Side 1-3 Indholdsoversigt:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Side 1-3 Indholdsoversigt:"

Transkript

1 Side 1-3 Indholdsoversigt: Side 4. Forord Skoven øfr nu og i fremtiden. 4 sider Side 5. Udviklingen af menneskets udnyttelse af skoven i 4 faser 4000 f.kr Skoven før. Side Ensidighed - Flersidighed Side 7-15 Historisk afsnit: Markskove Overdrevsskove 200 e.kr sider Side 16 Skoven og Jordbruget 1 side Side Det ordnede skovbrug sider Skoven nu. Side På markedets vilkår ( side Side 21 Træmarkedet fra før 1800 til nu 2 sider Side De sidste 100 år 2 sider Skoven i fremtiden. Side 1 Henrik Back citatet 1 side Side 2 Avisoverskrifter 1 side Side 1 af 28

2 Side 3 SKOVEN overskrifter: Ramsløg Flådeeg fældes Side 4 Markedssituationen for råtræ juni 2004 Markedssituationen feb Side 5 Let stigende hugst - Rekordlav skovning af bøg Nov Markedssituationen for råtræ jan 2006 Side 6 Løvtræ Danmark Løvtræ udlandet Side 6 Den nye naturbeskyttelseslov okt Side 7 Opråb skovr. N.P.Dalsgård Jensen Side 8 Produktion af kvalitetstræ i eg Teaktræ Side 9-10 Skovbrugets økonomiske krise Naturnær drift og friluftsliv Forbedringer Friluftsliv Salg af CO binding Side 11 Sæt skovrejsningens CO2 til salg på markedet. Side 12 Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene Side 13 Skovhistorien gennem 200 år 08/05 Skoven på vej frem i Bryssel 01/06 Chefer og forskere på arbejde for træet 01/06 Træhuse på seks etager. Side 2 af 28

3 Side 14 Skovens værdi i lokalsamfundet v. Connie Hedegaard Strukturreformen Side 15 Beslutningspunkter på skovkonferencen 6 punkter Skovens værdi i samfundet Udvikling af erhvervet Side 16 Naturnær skovdrift Afslutning Side 1 Kampen mod skoven & Kampen for skoven Side 2 Von Langen - til Skovene forelskes Side 3 Skovdyrkningsformer Side 4 Skoven som. 8 punkter Transparent Transparent Transparent Transparent Side 5 Bynære offentlige skove Naturnær Naturpark Transparent Side 6 Produktionsskove Transparent Min indgangsvinkel til skoven Skovpart 1 s historie Transparent Det går atter hjemad til til den lille skov Side 3 af 28

4 Skoven før FORORD: Det er træerne gør skoven til skov Skovmiljø: Et samfund af levende organismer der behøver hinandens selskab for at trives. Skov er sluttede bevoksninger (Juletræer er ikke skov) Mennesket har udnyttet og misbrugt skovens rigdomme: græs, løv, træ, frugterne, dyrelivet og skønheden. I skovhistorien møder man natur og kulturhistorien. Før 1600 og før Landboreformerne var skov de pladser eller stykker jord som med træer er begroede. Hvis der voksede træer mellem bøndernes agerstriber var marken både skov og mark. Ofte var der små agre og enge i de tættere skove. Landskabets dele overlappede hinanden. - Derfor fandtes skoven overalt. Mange brugsformer: Husdyrgræsning + Træproduktion konkurrerede Få mennesker og skov nok så var der ingen problemer. Udviklingen blev kritisk da befolkningstætheden førte til skovødelæggelse. Side 4 af 28

5 Udviklingen af menneskets udnyttelse af skoven i 4 faser: 1. Skovbruget frit - alle kunne tage hvad de skulle have. Denne tilstand ophørte i løbet af bondestenalderen (4000 f.kr e. Kr.) 2. Befolkningstætheden gav en konkurrencetilstand, som med tiden fostrede et civiliseret samfund Skovbrugets regulering foregik i oldtiden indenfor familien, klanen eller landsbyens snævre kreds til den i 1700 overtages af kongemagten. Indtil 1700-tallet kunne mennesket fjerne eller forme skoven. Rejse ny skov var umuligt. Man havde ingen kendskab til træernes vækstbetingelser. Kun selvforyngelser var muligt. Skoven kunne forynge sig ved egen kraft. Såning og plantning lykkedes sjældent. Skovbrugets flersidighed - husdyrgræsningen - levnede ingen chance for ny skov at vokse op. 3. Landboreformerne og Fredskovsforordningen 1805 samt indsamling og formidling af skovdyrkningserfaringer gav i 1800 en aktiv skovdyrkning. Ÿ Så kom plantageanlæg i det åbne land. Ÿ Indførelse af fremmede træarter. Ÿ Intensivering af skovens træproduktion. 4. Siden midt i 1800 sker der en videnskabelig skovdyrkning m. træartsforædling og proveniensudvælgelse. Side 5 af 28

6 Flersidighed - Ensidighed - Flersidighed Massiv skovødelæggelse er altid blevet fuldt af befolknings kriser, som gav skoven mulighed for vækst. Indtil 1700 var skovbruget flersidig. Det endte med en katastrofal skovareal tilbagegang. Fra 1800 opleves et ensidigt skovbrug til i dag en højintensiv, markedsorienteret fremstillings virksomhed. Nu (2000) har befolkningens krav om rekreation m.v. Ført til ny flersidighed. Et valg skal træffes. Ÿ Hvordan skal fremtidens skovlandskab se ud? Ÿ Fritidsjægere og ubevæbnede naturelskere sætter pris på skovens dyreliv. Ÿ Hvad når dyrene er jaget væk af naturelskende orienteringsløbere!!? Ÿ Hvad når skovejeren skal/vil fælde de store ege af hensyn til driftsøkonomien!!? Ÿ Dette på trods af skovgæsternes ønsker om at se guldaldermalernes virkelighed. Selvom/hvis vi undlader at vælge kan vi ikke forhindre at skovens artssammensætning og vækstbetingelser påvirkes af de kg kvælstofgødning der årligt tilføres fra luften pr. ha. Uanset alle forhold har den historiske udvikling ført til at det er os der skaber skoven - altså kulturskoven. Side 6 af 28

7 HISTORISK AFSNIT Stenalderen: Landskabet som folket levede af og i, var mere ensartet og i det store og hele var landet et skovland. Efterhånden som de kunne manipulere med dette naturgrundlag oplevede skovlandskabet en gradvis differentiering (formindskning) Helt op til 1700 var markskove særdeles udbredte. Overdrev-skoven var skovbevokset udmark. Før 200 e Kr. Der medgik store egestammer til Olgerdiget. Det var diget/volden før Valdemarsmuren og Dannevirke. Bøgen indvandrer i bronzealderen, men bredte sig først rigtigt i midten af jernalderen De store arealer der var blotlagt under ældre jernalders rydning og overgræsning blev forladt i Vikingetiden og blev nu præget af skov Befolkningstallet stiger kraftigt under Vikingetidens driftige handels og udenrigspolitik. Det betød bedre levevilkår. Fremgangsrig periode Klimaet var koldere og fugtigere. =Tilbagegang. Side 7 af 28

8 1332 Kongemagten bukkede under. Danmark uden konge i 8 år. Ÿ Krongodset pantsættes til nordtyske kapitaler. Ÿ Visse herremandsslægter voksede til småkongedømmer Ÿ Nu opførtes private borge og forsvarsværker. Ÿ Mindre selvejende bønder knyttede sig til en værnsherre. Ÿ Der blev stort fald i selvejende bønder i årene. Ÿ Uligheden mellem godsejer og fæstebonde kom til udtryk i skovudnyttelsen. Ÿ Valdemarstidens landskabslove havde det formål at rette konflikter mellem skov og jordejere. Dette drog senere et skel Ÿ mellem privilegerede og ikke privilegerede skovbrugere. Dette skel blev udmøntet i begreberne overskov og underskov Dette var specielt i fællesejede skove. Herremanden ejede de højstammede ege og bøge Bønderne havde fri adgang til underskoven Enemærkeskove var skove hvor overskov og underskov var ejet af én ejer Den sorte død (Lunge- byldepest) Den kom fra Asien til Mellemøsten og videre til Europa. 1/3 del af landets befolkning omkom. Det forstærkede en negativ udvikling i folketal, produktion m.v. Altså det blev dårligere. Følgerne var: Ÿ Nedlagte kirker. Ÿ Øde landsbyer Ÿ Befolkningskrisen var positiv for skovene Ÿ Antallet af skovgræssende dyr faldt. Ÿ Behov for korndyrkning faldt Ÿ Jorder blev marginale - og de sprang i skov Præcis som i dag (2000) Ÿ Mangel på arbejdskraft Ÿ Stridigheder mellem godsejerne Ÿ Kongemagten kom i modsætningsforhold til herremandsstanden Side 8 af 28

9 1400 Efter krisen billedet anderledes. Ÿ Godsejernes tid med fæstebønder og hoveri (9/10 af befolkningen) Ÿ Fæstebønderne fik af godsejeren: En gård med agerjord, egn, skov og andre naturgoder i leje. Godsejeren skulle så beskytte bonden mod anden overgreb. Ÿ Selvejerbønderne em eksisterede der også nogle få af Indtil ca tallet var træernes løv og kviste dyrenes vinterfoder. Derefter begyndte man at anvende hø. Stevningsskove var udbredte (Lavskovsdrift) 1500-tallets begyndelse. Kronen ejede kun 15-20% af jordegodset i Danmark Den nationale Kartolske kirkes kirkegods blev beslaglagt af kongemagten. Ÿ Biskopperne fængsledes. Ÿ Reformer gennemførte administrativer Ÿ Lenene omorganiseres Ÿ Lensmanden blev styrket og Ladegårdens administration lettedes årenes gode landbrugsjord karakteriseres af om der var skov. Derfor lå krongodset i landets skovrige egne. Kongen havde nu vildtbaner og var ene jagtherre. Fra nu af findes skriftligt materiale om kronens skove. De private skoves udvikling er først beskrevet fra midten af 1800-tallet. Side 9 af 28

10 Efter den sorte død (1349) kom der gang i genrejsning allerede i 1400 tallet tallet stigende efterspørgsel efter oksekød. Øget korneksport Europa præget af højkonjunktur. Produktionen øgedes ved udvidelser af marker i skovområder og nedlæggelser af landsbyer. På en gang opstod pres på skovrydning og græsning og øget efter spørgsel på træ Dermed en tilbagegang i skovareal og skovtæthed. Skove forsvinder helt og holdent. På baggrund af skovreduktion og tømmermangel udstedte kongemagten i 1500 tallet en lang række påbud og forbud vedrørende skovenes brug. - Derved lægges grunden til århundred lang tradition for statslig regulering af skovbruget. Der skulle sikres, at der var træ nok til alle - især staten selv. Vi ved fra Silkeborg skovene hvor træskomagere boede overalt. Skovbygden var udbredt overalt i Middelalderen. Side 10 af 28

11 I 1600 var kun Skåne (derfra fik man tømmer) Nordøstsjælland, Midtjyske Søhøjland og Rold Skov der var præget af skoven. Der fortsatte trækulsbrænding indtil 1800-tallet. Risbygden - den øvrige skovegn - Bøndernes ret var begrænset til stævning af underskovens ris som var uvurderlig til brænde, redskaber, bygninger og gærder. Slettebygden og Hedebygden: Små husdyrhold. Kornproduktion Måtte indføre træ fra ris og skovbygden. Kystbygden Små husdyrhold Småskibshandel Træbehov dækket af drivtømmer årskrigen el. Kejserkrigen 1627 Jylland besat af kejserens hærfører Tilly Jylland besat af svenskernes Torstensson Danmark besat i Karl Gustav krigene. Det var en eksistenskamp. Side 11 af 28

12 Skovene var udsat for voldsomme forhuggelser under besættelser og krige. Der findes tal for fældede træer under svenskerkrigene i Århus. I Hestehave skov ved Højbjerg fældedes 2800 træer og 150 blev topkappet Fred sluttet og det gav skovfred. Befolkningstallet var lavt Husdyrholdet var lavt Der var øde egne Olden fik lov at ligge i skovene Resultat var at skovene voksede op som et resultat af svenskekrigene Statsmagten beslutter at basere jordskat på landgildeniveau og indkalder godsejernes fæstefortegnelser (jordebøger). Dette var velegnet til at belyse og påvise skovens udbredelse i 1500 tallet 1665 Den første skovforordning kom og flere fulgte. Opbygning af landet krævede tømmer, som for det meste kom fra udlandet. Opretholdelsen af militæret krævede store forsyninger af tømmer og brænde - derfor fortsatte skovenes tilbagegang med uformindsket styrke I begyndelsen af 1700-tallet takseredes skovenes størrelse efter svin olden når fulde olden er Det er hvert 4-5 år. Det benyttes især ved skødeudskrivning og skattesætning. Derved udtrykkes et klart billede af den danske skovrigdoms almindelige tilbagegang. Side 12 af 28

13 Taksationerne af skovene faldt tallets taksationer i skovene faldt med 75% Der blev længere mellem olden-træerne. Der kom en forskydning i aldersammensætningen fra gammel skov til risskov (ungskov) 1760 Vedmassetaksation. Træernes gennemsnitsstørrelse var noget lavere end i dag En samfundsøkonomisk opgangsperiode efter afslutningen af Store Nordiske Krig i Ÿ Der manglede overskoven. Ÿ Underskoven havde dækket landbosamfundets træbehov. Den kunne ikke dække det danske samfunds træbehov. Ÿ Der var stor import af tømmer og brændsel. Ÿ Fremstillingsindustrien får engelsk stenkul. Ÿ Import af energikrævende dele sparer skov. Ÿ Der graves tørv. Siden 1600 tallet var der en bevidst målrettet skovdyrkningsindsats på krongodset. Såning og plantning på større arealer kendtes fra Europa, men ikke i Danmark før i tallet Kvægpest og mange dyr døde. Det gav skoven fred til at vokse op, men mange bønder forhuggede deres skovlodder til dagen og vejen. Side 13 af 28

14 J. Georg von Langen indkaldes af overførster, jægermester C.C.Gram (lederren af det kongelige skovæsen) Skatterne stod ikke mål med statens udgifter man måtte skaffe sig af med Krongodset. Det medførte store skovslagtninger af køberne for at de kunne få til betale deres terminer. Dette omstøbte samfundets grundvold og affødte Landboreformerne. Landboreformerne var: Ÿ Ÿ Ÿ Ÿ Ÿ Ÿ 1769 Selvejerforordningen 1781 Udskiftnings forordningen 1788 Stavnsbåndets ophævelse 1799 Hoveri forordningen 1805 Fredskovsforordningen Københavns befolkning led under brændemangel i Landsbyskoleloven Grobunden for det hele var Landbobefolkningen selv årene Vangebruget ændres til kobbelbrug Mergling og dræning Alt i alt opnåede agerbruget forbløffende produktionsstigning i årene. Udskiftning og udflytning. Side 14 af 28

15 Københavns befolkning led under brændemangel i Så kom Fredskovsforordningen i sept Ÿ Overskov, underskov og græsning ophører Ÿ Skovfællesskabet ophører (skovseperation) Dette omfattede også den største skovreduktion nogensinde idet underskovsfolket fik skovlodder der ikke betegnedes som fredskov. - De rydde den så. Skovarealet reduceredes med 1/3 del --- Nu var nulpunktet nået. Side 15 af 28

16 SKOVEN OG JORDBRUGET Før handelsgødningens og traktorenes tid var det naturresurserne der udstak rammerne for landbobefolkningens levevilkår. Her spillede skoven en stor rolle - Ÿ græsning og foder Ÿ Byggematerialer Ÿ Brænde DET ORDNEDE SKOVBRUG Inddelingen af skoven i årshugster (omdrifter på 100 år) Forbløffende resultat Metoden kendt fra Tyskland fra 1500-tallet Afsæt i en gennem århundreder opsamlet viden. Tilplantninger skete Allerede i 1800-tallets slutning var skovenes vedmasse 3 gange højere pr. ha. End for reformationen. Så kom Sandflugtsdæmpning. Klitvæsenet Hedeplantninger. Hedeselskabet Side 16 af 28

17 Skovbrug blev i perioder en god forretning Kritiske røster om at staten overhovedet skulle eje skov!!?? 1866 Det Danske Hedeselskab stiftedes i Århus. Ÿ Landhusholdsningsselskabet udsatte præmier til den der kunne fremvise sluttede plantninger på bondejord i skovløse egne Med skovindfredningen fik bøgen frit spil. I landets gamle skovegne dannedes tætte bøgebevoksninger. Mange steder blev de så tætte, at trækvaliteten faldt og skovbundens sammensætning blev ændret ugunstigt. Er det sådan de nye skove i den nye tid (>2000) skal se ud?????????? Sker der ikke den rigtige omsætning på/i skovbunden ophobes næringsstoffer der kan udvaskes i de øvre jordlag og danne et lavereliggende Ahl-lag - eller morbund i løvskoven. Fremme af manglende bundvegetation og udsættes for træk. (s 87) Side 17 af 28

18 1935 Skovloven afløste enevældens Fredsskovforordning. Specialister overtog skoven. Befolkningen havde intet i skoven at gøre. Skoven er nu en produktionsvirksomhed og arbejdsplads. Med den stærkt voksende bybefolkning og genoplivning af folkestyret er det ikke muligt at reservere dette rekreative skovbrug til de få. Naturfredningsloven 1917 Naturfredningsloven 1969 Naturbeskyttelsesloven 1992 Skaber nu hjemmel for offentlighedens adgang til alle skove. Øget interesse for skovens immaterielle goder har gjort, at statslige, amtskommunale og kommunale instanser i stigende grad har inddraget det rekreative skovbrug i deres arbejde. Lagt hånd på bynære skove og naturformidling. I mine øjne er der en stigende overlapning af instanser der bekriger og bekæmper hinanden med at komme med ideer og forslag til deres eksistensberettigelses bekræftelse. Amtkommunale, Kommunale og stedlige ansatte overlapper hinanden i naturformidlingens tjeneste. Side 18 af 28

19 PÅ MARKEDETS VILKÅR Skoven er stadig arbejdsplads og forretning. Skovbruget beskæftiger 4800 mennesker Træindustrien beskæftiger mennesker Årlig hugst ca m3 pr år deraf 36 % løvtræ. ½ del er til savværkstræ (møbeltræ) ¼ del er til cellulosetræ og spånplader Danmarks forbrug er m3 træ årligt. Derfor sker der en betydelig import. Skovens rentabilitet er afhængig af internationale pris bevægelser. Det er svært at skønne år frem i tiden til når de nu og her plantede bøge og ege skal fældes. Juletræ og pyntegrønt. Er ikke som skov at regne, men har reddet mange skoves økonomi de sidste 25 år. Prisen på bøg har overhalet rødgran (1994) Der er ikke modsætningsforhold mellem markedsorienteret skovbrug og rekreations skovbrug. Det rekreative skovbrug er en skovbrugsform af stigende betydning, men kan ikke værdisættes som vedproduktionen kan. Side 19 af 28

20 1989 Skovloven påbyder indførelse af Flersidigt Skovbrug. (Rikara skog og Rigere skov) Fra en kort periode på 200 år med koncentration om at bringe skoven på fode og producere træ til landets bedste --- skal skovbruget nu igen rettes mod andre behov === flersidighed som i 1700-tallet. Der skal være plads til mangfoldigheden og bevare skoven som en rentabel virksomhed. Hvem vil betale for rekreation og oplevelse i skoven som er uden betjening??????? Et land uden skov er et fattigt land - et land med store skovstrækninger er altid et rigt land. Udtalt af Hedeselskabet direktør i Ein mensch ohne geschichte ist wie ein baum ohne wurtzel. Det synes som om staten dækker sit underskud i skovene ind, ved at opelske det frie liv i skoven på bekostning af de private skove, som må/skal følge med. De private har bare ingen pengekasse at hente underskuddet i. (Udtalt af medarbejder ved Dansk Skovforening 2006) Side 20 af 28

21 TRÆMARKEDET FRA FØR 1800 TIL NU Intet tyder på at kronen optræder som træudbyder. Forordning fra 1681 gav forbud mod at rydde skov - men frie hænder til at styre driften. Det kan ikke opgøres hvor stor den indenlandske træhandel var. Tømmerimport var uundværlig råstofforsyning allerede tidligt i tallet Alt tyder på at brændet (der var livsvigtigt) dengang blev dækket af indenlandske kilder Skibstranport: Meget transport gik med kystfartøjer. Danmark før 26 februar 1658 (Freden i Roskilde) Norge var i union med Danmark Skåne, Halland og Blekinge var dansk Disse landsdele havde afgørende betydning for Danmarks forsynings sikkerhed. Eks. Hallandske enestager importeredes til Fyn til gærdsel Side 21 af 28

22 Der var dengang meget stor skibstrafik mellem Skäldevik og København Selv til Fanø indførtes store mængder tømmer fra Norge. Kystskovene blev forhuggede af forbisejlende skibsbesætninger Favnebrænde udskibedes fra kysterne - Favnepladsen i Fløjstrup Skov Inde i landet fragtedes med hest og vogn. Eks. Fra Silkeborg drog skomagere, hjulmænd vestpå med deres varer. Det var ikke altid de kom hjem med fortjenesten. I 1700 årene sejledes til Norge med korn, fedevarer, øl, brændevin, tøj m.m. Retur havde de tømmer, brænde, jern, kommen, kalk, kakkelovne, tjære og tran Norske skibe sejlede til Danmark med tømmer og brænde, men sejlede i ballast hjem igen. Norsk brænde var en væsentlig energikilde i jyske købstæder. Århus var delvis selvforsynende via Riis Skov I 1760 var hoffets forbrug af brænde på m3 = ca rummeter træ. Hertugdømmerne var også storleverandører dertil. Side 22 af 28

23 Der var import af engelsk stenkul - brændeværdien var dobbelt i forhold til træ. Stenkul brugtes mest i energikrævende fremstillingsindustri. Smedjer Rørsukkerkogerier - de levede højt på de danske caraibiske kolonier kulimporten oversteg brændselshugsten i kronens skove i.f.t. brændværdien. Citat: Det ordnede skovbrug og træmarkedet Træproduktion er et erhverv og spiller som sådan ikke en ubetydelig rolle i vore dages (1994) samfundsøkonomi. Skovbruget adskiller sig iøjnefaldende fra de øvrige virksomheder. For det første er produktionstiden meget lang. Fra anlæggelsen af kulturer og indtil hovedskovning vil der for løvtæer ikke sjældent gå år. Det begrænser selvsagt muligheden at variere produktsammensætnngen. Man skifter ikke over natten fra rødgran til bøg. For det andet er produktionstiden ubestemt. Driftsplaner hverken kan eller skal følges slavisk, og det er ofte nødvendigt at ændre mål undervejs. Ingen ved, hvornår det næste stormfald indtræffer! Endelig er for det tredje produktionsapparat og produkt identiske. Træet er så at sige både maskine og Side 23 af 28

24 vare, og man kan ikke bare øge produktionen i perioder med god efterspørgsel. Skovbrug blev identisk med træproduktion. Chr. Th. Vaupell s ord: Det går ud på at skoven frembringer den størst mulige mængde ved og er blivende Side 24 af 28

25 DE SIDSTE 100 ÅR I de sidste godt 100 år er den identiske hugst steget fra mindre end m3 til over m3 årligt Ja, ja, skovarealet steg i 1920 med ha med genforeningen. I 1900 havde Danmark en årlig hugst på 3-4 m3 / ha 80% gik til brændsel. I 1930 havde Danmark en årlig hugst på 6-8 m3 / ha I 1990 havde Danmark en årlig hugst på 9 m3 / ha Overskoven står nu tættere og har større vedmasse I 1760 måltes vedmassen til 60 m3 / ha 130 år senere I 1890 måltes vedmassen til 218 m3 / ha I 2000 måltes vedmassen til 275 m3 / ha Nordtyske skovdistrikter regner med m3/ha Det reproducerende skovbrug -- på gang Det tager år at opbruge en dårlig drevet skov og derefter forøge gavntræ % 90 årige bøge gav i 1875 = 4-15 % gavntræ 1847 drog tivolitoget ud i landet til i dag 3000 km jernbane 1870 fragtedes kun 30% af Københavns m3 (ca rm) brænde med skib - resten kom med toget. Så kom der stenkul til landet og forbruget af favnebrænde aftog. Side 25 af 28

26 Skovbruget måtte indstille sig på de vilkår. Siden 1880 har verdensmarkedet haft helt afgørende indflydelse på skovens produktudbud. Nu voksede industrien og dermed de træforarbejdende virksomheder som aftog store mængder træ. Møbler Dritler Sveller Side 26 af 28

27 Man går fra brændefyr til oliefyr Bøg går fra brænde til gavntræ. - MEN Kvaliteten var svingende og dimensionerne små Hjulmandsindustrien ophører midt i 1900-tallet Træskoindustrien varer til sidste halvdel af 1900-tallet Langovrede sko - helt af træ Franske træsko el. Bazar træsko m polstret overkant. Sådanne købte jeg i 1961 Kapsko - m kun træsål I 1880 gik m3 bøg til træsko - 52% afd. en samlede hugst af bøgegavntræ. Der var 5000 selvstændige træskomænd. Jeg solgte træskokævler i 1970 erne og 1980 erne Savværker Før 1900 opstod specielle løv- og nåletræsavværker. Det første var Frijsenborgs Bastian og Hinnerup Savværk hvor også landets første cellulosefabrik anlagdes i 1876 Foruden savværker i Hillerød, Nørlund, Grønvold og Schous i Slagelse. De forarbejdede 2000m3 nål og 2600 m3 løv årligt i Kul, koks og cinders priserne falder og derved falder bøgebrænde ud af markedet. Derved opstod idéen om parket-gulve og 1931 startede -Flemming Juncker i Køge - Parketfabrikation med Juckerkævler Side 27 af 28

28 Træskibsværfter brugte eg, men det gik i 1900 tallet over til stålskibe. Møbelindustrien udviklede sig til et betydeligt eksporthverv fra 1882 og fremover. Egebark til garvesyrefremstilling gav i 1887 i alt 3150 ton garvesyre. Papirfremstilling begyndte i sidste halvdel af 1800-tallet og steg efter 2. Verdenskrig. Papirmøller ved Thorsmøllebækken i Hestehaveskov Forøgelsen af vedproduktionen blev også tilvejebragt ved en bedre udnyttelse af træet. Sortering og kvalitets regler blev et mellemhandler regelret. Under 1 verdenskrigs sidste vinter blev der hugget 14,8 m3/ha mod normalt 7 m3/ha Under besættelsen blev brugt m3 ( rm) brænde til gasgeneratorer til biler. Kilde: Kulturskoven, Bo Fritzbøger 1994 Side 28 af 28

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Dødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden

Dødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden Dødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden Vivian Kvist Johannsen IGN KU / Skov, Natur og Biomasse Dias 1 Dødt ved hvorfor og hvor Et projekt for Naturstyrelsen i efteråret 2014 3 delrapporter fra

Læs mere

1.0 Indledning. 1.1 Areal

1.0 Indledning. 1.1 Areal 1. Skovressourcer 18 - Skovressourcer 1.0 Indledning Hvis Danmark var ubeboet af mennesker ville landet være dækket af skov. Menneskenes skovrydninger gennem årtusinder samt husdyrenes græsning i skovene

Læs mere

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Kulturskove Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 19 1 Sammenfatning

Læs mere

Markedet for træflis i Danmark.

Markedet for træflis i Danmark. Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 29-1 EPU alm. del Bilag

Læs mere

9/3/2009. Det førindustrielle Danmark, ca Om mig. Om kurset

9/3/2009. Det førindustrielle Danmark, ca Om mig. Om kurset Det førindustrielle Danmark, ca. 1730-1870 Danmarks Økonomiske Historie Forelæsning 3/9-2009 Paul Sharp, paul.sharp@econ.ku.dk Om mig Cand.Polit og ph.d. i økonomi Afhandling om international økonomisk

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer på Naturstyrelsen arealer Bæredygtig drift i en grøn omstilling med fokus på skovens træproduktion og driftsøkonomi. v/ Vicedirektør Peter Ilsøe Workshop om nyt nationale skovprogram 3. marts 2014 Overblik

Læs mere

Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til

Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til Svendborg Kommune att. Peter Møller, sendt som mail til Peter.Moller@Svendborg.dk Fyn J.nr. NST-321-05150 Ref. eea Den 11. december 2014 Udtalelse om drift Svendborg Kommunes skov ved Christiansminde Svendborg

Læs mere

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

HARK OLUF. Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden.

HARK OLUF. Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden. HARK OLUF Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden. 1 Danmark for 300 år siden Det Danmark, som fandtes for 300 år siden, er meget forskelligt fra det land, vi kender

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Danmark i verden i tidlig enevælde

Danmark i verden i tidlig enevælde Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store

Læs mere

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende systemer Renafdriftssystemet

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

EU s tømmerforordning EUTR vejledning til skovejere

EU s tømmerforordning EUTR vejledning til skovejere EU s tømmerforordning EUTR vejledning til skovejere Naturstyrelsen informerer om dansk EUTR på skovkredsmøder primo 2016 i samarbejde med Dansk Skovforening 1 3 EUTR-krav til en skovejer Forbud Due diligence

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Novopan - først i Skandinavien

Novopan - først i Skandinavien novopan facts 2013 Nyt elektrofilter til rensning af luft fra tørreovne 2004 Mekanisk rensningsanlæg for træaffald startes 2000 Produktion i Glumsø lukker 2002 Nyt, stort og moderne opskæringsanlæg indvies

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Supplerende materialer

Supplerende materialer Myrthuegård Natur- & Kulturformidlingscenter Supplerende materialer KLIMAREJSEN 2011 en rejse i tid Istiderne Danmark under sidste istid Weichsel-istiden Igennem de sidste 2 millioner år har klimaet skiftet

Læs mere

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle.

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indledningsvis bemærkes, at vi som mangeårige medlemmer

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Velkommen til en grøn virksomhed. Novopan - først i Skandinavien

Velkommen til en grøn virksomhed. Novopan - først i Skandinavien novopan facts 1950 1. spånplade produceres 1971 NORDALIM startes 1978 Produktion af melaminbelagte plader påbegyndes 1978 VIBOPAN købes 1982 Nye aktionærer optages I ejer-kredsen 1990 Overtagelse af konkurrende

Læs mere

Vejledning om Skovloven 8 Arealanvendelse

Vejledning om Skovloven 8 Arealanvendelse Denne vejledning er senest ændret den 11. august 2015. Vejledning om Skovloven 8 Arealanvendelse Indhold 1. Anvendelse af fredskovspligtige arealer... 2 1.1 Forenklede regler... 2 1.2 Helhedsbetragtning

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014 Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg 25. februar 2014 Afgørelse om, at markvej/sti ved Anebjergvej 22, Gl. Laven, 8600 Silkeborg, skal være åben for offentligheden og påbud om fjernelse af

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien. J. Bo Larsen Skov & Landskab. Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer. J. Bo Larsen. S&L - konferensen 2009

Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien. J. Bo Larsen Skov & Landskab. Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer. J. Bo Larsen. S&L - konferensen 2009 J. Bo Larsen Skov & Landskab Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende

Læs mere

Landskaber i Midtjylland

Landskaber i Midtjylland DET REGIONALE FAGLIGE KULTURMILJØRÅD Landskaber i Midtjylland Et smukt digeforløb i det midtjyske landskab. Det moderne elhegn løber langs toppen af det gamle udskiftningsskel af jord og græstørv. Nu som

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur fra Vivild den 17. juni 2015.

Lokalhistorie, cykeltur fra Vivild den 17. juni 2015. Lokalhistorie, cykeltur fra Vivild den 17. juni 2015. Sorvad Hovedgård: Sorvad var i ældre tid en landsby med 5 gårde. Ved en landsby forstås en samlet bebyggelse på mindst 3 landbrugsejendomme, hvis indbyggere

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Fra istid til bøgetid Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit Fra istid til bøgetid Henrik Sell og Anne Rosendal, Naturhistorisk

Læs mere

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner.

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner. N O T A T SKOV- OG NATURSTYRELSEN Naturområdet J.nr. SN 2001-320-0012 Ref. ELA Praksis for tilladelse til anlæg af golfbaner i fredskov Den 28. november 2005 Der har efter den tidligere skovlov været en

Læs mere

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

Vejledning om Skovloven 9 Undtagelser fra kravet om højstammede træer

Vejledning om Skovloven 9 Undtagelser fra kravet om højstammede træer Dette notat er senest ændret den 18. august 2015. Vejledning om Skovloven 9 Undtagelser fra kravet om højstammede træer Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 2. Stævningsdrift og skovgræsning... 2 2.1

Læs mere

Skovdrift med meget vand i jorden

Skovdrift med meget vand i jorden Skovdrift med meget vand i jorden Lounkær ligger lige ud til Mariager Fjord. Terrænet er fladt, og grundvandet står højt. Jorden er næringsrig. Det vælter op med løvtræ på de højeste arealer, som drives

Læs mere

4. Skovenes biodiversitet

4. Skovenes biodiversitet 4. Skovenes biodiversitet 96 - Biodiversitet 4. Indledning Gennem 199 erne har et nyt syn på vore skove vundet frem. Siden Brundtland-kommissionens rapport fra 1987 der fokuserede på bæredygtig udvikling,

Læs mere

En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid.

En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid. En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid. GROW FOR IT er en non-profit forening der tilbyder mennesker en mulighed for at balancere deres CO 2 udledning gennem skovrejsning. Den 1. marts

Læs mere

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen Slesvigske godser Carsten Porskrog Rasmussen Indledningsforelæsning ved forsvaret af disputatsen Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsdrift i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 den 26. september

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Søren Præstholm Specialkonsulent, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, IGN Frank Søndergaard Jensen Professor, Forskergruppen

Læs mere

Nye penge til skovrejsning

Nye penge til skovrejsning Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod

Læs mere

Velkommen til landsbyerne GAMMEL SKØRPING. Helligkorskilde, Majstang og Butikken

Velkommen til landsbyerne GAMMEL SKØRPING. Helligkorskilde, Majstang og Butikken Der er så kønt i Gammel Skørping. Velkommen til landsbyerne GAMMEL SKØRPING Helligkorskilde, Majstang og Butikken Gammel Skørping er en landsby, der har måttet gå så grueligt meget igennem. Gennem langt

Læs mere

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Netværkstur til Petersen Tegl 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Byens Netværk drog den 15. maj 2013 på netværkstur og virksomhedsbesøg hos Petersen Tegl i Sønderjylland. Teglværket

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Cykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen

Cykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen Cykeltur ved Tissø Godslandskabet Naturpark Åmosen 12. aug. 2013 Ruterne er ikke afmærkede. De er forslag til, hvordan du kan bruge cyklen til at komme omkring og lære landskabet og dets kulturhistorie

Læs mere

KOM UD OG LÆR! Kom ud og lær - pakken giver - understøttende undervisning - mere motion og bevægelse - en åben skole

KOM UD OG LÆR! Kom ud og lær - pakken giver - understøttende undervisning - mere motion og bevægelse - en åben skole KOM UD OG LÆR! KOM UD OG LÆR! Kom ud og lær - pakken giver - understøttende undervisning - mere motion og bevægelse - en åben skole KOM UD OG LÆR! Landsbyen og dens omgivelser er rammen for aktiviteter

Læs mere

1 Slægtsforskeren og fæstebønderne

1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 2014 Ulrich Alster Klug www.dannebrog.biz/godser - ulrich@dannebrog.biz 1.1 Ordet fæstebonde - at fæste betyder at knytte til eller underlægge, forpligte. Så en fæstebonde

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Skove og plantager 2008

Skove og plantager 2008 Skove og plantager 2008 Rapportens titel Skove og plantager 2008 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Lars Vesterdal, Bruno Bilde Jørgensen og Annemarie Bastrup-Birk Udgiver

Læs mere

5. Skovenes beskyttende funktioner

5. Skovenes beskyttende funktioner 5. Skovenes beskyttende funktioner 106 - Beskyttende funktioner 5.0 Indledning I løbet af de sidste 20 år er en række drikkevandsboringer blevet lukket på grund af forurening med miljøfremmede stoffer

Læs mere

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse Søhøjlandet Driftsplan 2018-2032 Målsætninger og Borgerinddragelse Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Styringsredskab Afvejning af

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Vivian Kvist Johannsen Med bidrag og analyser af bl.a. Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen, Claus Felby, Thomas Nord-Larsen

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

v. Christina Wilther Kaagaard, Give-Egnens Museum

v. Christina Wilther Kaagaard, Give-Egnens Museum Hjulet v. Christina Wilther Kaagaard, Give-Egnens Museum Man siger, at opfindelsen af hjulet er en af menneskenes største bedrifter. Så da arkæolog Kjeld Christensen offentliggjorde en nydatering af skivehjulene

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at...

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September 2006 1 Et åndehul for natur og mennesker Midt mellem Kalundborg,

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om driften af statsskovene (beretning nr. 7/02) I. Indledning 1. Jeg afgav den 11.

Læs mere

Skovbrug. 1. Skovtælling 2000 Forestry census 2000

Skovbrug. 1. Skovtælling 2000 Forestry census 2000 Skovbrug 223. Skovtælling 2000 Forestry census 2000 Skovtællinger Skovloven Danmark har en lang tradition for at udarbejde skovstatistikker med regelmæssige mellemrum. Det giver et godt overblik over skovressourcerne.

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere