Måling af turbulent strømning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Måling af turbulent strømning"

Transkript

1 Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning i en 3 dimensional model. Målingerne er fortaget i AAU s strømningslaboratorium, se Figur 1. Figur 1 Strømningsrende. Udførelse For at skabe et turbulent strømningsforløb er der i strømningsrenden opsat en tværgående plade med et kvadratisk indløb på 3,7 x 3,7 cm. Underkanten af indløbet til renden er placeret 1 cm over bunden. På pladen er der monteret et cm langt, ligeledes kvadratisk rør, for at skabe en tilnærmet ensformig strømning før selve indløbet. Herved skabes en jet efter indløbet. En principskitse for forsøgsopstillingen ses på Figur. Figur Principskitse for forsøgsopstilling. Ved udførelsen er det tilstræbt at skabe den højest mulige hastighed. Samtidig er det tilstræbt at holde vandspejlet i ro. Dersom der er megen turbulens i overfladen, vil en del af den kinetiske energi gå tabt. Dette vil forårsage fejl ved modellering af den turbulente strømning. Desuden er hastigheden i indløbet målt. Hastigheden i indløbet er anvendt som randbetingelse i modelleringen af den turbulente strømning. Målingen af hastigheden er foretaget med et pitotrør. Ved måling af hastighed med pitotrør er der taget hensyn til den kapillære stighøjde. Dette er gjort ved at foretage en måling i et punkt med en vandhastighed på nul. 1

2 Figur 3 Måling af vandhastighed med pitotrør. Målingen af hastighedsprofiler er foretaget med en Dantec Laser. Der er både målt en middelhastighed samt en RMS værdi for hver måling. Middelhastigheden er bestemt som en middelværdi af 1 målinger målt over en periode på 3 s, mens RMS værdien er udtrykt ved spredningen af de 1 målinger. RMS værdierne udtrykker således graden af turbulens i strømningen. Se billede af laser og dataopsamling. Der er målt hastighedsprofiler i snit nedstrøms indløbet. Der er målt profiler midt i strømningen samt i to punkter på hver side af midten, for at bestemme i hvor høj grad der er symmetri i strømningen. Placeringen af målepunkterne ses på Figur. Figur Placering af målepunkter. Hastighedsprofilerne er målt i et vertikalt interval på 1 cm. Laseren er kalibreret i forhold til afstand mellem linse og målepunkt. Parameteren, der her er kalibreret, er fokallængden. Denne afhænger af hvilket medie laserstrålen brydes i. Dermed er fokallængden justeret afhængig af, om der måles i A, B eller C. Laseren er kalibreret efter en propelmåler, som måler omdrejninger, der efterfølgende kan omsættes til en hastighed. Figur Propel og omdrejningstæller anvendt ved kalibrering af laser.

3 Der er desuden målt hastighedsfluktuationer i hhv. º og 13º i forhold til strømningsretningen. Hastighedsfluktuationerne er målt steder i strømningsrenden, se Figur. Figur Placering af målepunkter ved måling af hastighedsfluktuationer. Hastighedsfluktuationer er målt med et vertikalt interval på 3 cm. Teori De målte hastighedsprofiler samt de målte fluktuationer er anvendt som kalibrerings- og valideringsgrundlag ved modellering af strømningen. Hastigheden målt i indløbet er anvendt som randbetingelse i modellen. Hastighed i indløb målt med pitotrør Hastigheden i indløbet og udenfor indløbet er målt med et pitotrør. Her måles en hastighedshøjde, der på baggrund af Bernoullis ligning kan omregnes til en hastighed. Hastigheden er således beregnet ud fra nedenstående ligning. h v v = v = hv g g (1) hvor h v er hastighedshøjden [m] v er hastigheden [m/s] Hastighedshøjden er fundet som forskellen mellem den totale vandspejlshøjde og den kapillære stighøjde. Den kapillære stighøjde er fundet ved måling med pitotrør i et punkt med en hastighed lig nul. Princippet for hastighedsmåling med pitotrør se på Figur 3. 3

4 Figur 7 Principskitse for måling af hastighed med pitotrør. Beregning af turbulent kinetisk energi De målte hastighedsfluktuationer er ligeledes anvendt som kalibreringsgrundlag. MIKE 3 beregner en turbulent kinetisk energi, hvorfor de målte fluktuationer er omregnet til turbulent kinetisk energi. Dette er gjort under antagelse af at fluktuationerne i hhv. x, y og z retningen er tilnærmet lige store. Fluktuationerne omregnes til energi ud fra nedenstående ligning [Brorsen, 3]. ( u + u u ) 1 k t x y + = () z hvor u x ~ u y ~ u z er hastighedsfluktuationerne i hhv. x, y og z-retningen [m/s] k t er den turbulente kinetiske energi [m /s ] Antagelsen om at fluktuationerne er tilnærmet lige store i alle retninger, er kun gældende på lille skala. Hvis renden betragtes som helhed vil dette ikke være gældende. Beregningerne af den turbulente kinetiske energi i de enkelte profiler er sammenlignet med en modelleret turbulent kinetisk energi, som er bestemt i et beregningsgrid på 1,3 cm i hhv. x, y og z retningen. Det er på baggrund af ovenstående vurderet, at antagelsen om ens fluktuationer i alle retninger er gyldig i det aktuelle tilfælde. Det er efterfølgende kontrolleret om forholdet mellem fluktuationerne i x og z retningen er varierende i det aktuelle tilfælde. Dette er gjort ud fra målinger hhv. º og 13º i forhold til strømningsretningen, se Figur.

5 Figur Skrå målinger til kontrol af fluktuationer. Den turbulente kinetiske energi er beregnet ud fra fluktuationerne. Dersom fluktuationerne er ens i º og 13º i forhold til strømningsretningen, er det et udtryk for, at forholdet mellem fluktuationerne i henholdsvis x og z retningen er konstant. Resultater Hastighed i indløb målt med pitotrør For at blive i stand til at modellere den turbulente strømning korrekt er det vigtigt at have kendskab til den nøjagtige hastighed i indløbet. Denne er målt med et pitotrør. Der er dels fortaget en måling i selve indløbet samt en måling, cm fra indløbet svarende til punktet cm over bunden i profil B. I indløb, cm fra indløb Målt VS i pitotrør [m],, Kapilær stighøjde [m],, Hastighedshøjde h [m],, Hastighed v [m/s],3, Tabel 1 Hastighed i og, cm fra udløb. Målingen, cm fra udløbet er foretaget for at verificere målingen med pitotrøret. Målingen med laseren giver i dette punkt en hastighed på,3 m/s mens målingen med pitotrøret giver en hastighed på, m/s. Afvigelsen mellem de to målinger er dermed på, %. Det er på denne baggrund vurderet, at målingen inde i indløbet er tilsvarende højere, hvilket giver en hastighed på, m/s i indløbet. Denne hastighed er anvendt på opstrøms rand i modelleringen af strømningen. Hastighedsprofiler De målte hastighedsprofiler midt i strømningsrenden ses af nedenstående.

6 Profil 1B Profil B 1 1 -, -,1,1, -, -,1,,1, Figur 9 Hastighedsprofil 3 cm fra indløb. Figur 1 Hastighedsprofil 3 cm fra indløb. Profil 3B Profil B 1 -, -,1,,1, 1 -,7,3,13,3,33,3,3,3 Figur 11 Hastighedsprofil cm fra indløb. Figur Hastighedsprofil 3 cm fra indløb. Profil B 1 -,7,3,13,3,33,3,3,3 Figur 13 Hastighedsprofil, cm fra indløb Det fremgår heraf, at strømningen efter 3 cm er stort set upåvirket af turbulensen skabt ved indløbet, idet der her fremkommer et typisk logaritmisk hastighedsprofil. 3 cm efter indløbet er hastighedsprofilet påvirket af turbulens. Der er på trods af dette målt en generelt stigende hastighed med øget afstand fra bunden. cm fra indløbet er hastighedsprofilet tydeligt påvirket af turbulens med både positive og negative hastigheder. På profil B og B er det stråleformede indløb tydeligt aftegnet. Det er senere kontrolleret, om forløbet af indløbsstrålen stemmer overens med det forventede. Der er yderligere målt hastighedsprofiler på begge sider af midten for at kontrollere om middelstrømning og fluktuationer fordeler sig symmetrisk om midten. Disse hastighedsprofiler er plottet parvis på Figur 1 til Figur for at illustrere, i hvor høj grad strømningen er symmetrisk om midten.

7 1 -,1 -,,,,1 1 -,1 -,,,,1 Profil 1C Profil 1A Profil C Profil A Figur 1 Hastighedsprofiler målt 3 cm fra indløb. Figur Hastighedsprofiler målt 3 cm fra indløb ,1 -,,,,1 1 -,1 -,,,,1 Profil 3C Profil 3A Profil C Profil A Figur 1 Hastighedsprofiler målt cm fra indløb. Figur 17 Hastighedsprofiler målt 3 cm fra indløb. 1 -,1 -,,,,1 Profil C Profil A Figur Hastighedsprofiler målt, cm fra indløb. De enkelte punkter på Figur 1 til Figur er forbundet for overblikkets skyld. Det fremgår umiddelbart af ovenstående, at strømningen ikke er symmetrisk om midten af strømningsrenden. Dersom strømningen foregår symmetrisk om midten af renden forventes det, at profiler målt i snit A er tilnærmet lig profiler målt i snit C. Af Tabel fremgår det, at dette ikke er tilfældet. 7

8 Profil Korrelationskoefficient mellem A og C 1 -,,3 3,3,7 -,31 Tabel Korrelationskoefficienter mellem hastighedsprofiler målt i hhv. snit A og C. Den manglende symmetri skyldes dels lave middelhastigheder i strømningsrenden og dels en skævhed i indløbet. En forudsætning for at der er symmetri i strømningen er, at indløbsstrålen er parallel med sidevæggene i strømningsrenden. Dette har vist sig ikke at være tilfældet. Ved efterfølgende opmåling af opstillingen er det konstateret, at indløbet afviger º i forhold til strømningsretningen, se Figur 19 Figur 19 Indløb og afvigelse i forhold til optimal strømningsretning. For profilerne 3 A/C til 1 A/C er det vurderet, at de lave middelhastigheder samt forskydningsspændinger med væggene, er hovedårsagen til den manglende symmetri. Af Figur 9 og Figur 1 fremgår det, at der 3 cm fra indløbet midt i renden er målt et logaritmisk hastighedsprofil med maksimale middelhastigheder på ca.,1 m/s. I målepunkterne 1A og 1C er der tilsvarende målt lave maksimale middelhastigheder. Fluktuationerne i form af RMS værdierne er imidlertid langt højere i 1A og 1C end i 1B. Dette fremgår af nedenstående plot. 1,,1,,,,3,3, RMS [m/s] Profil 1B Profil 1A Profil 1C Figur RMS værdier i profil 1A, 1B og 1C. Det fremgår heraf, at fluktuationerne er størst nærmest væggene i renden med de højeste RMS værdier i profil 1C. I forbindelse med beregningen af den turbulente kinetiske energi i profil 1 omtales forholdene omkring dette profil nærmere.

9 Generelt er det under målingerne af hastighedsprofiler konstateret, at det er muligt at opnå forskellige middelhastigheder og RMS-værdier ved flere målinger i samme punkt. Det gælder for samtlige målte hastighedsprofiler at de målte fluktuationer er store sammenlignet med de målte middelhastigheder. Dette er naturligvis ikke gældende i selve strålen. Beregning af turbulent kinetisk energi Den turbulente kinetiske energi er beregnet på baggrund af de målte hastighedsfluktuationer i x-retningen. Den beregnede turbulente kinetiske energi ses på Figur 1 til Figur 9. Profil A 1,,,1,,,,3 Profil B 1,,,1,,,,3 Profil C 1,,,1,,,,3 Figur 1 Beregnet turbulent kinetisk energi, cm fra indløb. 9

10 Profil A 1 1 1,,,1,,,,3,3,,, Profil B 1,,,1,,,,3,3,,, Profil C 1 1 1,,,1,,,,3,3,,, Figur Beregnet turbulent kinetisk energi 3 cm fra indløb. 1

11 Profil 3A 1 1 1,,,1,,,,3,3, Profil 3B 1 1 1,,,1,,,,3,3, Profil 3C 1 1 1,,,1,,,,3,3, Figur 3 Beregnet turbulent kinetisk energi cm fra indløb. 11

12 Profil A 1,,1,,3,,,,7,,9,1 Turbulent kinetisk enrgi [m /s ] Profil B 1,,1,,3,,,,7,,9,1 Profil C 1,,1,,3,,,,7,,9,1 Figur Beregnet turbulent kinetisk energi 3 cm fra indløb.

13 Profil 1A 1,,,1,,, Profil 1B 1 1 1,,,1,,, Profil 1C 1,,,1,,, Figur Beregnet turbulent kinetisk energi 3 cm fra indløb. Af Profil fremgår det tydeligt at den største turbulente kinetiske energi eksisterer midt i renden hvor indløbet er placeret. Fluktuationerne og dermed energien er her betydeligt mindre længere ude mod væggene. I profil er de største fluktuationer registreret nærmest væggen (profil A). Sammenlignes profil A med profil C ses det, at der som tidligere omtalt ikke eksisterer symmetri omkring midten af renden. Midt i renden ses det, at den største energi findes i samme højde som indløbet. 13

14 I profil 3 og profil ligger den beregnede turbulente kinetiske energi generelt i intervallet,1 til, m /s. Dog er der nær bunden beregnet betydelig større energier i både profil 3 og profil. Den turbulente kinetiske energi i profil 1A og 1C (3 cm fra indløbet) er betydelig større end i øvrige profiler. Der er her beregnet energier, som er væsentlig større end ved indløbet. Dersom den turbulente kinetiske energi skal øge, kræves det, at der fysisk eksisterer et forstyrrende element i renden mellem profil og profil 1. Dette er ikke tilfældet, hvilket indikerer at fluktuationsmålingerne og dermed energiberegningerne i profil 1A og 1C er ukorrekte. Den beregnede turbulente kinetiske energi i profil 1B ligger i intervallet, til,1 m /s, hvilket stemmer overens med det forventede. Kontrol af beregningsforudsætning Antagelsen om, at forholdet mellem hastighedsfluktuationerne i x og z retningen er konstant, er i det følgende kontrolleret. Resultatet af beregningerne, gjort på baggrund af de skrå målinger foretaget hhv. cm og 9 cm fra indløbet, ses på Figur og Figur 7. For overblikkets skyld er det valgt kun at illustrere resultaterne for målingerne foretaget midt i renden; B og 7B. Fluktuationer målt i profil B 9 3,,,,,,1,,1,1 RMS [m/s] º 13º Turbulent kinetisk energi i profil B 9 3,,,1,,,,3,3, º 13º Figur Fluktuationer og turbulent kinetisk energi beregnet på baggrund af fluktuationsmålinger i hhv. º og 13º i forhold til strømningsretningen. Målingerne er foretaget cm fra udløbet. 1

15 Fluktuationer målt i profil 7B 9 3,,,,,,1,,1,1 RMS [m/s] º 13º Turbulent kinetisk energi i profil 7B 9 3,,,1,,,,3,3, º 13º Figur 7 Fluktuationer og turbulent kinetisk energi beregnet på baggrund af fluktuationsmålinger i hhv. º og 13º i forhold til strømningsretningen. Målingerne er foretaget 9 cm fra indløbet. Den turbulente kinetiske energi er beregnet ud fra fluktuationerne. Dersom fluktuationerne er ens i º og 13º vil den kinetiske energi ligeledes være ens. Det fremgår af Figur og Figur 7 at fluktuationer og energier målt ved de to vinkler ikke stemmer overens. Afvigelserne mellem fluktuationsmålinger i profil B ligger i intervallet % til % mens afvigelserne i profil 7B ligger i intervallet 1 % til 331 %. Det er vanskeligt at give en entydig konklusion på baggrund af ovenstående resultater. En del af afvigelserne kan skyldes måleusikkerheder, men det er vurderet at afvigelserne er af en størrelsesorden, der indikerer, at antagelsen om konstant forhold mellem fluktuationer i x og z-retningen ikke er korrekt i det aktuelle tilfælde. Det skal her bemærkes, at det under måling af hastigheder og fluktuationer blev konstateret at der i samme målepunkt kunne måles forskellige værdier for disse. På trods af dette er de beregnede turbulente kinetiske energier anvendt ved kalibreringen af turbulensmodellerne Undersøgelse af strålens udbredelsesform Det er på baggrund af empiriske sammenhænge undersøgt, om strålens form ændrer sig som forventet i forhold til afstanden fra indløbet. Denne sammenligning er foretaget med udgangspunkt i profil B og profil B. Først er den maksimale teoretiske hastighed i profil B beregnet ud fra nedenstående udtryk [Larsen, 1993]

16 U U =, D s max (3) hvor U max U D s er den maksimale hastighed i strålen forekommende i stråleaksen [m/s] er den maksimale hastighed ved indløbet [m/s] er indløbets diameter [m] er afstanden fra indløbet [m] I ovenstående udtryk er den maksimale hastighed målt i profil B brugt som værdi for U. Hastighedsfordelingen i forhold til afstanden fra stråleaksen er efterfølgende fundet ud fra nedenstående ligning. r U r = U exp, 11 s max () hvor U r er hastigheden som funktion af afstanden til stråleaksen [m/s] r er afstanden til stråleaksen [m] Således er hastighederne målt i profil B sammenlignet med de beregnede hastigheder ,7,13,33,3 Målt profil B Målt profil B Beregnet profil B Figur Målte og beregnede hastigheder i profil B, svarende til s = 3 cm. Det fremgår af ovenstående at strålens beregnede udbredelse 3 cm efter udløbet stemmer godt overens med den målte udbredelse. Tilsvarende er det undersøgt om en lignende overensstemmelses eksisterer i profil 3B, som er målt cm fra indløbet. Resultatet af denne sammenligning ses på Figur 9. 1

17 ,,3,,13 Målt profil 3B Beregnet profil 3B Figur 9 Målte og beregnede hastigheder cm fra indløbet. Det fremgår heraf at det ikke er muligt at beregne hastighedsprofilets form i denne afstand fra indløbet. I denne afstand er strålens karakteristiske hastighedsfordeling ikke længere eksisterende. Dette skyldes at forsøget er udført i en strømningsrende. Formelværket er i denne afstand kun gældende i det som svarer til en uendelig bred rende, hvor strålen har mulighed for at få tilført vand fra siderne. Sammenfatning Der er målt hastighedsprofiler i tværsnit i strømningsrenden. I hvert tværsnit er der målt 3 profiler, hvilket i alt giver hastighedsprofiler. I øvrigt er der i hvert punkt målt hastighedsfluktuationer. Desuden er der målt hastighedsfluktuationer i hhv. º og 13º i forhold til strømningsretningen i tværsnit, ligeledes med 3 profiler i hvert tværsnit. Et udvalg af hastighedsprofilerne er anvendt til kalibrering og validering af de anvendte turbulensmodeller. Fluktuationsmålingerne er anvendt til beregning af turbulent kinetisk energi. Det er antaget at den turbulente kinetiske energi er ens i alle retninger. På baggrund af de skrå fluktuationsmålinger er det konstateret at forholdet mellem fluktuationerne i x - og z-retningen ikke er konstant. Således er denne antagelse ikke korrekt. På trods af dette er den beregnede turbulente kinetiske energi anvendt ved kalibrering og validering af de benyttede modeller. Det er senere vurderet hvilken betydning denne fejlantagelse har i forhold til kalibrering og validering af modellerne. Hastigheden i indløbet er målt med et pitotrør. Indløbshastigheden er anvendt som randbetingelse i de anvendte modeller. Afslutningsvis er det undersøgt om strålens udbredelsesform er som forventet i umiddelbar nærhed af indløbet. Dette er gjort på baggrund af empiriske sammenhænge. 17

Hastighedsprofiler og forskydningsspænding

Hastighedsprofiler og forskydningsspænding Hastighedsprofiler og forskydningsspænding Formål Formålet med de gennemførte forsøg er at anvende og sammenligne 3 metoder til bestemmelse af bndforskydningsspændingen i strømningsrenden. Desden er formålet,

Læs mere

Del 3. Måling og modellering af turbulent strømning

Del 3. Måling og modellering af turbulent strømning Del 3 Måling og modellering af turbulent strømning file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del3\strukturkort\struktur3.gif Side 1 af 1 Intorduktion del 3 file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\del3\introduktion\intro_turbulens.htm

Læs mere

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget. MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

Bestemmelse af dispersionskoefficient ved sporstofforsøg

Bestemmelse af dispersionskoefficient ved sporstofforsøg Bestemmelse af dispersionskoeffiient ved sporstofforsøg Formål Der er den 09.09.04 udført et storstofforsøg i Østerå med det formål at bestemme den langsgående dispersionskoeffiient for vandløbet. Dispersionskoeffiienten

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Modellering af vandtransport med GMS MODFLOW

Modellering af vandtransport med GMS MODFLOW Modellering af vandtransport med GMS MODFLOW Formål Formålet med opsætning af en model i GMS MODFLOW er at blive i stand til at beskrive vandtransporten gennem et system bestående af 3 sandtyper; baskarpsand,

Læs mere

Måling og modellering af partikelspredning

Måling og modellering af partikelspredning Måling og modellering af partikelspredning Formålet med partikeltransporten er at bestemme partikelspredningen ud fra målinger i strømrenden, og herefter modellere partikelspredningen i en af projektgruppen

Læs mere

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske

Læs mere

Serviceniveau for til- og frakørsler på motorveje

Serviceniveau for til- og frakørsler på motorveje Vurdering af beregningsmetode Februar 2006 Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Baggrund...3 Formål...3 Dataindsamling...4 Trafik- og hastighedsmålinger...4

Læs mere

Undersøgelse af flow- og trykvariation

Undersøgelse af flow- og trykvariation Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved

Læs mere

Flow efter rørbøjninger med dimensionsovergange

Flow efter rørbøjninger med dimensionsovergange Flow efter rørbøjninger med dimensionsovergange Flowcenter Danmark har gennemført numeriske beregninger på flowstrømning i rør. Beregningerne undersøger effekten af dimensionsændringer på rørføringen igennem

Læs mere

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 NOTAT Sagsnavn: Ejby Å-projektet Sag nr.: 14-0330. Emne: Hydraulisk beregning_mike URBAN Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 Baggrund og formål I forbindelse med gennemførelse af

Læs mere

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Har man først bestemt vandføringen ud fra målinger af et vandløbs brede,

Læs mere

Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet

Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Titel: Virkelighedens teori eller teoriens virkelighed? Tema: Analyse og design af bærende konstruktioner Synopsis: Projektperiode: B7 2. september

Læs mere

Opdrift og modstand på et vingeprofil

Opdrift og modstand på et vingeprofil Opdrift og modstand på et vingeprofil Thor Paulli Andersen Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet 1 Vingens anatomi Et vingeprofil er karakteriseret ved følgende bestanddele: forkant, bagkant, korde, krumning

Læs mere

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen.

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari jerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Formål: Formålet med denne øvelse er at anvende Ohms lov på en såkaldt spændingsdeler,

Læs mere

Oscillator. Af: Alexander Rosenkilde Alexander Bork Christian Jensen

Oscillator. Af: Alexander Rosenkilde Alexander Bork Christian Jensen Oscillator Af: Alexander Rosenkilde Alexander Bork Christian Jensen Oscillator øvelse Formål Øvelse med oscillator, hvor frekvensen bestemmes, for den frie og dæmpede svingning. Vi vil tilnærme data fra

Læs mere

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord 1 Kapitel MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord I følgende kapitel redegøres der for de forudsætninger, der danner grundlag for simuleringer af hydrodynamikken i Hjarbæk Fjord. Der simuleres fire forskellige

Læs mere

Bernoulli s lov. Med eksempler fra Hydrodynamik og aerodynamik. Indhold

Bernoulli s lov. Med eksempler fra Hydrodynamik og aerodynamik. Indhold Bernoulli s lov Med eksempler fra Indhold 1. Indledning...1 2. Strømning i væsker...1 3. Bernoulli s lov...2 4. Tømning af en beholder via en hane i bunden...4 Ole Witt-Hansen Køge Gymnasium 2008 Bernoulli

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå

Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå Iltkoncentrationen i danske vandløb varierer over døgnet og over året. I grøderige vandløb med lav strømningshastighed som Østerå, kan variationen over døgnet om

Læs mere

Enkelt og dobbeltspalte

Enkelt og dobbeltspalte Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde

Læs mere

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus Rapport Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus 2003-08-19 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Teknisk-Audiologisk

Læs mere

5.11 Middelværdi og varians Kugler Ydelse for byg [Obligatorisk opgave 2, 2005]... 14

5.11 Middelværdi og varians Kugler Ydelse for byg [Obligatorisk opgave 2, 2005]... 14 Module 5: Exercises 5.1 ph i blod.......................... 1 5.2 Medikamenters effektivitet............... 2 5.3 Reaktionstid........................ 3 5.4 Alkohol i blodet...................... 3 5.5

Læs mere

Dæmpet harmonisk oscillator

Dæmpet harmonisk oscillator FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

Impuls og kinetisk energi

Impuls og kinetisk energi Impuls og kinetisk energi Peter Hoberg, Anton Bundgård, and Peter Kongstad Hold Mix 1 (Dated: 7. oktober 2015) 201405192@post.au.dk 201407987@post.au.dk 201407911@post.au.dk 2 I. INDLEDNING I denne øvelse

Læs mere

Modellering af vand- og stoftransport

Modellering af vand- og stoftransport Modellering af vand- og stoftransport Der opstilles en 2-dimensionel vand- og stoftransportmodel, i hvilken det søges at modellere de stationære strømnings- og transportsituationer, der er udført eksperimentelt.

Læs mere

Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug

Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt

Læs mere

Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde

Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Institution: Afprøvning udført for Videncenter for Dansk svineprduktion Forfatter: Jesper Kirkegaard Dato: 18.06.2010 Det er afgørende for grisenes tilvækst

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder

Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet February 19, 2016 1/26 Kursusindhold: Sandsynlighedsregning og lagerstyring

Læs mere

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. . Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. November 2011 Udgivelsesdato : 11. november 2011 Projekt : 23.0820.01 Udarbejdet : Mette Würtz Nielsen Kontrolleret : Claus Michael

Læs mere

Opmålingsrapport Værebro Å Egedal Kommune januar Egedal Kommune. Værebro Å - opmålingsrapport

Opmålingsrapport Værebro Å Egedal Kommune januar Egedal Kommune. Værebro Å - opmålingsrapport Egedal Kommune Værebro Å - opmålingsrapport Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OPMÅLING... 5 2.1 Generelt... 5 2.2 Arbejdsbeskrivelse... 5 2.3 Bemærkninger til opmålingen... 6 3. FELTOBSERVATIONER...

Læs mere

K-522. Betjeningsvejledning

K-522. Betjeningsvejledning K-522. Betjeningsvejledning 1 Beskrivelse Maskinen er specialudviklet til afbalancering af motorcykelhjul. I modsætning til en traditionel afbalanceringsmaskine, har K-22 en fast aksel, hvor det opspændte

Læs mere

Den frie og dæmpede oscillator

Den frie og dæmpede oscillator Ida Nissen - 80385 Maria Wulff - 140384 Jacob Bjerregaard - 7098 Morten Badensø - 40584 Fysik Lab.øvelser Uge Den frie og dæmpede oscillator Formål Formålet med denne øvelse er at studere den harmoniske

Læs mere

Kapitel 6. Elektrisk felt fra kabler og luftledninger. Kabler. Luftledninger

Kapitel 6. Elektrisk felt fra kabler og luftledninger. Kabler. Luftledninger Kapitel 6 Elektrisk felt fra kabler og luftledninger Kabler Da højspændingskabler normalt er nedgravet i jorden, som er en forholdsvis god elektrisk leder, vil der ved jordoverfladen ikke kunne måles et

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 566 Offentligt

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 566 Offentligt Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 566 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 25. marts 2009 Dok.id J. nr. 004-U18-920 Frederiksholms Kanal

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 2007 2010 MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt 2010. Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 2007 2010 MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt 2010. Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 007 010 MATEMATIK A-NIVEAU MATHIT Prøvesæt 010 Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: timer med autoriseret formelsamling Delprøve

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets. Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er

Læs mere

21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER. En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet. Lejre Vandråd

21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER. En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet. Lejre Vandråd 21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet Lejre Vandråd Indholdsfortegnelse 1. Tryk og trykkoter i et vandforsyningssystem... 3 1.1 Tryk og

Læs mere

Titel: Vandføringsmåling med vingeinstrument B03

Titel: Vandføringsmåling med vingeinstrument B03 Titel: Vandføringsmåling med vingeinstrument Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger TA. nr.: B03 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: 01.01.2011 Sider: 16 Sidst ændret:

Læs mere

Rapport. Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler. Sagsnr. 221134-151-122. Februar 2013

Rapport. Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler. Sagsnr. 221134-151-122. Februar 2013 Rapport Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler Februar 2013 Rekvirent: Dato: Udført af: Weifa AS Arne Kristian Øvland Gruveveien 1 N-3791 Kragerø Norge 26. februar 2013 JV/- Eurofins

Læs mere

Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta. Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde

Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta. Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde IKJE@orbicon.dk 21. oktober 2014 1 Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta Udlæggelse af sten i vandløb Gydegrus/gydebanker

Læs mere

Agenda. Flowcomputer / Purgesystem - Menu opsætning

Agenda. Flowcomputer / Purgesystem - Menu opsætning Agenda Midlende Pitotrør - Primær og sekundær element - Bernoullis ligning - Kalibreringsfaktor - Tryktab - Versioner - Direkte eller remote monteret transmitter - Montage retning - Respektafstande - Spool

Læs mere

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af

Læs mere

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm MEMO To Mio Schrøder Planenergi, Århus 10 July 2017 Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm Dette notat er at betragte som et tillæg til rapporten

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Morgenspidstimen skal ligge helt inden for intervallet fra kl. 06 til 10. Eftermiddagspidstimen skal ligge helt inden for intervallet fra 14 til 18.

Morgenspidstimen skal ligge helt inden for intervallet fra kl. 06 til 10. Eftermiddagspidstimen skal ligge helt inden for intervallet fra 14 til 18. Trafikbegreber og deres håndtering i Mastra Spidstimer Der findes to spidstimer, en morgen-spidstime og en eftermiddagsspidstime. Spidstimerne angiver den største taltet trafikmængde i en time for en given

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven

Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 Opgaven er udformet af Peter Engesgaard, Geologisk Institut, Københavns Universitet 1 Formål Formålet med opgaven

Læs mere

Flowkalibrering baseret på EN 16911

Flowkalibrering baseret på EN 16911 Flowkalibrering baseret på EN 16911 30 minutter Flowkalibrering baseret på EN 16911 Det, der er det gennemgående træk i denne standard, er omhyggeligheden, hvormed ændringer i flow profil er behandlet,

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-2 RESULTATER AF OPMÅLING AF GUDENÅEN I 2011 PÅ STRÆK- NINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ. ANALYSE AF UDVIK- LINGEN AF FYSISK TILSTAND OG VANDFØRINGSEVNE VED SAM-

Læs mere

AFSPÆRRINGSBALLONER UDVIDET BETJENINGSVEJLEDNING LÆS VENLIGST DENNE INSTRUKTION FØR BRUG AF AFSPÆRRINGSBALLON

AFSPÆRRINGSBALLONER UDVIDET BETJENINGSVEJLEDNING LÆS VENLIGST DENNE INSTRUKTION FØR BRUG AF AFSPÆRRINGSBALLON AFSPÆRRINGSBALLONER UDVIDET BETJENINGSVEJLEDNING LÆS VENLIGST DENNE INSTRUKTION FØR BRUG AF AFSPÆRRINGSBALLON Ikke at følge instruktionerne og advarslerne for sikkert brug af afspærringsballoner, kan medføre

Læs mere

Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo

Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen og Monte

Læs mere

RENTES REGNING SIMULATION LANDMÅLING MÅLSCORE I HÅNDBO . K R I S T I A N S E N KUGLE G Y L D E N D A L

RENTES REGNING SIMULATION LANDMÅLING MÅLSCORE I HÅNDBO . K R I S T I A N S E N KUGLE G Y L D E N D A L SIMULATION 4 2 RENTES REGNING F I NMED N H REGNEARK. K R I S T I A N S E N KUGLE 5 LANDMÅLING 3 MÅLSCORE I HÅNDBO G Y L D E N D A L Faglige mål: Anvende simple geometriske modeller og løse simple geometriske

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål.

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. Labøvelse 2, fysik 2 Uge 47, Kalle, Max og Henriette Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. 1. Vi har to forskellige størrelser: a: en skive

Læs mere

Differential- regning

Differential- regning Differential- regning del f(5) () f f () f ( ) I 5 () 006 Karsten Juul Indhold 6 Kontinuert funktion 7 Monotoniforhold7 8 Lokale ekstrema44 9 Grænseværdi5 Differentialregning del udgave 006 006 Karsten

Læs mere

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 4. juni 2014 Vores reference: 30.5227.51 Udarbejdet

Læs mere

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t.

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t. Notat om Motorvejshastigheder Status efter seks måneder med 130. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Notat Motorvejshastigheder

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER Notat 11.4 dato den /7-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre

Læs mere

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT.

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projektet kan bl.a. anvendes til et forløb, hvor en af målsætningerne er at lære om samspillet mellem værktøjsprogrammernes geometriske

Læs mere

12 TOLERANCER 1 12 TOLERANCER

12 TOLERANCER 1 12 TOLERANCER 12 TOLERANCER 12 TOLERANCER 1 12.1 Tolerancer 2 12.1.1 Betonelementers mål 2 12.1.2 Byggepladsmål 2 12.1.3 Grundlæggende tolerancebegreber 3 12.1.4 Vejledende beregning til valg af toleranceangivelser

Læs mere

Rapport nr.: 64. Indholdsfortegnelse

Rapport nr.: 64. Indholdsfortegnelse Rapport nr.: 64 Titel Præstationsprøvning 2012 Undertitel Gashastighed og volumenstrøm i vindtunnel Forfatter(e) Lars K. Gram, Steen Meldorf, Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2012 Udgivelsesdato 11 marts

Læs mere

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer

Læs mere

EXPO-NET Danmark A/S Phone: +45 98 92 21 22 Georg Jensens Vej 5 Fax: +45 98 92 41 89. Kontaktfiltrering

EXPO-NET Danmark A/S Phone: +45 98 92 21 22 Georg Jensens Vej 5 Fax: +45 98 92 41 89. Kontaktfiltrering Etablering af store bundfældningsbassiner med slamskraber er ofte en kostbart investering. Driften af disse bassiner kan være meget uregelmæssigt, idet bundfældningsbassinerne naturligvis er meget afhængig

Læs mere

Aalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg BM7 1 E09

Aalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg BM7 1 E09 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg... 3 E 1. Teori...

Læs mere

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm.

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm. Multiple choice opgaver Der gøres opmærksom på, at ideen med opgaverne er, at der er ét og kun ét rigtigt svar på de enkelte spørgsmål. Endvidere er det ikke givet, at alle de anførte alternative svarmuligheder

Læs mere

Hastighedsmålinger på Gurrevej

Hastighedsmålinger på Gurrevej juli 2005 Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Hastighedsmålinger på Gurrevej...4 2

Læs mere

Clamp-on og anden kontaktfri flowmåling TEKNOLOGISK INSTITUT

Clamp-on og anden kontaktfri flowmåling TEKNOLOGISK INSTITUT Clamp-on og anden kontaktfri flowmåling Claus Melvad TEKNOLOGISK INSTITUT 1 Indhold Ultralydsbaseret flowmåling Transit time og Doppler Clamp-on vs. wetted Z,V,W profil måling (transit time) Single path

Læs mere

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. a. Buens opbygning Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. Buen påvirker pilen med en varierende kraft, der afhænger meget af buens opbygning. For det

Læs mere

Bestemmelse af vandføring i Østerå

Bestemmelse af vandføring i Østerå Bestemmelse af vadførig i Østerå Geerelt varierer vadstade og vadførige i daske vadløb over året. Normalt er vadførige lille om sommere for derpå at øge om efteråret. Om vitere ses ormalt de højeste vadføriger

Læs mere

D1 1 Partikelformede bjergarter

D1 1 Partikelformede bjergarter D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure

Læs mere

Referenceblad for vingeforsøg

Referenceblad for vingeforsøg Referenceblad for vingeforsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité Revision August 999. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af vingeforsøg i kohæsionsjord. Ved vingeforsøg

Læs mere

Flowmåling i afløbssystemet

Flowmåling i afløbssystemet Flowmåling i afløbssystemet v. Lene Bassø, Hvorfor flowmåle? Vil vil acceptere dette? Har det ændret sig? 60 40 Afvigelse i % set i forhold til gennemsnitlig årlig mm nedbør fra 1980-2006 20 0-20 1980

Læs mere

Køleloftsvejledning egenkonvektion

Køleloftsvejledning egenkonvektion Kontakt, oversigt, indeks Vejledning til loftsvarme/kølelofter Plexus Professor Pilot Architect Polaris I & S Plafond Podium Celo Cabinett Capella Carat Fasadium Atrium H & C/Loggia Regula Drypac Belysning

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

Kapitel 10. B-felt fra en enkelt leder. B (t) = hvor: B(t) = Magnetfeltet (µt) I(t) = Strømmen i lederen (A) d = Afstanden mellem leder og punkt (m)

Kapitel 10. B-felt fra en enkelt leder. B (t) = hvor: B(t) = Magnetfeltet (µt) I(t) = Strømmen i lederen (A) d = Afstanden mellem leder og punkt (m) Kapitel 10 Beregning af magnetiske felter For at beregne det magnetiske felt fra højspændingsledninger/kabler, skal strømmene i alle ledere (fase-, jord- og eventuelle skærmledere) kendes. Den inducerede

Læs mere

a og b. Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole

a og b. Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole 3.1.2. a og b Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole Udført d. 15.04.08 Deltagere Kåre Stokvad Hansen Max Berg Michael Ole Olsen 1 Formål: Formålet med øvelsen er at måle/beregne

Læs mere

Slutrapport. Udvidelse af Listeria-model. Annemarie Gunvig

Slutrapport. Udvidelse af Listeria-model. Annemarie Gunvig Slutrapport Udvidelse af Listeria-model 28. december 203 Proj.nr.200026 0 AGG/JUSS Annemarie Gunvig Baggrund Formål Konklusion Indledning Den eksisterende Listeria model ønskes udvidet, så der kan prædikteres

Læs mere

Introduktion til Clamp-on flowmålere

Introduktion til Clamp-on flowmålere Introduktion til Clamp-on flowmålere Februar 2016 Notatforfatter: Pieter F. Nieman, Teknologisk Institut 1 Indledning Dette notat omhandler brugen af clamp-on flowmålere og beskriver i korte træk nogle

Læs mere

Grundlæggende fluid mekanik

Grundlæggende fluid mekanik Slide 1 Hvad er Fluid mekanik? Fluid er en fællesbetegnelse for væsker og gasser. Mekanik er en beskrivelse af den måde de opfører sig på i bevægelse. Fluid mekanik er altså en international betegnelse

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 27. maj 2014 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 27. maj 2014 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 27. maj 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø 1. måleserie 2014 Projektnr.: 103118-0008-P003 Udarbejdet af: Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM

Læs mere

Hørsholm kommune. Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE

Hørsholm kommune. Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE Hørsholm kommune Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE PROJEKT Hydraulisk vurdering af Projekt nr. 207012 Dokument nr. 123417655 Version 2 Projekt nr. 207012 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af

Læs mere

Energibesparelse i vejtransporten.

Energibesparelse i vejtransporten. Energibesparelse i vejtransporten. Af: Per Ullidtz, Dynatest International Bjarne Schmidt, Vejdirektoratet - Vejteknisk Institut Birgitte Eilskov Jensen, NCC Roads A/S Med den konstante fokus på energiforbrug

Læs mere

Matematikprojekt Belysning

Matematikprojekt Belysning Matematikprojekt Belysning 2z HTX Vibenhus Vejledning til eleven Du skal nu i gang med matematikprojektet Belysning. Dokumentationen Din dokumentation skal indeholde forklaringer mm, således at din tankegang

Læs mere

Måling af strømningshastighed og -profil ved hjælp af LDV. Matthew A. Rasmussen, Teknologisk Institut

Måling af strømningshastighed og -profil ved hjælp af LDV. Matthew A. Rasmussen, Teknologisk Institut Måling af strømningshastighed og -profil ved hjælp af LDV Matthew A. Rasmussen, Teknologisk Institut Hvorfor? hvor mange af dine flow- og energimålere er kalibrerede? Lidt fakta 1. I Danmark er der ca.

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Røntgenspektrum fra anode

Røntgenspektrum fra anode Røntgenspektrum fra anode Elisabeth Ulrikkeholm June 24, 2016 1 Formål I denne øvelse skal I karakterisere et røntgenpektrum fra en wolframanode eller en molybdænanode, og herunder bestemme energien af

Læs mere

Matematik A STX december 2016 vejl. løsning Gratis anvendelse - læs betingelser!

Matematik A STX december 2016 vejl. løsning  Gratis anvendelse - læs betingelser! Matematik A STX december 2016 vejl. løsning www.matematikhfsvar.page.tl Gratis anvendelse - læs betingelser! Opgave 1 Lineær funktion. Oplysningerne findes i opgaven. Delprøve 1: Forskrift Opgave 2 Da

Læs mere

Teknologi Projekt. Trafik - Optimal Vej

Teknologi Projekt. Trafik - Optimal Vej Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Projekt Trafik - Optimal Vej Af Nikolaj Seistrup, Henrik Breddam, Rasmus Vad og Dennis Glindhart Roskilde Tekniske Gynasium Klasse 1.3 7. december 2006 Indhold 1 Forord

Læs mere

VAV FUNKTION. Instruktionsmanual 2

VAV FUNKTION. Instruktionsmanual 2 VAV FUNKTION DK Instruktionsmanual 2 DK INDHOLD INDLEDNING... 3 1. MONTAGE AF TRYKTRANSMITTER... 3 2. SLANGE TILSLUTNING PÅ TRYKTRANSMITTER... 3 3. ELEKTRISK TILSLUTNING TIL AGGREGAT... 4 4. INDSTILLING

Læs mere

Matematik A-niveau 22. maj 2015 Delprøve 2. Løst af Anders Jørgensen og Saeid Jafari

Matematik A-niveau 22. maj 2015 Delprøve 2. Løst af Anders Jørgensen og Saeid Jafari Matematik A-niveau 22. maj 2015 Delprøve 2 Løst af Anders Jørgensen og Saeid Jafari Opgave 7 - Analytisk Plangeometri Delopgave a) Vi starter ud med at undersøge afstanden fra punktet P(5,4) til linjen

Læs mere