Borgere i klimatilpasning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borgere i klimatilpasning"

Transkript

1 ditregnvand Borgere i klimatilpasning - Økonomi, organisation og konkrete eksempler Intelligent brug af regnvand - Haveselskabet

2 Kolofon Folderen er udarbejdet af Haveselskabet og NIRAS som led i projektet Intelligent brug af regnvand. Haveselskabet har rettigheder til publikationen og de anvendte billeder. NIRAS har udarbejdet layout og alle illustrationer. Tak til Middelfart Kommune og Spildevand, Brøndby Kloakforsyning, Allerød Kommune, Hillerød Forsyning samt Villumfonden og Kommunernes Landsforening. September 2014 Coverfoto: Dan Gabriel Jensen/Haveselskabet

3 Forord Haveselskabet har i samarbejde med kommuner og forsyningsselskaber i Allerød og Middelfart, samt rådgivervirksomheden NIRAS udviklet og gennemført projektet Intelligent brug af regnvand. Målet med projektet er - gennem forpligtende samarbejder - at kommuner, forsyningsselskaber og haveejere sammen finder løsninger på klimatilpasningens udfordringer i private haver til gavn for alle involverede. Klimatilpasning er i høj grad en tværgående udfordring. Intelligent brug af regnvand bygger bro mellem klimatilpasningens mange interessenter gennem samarbejde, formidling af eksisterende viden på tværs og ny viden skabt af projektet. Indsatsen består af konkrete demonstrationsprojekter i de to kommuner, formidling af andre konkrete projekter, landsdækkende kampagner, TV-produktioner, publikationer, konferencer og workshops. Projektet løber over 4 år (start 2012) og støttes af Villumfonden. Erfaringerne har ført til udviklingen af det kommunale klimaværktøj, som kan hjælpe kommuner og forsyninger med at tage skridtet fra klimatilpasningsplan til konkrete klimaprojekter med stærk forankring hos både kommune, forsyning og borger. Charlotte Garby Direktør i Haveselskabet

4 Del 1: Introduktion Del 2: Forudsætninger s 6 s 6 s 6 s 6 s 6 s 8 s 10 Samfundsøkonomi s 10 Øget regnmængde - udfordringer og muligheder s 12 Private haver kan håndtere 95 % af årsnedbøren s 12 Kraftig regn og ekstremregn s 12 Hvornår kan løsninger i private haver betale sig? s 15 Gevinster s 16 Opskalering - koblede løsninger Introduktion Hvorfor intelligent brug af regnvand? Regningen Vejrskifte Hvorfor et nyt værktøj? Eksempelprojekterne s 18 Proces og organisation s 18 Samarbejde om klimatilpasning - er det så svært? s 18 Eksterne/interne drivkrafter s 20 Klimatilpasning - en nødvendig forandringsproces s 22 Etabler politisk ejerskab i kommune og forsyning s 22 Fra flerfaglighed til tværfaglighed s 22 Organisation s 24 Borgerinddragelse s 24 Den kompetente borger s 24 Fra holdning til handling s 24 Værdibaseret inddragelse s 28 Identificer borgernes WIIFM s 28 Eksempler på person-typer s 28 Fysiske forudsætninger s 28 Kom godt igang Læsevejledning Dette hæfte er udarbejdet til hjælp for kommuner, som vil arbejde med klimatilpasning i et helhedsorienteret perspektiv. Hæftet er opdelt i fire dele: I Del 1 præsenteres baggrunden for Intelligent brug af regnvand - hvorfor fokus på de private haver og hvilken samfundsøkonomisk værdi kan de være med til at skabe. I Del 2 beskrives en række af de væsentlige forudsætninger, der skal til for at sikre succesen af et klimaprojekt, herunder samarbejde mellem kommune, forsyning og borgere m.v., og de fysiske forudsætninger, som skal klarlægges i forbindelse med et projekt. I Del 3 introduceres de planlægningsog lovgivningsmæssige rammer, som vedrører arbejdet med klimatilpasning, herunder en række ændringer i forhold til lovgivning og financiering, som er væsentlige for realiseringen af disse projekter. I Del 4 præsenteres Det ideale klimaprojekt, som repræsenterer det klimaværktøj, der er udviklet gennem Intelligent brug af regnvand. Efterfølgende kan den interesserede læser få del i de konkrete erfaringer fra fire eksempelprojekter beskrevet i resten af Del 4.

5 Indholdsfortegnelse Del 3: Rammer Del 4: Cases s 32 Planlægning og lovgivning s 32 Spildevandsplanlægning s 32 Serviceniveauet er nøglen s 39 LAR-løsninger på privat grund s 39 Tilslutningsbidrag s 41 Ny lovgivning s 41 Finansiering/Medfinansiering s 44 Myndighedsbehandling s 44 Div. tilladelser m.v. s 80 Hillerød, Østbyen s 72 Allerød, Vindbygårdsvej s 60 Brøndby, Lindevang s 50 Middelfart, Egevej s 48 Introduktion til cases s 46 Det ideale klimaprojekt

6 Introduktion Intelligent brug af regnvand handler om at se på håndteringen af regnvandet gennem en helhedsbetragtning og bevare vandet på overfladen som en naturlig, rekreativ og æstetisk ressource. Ikke kun for vore blå øjnes skyld, men fordi det er den rigtige samfundsøkonomiske og mest langsigtede løsning. Hvorfor intelligent brug af regnvand? Danmark er udfordret af klimaforandringer, blandt andet i form af mere og kraftigere nedbør. Det betyder øgede omkostninger til udvidelse af eksisterende regnvandskloakker og andre afledte omkostninger og investeringer. Men hvorfor lede vandet ned i rør, når der er alternativer på overfladen, som skaber blå-grønne merværdier? Ved at se på vandet som et samlet kredsløb og en ressource, kan vi finde intelligente løsninger på klimaudfordringerne, som er samfundsøkonomisk rentable. Regningen Som borgere og samfund kan vi komme til at bruge rigtig mange penge på at håndtere regnvand. Skal de mange penge virkelig bare hældes i kloakken sammen med regnvandet? I Intelligent brug af regnvand har vi arbejdet med løsninger, som både sikrer mod vandet fra kraftige skybrud og bevarer hverdagsregn som en ressource. Vi har først prøvet at finde grønne løsninger på overfladen, og hvis det ikke kunne løse udfordringerne, har vi så tænkt i mere traditionelle løsninger. Klimatilpasningsindsatsen kan finansieres af både kommune og forsyning, og hvor grundejerne kan gives et økonomisk incitament for at håndtere regnvand på egen grund ved tilbagebetaling af 40 % af tilslutningsbidraget. Vejrskifte Der er et vejrskifte på vej inden for regnvandshåndtering. Vi anser nu regnvand for en ressource, og flytter regnvandet fra den snævre og usynlige by under jorden til den fleksible og klimarobuste by på overfladen. Overfladehåndtering kan sikre fleksible og klimarobuste løsninger, der kan vokse med nedbøren. Og så er der de rekreative sidegevinster i boligområder og på offentlige arealer. Hvorfor et nyt værktøj? Landets kommuner har nu udarbejdet klimatilpasningsplaner, og i 2014 går et stort arbejde i gang med at omsætte planer til projekter og virkelighed. Miljøministeriet har med ny lovgivning sikret, at kommuner og forsyningsselskaber kan indgå samarbejde om at finansiere løsninger på overfladen. Der er i kommunerne en overvældende interesse for at håndtere regnvandet på overfladen som et grønt og billigt alternativ til nedgravede kloakrør. 6

7 GAP Photos/Clive Nichols Introduktion 7

8 Eksempelprojekterne I Middelfart og Allerød Kommuner har Haveselskabet, sammen med rådgivningsvirksomheden NIRAS, arbejdet med at koble borgernes interesser og behov med kommunens og forsyningsselskabets overordnede planer, strategier og målsætninger. Gennem dialog og inddragelse er der arbejdet med at finde frem til langsigtede, helhedsorienterede og samfundsøkonomisk rentable eksempler på håndtering af regnvandet på tværs af ejendomsskel. I dette hæfte præsenteres også erfaringer fra klimatilpasningsprojekter i henholdsvis Hillerød, Allerød og Brøndby Kommuner, hvor lignende samarbejdsprojekter har inddraget private haver, veje og offentlige arealer i en samlet indsats for at håndtere den øgede regnmængde. Hæftet viser med eksemplets magt, hvordan kommune, forsyning og borgere i fællesskab kan opnå resultater og løse dele af klimaudfordringen ved at skabe synergieffekter på tværs af ejendomsgrænser, ansvar og faglighed. Ida Wang/Haveselskabet 8

9 Hvorfor samarbejde mellem kommune, forsyning og borger? Planlægnings- og myndighedsansvar Kommune KLIMAUDFORDRINGEN Kommunerne har ansvaret for at planlægge håndteringen af blandt andet regnvand. Men det er spildevandsforsyningsselskabernes ansvar at udmønte planlægningen, blandt andet i udvidelse af kloaksystemet, og andre tekniske tiltag. Formålet med kommunernes planlægning og spildevandsforsyningsselskabernes investeringer er i sidste ende at yde borgeren et vist niveau af service i forhold til at aflede spildevand og regnvand - det såkaldte serviceniveau. Denne service finansieres blandt andet af borgerne gennem vandtaksterne. Forsyning Teknisk ansvar Borger Ansvarforegenejendom Et tæt samarbejde mellem de tre aktører er derfor en forudsætning for at opnå langsigtede og bæredygtige løsninger, som går på tværs af ejendomsskel, økonomier og ansvar. Introduktion 9

10 Samfundsøkonomi Klimaforandringer er et fælles anliggende for samfundet, men konsekvenserne af eksempelvis den øgede mængde regn rammer samfundet uens. Alligevel bør håndteringen af klimaforandringerne være et fælles anliggende, fordi de goder, vi kan skabe ved at se positivt på den øgede regnmængde, kan komme os alle til gode. Øget regnmængde udfordringer og muligheder Den øgede regnmængde, som er en følge af klimaforandringerne, afstedkommer en række forskellige udfordringer. Voldsomme skybrud er kostbare i forsikringsskader, men giver også tabt arbejdstid og ar på sjælen, når en kælder fuld af minder drukner. Skybrud giver opstuvning af vand på overfladen, når kloakken ikke kan rumme og transportere vandmasserne. Til tider ender sort spildevand fra toilet og husholdning inde i huse, på veje, og forurener vandløb og vådområder. Kraftige skybrud er derfor både en økonomisk, miljømæssig og menneskelig udfordring. Men ikke kun pludselig regn udfordrer vores spildevandssystemer. Størstedelen af landets kloakker er fælleskloakker. Det vil sige, at de blander det sorte spildevand fra toilet og husholdning sammen med det kalkfrie regnvand. Det betyder, at rensningsanlægget et par kilometer længere nede ad ledningen modtager en langt større mængde beskidt vand. Ved at holde regnvandet ude af kloakken og rensningsanlægget bliver vandmængden, der skal renses mindre og omkostningen derved ligeså. Vand er bogstavelig talt grænseoverskridende og respekterer hverken juridiske eller matrikulære skel. I boligområder udgør det offentlige areal, kun en femtedel af det samlede areal og en fælles offentlig-privat tilgang er derfor afgørende for at få styr på afstrømningen fra kraftige skybrud, uden at smide regnvandsressourcen i kloakken. Helhedsorienterede løsninger er et samspil mellem små og store muligheder. I det små kan man opsamle regnvandet i tønder og kar til genanvendelse i private haver, og i den anden ende af skalaen kan det være et engdrag, som modtager millioner af liter tag- og overfladevand fra et boligområde og langsomt lader det sive ned til en å. Hvorfor fokus på afledning af regnvand fra private haver? Siden 1990 har den gennemsnitlige årlige nedbør i Danmark ligget på 745 mm, og på landsplan findes cirka 1,4 mio. parcel- og rækkehuse. Antages det, at et gennemsnitshus har et tagareal på 130 m 2 og en grund på 800 m 2, betyder det, at der over de danske haver hvert år falder cirka 840 mio. m 3 regn, hvoraf hustagene modtager 135 mio. m 3. Det kan koste op til 10 kr. at transportere og rense 1 m 3 spildevand. Vi kan derfor spare samfundet for udgifter i millardklassen, hvis vi holder regnvandet ude af kloakken. 10

11 ditregnvand landskampagne /Haveselskabet Samfundsøkonomi 11

12 Private haver kan håndtere 95 % af årsnedbøren Cirka 95 % af årsnedbøren i Danmark falder som hverdagsregn. Disse regnmængder kan, såfremt en række fysiske forudsætninger er opfyldt, håndteres på privat grund med grønne løsninger. Kraftig regn og ekstremregn Omkring 4-5 % af årsnedbøren i Danmark falder som kraftig regn og under 1 % falder som ekstremregn. Private haver kan alt andet lige ikke håndtere kraftig regn eller ekstremregn. Men havernes kapacitet kan med overløb til veje, fællesarealer, åer eller offentlige arealer integreres i større sammenhængende løsninger, som kan håndtere de mere ekstreme udfordringer relateret til klimaforandringerne. Hvornår kan løsninger i private haver betale sig? Vores kloaksystemer er allerede i dag 30 % underdimensionerede i forhold til at kunn håndtere de øgede vandmængder. Det er en dyr og langsommelig fornøjelse at udvide kloakken, og derfor er der et samfundsmæssigt behov for at etablere løsninger, som hurtigt kan ændre kapaciteten i systemet. Etablering af regnbede i private haver reducerer den mængde regnvand, som ender i kloakken. Og i kombination med overløb til veje og offentlige arealer, samt kontrolleret afledning til eksempelvis åer og vandløb, kan der spares mange penge til anlæg af rør. At holde regnvandet ude af kloakken betyder, at rensningsanlæggene modtager mindre mængder vand. Det vand, de modtager, er mere koncentreret, og det er billigere at rense koncentreret spildevand. Private haver kan altså bidrage til en besparelse for forsyningerne på rensning af vandet. Incitamentet for den private grundejer kan være tilbagebetaling af et engangsbeløb i form af maksimalt 40 % af tilslutningsbidraget, i størrelsesorden kr., afhængig af forsyningsselskabet. Nedsivning af regnvand Når nedbør falder over et villakvarter, vil hovedparten af vandet, der rammer asfalt- og tagbelægninger, blive ført til kloakkerne. Kun en lille del vil sive ned i jorden og en anden lille del vil fordampe. I naturen siver størstedelen af regnen ned gennem jorden, mens godt en tredjedel fordamper. Forskellen skyldes blandt andet den øgede grad af befæstning - asfalt, flisebelægninger, carporte m.v. - som sker på private ejendomme og fællesarealer. Og dette problem vil kun blive forstærket af de øgede klimarelaterede regnmængder. 12

13 I bebyggelsen i byen Langt størstedelen af den regn, der falder på privat grund, afledes til kloaksystemet. Med den øgede årsnedbør, kan det betyde dyre investeringer i udvidelse af kapaciteten. 15% Grønne tage Ved installation af en grøn løsning på taget er det muligt at reducere det afledte vandvolumen fra taget med op til 90 %*. Beplantningen består typisk af sedum-arter eller forskellige tørketolerante urter. Man bør regne med en vedligeholdelse 1-2 gange årligt. Fordele på langt sigt: Større vandtilbageholdelse, hvilket er med til at reducere det volumen vand som løber af. Fordele på kort sigt: Det grønne tags kapacitet til at forsinke det vand der løber af er med til at forebygge overflod i enkeltstående tilfælde med stormflod (f.eks. 2-års- eller 5-års hændelser). 15% 70% 35% Inaturen I naturen er der, på grund af overfladernes permeabilitet, mulighed for at langt størstedelen af den regn, der falder i naturen kan nedsive eller fordampe. Dette princip udnyttes i forbindelse med LAR-løsninger på græsplæner og andre grønne arealer. 65% Samfundsøkonomi 13

14 Når man taler om regn... Håndtering af regnvand er afhængig af mængden af vand og den tid regnen er om at falde. Det kaldes regnens intensitet og giver anledning til en vis mængde afstrømning af vand pr. areal. En regnhændelse med en bestemt intensitet = T kan opleves et bestemt antal gange = x på et år. Det kaldes regnhændelsens gentagelsesinterval = T(x). Hverdagsregn har et gentagelsesinterval på T 0,2 (5 regn pr. år). Det betyder, at det kun vil regne kraftigere 5 gange om året. Intensiteten af en hverdagsregn er 7 l/s pr m 3 eller mindre. Kraftig regn kan opleves fra T>0,2 til T=2 (fra 5 regn pr. år til 1 regn pr. 2. år) og har en afstrømning op til 17 l/s pr m 3. Ekstremregn har et teoretisk gentagelsesinterval fra T>2 til T 100 (fra 1 regn pr. 2.- til hvert 100. år eller mere). Afstrømningen fra en ekstremregn kan variere fra 17 til 43 l/s pr m 3. Ida Wang/Haveselskabet 14

15 Gevinster Såvel omkostnings- som gevinstsiden af indsatser forbundet med klimatilpasning er kompleks. Det er nødvendigt at vurdere, om gevinsten ved en indsats står mål med omkostningerne ved implementeringen, herunder indsatsens levetid, så man kan få et mål for en gennemsnitlig årlig omkostning. Derfor er det også relevant at se på økonomiske tiltag, der kan motivere håndteringen på private arealer, og koblede løsninger på tværs af private og offentlige arealer. Den største gevinst i forbindelse med klimatilpasning opnås ved at reducere risikoen for oversvømmelser i ekstremsituationer, idet omkostningerne forbundet med ekstremregn de senere år er steget til samfundsrelevante størrelser. Denne gevinst kan være vanskelig at kvantificere, men kan eksempelvis kvantificeres ud fra besparelsen ved det tiltag man alternativt skulle have sat i værk, eksempelvis en udvidelse af kloakkens kapacitet. Københavns Kommune vurderer, at det vil koste 10 mia. kr. at udvide kommunens kloakkapacitet til almindeligt serviceniveau, som følge af klimaforandringer, mens omkostningerne på landsplan er vurderet til 28 mia. kr. Investeringer i kloaknettet er spredt over en længere årrække, hvilket betyder, at selv mindre årlige gevinster ved lokal håndtering af nedbør vil få en stor samlet værdi. Hertil skal lægges gevinsten ved også at kunne håndtere ekstremregnssituationer gennem robuste løsninger på overfladen. Lidt runde tal... Hver liter regnvand, der ledes i kloakken, skal renses, før den kan ledes ud i vandmiljøet. Rensning af vand koster typisk mellem 2 og 10 kr. pr. m 3 og udgør samlet set en betydelig omkostning for samfundet, der ikke mindskes med fremtidens stigende nedbørsmængder for øje. Andre samfundsøkonomiske gevinster ved klimaindsatser kan være besparelser i forhold til: Udbedring af skader som følge af oversvømmelser. Ekstremregn i 2011 medførte eksempelvis skader for 6 mia. kr. Tabt arbejdsfortjeneste som følge af bl.a. trafikale problemer. Transport af vand gennem kloaksystemer (f.eks. reduceret pumpning) Rensning af spildevand på rensningsanlæggene, der vil modtage mindre og mere koncentrerede vandmængder Reduceret vandforbrug ifm. genanvendelse af regnvand Samfundsøkonomi 15

16 Private haver kan håndtere hverdagsregnen, men ikke større regnmængder. Hvis haveløsningerne imidlertid kobles til større bassinkapaciteter på offentlige arealer, veje og recipienter vil haveløsningerne kunne afhjælpe og være en del af løsningen i en ekstremregnssituation. Skybrudssikring Samfundsøkonomisk gevinst Opskalering - koblede løsninger Recipient Derfor skal der være fokus på at søge koblede løsninger, hvor både rør, bassiner, recipienter, parkeringsarealer, veje, haver og grønne tage m.v. forbindes som kar, hvormed kapaciteten af et givent områdes nedsivningsog vandafledningskapacitet kan øges betydeligt, og til størrelser, som er relevante i skybrudssammenhæng. Denne skala kræver inddragelse af en række aktører fordelt bredt i samfundet med udgangspunkt i kommunernes miljø-, teknik-, vej- og parkafdelinger, landets forsyninger, samt private interessenter. Samtidig udvikles en række relevante synergier, rekreative hensyn, sundhed, natur, vandkvalitet m.v. - hvor de helhedsorienterede løsninger kan være med til at skabe merværdi. 16 Vej 6 Haver 1 Have Anlægsomkostninger

17 Få bliver ramt, hvem betaler? Kompleksiteten af terræn og afvandingsforhold i de fleste boligområder er afgørende for, hvordan regnvandet løber på terræn og hvor det ender. I forbindelse med anlæg af nye byområder kan man indtænke håndteringen af vandet i planlægningen. Men i eksisterende områder skal der en integreret privat og fælles indsats til for at afhjælpe klimaproblematikkerne, idet vandet løber på tværs af ejendomsskel og ansvarsområder. Heldigvis går de afledte gevinster oftest også på tværs af samme grænser, så det er muligt at identificere gevinster for alle parter i de samfundsøkonomisk bæredygtige og langsigtede løsninger. For skybrud rammer ikke kun private boliger og erhverv, men også institutioner, skoler, hospitaler og infrastruktur. Klimatilpasning handler derfor i høj grad også om at beskytte fælles værdier. Samfundsøkonomi 17

18 Proces og organisation Der findes ikke én samlet model for regnvandshåndtering, der kan beskrive og løse alle udfordringer. Variationer i topografi, jordbund, lokale interesser, infrastruktur, aktører, gældende praksis osv. gør alle projekter unikke. Men etablering af en tværgående organisering og tidlig forventningsafstemning er fælles for alle vellykkede processer. Samarbejde om klimatilpasning - er det så svært? Fordi håndtering af klimaudfordringen går på tværs af vores etablerede strukturer og ansvarsområder i samfundet, skal der forandring til i vores organisering, før vi kan samarbejde flydende og på tværs - som vandet løber. I det følgende er barriererne for samarbejde først gennemgået kort - derpå løsningerne. Kommunerne har det planmæssige ansvar i forhold til håndtering af spildevand, og deres primære fokus ligger i beskyttelse af miljøet og fastsættelse af et serviceniveau for borgerne. Spildevandsforsyningernes fokus er på overholdelsen af miljø- og servicemål fastlagt af kommunen, samt valg af omkostningseffektive løsninger, så borgerne ikke betaler for meget for deres service. Kommunens og forsyningens interesse i en teknisk løsning er derfor fokuseret på håndtering af spildevandet, så serviceniveauet bliver mødt. Men både kommune og forsyning kan have interesse i de afledte merværdier, som kan skabes ved alternativ håndtering af regnvandet, eksempelvis grønne, rekreative værdier og skybrudssikring, samt besparelser på tekniske anlæg. Borgeren derimod har lagt mere interesse i, at de tekniske løsninger sikrer mod oversvæmmelse end han/hun har mulighed for at få indflydelse på valg og planlægning af løsninger. Endvidere er der afgørende forskelle mellem kommunens og forsyningens økonomi i forhold til klimatilpasning. Kommunens plan- og miljømæssige ansvar giver et ganske andet fokus end forsyningens, idet forsyningen skal investere omkostningseffektivt på baggrund af kommunens planlægning. Der er altså ubalance mellem ansvar og interesse i forhold til klimaproblematikken mellem kommune, forsyning og borgere, som er vigtig at identificere, både når der skal skabes engagement i et klimaprojekt, men også i relation til beregning af samfundsøkonomisk gevinst m.v. Eksterne/interne drivkrafter Mange aktører skaber altid udfordringer for en proces, og det kan være en langsommelig affære at få samlet alle omkring bordet. Men som i andre sammenhænge, kan dette afhjælpes af en katalysator - et initiativ, en finansiering eller et konkret behov. Det er vores erfaring, at initiativet til samarbejde kan skubbes i gang ved at reagere på en udefrakommende opstået chance eller ved at finde frem til de interne drivkrafter, som kan skabe grobund for engagement hos de involverede parter. 18

19 Planmæssigtogøkonomiskansvar Kommune KLIMAUDFORDRINGEN Forsyning Borger Teknisk ansvar økonomisk interesse i løsning Planmæssigt og økonomisk ansvar Teknisk ansvar Økonomisk interesse i løsningerne Proces og organisation 19

20 Klimatilpasning - en nødvendig forandringsproces Intelligent håndtering af klimaudfordringerne kræver en forandringsproces med en stærk og visionær ledelse. Vores erfaring viser, at udvikling af de alternative løsninger til intelligent brug af regnvand er bedst forankret som en forandringsproces på tværs af de involverede aktører i kommuner, og forsyninger og private interessenter. Processen beskrives i følgende 7 trin: 1. Skab en følelse af nødvendighed, så medarbejderne på tværs af kommuner og forsyninger bliver villige til at forlade deres rutiner og tryghedszone. Skab en brændende platform, der viser tydelige økonomiske eller miljømæssige tab ved at fastholde normale rutiner og tydeliggør gevinster eller merværdier ved at handle på en ny måde. 2. Etablér en frontløber-gruppe, der går i spidsen for forandringerne. Gruppen skal have en stærk tovholder og centrale nøglespillere med vigtige tværgående ekspertiser fra forsyning/kloak, vandløb, miljø og plan. Gruppen skal have en bred troværdighed og være forankret i en stærk ledelse med en styregruppe på tværs af kommune og forsyning. 3. Formulér en klar vision og strategi for forandringsprocessen. Dette er vigtigt for at få alle med i forandringsprocessen samt definere klare visioner, målsætninger og handlinger. Visionen skal fungere som motivationsfaktor for medarbejderne. Strategien for forandring skal bestå af præcist formulerede målsætninger, der har til formål at indfri visionen. Fokusér på en simpel og specifik vision, der er til at efterleve. 4. Kommunikér visionen verbalt og gennem handlinger. Kommunikationen skal: være simpel og letforståelig anvende simple metaforer, der fremstiller kernepunkterne i visionen foregå i flere fora mellem organisationens medlemmer gentages igen og igen på flere måder af flere personer italesætte selvmodsigelser og uoverensstemmelser for at understøtte en troværdig kommunikation foregå primært som dialog, med aktiv involvering af forskellige interessenter. 5. Fjern modstand mod forandringerne. Følgende barrierer mod forandringen skal fjernes: fastlåste formelle strukturer ledere, der ikke anerkender den nye vision mangel på nødvendige ressourcer og kompetencer informationssystemer, der vanskeliggør nye rutiner og handlemåder Ved at være opmærksom på ovenstående, er det muligt at skabe rammerne for et stort medarbejderengagement og en forståelse for visionen. 6. Skab synlige resultater hurtigt. Identificér sammen med kommuner og borgere de mulige konkrete projekter i de private haver med mulige synergier i de offentlige arealer, og find de lavthængende frugter, hvor succesfulde projekter er mulige. Få styr på tekniske muligheder, lovmæssige forudsætninger og finansieringsgrundlag og få hurtigt gang i en proces. 7. Fasthold forandringer og forbedringer. Sæt fokus på ambassadører, delresultater og nye mål. Husk at fejre sejrene med alle involverede. 20

21 7. Fasthold forandringer og forbedringer 6. Skab synlige resultater hurtigt - fokus på ambassadører, delresultater og nye mål. Husk at fejre sejrene 5. Fjern forhindringer for forandringen - fjern formelle strukturer og modstandere, tilfør ressourcer 4. Kommunikér visionen - gennem dialog - igen og igen 3. Formulér en klar vision - simpel, specifik og til at efterleve 2. Etablér troværdig frontløbergruppe - vigtige tværgående ekspertiser, nøglespillere og stærke ledere 1. Præsentér en brændende platform Proces og organisation 21

22 Etabler politisk ejerskab i kommune og forsyning Intelligente løsninger på klimaudfordringerne kræver en fælles forståelse og vision, og en stærk politisk vilje til forandring i både kommunens og forsyningens bestyrelse. Derfor er det afgørende at inddrage kommunernes og forsyningernes politiske ledelse i indsatsens tidligste fase, så der sikres vilje og ejerskab hos de økonomiske beslutningstagere, og at tankerne bliver tænkt ind i kommunernes og forsyningernes planlægning og arbejdsplaner. En ansøgning til Forsyningssekretariatet om fælles projekter skal være politisk vedtaget i forsyningens bestyrelse og i kommunalbestyrelsen. Derfor kræver samarbejdet mellem forsyning og kommune formalisering. Det væsentligste argument for at etablere samarbejdet er imidlertid, at den faglige udfordring i forbindelse med sådanne projekter kræver både kommunens og forsyningens viden og kompetencer. Fra flerfaglighed til tværfaglighed Inddragelse handler ikke kun om at tilgodese interesser. Den handler også om at kvalificere det faglige beslutningsgrundlag, afstemme forventninger og dele ansvar. Derfor er det en forudsætning for et vellykket projekt, at relevante fagligheder i forvaltning og forsyning sidder med i projektgruppen fra start. Når projekter skal ændres fra traditionel flerfaglig sagsbehandling i adskilte fagområder, til tværfagligt samarbejde på tværs af forvaltning og forsyning, så er tværgående ejerskab centralt. Organisation Der skal fra start etableres en tværorganisatorisk og tværfaglig organisation mellem kommune og forsyning, som udpeges af ledelsen i hhv. kommune og forsyning. Et godt udgangspunkt for samarbejdet er at afholde en workshop, hvor mål, rammer og organisering af samarbejdet fastlægges, og der udarbejdes en hensigtserklæring, som godkendes på politisk niveau i begge organisationer. Eksempel på deltagerliste til opstartsworkshop: Teknisk direktør Planchef Miljøchef Forsyningsdirektør Planmedarbejdere Vejfolk Miljø-/naturmedarbejdere Forsyningsmedarbejdere/leder I forbindelse med etablering af organisationen er det væsentligt at få drøftet beslutnings- og arbejdsprocedure, således, at de involverede medarbejdere føler, at de har mandat til deres initiativer, og ledelsen samtidig inddrages i de relevante økonomiske beslutninger. Organisationen skal være så fleksibel som mulig og derfor indeholde maksimalt to niveauer: En styregruppe og en til flere arbejdsgrupper. Styregruppen skal have politisk og økonomisk mandat fra hhv. forsyningen og kommunalbestyrelsen og eksempelvis bestå af cheflaget fra kommunen eller kommunaldirektøren, samt forsyningens direktør. Styregruppen danner forbindelse mellem det politiske niveau og en eller flere arbejdsgrupper, som kan bestå af natur-, miljø-, planlægnings-, vej-, og parkfolk fra kommunen og forsyningens anlæg, drift og økonomi. 22

23 Forsyningsbestyrelse Kommunalbestyrelsen Styregruppe Styregruppe Arbejdsgruppe/r Arbejdsgruppe Tovholder Forsyning Anlæg Drift Økonomi Kommune: Natur og miljø Plan Grundvand Vej og park Økonomi Organisation Den ideale organisation består af en central kommunal tovholder, som sørger for kontakt til det politiske niveau og koordinerer og styrer samarbejdet mellem de involverede fagfolk. Proces og organisation 23

24 Borgerinddragelse I Danmark har vi en solid tradition for borgermøder som afslutningen på en planproces. Det er en god form til at informere, men ikke velegnet til at engagere og skabe ejerskab. Borgerne kan med fordel komme tidligt på banen og bidrage til vidensgrundlaget med oplevede erfaringer. Det giver initiativ og engagement, som kan spire som frø i lokalområdet. Den kompetente borger Vi har i Danmark god tradition for at involvere borgerne i offentlige planer. Planer sendes i høring, og borgerne får mulighed for at lufte bemærkninger og gøre indsigelse. Det klassiske borgermøde er en velegnet høringsform til orientering, men en sal fuld af borgere, der hører på et fagpanel præsentere Løsningen, er ikke en helhjertet opfordring til debat og ansvarsdeling. Det er også vanskeligt at trække et repræsentativt udsnit af befolkningen til forsamlingshuset en hverdagsaften. Derfor tænker mange kommuner i andre baner, når planer skal debatteres. Det er som myndighed udfordrende og mere tidskrævende at møde sine borgere tidligt i processen. Til gengæld møder man i denne fase den nysgerrige, engagerede og kompetente borger, når rammen for mødet er inviterende. Den kompetente borger er en ressource, der kan kvalificere den viden, som forvaltningen allerede har. Hvis den kompetente borger først bliver hørt på borgermødet i slutningen af en lang sagsbehandling, så møder kommunen ofte borgeren som en kritiker, der ikke forstår, hvorfor der ikke er taget højde for helt afgørende faktorer. Fra holdning til handling Klimaforandringer og skybrud ligger højt på listen over ting, som mange danskere bekymrer sig om. Den husejer, som står i vand til knæene, er naturligt motiveret for at handle, men ofte ligger de bedste og billigste handlemuligheder opstrøms i områder, der ikke har opstuvnings- og oversvømmelsesproblemer. For opstrømsborgeren er trinnet fra holdning til handling meget højt. Information og viden kan skabe holdningsændring - men der skal mere til at skabe handling. Der skal skabes ejerskab og engagement. Værdibaseret inddragelse Gennem projektet Intelligent brug af regnvand har Haveselskabet og NIRAS udviklet en værdibaseret borgerproces, som sikrer stærkt ejerskab hos alle involverede, også opstrømsborgeren. Kommune, forsyning og rådgiver vurderer det eksisterende vidensgrundlag og som en integreret del inddrages borgernes viden og oplevede erfaringer med regnvand og oversvømmelser. Haveejerne i projektområdet inviteres til to workshops, med kommune og forsyning i rollen som faciliterende bordformænd. Den første workshop har til formål at informere om projektet, og bringe borgernes værdier i spil. Her udfoldes klimaudfordringen på samfundsniveau, og der vises konkrete eksempler på regnhave løsninger og samspillet mellem private og offentlige løsninger. Klimaudfordringer præsenteres som en samfundsudfordring i 24

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Målsætning intelligente, billigere og smukkere løsninger PAGE 12 Hvordan får vi optimeret samspil

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 3. marts 2015 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

Udtræden af kloakopland. v. Keld Rehder Gladsaxe Kommune

Udtræden af kloakopland. v. Keld Rehder Gladsaxe Kommune Udtræden af kloakopland v. Keld Rehder Gladsaxe Kommune Mulighed for udtræden af kloakopland mht. regnvand Kan det bruges som planlægningsværktøj i spildevandsplanlægning? Hvilke problemstillinger skal

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Afkobling af regnvand fra fælleskloakken Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Københavns Energi vs. Københavns Kommune KE A/S er 100% privat og 100% ejet af Københavns Kommune Visionerne kan

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE b Hvorfor spildevandskloakerer vi? b Hvad skal du selv gøre og betale? b Hvornår sker der hvad? Hvorfor denne pjece? I denne pjece kan du læse mere om, hvorfor vi spildevandskloakerer

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre og anlægsgartnere Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre Klimaændringerne resultere i stigende nedbørsmængder og ændret regnmønster Udfordringer i forhold til den nuværende

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand Strategi 2015-2018 Middelfart Spildevand Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være bæredygtig og robust. Indledning Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Separatkloakering i dit område

Separatkloakering i dit område Separatkloakering i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye kloakker? I følge Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 skal dit område separatkloakeres. Det nye kloaksystem vil blive udført som separatsystem,

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus Centralisering af spildevandsrensning og kloakering af det åbne land Askø-Dannemare

Læs mere

Spildevandskloakering i dit område

Spildevandskloakering i dit område Spildevandskloakering i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye kloakker? I følge Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 skal dit område spildevandskloakeres. Det nye kloaksystem vil blive etableret

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Problemet med skybrud i byen Det er skybrud, ikke regnvejr, der sætter kloakkerne under

Læs mere

Spildevandskloakering i Liseleje Informationsmøde 04.04.2013

Spildevandskloakering i Liseleje Informationsmøde 04.04.2013 Informationsmøde 04.04.2013 1 Dagsorden 1. Velkomst v./ Finn Ellegaard a. Valg af ordstyrer og referent b. Introduktion 2. Lovgrundlag mv. for kloakeringen v./halsnæs Kommune Team Miljø 3. Spildevandskloakeringen

Læs mere

Kloakfornyelse i Svejstrup. Borgermøde 12. august 2014

Kloakfornyelse i Svejstrup. Borgermøde 12. august 2014 Kloakfornyelse i Svejstrup Borgermøde 12. august 2014 Program Præsentation og indledning Baggrund for kloakeringen Spildevandsplan 2013 Præsentation af udarbejdet kloakprojekt Hvad skal Favrskov Spildevand

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Velkommen til informationsmøde

Velkommen til informationsmøde 1 Velkommen til informationsmøde Tirsdag den 25. marts 2014, kl. 19.00 Guderup Forsamlingshus Kloakseparering, Guderup, Etape 3.2 Program 2 1. Velkomst og indledning ved Lisbeth Rasmussen Hansen, Sønderborg

Læs mere

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2015 SPILDEVANDSFORSYNING

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2015 SPILDEVANDSFORSYNING Takstbladet er udarbejdet med baggrund i Mariagerfjord Vand a s betalingsvedtægt for spildevand, godkendt af Mariagerfjord Byråd den 19. 12. 2014. Betalingsvedtægten kan ses og downloades på Mariagerfjord

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Et eksempel på den gode klimaansøgning

Et eksempel på den gode klimaansøgning Et eksempel på den gode klimaansøgning En god og gennemarbejdet klimaansøgning vil gøre processen bedre og kortere for både spildevandsselskabet og Forsyningssekretariatet. I det følgende gives et eksempel

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse om borgerretet kommunikation en opsamling Maj 2012 1 KLIKOVAND maj 2012 2 KLIKOVAND maj 2012 Indhold Hvad ville vi opnå?... 3 Hvilke erfaringer afdækkede vi?... 4 Hvilke

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ b Hvad er separatkloakering? b Hvornår sker der hvad? b Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi skal forbedre

Læs mere

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner Udarbejdet direkte fra Teknologisk Instituts Retningslinier for udførelse af faskiner Forsideillustration

Læs mere

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om:

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om: Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi inden for de næste 4-5 år skal forbedre forholdene på din ejendom og i dit kvarter med nye kloakledninger. I denne

Læs mere

Redegørelse. Vedrørende klimatilpasningsprojekter i Frederikssund Forsyning. Pernille Aagaard Truelsen. Advokat, Ph.D. Åboulevarden 49, 4.

Redegørelse. Vedrørende klimatilpasningsprojekter i Frederikssund Forsyning. Pernille Aagaard Truelsen. Advokat, Ph.D. Åboulevarden 49, 4. Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-11767 Redegørelse Vedrørende klimatilpasningsprojekter i Frederikssund

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner Teknik- og Miljøafdeling Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner August 2007 Side 1 Indhold: 1. Indledning. Nedsivning af regnvand er en god idé. Hvad er en faskine? 2. Gældende lovgivning og

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Kloakering i det åbne land

Kloakering i det åbne land Kloakering i det åbne land NK-Forsyning A/S September 2013 Spildevand Din ejendom skal kloakeres Efter spildevandsplanen for Næstved Kommune skal flere landsbyer og ejendomme i det åbne land kloakeres.

Læs mere

Separatkloakering Vejle Spildevand

Separatkloakering Vejle Spildevand Separatkloakering Vejle Spildevand Separatkloakering grundejer Grundejerens udgifter Udgiften til separatkloakering eller privat håndtering af regnvand afhænger af: Rørføring hvor er tagnedløbene? Terrænet

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Bilag 3 Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Aalborg Kommune 1 Udgiver: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Separatkloakering. på privat grund eksempelsamling

Separatkloakering. på privat grund eksempelsamling Separatkloakering på privat grund eksempelsamling den gamle fælleskloak i vejen skiftes ud 2/3 eksempler på separatkloakering Derfor separatkloakerer vi tre gode grunde Separatkloakering betyder, at vi

Læs mere

Orienteringsmøde om kloakering af sommerhusområder Mariagerfjord Kommune & Mariagerfjord Vand a s

Orienteringsmøde om kloakering af sommerhusområder Mariagerfjord Kommune & Mariagerfjord Vand a s Orienteringsmøde om kloakering af sommerhusområder Mariagerfjord Kommune & Mariagerfjord Vand a s Øster Hurup Multihus (Byens Aula), Langerimsvej 7 9, Øster Hurup Dagsorden Dagsorden Velkomst Baggrund

Læs mere

Kloakfornyelse i Kirkevænget og Villavej

Kloakfornyelse i Kirkevænget og Villavej Kloakfornyelse i Kirkevænget og Villavej Borgermøde 10. oktober 2013 Program Præsentation og indledning Baggrund for kloakeringen Spildevandsplan 2013 Præsentation af udarbejdet kloakprojekt Hvad skal

Læs mere

Præsentation af kloakeringsprojektet 2. etape. 29. april 2010

Præsentation af kloakeringsprojektet 2. etape. 29. april 2010 Orientering om kloakering af SANDET Præsentation af kloakeringsprojektet 2. etape 29. april 2010 # 1 Hvorfor kloakering af SANDET? Fordi: - Nedsivning ikke er mulig - Spildevandet forurener Arresø - Risiko

Læs mere

Middelfart Spildevand en moderne virksomhed

Middelfart Spildevand en moderne virksomhed Middelfart Spildevand en moderne virksomhed 2 Middelfart Spildevand er en moderne virksomhed, som ejes af Middelfart Kommune. Det er vores opgave at håndtere spildevandet fra det løber fra grundejerens

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Fuglebjerg Kommune. Arløse By, kloakering

Fuglebjerg Kommune. Arløse By, kloakering Fuglebjerg Kommune Arløse By, kloakering Information om kloakeringen Ved Holger Hansen og Kenny Kragesand, Fuglebjerg Kommune samt Henrik Bjoljahn, EnviDan Dias nr. 1 Emner Baggrunden for kloakeringen,

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Vand og Natur Naja Panduro Telefon 72 56 5945 napj@fredensborg.dk. Lisbeth og Torben Roug Egevej 8 3480 Fredensborg. Sagsnr. 15/8562 17.

Vand og Natur Naja Panduro Telefon 72 56 5945 napj@fredensborg.dk. Lisbeth og Torben Roug Egevej 8 3480 Fredensborg. Sagsnr. 15/8562 17. Lisbeth og Torben Roug Egevej 8 348 Fredensborg and og Natur Naja Panduro Telefon 72 56 5945 napj@fredensborg.dk Sagsnr. 15/8562 17. marts 215 Tilladelse til udledning af tag- og overfladevand til sø og

Læs mere

Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen. Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015

Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen. Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015 Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015 Udledning til Aarhus Vands nye regnvandssystem eller håndtering af regnvand i egen have Adskillelse

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Regulativ TØMNINGSORDNING

Regulativ TØMNINGSORDNING Egedal Kommune Regulativ for TØMNINGSORDNING for samletanke til husspildevand i Egedal Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 DEFINITION OG ANVENDELSE... 3 2 NYE TANKE... 3 3 EKSISTERENDE TANKE... 4 4 TØMNINGSORDNINGEN...

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Informationsmøde den 23. april 2013 Fjernvarmeudbygning og kloakseparering Tårsvej etape 2

Lolland Forsyning A/S. Informationsmøde den 23. april 2013 Fjernvarmeudbygning og kloakseparering Tårsvej etape 2 Lolland Forsyning A/S Informationsmøde den 23. april 2013 Fjernvarmeudbygning og kloakseparering Tårsvej etape 2 Program Velkommen! v/per Søndergaard, Lolland Forsyning A/S Præsentation af deltagere kommune,

Læs mere

klimasikring i grundejerens afløbssystem

klimasikring i grundejerens afløbssystem Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10355 - 26 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR: 31 13

Læs mere