Side 1-3 Indholdsoversigt:

Transkript

1 Side 1-3 Indholdsoversigt: Side 4. Forord Skoven øfr nu og i fremtiden. 4 sider Side 5. Udviklingen af menneskets udnyttelse af skoven i 4 faser 4000 f.kr Skoven før. Side Ensidighed - Flersidighed Side 7-15 Historisk afsnit: Markskove Overdrevsskove 200 e.kr sider Side 16 Skoven og Jordbruget 1 side Side Det ordnede skovbrug sider Skoven nu. Side På markedets vilkår ( side Side 21 Træmarkedet fra før 1800 til nu 2 sider Side De sidste 100 år 2 sider Skoven i fremtiden. Side 1 Henrik Back citatet 1 side Side 2 Avisoverskrifter 1 side Side 1 af 28

2 Side 3 SKOVEN overskrifter: Ramsløg Flådeeg fældes Side 4 Markedssituationen for råtræ juni 2004 Markedssituationen feb Side 5 Let stigende hugst - Rekordlav skovning af bøg Nov Markedssituationen for råtræ jan 2006 Side 6 Løvtræ Danmark Løvtræ udlandet Side 6 Den nye naturbeskyttelseslov okt Side 7 Opråb skovr. N.P.Dalsgård Jensen Side 8 Produktion af kvalitetstræ i eg Teaktræ Side 9-10 Skovbrugets økonomiske krise Naturnær drift og friluftsliv Forbedringer Friluftsliv Salg af CO binding Side 11 Sæt skovrejsningens CO2 til salg på markedet. Side 12 Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene Side 13 Skovhistorien gennem 200 år 08/05 Skoven på vej frem i Bryssel 01/06 Chefer og forskere på arbejde for træet 01/06 Træhuse på seks etager. Side 2 af 28

3 Side 14 Skovens værdi i lokalsamfundet v. Connie Hedegaard Strukturreformen Side 15 Beslutningspunkter på skovkonferencen 6 punkter Skovens værdi i samfundet Udvikling af erhvervet Side 16 Naturnær skovdrift Afslutning Side 1 Kampen mod skoven & Kampen for skoven Side 2 Von Langen - til Skovene forelskes Side 3 Skovdyrkningsformer Side 4 Skoven som. 8 punkter Transparent Transparent Transparent Transparent Side 5 Bynære offentlige skove Naturnær Naturpark Transparent Side 6 Produktionsskove Transparent Min indgangsvinkel til skoven Skovpart 1 s historie Transparent Det går atter hjemad til til den lille skov Side 3 af 28

4 Skoven før FORORD: Det er træerne gør skoven til skov Skovmiljø: Et samfund af levende organismer der behøver hinandens selskab for at trives. Skov er sluttede bevoksninger (Juletræer er ikke skov) Mennesket har udnyttet og misbrugt skovens rigdomme: græs, løv, træ, frugterne, dyrelivet og skønheden. I skovhistorien møder man natur og kulturhistorien. Før 1600 og før Landboreformerne var skov de pladser eller stykker jord som med træer er begroede. Hvis der voksede træer mellem bøndernes agerstriber var marken både skov og mark. Ofte var der små agre og enge i de tættere skove. Landskabets dele overlappede hinanden. - Derfor fandtes skoven overalt. Mange brugsformer: Husdyrgræsning + Træproduktion konkurrerede Få mennesker og skov nok så var der ingen problemer. Udviklingen blev kritisk da befolkningstætheden førte til skovødelæggelse. Side 4 af 28

5 Udviklingen af menneskets udnyttelse af skoven i 4 faser: 1. Skovbruget frit - alle kunne tage hvad de skulle have. Denne tilstand ophørte i løbet af bondestenalderen (4000 f.kr e. Kr.) 2. Befolkningstætheden gav en konkurrencetilstand, som med tiden fostrede et civiliseret samfund Skovbrugets regulering foregik i oldtiden indenfor familien, klanen eller landsbyens snævre kreds til den i 1700 overtages af kongemagten. Indtil 1700-tallet kunne mennesket fjerne eller forme skoven. Rejse ny skov var umuligt. Man havde ingen kendskab til træernes vækstbetingelser. Kun selvforyngelser var muligt. Skoven kunne forynge sig ved egen kraft. Såning og plantning lykkedes sjældent. Skovbrugets flersidighed - husdyrgræsningen - levnede ingen chance for ny skov at vokse op. 3. Landboreformerne og Fredskovsforordningen 1805 samt indsamling og formidling af skovdyrkningserfaringer gav i 1800 en aktiv skovdyrkning. Ÿ Så kom plantageanlæg i det åbne land. Ÿ Indførelse af fremmede træarter. Ÿ Intensivering af skovens træproduktion. 4. Siden midt i 1800 sker der en videnskabelig skovdyrkning m. træartsforædling og proveniensudvælgelse. Side 5 af 28

6 Flersidighed - Ensidighed - Flersidighed Massiv skovødelæggelse er altid blevet fuldt af befolknings kriser, som gav skoven mulighed for vækst. Indtil 1700 var skovbruget flersidig. Det endte med en katastrofal skovareal tilbagegang. Fra 1800 opleves et ensidigt skovbrug til i dag en højintensiv, markedsorienteret fremstillings virksomhed. Nu (2000) har befolkningens krav om rekreation m.v. Ført til ny flersidighed. Et valg skal træffes. Ÿ Hvordan skal fremtidens skovlandskab se ud? Ÿ Fritidsjægere og ubevæbnede naturelskere sætter pris på skovens dyreliv. Ÿ Hvad når dyrene er jaget væk af naturelskende orienteringsløbere!!? Ÿ Hvad når skovejeren skal/vil fælde de store ege af hensyn til driftsøkonomien!!? Ÿ Dette på trods af skovgæsternes ønsker om at se guldaldermalernes virkelighed. Selvom/hvis vi undlader at vælge kan vi ikke forhindre at skovens artssammensætning og vækstbetingelser påvirkes af de kg kvælstofgødning der årligt tilføres fra luften pr. ha. Uanset alle forhold har den historiske udvikling ført til at det er os der skaber skoven - altså kulturskoven. Side 6 af 28

7 HISTORISK AFSNIT Stenalderen: Landskabet som folket levede af og i, var mere ensartet og i det store og hele var landet et skovland. Efterhånden som de kunne manipulere med dette naturgrundlag oplevede skovlandskabet en gradvis differentiering (formindskning) Helt op til 1700 var markskove særdeles udbredte. Overdrev-skoven var skovbevokset udmark. Før 200 e Kr. Der medgik store egestammer til Olgerdiget. Det var diget/volden før Valdemarsmuren og Dannevirke. Bøgen indvandrer i bronzealderen, men bredte sig først rigtigt i midten af jernalderen De store arealer der var blotlagt under ældre jernalders rydning og overgræsning blev forladt i Vikingetiden og blev nu præget af skov Befolkningstallet stiger kraftigt under Vikingetidens driftige handels og udenrigspolitik. Det betød bedre levevilkår. Fremgangsrig periode Klimaet var koldere og fugtigere. =Tilbagegang. Side 7 af 28

8 1332 Kongemagten bukkede under. Danmark uden konge i 8 år. Ÿ Krongodset pantsættes til nordtyske kapitaler. Ÿ Visse herremandsslægter voksede til småkongedømmer Ÿ Nu opførtes private borge og forsvarsværker. Ÿ Mindre selvejende bønder knyttede sig til en værnsherre. Ÿ Der blev stort fald i selvejende bønder i årene. Ÿ Uligheden mellem godsejer og fæstebonde kom til udtryk i skovudnyttelsen. Ÿ Valdemarstidens landskabslove havde det formål at rette konflikter mellem skov og jordejere. Dette drog senere et skel Ÿ mellem privilegerede og ikke privilegerede skovbrugere. Dette skel blev udmøntet i begreberne overskov og underskov Dette var specielt i fællesejede skove. Herremanden ejede de højstammede ege og bøge Bønderne havde fri adgang til underskoven Enemærkeskove var skove hvor overskov og underskov var ejet af én ejer Den sorte død (Lunge- byldepest) Den kom fra Asien til Mellemøsten og videre til Europa. 1/3 del af landets befolkning omkom. Det forstærkede en negativ udvikling i folketal, produktion m.v. Altså det blev dårligere. Følgerne var: Ÿ Nedlagte kirker. Ÿ Øde landsbyer Ÿ Befolkningskrisen var positiv for skovene Ÿ Antallet af skovgræssende dyr faldt. Ÿ Behov for korndyrkning faldt Ÿ Jorder blev marginale - og de sprang i skov Præcis som i dag (2000) Ÿ Mangel på arbejdskraft Ÿ Stridigheder mellem godsejerne Ÿ Kongemagten kom i modsætningsforhold til herremandsstanden Side 8 af 28

9 1400 Efter krisen billedet anderledes. Ÿ Godsejernes tid med fæstebønder og hoveri (9/10 af befolkningen) Ÿ Fæstebønderne fik af godsejeren: En gård med agerjord, egn, skov og andre naturgoder i leje. Godsejeren skulle så beskytte bonden mod anden overgreb. Ÿ Selvejerbønderne em eksisterede der også nogle få af Indtil ca tallet var træernes løv og kviste dyrenes vinterfoder. Derefter begyndte man at anvende hø. Stevningsskove var udbredte (Lavskovsdrift) 1500-tallets begyndelse. Kronen ejede kun 15-20% af jordegodset i Danmark Den nationale Kartolske kirkes kirkegods blev beslaglagt af kongemagten. Ÿ Biskopperne fængsledes. Ÿ Reformer gennemførte administrativer Ÿ Lenene omorganiseres Ÿ Lensmanden blev styrket og Ladegårdens administration lettedes årenes gode landbrugsjord karakteriseres af om der var skov. Derfor lå krongodset i landets skovrige egne. Kongen havde nu vildtbaner og var ene jagtherre. Fra nu af findes skriftligt materiale om kronens skove. De private skoves udvikling er først beskrevet fra midten af 1800-tallet. Side 9 af 28

10 Efter den sorte død (1349) kom der gang i genrejsning allerede i 1400 tallet tallet stigende efterspørgsel efter oksekød. Øget korneksport Europa præget af højkonjunktur. Produktionen øgedes ved udvidelser af marker i skovområder og nedlæggelser af landsbyer. På en gang opstod pres på skovrydning og græsning og øget efter spørgsel på træ Dermed en tilbagegang i skovareal og skovtæthed. Skove forsvinder helt og holdent. På baggrund af skovreduktion og tømmermangel udstedte kongemagten i 1500 tallet en lang række påbud og forbud vedrørende skovenes brug. - Derved lægges grunden til århundred lang tradition for statslig regulering af skovbruget. Der skulle sikres, at der var træ nok til alle - især staten selv. Vi ved fra Silkeborg skovene hvor træskomagere boede overalt. Skovbygden var udbredt overalt i Middelalderen. Side 10 af 28

11 I 1600 var kun Skåne (derfra fik man tømmer) Nordøstsjælland, Midtjyske Søhøjland og Rold Skov der var præget af skoven. Der fortsatte trækulsbrænding indtil 1800-tallet. Risbygden - den øvrige skovegn - Bøndernes ret var begrænset til stævning af underskovens ris som var uvurderlig til brænde, redskaber, bygninger og gærder. Slettebygden og Hedebygden: Små husdyrhold. Kornproduktion Måtte indføre træ fra ris og skovbygden. Kystbygden Små husdyrhold Småskibshandel Træbehov dækket af drivtømmer årskrigen el. Kejserkrigen 1627 Jylland besat af kejserens hærfører Tilly Jylland besat af svenskernes Torstensson Danmark besat i Karl Gustav krigene. Det var en eksistenskamp. Side 11 af 28

12 Skovene var udsat for voldsomme forhuggelser under besættelser og krige. Der findes tal for fældede træer under svenskerkrigene i Århus. I Hestehave skov ved Højbjerg fældedes 2800 træer og 150 blev topkappet Fred sluttet og det gav skovfred. Befolkningstallet var lavt Husdyrholdet var lavt Der var øde egne Olden fik lov at ligge i skovene Resultat var at skovene voksede op som et resultat af svenskekrigene Statsmagten beslutter at basere jordskat på landgildeniveau og indkalder godsejernes fæstefortegnelser (jordebøger). Dette var velegnet til at belyse og påvise skovens udbredelse i 1500 tallet 1665 Den første skovforordning kom og flere fulgte. Opbygning af landet krævede tømmer, som for det meste kom fra udlandet. Opretholdelsen af militæret krævede store forsyninger af tømmer og brænde - derfor fortsatte skovenes tilbagegang med uformindsket styrke I begyndelsen af 1700-tallet takseredes skovenes størrelse efter svin olden når fulde olden er Det er hvert 4-5 år. Det benyttes især ved skødeudskrivning og skattesætning. Derved udtrykkes et klart billede af den danske skovrigdoms almindelige tilbagegang. Side 12 af 28

13 Taksationerne af skovene faldt tallets taksationer i skovene faldt med 75% Der blev længere mellem olden-træerne. Der kom en forskydning i aldersammensætningen fra gammel skov til risskov (ungskov) 1760 Vedmassetaksation. Træernes gennemsnitsstørrelse var noget lavere end i dag En samfundsøkonomisk opgangsperiode efter afslutningen af Store Nordiske Krig i Ÿ Der manglede overskoven. Ÿ Underskoven havde dækket landbosamfundets træbehov. Den kunne ikke dække det danske samfunds træbehov. Ÿ Der var stor import af tømmer og brændsel. Ÿ Fremstillingsindustrien får engelsk stenkul. Ÿ Import af energikrævende dele sparer skov. Ÿ Der graves tørv. Siden 1600 tallet var der en bevidst målrettet skovdyrkningsindsats på krongodset. Såning og plantning på større arealer kendtes fra Europa, men ikke i Danmark før i tallet Kvægpest og mange dyr døde. Det gav skoven fred til at vokse op, men mange bønder forhuggede deres skovlodder til dagen og vejen. Side 13 af 28

14 J. Georg von Langen indkaldes af overførster, jægermester C.C.Gram (lederren af det kongelige skovæsen) Skatterne stod ikke mål med statens udgifter man måtte skaffe sig af med Krongodset. Det medførte store skovslagtninger af køberne for at de kunne få til betale deres terminer. Dette omstøbte samfundets grundvold og affødte Landboreformerne. Landboreformerne var: Ÿ Ÿ Ÿ Ÿ Ÿ Ÿ 1769 Selvejerforordningen 1781 Udskiftnings forordningen 1788 Stavnsbåndets ophævelse 1799 Hoveri forordningen 1805 Fredskovsforordningen Københavns befolkning led under brændemangel i Landsbyskoleloven Grobunden for det hele var Landbobefolkningen selv årene Vangebruget ændres til kobbelbrug Mergling og dræning Alt i alt opnåede agerbruget forbløffende produktionsstigning i årene. Udskiftning og udflytning. Side 14 af 28

15 Københavns befolkning led under brændemangel i Så kom Fredskovsforordningen i sept Ÿ Overskov, underskov og græsning ophører Ÿ Skovfællesskabet ophører (skovseperation) Dette omfattede også den største skovreduktion nogensinde idet underskovsfolket fik skovlodder der ikke betegnedes som fredskov. - De rydde den så. Skovarealet reduceredes med 1/3 del --- Nu var nulpunktet nået. Side 15 af 28

16 SKOVEN OG JORDBRUGET Før handelsgødningens og traktorenes tid var det naturresurserne der udstak rammerne for landbobefolkningens levevilkår. Her spillede skoven en stor rolle - Ÿ græsning og foder Ÿ Byggematerialer Ÿ Brænde DET ORDNEDE SKOVBRUG Inddelingen af skoven i årshugster (omdrifter på 100 år) Forbløffende resultat Metoden kendt fra Tyskland fra 1500-tallet Afsæt i en gennem århundreder opsamlet viden. Tilplantninger skete Allerede i 1800-tallets slutning var skovenes vedmasse 3 gange højere pr. ha. End for reformationen. Så kom Sandflugtsdæmpning. Klitvæsenet Hedeplantninger. Hedeselskabet Side 16 af 28

17 Skovbrug blev i perioder en god forretning Kritiske røster om at staten overhovedet skulle eje skov!!?? 1866 Det Danske Hedeselskab stiftedes i Århus. Ÿ Landhusholdsningsselskabet udsatte præmier til den der kunne fremvise sluttede plantninger på bondejord i skovløse egne Med skovindfredningen fik bøgen frit spil. I landets gamle skovegne dannedes tætte bøgebevoksninger. Mange steder blev de så tætte, at trækvaliteten faldt og skovbundens sammensætning blev ændret ugunstigt. Er det sådan de nye skove i den nye tid (>2000) skal se ud?????????? Sker der ikke den rigtige omsætning på/i skovbunden ophobes næringsstoffer der kan udvaskes i de øvre jordlag og danne et lavereliggende Ahl-lag - eller morbund i løvskoven. Fremme af manglende bundvegetation og udsættes for træk. (s 87) Side 17 af 28

18 1935 Skovloven afløste enevældens Fredsskovforordning. Specialister overtog skoven. Befolkningen havde intet i skoven at gøre. Skoven er nu en produktionsvirksomhed og arbejdsplads. Med den stærkt voksende bybefolkning og genoplivning af folkestyret er det ikke muligt at reservere dette rekreative skovbrug til de få. Naturfredningsloven 1917 Naturfredningsloven 1969 Naturbeskyttelsesloven 1992 Skaber nu hjemmel for offentlighedens adgang til alle skove. Øget interesse for skovens immaterielle goder har gjort, at statslige, amtskommunale og kommunale instanser i stigende grad har inddraget det rekreative skovbrug i deres arbejde. Lagt hånd på bynære skove og naturformidling. I mine øjne er der en stigende overlapning af instanser der bekriger og bekæmper hinanden med at komme med ideer og forslag til deres eksistensberettigelses bekræftelse. Amtkommunale, Kommunale og stedlige ansatte overlapper hinanden i naturformidlingens tjeneste. Side 18 af 28

19 PÅ MARKEDETS VILKÅR Skoven er stadig arbejdsplads og forretning. Skovbruget beskæftiger 4800 mennesker Træindustrien beskæftiger mennesker Årlig hugst ca m3 pr år deraf 36 % løvtræ. ½ del er til savværkstræ (møbeltræ) ¼ del er til cellulosetræ og spånplader Danmarks forbrug er m3 træ årligt. Derfor sker der en betydelig import. Skovens rentabilitet er afhængig af internationale pris bevægelser. Det er svært at skønne år frem i tiden til når de nu og her plantede bøge og ege skal fældes. Juletræ og pyntegrønt. Er ikke som skov at regne, men har reddet mange skoves økonomi de sidste 25 år. Prisen på bøg har overhalet rødgran (1994) Der er ikke modsætningsforhold mellem markedsorienteret skovbrug og rekreations skovbrug. Det rekreative skovbrug er en skovbrugsform af stigende betydning, men kan ikke værdisættes som vedproduktionen kan. Side 19 af 28

20 1989 Skovloven påbyder indførelse af Flersidigt Skovbrug. (Rikara skog og Rigere skov) Fra en kort periode på 200 år med koncentration om at bringe skoven på fode og producere træ til landets bedste --- skal skovbruget nu igen rettes mod andre behov === flersidighed som i 1700-tallet. Der skal være plads til mangfoldigheden og bevare skoven som en rentabel virksomhed. Hvem vil betale for rekreation og oplevelse i skoven som er uden betjening??????? Et land uden skov er et fattigt land - et land med store skovstrækninger er altid et rigt land. Udtalt af Hedeselskabet direktør i Ein mensch ohne geschichte ist wie ein baum ohne wurtzel. Det synes som om staten dækker sit underskud i skovene ind, ved at opelske det frie liv i skoven på bekostning af de private skove, som må/skal følge med. De private har bare ingen pengekasse at hente underskuddet i. (Udtalt af medarbejder ved Dansk Skovforening 2006) Side 20 af 28

21 TRÆMARKEDET FRA FØR 1800 TIL NU Intet tyder på at kronen optræder som træudbyder. Forordning fra 1681 gav forbud mod at rydde skov - men frie hænder til at styre driften. Det kan ikke opgøres hvor stor den indenlandske træhandel var. Tømmerimport var uundværlig råstofforsyning allerede tidligt i tallet Alt tyder på at brændet (der var livsvigtigt) dengang blev dækket af indenlandske kilder Skibstranport: Meget transport gik med kystfartøjer. Danmark før 26 februar 1658 (Freden i Roskilde) Norge var i union med Danmark Skåne, Halland og Blekinge var dansk Disse landsdele havde afgørende betydning for Danmarks forsynings sikkerhed. Eks. Hallandske enestager importeredes til Fyn til gærdsel Side 21 af 28

22 Der var dengang meget stor skibstrafik mellem Skäldevik og København Selv til Fanø indførtes store mængder tømmer fra Norge. Kystskovene blev forhuggede af forbisejlende skibsbesætninger Favnebrænde udskibedes fra kysterne - Favnepladsen i Fløjstrup Skov Inde i landet fragtedes med hest og vogn. Eks. Fra Silkeborg drog skomagere, hjulmænd vestpå med deres varer. Det var ikke altid de kom hjem med fortjenesten. I 1700 årene sejledes til Norge med korn, fedevarer, øl, brændevin, tøj m.m. Retur havde de tømmer, brænde, jern, kommen, kalk, kakkelovne, tjære og tran Norske skibe sejlede til Danmark med tømmer og brænde, men sejlede i ballast hjem igen. Norsk brænde var en væsentlig energikilde i jyske købstæder. Århus var delvis selvforsynende via Riis Skov I 1760 var hoffets forbrug af brænde på m3 = ca rummeter træ. Hertugdømmerne var også storleverandører dertil. Side 22 af 28

23 Der var import af engelsk stenkul - brændeværdien var dobbelt i forhold til træ. Stenkul brugtes mest i energikrævende fremstillingsindustri. Smedjer Rørsukkerkogerier - de levede højt på de danske caraibiske kolonier kulimporten oversteg brændselshugsten i kronens skove i.f.t. brændværdien. Citat: Det ordnede skovbrug og træmarkedet Træproduktion er et erhverv og spiller som sådan ikke en ubetydelig rolle i vore dages (1994) samfundsøkonomi. Skovbruget adskiller sig iøjnefaldende fra de øvrige virksomheder. For det første er produktionstiden meget lang. Fra anlæggelsen af kulturer og indtil hovedskovning vil der for løvtæer ikke sjældent gå år. Det begrænser selvsagt muligheden at variere produktsammensætnngen. Man skifter ikke over natten fra rødgran til bøg. For det andet er produktionstiden ubestemt. Driftsplaner hverken kan eller skal følges slavisk, og det er ofte nødvendigt at ændre mål undervejs. Ingen ved, hvornår det næste stormfald indtræffer! Endelig er for det tredje produktionsapparat og produkt identiske. Træet er så at sige både maskine og Side 23 af 28

24 vare, og man kan ikke bare øge produktionen i perioder med god efterspørgsel. Skovbrug blev identisk med træproduktion. Chr. Th. Vaupell s ord: Det går ud på at skoven frembringer den størst mulige mængde ved og er blivende Side 24 af 28

25 DE SIDSTE 100 ÅR I de sidste godt 100 år er den identiske hugst steget fra mindre end m3 til over m3 årligt Ja, ja, skovarealet steg i 1920 med ha med genforeningen. I 1900 havde Danmark en årlig hugst på 3-4 m3 / ha 80% gik til brændsel. I 1930 havde Danmark en årlig hugst på 6-8 m3 / ha I 1990 havde Danmark en årlig hugst på 9 m3 / ha Overskoven står nu tættere og har større vedmasse I 1760 måltes vedmassen til 60 m3 / ha 130 år senere I 1890 måltes vedmassen til 218 m3 / ha I 2000 måltes vedmassen til 275 m3 / ha Nordtyske skovdistrikter regner med m3/ha Det reproducerende skovbrug -- på gang Det tager år at opbruge en dårlig drevet skov og derefter forøge gavntræ % 90 årige bøge gav i 1875 = 4-15 % gavntræ 1847 drog tivolitoget ud i landet til i dag 3000 km jernbane 1870 fragtedes kun 30% af Københavns m3 (ca rm) brænde med skib - resten kom med toget. Så kom der stenkul til landet og forbruget af favnebrænde aftog. Side 25 af 28

26 Skovbruget måtte indstille sig på de vilkår. Siden 1880 har verdensmarkedet haft helt afgørende indflydelse på skovens produktudbud. Nu voksede industrien og dermed de træforarbejdende virksomheder som aftog store mængder træ. Møbler Dritler Sveller Side 26 af 28

27 Man går fra brændefyr til oliefyr Bøg går fra brænde til gavntræ. - MEN Kvaliteten var svingende og dimensionerne små Hjulmandsindustrien ophører midt i 1900-tallet Træskoindustrien varer til sidste halvdel af 1900-tallet Langovrede sko - helt af træ Franske træsko el. Bazar træsko m polstret overkant. Sådanne købte jeg i 1961 Kapsko - m kun træsål I 1880 gik m3 bøg til træsko - 52% afd. en samlede hugst af bøgegavntræ. Der var 5000 selvstændige træskomænd. Jeg solgte træskokævler i 1970 erne og 1980 erne Savværker Før 1900 opstod specielle løv- og nåletræsavværker. Det første var Frijsenborgs Bastian og Hinnerup Savværk hvor også landets første cellulosefabrik anlagdes i 1876 Foruden savværker i Hillerød, Nørlund, Grønvold og Schous i Slagelse. De forarbejdede 2000m3 nål og 2600 m3 løv årligt i Kul, koks og cinders priserne falder og derved falder bøgebrænde ud af markedet. Derved opstod idéen om parket-gulve og 1931 startede -Flemming Juncker i Køge - Parketfabrikation med Juckerkævler Side 27 af 28

28 Træskibsværfter brugte eg, men det gik i 1900 tallet over til stålskibe. Møbelindustrien udviklede sig til et betydeligt eksporthverv fra 1882 og fremover. Egebark til garvesyrefremstilling gav i 1887 i alt 3150 ton garvesyre. Papirfremstilling begyndte i sidste halvdel af 1800-tallet og steg efter 2. Verdenskrig. Papirmøller ved Thorsmøllebækken i Hestehaveskov Forøgelsen af vedproduktionen blev også tilvejebragt ved en bedre udnyttelse af træet. Sortering og kvalitets regler blev et mellemhandler regelret. Under 1 verdenskrigs sidste vinter blev der hugget 14,8 m3/ha mod normalt 7 m3/ha Under besættelsen blev brugt m3 ( rm) brænde til gasgeneratorer til biler. Kilde: Kulturskoven, Bo Fritzbøger 1994 Side 28 af 28