Fra energiforbruger til varmeleverandør

Transkript

1 Fra energiforbruger til varmeleverandør Af Erling Bjørn Korsholm Aarhus Maskinmesterskole December 2014

2 Forfatter: Studienummer: Uddannelse: Semester: Uddannelsesinstitution: Erling Bjørn Korsholm A11589 Maskinmester 9. Semester Aarhus Maskinmesterskole Inge Lehmanns Gade Aarhus C. Bachelorvejleder: Bachelorpraktik virksomhed: Henrik Møller Nielsen EC Power a/s Samsøvej Hinnerup Virksomhedens kontaktperson: Mogens Andersen Projekttype: Projekttitel: Fagområde: Afleveringsdato: Antal normalsider á 2400 tegn: Antal tegn inkl. mellemrum: Antal bilag: Bachelorprojekt Fra energiforbruger til varmeleverandør Administrativ Ledelse, Automation, Erhvervsøkonomi, Termiske Maskiner Mandag d sider tegn 28 bilag á 44 sider Aarhus, den / 2014 Erling Bjørn Korsholm Side 2 af 91

3 FORORD Dette bachelorprojekt er udarbejdet i forbindelse med min bachelorpraktik hos EC Power, som er en del af maskinmesteruddannelsens 9. og afsluttende semester. Endeligt skal bachelorprojektet bedømmes ved den afsluttende eksamen på maskinmesteruddannelsen. EC Power har observeret problematikker vedrørende virksomhedens energiforhold, hvilke har ledt til et ønske om at udnytte overskudsvarme fra produktionen, til opvarmning af egne lokaler. Økonomichef hos EC Power, Mogens Andersen, var derfor interesseret i at få udarbejdet en gennemarbejdet analyse med henblik på at klarlægge virksomhedens energiforhold samt udnytte overskudsvarme fra processen. Denne problemstilling var relevant både i forhold til min faglige interesse samt mit forestående bachelorprojekt, hvorfor jeg valgte at undersøge problemet. Dette ledte til at et energisparetiltag hos EC Power kunne igangsættes. Medarbejderne hos EC Power har være meget hjælpsomme og samarbejdsvillige i forbindelse med undersøgelsen og igangsættelsen af projektet. Derfor skal der lyde en stor tak til EC Powers medarbejdere og en særlig tak til: Økonomichef Mogens Andersen Projektleder Jens-Christian Bogner Chefingeniør Jens Otto Ragn Andersen Design Ingeniør Søren Stig Abildgaard Produktionsingeniør Mikkel Brinch Olsen Værkstedsudvikler Tim Christiansen Der skal desuden lyd en stor tak til EC Powers samarbejdspartnere og leverandører for samarbejde og rådgivning: Direktør Michael Troelsgaard og afgiftskonsulent Anne Neerup Jensen fra PwC Driftsleder Peter Bakke fra Hinnerup Fjernvarme Projektingeniør Geert V. Schmidt fra HMN Naturgas Salgskonsulent Henning Hougaard fra Milton Megatherm Sælger Morten Larsen fra Lemvigh Müller LÆSEVEJLEDNING Dette bachelorprojekt henvender sig til maskinmestre og andre fagfolk med kendskab til energioptimering af anlæg, energi- og miljøafgifter af energiprodukter, økonomi samt tilskud til energibesparetiltag. Side 3 af 91

4 Som referencesystem benyttes Word 2013 s integrerede Harvard-system (Anglia 2008). I teksten vil den anvendte kilde fremgå, og der henvises til litteraturlisten for yderligere information herom. Af egne konstruerede figurer references der til mig (Korsholm, 2014). Forsidens figur er EC Powers (EC Power, 2014). Af vedlagte bilag fremgår det materiale, der fungerer som supplement og baggrundsstof til analysearbejdet, men ikke umiddelbart er nødvendigt for forståelsen. I teksten vil der løbende fremgå et referencenummer skrevet i parentes til det anvendte bilag, som kan findes sidst i projektet. Bachelorprojektet igennem er der hentet viden fra professionelle fagfolk med henblik på at klarlægge, understøtte samt præsentere dele af projektets problematikker. Alle de benyttede fagfolk fremgår af personregisteret (Bilag 1), hvor deres professionelle baggrund beskrives. Eventuelle relevante mailkorrespondancer med fagfolk er vedlagt som bilag, og reference hertil fremgår ligeledes teksten igennem, jævnfør ovenstående afsnit. EC Powers lokaler er opdelt, hvilket søges tydeliggjort projektet igennem, med henblik på at give et bedre overblik for læseren. En lokaleoversigt fremgår som bilag (Bilag 2). Med reference til Energinet.dk oplyses det, at naturgassens gennemsnitlige sammensætning for 2013 er med en nedre brændværdi på 38,988MJ/Nm 3, hvilket svarer til 10,830kWh/Nm 3 (Energinet.dk, 2013). Disse værdier benyttes til beregning af energiindholdet i naturgassen gennem hele projektet. ABSTRACT During my undergraduate traineeship, I have been analyzing known and observed problems about the energy consumption at EC Power in Hinnerup, which leads to an energy optimization project. EC Power is producing small combined heat and power units, which can supplement with heat and power in all types of buildings. The CHP-units, is powered by neutral gas to drive a piston engine combined with a generator. The purpose of the CHP-unit is to produce electricity, and use the waste heat for other purposes such as heating buildings. In this manner, the neutral gas can be used more efficient with nearly no energy loss. In the production of the CHP-units, a thorough function test must be passed before it can be delivered to the customers. Because of this test, EC Power is having a huge consumption of neutral gas. The electricity produced during the test is used to reduce EC Powers spending on electricity, but the waste heat is cooled outside in a cooling tower. Beside the neutral gas consumption in the production, EC Power is also using a huge amount of neutral gas to heat buildings and domestic water. The main hypothesis of this bachelor project is that EC Power s amount of waste heat is anticipated to save the company s costs on the gas consumption for heating. This hypothesis leads to the Side 4 af 91

5 main question: How can the gas consumption costs be lowered and how can the spending s on an installation to use the waste heat be covered? Hinnerup district heating has previously expressed that they are very interested in EC Power s waste heat. In addition, the district heating is geographically close to EC Power, and therefore it will be ideal to investigate the possibilities of delivering waste heat to the district heating consumers. In order to analyze those possibilities, the energy consumption must be identified by measurements and with assisting consulting from professionals. This has also led to the investigation of opportunities of covering the cost of a heating system that can use the waste heat. Therefore, the possibilities to receive subsidy will be analyzed with professional consulting and regulatory requirements. Additionally, the possibility of getting an income from the sale of waste heat to the district heating will be examined in cooperation with professionals in the field of district heating. Previously EC Power have tried reimbursement of taxes on the nature gas consumption to go for process purposes. The tax values was calculated wrong by the company and therefore no taxes has been reimbursed. This problem is analyzed in order to clarify the legal requirements of the taxes by looking into the current legal requirements as well by cooperation with professionals in the field of law. The conclusion of this investigation proved that the produced waste heat is capable of covering the neutral gas consumption for heating in EC Power s industrial halls. The cooperation with Hinnerup district heating proved that it s economically beneficial for EC Power to deliver waste heat to the district heating grid. It s also proved how it s possible for EC Power to receive subsidy for the reduced neutral gas consumption and the utilized waste heat on the district heating grid. After studying the legal requirements of the taxes, it is proved how EC Power can reimburse taxes for the neutral gas used to process purposes. Furthermore, it is possible on request to SKAT to recover cost of energy taxes. Side 5 af 91

6 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 Abstract... 4 Indholdsfortegnelse... 6 Bilag Indledning Problemanalyse Elforbrug Naturgasforbrug Energi- og miljøafgifter Overskudsvarme Problemafgrænsning Hypotese Problemformulering Hovedspørgsmål: Underspørgsmål: Metode Det videnskabsteoretiske udgangspunkt Indsamling af empiri Kilde- samt metodekritik Virksomhedens energiforhold Produktion og udvikling XRGI anlægget Testen Opvarmning af lokaler og brugsvand Administration syd Administration nord Produktionshal Konstruktionshal Lagerhal Opgørelse af energiforholdene Overskudsvarme Varmebehov Afgifter Energiafgift Side 6 af 91

7 5.1.1 Godtgørelse af energiafgiften CO 2-afgift Godtgørelse af CO2-afgiften NO X-afgift Godtgørelse af NO X-afgiften Metanafgift Godtgørelse af afgifter Gasmåling Overskudsvarmeafgift Intern udnyttelse Ekstern udnyttelse Fjernvarme Salg og køb af varmeenergi Betingelser Tilskudsordning Dokumentationen Net og distributionsselskab Aftale Tilskuddet Løsningsforslag Fjernvarmelager Eget varmelager Konklusion Perspektivering Litteraturliste BILAG Bilag 1. Personregister Bilag 2. Lokaleoversigt Bilag 3. XRGI 6/ Bilag 4. XRGI 15/ Bilag 5. HMN Naturgas faktura med afgifter i Bilag 6. eon - naturgasprisen Bilag 7. Udprint af EC Powers forbrug fra HMN Naturgas Side 7 af 91

8 Bilag 8. Naturgasforbrug Bilag 9. korrespondance med Mikkel Brinch Olsen fra EC Power Bilag 10. El- og varmeproduktion Bilag 11. Graddage - HMN Naturgas Bilag 12. Oversigtstegning over nuværende anlæg Bilag 13. Gaskedel - Milton topline 35 og Bilag 14. Gasstrålepanel - Panrad FRA2 specifikationer Bilag 15. Robot servicerapport Bilag 16. korrespondance med Henning Hougaard fra Milton Megatherm Bilag 17. Bi-målere hos EC Power Bilag 18. Aftale om køb af overskudsvarme - Hinnerup fjernvarme A.m.b.a Bilag 19. korrespondance med Peter Bakke fra Hinnerup Fjernvarme Bilag 20. Tekniske-bestemmelser Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a Bilag 21. Teknisk bilag 1 over fjernvarme stikledning Bilag 22. Principskitse - Fjernvarmelager Bilag 23. korrespondance med Geert V. Schmidt fra HMN Naturgas Bilag 24. Tab i rørstrækning Bilag 25. Tab omkring pladeveksler Bilag 26. Aftale om energitilskud fra Rønne Varme Bilag 27. Anlægsudgifter - fjernvarmelager Bilag 28. Anlægsudgifter - eget varmelager Side 8 af 91

9 1 INDLEDNING Dette bachelorprojekt omhandler energiforholdene i virksomheden EC Power i Hinnerup. EC Power blev grundlagt i 1996 af danske ingeniører med mange års erfaring indenfor blandt andet gasmotorer. I dag er virksomheden én af de førende producenter af kraftvarmeanlæg i Europa i en ydelsesklasse fra 3 til 80kW. Disse anlæg produceres i dag i 4 forskellige størrelser, henholdsvis XRGI 6, 9, 15 og 20kW målt i elproduktion (Bilag 3; Bilag 4). Visionen er at energiindholdet i naturgasen ikke skal gå til spilde, men udnyttes optimalt. Ved produktion af el i et kraftvarmeanlæg opstår der varme og et XRGI-anlæg kan ved hjælp af en varmeveksler overføre varmen til et centralvarmesystem (EC Power, 2014). Skal der produceres strøm et sted, hvor der også er behov for varme, har anlæggene hermed sine fordele. Figur 1.1. XRGI principskitse (EC Power, 2014). Figur 1.1 viser udnyttes naturgassen i et XRGI-anlæg til produktion af både el og varme og ved denne proces udnyttes naturgassen med et tab på kun 4% (EC Power, 2014). Ved produktion af anlæggene udføres en grundig funktionstest, som har til formål at kontrollere, hvorvidt de overholder specifikationerne, inden de kan leveres til kunderne. Ud over produktionen har EC Power også en udviklingsafdeling som løbende optimerer anlæggene samt udvikler nye anlæg til nye markeder. 1.1 PROBLEMANALYSE Formålet med dette afsnit er, at danne et overblik over samt overordnet præsentere de observationer, EC Power har gjort sig omkring virksomhedens el- og naturgasforbrug, og herudfra er det hensigten at præsentere de problematikker, jeg erfarer og vurderer er sammenhængende med virksomhedens observationer. Side 9 af 91

10 Nm3 Naturgas Alle informationer i dette afsnit, der henfører til virksomhedens el- og naturgasforbrug, er fremfundet via energileverandørens forbrugsregistrering Elforbrug Virksomhedens forbrug af el går hovedsageligt til lys, edb-udstyr og ventilation. Produktionen drives af mandkraft og mindre elektrisk udstyr. Derudover dækkes en stor del af elforbruget fra EC Powers egne XRGI-anlæg i forbindelse med test af disse. Da EC Power ikke benytter større elektriske maskiner i industrihallerne, der kunne forventes at have et forholdsvist stort elforbrug, forventes det ikke at der findes store optimeringsmuligheder på dette område. Derimod er der dog uklarhed om, hvor meget af det producerede el, der udnyttes internt i virksomheden, forklarer projektleder Jens-Christian Bogner Naturgasforbrug De nyeste tal viser, at der er brugt 99659Nm 3 naturgas i perioden primo september 2013 til ultimo august Naturgassen er både brugt til procesformål ved produktion og udvikling af XRGI-anlæg og til opvarmning af lokaler og brugsvand. EC Power giver i dag 6,6468 kr./nm 3 naturgas ifølge faktura fra HMN Naturgas for afgifter og fra eon for gasprisen (Bilag 5; Bilag 6). Det giver EC Power udgifter for det seneste års naturgasforbrug på i alt kr. På baggrund af de seneste års udvikling i virksomheden, er det sandsynligt at flere anlægstest har medført et større naturgasforbrug. Naturgasforbruget de seneste 6 år maj-08 til maj-09 maj-09 til maj-10 maj-10 til maj-11 maj-11 til maj-12 maj-12 til maj-13 maj-13 til maj-14 Figur 1.2. Årlige naturgasforbrugsaflæsninger, som benyttes til afregning (Bilag 7; Bilag 8). Som det ses på Figur 1.2 er naturgasforbruget over de seneste 6 år næsten fordoblet i takt med EC Powers positive udvikling. I takt med stigningen har der ikke været fokus på at reducere udgifterne og måske endda udnytte energien optimalt. Det seneste år er der på målere registreret et forbrug på Nm 3 naturgas udelukkende til processen og de resterende Nm 3 er gået til opvarmning. Side 10 af 91

11 1.1.3 Energi- og miljøafgifter Tidligere har EC Power forsøgt at reducere udgifterne på naturgasforbruget ved godtgørelse af energi- og miljøafgifter, grundet forbruget til procesformål. Dette viste dog, efter et besøg af SKAT, at de godtgjorte afgifter var opgjort forkert, og derfor er der ikke brugt yderligere resurser i henhold til at få klarlagt de rigtige afgiftssatser, forklarer økonomichef Mogens Andersen. Han uddyber endvidere, at den forkerte opgørelse skyldes manglende gasmålere på forbruget til processen. På det tidspunkt var naturgasforbruget lavt, og der var ikke den store gevinst i at gøre mere ved det. HMN Naturgas er gasleverandør for EC Power og oplyser, hvorledes udgifterne for naturgas er fordelt (HMN Naturgas, u.d.). På Figur 1.3 illustreres det, hvordan afgifterne udgør den største udgift med hele 37% af energiproduktet. Figur 1.3. Fordeling af udgifter ved køb af naturgas. (HMN Naturgas, u.d.) På baggrund af et øget forbrug og dermed øgede udgifter mangler virksomheden at få klarlagt de rigtige afgiftssatser, samt hvorvidt afgifterne evt. kan godtgøres med tilbagevirkende kraft. EC Power benytter sig af rådgivning fra PricewaterhouseCoopers (herefter PwC), hvorfor deres ekspertise og materiale anvendes som vejledning i henhold til afgiftsforhold. Af PwCs afgiftsvejledning oplyses det, at momsregistrerede virksomheder ofte kan få godtgjort en del af energiafgiften samt en del af miljøafgifterne (PwC, 2014, p. 11). Såfremt afgifterne helt eller delvist kan godtgøres, er det sandsynligt, at et betydeligt beløb kan spares Overskudsvarme I forbindelse med test af anlæggene produceres der som tidligere nævnt både el og varme. Den producerede elektriske energi bliver udnyttet dels af EC Power selv, dels af elnettets andre forbrugere. Som restprodukt ved elproduktion afgives der som nævnt varme tiltænkt at skulle udnyttes til opvarmning. Hos EC Power bliver denne varme ikke udnyttet men afledt i et kølertårn udenfor. Ud fra anlæggenes specifikationer fremgår det, at 62-64% af den indfyrede naturgas bliver omdannet til varmeenergi. Det er dermed størstedelen af energien i naturgassen der går tabt, og det kunne derfor være relevant at undersøge, om der er bedre anvendelse muligheder for overskudsvarmen. Side 11 af 91

12 Eftersom EC Power også har et stort naturgasforbrug til opvarmning af lokaler og brugsvand, kunne det være relevant ligeledes at undersøge, hvorvidt overskudsvarmen kunne dække dette forbrug. Kan hele forbruget på Nm 3 dækkes, vil det svare til en årlig besparelse på kr. I henhold til at benytte overskudsvarmen til at opvarme lokaler og brugsvand, skal der konstrueres et anlæg til dette formål. Det forventes at besparelserne af naturgassen kan være med til at dække udgifter til dette anlæg. Ifølge projektingeniør hos HMN Naturgas, Geert V. Schmidt, kan der også gives tilskud til udgifterne forbundet med energisparende projekter. Man bør også igen undersøge afgiftsforholdene, da naturgasforbruget vil blive udnyttet anderledes. Derudover bør det undersøges, hvorvidt der måtte være overskudsvarme til rådighed til andet formål efter eget behov er dækket, med henblik på at udnytte energien så optimalt som muligt. Da Hinnerup Fjernvarme ligger geografisk tæt på EC Power, kunne det med fordel undersøges, hvorvidt det er en potentiel mulighed at blive tilkoblet fjernvarmenettet, med henblik på at sælge overskudsvarme samt bruge fjernvarmenettet som varmelager. Ideen med sammenkobling med fjernvarmenettet har tidligere været på tale, da man ved Hinnerup Fjernvarme er meget interesseret i at udnytte overskudsvarme fra industrien. 1.2 PROBLEMAFGRÆNSNING I henhold til ovenstående problemanalyse, er det i det efterfølgende min hensigt at afgrænse problemstillingen med henblik på at opnå et tydeligt fokus bachelorprojektet igennem. Elforbruget undersøges ikke nærmere, eftersom der ikke umiddelbart kan påvises optimeringsmuligheder som det beskrives i kapitel På baggrund af det beskrevne vedrørende udnyttelse af naturgassen, fokuseres der således kun på optimeringsmuligheder heraf. Med henblik på at reducere udgifter på naturgasforbruget, er det min hensigt at undersøge de belastede afgiftsforhold samt mulighederne for at erstatte forbruget med de oplagte muligheder. Via analyse af naturgasforbruget vil jeg undersøge, hvordan det udnyttes i processen ved test af XRGIanlæggene og hvordan det udnyttes til opvarmning. Køleranlægget der i dag afleder overskudsvarmen vil ikke blive undersøgt, eftersom overskudsvarmen sandsynlig vis kan udnyttes. De nuværende anlæg til opvarmning vil ikke blive analyseret i relation til at finde forbedringer, men bliver derimod undersøgt med henblik på at finde lokalernes varmebehov, med udgangspunkt i de nuværende anlægs effektivitet. I relation til at dække anlægsudgifter, undersøges kun de nuværende i problemanalysen beskrevne muligheder såsom handel med fjernvarme, tilskud fra net og distributionsselskaberne samt naturgasbesparelser. Ved handel med fjernvarme undersøges kun de økonomiske aspekter samt, hvorvidt EC Power kan overholde eventuelle betingelser. Ved indhentning af tilskud undersøges tilskuddets størrelse og de dertilhørende dokumentationskrav, som nævnt med henblik på at dække anlægsudgifter. Side 12 af 91

13 1.3 HYPOTESE Dette bachelorprojekts centrale hypotese, udledt af problemanalysen kapitel 1.1 samt problemafgrænsningen kapitel 1.2, er at EC Power har store mængder af overskudsvarme, som forventes at kunne reducere udgifterne til opvarmning, såfremt det udnyttes. Denne hypotese lægger op til formulering af selve hovedproblemet. Da der arbejdes ud fra en hypotese, arbejdes der mere deduktivt end induktivt (Rienecker, et al., 2012, p. 287; Thurén, 2008, p. 34). 1.4 PROBLEMFORMULERING De observerede problematikker EC Power har omkring udgifterne forbundet med energiforbruget, kan nu sammenfattes i mere specifikke spørgsmål henførende til de områder, der er genstand for undersøgelse i dette projekt. Opsummerende fra problemanalysen er det min hensigt at undersøge, hvordan udgifterne forbundet med naturgasforbruget eventuelt kan reduceres. Derudover undersøges det, hvordan udgifterne til et nyt anlæg vil kunne dækkes af besparelser og tilskud. På baggrund heraf er jeg således kommet frem til følgende problemformulering i form af et hovedspørgsmål med tilhørende underspørgsmål: Hovedspørgsmål: Hvordan kan EC Power spare udgifter på naturgasforbruget, og hvordan kan udgifterne til et anlæg, som kan udnytte overskudsvarmen, dækkes? Underspørgsmål: På hvilken måde kan overskudsvarmen udnyttes? På hvilken måde kan EC Power få godtgjort energi- og miljøafgifter? Hvordan kan EC Power få tilskud til et anlæg der kan udnytte overskudsvarmen? 2 METODE Med henblik på at sikre dette bachelorprojekts systematik og videnskabelige fremgangsmåde samt henholdsvis validitet og reliabilitet, er det essentielt at udføre metodeovervejelser (Rienecker, et al., 2012, pp ; Thisted, 2009, p. 31). Dette muliggør med andre ord at der, projektet igennem, svares på de spørgsmål der stilles, samt at projektet, under efterfølgelse af det beskrevne, kan gentages med samme resultat (Rienecker, et al., 2012, pp ; Thurén, 2008, pp ). Desuden får læseren mulighed for at vurdere og forstå såvel projektets empiri som analyse og konklusioner i et videnskabsteoretisk perspektiv (Rienecker, et al., 2012, pp. 248, ). I dette afsnit er det således hensigten at beskrive dette bachelorprojekts videnskabsteoretiske udgangspunkt, samt beskrive me- Side 13 af 91

14 toden for indsamling af projektets empiri. De metodologiske beslutninger bliver afgørende for projektets konklusioner, og en synlig gennemgang heraf sikrer således resultaternes troværdighed (Thisted, 2009, pp ; Rienecker, et al., 2012, p. 248). 2.1 DET VIDENSKABSTEORETISKE UDGANGSPUNKT Dette projekt har sit udgangspunkt i det kvantitative hovedparadigme udspringende af den naturvidenskabelige tradition, og kendetegnet ved en positivistisk forklarende tilgang (Thisted, 2009, pp ; Thurén, 2008, pp ). Formålet med projektet er overordnet at udvælge, analysere og løse en given problemstilling. Med henblik på at drage reelle konklusioner på baggrund af den givne problemstilling, anvendes elementer fra den hypotetisk-deduktive metode. Disse elementer omfatter brug af såvel egen teoretisk og praktisk viden, fremfunden videnskabelig og fagrelevant empiri, samtaler og indhentning af empiri fra fagfolk samt beregninger der skal bidrage til målbare objektive og logiske resultater (Thisted, 2009, pp ; Thurén, 2008, pp ). Essentielt i induktion er, at empirien må være pålidelig, reliabel, dette omfatter at de målinger, der er udført, er foretaget korrekt, og tilfældigheder i resultater søges undgået. Gyldigheden, validiteten af disse resultater omfatter at jeg har foretaget en undersøgelse af det, der var formålet at undersøge. (Thurén, 2008, pp ). Via deduktion søges logisk sammenhængende slutninger draget, men det er stadig essentielt at jeg forholder mig til, hvorvidt de logiske slutninger stemmer overens med virkeligheden, herunder hvorvidt den givne hypotese kan verificeres eller falsificeres (Thurén, 2008, pp ; Thisted, 2009, pp ), dette vil foregå som en kontinuerlig proces, efterhånden som den indsamlede empiri, de foretagne målinger mv. undersøger, uddyber, konkluderer og perspektiverer problemstillingen. Den hypotetiskdeduktive metode vil ikke ydermere ekspliciteres, men vil ud fra det beskrevne søges anvendt stringent projektet igennem. 2.2 INDSAMLING AF EMPIRI Det overordnede formål med indsamling af materiale, der er til genstand for undersøgelse i dette projekt er, at fremfinde valide kilder der bidrager til argumentationen projektet igennem (Rienecker, et al., 2012, pp ; Thurén, 2008, pp. 20, 30). Indsamling og bearbejdning af empiri sikrer at problemet tager udgangspunkt i og bygger på eksisterende viden (Rienecker, et al., 2012, p. 141; Thurén, 2008, p. 20; Thisted, 2009, pp. 33, 36). I dette afsnit vil jeg skitsere hovedtrækkene i min indsamling af empiri. Det indsamlede materiale, empirien, er indsamlet via observationer af faktiske forhold hos virksomheden EC Power, målinger af elproduktion samt gasforbrug, møder og telefonsamtaler med relevante fagpersoner der er præsenteret i (Bilag 1), fremfundne fagbøger (herunder bøger relateret til såvel Side 14 af 91

15 videnskabsteori og metodelære, som bøger omhandlende termiske maskiner), samt fagrelevante hjemmesider (herunder hjemmesider indeholdende juridiske dokumenter og hjemmesider med tekniske data). Den udvalgte empiri fremgår af litteraturlisten. I næste afsnit er det min hensigt at argumentere for relevansen samt validiteten af den fremfundne empiri. 2.3 KILDE- SAMT METODEKRITIK s , 217 DGO De informationer jeg udleder af den indsamlede empiri, udgør grundlaget for dette projekts validitet (Thurén, 2008, p. 30). De anvendte kilder må derfor tilgås kritisk med henblik på at vurdere, hvorvidt de er anvendelige i forhold til at besvare problemformuleringen med, hvorvidt de er anvendelige som belæg herfor (Rienecker, et al., 2012, p. 188). Her er det essentielt at understrege, at informationer som nævnt i videst mulig omfang er søgt indhentet i faglitteratur, hos fagfolk og eksperter inden for projektets genstandsområde; hermed øges validiteten i forhold til, at kilderne svarer på det, der var den oprindelige hensigt at bruge dem til (Rienecker, et al., 2012, p. 188; Thurén, 2008, pp ). Ligeledes vil konsistens i de forskellige kilders udsagn styrke validiteten (Rienecker, et al., 2012, p. 188), og den indsamlede empiri har vist sig ikke at indehold modstridende eller andre usikre udsagn. I henhold til beregningen af de naturvidenskabelige data, vurderer jeg, at de inden for faget givne formler og udregninger er præcise og valide, eftersom de anvendes i almindelighed af fagprofessionelle. Anderledes er det med andre data så som virkningsgrader og målinger af forbrug. Her er der usikkerheder som gør, at resultatet ikke kan anses som en endegyldig sand værdi, men som værende gyldige data under de omstændigheder, de opererer under (Thurén, 2008, pp ; Thisted, 2009, p. 39). Det tilstræbes at værdier måles under ensartede forhold og fremgangsmåder. Dette medvirker til at styrke projektets reliabilitet, således sandsynligheden for at en anden vil kunne gentage projektet og nå frem til samme resultater (Thurén, 2008, pp ). I henhold til metodekritik er det essentielt at understrege, at med udgangspunkt i det naturvidenskabelige hovedparadigme, er det sandsynligt at mange data vil forblive usynlige og ufremfundne; med andre ord har jeg nogle bestemte metodologiske briller på, én metode at anskue verden på, der givent genererer visse typer data. Havde jeg kombineret min metode med andre metoder fra eksempelvis det humanistiske hovedparadigme, ville andre data sandsynligvis blive synlige (Rienecker, et al., 2012, pp , ; Thisted, 2009, pp ). En anden metode ville give andre data. Alligevel vurderer jeg at valget af metode i dette bachelorprojekt er den klart mest valide i forhold til problemstillingen, eftersom den hører under det naturvidenskabelige paradigme og knytter an til det, der kan observeres og måles (Thisted, 2009, pp ; Thurén, 2008, pp ). Side 15 af 91

16 Naturgas [Nm3] 3 VIRKSOMHEDENS ENERGIFORHOLD EC Powers naturgasforbrug må kortlægges for at skabe overblik over, hvordan energien udnyttes. Med udgangspunkt i kortlægningen foretages en vurdering af forbruget, som skal føre til reelle energibesparelser. Her må ses nærmere på naturgasforbruget fordelt til procesformål og opvarmning af lokaler og brugsvand. I henhold til at klarlægge forbruget benyttes EC Powers egne hovedmålere og bi-målere. Hovedmålere benyttes til afregning af naturgasforbruget, og derfor vurderes det, at målingerne er valide. Bi-målerne, som benyttes til måling af forbruget til opvarmning er typegodkendte, og anses derfor også som valide. Dette undersøges ydermere i kapitel Det seneste år, perioden primo september 2013 til ultimo august 2014, er der brugt 99659Nm 3. Forbruget er opdelt på tre hovedmålere, som er afmålt på årsbasis beregnet for afregning af forbrug, og fire bi-målere som er afmålt på månedsbasis. Afmålingerne for det seneste år er skitseret på Figur 3.1 fordelt på virksomhedens lokaler. Fordeling af naturgasforbruget Figur 3.1. Fordeling af EC Powers naturgasforbrug. (Korsholm, 2014) I de følgende afsnit analyseres og vurderes denne fordeling af naturgasforbruget med henblik på at bestemme lokalernes varmebehov samt mængden af overskudsvarme. 3.1 PRODUKTION OG UDVIKLING Ved produktion og udvikling af EC Powers XRGI-anlæg, udføres der mange tests, hvilket medfører et meget stort naturgasforbrug. For at give den bedste vurdering af optimeringsmuligheder af naturgasforbruget og varmeproduktionen, må hele processen analyseres nærmere. Ud fra XRGI-anlæggenes Side 16 af 91

17 Produceret energi [kwh] specifikationer samt informationer fra det ansvarlige personale i produktion og udvikling, kan testforløbene analyseres med henblik på at mængdegøre overskudsvarmen XRGI anlægget XRGI-anlægget er et mini kraftvarmeanlæg, der består af en gasdrevet stempelmotor sammenkoblet med en generator. Deres primære opgave er at producere elektricitet, men som biprodukt ved processen produceres der varme, der kan benyttes som supplement til opvarmning. På denne måde udnyttes naturgassen optimalt med kun få procents tab. Disse anlæg produceres i 4 forskellige størrelser henholdsvis 6, 9, 15 og 20kW målt i elproduktion, men er ikke lige effektive. Her er det de store anlæg der har den bedste elektriske virkningsgrad, med hele 32% udnyttelse af energiindholdet i naturgassen (Bilag 4) Testen Ved produktion af XRGI-anlæggene udføres en afsluttende test med det formål at kontrollere, hvorvidt anlæggene overholder specifikationerne, inden de kommer på markedet. Mikkel Binch Olsen, produktionsteknisk ingeniør i produktionsafdelingen, er medvirkende til bl.a. optimering af produktionens anlægstest (Bilag 9). Han forklarer, at testen udføres i 3 trin. Første test udføres ved maximal ydelse i 60 minutter, og anden test er en simulering af en virkelighedsgenerator, hvor der simuleres et virkeligt forbrug fra % ydelse. Sidste test udføres derimod i 5 trin fra 50% til 100% ydelse af 5 minutter pr. trin. På Figur 3.2 vises en beregning af, hvor stor en varmeenergiproduktion den enkelte testkørsel af hvert anlæg bidrager med. Denne beregning kan dermed benyttes til en fremtidig vurdering af produceret overskudsvarme ud fra forventede salgstal , ,00 15, , , ,50 4,50 5, , XRGI 6 XRGI 9 XRGI 15 XRGI % ydelse i 60min % ydelse i 30min % ydelse i 5 trin af 5 min. Figur 3.2. Produktionens test. (Korsholm, 2014) Side 17 af 91

18 Der skal dog tages forbehold for de anlæg der ikke består testen, og som skal testes om. Mikkel Brinch Olsen forklarer, at nogle anlæg skal testes om på normal vis, og andre får lov at stå natten over, hvormed der vil blive produceret en del mere overskudsvarme pr. test end beregningen viser. Ud over produktionen har EC Power også en udviklingsafdeling, som løbende optimerer og udvikler på anlæggene. Her udføres også mange anlægstests, men de er på ingen måde ensartede, forklarer chefingeniør Jens Otto Ravn Andersen. Med andre ord er der ikke nogen fast plan for, hvilke tests der udføres, og hvor lang testtid de har. Det vurderes derfor, at der ikke kan laves nogle beregninger for, hvor meget overskudsvarme der produceres fremadrettet i udviklingsafdelingen. Hver anlægstest udføres i specialdesignede rum kaldet testceller. I dag har EC Power i alt 10 testceller, men er ved at udvide kapaciteten med 4 nye forklarer Mikkel Brinch Olsen. Han forklarer yderligere at alle testceller skal forberedes til at kunne teste XRGI-anlæg op til 40kW el. Dette giver EC Power mulighed for at producere flere anlæg i takt med en stigende kundeinteresse og det betyder også, at der i perioder kan produceres mere overskudsvarme end hidtil muligt. Som afmåling af elproduktion under testkørslerne er der installeret en elmåler i hver testcelle i produktionen, og en elmåler i hver testcelle i udviklingen. Disse målere bliver aflæst hver måned, og man kender derfor også den månedlige varmeproduktion ved en simpel beregning med den termiske virkningsgrad. For at estimere en varmeproduktion fra tests af disse anlæg, laves her en gennemsnitlig beregning af anlæggenes virkningsgrad, som fremgår af XRGI-specifikationerne (Bilag 3; Bilag 4). Anlæggene er TÜV-godkendte, og har derved gennemgået meget strenge og grundige tests. Ifølge ingeniør Søren Stig Abildgaard, er specifikationerne er meget præcise og kan derfor benyttes til direkte beregning af anlæggenes varmeproduktion. Det antages, at der produceres samme antal af alle anlæg, men der må tages højde for, at de store anlæg har den største varmeproduktion, og dermed vægtes deres effektivitet højest. Beregning er foretaget i nedenstående Tabel 3.1. XRGI 6 XRGI 9 XRGI 15 XRGI 20 Snit Energiproduktionsfordeling 12% 18% 30% 40% Elektrisk virkningsgrad 29,5 29, ,65 Termisk virkningsgrad 63,5 63, ,25 Tabel 3.1. Anlægsvirkningsgrader virkningsgrader. På Figur 3.3 ses det seneste års månedlige produktion af både el og varme i udviklingen og produktionen. Side 18 af 91

19 Figur 3.3. Varmeproduktion ved test (Bilag 10). Af denne skitse kan det aflæses, hvordan produktionens varmeproduktion er stigende hen over året, hvilket hænger sammen med at der også har været et stigende salg af anlæg. Derimod er varmeproduktionen i udviklingsafdelingen meget vekslende eftersom det afhænger meget af, hvilke typer tests der udføres. Denne estimerede varmeproduktion vurderes til at være den energimængde, der er afkølet på kølertårnet og må derfor også være den energimængde, som kan udnyttes. 3.2 OPVARMNING AF LOKALER OG BRUGSVAND EC Power har det seneste år brugt Nm 3 naturgas på opvarmning af lokaler og brugsvand (Bilag 8). Størstedelen af forbruget ligger i vinterhalvåret, og i sommerperioden oplever de ansatte det er meget varmt i både produktionshallen og konstruktionshallen. Derfor har medarbejderne i produktionshallen ofte luftblæsere til at stå som afkøling for at give et bedre arbejdsmiljø. I dette afsnit analyseres de varmeanlæg EC Power har til opvarmning af lokaler og brugsvand med henblik på at klarlægge såvel forbrug som varmebehov i lokalerne. På denne måde kan virksomhedens varmebehov holdes op mod den producerede overskudsvarme i den hensigt at afklare, hvorvidt behovet kan dækkes Administration syd Til opvarmning af reception, kontorer og herreomklædning i den sydlige del af administrationen benyttes en Milton Topline gaskedel på 25kW. Som afmåling af forbruget benyttes hovedmåler #81593 (Bilag 12). Denne måler aflæses kun årligt som afregning af forbruget og de dertilhørende afgifter. Det seneste år er der brugt 2169Nm 3 naturgas på dette anlæg. For at kunne give en indikation af det månedlige forbrug, må der korrigeres i forhold til graddage. Naturgasleverandøren HMN Naturgas har oplyst graddage for det seneste år, som kan benyttes til fordeling af forbruget (Bilag 11). I disse graddage er der taget højde for, at der over hele året er behov for opvarmning af brugsvand, hvorfor der også er et naturgasforbrug i sommerperioden, selv om at der ikke er behov for opvarmning af lokaler. På Figur 3.4 er det skitseret, hvorledes varmebehovet er fordelt hen over året. Side 19 af 91

20 Varmeenergi [kwh] Varmebehov for adm. syd Figur 3.4. Månedlig fordeling af naturgasforbruget i administration syd (Bilag 8). Ud fra gasfyrets virkningsgrad på 98%, som fremgår af leverandørens tekniske data, kan det årlige varmebehov bestemmes til 21730kWh i administration syd (Bilag 13). En typisk kedelvirkningsgrad ligger mellem 90-95%, men idet den er baseret på naturgassens brændværdi kan der opnås virkningsgrader over 100% (Rønbjerg, 2009, p. 6). Af leverandørens tekniske data fremgår det at der er taget højde for energiindholdet i dansk naturgas og derfor vurderes det at den benyttede virkningsgrad giver det mest præcise resultat. (Bilag 13) Administration nord Til opvarmning af lokaler og brugsvand i kontorer, kantine, toiletter og dameomklædning i den nordlige administrationsdel benyttes et XRGI-anlæg på 20kW og en Milton gaskedel på 35kW (Bilag 4; Bilag 13). XRGI-anlægget kaldes Jens Ottos anlæg, fordi chefingeniør Jens Otto Ravn Andersen benytter anlægget til test af en virkelig installation, som i dette tilfælde er lokalerne i den nordlige administrationsdel. Jens Ottos anlæg starter og stopper afhængigt af behovet for strøm, eller når der er behov for mere varme på varmelagret. Varmeenergien kan lagres i en 225L akkumuleringstank eller afkøles på en kalorifere i konstruktionshallen. I forbindelse med chefingeniør Jens Ottos test på anlægget bliver der i perioder produceret mere varme, end der kan lagres i akkumuleringstanken. Derfor er der behov for at aflede denne varme, som i dette tilfælde afkøles over kalorifere i konstruktionshallen. Skal der udføres ændringer eller tilpasninger på Jens Ottos anlæg, kan gaskedlen overtage arbejdet såfremt der er behov for mere varme. Ifølge værkstedsudvikler Tim Christiansen, der bl.a. står for det praktiske arbejde med udviklingens testanlæg, er gaskedlen sjældent i brug; den har eksempelvis ikke været i brug det seneste år. Projektleder Jens-Christian Bogner forklarer, at den del af varmeenergien som Side 20 af 91

21 bliver afkølet i kaloriferen i konstruktionshallen udgør et problem i sommerperioden, hvor der i forvejen er for meget varme i rummet. Derfor er der et stort behov for at aflede denne overskudsvarme et andet og bedre sted hen, hvormed rumtemperaturen kan holdes forholdsvis stabil. Da XRGIanlæggene også producerer el, som supplerer elforbruget i virksomheden, vil den producerede varme fra anlægget i princippet være gratis. Dette kan vises ved en simpel udregning som fremgår af Tabel 3.2. nedenfor. Pris af elproduktion Naturgaspris (2015) 5,97 kr./nm3 Naturgas sammensætning (2013) 10,83 kwh/nm3 XRGI 20 - elektrisk virkningsgrad 32 % XRGI 20 - termisk virkningsgrad 64 % Pris for el produktion 1,72 kr./kwh Tabel 3.2. Pris for produceret el [kwh] (Korsholm, 2014). Ifølge Projektleder Jens-Christian Bogner giver EC Power i dag omkring 2 kr. pr indkøbt kwh el. Derfor kan det ses ud fra beregningen, at det er billigere for virksomheden selv at producere elektricitet, samt at den afgivne varme hermed er et gratisprodukt. Det er dog uvist, hvorvidt elproduktionen fra Jens Ottos anlæg bliver udnyttet i virksomheden, mener Jens-Christian Bogner. Han begrunder det med at store dele af det producerede el bliver givet væk, eftersom det ikke kan betale sig at sælge det. Derudover bliver der ikke lavet nogle direkte målinger af, hvor meget af det producerede el der bliver udnyttet i virksomheden. På nuværende tidspunkt arbejdes der på at løse denne problematik, med henblik på at sikre en udnyttelse af det producerede el, så det ikke gives væk. Tages dette med i betragtningen, vurderes det, at overskudsvarmen stadig bør ses som et gratis produkt og derfor også indgå i en energioptimeringsopgave. Dette ydermere fordi det forventes, at der laves en optimering af disse elforhold på et senere tidspunkt, så elektriciteten ikke gives væk. Ifølge Jens-Christian arbejdes der på nuværende tidspunkt på at finde en løsning på denne problematik. Et ønske fra chefingeniøren Jens Otto er, at få en større virkelighedsinstallation på anlægget med henblik på nye testmuligheder. En mulig løsning på dette ønske kunne være at sammenkoble begge administrationsafdelinger. Dette giver Jens Ottos anlæg nye testmuligheder på en større og mere krævende virkelighedsinstallation. Derudover forventes det at varmeoverskuddet der afkøles i konstruktionshallen reducere, hvilket også forventes at kunne reducere sommerens varmeproblem. Dette vil dog give et større behov for opvarmning af konstruktionshallen, viser beregningerne; denne problematik tages der højde for ved opgørelsen af lokalets varmebehov i kapitel 4.2. Eftersom der hverken eksisterer målinger af såvel varme- som elproduktion fra Jens Ottos anlæg, må der, med henblik på at klarlægge, hvor stor en del af overskudsvarmen der går til opvarmning af konstruktionshallen, drages en antagelse heraf. Der er dog målinger af det seneste års naturgasforbrug til Side 21 af 91

22 Varmeenergi [kwh] Jens Ottos anlæg og gaskedlen, hvilket kan benyttes til at beregne varmeproduktionen. Figur 3.5 viser det seneste års månedlige varmeproduktion ved anlæggets naturgasforbrug på 9538Nm 3. For at blive klogere på, hvor stort behovet er til opvarmning af lokaler og brugsvand i administration nord, kan forbruget i administration syd være med til at give et mere klart billede af det. Den givne antagelse er her, at grundet relativt ens rumareal samt relativt ens behov for varmt brugsvand i begge arealer, vil der også være et nogenlunde ens forbrug i de to administrationer. Dette giver også en billede af, hvor meget overskudsvarme der afkøles i konstruktionshallen. Som beskrevet i kapitel har administration syd et varmebehov på 21730kWh. Antages det således, at begge administrationsafdelinger har samme varmebehov, må den resterende varmemængde blive afkølet i konstruktionshallen, svarende til 45326kWh. Af Figur 3.5 vises denne varmeenergifordeling. Det vurderes, at produktions- og konstruktionshallen må have nogenlunde samme varmefordeling hen over året, og derfor er der ikke behov for opvarmning i maj, juni, juli og august måned; dette uddybes i kapitel 4.2. Hermed må varmeproduktionen i disse måneder være et overskud på i alt kwh, som bør udnyttes ved et energisparetiltag. Produceret varmeenergi af J.O s.-anlæg Administration nord Udnyttes i konstruktionshal Overskud Figur 3.5. Gasforbrug på J.O s-anlæg og Milton Topline 35 (Korsholm, 2014) Produktionshal Til opvarmning af produktionshallen blev der tilbage i 2010 installeret fire gasstrålevarmeenheder af typen Panrad FRA2. Enhederne har hver en effekt på 20kW og en virkningsgrad på 92%, fremgår det af leverandørens specifikationer (Bilag 14). En bi-måler i produktionshallen måler forbruget til de fire strålevarmeenheder (Bilag 12). Det seneste år har Jens-Christian Bogner aflæst forbruget hver måned. De seneste 12 måneder er der brugt 7587Nm 3 naturgas, hvilket svarer til et varmebehov i lokalet på 76676kWh, ved beregning med gasstrålevarmeenhedernes virkningsgrad og gassens sammensætning (Bilag 14, Bilag 8). Strålevarmens afgivne varmeenergi er skitseret på Figur 3.6 opdelt på månedsbasis. Side 22 af 91

23 Varmeenergi [kwh] Varmebehov i produktionshal Strålevarme Figur 3.6. Månedlig fordeling af varmeenergien til opvarmning af produktionshallen (Bilag 8). Af Figur 3.6 fremgår det, at der ikke er forbrugt naturgas i det meste af sommerperioden til opvarmning af produktionshallen. Dette kan skyldes flere ting, bl.a. er der varmetab ved test af XRGI-anlæggene, som det fremgår af specifikationerne, og derudover er der ovenlysvinduer i produktions og konstruktionshallen, der giver adgang for solen. Dette kan forårsage at der ikke er behov for opvarmning i perioder, hvor der normalt ville være et behov. Det kan meget vel også være disse årsager der ligger til grund for, at der er varmeproblemer i en del af sommerperioden Konstruktionshal Ud over at konstruktionshallen får tilført kwh overskudsvarme fra Jens Ottos anlæg, suppleres der med varme fra to gasstrålevarmeenheder af typen Panrad FRA2. Enhederne har hver en effekt på 20kW og en virkningsgrad på 92% (Bilag 14). Det seneste år er der brugt 1454Nm 3 naturgas på strålevarme svarende til kwh afgivet varmeenergi (Bilag 8). Som beskrevet i indledningen til kapitel 3.2 er der i sommerperioden normalt problemer med for meget varme i lokalet og derfor er der ikke behov for yderligere opvarmning. Samlet set har konstruktionshallen et varmebehov på i alt kwh, uden overskuddet, som skitseret på Figur 3.7. Side 23 af 91

24 Varmeenergi [kwh] Varmeenergi [kwh] Varmebehov i konstruktionshal Strålevarme J.O s.-anlæg Overskud Figur 3.7. Månedlig fordeling af varmeenergien i konstruktionshallen (Bilag 8) Lagerhal Til opvarmning af lagerhallen benyttes et luftvarmeanlæg. Anlægget, kaldet Robot 2000, består af et aggregat med filter, varmeflade og ventilator samt et kanalsystem. Ved hjælp af et gasfyr og varmefladen opvarmes luften som derefter ventileres ud i et kanalsystem der kan fordele varmen i lagerhallen (Thøgersen, 1991, p. 331). Gasfyret har en effekt på 250kW og en virkningsgrad på 93,4% ifølge den sidste servicerapport (Bilag 15). Til afmåling af dette forbrug benyttes en af EC Powers tre hovedmålere, da gasfyret er den eneste forbruger derpå (Bilag 12). Robot 2000 s afgivne varme Figur 3.8. Månedlig fordeling af varmeenergien i lagerhallen (Bilag 8). Side 24 af 91

25 Ud fra denne afmåling ses det at varmebehovet i lagerhallen er minimal i sommerperioden, ligesom i produktions- og konstruktionshallen. Det seneste år er der forbrugt hele 11175Nm 3, hvilket svarer til et varmebehov på kWh (Bilag 8). 4 OPGØRELSE AF ENERGIFORHOLDENE I dette kapitel analyseres EC Powers totale varmebehov og overskudsvarme, med henblik på at give en faglig vurdering af, hvilke muligheder der er for erstatning af naturgasforbruget til opvarmning, samt hvor meget overskudsvarme der er til rådighed. Vurderingen af forholdene er udført i samarbejde med erfarne og professionelle fagfolk, hvilket vil fremgå i kapitlet. 4.1 OVERSKUDSVARME For at få klarhed over mulighederne i at udnytte den producerede varme, må der dannes nogle fremtidige udsigter. De seneste år har der været en eksponentiel stigning i salget af XRGI-anlæg, hvilket har medvirket til en eksponentiel stigning af overskudsvarme. Ledelsen hos EC Powers forventninger til 2015 lyder på en fortsat stigning i salget af anlæg, og derudover er der planlagt en øget udvikling af XRGI-anlæggene. Men der er ifølge chefingeniør Jens Otto Ravn Andersen ikke bestemte planer for, hvilke tests der skal udføres i forbindelse med udviklingen, hvorfor der ikke direkte kan beregnes et estimat af overskudsvarme herfra. Den bedste måde at estimere den fremtidige overskudsvarmeproduktion, vurderes derfor til at følge de seneste års målinger af den stigende elproduktion (Bilag 10). Tages der udgangspunkt i den eksponentielle stigning i salget at XRGI-anlæg samt den eksponentielle stigning i den målte elproduktion, kan det forventes at have 854MWh overskudsvarme til rådighed. Skal der tages højde for at udviklingen ikke måtte gå som forventet, kan en gennemsnitlig beregning af overskudsvarmen give en bedre vurdering. Ifølge projektingeniør Geert Schmidt giver en gennemsnitlig retlinet tendens en fornuftig vurdering af den fremtidige overskudsvarme. Fra januar 2013 blev der monteret elmålere i hver testcelle for at måle anlæggenes elproduktion. Målerne aflæses hver måned, og dermed kendes periodens varmeproduktionsforløb (Bilag 10). Side 25 af 91

26 Figur 4.1. Varmeproduktions forventede fremtidige udvikling (Bilag 10); (Korsholm, 2014). På Figur 4.1 er den totale overskudsvarme, som kan udnyttes, skitseret med den blå kurve. Den består af alle anlægstests i produktionen, udviklingen samt overskuddet fra Jens Ottos anlæg. Baseret på den blå kurve er der lavet en tendenskurve, som viser en gennemsnitlig stigning fra primo 2013 til ultimo Tendenskurven er hermed baseret på de seneste års målinger og beregninger af varmeproduktionen, som viser en gennemsnitlig stigning på 1,35 MWh pr. måned. Tendenskurven stemmer således overens med EC Powers forventninger om det fremtidige salg og udvikling. Det vurderes på denne baggrund at den fremtidige tendensstigning er realistisk, og det er derfor forventeligt at der bliver 712MWh til rådighed i Overskudsvarmeproduktionen for 2015 skal også ligge til grund for beregning af et tilskud, som skal dække udgifterne til et anlæg, der kan udnytte overskudsvarmen. EC Power har et ønske om at et færdigt anlæg skal stå klar inden Derfor er det overskudsvarmproduktionen for 2015 som benyttes til beregning af tilskuddet. Nærmere beskrivelse om selve tilskuddet findes i kapitel VARMEBEHOV EC Powers varmebehov er forskelligt afhængig af, hvilken energiform det måles på, og ikke alle anlæg er lige effektive, hvilket fremgår af analysen i kapitel 3.2. Derfor må energibehovet måles i den afgivne varmeenergi hvert anlæg afgiver. Hermed er målet at klarlægge, hvor stor en del af det totale varmebehov der kan dækkes af overskudsvarmen, hvilket fører direkte til en besparelse af naturgassen. Forbruget det seneste år korrigeres til et normalt år ved beregning med graddage, da den seneste vinter har været meget mild, har forbruget dermed været noget mindre end normalt (HMN Naturgas, u.d.); (Bilag 11). Eftersom der benyttes forskellige metoder til opvarmning af hallerne, altså strålevarme i produktions- og konstruktionshal samt varmeventilation i lagerhal, omregnes behovet for at gøre det mere anvendeligt. Ifølge Henning Hougaard fra Milton Megatherm bruger strålevarme 30-50% mindre energi end der bruges ved traditionel opvarmning med varmeventilation (Bilag 16). Strålevarme opvarmer luften indirekte via overflader og dvs. at det skal beregnes pr. m 2, hvorimod varmeventilatorer opvarmer luften direkte og dermed skal det beregnes pr. m 3 (Thøgersen, 1991, pp ). Dette Side 26 af 91

27 Varmeenergi [kwh] medfører et større varmebehov i produktions- og konstruktionshallen, hvilket tages med i betragtningen ved en antaget værdi på 40%. Figur 4.2 viser EC Powers totale varmebehov fordelt for hver måned Lokalernes varmebehov Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Adm. Nord Adm. Syd Lagerhal Konstruktionshal Produktionshal Figur 4.2. Lokalernes varmebehov for et normalt år (Korsholm, 2014). Sammenkobles begge administrationsafdelinger, vil Jens Ottos anlæg kunne dække dette varmebehov plus en del af varmebehovet i konstruktionshallen. Varmebehovet i lager-, produktions- og konstruktionshallen, på i alt kwh, som skal dækkes for at spare flest mulige udgifter på naturgasforbruget til opvarmning. Samlet set kan der spares Nm 3 naturgas, hvilket reducerer EC Powers naturgasudgifter i 2015 med kr. På Figur 4.2 er det seneste års overskudsvarmeproduktion ydermere skitseret for at give et billede af, hvorvidt det kan dække varmebehovet hen over året. Overskudsvarmen er det, der produceres i både udviklingen og produktionen samt det, som er i overskud fra Jens Ottos anlæg. I dele af vinterperioden fremgår det at varmebehovet ikke kan dækkes sufficient, og derfor må der blive et behov for lagering af varmen, såfremt vinterbehovet skal dækkes (Heilmann, 2009, p. 81). Side 27 af 91

28 5 AFGIFTER Som det fremgår i kapitel 1.1 oplyser PwCs afgiftsvejledning at momsregistrerede virksomheder, som EC Power, muligvis kan få hel eller delvis godtgørelse af energi- og miljøafgifter (PwC, 2014, p. 11). Disse oplysninger, undersøges nærmere i de gældende lovkrav på området via retsinformation.dk. Derudover benyttes møder med fagfolk fra PwCs Skatafdeling samt SKATs judidiske vejledning med den hensigt at finde frem til samt tydeliggøre de gældende lovkrav. Dette gøres for at styrke såvel reliabilitet som validitet af analysen af de gældende lovkrav. Afhængig af, formålet med udnyttelsen af naturgassen, er der forskellige afgiftssatser og da EC Power har et meget stort og stigende naturgasforbrug der, som analysen viser i kapitel 3, bliver udnyttet til procesformål og opvarmning, kan der være meget at spare ved at betale de rigtige afgiftssatser. Distribution CO2-afgift 0,7852 Kr./Nm3 0,3770 Kr./Nm3 11,8% 5,7% NOx-afgift 0,0410 Kr./Nm3 0,6% Totalpris ved køb af naturgas 6,6468 Kr./Nm3 (2014) Naturgas pris 2,5669 Kr./Nm3 38,6% Energiafgift 2,8450 Kr./Nm3 42,8% Transmission og Lager 0,0317 Kr./Nm3 Figur 5.1. Udgifter ved køb af naturgas (Bilag 6; Bilag 5). På Figur 5.1 er energiproduktet opdelt i henholdsvis afgifter, distribution, naturgasprisen samt transmission og lager baseret på fakturas fra HMN Naturgas (Bilag 5). Dette giver et overblik over, hvor stor en del afgifterne udgør af den totale pris for energiproduktet hos EC Power. Med sidste års forbrug på 99659Nm 3 svarer det til en udgift til energi- og miljøafgifter på i alt kr. Denne afgift opkræves af HMN Naturgas, som er gasleverandør til EC Power, på vegne af staten (HMN Naturgas, u.d.). Brændsler som f.eks. naturgas er belastet med energi- og CO 2-afgift, og derudover skal der ofte betales NO X- samt metanafgift (PwC, 2014, p. 11). Disse forskellige afgifter undersøges nærmere i de følgende afsnit som vejledning og fortolkning af de lovgivende krav. Afgiftssatserne ændres hvert år pr. 1 januar ifølge gældende lovgivning indtil 2015, og derfor vil flere år fremgå i analysen. Derudover har satserne løbende ændret sig ved lovændringer til forskriften, hvilket også vil fremgå. Side 28 af 91

29 5.1 ENERGIAFGIFT Der skal betales afgifter af forbruget af naturgas, som forbruges i Danmark iht. Bekendtgørelsen af lov om afgift af naturgas og bygas [LBK 312/2011] 1. Denne lov er også omtalt som Gasafgiftsloven og kan forkortes GASAL. Her skelnes der mellem 2 former for anvendelse af naturgassen: almindelig anvendelse af naturgas og bygas, og anvendelse af gas til motorbrændstof. I forhold til Skats juridiske vejledning defineres motorbrændstof som f.eks. naturgas som brug i køretøjer og stationære motorer (SKAT, 2014, p. E.A ). Direktør, Michael Troelsgaard vurderer, at de motorer, der testkøres, ikke bør ses som stationære motorer, eftersom de kun monteres kortvarigt for at blive testet. Af bilag 2 i [LBK 312/2011] fremgår energiafgiftssatserne for naturgas og bygas. Disse satser er senere ændret af henholdsvis lov nr /01/2013 og lov nr /11/2014. Af Tabel 5.1 fremgår de gældende energiafgiftssatser fra 2010 til og med Sats for naturgas og bygas i øre/nm3 Gældende lovgivning 1. jan dec jan dec jan dec jan jan feb dec jan dec jan dec LBK nr /04/ ,0 231,1 235,3 239,5 239,5 243,8 248,2 LOV nr /01/ ,5 284,5 289,6 LOV nr /11/ ,8 Tabel 5.1. Satser for energiafgifter (Ministerierne, u.d.). Det ses at afgifterne de seneste år er steget voldsomt, hvorefter de fornyligt igen er faldet betydeligt til 215,8 øre/nm3. Dette vil have en positiv betydning for EC Powers fremtidige forbrugsudgifter, men derimod have negative konsekvenser for et energisparetiltag, da de sparede udgifter til naturgas reduceres Godtgørelse af energiafgiften Ved godtgørelse af energiafgiften er der fire hovedbetingelser, der skal være opfyldt, som fremgår af afgiftslovene (PwC, 2014, p. 12). Disse hovedbetingelser kan valideres ved nærmere gennemgang af [LBK nr. 312af 10/04/2011] 10. De fire hovedbetingelser er følgende: 1. energien skal være forbrugt af virksomheden. 2. momsen på energiforbruget skal være fradragsberettiget. 3. energien må ikke være anvendt til motorbrændstof. 4. energien må som hovedregel ikke være anvendt til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling. Ad 1. Energien bliver ved EC Power forbrugt til opvarmning og i processen til test af XRGI-anlæg, og vurderes derfor også til at være forbrugt af virksomheden. Side 29 af 91

30 Ad 2. EC Power er en momsregistreret virksomhed og får fradrag for moms, og kan dermed også få fradrag for energiafgifter. Ad 3. Iht. [LBK 312/2011] 10 stk. 2 fremgår det, at der normalt ikke tilbagebetales afgift når gassen er anvendt som motorbrændstof, men der er dog en undtagelse ved anvendelse i test af gasmotorer i forbindelse med produktion. Her citeres: Undtaget herfra er afgiften af gas, der anvendes som motorbrændstof ved afprøvningen af gasmotorer i forbindelse med produktionen af disse Processen hos EC Power er hermed undtaget under denne betingelse. Ad 4. Forbruget der går til opvarmning af lokaler og brugsvand hos EC Power kan ikke afgiftsgodtgøres, og dermed er det alene forbruget til processen der kan afgiftsgodtgøres. Iht. [LBK 312 af 01/04/2011] 10a nedsættes tilbagebetalingen med satserne anført i bilag 6. Disse satser er også løbende ændret. I Tabel 5.2 er den procentvise nedsættelse af afgiftsgodtgørelsen opstillet i forhold til de ændringer der løbende er foretaget de sidste 5 år. Gældende lovgivning 1. jan dec Sats for afgiftslovens 10a i pct. 1. jan jan dec. 31. dec jan jan feb dec jan dec jan dec LBK nr /04/2011 7,8 7,7 7,7 25,7 25,7 LOV nr. 625 af 14/06/ ,1 14,8 14,8 LOV nr. 70 af 30/01/ ,7 LOV nr. 903 af 04/07/2013 6,27 6,16 LOV 1174 af 05/11/2014 8,26 Tabel 5.2. Satser for nedsættelses af afgiftsgodtgørelsen (Ministerierne, u.d.). Iht. [LOV nr /07/2013] 4 pkt. 2 kan man fra januar 2014 opgøre nedsættelsen både med 4,5 kr./gj eller ved beregning med følgende formel: 4,5 kr./gj satsen efter 8, stk 4, 2. pkt. 1 4,5 kr./gj = 1,2 60,9 kr./gj 1 1,2 = 6,16% Satsen fremgår af [LBK 312 af 01/04/2011] 8 stk. 4, 2 pkt., men er senere blevet ændret ved [LOV nr. 70 af 30/01/2013] 2, 2. pkt. til satsen 60,9 kr./gj for Indsættes satsen, 59,80 kr./gj for 2014 vil beregningen give 6,27%. I november 2014 er satsen igen ændret i [LOV nr af 05/11/2014] 4, 2. pkt. til 45,4 kr./gj, hvilket resulterer i en nedsættelse på 8,26% for Side 30 af 91

31 5.2 CO2-AFGIFT CO 2-afgiften er en forholdsvis stor del af de udgifter der betales ved køb af naturgas, og derfor kan der også være meget at spare ved at få godtgørelse af denne afgift. CO 2-afgiften undersøges nærmere i det følgende afsnit for at klarlægge, hvordan EC Power skal forholde sig til denne miljøafgift. Iht. [LBK nr. 321 af 04/04/2011], også kaldet CO2-afgiftsloven, 1 skal der betales kuldioxidafgift af afgiftspligtige energiprodukter som f.eks. naturgas. Af 2 i denne lov fremgår satsen for 2015 og i bilag 2 fremgår de forskellige CO2-afgiftssatser for de tidligere år. CO2-afgiftssats i øre/nm 3 Gældende lovgivning 1. jan dec jan dec jan dec jan dec jan dec jan dec LBK nr. 321 af 04/04/ ,1 35,7 36,4 37,0 37,7 38,4 Tabel 5.3. CO2-afgiftssatser (Ministerierne, u.d.). Af tabellen tydeliggøres det, at afgiften stiger med årene, hvilket således medfører stigende udgifter for EC Power Godtgørelse af CO2-afgiften I 9 stk. 1 i CO 2-afgiftsloven forklares det at som udgangspunkt kan CO 2-afgiften ikke godtgøres, medmindre virksomheden går ind under 9a, 9b eller 9c. For EC Power betyder det at en følgende krav skal opfyldes for at CO 2-afgiften kan godtgøres: 1. Kvoteomfattede virksomheder kan opnå fuld godtgørelse af CO 2-afgiften for naturgasforbrug til procesformål (LBK nr. 321 af 04/04/2011, 9a). 2. Momsregistrerede virksomheder kan opnå fuld godtgørelse af CO 2-afgiften af varme til procesformål, som kommer fra en kvoteomfattet virksomhed (LBK nr. 321 af 04/04/2011, 9b). 3. Ikke-kvoteomfattede virksomheder kan opnå et bundfradrag i CO 2-afgiften af naturgasforbruget til procesformål, hvis processen fremgår af proceslisten (LBK nr. 321 af 04/04/2011, 9c). Ad 1. Er man en kvoteomfattet virksomhed, kan man gratis få tildelt CO 2-kvoter, som kan benyttes til betaling af CO 2-udledning. Med andre ord får man retten til at udlede 1 ton CO 2 i en given periode. For at være en kvoteomfattet virksomhed skal man fremgå af energistyrelsens liste med aktiviteter, der er omfattet af kvoteordningen (Energistyrelsen, 2014). Men processituationen hos EC Power fremgår ikke af denne liste og derfor er EC Power ikke en kvoteomfattet virksomhed. Ad 2. Ved at udnytte varme fra en kvoteomfattet virksomhed, som f.eks. en fjernvarmeproducent til procesformål, er der mulighed for at opnå fuld godtgørelse af CO 2-afgiften på denne varme. Men EC Power benytter ikke varme fra en kvoteomfattet virksomhed til procesformål, og derfor er der ikke mulighed for godtgørelse. Side 31 af 91

32 Ad 3. For ikke-kvoteomfattede virksomheder som EC Power kan der opnås et bundfradrag i CO 2- afgiften, såfremt processen hos EC Power fremgår af proceslisten bilag 1 i CO 2-afgiftsloven. Processen, test af kraftvarmeanlæg, fremgår dog ikke af denne liste, og derfor kan der ikke ydes godtgørelse efter denne paragraf. Selv om der er mulighed for nogle virksomheder at få godtgjort CO 2-afgiften viser det sig i analysen at det dog ikke er muligt for EC Power, da de ikke går ind under de mulige undtagelser i paragrafferne, 9a, 9b eller 9c i CO 2-afgiftsloven. 5.3 NOX-AFGIFT Ved forbrænding af naturgas udledes der NO 2-ækvivalenter til luften (PwC, 2014, p. 35). Iht. [LBK nr af 26/08/2013] 1 skal der betales afgift ved udledning af NO 2-ækvivalenter til luften ved forbrænding. For virksomheder med anlæg større end 30 MW skal det registreres, samt der skal foretages målinger af udledningsmængden, men dette er ikke gældende for EC Power og derfor kan der foretages målinger frivilligt (PwC, 2014, p. 35). Produktionsingeniør, Mikkel Brinch forklarer at der foretages måling af NO X-udledningen i forbindelse med test af XRGI-anlæggene i produktionen. Ved testen skal XRGI-anlæggene overholde følgende krav: 6 og 15kW anlæg skal være under 500 mg/nm 3 9 og 20kW anlæg skal være under 75 mg/nm 3 NO X-afgiftssatsen fremgår af bilag 1 i loven om afgift af kvælstofoxider. I dette bilag fremgår der også en sats ved forbrug i stationære motorer, men ligesom tidligere beskrevet er anlæggene ved test ikke stationære motorer, og derfor er det den almindelige sats, der skal betales ifølge Michael Troelsgaard. Anderledes er det dog for Jens Ottos anlæg, da det benyttes til bl.a. langvarige test og det har efterhånden været i brug hos EC Power i mange år. Derfor må det vurderes at være et stationært anlæg, og det er således den høje afgiftssats der gælder for anlægget. Gældende lovgivning 1. jan dec Alm. NOX-afgiftssats i øre/nm 3 1. jan jan dec. 30. jun jul dec jan dec jan dec jan dec LBK nr af 26/08/2013 0,8 0,8 0,8 4,0 4,0 4,1 4,2 Tabel 5.4. Almindelig NO X-afgiftssats (Ministerierne, u.d.). Gældende lovgivning 1. jan dec Stationære motorer NOX-afgiftssats i øre/nm 3 1. jan jan jul dec. 30. jun. 31. dec jan dec jan dec jan dec LBK nr af 26/08/2013 2,8 2,8 2,9 13,9 14,1 14,4 14,6 Tabel 5.5 Stationære motorer (Ministerierne, u.d.). Side 32 af 91

33 Af Tabel 5.4 fremgår det, at afgiftssatsen på nuværende tidspunkt er så lav, at det vurderes ikke at kunne betale sig at gøre en indsats for godtgørelse. Dog viser tabellen også en stigendende afgiftssats, hvorfor man også bør overveje, hvorvidt der skal godtgøres NO X-afgifter på en senere tidspunkt, hvor satsen måtte være steget til en relevant størrelse. For stationære anlæg er satsen dog noget højere, jf. Tabel 5.5, men da forbruget på Jens Ottos anlæg endnu er forholdsvist lavt i forhold til virksomhedens samlede forbrug, er udgiften til NO X-afgift tilsvarende lav Godtgørelse af NO X-afgiften Iht. 9 kan en del af afgiften godtgøres ved reduktion af udledningen ved f.eks. røggasrensning eller andre tekniske tiltag. Følgende kriterier skal være opfyldt for at opnå godtgørelse (SKAT, 2014, p. E.A ): emissionsfaktoren skal ligge mere end 20% under standard emissionsfaktorerne, eller den årlige emission er mindst 1 ton mindre end den udledning af kvælstofoxider som svarer til standard emissionsfaktorerne. Desuden skal anlæggenes emissionsfaktor kunne dokumenteres jf. [BEK nr. 723 af 24/06/2011] 2. Blev den samlede udledning målt, beregnet og renset, ville EC Power kunne få godtgjort en del af NO X- afgiften ved at anmode om godtgørelse jf. [BEK nr. 723 af 24/06/2011] 6 (PwC, 2014, p. 35). 5.4 METANAFGIFT Normalt skal der betales metanafgift af naturgas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg. Da anlæggene i processen hos EC Power ifølge Michael Troelsgaards vurdering ikke ses som stationære stempelmotoranlæg, skal der ikke betales metanafgift. 5.5 GODTGØRELSE AF AFGIFTER Ifølge Michael Troelsgaard fra PwC, kan EC Power få godtgjort energiafgiften af forbruget til processen tre år tilbage. Da EC Power ikke har direkte måling af forbruget mere end et år tilbage, skal der anmodes om tilladelse til at få tilbagebetalt de to forrige år. Bliver en anmodning godkendt af Skat, mener Michael Troelsgaard at EC Power får et bedre forhold til Skat, når der skal godtgøres afgifter, som kan gøre processen hurtigere. Derudover mener han også, at det bør være muligt at benytte det seneste års faktiske måling af naturgassen til regulering af alle tre år, selvom forbruget er lavere. På Figur 5.2 er illustreret, hvorledes de nye udgifter ser ud for EC Power efter godtgørelse af energiafgiften på naturgassen til processen. Side 33 af 91

34 Distribution 0,7852 Kr/Nm3 19,7% NOx-afgift 0,0410 Kr/Nm3 1% CO2-afgift 0,3770 Kr/Nm3 9,5% Energiafgift 0,1784 Kr/Nm3 4,5% Transmission og Lager 0,0317 Kr/Nm3 0,8% Totalpris ved køb af naturgas (Procesformål) 3,9802 Kr./Nm3 (2014) Naturgas pris 2,5669 Kr/Nm3 64,5% Figur 5.2. Udgifter ved køb af naturgas (Bilag 6). Som det ses af Figur 5.2 er de nuværende udgifter ved køb af naturgas faldet med 2,6666 kr./nm 3. Hermed kan der foretages en beregning af de afgifter, som kan godtgøres for det seneste år. Denne beregning er foretaget i nedenstående Tabel 5.6. Godtgørelse af energiafgifter for det seneste år Periode Beskrivelse Forbrug Afgift Pris [Nm3] [Kr./Nm3] [Kr.] 1. Sep-13 til 1. jan-14 (4 mdr.) Energiafgift (fra feb-13) , ,84 Reduceret energiafgift (12,7% - 1. feb-13) , ,27 1. Jan-14 til 1 sep-14 (8 mdr.) Energiafgift (2014) , ,48 Reduceret energiafgift (2014) , ,46 Resultat Kan tilbagebetales! ,59 Tabel 5.6. Godtgørelse af energiafgifter (Korsholm, 2014). For det seneste år kan der altså godtgøres ,59 kr. Med EC Powers stigende produktivitet og hermed et stigende naturgasforbrug er det også værd at gøre en indsats for godtgørelse af afgifter fremadrettet Gasmåling I forbindelse med installering af gasstrålevarme i produktions og konstruktionshallen blev der installere 2 nye bi-målere. Derudover har EC Power i forvejen 1 bi-måler som registrere forbruget Jens Ottos anlæg. Dette gør at naturgasforbruget på hovedmåler, # nu kan opdeles for henholdsvis forbruget til processen og forbruget til opvarmning (Bilag 12). I SKATs juridiske vejledning beskrives det at gasmålerne skal være typegodkendte for at de kan anvendes som afregnings- og fordelingsmålere Side 34 af 91

35 over for SKAT (SKAT, 2014, p. E.A ). For EC Power betyder det at deres egne bi-målere skal være typegodkendte for at der kan opnås godtgørelse afgifterne. Målerne skal opfylde kravene i bilag MI-002 for gasmålere jf. [BEK nr. 436 af 16/05/2006]. Anendes der ikke-typegodkendte gasmålerne skal de overholde samme unøjagtighed og upåvirkeligheds krav som typegodkendte målere efter bilag MI-002 (SKAT, 2014, p. E.A ). Det beskrives også at naturgasselskaberne oplyser at der i langt de fleste tilfælde kan benyttes bælggasmålere. Ifølge Sikkerhedsstyrelsen skal godkendte bælggasmålere opfylde standarden: EN 1359:1998/A1:2006 (Sikkerhedsstyrelsen, 2013). EC Powers 3 bi-målere opfylder denne standard og er derfor godkendt til godtgørelse af afgifter (Bilag 17); (Elster Instroment, 2012; Itron, 2013). I forhold til EC Powers gasrørsinstallation vurderes det at det besværligt at installere en gasmåler til registrering af forbruget til processen. Årsagen er at afgreningen til strålevarmen i produktionslokalet sidder blandet med afgreningerne til testcellerne og det gør det besværligt at placere en måler, som kun registrere forbrug til processen (Bilag 12). Er det af tekniske eller økonomiske årsager mest praktisk at måle gasforbruget til opvarmning i stedet for processen er det også acceptabelt (SKAT, 2014, p. E.A ). Af denne baggrund vurderes det også at bi-målerne kan benyttes til direkte beregning af el og varmeproduktionen i kapitel OVERSKUDSVARMEAFGIFT EC Power kan få godtgjort energiafgiften på naturgassen, når den kun bruges til procesformål. Men udnyttes overskudsvarmen fra processen til opvarmning, vil det betyde at naturgassen fremadrettet ikke kun går til procesformål. Derfor belastes den udnyttede overskudsvarme med en overskudsvarmeafgift (PwC, 2014, p. 38) Intern udnyttelse Udnyttes overskudsvarmen til opvarmning af lokaler og brugsvand internt hos EC Power, skal der betales overskudsvarmeafgift. Projektingeniør, Geert Schmidt fortæller, at det kæver en energimåler til registrering af den overskudsvarme, som udnyttes internt. Denne overskudsvarmeafgift gælder dog kun for vinterhalvåret, primo oktober til ultimo marts. Derfor kan man med fordel andvende overskudsvarmen i sommerperioden til f.eks. opvarmning af brugsvand (PwC, 2014, p. 38). Denne afgift betales ved nedsættelse af den godtgjorte energiafgift iht. [LBK nr. 312 af 01/04/2011] 10 stk. 9. Ved opgørelse af afgiften anvendes satsen som fremgår af bilag 7 i gasafgiftsloven. Senest i november 2014 er satsen for 2015 igen ændret. Se Tabel 5.7. Afgiftssats for internt udnytte overskudsvarme. Overskudsvarmeafgift i kr./gj Gældende lovgivning 1. jan dec jan dec LBK nr. 312 af 01/04/ ,6 62,7 LOV nr. 70 af 30/01/ ,7 Side 35 af 91

36 LOV nr af 05/11/ ,0 Tabel 5.7. Afgiftssats for internt udnytte overskudsvarme (Ministerierne, u.d.). Skal EC Powers varmebehov for vinterperioden dækkes ved intern udnyttelse af overskudsvarmen, skal godtgørelsen af energiafgiften nedsættes med 0,18kr./kWh. Med varmebehovet beregnet i kapitel 4.2 har industrihallerne et varmebehov i vinterperioden på kWh. Det betyder at den godtgjorte energiafgift nedsættes med kr., hvilket kan ses som en ny udgift forbundet med opvarmning Ekstern udnyttelse Udnyttes overskudsvarmen eksternt samtidig med at energiafgiften godtgøres, belastes der med en afgift iht. [LBK nr. 312 af 01/04/2011] 10 stk. 9 på 32,5% af vederlaget. Senest i november 2014 blev afgiften igen ændret. De gældende satser er opstillet i Tabel 5.8. Overskudsvarmeafgift i pct. af vederlag Gældende lovgivning 1. jan dec jan dec LBK nr. 312 af 01/04/ ,5 32,5 LOV nr. 70 af 30/01/ LOV nr af 05/11/ Tabel 5.8. Afgiftssats for ekstern udnytte overskudsvarme (Ministerierne, u.d.). Kan ønsket om at levere overskudsvarme til Hinnerup Fjernvarme realiseres vil denne overskudsvarmeafgift blive en udgift for EC Power. Sælges alt overskudsvarmen til Hinnerup Fjernvarme får EC Power en indtægt for salget på 170 kr./mwh, hvilket undersøges i kapitel 6.1. Af dette vederlag, på 170 kr./mwh, skal der betales en afgift på 33% (sats for 2015). 6 FJERNVARME Ved tilkobling til Hinnerup Fjernvarme får EC Power mulighed for at lagre overskudsvarmen fra de i kapitel 4.1 beskrevne anlægstests på fjernvarmenettet. På denne måde kan overskudsvarmen lagres, indtil behovet for varme opstår. Med andre ord kan alt overskudsvarmen, der produceres i sommerhalvåret gemmes til vinterhalvåret hvor behovet er størst, og hvor der i perioder kan være behov for mere varmeenergi end der produceres (Heilmann, 2009, p. 81). Derudover får EC Power mulighed for at udnytte den resterende overskudsvarme ved at sælge den. Dette bliver således ikke kun fordelagtigt for EC Power, men også for Hinnerup Fjernvarme. Med sigte på at klarlægge såvel praktiske som økonomiske forhold ved en tilkobling med fjernvarmenettet, benyttes de almindelige fjernvarmebetingelser samt betingelser udarbejdet i samarbejde med driftsleder Peter Bakke fra Hinnerup Fjernvarme og i samarbejde med Dansk Fjernvarme. Det skønnes nødvendigt at klarlægge disse forhold, før en eventuel løsning kan udarbejdes. Side 36 af 91

37 [Kr.] 6.1 SALG OG KØB AF VARMEENERGI I samarbejde med driftsleder Peter Bakke fra Hinnerup Fjernvarme er der udarbejdet en aftale omkring de økonomiske og praktiske forhold ved handel med varmeenergi (Bilag 18). Ved levering af overskudsvarme til fjernvarmenettet placeres en energimåler, der måler den overførte varmeenergi. Denne varmeenergi købes af Hinnerup Fjernvarme til en pris på 170 kr/mwh. Prisen er baseret på Hinnerup Fjernvarmes egne udgifter til produktion af 1 MWh (Bilag 19). Ifølge Peter Bakke udgør dette den maksimale pris, et varmedistributionsselskab må give ved køb af overskudsvarme. Prisen er fastsat af Energitilsynet. Af aftalen fremgår det ydermere at varmeenergien kan købes tilbage til samme pris som den kan sælges for, så længe der leveres mere end der modtages. EC Power skal derfor altid være nettoleverandører, ellers skal kontrakten genforhandles, og man vil derefter blive almindelig fjernvarmekunde (Bilag 18). Prisen for almindelige erhvervskunder er 295,00kr/MWh (Hinnerup Fjernvarme A.m.b.A, 2014). Ud over en indtægt ved salg af overskudsvarme skal der også betales en afgift på 33% af vederlaget til staten, som beskrevet i kapitel 5.6. Såfremt EC Power skal have dækket sit varmebehov for at spare naturgasforbruget til opvarmning, kan varmen købes tilbage fra fjernvarmenettet til en aftalt pris på 170kr. pr. MWh. Leveres alt overskudsvarmen til fjernvarmenettet, hvorefter 355MWh må købes tilbage til at dække EC Powers varmebehov, som undersøgt i kapitel 4.2, vil den økonomiske fordeling af overskudsvarmen se ud som vist på Figur 6.1 nedenfor Indtægter og udgifter Salg Afgift Køb Figur 6.1. Økonomisk fordeling af overskudsvarmen (Korsholm, 2014). Samlet set ender det ud med et overskud på kr. ved udnyttelse af overskudsvarmen. Ud over det positive overskud er udgifterne til opvarmning nu kun omkring en tredjedel af udgifterne ved opvarmning med naturgas. Dette er især fordelagtigt hvis vejrforholdene bliver dårlige, og der bliver behov for at købe sig til mere varme. 6.2 BETINGELSER Ud over at det økonomisk skal hænge sammen, skal det også være praktisk muligt at overføre varmeenergien til fjernvarmenettet. Derfor ses der i det følgende afsnit nærmere på de krav der stilles til den Side 37 af 91

38 praktiske udførsel. Der tages udgangspunkt i betingelserne i den af Hinnerup Fjernvarme udarbejdede aftale om køb af overskudsvarme (Bilag 18), samt de almindelige gældende fjernvarmebetingelser (Bilag 20). De seneste år har Hinnerup Fjernvarme udvidet sit fjernvarmenet, hvorved der er etableret en fjernvarmeledning til et industriområde nær EC Power. Dette betyder at eventuelle etableringsomkostninger ved tilkobling til fjernvarmenettet reduceres betydeligt forklarer Peter Bakke. EC Power skal selv betale for etablering af stikledning til en pris á kr. (Bilag 18). Ved levering af overskudsvarme til fjernvarmenettet skal energimængden måles med henblik på afregning. Den overførte varmeenergi måles af Hinnerup Fjernvarmes eget målerarrangement (Bilag 18). Ligeledes skal den energimængde, der skal gå til opvarmning, måles. Ifølge Peter Bakke er det muligt at lave to indføringer i EC Powers bygning, én hvor det leverede overskudsvarme kan afmåles, og én hvor fjernvarme til opvarmning kan afmåles (Bilag 21, Bilag 22). Når der skal leveres overskudsvarme til fjernvarmenettet, skal der tages højde for at fremløbstemperaturen til fjernvarmenettet er høj nok. Normalt for fjernvarmesystemer ligger fremløbstemperaturen på mellem afhængig af årstid (Heilmann, 2009, p. 79). Ifølge Peter Bakke ligger Hinnerups fjernvarmenets fremløbstemperatur på henholdsvis 60 om sommeren og op mod 80 om vinteren. For at undgå problemer med fremløbstemperaturen er der som nævnt udarbejdet bestemmelser, som EC Power skal overholde, i forbindelse med overførsel af varmeenergi (Bilag 20). I sommerperioden skal fremløbstemperaturen minimum være 68 og i vinterperioden minimum 75 og max 85 på fjernvarmesiden af veksleren. Ifølge chefingeniør hos EC Power, Jens Otto Ravn Andersen, har alle XRGI-anlæg en konstant fremløbstemperaturer på mellem 80-85, og de vil derfor sagtens kunne bidrage til fjernvarmenettet (Bilag 3; Bilag 4). Der skal dog tages højde for temperaturtab i rør samt over veksler, før det kan afmåles (Lauritsen, et al., 2007, pp ). Ved overførsel af overskudsvarme til fjernvarmenettet skal varmeenergien overføres via en veksler (Bilag 18). Årsagen er at vandet til afkøling af XRGI-anlæggene ikke må blandes med fjernvarmenettets vand. Peter Bakke forklarer at grundet EC Powers løbende udskiftning af XRGI-anlæg i testcellerne risikeres det at vandet fyldes med snavs, hvilket man ikke er interesseret i at få ud på fjernvarmenettet. Skal den højeste minimumstemperatur på 75 i vinterperioden overholdes, må der ikke være mere end 5 temperaturtab over rørstrækning og over veksleren. Ifølge Peter Bakke anbefales der en veksler med 1-2 tab fra primærside til sekundærside. Det vil give et krav til rørstrækningen inde i bygningen hos EC Power på max 3 temperaturfald. Ifølge Peter Bakke kommer der på sigt nye og stramme krav ved brug af naturgas til produktion af fjernvarme. Men da det primære formål med naturgasforbruget hos EC Power er at teste XRGI- Side 38 af 91

39 anlæggene, vil kravet ikke få indflydelse på den fremlagte aftale. Det skal regnes som spildvarme fra et procesformål, hvilket ifølge Peter Bakke gør udnyttelsen af overskudsvarmen til et sekundært formål. 7 TILSKUDSORDNING Formålet med dette afsnit er at klarlægge, hvilke muligheder der er for at få tilskud til et energisparetiltag, der kan gennemføres ved EC Power. Derudover undersøges det også, hvad der er afgørende for tilskuddets størrelse, samt om dette har nogen virkning på, hvordan energisparetiltaget rent fysisk bør udføres. Ifølge Energistyrelsen er net- og distributionsselskaberne inden for el, olie, naturgas og fjernvarme forpligtet til at medvirke til realisering af energibesparelser (Energistyrelsen, 2014). Ved realisering af energibesparelser har slutbrugere som f.eks. EC Power mulighed for at få tilskud ved et energiforbedrende tiltag. Hermed undersøges det, hvorvidt der kan hentes tilskud til et energisparetiltag om udnyttelse af overskudsvarmen. Det nuværende aftalegrundlag for energispareindsatsen er energispareaftalen af 13. november 2012, som er gældende i perioden primo 2013 til ultimo 2015 (Energistyrelsen, 2014). Denne aftale benyttes som reference med henblik på at klarlægge de informationer hentet gennem møder og samtaler med fagfolk på området, der beskrives i det følgende. 7.1 DOKUMENTATIONEN Af bilag 1, punkt 1 i aftalen fremgår det, at besparelser i energiforbruget er omfattet af aftalen. På baggrund heraf kan der hentes tilskud til et energisparetiltag, som kan spare naturgasforbruget til opvarmning hos EC Power. Af punkt 3 i samme bilag fremgår det at overskudsvarme, som leveres ud af virksomheden, også er omfattet af aftalen. Det betyder at den overskudsvarme, som udnyttes ved levering til fjernvarmenettet i Hinnerup, også kan indgår i en beregning af tilskudsstørrelse. I bilag 6 punkt 2 beskrives det at tilskuddet må opgøres ved specifik beregning eller ved måling og at en specifik opgørelse må benyttes ved større og/eller integrerede projekter i en erhvervsvirksomhed. Desuden skal den specifikke opgørelse som minimum indeholde følgende: En opgørelse af energiforbruget i en repræsentativ periode før gennemførelse af tiltaget. En opgørelse af energiforbruget i en sammenlignelig periode efter gennemførelse af tiltaget. En opgørelse af tiltagets effekt i det første driftsår efter gennemførelse, der viser den samlede energibesparelse. Der skal korrigeres i forhold til driftstider, produktionsvolumen og produktionssammensætning. Side 39 af 91

40 Disse opgørelser skal baseres på konkrete målinger, besparelser på hovedmåleren, fakturaer og/eller tekniske beregninger (Energistyrelsen, 2012). Hermed kan EC Power få tilskud for besparelser i naturgassen til opvarmning ved opgørelse ud fra målinger af naturgassen. Dog skal der korrigeres i forhold til forbrugsændringer som f.eks. vejrforholdene ved hjælp af graddagetal. Overskudsvarmen, som kan udnyttes på fjernvarmenettet, er derimod afhængig af produktionens udvikling samt driftstid, og derfor må der korrigeres i forhold til dette (Energistyrelsen, 2012, p. 27). Ifølge projektingeniør, Geert V. Schmidt, kan en gennemsnitlig beregning af overskudsvarmen for det seneste år benyttes til specifik opgørelse af overskudsvarmen for det kommende år. Han vurderer desuden, at måling af overskudsvarmen er en god muligheden for at opgøre tilskuddets størrelse (Bilag 23). Det betyder dog for EC Power, at en del af tilskuddet først kan udbetales et år efter realisering. Derfor vil det være fordelagtigt at opgøre tilskuddet ved specifik beregning med de gældende krav og således ikke ved måling. Af bilag 7 afsnit 2 i aftalen beskrives det, hvad dokumentationen for de realiserede energibesparelser skal indeholde. Det beskrives at der ud over opgørelsen af besparelserne, jf. bilag 6, også skal laves en beskrivelse af, hvilke ændringer, udskiftninger og forbedringer der skal udføres. Derudover skal produktionens forudsætninger beskrives i forhold til de fremtidige udsigter. Med andre ord skal dokumentationen indeholde alle de elementer, der er afgørende for EC Powers produktion af overskudsvarme ved test af XRGI-anlæggene. Det skal yderligere kunne dokumenteres at investeringen ikke tilbagebetales på mindre end et år, når tilskuddet er medregnet, fremgår det af bilag 7 punkt 2.2. Hermed skal alle udgifterne forbundet med projektet kunne dokumenteres i form af eksempelvis indhentede tilbud og arbejdstimer. 7.2 NET OG DISTRIBUTIONSSELSKAB Ud fra beskrivelsen i aftalens kapitel 5 har net- og distributionsselskaberne frihed til at hente energibesparelser uden for eget distributionsområde. Dette giver EC Power mulighed for at forhandle sig frem til en bedre pris for energibesparelserne, da de ikke er bundet til kun at forhandle med HMN Naturgas. Ifølge Geert V. Schmidt kan der gives 380 kr. pr. sparet eller udnyttet MWh ved at indgå aftale med HMN Naturgas. Det kan være en fordel at kontakte andre selskaber, som også giver tilskud til energisparende projekter i erhverv. Dette kan eksempelvis gøres ved at oprette en bruger på Dansk Energibørs, som er Danmarks eneste markedsplads for energibesparelser. Her kan energibesparelserne sættes til salg, hvormed potentielle købere kan henvende sig (EnergySolution, 2010). Dette kan med andre ord give andre net- og distributionsselskaber mulighed for at byde ind på projektet, og på denne måde medvirke til at sikre en, for EC Power, fordelagtig pris. Ved brug af Dansk Energibørs samt direkte kontakt til et par selskaber, er der ved en undersøgelse af markedets priser nået frem til følgende tre priser, som vist i Tabel 7.1 nedenfor. Side 40 af 91

41 Tilskudsbeløb HMN Naturgas 380 Kr./MWh Dong Energy Kr./MWh Rønne Varme 420 Kr./MWh (Dansk Energibørs) Tabel 7.1. Tilskudssats fra tre forskellige selskaber (Korsholm, 2014). Denne undersøgelse af markedets priser har afdækket, at det var muligt at få en bedre pris ved brug af Dansk Energibørs, og kan medvirke som dokumentation for, hvordan det kan betale sig at undersøge flere selskaber med henblik på en bedre pris. 7.3 AFTALE Før påbegyndelse af et energisparetiltag, skal der være indgået en aftale om køb af energibesparelse, fortæller Geert V. Schmidt. Af energispareaftalens bilag 7 punkt 1 fremgår de generelle regler der er omkring dokumentationen af realiserede energibesparelser. Her beskrives det bl.a., at der skal være indgået en aftale mellem net- og distributionsselskabet samt slutbrugeren, før realiseringen må påbegyndes og dette skal desuden kunne dokumenteres. Når realiseringen er gennemført, skal det bekræftes af slutbrugeren, at projektet er afsluttet; herefter kan energibesparelsernes givne tilskud udbetales, og net- og distributionsselskabet kan indberette energibesparelsen (Energistyrelsen, 2012, p. 31). 7.4 TILSKUDDET For EC Power betyder ovenstående analyse af energispareaftalen, at der kan hentes tilskud til de sparede kwh naturgas samt for de udnyttede kwh overskudsvarme. Som analysen viser i kapitel 4 kan hele 712 MWh overskudsvarme udnyttes ved levering til fjernvarmnettet i Hinnerup. Vælger EC Power at levere alt overskudsvarmen til fjernvarmenettet og opvarme industrihallerne med fjernvarme kan der hentes tilskud for det leverede overskudsvarme. Med sigte på at give den bedste vurdering af tilskuddet tages der udgangspunkt i løsningsforslaget kapitel 8.1. Før overskudsvarmen når ud på fjernvarmenettet, må der forventes et tab i rørstrækning og veksleren før energimåleren (Lauritsen, et al., 2007, pp ); (Bilag 24; Bilag 25). Med disse forbehold kan tilskuddet beregnes som vist i nedenstående Tabel 7.2. Tilskud ved EC Powers energibesparelse Antal Enhed Bemærkning Seneste års målte varmeproduktion 452 MWh Primo sep-13 til ultimo aug-14 Forventet varmeproduktion MWh Gennemsnitlig udvikling i 2015 (kap. 4.1). Tab i rør -30 MWh Tab rørstrækning før udnyttelse (Bilag 24). Tab i pladeveksler -2 MWh Tab over veksler før udnyttelse (Bilag 25). Estimeret levering til fjv. 680 MWh Forventet levering i år 2015 Tilskudssats 420,00 Kr./MWh Rønne Varme (Bilag 26) Total tilskud Kr. Tabel 7.2. Beregning af tilskudsbeløbet (Korsholm, 2014). Side 41 af 91

42 8 LØSNINGSFORSLAG Gennem analysearbejdet fremgår de elementer der er afgørende for, hvordan en eventuel løsning på udnyttelsen af overskudsvarmen bør udføres. Dette afhænger desuden af, hvilket perspektiv man ser på analysen med og dermed også, hvem man spørger. Derfor udarbejdes der to forskellige løsningsforslag, hvor en er mindre risikofyldt, mens en anden er økonomisk fordelagtig for EC Power. Fælles for begge løsningsforslag er, at det er samme grundløsning der, efter EC Powers ønske, benyttes. En årsag til dette er, at EC Power selv ligger inde med nogle af de materialer og anlæg der skal bruges, hvormed visse udgifter kan spares. En anden årsag er, at projektleder, Jens-Christian Bogner har andre fremtidige optimeringsplaner med anlægget. Grundløsningen består således af: Grøn ledning for opvarmning: o Egne varmeflader som skal benyttes til opvarmning af lagerhallen. o Egne kaloriferer som skal benyttes til opvarmning af konstruktionshallen. o 6 stk. nye varmeventilatorer inkl. styring til opvarmning af produktionshal. o Vejrkompensationsanlæg. o Rør, isolering, pumper, ventiler og andet. Rød ledning for overskudsvarme: o Rør, isolering, ventiler og andet. Gul ledning for sammenkobling af adm. syd og nord: o Rør, isolering, ventiler og andet. 8.1 FJERNVARMELAGER Med et økonomisk perspektiv på udnyttelsen af overskudsvarmen er det afgifterne, anlægsudgifterne samt energitilskuddet, som er afgørende for anlæggets opbygning. Med det formål at klarlægge udgifterne forbundet med et funktionelt anlæg er der hentet tilbud på de nødvendige materialer og udarbejdet en tidsplan for udførelse med arbejdstimer (Bilag 27). I en opgørelse af projektet må det undersøges, hvorvidt det er økonomisk investeringsværdigt. Dette indebærer, at de besparelser og indtægter som kan indhentes ved hjælp af det nye anlæg, må gøres op i forhold til hvorvidt de kan dække alle udgifter. For at give et bedre billede af hvilke usikkerheder der er ved investeringen i projektet, er der udarbejdet en risikovurdering i den endelige økonomiske opgørelse. Her er der flere elementer, der har indvirkning på investeringen, som bliver opdelt i henholdsvist interne og eksterne usikkerheder. Opgørelsen ses på Figur 8.1. Side 42 af 91

43 Figur 8.1. Økonomisk opgørelse (Korsholm, 2014). På opgørelsen, Figur 8.1 er det vist, hvordan den nuværende situation ser ud, samt hvordan situationen ser ud efter et færdigt anlæg. Dette giver et klart billede af, hvilke risikofaktorer der er forbundet med en investering i det nye anlæg. Selvom alle worst case -situationen skulle indtræffe viser opgørelsen at det stadig er muligt at få tilbagebetalt investeringen på kun 6 år. 8.2 EGET VARMELAGER Skal overskudsvarmen kun gå til opvarmning af egne lokaler, er der behov for lagring af varmen som det beskrives i kapitel 4.2. For at lagre varmen bliver der behov for en akkumuleringstank og et tilhørende fundament. Med det formål at klarlægge udgifterne forbundet med et funktionelt anlæg er der hentet tilbud på de nødvendige materialer og udarbejdet en tidsplan for udførelse med arbejdstimer (Bilag 28). Da denne løsning kun giver mulighed for at udnytte overskudsvarmen til at dække naturgasforbruget til opvarmning, gives der kun tilskud på baggrund af naturgasbesparelsen. Derudover belastes det udnyttede overskudsvarme med en overskudsvarmeafgift på 0,18 kr./kwh ifølge kapitel Figur 8.2. Økonomisk opgørelse (Korsholm, 2014). Ud fra opgørelsen der fremgår af Figur 8.2 ses det, at der går hele 4,3 år, før investeringen er tilbagebetalt, under normale forhold. Ifølge økonomichef Mogens Andersen, skal tilbagebetalingstiden gerne Side 43 af 91

44 ligge omkring 2 år, grundet EC Powers positive udvikling, som gør at der kan ske store ændringer på få år. Denne investering viser sig ikke at være så risikofyldt, da det stort set kun er afgiftsforholdene, der kan ændre på tilbagebetalingstiden. 9 KONKLUSION I indledningen blev det gjort klart at EC Powers energiforhold har gode optimeringsmuligheder, idet der på forhånd har vist sig nærliggende muligheder for udnyttelse af overskudsvarmen ved intern opvarmning samt ekstern levering til fjernvarmenettet. Disse forhold giver anledning til nærmere analyse af de givne muligheder og har lagt op til hovedspørgsmålet. Gennem analysen er det klarlagt, hvordan der det seneste år har været en stigende overskudsvarmeproduktion, hvilket hænger sammen med et øget salg af XRGI-anlæg. Den stigende produktion af overskudsvarme har vist sig ikke blot at kunne dække varmebehovet i industrihallerne hos EC Power, men også at kunne hente en indtjening ved et eventuelt salg til Hinnerup Fjernvarme. Hermed verificeres den fremlagte hypotese, idet EC Power kan reducere udgifterne på naturgasforbruget ved udnyttelse at overskudsvarmen. Dette giver EC Power en forventet samlet gevinst på i alt kr. i 2015, hvilket kan være med til at dække udgifterne til et energisparetiltag. Ved fordybning i energiselskabernes tilskudspulje har det vist sig, at EC Power kan få kr. i tilskud, såfremt alt overskudsvarmen leveres til fjernvarmenettet i Samlet set kan det rent økonomisk godt betale sig for EC Power at udnytte overskudsvarmen på fjernvarmenettet; dels på grund af den årlige indtjening og besparelse, dels på grund af et større tilskudsbeløb. Ud over en optimering af energien er der også skabt klarhed over de udgifter, der er forbundet med de belastede afgifter på energiproduktet. I analysen har det viste sig, at EC Power fremadrettet kan få godtgjort en del af energiafgiften på naturgasforbruget til procesformål, og ydermere er det også muligt at få tilbagebetalt en del af udgifterne til energiafgifter for det seneste år og måske endda tre år tilbage. For det seneste år viste det sig at EC Power har kr. til gode hos SKAT. Hermed besvares hovedspørgsmålet, idet udgifterne på EC Powers naturgasforbrug kan reduceres ved godtgørelse af energiafgifter og ved erstatning af naturgas med fjernvarme til opvarmning. Derudover kan udgifterne til et anlæg, som kan udnytte overskudsvarmen, dækkes af tilskud, naturgasbesparelse samt ved en indtjening ved salg af overskudsvarme til Hinnerup Fjernvarme. Den hypotetisk-deduktive metode blev valgt med sigte på at besvare problemformuleringen samt de tilhørende udarbejdede spørgsmål. Metoden har vist sig anvendelig til formålet, idet det var muligt at nå frem til, via såvel induktion som deduktion, at verificere den givne hypotese. Derudover medvirkede metoden til at styrke projektets systematik, validitet samt reliabilitet, idet den medvirkede til, at generelle slutninger Side 44 af 91

45 i henhold til de empiriske fakta, samt gyldige deduktive logiske slutninger som følge af analyse, kunne drages. 10 PERSPEKTIVERING Gennem analysearbejdet er der dukket flere vinkler og problematikker op, som kunne være spændende at se nærmere på. En af problematikkerne, som er fremkommet på baggrund af analysen, er relateret til EC Powers elforhold. I analysen fremgår en uklarhed om, hvor meget af det producerede el der bliver udnyttet i virksomheden. Her kunne en ny analyse afklare, hvilke muligheder der er for optimal udnyttelse af det producerede el med henblik på at dække virksomhedens eget forbrug. Her kunne det ydermere være interessant at undersøge, hvorvidt det er muligt at lagre det producerede el med det formål at dække eget elforbrug i de perioder, hvor der er produktionsstop. En anden problematik, der kunne være relevant at undersøge i en ny analyse, er relateret til Peter Bakkes udtalelse i kapitel 6.2 omkring det fremtidige brug af naturgas til produktion af fjernvarme. Her kunne det være interessant at undersøge de gældende krav på området, med henblik på at afklare, hvorvidt disse krav kan få indflydelse for EC Powers danske kunder ved installering af et XRGI-anlæg. En tredje problematik er relateret til afgifternes udvikling; særligt energiafgiften som har gennemgået en meget vekslende udvikling de seneste år, er det en stor fordel for EC Power at en stor del af energiafgiften kan godtgøres. Dette først og fremmest på grund af at den har stor betydning for EC Powers udgifter, men også fordi udviklingen viser, at det er sandsynligt at energiafgiften på sigt kan stige igen. Her kunne det undersøges, hvorfor energiafgiften vil falde i 2015, med henblik på at give en forventning om fremtidens energiafgiftssats. Slutteligt skal det nævnes, at der kan foreligge en stor opgave samt et vigtigt potentiale i at videreformidle og udbrede bachelorprojektets resultater til andre fagprofessionelle, hvorved flere virksomheder vil kunne drage nytte af muligheden for såvel intern som ekstern udnyttelse af overskudsvarme. Side 45 af 91

46 11 LITTERATURLISTE EC Power, EC Power. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. EC Power, EC Power. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. Elster Instroment, BK-G6 and BK-G6T, Mainz-Kastel: Elster Instroment. Energinet.dk, Energinet.dk. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. Energistyrelsen, Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats, s.l.: s.n. Energistyrelsen, Energistyrelsen. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. Energistyrelsen, Energistyrelsen. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. EnergySolution, Dansk Energibørs. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. Heilmann, T., Pumpedrift og energi. 5 red. Holte: Heilmanns Forlag. Hinnerup Fjernvarme A.m.b.A, Tarifblad , Hinnerup: Hinnerup Fjernvarme A.m.b.A. H. N., u.d. HMN Naturgas. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. Itron, ACD G10 and G16, Karlsruhe: Itron. Korsholm, E. B., Hadsten: s.n. Lauritsen, A. B., Grundtoft, S. & Eriksen, A. B., Termodynamik. 2 red. København: Nyt teknisk forlag. Ministerierne, u.d. retsinformation.dk. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. Side 46 af 91

47 PwC, PwC afgiftsvejledning 2014, Hellerup: PwC, PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Rienecker, L., Jørgensen, P. S. & Skov, S., Den gode opgave. 4 red. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Rønbjerg, H., Kedler, Aarhus: Henrik Rønbjerg. Sikkerhedsstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. SKAT, Skat.dk. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. Thisted, J., Forskningsmetode Praksis. Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetorik. 1 red. København: Munksgaard Danmark. Thurén, T., Videnskabsteori for begyndere. 2 red. København: Rosinante. Thøgersen, L. K., Varme Ståbi. København: Teksnisk Forlag. Side 47 af 91

48 Bilag 1. Personregister Navn Stilling Uddannelse Afdeling Møder, samtaler og samarbejde med EC Power Jens Otto Ravn Andersen Chef Ingeniør Ingeniør Udvikling Mogens Andersen CFO, Økonomichef Administration Jens-Christian Bogner Projekt Manager Elinstallatør Administration Mikkel Brinch Olsen Produktionsteknisk Ingeniør Maskinmester Produktionen Tim Christiansen Værkstedsudvikler Smed Udvikling Søren Stig Abildgaard Design Ingeniør Ingeniør Udvikling Møder, samtaler og mail-korrespondance, omkring afgifter, med PwC Michael Troelsgaard Direktør Skat-afdelingen i Aarhus Anne Neerup Jensen Afgifts konsulent Skat-afdelingen i Aarhus Møder, samtaler, mail-korrespondance og samarbejde med Hinnerup Fjernvarme Peter Bakke Driftsleder Maskinmester Samtaler, mail-korrespondance og samarbejde, omkring anlæg og anlægsudgifter med Lemvigh Müller Morten Larsen Sælger Møder, samtaler og mail-korrespondance, omkring tilskud, med HMN Naturgas Geert V. Schmidt Projektingeniør Ingeniør Møder, samtaler og mail-korrespondance, omkring opvarmningsmetoder, med Milton Megatherm Henning Hougaard Salgskonsulent Side 48 af 91

49 Bilag 2. Lokaleoversigt Side 49 af 91

50 Bilag 3. XRGI 6/9 Side 50 af 91

51 Bilag 4. XRGI 15/20 Side 51 af 91

52 Bilag 5. HMN Naturgas faktura med afgifter i 2014 Side 52 af 91

53 Bilag 6. eon - naturgasprisen Side 53 af 91

54 Bilag 7. Udprint af EC Powers forbrug fra HMN Naturgas Installation Målernummer Målefunktion Type Dato Aflæsning Forbrug Forventet årsforbrug m3 Ordinær m3 Ordinær m3 Ordinær m3 Levskift m3 Levskift m3 Levskift m3 Ordinær m3 Ordinær m3 Ordinær m3 Ordinær m3 Ordinær m3 Ordinær m3 Ordinær m3 Ordinær m3 Ordinær m3 Kontrol m3 Kontrol m3 Ordinær m3 Ordinær m3 Ordinær m3 Kontrol m3 Ordinær m3 Ordinær m3 Ordinær m3 Ordinær m3 Ordinær m3 Ordinær m3 Ordinær m3 Ordinær m3 Ordinær m3 Ordinær m3 Ordinær m3 Ordinær m3 Kontrol m3 Ordinær m3 Ordinær m3 Ordinær m3 Ordinær m3 Ordinær m3 Ordinær m3 Ordinær m3 Ordinær Side 54 af 91

55 Bilag 8. Naturgasforbrug Målt forbrug (Målinger foretaget af EC Power og årlig forbrug fremgår af HMN Naturgas faktura) Fordelt med graddage ud fra målt årsforbrug Hovedmåler # [Nm3] Hovedmåler # [Nm3] Hovedmåler #81593 [Nm3] Testceller Strålevarme Prod. Strålevarme konst. Jens Ottos Anlæg Lager Adm. Syd Bimåler # Bimåler # Bimåler # sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug maj-04 til maj maj-05 til maj maj-06 til maj maj-07 til maj maj-08 til maj maj-09 til maj maj-10 til maj maj-11 til maj maj-12 til maj maj-13 til maj Side 55 af 91

56 Bilag 9. korrespondance med Mikkel Brinch Olsen fra EC Power Side 56 af 91

57 Side 57 af 91

58 Bilag 10. El- og varmeproduktion Målt produktion (Fremgår af NRGI s aflæsninger) Beregnet produktion El og varme produktion Målt elproduktion Beregnet varmeproduktion Udvikling Prodduktion Total Udvikling og produktion J.O. anlæg Total kwh kwh kwh kwh MWh MWh MWh jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep Side 58 af 91

59 Bilag 11. Graddage - HMN Naturgas Side 59 af 91

60 Bilag 12. Oversigtstegning over nuværende anlæg Side 60 af 91

61 Bilag 13. Gaskedel - Milton topline 35 og 25 Side 61 af 91

62 Bilag 14. Gasstrålepanel - Panrad FRA2 specifikationer Side 62 af 91

63 Bilag 15. Robot servicerapport Side 63 af 91

64 Bilag 16. korrespondance med Henning Hougaard fra Milton Megatherm Side 64 af 91

65 Bilag 17. Bi-målere hos EC Power Gasbælgmålerne til registrering af forbrug på strålevarmen i produktions og konstruktionshallen er af denne model: [Elster BK-G6 MT] (Elster Instroment, 2012) Gasbælgmålerne til registrering af forbrug på Jens Ottos anlæg og Gaskedel Milton Topline 35 er af denne model: [Itron ACD-G10] (Itron, 2013) Side 65 af 91

66 Bilag 18. Aftale om køb af overskudsvarme - Hinnerup fjernvarme A.m.b.a Side 66 af 91

67 Side 67 af 91

68 Side 68 af 91

69 Side 69 af 91

70 Bilag 19. korrespondance med Peter Bakke fra Hinnerup Fjernvarme Side 70 af 91

71 Side 71 af 91

72 Side 72 af 91

73 Side 73 af 91

74 Side 74 af 91

75 Bilag 20. Tekniske-bestemmelser Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a Side 75 af 91

76 Side 76 af 91