Lille spejl på væggen dér

Transkript

1 Lille spejl på væggen dér

2 Indholdsfortegnelse Professionshøjskolen Metropol Januar Indledning Ætiologi og Patogenese Baggrund Den samfundsmæssige dimension Den sygeplejefaglige dimension Den personlige dimension Afgrænsning Problemformulering Metode Opgavens opbygning Videnskabsteoretisk tilgang Litteratursøgning Søgeprocessen Udvalg af empiri Forskningsartikler Patientberetninger Etiske og juridiske overvejelser Valg af teoretikere Bob Price Richard Lazarus Patricia Benner og Judith Wrubel Teori og Analyse Tema 1: Kvindens kropsopfattelse Body reality Body Ideal Body Presentation Lille spejl på væggen dér En Bacheloropgave Af: Sophie Matilde Taulø-Jacobsen 3

3 4.2 Tema 2: Kvindens mestring af sygdommen og det ændrede Body image Den Emotionsfokuseret Mestring Den Problemfokuserende Mestring Tema 3: Sygeplejerskens rolle i den psykiske omsorg til kvinden Diskussion Kritik og vurdering af metode Konklusion Perspektivering At formidle sygepleje Litteraturliste Lille spejl på væggen dér En Bacheloropgave Af: Sophie Matilde Taulø-Jacobsen 4

4 1. Indledning Før bearbejdelsen af dette projekt, vil jeg for censor understrege, at jeg i starten af bachelorforløbet samarbejdede med Kristina Møller Hestbæk. Dog blev det, undervejs, klart for os begge, at vi ønskede at gå i forskellige retninger med projektet, hvorfor vi valgte at udarbejde hver vores bachelorprojekt. Således arbejder vi under samme emne, hvorfor vi begge gør brug af noget af den samme empiri. Dog vil empirien analyseres ud fra to forskellige teoretiske rammer, hvorfor vi begge vil få to forskellige resultater. I Danmark rammes ca kvinder årligt af en cancersygdom, hvoraf får 400 stillet diagnosen Cervixcancer(Sundhedsstyrelsen 2009). Cervixcancer rammer primært kvinder i den fertile alder mellem år, samt ældre kvinder i aldersgruppen år. Kvinderne oplever, i takt med sygdommens fremskredenhed mange problematikker i relation til deres seksualitet (Ibid). Seksualiteten står i litteraturen beskrevet som værende et centralt tema i kvindens livsverden og omfatter begreber som identitet, selvværd, livskvalitet og selvbillede (Agger 2005). Kvindens livsverden vil i dette projekt blive defineret ud fra den fænomenologiske filosof Edmund Husserls definition, hvor livsverden er den verden, mennesket erfarer i et førstepersonsperspektiv samt individets subjektive tanker og følelser, som er forbundet herved (Birkler 2007). Kvindernes seksuelle problemstillinger i relation til sygdommen kan blandt andet omfatte ændrede fysiologiske funktioner, infertilitet, forstyrret kropsbillede samt massive bekymringer i relation til seksuel lyst, formåen og selvværd (Agger 2005). Det forstyrrede kropsbillede anses som det fænomen, der for kvinden giver størst anledning til frygt og frustration. Ændringer i kvindens kropsbillede kan være midlertidige eller permanente, fælles for dem begge er dog, at kvinden føler sig truet på sin kvindelighed og femininitet(ibid). Når jeg i resten af projektet omtaler Kvinden eller kvinderne, skal det forstås som en eller flere kvinder diagnosticeret med Cervixcancer. For at belyse de psykiske og fysiske problematikker, som kvinden kan opleve i relation til sin seksualitet, vil jeg det følgende afsnit kort redegøre for Cervixcancers ætiologi og patogenese. 1.1 Ætiologi og Patogenese Cervixcancer eller Cancer cervicis uteri opstår i livmoderhalsens celler og forudsætter en infektion med virussen Human Papillomavirus - også kaldet HPV. HPV-virussen er en seksuelt overført sygdom, hvorfor den primært forekommer hos kvinder i aldersgruppen år (Nilas og Ottesen 2005). Der findes over 100 forskellige typer HPV vira, hvoraf af dem kan være Lille spejl på væggen dér En Bacheloropgave Af: Sophie Matilde Taulø-Jacobsen 5

5 kræftfremkaldende. Dog er det HPV-typerne 16 og 18 som forårsager 70 procent af alle tilfældene af Cervixcancer(Kræftens bekæmpelse 2009). Forstadierne og de tidlige stadier giver sjældent symptomer, hvorfor de fleste kvinder først diagnosticeres med sygdommen ved den rutinemæssige screeningsundersøgelse, Cervixcytologi. Undersøgelsen omfatter et cytologisk smearskrab fra spidsen af livmoderhalsen samt en koloskopi, hvor vævets farve, overflade og karmønster undersøges. Findes der celleforandringer ved cervixcytologien vil disse inddeles ved hjælp af de fire stadier, let dysplasi, modereat dysplasi, svær dysplasi eller carcinoma in situ(nilas og Ottesen 2005). Ved de laveste stadier af dysplasi vil en konisation, også kaldet keglesnit, ofte være nødvendig. Keglesnittet er et ufarligt indgreb, hvor man operativ får fjernet det syge væv i livmoderen. Canceren kan dog allerede ved stadierne let til moderat dysplasi, være så udbredt, at man må se sig nødsaget til at fjerne livmoderen samt gøre brug af strålebehandling og kemoterapi. I visse tilfælde er det muligt at foretage den fertilitetsbevarende operation, trachelektomi, hvor livmoderen bevares, således at kvinden kan forblive fertil (Kræftens Bekæmpelse 2009). Efter de kirurgiske indgreb ses der ofte bivirkninger og komplikationer som pletblødning, blæretømningsbesvær og lymfeødemer. Ligeledes kan stråle- og kemobehandling medføre bivirkninger som diarré, seksuel dysfunktion samt vandladnings- og afføringsgener. De fleste bivirkninger opstår under og lige efter behandlingen, mens andre først opstår flere år efter endt behandling (Ibid). Således kan kvinden i relation til sygdommens bivirkninger opleve mange seksuelle komplikationer, som kan påvirke hendes daglige livsførelse (Agger 2006). De fysiske bivirkninger forekommer ofte ved slimhindetørhed og sammenvoksninger i kvindens kønsorgan. Dette kan komplicere og hæmme det seksuelle forhold til kvindens partner, hvilket ofte resulterer i mangel på nærhed, intimitet og romantik. De fysiske bivirkninger påvirker kvinden i sådan en grad, at hun ofte føler sig tvunget til at revidere sin identitet, selvopfattelse samt kvindelighed (Ibid). En revision af kvindens selvopfattelse og kvindelighed indeholder blandt andet en revision af den subjektive kropsopfattelse. Kropsopfattelsen må ses som værende en aktiv subjektiv proces, som konstant opvejes og revideres af kvinden på baggrund af hendes oplevelser og erfaringer i relation med fx sygdom (Ibid). Lille spejl på væggen dér En Bacheloropgave Af: Sophie Matilde Taulø-Jacobsen 6

6 1.2 Baggrund For yderligere at indkredse kvindens seksuelle problematikker i relation til hendes sygdom vil jeg i det følgende afsnit redegøre for emnets relevans ud fra følgende tre dimensioner: Den samfundsmæssige, den faglige samt den personlige dimension. For at understøtte dimensionernes indvirken på problematikkerne, vil jeg gøre brug af relevant forskningsbaseret litteratur samt patientberetninger fra kvinder diagnosticeret med Cervixcancer Den samfundsmæssige dimension I Danmark har prævalensen af Cervixcancer siden 1960 erne, været jævnt faldende grundet indførelsen af den profylaktiske cervixcytologi. Således har incidenstallet siden år 2000 ligget på ca De seneste tal fra cancerregisteret viser dog, en incidensstigning på 7 procent fra 2008 til 2009 (Kræftens bekæmpelse 2009). I 2007 indgik de danske regioner en politisk aftale omhandlende implementeringen af pakkeforløb indenfor cancerområdet. Heraf udsprang 22 specielt udviklede cancerpakker til de hyppigste cancersygdomme. Pakkerne blev udviklet med henblik på en optimal udredning og behandling, således at ventetiden, prognosen samt patientens livskvalitet forbedres (Sundhedsstyrelsen 2009). Siden implementeringen af kræftpakkerne og lanceringen af HPV-vaccinen selvsamme år har der i Danmark således været stor fokus på Cervixcancer. I den seneste reviderede pakke for Cervixcancer beskrives det, at cancerpakken sættes i værk ved en begrundet mistanke og først afsluttes, når behandling og efterbehandling er slut. Der lægges især vægt på, at patienternes behandlingsforløb skal tilpasses den individuelle patient, hvorfor kræftplanen for sygdommen må ses som en generel forskrivelse, der skal danne ramme for det individuelle forløb. Endvidere er der i den nyeste udgave af cancerpakken lagt vægt på den psykosociale omsorg for kvinden. Sygeplejersken skal derfor bistå kvinden med viden, omsorg, støtte samt redskaber til at håndtere sit sygdomsforløb på bedst mulig vis (Sundhedsstyrelsen 2009) Den sygeplejefaglige dimension Som sygeplejerske arbejder man under Sundhedsloven og de Sygeplejeetiske retningslinjer. De sygeplejeetiske retningslinjer har til formål at præge sygeplejerskens tilgang til patienten, således at den individuelle sygepleje bygger på tillid og respekt mellem begge parter (Dansk sygeplejeråd 2004). Sygeplejersken skal endvidere kunne agere etisk i relation til patienten og dennes behov. Således foreskriver De Sygepleje Etiske Retningslinjer blandt andet følgende: Lille spejl på væggen dér En Bacheloropgave Af: Sophie Matilde Taulø-Jacobsen 7

7 Sygeplejersken skal arbejde for, at patienten bevarer sin værdighed og integritet (Sygeplejeetisk råd 2004 s.2). Et casestudie fra The Clinical Journal of Oncology Nursing; Adressing the sexual health needs of patients with gynecologic cancers omhandler de psykiske og fysiske problematikker, kvinden kan opleve i relation til sin seksualitet. Studiet finder, at den psykiske omsorg i relation til kvindens seksualitet ofte negligeres eller overses af plejepersonalet grundet større fokus på den fysiske omsorg. Dette kan, ifølge kvinderne, medføre en krænkelse af deres seksuelle integritet og kropsbillede. De ønsker derfor en øget indsats indenfor den psykiske omsorg herunder større fokus på deres seksuelle helbred (Stilos, Doyle og Daines 2008). Ligeledes påviser forskningsartiklen, Discussing sexuality with patients: nurse s attitudes and beleifs, at 63 procent af de adspurgte sygeplejersker føler et etisk ansvar overfor kvindens seksuelle helbred og de dertilhørende opstående problematikker. Til trods for dette erkender sygeplejerskerne, at de sjældent yder den optimale psykiske omsorg i forbindelse med kvindens seksualitet (Saunamäki, Andersson et al 2009). Kvindens seksuelle helbred defineres af WHO som værende en individuel tilstand af fysisk, mental og social trivsel i relation til seksualiteten (WHO). Sygdommens påvirkning af det seksuelle helbred kan således medføre problematikker, som kan påvirke kvinden negativt i relation til hendes seksualitet. Især kvindens ændrede kropsbillede eller Body Image omtales som værende én af de vigtigste seksuelle forandringer i kvindens seksuelle helbred, da en ændring i denne kan true kvindens identitet og selvtillid (Price 1990). Begrebet Body Image defineres af den engelske sygeplejeteoretiker Bob Price, med udgangspunkt i Poul Schilders egentlige definition: The picture of our body, which we form in our mind that is to say the way in which our body appears to ourselves (Price 1990, s. 3, linje 13-14) Begrebet vil blive uddybet yderligere i det teoretiske afsnit 3.4.1, omhandlende Bob Prices teori om Body image Den personlige dimension I mit virke som sygeplejestuderende i klinisk praksis har jeg ofte oplevet, hvorledes en cancersygdom kan påvirke et menneske både fysisk og psykisk. Jeg har mødt mandlige og kvindelige patienter, unge som gamle, og fælles for dem alle er, at ingen af dem reagerede ens på deres sygdom. Især én 28-årig kvinde diagnosticeret med Cervixcancer har præget min personlige og faglige interesse for problematikken omhandlende kvindens seksualitet i relation til sygdom. Kvinden fik som 24-årig, ved den rutinemæssige cervixcytologi, konstateret let til moderat dysplasi, hvorfor hun fik foretaget en konisation. Dog var canceren så fremskreden og aggressiv, at Lille spejl på væggen dér En Bacheloropgave Af: Sophie Matilde Taulø-Jacobsen 8

8 kvinden endte med, operativt at få fjernet hele livmoderen for yderligere at få foretaget en permanent stomi samt alle nødvendige behandlinger indenfor stråle- og kemoterapi. Jeg mødte kvinden efter hendes 8. operation, hvor hun fortalte, at jeg var den første, hun havde mødt, som havde spurgt ind til de seksuelle problematikker, hun oplevede i relation til sygdommen. Kvinden gav udtryk for, at det længe havde været et behov for hende, da hun, ikke nok med at være blevet infertil, også oplevede mange kropslige forandringer, som var svære at tackle. Jeg kan, på baggrund af min erfaring fra klinisk praksis, undre mig over, hvor lidt fokus der generelt er på patienters seksualitet og de problematikker, som kan opstå i forbindelse med deres sygdom. Litteraturen afspejler et sundhedspersonale, som, ifølge patientudsagn, negligerer eller overser patientens individuelle behov for tale om deres seksualitet og de problemer, de kan opleve heraf (Agger 2002). 1.4 Afgrænsning I de foregående af afsnit har jeg på baggrund af dokumentation og argumentation forsøgt at belyse de problemstillinger, som kvinden, diagnosticeret med Cervixcancer, kan opleve i relation til sin seksualitet. Dog vil jeg i projektet begrænse mig til at bearbejde den problemstilling, som omhandler kvindens ændrede Body Image. Her vil jeg belyse og redegøre for, hvorledes kvindens Body Image ændrer sig ved Cervixcancer, og på baggrund af dette analysere mig frem til, hvilke mestringsstrategier kvinden gør brug af i relation til sin sygdom og Body Image. Herefter vil jeg, på baggrund af mine fund, belyse, hvorledes sygeplejersken via omsorg, kan hjælpe kvinden i sin mestring af sygdommen. Jeg har i projektet valgt at fokusere på kvinder i aldersgruppen år diagnosticeret med Cervixcancer, da mange studier påpeger, at netop denne aldersgruppe oplever flest problematikker i relation til deres ændrede Body Image. Ovenstående leder mig til følgende problemformulering: 1.5 Problemformulering Hvad oplever den Cervixcancerramte kvinde i relation til sin sygdom og ændrede Body Image? Og hvorledes kan sygeplejersken, på baggrund af denne viden, understøtte kvindens mestring samt yde den nødvendige psykiske omsorg? Lille spejl på væggen dér En Bacheloropgave Af: Sophie Matilde Taulø-Jacobsen 9

9 2. Metode Jeg har som metode valgt at udarbejde dette bachelorprojekt som et litteraturstudie, hvorfor størstedelen af min fundne empiri stammer fra anden forskningsbaseret litteratur og ikke egne kvalitative studier. Til bearbejdelse af problemformuleringen vil mit empiriske materiale således primært bestå af forskningsartikler, tidskrifter samt patientfortællinger. 2.1 Opgavens opbygning Jeg har valgt at besvare min problemformulering ud fra tre temaer: Kvindens kropsopfattelse, kvindens mestring af sygdommen og det ændrede Body Image samt sygeplejerskens rolle i den psykiske omsorg til kvinden. Tema et og to vil primært koncentrere sig omkring første del af problemformuleringen, mens tema tre vil bearbejde den sidste del. Jeg vil til udarbejdelsen af analysen gøre brug af den empiri, som tager udgangspunkt i kvindernes udsagn. Dette vil komme til udtryk i form af citater fra henholdsvis forskningsartikler og patientberetninger. Herefter vil jeg analysere den udvalgte empiri ud fra mine tre teoretiske begrebsrammer. Afslutningsvis vil jeg i diskussionen diskutere mine fund fra analysen i henhold til min opstillede problemformulering. Endvidere vil jeg stille mig kritisk overfor samt vurdere mit valg af metode og empiri. 2.2 Videnskabsteoretisk tilgang Jeg har i dette projekt valgt at tage udgangspunkt i det humanistiske menneskesyn, da denne tilgang anser ethvert menneske som værende et bevidst subjekt med tanker og følelser. Mennesket må derfor betragtes i sin helhed og anses som et uadskilligt subjekt (Birkler 2007). Jeg kan således gøre brug af dette menneskesyn, når jeg i opgaven ønsker at undersøge og belyse kvindens livsverden, da denne netop er en skildring af kvindens tanker og følelser relateret til et særligt fænomen. Humanvidenskaben har således til formål, at undersøge de subjektive hændelser og motiver, som ligger bag individets handlinger (Birkler 2007). Med udgangspunkt i humanvidenskaben vil jeg endvidere benytte den videnskabsteoretiske tilgang, hermenautik, til analyse af min problemformulering. Ordet Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller forståelseslære, hvorfor det må anses for at være læren om forståelse og det at fortolke. Således behandler hermeneutik spørgsmål omhandlende, hvordan vi forstår, og hvorledes vi opnår en forståelse. Der ønskes en forståelse af andre menneskers handlinger og følelser som fx Lille spejl på væggen dér En Bacheloropgave Af: Sophie Matilde Taulø-Jacobsen 10

10 menneskets sindstilstand og adfærd. Den hermeneutiske metode anvendes således, når der er noget vi ikke forstår, men ønsker en større forståelse af (Birkler 2007). Jeg har i projektet valgt at anvende den hermeneutiske metode, da jeg netop ønsker at opnå en større forståelse for kvindens oplevelse af sygdommen og det ændrede Body Image. Ved hjælp af den hermeneutiske metode kan jeg således søge at opnå en forståelse herom via analysens fortolkende tilgang. Et af de centrale begreber i hermeneutik er forforståelse. Begrebet må anses som værende den forståelse, som går forud for den egentlige forståelse. Forforståelsen er skabt af menneskets subjektive fordomme, meninger eller forventninger. Fordommene må ses som individets forventninger og formeninger og kendetegner derfor vores måde at være til stede på. Således er vi sjældent vores fordomme bevidste, men lever blot vores liv efter dem (Birkler 2009). Jeg har, på baggrund af mit studie og klinisk erfaring, skabt mig en forforståelse som stiller sig kritisk overfor sygeplejerskens psykiske omsorg til kvinden. Således afspejler min problemformulering ligeledes min forforståelse, da jeg på forhånd antager, at det er nødvendigt at undersøge, hvorledes kvinder tackler deres sygdom og Body Image, således at sygeplejersken kan optimere den psykiske omsorg herved. Vores forforståelse skaber derved, med alle sine fordomme, en horisont, som alle fænomener fortolkes ud fra. For at skabe en ny forståelse ud fra vores horisont, må man stifte bekendtskab med hermeneutikkens andet centrale begreb, den hermeneutiske cirkel. Cirklen må ses som vores forståelses cirkularitet, da den består af et cirkulært forhold mellem menneskets helhedsforståelse og delforståelse. Man kan derfor ikke opnå en forståelse uden helheden, og helheden kan kun forstås ud fra delene (Birkler 2007). Jeg vil derfor løbende i bachelorprojektet skabe delforståelser, når jeg undersøger og fortolker min fundne empiri og litteratur. Den nye viden, jeg erfarer mig gennem litteraturen, vil endvidere påvirke og revidere mine fordomme og dermed også min forforståelse. Min helhedsforståelse af fænomenet vil således konstant revideres af mine nye delforståelser, som opstår, når jeg konfronteres med ny viden som kan be- eller afkræfte mine fordomme. Da jeg i projektet benytter det fænomenologiske begreb livsverden, finder jeg det nødvendigt, kort at redegøre for dette. Fænomenologi er videnskab om fænomener, som anses for at være det, der umiddelbart ses, høres og opleves af subjektet. Når man oplever et fænomen, vil man altid tænke på tidligere erfaringer og oplevelser, man har gjort sig gennem livet. Mennesket vil derfor altid tillægge egne erfaringer til det oplevede fænomen, da bevidstheden aldrig kan være tom. I fænomenologien er Lille spejl på væggen dér En Bacheloropgave Af: Sophie Matilde Taulø-Jacobsen 11

11 livsverden et centralt begreb, som må forstås som en væren i verden, hvor subjektets oplevelse af verden anskues fra et personligt perspektiv, hvorfor dette ikke kan deles fuldkomment med andre individer (Birkler 2007). Således vil jeg I projektets analyse, undersøge kvindens subjektive oplevelse af sygdommen og det ændrede Body Image, vel vidende om, at jeg aldrig vil opnå den eksakte oplevelse, da denne udelukkende kan være subjektiv. 2.3 Litteratursøgning For at understøtte min valgte problemformulering, har jeg, ved hjælp af litteratursøgningen, forsøgt at finde forskningsbaseret litteratur omhandlende Cervixcancer og seksualitet. Endvidere ønskede jeg at finde litteratur som beskrev sygeplejerskens rolle i forbindelse med patientens seksualitet og den dertilhørende psykiske omsorg Søgeprocessen Jeg har i min søgeproces valgt at gøre brug af flere forskellige søgedatabaser i et forsøg på at gøre mit endelige resultat så generelt som muligt. Dog fandt jeg, at ikke alle databaser indeholdte litteratur, som kunne stemme overens med min problemformulering. Således har søgeprocessen derfor udelukkende omfattet de internationale databaser Cinahl og Scholar Google. For at få et resultat som omfattede den nyeste viden indenfor Cervixcancer, valgte jeg at begrænse søgningen til artikler fra 2001 frem til i dag samt artikler skrevet på engelsk, dansk, svensk eller norsk. Da jeg i opgaven har valgt at fokusere på kvinder i den fertile alder, begrænsede jeg endvidere min søgning til aldersgruppen 25-40år. Jeg startede min søgning på databasen Cinahl, som er en international database indeholdende et bredt udvalg af relevant litteratur i relation til sygeplejespecialet. Jeg valgte at bruge følgende søgeord på kryds og tværs af mine fund: Patient, Cervixcancer, Sexuality, Nursing, Body image Self-esteem, Taboo, Coping Ethics. Søgeprocessen resulterede i cirka ni relevante forskningsartikler, hvoraf jeg udvalgte tre til bearbejdelse af projektets analyse. De tre udvalgte artikler har, i modsætning til de resterende, større fokus på kvinden med cervixcancer og de problematikker, som kan opstå i forhold til hendes seksualitet. Endvidere udvalgte jeg de artikler, som havde flest patientberetninger i form af diverse citater, da jeg mener disse giver et mere realistisk billede af, hvorledes kvinden oplever sin sygdom og Body Image. For at finde relevant forskningsbaseret litteratur skrevet på baggrund af dansk forskning, søgte jeg på sygeplejersken.dk s database, som består af alle bladets arkiverede artikler. Da bladet må Lille spejl på væggen dér En Bacheloropgave Af: Sophie Matilde Taulø-Jacobsen 12

12 antages for at være det eneste danske fagblad for sygeplejersker, undrer det mig, på baggrund af min søgning, hvor få artikler omhandlede patienters seksualitet, der eksisterer. Jeg undersøgte desuden, hvilke konkrete kommunale tiltag der eksisterede i relation til Cervixcancer. Her fandt jeg blandt andet regeringens sundhedspolitik, Sund hele livet samt den specifikke kræftpakke for Cervixcancer udformet i samarbejde med regeringen og de danske regioner (Sundhedsstyrrelsen 2009). For at komplimentere den forskningsbaserede litteratur gjorde jeg endvidere brug af hjemmesiden, cancerforum.dk. Forummet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse og har til formål at skabe et fællesskab for cancerpatienter og pårørende. Forummet indeholder et debatforum samt en dagbogssektion, hvor man her kan læse alle brugernes dagbøger. På forummet stiftede jeg bekendtskab med brugeren Livmoderen2011, som henledte mig til sin blog Viljen til livet. Blogget er udformet af en 25-årig kvinde diagnosticeret med Cervixcancer, som beskriver sine tanker i forbindelse med sit sygdomsforløb. Jeg vil anvende bloggen som relevant empiri i min analyse, da kvinden her beskriver mange af de subjektive tanker og følelser hun gør sig i forbindelse med sin sygdom. 2.4 Udvalg af empiri Jeg vil i det følgende afsnit redegøre for projektets tre udvalgte artikler, patientberetningen Ukuelig fan af livet samt bloggen Viljen til livet. Al empiri er udvalgt på baggrund af relevans for bearbejdningen af problemformuleringen. Empirien vil blive inddelt i to afsnit forskningsartikler og patientberetninger Forskningsartikler Artiklen, Women s wishes and need for knowledge concerning sexuality and relatioships in connection with Gynecological cancer disease, er baseret på et kvalitativt studie, som havde til formål at undersøge cancerramte kvinders behov for viden i forhold til deres seksualitet. Studiet fandt, på baggrund af analysen, to hovedtemaer omhandlende de problematikker, som kvinden oplevede i relation til sin seksualitet. Begge temaer tager udgangspunkt i kvindens ændrede kropsbillede samt de tanker og følelser, kvinderne gør sig i relation til dette (Rasmusson og Thomé 2008) Artiklen Project to improve care for people coping with changes in body images forsøger ved hjælp af fokusgruppeinterviews at belyse cancerpatienters mestring i forbindelse med deres ændrede body image. På baggrund af gruppeinterviewsene fandt undersøgelsen syv overordnede temaer, som, ifølge cancerpatienterne selv, kunne hjælpe patienterne til at mestre deres body image. Undersøgelsen kom endvidere med forslag til, hvorledes man, som Lille spejl på væggen dér En Bacheloropgave Af: Sophie Matilde Taulø-Jacobsen 13

13 sundhedspersonale, kan implementere cancer patienters ændrede Body Image i den udøvede pleje (Hood 2010). Artiklen Understanding patient accounts of body image change er skrevet af sygeplejeteoretikeren Bob Price. Artiklen omhandler, hvordan sygeplejersker, ved hjælp af de rette redskaber, kan identificere patienters bekymringer og tanker vedrørende deres ændrede Body Image. Artiklen understøttes af adskillige patientudsagn, der har til formål at skildre de tanker og følelser cancerpatienter ofte oplever i relation til deres ændrede Body Image (Price 2009) Patientberetninger For at skildre kvindens oplevelse af sygdommen og det dertilhørende ændrede Body Image, har jeg i analysen valgt at medinddrage følgende patientberetninger. Beretningerne vil i analyseafsnittet blive analyseret ud fra min udvalgte teori, for at de kan skildre, hvorledes kvinderne mestrer deres sygdom og ændrede Body Image. Patientfortællingen Ukuelig fan af livet skildrer 32-årige Marias kamp mod Cervixcancer. I beretningen beskriver hun, hvordan Body Imaget bliver forandret, da hun ved et operativt indgreb får fjernet sin livmoder og anlagt en stomi. Trods de kropslige forandringer og dermed det ændrede Body Image, formår Maria dog stadigvæk at mestre sin sygdom. Marias ressourcer, i form af egen indre styrke, pårørende og sundhedspersonale, spiller gennem hele behandlingsforløbet en stor rolle, da de alle er medvirkende til Marias positive håndtering af sygdommen. (Rüsz 2007). Bloggen Viljen til livet er en internetblog skrevet af den 25-årig kvinde H, som i februar 2011 fik konstateret Cervixcancer ved en kirurgisk udskrabning i forbindelse med en abort. I september 2011 fik kvinden, af lægerne, maximalt ét år tilbage at leve i. På baggrund af den information har hun valgt at berette om alle sine tanker og følelser i relation til sin sygdom. Heriblandt tanker vedrørende kroppens forandringer, samt hvordan hun tackler sygdommen og dens massive indtog på den daglige livsførelse. 2.5 Etiske og juridiske overvejelser Da opgaven er udformet som et litteraturstudie med udgangspunkt i andre studiers empiri, finder jeg det ikke nødvendigt at indhente tilladelse fra etisk komité, da opgaven ikke indeholder personfølsomme data. Dog har jeg valgt at anonymisere det fulde navn på kvinden fra bloggen Viljen til livet, hvorfor hun derved bliver omtalt som H. H s fulde navn figurerer på bloggen, Lille spejl på væggen dér En Bacheloropgave Af: Sophie Matilde Taulø-Jacobsen 14

14 men da jeg ikke har spurgt kvinden om tilladelse til at benytte navnet, ønskede jeg ikke at offentliggøre hendes fulde identitet. 2.6 Valg af teoretikere Jeg vil i de nedstående afsnit kort redegøre og argumentere for mit valg af opgavens tre udvalgte teoretikere Bob Price Bob Price er en engelsk sygeplejeteoretiker, som for alvor fik sit gennembrud i sygeplejeteorierne med bogen Body Image Nursing concepts and care. Price er inspireret af psykologen og psykoanalytikeren Poul Schilder, som i 1935 udviklede begrebet Body Image (Price 1990). Jeg har valgt at arbejde med Prices teori, da han er den eneste teoretiker indenfor sygeplejen, som behandler Body Image begrebet. Desuden har han i sit teoretiske værk afprøvet og beskrevet flere cancerpatienters reaktioner på det ændrede Body Image. Ifølge Price kan hans teori om Body Image fremstå en anelse kompleks og abstrakt, da teorien indeholder tre nødvendige komponenter som til sammen udgør menneskets Body Image. De tre komponenter omfatter menneskets: Body Reality, Body Ideal og Body Presentation. Jeg vil i projektets analytiske afsnit anvende de tre komponenter for på den måde at analysere mig frem til, hvorledes kvinden oplever sit ændrede Body Image Richard Lazarus Richard Lazarus var en international anerkendt psykolog, som med sit værk, Psychological Stress and the Coping Process blev epokegørende indenfor mestringsstrategier. Han udviklede i samarbejde med psykologen Susan Folkman en mestringsstrategi, som især i sygeplejen har vundet stor udbredelse. Teorien tager udgangspunkt i, at mennesket ikke reagerer ens og automatisk på samme belastede situationer. Menneskets mestringsstrategi er afhængig af, hvad begivenheden eller den belastede situation vil betyde for menneskets velbefindende. Lazarus har udarbejdet to mestringsstrategier, som mennesket gør brug af: Den emotionsfokuserede mestring og den problemfokuserende mestring (Lazarus 1999). Jeg har valgt at anvende Lazarus teori, da jeg anser hans to former for mestring, som værende mest relevante for min analyse af kvindernes udsagn, da disse afspejler kvindens følelser og oplevelser i relation til sygdommen og det ændrede Body Image. Den Emotions- og problemfokuserende mestring må ikke anses som to typer mestring, som hver især kan benyttes uafhængigt af hinanden. De skal ses som typer strategier med hver deres funktion, som tilsammen benyttes af samme person alt afhængig af situationen (Lazarus 1999). Lille spejl på væggen dér En Bacheloropgave Af: Sophie Matilde Taulø-Jacobsen 15

15 Hele Lazarus mestringsteori indeholder mange små komponenter, som ikke alle findes relevante for projektet, hvorfor det kun er de relevante dele som vil blive anvendt i det teoretiske og analytiske afsnit Patricia Benner og Judith Wrubel Patricia Benner og Judith Wrubel (herefter B&W) er begge sygeplejeteoretikere, som tilsammen har vundet stor anerkendelse indenfor omsorgsteorierne. I deres værk The Primacy of Caring behandler de omsorgsbegrebet set i forhold til stress og mestring i sundhed og sygdom. På baggrund af deres teorier, har jeg derfor valgt at anvende deres omsorgsbegreb til analysen af problemformuleringens tema tre. Hovedpointen i deres teori er, at omsorg må anses som en grundlæggende måde at være i verden på. Omsorg kan derfor sætte mennesker i fare og i sorg, da relationer, ting, begivenheder og projekter kun opfattes som værende stressende for mennesket, hvis de tillægges en betydning. Hvis mennesket derfor ikke indebærer omsorg for det aktuelle fænomen, vil begivenheden ikke have nogen betydning for mennesket, da dette ikke vil opfattes som værende stressende eller truende (Benner og Wrubel 1989). B&Ws teori skal ikke ses som handlingsanvisende, men blot give eksempler på, hvorledes den professionelle sygeplejerske kan yde optimal omsorg for patienten (Kirkevold 2010). B&W behandler mange forskellige aspekter af omsorg, hvilket kan få deres teoretiske værk til at fremstå en anelse abstrakt. Jeg har således valgt at forholde mig til den omsorgsteori de har tilknyttet afsnittet omhandlende cancerpatienten herunder sygeplejerskens omsorg samt patientens mestring af sygdommen. Lille spejl på væggen dér En Bacheloropgave Af: Sophie Matilde Taulø-Jacobsen 16

16 4. Teori og Analyse For at besvare min problemformulering og de dertilhørende tre temaer, har jeg valgt at sammenskrive teori og analyse i et afsnit. Temaerne vil figurere numerisk herunder. 4.1 Tema 1: Kvindens kropsopfattelse En cancersygdom kan have en voldsom effekt på et menneskes udseende, funktion og fornemmelse, og hvis disse ændringer ydermere viser sig at være permanente, vil det, for patienten, være en evig påmindelse om sygdommen og behandlingsforløbet (Hood 2010). Ændringerne kan dog sagtens være midlertidige, som fx hårtab eller vægttab/vægtøgning, hvorfor de rent fysiologisk sjældent påvirker mennesket efter behandlingsforløbet. Dog kan de psykiske konsekvenser, fremmanet på baggrund af ændringerne, til stadighed påvirke mennesket flere år efter endt behandling (Ibid). Kvinder med Cervixcancer oplever mange psykiske reaktioner i relation til de fysiologiske ændringer, som sygdommen kan pådrage kvinden. At få bortopereret hele livmoderen, og dermed miste fertilitetsevnen, påvirker kvindens syn på sig selv og hendes femininitet (Rasmusson og Thomé 2008). Jeg vil i det nedenstående afsnit analysere empirien til besvarelse af den første del af min valgte problemformulering med udgangspunkt i Bob Price teori om Body Image Body reality Alle mennesker oplever på et tidspunkt i livet kropsændringer. Ændringerne kan forekomme naturlige og automatiske, når fx mennesket indtræder i puberteten og går fra at være barn til voksen eller når en graviditet påvirker og ændrer kvindekroppen i takt med fosterets udvikling. Dog er det de færreste, som oplever markante kropsændringer i forbindelse med sygdom (Price 2009). I det kvalitative studie, udarbejdet af Caroline Hood, beretter respondenterne, hvorledes cancersygdommen påvirkede og ændrede deres Body Image. For kvinderne har cancersygdommen en dramatisk effekt på deres subjektive fremtoning og mange af dem anser de kropslige forandringer som en konstant reminder om sygdommen og den dertilhørende behandling (Hood 2010). Især kropslige forandringer som hårtab, ar, elasticitet, stomi, vægttab eller vægtøgning har stor indflydelse på kvindernes subjektive oplevelse af deres Body Image (Ibid). Som én af kvinderne beretter: Every time you look in the mirror there is this horrible big scar staring back at you. I hated that scar, it broke my heart. Nine months down the line it s getting easier You just accept that s part of your body now, but it s just horrendous (Holm 2010 s.29, spalte 2, linje 22-26). Lille spejl på væggen dér En Bacheloropgave Af: Sophie Matilde Taulø-Jacobsen 17

17 Ifølge Bob Prices teori om Body Image, må Body reality ses som det element af teorien, der afspejler kroppen, som den virkelig tager sig ud. Det er således et objektivt syn på de fysiske forandringer som sygdommen, eller et operativt indgreb, har forårsaget. Body reality er derfor ej heller et konstant billede af kroppen, men skifter i takt med kroppen eller sygdommens udvikling (Price 1990). Kvindernes Body reality må derfor ses som udelukkende fysiske eller operative forandringer i relation til deres sygdom, da det ikke indbefatter den subjektive vurdering af deres generelle Body Image. Maria Rüsz beretter i patientfortællingen Ukuelig fan af livet, hvordan hun efter en planlagt operation vågner op med en permanent stomi, og hvorledes stomien påvirkede hendes daværende Body Reality. Pludselig var hun ikke længere blot en cancerpatient, men nu også en stomipatient. Hun skulle forholde sig til, at tarmen nu strittede ud midt på maven, at stomien skulle plejes og rengøres, og at hun skulle tilpasse sine toiletbesøg ind i den daglige livsførelse (Rüsz 2007). Ifølge Prices teori vil ændringer i kvindens Body Image derfor også ske ved det første snit i det operative indgreb. Efter indgrebet vil cancerpatientens spejlbillede vise tydelige indikationer på, at patienten er syg. Dels i form af det permanente operative ar, men patienten selv vil også se medtaget og syg ud (Price 1990). Kvinderne i Hoods studie beretter endvidere, hvorledes de fysiologiske ændringer påvirker deres seksualitet og femininitet. At få fjernet livmoderen i forbindelse med Cervixcancer kan give kvinden en følelse af tomhed samt en følelse af, at den kvindelighed, som relaterer sig til fertiliteten, er forsvundet (Hood 2010). Price påpeger derfor også, at kvindens Body Reality kan påvirke seksualiteten og femininiteten, da kvinden efter det operative indgreb føler sig tom indeni - hvilket gør hende yderligere bevidst omkring de kropslige forandringer. Body reality kan derfor også påvirke kvindens indre kropsbillede, som i Prices teori omtales som Body Ideal. Kvindens Body Reality vil derfor altid påvirke Body Idealet, da Body Reality kun giver fysisk øjebliksbillede af kroppen (Price 1990) Body Ideal Body Idealet er ønsketænkningen eller værdinormen for kvindens krop. Idealet er subjektivt og påvirkes til dels af menneskets sociale og kulturelle baggrund, men også af samfundets dikterende normer og værdier. For cancerpatienter ændres Body Idealet som ofte, så snart sygdommens fysiske indtog på kroppen er en realitet. Medpatienter har ligeledes en stor betydning for den individuelle patients Body Ideal, lige såvel som de nærmeste pårørende har det (Thisted 2002). Flere af kvinderne i empirien beretter, hvorledes de opfattede samfundets reaktioner på deres kropslige forandringer som de reaktioner, der påvirkede deres Body Ideal mest. En af kvinderne Lille spejl på væggen dér En Bacheloropgave Af: Sophie Matilde Taulø-Jacobsen 18

18 forsøgte aktivt at afprøve samfundets reaktioner ved at gå en tur på gaden uden hår, øjenbryn og vipper. Hun lod sin mand gå tre meter bag hende, for at han kunne aflæse folks reaktioner. En anden fortalte, at hun ikke længere brød sig om at tage i svømmehallen, da hun følte, at alle mennesker stirrede på hendes arfyldte krop og derved dømte eller så hende i et anderledes lys (Hood 2010). Ifølge Prices teori skabes Body Idealet ikke blot i vores subjektive forestilling om det perfekte kropsbillede, men også af samfundets normer, mediernes fremstilling samt mennesker i individets omgangskreds (Price 1990). Kvinderne vil derfor konstant udfordres i deres Body Ideal, da de grundet sygdommens fysiske påvirkning kan føle sig nedværdiget eller skamferede (Thisted 2002). Som en anden kvinde fra Hoods studie beretter: It wasn t the same after the surgery. I didn t want to go out either. Just in case folk thought any different [of me] after having the operation. I thought that they would think differently towards me that they would treat me differently (Hood 2010, s.29, spalte 2, linje 17-21). Kvinden bliver på baggrund af samfundets normer således konstant mindet om sin Body Reality, hvis hun viser sig i offentligheden, og det vil præge Body Idealet (Price 1990). I stedet for at holde fokus på helbredelse kan kvinden dermed opleve, at fokus på Body Reality og Body Ideal pludselig kan blive den centrale del af sygdommen (Thisted 2002). Maria fra beretningen Ukuelig fan af livet får, som tidligere nævnt, foretaget en stomioperation. Operationen blev foretaget i led med Marias behandling af sygdommen, da stråleskader havde ødelagt og betændt det meste af tyndtarmen. Marias Body Ideal var før operationen at genvinde styrken i kroppen samt bevare fertilitetsfunktionen. Dog blev idealet efter det operative indgreb endnu engang ændret, da de kropslige funktioner pludselig blev hæmmet (Rüsz 2007). Ifølge Price kan stråle -og kemoterapien medføre fysiske ændringer i kropsbilledet, som hårtab, vægtøgning eller stomi, og da Body idealet står i tæt relation til individets kropsfunktioner, vil et tab af disse påvirke individets idealbillede (Price 1990). Marias idealbillede ændrede sig således til ønsket om at genvinde egenkontrollen over tarmfunktionen, da denne pludselig blev frataget hende. Netop stomipatienter kan have svært ved at opretholde et normalt og realistisk Body Ideal, da deres Body Reality ændres radikalt, uden at patienten har mulighed for at gøre noget ved det (Price 1990) Body Presentation Body Presentation kan tolkes som kvindens fremtoning og attitude. Disse kan komme til udtryk via kvindens livsstil eller tøjvalg, hvorfor det derfor også kan signalere kvindens psykiske tilstand. Kvinder med Cervixcancer skal ofte bruge meget energi på at signalere overskud og Lille spejl på væggen dér En Bacheloropgave Af: Sophie Matilde Taulø-Jacobsen 19

19 selvtillid, da de ofte befinder sig i et ukontrollabelt indre kaos. Kontrollen over kroppen ligger dybt i vores bevidsthed, hvorfor en mangel på kontrol over kroppens funktioner og fysiske formåen kan påvirke kvindens Body Presentation (Thisted 2002). I Hoods studie havde Body Presentation stor betydning for kvinderne. De kvinder, som præ deres sygdom, gik højt op i deres fremtoning og sociale attitude, havde meget svært ved at tackle de kropslige forandringer og de konsekvenser de havde for det sociale og mentale ydre. Nogle kvinder mente, at de gik endnu højere op i deres Body Presentation efter sygdommens indtog, da de kropslige forandringer herefter fyldte langt mere i deres bevidsthed end den egentlige cancersygdom. Andre, især de lidt ældre kvinder, anså deres Body Presentation som værende en ubetydelig del af deres kropsbillede, så længe de stadig havde deres personlighed intakt (Hood 2010). En kvinde fra Hoods studie beretter, hvorledes hendes Body Presentation har ændret sig efter de kropslige forandringer: All of a sudden I felt like a wreck. I was not looking the best and that made me angry. I liked my long hair and wearing push-up bras and making the best of myself. I didn t feel like me (Hood 2010, s.29, spalte 1, linje 4-7). Kvindens oplevelse af sin egen Body Presentation må anses som værende stærkt præget af cancersygdommen. Hun savner sit gamle ydre, hvor hun fandt sin attitude og fremtoning i sit lange hår og push-up bh er. Ifølge Price er cancerpatienters Body Presentation stærkt relateret til de fysiske og psykiske ar, som sygdommen har pådraget dem. Price forklarer, at patienterne kan styrke deres Body Presentation ved hjælp af fx ny garderobe, motion eller kosmetiske operationer (Price 1990). I nogle af kvindernes tilfælde er de kropslige ændringer midlertidige, hvorfor de efter endt behandlingsforløb genfinder den gamle Body Presentation. For andre af kvinderne vil de fysiske og psykiske ar være permanente, og de vil dermed påvirke kvindens Body Presentation for altid (Thisted 2002). Lille spejl på væggen dér En Bacheloropgave Af: Sophie Matilde Taulø-Jacobsen 20

20 4.2 Tema 2: Kvindens mestring af sygdommen og det ændrede Body image Jeg har i det foregående afsnit behandlet den del af min problemformulering omhandlende kvindens oplevelser og tanker i relation til det ændrede Body Image. På baggrund af mine fund fra den del af analysen vil jeg i det kommende afsnit analysere på, hvordan kvinden mestrer sin sygdom og det ændrede Body Image. Til denne del af analysen har jeg valgt at analysere min empiri ud fra to udvalgte dele af Richard Lazarus mestringsstrategi - Den Emotionsfokuserende Mestring og Den Problemfokuserende Mestring Den Emotionsfokuseret Mestring Vi bliver som mennesker konstant udsat for situationer, som kan true os fysisk, psykisk og socialt. Det må ses som en konstant proces, hvor vi som mennesker ofte mestrer situationer både ubevidst og bevidst. At mestre et liv med en alvorlig sygdom som Cervixcancer og alle dens dertilhørende følgevirkninger indebærer, at kvinden ofte må revidere selvopfattelsen og livet i sit fulde omfang. For at kunne mestre de store forandringer som en kræftsygdom bringer med sig, må kvinden overskride sig selv i utallige situationer, da identiteten ændrer sig i takt med den nye livssituation (Giersing 2002). Den emotionsfokuserede mestring omhandler en regulering af individets følelser. Tab eller trussel kan udløse mange følelser hos individet, hvilket i visse situationer kan medføre, at individet bliver handlingslammet. Følelserne er en vigtig del af mestringen, hvorfor emotionsfokuseret mestring ikke ønsker at fjerne individets følelser, men blot ændrer ved måden, som individet forholder sig til situationen på. Således ændrer man ikke ved den faktiske situation, men blot betydningen af den. Emotionsfokuseret mestring har derfor til formål at undertrykke eller aflede individet fra truslen og de dertilhørende følelser (Lazarus 1999). Undertrykkelsen sker ubevidst grundet individets psykiske forsvarsmekanismer samt mere bevidst ved, at individet opfordrer sig selv til at henlede tankerne til andet end den stressende situation. Begreberne afledning, selvinstruktion og nyvurdering er centrale elementer i Lazarus emotionsfokuserede mestring, da disse har til formål at hjælpe individet med følelserne relateret til situationen (Lazarus 1999). I bloggen Viljen til livet beskriver den 25-årige H, hvilke tanker hun gør sig, da hun af lægerne får at vide, at hun kun har et år tilbage at leve i. Først og fremmest nægter H at erkende, at døden for hende er en realitet. På baggrund af udmeldingen opretter hun derfor bloggen Viljen til livet the story of how I kicked cancers ass (Viljen til livet 2011). Denne reaktion er en hyppig reaktion for cancerpatienten, da erkendelsen af at skulle dø kan være for rystende for patienten til at tackle. Selvopfattelsen Jeg er udødelig eller Jeg er udødelig i et godt stykke tid tages derfor kraftigt i brug af cancerpatienten (Giersing 2002). H forsøger endvidere at tackle sin dom fra lægerne på praktisk vis ved at udarbejde en liste over alle de ting, hun skal nå, før hun dør. Lille spejl på væggen dér En Bacheloropgave Af: Sophie Matilde Taulø-Jacobsen 21

21 Blandt andet beslutter H sig for, dagen efter lægernes udmelding, at påbegynde bloggen med fokus på at overvinde kræften. Som hun selv beskriver det: I dag føltes som en god dag til at starte en blog Jeg har læst andres historier om kampen mod kræften og da jeg har fundet så meget inspiration på nettet har jeg følt mig tiltrukket af tanken om at dele min kamp (Viljen til livet 2011). Ifølge Lazarus kan man forledes til at tro, at H forsøger at mestre sin situation ved hjælp af afledning. Afledningen er en bevidst strategi, hvor mennesket sørger for at beskæftige sig med fx praktiske aktiviteter eller gøremål, som ikke direkte relaterer sig til den egentlige situation (Lazarus 1999). H kunne have valgt at forholde sig til det faktum, at hun kun har et år tilbage at leve i, men hun vælger i stedet at benægte den information og afleder sig selv med et nyt projekt i form af bloggen. Maria fra beretningen Ukuelig fan af livet forsøger løbende gennem hele sin sygdomsbehandling at mestre trusselen om, at sygdommen ikke blot kan gøre hende infertil, men også tage livet af hende. Dog formår hun gennem størstedelen af sit behandlingsforløb at bevare troen på helbredelse og troen på, at canceren ikke fratager hende muligheden for at blive gravid. Hun beskriver det således: Mit positive væsen og min usårlige livstillid troede på, at indgrebet havde fjernet alt som var sygt. Fandt tryghed i og fastholdt tanken om at jeg løbende havde gået til kontrol, og man selvfølgelig tidligere havde opdaget, hvis canceren havde udviklet sig (Rüsz 2007, s.30, spalte 1, linje 27-31) Ifølge Lazarus teori kan man som menneske forsøge at mestre den svære situation ved hjælp af selvinstruktion. Selvinstruktion må ses som en indre dialog, hvor individet forsøger at vende negative tanker til positive. Den fornuftige del af individets jeg forsøger således at berolige den truede for på den måde at vende katastrofetænkningen til følelser, som har en beroligende og positiv effekt på individet (Lazarus 1999). I Marias tilfælde kunne hun have valgt at mestre situationen ved at lade de negative tanker vinde over sin tro på helbredelsen. Hun forsøger dog at fastholde den fornuftige side af sig selv ved at berolige den bekymrede med, at hun har fulgt op på sine kontrolforløb, og at en eventuel cancerspredning ville være blevet opdaget her. I Woods studie fortæller kvinderne om de tanker de har gjort sig i forbindelse med mestringen af deres ændrede kropsfunktioner og det dermed ændrede Body Image. De fleste af kvindernes tanker er overvejende negative i relation til det ændrede Body Image. Som nævnt nægter flere at vise sig i offentligheden, mens andre overvejer kosmetiske operationer. Dog har den midaldrende del af kvinderne valgt at anskue de kropslige forandringer som en biting og i stedet Lille spejl på væggen dér En Bacheloropgave Af: Sophie Matilde Taulø-Jacobsen 22

22 valgt at acceptere deres ændrede Body Image, som det er (Hood 2010). En kvinde beskriver det således: If I were half my age and in my twenties, I d be saying to myself, this is terrible. But at the later end of my forties I m thinking, why worry about it? There are more important things to worry about than a few scars (Hood 2010, s. 28, spalte 2, linje 25-29). Denne del af kvinderne, vælger ifølge Lazarus, at nyvurdere deres liv for på den måde at opnå en ny livskvalitet på baggrund af den truende situation. I nyvurderingen kan kvinderne i stedet overveje og undersøge nye idealer for det gode liv eller blot acceptere, at livet, grundet truslen, aldrig bliver det samme (Lazarus 1999). Flere af kvinderne vælger at vende deres ændrede Body Image til noget positivt. Det gør de ved at se vægttab i forbindelse med behandlingen eller ar på kroppen som en positiv reminder om, hvad de har overvundet (Hood 2010). Den Emotionsfokuseret Mestring, kan ifølge Lazarus, ikke ses som en strategi, der alene kan løse selve problemet eller situationen. Dog kan det midlertidigt gøre individet i stand til at leve med de vilkår, som muligvis ikke står til at ændre, og endvidere ruste individet til at konfrontere disse i den problemfokuserede mestring (Lazarus 1999) Den Problemfokuserende Mestring Den problemfokuserende mestring opstår, når individet, via aktiv handling, forsøger at løse den belastende eller truende situation. Lazarus påpeger, at individet ofte gør brug af følgende tre mestringsmetoder, indenfor den problemfokuserede mestring: Søge information, søge hjælp eller ændre livsstil. I bloggen Viljen til livet forsøger H at tackle lægernes udmelding på mange forskellige måder. Blandt andet har hun søgt efter en masse information på nettet omhandlende overlevende, som trods deres forudsagte død alligevel formåede at vinde over canceren. Den tilegnede viden fra andre cancerpatienter giver hende troen på, at hun kan overvinde sygdommen. Som hun skriver på bloggen: Jeg er i øjeblikket i gang med at læse 5 bøger, alle skrevet af tidligere/nuværende kræftpatienter, der skriver om, hvordan de har tacklet deres sygdom. Jeg suger alt viden til mig som nogensinde før og min kuglepen hænger nærmest fast til min hånd, der heftigt skriver alt ned i min notesbog, der fra nu er blevet døbt Sådan overlevede jeg kræft (Viljen til livet 2011). Ifølge Lazarus vil et menneske, som befinder sig i en stresset eller truende situation, ofte mestre situationen ved at søge information relateret til den aktuelle truende situation. Informationen kan søges i bøger, på nettet eller hos andre i samme situation som individet selv. Informationen Lille spejl på væggen dér En Bacheloropgave Af: Sophie Matilde Taulø-Jacobsen 23