Kap 8) Udvikling af mobile løsninger og indhold og strategier...

Transkript

1 Kap 8) Udvikling af mobile løsninger og indhold og strategier... Mobile is a different medium and is governed by a different set of rules. Great mobile products are able to adapt ore even look beyond traditionel stategy to identify bew and unique ways to adress both the challange and the benefits that the mobile medium hs to offfer (Brian Fling: Mobile design and development p 59) Indledning: Keep it Simple - More is less less is more er fortærskede læresætninger inden for kommunikation og digitale medier. Og i nogens øre noget sludder der undervurderer brugerne og ødelæggende for god og oplevelsesrigt design og indhold. Alligevel er det et godt udgangspunkt at holde sig for øje i udvikling af mobile løsninger og indhold. Lige så fortærsket er Schweiserkniven som metafor for mobiltelefonen. I ødemarken god, men hvis brødkniven eller saksen er inden for rækkevidde vil vi langt foretrække at bruge disse frem for multiværktøjet. Samlet set en god løsning, men hver for sig ikke optimalt. Konvergens er et andet ord for dette. Langt op i mobiltelefonens udviklingshistorie har denne metafor givet mening. De færreste kunne forestille sig at kameraet i mobiltelefonen blev en fuldbyrdet erstatning for den ikke professionelle fotograf, og at mobiltelefonen blev en fuldgod erstatning for ipod og mp3 afspillere. Det handler ikke kun om en teknologiske udvikling og modning af disse specifikke funktioner i mobiltelefonen, men også at vores brug af og scenarierne for disse har ændret sig, og at Schwieserkniven nu i langt flere tilfælde giver mening at bruge som brødkniv. Smartphones med processorkraft som små computere og højhastighedsnetværk gør efterhånden alt muligt og sætter i den forstand ingen begrænsninger for, hvad der teknologisk kan skabes af løsninger og indhold. Det hele er der, i den forstand at det hele er lig internettet og digitalt indhold i øvrigt. Men alligevel giver det hele ikke nødvendigvis al tid mening i et mere holistisk perspektiv set i lyset af mobiltelefonens DNA og unikke brugskarakteristika. Der er stadig meget der kan opleves og tilgås bedre med andre platforme afhængig af den konkrete sammenhæng og brugssituation. Historien har lært os, at kun når funktionalitet og indhold unikt modsvarer et behov eller åbenbare nye adækvate forbrugsmønstrer slår det igennem og skaber mobil merværdi. Fremkomsten og den voldsomme udbredelse af apps kan måske netop ses som en reaktion på at alt kunne tilgås og opleves i en slags mobil internet/desktop agtig version og et genetableret fokus på det unikke mobile indhold. Ikke at mobiltelefonen ikke er at forstå som en multiagtig Schweiserkniv der i princippet kan det hele, men at der i organiseringen af indhold og konkrete løsninger er et fokus på at imødekomme enkeltstående separate behov, funktionelt som oplevelsesmæssigt. 1

2 Strategier for udvikling af mobilt indhold Begreber og teknologier som responsive design og HTML5 sætter ganske vist andre perspektiver for udvikling af mobilet indhold og strategi for mobil kommunikation. Og på den baggrund kan det måske virke absurd at snakke om specifikt mobilt indhold og målrettet mobil strategi. Er det ikke bare digitale kommunikation det hele med forskellige platforme for modtagelse og oplevelse? Set ud fra et konkret udviklingsperspektiv, design og teknologisk, jo så er værktøjer og udviklingsmiljøer ikke længere specifik rettet mod enten en desktop løsning eller mobil, tablet. Og i en kommunikationsstrategisk tilgang vil de fleste have blikket rettet hele vejen rundt i det digital univers. Men som tidligere kapitler har adresseret, så er der så mange specifikke forhold ved netop mobiltelefonen som medie og brugeradfærd tilknyttet, at det i høj grad giver mening at arbejde målrettet med de muligheder og barriere der er omkring mobilt indhold og løsninger. Hvordan forløses den mobile merværdi mere konkret og hvilke brugerbehov indfries optimalt igennem mobiletelefonen frem for andre platforme? Igennem mobiltelefonens udvikling fra telefon til massemedie og videre til social platform sker der naturligt et skift i de strategier der ligget til grund for udvikling af løsninger og indhold. I relation til teknologisk udvikling, modning som medie og brugeradfærd har strategierne bevæget sig på flere forskellige planer. Konkret er det 3 hovedstrømninger der kan karakterisere den mobile strategi for udvikling af indhold og løsninger A) det hele (Google like) B) det tilpassede (mobil portaler, light versioner) C) det unikke (Apps) Det hele forstået som det, at hele pakken af digitalt indhold stilles til rådighed på en mobil platform, at det hele kan tilgås i en tilpasset udgave via mobilbrowser eller via en søgemaskiner Det tilpassede betyder at udvalgte dele af afsenders indhold og kommunikation tilpasses en mobil adgang og format. De mange mobilportaler som blomstrede op før smartphone æraen eller light udgave af eksisterende store webtjenester og sociale brands er eksempler herpå Det unikke referer til enkeltstående målrettede mobile løsninger rettet mod typiske klart afgrænsede behov og mål, som i mange apps. Valget mellem de forskellige strategier for udvikling af indhold og løsninger er ikke et enten eller men typisk et både og, som ideelt set bør tages ud fra en forståelse af den mobile merværdi ift den konkrete kommunikation og indhold. Det eneste der i udgangspunktet ikke duer er, hvis der ikke er en bevidsthed om de forskellige tilgange og alle 3 forsøges implementeret i sammen løsning. 2

3 Tværmediel distributions- og kommunikationsstrategi De forskellige konkrete udviklingsstrategier vil normalt være underlagt en overliggende strategi for distributionen og kommunikationen generelt. En strategi for distribution og kommunikation der på tværs af forskellige platforme og den bagvedliggende organisatoriske ramme for udvikling og produktion af indhold og data har sigte på at forløse respektive udbyderes mål, forretningsmæssige som ikke kommercielle. For eksempel har mange kommercielle indholdsudbydere af distributionsstrategiske grunde prædisponeret en visning på mobiltelefonen til deres mobiltilpassede light udgave for at sikre og differentiere den mobile platform (registrering af antal besøgende) af hensyn til annoncører og sandsynligvis også for at give brugerne en optimal mobil visning og oplevelse. Indhold og design Den mobile platform for oplevelse og interaktion stiller en række særlige udfordringer til design og indhold, informationsarkitektur og navigation. Selvom mobiltelefonens skærm er vokset gennem tiden er det stadig en lille skærm og grænseflade der stiler særlige krav til interaktionsdesignet. Udbredelsen af Touch screen skærmen som en en udbredt grænseflade har ligeledes udfordret den traditionelle måde at håndtere navigation og interaktion som kendt fra større desktop skærme og laptops. Det stille krav til håndteringen og prioritering af indhold og forståelse af grænseflade mellem bruger og indhold. Der skal designes til ikke bare hjerne og hjerte med også til fingeren. Spillet Angry Birds var det første klare eksempel på, hvilken gennemslagskraft design og indhold til fingeren har fået. Kontekst og tab af kontekst Et anden udfordring ved udvikling af mobile løsninger og indhold er, som nævnt flere gange, selve mobiltelefonens grundlæggende DNA og de karakteristiske brugsscenarier der omgiver den mobile brug. Den mobile oplevelse er typisk stærkt præget af, ja nærmet en integreret den af den kontekst den indgår i, brugssituationen. Og det i sådan en grad, at den ofte er sekundær (ikke at forveksle med begrebet second screen se senere) og underlagt den kontekst den indgår i. Parallelt hermed er målet med meget mobilt indhold netop at det er i stand til at interagere med den kontekst det forbruges i kan medvirke til at skabe en brugbar kontekst, eller udvide den kontekst vi umiddelbart oplever i den fysiske og sociale brugssammenhæng. Banale eksempler på dette samspil er kort (maps) og Augmented Reality løsninger. For at gøre forvirringen total er der også tale om et slags tab af kontekst ved overførelse af vise typer indhold fra desktop til mobiltelefonen og den lille skærm. Det skal forstås således, at den kontekst der i mange sammenhænge opbygges på almindelig desktop websites mellem forskellige typer af indhold, mellem foto og tekst eller mellem video og tekst, også kaldet multimodalitet /(ref til Niels Heie og hans kilder) vil forsvinde på mobiltelefonens skærm. På sin vis en mere endimensionel oplevelsesform og sekventiel interaktion. 3

4 Udviklingsmetoder, guidelines og tjeklister Der er ikke en facitliste for udvikling af godt mobilt indhold og gode brugbare løsninger. Men med en overordnet ramme sat og et udgangspunkt i den mobile merværdi, de 3P ere, kan konkret udvikling af mobil løsning og indhold komme godt i gang. Gennem brug af konkrete udviklingsmetoder og modeller, guidelines og tjeklister, kan de mobile forudsætninger kombineres med brugerbehov og indsigt i forventet kontekst og brugsscenarier. Der er mange bud på og guidelines for design og udvikling af mobile løsninger og indhold. Mange af disse har fokus på design og interaktionsdesign og vil ikke være i fokus i denne sammenhæng (se referencer til disse). I dette kapitel vil fokus være på guidelines og tjeklister der har udgangspunkt i håndtering af de mere indholdsmæssige aspekter og samspillet mellem bruger og indhold i relation til mobiltelefonens unikke egenskaber. Hvordan forfølges og fastholdes den mobile merværdi fra udvikling af ide til implementering? Mere konkrete guidelines i ide og udviklingsarbejdet kan etableres med med afsæt Tomi T Ahonens 6 dimemsioner for Creating magic (kilde) der i forlængelse af de 3 P ere giver giver en rettesnor for forfølgelse af den mobile merværdi. Movement moment multiuser me machine money. Eller på dansk: rum tid personlig social forretning mediator. Mere overordnet og som en tilgang til hele udviklingsprocessen giver Brian Fling 7 gode råd: 1. Forget what you think you know 2. Believe what you see, not what you read (undtaget denne bog selvfølgelig!) 3. Contraints never come first 4. Focus on context, goals and needs 5. You can t support everything 6. Don t convert, create 7. Keep it Simple Centralt for al god rådgivning om udvikling af mobile løsninger er fokus på brugerne og deres behov. I mange forskellige udviklings- og innovationsmiljøer er der arbejdet målrettet med at holde fokus på brugerne og deres behov og udviklet større modelkomplekser for håndteringen af dette. Fx NABC modellen. 4

5 Strategier for udvikling af mobilt indhold Det giver måske ikke så meget mening at snakke om differentierede strategier og modeller for udvikling af mobilt indhold i den indledende fase af mobiltelefonens udvikling. En start med tale og sms med kun ganske få programmer og indhold på telefonen og uden nogen egentlig form for strategisk forholden sig til mobiltelefonen som andet end netop en mobil telefon suppleret med de første spæde forsøg ud at skabe løsninger omkring en sms interaktion. Og en fase hvor det stort set kun er teleselskaberne der har et strategisk fokus på platformen med sigte på nye lukrative indtjeningsmuligheder på tale og datatrafik. Da mobiltelefonen omkring årtusinde skiftet begynder at etablere sig som en distributionsplatform for indhold, er der naturligt et fokus på at finde det unikke indhold, som overhovedet giver mening at tilgå på en mobiltelefon med de tekniske begrænsninger der satter rammer for datahastighed, skærmopløsning og processorkraft samt brugeradfærd og prissætning. Parallelt kommer en række mobilportaler på det mobile internet primært fra de store mediehuse og indholdsudbydere med tilpassede og light udgaver af udvalgt indhold fra deres eksisterende web/desktop hjemmesider og webportaler. Med den teknologiske udvikling af mobiltelefonen til smartphones (større skærm, mere processorkraft, højhastighedsnetværk og wifi access) bliver det naturligt at kunne tilgå det hele, det web/desktop baserede internet. Noget som allerede var muligt tidligere gennem de såkaldte mobilbrowsere, typisk præinstalleret, Norske Opera var en af de første og mest udbredte web browsere tilpasset mobiltelefonens begrænsninger. Apples indtog på markedet i 2007 sætter for alvor gang i udviklingen af unikt indhold til mobiltelefonen der ikke er præinstalleret på mobiltelefonen, men frit og ubesværet kan hentes ned på telefonen. Siden 2007 gør alle 3 strategiske hovedstrømninger for udvikling af mobilt indhold og løsninger sig gældende. Og med begrebet app som udtryk for stort set alle programmer udviklet til mobiltelefonen vil såvel det hele, det tilpassede som det unikke typisk være gemt bag en app (jvf dog differentieringen melllem native apps og webapps. se afsnit om mobiltelefonen teknologi). I et overordnet markedsperspektiv fremstår Apple typisk som eksponent for det unikke strategien, mens Google med sin forankring i web- og søgemaskine-universet mere er at betragte som eksponent for det hele eller det tilpassede. Store brands og programplatforme samt sociale medieplatforme som fx Facebook har i første fase ofte arbejdet med en det tilpassede strategi, med såkaldte light versioner af web/desktop moderversionen tilpasset det mobile scenarie. Det hele Det hele er der jo i og med at adgangen til det webbaserede (desktp) internet er muligt gennem højhastighedsmobilnetværk som trådløst wifi netværk. I denne sammenhæng er det hele mere et strategisk udtryk for alt indhold og data fra typisk allerede eksisterende webside og portaler ønskes implementeret til en mobilløsning. Det vil sige 5

6 en løsning der i højere grad har fokus på afsenders eller indholdsudbyders ønsker om at det hele skal være til rådighed. Naturligvis vil det hele i sin konkrete mobile implementering være tilpasset mobiltelefonen. Googles brand kan være et godt eksempel på strategien om det hele. Ikke at Google ikke står bag en mængde tilpassede og unikke løsninger, men at der i et strategisk perspektiv er sigte på at fastholde fx Googles webbaserede og altomfavnende tilgang til indhold, og værktøjer der håndterer denne tilgang (søgemaskine mv.). Selv om de enkelte løsninger er unikt tilrettelagt er de typisk samlet under større programpakker og brands. Googles enkelte programmer/app tilbydes fx samlet i en fælles Google applikation. På et metaplan udtrykker det også det forskellige strategier som Google og Apple har udvist hidtil. Google forsøgende fastholdende sin favngreb omkring det webbaserede internet indhold også via den mobile tilgang og Apples forsøg på at bryde dette monopol gennem etablering af et alternativt apps univers. Responsive web design er ligeledes udtryk for en strategisk tilgang om det hele, nemlig at der fra start af arbejdes med indhold der skal ud på alle platforme der automatisk tilpasses disse uafhængig af skærmstørrelse. Responsive webdesign revitalisere det gamle ideal fra mediekonvergens tidlige år om Created Once Published Everywhere (COPE). Når Responsive web design ikke umiddelbart hører under kategorien det tilpassede, hvad det jo er rent designmæssigt og visuelt, så er det fordi det ikke nødvendigvis i denne tilgang ligger større indholdsmæssige overvejelser i tilpasningen Det tilpassede Det tilpassede er strategisk baggrund for rigtig meget af det indhold og de løsninger der er på mobiltelefonen. Tilpasset ud fra det forrige, det hele, men også mere enkeltstående som udvikling af light udgaver af eksisterende webtjenester. Øvelsen er her at prioritere det ud af den orginale webløsning som netop passer til det mobile koncept. Det er både ift mængde af indhold, som design og navigation, men i høj grad også ud fra hvad giver eksplicit mobil merværdi. Store sociale og oprindelige webbaserede platforme som fx Facebook har arbejdet ud fra denne filosofi. Fra minimale, meget light mobile versioner til mere og mere udfolde versioner der tager så meget med fra den webbaserede version uden at miste det mobile view, og samtidig tilføjer elementer som specifikt giver mening i en mobil kontekst, hvor mobiltelefonen er med os overalt, mobile og pedestrian. Typisk bliver tilføjet muligheden for at orientere og markere sig i forhold til given geografisk eller eventbaseret lokation. Geo arwarenes er oplagt som mobil add-on. Alle etablerede webtjenester har udviklet mobil tilpassede versioner er deres oprindelige webtjeneste. Youtube, Flickr, AOK, Den blå avis, DMI mfl.. Alle mediehuse og større indholdsportaler har fra omkring årtusindeskifte være ude med tilpassede versioner, mobilportaler (se også kap 3 om Mobilt indhold). Flere af disse har senere udskilt unikke enkeltstående apps herudfra, fx TV2. 6

7 Aviser og magasiner arbejder med flere modeller og strategier for tilpasning af deres print og digitale udgivelser til den mobile platform. Først mobiltelefonen og senere til et fokus på formater for Ipad/tablets. Selvom specielt aviserne har voksende tilgang til indhold fra den mobileplatform, har ingen endnu fundet et unikt mobil format for denne tilpasning der også forretningsmæssigt er attraktiv. Med afsæt udvikling for Ipad/tablet er der også vokset et mobilt format frem der aggregerer og tilpasser indhold og opdateringer fra forskellige nyhedsfeeds, og sociale medier til et læsevenligt og touch screen venligt format på de små skærme. Flipboard som den første der bryd igennem. Formatet kan med rette også placeres i den strategiske kategori det unikke, da de specifikt er udviklet til det mobile format, via Ipad/tablet platformen, og ikke allerede eksisterede i web(desktop format. Det unikke Det unikke som strategisk grundlag for udvikling af indhold og tjenester til mobiltelefonen vil i de fleste folks bevidsthed fremtræde som apps i mødet med brugerne på skærmen. Apps kan dog også som skitseret tidligere være udtryk for større programpakke og indhold/tjenester med et mangeartet formål og brugssigte. Generelt er udbredelsen af apps som et format for udvikling og distribution af indhold, og programmer udtryk for en tendens for en mere specifik enkeltstående indholds og programelementer der også er sllået igennem ift desktop og andre digitale platforme som TV. Og i nogens optik også udtryk for et opgør med den traditionelle tilgang til digitalt indhold gennem større samlende programpakket, søgemaskiner og systemer, som dels Microsoft og til dels Google har været repræsentanter for. (se også 7

8 Bag det unikke gemmer sig ønsket om målrettet at dække et klart afgrænset brugerbehov, eller at stille et specifikt og afgrænset indhold til rådighed set fra et afsender perspektiv. Afgrænsningen og det målrettetheden kan være bundet til flere forskellige forhold: Aktuelle events og begivenheder, specifikke opgaver og emner, specifikke informationsstrømme, tid og sted mv. Med andre ord konkrete, kendte og definerede brugerbehov. Udbredelsen af det unikke som strategi skyldes naturligvis også det faktum, at det udviklingsmæssigt, teknisk som økonomisk er blevet langt lettere, mere tilgængeligt og billigere at producere indhold og tjenester til den mobile platform. Og derfor er attraktivt alternativ til udviklingen af større mobile løsninger. Apps paradigmet har åbnet for muligheden at tænke i indhold og services rettet mod konkret begivenheder med kort levetid. Nærmest en slags brug og smid væk apps, der kun har relevans i en kort tidsperiode. Tidligere har enkeltstående indhold og services af denne karakter skulle tænkes ind i større portalløsninger eller udvikles med henblik på en længere levetid for at give mening udviklingsmæssigt som økonomisk. Tilstedeværelsen af mobile distributionskanaler på tværs af indholdsudbydere og teleselskaber (ganske vist så låst af andre større megabrands) har også gjort en distributionen af mere ad-hoc baserede programmer og indhold realistisk. I Danmark arbejder flere af de store indholdsudbydere og mediehuse med en kombineret strategi, mellem at have de mere traditionelle portalagtige tilgange og til ar udvikle konkrete apps i forbindelse med konkrete begivenheder eller større programformater inden TV. I Danmark er TV2 er godt eksempel på en indholdsudbyder der både har satset på mere samlende, brand, kanal agtige apps og mobilportaler (det tilpassede ) parallelt med udgivelse af en række unikke apps rettet alene mod konkrete begivenheder, fx inden for sport (Tour de France mfl), folketingsvalg, i relation til store underholdningsprogrammer/brand eller til meget populære stofområder som vejr. Målsætningen om at udvikle et indhold og en tjeneste unikt rettet mod mobiltelefonen er ikke bundet til apps og smartphone æraen. Lige fra mobiltelefonens tidligste faser er det søgt at udviklet unikt indhold, underlagt de gældende historiske teknologiske, økonomiske og brugeradfærdmæssige forudsætninger læs begrænsninger. De eksempler der tidligere er beskrevet som tjeneste og indhold der bærer det unikke og den mobile merværdi i sig er udviklet for mange år siden, før apps og smartphone. Det er først fra 2007 og frem der reelt etableres distributionskanaler for disse som gør det til et strategisk valg og alternativ til versioneringer og traditionelle portalløsninger. Med den mobile merværdi som fyrtårn for udvikling af mobile tjenester og indhold er det unikke uden tvivl en frugtbar vej at gå, der netop fastholder fokus på et hvad der præcist skaber en mobil merværdi i en given situation med et givent indhold. Dette ikke som en anbefaling af at der altid bør vælges en strategi for det unikke, for apps, men fordi et fokus på den mobile merværdi altid er essentiel, hvad enten det drejer sig om enkeltstående løsninger, apps, det tilpassede eller det hele. I alle scenarier vil 8

9 brugsoplevelsen af det enkelte opslag, delelement være bundet til en oplevelse af mobil merværdi. Det unikke som strategi for udvikling af indhold og tjenester er på den anden side også udtryk for en opsplitning og fragmentering af sammenhængende indholdsmængder og brugssituationer. Det unikke realiseret som enkeltstående apps vil som ofte være udtryk for en benhård selektering og prioritering af indhold og interaktionsmuligheder der stilles til rådig og ganske ofte et kompromis mellem det kvalitative og kvalitative, set fra et afsender perspektiv. Kommunikations- og distributionsstrategier De er de færreste virksomheder, institutioner, organisationer og medieudbydere der alene vil være tilstede på en mobilplatform og omvendt også få der ikke ser den mobile platform som en nødvendig del af deres samlede digitale tilstedeværelse. Så typisk vil mobiltelefonen være del af en flermediel distributions- og kommunikationsstrategi. Fra at have været lillesøster i flokken er flere og flere bevæget sig fra en såkaldt web first til en mobile first strategi for distribution og kommunikation. Eller sagt på en anden måde, den mobile platform er ikke længere en sekundær, supplerende kanal, men en om ikke primær, så ligeværdig med web og andre analoge kanaler. Siden medieudbud og kommunikation har bevæget sig fra analoge og printbårne platforme til det digitale paltforme har der være mange forskellige strategier på spil i et forsøg på at sikre sig en tilstedeværelse på og sammenhæng mellem de forskellige medieplatforme, kanaler for distribution og kommunikation. Mediekonvergens har været et ofte anvendt begreb for visionen for dette samspil. At de forskellige platforme, teknisk, produktionelt, distributionsmæssigt, forretningsmæssigt og indholdsmæssigt og for så vidt også hvad angår brugeradfærd ville smelte sammen. Strategien og tilgangen har gennem tiden været forskellig for at finde og udnytte den synergi, merværdi og mereffekt som var den gængse forventning til udkommet af en mulig mediekonvergens. (jvf Klaus Bruun Jensen:Dansk Mediehistorie bn 4 for mere om konvergens) Enkelte har dog også set mediekonvergens som en trussel mod udnyttelsen af og fokus på det enkelte medies potentialer at det hele skulle blive en grå omgang leverpostej. Gennem de mere en 30 år med digitaliseringen og mediekonvergens har været på dagsordenen har bevægelserne mod en større konvergens eller tværtom en større divergens skiftet. Fra forestillingen om at det hele ville blive samlet i en kanal og apparat for oplevelse og kommunikation over en udskilning af flere særegne digitale kanaler og platforme, fx Ipods/mp3 afspillere til en mere kompleks betragtning om mediekonvergens som både værende udtryk for noget samlende og noget fragmenterende afhængig af valgt strategi for kommunikation og distribution. Der er dog ingen tvivl om at mobiltelefonen som den mest udbredte platform for adgang til digital indhold og kommunikation spiller en afgørende rolle i denne sammenhæng. Mobiltelefonen har været midlet til at nå de teknologiske frontløbere over det at være 9

10 tilstede der hvor brugerne er til at kunne arbejde målrettet med et afgrænset eller niche betonet indhold og nå klart definerede brugssituationer og målgrupper. Væsentlig står det strategiske mål om at være tilstede, der hvor brugere og publikum er, typisk brugt som middel til at nå de unge målgrupper (selvom udbredelsen af mobiltelefon nærmest er total i alle aldersgrupper). Det vil ofte føre til en indholdsstrategi der arbejder med det hele og versioneringer af eksisterende webindhold, det tilpassede. Et andet strategisk ståsted er at betragte mobiltelefonen som mediator og forbindelsesled mellem de forskellige medier og distributionskanaler, gerne med en intention om at fange brugerne via mobiltelefonen for at føre dem videre ind på moderkanalen (web) for mere indhold og forbrug. Det unikke, apps kan være nettet der fange og sender videre med links og til det hele, eller QR koder der med såkaldte landingpages skaber kontakt til afsender og indhold. Hvis mobiltelefonen er den bærende platform for kommunikation og distribution vil indholdsstrategien komme til udtryk igennem en adgang til det hele også forstået som det at al kommunikation og interaktion mellem afsender og modtager alene kan varetages med mobiltelefonen. Eller den vil komme til udtryk igennem det unikke, hvor der målrettet arbejdes med enkeltstående det unikke elementer i relation til afgrænset indhold og kommunikationsbehov som konkrete brugerbehov og brugssituationer. Det vil naturligvis også kunne være et både og. De indholdsstrategiske valg spiller en væsentligrolle for valg af udviklingsmiljø (teknisk) og distributionskanaler. Se mere under Kap./ afsnit udviklingsmiljøer, værktøjer og kompetencer Design og indhold Interaktionen mellem bruger og mobiltelefon, stiller en række specifikke krav til udvikling af grænseflade og interaktionsdesign qua mobiltelefonen særlige kendetegn og brugsscenarier. En række mere tekniske forhold som skærmstørrelse og processorkraft, netværksadgang mv. sætter stadig sine begrænsninger for interaktion mellem bruger og indhold. Disse begrænsninger er blevet væsentlig mindre og udfordringerne anderledes over tid. Tidligere tiders begrænsninger i processorkraft, netværksadgang og tastatur interaktion satte på sin vis nogle klare grænse for design og indhold for at der overhovedet kunne etableres en brugeroplevelse. I dag hvor disse mere tekniske barrierer er væsentlig mindre bliver det essentiel at have et fokus på godt og funktionel interaktionsdesign. Mulighederne er mange, faldgrupperne ligeså. Skærmstørrelse og opløsning spiller selvfølgelig stadig en central rolle for oplevelse og interaktion. De større skærme og lettilgængelige zoom funktioner har udvidet rummet for oplevelse og navigation. Stadig dog således at skærmoplevelsen stadig er at betragtes som en sekventiel reception med et enkeltstående sideoslag og primært en 10

11 vertikal bevægelse (scroll down). Muligheden for skærmrotation (skift mellem højformat og bredformat åbner dog for en vis tilsidesættelse af dette parameter for interaktion. I relation til design og interaktion på desktop og laptops er anden og en måske ligeså væsentlig forskel mobiltelefonens touch screen grænseflade frem for tastatur og mus. Der skal designes til ikke bare hjerne og hjerte med også til fingeren. Spillet Angry Birds var det første klare eksempel på, hvilken gennemslagskraft design og indhold til fingeren har fået. Responsive web design er et begreb som inden for de seneste år har etableret sig som et begreb for at udvikling af design og interaktion på tværs af platforme og som en måde at eksekvere en strategi om flermediel publicering fra start af. Kort sagt handler det om, at der d arbejdes med strukturering af indhold og design og tilhørende udviklingsværktøjer som fleksibelt formaterer og ombryder indhold, så det passer til en optimal visning uafhængig af platform og skærmstørrelse for modtagelse. The Boston Globe ( Design til små skærme og interaktionsdesign generelt er en specialiseret kompetence, som bogen her ikke skal gøre sig yderligere klog på, men henvise til de mange kilder på området. (se referencer fx, apples og androids design guidelines) Og ved udvikling af mobile løsninger og indhold er det essentiel at sikre sig adgang til disse kompetencer og ressourcer. (se mere under udviklingsmiljøer, værktøjer og kompetencer) Selv med større skærme og touch screen kan interaktion med mobiltelefonen og indhold være besværligt og ikke altid lige intuitiv. Et supplement til den visuelle og skærmbaserede interaktion er den lyd/stemme baserede interaktion, gennem stemme og lyd genkendelsesteknikker. De store spiller på markedet Apple og Google arbejder begge med disse muligheder, startende med hvor det umiddelbart giver mest mening at erstatte lyd/stemme med tekst/skærm touch, fx ifb med brug af søgemaskiner, 11

12 sprogoversættelse og basal navigationshåndtering. (jvf udviklingen inden for brug af mobiltelefonen som mediator og forbindelsesled til indhold på andre platforme ved brug af lydgenkendelse og identifikation som alternativ til den traditionelle billedgenkendelse, fx QR koder). Stemmestyring af opkald har længe været en mulighed. Kontekst og tab af kontekst Mange forhold spiller ind ved tilrettelæggelse af indhold på mobiltelefonen, som har at gøre med samspillet mellem interaktionsdesign, indhold og brugssituation. Flere af disse forhold er gennemgået i andre kapitler, som del af en grundlæggende indsigt i mobiltelefonens egenskaber, den mobile merværdi og brugeradfærd. I forlængelse af de konkrete strategier for indhold og for indsigt i udvikling af mobile løsninger er det væsentligt at vende tilbage til begrebet kontekst, fordi det spiller en central rolle for vores reception af mobilt indhold. Kontekst og kontekst er introduceret tidligere som centrale fortåelsesramme for udvikling af mobile løsninger. Kontekst, forstået som den sammenhæng, konkrete brugssituation mobiltelefonen altid er en del af, ligger naturligt i forlængelse af de 3 P ere, (personal, portable og pedestrian) og derfor essentiel for at omfavne den mobile merværdi. Og kontekst forstået som ønsket om at skabe eller uddybe den sammenhæng, brugssituation vi befinder os i ved hjælp mobiltelefonen. Denne nærmeste symbiotiske tilknytning til omgivelser, fysiske som sociale og kontekst skærper kravet til at design og grænseflade intuitivt og gerne automatisk interagere med og tilpasser sig disse omgivelser. Det er ofte en præmis for udvikling af det unikke indhold, at der i løsningen arbejdes målrettet med denne integration af kontekst for at skabe mobil merværdi. Intelligent og intuitiv adgang til identifikation af blandt andet tid og rum samt adgang til dynamisk opdatering af data vil vigtige parameter for at relatere til kontekst og kunne skabe kontekst. En forudsætning for at kunne realisere de strategiske valg i relation til indhold er naturligvis tilstedeværelsen af nødvendigt indhold, data og informationer for løsningen. Og ikke mindst at disse er struktureret, hvilket vil sige at de er tilknyttet et sæt af metadata, fx geotagget, førend de ville kunne distribueres i relation til kontekst. Hvis fx nyheder på en avis ikke er behæftet med metadata om geografisk lokation, vil de selvfølge ikke kunne differentieres ift et geografisk filter hos bruger. Tab af kontekst. Partiel reception og sekventiel sening. Tæt forbundet til betragtninger omkring kontekst, interaktionsdesign og indhold er forståelsen af tab af kontekst ved det tilpassede og versionering af originalt webindhold til mobiltelefonen. Skærmstørrelse og brugssituation gør ofte at den sammenhæng og kontekst der er på en traditionel webside går tabt ved en overførelse til mobiltelefonen. Læsning og interaktion med indhold på et webside sker ofte ved at en given tekst giver mening til et billede, eller at en given tekst giver mening til video 12

13 eller audio. Den sammenhæng et sidesopslag, et skæmbillede giver på desktop vil ikke i samme omfang kunne genskabes i mobil kontekst. Et umiddelbart tab af kontekst for en samtidig, multimodal (se note) læsning når flere af typer af medieindhold spiller sammen (tekst, foto, grafik, video og lyd). Den sekventielle reception af enkeltbider, med begrænsede navigationstilbud pr skærmbillede og opslag stiller krav om en klar overordnet informationsarkitektur og et præcist navigationsdesign. Samtidig med en sekventiel sening er der i mange sammenhænge tale om en partiel og fragmenteret reception, hvor brugeren så og sige går ud ind af samme indhold og program, afhængig konkret brugssituation og indhold. I disse mere pedestrian/undervejs-agtige scenarier vil udviklingen og tilrettelæggelse af indhold med fordel kunne inddrage et konkret tidsperspektiv for forbrug af indhold, således at der tænkes i sekvenser og frekvenser af brugs- og oplevelsesforløb over tid. Hermed ikke sagt at span of attention, tid pr session altid er korte og tilrettelagt i sekvenser. Dette er fuldstændig afhængig af indhold og brugsscenarie. Faktisk er der gennem flere år også sket en udvidelse af tid pr session, hvor bruger tilgår længere indholdselementer længere tekster og video, i takt med at mobiltelefonen ikke længere udelukkende anvendes undervejs og mobilt, men indgår i et mere differentieret brugsmønster, også med et mere leaned back brugeradfærd som resultat. Udviklingsmodeller guidelines Der er mange tilgange til udvikling af mobilt indhold. Mange af disse stammer fra erfaringer og viden fra udvikling af digitalt indhold til web. Mange af disse kan tages med til mobiltelefonen, men der er, som skitseret, rigtigt mange forhold der gør mobiltelefonen unik som der skal tages højde for ved design og udvikling af mobile løsninger. Konkrete udviklingsmetoder, guidelines og tjeklister kan ses som en operationalisering af den mobile merværdi, udfoldet omkring de 3 P ere og hjælpe i processen med at udvikle og realisere det unikke. Som sagt indledningsvist, der er ikke en facitliste for udvikling af godt mobilt indhold og gode brugbare løsninger. De 6 dimensioner Tomi T Ahonen arbejde med guidelines / tjekliste for det han kalder Creating magic. Også med mere ydmyge mål kan hans guideline for udvikling at mobile løsninger være nyttig. T. Ahonen opererer med 6 dimensioner, fokuspunkter, The 6 M s Mobile Service Creation Tool : Movement - escaping the fixed place Moment - expanding the concept of time Me - expressing myself Multi-user - extending ym experiences to my friends Money - expending financial resources Machine - enabling automation and machines 13

14 (kilde Tomi T Ahonen... p ) I en dansk oversættelse og i min bearbejdelse bliver det til disse 6 dimensioner: Rum/geografi bryde den fysiske ramme /rum Tid - udvide tidsbegrebet Personlig udtrykke mig selv Social udvide forbindelser til mine venner Forretning forøge mit forbrug / købe Mediator muliggør forbindelse / kontakt ml platforme/maskiner Det er ikke intensionen eller idealet at alle 6 dimensioner er tilstede eller lige stærkt repræsenteret i løsningen. Nærmest tværtom, for ellers havne man i Schweiserkniv modellen med en ufokuseret løsning, der ikke fanger den mobile merværdi. Keep it simple! Modellen kan netop bruges til indfange kerne funktioner og det centrale indhold i løsningen også til at analyse og vurdere kommende løsningers stærke og svage sider eller evaluere disse efterfølgende. Each of the six M is an atribute of a good mobile service for cellphones They should not be considered as a service categorization system (not a group of Movement services, then a group of Moment services) Rather a good service has several of these atrributes, such as a strong Me, Moment, Money ans Multi-User attribute..t Ahonen p 76) Rum/geografi bryde den fysiske ramme /rum Rum, geografi referer til det være del af en fysisk kontekst, og kunne skabe kontekst i tilknytning til et rum, sted. Men handler også om at kunne udvide det fysiske rum til at hente information fra og relatere sig til en anden geografi end hvor person og mobiltelefonen befinder sig. Rum, sted, geografi dimensionen knytter sig naturligvis tæt til de to af de 3 P er, portable (bærbar) og pedestrian (undervejs). 14

15 Deciderede Locations Baserede Services er naturligvis stærke på dimension. Generelt vil mange tjenester arbejde med en eller anden for geo awareness som primær funktion eller add-on tilknyttet i form af kort og position er tilgængelige. Tid - udvide tidsbegrebet Tids dimensionen rummer mange elementer og kan forekomme i al sin banalitet som værende en dimension der naturligt rummes i det meste mobile indhold og mange tjenester. Det at udvide tidsbegrebet dækker over at kunne håndtere tid og planlægning knyttet til tid. At relatere sig bagud i historien som frem tiden. Men også mere produktivt orienterede services arbejder med at skabe mere tid og øge effektiviteten. På den anden side refererer dimensionen også til det at multi-taske, at kunne gøre flere ting samtidig, som forbinder til undervejs, i gang med noget andet samtidig, P et Pedestrian. Personlig udtrykke mig selv Den personlige dimension kan bredt fortolkes som P et i Personal og det at skabe relevans det der netop for mig personligt er relevant. Typisk vil dimensionerne tid og rum være hjælpemidler til at sikre personlig. For mobiltelefonen er det i udgangspunktet svært at forestille sig en løsning som ikke indtænker den personlige dimension, men det kan selv være til stede i stærkere eller mindre grad. Alt bliver ikke personligt bare fordi mobiltelefonen er personlig, og jeg tilgår indholdet. Det handler om muligheden for personalisering og customisering af indhold og service, automatiks, intuitivt eller manuelt håndteret. Hjælpefunktioner for automatisk positionering og kobling til tid er elementer der styrker den personlige dimension i mange services, at der automatisk skabes en relation til given kontekst i tid og rum. Det kan naturligvis også handle om at skabe adgang til eller levere indhold af personlig karakter, muligheden for at agere i en nærmest privat kontekst. På den anden side og som del af den sociale dimension, er den personlige dimension ( Me ) også udtryk for indhold og services der gør det muligt at eksponere mig personligt, sætte mit eget præg på telefon som på indhold jer sender videre (for den sociale dimension). For år tilbage var det meget populært med wallpapers og ringetoner for at personalisere, sætte et personlig, jeg præg på telefon og gennem det iscenesætte mig selv over for omgivelserne. Mobiltelefonen som identitetsskabende. Efterhånden er det måske mængden og valg af apps på telefonen der siger noget om mig. Vis mig dine apps og jeg skal sige dig hvem du er. En tendens som mere generelt også gør sig gældende som driver for valg af telefon, nemlig at det i højere grad er adgangen til så meget indhold som muligt der styrer valg af telefon og hardware, og ikke de mere tekniske feature. Mere et valg mellem Apps Store, Google Play, Windows Markedplace eller Amozon end præcis telefontype. Social udvide mine forbindelser til mine venner Den sociale dimension rummer indhold og funktioner der giver adgang til community og netværk, generelt at dele indhold. De sociale medieplatforme er i sig ofte centralt placeret de fleste mobiltelefoner, hos mange som primære apps. I denne sammenhæng er der mere tale om, hvordan der i den enkelte løsning og services e skabes adgang til og 15

16 integration med de sociale medieplatforme, eller på anden vis skaber mulighed for deling og kommunikation med netværk og venner. At det bliver muligt at dele den personlige dimension, som skitseret ovenfor, at gøre denne social. Der er flere muligheder for at inkludere den sociale dimensioner i indhold og services. Ikke kun med de klassiske delingskanpper men fx også ved at gamification formateret indhold kan dele highscore eller udfordre venner, som kendt fra de rene spil formater og multi-user games. Forretning forøge mit forbrug / købe Betaling og køb med mobiltelefonen er ikke den eneste måde at implementere en forretningsdimension på. Det kan være med indirekte gennem direkte integration af opslag til fx Itunes, med købsmulighed. Det kan også være gennem potentiale for opnåelse af rabat, kuponer gennem brug af indhold og services. Flere apps der i udgangspunktet er gratis opererer med en såkaldt in-app buy option, at der undervejs i i fx spil kan købes supplerende indhold eller funktionaliteter. Eller i udgangspunktet med en gratisversion og en betalingsversion med udvidet funktionalitet og indhold. Dagblads- og magasinbranchen har arbejdet med forskellige modeller for en tidsbestemt subskription inden for rammerne af de store apps distributionskanaler, ikke uden problemer (se mere i kap 5, Det mobile marked. Mediator muliggør forbindelse / kontakt ml platforme/maskiner Den sidste dimension mobiltelefonen som mediator mellem online og offline, mellem telefon og maskine, mellem telefon og andre medieplatforme (TV) kommer i spil på mange måder (Se kap 4b, telefonen som mediator. Fra QR koder og lydgenkendelse til sms-styret betjening af apparater og udstyr og en række andre måde at flytte indhold, synkronisering mellem forskellige platform, virtuel storage, - i skyen mv. Flere af de 6 dimensioner kan synes oplagte og vil umiddelbart give sig selv i mange løsninger. Men en konkret brug af modellen sætter fokus på, hvor stærkt de enkelte elementer er placeret i løsningen, hvor der evt skal sættes ind for netop at styrke den mobile merværdi af løsningen. Arbejdet med modellen skaber en bevidsthed om hvilke indholdselementer og funktioner der mere præcist understøtte de respektive dimensioner. Samtidig hjælper modellen til at prioritere indhold og funktioner, så løsningen fremstår præcis og skarp i sin kommunikation med brugeren. Vægtningen af de forskellige funktioner og indhold vil gerne De 6M s kan med fordel anvendes flere steder undervejs i design og udviklingsprocessen. Meget tidlig i processen hvor de første ideer skitseres og målsætning fastlægges. Videre i forløbet, hvor konkret løsningsforslag til funktioner og indhold udvikles. 16

17 Midtvejs som et checkpoint på funktioner og indhold der realiseres understøtter netop de dimensioner der var prioriteret i målsætning. Og videre frem som rettesnor for udformning af design og informationsarkitektur og navigation, interaktionsdesign at funktioner og indhold der er prioriteret rent faktisk også er upfront i mobiltelefonens lille grænseflade. Senere i de sidste faser inden egentlig eksekvering, prototyper og færdiggørelse som check- og evalueringsværktøj. Endelig er det også et godt og kommunikertbart evalueringsværktøj for i samarbejde med kunde at vurdere den færdige løsning og udtrykke applikations styrke og fokus. Det er nemt at visualisere de enkelte dimensioners udslag, resultatet gennem et såkaldt radardiagram. De enkelte dimensioners tilstedeværelse og styrke vægtes på en skala fra fx 0 til 5 og indføres i et regneark der visualiseres som en radardiagram mediator 5 geo tid Serie1 forretning personlig social Her illustreret med Shazam applikationen som er beskrevet i Kap 2 om mobil merværdi. Diagrammet givet et billede af hvilke dimensioner, funktioner der er de centrale i applikationen. At optage musik fra en lydkilde uafhængig af tid og sted og forbinde denne til en musikdatabase for identifikation. Og herefter en række mere sekundær funktioner, add-on s (vil kunne udfoldes ift alle dimensioner og deres tilhørende funktionaliteter) Den tilsvarende for Itogs applikationen (også beskrevet i Kap 2) vil se sådan ud: 17

18 mediator 5 geo tid Serie1 forretning personlig social Her er det alene tid og sted der er på spil oplysninger om afgangstider for en given station i realtid uafhængig af fysisk placering. I udviklingen af det unikke mobile indhold realiseret gennem enkeltstående apps er det helt centralt med et konsekvent fokus på, hvad der helt præcist er applikationens primære opgave og mål i forhold til de behov den skal dække. Det kan hjælpe at arbejde med praktiske modeller der skærper fokus for helt konkret at formulere den ene (de få) funktion(er) og indhold som er bærende for applikationen. Hvad vil gøre applikationen meningsløs, hvis det ikke er til stede i udgangspunktet. Det gælder ganske vist for al god kommunikation og indhold at kunne prioritere det væsentlige, men i mobiltelefonens regi bliver det must, hvis kommunikation og applikation overhovedet skal lykkes set i lyset af de grundlæggende begrænsninger telefonen giver for håndtering af større indholdsmængder, brugeradfærd, kravet til person relevans og de øvrige karakteristika skitseret tidligere. Det er vigtigt at kunne kommunikere dette fokus for teamet involveret i udvikling og design, kunder og ikke mindst for en selv. det Med lån fra Anders Liebl (reference) The Thing kan en operationalisering af fokus på kerne funktion og indhold illustreres og kommunikeres således: 18

19 The Thing er primær funktion/indhold, de bærende elementer Esktra values i laget uden om er sekundære funktioner, fx ift en forretningsdimension Det yderste tertiære lag er her commutniy glue & viral, som udtryk for den sociale dimension Der kan selvfølge være vægtet andre dimensioner i 2 yderste lag end her skitseret. I en udfoldelse af modellen vil kernen og de øvrige lag kunne udfyldes med konkrete indhold og funktioner relateret hertil. Modellen hjælper med at fastholde fokus på det centrale i applikationen og kommunikere et væsentlighedshierarki til brug for opbygning af informationsarkitektur og interaktionsdesign. New rules Der er mange modeller og guidelines for udvikling af indhold og services på digitale platforme, rigtig mange med afsæt i udvikling af indhold og design for web og desktop. Der er også mange guidelines med fokus på og retningslinjer for design og interaktiondesign på mobileplatforme, håndholdte og små skærme, herunder også mange i kølvandet på udbredelsen af Ipad/tablelts. Med respekt for mobiltelefonens unikke karakter vil der selvfølgelig kunne hentes hjælp og inspiration fra mange af disse. I forlængelse af de strategiske valg og efterfølgende de konkrete og proces orienterede guidelines kan det være på sin plads med lidt mere generelle betragtninger og råd om den overordnede tilgang til udvikling af mobilt indhold og services. Mobile is a different medium and is governed by a different set of rules. Great mobile products are able to adapt ore even look beyond traditionel stategy to identify bew and unique ways to adress both the challange and the benefits that the mobile medium hs to offfer (Brian Fling: Mobile design and development p 59) 19

20 Med afsæt i dette citat giver Brian Fling sine bud på det han kalder for New rules en række gode råd til en start og for processen: 8. Forget what you think you know 9. Believe what you see, not what you read (undtaget denne bog selvfølgelig!) 10. Contraints never come first 11. Focus on context, goals and needs 12. You can t support everything 13. Don t convert, create 14. Keep it Simple Udfoldet og oversat til dansk lyder rådene således: 1) Glem hvad du tror du ved. Den mobile industri er en kompleks størrelse med mange interessenter og under konstant uvikling og forandring. Branchen er derfor også befolket med alskens lobbyister og konsulenter der advokere for netop deres teknologi og løsninger. Og ingen har det fulde overblik. Egen viden og insigt er hurtigt forældet og andres løsninger og modeller passer ikke nødvendigvis ind i din kontekst. Start medet åbent sind med fokus på dine brugere og deres behov. Leave your baggage at the door. Forget what you think you know about mobile, ii is most likely incorrect (Fling p. 60) 2) Tro på det du ser, og ikke det du læser dig til. I forlængelse af det første råd gælder også at du ikke kan læse dig til den rigtige løsning. Konstant udvikling og forandringer gør hurtigt statistiker, analyser og rapporter forældede. Bevæg dig ud i virkeligheden, til brugerne og vær i den kontekst hvor indhold og services skal bruges. Go to your users and ask them questions in person, in their context, not yours. They often have a lot to say; listen and keep an open mind. (Fling, P 61) 3) Begrænsninger/forhindrer er ikke udgangspunktet. Dette råd kan umiddelbar lyde som en modsætning til hele tankesættet og præmissen for udviklings af mobile løsninger, netop en opmærksom på de specifikke forhold ved mobiltelefonen og dens mange begrænsninger. Rådet er mere at betragte som en generel approach til ideudviklingsfasen, at være positiv og åben overfor ideer og brainstorm i startfasen af en udviklingsproces. En åbenhed overfor at de behov en indsigt i bruger og kontekst skaber vil kunne omsættes til mobile løsninger med en kreativ håndtering af de begrænsninger og krav den mobile platform stiller. 4) Fokuser på kontekst, mål og behov. Hvordan finder man mere præcist konteksten, der umiddelbart kan rumme et utal af variable, så det bliver et operationelt udgangspunkt for udvikling af adækvat løsning. Vejen kan være at gå til baglæns i betragtningsmøde med følgende præmisser in mind. Kontekst er baseret på handlinger. Handlinger stammer fra mål og mål er en 20

21 manifestation af behov (needs). Behov kan indfanges med afsæt i række basisinformation og demografi omkring målgruppe og brugere. Define the users context is the first thing to do. Without it, you don t have a mobile strategy, you only have a plan of action. Uncover the users goals, and the try and understand how the users context alters the goals. With goals understood, figure out the tasks the users want to perform. Looks for ways to filter content by context, such as location, media and model. (Fling p. 64) 5) Du kan ikke supporte alt. Det gælder både for valg af udviklingsplatform og hvor mange typer af mobiltelefoner der kan understøttes. Ikke kun ved konkret udvikling og implementering af løsning, men også ved kommende udvikling og opdatering af løsning og der til hørende antal versioneringer. Det også for hvilket indhold og services der rent praktisk vil kunne understøttes i form af dynamiske og strukturerede data, der skal være adgang til. 6) Versioner (genskab) ikke, kreer nyt. Kreer nyt er et argument for at udvikle det unikke mobile indhold og ikke blindt versionere eksisterende webindhold, tjenester og games til mobile paralleller. Great mobile products are created, never ported. Start by understanding your users, the benefits the medium has to offer. Integrate needs, goals, and context and you are off to a better start than most. (Fling p 66) 7) Keep it Simple. Siger vist sig selv! Fra ide til færdig produkt. Bad mobile strategies often start with bad assumptions. No one in mobile claims to know everything about mobile, it is simply to lagre of an ecosystem to keep tabs on all facets. I ve found the safe bet to start with an understanding of your users needs and to follow the seven rules covered in this chapter. (Brian Fling: Mobile design and development p 65) Brugerbehov Al god kommunikation burde stå på et solidt fundament af indsigt i brugerne og deres behov. Og ikke mindst er det helt centralt i udviklingen af mobile løsninger. Den mobile merværdi og de 3 P ere symbiotisk forbundet til en forståelse af brugerbehov og brugeradfærd og de konkret brugssituationer. Som adresseret i råd nr 5 er brugerbehov roden til forståelse af kontekst og mål. I medie- og kommunikationsteori er det jo ikke nyt med et fokus på modtager og brugerne for at begribe kommunikationen mellem afsender og modtager og afsender. I praksis har massemedierne historisk i udvikling af indhold og programmer måske reelt ikke være specielt fokuseret på dette, ud over større 21