Fagbevægelsens Lederuddannelse for Kvinder - FLUK

Transkript

1 Fagbevægelsens Lederuddannelse for Kvinder - FLUK

2 Fagbevægelsens Lederuddannelse for Kvinder - FLUK Af Anette Wolthers og FLUK1 erne

3 Udgivet af FIU Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D 2300 København S Tlf LO varenr og ISBN-10: ISBN Distribueres af AOF AOF varenr. V Kan bestilles hos: Tlf AOF Danmark Teglværksgade København Ø AOF@AOF-Danmark.dk Trykt i 600 eksemplarer Marts 2007 Tekst: Anette Wolthers og FLUK1 erne Forside: Plakat, lavet af FLUK1 erne efter turen til Letland og Litauen i maj-juni 2005

4 Indhold Side Forord Indledning Produktion af denne rapport Deltagerstatus november-december 2006 FLUK1-forløbet er nu afsluttet 2. Udviklinger Indhold i FLUK1-uddannelsen Temaer og rammer 4. Samarbejde med FREIA Ledelse i praksis Opgavetitler 6. Globalisering og uddannelsesrejserne Grønland august 2004 Letland og Litauen maj-juni 2005 Riga Vilnius Seværdigheder på turen Druskininkai Håndarbejde Evaluering New York maj 2006 Cornell University Stor mobilisering for legalisering Arbejdsaktion FN Portræt 7. Temaer, indhold, arbejdsformer og refleksioner Mentorer Løn og ligeløn Kvindehold!? At være med på FLUK1 Ledelse og selvledelse af uddannelsesforløbet 8. Afslutningsseminar i juni Afslutningshilsen til FLUK1 FLUK1 s manifest og afgangsløfte 9. Portrætter af FLUK1-deltagerne

5 Forord FLUK1 er vel overstået. Nye veje er lagt ud for 18 faglige kvinder. Det viser denne rapport tydeligt. FLUK1 har været gennem oplysning og oplivning. Har selv oplyst og selv livet op, hvor de nu var. 18 kvinder står parat til at deltage aktivt og kvalificeret i udviklingen af fremtidens ligestillede fagbevægelse. På hver sin måde. Fra hver sit sted. Det bliver spændende! Med FLUK1 har vi i FIU nok fundet vores ben for hvordan de længerevarende uddannelser for kvinder skal organiseres mht. indhold, niveau og omfang. FLUK1 har været et laboratorium for at inkludere en masteruddannelse i et længerevarende forløb i fagbevægelsen. Vi har lært, at det kan ikke lige gøres sådan. Vi er alle blevet klogere, og jeg er glad for at også FLUK1-deltagerne melder tilbage, at det har været en læringsproces. At det har været hårdt, irriterende, men lærerigt. FLUK1 har endnu engang vist, at det er værdifuldt: Udelukkende at være kvinder sammen, også selv om det kan være hårdt. At være på uddannelsesrejser og snuse til globaliseringens udfordringer og få skærpet den sociale indignation. At gennemføre længerevarende forløb, der skaber sammenhængskraft i den faglige opgaveløsning og blandt deltagerne At have muligheden for at tage en kompetencegivende eksamen At danne netværk At tage ligestilling alvorligt. FLUK1 har allerede sat sine spor: FLUK2 er lige blevet færdig. FLUK3 er godt i gang og FLUK4 starter i marts 2007 efter en overvældende tilslutning med venteliste. Som noget nyt er et FLUK-M/K, hvor halvdelen er mænd, under opstart! God arbejdslyst og held og lykke til alle FLUK1 deltagere, Susanne Fast Jensen FIU-ligestilling Marts

6 1. Indledning Produktion af denne rapport Denne rapport er skrevet af FLUK1 erne sammen med Anette Wolthers, der har foretaget den endelige redigering og skrevet den sammenhængende tekst. FLUK1 ernes originalbidrag står rundt om i teksten. Alle har fået rapporten til gennemsyn i begyndelsen af 2007 før den endelige færdiggørelse. Holdet blev igangsat med Susanne Fast Jensen som tovholder og Anette Wolthers som underviser i august Anette fuldførte opgaven alene frem til holdets afslutning i juni 2006 efter Susannes jobskifte fra LO til 3F i marts Efter afslutningen på uddannelsen i juni 2006 har der været en pause i arbejdet med holdet et arbejde, der først blev genoptaget i november-december 2006 som optakt til færdiggørelsen af denne rapport. Deltagerstatus november-december 2006 For at følge op på deltagelsen i FLUK1 rejste underviseren rundt i landet og lavede opfølgningssamtaler med dem, der ville, i november og december Vi havde lavet en aftale herom, da vi skiltes på sidste seminar i juni at tilbudet skulle gives i efteråret 2006 og være en del af vores forløb. Det var en meget stor oplevelse at få disse samtaler, som de fleste tog i mod. Samtalerne fokuserede på den enkeltes udvikling og nuværende positioner - refleksioner og fremtidsplaner. Nogle valgte også at få en personlighedstest, der kunne give os et sprog at snakke om disse størrelser i. Hovedindtrykket er, at ALLE har flyttet sig mentalt og mange også i de ydre positioner. Et overblik over de 18 deltagere, der har deltaget på FLUK1, kan opdeles i nedenstående kategorier: 4. Deltagere, hvor der er sket ændringer i rammerne for deres faglige arbejde (køb, salg, nye udliciteringer af deres virksomhed/arbejdsplads) og hvor de pt. er ved at ændre deres platforme, men de kommer stærkt igen, da de VIL lave fagligt arbejde (2 stks.) B...Der er også nogle få deltagere, som er ude i en slags pit stop, som er forårsaget af følgende forhold (3 stks.) 1. At have små børn, der nu også skal have omsorg og opmærksomhed fra deres mor efter to år med almindeligt arbejde, fagligt arbejde og FLUK1-forløbet. Er dog stadigvæk fagligt aktiv (1 stk) 2. At have en tænkepause fra arbejdet i fagbevægelsen med henblik på at finde nye græsgange. (1 stk.) 3. Sygdom hvor den syge siden afslutning af FLUK1, dog har lavet et stort netværksarbejde (1 stk.) C...Deltagere, der har fået spændende avancementsstillinger, men uden for fagbevægelsen (2 stks.) FLUK1-forløbet er nu afsluttet To år som et hold er langt tidsforløb, hvor vi har delt meget med hinanden. Det er nu slut, og deltagerne er for længst i gang med nye prioriteringer og nye aspekter af livet. Derfor er det godt, at fagbevægelsen er bred og national, så man kan mødes i nye sammenhænge i årene fremover og måske have lyst til nye projekter sammen. Vi er kommet tæt på hinanden og har fulgt med i hinandens sygdomme, familieforhold og nye kærester. Nogle er blevet venner og andre vil have forbindelse med hinanden i årene fremover som kærlige bekendte og andre igen vil måske slet ikke mødes, men have billeder, som er blevet fixeret inde i sindet. Men hvis ikke havde haft FLUK1, så kunne vi måske ikke have oplevet fagbevægelsens muligheder for at kombinere køn og ledelse og give kvinderne en stærkere platform. A. Deltagere, der udvikler deres faglige arbejde (13 stks.) 1. Deltagere i nye, ansvarsfulde poster i deres faglige arbejde (2 stks.) 2. Deltagere med planer herom korte og længeresigtede planer (4 stks.) 3. Deltagere i gang med at sætte nye dimensioner på deres nuværende arbejde i fagbevægelsen. (5 stks.) 6

7 2. Udviklinger Alle FLUK1 ere har tilkendegivet, at det har gjort en forskel at deltage i den to-årige lederuddannelse. De enkelte deltageres ønsker og begrundelser for deltagelse har varieret lige så deres prioriteringer og interesser for de behandlede emner og aktiviteter. I afsnit 1 gav vi et øjebliksbillede over alle i nogle kategorier, som kunne opstilles for deltagernes status ved tidspunktet for udarbejdelsen af denne rapport. Lones betragtninger nedenstående kan udfylde denne status. Hvordan mon det går os og de andre kvinder i fagbevægelsen, der har været på kvindeuddannelse? v/ Lone Skov Hansen LO har nu gennem flere år talt ligestilling, da man har kunnet se, at der var en ulige fordeling af mænd og kvinder på lederposterne i fagbevægelsen. Man har derfor via kongresbeslutninger iværksat diverse undervisningsforløb for kvinder. Vi har haft Starletterne, Victoria og Nynnerne for nu at have fået en decideret lederuddannelse for kvinder i fagbevægelsen: Fagbevægelsens Lederuddannelse for Kvinder, FLUK. Pt. er 3. hold igang, og 4. hold starter her i Det, man indtil nu har kunnet se, er, at den procentuelle del af kvinder på topposter i fagbevægelsen ikke er steget. Forhåbentlig giver dette ikke anledning til, at man vil stoppe med dette tiltag. Jeg tror nemlig, at det ikke er lige nu og umiddelbart efter uddannelsernes afslutning, at man skal foretage en sådan måling. Det ligner lidt den nuværende regerings skolepolitik med at alt skal kunne måles og sammenlignes. Det er ikke den måde man kan vurdere værdien af disse uddannelser på. Mænd og kvinder er forskellige på mange måder, og et af de steder, hvor jeg synes der er stor forskel, er den måde man gør karriere på og bruger uddannelse på. Dette er selvfølgelig groft generaliserende, men min teori er, at hvor mænd tager en uddannelse, har de meget hurtigt et sigte på, hvor de skal gøre karriere og hvad det hele skal ende med, mens kvinder ikke har dette meget direkte sigte. De lader sig mere føre hen, hvor nu tilfældet kan. Mænds karriere følger en lige linie, mens kvinders mange gange slår nogle sving. Kvinder lader sig distrahere af verden udenfor og af interesser lige nu og her. Det vil derfor være en skam, hvis man vælger at stoppe med kvindeuddannelserne, fordi der ikke er målbare resultater lige nu og her. På sigt vil man opleve, at uddannelserne har sat noget i gang, som nok skal give langt flere kvindelige ledere i den danske fagbevægelse. Det jeg synes, uddannelsen har givet dette hold, er først og fremmest personlig udvikling til den enkelte. Det har også givet nogen mod til at springe ud på det lidt dybere vand, og søge job, de måske ikke ville have turdet uden uddannelsen. At det så måske ikke er lederstillinger inden for fagbevægelsen, synes jeg ikke gør noget. Når vi spreder os ud på arbejdsmarkedet, vil man finde en masse LO-venligtsindede kvinder rundt omkring. Noget andet meget vigtigt, som denne uddannelse har givet os, er et netværk; det er utroligt vigtigt, og når man først har fået opbygget nettet, kan man altid bygge videre på det. Det er rart at vide, at når man har man et problem, kan man altid finde en blandt FLUK1 erne, der lige ved noget om det. Her i rapporten er der desværre ikke plads til at skrive beretninger om alle 18 s udviklinger. Så derfor nøjes vi med at bringe nedenstående eksempler. Eksemplerne er fra de makkerpar, der blev sat sammen ved uddannelsens start og derfor har de haft et godt udgangspunkt for deres fælles udviklingsbetragtninger. Udviklinger i et dobbeltblik v/ Lone Skov Hansen og Tina Førsterling Tinas udvikling gennem de 2 år på FLUK1. v/ Lone Tina synes, hun har udviklet sig meget gennem de sidste 2 år. Hun kan måske ikke helt selv se, på hvilke punkter, hun har udviklet sig, men er sikker på, at hendes bagland har følt forandringerne. Hun føler, at andres krav og forventninger ikke fylder så meget i hende som før. Hun vælger sine ord med omhu og tænker mere over, hvad hun siger, og hvordan det bliver sagt. Hun har smidt den rolle, som klassens 7

8 sjove pige, hun måske havde før. Hun er også meget opmærksom på, hvordan hun taler med sine TR-kolleger, og hvordan hun agerer i forhold til de medlemmer, som hun er F-TR for. Tina er blevet mere målrettet og mere bevidst om, hvad hun vil fremover. Hun vil meget gerne fortsætte det faglige arbejde og har ambitioner om at gå videre op i det faglige hierarki. Hun er blevet langt mere politisk interesseret, og har for første gang fulgt et valg slavisk på TV, noget hun aldrig ville have gjort før. Hun følger også i langt højere grad med i, hvad der sker rundt i verden og herhjemme. FLUK1 har også gjort, at hun nu kan se en sammenhæng mellem fortiden og nu. Der var virkelig nogen af vore forfædre og formødre, der måtte kæmpe hårdt, for at vi i dag har det velfærdssamfund og de goder, vi har. Det er godt at huske fremover. Ledelse i praksis har gjort, at Tina er blevet meget opmærksom på, hvordan hendes arbejdsplads fungerer. Det har ikke bare været en gennemgang af teorier, men en øjenåbner for alt det, der ikke fungerer på hendes arbejdsplads. Ledelsen på hendes arbejdsplads er i hvert fald et eksempel på, hvordan man ikke skal gøre! FREIA gav en masse viden, som Tina ikke havde før, og det gjorde det muligt at se en sammenhæng mellem før og nu. Det var også lærerigt at opleve den store kulturforskel, der var mellem universitetet og verden udenfor. Nu FLUK er overstået er spørgsmålet: Hvad så? Det er helt klart for Tina, at det ikke længere rækker bare at gå på arbejde. Der må godt fortsat være en eller anden form for læring. Hun er meget bevidst om, at de øvrige deltagere på holdet er i besiddelse af mange forskellige ressourcer, og hun er ikke bange for at bruge dem. Vi er jo ikke længere fra hinanden end et telefonopkald eller en . Fra hendes fagforbund var der meget stor støtte i starten, man fik følelsen af, at man var noget særligt, men hun synes ikke, der blev fulgt op på det. Alt i alt føler Tina, at hun har flyttet sig virkeligt meget. Som hendes makker gennem hele forløbet må jeg give hende ret. Hun har virkelig udviklet sig, og er helt klar til en karriere inden for fagbevægelsen! til bestyrelsen og er nu formand for foreningens uddannelsesudvalg med plads i OmKOF (Områdeudvalget for Kontoruddannelser til den Offentlige Forvaltning) og dermed ledende i arbejdet om revision af lægesekretæruddannelsen. Lones udvikling gennem 2 år på FLUK1 v/ Tina Undervejs i FLUK1-uddannelsen er Lone begyndt at undervise i grundkurserne på basisuddannelsen for tillidsrepræsentanter inden for det offentlige område, og Lone føler helt klart at hun har mere ballast, og at FLUK kommer hende til gode her. Lone har også fået plads i kommunens ligestillingsudvalg og dette arbejde havde måske ikke været så spændende, hvis ikke det var fordi FLUK1- undervisningen har været så koncentreret og opmærksom på kønsmainstreaming. Citater fra Lone: Vi får flere kvinder i uddannelse, men er uddannelserne ikke stadig på mændenes præmisser? og Der sker et generationsskifte blandt mændene de yngre specialarbejdere gider ikke sidde og drikke bajere mere! Lone mener at uddannelse, og for hendes eget vedkommende FLUK1, har været utrolig givende midt i fusionen i 3F mellem KAD/SID. Hun har fået luft fra hverdagens problematikker, og har fået nogle helt andre input fra os, som ikke er en del af 3F. Det læste ord fylder meget hos Lone, og hun mener, at det er vigtigt med viden og oplysning i forhold til, hvor vi nu er - hver især. Som Lones makker gennem de 2 år på FLUK, mener jeg, at Lone allerede da vi startede var rigtig godt informeret og utrolig belæst og ind imellem ved noget om de mærkeligste ting! Lone er utrolig velformuleret og argumenterer fantastisk godt for sin sag. Som faglig sekretær i 3F er jeg sikker på, at Lone er en fantastisk dygtig og engageret medarbejder, og jeg ville i hvert fald gerne have hende på min side i en eventuel sag. Efterskrift: I efteråret 2006 gik Tina op på talerstolen og holdt en brandtale på landskongressen i Dansk Lægesekretærforening og blev valgt 8

9 3. Indhold i FLUK1-uddannelsen Temaer og rammer Uddannelsen har bestået af 16 seminarer over tre kalenderår, incl. tre uddannelsesrejser til Grønland, Letland-Litauen og New York. Seminarerne blev holdt forskellige steder i landet, dog flest gange på Esbjerg Højskole. De overordnede temakredse har været: Ledelse i et køns- og mangfoldighedsperspektiv Arbejdsmarkedsforhold og demokrati Organisationsarbejde og køn Globalisering, EU og økonomiske udfordringer Ud over at følge seminarerne, har deltagerne kunnet melde sig til frivillige eksaminer i akademi-merkonomfaget, ledelse i praksis, og/eller eksamen i en særlig studieordning, udviklet af Aalborg Universitet, med mulighed for efterfølgende optagelse på masteruddannelsen i Køn, etnicitet og velfærd. FLUK1 var et forsøgshold i forhold til sidstnævnte muligheder. Det skriver vi nærmere om i afsnittet FREIA og FLUK1. Hvert af seminarerne har indeholdt punkterne: Siden sidst runder og fortællinger fra hver enkelt deltager, der har haft til opgave at alle dvs. hele holdet er blevet ajourført med de personlige udviklinger og begivenheder Introduktion til, tilrettelæggelse af undervisningsforløb og efter-refleksioner om emnerne mv. v/ de enkelte deltagere (alle har undervist i, introduceret til forskellige emner i løbet af uddannelsen) Materialer. Der er indkøbt bøger, kopieret artikler og udleveret oplæg fra gæstelærerne; Underviseren har lavet kompendier og materiale til undervisningen det er der også en række deltagere, der har gjort i forbindelse med den undervisning, de har lavet for holdet. 9 Mitzie klar til at indtage FN fra landsiden, fotograferet af Mariann Larsen, maj 2006

10 Seminar nr. og tidspunkt 1. Seminar, august 2004: Grønland, Qaqortoq, Sulisartut Højskoliat (Arbejderhøjskolen) 2. Seminar: august 2004: Esbjerg Højskole 3. Seminar oktober 2004: Esbjerg Højskole 4. Seminar december 2005 Esbjerg Højskole 5. Seminar januar 2005 Aalborg Universitet 6. Seminar marts 2005 Esbjerg højskole 7. seminar maj-juni 2005 Letland og Litauen Temaer i korte træk Grundlæggende teorier om køn og etnicitet Planlægning Grønland Grønland i bakspejlet FREIA: Køn og velfærdsstatsmodeller Køn og etnicitet Information om Masteruddannelse i køn og velfærd lighed og forskellighed Introduktion til mundtlig præsentation Introduktion til arbejde med organisatoriske projekter Mentor-mentee-arbejdet FLUK1 s konferenceside på nettet Mentorerne deltager FREIA: Løn og køn Forståelser af køn Hvad er en god opgave Mundtlige præsentationer deltagerne optages på video og giver feed back til hinanden Ledelse i praksis Krop, sundhed, trivsel, stresshåndtering FREIA: Køns-mainstreaming Julekonference: Traficking (handel med kvinder) i Europa Lynlæsning Forberedelse af synopser til FREIA-opgaver Ledelse i praksis FREIA: Fleksibilitet og køn i arbejdslivet Den gode opgave Synopsis Arbejdsmarkedet, køn og statistik Ledelse i praksis Forberedelse af uddannelsesrejse til Baltikum 8. marts-arrangement: Minoritetskvinder og feminisme en svær cocktail? FREIA: Køn, magt og politik Unges politiske identitet De baltiske lande og EU Møde med fagbevægelsen, LAKRS (Riga) Møde med Det danske Kulturinstitut (Riga) Møde med Litauens LO (Vilnius) Møde med Telekommunikationsforbundet (Vilnius) Deltageroplæg om Baltikum gennem uddannelsesrejsen 10

11 Seminar nr. og tidspunkt 8. Seminar juni 2005 Esbjerg Højskole Temaer i korte træk Ledelse i praksis Minister for Ligestillings indsatsområder v/ en repræsentant fra Ligestillingsafdelingen Udflugt til Esbjerg 9. seminar august 2005 Metal København Den offentlig sektors driftsøkonomi Nordisk Ministerråds ligestillingspolitik FN s ligestillingspolitik Dansk ligestillingshistorie og arbejderbevægelsen fra 1871 Mentorer og mentees mødes 10. seminar september 2005 Snaptun Færgegaard (Træ, Industri og Bygs (TIB) kursusejendom) 11. seminar oktober-november 2005 Esbjerg Højskole Ledelse i praksis Fremstilling af plakat med indtryk fra uddannelsesrejse Letland, Litauen Ledelse i praksis 12. seminar december 2005 Esbjerg Højskole Ledelse i praksis Julekonference: Gevinster for mænd i ligestillingarbejdet Sidste olie før skrivning af eksamensprojekt i ledelse i praksis Uddannelsesrejse i 2006 hvor skal vi hen? 13. seminar januar 2006 HK-skolen Christiansminde, Svendborg Ledelse i praksis Opponance på eksamensprojekterne i Ledelse i praksis Det faglige politiske verdenskort Forberedelse af uddannelsesrejse til New York 14. seminar marts 2006 Esbjerg Højskole og 3F Silkeborg Mundtlig eksamen i ledelse i praksis 8. marts: Traficking handel med kvinder over grænserne Kvinder og mænd og deres CV i AF-systemet v/ Ligestillingskonsulent, Arbejdsmarkedsrådet i Ribe Amt. Forberedelse af uddannelsesrejse til New York 15. seminar maj-juni 2006 New York Cornell University, Labor Studies Undocumented citizens Briefing på Danmarks Repræsentation v/ FN Besøg i FN-bygningen Oplevelser af NY, dens kultur, historie og mennesker 16. seminar juni 2006 LO, København Evaluering af uddannelsesrejse til New York Arbejde med afslutningsrapport Afslutningskonference sammen med mentorerne og indbudte gæster November-december 2006 Opfølgningssamtaler mellem den enkelte FLUK1-deltager og Anette Wolthers 11

12 4. Samarbejde med FREIA Før FLUK1 gik i gang, var det et ønske fra LO s arbejde med kvindeuddannelserne, at der blev afprøvet nye veje for at kvalificere uddannelserne. Her meldte Aalborg Universitet sig stærkt på banen, idet FREIA Center for Kvinde- og Kønsforskning - havde en masteruddannelse på bedding med forventet start i efteråret 2005, Master i Køn og Velfærd. For at give de FLUK1 ere, der ønskede det, en mulighed for at starte på denne masteruddannelse blev der lavet en studieordning på FREIA, hvor lektor Anette Borchorst i samarbejde med sin dekan udviklede en særlig studieordning en slags brobygningsordning, hvor man kunne blive kvalificeret til optagelse på masteruddannelsen. Den brobygningsordning bestod i, at FLUK1-deltagerne fik undervisning af lærerne fra FREIA og det gav automatisk15 ECTS-points (European Credit Transfer System der er baseret på niveau og arbejdsbyrde i undervisningen for den enkelte studerende. Man kan tage sine ECTS-points med sig over Europas landegrænser og få credit for hvad man faktisk har uddannet sig i, når man skal i gang med mere uddannelse). Hvis man ydermere gik op til den særlige eksamen i studieordningen - og bestod, ville man få yderligere 10 ECTS-points og kunne som sagt, hvis man ville - efterfølgende blive optaget på masteruddannelsen. FREIA leverede såvel undervisning som vejledning til FLUK1 erne, hvis de ville benytte sig af eksamensmuligheden. For at gøre en lang historie kort, så var der to personer, der valgte at skrive opgave efter den særlige studieordning. Den ene blev anbefalet af vejlederne på FREIA ikke at gå op. Den anden ville aflægge eksamen og dumpede. Men da masteruddannelsen startede, var der to FLUK1 ere, der i forvejen gennem eget tidligere uddannelsesniveau var kvalificeret til optagelse, der startede. De holdt dog begge op igen efter første semester. Vurderingen af samarbejdet med FREIA fra FLUK1 erne er, at det var spændende at få kontakt til universitetsverdenen og forskningen på kønsområdet. De mange gode oplæg, baseret på egen forskning, som forskerne præsenterede, blev også oplevet meget spændende og universudvidende. Men at komme fra gulvet og fagbevægelsen og ind i universitetet var en vanskelig sag, især da samarbejdet blev oplevet af FLUK1 erne som, at fagbevægelsen skulle ind på universitetet. FLUK1 ernes behov var egentlig omvendt, at universitetet kom ind i fagbevægelsen. Deltagerne ville gerne have den spændende viden om køn, arbejdsmarked og samfund, som forskerne kunne levere. Men afstanden mellem de arbejdsmetoder, der krævedes i den akademiske verden og dem, der beherskes af gode fagforeningsaktivister. føltes af mange for stor. Lige som kravene om at skrive en opgave med akademiske formkrav var en stor mundfuld. Akademiske arbejdsmetoder er bl.a. at kunne skrive en opgave, baseret på en særlig opbygning, problemstilling, anvendelse af teori og litteraturhenvisninger osv.. Fagbevægelsesaktivisterne på FLUK1 er jo vant til at arbejde fagpolitisk og tænke subjektivt og i aktørbaner hvor den videnskabelige verden jo ikke som sådan kan godtage subjektive synspunkter men kræver henvisninger, underbygninger osv. FREIA: 5 og senere 9 v/ Lis Gregersen Vi fik tilbudt at gå op til eksamen på Ålborg universitet FREIA, så vi kunne kvalificere os til en master i køn og velfærd. Jeg tog udfordringen op, på trods af at jeg havde haft meget svært ved at forstå flere af de undervisere, vi havde haft fra FREIA, eller rettere deres akademiske sprog. Vi fik lovning på en vejleder som vi kunne få hjælp fra undervejs, og fik at vide at vi bare skulle gå i gang med at skrive, så meget som vi kunne, om det emne vi nu valgte, så ville vejlederen sige fra, hvis vi kom ud på et sidespor. Jeg fik også skrevet en masse og sendt til min vejleder, hun ringede så til mig på et aftalt tidspunkt, og forsøgte at forklare mig hvad hun mente jeg skulle læse om, og i hvilken retning min opgave skulle gå. Det lykkedes mig at få skrevet noget som jeg oplevede som brugbart, og jeg fik at vide at jeg skulle komme til Ålborg for at forsvare min opgave en mandag formiddag; der ville så være en censor på, og det fungerede som en eksamen. Jeg var ikke kendt med hvordan en sådan eksamen fungerede, men fik at vide at jeg bare skulle forsvare min opgave. Det er muligt at jeg så er dum eller mindre begavet, men 12

13 jeg anede ikke hvad de forventede af mig, med det resultat at jeg dumpede (fik 5) med begrundelsen at jeg ikke kunne hæve mig op og diskutere opgaven. Senere fik vi så at vide at man mindst skulle have en gymnasial uddannelse for at gennemføre en master, det kunne jeg sådan set godt have tænkt mig at vide, før jeg begav mig ud på den store opgave, det var for mig at skrive en sådan opgave, der kostede blod, sved og tårer. Men selvfølgelig var jeg også stolt, da opgaven var skrevet, og censor og vejleder sagde da også, at min opgave var god, det var bare mig som ikke kunne hæve mig op. Det skal siges, at jeg ikke har gået i skole længere end til 3. real, og der gik jeg ud i 1975, så det er et par dage siden. Da vi så senere i vores forløb skulle til eksamen i Ledelse i Praksis havde jeg en del erfaring med i bagagen og kunne gå derfra med oprejst pande og et flot 9-tal, så noget har jeg helt klart lært af det hele, men da det stod på, var det svært at se sejren. Nedenstående betragtninger er fra Stinne, som startede samtidig med Mette på masteruddannelsen i efteråret 2005; hun blev optaget på baggrund af sin hidtidige studie-merit (arkæologistudier) og en samtale med Anette Borchorst, som havde ansvaret for samarbejdet med FLUK1. Det skal lige bemærkes, at planen var, at de deltagere, der også valgte at gå på masteruddannelsen, samtidigt skulle følge FLUK1, så der var virkelig belastning på dem, der valgte denne svære vej. FREIA og masteruddannelsen v/ Stinne Dam Jacobsen Et af de første indtryk vi fik / blev givet, på FLUK1 var oplevelsen af FREIA-folkene, og deres undervisningsmetoder. For nogle deltagere var det MEGET fremmedartet at opleve universitetsverdenen i fuldt flor, og der er da også på det nærmeste et kvantespring mellem universiteternes og fagbevægelsens måde at gribe en undervisningssituation an på. F.eks. blev det tydeligvis meget frustrerende for nogle FLUK1 ere, at de ikke kunne stille 1000 spørgsmål frit eller at kunne diskutere fra Herodes til Pilatus om dette eller hint, men skulle sidde stille lang tid ad gangen og høre på forelæsninger/oplæg. Det var uendelig svært at få Uni og LO til at tale samme sprog og forstå hinanden, men jeg synes faktisk, at det største forsøg blev 13 gjort fra FREIA s side, idet de forsøgte at indrette undervisningen/ forelæsningerne efter vores behov og krav. Jeg synes ikke altid, at vi var villige til at forsøge deres måde at gøre tingene på, og da vi så kom i projekt-skrivnings-fasen, blev det da helt galt..! Der opstod en følelse hos mange FLUK1 ere af, at dette var et umuligt projekt på forhånd, og flere valgte helt at lade være at forsøge sig udi projektskrivningen. For de af os, som forsøgte at gå ind i den tilbudte del af universitetsverdenen, blev det meget forskelligartede oplevelser. Nogle fandt det meget, meget af- og forskrækkende, at vejlederne var travle mennesker, som havde svært ved at passe os ind i de travle kalendere, og nogle fandt det en decideret ubehagelig oplevelse, fordi de mente, at der blev set ned på dem og deres præstationer. Det resulterede i, at kun 2 af os faktisk begyndte på masteruddannelsen i efteråret men ingen af os gennemførte. Rent personligt måtte jeg erkende, at der er himmelvid forskel på at være fuldtidsstuderende, som jeg havde prøvet tidligere, og at være studerende på selv-studie-basis med fuldtidsjob, tillidshverv, møder og privatliv ved siden af! Jeg havde undervurderet den indsats som det ville kræve at kunne gennemføre studiet, og jeg indså, at jeg ikke var villig til at ofre det, som måtte til, hvis det skulle kunne lykkes. Hertil vil jeg så også sige, at for mig at se, blev der forventet næsten det umulige af os på selve master-forløbet.. Det var faktisk ikke en sjov oplevelse at deltage i week end-seminarene, hvor det var 2 dages ultra-koncentreret arbejde med forelæsninger, forelæsninger og forelæsninger, afbrudt af spisepauser og en nattesøvn på nærmeste hotel, for så at troppe op og starte forfra lørdag morgen. Så kunne vi tage hjem lørdag sidst på dagen, og så ellers være frisk til at starte en ny arbejdsuge mandag morgen. Set fra mit synspunkt synes jeg ikke det er rimeligt, at forvente/forlange en arbejdsindsats på det niveau, sammenholdt med den mængde stof, som det blev forventet, at vi havde konsumeret inden seminaret. Det var for meget stof på for kort tid, men der blev ganske simpelt ikke vist forståelse for, at tidspresset måske var i overkanten, selv om der faktisk blev betalt ret gode penge for, at vi deltog i forløbet. Her må min konklusion altså være, at FREIA-folkenes fleksibilitet på selve forløbet ikke var stor, det var their way or no way!

14 Dette var Stinnes beretning. Andre har ikke helt samme opfattelse om oplevelsen af FREIA-forelæsningerne, som de syntes både var relevante og spændende og heller ikke deler opfattelsen af, at afstanden var så stor mellem kulturerne i fagbevægelsen og universitetet. Det skal lige bemærkes, at en masteruddannelse er beregnet på studerende, der er i arbejde til daglig og kan bruge week-enderne til seminarer og studier. For nogen er det derfor vigtigt, at forløbet er meget koncentreret og indholdstungt, så de studerende kan få maximalt udbytte af undervisningstiden. Men for FLUK1 erne var det som sagt svært, da dette mastertilbud var indbagt i samme ramme og tid som FLUK1-forløbet. FLUK1 erne har været forsøgskaniner for ovenstående, og vi må konkludere, at det var for overvældende og timingen i samarbejdet med FREIA ikke helt passede til timingen i FLUK1-forløbet. Hvis eksperimentet skulle have haft bedre vilkår, skulle det nok først have været langt ind senere i FLUK1 ernes undervisningsplan og masteren, noget man kunne studere, når man var færdig med FLUK1. Dette kunne ikke lade sig gøre, da udbuddet af masteren kun blev et éngangsforetagende og derfor ikke eksisterer mere. Tidstavlen på Ground Zero, New York, studeres, fotograferet af Mariann Larsen, maj

15 5. Ledelse i praksis Vi startede på undervisning i faget Ledelse i Praksis for alvor i andet semester på FLUK1. Undervisningen blev dels foretaget af Anette Wolthers og af alle FLUK1-deltagerne på skift, så stofområdet om ledelse og lærebogen - blev tygget grundigt igennem. Herefter kom underviseren fra Erhvervscenter Vest, Claes Jensen, på banen til at undervise og vejlede holdet det sidste stykke vej til eksamen. Det at skrive en eksamensopgave var jo en disciplin, som alle skulle øve sig i, og her kom erfaringerne fra forløbet med FREIA også deltagerne til gode, idet der nu var styr på, hvordan man gjorde at finde sig gode cases fra det virkelige liv, der kunne undersøges og beskrives med (ledelses)teori. Det lange forløb med at beskæftige sig med ledelsesstoffet bevirkede god energi og dybde og gav rigelig anledning til personlige refleksioner om ledelse og organisation. Opgaverne blev inden eksamen udsat for opponance dvs. at der var udpeget indbyrdes opponenter, der skulle udøve positiv og kritisk kritik, der kunne sætte de kommende eksaminander på sporet til den mundtlige eksamen, hvor den skriftlige opgave skulle forsvares og perspektiveres. Opgavetitler Herunder bringes de titler på skriftlige opgaver, som FLUK1 erne udarbejdede: Ledelse af forandring i en fagforening Forandring i organisationen forandring i ledelse Værdibaseret ledelse i en stor televirksomhed Den nye personalepolitik på min arbejdsplads Hvordan jeg blev vurderet på min ledelsesadfærd Er der forskelle på kvinder og mænds måde at lede på? Overgang fra traditionel rengøring til grupperengøring Ledelse af rengøringsassistenter Værdibaseret ledelse eksempler fra den offentlige sektor Værdibaseret ledelse i en afdeling Kvinderepræsentation i fagbevægelsen Ny stil i fagbevægelsen Ledelsesstruktur i forandring en virksomhed fra iværksætter til international virksomhed Ledelse i forandring Mærket på sjæl og krop De karakterer, der blev tildelt de 13 deltagere (en blev syg), der gik op til den mundtlige eksamen, viste et gennemsnit på 9,5 efter 13-skalen- spændende fra 8 til 11. Vi var alle meget stolte af de flotte karakterer og lavede en god fest efterfølgende. Ledelse i Praksis på FLUK1 v/ Anne-Stine Rossander En af de ting, som jeg så frem til som deltager på FLUK1, var at blive klogere på ledelse. Det var faktisk den væsentlige grund til, at jeg overhovedet søgte om at deltage. Der var fra starten meget fokus på vores kontakt til FREIA, og der gik ikke lang tid før vi var nogle stykker, der bekymret spurgte til ledelsesundervisningen hvad sker der Anette? spurgte vi gang på gang. Vi fik udleveret en bog, og begyndte at gennemgå kapitlerne sammen, i starten var det Anette der gennemgik, og vi fulgte med, men senere i forløbet blev det overdraget alle at læse et kapitel, og så fremlægge det for resten af klassen. Det meste af det første semester var der meget lidt fokus på den konkrete læring inden for ledelse. Der var meget fokus på det, vi skulle lave til FREIA, og modulerne var præget af at der var en masse deadlines i forhold til de projekter, der skulle laves til det. Fra starten af vidste jeg med mig selv, at jeg ikke skulle gå på den tilbudte masteruddannelse, derfor var jeg vældigt frustreret over at bruge seminar på seminar på noget som jeg ikke konkret skulle bruge til noget. Ledelse gled faktisk i baggrunden, og blev noget man gjorde indimellem. Det første forår var der så aflevering af synopser og gennemgang af de forskellige forslag til FREIA-opgaver, og det gik hurtigt op for os, at der ikke var ret mange der ville udnytte muligheden for Masteren, og endnu engang blev det tydeligt at vi faktisk ville have noget ud af vores Ledelse i Praksis Status efter det første halve år på uddannelsen blev, at vi nu skulle i gang med Ledelse i Praksis og det kunne ikke gå hurtigt nok. Der blev strammet op på undervisningen, og jeg følte, at der nu skete 15

16 noget. Bogen, som vi havde fået udleveret, var efterhånden gennemgået godt og grundigt, og vi sluttede af med nogle dage i selskab med Claes, som fik sat endnu flere aspekter på de forskellige emner. Det var rigtigt godt, at der kom endnu en underviser på, så vores perspektiv blev større og mere varieret. Jeg synes i øvrigt, at det var ret modigt af Claes at undervise den flok skrappe kvinder, han blev sat overfor. Vi var mange der i sidste ende valgte at gå til eksamen, og der var god samling på tropperne til en sidste afpudsning, inden vi sendte vores opgaver til Claes. Eksamensdagen blev en hel fejring af vores kompetencer, og der faldt masser af gode karakterer. Så fra at det var usikkert og ustruktureret at skulle tage faget, blev det til en fin afslutning med masser af glade kvinder Vi gjorde det S**! Tilbageblik om formel kvalificering v/ Stinne Dam Jacobsen 2 spændende år er gået.. Noget selvfølgelig mere spændende end andet, men jeg tror, at alle er enige om, at vi har rykket os på det personlige plan såvel som det faglige, siden vi startede processen i ! Jeg må dog så også lige knytte den kommentar, at jeg synes hele ideen om at tilbyde fagbevægelsens folk en kompetencegivende uddannelse er fantastisk god! Jeg tror dog bare, at springet mellem eksempelvis tidligere ufaglærte arbejdere med et minimum af skolegang for år tilbage, til universitetet, er alt for stort. Det synes jeg bliver underbygget af, at langt flere havde mod, overskud og lyst til at tage eksamen på akademimerkonom-niveau med stor succes! 16

17 6. Globalisering og uddannelsesrejserne Vi foretog i alt tre uddannelsesrejser: Grønland (Sydgrønland, august 2004) Letland og Litauen maj-juni 2005 New York, USA, maj 2006 Grønland august 2004 FLUK1 erne mødtes i Kastrup Lufthavn i midten af august 2004 og skulle mødes for første gang. Anette Wolthers stod og tog imod, satte deltagerne sammen parvis med tilhørende opgaver, så de kunne dele rejseoplevelsen sammen og senere præsentere hinanden dybere, når vi kom frem til vores bestemmelsessted. Så den eneste person, man havde at holde sig til, foreløbigt, var en makker. (Disse makkerskaber, der blev dannet her, holdt sig for fleres vedkommende gennem hele uddannelsen, hvor man mødtes, briefede hinanden efter seminarerne osv.) Turen gik så med en 4. timers flyrejse til Narsarsuaq flyveplads, hvor vi, efter at have beundret det fantastiske landskab hen over Sydgrønland, steg ud, fik bagagen identificeret og udleveret, for straks at blive gennet ud af ankomsthallen, så narkohundene kunne gennemgå bagagen. Vi havde dog forinden mødt vores guide, Cornelia Sørensen. Hun og Rasmus Kolby var vore guider, stillet til rådighed fra Sulisartut Højskoliat (Arbejderhøjskolen). Efter en kort køretur til havnen i Narsarsuaq, kom vi ombord på færgen, der skulle sejle os til Qaqortoq /Julianehåb, hvor højskolen ligger. Færgen, (der i dag er nedlagt, da Grønlands hjemmestyre nu satser på en énstrenget offentlig støttemodel, der kun giver tilskud til flytrafik) sejlede i mange, mange timer over 5 timer ad Eriksfjord (Tunugdliarfik) og passerede den gamle Nordboplads, Brattahlið (grønlandsk: Qassiarsuk), der ligger lige over for lufthavnen. For den meget stil- og modebevidste, Tina, blev sejlturen imidlertid en ekstra prøvelse, da det FLUK1 på indlandsisen. Fotografi af Anne- Stine Rossander, August

18 viste sig, at vi selv skulle håndtere bagagen: Op og ned ad lejdere på færgen. Og Tinas kuffert var MEGET stor og tung. Hvad der bevirkede, at hun sendte noget tøj hjem igen efter nogle dage og efterfølgende akklimatisering til de grønlandske forhold. Men denne sejltur fik da en ende, og Susanne Fast Jensen stod klar på højskolen og tog imod med middagsmad og varme velkomsthilsener. (Susanne var taget af sted i forvejen til et familiearrangement). For lige nævne nogle for os mærkværdige ting fra besøget i Grønland, så er først de klimatiske forhold i de dage i august 2004, hvor vejret under hele opholdet var ganske vidunderligt, høj sol, varmt og klart om dagen og om aften og nat længe lyst, så børnene i de boligblokke, der ligger ved højskolen, kunne man længe høre i sommernatten. Naturen betog FLUK1 erne; Dorte og Mitzie, der tog sig i kølende bad i søen ved højskolen (6-7 grader celsius?), og Lena og Minna (Minna stoppede på FLUK1 i 2005) hver morgen og så snart, der var lejlighed, gik lange og strabadserende ture over fjeldet. Denne blanding af klimater, natur og kultur gik også på telekommunikationen, hvor man kunne finde det surrealistisk, at mobiltelefonen virker uden problemer gennem en satellitforbindelse selv om afstandene til vores normale mobiltrafik var stor. I højskolens glimrende undervisningslokale havde vi vores basis, og her lavede vi de første faglige introduktioner til analyse og køn og etnicitet, lagde planer for undervisningen på FLUK1 og mødtes, når vi havde været ude på spændende færd og oplevelser. I næsten alle pauser og tidligt om morgenen og om aftenen var der individuelle samtaler mellem en FLUK1 er og Anette om hvad den enkelte ønskede at lægge i uddannelsen og evt. bruge den til. Vi besøgte afdelingen i Qaqortoq for Grønlands selvstændige LOfagbevægelse, SIK. Fagbevægelsen er skruet anderledes sammen end i Danmark. Bl.a. er der ingen A-kasse knyttet til organiseringen. Så hvis et medlem bliver arbejdsløs, er det kommunekassen, der har understøttelsesforpligtelsen. For andre faggruppers vedkommende, er man medlem af den danske hovedorganisation. Vi nåede et kort besøg i Narsaq hos Kiista Isakssen, som var næstformand i Grønlands ligestillingsråd. Hun arbejdede til daglig i Narsaq Kommune og havde brækket benet, derfor måtte vi besøge hende. Historien om det officielle ligestillingsarbejde var ikke opløftende, da arbejdet blev bevilget færre og færre penge. 18 I Qaqortoq besøgte vi kommunen og fik foredrag i byrådssalen af Niels Egede og besøgte også byens plejehjem, Ajarsivaik, hvor vi fik lov at se nogle af de gamles boliger hvad der var betagende. Kulturelt var der meget at kaste sig over, her mødte vi kunstnere som musikeren, Rasmus Lyberth, trommedanseren Jeremias, og ikke mindst højskolens musiklærer, Karl Lynge, som ledede den musikalske del af morgensangen, som vi deltog i næsten hver morgen på grønlandsk sammen med højskolens elever og på dansk. Vi besøgte museet med det særlige rum, der var indrettet til Knud Rasmussen, og et traditionelt hus af græstørv og brædder; og på alle gåture i Qaqortoq beundrede vi de indhuggede figurer i klipperne spor efter det stadigt igangværende nordiske projekt, Sten og menneske, der startede i begyndelsen af 1990 erne på billedkunstneren, Aka Høeghs initiativ.. Vi havde mange smukke udflugter til Hvalsø Kirkeruin, Forsøgsstationen for plante- og dyreavl, Upernaviarsuk, og endelig indlandsisen. Her kunne vi denne sommer frit sejle ind til kanten, skære os nogle isterninger ud og få en whisky on the rocks. (Det kunne ikke lade sig gøre to år senere for FLUK 3erne, der var på samme tur. Her var indlandsisen blevet så usikker og fjorden så fuld af isskosser, at skipper ikke turde sejle hen til kanten endsige nærme sig den inden for synsvidde). Vi holdt en fin afslutningsaften, hvor de mennesker, vi havde mødt under opholdet blev inviteret til en dejlig fest. Mine Grønlandsoplevelser v/ Lena Gun-Britt Nielsen Mødet med Grønland var en stor oplevelse ikke kun i forhold til naturen men også i forhold til at møde Grønlænderne, og i forhold til at vi var en flok piger der skulle starte et-2 årigt forløb sammen - og som så hinanden for første gang. Fordomme Mange har fordomme om at Grønlænderne drikker og. Det er godt at komme ude og få bekræftet eller afkræftet ens fordomme/holdninger, mødet med Grønland var en kæmpe stor oplevelse og mødet med grønlænderne var en lige så stor oplevelse: Om det var kokken på højskolen, som spontant lærte os at danse en grønlandsk dans eller det var fangeren på brættet (der hvor fiskere og fangere sælger deres fangster fra i byen), der grinte og stolt viste dagens fangst

19 frem; eller fagforeningskvinden, der viste os sit kontor, eller sangeren og musikeren Rasmus Lyberth, som bl.a. fortalte om forskellen mellem Grønland og Danmark. Hans mening var, at det for de fleste af os gælder det om at eje og besidde en masse ting, men for den traditionelle grønlænder handler det om ikke at slæbe rundt på for mange ting både i materiel og i overført betydning, men at have fokus på nuet. Uddannelsesrejsen som en særlig oplevelsesform At rejse på uddannelse med LO giver adgang til at besøge et land, på en anden måde end man normalt gør som turist. Det at komme til et andet land og kunne stille spørgsmål, om det som står på vores dagsorden i forhold til denne uddannelse, er en stor gave. Vi besøgte bl.a. Rådhuset i Qaqortoq og talte med en politiker, der fortalte om grønlændernes levevilkår, krydret med egne oplevelser. Herunder hvor barsk det kan være at være på en ø, hvor man ikke bare lige kan smutte på besøg i nabobyen, og svært det kan være at rejse op ad kysten eller over på den anden side at øen ikke kun transportmæssigt, men også fordi sproget ændrer sig meget. Hvor vi i Danmark taler meget om kvinder og kvinders muligheder, er der på Grønland opstået nogle andre problemer. Historisk var det kvinden, der forarbejdede og udnyttede jægerens (mandens) fangst. Men i dag er der mange kvinder, og især unge kvinder, der ikke har tid eller /prioriterer anderledes, for der er et stort overtal af piger som er i gang eller har taget en uddannelse, eller har job uden for hjemmet. Kvinderne er altså blevet mere selvstændige og uafhængige af mændene. Drenge og mænd, derimod, har ikke i deres liv taget et så stort spring, hverken arbejdsmæssigt eller mentalt, da de stadigvæk opfatter sig selv (og rigtige mænd) som fangere. Selv om de har et job, så kan de på dage, hvor vejret eller fangstmulighederne er ideelle, tage ud på fangst og lade arbejde være arbejde. Nogle mænd og drenge har identitetsproblemer, da deres traditionelle rolle som hovedforsørger ikke mere slår til og der ikke rigtig gives dem alternative mandsroller at identificere sig med, da fangerrollen stadigvæk i kulturen står som den mest eftertragtede maskuline rolle. Makkerskabet om fangsten, som tidligere har været mellem mænd og kvinder hvor kvinderne forarbejdede f.eks. skinnene og dyr og fisk til mad, er jo også nu ophævet. På Great Greenland, der skal opkøbe fangernes skind, siger de, at mange skind i dag ikke er renset ordentligt, da mændene ikke har lært sig dette kvindearbejde. Kvinderne på deres side finder det let og hurtigt at gå i Pisifik (et supermarked) og købe ind, så de er ikke afhængig af mændenes fangst. Så den moderne ændring ser mange som et stort mandsproblem, og selvmordsraten for unge mænd er også uhyggelig høj. Mit personlige billede er, at grønlænderne er et stolt folkefærd med mange gode traditioner, og på vej til at finde deres helt egne ben efter mange årtier med at være andenrangs borgere i deres eget land. Ja vist, et folkefærd med store sociale problemer og mange udfordringer, men et folkeværd med masser af varme og omsorg og bosiddende i et helt utroligt smukt land med en meget anderledes historie en vores. Vi, syddanskere, kan godt være stolt over at Grønland er en del af os, men måske skal vi være knapt så stolte over, den måde vi i tidens løb har invaderet og truffet beslutninger på grønlænderens vegne. 19 Bredbladet gederams Grønlands nationalblomst. Foto: Anne-Stine Rossander, august 2004

20 Letland og Litauen, maj-juni 2005 Denne tur foregik som en langsom rejse med bus og færge fra Danmark, over Sverige, til Letland og derfra til Litauen og tilbage i modsat rækkefølge. Bussen var indrettet, så man kunne sidde og snakke i grupper, og hvis man tog mikrofonen, kunne man holde oplæg for alle i bussen, og det gjorde alle, da vi havde lavet temaer på forhånd, som skulle undersøges og fortælles om til os alle sammen. I bussen kunne man servere lette, kolde og smålune måltider samt bruge toilettet, hvis det hastede. Chaufføren hed René og var en fin fyr, der kendte de to baltiske lande. Riga Første længere stop var Riga, hvor vi boede midt i byen. Her var første store oplevelse operaforestillingen, Dæmonen med musik af Anton Rubinstein ( ), baseret på Mikhail Lermontovs ( ) digt. Forinden havde Mitzie skaffet musikken og Lotte fortalte om librettoen i bussen, så vi var godt forberedt til i vores fineste puds at træde ind i den traditionsrige Riga Opera. Denne operaoplevelse delte vandene. For nogen var det, det værste, de nogensinde havde oplevet, for andre var det starten på et liv som operaelsker. For andre igen (operaelskerne) var det en ny oplevelse af en opera, som absolut ikke indgår i det repertoire, som er tilgængeligt i Danmark. I byen besøgte vi Det Danske Kulturinstitut, hvor vi havde et meget oplysende og givende møde med lederen, Simon Drewsen Holmberg. I programmet indgik også et besøg hos LAKRS, det lettiske forbund for kommunalt ansatte. Her havde vi en lang samtale med kvindelige fagforeningsaktivister, der fortalte om LAKRS pionérarbejde i den nuværende udvikling af Letland. Forbundet har medlemmer og er det tredje største i Letland og består af 40% kvinder og 60% mænd. Der er 240 lokalafdelinger. Vilnius Med bussen kørte vi den lange vej til Vilnius, hvor vi bl.a. gjorde stop ved Korshøjen, som omfatter tusinder af kors, som litauere har samlet på ét sted som led i den nationale og religiøse frihedskamp. De er under sovjettiden blevet ryddet mindst én gang, men snart var der lavet en ny korshøj. I Vilnius besøgte vi LPSK, som er Litauens LO og havde her et langt møde med repræsentanter herfra, incl. møde med lederen af kvindecentret, der fortalte om arbejdet blandt fagbevægelsens kvinder. Korshøjen i Litauen med Lis og Mette i regnvejret, fotograferet af Laila Stidsborg, maj 2005 Den tidligere kommunistiske fagbevægelse blev fuldstændig sprængt ved Litauens selvstændighed i Og genopbygning af en ny og fri fagbevægelse var vanskelig dels fordi den mistede al ejendom, dels fordi medlemmerne ikke ville have noget at gøre med en den slags fagbevægelse, som de havde kendt i sovjettiden og dels fordi der på den politiske front var stærke ultraliberalistiske tendenser. Disse strømninger gjorde det vanskeligt at arbejde for eller opnå samfundsmæssig koncensus om fagbevægelsens nyttige og vigtige rolle. Vi mødte også repræsentanter fra det litauiske telekommunikationsforbund, LCWTU, som fremstillede det store dilemma mellem den gamle fagforeningstradition fra sovjettiden og så det at organisere kolleger i de nye teleselskaber. Dilemmaerne bestod bl.a. i de store teknologiske forskelle i kollegernes arbejdsredskaber, og at service over for kunderne skulle læres helt forfra i de nye telefonselskaber. LCWTU organiserer såvel ansatte på posthuse hvor der ikke var antydning af ny teknologi som de nye telefonselskaber med den nyeste teknologi. De skriver deres historie som fri fagforening tilbage til 1917 og mener at have restaureret sig som en fri fagforening igen i 1990 efter en parentes som en ufri og af kommunistpartiet defineret fagforening i sovjettiden efter 2. Verdenskrig 20

21 disse minder og opstille dem i et naturområde. Parken blev officielt åbnet i 2001 og er i dag en spændende historisk kulturattraktion. Druskininkai Vores sidste stop på turen var Druskininkai, som ligger helt nede sydpå i Litauen på grænsen til Kaliningrad. Her besøgte vi et gammelt kurhotel fra sovjettiden hvilket var en stor oplevelse på krop, æstetik og kultur. Det var lige ved at være for meget for Karin, da hun gik ind i hotelværelset med alle de l brune farver og tvivlsom VVS det fik vi megen moro ud af. Herfra vendte vi næsen mod Letland, Liepaja, færge til Karlsham i Sverige og til København og hjem. Overdimensioneret lænestol i Europas Parkas, fotograferet af Laila Stidsborg 2005 Seværdigheder på turen Europas Parkas uden for Vilnius en stor naturpark med kunstværker. Den blev grundlagt i 1991 og er i dag et stort område, hvor kunstnere fra mange lande har udstillet deres værker alle værker i stor scala. Man finder kunstværkerne ved at gå rundt i det natur- og kunstdesignede landskab. Grûto Parkas mellem Vilnius og Druskininkai er et fantastisk monument over den socialrealistiske kunst fra sovjettiden som dels var fantastisk camp og til tider rørende i dens billeder af solidaritet i fabrikkerne og på landet. Ud over statuerne, der står ude i et skovområde med stier, er der også indendørs udstillinger af malerier, fotos, bøger osv. Leninstatue på pension i Grûto Parkas Litauiske kommunister fra 1940 erne også på pension i Grûto Parkas, Litauen I perioden , hvor den litauiske uafhængighedsproces foregik, blev mange af monumenterne fra Sovjettiden fjernet fra offentlige steder og anbragt i pakhuse og på lossepladser for den slags. I nabolandene blev mange af metalskulpturerne solgt som gammelt jern og smeltet om. Men hvad skulle man i Litauen bevare eller udrydde dem? Litauens kulturminister udbød en licitation i 1998 med henblik på at genudstille disse monumenter, stærkt tilskyndet af den nuværende direktør for Grûto Parkas, der på privat basis var begyndt at indsamle/opkøbe 21 Uddannelsesrejse til Letland og Litauen. v/ Stinne Dam Jacobsen I sommeren 2005 drog vi på uddannelsesrejse til 2 af de Baltiske lande. Det blev en fantastisk spændende tur, som jeg personligt havde stort udbytte af. Det var en øjenåbner at komme til havnebyen Liepaja i Letland, hvor vi oplevede den voldsomme fattigdom, som folk lever i så tæt på vores eget lille smørhul, for første gang og i udpræget grad. Vi så faldefærdige boliger i træ, som så ud til at kunne give efter og styrte sammen hvert øjeblik det skulle være, vi så kvinder forsøge at sælge gamle plasticposer på det lokale marked for at tjene en skilling og vi så i det hele taget en by i forfald til trods for, at den ligger lige på den anden side af Østersøen! I hovedstaden, Riga, var fattigdommen ikke så tydelig, men vi var ikke i tvivl om, at den fandtes, og vi var slet ikke i tvivl efter, vi havde mødtes med Simon fra Det Danske Kulturinstitut, som gav os en rigtig spændende gennemgang af forholdene i det lettiske samfund, og blandt andet fortalte om lønningsniveau sammenholdt med huslejer og andre leveomkostninger. Efter den oplevelse var det meget svært at lade være at give hver eneste tigger vi herefter passerede på gaden en skilling. Vi havde også nogle udbytterige møder med repræsentanter fra de lokale fagforeninger i såvel Letland som Litauen. Fra LAKRS i Letland specielt synes jeg det var sjovt at høre, at langt størstedelen af lederne i fagbevægelsen derovre var kvinder! Det var tankevækkende, at de slås med de samme problemer, som vi gør, med hensyn til medlemstilbagegang.