FRIVILLIGHED I KØBENHAVN
|
|
- Johan Mathiasen
- 3 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FRIVILLIGHED I KØBENHAVN Rapport fra Københavns Kommunes Frivillignetværk 2012
2 FRIVILLIGHED I KØBENHAVN S T A T U S R A P P O R T FORORD Denne rapport er skrevet af det tværgående frivillignetværk med repræsentanter fra hver forvaltning. Netværket blev nedsat på baggrund Københavns Kommunes Frivillighedspolitik , vedtaget af Borgerrepræsentationen den 25. august Frivillighedspolitikken er vedlagt som bilag 1. Netværket skal udarbejde en årlig rapport om arbejdet med frivillighed og komme med forslag til nye initiativer i en eller flere forvaltninger eller på tværs af forvaltninger. Vedlagt denne rapport er uddrag af de forskellige aktive politikker og strategier i Københavns Kommune, der berører frivillighed i bred forstand (bilag 2.) Med venlig hilsen Københavns Kommunes Frivillignetværk
3 FRIVILLIGHED Der er en lang tradition for frivillighed i Danmark. Men i disse år drøftes civilsamfundets og de frivilliges rolle i velfærdssamfundet mere end nogen sinde før. Den form for frivillighed og medborgerskab der beskrives her, tager sit udgangspunkt i, at borgeren ser sig selv som aktiv deltager og ligeværdig partner i at skabe det gode lokale samfund. Fokus er på den aktive medborger. Grundforståelsen er, at vi alle er samfundet, og vi har en fælles interesse i at medvirke til at løse de problemer og udfordringer der er, samt at nyde og udnytte vores fælles ressourcer bedst muligt. Vi skal som kommune være gode til at skabe rum og plads for, at borgerne kan udfolde livet til gavn for dem selv og andre og forløse potentialet i det aktive medborgerskab. Det er nærliggende for kommunen at samarbejde med frivillige, foreninger og organisationer, og se dem som partnere i vores fælles arbejde på at løfte samfundsopgaver samt skabe og vedligeholde det gode samfund. POTENTIALET VED FRIVILLIGHED Frivillignetværket mener, at der er et stort potentiale i frivillighed: Anden kvalitet: Det kan opleves og være anderledes, når en borger frivilligt hjælper en medborger frem for, når en ansat gør det som en lønnet opgave. Flere opgaver kan løftes i fællesskab. Det kan give mere dybde og kvalitet til eksisterende opgaver, samt bedre udnyttelse af de offentlige faciliteter og ressourcer. Innovation og udvikling: Gennem større mangfoldighed af forslag på både udfordringer og løsninger. Kompetenceløft: Når frivillige med andre baggrunde og kompetencer kommer ind på matriklen. Øget social kapital og sammenhængskraft Når samfundsmæssige opgaver, udfordringer og muligheder bliver et fælles anliggende på tværs af sektorerne (stat, marked og civilsamfund). Værdi for den frivillige: Når der opnås en personlig gevinst i form af fx socialt netværk, meningsfulde opgaver, kompetenceudvikling mm. Frivillighed kan ses som en langsigtet investering i et samfund med øget sammenhængskraft og social kapital. Vi skal som kommune være gode til at give plads til og samarbejde med frivillige organisationer. Men vi skal gøre det med den erkendelse at nye samarbejdsformer tager tid at etablere. I dag er der store forskelle både mellem forvaltningerne og internt i de enkelte forvaltninger på, hvor meget og hvor nemt det er at samarbejde og inddrage frivilligområdet. Mange af de bedste samarbejder med frivillige sker på lokale initiativer med direkte kontakt mellem fx ansatte på institutioner og borgere/frivillige fordi det lokalt giver mening. Kendskab til de gode samarbejder i resten af organisationen er ofte tilfældig og mangelfuld. Forudsætninger for inddragelse af frivillige Nogle af de væsentligste forudsætninger for inddragelse af frivillige er: Ressourcer afsat: Frivillighed er ikke gratis. Der bør derfor afsættes tid og ressourcer i planlægning af projekter og initiativer til inddragelse af frivillige. Det kan både være hos de kommunale institutioner og de frivillige organisationer. Ledelsesmæssigt fokus: Det er en stor fordel med politisk og ledelsesmæssigt fokus på frivillighed. Ellers er der risiko for at indsatsen bliver tilfældig og afhængig af de enkelte ansatte i kommunen og deres engagement og kompetencer. Klarhed om rammerne: Mange ansatte i kommunen er i tvivl om de formelle rammer. Fx hvad de må/ ikke må inddrage de frivillige i. Det er også usikkerhed omkring forsikring, fortrolighed og tilladelse fra HR og faglige organisationer. Kompetencer i inddragelse af frivillige: Ansatte i kommunen er dygtige til deres fag, men mange har ikke større erfaring i samarbejdet med frivillige. Fx hvordan man sikrer god forventningsafstemning, sikrer fastholdelse og håndtere uoverensstemmelser. Stærke samarbejdsorganisationer: Organisering af større frivillige projekter vil ofte kræve samarbejde med stærke frivilligorganisationer
4 INITIATIVER I 2013 Frivillignetværket vil i 2013 arbejde medfire initiativer med fokus på at styrke paratheden i Københavns Kommune til at inddrage frivillige. 1. Intern frivilligguide til institutioner og ansatte i Københavns Kommune: Guiden skal beskrive, hvordan Københavns Kommune kan samarbejde med frivillige. Herunder angive klare retningslinjer for forsikring, forventningsafstemning, arbejdstilsyn mm. 2. Kurser i frivilligsamarbejde: Korte kurser/seminarer i frivilliginvolvering etableres på tværs af alle forvaltninger. Fælles deltagelse af medarbejdere, ledere og folk fra centralforvaltningerne, så muligheder og barriere afdækkes i fællesskab i organisationen. 3. Kampagne site på intranet: Der laves en materialesamling til ansatte i alle kommunens forvaltninger. Samlingen indeholder: a. Gode cases omkring samarbejde mellem kommunale aktører og frivilligområde gennem interviews af frivillige, ansatte og ledere. b. Intern frivilligguide og retningslinjer (jf. punkt 1) 4. Ny hjemmeside for frivillighed: En mere klar og entydig indgang for frivillige personer, organisationer og virksomheder til Københavns Kommune. Herunder henvisning til de fire frivilligcentre i Københavns Kommune. Kultur- og Fritidsforvaltningen er projektleder på initiativerne og vil med udgangspunkt i frivillignetværket inddrage forvaltningerne i arbejdet. GODE EKSEMPLER PÅ NYE SAMARBEJDER Hovedparten af de frivillige er organiserede i selvstændige foreninger og organisationer. Frivillige sociale foreninger er rammen om frivilliges indsats på det sociale område med fx sociale væresteder, rådgivningstilbud, lektiehjælp og meget mere. Tilsvarende er de frivillige folkeoplysende foreninger rammen om størstedelen af byens idræts- og kulturaktiviteter. Det traditionelle frivilligarbejde vil også i fremtiden være kernen i den frivillige indsats. Det er fortsat vigtigt at Københavns Kommune understøtter denne indsats med gode rammebetingelser. Samtidig sker der en udvikling, hvor kommunale institutioner i højere grad åbner op og samarbejder mere fleksibelt med frivilligområdet, fx ved at invitere frivilligorganisationer indenfor eller ved at løse opgaver på nye måder i tættere samarbejde mellem frivilligområdet og det kommunale. Nedenfor er en række eksempler på nogle nyere samarbejder: Crowdsourcing og digitalisering Stadsarkivet og tre slægtsforskerforeninger har sammen udviklet projektet Politiets registerblade, hvor 400 frivillige hjemmefra indtaster håndskrevne registreringsark, så de bliver søgbare for alle. Der er 1,4 mio. registerblade, hvoraf 0,6 mio. er komplet registrerede
5 Hjælp til selvhjælp Copenhagen Host Program er et samarbejde mellem Jobcenteret og Dansk Flygtningehjælp/Foreningen Nydansker, hvor nytilkomne bliver koblet på en frivillig mentor, der kan indfører vedkommende i det danske jobmarked og samfund generelt. Fra gadedreng til direktør Det sociale værested Gadepulsen for kriminalitetstruede unge under 18 har samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og lokale mentorer fra erhvervslivet mm. omkring projektet Mind Your Own Business. Målet er at styrke drengenes fremtidige kompetencer og iværksætteriet gennem opstart af mikrovirksomheder efter devisen: learning business by doing business Digitale ambassadører Værestedet Nabo Østerbro har oplevet, at der manglede et lokalt tilbud om hjælp til især ældre omkring digital selvbetjening på kommunens hjemmesider. De har derfor oprettet et frivilligkorps, hvor frivillige er blevet oplært af Borgerservice til at fungere som digitale ambassadører. Borgerservice har siden lavet tilsvarende samarbejde med Ældresagen og Sydhavnskompagniet. Høslætlaug passer Damhusengen Beboerne og foreninger omkring Damhusengen har gennem de sidste seks år mødtes i en brugergruppe. Her bliver de enige om, hvordan området bedst bruges af de forskellige grupper. Frivillige i et høslætlaug slår området med le for at bevare området som høeng, en naturtype, der ellers er ved at forsvinde
6 Lektiehjælp fra frivillige og folkeskolelærere I Medborgercenter Solvang er der fælles lektiehjælp på biblioteket, som både er et folkebibliotek og et skolebibliotek. Lektiehjælpen ydes af både folkeskolelærere og frivillige fra Dansk Flygtningehjælp. Foreningsidræt i Sundhedshuset I Sundhedshuset på Vesterbrogade tilbyder motionsforeningen Sport og Spas sine aktiviteter. Foreningen er startet som et samarbejde mellem idrætsstuderende og projektet Kost og motion på recept
7 FRIVILLIGNETVÆRKET 2012 Fokus i frivillignetværket har i 2012 været at få afdækket tilgangene til frivillighed i forvaltningerne, lave erfaringsudveksling på cases omkring inddragelse af frivillige samt afdække paratheden hos kommunens institutioner. Dvs. et fokus primært rettet mod interne barrierer og potentiale for inddragelse af frivillige. Netværket har blandt andet været på to studieture. En til Lyngby Kommune, der har deltaget i Projekt Kommunen og Civilsamfundet, og en til Amager, med besøg hos Kulturhus Islandsbrygge, Familierådgivningen Amager, Amager Frivilligcenter og Solvang Kultur- og Medborgercenter, der hver inddrager borgere og frivillige på forskellig vis. Det forventes at netværkets arbejde i 2013 vender blikket udad og i højere grad fokuserer på samarbejdet med de frivillige foreninger, organisationer og virksomheder. Aktiviteter relateret til Københavns Kommunes Frivillighedspolitik: Høring af forslaget Én indgang for frivillighed. På baggrund af høringssvarerne besluttede Kultur- og Fritidsudvalget ikke at arbejde videre med forslaget (KFU ). Afholdelse af Frivillighedens dag - en fejring af frivilligområdet med en prisfest 5. oktober 2012 på Københavns Rådhus. 160 aktører blev indstillet i tre forskellige kategorier, hvor en jury nominerede fire projekter inden for hver kategori. Desuden udpegede juryen Årets Frivillige Københavner, som blev Meltem Durucan. De nominerede projekter blev præsenteret for københavnerne med videoklip på hvor borgere kunne afgive deres stemme. Der blev afgivet mere end stemmer. Vinderne blev Det Mobile Fixerum - årets innovative projekt, KMD og Lektie Online årets partnerskab, og SPUA årets sociale engagement. Juryen bestod af kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev, næstformand for Kultur og fritidsudvalget Simon Strange, landsformand for Ungdommens Røde Kors Mads Espersen, direktør for kommunikation og CSR i Codan Jeanette Fangel Løgstrup, direktør i Rambøll Management Consulting / Attractor Jakob Storch, medlem af folkeoplysningsudvalget Per Vandrup, leder af frivilligcenter SR-Bistand Lenette Ea Vacher og formand for Kontaktudvalget og sekretariatsleder for Organisationen af Selvejende Institutioner Torben Larsen Åbning af Frivilligcenter EnergiCenter Voldparken 28. september Frivilligcentret er tilknyttet Kultur- og Fritidsforvaltningen, og der er nu i alt fire frivilligcentre i Københavns Kommune
FRIVILLIGHED I KØBENHAVN
FRIVILLIGHED I KØBENHAVN Rapport fra Københavns Kommunes Frivillighedsnetværk 2013 S T A T U S R A P P O R T 2 0 1 3 FORORD Denne rapport er skrevet af det tværgående frivillighedsnetværk med repræsentanter
Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Én indgang for frivilligheden i København Vision Visionen er, at alle, der arbejder med frivillighed i København, gennem et center for
Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq
Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...
Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse
Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende
Frivillighedspolitik
Frivillighedspolitik 2 Forord 3 På Frederiksberg har vi en lang og fin tradition for, at mange gør en forskel ved at være aktive som frivillige. Det frivillige arbejde gør en stor forskel for de, som umiddelbart
Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016
Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene
Frivilligstrategi. for Aalborg Kommune
Frivilligstrategi for Aalborg Kommune Frivilligstrategi for Aalborg Kommune Frivilligheden i Aalborg Kommune er kendetegnet af stor mangfoldighed. Der arbejdes frivilligt på landet og i byen, med ældre,
Frivillighedspolitikken
Frivillighedspolitikken - en temapolitik om frivillighed Udkast - efter høring Frivillighedspolitikkens overordnede mål er at skabe så gode og optimale rammer som muligt for den samlede frivillige indsats
Dragør Kommunes strategi for frivillighed og medborgerskab. Projektplan Dragør Kommune
Dragør Kommunes strategi for frivillighed og medborgerskab Projektplan Dragør Kommune 2014-2017 Indhold Indledning...3 Kommunale bevillinger og støtte...3 Statsligt bloktilskud:...4 Kortlægning - Frivillighed
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab
Version PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for som fællesskab Projektbeskrivelse Projekt: Strategi for som fællesskab Projektejer: Direktionen Dato: Maj 2014 Baggrund for projektet: I er der et politisk ønske
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
Aktivt medborgerskab. Dragør Kommunes strategi for frivillighed og medborgerskab (debatoplæg) Dragør Kommune
Aktivt medborgerskab Dragør Kommunes strategi for frivillighed og medborgerskab (debatoplæg) Dragør Kommune 2014-2017 Indhold Gode rammer og god dialog...3 Baggrund...4 Aktivt medborgerskab...4 Frivillighed...4
33l. Folkeoplysningspolitik
33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige
CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE
CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver
Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)
Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital
Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet
Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune
Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,
Politik for Borgerservice og Biblioteker
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Kultur og Borgerservice Dato 6. februar 2015 Biblioteker 2015-2018 Fællesskab for alle er overskriften for den nye politik. Borgerservice og Biblioteker
Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune
Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker
Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab
Randers Kommune Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Indledning og opbygning Vision Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres. aktive medborgerskab. Rammerne
Bilag X. Den decentrale organisering
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Strukturudvalget 02-11-2012 Sagsnr. 2012-162993 Bilag X. Den decentrale organisering Indholdet i nærværende notat svarer til indholdet
Ny visionspolitik for aktivt medborgerskab i Randers Kommune
Vedrørende: Procesplan for udarbejdelse af politik for aktivt medborgerskab Sagsnavn: Ny politik for aktivt medborgerskab Sagsnummer: 00.01.00-G00-91-14 Skrevet af: Line Bøgelund Sand Forvaltning: Social
Det Frivillige Samråd
Det Frivillige Samråd Referat Dato 24. februar 2015 Mødetidspunkt 17:30-19:30 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 4, Præstø (Glasburet) Østerbro 2, Præstø Pia Westergaard (formand), Kim Errebo (næstformand),
Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde
Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Formål og mål Odense Byråd ønsker med formuleringen af en overordnet og fælles frivillighedspolitik at styrke, synliggøre, forbedre samt koordinere
Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område
Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del
Debatmøde 7 Hvordan høstes gevinsterne ved borgernes digitale selvbetjening
Debatmøde 7 Hvordan høstes gevinsterne ved borgernes digitale selvbetjening fredag den 11. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Konkret i Gribskov
FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN
Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere
DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN
DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende
Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket
Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet
Kortlægning af frivilligliv. tilbyde konsulentkompetencer. og inspirationstilbud. Samarbejde med andre aktører. Udendørs happenings/aktiviteter
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Tilbud på Frivilligcenter i Københavns Kommune Krav Nabo Østerbro Hyltebjerggård Tilbyde lokal rådgivning til foreningsfolk og projektmagere
Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv
1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den
Strategi for FRIVILLIGCENTER HALSNÆS. Vi er noget for dem der er noget for andre
Strategi for FRIVILLIGCENTER HALSNÆS 2017 2018 Vi er noget for dem der er noget for andre D Dokumentation, evaluering og kvalitetssikring...9 F FRISE...10 Frivilligcenteret som arbejdsplads...4 Fundraising
ZebraByer i Roskilde Kommune konkretisering af pilot
ZebraByer i Roskilde Kommune konkretisering af pilot Baggrund & projektidé Følgende er en konkretisering af hvordan løsningen ZebraByer, i samarbejde med lokalsamfund, lokale decentrale institutioner samt
SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne
Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...
Lemvig Kommunes Foreningsportal
Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog
Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014
Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det
københavns kommunes Folkeoplysningspolitik
københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet. Høring om integrationspolitikkens handleplan 2018
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Høring om integrationspolitikkens handleplan 2018 Integrationsrådet har modtaget høring om udkast til Integrationspolitikkens handleplan 2018 og takker for muligheden
BRN. Strategi
BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan
Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen
Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde Johs. Bertelsen Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet Center for frivilligt socialt arbejde
VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune
VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7
Folke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune
Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune 2 Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet RAPPORT Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1 5.1 Decentral organisering: sammenhæng, nærhed og indflydelse Et centralt aspekt
Strategi for frivillighed og partnerskaber
Strategi for frivillighed og partnerskaber 2017-2019 i Bornholms Regionskommune (BRK) Bornholms Regionskommunes Frivillighedsstrategi har til formål internt i kommunen, at udmønte den fælles frivillighedspolitik,
BO-VESTs Frivillighedspolitik
BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................
Medborgercenteret: En ny fortælling om biblioteket i netværkssamfundet. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
Medborgercenteret: En ny fortælling om biblioteket i netværkssamfundet Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Gentænk biblioteket
Velkommen til fælleskabet! 69 Frivilligcentre fordelt på 62 kommuner
Velkommen til fælleskabet! 69 Frivilligcentre fordelt på 62 kommuner FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Konsulentbistand Kurser, uddannelse og temadage Netværk og sparring Synliggørelse og interessevaretagelse
Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed
FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien
Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg
Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse
Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015
Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Indledning Handleplanen er en udmøntning af Rødovre Kommunes politik på det frivillige sociale område, som er vedtaget i efteråret 2014.
Kompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS
FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi
Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side
C4-medlemskab Viden Netværk udvikling
C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for
Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Tilbud Vedr. Udbud Frivillighedscenter Københavns Kommune. DGI Storkøbenhavn Tietgensgade 65 1704 København V
Tilbud Vedr. Udbud Frivillighedscenter Københavns Kommune DGI Storkøbenhavn Tietgensgade 65 1704 København V Samarbejde 2 Indhold Tilbudsbeskrivelse DGI Storkøbenhavn Placering Organisering Målsætning
Frivillighedspolitik for ældreområdet
Frivillighedspolitik for ældreområdet Syddjurs Kommune og civilsamfundet - med borgervelfærden i centrum 2011 Godkendt i byrådet d. 22. september 2011 FORORD Ældreområdet har en årelang tradition for et
Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier
Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,
Frivillighedsguide - UDKAST. En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune
Frivillighedsguide - UDKAST En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune En guide for frivillige og medarbejdere Sæt gang i det gode samarbejde Har du evt. sammen med andre en idé
- for samarnejde mellem frivillige og fagpersoner
Frivilligstrategi - for samarnejde mellem frivillige og fagpersoner 1 Hvem: Frivilligstrategien henvender sig primært til ansatte i Silkeborg Kommune. På Idræts- Kultur- og Fritidsområdet henvises til
Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige
Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige 1 Indledning I Hjørring Kommune har vi udarbejdet en fælles værdiramme for samarbejdet mellem medarbejdere og frivillige. Værdirammen
Forslag til. Folkeoplysningspolitik
Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i
Udviklingsstrategi 2015
Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde
Frivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7
Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik
Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5
Særudgave september 2015
Særudgave september 2015 En ny og tidssvarende børne- og ungepolitik sendes i disse dage i høring. Politikken er blevet til i et bredt og inddragende samarbejde på tværs af hele Aarhus Kommune og bysamfundet
FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger
FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet
Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg
Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres
TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015
TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser
INTEGRATIONSPOLITIK
INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk
Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk
Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision
Ishøjs medborgerpolitik
Ishøjs medborgerpolitik Kom med, borger Bland dig i byen Ishøj Kommune Kom med, borger I Ishøj er mangfoldighed en styrke. Derfor går Ishøj Kommune nye veje ved at indføre en medborgerpolitik, der er for
SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune
SAMARBEJDSAFTALE Ringkøbing-Skjern Kommune 1 1. Indledning: Ringkøbing-Skjern kommune og Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern ønsker med denne samarbejdsaftale at sikre et godt og nært samarbejde, byggende
Kultur for alle. Kulturpolitik for Glostrup Kommune
Kultur for alle Kulturpolitik for Glostrup Kommune Et rigt lokalt kulturliv er: mangfoldighed fælleskab identitetsdannende frivillighed læring udfoldelse leg inddragelse tradition kreativitet oplevelser
Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets
Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund
Medborgerskab. - du gør en forskel 1
Frivilligstrategi Medborgerskab - du gør en forskel 1 Hvem: Frivilligstrategien henvender sig til alle, som er i berøring med frivilligt arbejde i Silkeborg Kommune. Den primære målgruppe er ledere og
Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk
Frivilligt Socialt Arbejde April 2014 Birthe Funk Disposition Udkants eller Vandkantsdanmark? Hvad er Frivilligt Socialt arbejde Om Frivilligcenter Lolland Det værdifulde frivillige arbejde frivilligt
Referat fra Kontaktudvalgsmødet, mandag den 7. september 2015. VerdensKulturCentret
Referat fra Kontaktudvalgsmødet, mandag den 7. september 2015. VerdensKulturCentret Deltagere: Torben Larsen, Brian Lentz, Anders Sejerø, Brian Lind, Ole Svendsen, Helmer Støvelbæk, E. Stella Grün, Helle
Afdækning af Rudersdal Kommunes borger- og brugerdialog. Beskæftigelse og Kultur. Beskæftigelse. Bestyrelser, råd og andre formelle fora
Afdækning af Rudersdal Kommunes borger- og brugerdialog Beskæftigelse og Kultur Dette notat er en kort skriftlig opsamling på afdækningen af Rudersdal Kommunes borger- og brugerdialog i Beskæftigelse og
Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune
Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter
ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER
ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb
POLITIK for det frivillige sociale arbejde
POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Biblioteket Borgernes indgang til samfundet
Høring om folkebibliotekerne i vidensamfundet I et partnerskab skal der være tale om win-win -situationer til gensidig berigelse for samarbejdspartnere og til glæde for bibliotekets brugere. Folketingets
Haderslev Kommune Projektbeskrivelse
Haderslev Kommune Projektbeskrivelse Projektfor mål, organisering, faser, aktiviteter mm. fra udviklingsforløbet Understøttelse og udvikling af samarbejde og samskabelse i Haderslev Kommune. Udarbejdet
Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5