Den moderne patient myte eller kendsgerning?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den moderne patient myte eller kendsgerning?"

Transkript

1 RISIKO 389 Den moderne patient myte eller kendsgerning? Henrik Sångren og Lotte Hvas Med afsæt i en diskussion af, om den såkaldt moderne patient eksisterer, er denne artikel et indlæg i diskussionen om moderne epidemiologis betydning for sundhedsopfattelse og for risikotolkning, og artiklen er et bidrag til en diskussion af den moderne læges rolle. Skal han turde tage beslutninger for sin patient? Skal han sikre beslutninger i dialog? Skal han lade patienten vælge selv eller bibringe indsigt i håndtering af de mange formodede risici? BIOGRAFI: Henrik Sångren er speciallæge i almen medicin og ph.d.-studerende ved Forskningsenheden for Almen Praksis i København, hvor han forsker i risikoopfattelse hos almenmedicinske patienter med forhøjet blodtryk. Lotte Hvas er praktiserende læge og har i en årrække været tilknyttet det almenmedicinske miljø i København, hun har netop forsvaret disputatsen»medicin til raske en syg ide?«. HENRIK SÅNGRENS ADRESSE: Forskningsenheden for Almen Praksis i København, Center for Sundhed & Samfund, Øster Farimagsgade 5, Blok 24, opgang R, 1014 København K. er blevet sundhedsnarkomaner og vil ikke længere finde os i skavanker«tekst-tv, DR 1, 29. november 2007 Citatet stammer fra en omtale af en rapport fra Sundhedsstyrelsen (1), som viser, at flere og flere danskere går til læge i løbet af et år. I selve rapporten står der ikke et ord om årsagen til det øgede lægeforbrug, så ordvalget og fortolkningen må stå helt for journalistens regning. Citatet viser imidlertid ganske godt, hvordan dagens patienter anses for krævende sundhedsnarkomaner, som ikke finder sig i noget som helst. Mellem linjerne ligger der et budskab om, at det øgede lægeforbrug også for mindre skavanker er blevet en del af velfærdssamfundet, hvor pa tienterne har ret til at få de ydelser, de beder om. Alle toneangivende medier og beslutningstagere taler om»de moderne patienter«: De veluddannede, velbjærgede, krævende og reflekterende patienter, der altid er orienterede om det sidste nye på sundhedsområdet, og som holder sig opdateret via internettet borgeren, der er positiv over for sundhedsvæsenets tilbud, som opfører sig ansvarligt i forhold til egen sundhed. Den»moderne patient«, der er interesseret i at forebygge sygdomme hos sig selv og i familien, og som i sagens natur efterspørger og opbygger et utømmeligt behov for sundhedssystemet og dets viden om behandling af syg-

2 390 RISIKO domme og forebyggelse af samme. Men hvorfor al denne snak om»de moderne patienter«? Er det ikke lige meget hvad vore patienter kaldes, og hvordan de gebærder sig? Nutidens patient og den almenmedicinske hverdag Forfatterne til denne artikel ønsker at rejse spørgsmålet om, hvem»den moderne patient«i virkeligheden er. Er det en rimelig betegnelse for de mennesker, vi møder i vores praksis? I vores daglige arbejde oplever vi konsultationer med mennesker, der dér har været på internettet og måske gerne, vil diskutere deres symptomer ud fra det de har læst. De er interesserede i egen situation, som man vel må forvente. Ofte beder de om råd, og undertiden har de bedt os om at træffe en beslutning for dem fordi vi er læger. Ved viderehenvisning er det sjældent, at de beder om særlig behandling eller om at komme før alle andre, skønt et tiltagende antal af dem har fået private sundhedsforsikringer. De får prøvesvar via mail og påskønner, at praksis også er til at få fat på ad denne vej. Men krævende»moderne patienter«nej. Vi kalder dem for nutidige patienter der agerer i et komplekst samfund. Snigende opstår så tanken: findes den»moderne patient«overhovedet? Eller er vedkommende bare et nyttigt fantom, hvis funktion det er at berettige sundhedssystemets fortsatte ekspansion et fantasifoster levendegjort gennem italesættelsen af, hvordan læger og samfund ønsker den»moderne patient«skal være? I denne artikel argumenterer vi for, at det har stor betydning for vores profession, hvordan vi overordnet taler om og betragter vores patienter. Moderne eller ej, så påvirker vores indstilling til de mennesker, der opsøger os, både vores daglige arbejde og den måde, hvorpå vi som praktiserende læger blander os i den sundhedspolitiske debat. Konstruktionen af den moderne patient De moderne vestlige sundhedssystemer er i forandring. Paradoksalt har vores økonomiske velstand og sikkerhed ikke bevirket, at vores gennemsnitslevealder er steget væsentligt, men har derimod bevirket, at det sundhedsmæssige trusselsbillede har ændret sig (2). Vi lever længere med følgerne af sygdom, og vi er blevet overvægtige og inaktive. Sundhedssystemet står over for et skift fra en akutpræget tilgang til sygdom til en organisation, der i sin handlemåde og organisation er præget af forebyggelsestanker og proaktiv tilgang til fremtidig sygdom (2, 3). Centralt i disse initiativer står epidemiologisk forskning, sundhedsfremme/sundhedspædagogik og brugen af moderne medier (4). Det er på denne scene og med de virkemidler, den moderne patient skabes. Fra videnskab til politik Forebyggelsestanker baseret på epidemiologi er et mønstereksempel på, hvordan man skaber en måde at se på patienter på. Anskues virkeligheden gennem epidemiologiske briller, dannes der basis for en række generaliseringer om patienter og de risici, de udsættes eller udsætter sig selv for. Verden og dens patienter reduceres til risikofaktorer som fedme, forhøjet blodtryk, rygning, for lidt motion, betænkelige arbejdsforhold, stress og alkohol.

3 RISIKO 391 Fig. 1. I vores daglige arbejde møder vi de nutidige patienter, der agerer i et komplekst samfund. De har været på internettet og de får prøvesvar via mail. De påskønner, at praksis også er til at få fat på ad denne vej. De er interesserede i egen situation, og vil gerne involveres, men undertiden beder de os om at træffe en beslutning for dem, fordi vi er læger. Foto: Scanpix. Mens man måske ikke kan stille epidemiologien til ansvar for de indsamlede data, er fortolkningen af disse en proces, man kunne kræve indsigt i, og som burde føre til en transparent diskussion af de begrænsninger, der er for ethvert projekts videnskabelige gyldighed. Også de moralske og politiske synspunkter, som forskernes vurderinger er foretaget ud fra, burde være offentligt tilgængelige, for ingen forsker er objektiv i ordets videnskabelige betydning. Samme åbenhed kunne omfatte bevæggrundene for de politiske beslutninger, der træffes ud fra forskningsresultater. Problemet er, at denne åbenhed ikke findes. Vi får sjældent, vel egentlig aldrig, sat den empiriske medicinske viden ind i en

4 392 RISIKO samfundsmæssig konsekvenskontekst. Vi får ikke diskuteret, hvad den betyder for vores syn på patienterne, og hvad den gør ved patienternes forventninger til os som læger og til sundhedssystemet som sådan. Ser vi på brugen af resultater fra epidemiologisk forskning, er der en oplagt risiko for, at vi kommer til at se patienten som en lang række enkeltdele, og at vi mister overblikket. Sundhed er andet end biologi, det individuelle menneske er anderledes end populationen, og vi må ikke glemme, at politik og kultur har betydning for vores syn på patienten (4). De folkesundhedsmæssige erkendelser om risikofaktorer styrer lægens blik og får lægen til at se patienterne som tykke eller tynde, rygende eller ikkerygende. Desværre er der en betydelig risiko for, at et sådant blik gør lægen ude af stand til at opdele patienterne i kategorier som glade, kompetente eller velklædte. Den medicinske forforståelse Nu vil den erfarne praktiserende læge smile og sige:»det sker ikke for mig«, og at ovenstående er overdrevet. Men læger ser det, læger er opdragede til at se, og er som patienterne påvirket af det sideløbende nutidsbudskab om, at det moderne menneske skal kunne tage hånd om at afvikle sine helbredsmæssige risikofaktorer. Medicinen som profession skaber ved sine kategoriseringer en forforståelse hos både læger og patienter, hvilket lægger en særlig ramme om konsultationerne. Det synes at være en uundgåelig præmis, at vi skal diskutere risikofaktorer på et abstrakt niveau i hver eneste konsultation. Inden vi sammen med patienten kan komme ned på det individuelle/subjektive/eksistentielle plan, tvinges vi til at demontere den særlige videnskabelige måde at italesætte virkeligheden på, som gennem sin epidemiologiske oprindelse konstruerer vores kontakt med det enkelte menneske. Den læge, der ubevidst eller ureflekteret arbejder ud fra en sådan forebyggelsesoptik, kan ende med at se sin patient som en overvægtig ryger, der har et problem og er ude af stand til at tage vare på sig selv. Andre muligheder for sundhed, trivsel eller livssyn erkendes ikke, og situationen fastlåses. Sundhedsfremme og sundhedspædagogik Ovenstående problemstilling trækker spor ned i den enkelte konsultation. Nutidens bekymring for folkesundheden tager nemlig form af at gøre den enkelte person ansvarlig for sin sundhed (5). Sundhedsfremme handler derfor i store træk om at transformere forskningsmæssige erfaringer indhentet fra masserne til en art personlig erfaring for den enkelte. Lægen udfører en risikovurdering af patienten ud fra erkendelser hentet fra eksempelvis befolkningsundersøgelser, men den enkelte patient har typisk ingen personlig erfaring med den pågældende risikotilstand. At dø af et akut myokardieinfarkt eller at føde et misdannet barn skal så at sige erfaringsgøres hos den enkelte, helst på en måde så vedkommende ændrer adfærd. Men vi taler om en virtuel virkelighed. De forskningserfaringer, der skal inkarneres i den enkelte, beror alle på fremtidsscenarier og risikokalkulationer, en slags simuleret realitet. Det er derfor sundhedspædagogikken har trange kår (5). Ved vores manglende refleksion har vi ikke opdaget, hvad ide-

5 RISIKO 393 Fig. 2. KRAM handler i vore forebyggelsestider om kost, rygning, alkohol og motion. Men forebyggelse handler også om at være ressourcemobiliserende (10). Vi kunne derfor forestå et almenmedicinsk KRAM, der er karakteriseret ved Kompetence, Ressourcer, Accept og Meningsfuldhed. Det er et KRAM i et eksistentielt livsperspektiv. Foto: Scanpix. historikeren Lars-Henrik Schmidt beskriver som lægekunstens transformation til en screeningssociologi:»den simulerede realitet har vundet over den gamle virkelighed. Risikokalkulation er virtuel realitetsopmærksomhed. Den dukker op som et håb om at udsætte døden, til forskel fra det eksistentielle og hverdagsagtige forsøg på at fortsætte livet. Den moderne empirisk dominerede medicin orienterer sig efter sikkerhed og død. Imidlertid er det sådan, at det eksistentielle træk orienterer sig efter livsbekræftelse og tryghed, og det betyder, at det er chancen ikke risikoen, der betyder noget for folk på et eksistentielt niveau«(5). Praktiserende læger møder problemstillingen i kommunikationen om allehånde risici. Vores rationelle lægevidenskabelige baggrund tilsiger os, at hvis vi blot oplyser og belærer nok, så vil vore patienter til sidst vælge at gøre det, som er bedst for dem selv. Vi ved, hvad der er det rigtige, nemlig at udskyde døden længst muligt. Det kunne se ud som om vi fejler, fordi vi ikke kan se forskel på et videnskabeligt dødsperspektiv og et eksistentielt livsperspektiv (5). Medier Medier bærer på en gang sundhedssystemets og lægevidenskabens succeshistorier frem, mens de samtidig nedgør og skaber tvivl om sundhedseksperters evne til at bekæmpe de utallige helbredstrusler, vi tilsyneladende står over for. I medierne skabes der gennem en redigeret virkelighed billeder af sundhed, som i den virke-

6 394 RISIKO lige verden af det enkelte individ hurtigt formuleres til krav om livskvalitet og problemfrit helbred. Det er her, vi tydeligst ser omridset af de moderne patienter, der ofte gennem vinklede offerhistorier viser, at de»ikke finder sig i noget«. Og som straks følges op af moderne politikere, der viser handlekraft ved at placere ansvar, tildele rettigheder til enkelte patientgrupper og prioritere områder, der giver pressedækning. Her anes den eskalerende sundhedsmæssige terrorbalance, hvor patienter af lægevidenskaben loves»evig ungdom«og et sygdomsfrit liv, hvis de efterspørger dens produkter (medicinsk teknologi i bred forstand) og accepterer adfærdsnormer, der nedsætter risiko. Det stemmer overens med den moderne patients sundhedsopfattelse, hvor det æstetiske (det skønne) og det moralske (at gøre det gode) ses som en afgørende faktor i sundhed. Man skal både være smuk og ikke ryge for at være sund. Patienterne agerer som forventeligt. Skaber et marked, som kræver nye produkter, som efterfølgende markedsføres som endnu bedre end det tidligere. Heller ikke du vil vel sættes af i svinget eller behandles dårligere end din næste? Den»moderne patient«konstrueres via den særlige sundhedsdiskurs, der gennem medierne i bredeste forstand bæres frem af videnskabsmænd, økonomiske interesser, politikere og andre beslutningstagere. Det sundhedsbillede og ideal, der fremmanes, bliver til et ubevidst styringsredskab, der er rettet mod den enkeltes sundhed for derigennem at forandre hele befolkningens adfærd (6). Samtidig skubbes andre patienttyper til side:»de umoderne«, der ikke er ressourcestærke, krævende og selvbevidste. Dem, der ikke har styr på deres livsstil, og alle de mange patienter, der blot er kommet til læge for at få en behandling og et godt råd. Sikkerhedssamfundet og styringsteknologi Hele diskursen omkring den moderne patient afspejles i nutidens betoning af styringsteknologier som it, kliniske retningslinjer, økonomiske investeringer i sundhedscentre og hele administrative afdelinger med fokus på kvalitet, risiko og utilsigtede hændelser. Vi er vidner til en udbygning af et sikkerhedssamfund, der naturligt holder sig selv i gang med den evige udpegning af ofre, ansvarlige skyldige og nye indsatsområder. Vi kan ikke blive sikre nok. Kulturbærende medicinske eksperter bringer til stadighed nye helbredsrisici til torvs, oftest med en medfølgende detektionsteknologi eller et medikament, der lover sygdomsfrihed gennem eliminering af den præsenterede nye risiko. Sociologen Lian (7) understreger:»vi efterspørger ny medicinsk teknologi, fordi vi ønsker den ikke fordi vi bliver presset eller tvunget til det. Drivkræfterne ligger i os selv og vore behov for ikke bare at have et godt helbred, men også for at passe ind, føle velvære og tryghed og realisere os selv. Moderne mennesker synes at tro, at der er en medicinsk løsning på de fleste problemer, og vi sænker til stadighed tærsklen for at påkalde os professionel medicinsk ekspertise«. Det er i denne ressourcekrævende diskurs, at nutidens patient omskabes til den moderne, krævende patient. Efterfølgende må sundhedssystemet kreere et modsvar til»den moderne patient«, et svar der oftest kom-

7 RISIKO 395 mer til udtryk i form af bedre service og flere tilbud om en minimering af de risici, der tilsyneladende truer patienten. Og, naturligvis, klagemuligheder hvis det ikke går som ønsket. Pointen er, at lægen og videnskaben selv skaber, vedligeholder og ekspanderer som følge af dette diskursive klima. Konsekvensen er, at vi får den»moderne patient«, vi selv skaber og derved har bedt om at få: en stolt bærer af vore egne og videnskabens skyggesider, krævende, egensindig og grådig. Giv et KRAM Den danske KRAM-model (8) er et eksempel på et moderne forebyggende slogan, der for alvor lægger op til at se patienter som ansvarlige og i stand til selv at tage hånd om egen sundhed. Ordet kram, der betyder en kærlig omfavnelse, skal minde lægen om vigtigheden af at tale om kost, rygning, alkohol og motion med sin patient. Helst ved hver konsultation. Ordspillet er ikke en tilfældighed. Det skal signalere omsorg og kærlig bekymring. Men med dets snævre fokus på risikofaktorer røber en sådan KRAM- diskurs sin gæld til det tidligere skitserede videnskabelige dødsperspektiv og udstiller derved sin begrænsning for vores og patienternes handlemuligheder. Det individ, der ikke kan magte at leve efter denne diskurs, ekskluderes. Alene at gøre individet ansvarligt for eget helbred fjerner vores blik fra miljø og samfundsmæssige årsager til dårligt helbred og åbner op for skam og skyld. Den fjerner vores bekymring og interesse for de af vores medborgere, der ikke klarer at leve op til det moderne krav om selvforvaltning. Det bliver deres egen skyld. Kristensen (9) beskriver i en nyligt publiceret artikel, hvor sundhedspædagogikken inden for diabetesbehandlingen og blandt diabetikere analyseres, de tydelige kristne undertoner i diabetesbehandlingen:»det er ikke kun det, at kost, motion og insulin bliver kaldt treenigheden, eller at HbA 1C-prøven populært hedder sladretesten. Bøger skrevet af diabetikere bliver kaldt bekendelsesskrifter, og overholder diabetikeren ikke spillereglerne, synder han eller hun, hvorfor straffen da også falder i form af senkomplikationer, hvis patienten da ikke inden frelses af en bedre kontrol ved at adlyde forskrifterne fra behandlingsevangeliet. Retorikken er således mættet med kristne ideer om synd og frelse.«(9). Kristensen argumenter for, at dette kun kan finde sted, fordi vi accepterer, at sygdomme, som før var noget, man havde, er blevet til noget, man er. Sygdomme og risikotilstande er gået fra at være somatisk definerede til at blive både en somatisk og en mental væren (9). Som kronisk syg diabetiker, hypertoniker eller KOL-iker, kan du ikke længere undslippe lægevidenskabens totalbehandling, for din sygdom er blevet til den identitet, du må tillægge dig, hvis du vil ses som et ansvarligt, ikkesyndigt individ. Og det er tilmed svært at være kronisk syg og ikke synde, fordi der konstant kommer ny viden om, hvordan man skal opføre sig som ansvarlig kronisk syg. Overhører du rådene, distancerer du dig fra din nye pålagte identitet og dermed fra dig selv. Du bliver en synder, og hvor syndsforladelsen skal komme fra er et åbent spørgsmål. Hvis den mulighed overhovedet eksisterer. Hvor man før i tiden kunne se bort fra sygdom og helbredsrisici, fordi

8 396 RISIKO kroppens domæne var lægens, har den moderne definition af kronikere sikret sundhedsvidenskaben råderet over det hele menneske. At kunne leve syndigt er kun muligt, hvis man evner at fortrænge sin kronikeridentitet og kan acceptere at leve»uden for sig selv«(9). Det er ikke syndsforladelse, men derimod et aktivt valg om at forlade sin skyld og vandre videre alene et ensomt valg, som kun få patienter kan tage. KRAM og teknologi Med den implicitte brug af teknologi til visualisering af usynlige risikofaktorer (forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og osteoporose), der er hele forudsætningen for KRAM-modellen, vil man desuden favorisere en biologisk og dermed deterministisk måde at anskue et helbred på. Den tendens vil forværres, efterhånden som genetikken overtager en stadig større andel af markedet for forebyggelse. Mens biologiske årsagsforklaringer kan virke moralsk frigørende, som eksempelvis ved en biologisk forklaring på sindssygdom, kan anvendelse af genetiske undersøgelser/screening omvendt virke stigmatiserende. Ved metodens mulige forudsigelse af fremtidig sygdom (i de fleste tilfælde kan vi ikke med sikkerhed afgøre, om det berørte individ faktisk vil få lidelsen) kan den have alvorlige både etiske og praktiske implikationer og konsekvenser for det enkelte individ. Bare alene de forsikringsmæssige og ansættelsesmæssige konsekvenser ved anvendelse af denne teknologi er nemme at forestille sig. Tænk for et øjeblik lidt videre: Kan man sige nej til deltagelse? Næh, for hvis du gør det, så har du nok noget at skjule. Det må du selvfølgelig gerne, for i det Kost K Kompetence Rygning R Ressourcer Alkohol A Anerkendelse Motion M Meningsfuldhed Fig. 3. Det ressourcemobiliserende KRAM. moderne individualistiske samfund sætter man pris på vores forskellighed. Prisen bliver i dette tilfælde en højere forsikringspræmie, eller måske delvis brugerbetaling i det offentlige regi, ved behandling af lidelser, du kunne have forudset for dig selv, hvis du havde accepteret det tungeskrab hos egen læge... Et KRAM kan være meget mere Almen praksis kunne forestå et ressourcemobiliserende KRAM (Fig. 1) i stedet for et ressourcekrævende KRAM. Almenmedicinsk forskning, der taler for en sådan tankegang, eksisterer allerede (10). Et almenmedicinsk KRAM er karakteriseret ved lægens forståelse og accept af patientens kompetence til at styre eget liv. R står for lægens tro på patientens selvvurderede helbredsressourcer. A er en accept og anerkendelse af patientens synspunkter og M skal huske os på at arbejde for meningsfuldhed for patienten. Det er et KRAM i et eksistentielt livsperspektiv. En sådan diskurs er frihedsgivende, og i en eksistentiel ramme kan forebyggelse blive livskraftig og berigende, ikke dømmende og pseudoomsorgsfuld. En omfavnelse skal ikke være begrænsende og fastholdende, men trygheds- og tillidsgivende, så man ved, at man er velkommen igen, og føler sig beriget, inden man går ud i livet for at leve det. Også når det skal leves på trods. Et ressourcemobiliserende KRAM kan anvise andre veje til sundhed og tjene som et

9 RISIKO 397 alternativ til en folkesundhedsdiskurs, der efterlader både læge og patient på en ressourcegold Herrens MARK. Konklusion Forfatterne til denne artikel møder gennem vores arbejde i almen praksis»den moderne patient«, og er enige om, at han/hun eksisterer på godt og ondt. Godt, fordi der er mange positive sider ved en patient, der er velinformeret og selv tager ansvar. Det udgør et godt grundlag for en fælles beslutning mellem patient og læge. Men vi mener også, at det er en problematisk konstruktion, specielt fordi den udelukker den del af patientskaren, der ikke er i stand til at indtage scenen som den velinformerede og refleksive patient. Ideen om»den moderne patient«underkender, at mange patienter stadig har behov for en synlig og nærværende læge, der tør at træffe en beslutning på deres vegne. Hvis vi, som man synes at ønske det, begynder at anse alle patienter for at være»moderne«, risikerer vi at skrive det fælles samfundsansvar for sundhed ud af historien om det gode helbred. Der er fortsat mange mennesker der ikke er»moderne«, og som føler det som en stor belastning at få overdraget ansvaret for deres egen skæbne uden egentlig at have magt til at kunne ændre den. Her er der grund til at anerkende det eksistentielle perspektiv. Samtidig må vi ikke glemme, at betegnelsen»moderne patienter«lægger op til en kraftig social ulighed, hvis der tages udgangspunkt i de ressourcestærke og velfungerede menneskers ønsker og behov, mens personer, der ikke er»online«, i endnu højere grad bliver marginaliseret. Sundhedsvæsenets aktører kan derfor ikke blot fralægge sig ansvar for stillingtagen til fx en ny procedure under henvisning til, at den moderne patient ønsker den. Ved at agere således pådrager sundhedssystemet sig et stort socialt ansvar. Dels fordi sundhedssystemet er den instans, der bør foretage en kvalificeret sundhedsfaglig og samfundsmæssig vurdering af en sådan procedure, dels fordi sundhedsvæsenet derved selv hjælper med til at skabe»den moderne patient«. Det er derfor tvingende nødvendigt, at vi som læger forholder os til og forsøger at forstå»den moderne patient«. Både hvis vi ønsker at blande os i den aktuelle sundhedsdebat om, hvor sundhedsvæsenet er på vej hen, og ikke mindst, hvis vi ønsker at forstå de mennesker, vi møder i vores arbejde i almen praksis som raske, syge eller blot med en forhøjet risikofaktor.»den moderne patient«beskrives af mange som en udfordring, hvilket i sig selv næppe er rigtigt. I det daglige møde med patienter i almen praksis udgør velinformerede og ressourcestærke mennesker en stor del af»patient«-skaren ikke mindst i kraft af, at en større og større del af de patienter, vi møder, endnu ikke er syge og derfor rettelig ikke burde kaldes patienter. En velinformeret patient har ofte selv styr på, hvad der skal ske, og har selv skaffet den fornødne information om mulige eller problematiske valg, og i kraft af at lægen og patienten ofte er på lige fod i sprog og viden, kan mødet og diskussionen ofte være givende for lægen som til gengæld risikerer at bruge for meget tid på at gå ind i problemstillinger hos den mindst syge del af befolkningen. Igen er risikoen for yderligere social ulighed til stede. Det besværlige består ofte i,

10 398 RISIKO at moderne patienter har fået en urealistisk forventning til, hvad deres muligheder er, mens de samtidig har fået ansvaret for at holde sig sygdomsfrie (og lykkelige!). Så er det bare op til lægen at sørge for at fjerne ubehag, stress og depressioner og med CT-skanninger sikre sig, at selv den mindste dippedut ikke er noget, der kan udvikle sig til sygdom en dag. Og så er cirkelen sluttet. Vi er tilbage hos de krævende sundhedsnarkomaner. Er det virkelig det, vi ønsker eller skal vi forsøge at finde nye ord for at italesætte en anden udvikling? Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet LITTERATUR 1. Sundhedsstyrelsen: Forbrug af sundhedsydelser Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. pdf/2007/18_07.pdf 2. WHO. Innovative care for chronic conditions: building blocks for action: global report. Geneve: WHO, Vested P, Olesen F. Kronikermodellen og risikostratificering. Månedskr Prakt Lægegern 2006;84: Fugelli P. The zero-vision: potential side effects of communicating health perfection and zero risk. Pat Educ Counsel 2006;60: Schmidt L-H. Sundhedspædagogikken og jagten på et livsindhold. Månedskr Prakt Lægegern 2001;79: Dahlager L. I samtalens rum. En magtanalyse med afsæt i den livsstilsrelaterede forebyggelsessamtale [ph.d.-afhandling]. København: Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Lian OS. Den moderne Eos-myten. Sosiologisk tidsskrift 2006;14: Kristensen R. At være eller ikke at være diabetiker? En antropologisk undersøgelse af sundhedspædagogikken inden for diabetesbehandlingen og blandt diabetikere. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2008;9: Sångren H, Nielsen ABS. Ressourcetænkning og salutogenese i almen praksis. Månedskr Prakt Lægegern 2008;86:

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD.

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Hvad er sundhed og trivsel?

Hvad er sundhed og trivsel? Hvad er sundhed og trivsel? Projekt Flere sider af det sunde liv set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Sygeplejersker arbejder med Sundhedsfremme og Forebyggelse. Charlotte Knudsen Sundhedsfaglig koordinator Fredensborg Kommune

Sygeplejersker arbejder med Sundhedsfremme og Forebyggelse. Charlotte Knudsen Sundhedsfaglig koordinator Fredensborg Kommune Sygeplejersker arbejder med Sundhedsfremme og Forebyggelse Charlotte Knudsen Fredensborg Kommune Præsentation Sygeplejerske Intensiv efteruddannelse Sygeplejerske i hjemmeplejen Visitator Diplomuddannlse

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Magt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne

Magt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne Magt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne Lotte Hvas speciallæge i almen medicin, dr.med., Forskningskonsulent ved Forskningsenheden for Almen Praksis i København Jydsk Medicinsk Selskab Århus 14 nov.2015

Læs mere

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Tirsdag den 18. november 2008 Kirsten Vinther-Jensen Kontorchef Sundhedsfremme og Forebyggelse, Århus sikre lighed i sundhed føje

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

EKSTREM. Guide. Vores normale livsstil er. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan bør en normal livsstil være

EKSTREM. Guide. Vores normale livsstil er. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan bør en normal livsstil være Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Vores normale livsstil er EKSTREM Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan bør en normal livsstil være Normal eller ekstrem?

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Behandlings- og udviklingsplanen

Behandlings- og udviklingsplanen bliv smuk, god og sand! Behandlings- og udviklingsplanen støtte til personlig udvikling af livskvalitet, sundhed og funktionsevne målrettet forbedring af livet når: du ønsker at udvikle dig hurtigt tingene

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Gynækologi og obstetrik er et meget alsidigt speciale med en bred grunduddannelse og mulighed for senere efteruddannelse indenfor bl.a. områderne reproduktiv

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Findes der social ulighed i rehabilitering? Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for

Læs mere

Biologiske Signaler i Graviditeten

Biologiske Signaler i Graviditeten Biologiske Signaler i Graviditeten Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før du beslutter, om du vil

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til

Læs mere

IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen

IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen HISTORIK - Afprøvninger - Udbredelse RH PATIENTGRUPPER Ca. 3500 patienter fordelt over det meste af Region Hovedstaden 1/3 mænd Alle aldersgrupper

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Hvad karakteriserer sunde og robuste mennesker og hvad bør arbejdspladsen satse på?

Hvad karakteriserer sunde og robuste mennesker og hvad bør arbejdspladsen satse på? Hvad karakteriserer sunde og robuste mennesker og hvad bør arbejdspladsen satse på? Trivsel og sundhed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut,

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder

TALEPAPIR Det talte ord gælder Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMBWI Sags nr.: 1403942 Dok. Nr.: 1524724 Dato: 09. september 2014 TALEPAPIR Det talte ord gælder Den videnskabsetiske hæderspris

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Datagrundlag I 2012 gennemførte Marselisborg i samarbejde med Socialministeriet og 25 kommuner på landsplan en omfattende undersøgelse om ældres sociale liv Omfattende og

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv Lige sundhed blandt mænd og kvinder -Set fra et almen praksis perspektiv Lektor, læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Syddansk Universitet

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin.

Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates Lægen er den bedste medicin. I sin konsultation møder den holistiske læge sin patient sjæl til sjæl. Din holistiske læge vil spørge dig: Hvad ønsker

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

a. Tema: Autorisationslov og ledelsesret: et etisk dilemma c. Temadrøftelse: Etik i sundhedsfremme og forebyggelse

a. Tema: Autorisationslov og ledelsesret: et etisk dilemma c. Temadrøftelse: Etik i sundhedsfremme og forebyggelse Referat Referat af møde i: Dato for møde: Etisk udvalg 22. november 2010 For referat: Dato for udarbejdelse: Karen Langvad 1. december 2010 Deltagere: Hanne Munch, Anne Marie Svenningsen, Brian Errebo-Jensen

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99 ORIENTERENDE NOTE fra: generalsekretariatet til: delegationerne Tidl. dok. nr.: 9181/05 SAN 67 Vedr.: Udkast til

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere