Hvad er det talte sprog?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er det talte sprog?"

Transkript

1 Hvad er det talte sprog? Med kammeraterne Undervisning Vi taler, og vi lytter. Fra tidlig morgen til sen aften er det talte sprog omkring os. Mange mundtlige kommunikationsformer er på banen i vores dagligdag. Vores uformelle snak med familie og venner. Debatprogrammer i radio og tv, interviews, fortællingen, foredraget, fremlæggelsen, festtalen osv. Med Det talte sprog er rundt om os hele tiden. Tænk på dit eget møde kammeraterne med klassekammeraterne om morgenen. I sludrer med hinanden, og sproget kommer af sig selv. Man gør sig ikke de store overvejelser om, hvordan man skal formulere sig, det sker bare. Mundtligheden er en del af samværet, og sproget gør ikke særlig meget opmærksom på sig selv. Undervisning Senere om morgenen, når læreren kommer, og I starter med undervisningen, ændrer samtalen karakter. Nu kræver den mundtlige situation noget andet. Nu skal man forholde sig til et emne, undervisningens indhold, og man bliver mere opmærksom på, hvad man siger, og hvordan man bruger sproget. Skal man fremlægge et arbejde for klassen - f.eks. en projektopgave - så gælder det om at formidle sit budskab klart, interessant og vedkommende. Så skærpes opmærksomheden endnu mere på sproget og den måde, man formidler indholdet på. Situationer, hvor du f.eks. skal give eller modtage respons eller lave et interview, stiller også særlige krav til kommunikationen. Det talte sprog følger os hele dagen. At bruge det talte sprog er ikke kun at bruge mund, det handler i lige så høj grad om at lytte. At tale er kommunikation Mundtlighed er mange ting Mundtlighed Når vi siger noget, er der altid en hensigt bag. Vi vil meddele os til hiner mange ting anden, måske fortælle om en ferieoplevelse eller om en god film, vi har set, måske aflevere en besked. Det kan også være, at vi vil have nogen til at gøre noget med det, vi siger. At sludre om løst og fast er også en del af mundtligheden, det er en måde at være sammen på. Vi taler ofte om vejret, når vi møder andre mennesker. Det er jo ikke, fordi vi alle går rundt med en særlig meteorologisk interesse. Men det DET TALTE SPROG

2 er et emne, vi alle kan tale med om, og derfor er det det, vi bruger, når vi skal i snak med andre. Man siger, at den måde at snakke sammen på er med til at opretholde og knytte sociale bånd. Kommunikationen består af ytringer. En ytring er også en social Sproghandlinger Sproghandling. Samtidig med at vi siger noget, gør vi noget. Det kalder vi handlinger sproghandlinger. Det kan du læse mere om under opslaget SPROGHANDLINGER. I den samme sætning kan der ligge forskellige sproghandlinger. Det kommer an på den situation, den siges og modtages i, altså konteksten. Når f.eks. radionyhederne siger: I næsten samtlige skolegårde er sikkerheden på legepladsen for ringe kan det forstås på flere måder. Det kan være en oplysning om, at det er sådan, det forholder sig (vi oplyser dig om). Det kan også opfattes som en advarsel til de forældre, hvis børn leger i skolegården (vi advarer jer om) eller som en anklage mod de myndigheder, som skal sikre legepladserne (vi anklager jer for). Ytringerne skal placeres i en sammenhæng for, at vi forstår hensigten med dem. Kendetegnende for den mundtlige kommunikation er, at den er Kompleks Kompleks og kompleks og flygtig. Når budskabet er modtaget af dem, der og flygtig lytter, flygtig forsvinder det. Vi har prøvet at vise det i en model. Det komplekse og flygtige er svært at vise i en trykt kommunikationsmodel. Når du ser på modellen, skal du derfor tænke på, at elementerne hele tiden er foranderlige. KONTEKST KONTEKST AT TALE ER KOMMUNIKATION 191

3 Modellen viser, hvor kompleks kommunikationen er. Et jeg siger noget om det til et du ved hjælp af et sprog. Elementerne er hele tiden foranderlige. De påvirker hinanden og påvirkes af hinanden og af konteksten. Heri ligger dynamikken. Vi har indtegnet nogle modsatrettede pile, der skal vise dynamikken. Konteksten er alt det, der er omkring os: rum, erfaring, viden, kultur og den diskurs, der er om emnet. For at vi kan forstå hinanden, må vi have kendskab til konteksten, fordi hele kommunikationssituationen er afhængig af den. Konteksten Situationsafhængig Mundtlighed er situationsafhængig. I starten af dette afsnit pegede vi på en morgensituation i klassen, hvor konteksten ændrede sig inden for kort tid - først mødet med kammeraterne, dernæst undervisningssituationen. Det ændrede også den mundtlige form. Sådanne skift tænker vi måske ikke så meget over, fordi det er en del af de daglige rutiner. Brydes rutinerne derimod, så er det en anden sag. Du har måske prøvet at flytte skole eller starte i en ny fritidsklub. Det, der tales om, er måske nyt og ukendt for dig. Måden, som kammerater, læreren eller træneren snakker på, er forskellig fra den måde, du er vant til. I sådanne situationer bliver alt omkring kommunikationen, sprog, kropssprog, fysiske rammer osv. tydeligt for dig, som er ny. Det talte sprogs genrer Dialog og monolog Det talte sprog har også sine genrer. De kan inddeles i to hovedgrupper. De dialogiske og de monologiske. Dialog stammer fra det græske ord 'dialogos' og betyder samtale. Samtalen kan være alt lige fra en snak med en kammerat til et debatprogram i tv. Monolog er også oprindelig et græsk ord 'monos logos' og betyder enetale. Enetalen er f.eks. foredraget, fortællingen. Sådan kunne grupperne se ud: DET TALTE SPROG

4 De monologiske genrer minder langt mere om skriftsproget end de dialogiske genrer. I monologen er ytringerne bundet sammen som i skriftsproget: 1960'erne var en periode, hvor der skete mange nye ting. Inden for musikken kan man ikke komme uden om The Beatles. De fire Liverpool-drenge skabte sensation over hele verden. Gruppen star tede (...) (Uddrag af elevforedrag) Dialogen har kortere replikker med en friere og mere uberegnelig struktur. Dialogen udvikles jo i samspillet mellem aktørerne i samtalen, hvor deres meninger og indbyrdes forhold spiller en stor rolle: Hej, ses vi i aften? Måske - Gider du ikke? Jo, men min moster har fødselsdag. I mange sammenhænge vil kommunikationen bestå af både dialogi- Både og ske og monologiske genrer. Klasseundervisningen kan f.eks. være både dialogisk og monologisk. Det gælder også tv-udsendelser. Du kunne undersøge, hvordan det forholder sig i f.eks. tv-nyhederne. Nu skal vi se på en særlig samtaleform. Både og Interview Formålet med et interview er, at du skal have noget at vide. Inter- En En viewet er en samtale, og for at få et godt resultat ud af samtalen må samtale særlig samtale du forberede dig godt. Det er ikke ligegyldigt, hvordan du spørger. DET TALTE SPROGS GENRER 193

5 Der er to grundlæggende spørgeteknikken åbne og lukkede spørgsmål. ÅBNE SPØRGSMÅL Begynder med hv-orcl: Hvem deltog I begivenheden? Hvordan forløb clen? Hvorfor udviklede den sig, som den gjorde? Hvad tænkte du? Åbne spørgsmål kræver et længere og fyldigt svar. Den, der bliver interviewet, kan svare ud fra sin egen oplevelse og erfaring. Den interviewede bestemmer selv, hvor meget og hvordan han vil svare. LUKKEDE SPØRGSMÅL Lukkede spørgsmål starter med verbet: Var du med i begivenheden? Udvildede den sig på en god måde? Blev du bange? Giver den interviewede mindre mulighed for at svare ud fra egen personlig overbevisning. Kan aftvinge den interviewede en holdningstilkendegivelse. Flere Flere slags For at få et godt interview skal der mere til end gode slags spørgeteknikker. interviews Du skal gøre dig klart, hvilken slags interview interview du har med at gøre. s Skal du lave et portrætinterview, skal du præsentere personen. Du kan notere noget om hendes udseende, nogle karakteristiske replikker eller noget om måden, hun sidder på og det indtryk, hun gør på dig. Alt, hvad der fortæller noget om hendes personlighed, er vigtigt at notere. Er formålet med dit interview, at du skal vide noget om emnet, kalder vi det et saginterview. I et saginterview gælder det om at forslå indholdet. Notér ned i dit eget sprog, og sørg for at få spurgt ind til det, du ikke forstår. Holdningsinterviewet går, som navnet siger, efter personens holdning til en sag. Her skal du være omhyggelig med at lytte til og få noteret konkrete replikker ned. Du skal bruge dem, når du skal dokumentere, hvad personen mener, og hvad personen står for. Interviewet hører altså til den dialogiske gruppe. Vi vil nu se nærmere på et eksempel fra den monologiske gruppe DET TALTE SPROG

6 Fortælling Hvert eneste menneske har sin egen fortælling. Livet består af små episoder og tilfældigheder. Når disse tilfældigheder bindes sammen i fortælling en fortælling, får de mening og sammenhæng. De bliver vores liv. Gennem fortællingen skabes vores kontekst. Da jeg var barn, fik vi hver dag bragt mælk til døren af en mælkemand. Bilen, han kom kørende i, havde en klokke, som han ringede med, så man kunne høre ham komme. Nøjagtig som du måske kender det fra isbilen i dag. Og alligevel var det lidt anderledes (...) (Erindring, 2004) Alle har en fortælling Små børn elsker at høre forældre og bedsteforældre fortælle. Fortæl om, da du var barn," siger små børn ofte, når der skal vælges. Større børn tænker Ikke nu igen...", når de hører ordene Da jeg var barn..." Voksne børn spørger: Hvordan var det nu, det var, dengang da...?" Det er ikke kun forældre og bedsteforældre, der gerne vil fortælle. Så snart barnet har et sprog, fortæller det om sig selv og sine oplevelser. Børn elsker at fortælle. Eleverne i 1. klasse fortæller med stor glæde og entusiasme om deres hverdagsoplevelser. Mon din klasse har haft en fortællerbamse i de yngre klasser? Hvis I har, kan du sikkert også huske, hvor spændende det var at have den med hjem. Så kunne man nemlig få lov til at fortælle klassen, hvad man havde oplevet sammen med bamsen. Senere i livet møder vi fortællinger på andre måder. Det kan f.eks. være i form af eventyr og myter. Disse fortællinger handler ikke om hverdagsbegivenheder. De handler om noget, der ligger udenom, noget om det at være menneske. Eventyret kan fortælle noget om godt og ondt, om det svære ved at blive voksen. Myter fortælles, for at vi kan skabe sammenhæng i noget, der synes uforståeligt for os: Hvordan blev jorden skabt? Hvorfor er der både godt og ondt i denne verden? De mange små fortællinger er med til at fortælle os om den verden, vi lever i. Fortællinger går som en rød tråd gennem vores liv. Lige fra hverdagsbegivenheden til noget meget større, som vi ikke har en umiddelbar forldaring på. Fortællingen samler vores liv til noget overskueligt og forståeligt. Da jeg var DET TALTE SPROGS GENRER 195 barn Den røde

7 Fortælling og kommunikation Fortællingen samler os, og den bringer os også ind i et fælles rum, hvor vi deler oplevelser. Fortællingen er ikke envejskommunikation. Ganske vist hører man kun fortællerens stemme, men tilhørerne er ved deres lytning aktive og medskabende. Fortæller-> Fortælling -> / <- Tilhører Anekdote Fuck Fortællingen er en dynamisk proces mellem afsender og modtager. Det er en samværsform, der kræver personligt engagement. Som fortæller er man helt nærværende, man bruger sine egne ord. Man må have sin historie i sig. Den lille hverdagsfortælling Anekdoten Lysten til at fortælle om den lille hverdagsbegivenhed forsvinder ikke med barndommen. Gennem hele livet skaber vi fortællinger. Ud af hverdagsbegivenhederne skabes anekdoten. Anekdoter er små rammende historier med en pointe. De kan være varme, pudsige og udløse latter. Og de er fra det virkelige liv. De handler om mennesker. Pinlige situationer, hvor man måske har dummet sig godt og grundigt, kan blive til små anekdoter. Anekdoten giver os mulighed for efterfølgende at more os over vores egne dumheder. Anekdoten kan også noget andet. Under Anden Verdenskrig opstod der mange anekdoter om Hitler. Krigens grusomhed var uforståelig, det var manden, der stod bag også. Det måtte fortælles og mildnes. Ved at fortælle små anekdoter om ham bearbejdede man krigens næsten ubærlige oplevelser. Kerstin Ekman (f. 1933), en svensk forfatter, siger om det at fortælle: Vi bagatelliserer det svære, når vi tænker på det og fortæller om det." Fuck you Børns umiddelbare måde at forstå verden på giver ofte anledning til at skabe små anekdoter: En kollega fortalte om en lille ordveksling, hun havde haft med sin femårige datter Mathilde. Mathilde havde forsøgt sig lidt for meget med Fuck you-tegnet". Hun fik at vide, hvad tegnet betød, og at hun skulle stoppe med at bruge det. Der blev stille. Mathilde kiggede op på sin mor, dernæst på fingeren, tilbage på moren igen, insisterende: Jamen mor, når nu jeg har fået en fuck-finger, hvorfor må jeg så ikke bruge den?" DET TALTE SPROG youyou

8 Anekdoten giver ikke anledning til den larmende latter, mere til et smil eller lidt eftertænksomhed. Samtale Når vi skriver en novelle eller en nyhedsartikel, gør vi det efter et bestemt genreskema. I fortællingen, både den skriftlige og den mundtlige, arbejder vi også efter et bestemt mønster, et fortællende genreskema. Det hjælper os med at sætte struktur på teksterne og at afgrænse mulighederne i forbindelse med tolkningen. Samtalen har ligesom andre tekster sit genreskema: Åbning Gennemførelse Slutning Også inden for samtalen findes undergenrer, som vil give nogle varianter af genreskemaet. Jo bedre vi kender hinanden, des mere uformel bliver samtalen, og genreskemaets afgrænsninger viskes ud. Man kunne sige, at samværs-situationen og kendskabet til hinanden afløser nogle af genreskemaets elementer. Når du f.eks. sidder og snakker med en flok venner, så benytter I jer ikke af hele genreskemaet, hver gang I bringer et nyt emne på banen. Hvis I gjorde det, ville samtalen nok blive lidt anstrengt. En ganske almindelig telefonsamtale følger også genreskemaet for mundtlighed. Lad os se på et eksempel. En telefonsamtale Michael ringer til Sara. Han vil høre, om hun kunne tænke sig at komme med til Open Air koncert, da hans far har fået nogle billetter via sit arbejde. Sara: Ja, det er Sara. Michael: Hej, det er Michael. Hvordan har du det? Sara: Fint, hvad med dig og din fodbold? Michael: Fint, tak. Ja, i morgen er det semifinalen. DET TALTE SPROGS GENRER I97

9 Sara: Er I virkelig nået så langt? Michael: Ja, Hart. Hvad mener du for øvrigt med: Er I virkelig"? Vidste du ikke at..." Det løse og det Michael går meget op i fodbold og kan ikke lade være med at snakke videre egentlige om turneringen, indtil han bringer det på bane, der er årsag til hans opkald, nemlig billetterne til Open Air. Det løse og det Når de har snakket om det egentlige emne, vender de igen tilbage egentlige til en snak om løst og fast for så at afslutte med at sige farvel. I det afsluttende farvel beder Sara måske Michael om at hilse faderen og sige tak for billetterne. Lad os nu sige, at Sara ikke har tid til at høre om Michaels fodbold. Så kunne hun afbryde Michael ved f.eks. at sige: Sig mig, var det fodbold, vi skulle snakke om?" Underforstået: Hvorfor ringer du, hvad vil du snakke med mig om? Det ændrer ikke genreskemaet, men kun det tidsforløb, der bruges på de forskellige dele. Genreskema: ÅBNING GENNEMFØRELSESFASE LUKNING Præsentation Småsnak Emne Småsnak Farvel Tid Du kan prøve modellen af på en privat telefonsamtale. Du vil sikkert erfare, at kasserne med småsnak fylder mere, jo mere privat samtalen er. Turtagning Når vi bevæger os rundt i trafikken, følger vi nogle færdselsregler, både skrevne og uskrevne. Hvis vi går en tur på Strøget, tænker vi aldrig på, hvem der viger for hvem, det sker bare. Det er adfærdsregler, vi har lært i løbet af vores opvækst. Sådan er det også med det talte sprog. De sproglige færdselsregler, der følger med vores opvækst, er f.eks., at vi ikke taler i munden på hinanden. Vi lærer, hvornår det er vores tur til at sige noget. Det kal DET TALTE SPROG

10 der vi turtagning. Turtagning er altså et begreb, der knytter sig til den mundtlige samtalesituation. Det er det replikskifte, der får samtalen til at udvilde sig. Når vi taler med hinanden, har vi lært at lytte og opfange de signa- Signal: din tur Signal: din tur ler, der fortæller, at nu er det vores tur til at sige noget. I den formelle. samtalesituation kan signalet ganske enkelt være, at vores navn bliver nævnt. Vi får at vide, at vi har ordet. Situationen kender du fra klasseundervisningen. I den uformelle samtale, samtalen blandt venner, er signalerne mere utydelige. Replikkerne glider over i hinanden. Signalerne til et replikskifte kan være et blik, en lille bevægelse, et ord. Hvis du læner dig frem, betyder det, at du gerne vil på banen. Hvis du som talende læner dig tilbage, betyder det, at du gør plads til en anden. Ofte er skiftene kombineret med en pause, hvilket også betyder, at nu gør den talende plads til en ny aktør. Man kunne også forestille sig, at den, der talte, kiggede på eller nikkede til den, der skulle gå videre. Disse små regulerende signaler kalder vi for gambitter. De kan også have form af ord, som altså signalerer turtagning. Dem vender vi tilbage til om lidt. Det talte sprogs særlige kendetegn Det talte sprog har nogle særlige kendetegn, som vi ikke tænker så meget over, når vi taler med hinanden. Ser man derimod en mundtlig tekst skrevet ned, vil det blive tydeligt, hvad der er kendetegnende for den. Vi har lavet en båndudskrift af nogle ganske få minutter fra en Nannas radioudsendelse, der hedder 'Nannas køkken'. Udsendelsen foregår i køkken køkkenet hos kogekonen Nanna. Der tilberedes retter, og gæster taler om mad, adfærd og holdninger. Vi har forsøgt at skrive teksten, som den er sagt: Med lyde og udbrud og med pauser, der er markeret med ---- ". Nogle få ord har vi valgt at stave med talesprogets udtale. Nødvendige forldaringer er skrevet i kursiv i parenteserne. 1 PROGRAMVÆRT: Mhm me-en det er utrolig indgroet - 2 -i-øh i danskernes bevidsthed denne her med rød- 3 vin og ost Nannas køkken DET TALTE SPROGS SÆRLIGE KENDETEGN 199

11 NANNA: Ja-h 4 GÆST: Såøfa (trækker vejret, som om han vil sige noget) 5 PROGRAMVÆRT (taler hurtigt): men så kan man sige at dan- 6 skerne køber generelt også nogle meget milde oste ik' 7 hvis vi kigger på 8 GÆST: - Jo-h (taler samtidig med P-vcert) 9 PROGRAMVÆRT: hvad der er i supermarkederne fordi de 10 her børger som du ha-ar har leveret her øh Nanna 11 det er jo nogle man skal ud og hente i nogle specialforret- 12 ninger og og mhm det synes jeg personligt også er 13 øh er umagen værd ik' æh 14 NANNA: - Jo-h jeg har ikke købt en Lillebror ost det må jeg 15 indrømme 16 PROGRAMVÆRT: - Nej det har du ikke og mhm (spi- 17 selyde) i Frankrig der har vi jo-oh jah - hvad har vi øh 18 over 300 oste ik' som alle sammen er forskellige 19 så-øh så det er jo klart at i æh i sådan et land der har 20 så mange oste og så mange vine så er de-r jo-h utrolig 21 mange kombinationsmuligheder såøh de har jo haft masser 22 af tid til at finde ud af hvilke no'en der er virkelig gode ik' 23 NANNA: Nu er vi startet med den alligevel er vi gået uden 24 om geden - øh gederne æh gedeostene og taget ko-ostene - 25 først den der Brie Severain 26 GÆST:-Er det den mildeste 27 NANNA: - Det er den mildeste 28 GÆST: Ja såh den starter med ja den mildeste 29 man skal starte med, ja. (Nanna og gæst taler i munden på hin- 30 anden) 31 Underlig tekst Underlig tekst Det var da en underlig tekst - er nok din umiddelbare tanke ved første gennemlæsning. Det er svært at få fat på sammenhængen i teksten og at finde ud af, hvad den egentlig handler om. Det er, fordi det er en nedskrevet mundtlig tekst. Man kunne fristes til at sige, at teksten er fyldt med fejl og dårligt sprog, fordi man vurderer den ud fra en skriftsproglig norm. Når man skriver en opgave eller en bog, lader det sig ikke gøre uden justeringer, omarbejdelser og forbedringer. De tanker og informationer, man vil DET TALTE SPROG 1 V

12 have frem i teksten, må forklares så godt og præcist, at læseren kan undvære de nik, den mimik og gestik, vi bruger i det talte sprog. Skriftsproget må stå på egne ben. Skriftsproget og det talte sprog opfører sig således på to forskellige måder, og taleteksten er ikke ukorrekt skriftsprog. Båndudskriften har mange eksempler på, hvad der er kendeteg- nende Det talte for det talte sprog. Den viser netop, hvor stor forskel der er på skrift- og sprogs kendetegn talesprog. Lad os kigge på disse særlige kendetegn. Gambitter Teksten vrimler med gambitter - de små ord, som regulerer samtalen. Det er ord som: øh, ja-h, mhm, ja - hvad har vi, det vil jeg indrømme, æh. De fortæller egentlig ikke noget om emnet. Alligevel har de en funktion for samtalen. Når vi synes, at vores samtale på et andet sprog virker stereotyp og stiv på trods af, at vi kan mange gloser, er det ofte, fordi vi ikke har lært brugen af gambitter på det pågældende sprog. Pauser I forlængelse af gambitterne skal vi nævne pause og pauselyd. Pausen er et klassisk træk ved det talte sprog. Pausen giver ro. Den kan også fortælle noget om, hvor godt personerne kender hinanden. Kender man hinanden godt og er fortrolige med hinanden, så holder man pauserne uden at tænke over det. Kender man ikke hinanden så godt, kan pauserne virke pinlige. Strukturløshed - roderi Der tales om mange ting. Jo mere uformel samtalen er, desto mere strukturløs er den. Tænk f.eks. på, hvor mange emner, der bliver talt om, når I f.eks. spiser til aften i din familie: trafikkaos, vejarbejde, ferie, bil, arbejde, fritidsinteresser, tv-programmer osv. I vores udskrift af radioudsendelsen er emneskiftene ikke så udtalte. Ser vi på de enkelte ytringer og deres sammenkædninger, er der løse ender og ansatser, men alligevel giver det mening. Et godt eksempel er DET TALTE SPROGS SÆRLIGE KENDETEGN 201

13 linje 28 og 29, hvor Nanna og gæsten taler i munden på hinanden. Gæstens ytringer er kun ansatser, det bliver aldrig til sætninger. De lægger sig imidlertid tæt op ad det, Nanna siger. Herigennem skabes meningen og sammenhængen i det, han siger. Mange ord Der bruges mange ord til at sige nogle få ting. I replikken linje 17 fortsætter programværten med at sige noget om specialoste og de mange kombinationsmuligheder med vine og oste i Frankrig. Der bruges mange ord på at sige lidt. Var det et foredrag (monologisk), ville vi nok tænke: Kom nu til sagen." Selvafbrydelser I linje kommer programværten med en selvafbrydelse. Hun går fra specialforretninger - afbryder sig selv - og kommenterer personligt, at det er umagen værd at gå i specialforretninger. På den måde får programværten understreget en holdning til indholdet i udsendelsen. Og det er netop en af hensigterne med programmet. Selvrettelser En meget tydelig selvrettelse finder vi i linje 25, hvor Nanna først siger geden", retter sig selv til gederne" for at slutte med det rigtige, nemlig gedeostene". Ordgentagelse I slutreplikkerne linje ser vi tydelige ordgentagelser i replikskiftene mellem Nanna og gæsten: den mildeste" gentages 2 gange og starter/startet med" gentages også 2 gange. Kontaktpåkaldelse Programværten bruger ofte ytringen ik'", f.eks. linje 7. Man kunne sige, at det er en københavnsk version. En jysk version er f.eks. ik'å DET TALTE SPROG

14 Måske kender du en anden version fra den egn, du kommer fra. Det kalder vi kontaktpåkaldelse. Ordet vel" har den samme funktion. Deiksis Deiksis er henvisninger til konteksten. Deiksis betyder det pegende". Det er henvisninger til sted, person og tid. I båndudskriften finder du deiksis i udtryk som denne her", har leveret her", I Frankrig der har." Når man hører dem, kan man næsten se aktørerne pege på et sted, enten i køkkenet, hvor udsendelsen foregår, eller i Frankrig. Det er steddeiksis. Tekstens vi" er det, man kalder persondeiksis. I Nannas næstsidste replik finder vi en tids-deiksis - Nu er vi startet" og senere først den her Brie..." Sætningstyper Hvis vi undersøger sætningerne i en talt tekst, vil vi se, at talesproget består af mange korte og ufuldstændige sætninger. Der er mange helsætninger. Optræder der ledsætninger, står de for det meste i slutningen af helsætningen, i slutfeltet. Der er ofte få ord placeret i forfeltet. S og s kan du læse mere om forfelt og slutfelt. I båndudskriften står der i linje 18: I Frankrig, der har vi..." det er et typisk talesprogstræk, man kalder det en fordobling. I skriftsproget ville vi skrive I Frankrig har vi over 300 oste..." Rollerne i samtalen I radioudsendelsen er det helt tydeligt, at det er programværten, der har den ledende rolle. Det er hende, der snakker mest, og det er hende, der fører samtalen hen på det emneområde, der skal snaklæs om. Det er selvfølgelig endnu tydeligere, når man hører hele udsendelsen. Det er et formelt træk ved denne samtale, som ellers er ret uformel. I Formel den endnu mere uformelle samtale, f.eks. snakken i familien, er rol- -uforme l lerne mere jævnbyrdige. Alle kan på lige fod bidrage med det emne, de synes, der skal tales om. DET TALTE SPROGS SÆRLIGE KENDETEGN 203

15 Andre særtræk Det talte sprog har andre særtræk. F.eks. vendinger og talemåder, der er 'in' for øjeblikket, jargon og kraftudtryk. Forstærkere møder vi i særlig grad i unge menneskers sprog: Det er enormt, fantastisk fedt. At holde oplæg At lytte I dette afsnit vil vi se på, hvordan man bliver bedre til at holde et oplæg, til at fortælle eller til at fremlægge et emne for nogle tilhørere med eller uden manuskript. At lytte Vi vil også komme ind på det at lytte. At lytte er en væsentlig del af det talte sprog. Det gælder både, når man sidder sammen med en kammerat, og når man skal interviewe en person, f.eks. i forbindelse med en opgave. Men lad os først se på kropssproget. Mimik Gestik Kropssproget I det talte sprog er kropssproget en vigtig del af kommunikationen. Din mimik og gestik bliver aflæst samtidig med, at de ord, du siger, bliver hørt. Mimik Mimik stammer fra latin og betyder 'minespil'. I dag vil vi sige ansigtsudtryk. Lad dine ansigtsudtryk følge indholdet i det, du fortæller. Man kan have en tendens til at se alt for alvorlig ud, fordi man gør sig umage. Gestik Gestik er også af latinsk oprindelse og betyder 'læren om kropsbevægelser'. Vi kan f.eks. have for vane at gøre nogle helt bestemte ting med vores hænder. Det kan være ubevidste bevægelser, som ikke ligefrem fremmer formidlingen af det stof, man skal fortælle. Det kan også være, man er for passiv. Hvis man hele tiden står med armene nede langs siden, kan det give indtryk af manglende engagement. Det er vigtigt at samle energien omkring det, man vil sige, og lade den energi komme til udtryk i ord, krop, stemme og bevægelse. Helhedsindtrykket har stor betydning for, hvordan vores synspunkter når tilhørerne. 204 ' 6. DET TALTE SPROG

16 Ordet er dit Vidste du, at talekunsten er en meget gammel kunstart? At være en god taler er at kunne fremlægge et stof, så man får det væsentlige med. Det er også at kunne fange sit publikum og holde dets interesse fangen. Det kan man lære. Allerede i det antikke Grækenland skrev Aristoteles ( f.kr.) en slags opskrift på, hvilket arbejde der lå i at holde en tale. Der var 5 punkter: Inventio, dispositio, elocutio, memoria, actio. Disse betegnelser bruger vi ikke i vores dagligdag, men i det store og hele er det de metoder, vi stadig arbejder med i forbindelse med en projektopgave eller en anden fremlæggelse. I arbejdsforløbet skal man: BESTEMME EMNET (inventio) o Hvilket emne vil du arbejde med? o Hvad vil du fokusere på, og hvor vil du finde dit stof? DISPONERE STOFFET (dispositio) 1 hvilken rækkefølge vil du præsentere dit stof? Du kan bruge grundskemaet for det talte sprog: åbning, gennemførelse, lukning. o Åbningen er vigtig. Her skal du fange lytternes interesse for det emne, du skal fortælle om. o Gennemførelsesdelen. lier er det hovedindholdet i det valgte emne, aet handler om. Hvis du skal holde et foredrag, er det faglige stof selvfølgelig det vigtigste, men det er godt at supplere med personlige oplevelser. Drag nytte af din egen baggrund. Vi har masser af erfaringer gemt i vores bevidsthed. Vi kunne kalde dem personlige eksempler. Du kan også benytte dig af det, man kalder saglige eksempler f.eks. tal og statistikker. o Lukning eller slutning. I slutningen skal du samle op på talens indhold. Du må aldrig tage nye emner op i slutningen. Den skal stå klart og tydeligt og være en afrunding på hovedindholdet i fremlæggelsen. AT HOLDE OPLÆG 205

17 Skal du fortælle en god historie, skal du vægte det narrative (fortællende) element i din fremlæggelse. Du skal virkeliggøre og levendegøre teksten for dine tilhørere: o Find ud af, hvad der er vigtigt i teksten. Hvad bærer fortællingen frem? o Gør dig klart, hvad der er beskrivelse, os hvad aer er handling. i teksten. o Find rytmen. Start i et roligt tempo, og arbejd det op til klimaks. Herefter falder tempo indtil slutningen. o Vær opmærksom på tekstens signaler, så du ikke overspiller indholdet. ARBEJDE MED FREMSTILLINGSMÅDEN (elocutio, actio og memoria) Når dispositionen er bestemt, kommer den næste fase: Hvordan skal stoffet fremstilles? Fremstillingsmåden har to områder. o Det ene område er arbejdet, der foregår på ord- og tekstniveau. Hvilke ord, ordbilleder og eksempler vil du vælge? Arbejdet giver dig mulighed for at hente de erfaringer frem, du har liggende i din bevidsthed, så din fremlæggelse får et personligt præg. Drejer det sig om at underbygge det, man siger, med saglige eksempler, er det også godt at finde dem, der på bedste måde støtter det sagte. o Det andet område er arbejdet med kropssprog og bevægelse. Du skal ganske enkelt forberede, hvordan din ydre optræden-skal være: Hvordan vil du stå i forhold til tilhørerne? Hvordan kan du med fordel bruge mimik og kropssprog? Hvor vil du stå i forhold til eventuelle hjælpemidler? Hvornår skal der tændes og slukkes? Husk taletempo og pauser. At øve fremstillingsmåden er et område, man let overser, fordi arbejdet med selve emnet tager tiden DET TALTE SPROG

18 Lære udenad. At lære udenad giver dig god mulighed for at skabe kontakt til dit publikum. Til støtte for dig selv kan du udarbejde et manuskript eller et punktmanuskript. Manuskript og punktmanuskript Et manuskript er en skriftlig udgave af det, du skal sige ved frem- Manuskript læggelsen. Når du udarbejder dit manuskript, er det en god idé at have en bred margin, hvor du evt. kan tilføje nye idéer, som du får, efter at du har skrevet manuskriptet. Husk, at oplægget aldrig er færdigt, før du har haft fremlæggelsen. Små justeringer vil finde sted lige til det sidste. Det kan være, du umiddelbart før fremlæggelsen har en personlig oplevelse, som vil være rigtig velegnet til at belyse emnet. Man kan aldrig vide. Så giv plads i manuskriptet, så eksemplet kan indsættes, hvor det skal bruges. Gør dit manuskript overskueligt, så du ikke farer vild i det. Et punktmanuskript er en forkortet udgave af manuskriptet. Det betyder ikke, at det er en forkortet udgave af arbejdet. Forarbejdet er Punktmanuskript stadig det samme. Fordelen ved punktmanuskriptet er, at man som taler kan gøre sig mere fri af papirerne, når man ikke har skrevet så meget ned. Punktmanuskriptet indeholder talens forløb i stikord. Ved siden af kan du skrive de saglige og personlige eksempler, du vil bruge. Føj også til, hvornår du skal bruge tekniske hjælpemidler. Her er et eksempel på et punktmanuskript om borgerretsforkæmperen Martin Luther King. MARTIN LUTHER KING INDLEDNING, ÅBNING Citat: If a man hasn't discovered something that he will die for, he isn't fit to live." Hvem er Martin Luther King? AT HOLDE OPLÆG 207

19 GENNEMFØRELSE Fødsel Barndom og famille Uddannelse Kæreste Ægteskab og børn MLK's sag Førte sagen med ord Ikke vold Busstrejken Berømte ord Drabet Fredsdemonstration Hvorfor drabet? Hvem dræbte? 4-5 billeder fra perioden Videoklip PP Uddrag af I have a dream" Eget eksempel: Min farmor SLUTNING Hvad lever videre? Drømmen om fred He was fit to live Døde for det han troede på Citat: Little black boys and black girls will be able to join hånds with little white boys and white girls and walk together as brothers and sisters." Tekniske hjælpemidler Sommetider er det en god idé at bruge tekniske hjælpemidler. Brugen af dem kan være med til at uddybe og klargøre indholdet for tilhørerne. De tekniske hjælpemidler, OHP, Power Point, filmklip og båndoptagelser skal supplere din fremlæggelse - ikke være din fremlæggelse. Det er dig, der er hovedpersonen. Du skal belyse emnet med ord, gestik, mimik, tonefald og så supplere med hjælpemidlerne. Sørg for, at de valgte hjælpemidler kort og præcist belyser det, du vil have dem til DET TALTE SPROG

20 Det er dig, der skal sige det vigtige, ikke de tekniske hjælpemidler. De er hjælpe-midler. Sæt dig godt ind i, hvordan de fungerer. Tekniske problemer kan fjerne energien fra enhver fremlæggelse. Fremlæggelsen Det er ikke nok at forberede sig. Der skal også fremlægges. Når du holder foredrag, fremlægger et projekt eller lignende, er det dig, der er autoriteten i rummet. Det viser du ved din kropsholdning og hele din måde at fremføre dit budskab på. Øjenkontakt Det kan være svært. Det kan være en god idé at øve sig med en lille kort fortælling sammen med nogle få kammerater. Langsomt kan du øge længden på fortællingen og antal af tilhørere. Til sidst vil du opleve, at det ikke er noget problem at have øjenkontakt med tilhørerne. Tværtimod, øjenkontakten vil støtte dig i fremlæggelsen. Talestyrke og taletempo "Højere - vi kan ikke høre noget." En ikke ukendt bemærkning i forbindelse med en tale i en større forsamling eller ved en fremlæggelse i klassen. Uanset hvor vi oplever det, reagerer vi nok alle sammen ved at lade være med at lytte, hvis ikke taleren gør noget ved stemmestyrken. Når man øger stemmestyrken, bliver artikulationen også en anden. Man udtaler ordene tydeligere, og taletempoet går ned. Alt sammen en fordel, når man skal formidle noget i en større forsamling. Hvis du taler i mikrofon, skal du også tilpasse dit taletempo til forholdene. Nu forstærker mikrofonen lyden, så du skal tale i almindelig styrke. Opmærksomheden skal du lægge på taletempoet og pauserne. Afstanden til mikrofonen har betydning - og igen din mimik og kropsholdning. Pauser Vær ikke bange for pauser. Og tilpas taletempoet efter rummets størrelse og antal lyttere. Pauserne giver tid til refleksion. Husk på, at tilhørerne skal nå at modtage og bearbejde det sagte. De har ikke noget AT HOLDE OPLÆG 209

Præsentationsteknik. Lille guide. Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk

Præsentationsteknik. Lille guide. Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk Præsentationsteknik Lille guide Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk Raymond Kolbæk raymond.kolbaek@sygeplejeskolen.com Temadag om præsentationsteknik november 2006

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Kilde og inspiration: Artikel fra 'Teknikeren"' 02/2002 forfatter ukendt nænsomt bearbejdet. Hovedemne: Øvrigt Delemne: Gode råd og mentale virkemidler

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Vane 1: Kend dig selv

Vane 1: Kend dig selv 1 Vane 1: Kend dig selv 2 Selvindsigt er nøglen til kommunikativ kompetence 4 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

Præsentationsteknik. København, 3 oktober 2008 Resonans Kommunikation

Præsentationsteknik. København, 3 oktober 2008 Resonans Kommunikation 1/11 Præsentationsteknik God præsentationsteknik er at kunne stille sig op foran en større eller mindre gruppe af mennesker og kommunikere et budskab ud på en klar, overbevisende og troværdig måde. Den

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler Kristian Kochs PRÆSENTATIONSTEKNIK Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler Kristian Kochs vigtigste råd Print dem ud, så du har de vigtigste råd ved hånden, når du har behov

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Kilder: Kommunikationsmodel: http://akira.ruc.dk/~gud/euc06/docs/komm_plan2.htm Adam og Eva Undertekster til Måns Herngren og Hannes Holms

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Indhold. Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23

Indhold. Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23 Indhold Forord 9 Introduktion 12 Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23 1. Hvad er dit motiv? 29 Værdier og holdninger 31

Læs mere

Elevatortalen kort og godt

Elevatortalen kort og godt Kapitel 13 Elevatortalen kort og godt Tænk, hvis du møder direktøren for den virksomhed, som du drømmer om at være ansat i. Hvis I for eksempel mødes i en elevator, og du har fra stuen til 3. sal til at

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen 1/5 Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner I dette forløb skal eleverne lære rapperen, freestyleren og mennesket Per Uldal kendt som Per Vers at kende. Dermed bliver

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Emotionernes betydning VREDE Konfliktskala Umiddelbare konfrontation Bygget op over kortere tid Bygget op over længere tid Du

Læs mere

Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber

Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Ulla Runge Bertelsen Charlotte Gørtz Andersen Lundagerskolen Perspektiver på pragmatik Et sprogvidenskabeligt perspektiv: Sproget inddeles

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Forældre guide Fokus på det der virker Online Version klar til din skærm Børnehuset Søholm ICDP i praksis Information I Søholm samler vi på guldkorn - nogle vi kender fordi vi kender ICDP Barnet kan være

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 13.00-16.00. Temadag konflikthåndtering. Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis

Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 13.00-16.00. Temadag konflikthåndtering. Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 13.00-16.00 Temadag konflikthåndtering Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis Temadag Konflikthåndtering Tirsdag den

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Foto: Scanbox Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Formål: Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd Fremlægge og formidle stof Analysere og forstå brugen og betydningen

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Værtskab i Nationalpark Thy - Vi bygger oven på de første to kurser

Værtskab i Nationalpark Thy - Vi bygger oven på de første to kurser Vision Vi har en vision om at alle nationalparkens interessenter, herunder frivillige værter med personlig kontakt til gæster i nationalparken arbejder bevidst med værtskab. 1 Værtskab i Nationalpark Thy

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Understøttende sprogstrategier

Understøttende sprogstrategier UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Understøttende sprogstrategier Dag- og fritidstilbud UNIVERSITY COLLEGE Understøttende sprogstrategier Strategier som voksne kan bruge til at støtte og udvikle den måde, som

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd.

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. 4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. Hjælp til Selvhjælp til Professionel Selvudvikling Mette Alleslev 2011 Alle rettigheder er forbeholdt SamtaleAkademiet 1 Forord Om Professionelt Selvværd

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet!

Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet! Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet! Du vil gerne være bedre til at kommunikere med dine arbejdskollegaer. Du vil gerne tages seriøst, når du siger noget, og du vil

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2010-2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX, Ikast

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

ÅRSPLAN 2009 2010 Engelsk 9.klasse. Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles

ÅRSPLAN 2009 2010 Engelsk 9.klasse. Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles 1 Uge 33 Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles Eleven som medbestemmende og medansvarlig for egen mål læring Impression of Dk Eleverne formulerer deres egne mål Textbook

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte

Læs mere

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Mange elever ved ikke, hvad de bliver bedømt på i skolen. Når man ikke kender eller forstår, hvilke kvalitetskriterier man skal leve op til, kan det nemt afføde stress og

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere