/par hvilket er det hidtil højest fundne (range ,8-0,81 unge/par). Ynglesuccessen i 2003 var lavere, 0,7 unge/par, hovedsagelig fordi op mod % af alle æg og unger blev forladt som følge af oliedødsfald blandt de adulte. Ynglesuccesen i studieplottet K30 fremgår af Tab. 7, Figur 12. Mærkningssteder for udenlandske alke aflæst på Græsholmen. År Antal par Klækket % udgangsunger Ynglesucces ,0 8 80, ,3 41, ,9 9 81, , , ,3 8 0, ,7 9 2, ,1 9 0, , , , , , 9 6, , , ,0 9 69, , , , , , , , , , , , , , , ,1 2 80, , ,3 og som det ses var den høj både i 2004 og 200, hvor hhv. 2 og 28 par fik en unge på havet. Det er hannen som fører ungen på havet, og mister den ungen ved udgangen, vender den tilbage til kolonien og sin partner. Ved at holde øje med ringmærkede hanners færdsel, kan man danne sig et indtryk af, hvor mange der umiddelbart mister ungen. I 2004 mistede 6-7 af de 2 hanner ungen ved udgangen, svarende til at % af ungerne gik tabt. Nok mere normalt blev 4 af 28 unger (14 %) taget i 200. Langt de fleste af disse unger tages af svartbage. Adult overlevelse Af 3 ringmærkede ynglefugle ved K30 i 2003 var 0 i live i sommeren 2004, svarende til en overlevelse på 94,3 %. Af 2 ringmærkede fugle i 2004 var 48 i live i sommeren 200 (92,3 %). I årene har overlevelsen i gennemsnit ligget på 94,2 % (82,4-100 %), så overlevelsen fra 2003 til 2004 og fra 2004 til 200 var helt normal. Yngletidens forløb I 2004 klækkede den første alkeunge 28. maj (ægget lagt ca. 21. april) og den sidste 20. juli (ægget lagt ca. 2. juni). 0 % af klækningerne fandt sted 14. juni, hvilket gør 2004 Alkeunge fotograferet få timer før den drog til havs med sin far, Græsholmen, 2. august 2004, kl til det næsttidligste år siden 198 (tidligste 12. juni 1990). En tidlig ynglesæson var forventelig efter den milde vinter , men bortset fra det forløb ynglesæsonen 2004 tidsmæssigt normalt. De tilsvarende datoer for 200 var 1. juni, 17. juni og 1. august, altå en anelse senere end i Generelt er æglægningens start nøje korreleret med havets temperatur i det tidlige forår. Turen til havet er farefuld, og op mod 20 % af alkeungerne ender på dette tidspunkt i en måges mave. Rester af alkeunger fundet på svartbagenes gylppladser, august

12 Figur 13. Vægt i forhold til vingemål hos alkeunger på Græsholmen i 2004 og tidligere år. Figur 14. Aflæsninger af 1-9 årige alke på Græsholmen i 2004 (n= 6) og (n= 3118; i snit 624/år), udtrykt som procent af antal ringmærkede unger fra forskellige årgange. Olieramte lomvier, Græsholmen, 8. juni Fugle der er så indsmurt i olie som disse, omkommer uundgåeligt. Ungernes kondition Som det ses af Fig. 13 fordelte vægten i forhold til vingemål hos en stikprøve på 70 vejede unger i 2004 sig helt normalt i forhold til tidligere år. Også i 200 var vægten normal. Aflæsninger Der aflæstes i alt 970 ringmærkede alke i 2004, heraf 918 mærket som unger på Græsholmen, 4 mærket som Alke, Græsholmen, 27. juni adulte på Græsholmen og 7 mærket som unger i udlandet ( ynglefugle, 2 gæster; 4 mærket i Sverige, 3 i Finland). De ældste fugle var 2 år gamle (3 fugle). Som det ses af Fig. 14 følger fordelingen af aflæste, ringmærkede alke i 2004 pænt den gennemsnitlige fordeling fra årene , hvilket tages som udtryk for at der ikke skete massedød blandt de yngre alkegenerationer i Olieforureningens indvirkning Olieforureningen ved Ertholmene i juni 2003 adskilte sig fra de fleste andre olieforureninger i danske farvande ved at den fandt sted i forsommeren, og derved hovedsagelig ramte ynglende fugle. Langt de fleste olieforureninger sker i vinterhalvåret og rammer hyppigst overvintrende fugle som sortænder, ederfugle og alkefugle. Oftest ved man ikke hvorfra disse fugle kommer, og man har derfor yderst begrænset mulighed for at vurdere de skader som sker på de ramte bestande, især på lidt længere sigt. Olieforureningen ved Ertholmene ramte derimod fuglene i et område, hvor man havde bedre mulighed for at vurdere forureningens indvirkning fordi der på grund af Christiansø Feltstations arbejde faktisk foreligger en række basisdata for de involverede fuglearter fra årene før forureningen. Erfaringerne med olieforureningerne på Lomvier, Græsholmen, 12. juni

13 Rester af olie fra olieforureningen i juni 2003, Græsholmens vestende, 1. august Ertholmene i 1994 og 2003 viser dog, at der ikke findes en typisk olieforurening, og man kan derfor ikke drage generelle konklusioner om olieforureningers indvirkning på ynglefuglebestande. Man er med andre ord nødt til at vurdere hver enkelt olieforurening ud fra dens egne præmisser, både når det gælder den omgående indsats for at mindske de akutte skader, og når det gælder den efterfølgende vurdering af skader på fuglelivet. Ved olieforureningen i 2003 valgte man fra myndighedernes side at prioritere beskyttelsen af Ertholmenes ynglefugle meget højt, og der er ingen tvivl om, at denne beslutning reddede livet for mange fugle. Samtidig skete forureningen på et tidspunkt hvor langt de fleste ederfugle havde forladt Ertholmene, og mængden af udstrømmende olie var trods alt relativt begrænset. Alligevel omkom over 1000 fugle. Havde forureningen ramt øerne en måned tidligere, havde antallet af omkomne fugle uden tvivl været langt højere, og det samme gælder hvis vinden igennem hele forureningens forløb havde været vestlig. Havde Fu Shan Hai været lastet med tons olie i stedet for kunstgødning, kunne forureningen have haft katastrofal indvirkning på fuglebestandene i årtier frem. På mange måder var det derfor også tilfældighedernes spil, der gjorde, at olieforureningen ikke fik større betydning for fuglene og miljøet ved Ertholmene end beskrevet i denne rapport. Kun få fysiske spor af olien tilbage På Frederiksø og Christiansø fandtes der i august 2004 kun ganske minimale rester af olien fra 2003, takket være en meget grundig oprydning på de beboede øer. Op til 13 mennesker arbejdede således i to uger på at fjerne olien. På Græsholmen hvor man i juni 2003 besluttede Rester af olie fra olieforureningen i juni 1994, Græsholmens nordvestende, 1. august Selv 11 år efter denne forurening er der stadig rester af olien, og som det ses af billedet af fjeren, er den endnu under en fast og indtørret skorpe våd og klæbrig. Bemærk tegnene på en (langsom) nedbrydning af olien. kun at fjerne de værste opsamlinger for ikke at forstyrre de ynglende fugle unødigt fandtes der derimod pletvis stadig en del olie på klipperne, hovedsagelig i brændingszonen på øens vestre ende (se fotos). Da oliens overflade var tør, udgjorde den ikke en risiko for fuglene men vil formentlig kunne ses i mange år endnu. På Græsholmen fandtes der i 2004 således stadig rester af olieforureningen fra juni 1994, 11 år efter den skete (se fotos). Skader på miljøet? Da der stort set ikke findes nogen data fra Ertholmene om fx muslingebankernes udbredelse og biomasse, om brislingernes forekomst, lavernes udbredelse og artssammensætning i brændingszonen etc., er det selvfølgelig vanskeligt at udtale sig om eventuelle skader på miljøet på og omkring Ertholmene. Der er dog indicier på, at der ikke er sket større skader. Fx ankom ederfuglene i 2004 og 200 som vanligt omkring en måned før de begyndte æglægningen, og forblev ved øerne indtil deres ynglecyklus var overstået. Ederfuglehunner opbygger en stor del af deres fedtreserver i måneden før de skal ruge ved at æde en mængde blåmuslinger. Under rugningen forlader de kun reden i kort tid om natten for at drikke, men tager kun ganske lidt føde til sig. De er derfor nødt til at have opbygget reserver til at fuldføre dages rugning uden at æde. Da ederfuglenes ynglecyklus begge år forløb normalt, og da hunnernes vægt lige før de forlod reden med ællinger var normal, synes det rimeligt at konkludere at der ikke var sket skader på de omkringliggende muslingebanker. Da alkene (og lomvierne) også gennemførte ynglecyklus helt normalt, havde høj ynglesucces og unger med normal vægt, synes det ligeledes rimeligt at konkludere at forekomsten af brislinger omkring øerne heller ikke havde lidt skade. Brislinger udgør nemlig over 90 % af alkefuglenes føde, både for voksne og unger (Lyngs & Durinck 1998, Lyngs 2001b). Hvad skete der med fuglene? Sammenfattende må det siges, at både de akutte og de længerevarende skader på Ertholmenes fuglebestande synes at være relativt beskedne. Ganske vist omkom der over 1000 fugle, og for den enkelte fugl var det selvfølgelig katastrofalt. Men på bestandsniveau synes olieforureningen kun i enkelte tilfælde at have haft betydning for den generelle udvikling. I det følgende gennemgåes betydningen for de forskellige artsgrupper. Ederfugle og skalleslugere Disse arter var, pga. af fuglenes kystnære levevis, de mest udsatte. Af de 00 ederfugle som opholdt sig ved Ertholmene da olien ramte, omkom omkring halvdelen, herunder samtlige af de omkring 0 tilbageværende Olieramt ederfugleælling. Christiansø, 8. juni ællinger. Heldigvis havde de fleste ederfugle allerede forladt Ertholmene, men den omstændighed at omkring 200 hunner omkom har utvivlsomt bidraget til den observerede tilbagegang i antallet af rugende hunner fra 2003 til 200. Ederfuglebestanden er dog gået meget tilbage siden 1992, så andre faktorer har også spillet ind. Olieforureningen halverede bestanden af toppet skallesluger, fra 20 til 10 par, og toppet skallesluger var således den art, det gik forholdsvis hårdest ud over. Ertholmenes eneste svanepar med dets unger hele familien omkom. Græsholmen, 8. juni

14 Måger Ertholmenes bestand af ynglende måger (stormmåge, sølvmåge, sildemåge, svartbag, sammenlagt små 9000 par) blev ikke påvirket af olieforureningen i nævneværdig grad. Alkefugle I alkefuglenes tilfælde er det vanskeligt at vurdere olieforureningens indvirkning. Da der omkom omkring 0-7 ynglende alke på Græsholmen (plus en del ungfugle), havde vi forventet en tilbagegang i alkebestanden på 2- % i 2004 og en beskeden tilbagegang i 200, men i stedet steg bestanden med næsten 11 % i 2004 og med yderligere 4 % i 200. Stigningen i 2004 kan kun skyldes en betydelig indvandring af alke født i andre kolonier i Østersøen. Er en alk eller lomvie først begyndt at yngle i en bestemt koloni, flytter den praktisk talt aldrig igen. Men som nævnt kan ungfugle som yngler for første gang flytte til en anden koloni end den de er født i. Indvandringen til Græsholmen sker i bølger, og nogle år sker der en stor indvandring, andre år praktisk talt ingen. En stor indvandring som den der fandt sted i 2004 vil selvfølgelig sløre en eventuel nedgang i den lokale ynglebestand. Samtidig viser aflæsningerne af alke ringmærket som unger på Græsholmen, at der ikke er sket massedød blandt de yngre lokale fugle. Men en nedgang på nogle få procent i hver aldersklasse vil formentlig ikke kunne registreres på denne måde. Fordelingen blandt de i 2003 omkomne alke som tidligere var ringmærket på Græsholmen, tydede på, at omkring halvdelen af de døde fugle var ikke-ynglende ungfugle (Lyngs 2004), men voksne ynglefugle er mere knyttet til kolonien og vil formentlig være overrepræsenterede i sådant materiale. Da ungfugle i yngletiden generelt opholder sig mere på havet end ynglefugle, burde de være mere udsatte for olie. Samtidig ved vi fra aflæsninger af ringmærkede fugle, at der opholder sig en del unge, ikke-ynglende alke og lomvier fra andre kolonier omkring Græsholmen i yngletiden. Alt i alt må en formentlig ret stor del af de olieramte alkefugle ved Græsholmen have været ungfugle på besøg fra andre kolonier, hvilket igen er med til at sløre effekten af en olieforurening. Det er i den forbindelse interessant, at olieforureningen i 1994 umiddelbart synes at have haft større indvirkning på ynglebestanden af alke end forureningen i Olieforureningen i 1994 kom fra en ulovlig tankrensning og passerede Ertholmene i stærk vestenvind natten mellem den. og 6. juni. Der fandtes kun få døde og døende alke, men året efter gik ynglebestanden tilbage med 3,7 %, den eneste betydelige nedgang i bestanden i over 30 år. I 1994 drev olien hurtigt gennem et tilsyneladende ret stort havområde, og den passerede om natten, hvor halvdelen af de ynglende alke opholder sig på vandet (den anden halvdel passer på æg/unge), og derfor var mere udsatte. Året efter, i 199, skete der ingen eller kun en meget beskeden indvandring, og derfor blev nedgangen i bestanden ikke sløret som det skete i I 2004 ramte olieforureningen mest fuglene i dagtimerne, da olien ofte sank ned under vandspejlet i nattetimerne. Hvorom alting er, så understreger ovenstående, hvor vanskeligt det kan være at vurdere en olieforurenings betydning for bestandsudviklingen hos alkene, medmindre antallet af omkomne fugle er meget stort. De samme forhold gælder for lomvier, og heller ikke hos denne art kunne der i konstateres nogen nedgang i bestanden. Olieramte lomvier og alke på Græsholmen, 8. juni 2003, kl Alene denne morgen sås over10 olieramte alkefugle langs Græsholmens kyst. Om eftermiddagen var de fleste forsvundet ud på havet. Bemærk den røde ring på den ene lomvies ben, som viser at fuglen er født på Stora Karlsö ved Gotland i En ukendt, men nok betragtelig del af de alkefugle som omkom i 2003, var ikke-ynglende ungfugle fra andre kolonier i Østersøen. Alke, Græsholmen, 24. juli

15 Referencer Franzmann, N.-E. 1980: Ederfuglens (Somateria m. mollissima) ynglebiologi og populationsdynamik på Christiansø Licentiatafhandling, Zoologisk Museum, Københavns Universitet (103 pp). Lyngs, P. 1992: Ynglefuglene på Græsholmen, Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 86: Lyngs, P. 1993a: Christiansø: Ederfugle- og alkeundersøgelser samt ynglefugletællinger og botaniske registreringer Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen (68 pp). Lyngs, P. 1993b: Colony interchange in Baltic Guillemots Uria aalge. - Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 87: Efter ynglesæsonen, Græsholmen, 28. august Lyngs, P. & Durinck, J. 1998: Diet of Guillemots Uria aalge in the central Baltic Sea. - Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 92: Lyngs, P. 2001a: Årsrapport fra Christiansø Feltstation Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation (39 pp). Lyngs, P. 2001b: Diet of Razorbill Alca torda chicks on Græsholmen, central Baltic Sea. - Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 9: Lyngs, P. 2004: Olieforureningen på Ertholmene Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation (47 pp). Lyngs, P. 200: Sildemåge i knibe. - Fugle og Natur 03-0: 6-7. Appendix: Ynglefugle på Ertholmene Art/antal par Knopsvane Cygnus olor Grågås Anser anser Gravand Tadorna tadorna Gråand Anas platyrhynchos Ederfugl Somateria mollissima Toppet Skallesluger Mergus serrator Stormmåge Larus canus Sildemåge Larus fuscus Sølvmåge Larus argentatus Svartbag Larus marinus Lomvie Uria aalge * c. 200 c. 200 c. 200 c. 200 c. 200 c Alk Alca torda * Landsvale Hirundo rusticola Bysvale Delichon urbica Hvid Vipstjert Motacilla alba Husrødstjert Phoenicurus ochruros Solsort Turdus merula Gulbug Hippolais icterina Gærdesanger Sylvia curruca Tornsanger Sylvia communis Havesanger Sylvia borin Munk Sylvia atricapilla Lundsanger Phyllocopus trochiloides Løvsanger Phylloscopus trochilus Gransanger Phylloscopus collybita Musvit Parus major Blåmejse Parus caeruleus Gråkrage Corvus corone Stær Sturnus vulgaris Gråspurv Passer domesticus Skovspurv Passer montanella Bogfinke Fringilla coelebs Tornirisk Carduelis cannabina Karmindompap Carpodacus erythrinus * Gulspurv Emberiza citrinella Omtrentligt antal par * Arter på Miljøministeriets Rødliste

16 28 29

Olieforureningen på Ertholmene 2003 Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation Olieforureningen på Ertholmene 2003

Olieforureningen på Ertholmene 2003 Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation Olieforureningen på Ertholmene 2003 Olieforureningen på Ertholmene 2003 Den 31. maj 2003 sank fragtskibet Fu Shan Hai efter en påsejling nær Hammeren på Bornholm. I en måned strømmede olie ud fra skibets brændstoftanke, og olien drev først

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Område nr. 189, Ertholmene

Område nr. 189, Ertholmene Idefase vedrørende vand- og naturplaner 2007 Område nr. 189, Ertholmene (EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 79, EF-habitatsområde nr. 210, Ramsarområde nr. 26) Den private forening Christiansøs Naturvidenskabelige

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT YNGLEFUGLE I DE FREDEDE JORDBASSINER 2015 Den nyetablerede ø i bassin 15 marts 2015 Vordingborg kommune Afdeling for Land og Miljø Rapport for Vordingborg Kommune v/ Konsulent

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Populations(bestands) dynamik

Populations(bestands) dynamik Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene

Læs mere

PLEJEPLAN FOR ERTHOLMENE

PLEJEPLAN FOR ERTHOLMENE PLEJEPLAN FOR ERTHOLMENE De ubeboede øer Græsholmen og skærene 2009-2015 43 42 PLEJEPLAN FOR ERTHOLMENE De ubeboede øer Græsholmen og skærene 2009-2015 9 Christiansøs Administration 1 Kolofon Rekvirent:

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Fuglene omkring. Danfoss Universe. Februar - september 2008. af Bjarne Nielsen

Fuglene omkring. Danfoss Universe. Februar - september 2008. af Bjarne Nielsen Fuglene omkring Danfoss Universe Februar - september 2008 af Bjarne Nielsen Langesø, 1. oktober 2008 Euring-nr. dansk navn, latinsk navn (antal observationer, antal observerede individer, formodet antal

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6 Af +HQQLQJ(WWUXSRUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJYHG%UDEUDQG6. Ved Brabrand Sø har Danmarks Ringmærkerforening i

Læs mere

FUGLE I BYEN. Guide til 25 fuglearter

FUGLE I BYEN. Guide til 25 fuglearter FUGLE I BYEN Guide til 25 fuglearter FUGLE I BYEN rummer 25 af de mest almindelige fuglearter i Botanisk Have i København. Hæftet er velegnet til bestemmelse af fuglearter i de fleste bymiljøer. Fuglene

Læs mere

Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen

Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007 Af Peter Søgaard Jørgensen Constand Effort Site (CES) projektet fik trods sin lange historie i flere europæiske lande først sin start i Danmark i 2004

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Fuglelivet på Christianshavns Vold

Fuglelivet på Christianshavns Vold Fuglelivet på Christianshavns Vold Fugletælling 2000-2001 Vej & Park, Københavns Kommune Rapporten er udarbejdet af biolog Ayla S.N. Elkjær Fuglelivet på Christianshavns Vold Baggrund I efteråret 2000

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

FAGRAPPORT. August 2010 ... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010

FAGRAPPORT. August 2010 ... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010 FAGRAPPORT August 2010... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010 Indhold Optælling af edderfugle i Limfjorden - april 2010... 1 Indledning... 3 Konklusion... 4 Metode... 5 Områderneoversigt...

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

Keldsnor Fuglestation 2006

Keldsnor Fuglestation 2006 Ringmærkningen på Keldsnor Fuglestation 2006 Hele syv Skovsangere blev mærket i 2006, denne er fra 20. august. Foto: Erhardt Ecklon. 2006 var 13. år i træk med ringmærkning i efterårsmånederne på Sydlangeland.

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Området ved Lehnskov ligger i den allervestligste udkant af Svendborg, Rantzausminde, som ses til højre. Skoven og kysten er meget benyttede til

Læs mere

Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004

Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade i Halkær Ådal syd for Vegger den 8. oktober 2008 kl. 11.15. Af Brian Nilsson Indhold Forsiden 1 Indhold 2 Forord 2 Observationerne,

Læs mere

Kystfugle i Det Sydfynske Øhav 2009

Kystfugle i Det Sydfynske Øhav 2009 Kystfugle i Det Sydfynske Øhav 2009 Rapport til Nationalparkundersøgelsen Det Sydfynske Øhav af Rasmus Bisschop-Larsen Datablad: Titel: Kystfugle i Det Sydfynske Øhav 2009 Forfatter Billeder Udarbejdet

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt

Læs mere

Dansk Land og Strandjagt

Dansk Land og Strandjagt Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer

Læs mere

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2011 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningsafdelingen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...

Læs mere

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse

Læs mere

Danmarks ynglebestand af skarver i 2008

Danmarks ynglebestand af skarver i 2008 1 Danmarks ynglebestand af skarver i 2008 Af Thomas Bregnballe og Jörn Eskildsen Skarvkolonien i Stavns Fjord, Samsø foto Thomas Kjær Christensen. I 2008 var der 33.700 skarvreder i Danmark. Det er det

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011 - det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46

Læs mere

Præsentation af Oksbøl Rovfugle census området.:

Præsentation af Oksbøl Rovfugle census området.: 2009-003 OMRÅDE-UNDERSØGELSE FLERE ARTER MUSVÅGE - BUTEO BUTEO COMMON BUZZARD MÄUSENBUSSARD SPURVEHØG ACCIPITER NISUS SPARROWHAWK SPERBER TÅRNFALK FALCO TINUNCULUS KESTREL - TURMFALK DUEHØG ACCIPITER GENTILIS

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Statistik for indtastninger af observationer og ynglepar 2012 (pr. 20. Januar 2013)

Statistik for indtastninger af observationer og ynglepar 2012 (pr. 20. Januar 2013) Ynglefugle-registreringer i DOFbasen et Columbusæg? De fleste fuglekiggere om ikke alle - er efterhånden godt bekendt med DOFbasen, som et unikt indsamlingsværktøj af data om forekomsten af de danske fugle.

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2016

Ynglefuglene på Tipperne 2016 Ynglefuglene på Tipperne 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. august 2016 Ole Thorup 1 & Thomas Bregnballe 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Styrelsen

Læs mere

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat. Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt

Læs mere

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 20. september 2015 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 JULI - AUGUST 2015 Tekst og foto: Henrik Knudsen Så er det atter

Læs mere

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lokalitet: Blak Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 25.5.2012 Observatører: Pelle Andersen-Harild Kort over lokaliteten:

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Hvorfor ringmærkes fugle?

Hvorfor ringmærkes fugle? Hvorfor ringmærkes fugle? Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet Ringmærkning udføres i videnskabeligt øjemed Hvorfor ringmærker vi fugle? En let metalring med et løbenummer

Læs mere

Nedbringelse af antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde

Nedbringelse af antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Arbejdsrapport fra DMU nr. 25, 29 Nedbringelse af antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde Forvaltningstiltagene og deres effekter [Tom side] Danmarks

Læs mere

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2013 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningscentralen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle?

Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Preben Clausen, Thomas Eske Holm, Thomas Bregnballe, Hans Meltofte, Casper Fælled & Kevin Clausen

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 6. oktober 2005 Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til

Læs mere

Måger og bekæmpelse. Hvilke måger er almindelige i Danmark?

Måger og bekæmpelse. Hvilke måger er almindelige i Danmark? Måger og bekæmpelse Indledning Gennem de seneste 30-40 år er mågerne rykket ind i byerne. Storbymåger er blevet et stigende problem i det meste af Europa, hvor især deres højlydte skrig i ynglesæsonen

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T . Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Ynglefugle i Vadehavet 2004 Af Ole Thorup Danmark overvåger sammen med Holland og Tyskland en række ynglende vandfugle

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

FSR ANALYSE ESTATISTIK. Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder I SAMARBEJDE MED. København, januar

FSR ANALYSE ESTATISTIK. Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder I SAMARBEJDE MED. København, januar København, januar 2012 Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Havørne-parret på Tærø 2010.

Havørne-parret på Tærø 2010. Havørne-parret på Tærø 2010. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen Igen i 2010 skete der noget drastisk ved havørnereden i fyrretræet på Skallehoved, idet reden styrtede ned onsdag den 12. maj i en kraftig blæst

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet . Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet M I L J Ø M I N I S T E R I E T Ynglende og rastende fugle i Vejlerne 2003 Af Palle A.F. Rasmussen og Henrik Haaning Nielsen Vejlerne, som

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 29. februar 2008 om beskyttelse af fugle.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 29. februar 2008 om beskyttelse af fugle. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 29. februar 2008 om beskyttelse af fugle. I medfør af 5, 35, 36, stk. 2 og 60, stk. 2 i landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse samt 8, 13, stk.

Læs mere

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1. 30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse

Læs mere

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm) Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

N O T A T. Fig1: Overnatningernes udvikling, (mio.) hele Danmark. 13. Januar

N O T A T. Fig1: Overnatningernes udvikling, (mio.) hele Danmark. 13. Januar N O T A T Status 2008; fortsat negativ vækst for dansk turisme Danske Regioner og Turisterhvervets Samarbejdsforum har udarbejdet en undersøgelse, der viser hvordan turismeovernatningerne udviklede sig

Læs mere

OPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75

OPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75 75-002 VNTERTÆLLNGER OPTÆLLNGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN VNTERHALVÅRENE 1970-75 ACCPTER 1/1975 N. P.Andreasen. FORMÅL: Formålet var fra begyndelsen at danne os et indtryk af områdets værdi som tilholdssted

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere