Symptomatisk behandling af multipel sklerose
|
|
- Maja Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Symptomatisk behandling af multipel sklerose Af Karen Schreiber og Per Soelberg Sørensen Biografi Karen Schreiber er overlæge, ph.d., på neurologisk afdeling, Dansk Multipel Sklerose Center, Rigshospitalet. Per Soelberg Sørensen er overlæge på neurologisk afdeling, Rigshospitalet, og er leder af Dansk Multipel Sklerose Center samt professor i klinisk neurologi med henblik på multipel sklerose. Forfatters adresse Dansk Multipel Sklerose Center Neurologisk Klinik Rigshospitalet Blegdamsvej 2100 København Ø Karen.Ingrid. Schreiber@regionh.dk Før hed den dissemineret sklerose dissemineret i sted og tid: altså med spredte, fokale, neurologiske udfald og attakvis eller progressiv udbredelse. Men denne frygtede sygdom er nu også på dansk benævnt MS eller multipel sklerose. Forfatterne opdaterer os på de symptomatiske behandlingsmuligheder i almen praksis og på skleroseklinikken til optimering af MS-patienternes livskvalitet. Mens immunmodulerende behandlinger hos patienter med attakvis multipel sklerose (MS) gennem de senere år har haft betydelig gavnlig effekt på sygdomsaktiviteten, er disse behandlinger ikke kommet gruppen af patienter med progressivt forløb til gode. Hos godt 80 % at patienterne starter sygdommen som attakvis MS, men efter 10 år vil en stor del være overgået til sekundær progression med eller uden få attakker. Cirka 15 % debuterer med et primært progressivt forløb, og der er ingen specifik behandling til denne gruppe. Især den progressive kroniske fase af sygdommen kan medføre symptomer og handikap, som i nogen grad kan afhjælpes ved symptomatisk behandling, der omfatter behandling af spasticitet, gangbesvær, smerter, blære- og tarmforstyrrelser, infektioner, specielt urinvejsinfektioner, seksuel dysfunktion, træthed, kognitiv dysfunktion og mentale symptomer. Målet med den symptomatiske behandling er at øge patientens funktionsniveau og dermed livskvalitet. Da patienterne kan have mange forskellige symptomer, kan behandlingen medføre polyfarmaci med de velkendte risici for kroniske patienter. En alliance mellem behandler og patient er afgørende for behandlingssucces, da behandlinger ofte kræ- 747
2 ver gradvis optitrering af medicin til maksimal effekt med acceptable bivirkninger. Mere end halvdelen af patienterne har kognitive vanskeligheder med langsomt psykomotorisk tempo, hvilket vanskeliggør compliance. Mange patienter behøver hjælp til at adaptere til deres begrænsninger og har ofte brug for psykologisk terapi (ydes gratis gennem Scleroseforeningen) for at overkomme den akutte og kroniske tilpasning. Case: 42-årig kvinde fik MS som 22-årig med et attakvist forløb Efter 2. attak påbegyndte hun behandling med interferon-betainjektioner og var stabil i nogle år, men fik attakker med kun delvis remission efter behandling med Solu-Medrol. Behandlingen blev derfor skiftet til natalizumab-infusioner hver 30. dag på skleroseklinikken, og patienten forblev forholdsvis stabil i mange år. Trods remissioner havde hun efterhånden flere neurologiske udfald og handikap. Hun havde tendens til mental og fysisk udtrætning (fatique), som søgtes afhjulpet med passende pauser og arbejde på nedsat tid. Hun havde pareser i benene og anvendte en rollator; spasticitet blev behandlet med tablet baklofen 10 mg x 3 og 30 mg til natten. For neurogene smerter (af brændende, stikkende karakter) i benene forsøgte hun først tablet amitriptylin op til 125 daglig, men uden tilstrækkelig effekt, hvorfor hun skiftede til tablet gabapentin med gradvis optrapning til 600 mg x 3-4 daglig med nogen lindring. Hun led af overaktiv blære og hyppig inkontinens, men blev kontinent efter botulinum-injektion i blæren og lærte selv katerisation (RIK). På grund af spasticitet, smerter og cystitis var samlivet med manden ikke lykkeligt, og parret søgte henvisning til Sexologisk Klinik. Derudover blev patienten henvist til undersøgelse ved neuropsykolog, som hjalp til at afklare hendes kognitive vanskeligheder, og både hun og manden fik bedre forståelse og accept af hendes sygdom. Patienten var gennem de seneste år progredieret gradvist uden attak, hvorfor hun ophørte med natalizumab. Månedsskrift for almen praksis september Spasticitet og gangbesvær Spasticitet viser sig ved øget spænding og kramper i musklerne og ledsager pareser. Den mildeste grad af spasticitet kan være intermitterende og kan fx hæmme løb. Svær spasticitet medfører kontrakturer og kan være årsag til dislokation i led med fejlstilling af krop og ekstremiteter. Svær spasticitet kan være smertefuld, men lettere spasticitet er det oftest ikke. Infektioner og smertefulde tilstande forværrer typisk spasticitet. Al medicinsk behandling af spasticitet medfører risiko for sedative bivirkninger, hvorfor behandlingen titreres op i små doser med mindst 3 dages intervaller mellem dosisøgning, så patienten ikke over-
3 Figur 1 / Målet med den symptomatiske behandling er at øge patientens funktionsniveau. Foto: Colourbox vældes af bivirkninger og stopper behandlingen (Tabel 1). Mange patienten oplever spasticiteten værst om aftenen og natten og kan med fordel nøjes med medicinering om aftenen og til natten. Tabel 1 / Behandling af spasticitet (1) Medicin Dosis Bivirkninger Tablet baklofen 5 mg nocte øges med 5 mg daglig til 5 mg x 3 dagligt (maks. 80 mg) Kapsel Sirdalud R 6 mg nocte øges til maksimalt 12 mg x 2 dagligt Sedation, nyrefunktion kontrolleres, svækkelse af paretiske ben Sedation, levertal kontrolleres, svækkelse af paretiske ben Tablet diazepam 2-4 mg nocte Afhængighed, sedation På specialafdelingen kan behandlingen suppleres med nasalspray nabiximols (delta-9-tetrahydrocannabinol/cannabidiol) som Sativex â næsespray. 749
4 Ved intraktabel spasticitet kan baklofen administreres intratekalt ved hjælp af en elektronisk styret pumpe indopereret subkutant i abdominalregionen (specialistfunktion). Fokal spasticitet fx i en hånd/fod eller halsen (torticollis) kan med fordel behandles med botulinum toxin-injektion ca. hver 3 måned. Motoriske symptomer kan mindskes eller forebygges ved fysioterapi eller egentlig styrke- og udholdenhedstræning. Patienter kan henvises vederlagsfrit til fysioterapi. Moderat til sværere gangbesvær kan forsøges behandlet med kaliumkanalblokkeren fampridin (Fampyra â ), der hos ca. 1/3 af patienterne medfører en klinisk betydelig forbedring af gangfunktionen (specialistfunktion). Forstyrrelser i blære-, tarm- og seksualfunktionen Ved multipel sklerose ses hyppigst en supranukleær blæredysfunktion, der medfører en overaktiv blære med manglende hæmning af detrusorfunktionen medførende urge, pollakisuri og urge-inkontinens. Ofte er der samtidig svigtende kontrol af den eksterne sfinkter, detrusorsphincter-dyssynergi, påvirket initiering af vandladningen. De fleste patienter kan behandles i skleroseklinikken, Tabel 2, ofte i et samarbejde med patientens praktiserende læge. Erfaringen viser, at mange patienter har taget langt tilløb, før de erkender problemet. Udredning af komplicerede forstyrrelser i blærefunktionen foregår på urologisk afdeling. Tabel 2 / Blæredysfunktion Dysfunktion Symptomer Behandling Bivirkninger Overaktiv blære Detrusor-sfincter dyssynergi med svigtende koordination af eksterne sfinkter Nukleær blæreparese (conuslæsion) Urge, pollakisuri, nykturi, inkontinens Igangsætningsbesvær, urinretention Urinretention, overløbsinkontinens. Residualurin > 100 ml: risiko for recidiverende betændelse Anti-kolinergika: trospiumchlorid, darifenacin, tolterodin Alfablokkere: Doxazosin Ren intermitterende katerisation (RIK); topkateter, KAD Mundtørhed, akkomodationsbesvær, obstipation, konfusion Hypotension Katetergener, betændelser 750 Hvis der er kraftige blærespasmer, kan injektion af botulinumtoksin i blæremusklen hver 3. måned og RIK (Ren Intermitterende Katerisation) gøre patienten kontinent (urologisk specialist). Forstyrrelser i blærefunktionen er ofte årsag til urinvejsinfektioner, der bør behandles med antibiotikum efter dyrkning. I tilfælde af recidiverende urinvejsinfektioner kan profylaktisk behandling med trimethoprim 100 mg daglig alternerende med nitrofurantoin 50 mg
5 daglig være indiceret. Infektioner kan provokere et attak og forværring, hvorfor det bør udredes og forebygges. Obstipation Obstipation behandles med gængse laksantia. Ud over kostrådgivning anbefales bevægelse og hydrering samt regelmæssige toiletbesøg. Der er god evidens for virkning af laktulose eller glykol (Movicol â ). Glyoktyl stikpiller hver 2. dag eller bisacodyl stikpiller hver 3. dag kan supplere orale midler. Afføringsinkontinens er hyppig og socialt invaliderende. Ofte kan afføringsmønstret reguleres (gastromedicinsk specialist). Seksuel dysfunktion Seksuel dysfunktion er hyppig. Ca. 75 % af mænd med MS rapporterer erektiv dysfunktion, der kan behandles med fosfodiesterasehæmmere (sildenafil, tadalafil eller vardenafil). Mere sjældent anvendes alprostadil urethrale suppositorier og intrakavenøs injektion af prostaglandin E1. Antikolinerge midler mod urge kan medføre ejakulationsbesvær. Kvinder med MS kan klage over nedsat libido, ændret følesans med nedsat følsomhed eller ubehag ved berøring samt vaginal tørhed. Kvinder kan tilbydes behandlinger med vaginalt lubrikerende cremer og forsøge vibrator. Der er ikke evidens for effekt af behandling med fosfodiesterasehæmmere hos kvinder. 10 % af kvinderne har smertefuld perineale dysæstesier, som kan forsøges behandlet med karbamazepin, gabapentin eller pregabilin eller lokal påsmøring af 2 % Xylocain â gel (2). I øvrigt må patienterne henvises til sexologisk klinik. Kognitive og mentale symptomer Kognitiv dysfunktion forekommer hos 40 til 65 % af MS-patienter vurderet ved neuropsykologisk testning. Det er en subkortikal demens med defekt informationsbearbejdning og verbal hukommelse, der tiltager i hyppighed med øget sygdomsvarighed, men som kan optræde tidligt i sygdomsforløbet. Der er ingen entydig sammenhæng med patientens fysiske handikap og graden af kognitive vanskeligheder. Kognitiv dysfunktion er et usynligt handikap, der er afgørende for, om patienten kan bevare sit arbejde og psykosociale relationer. Neuropsykologisk testning kan være en hjælp til patienten til bedre forståelse af egen formåen. Desuden er rådgivning om, hvorledes kognitive dysfunktioner kan kompenseres, vigtig. Et nyligt Cochrane- review konkluderede, at der ikke fandtes overbevisende evidens for effekt af farmakologisk behandling af kognitiv dysfunktion hos MS-patienter (3). Depression og angst i moderat til svær grad forekommer i sygdomsforløbet hos ca. 50 % af MS-patienter. Diagnosen stilles på vanlig vis, enten ved struktureret interview eller screeningsredskab. Ofte vil der være effekt af mindre doser antidepressiva, som optitreres gradvist af hensyn til bivirkninger. Behandlingens varighed bør være mindst 6 måneder, men længere behandlingsperioder og psykoterapi reducerer 751
6 risikoen for tilbagefald. Serotonin re-uptake inhibitors (SSRI) anbefales (citalopram mg dagligt og sertralin mg dagligt). Samme medikamina anvendes også som anxiolytika. Mirtazapin 7,5 30 mg har mindre hæmning af på libido, men er mere sederende. Emotionel inkontinens, der er hyppigt forekommende og uafhængigt af evt. depression, viser sig ved ufrivillig latter eller gråd, som ikke afspejler patientens emotionelle tilstand, og som er meget generende, idet det kan opfattes som socialt upassende. Symptomet kan behandles med små doser SSRI (citalopram 10 mg). Træthed, smerter Træthed er et meget almindeligt symptom hos skleroseramte, og den typiske sklerosetræthed, der ofte benævnes fatigue, er et af de hyppigste og mest invaliderende symptomer medførende nedsat arbejdsevne og nedsat livskvalitet. Fatigue defineres som en selvoplevet mangel på fysisk og/eller mental energi, som patienterne må overkomme ved at opdele dagen i aktive perioder og hvileperioder. MS-fatigue forekommer i en akut og kronisk form. Den akutte form ses i relation til et attak, en infektion eller i varmt vejr. MS-fatigue, der har varet mindst 6 uger, kaldes kronisk. En del patienter får medicin med sedative bivirkninger, hvorfor en kritisk medicinsanering kan være berettiget. Narkolepsi- og ADHD-midlerne modafinil eller methylphenidat anvendes undertiden til behandling af fatigue, men et stort, velkontrolleret forsøg viste ingen signifikant effekt af modafinil i forhold til placebo (4). En del patienter er varmefølsomme, og det er måske forklaringen på, at tablet Magnyl â 650 mg morgen og middag i et enkelt studie har vist effekt på fatigue (5). Træningsstudier har vist forskellige resultater, men meget tyder på, at en kombination af styrke- og udholdenhedstræning kan medvirke til at reducere fatique. Søvnforstyrrelser pga. nykturi, muskelspasmer, natlige smerter, restless legs eller depression må afhjælpes afhængigt af årsagen. Egentlige søvnforstyrrelser (søvnapnø og døgnrytmeforstyrrelser) ses hyppigere hos MS-patienter og bør udredes på søvnklinik. Månedsskrift for almen praksis september 2014 Smerter Smerter er almindelige, og over halvdelen af patienterne oplever akutte eller kroniske smerter i sygdomsforløbet. Udfordringen er at skelne mellem neurogene smerter og smerter af anden årsag, oftest fra bevægeapparatet. Neurogene smerter kan vise sig ved paroxysmale smerter, som beskrives som skarpe, stikkende, brændende eller lancinerende, og som optræder i perioder med forskellig intensitet. Bedst kendt er trigeminusneuralgi, men tilsvarende findes glossopharyngeal (tungesvælg) og occipital neuralgi og pseudoradikulære smerter (6). Medicinsk behandling optitreres langsomt, Tabel 3, men smerten kan være ganske voldsom, hvorfor patienten må indlægges. 752
7 Tabel 3 / Behandling af paroxysmale, neurogene smerter Symptomer Behandling Bivirkninger Trigeminusneuralgi Intraktabel trigeminusneuralgi Carbamazepin 200 mg nocte, stigende til mg x 3 dlg. Evt. skift til oxcarbamazepin (gabapentin, pregabalin, lamotrigin, andre epileptika) Neurokirurgisk operation med glycerol blokade af ganglion trigeminale eller med mikrovaskulær dekompression Sedation, svimmelhed, A-Vledningsblok Tab af sensibilitet i samme side af ansigtet Kronisk, central, neurogen smerte er ofte lokaliseret til ben og fødder, men hænderne kan også være afficeret. Behandlingen er tricyklisk antidepressiva og/eller antiepileptika, Tabel 4. Afprøvning af disse forskellige produkter tager tid med optitrering og vurdering af effekt af højest tolerable dosis, før man går videre til næste produkt. Behandling af kroniske smerter med opiater bør overvejes grundigt, vejledt af smertespecialist. Tabel 4 / Behandling af kroniske, neurogene smerter Kategori Medicin Bivirkninger Tricykliske antidepressiva Amitriptylin mg daglig (clomipramin, Sedation, anti-kolinerge bivirkninger: A-V ledningsblok, mundtørhed, obstipation nortriptylin) Anti-epileptika Gabapentin mg optil 4 x daglig. Pregabilin mg 4 x dgl. (Carbamazepin, lamotrigin, levetiracetam, oxcarbazepin mv.) Sedation, svimmelhed, vægtøgning SNRI: ved smerter og depression Duloxetin mg 2 x dagligt Cannabis derivat Marinol â 2,5 5 mg 2-3 x dagligt (neurologisk specialist) Opioider Depot-morfin tramadol mg 3-4 x dagligt. Lokal behandling Transdermal lidokainplaster (5 %) Svag antikolinerge og kardiovaskulære bivirkninger. Konfusion, svimmelhed Sedation, konfusion, tolerans, addiktion Hudirritation Flere lægemidler kan nedsætte opmærksomhed, reaktionsevne eller kritisk sans, specielt ved kombination af flere lægemidler. Lægemidler, der kan medføre en risiko for trafiksikkerheden, er sædvanligvis markeret med en rød advarselstrekant. Lægen skal anbefale kørselspause, hvis patienten sættes i behandling med større doser fra starten. Kørselspause kan undlades, hvis behandlingen indledes med lav dosis og der derefter optrappes langsomt. Det vil ofte være relevant med en 753
8 kørselspause på et par uger, men det må bero på en konkret vurdering (Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer). Behandling af kronisk hovedpine hos MS-patienter adskiller sig ikke væsentligt fra idiopatisk hovedpine hos raske. Osteoporose er hyppigere hos MS-patienter og skyldes formentlig immobilitet og evt. glukokortikoid ved hyppig attakbehandling. Endvidere er lavt D-vitamin associeret med øget attakhyppighed og progression, hvorfor det anbefales at korrigere et lavt D-vitaminniveau, gerne noget over grænsen på 50 nanogram pr. ml. Dexaskanning bør udføres allerede efter første steroidbehandling, og der gives tilskud med kalk og D-vitamin og i øvrigt behandling som rekommanderet for osteoporose. Der er stigende evidens for, at tobaksrygning er en af flere risikofaktorer til udvikling af MS, og at rygning medfører forværring af sygdommen ved øget attakhyppighed og øget risiko for overgang til den sekundære, progressive fase i sygdommen. Patienterne må derfor motiveres til rygestop og tilbydes rygestopkurser, evt. nikotinholdige midler og afvænningskure (Bupropion). Konklusion Multipel sklerose er en kronisk, degenerativ nervesygdom, som kan medføre betydeligt fysisk og psykosocialt handikap hos unge mennesker. Der er mangeartede udfald og symptomer, som kan lindres, men behandlingerne skal individualiseres og kontrolleres, hvorfor der er behov for et tæt samarbejde mellem skleroseklinikkerne og almen praksis. Økonomiske interessekonflikter: Begge forfattere er tilknyttet en række medicinalvirksomheder som bl.a. Advisory Board-medlemmer og undervisere. For detaljer se Sundhedsstyrelsens Liste over tilladelse for læger. Månedsskrift for almen praksis september Litteratur 1. Paisley S, Beard S, Hunn A, Wight J. Clinical effectiveness of oral treatments for spasticity in multiple sclerosis: a systematic review. Mult Scler 2002 Aug;8(4): Beckman TJ, Abu-Lebdeh HS, Mynderse LA. Evaluation and medical management of erectile dysfunction. Mayo Clin Proc 2006 Mar;81(3): He D, Zhang Y, Dong S, Wang D, Gao X, Zhou H. Pharmacological treatment for memory disorder in multiple sclerosis. Cochrane Database Syst Rev 2013;12:CD Stankoff B, Waubant E, Confavreux C, Edan G, Debouverie M, Rumbach L, et al. Modafinil for fatigue in MS: a randomized placebo-controlled double-blind study. Neurology 2005 Apr 12;64(7): Wingerchuk DM, Benarroch EE, O Brien PC, Keegan BM, Lucchinetti CF, Noseworthy JH, et al. A randomized controlled crossover trial of aspirin for fatigue in multiple sclerosis. Neurology 2005 Apr 12;64(7): Pollmann W, Feneberg W. Current management of pain associated with multiple sclerosis. CNS Drugs 2008;22(4):
ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør
Læs mereInformation om Multipel Sclerose
Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder
Læs mereMultipel Sclerose. til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN
Multipel Sclerose til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN Multipel Sclerose (MS) er en kronisk progredierende sygdom i centralnervesystemet. MS blev tidligere kaldt Dissemineret Sclerose.
Læs mereALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til Inkontinens Sygeplejersken som torvholder Disposition Velkomst og præsentation Definition og forekomst Urinvejenes anatomi Fysiologiske årsager til inkontinens Forskellige inkontinenstyper
Læs mereTrigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande
Sygehistorie 1 Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande Lars Bendtsen, overlæge, Ph.D., dr.med. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afd., Glostrup Hospital Hovedpine Temadag, Skejby, 26. november
Læs mereSpændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)
Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse
Læs mereInformation om MEDICIN MOD DEPRESSION
Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til
Læs mereDEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereVirkninger: Smertelindrende Søvn bliver bedre (Amitriptylin, Gabapentin, Pregabalin, Venlafaxin)
Her finder du optrapningsskemaer til medikamenter mod nerverelaterede smerter. Nerverelaterede smerter det samme som neuropatiske smerte eller neurogen smerte. Hyppigst anvendte medikamenter: Amitriptylin
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,
Læs mereMSPATIENT.DK PATIENTFORTÆLLINGER OM LIVET MED MULTIPEL SKLEROSE (MS) DET DU MÆRKER OG DET LÆGEN SER
MSPATIENT.DK PATIENTFORTÆLLINGER OM LIVET MED MULTIPEL SKLEROSE (MS) DET DU MÆRKER OG DET LÆGEN SER I en samling videoer på www.mspatient.dk fortæller patienter med MS om attakker, deres symptomer og funktionstab.
Læs mereMere om MS (multipel sklerose)
Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv
Læs mereGitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon:
Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@rsyd.dk Telefon: 65413869 Kilde Formand for Dansk Smerteforum Formand for SmerteDanmark Lighedsambassadør for sundhedsministeren
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereINDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6
INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37
Læs mereescitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler,
Til lægen Ændring af medicintilskud til glucosamin og visse lægemidler mod depression og angst Glucosamin Den 28. november 2011 bortfalder tilskuddet til glucosamin. Lægemidler mod depression og angst
Læs mereParkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB)
Medicinske behandlingsmuligheder ved Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB) Lise Korbo, ledende overlæge dr med Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital Socialmedicinsk behandling
Læs mereNationalt Videnscenter for HOVEDPINE i samarbejde med Dansk Hovedpineselskab
Nationalt Videnscenter for HOVEDPINE i samarbejde med Dansk Hovedpineselskab Mere viden Hovedpinetyper, hovedpinekalender, diagnostiske værktøjer, medicin, printvenlige faktaark og patientforeninger: www.videnscenterforhovedpine.dk
Læs mereSenkomplikationer efter apopleksi
Senkomplikationer efter apopleksi Instruksdokument Senest revideret d. 10 12 2014 Forfattere: Anne-Mette Homburg og Kristina Dupont Hougaard Referenter: Grethe Andersen og Henriette Klit Godkender: Claus
Læs mereDepression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression
Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.
Læs mereForskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik. Funktionelle Lidelser: Værktøjskassen
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Funktionelle Lidelser: Værktøjskassen Udredning og diagnosticering: Patienten udredes og diagnosen afklares, brug evt. diagnostiske redskaber.
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE FÅ OPTIMALT UDBYTTE AF DIN BEHANDLING
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE FÅ OPTIMALT UDBYTTE AF DIN BEHANDLING 1 Følger du din behandling punktligt, særligt i perioden lige efter du påbegynder den - de første tre måneder - kan det lettere blive
Læs mereGode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke
Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær Vanedannende medicin skal tages med omtanke Vejledning og viden hjælper dig til gode vaner Vanedannende medicin skal tages med forsigtighed. Hvis
Læs mereÆldre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri
Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereSuprapontine læsioner Detrusor overaktivitet med koordineret sphincter
Suprapontine læsioner Detrusor overaktivitet med koordineret sphincter Pontine og suprasakrale læsioner Detrusor overaktivitet ± ukoordineret sphincter Sakrale og subsakrale læsioner Detrusor arefleksi
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik
Læs mereovervej seponering/behandlingsvarighed
BUDSKABER Antidepressiva ved unipolar depression overvej seponering/behandlingsvarighed I Region Midtjylland er forbruget af antidepressiva højere end i alle andre regioner. Forbruget er uændret målt over
Læs mereBILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel
BILAG III Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel Bemærk: Ændringerne til produktresume og indlægsseddel skal, om nødvendigt, efterfølgende opdateres af den relevante nationale myndighed
Læs mereOptageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation
Jette Højsted, specialeansvarlig overlæge Thomas Larsen, fysioterapeut Elsa Bencke, psykolog Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion:
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereMedicinsk behandling af depression hos demente
Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereTræthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet
Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,
Læs mereDIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL
DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL Informationsbrochure til patient/plejepersonale Introduktion Din læge har stillet diagnosen bipolar lidelse type I og ordineret Aripiprazol. Denne brochure vil hjælpe dig og din
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm
Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser
Læs mereSmertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1
Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Smertekvaliteter... 3 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)... 5 Akutte smerter Kroniske smerter Omregning
Læs mereLars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa
Fagudvalget Lars Vedel Kessing (formand) professor, overlæge, dr.med. Dansk Psykiatrisk Selskab René Ernst Nielsen, Konst. 1. reservelæge i psykiatri, ph.d. Region Nordjylland Erik Roj Larsen, Uddannelsesansvarlige
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereMERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)
MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereInformation om Lyrica (pregabalin)
Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mereÆldre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital
Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant
Læs mereDYSFUNKTIONER AF KATETER Á DEMEURE - HVAD GØR VI? CASES FRA KLINIKKEN
DYSFUNKTIONER AF KATETER Á DEMEURE - HVAD GØR VI? CASES FRA KLINIKKEN Bente Holmgaard Larsen, kontinenssygeplejerske, Viborg Kommune Vicki Buitenhuis, uroterapeut, Gentofte Hospital tirsdag d. 19. september
Læs mereOBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker.
OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker. På Hospice Søndergård er målet, at: Obstipation ved ankomsten på Hospice skal være løst indenfor
Læs mereDanish Headache Center. Hovedpine. Song Guo, læge, ph.d.-studerende. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital.
Hovedpine Song Guo, læge, ph.d.-studerende Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital Sted 22-03-2015 og dato (Indsæt Song Guo Dias 1 International Classification of Headache Disorders
Læs mereVærd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen
Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINJER
KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative
Læs mereAripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)
Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge
Læs mereSmerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1
Smerter Smerter & medicin mod smerter Underviser : Majbrith Schioldan Kusk 03-10-2016 SOPU Hillerød 1 Læringsmål Opnå viden om smerter Viden om virkningen af medicin til behandling af smerter Viden om
Læs mereRationel farmakoterapi
Rationel farmakoterapi - personalet spiller en vigtig rolle! Heidi Kudsk, farmaceut Agenda o Tørre tal o Farmakologiske fokuspunkter o Rationel farmakoterapi omsat til praksis BRAINSTORM aktiv deltagelse
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist
Læs mereKnogleskørhed og prostatakræft
Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur
Læs mereSmertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1
Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...
Læs mereSådan virker antidepressiv medicin
Sådan virker antidepressiv medicin Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Hvad er antidepressiv medicin? Der findes mange forskellige slags medicin mod depression i daglig tale antidepressiv medicin.
Læs mere14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet
Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer
Læs mereSLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.
Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt
Læs mereALT OM BLÆREPROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM BLÆREPROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DE? Blæreproblemer defineres som alle de symptomer, der resulterer fra utilstrækkelig blærefunktion. To slags urinvejsdysfunktion
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE SEXLIV SEXLIV
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Det er individuelt, hvad sex betyder for den enkelte, men mange anser et godt sexliv for at være en vigtig del af tilværelsen og parforholdet. Nogle mennesker med multipel
Læs mereGitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869
Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne
Læs mereINDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION
INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af depression Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen
Læs mereTrigeminusneuralgi, ansigtssmerter og hovedpine. differentialdiagnoser ved tandsmerter
Trigeminusneuralgi, ansigtssmerter og hovedpine differentialdiagnoser ved tandsmerter Konference 2014 for klinikassistenter Stine Maarbjerg, læge og ph.d.-studerende Glostrup Hospital, the Capital Region
Læs mereInformation om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid
Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den
Læs mereGodkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden
Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereSærlige bivirkninger hos ældre. Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning
Særlige bivirkninger hos ældre Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning Fysiologiske forandringer hos ældre: Den ældre population er mere heterogen end
Læs merePost polio og Vandladningsproblemer. Lise Kay Overlæge, PTU
Post polio og Vandladningsproblemer Lise Kay Overlæge, PTU Min historie kort Født 1952 1974 gift 1978 læge 1976/79 børn 1995 speciallæge i urologi 1997 overlæge Slagelse 1998 ledende overlæge 2009 overlæge
Læs mereHUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN
ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems
Læs mereMEDICINSK SMERTEBEHANDLING VED GITTE HANDBERG OG JANNE UNKERSKOV. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden
MEDICINSK SMERTEBEHANDLING VED GITTE HANDBERG OG JANNE UNKERSKOV Lidt om mig selv. Janne Unkerskov Praktiserende læge i Albertslund (Kanaltorvet) i kompagniskab med 4 andre læger, 3 sygepl., 2 sekretærer
Læs mereOverlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov
Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder
Læs mereDEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH
DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereSeksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital
Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst 2016 Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital Seksualitet og smerter - disposition Samleje som årsag
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs merePleje af den neurologiske borger med inkontinens. Temadag 30. maj 2013 Roskilde Kongres og Idrætscenter
Pleje af den neurologiske borger med inkontinens Temadag 30. maj 2013 Roskilde Kongres og Idrætscenter Kontinens Neurologiske vandladningssymptomer Anbefalinger til god klinisk praksis Program erkende
Læs mereFrossen skulder (Periarthrosis Humeroscapularis) Patientvejledning
Frossen skulder (Periarthrosis Humeroscapularis) Patientvejledning 049 PrivatHospitalet Danmark Velkommen Hos PrivatHospitalet Danmark kommer vores kunder altid i første række. Som kunde hos os oplever
Læs merePatient- information
Patientinformation Denne patient information er en vejledning, som kan bruges under behandlingsperioden. Den er tænkt som et supplement til den information, der gives af lægen eller sygeplejersken. Behandlingen
Læs mereRodpåvirkning Relevant anamnese Den kliniske undersøgelse Bevægepræferencer Henvisning til kirurgisk vurdering (akut)
KIROPRAKTIK 2014 Rodpåvirkning Relevant anamnese Den kliniske undersøgelse Bevægepræferencer Henvisning til kirurgisk vurdering (akut) RODPÅVIRKNINGER, HVORNÅR SER VI DEM? Stenose på degenerativ basis
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE BLÆRE- OG TARMPROBLEMER
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE BLÆRE- OG TARMPROBLEMER 1 Det er vigtigt, at du fortæller din læge eller sygeplejerske om dine symptomer. En scanning af blæren kan hjælpe med at finde en forklaring på dine
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs merePsykiatri. Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne
Psykiatri Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne 2 HVAD ER OCD? Mennesker med OCD har tvangstanker og tvangshandlinger. Tvangstanker er uønskede tanker, ideer og billeder, som presser sig på og vender
Læs mereHVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION?
HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION? Kontinensstimulation med EMS (Elektrisk Muskel Stimulation) er en terapeutisk, sikker og meget effektiv behandling for inkontinens. Metoden er anbefalet
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
(Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med
Læs mereDefinition på kvalme:
Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,
Læs mereSkal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015
Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle
Læs mereUrininkontinens hos kvinder
Urininkontinens hos kvinder Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer er der angivet symboler, som indikerer styrken af anbefalingerne.
Læs mereHøringssvar over vejledning vedrørende forsøgsordning med medicinsk cannabis
Lægemiddelstyrelsen Fremsendt pr. e-mail 08-08-2017 EMN-2017-02841 1074376 Thomas Birk Andersen Høringssvar over vejledning vedrørende forsøgsordning med medicinsk cannabis Lægemiddelstyrelsen har fremsendt
Læs mere