På mødet den 14. november 1994 havde Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter valgt Thomas til ordfører.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På mødet den 14. november 1994 havde Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter valgt Thomas til ordfører."

Transkript

1 BETÆNKNING 18. december 1996 PE /endel. A4-0414/96 om Den Europæiske Unions skovbrugsstrategi Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter Ordfører: David E. Thomas A. FORSLAG TIL BESLUTNING B. BEGRUNDELSE Bilag I Bilag II Bilag III U D T A L E L S E UDTALELSE U D T A L E L S E Med skrivelse af 4. november 1994 anmodede Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om tilladelse til at afgive betænkning om Den Europæiske Unions skovbrugsstrategi (94/0287(INI)). På mødet den 17. februar 1995 meddelte Europa-Parlamentets formand, at Formandskonferencen havde givet udvalget bemyndigelse til at udarbejde en betænkning i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 50. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse var blevet anmodet om at afgive udtalelse. Udvalget for Forretningsordenen, Valgs Prøvelse og Medlemmernes Immunitet var blevet anmodet om at udtale sig om retsgrundlaget for dette initiativ, som var den første anvendelse af EF-traktatens artikel 138 B. Den 15. december 1994 drøftede formændene for hhv. Landbrugsudvalget og Udvalget for Forretningsordenen, Valgs Prøvelse og Medlemmernes Immunitet fremgangsmåden for artiklens anvendelse. Der var enighed om, at der ikke var behov for en skriftlig udtalelse. Den 5. juni 1996 blev Udvalget om Økonomi, Valutaspørgsmål og Industripolitik også anmodet om at afgive udtalelse. På mødet den 14. november 1994 havde Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter valgt Thomas til ordfører. På mødet den 16. januar 1995 vedtog udvalget at optage følgende beslutningsforslag, som var henvist til det, i sin betænkning: - forslag til beslutning af Ephremidis og Theonas om brandene i Grækenland (B4-0051/94); henvist den 27. oktober 1994; udtalelser: Budgetudvalget, Udvalget om Regionalpolitik, Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse; - forslag til beslutning af Albor om bevidstgørelse af borgerne om vigtigheden af skovrejsning på brandhærgede skovarealer (B4-0186/94); henvist den 17. november 1994; udtalelse: Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse. På mødet den marts 1995 vedtog udvalget at optage følgende beslutningsforslag, som var henvist til det, i sin betænkning: - forslag til beslutning af Sánchez García om en strategi for skovene på De Kanariske Øer (B40462/94); henvist den 15. februar 1995; udtalelse: Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse. På møder den 31. maj, 1. juni, september og oktober 1995, marts 1996 og december 1996 behandlede det udkastet til betænkning. L=&PUBREF=-//EP//TEXT+REPORT+A DOC+XML+V0//DA Side 1 av 26

2 På sidstnævnte møde vedtog det enstemmigt forslaget til beslutning, medens 1 hverken stemte for eller imod. I afstemningen deltog: Happart (næstformand og fungerende mødeformand), Graefe zu Baringdorf og Funk (næstformænd), Thomas (ordfører), Anttila, Barthet-Mayer, Campos, Colino Salamanca, Cunha, Fantuzzi, Filippi, Gillis, Goepel, Hallam, Hardstaff, Hyland, Jové Peres, KeppelhoffWiechert, Kindermann, Klaß (for Ebner), Kofoed, Martin Philippe, Mayer, Novo Belenguer (for Ephremidis), des Places (for Martinez), Poisson, Raschhofer, Rosado Fernandes, Ryynänen (for Mulder), Santini, Schierhuber, Sonneveld, Sturdy, Virgin (for Dimitrakopoulos), Weber og Wilson. Udtalelserne fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse, Udvalget om Økonomi, Valutaspørgsmål og Industripolitik og fra Budgetudvalget er vedføjet denne betænkning. Udvalget om Regionalpolitik vedtog den 29. november 1994 ikke at afgive udtalelse. Betænkningen indgivet den 18. december 1996 Fristen for ændringsforslag til denne betænkning er fastsat til tirsdag den 9. januar 1997 kl A. FORSLAG TIL BESLUTNING Beslutning om Den Europæiske Unions skovbrugsstrategi Europa-Parlamentet, - der henviser til EF-traktatens artikel 138 B, stk. 2, - der henviser til forretningsordenens artikel 50, - der har sikret sig, at et med dette initiativ sammenligneligt forslag hverken er under udarbejdelse eller omtalt i årsprogrammet for lovgivningen, - der henviser til den rapport, som EUROFOR har udarbejdet efter anmodning fra EuropaParlamentet, og til den høring, som Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har afholdt, - der henviser til forslag til beslutning af Ephremidis og Theonas om brande i Grækenland (B4-0051/94), af Fernández-Albor om borgernes deltagelse i skovrejsning på brandhærgede skovarealer (B4-0186/94) og af Sánchez García om en strategi for skovene på De Kanariske Øer (B4-0462/94), - der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og til udtalelse fra Budgetudvalget, Udvalget om Økonomi, Valutaspørgsmål og Industripolitik og Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse (A4-0414/96) I. opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 43, 130 S og 235 inden for en periode på to år efter datoen for Europa-Parlamentets vedtagelse af denne betænkning at forelægge et lovgivningsmæssigt forslag om en europæisk skovbrugsstrategi på grundlag af følgende henstillinger: A. FORSLAGETS GRUNDPRINCIPPER OG MÅLSÆTNINGER 1. Skovene er en af Europas væsentligste vedvarende energikilder. Det er med en ansvarlig forvaltning og pasning muligt til stadighed at fremstille varer og tjenester på grundlag af markedsøkonomiske principper. I betragtning af skovbrugssektorens betydning som en kilde til beskæftigelse og velstand i EU bør en kommerciel udnyttelse af skovene være en hovedmålsætning i EU's skovbrugsstrategi og integreres i anvendelsen af skovene til andre formål. Skovbrugsstrategien bør være baseret på anerkendelse af de europæiske skoves mangfoldighed, deres mange forskellige funktioner og behovet for økologisk, økonomisk og social bæredygtighed. 2. Koordineringen af den nationale politik må tage udgangspunkt i nærhedsprincippet. På dette grundlag skal udgangspunktet for Den Europæiske Unions skovbrugsstrategi være en tydeligere definition af den nationale politik i EU (samt i EFTA-landene og de central- og østeuropæiske lande), med opstilling af målsætninger på nationalt og internationalt niveau og en klar ansvarsfordeling mellem EU og medlemsstaterne, udarbejdelse af detaljerede fremgangsmåder for teknisk samarbejde på relevante niveauer og tilvejebringelse af en sammenhæng mellem skovbrugsstrategien og det offentliges politik på f.eks. politikken på miljø- og landbrugsområdet. 3. Skovbrugsstrategien bør være i overensstemmelse med den resolution, som Unionen og dens medlemsstater tilsluttede sig inden for rammerne af Río-erklæringen og Helsinkiresolutionerne. L=&PUBREF=-//EP//TEXT+REPORT+A DOC+XML+V0//DA Side 2 av 26

3 4. EU's skovbrugsstrategi bør tage hensyn til det faktum, at de europæiske skove for størstedelens vedkommende ejes af millioner af skovejere, som skal sikre en multifunktionel forvaltning af skovene for at garantere en varig beståen af skovens naturlige ressourcer; skovejernes ejendomsret skal respekteres. B.FORESLÅEDE AKTIONER 5. Kommissionen skal foreslå, at der i samhørighedens og komplementaritetens interesse indføres passende instrumenter og midler på fællesskabsniveau, medlemsniveau og regionalt niveau med henblik på udvikling af aktioner inden for de tre vigtigste områder beskyttelse, anvendelse/udnyttelse og udvidelse af skovressourcerne som beskrevet nedenfor: Beskyttelse 6. Beskadigelse af skovene er fortsat et alvorligt problem i Europa. Kommissionen opfordres til på alle fornødne områder at foreslå egnede passende forholdsregler til bekæmpelse af erosion og ørkendannelse, til at bevare og beskytte skovenes biologiske og økonomiske værdi og anerkende deres betydning for opretholdelse af ligevægten i landområderne med særligt henblik på problemer i bestemte regioner, herunder bjergegne, og at sørge for effektiv gennemførelse af fællesskabsdirektiverne om reduktion af luftforureningen og til at foretage omfattende undersøgelser af skovenes sundhedstilstand. Kommissionen opfordres endvidere til at styrke midlerne til bevarelse af skovenes genetiske og biologiske ressourcer og til sygdomsbekæmpelse, navnlig ved hjælp af integreret biologisk kontrol. Desuden skal der om nødvendigt lægges vægt på beskyttelse af skovbunden mod kompaktering og erosion gennem velegnede, selektive skovningsmetoder og foranstaltninger inden for hensigtsmæssig foryngelse og skovrejsning, især ved fremme af blandede skove på egnede lokaliteter. 7. Der må træffes særlige foranstaltninger til beskyttelse af skovene mod brand. Kommissionen opfordres specielt til at forestå en tilpasning af budgetbevillingerne under forordning 2158/92 til det virkelige behov for medlemsstaternes samlede beskyttelsesplaner, når der er gennemført alle de nødvendige skridt af medlemsstater, regioner og skovejere til at koordinere anvendelsen af midlerne fra de forskellige strukturfonde bedre, til at prioritere finansiering af en undersøgelse af brandårsager, forebyggelse, uddannelse og forskning, til at foreslås betingelser for medvirken til genbeplantning af brændte skove, til at undersøge mulighederne for bedre koordinering af bekæmpelsesforanstaltningerne, at undersøge, om tegning af private forsikringer som betingelse for EU-bistand kan have en positiv virkning og ikke indebærer diskriminering af eller fører til illoyal konkurrence blandt de europæiske skovejere. Udnyttelse og udvikling 8. Skovens vigtigste funktioner består i, at den udgør det økonomiske grundlag for skovbrugerne og er af miljømæssig og rekreativ værdi. Disse funktioner udelukker ikke hinanden, men kan ofte - og med succes - udøves samtidigt i de samme skovområder. 9. Kommissionen opfordres til at foreslå tilpasninger af de relevante målsætninger og foranstaltninger, navnlig forordning 1610/89, til det faktiske behov for støtte til forvaltning og drift af skovene, herunder støtte til skovrejsning på landbrugsjord, og for en passende teknisk bistand til skovejerne for at sikre en rentabel forvaltning under hensyntagen til princippet om bæredygtig udvikling. 10. Kommissionen opfordres til at behandle skovbruget og de tilknyttede erhverv som væsentlige elementer i politikken for udvikling af landområderne. Kommissionen bør derfor udvide anvendelsen af forordning 867/90 ved på europæisk niveau at bidrage til en forbedring af skov- og træsektorens økonomiske konkurrenceevne. Det er endvidere vigtigt at fremme anvendelsen af småt tømmer til industrielle formål i betragtning af CO2absorberingsvirkningen og til fremstilling af energi i decentraliserede energisystemer til erstatning for anvendelsen af ikke-fornyelige energikilder. 11. Kommissionen bør fremsætte forslag til effektiv fremme af træindustrierne i EU, herunder mulighederne for øget anvendelse af træ i byggesektoren og i andre erhverv og udnyttelse af biomasse, navnlig i forbindelse med fremstilling af energi og af nye produkter. Den nødvendige kvalitetspolitik, som indgår heri, kan omfatte udarbejdelse af et europæisk kvalitetsmærke; der bør også lægges særlig vægt på udviklingen af små- og mellemstore virksomheder inden for denne sektor, ligesom der i denne forbindelse bør føres en europæisk kampagne til fremme af træ og træbaserede produkter. Udvidelse 12. En udvidelse af skovbrugsressourcerne bør ske på et økonomisk sundt grundlag med respekt for den lokale biologiske mangfoldighed og det traditionelle landskab og bidrage til at forebygge erosion og ørkendannelse. En sådan politik bør navnlig rumme muligheder for at fremme en bæredygtig forvaltning af land- og skovbrugssystemer og at støtte beslægtede forvaltningsprogrammer som f.eks. udviklingsplaner for land- og skovbrugsområder. Kommissionen bør samtidig være opmærksom på udvikling af rådgivning, information og uddannelse af skovejere og landmænd. 13. I forbindelse med iværksættelsen af de under punkt 2 nævnte foranstaltninger er det væsentligt, at Kommissionen planlægger en række ledsageforanstaltninger, navnlig: i. effektiv indførelse af EF-systemet for formation- og kommunikation vedrørende skovbruget (EFICS). Derfor bør man i L=&PUBREF=-//EP//TEXT+REPORT+A DOC+XML+V0//DA Side 3 av 26

4 skovbrugssektoren meget hurtigt drøfte nytten af en fortegnelse over skovene i Europa pr. stat og region, som vil kunne give Unionen de nødvendige oplysninger til fortsat at sikre en bæredygtig forvaltning af skovbrugsressourcerne. ii. der må gøres en øget indsats og foretages en bedre koordinering på EU-plan for at fremme forskning i skovøkosystemerne og navnlig i årsagerne til skader (insekter og sygdomme, luftforurening), i skovbrugsmetodernes indvirkning på den biologiske mangfoldighed, men også i deres bidrag til den økologiske og økonomiske ligevægt i landområderne og nær byområder; iii. uddannelse og erhvervsuddannelse bør støttes, især ved udveksling af viden om skovbrugspraksis mellem de forskellige medlemsstater, ligesom der bør gennemføres aktioner med henblik på at oplyse og bevidstgøre offentligheden om skovenes mangfoldige funktioner; det bør ligeledes overvejes at oprette en europæisk skovbrugsskole; kendskab til træ som et miljøvenligt, vedvarende materiale bør fremmes; iv. skovenes økonomiske og sociale betydning skal udvikles gennem tilpasning af skovdriften og de træbaserede produkter til behovet på markedet. Skovenes rolle og betydning for turisme, rekreative formål, sundhed og vandforsyningen skal anerkendes, uden at det medfører en unødig indskrænkning af den økonomiske udnyttelse af skovene. 14. Med henblik på udvidelsen af EU bør man allerede nu være særligt opmærksom på problemerne med skovene i de central- og østeuropæiske lande. Under gennemførelsen af PHARE- og TACIS-programmerne bør den kommende integration på skovbrugsområdet støttes, og i denne forbindelse bør principper og målsætninger for den europæiske skovbrugsstrategi tjene som referenceramme. Desuden skal der i enhver ny EU-strategi tages højde for de budgetmæssige følger af EU's udvidelse. 15. På det institutionelle niveau bør Kommissionen foreslå en udvidelse af Den Stående Skovbrugskomités rolle, således at den bliver det vigtigste instrument til samordning af skovbrugsanliggender. Kommissionen skal desuden opfordres til at oprette den rådgivende skovbrugskomité, som den allerede bebudede over for EP i Endelig anmodes Kommissionen om at oprette sammenhængende administrative rammer i sine tjenestegrene, der skal muliggøre en logisk, rationel og gennemsigtig fordeling af ansvar og opgaver mellem de enheder, der arbejder med skovbrugsstrategien, og således modvirke kompetencespredningen og EU's utilstrækkelige koordinering og organisation på skovbrugsområdet. 16. På internationalt niveau bør Den Europæiske Union spille en aktiv rolle i forhandlingerne om samhandel med hensyn til skovsektorens problemer. Kommissionen bør koordinere ideerne på skovbrugsområdet, så der tages hensyn til dem i Unionens generelle handelspolitik. 17. Kommissionen bør også forelægge en effektiv handlingsplan til bekæmpelse af økologisk og social dumping i forbindelse med import af træ til EU. 18. Kommissionen bør sammen med medlemsstaterne fremsætte forslag om en fortsat aktiv indsats for en international konvention om beskyttelse og bæredygtig forvaltning af skovene. 19. Kommissionen bør overveje, hvordan der kan oprettes et internationalt anerkendt certificeringssystem for en bæredygtig forvaltning af skovene. Certificeringssystemet skal være gennemsigtigt, frivilligt og ikke-diskriminerende og tage hensyn til det enkelte lands særlige økologiske, biologiske og socio-økonomiske forhold, herunder ejendomsforholdene i forbindelse med skovene. Certificeringen bør fuldstændigt opfylde den målsætning, der er opstillet for den, om at fremme en økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtig udnyttelse af skovene i fuld overensstemmelse med nationale og internationale samt EU's bestemmelser. 20. Med hensyn til skovforvaltning uden for Den Europæiske Union, skal Kommissionen opfordres til at fremsætte forslag om en integreret, internationalt anlagt strategi, der har til formål at sikre både kvalitativ og kvantitativ bevarelse og bæredygtig forvaltning af skovene samt tilvejebringe den nødvendige økonomiske støtte og tekniske bistand til videreførelse af de forskellige landes bestræbelser på at bevare deres skove og forvalte dem på bæredygtig måde med respekt for den indfødte og oprindelige befolknings rettigheder og behov, idet disse befolkningsgrupper bør deltage i planlægningen af skovprojekter fra begyndelsen og drage fordel af udviklingsprogrammerne for skovene. C. FINANSIERING 21. Med henblik på iværksættelse af en sammenhængende og samordnet fælles skovbrugsstrategi bør Kommissionen af hensyn til gennemsigtigheden i budgettet foreslå en omorganisering af foranstaltningerne i skovbrugssektoren for på budgettet at sikre en rationel opførelse af udgifterne på EU's budget og gøre en ende på den nuværende spredning af de budgetposter, der omfatter skovbruget. 22. Kommissionen bør i begyndelsen opretholde den finansiering, som EU i de sidste ti år har ydet til foranstaltninger på skovbrugsområdet af de forskellige foranstaltninger og politikker. Denne økonomiske evaluering bør så vidt muligt ledsages af en teknisk evaluering (costbenefitanalyse), og på dette grundlag kunne der foreslås budgetretningslinjer for prioriteterne i de forskellige sektorer under overholdelse af nærhedsprincippet ved finansieringen af EU's aktiviteter på skovbrugsområdet. II. Pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Europa-Kommissionen og at undersøge mulighederne for L=&PUBREF=-//EP//TEXT+REPORT+A DOC+XML+V0//DA Side 4 av 26

5 at nedsætte et underudvalg i Europa-Parlamentet om skovbrug. B. BEGRUNDELSE INDLEDNING Denne betænkning udspringer af Europa-Parlamentets store interesse for skovbrugstemaet, som i tidens løb er kommet til udtryk i en lang række beslutninger samt adskillige større betænkninger (1). I udarbejdede en privat organisation på Europa-Parlamentets bestilling en undersøgelse med titlen "Europe and Forestry". Denne undersøgelse, der kostede omkring ecu, blev færdiggjort forud for Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse (der medførte en fordobling af det skovdækkede areal inden for EU) og indeholder en række forslag, der ikke nødvendigvis afspejler Europa-Parlamentets holdning. DENNE BETÆNKNINGS RAMMER OG FORMÅL Det er ikke med denne betænkning hensigten at gentage det arbejde, der er gjort i den omkring sider lange undersøgelse, eller i de tidligere betænkninger, der analyserer mange af problemerne i de enkelte sektorer. Ordføreren ser det derimod som sin opgave at uddrage nogle konklusioner af alt dette værdifulde arbejde som grundlag for en stillingtagen i Europa-Parlamentet, der i henhold til artikel 138 B i traktaten om Den Europæiske Union kan vedtage at "anmode Kommissionen om at fremsætte passende forslag om spørgsmål, som efter dets opfattelse kræver udarbejdelse af en fællesskabsretsakt til gennemførelse af denne traktat". Parlamentets beslutning herom skal i henhold til forretningsordenens artikel 50 angive "det relevante retsgrundlag og (...) ledsages af detaljerede henstillinger vedrørende indholdet af det pågældende forslag, som ikke må krænke subsidiaritetsprincippet og borgernes grundlæggende rettigheder". Det bestemmes endvidere, at såfremt "forslaget [har[ finansielle følger, anfører Parlamentet, hvordan der kan sikres tilstrækkelig finansiel dækning". EU'S SKOVRESSOURCER OG HANDEL MED SKOVBRUGSPRODUKTER EU's skovressourcer efter udvidelsen kan skitseres som følger: der findes 129,8 mio ha skov eller andet trædækket terræn, svarende til 41,5% af det samlede areal. Heraf er 97,7 mio ha defineret som egentlig skov, og 60% befinder sig i Frankrig, Sverige, Finland, Spanien og Tyskland. 66,1% er privat skov, fordelt på over 10,3 mio ejere. 46,9 mio ha består af landbrugsskov. 68,7% af det samlede areal er nåleskov. Skovbrugsproduktionen tegner sig for 1% af BNP. Den samlede handel med skovbrugsprodukter repræsenterede i perioden mia USD i årligt gennemsnit. Skovbruget beskæftiger omkring 2,8 mio mennesker. De to største trusler mod Europas skove er brande og forurening. Til trods herfor er det samlede skovareal i de fleste lande vokset siden århundredets begyndelse. Den årlige nettotilvækst overstiger hugsten på hele det europæiske kontinent bortset fra Grækenland, hvor hugsten er større end tilvæksten. EU's import af skovbrugsprodukter udgør 50,5 mio USD, medens eksporten udgør 41,5 mio USD. Med Finlands tiltrædelse af Fællesskabet er det samlede skovbrugsunderskud blevet elimineret (2). SKOVENES MANGESIDEDE ROLLE Det er nu almindeligt anerkendt, at skovene tjener en række forskellige formål. De producerer varer såsom træ, kork, harpiks, nødder, bær og vildtkød. De tjener som levested for dyr og som rekreative områder samt til beskyttelse af jordbunden og filtrering af luft og vand. Disse produkters og ydelsers værdi for menneskesamfundet er ikke i alle tilfælde afspejlet i en markedspris, eftersom der ikke findes noget "marked" i traditionel forstand. Den øgede bevidsthed om skovenes mangesidede rolle har imidlertid ikke udmøntet sig i en fuldt tilfredsstillende løsning på de eksisterende problemer. Dette er forståeligt, eftersom skovenes karakter og dermed skovproblematikken rundt om i verden - lige fra problemerne vedrørende henholdsvis arktisk og tropisk skov og til problemerne i henholdsvis rige og fattige lande - varierer overordentlig meget og medfører forskellige prioriteringer, ligesom der er store forskelle med hensyn til behov og disponible ressourcer. Ikke desto mindre udgør erkendelsen af problemernes eksistens i sig selv et fremskridt. Synspunktet om, at skovene ganske enkelt er til for at blive udnyttet, er ved at blive fortrængt af tanken om "bæredygtig udvikling" af skovressourcerne. Uhæmmet udnyttelse af skovene forskellige steder i verden har forvoldt et utal af skader, men i de seneste år har den øgede bevidsthed om skovenes mangesidede rolle udløst mange forskellige tiltag, såvel på internationalt plan som i Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater. DEN INTERNATIONALE BEVIDSTHED OM SKOVBRUGSPROBLEMATIKKEN Skovbruget fik status som globalt tema med vedtagelsen af erklæringen om skovbrugsprincipper på De Forenede Nationers konference om miljø og udvikling (UNCED) i Rio de Janeiro i Heri fastsattes der principper for forvaltningen af alle L=&PUBREF=-//EP//TEXT+REPORT+A DOC+XML+V0//DA Side 5 av 26

6 skovtyper i såvel industri- som udviklingslande. Rio-konferencen blev efterfulgt af en ny ministerkonference om beskyttelse af de europæiske skove i Helsinki i juni 1993 (den første ministerkonference - i Strasbourg i havde bidraget til forberedelsen af Rio-konferencen), hvor der vedtoges retningslinjer for en bæredygtig forvaltning af de europæiske skove og bevarelse af deres biologiske mangfoldighed. Der findes mange andre internationale aftaler, som mere eller mindre direkte vedrører forvaltningen af skove, herunder Bernkonventionen, CITES-konventionen, den internationale plantebeskyttelseskonvention og den internationale overenskomst om tropisk træ. Desuden er en række internationale og multilaterale organisationer involveret i spørgsmålet, herunder FN-organerne FAO, UNEP og UNDP samt Verdensbanken. FN's Kommission for Bæredygtig Udvikling (CDS), der mødtes i april 1995, har også skovbrug blandt sine nøgletemaer. SKOVBRUGSPOLITIKKEN I EU'S MEDLEMSSTATER Den politiske opmærksomhed omkring anvendelse og bevarelse af skovressourcer inden for EU har været meget uensartet på såvel nationalt som regionalt plan. Dette skyldes primært, at skovene i EU varierer meget på grund af forskellene i klimatiske forhold, miljømæssig værdi og samfundsøkonomisk udviklingsgrad. Selv om disse politikker således varierer alt efter de konkrete forhold, er deres basale målsætninger de samme, nemlig at sikre og styrke skovenes forskellige funktioner: - produktionsfunktionen: træ og andre skovprodukter er nødvendige råmaterialer og udgør hovedindtægtskilden i forbindelse med skovbrug; skove hører til de meget få naturressourcer, som kan fornys, men dette kræver en forsvarlig forvaltning (princippet om bæredygtig udvikling af skove); efterspørgslen på skovprodukter vil i fremtiden formentlig vokse hurtigere end tidligere, og det vil blive stadig mere nødvendigt at kunne forøge såvel produktionen som kvaliteten heraf; - miljøfunktionen: skovenes økologiske funktion kan kun forstås korrekt i sammenhæng med det menneskelige miljø som helhed; klimaforandringer, CO2-absorbering, jord, luft, vand og alt det plante- og dyreliv, der findes i skovenes økosystemer; - den rekreative funktion: skovenes anvendelse til rekreative formål er et vigtigt element i skovbrugspolitikken i mange af EU's tætbefolkede områder. Som følge af skovenes mangesidede rolle påvirkes skovbrugspolitikken af flere andre politikker på såvel medlemsstats- som fællesskabsplan, herunder navnlig politikkerne for: Landbrug: skovbrug og landbrug supplerer hinanden som former for jordudnyttelse og som beskæftigelsesgrundlag i landdistrikter. Desuden nyder landbruget godt af skovenes traditionelle funktion (beskyttelse af jord og vand, beskyttelse mod vind osv.). Ved at kombinere landbrug med skovbrug kan landbrugerne diversificere deres virksomhed og indkomst som led i udviklingen af landdistrikterne. Miljø: skovene er et vigtigt element i landskabet og arealudnyttelsen. Ud over at bidrage til beskyttelsen af jordbunden og grundvandet forhindrer de erosion og kan bidrage til en større biologisk mangfoldighed. Regionaludvikling og industri: mange skove befinder sig i mindre udviklede områder, hvor de selv og tilknyttede erhvervsvirksomheder giver beskæftigelse og dermed bidrager til opretholdelse af en vis levestandard. Under hensyntagen til de økologiske, klimatiske, økonomiske, institutionelle og sågar kulturelle træk, der indgår i skovbrugspolitikkens generelle målsætninger, har medlemsstaterne indført juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige instrumenter, incitamenter og afskrækkelsesmidler, der placerer træproduktionen og skovforvaltningen inden for rammer, som skal sikre den langsigtede opfyldelse af bæredygtighedsmålsætningen samt udbuddet af en lang række varer og tjenester, som samfundet har behov for. Selv om de fleste skovbrugspolitiske beslutninger træffes på nationalt eller regionalt plan, bliver den internationale indflydelse på de nationale politikker stadig større i en verden, hvor nationerne bliver mere og mere indbyrdes afhængige. Det seneste eksempel på denne internationale dimension i skovbrugspolitikken er det ministermøde, der afholdtes den marts 1995 i Rom, og som fokuserede på skovenes betydning for den bæredygtige udvikling samt på opfølgning af konsensus-erklæringen fra Rio vedrørende forvaltning, bevarelse og bæredygtig udvikling af alle skovtyper. DEN EUROPÆISKE UNIONS SKOVBRUGSPOLITIK: DEN AKTUELLE SITUATION Den juridiske situation Rom-traktaten indeholder ingen bestemmelser om en skovbrugspolitik, og heller ikke efter Maastricht er der indføjet en sådan politik i artikel 43. Traktaten har i bilag II bestemmelser om kork, men ingen om træ. Desuden spiller subsidiaritetsprincippet en stor rolle inden for skovbrug (navnlig hvad angår forvaltningen af skovene). En skovbrugspolitik kan derfor kun udformes i sammenhæng med de målsætninger, der forfølges inden for andre politikker, og inden for de rammer, der er fastlagt af traktaterne. Skovbrugspolitiske tiltag er derfor knyttet til følgende retsgrundlag: - Landbrugspolitik (artikel 43) L=&PUBREF=-//EP//TEXT+REPORT+A DOC+XML+V0//DA Side 6 av 26

7 - Konkurrencepolitik (artikel 92) - Harmonisering (artikel 100) - Handelspolitik (artikel 113) - Miljøpolitik (artikel 130 R og 130 S) Såfremt en given målsætning ikke kan opfyldes inden for disse rammer, er traktatens artikel 235 det eneste tilbageværende retsgrundlag. Den politiske situation En række medlemsstater er modstandere af tanken om en EU-politik, der også omfatter driften af skove (i det mindste hvad hugsten angår) og forvaltningen af markedet for træ. Det må endvidere huskes på, at eftersom visse politikker (herunder dem, der er baseret på artikel 130 S og 130 R) kun kan gennemføres med enstemmighed i Ministerrådet, må Kommissionen være meget varsom med valget af retsgrundlag for ethvert påtænkt forslag. Det er dog værd at bemærke, at Det Europæiske Fællesskab som sådant siden 1990 har deltaget i den internationale dialog om skove samt tilsluttet sig en række konventioner, resolutioner og erklæringer. Især resolutionerne fra ministerkonferencerne i Strasbourg (1990) og Helsinki (1993) repræsenterer politiske tilsagn, der som helhed bør betragtes som grundlag for en global EU-skovbrugsstrategi. Helsinki-resolutionerne repræsenterer endvidere de europæiske landes, herunder Det Europæiske Fællesskabs, bud på implementeringen af UNCED's "ikke-bindende autoritative erklæring om principper for en global konsensus om forvaltning, bevarelse og bæredygtig udnyttelse af alle skovtyper". Handlingsprogrammet for skovbrug Handlingsprogrammet for skovbrug, som Rådet vedtog i 1989 samt fornyede og styrkede i 1992, skal ses i lyset af den juridiske og politiske kontekst. Det afspejler de forskellige aktioner, der er iværksat siden 1979, i en mere sammenhængende form. Handlingsprogrammet er primært baseret på følgende aktioner: Beskyttelse af skovene (forordning nr. 2157/92 og 2158/92) Beskyttelse mod luftforurening (budget for perioden : 29,4 mio ecu). Via et EU-dækkende overvågningsprogram sikres der løbende information om luftforureningens indvirkning på skovene samt om deres generelle tilstand. Desuden er der oprettet et net af permanente områder for intensiv overvågning af skovøkosystemerne. Ud over den finansielle støtte, medlemsstaterne modtager til disse overvågningsaktiviteter, ydes der også EU-støtte til pilotprojekter vedrørende undersøgelse af økosystemernes virkemåde samt rehabilitering af beskadigede skove Beskyttelse mod brande (budget for perioden : 70 mio ecu). Skovbrande er navnlig et problem for de sydlige EU-medlemsstater. Medlemsstaterne fremlægger hvert år deres programmer for beskyttelse af skovene mod brand, og der er indført en klassifikation af forskellige risikozoner på fællesskabsplan. Som led i den forebyggende indsats yder EU økonomisk støtte til foranstaltninger såsom tilvejebringelse af skovstier, brandbælter, vandforsyningssteder, rydningsudstyr og overvågningsfaciliteter. Styrkelse af skovene som led i udviklingen af landdistrikter (forordning nr. 1610/89 i tilknytning til forordning nr. 4256/88 og 867/90). Strukturfondene giver medlemsstaterne mulighed for at udvikle skovbrugsrelaterede aktiviteter på alle former for terræn såsom skovrejsning, forbedring og optimal udnyttelse af skovområder, udvikling af skovinfrastrukturer samt af aktiviteter, der går forud for den første forarbejdning (savning) af træ, såsom fældning, afgrening, afbarkning, opskæring og oplagring. Disse foranstaltninger finder anvendelse på mål nr. 1- og mål nr. 5b-områder. Mål nr. 1-områderne modtog i perioden over 380 mio ecu i støtte til skovbrugsforanstaltninger, og der er for perioden afsat yderligere 416 mio ecu under samme mål. Under mål nr. 5b vil EU i perioden yde ca. 545 mio ecu til skovbrugs- og miljørelaterede foranstaltninger. Skovbrugsforanstaltninger i landbruget som led i den fælles landbrugspolitik (forordning nr. 2080/92). Med reformen af den fælles landbrugspolitik i 1992 blev der givet et nyt incitament til skovrejsning eller forbedring af eksisterende skov på landbrugsjorder. Kommissionen godkendte i 1994 nationale og regionale programmer fremlagt af alle medlemsstaterne med henblik på beplantning af ha landbrugsjord med skov i perioden samt rehabilitering af yderligere ha eksisterende skov. Fællesskabets finansielle bidrag til medlemsstaternes udgifter L=&PUBREF=-//EP//TEXT+REPORT+A DOC+XML+V0//DA Side 7 av 26

8 udgjorde mellem 50 og 75% (mål 1) af de faktiske omkostninger (det samlede EU-bidrag for perioden udgør ca. 1,2 mia ecu). EF-systemet for information og kommunikation vedrørende skovbruget (EFICS) (forordning nr og 400/94). Formålet med denne forordning er at indsamle sammenlignelige og objektive oplysninger om skovressourcer, skovbrugsprodukter, skovbrugsstrukturer samt fællesskabsaktiviteter og nationale skovbrugspolitikker. Disse oplysninger skal gøre det lettere for EU og medlemsstaterne at gennemføre og overvåge skovbrugsrelaterede bestemmelser på medlemsstats- og EU-plan. Budgettet for perioden er 3,9 mio ecu. Genressourcer i skovbruget EU vedtog i 1994 en ny forordning (nr. 1467/94) om bevarelse, beskrivelse, indsamling og udnyttelse af genressourcer i land- og skovbrug, primært med det formål at samordne og fremme medlemsstaternes indsats på dette område. Desuden findes der et rådsdirektiv (66/404 og 90/654) med bestemmelser om markedsføringen af forstligt formeringsmateriale inden for EU. Skovbrugsrelateret forskning Forskningen på skovbrugsområdet indgår i Fællesskabets rammeprogram for forskning i form af projekter under særprogrammerne for landbrug, miljø, bioteknologi og energi. Blandt de vigtigste forskningsemner er skovgenetik, sygdomsbekæmpelse, skovøkosystemer og multiple use-skovbrug. Den Stående Skovbrugskomité Denne komité blev nedsat ved Rådets beslutning 89/367/EØF med henblik på at skabe et snævert og vedvarende samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen i alle skovbrugsrelaterede spørgsmål og illustrerer de enorme juridiske og politiske vanskeligheder, der er forbundet med etableringen af en EU-skovbrugspolitik. Forslaget om nedsættelse af komitéen blev blokeret af Rådet i over 10 år. I hele denne tid blev udtrykket "medlemsstaterne forsamlet i Rådet og Kommissionen" anvendt for at give indtryk af en fællesskabsaktivitet. Komitéen er imidlertid nu hovedinstrumentet for samordningen mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem disse og Kommissionen i alle internationale spørgsmål og med hensyn til alle konsekvenserne for udviklingen og forvaltningen af skove i Den Europæiske Union. Komitéen var i det store og hele ansvarlig for ministerkonferencen i Strasbourg i 1990 og for verdenskongressen om skovbrug, der fandt sted i Paris i Den bidrog til fastlæggelsen af Fællesskabets skovbrugspolitiske standpunkt forud for Riokonferencen, forhandlingerne om en ny overenskomst om tropisk træ (ITTA) i og forhandlingerne på det tredje møde i Kommissionen for Bæredygtig Udvikling (CDS) i april Den spillede også en vigtig rolle i forberedelsen af ministerkonferencerne i Strasbourg og Helsinki og opfølgningen heraf. Siden nedsættelsen i 1989 kan Den Stående Skovbrugskomité siges at have udviklet sig til hovedinstrumentet for fastlæggelse af skovbrugspolitikken på EU-plan. HVORDAN SKAL EN EU-SKOVBRUGSPOLITIK SE UD? Den Europæiske Union har været meget aktiv i skovbrugsspørgsmål på såvel det internationale som det interne plan, men indsatsen har i mange henseender været utilstrækkelig. Hvorledes kan vi da forbedre denne indsats? Ordføreren er klar over, at der i mange af Parlamentets tidligere betænkninger og i EUROFOR-undersøgelsen slås til lyd for en integreret og sammenhængende fælles skovbrugspolitik med et veldefineret sæt af målsætninger og specifikke forslag til aktioner på forskellige områder, men: a) mange af disse forslag er ikke i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og kan ikke fremføres af Parlamentet i denne betænkning (3), b) det mest effektive middel er en solid koordinering af medlemsstaternes og EU's indsats, c) forsøg på at etablere en fælles skovbrugspolitik har ingen chance for at blive accepteret i Rådet og kan endog meget vel komme til at virke stik imod hensigten. Vi bør definere de målsætninger, vi ønsker opfyldt på EU-plan, og som skal danne ramme om medlemsstaternes nationale politik. Dette er ikke alene fornuftigt; det er realistisk. En række medlemsstater er modstandere af en fælles skovbrugspolitik, ikke blot fordi de betragter en sådan som værende i strid med subsidiaritetsprincippet, men også fordi de mener, at de i praksis vil kunne gennemføre deres egne politikker på mere effektiv og økonomisk vis. Ordføreren må afvise enhver overambitiøs og urealistisk indfaldsvinkel. EU's skovbrugsstrategi bør være baseret på følgende principper: a) den skal være af global og integreret karakter, b) den skal fremme solidariteten inden for sektoren, c) den skal respektere subsidiaritetsprincippet, dvs. være underordnet og komplementær i forhold til de nationale ordninger. L=&PUBREF=-//EP//TEXT+REPORT+A DOC+XML+V0//DA Side 8 av 26

9 Spørgsmålet om, hvilken politik der er nødvendig, har tre aspekter: 1. Definition af målsætninger. 2. Definition af de aktioner, der skal gennemføres, under iagttagelse af subsidiaritetsprincippet. 3. Fastlæggelsen af de politiske midler, den institutionelle struktur og det relevante retsgrundlag med henblik på gennemførelsen. 1) DEFINITION AF MÅLSÆTNINGER Medlemsstaternes og Fællesskabets politik skal især opfylde følgende målsætninger: 1. Den skal bidrage til løsningen af de største miljøproblemer, herunder klimaforandringerne. Den skal imødegå den voksende fare for ørkendannelse, navnlig i de sydlige områder. Den skal bidrage til landbrugets udvikling. Der skal sikres tilstrækkelige træressourcer, og disse skal udnyttes rationelt, eftersom træ er en fornyelig ressource af største betydning, som i fremtiden kan forventes at blive en mangelvare på verdensplan. 2. a) De eksisterende skove skal bevares og beskyttes mod luftforurening, brande, svampesygdomme og insektplager, skader på vildtbestanden samt naturlige risici såsom frost- og stormskader. b) Forvaltningen og driften af skovene skal tilpasses med henblik på at sikre en udnyttelse med størst mulig merværdiskabelse under iagttagelse af princippet om bæredygtig udvikling, således at skovene kan opfylde deres mangesidede funktion. c) De økonomiske interesser skal sikres gennem tilpasning af skovdriften til markedsbehovet. d) Der skal etableres kriterier og indikatorer for bæredygtig udvikling. 2) DEFINITION AF AKTIONER UNDER IAGTTAGELSE AF SUBSIDIARITETSPRINCIPPET A: AKTIONER PÅ EU-PLAN Princippet om bæredygtig forvaltning af skove nyder stærk og udbredt støtte, fordi det indeholder nogle etiske og moralske budskaber, som de fleste mennesker kan tilslutte sig - vi har nu indset, at vi ikke bare kan sørge for at dække vore egne sociale, økonomiske, økologiske, kulturelle og åndelige behov uden samtidig at sætte vore efterkommeres mulighed for at dække deres på spil. På Helsinki-konferencen defineredes princippet om bæredygtig udvikling for Europa som "forvaltning og brug af skove og skovområder på en sådan måde og i et sådant omfang, at de bevarer deres biologiske mangfoldighed, produktivitet, selvfornyelsesevne og vitalitet samt deres mulighed for nu og i fremtiden at opfylde deres relevante økologiske, økonomiske og sociale funktioner på lokalt, nationalt og globalt plan, og uden at der forvoldes skade på andre økosystemer". Med henblik på at opfylde denne målsætning er der behov for specifikke tiltag på forskellige områder og i såvel medlemsstats- som EU-regi. Ordføreren vil i det følgende kort skitsere nogle forslag til, hvad der kan gøres på EU-plan, altså som supplement til de nationale skovbrugspolitikker. Medlemsstaterne vil kunne gennemføre deres egen politik inden for disse rammer. a) Beskyttelse af skovressourcerne (4) Belastningen af skove og skovområder hidrører fra flere forskellige kilder, såsom industrivirksomhed og -forurening og andre menneskeskabte faktorer samt skadedyr og sygdomme. Også svovldioxid (SO2) og nitrogenoxid (NOx) fra store forbrændingsanlæg samt emissioner fra biler har en ødelæggende virkning. Aktionsforslag: - fastsættelse af retningslinjer for bæredygtig skovforvaltning, - tilskyndelse til fornyelse af skovområder, - indførelse af standarder for kontrol af importeret materiale (skadedyr, parasitter, sygdomme), - udvidelse af det fytosanitære tilsyn til at omfatte alle skovbrugsaspekter i kombination med en passende forøgelse af de økonomiske midler hertil, - tilskyndelse til forskning i og udvikling af miljøvenlige metoder til insekt- og sygdomsbekæmpelse, L=&PUBREF=-//EP//TEXT+REPORT+A DOC+XML+V0//DA Side 9 av 26

10 - sikring af, at andre EU-politikker vedrørende luftforurening, byggeri m.m. inddrager skovbrugsaspektet, - ratifikation af FN's konvention om klimaændringer, - fremme af bestræbelserne for at finde frem til en integreret og bæredygtig menneske/dyr/skov-balance i overensstemmelse med moderne økologiske, sociokulturelle og økonomiske principper, - integrering af dyrelivets behov i forbindelse med planlægning og forvaltning af skove, - videreførelse af forskningen i de faktorer, der volder skade på dyrelivet, med inddragelse af skovejere, jagtrettighedshavere og det almindelige publikum. b) Beskyttelse mod brande (5) Parlamentet har gentagne gange henledt opmærksomheden på de katastrofale følger af skovbrande, navnlig i Middelhavsområdet. Det er blevet beregnet, at der hvert år ødelægges over ha på grund af brande, med enorme økonomiske og miljømæssige tab til følge. EU's budget for perioden er 70 mio ecu, og bidraget til medlemsstaternes programmer andrager 30-50% (afhængigt af risikoen). Der indløber hvert år anmodninger om støtte under forordning 2158/92 for et samlet beløb på mio ecu, altså ca. 3-4 gange som meget, som der er bevillinger til. Aktionsforslag: - der er afsat for få bevillinger til den nuværende indsats under forordning 2158/92, og der bør ydes flere midler til genbeplantning af afbrændte områder (6), - anvendelsen af de strukturfondsmidler, der er øremærket til beskyttelse af skove mod brande, bør koordineres bedre, - der bør forskes yderligere i metoderne til forebyggelse, detektion og bekæmpelse af brande samt ydes støtte til de centre, der er specialiserede på dette område, - der bør sikres en højere grad af samordning med de eksisterende foranstaltninger på nationalt, regionalt og lokalt plan med deltagelse af de kompetente myndigheder og Den Stående Skovbrugskomité, - den database, der skal forbedre systemet til beskyttelse af skovene mod brande, bør videreudvikles. c) Bevarelse af den biologiske mangfoldighed (7) Alle skovforvaltere bør være opmærksomme på mulighederne for at føje nye elementer til den biologiske mangfoldighed og bevare den allerede eksisterende bestand (8). En del skoves betydning er allerede anerkendt i EF-direktivet om levesteder, der har givet dem status som særligt beskyttede områder, men skovforvalterne bør have bedre muligheder for at forstå deres normale forvaltningsaktiviteters indvirkning på den biologiske mangfoldighed i skoven, således at de mere effektivt kan styrke og beskytte deres økologiske ressourcer. Aktionsforslag: - der bør afsættes øgede bevillinger til forordning 1467/94, således at denne kan gennemføres i fuldt omfang i skovbrugssektoren, - der bør fastlægges retningslinjer for beskyttelse, bevarelse og styrkelse af den biologiske mangfoldighed i alle skove, - der bør tilskyndes til forskning i skovrejsning, navnlig i forbindelse med monokultur, - den almene viden med henblik på forøgelse af den biologiske mangfoldighed bør fremmes, - der bør tilskyndes til forskning i måling og omkostningseffektiv styrkelse af den biologiske mangfoldighed, - der bør tilskyndes til forskning i skovbrugsmetodernes indvirkning på den biologiske mangfoldighed. d) Foranstaltninger med indvirkning på det generelle miljø (9) Skove indvirker på det generelle miljø, de er af betydning for vandet og bortfiltrerer effektivt sure partikler fra luften, hvilket har en rensende effekt, der bidrager til at mindske den luftbårne forurening. De modvirker muligvis også nitratudledningen fra intensivt dyrkede marker i vandløb, ligesom de traditionelt giver ly for husdyr. Jordbundserosionen kan holdes i ave ved at tilplante med skov. Endvidere fungerer skovene som "opsamlingssted" og reservoir for CO2, hvilket bidrager til at begrænse den atmosfæriske koncentration af CO2, der er den vigtigste af drivhusgasserne. Det er op til medlemsstaterne at tage de primære skridt, herunder i form af passende afgiftsbyrder, men EU kan: - fremme forskningen inden for alle disse aktivitetsfelter, - yde større skovrejsningsstøtte til enkeltpersoner samt de relevante lokale og regionale myndigheder, Side 10 av 26

11 - tillade en forøgelse af medlemsstaternes årlige præmie, således den bringes mere i overensstemmelse med de faktiske omkostninger, - samordne EU's politikker på beslægtede områder med henblik på at inddrage skovbrugshensynet, - forøge bevillingerne til de skovbrugsrelaterede ledsageforanstaltninger til den fælles landbrugspolitik (10). e) Udvikling af skovenes rekreative værdi Som tidligere nævnt er det vanskeligt at sætte en pris på alle de goder, vi får fra skovene. Det er imidlertid indlysende, at de har en vigtig rekreativ funktion, og dette aspekt bør tilpasses de specifikke behov i Unionens forskellige egne, idet disse behov naturligvis ikke er ens, når vi eksempelvis taler om skovene i henholdsvis Finland og Middelhavsområdet. Dette spørgsmål er primært medlemsstaternes domæne, og vi bør modstå fristelsen til at fastsætte EU-standarder, der skal gælde i vidt forskellige områder. Aktionsforslag: - i de tilfælde, hvor skove overskrider landegrænser, bør der tilskyndes til samarbejde, - skovenes rekreative funktion bør integreres i EU's politik for udvikling af landdistrikter. f) Forøgelse af skovressourcernes værdi Skove og skovstrækninger kan, som det til stadighed er blevet understreget i denne betænkning, yde mange former for tjenester, og fordelene herved bør vurderes i forhold til omkostningerne med henblik på at sikre, at den rigtige målsætning er knyttet til det rigtige sted. Inddragelsen af alternativer kan også påvirke værdien af skovressourcerne. For eksempel kan man dyrke hamp til fremstilling af cellulose som erstatning for træ, men ved forsøg er der opnået udbytter på 900 ecu/ha på grundlag af subsidier på 650 ecu/ha. En anden afgrøde - det flerårige miscanthus (eller elefantgræs) har store muligheder, hvis der tages en politisk beslutning om at subsidiere dyrkningen, hvilket ville få stor indvirkning på skovbruget. Skovbrug kræver også den form for investering, som ofte er den vanskeligste, nemlig den, der ikke giver noget umiddelbart afkast hvad angår salg af varer eller tjenester. Medlemsstaternes ansøgninger om støtte under forordning 2080/92 til genbeplantning og skovforbedring nedskæres for tiden af Kommissionen med omkring 50% om året på grund af utilstrækkelige bevillinger. En fuldstændig opfyldelse af behovet ville kræve yderligere 500 mio ecu. Nødvendige aktioner på EU-plan: - det disponible femårsbudget bør forøges, - der bør ydes støtte til udviklingen af passende typespecifikke retningslinjer for forvaltning, - skovbrugsuddannelsen bør forbedres, især ved at forøge de enkelte medlemsstaters kendskab til metoder anvendt i andre medlemsstater, - der bør ydes støtte til forskning og udbredelse af forståelsen for skovenes fordele for almenvellet, - forskningen i og anvendelsen af forbedrede teknikker bør fremmes, - der bør udvikles et samarbejde mellem brugere og ejere, og mellem den offentlige og den private sektor, - der bør forskes yderligere i afsætningsmulighederne for træ, - der bør forskes yderligere i træs potentiale som energikilde, - der bør tilskyndes til brug af forbedret genetisk materiale til forøgelse af kvaliteten, - der bør tilskyndes til bedre information om træressourcer til træforarbejdningsindustrien. B. AKTIONER PÅ INTERNATIONALT PLAN: UDVIKLINGSASPEKTER (11) I det første af Rio-principperne understreges staternes suveræne ret til at udnytte deres egne ressourcer i overensstemmelse med deres egen miljøpolitik, samtidig med at der opfordres til øget internationalt samarbejde. Stater har en umistelig ret til at bruge, forvalte og udvikle deres skove i overensstemmelse med deres udviklingsbehov og socioøkonomiske udviklingstrin samt på grundlag af nationale politikker i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling. Den globale dialog om skovtemaet på FN's konference om miljø og udvikling (UNCED) i 1992 brød sammen på grund af uoverensstemmelser mellem industri- og udviklingslande. Førstnævnte søgte en aftale om bæredygtig forvaltning af skove, medens sidstnævnte opfattede dette som et indgreb i deres suverænitet. Det lykkedes kun at opnå en aftale vedrørende skovrydning (afsnit 11 i Agenda 21) samt et uforpligtende sæt af principper om skove. På FAO-ministermødet i april 1995 vedtoges det, at man skulle arbejde sig hen imod et juridisk bindende instrument for skove via en "trinvis opbygning af konsensus" (Rom-erklæringen om skovbrug). Side 11 av 26

12 Det er muligt, at vejen frem mod forhandling af en multilateral konvention om beskyttelse og ansvarlig anvendelse af skove går via ydelse af bistand, sådan som AVS-landene foreslår det i en ny bestemmelse i Lomé-konventionen. AVS-landenes anmodning om 400 mio ecu over 5 år bør støttes af Parlamentet. Kommissionen for Bæredygtig Udvikling (CSD) opfordrede på sit møde i New York i april 1995 "indtrængende regeringerne og de berørte organisationer og grupper til at tilvejebringe finansielle ressourcer, herunder nye og supplerende midler, samt at overføre miljøvenlig teknologi på favorable vilkår...". Kommissionen nedsatte endvidere et ikke-tidsbegrænset, mellemstatsligt ad hoc-panel om skove med et specifikt mandat og arbejdsprogram på fem konkrete områder, nemlig implementering af UNCED-beslutningerne, finansiel bistand, forskning i og udvikling af kriterier og indikatorer, handel og miljø samt internationale organisationer. De goder, udviklingslandene kan få ud af deres skove, består bl.a. i byggematerialer til lokalt brug, brændsel, mad, beskyttelse af afvandingsområder, berigelse af jordbunden, beskyttelse mod erosion samt træ og andre produkter, der kan sælges lokalt og internationalt. Det er netop ud fra erkendelsen af, at skovbrug er et gode for ikke blot udviklingslande, men for verden om helhed, at der bør træffes foranstaltninger over en bred front. Disse foranstaltninger bør være koncentreret omkring tre brede aspekter: a) Institutionel udvikling, herunder policy-analyse og -planlægning, med henblik på at styrke udviklingslandenes evne til at forvalte deres skove effektivt, bl.a. gennem udarbejdelse af nationale skovforvaltningsplaner med henblik på bevarelse af tropisk regnskov. b) Bæredygtig skovforvaltning og -bevarelse, bl.a. gennem indførelse af certificering og miljømærkning efter aftale mellem de berørte parter samt via tilvejebringelse af finansiering og direkte godtgørelser til udviklingslandene for tab af indtægter. c) Skovbrug i forbindelse med udvikling af landdistrikter, herunder agro-skovbrug, som, hvis det kombineres med bæredygtigt landbrug, vil være et vigtigt middel til imødegåelse af skovrydning, fordi landbruget derigennem stabiliseres, og der produceres træprodukter lokalt. Forskningssamarbejde med institutioner i udviklingslande er en af de måder, hvorpå den institutionelle udvikling kan styrkes. Der pågår i den globale miljøsammenhæng forskning i sammenhængen mellem befolkning, fattigdom og skovrydning og forbindelsen mellem skovdækning og klima, samt værdien af biodiversitetsressourcer og metoderne til bevarelse heraf. EU's prioriterede målsætning går ud på at hjælpe udviklingslandene med at bevare og forvalte deres egne skovressourcer samt at støtte det bilaterale samarbejde på en lang række områder, herunder institutionsopbygning. EU bør tage ethvert muligt skridt til bevarelse af tropisk skov, bl.a. gennem ydelse af faglig og finansiel bistand. Det er vigtigt at tage hensyn til lokale virkninger såsom beskyttelse af afvandingsområder, forebyggelse af jordbundserosion og rehabilitering af udpinte områder samt beskyttelse af den biologiske mangfoldighed, og samtidig tage hensyn til landenes forskellighed. Der bør ydes støtte via samfinansieringsordningen til hermed forbunden forskning og NGO-forvaltede projekter. EU bør arbejde for en effektiv implementering af internationale initiativer og forpligtelser på skovbrugsområdet såsom Rio-principper, ITTOmålsætningen for år 2000 og handlingsplanen for tropeskove samt for opfyldelse af ITTA-målsætningen om begrænsning af handelen med træ til bæredygtigt produceret træ. Blandt de mere specifikke forslag, der skal implementeres, er aktiv deltagelse i det nye CSD-panel; samordning med andre EU-politikker med henblik på at undgå negative følger for tropeskovene; specifikke kvalitative og kvantitative indikatorer til brug ved konkrete aktiviteter; fremme af lokalbefolkningens deltagelse; etablering af stødpudezoner, når dette er nødvendigt som hjælp til genopretning, og øget anvendelse af fælles systemer for udveksling af ekspertise samt koordinering af arbejdsmetoder. C. INTERNATIONALE HANDELSSPØRGSMÅL (12) Det andet internationale aspekt vedrører samhandelen. Der foregår for tiden en hel række af sideløbende drøftelser, som FN's Kommission for Bæredygtig Udvikling tog under samlet behandling på sit møde i april Forhandlingerne under den såkaldte "Helsinki-proces" i Europa omkring kriterier og indikatorer for bæredygtigt skovbrug bunder i behovet for samarbejde mellem alle europæiske lande om spørgsmål såsom skovenes stadig ringere tilstand, samt behovet for at skabe sammenhæng på internationalt plan. Også "Montreal-processen" drejer sig om kriterier og indikatorer. Det må håbes, at disse forskellige drøftelser vil munde ud i etablering af internationalt vedtagne regler for bæredygtig skovforvaltning, herunder en metode til certificering af bæredygtig skovforvaltning. Dette kunne bl.a. ske via skovforvaltningsrådet FSC (Forest Stewardship Council), som giver mulighed for at certificere dem, der certificerer. Dette organ godkender certificeringsorganisationer med henblik på at garantere for troværdigheden af deres angivelser. En anden mulighed, som for tiden undersøges, er at lade ISO fastsætte standarder. Det drejer sig efter ordførerens opfattelse ikke om at bevare miljøet på verdenshandelens bekostning. Verdenshandelen fremmer den globale velstand, herunder også i udviklingslandene, og skaber nogle af de ressourcer, som er nødvendige for en løsning af miljøproblemerne. Det vil derfor være kortsynet at ty til importforbud eller -kontrol som middel til begrænsning af skovrydningen eller andre handelsrestriktioner med henblik på at reducere anvendelsen af sjældne, hårde træsorter. Konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) eksisterer allerede, og den Side 12 av 26

13 vigtigste årsag til skovrydningen er under alle omstændigheder indvindingen af jord til landbrug. Det er fattigdommen og den fortvivlede kamp for at slippe ud af den, der ligger bag den uhæmmede udnyttelse og ødelæggelse af habitater i Sydamerika, Asien og Afrika. Hvis man fjerner eller begrænser salgsmulighederne samt langtidsudsigterne for et marked for træ, fjerner man også en stor del af motivationen til at plante træer og fremmer i stedet bestræbelserne for at bruge jorden til andre formål, hvorved skovene vil blive yderligere ødelagt. Vejen frem går via udformning og indførelse af handelsrelaterede incitamenter til bæredygtig skovforvaltning samt udvikling af metoder til vurdering af det omfang, hvori de forhandlede arter kan betragtes som udryddelsestruede, i stedet for indførelse af generelle restriktioner på importen af tropisk træ. I tilfælde, hvor der bevisligt sker dumping af træprodukter, kan EU tage lovbestemmelserne mod dumping i anvendelse, bl.a. ved at lægge en antidumping-told på produkterne og tage sagen op over for deres oprindelsesland. INSTITUTIONEL STRUKTUR Den Stående Skovbrugskomité (Rådets beslutning nr. 89/367/EØF) har på nuværende tidspunkt følgende opgaver: - kontinuerlig informationsudveksling mellem medlemsstaterne og Kommissionen; - rådgivning med henblik på definitionen og gennemførelsen af visse fællesskabsforanstaltninger inden for skovbrug (beskyttelse, skovrejsning); - samordning af medlemsstaternes skovbrugspolitik med henblik på etablering af kriterier og indikatorer for varig skovforvaltning samt - forberedelse og formulering af EU's standpunkter på internationalt plan. Komitéens rolle bør udvides, for så vidt angår miljøcertificering, fytosanitære foranstaltninger, formeringsmateriale og endog skovbrugsforskning, således at den bliver hovedinstrumentet for samordning af skovbrugpolitikkerne. Den løbende inddragelse af forskellige aktører i skovbrugssektoren er ikke tilfredsstillende. Med henblik på i højere grad at inddrage disse i drøftelsen af problemerne burde der nedsættes en rådgivende komité i lighed med dem, der findes inden for landbruget. En sådan komité skulle repræsentere de NGO'er, der findes i skovbrugssektoren, herunder såvel dem, der beskæftiger sig med råstofforarbejdning, som organisationer med miljøinteresser. Et andet tiltag kunne bestå i udvikling af en sammenhængende fælleseuropæisk database for skovbrug. Kommissionen er for tiden i færd med at oprette et EF-system for information og kommunikation (EFICS) (forordning 161 9, senere ændret ved forordning 400/94), der skal have følgende fire elementer: - statistikker vedrørende skovbrugsressourcer og -produkter baseret på de oplysninger, der på nuværende tidspunkt findes i medlemsstaterne; - den socioøkonomiske struktur i skovbrugssektoren baseret på oplysninger fra medlemsstaterne; - fællesskabsaktioner vedrørende skovbrug; - de nationale politikker. Indførelsen af EFICS er blevet bremset af en række praktiske problemer, og der er derfor et presserende behov for en egentlig debat i skovbrugssektoren om det formålstjenlige i oprettelse af en europæisk skov-database, der kan give EU den nødvendige information med henblik på opretholdelse af en varig forvaltning af skovressourcerne. Det er blevet foreslået (13), at der i Kommissionen skulle oprettes en særlig "celle" for skovbrugsspørgsmål. Ordføreren kan ikke tilslutte sig dette forslag. Som det til stadighed er blevet understreget i denne betænkning, har skovbruget mange forskellige funktioner og berører derfor mange forskellige områder. Løsningen er derfor ikke at oprette en særskilt enhed, der udelukkende skal beskæftige sig med skovbrug, men snarere at forbedre koordineringen mellem Kommissionens tjenestegrene og sikre, at skovbruget i højere grad integreres i andre politikker. SPØRGSMÅLET OM RETSGRUNDLAG Retsgrundlaget bør fastsættes på pragmatisk vis ud fra de målsætninger, vi ønsker at opfylde, og i lyset af det konkrete emne. Ordføreren forstår, at alle de i denne betænkning omtalte målsætninger og alle de foreslåede aktioner på såvel EUplan som internationalt vil kunne gennemføres under anvendelse af de eksisterende retsgrundlag. Der er derfor ikke behov for en ændring af det nuværende retsgrundlagssystem. FINANSIERING AF DET EUROPÆISKE SKOVBRUG Det må erindres, at EU inden for ganske få år måske vil omfatte 25 medlemsstater, og at enhver foreslået politik skal være Side 13 av 26

14 økonomisk realiserbar. Ikke kun skovbrugsforvaltningen, men også finansieringen heraf er grundlæggende medlemsstaternes ansvar. De i denne betænkning foreslåede tiltag vedrører derfor kun EU's udgifter, som, hvis alle forslagene gennemføres, vil andrage: Beskyttelse af skovressourcer mio ecu pr. år Skovbrande - forebyggelse mio ecu over 5 år Skovbrande - genbeplantning mio ecu over 5 år Bevarelse af biologisk mangfoldighed... 3 mio ecu pr. år Foranstaltninger vedrørende det generelle miljø.. 10 mio ecu pr. år Forøgelse af skovressourcernes værdi mio ecu over 5 år AVS mio ecu over 5 år Gennemsnitlig årlig udgiftsforøgelse mio ecu pr. år Midlerne hertil vil skulle tages fra bevillingerne under udgiftsområde 3 i de finansielle overslag (interne politikker) samt, for AVS' vedkommende, udgiftsområde 4 (foranstaltninger udadtil). KONKLUSION Europa-Parlamentet anmoder Kommissionen om i henhold til artikel 138 B i traktaten om Den Europæiske Union at forelægge Rådet et forslag, der afspejler de i denne betænkning fremførte betragtninger. (1) Der er siden 1988 udarbejdet større betænkninger af bl.a.: MUNTINGH (A2-0394/88 - handel med tropisk hårdt træ), CARVALHO CARDOSO (A2-0109/89 - forskellige foranstaltninger til fordel for Fællesskabets skove), SANTOS (A3-0231/90 - bevarelse af tropeskovene), MUNTINGH (A3-0181/90 - bevarelse af tropeskovene), VALVERDE LÓPEZ (A3-0223/92 - beskyttelse af skovene i Fællesskabet mod luftforurening), SANTOS LÓPEZ (A3-0242/92 - beskyttelse af skovene i Fællesskabet mod brand), MUNTINGH (A3-0024/92 - konvention om skovenes bevarelse), van PUTTEN (A3-0304/93 samt A4-0137/95 - foranstaltninger til fordel for de tropiske regnskove) og PARTSCH (A3-0115/94 - hasteforanstaltninger med henblik på at redde de europæiske skove). (2) Alle data leveret af FN's Økonomiske Kommission for Europa. (3) Som tidligere nævnt skal Parlamentets betænkning være i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 50, hvor det udtrykkelig bestemmes, at subsidiaritetsprincippet skal respekteres. (4) Beskyttelsen af skovene mod luftforurening blev behandlet i VALVERDE LÓPEZ-betænkningen (A3-0223/92). (5) Forslagene i dette afsnit er baseret på de ideer, Europa-Parlamentet har fremført i SANTOS LÓPEZ-betænkningen (A3-0242/92). Imidlertid er en stor del af ændringsforslagene i denne betænkning i strid med subsidiaritetsprincippet. For eksempel kan Fællesskabet ikke, som det foreslås, være ansvarlig for brandbekæmpelse (ændringsforslag 17). Det kan gøre andre ting, men ikke direkte gå ud og bekæmpe en brand i en medlemsstat. Ej heller kan det oprette patruljer (ændringsforslag 20), uddanne landbrugere og medhjælpere (ændringsforslag 21), forbedre brandkorpsenes bekæmpelsesmidler (ændringsforslag 21) eller beskæftige sig med strafferet (ændringsforslag 25). Sådanne aktioner henhører under de enkelte medlemsstater. (6) Sætter man Fællesskabets bidrag til 1000 ecu pr. genbeplantet ha, og det årlige areal til ha (svarende til 1/5 af det areal, der hvert år ødelægges af brand), vil der skulle bruges 500 mio ecu over fem år. (7) Dette emne er behandlet i PARTSCH-betænkningen om hasteforanstaltninger med henblik på at redde de europæiske skove (A3-0115/94). (8) Se resolution H2 fra Helsinki-konferencen. (9) Mange af de i dette afsnit fremførte ideer hidrører fra CARVALHO CARDOSO-betænkningen om en række skovbrugsrelaterede forslag fra Kommissionen (A2-0109/89). (10) Se BALDARELLI-betænkningen (A4-0101/95). (11) Mange af ideerne i dette afsnit er taget fra MUNTINGH-betænkningen om nødvendigheden af en konvention om skovenes bevarelse (A3-0024/92) og van PUTTEN-betænkningerne om foranstaltninger til fordel for de tropiske regnskove (A3-0304/93 og A4-0137/95). Ordføreren er dog ikke enig i synspunktet om, at EU i mangel af en international aftale bør indføre miljømærkning unilateralt. (12) Handelsaspekterne er blevet behandlet i MUNTINGH-betænkningerne (A2-0394/88 og A3-0181/90), i SANTOS-betænkningen (A3-0231/90) og senest i van PUTTEN-betænkningen om foranstaltninger til fordel for de tropiske regnskove (A4-0137/95), hvor der slås til lyd for handelsregulering i et bevarelsesmæssigt øjemed. (13) Forslag til beslutning af COLLINS m.fl. om bevarelse og bæredygtig udvikling af alle skove (B4-0128/95). Bilag I FORSLAG TIL BESLUTNING (B4-0051/94) jf. forretningsordenens artikel 45 af Ephremidis og Theonas om brandene i Grækenland Europa-Parlamentet, A. der henviser til, at mange tusinder hektar skovområder og dyrkede områder i Grækenland er blevet ødelagt af brande, som hovedsagelig har ramt områder som Lesbos, Samos, Kreta, Chios, Peloponnes og Evia. B. der henviser til, at en medvirkende årsag til, at ødelæggelserne blev så omfattende, var, at der enten ikke fandtes eller ikke var tilstrækkelig infrastruktur til at forebygge og bekæmpe brandene, Side 14 av 26

15 C. der er vidende om, at en stor del af dyrebestanden, som fåre- og gedeflokke og bier, er blevet ødelagt, D. der henviser til, at det program, der skal gennemføres med henblik på genplantning af skov, vil have et meget langsomt forløb, E. der henviser til, at tusinder af landmænd befinder sig i en frygtelig økonomisk situation på grund af ødelæggelsen af deres landbrugsbedrifter, F. der henviser til, at brandene har haft alvorlige følger for den græske økonomi såvel for landbrugets økonomi som for turismen, men endvidere hovedsagelig for økosystemet, G. der henviser til, at de konstaterede ødelæggelser forværrer det allerede belastede miljø i de ramte områder og øger deres i forvejen meget alvorlige økonomiske og sociale problemer, særlig i ø- og randområderne, 1. anmoder Kommissionen om øjeblikkeligt at vedtage de nødvendige bevillinger for at bidrage til, at de skaderamte får fuld erstatning; 2. anmoder Kommissionen om at vedtage et særligt program for genopbyggelse og udvikling af de ramte områder samt endvidere for oprettelse af et moderne brandbekæmpelsessystem og erhvervelse af teknisk udstyr. Bilag II FORSLAG TIL BESLUTNING (B4-0186/94) jf. forretningsordenens artikel 45 af Fernández Albor om bevidstgørelse af borgerne om vigtigheden af skovrejsning på brandhærgede skovarealer Europa-Parlamentet, der henviser til omfanget af miljøødelæggelserne i Sydeuropa som følge af den seneste tids skovbrande, der henviser til, at de brandhærgede arealer ikke bør henligge i denne tilstand, da dette udgør en tiltagende forringelse af miljøet, der henviser til, at skovrejsning er den eneste hensigtsmæssige og rationelle metode til bekæmpelse af den ørkendannelse, som er forårsaget af de seneste skovbrande, der henviser til, at de mange tusind brandhærgede hektarer kun kan retableres fuldstændigt med aktiv hjælp fra borgerne, anmoder om, at borgerne bevidstgøres om vigtigheden af en retablering af de mange tusind hektar skovarealer, som er blevet ødelagt af den seneste tids brande; ønsker støtte til bevidstgørelseskampagner, så borgerne i de brandhærgede områder aktivt kan deltage i genplantningen; kræver, at medlemsstaterne med støtte fra Unionen stiller beløb til rådighed, så borgerne kan deltage i skovrejsningen i de brandhærgede områder; anbefaler, at navnlig skoleelever bibringes forståelse for denne kampagne. Bilag III FORSLAG TIL BESLUTNING (B4-0462/94) jf. forretningsordenens artikel 45 af Sanchez García om en strategi for skovene på De Kanariske Øer Europa-Parlamentet, - der henviser til sit initiativ vedrørende udformning af en strategi for Fællesskabets skove, A. der henviser til de biologiske og geografiske træk ved det kanariske øhav og dets beliggenhed i Atlanterhavet ud for Marokko, B. der henviser til omfanget og kvaliteten af de beskyttede områder på De Kanariske Øer - herunder især skovøkosystemerne - og deres tværnationale betydning i Den Europæiske Union samt til deres betydning for vandreserverne og Side 15 av 26

16 bevarelsen af jordbunden og endelig deres funktion som rekreative områder for bybefolkningerne, 1. anmoder Kommissionen om at give De Kanariske Øer status som særligt følsomt skovområde; 2. opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge muligheden for at gøre De Kanariske Øer til hjemsted for et skovobservationsorgan, der kan danne grundlag for iværksættelsen af dens strategi for observation, bevarelse og forvaltning. U D T A L E L S E (forretningsordenens artikel 147) fra Budgetudvalget til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter Ordfører: Gianfranco Dell'Alba På mødet den 21. februar 1995 valgte Budgetudvalget Dell'Alba til ordfører. På mødet den 4. juni 1996 behandlede det udkastet til udtalelse. På dette møde vedtog det enstemmigt nedenstående konklusioner, et medlem stemte hverken for eller imod. I afstemningen deltog: Tillich (formand), Porto (næstformand), Dell'Alba (ordfører), Böge, Christodoulou (for Bebear), Dührkop Dührkop, Fabra Valles, Fabre-Aubrespy, Rusanen (for Theato), Tappin og Wynn. 1. BAGGRUNDEN FOR UDTALELSEN Skovene er med tiden blevet til produktionsredskaber for udviklingen af landdistrikter og betragtes som et af de vigtigste elementer i miljøet og for den fysiske planlægning. Skovsektoren omfatter efter udvidelsen af Den Europæiske Union et areal på 129,8 mio ha (41,5% af landbrugsarealerne), hvoraf 46,9 mio tilhører den private sektor. Skovproduktionen udgør 1% af BNP (1991) og beskæftiger ca. 2,8 mio personer. Med Finlands tiltrædelse til EU udviser denne sektor ikke længere et handelsunderskud. Formålet med det udkast til udtalelse, ordføreren her forelægger, er hovedsageligt at forberede Europa-Parlamentets stillingtagen til EU's interne politik for skovsektoren - handlingsstrategi. 2. DEN INSTITUTIONELLE OG JURIDISKE RAMME FOR EU's AKTION Skovsektoren henhører under forskellige myndigheder og forvaltningssstrukturer både i medlemsstaterne og inden for Den Europæiske Union. Dette medfører spredte bestemmelser og foranstaltninger vedtaget på nationalt plan og fællesskabsplan uanset art (juridiske foranstaltninger, skattemæssige foranstaltninger, skovbeplantningsprogrammer). De fleste aktioner, der gennemføres direkte eller indirekte for skovsektoren, har været af sektorbestemt karakter, mere eller mindre struktureret, og har ofte været baseret på relationer hertil (strukturkrise inden for landbruget, energistyringspolitikken, programmer for udvikling af landdistrikter, miljøpolitikken). Man kan således ikke tale om en sammenhængende skovpolitik i Den Europæiske Union, dette på trods af de seneste års bestræbelser. På den anden side afspejler alle de foranstaltninger, som EU har truffet for skovsektoren, behovet for tilpasning til de enkelte situationer, uden at en integreret og sammenhængende holdning, der ansporede til selvstændig skovpolitik inden for Unionen, har kunnet indføres. EF's bestræbelser inden for den interne skovsektor har som følge heraf udviklet sig parallelt med både den fælles landbrugspolitik (punkt 1 i skovpolitikken), de interne politikker, navnlig miljøpolitikken og forskningspolitikken (punkt 3 i skovpolitikken) og støtteprogrammer til udvikling af landdistrikter som led i en styrkelse af den sociale og økonomiske samhørighed (punkt 2 i skovpolitikken). Det første skovhandlingsprogram i Fællesskabet, som Kommissionen vedtog i 1989 har været et første skridt i retning af en systematisk og mere sammenhængende politik, med fastsættelse af prioriteter for EU's aktion såsom skovbeplantning af landbrugsarealer, udvikling og udnyttelse af skovene i landdistrikterne, beskyttelse af skove og forskellige ledsageforanstaltninger, herunder oprettelse af en stående skovkomité samt gennemførelse af et "korkprogram". Handlingsprogrammet er som sådant imidlertid ikke blevet godkendt af Rådet. 3. DEN FINANSIELLE OG BUDGETMÆSSIGE RAMME FOR SKOVBRUGSFORANSTALTNINGERNE Side 16 av 26

17 Spredning af beføjelser og mangelen, på fællesskabsplan, af en integreret sammenhængende politik med hensyn til fastlæggelse af de politiske målsætninger og foranstaltninger har fået finansielle og budgetmæssige følgevirkninger. Det er i dag muligt at identificere de vigtigste områder for fællesskabsintervention inden for skovsektoren, nemlig: a. udgiftsområde 1 i de finansielle overslag: to af de tre programmer vedrørende ledsageforanstaltninger til den fælles landbrugspolitik, som blev vedtaget i 1992, tegner sig for de største fællesskabsudgifter inden for dette udgiftsområde til skovsektoren. EFordningen med støtte til skovbrugsforanstaltninger i landbruget (B1-5012) og programmet vedrørende produktionsmetoder i landbruget, der er forenelige med behovet for beskyttelse af miljøet og vedligeholdelse af naturen (B1-5011) har efter samråd mellem Kommissionen og medlemsstaterne fået et flerårigt budget i perioden på hhv mia ecu og 5.047,6 mio ecu (aftale indgået uden om vedtagne bestemmelser). I øjeblikket synes gennemførelsen af disse to programmer i slutningen af perioden at vise ikke fuld udnyttelse af de finansielle midler på mio ecu til landbrugsmiljøprogrammet og mio ecu til skovrejsningsprogrammet i forhold til det tildelte beløb. En sådan manglende udnyttelse af bevillingerne er overraskende, hvis man, som ordføreren for Landbrugsudvalget gør opmærksom på, tager hensyn til, at Europa-Parlamentet konstant har krævet forhøjelse af bevillingerne til ledsageforanstaltningerne til den fælles landbrugspolitik inden for skovsektoren (del B, punkt 2A.d - sidste tankestreg). Det medfører manglende overensstemmelse mellem samfinansieringsordningerne via Fællesskabets budget (75% af regionerne under mål 1 og 50% af andre regioner) i forhold til de nationale udsvingsmargener i perioden forud for forberedelsen til Den Europæiske Monetære Union og de nationale administrationers skønsmæssige forvaltning, hvilket fremmer den offentlige skovsektor i forhold til den private sektor. Kommissionens status over gennemførelsen af disse programmer, der skal forelægges i løbet af 1997 (artikel 10 i forordning 2078/92 og artikel 8 i forordning 2080/92) vil kaste lys over situationen og gøre det muligt bedre at vurdere, hvilke tilpasninger af programmerne, der er nødvendige. b. Udgiftsområde 2 i de finansielle overslag: Skovsektoren har hidtil nydt godt af interventioner fra strukturfondene via fællesskabsstøtterammen (mål 1 og 5(a) og 5(b)). I perioden har skovsektoren i regioner under mål 1 via fællesskabsstøtterammen nydt godt af en bevilling på over 380 mio ecu. I den nye programperiode for strukturfondene ( ) er der afsat et beløb på 416 mio ecu til skovsektoren/miljø i regioner under mål 1 og 545 mio ecu til regionerne under mål 5b. Denne sektor er ligeledes støtteberettiget fra Fællesskabets samfinansieringsordning som led i LEADERinitiativet og de nyskabende foranstaltninger samt overgangsforanstaltningerne inden for strukturfondene. c. Udgiftsområde 3 i de finansielle overslag: Den spredte budgetmæssige dækning er på ny reglen på dette område. Således omfatter udgiftsområde 3 også programmer, som via deres karakter skulle betragtes som ledsageforanstaltninger til den fælles landbrugspolitik (det er tilfældet med aktioner vedrørende beskyttelse af skoven mod luftforurening og brande (B2525)) samt udgifter til rammeforskningsprogrammet og miljøpolitikken (skovbrug). Vedlagte oversigt viser udviklingen i budgetbevillinger og anvendelse af bevillingerne siden 1994 (udgiftsområde 1 og 3 i de finansielle overslag). Spredningen af budgetposter, der dækker udgifter til skovsektoren, er reglen. Ved at udelukke konti vedrørende EU's eksterne aktioner til fordel for skove (tropiske skove) konstateres det, at samtlige vedtagne foranstaltninger i øjeblikket dækkes både af udgiftsområde 1 i de finansielle overslag (den fælles landbrugspolitik) og af udgiftsområde 2 (strukturfondene) samt af udgiftsområde 3 i de finansielle oversigter (intern politik). Mangelen på finansiel eller teknisk status gør enhver indgående vurdering af omkostninger/effektivitet vanskelig. Midtvejsberetning om gennemførelsen af det fællesskabshandlingsprogram, der blev vedtaget i 1989, omfatter kun en del af vedtagne fællesskabsinterventioner. En sådan situation er i sig selv udtryk for utilstrækkelig samordning og organisation inden for EU på skovområdet. Ifølge EUROFOR-beretningen (1) og Landbrugsudvalgets ordfører skulle EU efter al sandsynlighed have investeret over 1 mia ecu i de sidste ti år i denne sektor. 4. NOGLE FORSLAG Inden for EU bestående af 15 er skovsektorens betydning steget. Den kommende udvidelse med landene i Central-Europa vil øge denne betydning. Som det fremgår af ordførerens redegørelse mener han, at skabelsen af en virkelig skovpolitik kun vil ske på fællesskabsplan, hvis medlemsstaterne opfatter den som værende i deres interesse. Der synes imidlertid at være forskelle mellem medlemsstaterne i den egentlige gennemførelse. Dette betyder, at der må være enighed om nøglepunkter med henblik på at nå frem til en sammenhængende integreret holdning til de forskellige skovbrugsforanstaltninger. Denne skulle ligeledes bidrage til en rationel udnyttelse af de finansielle ressourcer, således at man undgår spild, og de finansielle midler og disponible budgetmidler koncentreres. Alle tre privilegerede områder kunne medtages: fremme af en harmonisk forvaltning af skovarven og skovens mange funktioner, udnyttelse af træ i EU, hvilket i øjeblikket ikke agtes og beskyttelse af skoven og udvikling af skovenes ressourcer. Det særlige brandprogram navnlig for så vidt angår forebyggelse, burde også styrkes. I øjeblikket må man konstatere, at ansøgninger til brandbekæmpelsesprogrammet er tre eller fire gange større end de disponible bevillinger. Ordføreren foreslår med henblik på at rationalisere udgifterne og skabe gennemskuelighed i budgettet følgende: - at udgifterne vedrørende de to programmer om beskyttelse af skoven mod luftforurening (forordning 2157/92) og mod Side 17 av 26

18 brande (forordning 2158/92) opføres på budgettet under udgiftsområde 1 i de finansielle overslag. Programmet vedrørende brande burde rent finansielt betyde en styrkelse af forebyggelsesforanstaltningerne. Et sådant forslag vil hænge sammen med den politik, der hidtil er ført angående denne form for foranstaltninger (integreret del af ledsageforanstaltningerne til den fælles landbrugspolitik, som bidrager til udviklingen af landdistrikterne). Dette skulle desuden gøre det muligt at klare det voksende behov for de anslåede bevillinger i de kommende år, uden at det berører de øvrige interne politikker og samtidig med, at de brede udsvingsmargener inden for udgiftsområde 1 i de finansielle overslag udnyttes; - at Kommissionen samtidig med forelæggelsen af sit forslag aflægger beretning om resultaterne af en cost/benefit-analyse af samtlige foranstaltninger inden for skovsektoren, som siden begyndelsen af 1990'erne er blevet finansieret via EU's budget (reform af den fælles landbrugspolitik, reform af strukturfondene, rammeforskningsprogrammet osv.), navnlig med hensyn til udgifterne til skovrejsning som alternativ, eller kompensation for den øgede affolkning af landdistrikterne (i hvilken udstrækning kan skoven fungere som alternativ til braklægning, ekstensivt landbrug og udvikling af visse landbrugsafgrøder bestemt til sektorer uden for landbruget?), samt gennemførelse af samtlige ledsageforanstaltninger; - at Kommissionen hurtigt fremlægger sin beretning om årsagerne til den forsinkede gennemførelse af de ledsageforanstaltninger, der blev vedtaget i 1992, og at den udarbejder samordnede forslag om tilpasning heraf, der gør det muligt at løse problemerne i forbindelse med gennemførelsen; - af Kommissionen fremmer forbedring af det eksisterende statistiske system, der gør det muligt at indføre en funktionel form for samarbejde mellem medlemsstaterne og samordning på fællesskabsplan. Denne forbedring vil gøre det muligt at stabilisere nomenklaturerne og målemetoderne. Budgetudvalget anmoder således Landbrugsudvalget om at erstatte punkt 26 og 27 i beslutningsforslaget med følgende KONKLUSIONER: A. Overblik over EU's intervention inden for skovsektoren og styrkelse af en integreret og samordnet politik kræver fornuftig opførelse af udgifterne på Unionens budget og en forhøjelse heraf. B. Kommissionen skal med henblik herpå forud for forelæggelsen af forslag til retsakt redegøre nærmere for følgende aspekter: - fastslå, hvilke forskellige fællesskabspolitikker, der er berørt af skovsektoren og hvilke konti på Unionens budget, der dækker udgifterne til skovsektoren med de tilsvarende beløbsstørrelser; - evaluere EU's aktioner til fordel for skovsektoren, navnlig for så vidt angår gennemførelsen af de tre igangværende programmer vedrørende ledsageforanstaltninger (førtidspensionering, miljø og skovrejsning) og skove (B2515) under hensyntagen til resultaterne af en cost/benefit-analyse. C. Med henblik på indførelsen af en sammenhængende fællesskabsskovpolitik bør Kommissionen af hensyn til budgetgennemskueligheden foreslå en ændret budgetpræsentation af aktioner til fordel for skovsektoren. Det er nødvendigt under udgiftsområde 1 i de finansielle overslag at samle alle de udgifter, der i dag er spredt ud over de forskellig udgiftsområder i de finansielle overslag og som på grund af deres art afspejler gennemførelsen af ledsageforanstaltningerne til den fælles landbrugspolitik eller foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne ( f. eks. beskyttelse af skovressourcerne, beskyttelse mod skovbrande - forebyggelse og genbeplantning - miljøaktioner osv.) D. Opmærksomheden skal i denne anledning henledes på, at den planlagte omorganisering kræver en ændring af den retningslinje, der blev vedtaget på topmødet i Edinburgh. E. Endelig bør der i Kommissionens forslag tages hensyn til, at resultaterne af enhver fællesskabsskovpolitik vil være betinget af en forbedring af det statistiske system, som bidrager til stabiliseringen af nomenklaturen og målemetoderne..bilag I Oversigt over de vigtigste udgifter vedrørende skovsektoren (med undtagelse af strukturfondene) 1 mio ecu Opførte bevil-linger Gennemførelse Side 18 av 26

19 Opførte bevillinger Gennemførelse Opførte bevillinger Genne mførelse B1-5010B1-5011B1-5012B ,5224,283,215, ,01.438,0388,023, Kilde: Budgettet 1994, 1995 og Ifølge beretning - advarselssystem - nr. 5/96, udgifter til Østrig, Finland og Sverige under kontoen til foranstaltninger vedrørende landbrug og miljø, som ikke kunne gennemføres som planlagt ved udgangen af forrige regnskabsår ligger under den højere end forventede gennemførelse i slutningen af maj. For hele regnskabsåret skulle gennemførelsen imidlertid være lavere end de opførte bevillinger. (1) Beretning om skovsektoren i EU bestående af 12, bestilt af Europa-Parlamentet. UDTALELSE (forretningsordenens artikel 147) til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om Den Europæiske Unions skovbrugspolitik (287/94(INI)) (betænkning af Thomas) Udvalget om Økonomi, Valutaspørgsmål og Industripolitik Ordfører: Mikko Rönnholm PROCEDURE På mødet den 20. maj 1996 valgte Udvalget om Økonomi, Valutaspørgsmål og Industripolitik Mikko Rönnholm til ordfører. På møder den 30. maj og 11. juni 1996 behandlede det udkastet til udtalelse. På sidstnævnte møde vedtog det enstemmigt nedenstående konklusioner. I afstemningen deltog: von Wogau (formand), Metten og Katiforis (næstformænd), Rönnholm (ordfører), Areitio Toledo, Barton (for Harrison), Beres (for Moscovici), Billingham, de Brémond d'ars, Carlsson, Cassidy, Caudron, Christodoulou, Cox (for Riis-Jørgensen), Donnelly, Ewing, García Arias, Gasoliba i Böhm, Hendrick, Hoppenstedt, Kestelijn-Sierens, Konrad, Langen, Larive, Lindqvist, Lulling, Miller, Murphy, Peijs, Pérez Royo, Randzio-Plath, Rapkay, Read, de Rose, Secchi, Tappin (for Glante), Thyssen, Torres Marques, Watson og Wibe (for Kuckelkorn). Udvalget om Økonomi, Valutaspørgsmål og Industripolitik drøftede på sit møde den 20. maj 1996 udkast til initiativbetænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om Den Europæiske Unions skovbrugspolitik. Udvalget beklager, at det ikke er blevet anmodet om at udtale sig om dette spørgsmål, som er nært forbundet med dets arbejdsområde. Det opfordrer derfor Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til at tage følgende økonomiske og industrielle aspekter ved skovbrugspolitikken i betragtning: 1. Skovbrugsindustrien spiller en væsentlig rolle med hensyn til udvikling af produkter, som bidrager til velfærdet hos Side 19 av 26

20 borgerne i det moderne samfund. F.eks. er papirvarer en grundlæggende nødvendighed i vores hverdag. 2. Skovbrugsindustriens årlige produktion (herunder fremstilling af tømmer og træprodukter, fabrikation af papir og papirvarer, trykning, udgivelse og beslægtede industrier) i Den Europæiske Union beløber sig til ca. 260 mia ecu (1993). Desuden er træ en væsentlig råvare for andre industrier (f.eks. den kemiske industri) og udgør, næst efter vandkraft, en af de vigtigste fornyelige energikilder. 3. Skovbrugsindustrien beskæftiger ca. 5 millioner mennesker i Den Europæiske Unions 15 medlemsstater. Man bør derfor i høj grad være opmærksom på beskæftigelsesaspektet ved skovbrugsindustrien samt på de fremtidige beskæftigelsesmuligheder i forbindelse hermed. Beskæftigelsesrelaterede betragtninger bør blive en fast bestanddel i skovbrugspolitikken. 4. De europæiske producenter i skovbrugsindustrien er undergivet den internationale konkurrence på såvel internationale som indre markeder, navnlig fra nordamerikanske og russiske producenter. Unionen bør i højere grad samordne sine holdninger inden for skovbrug, så den kan spille en rolle i de internationale handelsforhandlinger. Den europæiske skovbrugsindustris konkurrenceevne må sikres med henblik på at forbedre beskæftigelsessituationen. 5. Den Europæiske Union bør koncentrere sig om harmonisering af konkurrencereglerne og udvikling af en sammenhængende strategi for skovbrugs- og papirindustrien. Tømmerproduktionen bør i stedet baseres på en bæredygtig skovforvaltning og markedsøkonomiske principper; den bør ikke modtage støtte, som kan virke konkurrenceforvridende. Denne målsætning nås bedst ved ikke at skabe en fælles, centraliseret skovbrugspolitik, men i stedet at fremme koordineringen af de nationale skovbrugspolitikker. 6. Ingen af de ovenstående betragtninger er i modstrid med princippet om en bæredygtig skovforvaltning, der fortsat bør være det retningsgivende princip ved enhver udnyttelse af skove. Udvalget om Økonomi, Valutaspørgsmål og Industripolitik har behandlet udkast til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og stiller følgende ændringsforslag, som først og fremmest vedrører skove, der udnyttes kommercielt, snarere end andre typer af skove, der f.eks. har turist- eller miljørelaterede formål: Ændringsforslag 1 Betragtning Ba (ny) Ba. der henviser til, at skovenes vigtigste funktioner er økonomisk udnyttelse, beskyttelse og rekreativt brug, og at disse formål ikke udelukker hinanden gensidigt, da erfaringerne har vist, at de, bortset fra i fredede områder, med fordel kan gennemføres i de samme skovområder på samme tid, Ændringsforslag 2 Betragtning Bb (ny) Bb. der henviser til, at skovene producerer råvarer til træforarbejdningsindustrien, hvis samlede årlige produktion i Den Europæiske Union beløber sig til over 250 mia ecu, og som i mange områder er en vigtig kilde til beskæftigelse; udover i træforarbejdningsindustrien udnyttes denne råvare ligeledes i f.eks. den kemiske industri og til energifremstilling, da træ er en af de vigtigste fornyelige ressourcer, Ændringsforslag 3 Afsnit A, litra a) a) den bør anerkende skovenes multifunktionelle rolle som optager af CO2, råvareleverandør til diverse industrier, leverandør af tømmer, i bevarelsen af den biologiske mangfoldighed og som en stadig mere værdifuld del af miljøet - inden for rammerne af en bæredygtig skovforvaltning; Ændringsforslag 4 Afsnit A, punkt d) d) skovbrugshensyn må indgå i andre politikker, og andre politikker såsom beskæftigelses-, miljø- og regionalpolitik må integreres i skovbrugspolitikken. Ændringsforslag 5 Afsnit B - Generel målsætning Generel målsætning: bevarelse og udvikling af skovressourcer og biologisk mangfoldighed på det globale, nationale, regionale og lokale niveau med henblik på at opnå en bæredygtig skovforvaltning, Side 20 av 26

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 10.7.2017 2017/2705(RSP) UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B8-0000/2017

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 27.6.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0308/2012 af F. M., italiensk statsborger, om den skovbrugspolitik, den peruvianske regering fører

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 17.7.2012 2011/0177(APP) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Budgetudvalget

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 2010/2167(DEC) 1.2.2011 UDKAST TIL BETÆNKNING om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 25.9.2013 2013/2174(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2013/2174(INI)) Økonomi-

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2013/2007(INI) 3.4.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union (2013/2007(INI))

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/2226(INI) 6.4.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-19

ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 27.5.2015 2015/2074(BUD) ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Giovanni La Via (PE554.828v01-00) Budget 2016 - mandat for trepartsmødet

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 183 final 2016/0094 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.7.2011 KOM(2011) 443 endelig 2011/0192 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode DA DA BEGRUNDELSE

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Budgetudvalget FORELØBIG 2000/0348(CNS) 8. marts 2001. fra Budgetudvalget. til Fiskeriudvalget

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Budgetudvalget FORELØBIG 2000/0348(CNS) 8. marts 2001. fra Budgetudvalget. til Fiskeriudvalget EUROPA-PARLAMENTET 1999 Budgetudvalget 2004 FORELØBIG 2000/0348(CNS) 8. marts 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Fiskeriudvalget om forslag til Rådets forordning om indgåelse af den fjerde

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.7.2016 COM(2016) 519 final Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om at pålægge Portugal en bod for ikke at have truffet virkningsfulde foranstaltninger

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.11.2013 COM(2013) 781 final 2013/0387 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode DA DA BEGRUNDELSE

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) PUBLIC 12599/17 LIMITE ECOFIN 755 ENV 776 CLIMA 248 FIN 575 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 8.7.2015 B8-0000/2015 UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om Ecuadors tiltrædelse

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 9.12.2016 COM(2016) 784 final 2016/0388 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1388/2013 om åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter

Læs mere

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 5.9.2016 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra det maltesiske Repræsentanternes Hus om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL SPØRGSMÅL TIL Joe BORG Indstillet kommissær, tilknyttet Poul Nielson, kommissær med ansvar for udviklingssamarbejde og humanitær bistand A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL A. GENERELLE SPØRGSMÅL

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 29. januar 2002 FORELØBIG 2001/0282(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

7144/16 ams/fh/hm 1 DGE 1A

7144/16 ams/fh/hm 1 DGE 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. marts 2016 (OR. en) 7144/16 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet ENV 170 FIN 177 AGRI 136 IND 54 SAN 100 De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ***I UDKAST TIL BETÆNKNING

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ***I UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2008/0045(COD) 26.6.2008 ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

Læs mere

Bruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 10435/09

Bruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 10435/09 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) 10435/09 I/A-PUNKTS-NOTE fra: generalsekretariatet til: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Vedr.: Klimaændringer Mod en overordnet

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2015 COM(2015) 201 final 2015/0104 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1387/2013 om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 21.6.2013 2013/2077(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om målrettet EU-regulering og nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet - 19. rapport om bedre lovgivning

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport UDKAST TIL BETÆNKNING

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport FORELØBIG 2001/2088(COS) 12. juni 2001 UDKAST TIL BETÆNKNING om Kommissionens memorandum om livslang uddannelse (SEK(2000)

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt turisme

Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt turisme 12664/97 (Presse 358) C/97/358 2049. samling i Rådet - TURISME - den 26. november 1997 i Bruxelles Formand: Fernand BODEN Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.3.2014 COM(2014) 181 final 2014/0101 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af beslutning 2004/162/EF om særtoldordningen i de franske oversøiske departementer

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2013 COM(2013) 776 final 2013/0384 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2015 COM(2015) 202 final 2015/0105 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1388/2013 om åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 12.5.2012 Den Europæiske Unions Tidende C 137/7 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2. marts 2012 om et forslag til

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked FORELØBIG 2003/0151(CNS) 22. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2015 COM(2015) 334 final 2015/0147 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Chile om handel med økologiske produkter

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Chile om handel med økologiske produkter EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.12.2016 COM(2016) 771 final 2016/0383 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Chile om handel med økologiske

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 10.12.2014 2014/2223(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om en ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor (2014/2223(INI))

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.11.2014 COM(2014) 705 final 2014/0333 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1387/2013 om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.11.23 KOM(23) 71 endelig 23/275 (CNS) BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om produktionstendenserne i de forskellige medlemsstater og virkningen

Læs mere

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs UDTALELSE om En skovbrugsstrategi for Den Europæiske Union

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs UDTALELSE om En skovbrugsstrategi for Den Europæiske Union NAT/034 "Skovbrugsstrategi" (tillægsudtalelse til initiativudtalelse) Bruxelles, den 9. december 1999 Det Økonomiske og Sociale Udvalgs UDTALELSE om En skovbrugsstrategi for Den Europæiske Union Det Økonomiske

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Fiskeriudvalget 2009 21.6.2007 PE 390.768v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 Udkast til betænkning (PE 378.735v02-00) Carmen Fraga Estévez Opnåelse af bæredygtighed i EU's fiskeri ved hjælp

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) 6170/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COHOM 16 CONUN 54 SOC 81 FREMP 11 Tidl. dok.

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF)

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) 1.7.2005 Den Europæiske Unions Tidende L 170/7 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1002/2005 af 30. juni 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 1239/95 for så vidt angår meddelelse af tvangslicenser og bestemmelserne

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme EUROPA-PARLAMENTET 1999 Budgetudvalget 2004 FORELØBIG 2000/0024(COD) 10. april 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.3.2015 COM(2015) 141 final 2015/0070 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fastsættelse i henhold til forordning (EU) nr. 1306/2013 af tilpasningssatsen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Kultur- og Uddannelsesudvalget 2007/0249(COD) 14.4.2008. fra Kultur- og Uddannelsesudvalget

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Kultur- og Uddannelsesudvalget 2007/0249(COD) 14.4.2008. fra Kultur- og Uddannelsesudvalget EUROPA-PARLAMENTET 2004 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2009 2007/0249(COD) 14.4.2008 UDKAST TIL UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget til Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til

Læs mere

10721/16 bh 1 DGB 2B

10721/16 bh 1 DGB 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. juni 2016 (OR. en) 10721/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 28. juni 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10320/1/16

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Udenrigsudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0151(COD) 19.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009 Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0038 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 11. februar 2009 FVM 634 SAMLENOTAT

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Industri, Forskning og Energi 22.4.2013 2012/0180(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi til Retsudvalget om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180 NOTE fra: formandskabet til: Coreper/Rådet Komm. forsl. nr.: 13775/08 TELECOM 149 Vedr.: Meddelelse

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 21/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TILTRÆDELSESAKT, BILAG VIII UDKAST TIL RETSAKTER

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 15.6.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (50/2011) Om: Begrundet udtalelse fra Den Italienske Republiks Senat om forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi. 26. marts 2002 PE 309.

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi. 26. marts 2002 PE 309. EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi 26. marts 2002 PE 309.074/1-18 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 Udkast til udtalelse Caroline Lucas Kommissionens

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder 30. maj 2001 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Udvikling og Samarbejde om

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2011/0332(NLE) 2.4.2012 *** UDKAST TIL HENSTILLING om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Den

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3484 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22379 Center for Europa og Nordamerika Den 9. september 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den

Læs mere

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overvågning af Fællesskabets skove og disses samspil med miljøet (Forest Focus)

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overvågning af Fællesskabets skove og disses samspil med miljøet (Forest Focus) NAT/160 (Forest Focus) Bruxelles, den 12. december 2002 UDTALELSE om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overvågning af Fællesskabets skove og disses samspil med miljøet

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 11.6.2012. om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 11.6.2012. om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.6.2012 C(2012) 3717 final KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 11.6.2012 om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om

Læs mere

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2685 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. oktober 2005 Med henblik

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udenrigsudvalget 2016/0217(NLE) 22.6.2017 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om oprettelse af

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Budgetkontroludvalget 2016/2242(INI) 6.6.2017 UDKAST TIL BETÆNKNING om kontrol af udgifterne til EU's ungdomsgaranti og overvågning af ordningernes omkostningseffektivitet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 2. oktober 2001 FORELØBIG 2001/0142(CNS) 2001/0169(CNS) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål til Udvalget

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget. 5. maj 2003 PE / Forslag til forordning (KOM(2002) 739 C5-0030/ /0295(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget. 5. maj 2003 PE / Forslag til forordning (KOM(2002) 739 C5-0030/ /0295(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 Fiskeriudvalget 2004 5. maj 2003 PE 325.172/37-54 ÆNDRINGSFORSLAG 37-54 Udkast til betænkning (PE 325.172) Seán Ó Neachtain Forvaltning af fiskeriindsatsen, for så vidt angår visse

Læs mere

UDKAST TIL INTERIMSBETÆNKNING

UDKAST TIL INTERIMSBETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 16. januar 2015 2013(0255(APP) UDKAST TIL INTERIMSBETÆNKNING om forslag til Rådets forordning om oprettelse

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0031 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/departementet Sagsnr.: 14-80-00008/24841 Den 28. februar 2014 FVM 247 GRUNDNOTAT

Læs mere

DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE

DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE Ved den seneste reform af den fælles landbrugspolitik blev strukturen med denne politiks to søjler bevaret, og udvikling

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

23.6.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 163/17 AFGØRELSER OG BESLUTNINGER RÅDET

23.6.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 163/17 AFGØRELSER OG BESLUTNINGER RÅDET 23.6.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 163/17 II (Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) AFGØRELSER

Læs mere

(Forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 189 A, stk. 2, den 19. marts 1997)

(Forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 189 A, stk. 2, den 19. marts 1997) Ændret forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud /* KOM/97/0117 ENDEL - CNS 96/0248 */ EF-Tidende

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 18.7.2013 2013/2097(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om bevarelse af mælkeproduktion i bjergområder, ugunstigt stillede områder

Læs mere

REGLER FOR STOA VEDTAGET AF PRÆSIDIET DEN 4. MAJ der henviser til reglerne for STOA, der blev vedtaget af Præsidiet den 19.

REGLER FOR STOA VEDTAGET AF PRÆSIDIET DEN 4. MAJ der henviser til reglerne for STOA, der blev vedtaget af Præsidiet den 19. 5.1.2. REGLER FOR STOA VEDTAGET AF PRÆSIDIET DEN 4. MAJ 2009 Præsidiet - der henviser til forretningsordenens artikel 23, stk. 2 1, - der henviser til sin afgørelse af 1. september 2003 om STOA's fremtidige

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Regionaludviklingsudvalget ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Regionaludviklingsudvalget ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Regionaludviklingsudvalget 2009 17.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om forslag til Rådets forordning om oprettelse af Samhørighedsfonden (KOM(2004)0494-2004/0166(AVC)) Regionaludviklingsudvalget

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FORELØBIGT UDKAST. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FORELØBIGT UDKAST. Forslag til RÅDETS FORORDNING DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05/10/06 ARBEJDSDOKUMENT FORELØBIGT UDKAST Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7. maj 1998

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.3.2013 COM(2013) 159 final 2013/0087 (COD) C7-0079/2013 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fastlæggelse af en tilpasningssats for direkte betalinger

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Den lovgivningsmæssige vinkel

Miljøvurdering af planer og programmer. Den lovgivningsmæssige vinkel Miljøvurdering af planer og programmer Den lovgivningsmæssige vinkel af Specialkonsulent Gert Johansen Introduktion Intentionerne med loven og direktivet bæredygtighed sammenhæng mellem projekter bedre

Læs mere