Seksualitet og infertilitet Sexuality and infertility

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Seksualitet og infertilitet Sexuality and infertility"

Transkript

1 Seksualitet og infertilitet Sexuality and infertility Modul 14 Bachelorprojekt Karin Annikki Elisabet Steinertz, , S2010E Signe Vedel Searle, , S2010A Annia Rosenørn Windinge, , S2010B ---- Antal tegn med mellemrum: Vejleders navn: Dorit Ibsen Vedtofte Afleveret: 3. januar 2014 Professionshøjskolen Metropol, Sygeplejerskeuddannelsen København Opgaven må anvendes internt i uddannelsen med forfatternes godkendelse I henhold til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser" nr. 782 af 17. august 2009, bekræfter undertegnede eksaminander med vores underskrifter, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. 19, stk 1 og 2:

2 Resumé Projektet omhandler, hvorledes par i fertilitetsbehandling oplever, at deres seksualitet og samliv bliver påvirket, samt hvordan sygeplejersken kan opbygge en relation til parret og på den måde få en forståelse for de samlivsmæssige problemstillinger. Der er foretaget et litteraturstudie ud fra en humanvidenskabelig position og en hermeneutisk tilgang. Analysen er delt op i to afsnit, hvor første del omhandler parrets problemstillinger. Afsnittet tager afsæt i forskningsartikler og inddeles i følgende tre temaer: Udfordringer for samlivet, magtesløshed og social isolation. Anden del af analysen fokuserer på, hvordan sygeplejersken kan skabe en relation ved at bruge Travelbees teori om menneske-til-menneske forholdet. Ydermere har vi ud fra Sigaard og Graugaard, Møhl og Hertoft belyst, hvordan relationen er væsentlig for at kunne italesætte seksuelle problemstillinger, og hvordan PLISSIT-modellen kan implementeres som et værktøj til den seksuelle samtale. Abstract This dissertation project examines how couples undergoing fertility treatment experiences their sexuality and cohabitation are being affected, and how the nurse can build a relationship with the couple in order to gain a greater understanding of the cohabitation related issues. A litterary review has been made from a humanity-based position from a hermeneutic approach. The analysis is divided into two parts, where the first is examining the couple s issues. This part is based on scientific research based literature and is divided into the following three themes: Challenges to the relationship, powerlessness and social isolation. The second part of the analysis focuses on how the nurse can build a relationship with the couple by using Travelbee s Human-to-Human Relationship model. Furthermore we will demonstrate how the relationship is of great importance in order to talk about sexual issues by using Sigaard and Graugaard, Møhl and Hertoft and how the PLISSIT model can be implemented as an intervention to address sexual healthcare needs. Side 2 af 42

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Seksualitet og sundhed (Karin) Seksualitet i klinikken (Karin) Normer i samfundet (Signe) Historisk lave fødselstal (Signe) Infertilitet (Annia) Metoder (Annia) Behandlingsforløb (Annia) Psykosociale følger af fertilitetsbehandling (Annia) Pres fra samfundet (Annia) Afgræsning (Fælles) Problemformulering Metode (Fælles) Litteraturstudie Kritisk vurdering Videnskabsteori Analysemetode Analysens to afsnit Etiske og juridiske retningslinjer Teori Mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen Krop, sygdom og seksualitet Seksualitet en omsorgsdimension Analyse Hvordan fertilitetsbehandling udfordrer seksualiteten (Karin) Magtesløshed og tab af kontrol (Signe) Infertilitetens påvirkning af det sociale liv (Annia) Delkonklusion (Fælles) Relationsdannelse (Karin) Side 3 af 42

4 5.5.1 Menneske-til-menneske forhold (Signe) Den seksuelle samtale (Annia) PLISSIT-modellen (Fælles) Delkonklusion (Fælles) Diskussion (Fælles) Valg af metode Valg af empiri Valg af teori Konklusion (Fælles) Perspektivering (Fælles) Litteraturliste Bilag 1 - Søgeprotekol Side 4 af 42

5 1. Indledning Bachelorprojekt 2013 I dette bachelorprojekt vil vi beskæftige os med seksualitet i forbindelse med fertilitetsbehandling, samt sygeplejerskens forståelse af dette. Begrundelsen for dette valg er, at en af gruppens medlemmer har været igennem fertilitetsbehandling og under forløbet har erfaret, at seksualitet var et negligeret fokusområde blandt sygeplejerskerne. Samtidig er vores personlige erfaringer fra klinikken, at seksualitet generelt er et underprioriteret emne i sygeplejen. Par i fertilitetsbehandling er udfordret både reproduktivt, psykosocialt og på seksualiteten. Vi mener, at det er vigtigt at medtænke alle aspekter af mennesket i plejen, herunder også seksualitet, og derfor har vi valgt at undersøge emnet yderligere. 1.1 Seksualitet og sundhed (Karin) Seksualitet er en dybt forankret del af de fleste menneskers liv og identitet (Sigaard 2003). At være født menneske indebærer, at man har en seksualitet, og på baggrund af en mængde medfødte egenskaber udvikles seksualiteten i et komplekst samspil med omverdenen. Begrebet seksualitet er blevet brugt i utroligt mange sammenhænge, så det er nødvendigt at redegøre for vores forståelse af seksualitet (Ibid.). Vores forståelse af seksualitet er, at det ikke kun er samleje eller anden genital kontakt, men også nærhed, ømhed og intimitet. Endvidere er det en essentiel pointe, at seksualitet ikke har nogen alder, men er en almenmenneskelig ressource, som på forskellig måde præger livet fra fødsel til død (Graugaard, Klarlund Pedersen og Frisch 2012). WHO definerer begrebet seksuel sundhed følgende: Seksuel sundhed er en tilstand af fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og socialt velbefindende i forbindelse med seksualitet; det er ikke alene fravær af sygdom, dysfunktion eller handicap. Seksuel sundhed kræver en positiv og respektfuld tilgang til seksualitet og seksuelle forhold, såvel som muligheden for at have lystfyldte og sikre seksuelle oplevelser, frie for tvang, diskrimination og vold. For at opnå og opretholde seksuel sundhed må ethvert individs seksuelle rettigheder respekteres, beskyttes og opfyldes. (Graugaard, Klarlund Pedersen og Frisch 2012 s. 19). Side 5 af 42

6 WHO s sundhedsbegreb er både bredt, mangfoldigt og positivt seksuel sundhed anses som mere end fravær af seksuel usundhed og lægger vægt på både den biologiske funktion og dysfunktion, men inddrager også den psykologiske og sociale aspekt i et menneskes liv. På den måde skal den menneskelige seksualitet forstås som et sammensat fænomen, der rummer både fysiske, psykiske og sociale elementer (Graugaard, Klarlund Pedersen og Frisch 2012). Et kvantitativt befolkningsstudie fra 2011 viser, at ni ud af ti danskere vurderer, at seksualitet er en betydningsfuld del af livet, og at et velfungerende sexliv er vigtigt (Frisch, Lindholm og Grønbæk 2011). Med andre ord er seksualitet et relevant folkesundhedsanliggende, og det er væsentligt at medtænke den seksuelle dimension i både forebyggelse, sundhedsfremme, forskning og klinik (Graugaard, Klarlund Pedersen og Frisch 2012). 1.2 Seksualitet i klinikken (Karin) Seksualitet underprioriteres hyppigt i den kliniske praksis, og der eksisterer et tovejstabu, hvor sygeplejersken og patienten fastholder fortielsen af seksuelle og samlivsmæssige temaer. Mange sygeplejersker undlader at tage emnet op. Både fordi de frygter at krænke deres egen blufærdighed, men også pga. hensynet til patientens blufærdighed. Denne tabuisering er uhensigtsmæssig for den enkelte patient og er desuden et folkesundhedsproblem, idet seksualitet som tidligere nævnt har en central placering i befolkningens selvrapporterede sundhed og trivsel (Graugaard, Klarlund Pedersen og Frisch 2012). En kvantitativ undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Dansk Sygeplejeråd viser, at under 1 % af de adspurgte sygeplejersker konsekvent taler med patienterne om seksualitet (DSR 2007). Dette stemmer overens med flere artikler, der bekræfter at emnet seksualitet er et tabulagt område. I artiklen Broaching sexual health issues with patients gør Bates (2011) opmærksom på, at sygeplejerskerne er for tilbageholdne, når det handler om seksualitet. Årsagerne til dette er ifølge Bates (2011) forlegenhed, mangel på viden, mangel på tid, at de ikke ved, hvordan de skal spørge ind til dette, samt at emnet ikke prioriteres tilstrækkeligt højt. Bates gør derudover opmærksom på, at emnet er et spørgsmål om folkesundhed, og at Side 6 af 42

7 det er vigtigt at sygeplejerskerne er med til at forebygge eventuelle problemer (Ibid.). Sigaard (2003) påpeger ligeledes, at seksualitet er et tabuiseret og forsømt område, men at det bør indgå i den sygeplejefaglige relation, uanset køn, alder og livssituation. Hun mener, at det er nødvendigt at have en viden om, og en forståelse for, hele menneskets seksuelle udvikling, således at man får indsigt i seksualitetens betydning i de forskellige livsafsnit af menneskets liv. Denne viden og forståelse vil gøre det lettere for sygeplejersken at blive opmærksom på eventuelle problemstillinger i forhold til seksualitet, og hvordan sygeplejersken fagligt tackler disse i det praktiske arbejde (Ibid.). 1.3 Normer i samfundet (Signe) Der er siden 1960 erne sket store forandringer i forhold til, hvornår det er et normalt tidspunkt at planlægge familieforøgelse, og i dag er tendensen, at man få børn langt senere i livet end tidligere (Jacobsen 2008). Familien som institution fungerer i en helt anden kontekst end tidligere. Frem til slutningen af 1960 erne var familien karakteriseret ved mere fastlagte rollemønstre, hvor kvinden passede huset og børnene mens manden sørgede for husstandsindkomsten. Familiestrukturen er i dag kendetegnet ved, at den gennemsnitlige danske husholdning er blevet mindre i forhold til antallet af børn, antallet af enlige er vokset og et stigende antal ægteskaber opløses ved skilsmisse. Samtidigt har kvinderne næsten samme erhvervsfrekvens som mændene. I den kontekst ses barnet som det eneste varige element i et familiesamfund i forandring (Jacobsen 2008). Ifølge Jacobsen (2008) er familien i dag i højere grad et følelsesmæssigt projekt, da det moderne samfund er baseret på en individualisering, og dermed sætter den enkeltes behov højere end familiedannelsen. Der er et større behov for at realisere sig selv inden familien etableres, spontaniteten mindskes, og hverdagen knyttes tæt til hjemmelivets rammer og ikke mindst til partneren (Ibid.). Samtidigt prædiker den politiske dagsorden et stadig større krav om, at unge får en uddannelse og gennemfører denne indenfor den normerede tidsramme. Ifølge Socialforskningsinstituttet stilles der høje krav og forventninger fra samfundets side om hurtigt at gøre karriere og etablere en stabil økonomi for derefter at Side 7 af 42

8 kunne købe en bolig og etablere en hverdag, der kan rumme ønskerne om den moderne familie (Politiken 2012). Familiedannelsen sættes på standby, hvilket rykker på grænserne for, hvornår de danske kvinder debuterer med at få børn. Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i Danmark har været støt stigende, og var 29,1 år i 2012, mens den i 1960 var 23,1 år (Danmarks Statistik 2012). Statistikkerne viser således, at mange par udskyder graviditeten til et tidspunkt i livet, hvor de har tid og plads til at få børn. Men et af problemerne med at udskyde familieplanlægningen er, at jo længere tid, det udskydes, desto sværere vil det være at blive gravid. Forventningen er ofte, at kvinden hurtigt bliver gravid, men hvor en 20-årig kvinde har ca. 30 % chance for at blive gravid i løbet af en menstruationscyklus, har en 40-årig kvinde kun en chance på ca. 5 % (Fertilitetsrådgivningen Øresund 2013) Historisk lave fødselstal (Signe) Der blev i 2012 født børn i Danmark, hvilket er det laveste fødselsantal i de sidste 25 år. Ud af de knap børn fra 2012, var omkring 10 %, svarende til ca børn, undfanget ved hjælp af fertilitetsbehandling (Schmidt og Pinborg 2012). Danmark er det land i Europa, hvor der udføres flest fertilitetsbehandlinger, og det land, hvor den største procentdel af en fødselsårgang fødes efter, at moderen har fået hjælp til at undfange. Det vil sige, at den omfattende fertilitetsbehandling her i landet er medvirkende til, at det lave fødselstal ikke er endnu lavere (Ingerslev, Humaidan og Nyboe Andersen 2012). På trods af, at Danmark gennem en årrække har været det land i Europa med flest antal fertilitetsbehandlinger pr. fertil kvinde, så betyder det ikke nødvendigvis, at danskerne er mere infertile end i andre lande. Det kan ligeledes skyldes, at der i Danmark er en bedre registrering og tilstrækkelig adgang til behandling, da det er en del af det offentlige sundhedstilbud igen 1 (Schmidt og Pinborg 2012). Befolkningstallet i Danmark er dalende, og fødselstallet for 2012 er det laveste i mange år - og det inkluderer endda børn, der er undfanget ved barnløshedsbehandling. I Danmark føder 1 1 Der blev fra januar 2011 indført brugerbetaling på fertilitetsbehandling i det offentlige regi, men dette blev ændret tilbage til at indgå som en del af det offentlige sundhedstilbud i 2012 jf. ændring af sundhedsloven med L37 (Ministeriet for sundhed og forebyggelse 2011). Side 8 af 42

9 hver kvinde i gennemsnit 1,8 børn, men for at kunne opretholde befolkningstallet skal hver kvinde få 2,1 børn. Konsekvensen er, at vi mangler børn (Ziebe et al. 2011). Det er dyrt for samfundsøkonomien, hvis fødselstallet ikke er stabilt. Et faldende eller svingende fødselstal skaber ubalance mellem antallet af folk på og udenfor arbejdsmarkedet (DR 2013). De lave fødselsrater og små fødselsårgange betyder, at tendensen med en overrepræsentation af ældre i befolkningen fortsætter. Mens cirka 10 % af den samlede befolkning var over 65 år i 1960, var 15 % af danske mænd og 18 % af danske kvinder over denne alder i 2011 (Politiken 2013). Den omfattende fertilitetsbehandling med gode resultater her i landet er medvirkende til, at fødselstallet ikke er lavere (Schmidt 2007). En stor del af befolkningen har således fået professionel hjælp til at danne deres familie, og alt peger i retning af, at dette vil forsætte. 1.5 Infertilitet (Annia) En dansk befolkningsundersøgelse viser, at cirka 15 % af alle par på et tidspunkt i deres liv oplever, at det er svært at opnå graviditet og dermed betragtes som infertile (Schmidt og Pinborg 2012). WHO definerer begrebet infertilitet således: En sygdom i det reproduktive system, defineret som en manglende graviditet efter 12 måneder eller mere med regelmæssig, ubeskyttet sex (Schmidt og Pinborg 2012, side 103). I denne opgave bruges begreberne infertilitet og barnløshed synonymt og som omfattende mennesker, der har forsøgt at få børn, men hvor det af biologiske grunde ikke er lykkedes. Der kan være mange forskellige grunde til, at par, der ønsker sig et barn, må vente længe og måske forgæves. Derfor skal både manden og kvinden udredes grundigt, inden de henvises til fertilitetsbehandling, da årsagen til barnløshed kan henføres til både manden og kvinden eller dem begge. De mest almindelige kendte årsager til ufrivillig barnløshed er lukkede eller forsnævrede æggeledere, manglende ægløsning eller ægløsningsforstyrrelser, endometriose samt nedsat sædkvalitet eller ingen sædceller i sæden. Derudover er der en række Side 9 af 42

10 risikofaktorer for infertilitet, såsom alder særligt kvindens alder overvægt, rygning, seksuelt overførte sygdomme, arbejdsmiljøet og miljø (især hormonforstyrrende stoffer). Men i ca. 10 % af tilfældene kan man ikke finde en årsag til problemet, hverken hos kvinden eller manden (Schmidt og Pinborg 2012). Fertilitetsbehandling kan være en lang proces med mange udredninger og enkeltstående behandlingsforløb, som skal indpasses efter kvindens cyklus. Selve behandlingen er præget af flere korte sygeplejekonsultationer på helt specifikke datoer i cyklus, hormonbehandling hvor patienten selv skal foretage injektioner, smertefulde procedurer ved ægudtagning og en masse ventetid med håb og usikkerhed. For at kunne få en forståelse af hvad parret i fertilitetsbehandling klinisk gennemgår, har vi valgt at beskrive de metoder, der benyttes, samt give en kort beskrivelse af et gennemsnitligt behandlingsforløb Metoder (Annia) Behandling for infertilitet omfatter følgende metoder (Schmidt og Pinborg 2012): Insemination IVF (In Vitro-Fertilisering) ICSI (Intracytoplasmatisk Sperm Injection) FET (Frozen Embryo Transfer) ED (Egg Donation) Inseminering er en relativ enkel behandling og foretages, hvor kvinden har mindst en fungerende æggeleder og manden har en egnet sædkvalitet. Formålet med inseminationen er at øge graviditetschancen ved at optimere antallet af sædceller i æggelederne på ægløsningstidspunktet, hvor chancen for graviditet er højst. Som udgangspunkt starter fertilitetsbehandlingsforløb altid med insemination medmindre andet taler imod (Ibid.). De andre behandlinger er alle In Vitro metoder, hvor befrugtningen sker uden for kroppen i et reagensglas. Grundprincippet i In Vitro behandling er, at æggestokkene stimuleres med hormoner, så der udvikles et passende antal modne æg. Ægblærerne tømmes via et invasivt Side 10 af 42

11 indgreb og befrugtes i et reagensglas for derefter at blive tilbageført til kvindens livmoder. Denne behandling tilbydes par, hvor det ikke er lykkedes med insemination, eller hvor der er umiddelbare indikationer på, at insemination ikke vil være tilstrækkelig (Ibid.) Behandlingsforløb (Annia) Vi har valgt at beskrive et IVF behandlingsforløb, som er det mest anvendte, og vi tager udgangspunkt i Rigshospitalets fertilitetskliniks procedurevejledning (Rigshospitalet 2013). Kvinden skal forbehandles i to uger før den egentlige stimulationsbehandlingen påbegyndes, så opstart af en behandling sker ved telefonisk henvendelse til klinikken på første menstruationsdag, hvorefter der aftales behandlingsstart 21 dage efter. På 21. dagen møder kvinden/parret på klinikken, hvor kvinden ultralydsskannes og hormonbehandling med 14 dages nedregulering af det kvindelig kønshormon påbegyndes. Hormonbehandlingen kan enten være i form af næsespray eller som s.c. injektion. Denne forbehandling består i, at æggestokkene nulstilles, og kvindens egen cyklus forhindres i at blande sig i forløbet. Forbehandlingen kan af kvindes opleves som at blive sat i kunstig overgangsalder (Ibid.). Efter nedreguleringen møder kvinden/parret til scanning, og der opstartes simulationsbehandling i form af kønshormon. Stimulationsbehandlingen består i, at kvinden i ca. 7 dage tager en daglig s.c. injektion med et kønshormon, som stimulerer ægblærernes vækst. Samtidig fortsættes behandlingen med det nedregulerende hormon. På 8. dagen for stimuleringen scannes kvinden for at vurdere ægblærernes modenhed. Ofte er det nødvendigt med yderligere hormonbehandling, før æggene er så modne, at tidspunktet for ægudtagning kan fastlægges. I den periode møder kvinden/parret til skanning hver eller hver anden dag. To dage inden ægudtagningen skal kvinden tage en ægløsningssprøjte, så æggene er klar (Ibid.). Denne periode er præget af mange besøg på klinikken, der skal ligge på faste dage og ofte indenfor et tidsrum midt på dagen. Disse ufleksible besøg kan være svære at få til at passe ind med arbejdet specielt hvis parret har valgt at holde behandlingen privat. Mellem 11 og 14 dage inde i stimulationsbehandlingen færdigmodnes æggene med en ægløsningssprøjte. Ægblæren tømmes omkring 36 timer senere under lokalbedøvelse med Side 11 af 42

12 en nål via et stik gennem skedevæggen. Selve udtagningen tager ca minutter, og kvinden er ved bevidsthed, har fået anlagt perifert venekateter, og der administreres smertestillinde og beroligende medicin. Manden kan være til stede under hele forløbet. Æggene befrugtes i laboratoriet enten ved, at der tilsættes oprenset sædceller (IVF) eller ved, at en enkelt sædcelle føres ind i ægget (ICSI). Efter to dage henvender parret sig telefonisk og får besked om, hvorvidt æggene er blevet befrugtet og har delt sig normalt. Samme dag tilbageføres et eller to befrugtede æg til livmoderen, og der aftales tid til en graviditetstest i form af en blodprøve 14 dage senere. I denne periode behandles kvinden med et graviditetsbevarende hormon i form af stikpiller (Ibid.). 1.6 Psykosociale følger af fertilitetsbehandling (Annia) Det ses ofte som en uproblematisk selvfølge at opnå graviditet og få børn, og par der undervejs i forløbet erfarer, at det ikke lykkes, oplever ofte infertiliteten som en eksistentiel krise (Schmidt og Pinborg 2012). Infertilitet kan betragtes som en livsbegivenhed, hvor man mister noget, som man ikke har, men derimod de forestillinger om, hvordan livet kunne og måske bør være. Det er forestillingen om at være forældre med sin partner, om at skifte generation ved selv at kunne gøre sine forældre til bedsteforældre. Infertilitet er en sygdom, og dette rykker også ved forestillingen om, at man har en sund og rask krop, som kan producere et barn, når man ønsker det. Sygdom udspiller sig normalt i det individuelle menneske, men netop med infertilitet er det parforholdet, der rammes, og mange par oplever, at dette kan true parforholdet (Ibid.). Både infertilitet og fertilitetsbehandlinger kan være meget psykisk belastende, hvor voldsomme reaktioner såsom sorg, vrede og fortvivlelse udløses. Mange parforhold oplever desuden, at samlivet og seksualitet er belastet og forringet efter en længere periode med skemalagt samleje uden resultater. Det er en udfordring at håndtere og mestre infertilitet, og det påvirker både individet selv og forholdet til partneren samtidig med, at parrene oplever en forringelse af de sociale relationer (Ibid.). Et antropologisk interviewstudie om ufrivillig barnløses perspektiver på forældreskab, familie og fællesskab fra 2009 viser, at børn giver adgang til et fællesskab med flere voksne, status og social anerkendelse. Studiet viser, at barnløse ofte føler sig udelukket fra de sociale Side 12 af 42

13 fællesskaber og begivenheder som børn giver adgang til (Pedersen og Tjørnhøj- Thomsen 2013) Pres fra samfundet (Annia) Samfundets opfattelse er overraskende, at % mener, at infertilitet skyldes overvægt, stress eller rygning (Ziebe et al. 2011). Den generelle befolkning betragter derfor ikke barnløshed som en sygdom, men som et symptom på en usund levevis, der ofte er de barnløses egen skyld. Undersøgelser viser dog, at infertile par har samme levevis som fertile par, og at 90 % af alle fertilitetsbehandlinger udført i Danmark er begrundet i en reproduktiv sygdom. Så selvom rygning og højt BMI er risikofaktorer for infertilitet, så er den primære årsag en bred vifte af sygdomstilstande, der påvirker den reproduktive sundhed hos både manden og kvinden (Ibid.). Denne skepsis, som ufrivillige barnløse ofte mødes af, gør at flere vælger ikke at fortælle om deres infertilitet, selv for de nærmeste. Dette betyder, at mange par vælger at gå med denne udfordring alene, og derfor ikke får støtte fra familie og venner. Flere par i fertilitetsbehandling er desuden aldersmæssigt over gennemsnittet for førstegangsforældre, og dette bidrager til den brede antagelse, at barnløse par starter for sent med at få børn. Men forskning viser, at par, der er i behandling for barnløshed, er startet med at forsøge at få børn på samme tidspunkt som gennemsnittet. Men de barnløse par forsøger ofte over en længere periode at opnå en graviditet, inden de erkender, at der er et problem, og dermed er de ældre, inden de henvises til fertilitetsbehandling. Dette medvirker yderligere til, at befolkningen ikke ser infertilitet som en sygdom, men betragter det som en selvforskyldt tilstand (Ziebe et al. 2011). 2. Afgræsning (Fælles) Seksualitet er en velforankret del af de fleste menneskers tilværelse, og det seksuelle ændrer sig i takt med menneskets livssituation. Ikke mindst sygdom og behandling griber ind på alle niveauer af patientens eksistens, og ofte er seksualiteten og parforholdet blandt de første steder, hvor den nye livssituation sætter spor (Graugaard, Møhl og Hertoft 2006). Alligevel underprioriteres seksualitet hyppigt i den kliniske praksis, og mange sygeplejersker undlader at tage emnet op, både fordi de frygter at krænke deres egen blufærdighed og pga. Side 13 af 42

14 hensynet til patientens blufærdighed (Sigaard 2003). Sigaard (2003) påpeger, at seksualitet bør indgå i den sygeplejefaglige relation, og ifølge hende er det er nødvendigt at have en viden om, og en forståelse for, hele menneskets seksuelle udvikling. Denne viden og forståelse vil gøre det lettere for sygeplejersken at blive opmærksom på eventuelle problemstillinger i forhold til seksualitet, og hvordan dennr fagligt takler disse i det praktiske arbejde (Ibid.). Samtidigt er det tydeligt, at en stigende del af befolkningen oplever problemer i forbindelse med at blive gravide. Statistikkerne viser, at mange par udskyder familieforøgelse til et tidspunkt i livet, hvor de har tid og plads til at få børn. Men et af problemerne med at udskyde familieplanlægningen er, at jo længere tid, det udskydes, desto sværere vil det være at blive gravid. Derfor er der en stigende tendens til, at par tager kontakt til sundhedsvæsenet med henblik på at blive behandlet for infertilitet. Forskning viser, at par i fertilitetsbehandling oplever psykosociale belastninger, og dette tyder på at det går ud over deres samliv og seksualitet (Schmidt og Pinborg 2012). Vi har derfor valgt, at vores projekt skal omhandle, hvordan sygeplejersken kan få en forståelse for de seksuelle problemstillinger, som parret kan opleve i forbindelse med fertilitetsbehandling. Dette leder os frem til følgende problemformulering: 3. Problemformulering Hvordan oplever parret i fertilitetsbehandling, at deres seksualitet og samliv bliver påvirket, og hvordan kan en god relation give sygeplejersken en forståelse for de samlivsmæssige problemstillinger? 4. Metode (Fælles) I de efterfølgende afsnit vil vi redegøre for projektets metode og dataindsamling, videnskabsteoretiske position og analysemetode samt den teori, der vil blive anvendt til at analysere med. Side 14 af 42

15 4.1 Litteraturstudie Til belysning af vores problemstilling har vi valgt at lave et litteraturstudie baseret på en systematisk litteratursøgning af udviklings- og forskningsbaseret artikler. Da vi ønsker at lave et studie, hvor der allerede foreligger en del undersøgelser og viden, vil det være relevant at analysere dette i stedet for at selv at belaste patienter og sundhedspersonale. Denne metode vil på baggrund af allerede eksisterende viden skabe indsigt over de problemstillinger, som par i fertilitetsbehandling oplever i forbindelse med seksualitet og samliv (Frederiksen og Beedholm 2013). Vi har søgt materialer á to omgange. Litteratursøgningens første trin foregik ved, at der blev lavet en systematisk søgning efter forskningslitteratur i databaserne Cinahl, PubMed, Sygeplejersken.dk, bibliotek.dk, samt google.dk til retslige og andre relevante dokumenter. Da de videnskabelige databaser er engelsksprogede, blev følgende engelske søgeord brugt: infertility treatment, IVF, Infertility, sexuality, nursing, psychology. Vi anvendte den boolske operator and som bindeled i søgningen for at gøre søgningen så bred, som mulig (Ibid.). Dernæst blev der foretaget en screening for mulige relevante forskningsartikler ud fra artiklernes resuméer, og den endelige udvælgelse af artiklerne fandt sted ud fra vores opstillede inklusions- og eksklusionskriterier. Inklusionskriterierne var publicering mellem år , skandinavisk eller engelsksproget, heteroseksuelle par i fertilitetsbehandling, både kvalitative og kvantitative forskningsartikler. Eksklusionskriterierne var homoseksuelle par, enlige, patienter med psykiske lidelser og kønsrelaterede seksuelle problemstillinger. Efter denne udvælgelsesprocedure blev der i andet trin foretaget en kædesøgning via referencelisterne fra de fundne artikler (Bilag 1). Dette med henblik på at spore eventuelle relevante artikler, som søgningen I databaserne ikke førte til. Fordelen ved kædesøgning er, at man kan anvende litteratur ud fra andres anbefalinger og kvalifikationer. Ulempen ved kædesøgning er, at man ikke altid får fat i den nyeste litteratur gennem denne søgning (Ibid.). Vi ønskede hovedsagligt at benytte os af skandinavisk materiale, da dette er let at sammenligne med danske forhold, men vi har dog igennem vores litteratursøgning fundet ud af, at der foreligger meget lidt skandinavisk sygeplejefagligt materiale vedrørende vores Side 15 af 42

16 specifikke problemstilling. Internationalt er der en del anvendelig forskningslitteratur, og denne litteratur understøtter den skandinaviske litteraturs fund, nemlig at par i fertilitetsbehandling er udfordret seksuelt og psykosocialt, uanset hvor de befinder sig i verden. Derfor har vi valgt at medtage artikler fra Australien og Israel, men vi er dog opmærksomme på, at der kan være kulturforskelle, som kan gøre det svært at lave en sammenligning. Vores søgninger har resulteret i følgende artikler: Bar-Hava, M. Azam, F. Yovel, I. Lessing, J. B. og Amit, A The Interrelationship Between Coping Strategies and Sexual Functioning in Vitro Fertilization Patients, Journal of Sex and Marital Therapy, 27: Imeson, M. og McMurray, M Couples experiences of infertility: a phenomenological study, Journal of advanced nursing, Vol 24. Möller, A Infertility and sexuality an overview of the literature and clinical practice. Scandinavian Journal of Sexology, Vol. 4. No 2. Schmidt, L. og Sandal Sejbæk, C Psykosociale følger af infertilitet og fertilitetsbehandling, Ugeskrift for læger, 174/41. Ovenstående artikler fordeler sig på en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse af Bar-Hava, M. Azam, F. Yovel, I. Lessing, J. B. og Amit, A. 2001, et kvalitativt interviewstudie af Imeson, et litteraturstudie af Möller, A. 2001, M. og McMurray, M. 1996, samt en videnskabelig artikel af Schmidt, L. og Sandal Sejbæk, C Artiklerne belyser på forskellig vis, at infertilitet og fertilitetsbehandling er en alvorlig risikofaktor for psykisk velbefindende, herunder seksuel dysfunktion. Ifølge artiklerne er dette en stor belastning både for parforholdet, men også på det personlige domæne og i forhold til parrets sociale relationer. Studierne udleder, at information og samtale om seksualitet og parforhold burde være en naturlig del af behandlingen mhp. at få adresseret disse problemstillinger Kritisk vurdering Vores kvalitative fund har vi vurderet ud fra Malteruds guidelines (Frederiksen og Beedholm 2013) som bl.a. indebærer vurdering af tydelige formål i artiklen, metodeovervejelser, Side 16 af 42

17 dybdegående beskrivelse af udvælgelsesstrategien samt klar beskrivelse af indsamlingsdata og etiske og juridiske overvejelser (Ibid.). Den kvantitative artikel er vurderet ud fra, om metoden indeholder oplysninger fra en større gruppe med formål om at opnå generel viden om problemstillinger, og om den er kontrolleret og randomiseret (Freil, Gut og Jensen 2005). 4.2 Videnskabsteori Vores videnskabsteoretiske tilgang vil tage udgangspunkt i humanvidenskaben, nærmere bestemt den hermeneutiske tilgang, da vi ønsker at arbejde med de forforståelser og relationsdannelser, der optræder i forbindelse med samtalen om seksualitet i forhold til infertilitet (Dahlager og Fredslund 2011). Hermeneutikken kan beskrives som en fortolkningskunst og læren om forståelse. Et centralt begreb er den hermeneutiske cirkel, hvor man ønsker at forstå de enkelte dele ud fra helheden (Dahlager og Fredslund 2011). Dette vil vi i denne opgave gøre ved at trække dele ud af empirien om fertilitetsbehandling og seksualitet for at sætte dem sammen i en ny helhed. Dette gør vi for at opnå en forståelse af parrets oplevelser omkring emnet. Vi tager afsæt i Gardamers filosofiske hermeneutik fra 1900-tallet. Gardamer hævder, at et fænomen ikke kan forstås uafhængigt af dets kontekst, og at forforståelsen altid er en tilstedeværende og nødvendig betingelse for forståelsen (Dahlager og Fredslund 2011). Forforståelse er den forståelse, der sker forud for ny forståelse, og Gardamer definerer den som altid værende en subjektiv opfattelse og tilgangsmetode. Forståelse sker i mødet mellem to horisonter ved, at man medbringende sin egen forforståelse sætter sig ind i den andens horisont, og derved skaber en sammensmeltning af de to horisonter. Dette sker via den hermeneutiske cirkel, der beskriver forståelsen som en cirkulær proces. Det vil sige, at enkelte dele ikke kan forstås uden helheden, og helheden kun kan forstås ud fra delene (Birkler 2010). Vi er i gruppen bevidste om vores forforståelse, da den er en del af os og indtræder i projektet. Gruppen har løbende diskuteret vores egen forforståelse, der er blevet sat i spil i forhold til vores problemformulering, og vi er bevidste omkring vores tilgang til projektet, da Side 17 af 42

18 fremgangsmåden bestemmer retningen for projektet (Dahlager og Fredslund 2011). Vi vil derfor fremlægge vores forforståelse her for at sikre gennemsigtigheden af projektet: Vi er i begyndelsen af 30 erne, i faste parforhold og er alle netop kommet tilbage fra barsel med vores første barn, hvoraf det ene er kommet til verden ved hjælp af kunstig befrugtning. Vi har selv oplevet at have viderebragt myter og fordomme såsom barnløse venter for længe, inden de går i gang eller at de ønsker det for meget og slapper derfor ikke af, men uden at have hverken konkret viden eller statistiske oplysninger, der bekræfter dette. Ydermere er vores forforståelse, at par, der gennemgår fertilitetsbehandling, er stærkt påvirket seksuelt og samlivsmæssigt, og at dette ikke prioriteres i det offentlige behandlingstilbud. 4.3 Analysemetode Den videnskabsteoretiske position er baggrund for projektets analyse, og vi har valgt at belyse problemstillingen ud fra Dahlager og Fredslunds (2011) hermeneutiske analyse. Metoden kan kort defineres som en dekontekstualisering og en rekontekstualisering. Dekontekstualisering består i at hive dele af materialet ud af helheden til nærmere betragtning, mens rekontekstualisering består i at sætte materialet sammen igen på en ny måde. Begge processer styres af problemformuleringen (Dahlager og Fredslund 2011). De første trin af Dahlager og Fredslunds (2011) analysemetode er fænomenologisk inspirerede, idet de beskriver, at man som forsker bør sætte sin forforståelse i parentes. Som tidligere beskrevet er dette ikke muligt i en hermeneutisk sammenhæng, og vi har derfor omgået dette i processen (Birkler 2010). Første trin af analysemetoden består af en gennemlæsning af al empiri angående parrets oplevelser af, hvordan fertilitetsbehandling påvirker deres seksualitet og samliv. Hermed får vi mulighed for at danne et helhedsindtryk af problemfeltet. Andet trin består i at identificere de meningsbærende enheder i empirien. Efterfølgende foretages en meningskategorisering, hvilket indebærer en fordeling af de meningsbærende enheder, der kan kobles sammen, under hver deres kategorier (Dahlager og Fredslund 2011). Side 18 af 42

19 Tredje trin indebærer en nærmere gennemgang og opdeling af kategorierne. Her gennemgår vi de enkelte kategorier og ser, om de dækker over flere forskellige egenskaber, om der skal inddeles i underkategorier, eller om nogle af kategorierne kan slås sammen (Ibid.). Ved gennemgang af vores empiriske materiale fandt vi frem til 22 kategorier, som vi efterfølgende inddelte under følgende tre overordnede kategorier: Udfordring for samlivet, magtesløshed og social isolation. Det fjerde trin bygger på en rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning. Analysemetoden ser her på, hvordan vores indsamlede empiri kan benyttes til at belyse problemformuleringen. Kategorierne knyttes sammen på en ny måde i forhold til hinanden, og de analyseres indenfor en bredere teoretisk referenceramme (Ibid.). Dette er projektets analyseafsnit Analysens to afsnit Med udgangspunkt i ovenstående vil vi i analysens først afsnit belyse, hvordan parret i fertilitetsbehandling oplever, at det påvirker deres seksualitet. Her gennemgås og analyseres vores empiri ud fra de tre kategorier: udfordringer for samlivet, magtesløshed og social isolation. Side 19 af 42

20 Derefter vil vi i analysens andet afsnit benytte resultaterne fra analysens første del til at teoretisere over, hvordan en god relation kan give sygeplejersken en større forståelse for de samlivsmæssige problemstillinger. Vi vil på fjerde trin bevæge os fra det specifikke til det mere generelle og dermed fra del til helhed (Dahlager og fredslund 2011). Vi vil i analysen inddrage Travelbees teori om relationsdannelse og Sigaards samtaleteori om seksualitet Etiske og juridiske retningslinjer Da vores opgave er et litteraturstudie og ikke indeholder eksempelvis interviews eller spørgeskemaer, vil den ikke indeholde personfølsomme data, som man ifølge persondataloven er forpligtet til at anmelde (Datatilsynet 2010). Vi har dog i litteraturgennemgangen sikret os, at forfatterne i de udvalgte artikler har overholdt gældende etiske og juridiske retningslinjer, så dette samtidig er overholdt i vores bachelorprojekt. 4.5 Teori Mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen Vi vil benytte Joyce Travelbees ( ) teori om Menneske-til-menneske forholdet fra bogen Mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen fra Travelbees teori bygger på et eksistentialistisk menneskesyn, og hun definerer eksistentiel sygepleje som sygepleje, der bevidst arbejder ud fra menneskets eksistentielle vilkår. Travelbee har baggrund i den psykiatriske sygepleje, og hendes teori er baseret på egne erfaringer Krop, sygdom og seksualitet Christian Graugaard er uddannet læge og har en Ph.d. Han er ekstern lektor i sexologi ved Københavns Universitet. Han har sammen med Bo Møhl og Preben Hertoft i bogen Krop, sygdom og seksualitet beskrevet, hvordan sygdom påvirker menneskers kropsopfattelser, parforhold og det seksuelle liv. Vi benytter også rapporten Seksualitet og sundhed udarbejdet af Graugaard i samarbejde med Bente Klarlund Pedersen og Morten Frisch. Ifølge Graugaard underprioriteres det seksuelle aspekt konsekvent i sundhedsforskning, ligesom det forsømmes i det kliniske møde Seksualitet en omsorgsdimension Lene Sigaard er uddannet sygeplejerske, sundhedsplejerske samt sex- og samlivsrådgiver. Side 20 af 42

21 Hun har i mange år været tilknyttet Foreningen Sex og Samfund. Hun har gennem årene beskæftiget sig med mange forskellige aspekter af menneskets seksualitet, og har i bogen Seksualitet - en omsorgsdimension fra 2003 sat fokus på seksuelle problemstillinger, samt hvordan man møder og takler seksualitet i sygeplejen. 5. Analyse Ifølge Sundhedsstyrelsen (2005) er seksualitet et af sygeplejerskens faglige problemområder, og dette er med til at sikre en gennemgående kvalitet af sygeplejen. Vi vil derfor redegøre for de seksuelle problemer, som kan opstå i forbindelse med fertilitetsbehandling. Med udgangspunkt i vores problemformulering er analysen struktureret ud fra kategorierne: udfordring for samlivet, magtesløshed og social isolation, da disse temaer er gennemgående i alle forskningsartikler, og alle temaerne påvirker parret i fertilitetsbehandlings seksualitet og samliv på både det fysiske og psykiske plan. 5.1 Hvordan fertilitetsbehandling udfordrer seksualiteten (Karin) Ud fra de forskningsartikler vi har valgt (Bar-Hava et al. 2001; Imeson og McMurray 1996; Möller 2001; Schmidt og Sandal Sejlbæk 2012) kan vi se, at der er ligheder problemstillinger fro par i fertilitetsbehandling, da de i forbindelse med deres behandlingsforløb oplever, at deres seksualitet bliver påvirket. Flere af de artikler, vi har fundet og valgt at bruge i vores analyse, viser at det er en kombination af psykologiske, fysiske og sociale faktorer, der påvirker sexlivet, og det vil vi redegøre nærmere for. For mange infertile par betyder det intense ønske om at få et barn ofte, at spontanitet og lyst i forbindelse med sex ofte erstattes med planlægning, rutine og præstationsangst. Sexlivet bliver ensbetydende med pligt, temperaturmåling og hormonundersøgelser (Iversen og Gimble 2006). Möller (2001) har gennem sit litteraturstudie fundet frem til, at selve behandlingen med de mange procedurer er et væsentlig aspekt i, at der kan opstå seksuelle problemer i forbindelse med fertilitetsbehandling. Möller beskriver, at det bliver for klinisk, og at parret kan føle, at de flytter ind på fertilitetsklinikken, og at omgivelserne ikke fordrer til det seksuelle samliv (Möller 2001). Side 21 af 42

22 Dette stemmer overens med udsagn fra Imeson og McMurrays (1996) undersøgelse, hvor flere af parrene mener, at deres seksualitet bliver påvirket. De udtaler blandt andet, at... sex had now become mechanical (Imeson og McMurray 1996, s. 1017) og at det skemalagt sex præger samlivet. Samtidigt beskriver de, at sex var blevet... a means for procreation rather than the outcome of a loving relationship (Imeson og McMurray 1996, s. 1017). Möllers (2001) undersøgelser viser ligeledes, at parrene er udfordret samlivsmæssigt, da den reproduktive handling, der tidligere var privat og intim, overgår til at været en klinisk og kontrolleret behandling. En patient har fx udtalt The worst thing is that the most private and intimate matters are examined and evaluated, like a performance (Möller 2001, s. 80). Parrene oplever dermed, at deres seksualitet og samliv styres af behandlingen og ønsket om at opnå graviditet. Dvs. at for parret betyder dette, at fertilitetsbehandlingen påvirker seksualiteten og samlivet, da spontanitet, nydelse og intimitet ophører. Graugaard, Klarlund Pedersen og Frisch (2012) påpeger, at et tilfredsstillende sexliv bidrager positivt til livskvalitet og psykosocial trivsel. I rapporten Seksualitet og sundhed (2012) beskrives det, at et velfungerende sexliv kan fungere som et eksistentielt helle i forbindelse med sygdom og behandling, og at dette kan give ressourcer til at håndtere en vanskelig situation. Fertilitetsbehandling er, som tidligere beskrevet, for mange en vanskelig situation og et meget ressourcekrævende forløb både psykisk og fysisk, hvor især kvinden påvirkes af hormonbehandlinger og indgreb. En mandlig patient fortæller The drugs makes you more emotionel. Clomid is known as the divorce drug. It is really bad with mood swings. (Imeson og McMurray 1996, s. 1016). Derfor er det vigtigt, at sygeplejersken har fokus på de seksuelle problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med behandling, så parret kan få ressourcer til at håndtere deres behandlingsforløb. Resultater fra Bar-Hava et al. (2001) spørgeskemaundersøgelse viste, at der var en sammenhæng mellem at have et aktivt sexliv og parrenes håndtering af deres behandlingsforløb og samliv. Derudover peger resultaterne i retning af, at et aktivt sexliv i forbindelse med fertilitetsbehandling øger sandsynligheden for graviditet markant. Side 22 af 42

23 Vores empiri viser dermed, at par i fertilitetsbehandling påvirkes ift. samlivet og seksualiteten, da de i forbindelse med deres forløb oplever at undergå kontrolleret og klinisk behandling, som tilsidesætter det spontane og intime samliv. 5.2 Magtesløshed og tab af kontrol (Signe) Det andet fremtrædende tema i vores artikler er magtesløshed og tab af kontrol. Par i fertilitetsbehandling føler ofte, at de ikke selv kan gøre noget for at påvirke behandlingen, og dette giver dem en følelse af magtesløshed og tab af kontrol (Bar-Hava et al. 2001; Imeson og McMurray 1996; Möller 2001). Fertilitetsbehandling opleves ofte som værende meget bio-videnskabeligt, hvor den naturlige reproduktion splittes op i faktuelle medicinske begreber i korte kliniske ambulante forløb. Parrene føler, at klinikken overtager processen, og at de sættes ud på et sidespor uden indflydelse. En mand i behandling har udtalt Right from the start, I felt we had lost control over what is supposed to be a natural event (Imeson og McMurray, 1996 s.1017), og det beskriver netop følelsen af at miste kontrollen over noget, som de fleste mennesker ser som den mest naturlige del af livet. Flere par udtrykte, at behandlingerne føltes som et samlebåndsprojekt, og at man blot var en del af dagens produktion. De følte sig fortvivlede grundet den til tider meget kliniske og distancerende opførsel fra sundhedspersonalet, og en patient udtaler blandt andet They didn t tell me anything It was like pat pat pat on the head. We ll organize this (Imeson og McMurray, 1996 s.1018). På trods af denne magtesløshed tilpasser parrene deres liv efter behandlingen og udskyder ferie, jobskifte mv. så det passer ind med de forskellige cyklusser i behandlingen (Imeson og McMurray 1996). Imeson og McMurray (1996) peger på, at infertilitet påvirker hele parrets måde at leve på. Par i fertilitetsbehandling indretter deres liv efter behandlingen og dette er beskrevet som konstant at være i limbo. Dette er i artiklen beskrevet som en cyklus af håb og skuffelse, hvor håb opbygges hver måned for kun at briste ved den negative gravidtetstest og dermed skulle opstarte en ny cyklus (Ibid.). Håb kan defineres som værende en positiv forventning til fremtiden med en tro på, at ens ønske bliver opfyldt. At have håb hjælper mennesket til at overvinde forhindringer og sætter det i stand til at håndtere vanskelige og stressede situationer (Lyngaa og Bidstrup Jørgensen 2007). Ud fra dette kan vi udlede, at hvis håbet Side 23 af 42

24 mangler, så kan det være svært for parrene i fertilitetsbehandling at se mening i det seksuelle samliv. Mange af parrene er dårligt forberedt på de lange udsigter et forløb kan have, og en mand beskriver, hvordan han selvsikkert i starten tænke...i ll be daddy in a month (Imeson og McMurray 1996, s. 1018). Det kan netop være et langt forløb uden sikre udsigter, og en kvinde beskriver, hvor svært det er at opretholde håbet om en succesfuld behandling My other fear is that I m chasing a dream that might not ever happen. I don t want to wake up in 4 years time and feel like I ve wasted my time. (Imeson og McMurray 1996, s. 1018). En del par vælger at stoppe behandlingen, selvom det er muligt at modtage yderligere forsøg. Den primære grund angives som, at behandlingerne er for fysisk og psykisk belastende (Schmidt og Pinborg 2012). Dette viser tydeligt, at der er behov for sygeplejerskens hjælp til at håndtere den følelsesmæssige cyklus af håb og skuffelse, som parrene går igennem. 5.3 Infertilitetens påvirkning af det sociale liv (Annia) Ifølge Möller (2001) kan infertilitet udfordre selve meningen med livet, da mange mænd og kvinder ser børn som en meningsfuld og naturlig proces. I forbindelse med behandling oplever mange par, at deres liv ændrer sig, da deres personlige identitet og selvopfattelse bliver udfordret. Ifølge Birkler (2011) betragter mennesket sig selv ud fra de ligheder og forskelle, som mennesket ser i forhold til andre og i forhold til omverdenen. Når parret ikke får opfyldt deres ønske om en graviditet efter flere forsøg, begynder de ofte at miste håbet om den fælles drøm, og forestillingen om identiteten som forældre forsvinder. Det påvirker mange pars seksuelle samliv, da de ikke føler, at det er ligeså meningsfuldt, som før de startede behandling (Möller, 2001). Udover at parrets liv konstant omhandler uvisheden om graviditet, og at deres seksuelle liv er blevet gjort til et led i et behandlingsforløb, har infertiliteten og fertilitetsbehandlingen en indflydelse på parrets sociale relationer. De fleste infertile par vil med tiden få spørgsmål om, hvornår de skal have børn, dvs. der er forventninger fra omverdenen om, at man i en vis alder etablerer sig som familie med alt, hvad det indebærer. Parret har svært ved at være sammen med par med børn, fordi de hele tiden bliver mindet om det, de endnu ikke selv har fået, men kæmper så hårdt for at få. Samtidig danner børn en samhørighed imellem Side 24 af 42

25 venskaber, hvor man ofte ses sammen med børn og hvor venner uden børn ofte bliver ekskluderet. Et par beskriver det således We re starting to realize that you can lose friends and become very isolated because everyone else has children (Imeson og McMurray 1996, s.1019). Det var dog især kvinden, der følte sig ekskluderet fra samværet, men den sociale isolation er en generel stressfaktor for parret som helhed (Imeson og McMurray 1996). Samtidig er det også svært for omverdenen at forstå, hvorfor parret ikke kan få børn, og hvad de gennemgår. Et par fortæller people really don t understand, they just don t understand what we are going through and they say stupid things (Imeson og McMurray 1996, s.1019). Parret bliver ofte mødt med kommentarer som, at de skal tage på ferie, at de skal prøve ikke at fokusere så meget på det, eller at hvis bare de slapper af, så skal de nok blive gravide. Ufrivilligt barnløse mødes af en del myter, misforståelser og fordomme. At være ufrivillig barnløs er meget privat, og mange par holder infertiliteten hemmelig af flere årsager; dels for at beskytte sig selv mod omverdenens fordomme, og dels for at undgå at vise, at parret har vanskeligt ved at leve op til omverdenens håb og forventninger (Ibid.). En kvinde beskriver, hvordan hun må trøste kollager og venner ved mislykkede forsøg, og specielt familien er ramt I mean I can t talk to my Mum for three days because she s in mourning (Imeson og McMurray 1996, s. 1018). Det er en svær balancegang, og Schmidt og Sandal Sejlbæk (2012) fremhæver også, at det er påvist, at støtte fra familie og venner er sammenhængende med en bedre håndtering af fertilitetsbehandling, hvorimod manglende forståelse og støtte fra familie og venner er en signifikant risikofaktor for at udvikle alvorlige depressive symptomer. 5.4 Delkonklusion (Fælles) Et tilfredsstillende sexliv bidrager positivt til livskvalitet og psykosocial trivsel, og dette kan ifølge Graugaard, Klarlund Pedersen og Frisch (2012) være medvirkende til en bedre håndtering af sygdomsforløb. Som ovenstående artikler viser, er parret i fertilitetsbehandling udfordret på deres seksualitet og samliv, hvilket dermed kan medføre en forringelse af deres livskvalitet og sygdomshåndtering. Samtidig er det tydeligt, at infertilitet påvirker parrets sociale relation, idet vores forestilling om det at få børn stadig er underlagt en samfundsmæssig norm, og infertilitet er ofte noget Side 25 af 42

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Hvad er seksualitet (WHO s def.)

Hvad er seksualitet (WHO s def.) Dagens program 1. Hvad er seksualitet 2. Definition af seksuel sundhed 3. Den bio-psyko-sociale model 4. Fra diagnose til hverdag 5. Fordele ved intimitet og sex 6. Den seksuelle onde cirkel 7. PLISSIT

Læs mere

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus Side 1 af 5 Velkommen til Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus. Indholdsfortegnelse: Om Fertilitetsklinikken Henvisning til klinikken Gentagne aborter Inseminationsbehandling Ventetid til inseminationsbehandling

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet lone.schmidt@sund.ku.dk National Konference om Seksuel

Læs mere

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Speciallæge Peter Lundström, Fertilitetsklinikken IVF Centrumgaden 24, 2. sal, 2750 Ballerup Tlf. 44 60 90 20, ivf@lundstrom.dk,

Læs mere

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12. Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske

Læs mere

Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret

Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg

Læs mere

Anette Højer Mikkelsen Specialist i sexologisk rådgivning Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur. Klinik Kvinde- Barn og Urinvejskirurgi

Anette Højer Mikkelsen Specialist i sexologisk rådgivning Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur. Klinik Kvinde- Barn og Urinvejskirurgi Når sexlivets krydderi må undværes Hvordan inddrages fund fra et studie af patienter og partner oplevelser af sexlivets forandringer efter operation i en klinisk praksis, hvor patient og pårørendeinddragelse

Læs mere

Insemination med partners sæd

Insemination med partners sæd Insemination med partners sæd Insemination med partnerens sæd, hvor sæden sprøjtes direkte op i livmoderhulen, kan øge chancen for graviditet hos par med uforklarlig, ufrivillig barnløshed, let til moderat

Læs mere

Insemination med partners sæd

Insemination med partners sæd Patient information Insemination med partners sæd - IUIH 1 Patient information Nordica Fertilitetsklinik E-mail: copenhagen@nordica.org Insemination med partners sæd - IUIH 2 Insemination Insemination

Læs mere

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. L.Schmidt@pubhealth.ku.dk Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008 Dias 1 Emner Historisk rids

Læs mere

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Telefonnummer direkte: 35 45 83 24 (Elisabeth Larsen) E-mail: elisabeth.clare.larsen@rh.regionh.dk Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Baggrund: Rigshospitalets Fertilitetsklinik tilbyder ægdonation

Læs mere

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse*

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Involvement)of)children)as)relatives)of)a)parent)with)a)mental)disorder) Bachelorprojekt udarbejdet af: Louise Hornbøll, 676493

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Insemination med donor sæd

Insemination med donor sæd 1 Insemination med donor sæd - IUID Når mandens sædkvalitet ikke efter nøje vurdering kan anvendes, kan man vælge at anvende anonym donor. Kvinder som ikke lever sammen med en mand kan også vælge denne

Læs mere

Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008

Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008 Emner Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. L.Schmidt@pubhealth.ku.dk Dansk Demografisk Forening 29. oktober 28 Historisk rids Omfanget

Læs mere

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Kvinder, kræft og seksualitet Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Sygeplejerske og sexologisk vejleder Ditte Maria Bjerno Nielsen, 2014 Hvem er jeg? Uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen København i 2008 Ansat

Læs mere

Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d.

Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d. Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d. Seksuel forebyggelse Dagsorden Hvad? Hvorfor? Hvordan? Seksualiteten rummer * Biologiske aspekter * Psykologiske

Læs mere

Behandling for ufrivillig barnløshed

Behandling for ufrivillig barnløshed Når I skal i behandling for ufrivillig barnløshed, afhænger behandlingsmetoderne af årsagen til jeres I denne pjece kan I læse generel information om de forskellige behandlingsmetoder. Præcis hvordan jeres

Læs mere

Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose

Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose 4. NATIONALE NEUROKONFERENCE onsdag d. 25. maj 2016 Marian Petersen sygeplejerske., DM.Sc. Neurocentret Rigshospitalet Seksualitet

Læs mere

Insemination med donor sæd

Insemination med donor sæd 1 Insemination med donor sæd - IUID Når mandens sædkvalitet ikke efter nøje vurdering kan anvendes, kan man vælge at anvende donor. Kvinder som ikke lever sammen med en mand, kan også vælge denne løsning

Læs mere

Familiedannelse. efter sæd- eller ægdonation

Familiedannelse. efter sæd- eller ægdonation Familiedannelse efter sæd- eller ægdonation 1 Indholdsfortegnelse: Indledning 6 Donationsformer 8 Antal behandlinger efter donation i Danmark 10 Om at anvende donorsæd 12 Hvad siger loven om faderskab

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D GYNÆKOLOGISK KLINIK Speciallæge Niels Lund Odensevej 25, 1. sal, 5500 Middelfart Tlf. 6440 0046 E-mail: gyn@drlund.dk BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D 1 Barnløshed Først undersøges årsagen

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

Ægdonor på Copenhagen Fertility Center Kunne du tænke dig at blive ægdonor?

Ægdonor på Copenhagen Fertility Center Kunne du tænke dig at blive ægdonor? 1 Ægdonor på Copenhagen Fertility Center Kunne du tænke dig at blive ægdonor? Her kan du læse mere om det at blive ægdonor på Copenhagen Fertility Center 2 Danske regler om donation af ubefrugtede æg:

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden?

Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden? Sundhedsudvalget 2010-11 L 45 Bilag 6 Offentligt Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden? Lone Schmidt, Lektor, dr.med., ph.d, lone.schmidt@sund.ku.dk Søren Ziebe, laboratorieleder, dr.med, soeren.ziebe@rh.regionh.dk

Læs mere

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen.

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Side 1 af 6 Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning? Denne vejledning dækker

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Insemination efter daglige hormonindsprøjtninger

Insemination efter daglige hormonindsprøjtninger Side 1 af 6 Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning? Denne vejledning dækker

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Fertilitetsinstruks, 2013.

Fertilitetsinstruks, 2013. Fertilitetsinstruks, 2013. Klinikken tilbyder Udredning og behandling af infertile par, men ikke enlige kvinder, i form af IVF- og IVF/ICSI behandling i samarbejde med Fertilitetsklinikken på Holbæk Sygehus,

Læs mere

IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling

IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling Kontaktperson: Indledning Cand.scient. Lone Mortensen, direkte 7222 7615, lmo@sst.dk Denne publikation er baseret på Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Patient information. Ægdonation. - I udlandet. www.nordica.org 1

Patient information. Ægdonation. - I udlandet. www.nordica.org 1 Patient information Ægdonation - I udlandet 1 Patient information Nordica Fertilitetsklinik Lygten 2C 1.sal 2400 København NV Tlf.: +45 3325 7000 E-mail: copenhagen@nordica.org Ægdonation - I udlandet

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Reciprok translokation

Reciprok translokation Patientinformation Reciprok translokation Ægsortering Præimplantationsdiagnostik (PGD) Fertilitetsklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Ægsortering Hvad er præimplantationsdiagnostik? Ved præimplantationsdiagnostik,

Læs mere

Fertilitetsinstruks, 2015.

Fertilitetsinstruks, 2015. Fertilitetsinstruks, 2015. Klinikken tilbyder Udredning og behandling af infertile par, men ikke enlige kvinder, i form af insemination samt fertilitetsfremmende operationer, vandskanning og HSU, samt

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ. Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning

SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ. Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning De seneste års medicinske fremskridt i bekæmpelse af HIV/AIDS har ført til, at udsigterne

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag

Læs mere

Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik.

Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik. Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik Omhandler In Vitro Fertilisering (IVF) Mikroinsemination (ICSI)

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET JULIE LYNGSØ, LÆGE, PH.D.-STUDERENDE ONSDAG D. 01.02.2017 NETE RAML-HANSEN FERTILITETSUDREDNING OG ETISKE DILEMMAER Velkommen til en super aften! NETE RAML-HANSEN 3 DISPOSITION

Læs mere

Inseminationsbehandling

Inseminationsbehandling Inseminationsbehandling Inseminationsbehandlung Formålet med inseminationsbehandling Ved inseminationen bliver sædcellerne sprøjtet direkte ind i livmoderen. Derfor er vejen ud i æggelederen kortere, og

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune Seksualpolitik i Ældre og Handicap Langeland Kommune Baggrund Mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker. Dette menneskesyn

Læs mere

Insemination efter hormonstimulation med tabletter

Insemination efter hormonstimulation med tabletter Side 1 af 6 Insemination efter hormonstimulation med tabletter Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning. Denne vejledning dækker behandling i form af insemination, hvor mandens sæd anvendes.

Læs mere

Kvinder i fertilitetsbehandling

Kvinder i fertilitetsbehandling Kvinder i fertilitetsbehandling Bachelorprojekt omhandlende det psykiske aspekt af en fertilitetsbehandling samt sygeplejerskens rolle i forhold til dette. Antal anslag: 71938 Udarbejdet af: Anna Victoria

Læs mere

Informationsmateriale før insemination

Informationsmateriale før insemination Informationsmateriale før insemination Velkommen hos Storkereden Hos Storkereden er vi klar til at tage godt imod dig for at sikre et godt inseminationsforløb. Det er vigtigt at du føler dig tryg og i

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

INDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED

INDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED INDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED JANNI NICLASEN, PH.D., LEKTOR CENTER FOR SUNDHEDSSAMARBEJDE TRIVSEL HOS ÆLDRE MENNESKER Stigning i antallet af ældre over 65 år: Efterkrigsgenerationer

Læs mere

Samtale om seksualitet

Samtale om seksualitet Samtale om seksualitet - Samtaler med 14 kvinder i alderen 15-30 år set akut i Center for Seksuelle Overgreb, Rigshospitalet, København Af sygeplejerske Charlotte Ejsing Sex?? Prævention? Forældre?? Kæreste???????????????

Læs mere

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK ANBEFALINGER FRA Høring om Seksuel sundhed i Danmark afholdt på Christiansborg den 19. april 2007 Af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Livsstil og frugtbarhed

Livsstil og frugtbarhed Merck Serono is a Livsstil og frugtbarhed Hvad kan jeg selv gøre for at øge min graviditetschance? division of Merck Fertilitet og livsstil A5 0113 FINAL.indd 1 18/01/13 13.14 Er der noget vi selv kan

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Mænds oplevelser af at være infertil Men s experiences of being infertil

Mænds oplevelser af at være infertil Men s experiences of being infertil Mænds oplevelser af at være infertil Men s experiences of being infertil Bachelorprojekt- Modul 14 Sygeplejerskeuddannelsen University College Nordjylland (UCN) Selma Lagerløfs vej 2 9220 Aalborg øst Tina

Læs mere

MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september

MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september Anna Paldam Folker Forskningschef, seniorrådgiver, ph.d. anpf@si-folkesundhed.dk HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 2017 H.C. Andersens Hotel Den 20. september MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? Positiv

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D

BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D Barnløshed Først undsøges årsagen til ufrivillig barnløshed. Dette kan skyldes grunde hos kvinden, manden ell være uforklarlig. Eft at have undsøgt dig/j

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Insemination med donorsæd

Insemination med donorsæd Insemination med donorsæd Insemination med donorsæd foregår på samme måde som med partners sæd, blot anvendes optøet donorsæd. Behandlingen anvendes til par, hvor manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Indholdfortegnelse for bilag

Indholdfortegnelse for bilag Indholdfortegnelse for bilag Bilag 1: Kriterier for litteratursøgning... 2 Bilag 2: Screenshot Cinahl... 5 Bilag 3: Screenshot PsycInfo... 6 Bilag 4: Skriftligt interview med Sundhedstyrelsen... 7 Bilag

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Nyt om donorsæd. Elisabeth Carlsen Fertilitetsklinikken Rigshospitalet

Nyt om donorsæd. Elisabeth Carlsen Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Nyt om donorsæd Elisabeth Carlsen Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Oktober 2014 Oversigt Hvem har brug for donorsæd Nye regler for anvendelse af donorsæd Faderskab/medmoderskab Klinikkernes ansvar Rådgivning

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Mulighed for at forlænge opbevaringsperioden for befrugtede og ubefrugtede æg

Mulighed for at forlænge opbevaringsperioden for befrugtede og ubefrugtede æg NOTAT 02. september 2013 J.nr.: 1303943 Dok. nr.: 1288419 HKJ.DKETIK har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere