Seksualitet og infertilitet Sexuality and infertility

Transkript

1 Seksualitet og infertilitet Sexuality and infertility Modul 14 Bachelorprojekt Karin Annikki Elisabet Steinertz, , S2010E Signe Vedel Searle, , S2010A Annia Rosenørn Windinge, , S2010B ---- Antal tegn med mellemrum: Vejleders navn: Dorit Ibsen Vedtofte Afleveret: 3. januar 2014 Professionshøjskolen Metropol, Sygeplejerskeuddannelsen København Opgaven må anvendes internt i uddannelsen med forfatternes godkendelse I henhold til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser" nr. 782 af 17. august 2009, bekræfter undertegnede eksaminander med vores underskrifter, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. 19, stk 1 og 2:

2 Resumé Projektet omhandler, hvorledes par i fertilitetsbehandling oplever, at deres seksualitet og samliv bliver påvirket, samt hvordan sygeplejersken kan opbygge en relation til parret og på den måde få en forståelse for de samlivsmæssige problemstillinger. Der er foretaget et litteraturstudie ud fra en humanvidenskabelig position og en hermeneutisk tilgang. Analysen er delt op i to afsnit, hvor første del omhandler parrets problemstillinger. Afsnittet tager afsæt i forskningsartikler og inddeles i følgende tre temaer: Udfordringer for samlivet, magtesløshed og social isolation. Anden del af analysen fokuserer på, hvordan sygeplejersken kan skabe en relation ved at bruge Travelbees teori om menneske-til-menneske forholdet. Ydermere har vi ud fra Sigaard og Graugaard, Møhl og Hertoft belyst, hvordan relationen er væsentlig for at kunne italesætte seksuelle problemstillinger, og hvordan PLISSIT-modellen kan implementeres som et værktøj til den seksuelle samtale. Abstract This dissertation project examines how couples undergoing fertility treatment experiences their sexuality and cohabitation are being affected, and how the nurse can build a relationship with the couple in order to gain a greater understanding of the cohabitation related issues. A litterary review has been made from a humanity-based position from a hermeneutic approach. The analysis is divided into two parts, where the first is examining the couple s issues. This part is based on scientific research based literature and is divided into the following three themes: Challenges to the relationship, powerlessness and social isolation. The second part of the analysis focuses on how the nurse can build a relationship with the couple by using Travelbee s Human-to-Human Relationship model. Furthermore we will demonstrate how the relationship is of great importance in order to talk about sexual issues by using Sigaard and Graugaard, Møhl and Hertoft and how the PLISSIT model can be implemented as an intervention to address sexual healthcare needs. Side 2 af 42

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Seksualitet og sundhed (Karin) Seksualitet i klinikken (Karin) Normer i samfundet (Signe) Historisk lave fødselstal (Signe) Infertilitet (Annia) Metoder (Annia) Behandlingsforløb (Annia) Psykosociale følger af fertilitetsbehandling (Annia) Pres fra samfundet (Annia) Afgræsning (Fælles) Problemformulering Metode (Fælles) Litteraturstudie Kritisk vurdering Videnskabsteori Analysemetode Analysens to afsnit Etiske og juridiske retningslinjer Teori Mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen Krop, sygdom og seksualitet Seksualitet en omsorgsdimension Analyse Hvordan fertilitetsbehandling udfordrer seksualiteten (Karin) Magtesløshed og tab af kontrol (Signe) Infertilitetens påvirkning af det sociale liv (Annia) Delkonklusion (Fælles) Relationsdannelse (Karin) Side 3 af 42

4 5.5.1 Menneske-til-menneske forhold (Signe) Den seksuelle samtale (Annia) PLISSIT-modellen (Fælles) Delkonklusion (Fælles) Diskussion (Fælles) Valg af metode Valg af empiri Valg af teori Konklusion (Fælles) Perspektivering (Fælles) Litteraturliste Bilag 1 - Søgeprotekol Side 4 af 42

5 1. Indledning Bachelorprojekt 2013 I dette bachelorprojekt vil vi beskæftige os med seksualitet i forbindelse med fertilitetsbehandling, samt sygeplejerskens forståelse af dette. Begrundelsen for dette valg er, at en af gruppens medlemmer har været igennem fertilitetsbehandling og under forløbet har erfaret, at seksualitet var et negligeret fokusområde blandt sygeplejerskerne. Samtidig er vores personlige erfaringer fra klinikken, at seksualitet generelt er et underprioriteret emne i sygeplejen. Par i fertilitetsbehandling er udfordret både reproduktivt, psykosocialt og på seksualiteten. Vi mener, at det er vigtigt at medtænke alle aspekter af mennesket i plejen, herunder også seksualitet, og derfor har vi valgt at undersøge emnet yderligere. 1.1 Seksualitet og sundhed (Karin) Seksualitet er en dybt forankret del af de fleste menneskers liv og identitet (Sigaard 2003). At være født menneske indebærer, at man har en seksualitet, og på baggrund af en mængde medfødte egenskaber udvikles seksualiteten i et komplekst samspil med omverdenen. Begrebet seksualitet er blevet brugt i utroligt mange sammenhænge, så det er nødvendigt at redegøre for vores forståelse af seksualitet (Ibid.). Vores forståelse af seksualitet er, at det ikke kun er samleje eller anden genital kontakt, men også nærhed, ømhed og intimitet. Endvidere er det en essentiel pointe, at seksualitet ikke har nogen alder, men er en almenmenneskelig ressource, som på forskellig måde præger livet fra fødsel til død (Graugaard, Klarlund Pedersen og Frisch 2012). WHO definerer begrebet seksuel sundhed følgende: Seksuel sundhed er en tilstand af fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og socialt velbefindende i forbindelse med seksualitet; det er ikke alene fravær af sygdom, dysfunktion eller handicap. Seksuel sundhed kræver en positiv og respektfuld tilgang til seksualitet og seksuelle forhold, såvel som muligheden for at have lystfyldte og sikre seksuelle oplevelser, frie for tvang, diskrimination og vold. For at opnå og opretholde seksuel sundhed må ethvert individs seksuelle rettigheder respekteres, beskyttes og opfyldes. (Graugaard, Klarlund Pedersen og Frisch 2012 s. 19). Side 5 af 42

6 WHO s sundhedsbegreb er både bredt, mangfoldigt og positivt seksuel sundhed anses som mere end fravær af seksuel usundhed og lægger vægt på både den biologiske funktion og dysfunktion, men inddrager også den psykologiske og sociale aspekt i et menneskes liv. På den måde skal den menneskelige seksualitet forstås som et sammensat fænomen, der rummer både fysiske, psykiske og sociale elementer (Graugaard, Klarlund Pedersen og Frisch 2012). Et kvantitativt befolkningsstudie fra 2011 viser, at ni ud af ti danskere vurderer, at seksualitet er en betydningsfuld del af livet, og at et velfungerende sexliv er vigtigt (Frisch, Lindholm og Grønbæk 2011). Med andre ord er seksualitet et relevant folkesundhedsanliggende, og det er væsentligt at medtænke den seksuelle dimension i både forebyggelse, sundhedsfremme, forskning og klinik (Graugaard, Klarlund Pedersen og Frisch 2012). 1.2 Seksualitet i klinikken (Karin) Seksualitet underprioriteres hyppigt i den kliniske praksis, og der eksisterer et tovejstabu, hvor sygeplejersken og patienten fastholder fortielsen af seksuelle og samlivsmæssige temaer. Mange sygeplejersker undlader at tage emnet op. Både fordi de frygter at krænke deres egen blufærdighed, men også pga. hensynet til patientens blufærdighed. Denne tabuisering er uhensigtsmæssig for den enkelte patient og er desuden et folkesundhedsproblem, idet seksualitet som tidligere nævnt har en central placering i befolkningens selvrapporterede sundhed og trivsel (Graugaard, Klarlund Pedersen og Frisch 2012). En kvantitativ undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Dansk Sygeplejeråd viser, at under 1 % af de adspurgte sygeplejersker konsekvent taler med patienterne om seksualitet (DSR 2007). Dette stemmer overens med flere artikler, der bekræfter at emnet seksualitet er et tabulagt område. I artiklen Broaching sexual health issues with patients gør Bates (2011) opmærksom på, at sygeplejerskerne er for tilbageholdne, når det handler om seksualitet. Årsagerne til dette er ifølge Bates (2011) forlegenhed, mangel på viden, mangel på tid, at de ikke ved, hvordan de skal spørge ind til dette, samt at emnet ikke prioriteres tilstrækkeligt højt. Bates gør derudover opmærksom på, at emnet er et spørgsmål om folkesundhed, og at Side 6 af 42

7 det er vigtigt at sygeplejerskerne er med til at forebygge eventuelle problemer (Ibid.). Sigaard (2003) påpeger ligeledes, at seksualitet er et tabuiseret og forsømt område, men at det bør indgå i den sygeplejefaglige relation, uanset køn, alder og livssituation. Hun mener, at det er nødvendigt at have en viden om, og en forståelse for, hele menneskets seksuelle udvikling, således at man får indsigt i seksualitetens betydning i de forskellige livsafsnit af menneskets liv. Denne viden og forståelse vil gøre det lettere for sygeplejersken at blive opmærksom på eventuelle problemstillinger i forhold til seksualitet, og hvordan sygeplejersken fagligt tackler disse i det praktiske arbejde (Ibid.). 1.3 Normer i samfundet (Signe) Der er siden 1960 erne sket store forandringer i forhold til, hvornår det er et normalt tidspunkt at planlægge familieforøgelse, og i dag er tendensen, at man få børn langt senere i livet end tidligere (Jacobsen 2008). Familien som institution fungerer i en helt anden kontekst end tidligere. Frem til slutningen af 1960 erne var familien karakteriseret ved mere fastlagte rollemønstre, hvor kvinden passede huset og børnene mens manden sørgede for husstandsindkomsten. Familiestrukturen er i dag kendetegnet ved, at den gennemsnitlige danske husholdning er blevet mindre i forhold til antallet af børn, antallet af enlige er vokset og et stigende antal ægteskaber opløses ved skilsmisse. Samtidigt har kvinderne næsten samme erhvervsfrekvens som mændene. I den kontekst ses barnet som det eneste varige element i et familiesamfund i forandring (Jacobsen 2008). Ifølge Jacobsen (2008) er familien i dag i højere grad et følelsesmæssigt projekt, da det moderne samfund er baseret på en individualisering, og dermed sætter den enkeltes behov højere end familiedannelsen. Der er et større behov for at realisere sig selv inden familien etableres, spontaniteten mindskes, og hverdagen knyttes tæt til hjemmelivets rammer og ikke mindst til partneren (Ibid.). Samtidigt prædiker den politiske dagsorden et stadig større krav om, at unge får en uddannelse og gennemfører denne indenfor den normerede tidsramme. Ifølge Socialforskningsinstituttet stilles der høje krav og forventninger fra samfundets side om hurtigt at gøre karriere og etablere en stabil økonomi for derefter at Side 7 af 42

8 kunne købe en bolig og etablere en hverdag, der kan rumme ønskerne om den moderne familie (Politiken 2012). Familiedannelsen sættes på standby, hvilket rykker på grænserne for, hvornår de danske kvinder debuterer med at få børn. Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i Danmark har været støt stigende, og var 29,1 år i 2012, mens den i 1960 var 23,1 år (Danmarks Statistik 2012). Statistikkerne viser således, at mange par udskyder graviditeten til et tidspunkt i livet, hvor de har tid og plads til at få børn. Men et af problemerne med at udskyde familieplanlægningen er, at jo længere tid, det udskydes, desto sværere vil det være at blive gravid. Forventningen er ofte, at kvinden hurtigt bliver gravid, men hvor en 20-årig kvinde har ca. 30 % chance for at blive gravid i løbet af en menstruationscyklus, har en 40-årig kvinde kun en chance på ca. 5 % (Fertilitetsrådgivningen Øresund 2013) Historisk lave fødselstal (Signe) Der blev i 2012 født børn i Danmark, hvilket er det laveste fødselsantal i de sidste 25 år. Ud af de knap børn fra 2012, var omkring 10 %, svarende til ca børn, undfanget ved hjælp af fertilitetsbehandling (Schmidt og Pinborg 2012). Danmark er det land i Europa, hvor der udføres flest fertilitetsbehandlinger, og det land, hvor den største procentdel af en fødselsårgang fødes efter, at moderen har fået hjælp til at undfange. Det vil sige, at den omfattende fertilitetsbehandling her i landet er medvirkende til, at det lave fødselstal ikke er endnu lavere (Ingerslev, Humaidan og Nyboe Andersen 2012). På trods af, at Danmark gennem en årrække har været det land i Europa med flest antal fertilitetsbehandlinger pr. fertil kvinde, så betyder det ikke nødvendigvis, at danskerne er mere infertile end i andre lande. Det kan ligeledes skyldes, at der i Danmark er en bedre registrering og tilstrækkelig adgang til behandling, da det er en del af det offentlige sundhedstilbud igen 1 (Schmidt og Pinborg 2012). Befolkningstallet i Danmark er dalende, og fødselstallet for 2012 er det laveste i mange år - og det inkluderer endda børn, der er undfanget ved barnløshedsbehandling. I Danmark føder 1 1 Der blev fra januar 2011 indført brugerbetaling på fertilitetsbehandling i det offentlige regi, men dette blev ændret tilbage til at indgå som en del af det offentlige sundhedstilbud i 2012 jf. ændring af sundhedsloven med L37 (Ministeriet for sundhed og forebyggelse 2011). Side 8 af 42

9 hver kvinde i gennemsnit 1,8 børn, men for at kunne opretholde befolkningstallet skal hver kvinde få 2,1 børn. Konsekvensen er, at vi mangler børn (Ziebe et al. 2011). Det er dyrt for samfundsøkonomien, hvis fødselstallet ikke er stabilt. Et faldende eller svingende fødselstal skaber ubalance mellem antallet af folk på og udenfor arbejdsmarkedet (DR 2013). De lave fødselsrater og små fødselsårgange betyder, at tendensen med en overrepræsentation af ældre i befolkningen fortsætter. Mens cirka 10 % af den samlede befolkning var over 65 år i 1960, var 15 % af danske mænd og 18 % af danske kvinder over denne alder i 2011 (Politiken 2013). Den omfattende fertilitetsbehandling med gode resultater her i landet er medvirkende til, at fødselstallet ikke er lavere (Schmidt 2007). En stor del af befolkningen har således fået professionel hjælp til at danne deres familie, og alt peger i retning af, at dette vil forsætte. 1.5 Infertilitet (Annia) En dansk befolkningsundersøgelse viser, at cirka 15 % af alle par på et tidspunkt i deres liv oplever, at det er svært at opnå graviditet og dermed betragtes som infertile (Schmidt og Pinborg 2012). WHO definerer begrebet infertilitet således: En sygdom i det reproduktive system, defineret som en manglende graviditet efter 12 måneder eller mere med regelmæssig, ubeskyttet sex (Schmidt og Pinborg 2012, side 103). I denne opgave bruges begreberne infertilitet og barnløshed synonymt og som omfattende mennesker, der har forsøgt at få børn, men hvor det af biologiske grunde ikke er lykkedes. Der kan være mange forskellige grunde til, at par, der ønsker sig et barn, må vente længe og måske forgæves. Derfor skal både manden og kvinden udredes grundigt, inden de henvises til fertilitetsbehandling, da årsagen til barnløshed kan henføres til både manden og kvinden eller dem begge. De mest almindelige kendte årsager til ufrivillig barnløshed er lukkede eller forsnævrede æggeledere, manglende ægløsning eller ægløsningsforstyrrelser, endometriose samt nedsat sædkvalitet eller ingen sædceller i sæden. Derudover er der en række Side 9 af 42

10 risikofaktorer for infertilitet, såsom alder særligt kvindens alder overvægt, rygning, seksuelt overførte sygdomme, arbejdsmiljøet og miljø (især hormonforstyrrende stoffer). Men i ca. 10 % af tilfældene kan man ikke finde en årsag til problemet, hverken hos kvinden eller manden (Schmidt og Pinborg 2012). Fertilitetsbehandling kan være en lang proces med mange udredninger og enkeltstående behandlingsforløb, som skal indpasses efter kvindens cyklus. Selve behandlingen er præget af flere korte sygeplejekonsultationer på helt specifikke datoer i cyklus, hormonbehandling hvor patienten selv skal foretage injektioner, smertefulde procedurer ved ægudtagning og en masse ventetid med håb og usikkerhed. For at kunne få en forståelse af hvad parret i fertilitetsbehandling klinisk gennemgår, har vi valgt at beskrive de metoder, der benyttes, samt give en kort beskrivelse af et gennemsnitligt behandlingsforløb Metoder (Annia) Behandling for infertilitet omfatter følgende metoder (Schmidt og Pinborg 2012): Insemination IVF (In Vitro-Fertilisering) ICSI (Intracytoplasmatisk Sperm Injection) FET (Frozen Embryo Transfer) ED (Egg Donation) Inseminering er en relativ enkel behandling og foretages, hvor kvinden har mindst en fungerende æggeleder og manden har en egnet sædkvalitet. Formålet med inseminationen er at øge graviditetschancen ved at optimere antallet af sædceller i æggelederne på ægløsningstidspunktet, hvor chancen for graviditet er højst. Som udgangspunkt starter fertilitetsbehandlingsforløb altid med insemination medmindre andet taler imod (Ibid.). De andre behandlinger er alle In Vitro metoder, hvor befrugtningen sker uden for kroppen i et reagensglas. Grundprincippet i In Vitro behandling er, at æggestokkene stimuleres med hormoner, så der udvikles et passende antal modne æg. Ægblærerne tømmes via et invasivt Side 10 af 42

11 indgreb og befrugtes i et reagensglas for derefter at blive tilbageført til kvindens livmoder. Denne behandling tilbydes par, hvor det ikke er lykkedes med insemination, eller hvor der er umiddelbare indikationer på, at insemination ikke vil være tilstrækkelig (Ibid.) Behandlingsforløb (Annia) Vi har valgt at beskrive et IVF behandlingsforløb, som er det mest anvendte, og vi tager udgangspunkt i Rigshospitalets fertilitetskliniks procedurevejledning (Rigshospitalet 2013). Kvinden skal forbehandles i to uger før den egentlige stimulationsbehandlingen påbegyndes, så opstart af en behandling sker ved telefonisk henvendelse til klinikken på første menstruationsdag, hvorefter der aftales behandlingsstart 21 dage efter. På 21. dagen møder kvinden/parret på klinikken, hvor kvinden ultralydsskannes og hormonbehandling med 14 dages nedregulering af det kvindelig kønshormon påbegyndes. Hormonbehandlingen kan enten være i form af næsespray eller som s.c. injektion. Denne forbehandling består i, at æggestokkene nulstilles, og kvindens egen cyklus forhindres i at blande sig i forløbet. Forbehandlingen kan af kvindes opleves som at blive sat i kunstig overgangsalder (Ibid.). Efter nedreguleringen møder kvinden/parret til scanning, og der opstartes simulationsbehandling i form af kønshormon. Stimulationsbehandlingen består i, at kvinden i ca. 7 dage tager en daglig s.c. injektion med et kønshormon, som stimulerer ægblærernes vækst. Samtidig fortsættes behandlingen med det nedregulerende hormon. På 8. dagen for stimuleringen scannes kvinden for at vurdere ægblærernes modenhed. Ofte er det nødvendigt med yderligere hormonbehandling, før æggene er så modne, at tidspunktet for ægudtagning kan fastlægges. I den periode møder kvinden/parret til skanning hver eller hver anden dag. To dage inden ægudtagningen skal kvinden tage en ægløsningssprøjte, så æggene er klar (Ibid.). Denne periode er præget af mange besøg på klinikken, der skal ligge på faste dage og ofte indenfor et tidsrum midt på dagen. Disse ufleksible besøg kan være svære at få til at passe ind med arbejdet specielt hvis parret har valgt at holde behandlingen privat. Mellem 11 og 14 dage inde i stimulationsbehandlingen færdigmodnes æggene med en ægløsningssprøjte. Ægblæren tømmes omkring 36 timer senere under lokalbedøvelse med Side 11 af 42

12 en nål via et stik gennem skedevæggen. Selve udtagningen tager ca minutter, og kvinden er ved bevidsthed, har fået anlagt perifert venekateter, og der administreres smertestillinde og beroligende medicin. Manden kan være til stede under hele forløbet. Æggene befrugtes i laboratoriet enten ved, at der tilsættes oprenset sædceller (IVF) eller ved, at en enkelt sædcelle føres ind i ægget (ICSI). Efter to dage henvender parret sig telefonisk og får besked om, hvorvidt æggene er blevet befrugtet og har delt sig normalt. Samme dag tilbageføres et eller to befrugtede æg til livmoderen, og der aftales tid til en graviditetstest i form af en blodprøve 14 dage senere. I denne periode behandles kvinden med et graviditetsbevarende hormon i form af stikpiller (Ibid.). 1.6 Psykosociale følger af fertilitetsbehandling (Annia) Det ses ofte som en uproblematisk selvfølge at opnå graviditet og få børn, og par der undervejs i forløbet erfarer, at det ikke lykkes, oplever ofte infertiliteten som en eksistentiel krise (Schmidt og Pinborg 2012). Infertilitet kan betragtes som en livsbegivenhed, hvor man mister noget, som man ikke har, men derimod de forestillinger om, hvordan livet kunne og måske bør være. Det er forestillingen om at være forældre med sin partner, om at skifte generation ved selv at kunne gøre sine forældre til bedsteforældre. Infertilitet er en sygdom, og dette rykker også ved forestillingen om, at man har en sund og rask krop, som kan producere et barn, når man ønsker det. Sygdom udspiller sig normalt i det individuelle menneske, men netop med infertilitet er det parforholdet, der rammes, og mange par oplever, at dette kan true parforholdet (Ibid.). Både infertilitet og fertilitetsbehandlinger kan være meget psykisk belastende, hvor voldsomme reaktioner såsom sorg, vrede og fortvivlelse udløses. Mange parforhold oplever desuden, at samlivet og seksualitet er belastet og forringet efter en længere periode med skemalagt samleje uden resultater. Det er en udfordring at håndtere og mestre infertilitet, og det påvirker både individet selv og forholdet til partneren samtidig med, at parrene oplever en forringelse af de sociale relationer (Ibid.). Et antropologisk interviewstudie om ufrivillig barnløses perspektiver på forældreskab, familie og fællesskab fra 2009 viser, at børn giver adgang til et fællesskab med flere voksne, status og social anerkendelse. Studiet viser, at barnløse ofte føler sig udelukket fra de sociale Side 12 af 42

13 fællesskaber og begivenheder som børn giver adgang til (Pedersen og Tjørnhøj- Thomsen 2013) Pres fra samfundet (Annia) Samfundets opfattelse er overraskende, at % mener, at infertilitet skyldes overvægt, stress eller rygning (Ziebe et al. 2011). Den generelle befolkning betragter derfor ikke barnløshed som en sygdom, men som et symptom på en usund levevis, der ofte er de barnløses egen skyld. Undersøgelser viser dog, at infertile par har samme levevis som fertile par, og at 90 % af alle fertilitetsbehandlinger udført i Danmark er begrundet i en reproduktiv sygdom. Så selvom rygning og højt BMI er risikofaktorer for infertilitet, så er den primære årsag en bred vifte af sygdomstilstande, der påvirker den reproduktive sundhed hos både manden og kvinden (Ibid.). Denne skepsis, som ufrivillige barnløse ofte mødes af, gør at flere vælger ikke at fortælle om deres infertilitet, selv for de nærmeste. Dette betyder, at mange par vælger at gå med denne udfordring alene, og derfor ikke får støtte fra familie og venner. Flere par i fertilitetsbehandling er desuden aldersmæssigt over gennemsnittet for førstegangsforældre, og dette bidrager til den brede antagelse, at barnløse par starter for sent med at få børn. Men forskning viser, at par, der er i behandling for barnløshed, er startet med at forsøge at få børn på samme tidspunkt som gennemsnittet. Men de barnløse par forsøger ofte over en længere periode at opnå en graviditet, inden de erkender, at der er et problem, og dermed er de ældre, inden de henvises til fertilitetsbehandling. Dette medvirker yderligere til, at befolkningen ikke ser infertilitet som en sygdom, men betragter det som en selvforskyldt tilstand (Ziebe et al. 2011). 2. Afgræsning (Fælles) Seksualitet er en velforankret del af de fleste menneskers tilværelse, og det seksuelle ændrer sig i takt med menneskets livssituation. Ikke mindst sygdom og behandling griber ind på alle niveauer af patientens eksistens, og ofte er seksualiteten og parforholdet blandt de første steder, hvor den nye livssituation sætter spor (Graugaard, Møhl og Hertoft 2006). Alligevel underprioriteres seksualitet hyppigt i den kliniske praksis, og mange sygeplejersker undlader at tage emnet op, både fordi de frygter at krænke deres egen blufærdighed og pga. Side 13 af 42

14 hensynet til patientens blufærdighed (Sigaard 2003). Sigaard (2003) påpeger, at seksualitet bør indgå i den sygeplejefaglige relation, og ifølge hende er det er nødvendigt at have en viden om, og en forståelse for, hele menneskets seksuelle udvikling. Denne viden og forståelse vil gøre det lettere for sygeplejersken at blive opmærksom på eventuelle problemstillinger i forhold til seksualitet, og hvordan dennr fagligt takler disse i det praktiske arbejde (Ibid.). Samtidigt er det tydeligt, at en stigende del af befolkningen oplever problemer i forbindelse med at blive gravide. Statistikkerne viser, at mange par udskyder familieforøgelse til et tidspunkt i livet, hvor de har tid og plads til at få børn. Men et af problemerne med at udskyde familieplanlægningen er, at jo længere tid, det udskydes, desto sværere vil det være at blive gravid. Derfor er der en stigende tendens til, at par tager kontakt til sundhedsvæsenet med henblik på at blive behandlet for infertilitet. Forskning viser, at par i fertilitetsbehandling oplever psykosociale belastninger, og dette tyder på at det går ud over deres samliv og seksualitet (Schmidt og Pinborg 2012). Vi har derfor valgt, at vores projekt skal omhandle, hvordan sygeplejersken kan få en forståelse for de seksuelle problemstillinger, som parret kan opleve i forbindelse med fertilitetsbehandling. Dette leder os frem til følgende problemformulering: 3. Problemformulering Hvordan oplever parret i fertilitetsbehandling, at deres seksualitet og samliv bliver påvirket, og hvordan kan en god relation give sygeplejersken en forståelse for de samlivsmæssige problemstillinger? 4. Metode (Fælles) I de efterfølgende afsnit vil vi redegøre for projektets metode og dataindsamling, videnskabsteoretiske position og analysemetode samt den teori, der vil blive anvendt til at analysere med. Side 14 af 42

15 4.1 Litteraturstudie Til belysning af vores problemstilling har vi valgt at lave et litteraturstudie baseret på en systematisk litteratursøgning af udviklings- og forskningsbaseret artikler. Da vi ønsker at lave et studie, hvor der allerede foreligger en del undersøgelser og viden, vil det være relevant at analysere dette i stedet for at selv at belaste patienter og sundhedspersonale. Denne metode vil på baggrund af allerede eksisterende viden skabe indsigt over de problemstillinger, som par i fertilitetsbehandling oplever i forbindelse med seksualitet og samliv (Frederiksen og Beedholm 2013). Vi har søgt materialer á to omgange. Litteratursøgningens første trin foregik ved, at der blev lavet en systematisk søgning efter forskningslitteratur i databaserne Cinahl, PubMed, Sygeplejersken.dk, bibliotek.dk, samt google.dk til retslige og andre relevante dokumenter. Da de videnskabelige databaser er engelsksprogede, blev følgende engelske søgeord brugt: infertility treatment, IVF, Infertility, sexuality, nursing, psychology. Vi anvendte den boolske operator and som bindeled i søgningen for at gøre søgningen så bred, som mulig (Ibid.). Dernæst blev der foretaget en screening for mulige relevante forskningsartikler ud fra artiklernes resuméer, og den endelige udvælgelse af artiklerne fandt sted ud fra vores opstillede inklusions- og eksklusionskriterier. Inklusionskriterierne var publicering mellem år , skandinavisk eller engelsksproget, heteroseksuelle par i fertilitetsbehandling, både kvalitative og kvantitative forskningsartikler. Eksklusionskriterierne var homoseksuelle par, enlige, patienter med psykiske lidelser og kønsrelaterede seksuelle problemstillinger. Efter denne udvælgelsesprocedure blev der i andet trin foretaget en kædesøgning via referencelisterne fra de fundne artikler (Bilag 1). Dette med henblik på at spore eventuelle relevante artikler, som søgningen I databaserne ikke førte til. Fordelen ved kædesøgning er, at man kan anvende litteratur ud fra andres anbefalinger og kvalifikationer. Ulempen ved kædesøgning er, at man ikke altid får fat i den nyeste litteratur gennem denne søgning (Ibid.). Vi ønskede hovedsagligt at benytte os af skandinavisk materiale, da dette er let at sammenligne med danske forhold, men vi har dog igennem vores litteratursøgning fundet ud af, at der foreligger meget lidt skandinavisk sygeplejefagligt materiale vedrørende vores Side 15 af 42

16 specifikke problemstilling. Internationalt er der en del anvendelig forskningslitteratur, og denne litteratur understøtter den skandinaviske litteraturs fund, nemlig at par i fertilitetsbehandling er udfordret seksuelt og psykosocialt, uanset hvor de befinder sig i verden. Derfor har vi valgt at medtage artikler fra Australien og Israel, men vi er dog opmærksomme på, at der kan være kulturforskelle, som kan gøre det svært at lave en sammenligning. Vores søgninger har resulteret i følgende artikler: Bar-Hava, M. Azam, F. Yovel, I. Lessing, J. B. og Amit, A The Interrelationship Between Coping Strategies and Sexual Functioning in Vitro Fertilization Patients, Journal of Sex and Marital Therapy, 27: Imeson, M. og McMurray, M Couples experiences of infertility: a phenomenological study, Journal of advanced nursing, Vol 24. Möller, A Infertility and sexuality an overview of the literature and clinical practice. Scandinavian Journal of Sexology, Vol. 4. No 2. Schmidt, L. og Sandal Sejbæk, C Psykosociale følger af infertilitet og fertilitetsbehandling, Ugeskrift for læger, 174/41. Ovenstående artikler fordeler sig på en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse af Bar-Hava, M. Azam, F. Yovel, I. Lessing, J. B. og Amit, A. 2001, et kvalitativt interviewstudie af Imeson, et litteraturstudie af Möller, A. 2001, M. og McMurray, M. 1996, samt en videnskabelig artikel af Schmidt, L. og Sandal Sejbæk, C Artiklerne belyser på forskellig vis, at infertilitet og fertilitetsbehandling er en alvorlig risikofaktor for psykisk velbefindende, herunder seksuel dysfunktion. Ifølge artiklerne er dette en stor belastning både for parforholdet, men også på det personlige domæne og i forhold til parrets sociale relationer. Studierne udleder, at information og samtale om seksualitet og parforhold burde være en naturlig del af behandlingen mhp. at få adresseret disse problemstillinger Kritisk vurdering Vores kvalitative fund har vi vurderet ud fra Malteruds guidelines (Frederiksen og Beedholm 2013) som bl.a. indebærer vurdering af tydelige formål i artiklen, metodeovervejelser, Side 16 af 42

17 dybdegående beskrivelse af udvælgelsesstrategien samt klar beskrivelse af indsamlingsdata og etiske og juridiske overvejelser (Ibid.). Den kvantitative artikel er vurderet ud fra, om metoden indeholder oplysninger fra en større gruppe med formål om at opnå generel viden om problemstillinger, og om den er kontrolleret og randomiseret (Freil, Gut og Jensen 2005). 4.2 Videnskabsteori Vores videnskabsteoretiske tilgang vil tage udgangspunkt i humanvidenskaben, nærmere bestemt den hermeneutiske tilgang, da vi ønsker at arbejde med de forforståelser og relationsdannelser, der optræder i forbindelse med samtalen om seksualitet i forhold til infertilitet (Dahlager og Fredslund 2011). Hermeneutikken kan beskrives som en fortolkningskunst og læren om forståelse. Et centralt begreb er den hermeneutiske cirkel, hvor man ønsker at forstå de enkelte dele ud fra helheden (Dahlager og Fredslund 2011). Dette vil vi i denne opgave gøre ved at trække dele ud af empirien om fertilitetsbehandling og seksualitet for at sætte dem sammen i en ny helhed. Dette gør vi for at opnå en forståelse af parrets oplevelser omkring emnet. Vi tager afsæt i Gardamers filosofiske hermeneutik fra 1900-tallet. Gardamer hævder, at et fænomen ikke kan forstås uafhængigt af dets kontekst, og at forforståelsen altid er en tilstedeværende og nødvendig betingelse for forståelsen (Dahlager og Fredslund 2011). Forforståelse er den forståelse, der sker forud for ny forståelse, og Gardamer definerer den som altid værende en subjektiv opfattelse og tilgangsmetode. Forståelse sker i mødet mellem to horisonter ved, at man medbringende sin egen forforståelse sætter sig ind i den andens horisont, og derved skaber en sammensmeltning af de to horisonter. Dette sker via den hermeneutiske cirkel, der beskriver forståelsen som en cirkulær proces. Det vil sige, at enkelte dele ikke kan forstås uden helheden, og helheden kun kan forstås ud fra delene (Birkler 2010). Vi er i gruppen bevidste om vores forforståelse, da den er en del af os og indtræder i projektet. Gruppen har løbende diskuteret vores egen forforståelse, der er blevet sat i spil i forhold til vores problemformulering, og vi er bevidste omkring vores tilgang til projektet, da Side 17 af 42

18 fremgangsmåden bestemmer retningen for projektet (Dahlager og Fredslund 2011). Vi vil derfor fremlægge vores forforståelse her for at sikre gennemsigtigheden af projektet: Vi er i begyndelsen af 30 erne, i faste parforhold og er alle netop kommet tilbage fra barsel med vores første barn, hvoraf det ene er kommet til verden ved hjælp af kunstig befrugtning. Vi har selv oplevet at have viderebragt myter og fordomme såsom barnløse venter for længe, inden de går i gang eller at de ønsker det for meget og slapper derfor ikke af, men uden at have hverken konkret viden eller statistiske oplysninger, der bekræfter dette. Ydermere er vores forforståelse, at par, der gennemgår fertilitetsbehandling, er stærkt påvirket seksuelt og samlivsmæssigt, og at dette ikke prioriteres i det offentlige behandlingstilbud. 4.3 Analysemetode Den videnskabsteoretiske position er baggrund for projektets analyse, og vi har valgt at belyse problemstillingen ud fra Dahlager og Fredslunds (2011) hermeneutiske analyse. Metoden kan kort defineres som en dekontekstualisering og en rekontekstualisering. Dekontekstualisering består i at hive dele af materialet ud af helheden til nærmere betragtning, mens rekontekstualisering består i at sætte materialet sammen igen på en ny måde. Begge processer styres af problemformuleringen (Dahlager og Fredslund 2011). De første trin af Dahlager og Fredslunds (2011) analysemetode er fænomenologisk inspirerede, idet de beskriver, at man som forsker bør sætte sin forforståelse i parentes. Som tidligere beskrevet er dette ikke muligt i en hermeneutisk sammenhæng, og vi har derfor omgået dette i processen (Birkler 2010). Første trin af analysemetoden består af en gennemlæsning af al empiri angående parrets oplevelser af, hvordan fertilitetsbehandling påvirker deres seksualitet og samliv. Hermed får vi mulighed for at danne et helhedsindtryk af problemfeltet. Andet trin består i at identificere de meningsbærende enheder i empirien. Efterfølgende foretages en meningskategorisering, hvilket indebærer en fordeling af de meningsbærende enheder, der kan kobles sammen, under hver deres kategorier (Dahlager og Fredslund 2011). Side 18 af 42

19 Tredje trin indebærer en nærmere gennemgang og opdeling af kategorierne. Her gennemgår vi de enkelte kategorier og ser, om de dækker over flere forskellige egenskaber, om der skal inddeles i underkategorier, eller om nogle af kategorierne kan slås sammen (Ibid.). Ved gennemgang af vores empiriske materiale fandt vi frem til 22 kategorier, som vi efterfølgende inddelte under følgende tre overordnede kategorier: Udfordring for samlivet, magtesløshed og social isolation. Det fjerde trin bygger på en rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning. Analysemetoden ser her på, hvordan vores indsamlede empiri kan benyttes til at belyse problemformuleringen. Kategorierne knyttes sammen på en ny måde i forhold til hinanden, og de analyseres indenfor en bredere teoretisk referenceramme (Ibid.). Dette er projektets analyseafsnit Analysens to afsnit Med udgangspunkt i ovenstående vil vi i analysens først afsnit belyse, hvordan parret i fertilitetsbehandling oplever, at det påvirker deres seksualitet. Her gennemgås og analyseres vores empiri ud fra de tre kategorier: udfordringer for samlivet, magtesløshed og social isolation. Side 19 af 42

20 Derefter vil vi i analysens andet afsnit benytte resultaterne fra analysens første del til at teoretisere over, hvordan en god relation kan give sygeplejersken en større forståelse for de samlivsmæssige problemstillinger. Vi vil på fjerde trin bevæge os fra det specifikke til det mere generelle og dermed fra del til helhed (Dahlager og fredslund 2011). Vi vil i analysen inddrage Travelbees teori om relationsdannelse og Sigaards samtaleteori om seksualitet Etiske og juridiske retningslinjer Da vores opgave er et litteraturstudie og ikke indeholder eksempelvis interviews eller spørgeskemaer, vil den ikke indeholde personfølsomme data, som man ifølge persondataloven er forpligtet til at anmelde (Datatilsynet 2010). Vi har dog i litteraturgennemgangen sikret os, at forfatterne i de udvalgte artikler har overholdt gældende etiske og juridiske retningslinjer, så dette samtidig er overholdt i vores bachelorprojekt. 4.5 Teori Mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen Vi vil benytte Joyce Travelbees ( ) teori om Menneske-til-menneske forholdet fra bogen Mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen fra Travelbees teori bygger på et eksistentialistisk menneskesyn, og hun definerer eksistentiel sygepleje som sygepleje, der bevidst arbejder ud fra menneskets eksistentielle vilkår. Travelbee har baggrund i den psykiatriske sygepleje, og hendes teori er baseret på egne erfaringer Krop, sygdom og seksualitet Christian Graugaard er uddannet læge og har en Ph.d. Han er ekstern lektor i sexologi ved Københavns Universitet. Han har sammen med Bo Møhl og Preben Hertoft i bogen Krop, sygdom og seksualitet beskrevet, hvordan sygdom påvirker menneskers kropsopfattelser, parforhold og det seksuelle liv. Vi benytter også rapporten Seksualitet og sundhed udarbejdet af Graugaard i samarbejde med Bente Klarlund Pedersen og Morten Frisch. Ifølge Graugaard underprioriteres det seksuelle aspekt konsekvent i sundhedsforskning, ligesom det forsømmes i det kliniske møde Seksualitet en omsorgsdimension Lene Sigaard er uddannet sygeplejerske, sundhedsplejerske samt sex- og samlivsrådgiver. Side 20 af 42

21 Hun har i mange år været tilknyttet Foreningen Sex og Samfund. Hun har gennem årene beskæftiget sig med mange forskellige aspekter af menneskets seksualitet, og har i bogen Seksualitet - en omsorgsdimension fra 2003 sat fokus på seksuelle problemstillinger, samt hvordan man møder og takler seksualitet i sygeplejen. 5. Analyse Ifølge Sundhedsstyrelsen (2005) er seksualitet et af sygeplejerskens faglige problemområder, og dette er med til at sikre en gennemgående kvalitet af sygeplejen. Vi vil derfor redegøre for de seksuelle problemer, som kan opstå i forbindelse med fertilitetsbehandling. Med udgangspunkt i vores problemformulering er analysen struktureret ud fra kategorierne: udfordring for samlivet, magtesløshed og social isolation, da disse temaer er gennemgående i alle forskningsartikler, og alle temaerne påvirker parret i fertilitetsbehandlings seksualitet og samliv på både det fysiske og psykiske plan. 5.1 Hvordan fertilitetsbehandling udfordrer seksualiteten (Karin) Ud fra de forskningsartikler vi har valgt (Bar-Hava et al. 2001; Imeson og McMurray 1996; Möller 2001; Schmidt og Sandal Sejlbæk 2012) kan vi se, at der er ligheder problemstillinger fro par i fertilitetsbehandling, da de i forbindelse med deres behandlingsforløb oplever, at deres seksualitet bliver påvirket. Flere af de artikler, vi har fundet og valgt at bruge i vores analyse, viser at det er en kombination af psykologiske, fysiske og sociale faktorer, der påvirker sexlivet, og det vil vi redegøre nærmere for. For mange infertile par betyder det intense ønske om at få et barn ofte, at spontanitet og lyst i forbindelse med sex ofte erstattes med planlægning, rutine og præstationsangst. Sexlivet bliver ensbetydende med pligt, temperaturmåling og hormonundersøgelser (Iversen og Gimble 2006). Möller (2001) har gennem sit litteraturstudie fundet frem til, at selve behandlingen med de mange procedurer er et væsentlig aspekt i, at der kan opstå seksuelle problemer i forbindelse med fertilitetsbehandling. Möller beskriver, at det bliver for klinisk, og at parret kan føle, at de flytter ind på fertilitetsklinikken, og at omgivelserne ikke fordrer til det seksuelle samliv (Möller 2001). Side 21 af 42

22 Dette stemmer overens med udsagn fra Imeson og McMurrays (1996) undersøgelse, hvor flere af parrene mener, at deres seksualitet bliver påvirket. De udtaler blandt andet, at... sex had now become mechanical (Imeson og McMurray 1996, s. 1017) og at det skemalagt sex præger samlivet. Samtidigt beskriver de, at sex var blevet... a means for procreation rather than the outcome of a loving relationship (Imeson og McMurray 1996, s. 1017). Möllers (2001) undersøgelser viser ligeledes, at parrene er udfordret samlivsmæssigt, da den reproduktive handling, der tidligere var privat og intim, overgår til at været en klinisk og kontrolleret behandling. En patient har fx udtalt The worst thing is that the most private and intimate matters are examined and evaluated, like a performance (Möller 2001, s. 80). Parrene oplever dermed, at deres seksualitet og samliv styres af behandlingen og ønsket om at opnå graviditet. Dvs. at for parret betyder dette, at fertilitetsbehandlingen påvirker seksualiteten og samlivet, da spontanitet, nydelse og intimitet ophører. Graugaard, Klarlund Pedersen og Frisch (2012) påpeger, at et tilfredsstillende sexliv bidrager positivt til livskvalitet og psykosocial trivsel. I rapporten Seksualitet og sundhed (2012) beskrives det, at et velfungerende sexliv kan fungere som et eksistentielt helle i forbindelse med sygdom og behandling, og at dette kan give ressourcer til at håndtere en vanskelig situation. Fertilitetsbehandling er, som tidligere beskrevet, for mange en vanskelig situation og et meget ressourcekrævende forløb både psykisk og fysisk, hvor især kvinden påvirkes af hormonbehandlinger og indgreb. En mandlig patient fortæller The drugs makes you more emotionel. Clomid is known as the divorce drug. It is really bad with mood swings. (Imeson og McMurray 1996, s. 1016). Derfor er det vigtigt, at sygeplejersken har fokus på de seksuelle problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med behandling, så parret kan få ressourcer til at håndtere deres behandlingsforløb. Resultater fra Bar-Hava et al. (2001) spørgeskemaundersøgelse viste, at der var en sammenhæng mellem at have et aktivt sexliv og parrenes håndtering af deres behandlingsforløb og samliv. Derudover peger resultaterne i retning af, at et aktivt sexliv i forbindelse med fertilitetsbehandling øger sandsynligheden for graviditet markant. Side 22 af 42

23 Vores empiri viser dermed, at par i fertilitetsbehandling påvirkes ift. samlivet og seksualiteten, da de i forbindelse med deres forløb oplever at undergå kontrolleret og klinisk behandling, som tilsidesætter det spontane og intime samliv. 5.2 Magtesløshed og tab af kontrol (Signe) Det andet fremtrædende tema i vores artikler er magtesløshed og tab af kontrol. Par i fertilitetsbehandling føler ofte, at de ikke selv kan gøre noget for at påvirke behandlingen, og dette giver dem en følelse af magtesløshed og tab af kontrol (Bar-Hava et al. 2001; Imeson og McMurray 1996; Möller 2001). Fertilitetsbehandling opleves ofte som værende meget bio-videnskabeligt, hvor den naturlige reproduktion splittes op i faktuelle medicinske begreber i korte kliniske ambulante forløb. Parrene føler, at klinikken overtager processen, og at de sættes ud på et sidespor uden indflydelse. En mand i behandling har udtalt Right from the start, I felt we had lost control over what is supposed to be a natural event (Imeson og McMurray, 1996 s.1017), og det beskriver netop følelsen af at miste kontrollen over noget, som de fleste mennesker ser som den mest naturlige del af livet. Flere par udtrykte, at behandlingerne føltes som et samlebåndsprojekt, og at man blot var en del af dagens produktion. De følte sig fortvivlede grundet den til tider meget kliniske og distancerende opførsel fra sundhedspersonalet, og en patient udtaler blandt andet They didn t tell me anything It was like pat pat pat on the head. We ll organize this (Imeson og McMurray, 1996 s.1018). På trods af denne magtesløshed tilpasser parrene deres liv efter behandlingen og udskyder ferie, jobskifte mv. så det passer ind med de forskellige cyklusser i behandlingen (Imeson og McMurray 1996). Imeson og McMurray (1996) peger på, at infertilitet påvirker hele parrets måde at leve på. Par i fertilitetsbehandling indretter deres liv efter behandlingen og dette er beskrevet som konstant at være i limbo. Dette er i artiklen beskrevet som en cyklus af håb og skuffelse, hvor håb opbygges hver måned for kun at briste ved den negative gravidtetstest og dermed skulle opstarte en ny cyklus (Ibid.). Håb kan defineres som værende en positiv forventning til fremtiden med en tro på, at ens ønske bliver opfyldt. At have håb hjælper mennesket til at overvinde forhindringer og sætter det i stand til at håndtere vanskelige og stressede situationer (Lyngaa og Bidstrup Jørgensen 2007). Ud fra dette kan vi udlede, at hvis håbet Side 23 af 42

24 mangler, så kan det være svært for parrene i fertilitetsbehandling at se mening i det seksuelle samliv. Mange af parrene er dårligt forberedt på de lange udsigter et forløb kan have, og en mand beskriver, hvordan han selvsikkert i starten tænke...i ll be daddy in a month (Imeson og McMurray 1996, s. 1018). Det kan netop være et langt forløb uden sikre udsigter, og en kvinde beskriver, hvor svært det er at opretholde håbet om en succesfuld behandling My other fear is that I m chasing a dream that might not ever happen. I don t want to wake up in 4 years time and feel like I ve wasted my time. (Imeson og McMurray 1996, s. 1018). En del par vælger at stoppe behandlingen, selvom det er muligt at modtage yderligere forsøg. Den primære grund angives som, at behandlingerne er for fysisk og psykisk belastende (Schmidt og Pinborg 2012). Dette viser tydeligt, at der er behov for sygeplejerskens hjælp til at håndtere den følelsesmæssige cyklus af håb og skuffelse, som parrene går igennem. 5.3 Infertilitetens påvirkning af det sociale liv (Annia) Ifølge Möller (2001) kan infertilitet udfordre selve meningen med livet, da mange mænd og kvinder ser børn som en meningsfuld og naturlig proces. I forbindelse med behandling oplever mange par, at deres liv ændrer sig, da deres personlige identitet og selvopfattelse bliver udfordret. Ifølge Birkler (2011) betragter mennesket sig selv ud fra de ligheder og forskelle, som mennesket ser i forhold til andre og i forhold til omverdenen. Når parret ikke får opfyldt deres ønske om en graviditet efter flere forsøg, begynder de ofte at miste håbet om den fælles drøm, og forestillingen om identiteten som forældre forsvinder. Det påvirker mange pars seksuelle samliv, da de ikke føler, at det er ligeså meningsfuldt, som før de startede behandling (Möller, 2001). Udover at parrets liv konstant omhandler uvisheden om graviditet, og at deres seksuelle liv er blevet gjort til et led i et behandlingsforløb, har infertiliteten og fertilitetsbehandlingen en indflydelse på parrets sociale relationer. De fleste infertile par vil med tiden få spørgsmål om, hvornår de skal have børn, dvs. der er forventninger fra omverdenen om, at man i en vis alder etablerer sig som familie med alt, hvad det indebærer. Parret har svært ved at være sammen med par med børn, fordi de hele tiden bliver mindet om det, de endnu ikke selv har fået, men kæmper så hårdt for at få. Samtidig danner børn en samhørighed imellem Side 24 af 42

25 venskaber, hvor man ofte ses sammen med børn og hvor venner uden børn ofte bliver ekskluderet. Et par beskriver det således We re starting to realize that you can lose friends and become very isolated because everyone else has children (Imeson og McMurray 1996, s.1019). Det var dog især kvinden, der følte sig ekskluderet fra samværet, men den sociale isolation er en generel stressfaktor for parret som helhed (Imeson og McMurray 1996). Samtidig er det også svært for omverdenen at forstå, hvorfor parret ikke kan få børn, og hvad de gennemgår. Et par fortæller people really don t understand, they just don t understand what we are going through and they say stupid things (Imeson og McMurray 1996, s.1019). Parret bliver ofte mødt med kommentarer som, at de skal tage på ferie, at de skal prøve ikke at fokusere så meget på det, eller at hvis bare de slapper af, så skal de nok blive gravide. Ufrivilligt barnløse mødes af en del myter, misforståelser og fordomme. At være ufrivillig barnløs er meget privat, og mange par holder infertiliteten hemmelig af flere årsager; dels for at beskytte sig selv mod omverdenens fordomme, og dels for at undgå at vise, at parret har vanskeligt ved at leve op til omverdenens håb og forventninger (Ibid.). En kvinde beskriver, hvordan hun må trøste kollager og venner ved mislykkede forsøg, og specielt familien er ramt I mean I can t talk to my Mum for three days because she s in mourning (Imeson og McMurray 1996, s. 1018). Det er en svær balancegang, og Schmidt og Sandal Sejlbæk (2012) fremhæver også, at det er påvist, at støtte fra familie og venner er sammenhængende med en bedre håndtering af fertilitetsbehandling, hvorimod manglende forståelse og støtte fra familie og venner er en signifikant risikofaktor for at udvikle alvorlige depressive symptomer. 5.4 Delkonklusion (Fælles) Et tilfredsstillende sexliv bidrager positivt til livskvalitet og psykosocial trivsel, og dette kan ifølge Graugaard, Klarlund Pedersen og Frisch (2012) være medvirkende til en bedre håndtering af sygdomsforløb. Som ovenstående artikler viser, er parret i fertilitetsbehandling udfordret på deres seksualitet og samliv, hvilket dermed kan medføre en forringelse af deres livskvalitet og sygdomshåndtering. Samtidig er det tydeligt, at infertilitet påvirker parrets sociale relation, idet vores forestilling om det at få børn stadig er underlagt en samfundsmæssig norm, og infertilitet er ofte noget Side 25 af 42

26 man ikke snakker om. Infertilitet er tabuiseret, og mange par vælger at gå med denne store livsudfordring alene uden at kunne få støtte fra familie og venner noget som ellers kan give et bedre forløb. Infertilitet og fertilitetsbehandling påvirker hele parrets liv, og de psykosociale belastninger, de gennemgår, påvirker både deres seksualitet, deres håndtering af forløbet og deres sociale relationer. Det er en cirkel, hvor de psykosociale belastninger influerer på hinanden, og hvor parforholdets samliv udfordres med følger for deres livskvalitet. Ifølge sygeplejeetiske retningslinjer er sygeplejersken forpligtet til at varetage det hele menneske, herunder også seksualiteten, der påvirkes under sygdom og behandling (Sygeplejeetisk Råd 2004). I fertilitetsbehandling er det korte ambulante forløb, og derfor er det en udfordring for sygeplejersken at indgå i en relation med parrene og dermed åbne for en samtale om seksualitet. 5.5 Relationsdannelse (Karin) I Mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen skriver Travelbee (2002) at det er nødvendigt at fokusere på, hvad der sker mellem mennesker i sygeplejen frem for at fastholde en professionel distance mellem sygeplejerske og patient. Travelbee tager udgangspunkt i et opgør med det positivistiske menneskesyn, og hun mener, at patienterne i høj grad er blevet til objekter for plejen, og derfor ikke bliver set som mennesker. Travelbees (2002) teori er baseret på et eksistentialistisk menneskesyn, hvilket vil sige, at man som menneske hele tiden stilles overfor valg og konflikter og er ansvarlig overfor de valg, man træffer i livet. Alle mennesker er i hendes øjne rationelle, men kan i særlige situationer handle irrationelt, og vi har alle muligheden for at ændre og udvikle os (Travelbee 2002). Parret skal dermed ses som mennesker, der kommer til sygeplejersken for at få hjælp, fordi de oplever et problem, og sygeplejersken skal se på parrets individuelle oplevelse af deres infertilitet. Travelbee (2002) skriver, at det er muligt at finde en mening med erfaringer forårsaget af sygdom, og at det sygeplejerskens ansvar at hjælpe patienten til at opnå dette. Mening og erfaring er forbundet med menneskets oplevelse af sin egen situation og sygdom. Mening er ikke kun et behov for kunne gennemleve sygdommen, men samtidig et behov for at blive Side 26 af 42

27 styrket af den (Kirkevold 2000). Erfaringsbegrebet skal forstås som en refleksion over en oplevelse, hvorved den efterfølgende lagres som en erfaring. I forhold til vores problemformulering om at opnå forståelse er det dermed vigtigt, at sygeplejersken sammen med parret kan finde mening med, hvordan fertilitetsbehandlingen påvirker det seksuelle samliv og på den måde få sat ord på de udfordringer, som de gennemgår. For at kunne få denne forståelse er det ifølge Travelbee (2002) væsentligt, at man bruger sin egen personlighed målrettet for at opnå en relation med parret og derigennem skabe det, hun definerer som et menneske-til-menneske forhold. Dette kan etableres ved, at sygeplejersken bevidst indgår i en gensidig interaktionsproces, som inddeles i fem faser; det første møde, fremvækst af identiteter, empati, sympati og til sidst gensidig forståelse (Ibid.) Menneske-til-menneske forhold (Signe) Travelbee (2002) beskriver den første fase som værende baseret på et førstehåndsindtryk, der er kendetegnet ved, at sygeplejersken og den syge ikke kender hinanden. Hun argumenterer for, at man skal kunne fralægge sig de traditionelle roller som sygeplejerske og patient og møde hinanden som individer uden forforståelse (Ibid.). Forforståelse er de fordomme og stereotype opfattelser, som vi har med os ind i alle situationer, og i forhold til vores problemstilling er parrene ofte præget af opfattelser såsom, at deres valg og livsstil har bidraget til, at de selv er skyld i deres infertilitet. Derfor skal vi ifølge Travelbee (2002) forholde os til alle mennesker som unikke individer, da hun mener, at alle mennesker er enestående og forskellige og ikke kan sammenlignes. Som beskrevet i analysens første afsnit oplever en del af parrene i fertilitetsbehandling at blive mødt af et distanceret og klinisk sundhedspersonale, hvilket giver dem en følelse af ikke at blive mødt som mennesker. En kvinde beskriver det således Last time (when receiving intramuscular hormone treatment) I sat down and burst into tears. One of the girls said to me 'Is the needle hurting' (obviously not the reason for the tears). You feel you are being brushed off all the time (Imeson og McMurray 1996, s. 1018). Det lader til, at sygeplejersken i denne situation ikke ser kvinden som menneske, men som patient og dermed ikke handler på de underlæggende følelser, der opstår i forbindelse med kvindens oplevelse. Dette indikerer, at sygeplejerskens relation med kvinden virker distanceret, og at det muligvis ikke har videreudviklet sig fra de antagelser og forforståelser, som Side 27 af 42

28 sygeplejersken kan have ført med sig ind i relationen. Udfordringen er derfor, at sygeplejersken bør bryde ud af sine forudindtagede opfattelser og se kvinden og parret som unikke mennesker. Dette vil bevæge processen videre mod næste fase fremvækst af identiteter. Denne fase er karakteriseret ved, at interaktionen gradvist udvikler sig, hvorved sygeplejerskens og patientens personlige identitet træder mere og mere frem og vil blive opfattet af den anden (Travelbee 2002). Identiteten er menneskets egen forståelse af de ligheder og forskelle, som mennesket ser i forhold til andre og i forhold til omverdenen. En identitet vil derfor altid være foranderlig, og den forandrer sig løbende i forhold til livsbegivenheder såsom sygdom. Derfor vil mange par ændre deres selvopfattelse (Birkler 2011). Ud fra dette kan sygeplejersken og parret nu begynde at opfatte hinandens personlige identiteter samtidig med, at der etableres en tæt kontakt imellem dem. Ved denne fremvækst af identiteter kan sygeplejersken begynde at sætte sig ind i parrets tanker og følelser samtidig med, at hun kan skelne dem fra sine egne hvorved de bevæger sig over mod tredje fase, som Travelbee kalder empati (Travelbee 2002). Ud fra Travelbees definition har vi valgt at forstå empati som en evne til at fornemme den andens følelser og tanker og opfange, hvad der sker med den anden (Lyngaa og Bidstrup Jørgensen 2007). Empatifasen indebærer, at en erfaring finder sted mellem to eller flere individer, og at sygeplejersken og patienten formår at finde fællestræk. Hvis det ikke er muligt for sygeplejersken at trække på egne erfaringer, vil det blive problematisk at bevæge sig ind i empatifasen og dermed opbygge menneske-til-menneske forholdet (Travelbee 2002). Vi forstår dermed Travelbees definition af den empatiske fase som værende en metode til at bringe sine egne erfaringer i spil. Selvom hun skriver, at empati kun kan fungere på baggrund af lighed og fællestræk, så mener vi, at det kan lade sig gøre at opbygge denne erfaring. Vi mener, at man ved i behandlingen har fokus på de samlivsmæssig problemer, som parret kan være udfordret på, kan sygeplejersken danne sig erfaringer og bringe dem i spil i empatifasen. Ud fra empatifasen udløber sympatifasen, og denne kendetegnes ved en evne til at tage del i patientens følelse og i et oprigtigt ønske om at hjælpe patienten med at håndtere sit Side 28 af 42

29 sygdomsforløb (Travelbee 2002). Når kvinden i ovenstående eksempel fortæller, at sygeplejersken overser kvindens reelle problemstilling, tyder dette på, at sygeplejersken mangler sympati for de bagvedliggende årsager til, at kvinden græder. Uden sympati bliver sygeplejen, ifølge Travelbee (2002), mekanisk, kold og distanceret. Sygeplejersken i eksemplet bevarer dermed en følelsesmæssig distance og hindrer etableringen af et menneske-til-menneske forhold. Hvis sygeplejersken havde udvist sympati, kunne det have betydet, at kvinden så relationen mellem hende og sygeplejersken som værdifuld, og dermed kunne opbygge et tillidsforhold til sygeplejersken. Den sidste fase af menneske-til-menneske forholdet er en relation baseret på gensidig forståelse og kontakt, der opstår som et resultat af det samspil, der har fundet sted i de forudgående faser. Sygeplejersken har igennem sine handlinger vist både forståelse for den anden og et ønske om at hjælpe (Travelbee 2002). Sygeplejersken kan dermed imødekomme parrets følelsesmæssige behov ved hjælp af et menneske-til-menneske forhold. I forhold til vores problemformulering vil det ved at indgå i denne relation være muligt for sygeplejersken at åbne op for en samtale om private emner, såsom de seksuelle udfordringer og svære psykosociale følger, der er i forbindelse med fertilitetsbehandlingen. Relationen vil dermed kunne give sygeplejersken en forståelse for de problemstillinger parret oplever i behandlingsforløbet. 5.6 Den seksuelle samtale (Annia) Travelbees (2002) menneske-til-menneske forhold er en tilgang, der giver sygeplejersken et metodisk redskab til at indgå i en relation med parret. Relationen er væsentlig for at kunne åbne op for en samtale om seksualitet, men ifølge Sigaard (2003) oplever mange sygeplejersker, at de trods en god relation har svært ved at tale om seksualitet med patienterne. Sigaard (2003) påpeger, at mange sygeplejersker oplever, at de mangler ord, når de skal tale med patienterne om seksualitet. Men spørgsmålet er, hvorvidt det er mangel på ord eller mangel på øvelse i at tale seksualitet med patienterne. De oplever, at det er udfordrende at finde et for dem naturligt sprog, som hverken bliver for klinisk eller for dagligdags. Dette kan betyde, at det nemt bliver en overfladisk samtale, hvor de seksuelle problemer blot berøres Side 29 af 42

30 let og der ikke kommes ind til sagens kerne (Sigaard 2003). Ingen af artiklerne brugt i analysen giver eksempler på om eller hvordan parrene i fertilitetsbehandling er blevet spurgt ind til deres seksualitet og samliv, men de påpeger alle, at samlivet påvirkes og udfordres af infertilitet og behandling. For at kunne få en større forståelse for de problemstillinger, som parrene oplever, er det vigtigt som sygeplejerske at turde indlede en samtale om seksualitet og vide, hvordan man igennem sproget udtrykker sig fagligt. Og netop ved at indgå i en relation med parret, hvor man lytter og tillader, at emnet berøres, vil det være lettere at opnå en fælles forståelse af de seksuelle problemstillinger, parret og sygeplejersken imellem (Ibid.). Iversen og Gimble (2006) gør i Krop, sygdom og seksualitet opmærksom på, at infertilitet og fertilitetsbehandling ofte påvirker parrets samliv og seksualitet. Det fremhæves også i overnævnte artikler, at samlivets betingelser under fertilitetsbehandling har stor indflydelse på sexlivet, og at seksuelle problemer med tiden kan slide på et ellers velfungerende parforhold. Flere af parrene i artiklerne giver udtryk for, at deres samliv bliver påvirket i løbet af behandlingsforløbet, og at deres sexliv er blevet mere skemalagt og kontrolleret (Bar-hava et al. 2001; Imeson og McMurray 1996; Möller 2001; Schmidt og Sandal Sejlbæk 2012). Graugaard, Møhl og Hertoft (2006) påpeger, at mange sygeplejersker undgår at tale om seksualitet, men de mener, at det at italesætte sex ofte er tilstrækkeligt til at afdramatisere og åbne for efterfølgende dialog. Dette bekræfter Sigaard (2003), og hun mener, at mange sygeplejersker vender det døve øre og det blinde øje til et problem af seksuel karakter. Både fordi sygeplejersken frygter at krænke patientens og egen blufærdighed, fordi de mangler viden og færdigheder, fordi de finder emnet irrelevant og fordi de frygter at overskride deres faglige kompetence (Ibid.) PLISSIT-modellen (Fælles) Både Sigaard (2003) og Graugaard, Møhl og Hertoft (2006) mener, at man kan intervenere ved at anvende PLISSIT-modellen. Det er en model, der kan bruges til at guide sygeplejersken til at åbne op for emnet seksualitet og samliv. Side 30 af 42

31 PLISSIT-modellen er et arbejdsredskab, som sygeplejersken kan benytte til samtale og rådgivning om seksualitet. Modellen består af fire niveauer; Permission, Limited Information, Specific Suggestions og Intensive Therapy. Overordnet handler modellen om at søge tilladelse til at tale om seksualitet, samt at sygeplejersken via information yder Hjælp til selvhjælp. Således kan parret selv indtage en aktiv rolle i forløbet (Graugaard, Møhl og Hertoft 2006). Permission (Tilladelse), der er det første trin i PLISSIT-modellen, handler om at skabe rum og dermed give tilladelse til samtale om seksualitet. Man skal som sygeplejerske derfor tilkendegive verbalt og nonverbalt, at det er relevant at tale seksualitet med parret og dermed give dem mulighed for at udtrykke infertilitetens indvirkning på seksualiteten. Målet er at opnå en samtale sygeplejersken og parret imellem, da en samtale om seksualitet kan bidrage til at afdramatisere problemerne. Andet niveau i PLISSIT-modellen er Limited Information (Begrænset information). På dette stadie er det relevant, at parret med udgangspunkt i deres eventuelle problemer informeres om faktuelle oplysninger i forbindelse med fertilitetsbehandlingens indvirkning på seksualiteten (Graugaard, Møhl og Hertoft 2006). Når Limited Information er givet, er det næste og tredje niveau i PLISSIT-modellen Specific Suggestions (Konkrete forslag). Den konkrete information kan hjælpe parret, men ofte kan der være brug for mere konkrete forslag. Specific Suggestions består i, at sygeplejersken giver detaljeret konkret information med udgangspunkt i parrets individuelle seksuelle problemstillinger (Graugaard, Møhl og Hertoft 2006). Specific Suggestions kræver derfor, at sygeplejersken besidder en viden om fertilitetsbehandling og seksualitet. Der er dermed bl.a. relevant, at sygeplejersken har kendskab de problematikker, der fremkom i første afsnit i analysen. Det fjerde niveau, Intensive Therapy (egentlig terapi) vil kræve en specialiseret sexologisk viden, som i de fleste tilfælde ligger udenfor sygeplejerskens arbejdsområde. Ofte er de første tre niveauer dog nok til at kunne italesætte eventuelle problemstillinger i forbindelse med fertilitetsbehandling, men hvis parret oplever seksuelle problemstillinger, som ligger Side 31 af 42

32 udenfor sygeplejens formåen, er det sygeplejerskens ansvar at henvise parret til andre relevante fagpersoner (Sigaard 2003) Delkonklusion (Fælles) En relation er nødvendig for at sygeplejersken kan få en forståelse af hvordan parret i fertilitetsbehandling udfordres på samlivet og seksualiteten. Ifølge Travelbee (2002) kan sygeplejersken skabe en relation via en interaktionsproces, som kan resultere i en gensidig forståelse, hvorved sygeplejersken kan opnå en større forståelse for de problemstillinger, som parret udfordres af. Relationen som Travelbee (2002) kalder menneske-til-menneske forholdet opbygges på baggrund af en gensidig forståelse. Der opbygges et tillidsforhold, hvor parret føler sig trygge og ser relationen som værdifuld, hvilket giver sygeplejersken mulighed for at åbne op for en samtale om seksualitet. Sigaard (2003) og Graugaard, Møhl og Hertoft (2006) påpeger, at relationen er nødvendig for at kunne italesætte seksuelle problemstillinger, samt at det er vigtigt at turde indlede en samtale, hvor man udtrykker sig fagligt korrekt. PLISSIT-modellen er et værktøj, som sygeplejersken kan gøre brug af, når hun skal åbne for samtale om sex og samliv. Dermed kan sygeplejersken åbne en samtale, der kan give en forståelse for de problemstillinger, som parret oplever kan påvirke deres seksualitet og samliv. 6. Diskussion (Fælles) 6.1 Valg af metode Projektets problemformulering danner grundlag for valg af metode, og da vi ville arbejde med de forforståelser og relationsdannelser, der optræder i forbindelse med samtalen om seksualitet, var det oplagt at anvende en humanvidenskabelig tilgang. Vi valgte den hermeneutiske tilgang, da denne er læren om forståelse og forforståelse, som begge er to vigtige begreber indenfor hermeneutikken. Det kan diskuteres, hvorvidt det lykkedes os at være objektive, da vores forforståelse om fertilitetsbehandlingens indvirkning på parrets seksualitet, samt sygeplejerskers manglende opmærksomhed herpå, var grunden til, at vi valgte at belyse emnet nærmere. Side 32 af 42

33 Vi valgte at lave et litteraturstudie, men da det har været svært at finde aktuelt skandinavisk litteratur og forskning om emnet, så ville det have været fordelagtigt, at interviewe sygeplejersker på en fertilitetsklinik i stedet. Dette ville have givet os et indblik i sygeplejerskernes arbejdsgang på et dansk hospital og deres tanker og overvejelser om at tale seksualitet med parrene i behandling. 6.2 Valg af empiri Analysens fund afhænger i høj grad af de artikler, vi udvalgte til at besvare vores problemformulering. Vi ønskede hovedsagligt at benytte os af skandinavisk materiale, da forholdene i de øvrige skandinaviske lande er sammenlignelige med danske forhold. Vi har dog igennem vores litteratursøgning fundet ud af, at der foreligger meget lidt skandinavisk sygeplejefagligt materiale vedrørende vores specifikke problemstilling. Internationalt er der en del anvendeligt forskningslitteratur, og denne litteratur understøtter den skandinaviske litteraturs fund; at parret i fertilitetsbehandling er udfordret seksuelt og psykosocialt uanset, hvor de befinder sig i verden. Derfor valgte vi at medtage artikler fra Australien og Israel, men vi var dog opmærksomme på, at der kunne være kulturforskelle, som kunne gøre det svært at lave en sammenligning. I Danmark indgår fertilitetsbehandling under det offentlige sundhedstilbud, men i de fleste andre lande er der fuld egenbetaling, og dette økonomiske perspektiv kan være en ekstra stressfaktor, som påvirker parrets seksualitet og samliv. Vi har i litteratursøgningen lavet en kædesøgning via referencelisterne fra de fundne artikler. Dette med henblik på at spore eventuelle relevante artikler, som søgningen i databaserne ikke førte til, men ulempen ved kædesøgning er, at man ikke altid får fat i den nyeste litteratur gennem denne søgning. Vores kædesøgning resulterede i artiklen af Imeson og McMurray er fra 1996 og er af ældre karakter, men eftersom artiklens emner stadig er aktuelle, mente vi, at den alligevel kunne anvendes. 6.3 Valg af teori Vi valgte at benytte Joyce Travelbees (2002) teori om menneske-til-menneske forholdet. Vi mener, at denne teori er anvendelig i forhold til vores problemformulering, men der er dog nogle områder af teorien, som vi stiller os kritisk overfor. Travelbee er uklar i forhold til tidsperspektivet i etableringen af menneske-til-menneske forholdet. Hun skriver, at Side 33 af 42

34 forholdet gradvist opbygges, men samtidig, at det kan tage længere eller kortere tid uden konkret at defineret en tidshorisont. Samtidigt er Travelbees teori præget af, at hun har sin baggrund indenfor psykiatrien, hvor sygeplejersken arbejder ud fra en anden kontekst med mere tid afsat til samtale med patienten. Det kan derfor være svært at overføre hendes teori til ambulant regi, hvilket er den præmis, som sygeplejersken arbejder under på fertilitetsklinikken. Samtidig fordrer hendes relationsteori, at det er samme sygeplejerske, som møder parret ved hver behandling, hvilket vi ikke mener, er realistisk i praksis på en fertilitetsklinik, da cyklus bestemmer, hvornår der mødes på klinikken. Men vi har alligevel valgt at anvende teorien, da vi mener, at sygeplejersken på en fertilitetsklinik kan komme langt i etableringen af et menneske-til-menneske forhold, da fertilitetsbehandling ofte strækker sig over en længere periode og dermed giver mulighed for at gennemgå Travelbees fem faser. Vi finder at Travelbees anvendelse af begreberne empati og sympati er flydende. Hun skriver, at sympati kun kan opstå på baggrund af empati, og at empati kun kan opstå, hvis sygeplejersken og patienten har fælles referenceramme og erfaringsgrundlag (Travelbee 2002). Dette kan være problematisk, da man må antage at de færreste sygeplejersker, der arbejder på en fertilitetsklinik, har gennemgået den samme behandling og har oplevet, hvordan den påvirker seksualiteten. Dog har sygeplejersken erfaring fra andre par i samme behandling og erfaringer fra eget liv omkring vigtigheden af seksualitet og samliv. Travelbee (2002) argumenterer desuden for, at man skal kunne fralægger sig de traditionelle roller som sygeplejerske og patient og møde hinanden som individer uden forforståelse. Da det ifølge den hermeneutisk tilgang ikke er muligt, kan det diskuteres om Travelbees relationsteori overhovedet er realisérbar. Vi valgte at bruge PLISSIT-modellen, men er bevidste om, at den forudsætter, at sygeplejersken har mod og lyst til at håndtere seksuelle spørgsmål, og den beskæftiger sig dermed ikke med sygeplejerskens egne grænser og forbehold. Samtidigt er en model et abstrakt forenklet billede af praksis, som kan anvise, hvordan man når fra et sted til et andet. Side 34 af 42

35 7. Konklusion (Fælles) Hvordan oplever parret i fertilitetsbehandling at deres seksualitet og samliv bliver påvirket, og hvordan kan en god relation give sygeplejersken en forståelse for de samlivsmæssige problemstillinger? Vi kan på baggrund af vores resultater konkludere, at par i fertilitetsbehandling er udfordret på deres seksualitet og samliv, og at en relation er væsentlig for, at sygeplejersken kan åbne en samtale om seksualitet, der kan give en forståelse for de problemstillinger, som parret oplever. Vores projekt viser, at infertilitet og fertilitetsbehandling påvirker hele parrets liv. De psykosociale belastninger, de gennemgår, såsom magtesløshed, invaderet privatsfære, tab af kontrol, skemalagt sex og isolation, påvirker både deres seksualitet, deres håndtering af forløbet og deres sociale relationer. Det er en cirkel, hvor de psykosociale belastninger influerer på hinanden, og hvor parforholdets samliv udfordres med følger for deres livskvalitet og håndtering af deres ufrivillige barnløshed. Vi har endvidere ved hjælp af Travelbees teori påvist, at en god relation er nødvendig for at sygeplejersken kan få en forståelse af, hvordan parret i fertilitetsbehandling udfordres på samlivet og seksualiteten. Samtidig er relationen vigtig for at kunne italesætte seksuelle problemstillinger, og det er vigtigt at turde indlede en samtale, hvor man udtrykker sig fagligt og professionelt. Afslutningsvis konkluderes det, at PLISSIT-modellen kan anvendes som et værktøj til at implementere seksualitet i den kliniske praksis. 8. Perspektivering (Fælles) Vores resultater viser, at der behov for at tale om seksualitet i forbindelse med fertilitetsbehandling. Og ifølge Sundhedsstyrelsen (2005) har patienterne krav på, at sygeplejerskerne spørger patienten om seksualitet, da det er en sygeplejefaglig pligt. Ifølge Sundhedsstyrelsens "Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser" fra april 2005 skal dokumentationen af de sygeplejefaglige handlinger som minimum indeholde beskrivelse af, Side 35 af 42

36 hvorvidt patienten har potentielle og/eller aktuelle problemer knyttet til seksualitet, f.eks. samlivsforstyrrelser som følge af sygdom eller lægemidler (Ibid.). Det er derfor bl.a. sygeplejerskens ansvar, at der kommer mere fokus på seksualitet, og der bliver skabt tid og rum til samtalen. Det skal gøres legalt for patienten at tale om seksualitet, og man skal samtidig vise patienten, at man som sygeplejerske godt tør tale om det. For at nedbryde de barrierer, som mange sygeplejersker har, er det vigtigt, at afdelingsledelsen melder klart ud, at det at tale seksualitet med patienterne er noget, der prioriteres. På den måde bliver det også nemmere for sygeplejerskerne at tale om emnet indbyrdes, hvilket gør sygeplejerskerne mere bevidste om deres egne grænse og sprogbrug. Det er ligeledes nødvendigt, at sygeplejeledelsen gør sig klart, hvordan de fagligt klæder sygeplejersken på til at tale om seksualitet med patienterne. Vi mener, at man kunne implementere dette ved at holde sygeplejefagligt forum, hvor det diskuteres, hvordan man taler om seksualitet og eventuelt invitere eksterne oplægsholdere om emnet, så sygeplejersken bliver bedre rustet til at tale om seksualitet. Det er ganske få tiltag, der egentlig skal til, for at sygeplejersken bliver godt rustet. Sygeplejersker behøver ikke uddanne sig til kliniske sexologer, men bør/skal berøre emnet og gøre det legitimt, hvilket samtidig kan medvirke til at bryde tovejstabuet. Seksualitet kan dermed indgå i den rutine, som patienten naturligt mødes med i sundhedsvæsenet. Det er samtidig vores opfattelse, at der i sygeplejerskeuddannelsen skal være mere fokus på seksualitet og udfordringer for samlivet. Vi mener dog ikke, at man alene ved undervisning opnår de kompetencer, der skal til, for at kunne indlede en samtale omkring seksualitet, men at disse kompetencer ligeledes kan udvikles via erfaring. Alligevel vil en større integration af seksualitet i den øvrige undervisning kunne føre til, at nyuddannede sygeplejersker har større fokus på vigtigheden af denne form for sygepleje. Det vil efterhånden kunne føre til en mentalitetsændring blandt sygeplejersker og ledelse i klinikken, som på længere sigt vil kunne præge den kliniske virkelighed. Side 36 af 42

37 9. Litteraturliste Bachelorprojekt 2013 Bar-Hava, M. Azam, F. Yovel, I. Lessing, J. B. og Amit, A The Interrelationship Between Coping Strategies and Sexual Functioning in Vitro Fertilization Patients, Journal of Sex and Marital Therapy, 27: Bates, J Broaching sexual health issues with patients Nursing Times /Vol 107 No 48 / Birkedal Christensen, K og Sommer. C Sygeplejersker forsømmer at tale om seksualitet med patienterne. Dansk Sygeplejeråd, Sygeplejersken, årgang 2007, nr. 6 Birkler J. 2010, Videnskabsteori, Munksgaard Danmark, 1. udgave Birkler, J Filosofi og sygepleje. Munksgaard Danmark, København, 1. udgave Dahlager, L. og Fredslund, H. 2011, Hermeneutisk analyse I: Vallgårda og Koch (red.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, Munksgaard Danmark. 4. udgave Danmarks Statistik Befolkningens udvikling Lokaliseret på Datatilsynet. DR.dk Politikere til danskerne: Få flere børn, DR Nyhederne. Lokaliseret d på: DSR Sygeplejersker taler ikke om sex med patienterne. Lokaliseret d på: Frisch, M, Lindholm M, og Grønbæk, M Male circumcision and sexual function in men and women: a survey-based, cross-sectional study in Denmark. Int J Epidemiol 2011, 40: Side 37 af 42

38 Fertilitetsrådgivningen Øresund, Region Hovedstaden Bevar frugtbarheden. Lokaliseret den på: Frederiksen, K. og Beedholm, K Litteraturreview. I Glasdam, S. (red). Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelige metoder. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 1. udgave Freil, M, Gut, R og Jensen, J. A Spørgeskemaundersøgelser på sygehusafdelinger. Enheden for Brugerundersøgelser. Sundhedsforvaltningen. København. Side 15 Graugaard, C, Møhl, B og Hertoft, P Krop, sygdom og seksualitet. I: Graugaard, C, Møhl, B og Hertoft, P. (red). Krop, sygdom og seksualitet. Hans Reitzels Forlag. 1. Udgave Graugaard, C. Klarlund Pedersen. B. og Frisch, M Seksualitet og sundhed. Vidensråd for forebyggelse. Lokaliseret d på: Ingerslev, H.J, Humaidan, P, og Nyboe Andersen, A Udvikling og udfordringer i fertilitetsbehandling i Danmark. Ugeskrift for Læger 2012;174(41): Iversen og Gimble Gynækologi, fødsel og seksualitet. I: Graugaard, C, Møhl, B og Hertoft, P. (red). Krop, sygdom og seksualitet. Hans Reitzels Forlag. 1. Udgave Imeson, M. og McMurray, M Couples experiences of infertility: a phenomenological study, Journal of advanced nursing, Vol 24 Jacobsen, B Socialisation i det moderne. I: Jacobsen, B, Juul, S, Laursen, og Klaus Rasborg (red.). Sociologi og modernitet. Forlaget Columbus, 2. oplag Kirkevold, M Sygeplejeteorier analyse og evaluering. Munksgaards Forlag, 2. udgave Side 38 af 42

39 Lyngaa, J og Bidstrup Jørgensen, B Sygepleje Leksikon. Munksgaard Danmark. 1. udgave Möller, A Infertility and sexuality an overview of the literature and clinical practice. Scandinavian Journal of Sexology, Vol. 4. No 2 Ministeriet for sundhed og forebyggelse Afskaffelse af egenbetaling for behandling med kunstig befrugtning m.v. Lokaliseret på: temid=67 Pedersen, P.V. og Tjørnhøj Thomsen, T. Barnløse og socialt udsattes perspektiver på forældreskab, familie og fællesskab I: Overgaard Mogensen, H. og Fog Olwig, K (red)., 2013, Familie og slægtskab antropologiske perspektiver, Samfundslitteratur, Frederiksberg Politiken.dk Danskerne har ondt i forplantningen. Politiken. Lokaliseret d på: Rigshospitalet.dk Information og vejledning til barnløse par. In Vitro Fertilisation. IVF-behandling (Reagensglasbefrugtning). Lokaliseret d på: ntret/fertilitetsklinikken/behandlingsvejledninger/ivf-vejledning%20januar% pdf Schmidt, L Infertilitet og assisteret befrugtning i Danmark. Epidemiologiske og psykosociale aspekter. Lokaliseret på eger_2007.pdf Schmidt, L. og Pinborg, A. (red), 2012, Fertilitet og Sundhed, Munksgaard, København. 1. udgave Schmidt, L. og Sandal Sejbæk, C Psykosociale følger af infertilitet og fertilitetsbehandling, Ugeskrift for læger, 174/41 Side 39 af 42

40 Sundhedsstyrelsen Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, Lokaliseret den på: Siggard, L Seksualitet en omsorgsdimension. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 1. udgave Travelbee J Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje. Munksgaard Danmark, 1. udgave Ziebe, S, Schmidt, L, Erb, K og Pinborg, A Stor uvidenhed om barnløshed. Ugeskrift for Læger 2011;173(43):2748 Side 40 af 42

41 10. Bilag 1 Søgeprotokol Baggrund og problemstilling: I vores litteraturstudie ønskede vi at belyse hvordan parret i fertilitetsbehandling oplever, at deres seksualitet og samliv bliver påvirket, og hvordan en god relation kan give sygeplejersken en forståelse for de samlivsmæssige problemstillinger. Vi ønskede at søge litteratur, som kunne give et patientrelateret indblik over de problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med fertilitetsbehandling. Inklusionskriterier: Publicering mellem år , skandinavisk eller engelsksproget, heteroseksuelle par i fertilitetsbehandling, både kvalitative og kvantitative forskningsartikler. Eksklusionskriterier: Homoseksuelle par, enlige, patienter med psykiske lidelser og køns relateret seksuelle problemstillinger. Søgestrategi: Vi har søgt materialer over to omgange. Litteratursøgningens første trin foregik ved, at der blev lavet en systematisk søgning efter forskningslitteratur i databaserne Cinahl, PubMed, Sygeplejersken.dk, bibliotek.dk, samt google.dk til retslige- og andre relevante dokumenter. Dernæst blev der foretaget en screening for mulige relevante forskningsartikler ud fra artiklernes resumeer, og den endelige udvælgelse af artiklerne fandt sted, hele tiden ud fra vores opstillede inklusions og eksklusionskriterier. Artiklerne bliver udvalgt ud fra valideringskriterier, såsom om de er peer reviewed samt validiteten af referencerne. Søgning og resultat: Da de videnskabelige databaser er engelsksprogede blev følgende engelske søgeord brugt: infertility treatment, IVF, Infertility, sexuality, nursing, psychology. Vi anvendte den boolske operator and som bindeled i søgningen, og dette gjorde vi ud fra den hensigt at gøre søgningen så bred som muligt. Side 41 af 42

42 Søgning Infertility treatment and sexuality Infertility treatment and sexuality and psychology Infertility treatment and nursing and psychology IVF and sexuality IVF and psychology Infertility and sexuality Infertility and sexuality and nursing Resultat 30 artikler 6 artikler 27 artikler 28 artikler 417 artikler 196 artikler 8 artikler Heraf valgte vi at arbejde videre med følgende artikler: Bar-Hava, M. Azam, F. Yovel, I. Lessing, J. B. og Amit, A The Interrelationship Between Coping Strategies and Sexual Functioning in Vitro Fertilization Patients, Journal of Sex and Marital Therapy, 27: Möller, A Infertility and sexuality an overview of the literature and clinical practice. Scandinavian Journal of Sexology, Vol. 4. No 2. Schmidt, L. og Sandal Sejbæk, C Psykosociale følger af infertilitet og fertilitetsbehandling, Ugeskrift for læger, 174/41. Vi har i litteratursøgningen også lavet en kædesøgning via referencelisterne fra de fundne artikler. Dette med henblik på at spore eventuelle relevante artikler, som søgningen i databaserne ikke førte til. Vores kædesøgning resulterede i følgende artikel: Imeson, M. og McMurray, M Couples experiences of infertility: a phenomenological study, Journal of advanced nursing, Vol 24. Side 42 af 42