Kina. UGEBREVET Business Kina #05 28/

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kina. UGEBREVET Business Kina #05 28/06 2013"

Transkript

1 Kina UGEBREVET Business Kina #05 Danske virksomheder omstiller sig i Kina Den store transportvirksomhed DSV følger Kinas kursskifte fra en eksportorienteret økonomi til en større satsning på indlandsøkonomien. DSV er længere fremme end de fleste. Det er en omstilling, mange virksomheder skal igennem Kina Kinesisk mælkereform udfordrer Arla Analyse: Pengepolitik med et håndkant-slag Fokus på klima i

2 Indhold 03 Danske virksomheder omstiller sig i Kina 05 Kinesisk mælkereform udfordrer Arla 06 Skærpet kontrol med fødevarer 07 Kinesere på jagt efter design- og føde vareselskaber 08 Alibaba klar til historisk børsnotering 10 Alibaba går ind i gigant-logistik 11 Pengepolitik med et håndkant-slag 12 Er TDC bange for Huawei - og hvorfor? 13 COWI: Politiske kontakter i Kina er vitale 14 Retssag fører til nye samarbejdsformer i Kina 15 Danske investeringer stagnerer - tyske stiger 16 Kort nyt fra Kina 18 Fokus: Klima i Kina Simon Lichtenberg, Om samarbejdet med Georg Jensen i Kina, side 14 UGEBREVET BUSINESS KINA Udgives af Berlingske Business. Berlingske Media Ansv. redaktør: Lisbeth Knudsen. Redaktør: Morten Asmussen Redaktion: Hugo Gaarden, Michael Friislund, Thomas Baagø-Rasmussen, Mads Bødstrup Netgigant investerer 100 millarder i logistik Verdens største nethandelsvirksomhed, Alibaba, kunne den 10. maj 2013 fejre 10 jubilæum for Kinas mest populære nethandelsportal, Taobao Marketplace. Ansatte og deres familier var inviteret til fejring i den østkinesiske by, Hangzhou. Læs om Alibabas logistiske netværk til 100 milliarder. og den kommende børsnotering på side

3 Import med større vækst end eksport Danske virksomheder omstiller sig i Kina Logistik. Den store transportvirksomhed DSV følger Kinas kursskifte fra en eksport-orienteret økonomi til en større satsning på indlandsøkonomien. DSV er længere fremme end de fleste. Det er en omstilling, mange virksomheder skal igennem. Kinas omstilling fra eksportorienteret industriland til en bredt funderet indenrigsøkonomi har betyde-lige konsekvenser for mange udenlandske virksomheder, også danske. Det kan være en vanskelig omstilling, og den kan føre til, at virksomheder ændrer strategi eller påtager sig nye funktioner. Logistikvirksomheden DSV er længere fremme end de fleste. Omstillingen har følgende konsekvenser: DSV må fokusere meget mere på virksomheder, der er aktive på det kinesiske indenrigsmarked, og det kræver f.eks. en større udbygning af salgsstaben. DSV har påbegyndt aktiviteter inden for lastbiltransport i Kina og prøver at drage fordel af sin erfaring fra et operere i et forskelligartet Europa. DSV opererer også med at samle komponenter fra Kina og udlandet, inden de sendes videre ud i verden - et eksempel på, hvordan Kina rykker opad i værdikæden. Da DSV kom til Kina i 2001, var Kina s økonomi drevet af eksport, og logistikvirksomhedens aktiviteter var langt mere baseret på eksport end import. På det tidspunkt sagde man generelt, at aktiviteten inden for luftfragt kunne være fire-fem gange større på eksportend på import-siden. Afmatningen i USA og Europa har dog bremset den kinesiske eksport, og kineserne har generelt forsøgt at sætte mere gang i indenrigsøkonomien for at få en bredere fordeling af væksten. Det har ført til en øget import, og DSV har i dag en større omsætning på importluftfragt end på eksport. DSV, der er blandt verdens 10 største logistikselskaber og blandt de allerstørste aktører i Europa inden for lastbiltransport, har haft en stor stigning i transport af varer til bl.a. bilindustrien, og DSV kan dermed tydeligt mærke det skifte, der sker i disse år i kinesisk økonomi, præget af middelklassen og overklassen. F.eks. er tyske luksusbiler særdeles efterspurgte, og de produceres hovedsagelig i joint ventures i Kina, men det indebærer immervæk betydelig import fra tyske virksomheder til fabrikkerne i Kina. Fabrikkerne i Kina ligger spredt flere steder landet, og det fører til en betydelig transportaktivitet internt og altså ikke bare fra kystbyernes produktionshaller til havnene og til kunderne i Europa og USA. Kinesisk logistik Skiftet fra transporten ind og fra udlandet til en stærk stigning i den interne transport har været en udfordring. - Det er en udfordring at være udenlandsk logistikfirma på indenrigsmarkedet, så vi må rulle ærmerne op. Men det er stadig en interessant forretning, siger direktør for DSV i Midt- og Nordkina, Claus M. Thomsen, Shanghai. Han siger, at en anselig del af DSV s omsætning i Kina nu vedrører indenrigsaktiviteter. Han vurderer, at andelen kan fordobles i løbet af fem år. Men en stor del af transporten vil dog fortsat have berøring til udlandet. - For vores vedkommende er det især den kraftige vækst i bilsalget samt detailsalget i Kina, som har drevet vores indenrigsaktiviteter frem, siger han. Det betyder også, at det er en langt bredere vifte af varer, der skal sendes afsted og ikke bare store mæng- 3

4 der af f.eks. tøj eller maskiner på lavprismarkedet som for nogle år siden. Nu er det alt fra high-tech til bil- og industri-komponenter. De store internationale logistikselskaber er alle repræsenteret indenfor Kina-logistikken, og de aktive i indenrigsaktiviteter. Markedsandelen for udenlandske selskaber er relativt begrænset, så vi kan stadig flytte os, hvis vi er dygtige, som Claus Thomsen udtrykker det. Når indenrigsøkonomien har fået en større vægt, betyder det også, at beslutningerne om transport i stigende grad ligger i Kina. DSV har gennem årene opbygget et stort netværk af kunder internationalt, men typisk træffes op til 60 procent af transportbeslutningerne for import til Kina i Kina. Som følge heraf har DSV oprustet sit salgsapparat kraftigt. DSV har ca. 900 medarbejdere fordelt på 35 lokationer over hele landet. Lastbiltransport? Udviklingen af indenrigsøkonomien betyder også, at DSV i langt større omfang skal konkurrere med mange tusinde kinesiske transportselskaber. Alene i Shanghai-regionen er der et par tusinde, og mange af dem er mindre, og de kører til priser, der umiddelbart synes lave. Virksomheder i Kina får dog i stigende grad øjnene op for den øvrige service, et transportselskab kan yde, f.eks. sikkerhed for, at varen når frem til aftalt tid og i korrekt stand. - Det er et utroligt marked, vi står over for. Det er meget kompleks, men vi ser positivt på udviklingen og mulighederne for at etablere os yderligere, siger Claus Thomsen. Det kinesiske indenrigs transportmarked er efter hans opfattelse i rivende udvikling, men endnu ikke modent som det europæiske, og derfor kan et udenlandsk selskab gøre sig synlig ved at tilbyde services, der reflekterer det værdisæt, man over årene succesrigt har brugt rundt om i verden, og som de kinesiske konkurrenter først så småt er begyndt at forstå vigtigheden af. DSV har ca lastbiler kørende i Europa. Om det kinesiske marked på sigt kan blive større end det europæiske, må tiden vise. DSV er begyndt at gøre sig erfaringer i Kina og vil i den kommende tid evaluere mulighederne. Hvis DSV beslutter sig for at gå yderligere ind i lastbiltransporten, vil det ske med en tilpasset model, der læner sig op af de erfaringer, man har gjort sig i Europa. DSV vil i givet fald gribe Kina anderledes an, end nogle af de amerikanske selskaber, som har købt kinesiske selskaber og forsøgt at ekspandere med én model, som man vil gøre i et mere ensartede amerikansk marked. Men Kina er lige så forskelligartet som Europa, og dér har DSV fået erfaring i at køre mellem lande med forskellige regler og vilkår. Vilkårene er foreløbig vanskelige for transport over store afstande, der involverer mangfoldige krav i de forskellige provinser. Det kinesiske marked har en stor bredde, der dækker alt fra simple, lokale lastbiler til en moderne bilpark. - Det bliver interessant at se, om den forøgede bevidsthed om bilforurening kan føre til en udskiftning af ældgamle lastbiler og give markedet en drejning mod en mere moden forståelse af de værdier og synenergier, som en optimeret og effektiv supply chain kan give, siger Claus Thomsen. Distributionscentre DSV lægger desuden vægt på en forholdsvis ny aktivitet, nemlig regionale distributionscentre i toldfrie zoner. Selskabet fik i 2010 licens til at drive et center i Lingang ved Shanghais store, moderne havnefaciliteter. Det er på kvadratmeter og skal stå for levering til Asien og Stillehavs markedet (APAC). Ideen er, at centret modtager dele til produkter fra producenter i Kina og f.eks. fra Europa. Fra centret kan man så servicere nær-markedet i APAC i kraft af en hurtigere levering af et samlet produktsortiment. Det kan være en billigere og hurtigere løsning, end hvis varerne sendes fra flere producenter flere steder i verden. Det unikke ved Lingang er, at man kan søge om tilladelse til en let samling af komponenter. Det kræver dog en forudgående planlægning for at kunne få accept fra toldmyndighederne om klassificering af det færdige produkt. Claus Thomsen ser meget store perspektiver i at udvikle den form for faciliteter, ikke mindst fordi Kina rykker opad i værdikæden og kan tilbyde et alternativ til Singapore og Hongkong. Fordelen ved dette center er, at man er tættere på produktionen i Kina og på det største marked i Asien (APAC). 4

5 Kinesisk mælkereform udfordrer Arla Babymælk. Kinas regering vil gennemtvinge en konsolidering af markedet for mælkepulver til babyer, og mejerierne skal eje deres egne malkekvægsfarme. Det fører også til en konsolidering af mælkesektoren. Mingniu går i front. Den nye udvikling bliver en udfordring for Arla, hvis kineserne begynder at købe kinesisk. Det kinesiske mælkemarked skal konsolideres for at forbedre kvaliteten og styrke forbrugernes tillid, og det bliver en udfordring for Arlas Kina-strategi. På typisk kinesisk vis sker konsolideringen for fuld musik, og hele ni ministerier har været involveret i satsningen. Det begynder med en forbedring af kvaliteten af baby-mælkepulver. De mejerier, der producerer baby-mælkepulver, skal eje de malkekvægsfarme, der leverer mælken, og det sker efter den mangeårige danske filosofi om at sikre kvaliteten fra-jord-til-bord. I alle led skal der være en stærkere kontrol med en høj ledelsesstandard. Produktionen skal ske efter de højeste internationale standarder. Det kinesiske center for fødevaresikkerhed siger, at kvaliteten ikke kan sikres, hvis ikke mejerier ejer landbrugene. Regeringens beslutning betyder også, at mellemhandler-leddet i salget af mælk skæres væk. Regeringen gennemanalyserer hele branchen i de næste to-tre måneder, og det skal føre til en konsolidering og dermed en forbedring af kvaliteten og forbrugernes tillid. Når regeringen tager fat på baby-mælkepulver, skyldes det, at det er kernen i den manglende forbrugertillid på grund af melamin-skandalen i En styrkelse af hele mælkesektoren skal altså begynde ved ondets rod. Udfordring for Arla Det rammer direkte ned i Arlas strategi. De købedygtige forbrugere i storbyernes middelklasse har kun tillid til udenlandske produkter til deres børn, og derfor skiftede Arla strategi sidste år. Efter at have produceret mælkepulver i Kina i seks år sammen med det største mejeri Mengniu, trak Arla sig ud af kinesisk produktion og vil kun eksportere mælk og mælkepulver til Kina. Arla er dog stadig knyttet til Mengniu via et joint venture med statsselskabet COFCO, hvorved Arla ejer 6 procent af Mengniu. Arla venter en fem-dobling af det samlede salg af mælkeprodukter til 2 milliarder kroner i løbet af Men vil interessen for dyrere, udenlandske produkter holde, hvis kvaliteten af kinesiske mælkeprodukter bringes op på udenlandsk niveau? Udenlandske mælkeprodukter er dyrere end de kinesisk fremstillede. Udenlandsk baby-mælkepulver koster i butikkerne kroner for 900 gram, mens kinesiske produkter koster ca. 100 kroner Arla har netop fået tilladelse til eksport af økologisk mælk, der kan sælges for kroner pr. liter. Udenlandsk normal-mælk sælges for kroner i supermarkederne, mens mælk fra kinesiske mejerier koster ca. 10 kroner En mejerianalytiker, Song Liang, siger til China Daily, at brugen af internationale standarder helt klart vil forbedre kvaliteten og sikkerheden i lokalt produceret mælkepulver. Konsolidering Regeringen vil droppe en tredjedel af produktionstilladelserne til babymælkepulver. Der er i dag 127 licenser, men det er dog kun 30 selskaber, der har en betydelig og stabil produktion af mælkepulver til babyer. Men også blandt disse skal der ske en konsolidering, så selskaberne får råd til at højne kvaliteten. Kun 15 procent af licensindehaverne har deres egne farme, og mange af dem har ikke finansiel styrke til at forbedre kvaliteten, siger ministeriet for industri og informationsteknologi, der er drivkraften i kvalitetsforbedringen og konsolideringen. Ministeriet sagde for nylig, at konsolideringen skal føre til dannelsen af ca. 10 store selskaber med et årligt salg på over 2 milliarder kroner De vil i så fald stå for 70 procent af markedet. Konsolideringen ventes også at føre til, at de store selskabet vil købe op af en række mindre selskaber. Konsolideringen er et resultat af melamin-skandalen i 2008, som førte til, at seks børn døde, mens blev syge. I de efterfølgende to år blev der lukket 70 selskaber, som producerede mælkepulver til babyer, men forbrugertilliden voksede ikke. Tusinder tager til Hongkong for at købe pulver, og salget af 5

6 udenlandsk mælk til børn eller af mælkepulver til babyer stiger kraftigt. I årets første fire måneder blev der importeret tons flydende mælk til babyer en stigning på 164 procent på årsbasis. Det svarer til Arlas forventede eksport af økologisk mælk til Kina om året. Den samlede import af mælkeprodukter steg med 25 procent til tons. Mengniu i front Mengniu er gået i spidsen for en konsolidering. Mejeriet har netop tilbudt at købe mejeriet Yashili for 9 milliarder kroner Købet tager sigte på at styrke Mengniu s position på markedet for mælkepulver til babyer et marked på 60 milliarder kroner Det ventes at blive fordoblet i løbet af 3-4 år. Mengniu sælger baby-mælkepulver for kun 300 million kroner om året, svarende til 1,6 procent af mejeriets samlede salg. Yashili har derimod et betydeligt salg og er den ottende største kinesiske producent med en stigning i salget sidste år på 35,8 procent Yashili har investeret en milliard kroner i en mælkepulverfabrik i New Zealand. Den skal producere ton mælkepulver om året. 15 procent af baby-mælkepulveret i Kina, eller tons, importeres. Adskillige kinesiske mejerier har i den seneste tid rettet opmærksomheden mod New Zealand og Australien for at købe sig ind i den primære produktion. Mengniu har styrket sin position gennem to virksomhedshandler i år. For nylig besluttede det at danne et joint venture med det franske selskab Danone for at producere yoghurt. Danone har haft et fald i markedsandelen og håber at kunne styrke salget via samarbejdet med Mengniu, og Mengniu håber på at forbedre sit salg og image ved at arbejde sammen med den udenlandske producent. Danone investerer knap 2,5 milliarder kroner i projektet. For to måneder siden meddelte Mengniu, at det har tilbudt at købe godt en fjerdedel af aktierne i Kinas største producent af rå-mælk, China Modern Dairy, der ejer 22 kæmpestore farme for malkekvæg over hele landet. Med investeringen og adgangen til producenterne vil Mengniu forbedre kvaliteten og forsyningssikkerheden. Arla-strategien en test for alle Arla s strategi bliver en test på, hvordan topkvalitet sælges i Kina. Sker det bedst via import, som det er tilfældet i dag på en række områder, eller kan det lykkes gennem lokal produktion, evt. i samarbejde med lokale producenter? Der sker en kraftig forbedring af kvaliteten i en række kinesiske virksomheder med eller uden joint ventures så i mange tilfælde kommer kvaliteten op på udenlandsk niveau. Kinesiske forbrugere går også efter prestige, og der er mere prestige i udenlandske produkter. Men der er alligevel sket en stor stigning i produktionen af tyske luksusbiler i Kina på fællesejede fabrikker så produktionsstedet er ikke altid afgørende for forbrugerne. Skærpet kontrol med fødevaresikkerhed Fødevarer. Problemet med fødevaresikkerheden i Kina er så stort, at domstolene har skærpet straffene for at bryde sikkerheden. Nu vanker der fængselsstraffe. At bruge giftstoffer i mad eller andre skadelige stoffer som olie, der er lavet af dyreaffald, skal straffes med fængsling i op til syv år. I de værste tilfælde kan straffene lyde på 10 års fængsel, hvis brugen af skadelige stoffer fører til dødsfald eller sygdomme hos mange mennesker. Det er konsekvensen af en skærpelse af fødevaresikkerheden. Der har været så mange skandaler de seneste år, at Højesteret har skærpet dommene i sager om produktion og brug af fødevarer, der ikke lever op til standarden. Grove overtrædelser betragtes nu som kriminelle handlinger, så der kan fældet klarere dommen, har Højesteret meddelt. Det svarer til en skærpet praksis over for miljøsvineri. Hidtil har overtrædelser af fødevarebestemmelserne som regel blot medfødt bøder, men nu skal der i langt højere grad ske fængslinger, f.eks. når producenter ulovligt tilsætter skadelige stoffer. I de seneste to år har der været 1533 sager om salg af 6

7 fødevarer, som indeholdt skadelige eller giftige stoffer, og 2088 personer er blevet straffet. For nylig bad vice-ministerpræsident Wang Yang befolkningen om at hjælpe med at overvåge fødevaresikkerheden. Han appellerede til borgere i almindelighed og til NGO-grupper om at danne netværk, så de kan sikre, at lovgivningen bliver overholdt. - NGO er bør spille en rolle i sikringen af fødevarerne, sagde han. Han foreslog, at borgere, som opdager snyd med fødevarer, straks skal sende en sms til NGO er og andre, der holder øje med fødevarerne. Også filmstjerner, der reklamerer for fødevarer, som siden hen viser sig at være sundhedsfarlige, skal kunne straffes, mener Højesteret. De skal i så fald kunne straffes i henhold til den kriminelle lovgivning. Under melamin-skandalen om mælkepulver til babyer anlagde en borger erstatningssag mod en kvindelig skuespiller, uden dog at få medhold. Fremover skal det ikke være så let at slippe udenom, mener Højesteret. Nogle af de seneste fødevareskandaler handler om, at kød fra rotter og selvdøde dyr er blandet i oksekød og fårekød. Det er en udbredt praksis af pumpe vand i kød, så det vejer noget mere, så sælgeren kan få en højere pris. Også den praksis betragtes nu som en kriminel handling. Kinesere på jagt efter design- og fødevareselskaber Opkøb. Kinesiske firmaer er på jagt efter skandinaviske selskaber inden for design og fødevarer, hedder det i ny rapport fra rådgivningsfirmaet KPMG. Opkøbene skyldes en enorm vækst i middelklassens købekraft. Kineserne vil om 12 år stå for en fjerdedel af verdens forbrug. Den kinesiske middelklasse og velhaverne har en stærkt voksende købekraft og stiller store krav til kvalitet. 600 millioner kinesere vil tjene over kroner om året i Det får kinesiske selskaber til at gå på jagt efter skandinaviske firmaer inden for design og fødevarer. Rådgivningsfirmaet KPMG har set en ny tendens i kinesisk erhvervsliv: At mange virksomheder begynder at kigge på skandinaviske firmaer, ikke mindst danske, inden for design og fødevarer. I stedet for at tage imod import fra Skandinavien, vil mange selskaber ind i produktionsleddet, og de vil have det skandinaviske touch, fordi det sælger over for den nye middelklasse og velhaverne. Denne gruppes købekraft vokser voldsomt, og kravene til kvalitet bliver stadig større. Design og fødevarer i fokus Det har fået formanden for KPMG s Global China Practise, Peter Fung, til ligefrem at opfordre kinesiske virksomheder til at foretage en række opkøb af skandinaviske selskaber, netop på disse områder. Ifølge Peter Fung er Danmark og Sverige blandt kineserne kendt for et specielt nordisk design, men også det moderne landbrug i Skandinavien og Nordeuropa og fødevarer af høj kvalitet vækker interesse i Kina. Ikke mindst private, kinesiske investorer er interesseret i skandinavisk design ikke kun i forbindelse med opkøb, men også ved at etablere samarbejde med kinesiske producenter. Da kineserne er meget optaget af fødevaresikkerhed, ikke mindst inden for mælkeprodukter og kød, vil det ifølge Fung føre til en stigning i udenlandske opkøb. Det er typisk for kinesiske virksomheder, at de ikke vil nøjes med at importere varer. Når de ser nye markedsmuligheder, vil de ind i hele produktionsleddet også dér, hvor designet og kvaliteten bliver skabt. Derfor ser man også, at virksomheder uden landbrugserfaring etablerer kæmpestore landbrugsfarme, fordi de ser perspektiver i mere effektiv svine- og mælkeproduktion. Private investorer er sultne De første kinesiske opkøb i udlandet skete inden for energi og råvarer, men Peter Fung ser nu en tydelig tendens til, at der kommer en opkøbsbølge i forbrugersektoren, som med slagteriet Shuanghui s forsøg på at købe det amerikanske slagteri Smithfield. 7

8 Det er ikke mindst private selskaber og investorer, som er sultne. En nylig undersøgelse blandt 40 af de store private kinesiske selskaber viste, at halvdelen er interesseret i at købe moderne landbrugs- og fødevareselskaber samt ejendomsselskaber i udlandet. Undersøgelsen viste, at i de kommende tre år, vil hovedmålet for opkøb være: telekom-teknologi, producenter af forbrugsvarer og farmaceutiske virksomheder samt producenter af udstyr til medicinsk behandling. Inden for fødevarer er der øjensynlig en større interesse hos kinesiske selskaber for at købe op af landbrugsselskaber i Australien og New Zealand end i Europa, men det høje kvalitetsniveau i Skandinavien vækker dog også interesse. Enorm vækst i middelklassen Det er den stærkt voksende købekraft i middelklassen og blandt velhaverne, der ligger bag opkøbsinteressen. En McKinsey-rapport anslår, at det samlede kinesiske forbrug i 2025 vil være på milliarder dollar ( milliarder kroner), eller en fjerdedel af verdens samlede forbrug på milliarder dollar. Det er primært middelklassen, der vil stå bag det kinesiske forbrug. Det vil være større end resten af BRIK-landenes forbrug sammenlagt. Det betyder, at omkring halvdelen af verdens forbrug om kun 12 år vil ske i BRIK-landene. Det er derfor et uundgåeligt marked for virksomheder, der vil have vækst. McKinsey-rapporten giver et slående billede af en dynamisk forbrugssektor i Kina. Mennesker med en indtjening på mellem og kroner udgjorde 6 procent af befolkningen i Men de vil udgøre hele 51 procent ikke i 2025, men i Det er over 600 millioner mennesker, der vil tjene mindst kroner i For 2-3 år siden var det mindre end 100 millioner. Det er den bedre ende af middelklassen, der har den indkomst. KPMG opgør middelklassen som mennesker, der tjener over dollar om året, ca kroner, eller kroner om måneden. Andre sætter dog tallet noget lavere. Alibaba klar til historisk børsnotering Internethandel. Alibaba går på børsen i Hongkong inden for et år og kan blive den største børsnotering siden Facebook. Grundlæggeren Jack Ma vil skabe et eco-system af virksomheder omkring internethandel, herunder med logistik og bankvirksomhed. Jack Ma er lidt af en gal mand, og han er glad for det. - Dårlig reklame er bedre end ingen reklame, siger manden, der skabte Kinas første internetselskab, Alibaba, i En lille tynd mand med en utrolig aktivitet og selvbevidsthed, og så er han beskedenheden selv, og så knokler han som en gal. Han smider hæmningerne, når han optræder for personalet på gigantiske firmafester. Personalet forguder ham. Alibaba går på børsen i Hongkong i slutningen af året eller begyndelsen af næste år. Finansfolk skønner, at børsværdien kan være mellem 60 og 70 milliarder dollar, ja, enkelte mener, at værdien kan ryge op til 100 milliarder dollar. Alibaba ventes dermed at blive den største børsnotering siden Facebook. Børsnoteringen forventes at blive et globalt medieshow, som da Facebook blev noteret. Det er en enestående udvikling, Alibaba har været igennem, og den siger meget om potentialet i kinesisk erhvervsliv. Jack Ma, der er 48 år, er ofte sammenlignet med Bill Gates og Steve Jobs. Jack Ma skiller sig ud, fordi han begyndte helt på bar bund uden nogen erhvervserfaring. Historien Han voksde op i Hangzhou en times kørsel vest for Shanghai. Han var som barn opslugt af at lære engelsk, blev engelsklærer og lavede et oversætterfirma. I 1995 besøgte han USA og oplevede for første gang internettet. Da han kom tilbage til Kina lavede han Kina s første internetfirma. Han begyndte hjemme hos sig selv med en flok amatører, for der var ingen uddannede internetfolk. Han ville gerne have rege- 8

9 ringens opbakning til at skabe et bedre internetfirma end de amerikanske, men ingen forstod, hvad han mente. Han kløede dog på og ville være global. Han etablerede Alibaba.com som en platform for e-handel mellem virksomheder. Han fik en række tilbageslag, men midt i nullerne slog han igennem ved at slå den amerikanske gigant ebay ud af Kina. Samtidig etablerede han Taobao, der er en e-handelsplatform for private, og siden hen kom TMall til en platform for handel mellem virksomheder og private. Jack Ma s mål er at få en milliard kunder. Det er først i de seneste år, at Alibaba-koncernen tjener penge, men nu går det så også opad, og Morgan Stanley venter en stigning i indtægterne på 59 procent i år til 43 milliarder kroner med et nettoverskud på 12 milliarder kroner mod under 5 milliarder kroner sidste år. Koncernens transaktioner havde sidste år en værdi på cirka milliarder kroner Logistik og finans Kender af Jack Ma siger, at han aldrig har været interesseret i at tjene penge, og nu er han trådt tilbage fra den daglige ledelse og er arbejdende bestyrelsesformand for at have tid til at tænke, som han siger. Det er en drøm, han realiserer. En drøm om at give alle en mulighed for at handle med alle over hele verden. Han ser sig som en kunstner. Én, der skaber. En af hans nære medarbejdere gennem otte år, Porter Erisman, har skrevet om Alibaba og Jack Ma i dokumentarfilmen Crocodile in the Yangtze, og han siger, at Jack Ma var den første kineser, der blev global, og han mener, at Alibaba står på tærsklen til at blive et globalt selskab. Det kan blive verdens største, globale internetselskab. Jack Ma er en person, der går løs på alle forhindringer, og som tænker langsigtet. Han har oplevet, at logistikken har været en stopklods for internethandelen, ikke mindst i Kina, hvor logistikomkostningerne er dobbelt så høje som i USA. Han har oplevet, at mange små virksomheder, der er kernen i hans forretning, har svært ved at låne penge i bankerne og dermed til den handel, Alibaba skal leve af. Hvad gør Jack Ma så? Nu er han igang med at etablere et gigantisk logistik-foretagende, og han har lavet en finanstjeneste, Alipay. Logistiksystemet der omtales i en særskilt artikel etableres sammen med en række partnere. Det kommer til at fungere som et netværk. Der skal investeres næsten 100 milliarder kroner over de kommende 10 år, og måske kommer investeringen op på 300 milliarder kroner. Netværket ventes at få en årlig transportværdi på milliarder kroner Alipay havde sidste år transaktioner for over milliarder kroner, svarende til godt én procent af bankvæsenets transaktioner på godt milliarder kroner Alipay har 800 millioner kunder, så det er ved at blive et alternativ til bankerne, og det vil bankerne måske især mærke med den investeringsfund, som Alipay netop har lanceret som et supplement til selve banktjenesten. I regie af TMall har Alibaba lavet en e-boghandel med 1,3 millioner bogtitler, der betjener private direkte samt online boghandlere. Alibaba har købt en større aktiepost i Kinas version af Twitter, Sina Weibo, samt en andel i Autonavi, der laver en mobil app til landkort, og som kan blive et springbræt ind på det marked, som passer til mobilkunder. Alibaba satser meget på cloud-computing - stort set i alt, der vedrører internetaktivitet. Vil skabe et eco-system Det er behovene for de mange millioner individer og småvirksomheder, Jack Ma forsøger at løse, og han knyttet nu alt det sammen, der har en sammenhæng omkring internethandelen, ja, mere end det, for han er opmærksom på, at kineserne ikke bare bruger internettet i deres handel. Internettet er i højere grad end hos mange i Vesten blevet en social verden, hvor man bruger utrolig megen tid. Hans fremgang begynder at vække fortørnelse. Konkurrenter i både internethandelen og transportsektoren kritiserer ham for at lave monopoler. Inden for business-to-business e-handel er Alibaba verdens største, og Taobao står for 90 procent af online-detailhandelen i Kina. TMall står for halvdelen af den kinesiske online-handel mellem virksomheder og forbrugere. Så der er noget om monopol-kritikken. Alibabas omfang og forgrening er unikt, og selskabet kan virkelig blive en global mastodont, hvis Jack Ma formår at udvikle virksomheden lige så godt globalt som i Kina. - Det er ikke et imperium, jeg laver, men et eco-system, siger han. 9

10 logistikselskaberne SF Express og Yunda Express. Fosun-gruppen samt CITIC Bank og forsikringsselskabet China Life er også partnere. Alibaba venter, at der i netværket på sigt - vil være årlige transaktioner på milliarder kroner Netværket får et avanceret sporingssystem som i et moderne logistikfirma. Det bliver åbent for alle virksomheder og altså ikke kun for Alibaba. Der etableres lagre overalt i Kina for at kunne fordele varerne. Internet-infrastruktur Alibaba går ind i gigantlogistik Logistik. Kinas største e-handelsselskab Alibaba opretter et logistik-netværk til 100 milliarder kroner sammen med en række specialiserede selskaber. Det skal være åbent for alle. Alibabas beslutning om at gå ind i logistik-branchen er endnu et eksempel på, at en del selskaber bevæger sig væk fra deres niche og kerneforretning for at arbejde med tilknyttede aktiviteter. Alibaba, Kina s største internet-handelsvirksomhed, er førerhunden i en gruppe selskaber, som vil etablere et logistik-selskab, eller rettere et netværk mellem forskellige aktører. Det skal sørge for en hurtigere og billigere transport af varer, der handles online for derved at styrke online-handlen. Selskaberne investerer op mod 100 milliarder kroner i det, og investeringen kan komme op på 300 milliarder kroner Det skal udvikles gradvist over de næste 10 år, og det begynder i dele af landet, hvor logistikken er dårlig, og hvor transportpriserne er høje. Når princippet er prøvet af, skal det udbredes til hele landet. Netværkets kerne er et nyt selskab Cainiao, der på kinesisk betyder nybegynder uden erfaring, og det er netop dét, som netværket vil signalere. Udover Alibaba, der skal levere varerne, så er det store kompetente selskaber, der bliver operative aktører, nemlig detailhandelsvirksomheden Yintai samt Alibaba har besluttet at lave netværket, fordi det betragter et effektivt logistiksystem som forudsætningen for, at online-handelen kan udvikles fuldtud. Alibaba taler om en internet-infrastruktur, som skal omfatte alt fra online-annoncering til online-handel og transporten af varerne til kunderne, ligesom betalingen for transporten kan klares i samme netværk. Det er en langt mere omfattende måde at drive virksomhed på, end de fleste virksomheder gør det i dag. Den danske logistikvirksomhed DSV er så småt på vej i samme retning, men fra logistiksiden, fordi DSV har oprettet logistik-centre, hvor der sker en vis samling af nogle varer, der kommer fra forskellige producenter, inden de sendes videre til kunden. Den amerikanske e-boghandler Amazon har etableret et logistikselskab, Amazonfresh. Det bygger på et krakket online købmandsselskab Webvan, som leverede de varer, som kunderne bestilte på nettet. Amazonfresh leverer andre varer end kun bøger, og det bruger robotter i fordelingslagrene for at kunne reducere udgiften til fordelingen med to tredjedele. Amazonfresh starter langsomt op i den vestlige del af USA, og der er ikke tale om nær så store investeringer som i det kinesiske projekt. 10

11 Pengepolitik med et håndkant-slag Analyse. Den kinesiske centralbank og regeringen har med en dramatisk, kortvarig stigning af den korte rente lagt op til reformer af det grå bankmarked og af rentedannelsen. Det kan skabe bedre finansiering for udenlandske virksomheder Omverdenen har i de foregående to uger fået et indblik i kinesisk pengepolitik kontra den vestlige. Eller rettere: Hvordan pengepolitik kan udføres med håndkantslag. Da den korte rente interbankrenten - drønede i vejret i sidste uge fra ca. 4 procent til over 10 procent, var der i Vesten straks frygt for et finansielt krak á la Lehman-krakket i USA i Men renterne faldt hurtigt til ro, for der er ganske enkelt ikke grundlag for en krise i banksektoren, som også Nobelpris-tageren, den pengepolitiske ekspert Robert Mundell, sagde for et par dage siden i Hongkong. Banksektoren er drønsolid. De fleste uden for Kina overså, at centralbanken fandt det nødvendigt at gribe brutalt ind over for dele af banksektoren, når disse dele ikke ville rette sig efter nogle klare signaler de seneste måneder om mådeholdenhed. Centralbanken og regeringen har længe forsøgt at holde igen på kreditgivningen især til byggesektoren for at afværge en overophedning og en prisboble. Mange banker brugte interbankmarkedet, dvs. de kortvarige lån mellem bankerne, til langsigtede og spekulative investeringer. De lånte penge ud til sultne låntagere, f.eks. i den grå banksektor, som kaldes skyggebanker. Sektoren er ikke reguleret, men den er ikke ulovlig. Renterne er skyhøje, og det er dér, private virksomheder og mange private finansierer sig. Markedet er enormt. Eksperter skønner, det er på milliarder kroner, en tredjedel af hele banksektorens udlån. Skyggebankerne har også ydet en ny type investeringsprodukter (på engelsk: wealth management products), der giver mere end den rente, indskyderne kan få i bankerne. De betragtes som skjulte indlån. Bankerne giver en rente, der ligger lidt under inflationen, og det er kunderne selvsagt ikke tilfredse med. De søger alternativer. I dag er renterne låst fast af staten og centralbanken med høje udlåns- og lave indlånsrenter. Cirka 85 procent af bankernes indtjening kommer fra rentemarginalen, og deres indtjening ligger langt over indtjeningen i Vestens banker. Bankerne er bundsolide trods store udlån til spekulative developere. Nødlidende lån udgør kun ca. 1 procent af samtlige udlån. Men regeringen lægger op til en rentereform, så renterne skal fastsættes af markedet som i Vesten. De statsejede banker er selvfølgelig imod, og regeringschefen, Li Keqiang, vil have brudt monopolet og skabt bedre finansieringsvilkår for alle, især for de mindre private virksomheder, der er henvist til det grå pengemarked. At skabe bedre finansiering for den del af erhvervslivet, der har den højeste beskæftigelse, er vitalt for regeringen for at stimulere indenrigsøkonomien og servicesektoren for at kompensere for eksportsektoren og industrien. Li Keqiang har sagt, at et opgør med interessegrupperne vil gøre ligeså ondt som at få en arm hugget af. Han har også sagt, at offentlige stimulanser ikke skal bruges igen som i 2008 og 2009, men at fornyet vækst skal komme gennem reformer altså ved at gøre hele økonomien mere effektiv. Han har også understreget, at lån skal bruges til realøkonomisk vækst og ikke spekulation, f.eks. ved at presse boligpriserne endnu mere i vejret. Det er signaler, som dele af finanssektoren ikke har forstået. Det blev illustreret, da centralbanken havde et møde med bank-repræsentanter i sidste uge. Flere banker bad centralbanken om at stille mere likviditet til rådighed for at undgå høje rentesatser. Men de, der klagede deres nød, og dé, som så på Kina fra udlandet, forstod ikke en pind af den udvikling, der er på vej, og som var blevet klart signaleret. Derfor slog centralbanken til. De genstridige banker fik en gang klø med høje rentesatser. De fik nøgternt at vide, at de skal passe deres likviditetsstyring. Den hårde kurs ramte selvklart også aktiemarkedet, der faldt med over 5 procent i mandags. Også den forrige regering talte om behovet for en fri rentedannelse og for et brud på bankernes monopol for at reducere deres voldsomme indtjening og for at sikre mere og billigere kapital til den brede vifte af virksomheder og til forbrugerne. I den mest kapitalistiske by Wenzhou har der været forsøg på at omdanne 11

12 skyggebankerne til normale banker. Indtil nu er der dog ikke kommet konkrete forslag. Men centralbankens manøvre tyder på, at tiden nu er inde til at tage afgørende skridt for at liberaliserere og modernisere finanssektoren. Der er flere signaler om betydelige reformskridt på en række områder i efteråret. Det kan også få betydning for udenlandske virksomheder, fordi det kan blive lettere for dem at skaffe sig finansiering i kinesiske banker. Gang på gang er der eksempler på, at den økonomiske politik styres helt anderledes i Kina end i Vesten, og det sidste er et af de mest konkrete eksempler. Det kan kaldes krisestyring inden krisen. Er TDC bange for Huawei - og hvorfor? Telekom. Vælger TDC den amerikanske skepsis over for Huawei eller den europæiske forretningsmæssige kurs? Trods vestlig skepsis over kinesiske telekomselskaber, så sker næsten al produktion af telekom-udstyr i Kina. TDC bliver lidt af en prøveballon for den kinesiske telekom-gigant Huawei (udtales Hwawei). Vil TDC lade Huawei erstatte Ericsson som leverandør til mobilnettet, eventuelt gennem et udbud? Som leverandør af netværk til teleselskaber har Huawei fået så megen politisk modstand i USA, at Huawei mere eller mindre har opgivet det amerikanske marked på dette felt men ikke som leverandør af mobiltelefoner eller andre teleløsninger til virksomheder. Også Australien har udelukket Huawei fra telekom-markedet. USA hævder, at Huaweis udstyr kan misbruges af Kina under en konflikt. I Europa er Huawei helt anderledes velkommen. Her tænkes der mere forretningsmæssigt, omend EU lurer med en sag om ulovlig statsstøtte. Storbritannien og Holland tager fuldt ud imod Huawei, og det samme gør Tyskland, omend Tyskland ikke vil lade Huawei levere udstyr til det nationale forskningsnetværk. I Storbritannien har Huawei etableret en særlig enhed, der arbejder tæt sammen med Storbritanniens efterretningstjeneste inden for tele- og signalvirksomhed, GCHQ, herunder med sikkerhedsclearet personale, for at sikre, at det udstyr, der bruges, er i orden. Når der er så stor mistro mod Huawei, skyldes det blandt andet, at dets ejer, stifter og direktør, Ren Zhengfei, i sine unge dage var ingeniør i den kinesiske hær. De mange amerikanske undersøgelser af Huawei har ikke kunnet finde bevis på, at Huawei arbejder for den kinesiske hær. Stærkt i Europa Huawei står særdeles stærkt i Europa. På globalt plan har selskabet overhalet Ericcson som verdens største på dette felt, og europæiske selskaber har de seneste par år mistet den ene kontrakt efter den anden til Huawei i Europa. Selskabet har ansatte i Europa ud af ansatte på globalt plan. Selskabet solgte udstyr til Europa for ca. 7,5 milliarder kroner sidste år. Huawei har en halv snes forskningscentre i Europa. Det er involveret i halvdelen af de nye 4G-netværk i Europa. Eksperter med kendskab til Huawei og telekombranchen siger, at styrken ved Huawei ikke så meget ligger i at udvikle nye produkter, som i at få eksisterende produkter til at arbejde bedre sammen og til en lavere pris. Og så kan det levere hurtige løsninger. Selskabet hævder, at dets netværksløsninger kan spare 60 procent energi, og at dets netværk alene i Tyskland kan spare tons CO2-udledninger årligt. Det globale salg var sidste år på 205 milliarder kroner, kun lidt under nr. ét i branchen, Ericcson. Nettooverskuddet blev på 13 milliarder kroner, en stigning på 32 procent Ericcsons overskud faldt med 53 procent til 5,3 milliarder kroner Huawei s salg venter at vokse med 10 procent om året de næste fem år. Mens Huawei har ført priskrig gennem mange år, så begynder selskabet nu at lægge mere vægt på highend produkter, der også giver en større indtjening. 60 procent af omsætningen kommer fra udlandet, og hovedparten af omsætning og indtjening kommet fra netværksløsninger. Men Huawei er vokset kraftigt som producent af mobiltelefoner (smartphones). Det solgte 32 millioner smartphones sidste år, en stigning på 60 procent, og nu ligger selskabet efter Samsung og Apple. Sidste år investerede det 27 milliarder kroner i forskning og udvikling, 13,7 procent af salget. 12

13 Er Huawei en trussel? Meningerne blandt regeringer og eksperter er delte i spørgsmålet, om Huawei udgør en trussel vedr. cybersikkerhed. Det er ikke blevet fanget i ét eneste tilfælde med misbrug af teknologien. Derimod har selskabets ekspansion vakt forbitrelse hos konkurrenter, fordi det så ekstremt hurtigt løber foran andre. De europæiske konkurrenter har anlagt sag ved EU-kommissionen. Det britiske økonomiske ugeblad Economist, som er liberalist til fingerspidserne, påpeger to forhold i debatten om Huawei: Selskabet leverer billigere løsninger end alle andre, og samtlige internationale teleog mobilselskaber får lavet næsten samtlige produkter i Kina. Det rejser det enkle spørgsmål: Hvad er så problemet med Huawei? Problemet er snarere, skriver Economist, at nogle etablerede selskaber ikke kan lide den nye dreng i klassen. COWI: Politiske kontakter i Kina er vitale Projekter. Det rådgivende ingeniørfirma COWI har det seneste år fået fem store kontrakter i Nanjing, og det skyldes i høj grad, at firmaet har dyrket de politiske forbindelser. At tænke i politiske baner er afgørende for ikke mindst udenlandske rådgivningsfirmaer. Rådgiveren skal have i baghovedet: Hvordan kan man hjælpe f.eks. den politiske eller administrative ledelse med at skabe den udvikling, som ledelsen tilstræber? Det er ikke den måde, rådgivere normalt tænker på i Europa, men det er nødvendigt i Kina. Et godt eksempel er det rådgivende ingeniørfirma COWIs arbejde i Nanjing, der med 7,7 millioner indbyggere er hovedstaden i Jiangsu-provinsen, som er Kinas rigeste, målt på økonomi pr. indbygger. Sidste år havde byen en økonomisk vækst på 13,1 procent, næsten dobbelt så meget som landsgennemsnittet. COWI har gennem årene haft mange projekter om f.eks. byudvikling i Kina, men siden sidste sommer har firmaet fået fem store projekter i Nanjing, og de har alle noget med grøn udvikling at gøre. Nanjings partichef, Yang Weize, er en af de yngre partiledere, som er blevet bemærket på landsplan, og som mange spår en fremtid i topledelsen i Beijing. Han er levende optaget af en bæredygtig udvikling, og han ledede en delegation til Danmark sidste sommer for netop at studere bæredygtigt byggeri og byudvikling. Det skete i juli, en måned efter den daværende præsident, Hu Jintao s officielle besøg i Danmark, hvor Hu underskrev en aftale om energi og bæredygtig udvikling sammen med den danske regering. Inden Nanjing-delegationen tog til Danmark, havde den et møde med lederen af COWIs forretningsudvikling i Kina, Zhang Penghao, og delegationen sagde, at den gerne ville se, om COWIs skandinaviske concept for bæredygtighed kunne passe ind i en kinesisk ramme. Under besøget i Danmark havde COWIs direktør i Kina, Anders Thygesen Egeberg, et møde med delegationen og viste kineserne den banebrydende CO2- neutrale bygning, Green Lighthouse i København, som COWI har udviklet. I Kina er partisekretærerne de egentlige magthavere, så da Yang Weize kom tilbage til Nanjing, bad han millionbyens borgmester om at arbejde sammen med COWI om en række projekter. Fem store projekter Der gik ikke lang tid, før COWI havde to projekter i Nanjing. Det ene var at lave en slags kopi af Københavns Lighthouse. Bygningen bliver ikke CO2-neutral, men det kommer tæt på, som Egeberg udtrykker det. I onsdags tog energi-, klima- og bygningsminister Martin Lidegaard spadestikket til husets byggeri i Nanjing. Huset er konstrueret, så det passer til et koldt vinterklima og meget varme og fugtige somre. Den grønne udfordring er større i Nanjing end i København, og af økonomiske grunde bygges det ikke helt så energi-effektivt som huset i København. Det skal passe til kinesiske forhold, for det er Yang Weizes mål, at huset skal danne model for grønt byggeri over hele Kina. Dette perspektiv gør projektet af vital vigtighed for COWI og de danske virksomheder, der i Kina arbejder i projektet Green China. Det andet projekt handler om at udvikle en bæredygtig plan for en high-tech industrizone på 20 kvadratkilometer i Nanjing. 13

14 De to projekter førte hurtigt til yderligere tre: Udviklingen af en strategisk masterplan for Nanjings 210 kvadratkilometer økonomiske zone, et bæredygtigt design for en udstillingshal i Pukou-distriktet i samarbejde med det danske arkitektfirma GP Architects samt udviklingen af den første kinesiskdanske Life Science Park, der er en energi-besparende industripark for internationale farmaceutiske virksomheder. Det sidste sker i samarbejde med NNE Pharmaplan. Også Danfoss, AVK, Rockwool og Velux er involveret som leverandører til projekterne i Nanjing. Der skal ydes noget ekstra - Udviklingen af projekterne i Nanjing viser, at vi må være tålmodige, men at vi også må gribe en chance og handle hurtigt, siger Egeberg. Med det sidste henviser han til, at han under sin ferie sidste sommer i Danmark fik en opringning om, at Yang var i København, og at han gerne ville møde ham øjeblikkeligt og høre om COWIs bæredygtige projekter. Kinesere handler ofte impulsivt, og i den slags tilfælde skal en dansk leverandør smide, hvad man har i hænderne for at fremlægge sin sag. Egebergs erfaring er, at et firma må have en stærk lokal repræsentation, hvis man vil have fremgang i Kina. Man skal opbygge et stærkt lokalt kendskab og samtidig skal man kunne tilbyde en international ekspertløsning. Egeberg forlader posten som chef for COWI i Kina den 1. september og vender tilbage til Danmark. Han efterfølges af Jens Moth. I forbindelse med projekterne indgik COWI en særlig aftale, en slags ikke-skriftlig gentleman s agreement. Den går ud på, at et selskab leverer noget mere end bare det, der står i de konkrete aftaler. - Det handler om at forstå og at fremme en kundes politiske agenda, siger Egeberg. - I dette tilfælde ønsker vores kunde at fremme en bæredygtig agenda. Det er altså ikke bare de konkrete projekter, der skal opføres. De skal konstrueres og lanceres på en måde, så opdragsgiverne kan bruge dem til f.eks. en landsdækkende profilering af deres ideer om en grøn politik. Det kræver så til gengæld også en tæt kontakt mellem opdragsgiveren og leverandøren - i dette tilfælde partichefen og COWI - og kontakten bliver endnu bedre, hvis der kan trækkes på den danske ambassade og selv regeringen. Det har netop været tilfældet i Nanjing-projektet. I december sidste år var Martin Lidegaard i Beijing, hvor han underskrev en samarbejdsaftale mellem Nanjing og de syv danske selskaber, der er engageret i high-tech zonen. I denne uge stak ministeren så spaden i jorden i Nanjing. Grib chancen Retssag fører til nye samarbejdsformer i Kina Retssager. Direktør Simon Lichtenberg, en af parterne i sagen om Georg Jensen, vil fremover kun have samarbejde i form af joint venture. Han vil forsøge at holde Georg Jensen ude via det kinesiske retssystem. Den hidtil mest bemærkelsesværdige retssag i Kina mellem to danske virksomheder får en kontant konsekvens. Sagen handler om en strid mellem Simon Lichtenberg og sølvsmedevirksomheden Georg Jensen. Simon Lichtenberg indgik i 2009 et samarbejde med Georg Jensen om etablering af butikker i Kina. Den kan ifølge direktør Simon Lichtenberg, møbel- 14

15 virksomheden Trayton, føre til, at et traditionelt aftalemæssigt samarbejde mellem to virksomheder også to danske erstattes af et mere forpligtende samarbejde, f.eks. i form af et joint-venture. - Jeg vil fremover foretrække samarbejde, hvis det sker i kraft af et joint-venture. Så er der klare linjer, siger Simon Lichtenberg, der også er formand for det dansk-kinesiske handelskammer i Shanghai. Han har gennem en længere årrække haft et samarbejde med den danske møbelvirksomhed Bo Concept. Han står for salget via en række butikker i Kina. - Vi har haft et godt samarbejde. Men når kontrakten udløber, kan Bo Concept trække sig. Det skaber en usikkerhed. Det er en af grundene til, at jeg har solgt en del af rettighederne til Bo Concept, og så har vi etableret et joint venture for aktiviteten i Kina, siger han. Simon Lichtenberg er en af de mest erfarne danske erhvervsfolk i Kina, og han har en betydelig eksport af sofaer fra Trayton til USA. Han repræsenterer også andre firmaer som Kvadrat. Det er hans erfaring, at der altid skal være meget stram kontrol med aktiviteterne i Kina. Georg Jensen-sagen Den hidtidige kontrakt med Bo Concept ligner den ti-årige kontrakt med sølvsmedevirksomheden Georg Jensen, der blev indgået i 2009 med Simon Lichtenberg som masterfranchise-tager. Aftalen holdt kun til 2012, hvor Georg Jensen ophævede den. Det blev begrundet i, at der ikke var sket den forretningsmæssige udvikling, som Georg Jensen havde forventet. Simon Lichtenberg var uenig i vurderingen og krævede erstatning på knap 50 millioner kr. Ifølge KPMG er Georg Jensens forretningsaktivitet i Kina vurderet til denne værdi, og Simon Lichtenberg har i sit sagsanlæg oplyst, at han har foretaget investeringer for knap 40 millioner kr., bl.a. i fire store butikker i eksklusive shopping malls. Sagen afgøres ved en dansk voldgift, og den kan vare et par år. Georg Jensen ønsker i mellemtiden at etablere egne aktivitet i Kina. Det har Simon Lichtenberg forsøgt at blokere ved et fogedforbud ved retten på Frederiksberg, men det lykkedes ikke. Kinesisk retssystem Simon Lichtenberg opgiver dog ikke forsøget på at holde Georg Jensen ude. - Nu vil jeg bruge det kinesiske retssystem. Vi har en række muligheder, og vi vil bruge dem, der er nødvendige, for at opnå det ønskede resultat, siger Simon Lichtenberg. Han har tidligere været involveret i retssager i Kina. Uanset hvordan sagen falder ud, så illustrerer den vigtigheden af at have særdeles klare linjer i Kina, især når en aftale omfatter et kinesisk og et udenlandsk firma. Det udenlandske firma skal f.eks. sikre sig, at den kinesiske tekst har nøjagtig samme juridiske betydning som den vestlige, for det er den kinesiske tekst, der gælder i retten. Danske investeringer stagnerer - tyske stiger Investeringer. Der er stagnation i de danske investeringer til Kina, mens tyske investeringer er steget kraftigt i år. De danske investeringer i Kina stagnerer, ligesom eksporten gør det. Det står i skærende modsætning til investeringerne fra EU-landene og Tyskland. De danske investeringer blev ifølge Danmarks Statistik på 0,4 milliarder kroner i 1. kvartal, og det var samme niveau som i første og tredje kvartal sidste år. I andet og fjerde kvartal lå investeringerne betragteligt under. Derfor er der snarere tale om en afmatning end blot en stagnation. (Tallene giver dog ikke nødvendigvis et helt dækkende billede, da nogle investeringer i Kina kan være registreret i andre lande som en mellemstation). Eksporten har ligget stabilt siden sidste sommer, og i første kvartal faldt den med 0,3 procent Alligevel skønner Eksportrådet, at eksporten til stige med 11,2 procent i år. I årets første fem måneder steg de tyske investeringer i Kina med hele 57,3 procent til 1,22 milliarder dollar (7 milliarder kroner), og de samlede investeringer fra EU-landene steg i de første fem måneder med 24,1 procent, mens de amerikanske investeringer i samme 15

16 periode steg med 22,6 procent Når de tyske investeringer er steget så kraftigt, så skyldes det, at virksomhederne fokuserer på urbaniseringen og grønne industrier, siger direktøren for det tyske handelskammer i Nordkina, Alexandra Voss. De strategiske industrier, der er udpeget i den aktuelle femårs-plan, er meget interessante for tyske selskaber, siger hun. Hun betegner miljøteknologi, vedvarende energi, moderne informationsteknologi og biotek som sektorer, hvor tyske virksomheder har en stærk position. Det er stort set de samme sektorer, som danske virksomheder satser på, men det har altså ikke ført til en stigning i investeringerne i over et år - snarere i en afmatning. De samlede udenlandske investeringer i Kina er dog stagneret, og det skyldes især et fald i investeringer fra asiatiske lande. Der var i de første fem måneder af 2013 kun en stigning på én procent til 47,6 milliarder dollar (271 milliarder kroner), og i maj var stigningen kun på 0,3 procent. Sidste år faldt de udenlandske investeringer med 3,7 procent til 111,7 milliarder dollar. Kina s reformkommission NDRC venter en stigning i år på 1,2 procent til 113 milliarder dollar. De kinesiske investeringer i udlandet steg i de første fem måneder med 20 procent til 34,3 milliarder kroner (196 milliarder kroner). Investeringerne sker i stigende grad i virksomheder med avancerede tekno-. logier eller brands, som de kinesiske virksomheder kan bruge i deres egen udvikling, og desuden sker mange investeringer i infrastrukturen, også i industrilandene. Ifølge direktøren for investeringsafdelingen i FN-organisationen UNCTAD, James Zhan, sker de kinesiske investeringer i udlandet i et særdeles højt tempo, og det begynder at vække modstand i industrilandene. De udenlandske investeringer i Kina sker i stigende grad i det midterste og vestlige Kina, og desuden er antallet af udenlandske forskningscentre fordoblet de seneste fem år. Kort Nyt DCBF: Guanxi betyder meget for kineserne På dansk betyder guanxi: Gør du noget for mig, gør jeg noget for dig (reciprocitetsprincippet). Det handler om en personlig forbindelse og/eller et netværk, hvor der er gensidig forpligtelse og udveksling af tjenester. Man skal ikke undervurdere vigtigheden af guanxi, og god guanxi kan endda være kilden til at løse problemer, der måske ikke kan klares gennem traditionelle forretningsmetoder. Sol-firmaer ser muligheder i Kina Det er skæbnens ironi, at udenlandske producenter af solpaneler samt materialer og udstyr til solpaneler ser store muligheder i Kina, netop mens EU fører en sag om dumping mod Kina og har lagt en afgift på kinesiske paneler. Det gælder også det firma, der fik EU til at føre sagen, First Solar, der har produktion i Malaysia, og som muligvis vil forsøge at få en produktion i Kina. De udenlandske selskaber vil prøve at gentage, hvad udenlandske vindmølleproducenter har gjort i Kina, hvor de har fået en markedsandel på procent, omend med en stærkt faldende markedsandel fra dengang Vestas havde 50 procent af markedet. Kinas mål er at have installeret en kapacitet på 35 gigawatt i 2015 mod 21 GW i Regeringen har fastsat en tarif på mellem 75 øre og en krone pr. kilowatt for strøm, der leveres fra solpaneler til el-nettet. El-busser til USA og Danmark Bil- og batterifabrikken BYD vil i år etablere sin første hel-ejede busfabrik i udlandet, nemlig i Californien. Fabrikken skal producere batteri-drevne busser fra Kapaciteten skal være på 500 busser om året. Busserne ventes at koste knap 3,5 millioner kroner pr. styk. Til efteråret ventes to el-busser til København, hvor de skal køre i en to-årig forsøgsperiode, i henhold til en aftale med Movia. BYD sælger ikke busserne, men de udlejes, indtil Movia tager stilling til økonomien og driften i de batteridrevne busser. Arriva og City-Trafik skal køre busserne. 16

17 Veje for 4500 milliarder kroner Kina planlægger at bygge veje for 4500 milliarder kroner indtil 2030, dels for at efterkomme væksten i mobiliteten, dels for at stimulere indenrigsøkonomien. Det er planen, at der i 2030 skal være km nationale veje mod km sidste år. Knap halvdelen af pengene vil blive brugt på at bygge nye eller vedligeholde eksisterende veje det, vi i Danmark vil kalde hovedveje. Godt halvdelen skal bruges på at bygge motorveje. Regeringen vil stå for finansieringen af hovedvejene, mens private investorer kan deltage i finansieringen af motorvejene, der siden hen betales med motorvejsafgifter. Afgifterne er dog så høje, at det har ført til protester fra både lastbilfirmaer og fra private. Derfor suspenderes afgifterne under de nationale feriedage.. Pointsystem for indvandrere Shanghai er den første by, der vil give en del af indvandrerne fra landdistrikter ret til at bo med familien i storbyen og med fulde rettigheder, f.eks. til skoler og socialvæsenet. Fra 1. juli indføres der et pointsystem, så indvandrere med gode jobs og f.eks. en vis uddannelse kan få ret til at bosætte sig permanent med sin familie. De får dog ingen ret til offentlige billigboliger, men må bo i private lejlighed eller betale markedsprisen for en købt bolig. Hensigten er at give en kvalificeret arbejdskraft incitament til at bosætte sig fast i byen. Kina sælger droner Kina har inden for det seneste år solgt droner i konkurrence med USA til De forenede arabiske Emirater og Uzbekistan. Fem-seks asiatiske og afrikanske lande er interesseret i de små, førerløse fly, der kan bruges militært og civilt, siger producenten, China National Aero-Technology Import and Export Corp. Udviklingen af dronerne begyndte i Firmaet siger, at dronerne har en rækkevidde på 3000 km og kan medbringe en last på 200 kg, men de er ikke er så avancerede som de amerikanske RQ-4. En rapport fra Defence Science Board, der rådgiver det amerikanske forsvarsministerium, siger dog, at kineserne har udviklet deres droner langt hurtigere end alle andre, at de hurtigt kan indhente det amerikanske teknologiske forspring, og at de kan blive en formidabel global konkurrent. Ny logistikpark i Heibei En ny logistikpark er under planlægning i byen Sanhe i Hebei-provinsen i det nordlige Kina. Det ligger i centrum for for Bohai-regionen, der er en af Kinas vigtigste økonomiske udviklingszoner. Ifølge regeringens Nationale Udviklings- og Reformkommission, NDRC, vil Yanjiao Logistic City spænde over 10 km på den længste led. Der investeres 75 milliarder kroner i zonen. Zonen vil også danne ramme for et internationalt supply chain center. Bohai-området er ikke så udviklet som områderne ved Yangtzi- og Perle-floden. Sælger satellitter Kina forsøger at øge sin markedsandel inden for satellitter over for amerikanske og europæiske producenter. Kina har som mål at få en global markedsandel på 15 procent i 2020, skriver nyhedsbureauet Xinhua. I dag er markedsandelen på 3 procent. De største kunder er i Asien, Latinamerika og Afrika. Siden 2005 har Kina sendt satellitter i rummet for Nigeria, Algeriet og Pakistan. I april kom Tyrkiet, Argentina og Equador på listen. De sendte hver en satellit i rummet. Nyt rating agentur Tre kreditvurderingsagenturer fra Kina, Rusland og USA har etableret et fælles rating agentur, der skal danne en konkurrent til de kendte og førende agenturer, Standard & Poor s, Moody s og Fitch. De tre nye er: Det kinesiske Dagong Global Credit Rating, det amerikanske Egan-Jones Rating og det russiske Rus- Rating. De har etableret firmaet Universal Credit Rating Group i Hongkong med Sean Egan som direktør. De tilstræber en mere afbalanceret og præcis kreditrating, siger de. Kritikere af de tre kendte agenturer siger, at de undervurderede krisetegnene forud for den vestlige finanskrise. Detailsalget og investeringer stiger På dansk betyder guanxi: Gør du noget for mig, gør jeg noget for dig (reciprocitetsprincippet). Det handler om en personlig forbindelse og/eller et netværk, hvor der er gensidig forpligtelse og udveksling af tjenester. Man skal ikke undervurdere vigtigheden af guanxi, og god guanxi kan endda være kilden til at løse problemer, der måske ikke kan klares gennem traditionelle forretningsmetoder. 17

18 FOKUS: Klima i Kina UGEBREVET Øget klimaindsats, lang vej igen Klima. Kina har i de seneste mange år kæmpet med adskillige miljømæssige problemer. Forurening af luft, jord, hav og drikkevand har skabt så massive problemer, at den kinesiske regering er kommet under voldsomt pres fra både indbyggerne og vestlige lande, og nu ser det ud til at de har lyttet Af Mads Bødstrup Den massive økonomiske vækst i Kina i gennem de seneste årtier, har ikke kun medført en stigende velstand blandt befolkningen, men også store miljømæssige udfordringer. Den kinesiske regering har indtil nu stort set ikke har forholdt sig til problematikken, fordi de anser det som værende en hindring for det altoverskyggende mål om økonomisk vækst. I de seneste år har de kinesiske myndigheder hemmeligholdt informationer om landets miljøproblemer, men, der er efterhånden opstået så åbenlyse F Den Forbudte By i Beijing indhyllet af smog Kilde: EPA Hvordan kan man transformere de seneste 30 års eksplosive vækst til en bæredygtig vækst de næste 30 år? Alistair Thornton til New York Times Kinesisk økonom ved IHS Global Insight negative konsekvenser, at befolkningen i stigende grad vælger at protestere mod forureningen, ligesom flere vestlige lande vil se handling fra den kinesiske regering. Regeringen har efterhånden erkendt problemet, og indset at der skal gøres noget, og i 2012 begyndte Beijing at offentliggøre tal for forureningspartikler i luften, og medierne er i stigende grad begyndt at rapportere om luftforureningen, der betegnes som ekstremt farligt. Luftforureningen i Beijing har været et stort debatemne i den seneste tid, hvor det gennemsnitlige antal af sundhedsskadelige partikler i luften ligger

19 FOKUS: Klima i Kina UGEBREVET Udvikling i Kinas CO 2 -udslip og energifobrug Indeks Energiforbrug CO2 udslip 50 0 gange højere end den grænse som Verdenssundhedsorganisationen WHO anser som sundhedsskadeligt. I følge Kinas nationale statistikbureau dør der hvert år ca mennesker pga. luftforurening, men nu viser en ny videnskabelig undersøgelse, at tallet kan vise sig at være op mod 1,2 mio., svarende til 40% af alle dødsfald på verdensplan forårsaget af luftforurening. Et andet eksempel på Kinas miljøproblemer er jordforureningen. Kina har i løbet af de seneste fem år, brugt næsten 1 mia. kroner på at undersøge hvordan det står til med jordforureningen, men regeringen vil ikke offentliggøre resultaterne, og vil heller ikke forklare hvorfor. Kritikere er bange for, at hemmelighedskræmemriet er et tegn på at forureningen er værre end frygtet. Senest er der blevet fundet mere end døde svin i floden Huangpu, der løber gennem Shanghai, og forsyner de 23 mio. indbyggere med næsten en fjerdedel af deres vand. Det viste sig dog at de var døde af en sygdom, som ikke er farlig for mennesker, men episoden var alligevel medvirkende til endnu engang at sætte gang i miljødebatten. Selvom der findes en miljølovgivning for virksomheder, er konsekvenserne ved at overtræde dem så små, at det bedre kan betale sig for virksomhederne at overtræde dem, end at overholde dem. Kilde: National Bureau of Statistics of China og Glabalis.dk F Den vedtagne ambition er at reducere selve vækstraten i kulforbruget, men stadig acceptere, at der er en vækst. De nye tal viser, at det er meget vanskeligt at bringe vækstraten for kullene ned Jørgen Delman til Information Kina-ekspert ved Københavns Universitet Nye initiativer Regeringen brugte i mia. kr., svarende til 3,5% af landets BNP, på forebyggelse og udbedring af miljøskader, hvilket er tre gange så meget som i Resultaterne heraf har imidlertid vist sig at være meget beskedne, fordi den økonomiske vækst fortsat er den største bekymring hos regeringen. Regeringen søsætter nu landets første forsøg med handel med CO2-kvoter i landets syv storbyer som et forsøg på at give de medvirkende virksomheder et økonomisk incitament til at udlede mindre CO2. Derudover er Beijing begyndt at overveje at lægge et fast loft på udledningen af CO2, som måske allerede vil træde i kraft i år Kina har tidligere sat 19

20 sig et mål om at reducere CO2-udledningen med 40 % pr. BNP-enhed fra 2005-niveau inden Men fordi væksten i de kommende år vil være så høj, vil det i praksis betyde at udledningen af drivhusgasser fortsat vil stige. Derimod ville et loft sikre, at Kinas CO2-udledning ikke overstiger den fastsatte grænse, uanset hvordan det går med den økonomiske vækst. Kampen mod den globale opvarmning har fået fornyet liv, efter at Kina, der er ansvarlig for en fjerdedel af verdens CO2-udledning, for første gang selv har foreslået sætte et loft på. Det markerer en dramatisk holdningsændring og eksperter mener, at det vil gøre andre lande i verden mere tilbøjelige til at acceptere strenge nedskæringer i deres CO2-emissioner, for at bekæmpe den globale opvarmning. Der er dog store usikkerheder forbundet med det nye initiativ. For det første er foreslaget stadig på tegnebrættet, og for det andet er der ikke kommet nogle officielle udmeldinger om hverken ambitionsniveauet eller om tidshorisonten. På trods af at Kina i den seneste fem-årsplan har vedtaget massive investeringer i vedvarende energi (235 mio. KW) vil Kina i de næste årtier øge deres energiforbrug så meget, at væksten i de ikke-fossile brændstoffer slet ikke er tilstrækkeligt til at dække deres behov. Faktisk installerede Kina i 2010 mere vindkraft end noget andet land i verden. og selvom væksten procentuelt er imponerende, er det fra et lavt niveau, hvorfor de fossile energikilder i fremtiden vil stå for en endnu større del af den samlede energiproduktion. I øjeblikket kommer størstedelen af kinas energiproduktion fra fossile brændstoffer. Olie, kul og naturgas udgør tilsammen ca. 92% af den samlede energiproduktion, hvor de resterende 8% bliver produceret af solceller, vindmøller og atomkraft. Målet i Kinas nye femårs plan er at denne ikke-fossile skal udgøre 15% af energiproduktionen i Kinas energikilder i % 5% 8% 68% Kul Olie Naturgas Solenergi, vindenergi og atomkraft Kilde: National Bureau of Statistics of China FAKTA Grundvandet i 90% af Kinas byer er forurenet. Hver dag kommer der nye biler på gaden. I dag er der 780 mio biler i verden.i 2030 vil der være 1,1 mia. alene i Kina. 40% af Kinas landbrugsjord er forurenet af arsenik og tungmetaller. Kina står for 25% af verdens CO2-udledning. Kina står for 50% af verdens kulforbrug 20

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Finland & Baltikum som Eksportmål

Finland & Baltikum som Eksportmål Finland & Baltikum som Eksportmål Nokia Effekten Nokia er finnernes nationale stolthed. Nokia er et symbol for de større forandringer samfundet gennemlevede samt landets entre til den globale finansielle

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi 12. februar 2014 Øget efterspørgsel efter mælk tvinger industrien på jagt efter nye innovative løsninger Den første hvide revolution har betydet, at Indien har

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Invester i det grønne felt

Invester i det grønne felt Invester i det grønne felt Kinas Marked Teknologi Kapital God Virksomhed (aktie) Kina Hvorfor Kina? Konkurrencedygtig: Handelsoverskud på 200 mia. US$ understreger hvor konkurrencedygtige kinesiske virksomheder

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Fødevareklyngens eksport rejser længere væk

Fødevareklyngens eksport rejser længere væk Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2016 Fødevareklyngens eksport rejser længere væk Eksporten fra fødevareklyngen retter sig i stigende grad mod Asien og øvrige globale markeder.

Læs mere

Udfordringer og muligheder for dansk eksport. Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet

Udfordringer og muligheder for dansk eksport. Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet Udfordringer og muligheder for dansk eksport Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet 1 Emner Eksportforventninger og rammebetingelser Krisens betydning

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2015 Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem vi er Den danske fødevareklynge er andet og meget mere end koteletter,

Læs mere

BankInvest Optima 70+

BankInvest Optima 70+ 3. kvartal 2015 BankInvest Optima 70+ Brev til investorerne Kære investor Porteføljen faldt 8,4% i 3. kvartal af 2015, som for de finansielle markeder bar præg af usikkerhed om såvel kinesisk økonomi som

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014 Status på udvalgte nøgletal Januar 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Et nyt år er skudt ind, og i statsministerens nytårstale blev der talt om økonomisk stemningsskifte.

Læs mere

Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen

Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2017 Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen Fødevarebranchen er god til robotter og automatisering, men kan blive endnu bedre til

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Økonomi. Colliers STATUS. 3. kvartal 2015. Opsvinget har bidt sig fast. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden

Økonomi. Colliers STATUS. 3. kvartal 2015. Opsvinget har bidt sig fast. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden Colliers STATUS 3. kvartal 15 Økonomi Opsvinget har bidt sig fast Den danske økonomi er vokset de seneste syv kvartaler i træk, hvilket afspejler, at opsvinget i den danske økonomi nu for alvor har bidt

Læs mere

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Indhold Resultat april, maj og juni 2001 side 3 Resultat for 1. halvår 2001 side 3 Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Kommentarer til puljens 4 grupper side 4 Puljekommentarer og forventninger

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Aktiebrev : Bet at home.com AG:

Aktiebrev : Bet at home.com AG: Aktiebrev 3 2014: Som jeg har nævnt flere gange på det sidste, så er de nuværende aktiemarkeder ikke præget af en masse flotte tilbud og man skal nærmest lede efter nålen i en høstak for at finde investeringer

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min. Bilag til: HHX Afsætning A Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

Tøjbranchen i Danmark

Tøjbranchen i Danmark Tøjbranchen i Danmark Vækst i eksporten af modetøj skaber bedre resultater hos producenter og engroshandler. Tøjbutikkerne har det stadig hårdt. Deloitte 2016 Tøjbranchen Indledning Deloitte præsenterer

Læs mere

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER PLATINSPONSORER Springbræt til vækst GULDSPONSORER Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark CONNECT Denmark er en landsdækkende nonprofit-organisation, som samler

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK

E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK Nordisk e-handel for 34 milliarder i første kvartal Forord Værdien af den nordiske e-handel i første kvartal af 2014 beløb sig til omkring 34.000 millioner

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2017

Big Picture 1. kvartal 2017 Big Picture 1. kvartal 2017 Jeppe Christiansen CEO Februar 2017 Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

Side 1 af 5 Lyset for enden af tunnellen er ikke et modkørende eksprestog 30. marts 2012 - Af Jesper Lund, Delfin Invest A/S Jesper Lund har i sin portefølje, "Den tekniske investeringsportefølje", skaleret

Læs mere

Kvartalsnyt fra estatistik November 2013

Kvartalsnyt fra estatistik November 2013 Eksport og indenlandsk salg på stabilt niveau tysk vækst skaber håb for de mindste eksportvirksomheder Den danske eksport og det indenlandske salg har ligget på et konstant niveau de seneste 6 kvartaler.

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland

Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland Tema Eksport og globalisering I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten og jobskabelsen i Aalborg, at virksomhederne tænker og handler internationalt. Ved at udvide markedet fra

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast INDLÆG TIL DVCAS NYHEDSBREV Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast Ditte Rude Moncur, analysechef Et langt sejt træk For dansk økonomi var 2014 en blanding af gode

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal Oktober 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Den danske økonomi er langsomt på vej tilbage på sporet. De økonomiske vismænd forventede

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Ved at deltage i Rethink Business er Rheinzink Danmark A/S blevet overbevist om, at der er god forretning i at tage brugt zink tilbage. Næste skridt

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Organisation. Eksamen, juni Strategisk ledelse. Mandag den 9. juni Kl

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Organisation. Eksamen, juni Strategisk ledelse. Mandag den 9. juni Kl SYDDANSK UNIVERSITET Side 1 af 9 Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation Eksamen, juni 2008 Strategisk ledelse Mandag den 9. juni 2008 Kl. 9.00 13.00 Alle hjælpemidler er tilladt Det

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S Kort præsentation af Icebreak Invest A/S Visionen Hovedparten af et isbjerg er som bekendt skjult under vand sådan er det ofte også med værdier i virksomheden hovedparten af værdierne er skjulte og ikke

Læs mere

Jacob Kjeldsen. Motivation for Internationalisering

Jacob Kjeldsen. Motivation for Internationalisering Jacob Kjeldsen Motivation for Internationalisering Agenda 1. Udviklingen i dansk eksport til "de nye markeder" 2. Typiske motiver for internationalisering 3. Indledende (danske) overvejelser 4. Etableringsformer

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tale på FSR s årsmøde danske revisorer Revisordøgnet 2013, den 26. september 2013 Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

om ENERGISElSKAbERNES fibernet

om ENERGISElSKAbERNES fibernet 6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Erfaringer med salg af Skandinavisk succesprodukt via strategiske partnerskaber. Aalund 2012

Erfaringer med salg af Skandinavisk succesprodukt via strategiske partnerskaber. Aalund 2012 Erfaringer med salg af Skandinavisk succesprodukt via strategiske partnerskaber Aalund 2012 Case - agenda - Kort om Aalund - PR Barometret historien kort - Udbredelsen og udfordringerne - Ny platform nye

Læs mere