Solskodde - et bevægeligt solpanel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Solskodde - et bevægeligt solpanel"

Transkript

1 Solskodde - et bevægeligt solpanel Termisk og funktionel evaluering Søren Østergaard Jensen SolEnergiCenter Danmark Teknologisk Institut Byfornyelsesselskabet København, C.F. Møllers tegnestue, Steensen & Varming

2 Solskodde - et bevægeligt solpanel Termisk og funktionel evaluering Søren Østergaard Jensen SolEnergiCenter Danmark Teknologisk Institut Juni 1999

3 Forord Nærværende rapport afslutter måle- og evalueringsdelen af UVE-projektet Solskodder et bevægeligt solpanel, journal nr /98-9 finansieret af Energistyrelsens Udviklingsprogram for Vedvarende Energi m.v. Projektet er gennemført som et samarbejde mellem Byfornyelsesselskabet København, Arkitektfirmaet C.F. Møllers Tegnestue, Ingeniørfirmaet Steensen & Varming og SolEnergiCenter Danmark, Teknologisk Institut. Projektets formål var at opbygge en prototype af en solskodde for ved hjælp af denne at teste konceptet både termisk og funktionelt. Prototypen er udviklet i fælleskab af projektets partnere og opbygget i Teknologisk Institut Energi s prototype-laboratorium. Prototypen blev opstillet og testet på SolEnergiCenter Danmarks afprøvningsområde i Taastrup. På baggrund af prototypen er det udarbejdet en detaljeret beskrivelse af opbygningen af solskodden inkl. 3D AutoCad-tegninger. Der er desuden udviklet en program, der udfra udvendige karmmål for en fransk dør automatisk udregner længder på de indgående standardprofiler brugt i solskodden. Den detaljerede beskrivelse af solskodden kan direkte overdrages til en fabrikat for produktion af solskodden. Den detaljerede beskrivelse af solskodden indgår ikke i nærværende rapport. Deltagere i projektet: Byfornyelsesselskabet København Karen Skou, arkitekt m.a.a. C.F. Møllers tegnestue Søren Rasmussen, arkitekt m.a.a. Steensen & Varming Rikke Westergaard, civilingeniør Lars Eggert Nielsen, teknikumingeniør SolEnergiCenter Danmark Søren Østergaard Jensen, civilingeniør Eik Bezzel, civilingeniør William Otto, laboratorieassistent Bertel Jensen, teknikumingeniør Solskodde et bevægeligt solpanel 1. udgave, 1. oplag 1999 Teknologisk Institut 1999 Energidivisionen ISBN:

4 Indholdsfortegnelse Summary Indledning Konklusion Prototype Målesystem Anvendte måleinstrumenter Opsamling af data Behandling af data Tryktab og opnåelig volumenstrøm af luft Undertryk i bygningen Tryktab Beregnet tryktab Målt trykfald over prototypen Volumenstrøm af luft gennem solskodden Målinger termisk evaluering Effektiviteter Energi ud af solskodden Udnyttelig solindfald Målte effektiviteter Beregnede effektiviteter Varmekapacitet Besparelser i opvarmningsbehovet Varmelagring i væggen Temperaturforhold i solskodden Varmeoverføringsevne Reduktion af varmetab gennem væggen bag solskodden Problemer med temperaturudvidelser Reduktion af varmetabet gennem den franske dør Solskodden som solskorsten Funktionel og visuel evaluering Funktionel evaluering Visuel evaluering Arkitektens vurdering Referencer Bilag A Måling af undertryk i en lejlighed i Eriksgade Bilag B Model til beregning af effektiviteten af solskodder

5 Summary The examined solar shutter is a movable solar heating panel. Located in front of the wall the solar shutter acts as a solar air collector for preheating of ventilation air. Located in front of a French door the solar shutter acts as a shutter during the nights of the heating season, which decreases the heat loss through the French door. In the summer the solar shutter may act as a sun shading devise in front of the French door. A prototype of a solar shutter has been developed and tested. The test shows that the efficiency of the solar shutter is comparable with the efficiency of traditional solar air collectors. The annual savings of a 2.5 m² solar shutter located on an apartment with a living area of 6 m² and an air flow rate of 5 m³/h through the solar shutter is (based on the test results) calculated to be between 275 and 475 kwh. The performance is depended on the wind speed in front of the solar shutter and the actual space heating demand of the apartment. An annual saving of between 11 and 21 kwh in the heat loss through the French door is further possible for doors with a U value of respectively 1.8 and 3 W/Km². Provided the occupants remember to pull the solar shutter in front of the French door during the night. A small reduction in the heat loss through the wall - the solar shutter is located in front of during the day - is further possible. Also a small increase in the performance of the solar shutter acting as solar collector is possible as the wall behind the solar shutter (where the air to the room is led through) acts as storage. The two above-mentioned items will max lead to an annual saving of 5 kwh. The total saving of a 2.5 m² solar shutter will thus under fortunate conditions be as high as 735 kwh/year, but may, however, under less fortunate conditions be as low as 2 kwh/year (or lower) specially if the solar shutter is partly shaded. Calculations based on the measurements show that the solar shutter may also act as a solar chimney during the summer i.e. pull air out of the dwelling, air which then may be replaced with colder fresh air from the north side of the building. Flow rates of up to 125 m³/h have been calculated. The visual and technical function of the prototype is satisfactory. However, smaller modifications have been suggested. Detailed construction drawings have been developed based on the prototype. Drawings, which may be given to a manufacture for direct production of solar shutters. 2 solar shutters will be produced and installed on an apartment building in Copenhagen in year 2. 3

6 1. Indledning Konceptet Solskodder et bevægeligt solpanel er udviklet af Arkitektfirmaet C.F. Møllers Tegnestue og Ingeniørfirmaet Steensen & Varming som deres bidrag til konkurrencen Design af miljørigtige bygningsdele i byfornyelsen afholdt i foråret Konkurrencen var udskrevet af Byfornyelsesselskabet København og Teknologirådet i samarbejde med DAL og Danske designere. Solskodde-konceptet, der blev præmieret i konkurrencen, er efterfølgende blevet videreudviklet i (C.F. Møllers Tegnestue, 1997). Konceptet består af en skodde, der ved hjælp af en skydeskinne enten kan placeres foran en fransk dør eller foran væggen ved siden af døren se figur 1.1. Når skodden er placeret foran den franske dør, fungerer den i dagtimerne om sommeren som solafskærmning og om natten i fyringssæsonen som en isolerende skodde foran døren. Placeret foran væggen fungerer skodden som luftsolfanger til forvarmning af friskluft til bygningen, idet der er matchende huller i væg og skodde se figur 1.2. Det er intentionen, at friskluft skal suges gennem solskodden til bygningen ved hjælp af det undertryk, afkastventilationen skaber i bygningen. Figur 1.1. Fransk dør med to solskodder (C.F. Møllers Tegnestue, 1997). Figur 1.3 viser en principskitse af solskoddens enkelte dele. I en ramme med glas for og bag er placeret en persienne, der fungerer som absorber se også figur 1.2. Frontglasset er oplukkeligt for at muliggøre rengøring. Skodden er ophængt i skydebeslag for at muliggøre de to yderpositioner for skodden foran dør eller væg. Figur 1.4 viser et eksempel på, hvordan solskodder vil tage sig ud på en typisk Vesterbroejendom. 4

7 Figur 1.2. Snit i solskodde, der viser henholdsvis luftindtag til skodde og bygning (C.F. Møllers Tegnestue, 1997). I forlængelse af konkurrencen Design af miljørigtige bygningsdele i byfornyelsen er det besluttet at afprøve solskodde-konceptet i fuld skala i forbindelse med et konkret renoveringsprojekt på Vesterbro. Der skal opsættes 2 skodder på ejendommen Istedgade 43. Opsætningen er planlagt til at skulle foregå i maj 2. 5

8 Figur 1.3. Hovedelementerne i solskodde-konceptet (C.F. Møllers Tegnestue, 1997). Figur 1.4. Tænkt eksempel på solskodder anvendt på en typisk Vesterbroejendom (C.F. Møllers Tegnestue, 1997). Før opsætningen af konceptet var der dog behov for en egentlig produktudvikling og afprøvning af konceptet. I det følgende kapitel beskrives den udviklede prototype af solskodden. I de derefter følgende kapitler beskrives resultaterne fra afprøvningen af prototypen. 6

9 2. Konklusion Der er blevet opbygget en prototype af solskodden. Prototypen er blevet afprøvet såvel termisk som funktionelt. Da det er tanken, at luft skal suges gennem solskodden ved hjælp af det undertryk, der opstår i lejligheder med afkastventilation, skal trykfaldet over solskodden være lille på omkring 5 Pa ved den ønskede volumenstrøm. Det største trykfald opstår ved overgangen mellem solskodde og bygning. Et trykfald på under 5 Pa kan - for det valgte design og en volumenstrøm på 5 m³/h - opnås ved at have 6-7 huller á 4 mm fordelt jævnt over solskoddens bredde ved overgangen til væggen (og tilsvarende 6-7 huller gennem væggen). Effektiviteten af solskodden er lig traditionelle luftsolfangere. Dette viser, at varmeoverføringen mellem persienne og luft er tilfredsstillende. Solskoddens effektivitet ligger midt i feltet ved de moderate vindhastigheder, der normalt er omkring en bygning, men i bunden af feltet ved høje vindhastigheder foran solskoddens dæklag. På grund af de to glaslag er varmekapaciteten af solskodden relativt høj ca. dobbelt så stor som for en traditionel væskesolfanger. Varmekapaciteten udjævner varmetilførslen til bygningen under fluktuerende solindfald og resulterer i en højere effektivitet om eftermiddagen end om formiddagen. Den årlige besparelse som følge af en 2,5 m² solskodde placeret på en 6 m² lejlighed og en volumenstrøm af friskluft gennem solskodden på 5 m³/h er beregnet til mellem 275 og 475 kwh afhængig af vindhastigheden foran solskodden og størrelsen af det rumopvarmningsbehov, solskodden har mulighed for at være med til at dække. Yderligere vil der være en årlig besparelse gennem den fransk altandør (hvis beboerne husker at trække solskodden hen foran denne om natten) på 11 og 21 kwh afhængig om den franske dør har en U-værdi på 1,8 eller 3 W/Km². Desuden vil der være en mindre besparelse som følge af, at solskodden i dagtimerne nedsætter varmetabet gennem væggen bag solskodden lidt og som følge af at væggen mellem solskodden og rummet virker som et varmelager. Denne besparelse vil maksimalt være 5 kwh pr. år. Dvs. ydelsen for en solvæg på 2,5 m² kan i heldigste fald komme op på 735 kwh pr. år, men under mindre heldige omstændigheder ligge nede omkring 2 kwh (eller mindre), specielt hvis der er skyggegivere. Beregninger på baggrund af målingerne har vist, at solskodden har potentielle muligheder for at fungere som solskorsten om sommeren. Dvs. trække luft ud af lejligheden, som kan erstattes med køligere frisk luft. Der er beregnet volumenstrømme gennem solskodden på op til 125 m³/h. Der er ikke konstateret kondensdannelse i solskodden. Dette kan dog forekomme på klare nætter. Denne kondens vil hurtigt forsvinde ved solopgang. Placeringen af luftindtaget vendende nedad i bunden af solskodden bevirker, at slagregn ikke kan trænge ind i solskodden og gøre evtuelle støvansamlinger våde. Det vurderes derfor, at risikoen for opvækst af mikroorganismer i solskodden er minimal, da solskodden holdes tør af sollyset i kombination med 7

10 den kontinuerlige luftstrøm gennem solskodden. Tilgengæld kan det underste bæreprofil udgøre et problem, hvis det ikke sikres, at vand og snavs kan løbe af. Rengøring af solskodden er muliggjort ved, at dæklaget er hængslet i den ene side. Solskodden kan åbnes og rengøres ved at løsne få skruer i den anden side. Funktionelt har prototypen fungeret tilfredsstillende, dog skal det sikres, at solskodden i den endelige version glider lettere end prototypen. Det skal bl.a. sikres, at ophængningssystemet kan tage højde for ujævnheder i væggen, den hænges op på. Der skal desuden udvikles et greb, der vil lette betjeningen af skodden. Yderligere skal der findes/udvikles en rist til indvendig afslutning af væggennemføringen. I den videre udvikling kan det overvejes, om det skal gøres muligt at kippe persiennen, når denne er placeret foran døren for at øge udsynet gennem skodden. Visuelt fungerer solskodden tilfredsstillende med en spinkel konstruktion og ophæng, der kan monteres på mange forskellige bygningstyper. Dog bør det overvejers, om solskoddens ramme i den endelige version skal være lidt lysere end prototypen, som er antracitgrå, for at bløde op på det lukkede præg, når solskodden er foran den franske dør i dagtimerne. Prototypen er opbygget af holdbare materialer, der kan modstå de max. temperaturer, der kan opstå i solskodden. Under afprøvningen er der kun konstateret problemer med udbøjning af bagpladen af polycarbonat. Denne bagplade bør derfor udskiftes med glas, selvom det forøger solskoddens vægt. På baggrund af erfaringerne med prototypen er der udviklet konstruktionstegninger og samlebeskrivelser for en solskodde bestående af standardprofiler. Dette kan overgives til en fabrikant for direkte produktion. Det vil blive gjort for at få fremstillet 2 solskodder, der skal sættes op på Istedgade 43 i år 2. På længere sigt er det tanken at videreudvikle solskodden sammen med en fabrikant for at sikre god kvalitet, fornuftig pris og markedsføring. Designet bør dog optimeres yderligere i et samarbejde med den valgte fabrikant. 8

11 3. Prototypen I dette kapitel beskrives kort den udviklede prototype for at muliggøre en forståelse af den efterfølgende afprøvning og evaluering. Prototypen har følgende udvendige dimensioner: 2,2 x 1,27 x,6 m³ (h x b x d) og et transparent areal på 2,5 x 1,17 = 2,4 m² (h x b). Prototypen er ophængt på en til formålet opbygget vægstump med en fransk dør som vist på forsiden. Figur 3.1 viser solskodden placeret foran væggen, mens figur 3.2 viser solskodden placeret foran døren. Prototypen er i måleopstillingen orienteret direkte syd. Figur 3.1. Prototypen placeret foran væggen. Figur 3.2. Prototypen placeret foran den franske dør. 9

12 Prototypen er opbygget af standard-aluminiumsprofiler med et frontglas af 6 mm jernholdig, hærdet glas (da der var for lang leveringstid på jernfrit glas) og en bagplade af 4 mm transparent polycarbonat for at reducere vægten. Absorberen (persiennen) er en standard persienne fra firmaet Chr. Fabers fabrikker med lameller med en bredde på 25 mm. Lamellerne er på forsiden blank, sort (en mat, sort overflade er bedre, men er ikke et standardprodukt) og på bagsiden metalblank. Persiennen hænger midt i spalten mellem frontglasset og bagpladen (med en afstand på ca. 1,5 cm til begge), og lamellerne er vinklet ca. 45. Frontglasset er hængslet i venstre side, således at det kan åbnes for rensning af persienne og pudsning af glassene. Solskodden er for oven indsnævret (se figur 3.4) for at give plads til ophænget. På bagsiden af denne indsnævring er huller, hvorigennem luften fra solskodden overføres til bygningen gennem væggen. Figur 3.3 viser et billede af hullerne på bagsiden af prototypen. Der er 23 huller med en diameter på 4 mm og en centerafstand på 5 mm. Figur 3.3. Hullerne på bagsiden af solskodden. I væggen, hvor prototypen er sat op, er der boret et tilsvarende antal huller svarende til hullerne i solskodden se figur 3.4. Hullerne i væggen er foret med glatte Ø 5/45 mm PVC-rør. Figur 3.4. Hullerne i væggen bag solskodden foret med glatte PVC-rør. Set indefra. Mellem væg og solskodde er anbragt et aluminiumprofil, der er popnittet til bæreskinnen, med huller svarende til hullerne i solskodden se figur 3.5. Overgangen mellem rør og profil samt rør og væg på indersiden er tætnet med akrylfugemasse. Tætningen mellem profil og solskodde udgøres af det store trykfald, en spalte på 2-3 mm mellem profil og solskodde skaber se figur 4.4. Valget af denne tætningsmåde er begrundet i, at en pakning hurtigt vil blive slidt, da solskoddens bevægelse er på langs af tætningen. 1

13 Figur 3.5. Bæreskinne med det profil, der danner overgang mellem væg og solskodde. Kun 3% af hullerne er åbne se kapitel huller er mere end nødvendigt, men er valgt for at være istand til at variere strømningsarealet gennem væggen for derved at kunne bestemme det optimale hulareal se kapitel 4. Luften til solskodden suges ind gennem solskoddens bund, hvor der er en række 2 mm huller samt et grovmasket insektnet se figur 3.6. Figur 3.6. Solskoddens luftindtag (taget gennem dæklaget). Billedet viser også ledningen til temperatursensoren i indløbet. Selve sensoren sidder i skygge bag det nederste kantprofil. 11

14 4. Målesystem Et af formålene med projektet var at gennemføre en termisk evaluering af solskoddekonceptet gennem målinger på prototypen. Ved termisk evaluering tænkes i første omgang på solskoddens effektivitet som luftsolfanger, men også temperaturforhold i skodden og deraf eventuelle problemer med udvidelse af de indgående materialer. Opsat på en rigtig bygning skal luftstrømmen gennem solskodden drives af undertrykket i bygningen skabt ved hjælp af afkastventilation. Det er derfor et relativt beskeden trykfald over skodden, der opereres med se næste kapitel. Det beskedne trykfald bevirker, at det er vanskeligt at måle på solskodden. I nærværende kapitel beskrives det anvendte målesystem. Figur 4.1 viser hovedprincippet i målesystemet. Figur 4.2 viser et billede af forsøgets ventilationsdel. trykkammer filter trykfald lufttemperatur luftstrøm solskodde pito-rør Figur 4.1. Hovedprincippet i målesystemet. Luftstrømmen gennem solskodden skabes ved hjælp af en ventilator, hvor der er skudt et trykkammer ind mellem solskodden og ventilatoren. Trykkammeret skal sikre, at der suges jævnt over alle huller i væg og solskodde (figur 4.3-4). Trykkammeret er diagonalt delt op som indikeret på figur 4.1 ved hjælp af et metalhulplade og et tykt filter. Dette sikrer et stort trykfald mange gange større end trykfaldet over solskodde + væg, der igen sikrer en jævnt fordelt volumenstrøm af luft gennem væggen og solskoddens huller. 12

15 Figur 4.2. Måleopstillingens ventilationsdel. Figur 4.1. viser målepunkterne til bestemmelse af energitilførslen til luften i solskodden. Volumenstrømmen af luft måles via trykfaldet over et pitot-rør indsat i ventilationskanalen efter trykkammeret. Ved hjælp af temperaturmålinger ved henholdsvis pitot-røret og i toppen af solvæggen omregnes det målte tryk til en volumenstrøm af luft gennem væggen. Temperaturstigningen over solskodden måles ved hjælp af temperaturfølere i top og bund af solskodden som vist på figur 4.3. Der er en temperatursensor i indløbet til solskodden se også figur 3.6. Denne sensor er placeret, så den ikke rammes af direkte sollys. I toppen af solvæggen er placeret 3 temperatursensorer, således at de hver dækker en lodret tredjedel af solskodden. Temperatursensorerne i toppen af solskodden er placeret i indsnævringen ud for hullerne i solskodden se figur 4.4. Sensorene er placeret ud for hul nr. 4, 12 og 2 i solskodden se figur 4.1. Disse huller er altid holdt åbne i tryktabsundersøgelserne foretaget i næste kapitel. Figur 4.3 viser desuden temperatursensorer i solskoddens horisontale tredjedelspunkter. I disse punkter måles, som vist i figur 4.5, temperaturen på persiennen og i luftstrømmen bag persiennen. Sensorerne sidder i skygge af persiennen. Disse målepunkter benyttes til at evaluere varmeoverføringen mellem persienne og luftstrøm samt den vertikale temperaturudvikling over solskodden. 13

16 1/6 2/6 2/6 1/6 temperaturmålepunkter 1/3 1/3 1/3 Figur 4.3. Placering af temperatursensorer i solskodden. ophæng lufttemperatursensor persienne frontglas Figur 4.4. Placering af temperatursensorer i toppen af solskodden. 14

17 overfladetemperatursensor lufttemperatursensor frontglas Figur 4.5. Placering af temperatursensorer i solskoddens vertikale tredjedelspunkter. Ud over de nævnte temperatursensorer er der placeret to temperatursensorer på væggen. En bag solskodden og en frit eksponeret som vist på figur 4.6. Disse sensorer benyttes til at vurderer, hvor stor en besparelse, der kan opnås i transmissionstabet for den del af væggen, som solskodden dækker. overfladetemperatur på væg Figur 4.6. Overfladetemperatursensorer på væggen bag solskodden og frit eksponeret. For at få en sammenhæng mellem energimængden ud af solskodden og solindfaldet måles det totale solindfald på en flade parallel med solskoddens dæklag som vist på figur

18 Figur 4.7. Måling af totalt solindfald på solskodden samt vindhastighed foran solskodden. SolEnergiCenter Danmarks vejrstation er placeret få meter fra solskodden. Målingen af det totale solindfald på solskodden i kombination med vejrstationens måling af totalt og diffust solindfald på 45 syd gør det muligt at bestemme, hvor meget direkte solindfald, og hvor meget diffust solindfald, der rammer solskodden. Dette er nødvendigt at vide for at kunne korrigere for refleksioner i solskoddens dæklag, når solindfaldet ikke er vinkelret på dæklaget. Det korrigerede solindfald benyttes sammen med den målte energistrøm ud af solskodden til at bestemme solskoddens effektivitet. Figur 4.7 viser desuden en vindmåler. Målingerne fra denne benyttes til at undersøge indflydelsen af vindhastigheden på solskoddens effektivitet. Figur 4.1 viser måling af trykfald i trykkammeret lige efter solskodden. Denne måling benyttes til at bestemme trykfaldet over solskodde og væg se næste kapitel Anvendte måleinstrumenter Det er små trykfald, små lufthastigheder og ofte små temperaturdifferenser, der optræder i forsøgsopstillingen. Derfor er det meget vigtigt, at alt det anvendte måleudstyr er omhyggeligt kalibreret for at nedbringe måleunøjagtigheden, der ellers let bliver meget høj. Temperaturfølere Alle temperaturer i solskodde, ventilationssystem og væg er målt med kalibrerede PT1 klasse B følere. 16

19 Volumenstrøm af luft Volumenstrømmen af luft gennem solskodde + væg måles ved hjælp af et kalibreret pitot-rør, hvor forskellen mellem det dynamiske og statiske tryk giver et direkte kendskab til lufthastigheden i kanalen og dermed også volumenstrømmen af luft gennem kanalen. Pitot-røret er placeret ca. 1 m fra trykkammeret, hvilket betyder, at luftstrømningen er fuldt udviklet og stabil. Tryktransducere Trykfaldet over pitot-røret og trykfaldet over solskodden og væggen måles med kalibrerede tryktransducere disse er vist i figur 4.8 sammen med pitot-røret. Der er til måling af trykfaldet over pitot-røret anvendt to tryktransducere med forskellig måleområder for at opnå høj nøjagtighed. En kalibreret tryktransducer fra Auto Tran Inc, model 7 med et måleområde fra til 25 Pa og en kalibreret tryktransducer fra Huba Control, type 694 med et måleområde fra til 1 Pa. Til måling af trykfaldet over solskodden og væggen er ligeledes anvendt en kalibreret tryktransducer fra Huba Control, type 694 med et måleområde fra til 1 Pa. Figur 4.8. De anvendte tryktransducere samt pitot-rør. Solindfald Solindfaldet på solskodden samt det totale solindfald fra SolEnergiCenter Danmarks vejrstation er målt med kalibrerede pyranometre fra Eppley, type PSP, mens det diffuse solindfald fra SolEnergiCenter Danmarks vejrstation er målt med et kalibreret pyranometer fra Kipp & Zonen, type CM5. Vindhastighed Vindhastigheden foran solskodden er målt med et kalibreret kopanemometer fra Thies, type

20 4.2. Opsamling af data Alle målepunkter blev koblet til en datalogger med moduler fra Analog Devices. Målepunkterne blev scannet hvert 1. sekund og midlet i 5 minutværdier på en PC s harddisk. Dataloggeren blev styret af PC en via software t Labteck Control. På PC ens skærm blev løbende vist øjebliksværdier og kurver for udvalgte målepunkter Behandlig af data Ved hjælp af dataloggersystemet/pc en blev de målte værdier omsat til forståelige fysiske størrelser som temperaturer og solindfald. Ved hjælp af kalibreringsudtrykkene er de målte værdier fra tryktransducerne omsat dels til en volumenstrøm af luft dels til et trykfald. Ydelsen af solskodden blev derefter fundet på baggrund af de målte temperaturer og den beregnede volumenstrøm af luft. Effektiviteten af solskodden blev senere beregnet i forbindelse med, at det udnyttelige solindfald (korrigeret for indfaldsvinklen) blev bestemt. 18

21 5. Tryktab og opnåelig volumenstrøm af luft Det er som nævnt i indledningen meningen, at friskluft skal suges gennem solskodden og ind i bygningen ved hjælp af det undertryk, afkastventilation i bygningen skaber. Det er derfor væsentligt at vide, hvor stort et undertryk der er til rådighed, samt hvor stor en volumenstrøm af luft dette vil medføre gennem solskodden Undertryk i bygningen For at skabe et overblik over det undertryk, der kan forventes at være i en lejlighed med afkastventilation, blev der foretaget målinger på en lejlighed meget lig lejlighederne i Istedgade 43, hvor solskodden først skal anvendes. Der blev målt undertryk i en lejlighed i Eriksgade 1, IV tv., 178 København. Lejligheden er blevet renoveret med nye døre og vinduer samt fået afkastventilation, ligesom det er intensionen for lejlighederne i Istedgade 43. Målerapporten findes i bilag A. Målerapporten konkluderer, at undertrykket er meget fluktuerende med et max. undertryk på 6,9 Pa og en middelværdi på 3-4 Pa. Udsugningsventilerne var dog indreguleret forkert sandsynligvis af beboerne. Hvis udsugningsventilerne var indreguleret korrekt, vurderes det, at det er muligt at skabe et undertryk på mellem 5 og 8 Pa. Udsugningsventilerne skal desuden kunne fastlåses, så beboerne ikke fristes til at ændre indstillingen Tryktab Beregnet tryktab Under udviklingen af prototypen blev tryktabet for prototypen inkl. væggennemføring beregnet af Steensen & Varming. Tryktabet blev beregnet for en solskodde med dimensionerne 2,5 x 1,15 m² (h x b) ved en volumenstrøm på 5 m³/h. Væggennemføringen bestod af 1 Ø 4 mm glatte plastrør. Der var ingen rist på indersiden af væggen. Tryktabet er beregnet for en konstruktion, hvor indsnævringen (figur 4.4) havde et lidt mindre strømningsareal end i prototypen. Tryktabet er beregnet til: 8 Pa Volumenstrømmen på 5 m³/h er bestemt udfra, at frisklufttilførslen for en lejlighed i Bygningsreglementet (Bygge- og Boligstyrelsen, 1995) skal være 126 m³/h. Da solskodderne i Istedgade 43 skal monteres på bygningens køkkenside, må kun en mindre del af den friskluft trækkes gennem solskodden, da resten af lejligheden ellers ikke ville blive tilført friskluft. Et tryktab på 8 Pa er lige i overkanten, da der kun vurderes at være et undertryk på 5-8 Pa til at drive luftstrømmen. Der vil da ofte suges en mindre luftmængde end 5 m³/h gennem solvæggen. Trykfaldet på 8 Pa skal desuden tillægges et mindre tryktab for risten på indersiden af væggen. Det blev derfor besluttet at øge strømningsarealet i indsnævringen i toppen af solskodden for at nedbringe tryktabet i prototypen. 19

22 Målt tryktab over prototypen Prototypen var, som det nævnes i kapitel 2, udstyret med 23 Ø 4 mm huller i toppen, og væggen havde 23 matchende Ø 45 mm glatte plastrør. Der var ikke placeret en rist på indersiden af væggen. 23 huller er mere end nødvendigt, men var valgt for at give mulighed for at variere strømningsarealet gennem væggen for at kunne bestemme det optimale strømningsareal. Figur 5.1 viser en skitse af, hvordan strømningsarealet blev varieret, ved at huller blev afblændet med tape. Et hvidt hul betyder i figur 5.1, at hullet er afblændet. Tryktabet over skodde + væg blev målt for 6 situationer: Alle huller åbne = 1% og henholdsvis 83, 65, 48, 3 og 13% af hullerne åbne. 1% 83% 65% 48% 3% 13% : hul nr. Figur 5.1. Antal huller åbne under tryktabsmålingerne. Sort betyder åbent hul. Tryktabet blev målt for forskellige volumenstrømme af luft gennem solskodden som vist på figur 5.2, der viser de målte værdier sammen med regressionslinier og udtryk. Solskodde trykfald over skodde + væg trykfald [Pa] y =.7x R 2 =.9883 y =.12x R 2 =.985 y =.9x R 2 =.9784 y =.3x R 2 =.9886 y =.12x R 2 =.963 y =.2x R 2 = volumenstrøm af luft [m³/h] Figur 5.2. Målt tryktab over skodde + væg. Stigende tryktab med faldende strømningsareal. 2

23 I figur 5.3 er kun regressionslinierne vist for at bedre overskueligheden. Solskodde trykfald over skodde + væg 1 trykfald [Pa] % 83% 65% 48% 3% 13% 3 % volumenstrøm af luft [m³/h] Figur 5.3. Trykfaldet over solskodde + væg som funktion af volumenstrøm af luft samt antal åbne huller gennem væggen. Det beregnede trykfald i afsnit var fundet for en solskodde med en bredde på 1,15 m. Bredden af prototypen er 1,27 m. For at få samme lufthastighed som i beregningerne i afsnit 5.2.1, skal tryktabet i figur 5.3 aflæses ved (5 x 1,27/1,15 =) 55 m³/h. Figur 5.3 viser, at trykfaldet i alle tilfælde (undtagen et åbningsareal på 13%) er under 5 Pa ved en volumenstrøm på 55 m³/h. For at holde omkostningerne nede og bevare styrken i væggen, skal antallet af huller gennem væggen være så lille som mulig. Derfor vælges et hulareal på 3% = 7 huller, der giver et tryktab på lige over 4 Pa ved 55 m³/h. Dvs. et hulareal på 25% = 6 huller kan også anvendes. Det vælges her at arbejde videre med 3%, da det går bedre op med antallet af huller i forsøgsopstillingen se også figur Volumenstrøm af luft gennem solskodden I kapitel 2 blev det nævnt, at tætningen mellem væg og solskodde udelukkende udgøres af trykfaldet over en 2-3 mm spalte se figur 5.4. I dette afsnit undersøges det, hvor godt denne tætning virker. For at bestemme hvor meget luft der slipper ind gennem spalten (tætningen mellem væg og solskodde), blev der udført yderligere to serier af tryktabsmålinger. En serie, hvor tryktabet over væggen uden solskodden foran blev målt (skodden i en position som vist på figur 4.2), og en hvor tryktabet over væg + spalte blev målt. Det sidste blev gjort ved at hullerne i solskodden (se figur 3.3) blev lukket med tape og solskodden derefter placeret foran væggen, så luften udelukkende kunne komme ind gennem spalten. Figur 5.5 og 5.6 viser resultatet fra disse målinger. 21

Byfornyelse København Istedgade 43 Solskodder

Byfornyelse København Istedgade 43 Solskodder Byfornyelse København Solskodder Målerapport November 24 Udgivelsesdato : 16. november 24 Projekt : 1.796.1 Udarbejdet : Peter Hesselholt Kontrolleret : Godkendt : Side 1 FORORD Denne målerapport udgør

Læs mere

Måling på solvægge til rumopvarmning Naturcenter Vestamager

Måling på solvægge til rumopvarmning Naturcenter Vestamager Måling på solvægge til rumopvarmning Søren Østergaard Jensen SolEnergiCenter Danmark Teknologisk Institut Måling på solvægge til rumopvarmning Søren Østergaard Jensen SolEnergiCenter Danmark Teknologisk

Læs mere

Naturlig ventilation med varmegenvinding

Naturlig ventilation med varmegenvinding Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig

Læs mere

4. Målesystem. Principskitse af solvæggen med målepunkter.

4. Målesystem. Principskitse af solvæggen med målepunkter. 16 4. Målesystem Der er kun målt på den ene af de to solvægge i Thermologica-huset, idet de er identiske. Det blev valgt at måle på solvæggen monteret udfor lejligheden på 2. sal, tv. Da hver af de to

Læs mere

Industrial Luftsolfangere til industri og større haller Effektiv affugtning og varmebesparelse med gratis solvarme

Industrial Luftsolfangere til industri og større haller Effektiv affugtning og varmebesparelse med gratis solvarme Industrial Ø V S N Luftsolfangeretilindustriogstørrehaller Effektivaffugtningogvarmebesparelse medgratissolvarme Denne pjece omhandler SolarVentis industrielle luftsolfangersystem. Systemet er patenteret

Læs mere

Ydelse og effektivitet for HT solfanger

Ydelse og effektivitet for HT solfanger Niels Kristian Vejen Ydelse og effektivitet for HT solfanger DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BY DTU SR--8 ISSN 161-954 Ydelse og effektivitet for HT solfanger Niels Kristian Vejen Department

Læs mere

Måling af den termiske funktion af en multifunktionel solcellegavl

Måling af den termiske funktion af en multifunktionel solcellegavl Måling af den termiske funktion af en multifunktionel solcellegavl SolEnergiCentret Teknologisk Institut SEC-R-27 Måling af den termiske funktion af en multifunktionel solcellegavl Søren Østergaard Jensen

Læs mere

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-07-05 2007 ISSN 1601-8605 Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg

Læs mere

GS solvarmeventilation 20. Brugervejledning til GS-luftsolfanger

GS solvarmeventilation 20. Brugervejledning til GS-luftsolfanger GS solvarmeventilation 20 Brugervejledning til GS-luftsolfanger Indhold: Solcellepanel med solceller og ventilator Varmeregulator Plastrør diameter 100 mm, længde 63 cm, inkl. trækring) Flangesamling beregnet

Læs mere

PV-VENT. Low cost energy efficient PV-ventilation in retrofit housing

PV-VENT. Low cost energy efficient PV-ventilation in retrofit housing PV-VENT Low cost energy efficient PV- in retrofit housing Formål med projektet Forskning, udvikling og afprøvning af solassisterede ventialtionssystemer, hvor en del af elforbruget til ventilatorerne leveres

Læs mere

Prisbillig kombineret rum- og brugsvandssolvarmeanlæg for fritidshuse. Fase 1

Prisbillig kombineret rum- og brugsvandssolvarmeanlæg for fritidshuse. Fase 1 Prisbillig kombineret rum- og brugsvandssolvarmeanlæg for fritidshuse Fase 1 Palle Ladekarl Aidt Miljø Solvarme og Søren Ø. Jensen SolEnergiCenter Danmark Oktober 1999 1 Prisbillig kombineret rum- og brugsvandssolvarmeanlæg

Læs mere

Ydelsen for solvarmeanlæg til kombineret forvarmning af brugsvand og friskluft til bygningen

Ydelsen for solvarmeanlæg til kombineret forvarmning af brugsvand og friskluft til bygningen l Ydelsen for solvarmeanlæg til kombineret forvarmning af brugsvand og friskluft til bygningen "c Søren østergaard Jensen " Juni 1994 i ~, " Prøvestationen for Solenergi - DT Energi ndledning Det formodes,

Læs mere

Luftsolfangere til industri og større haller

Luftsolfangere til industri og større haller Luftsolfangere til industri og større haller N S Ø Effektiv affugtning og varmebesparelse med gratis solvarme Denne pjece indeholder oplysninger om SolarVentis Industrielle luftsolfangersystem. Systemet

Læs mere

Simon Furbo DTU Byg Danmarks tekniske Universitet Brovej bygning 118 2800 Kgs. Lyngby Email: sf@byg.dtu.dk

Simon Furbo DTU Byg Danmarks tekniske Universitet Brovej bygning 118 2800 Kgs. Lyngby Email: sf@byg.dtu.dk Simon Furbo DTU Byg Danmarks tekniske Universitet Brovej bygning 118 2800 Kgs. Lyngby Email: sf@byg.dtu.dk Indfaldsvinkel Indfaldsvinklen ændrer sig igennem hele dagen Indfaldsvinklen ændrer sig fra dag

Læs mere

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Rev.04 april 2013 Side 1 af 18 1.0.0 Indhold MONTAGE, DRIFT OG...1 VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING...1 1.0.0 INDHOLD...2 2.0.0 ILLUSTRATIONER...2 3.0.0 GENEREL

Læs mere

Procedure for check af ydelsesgaranti for solfangerfelter

Procedure for check af ydelsesgaranti for solfangerfelter Procedure for check af ydelsesgaranti for solfangerfelter Indhold 1. Garantistillelse... 2 1.1 Garanti for solfangerfeltets ydelse... 2 1.2 Garanti for ΔT over varmeveksler i solkredsen... 2 2. Målinger...

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for

Læs mere

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU OVERSIGT Ventilationsvinduet Undersøgelsen Fysikken Forbehold Resultater Betragtninger 13/10/2016 Ventilationsvinduer

Læs mere

Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler

Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-7-6 27 ISSN 161-865 Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler Jianhua

Læs mere

Turbovex TX 250A Turbovex A/S

Turbovex TX 250A Turbovex A/S Turbovex TX 250A Side 1 af 17 1.0.0 Indhold 1.0.0 INDHOLD... 1 1.0.0 INDHOLD... 2 2.0.0 ILLUSTRATIONER... 2 3.0.0 GENEREL INFORMATION... 3 3.1.0 FORORD... 3 3.2.0 ANVENDELSESOMRÅDER... 3 3.3.0 FORKERT

Læs mere

Energibesparelse for Ventilationsvinduet

Energibesparelse for Ventilationsvinduet Henrik Tommerup Energibesparelse for Ventilationsvinduet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-01 2005 ISSN 1601-8605 Forord Denne sagsrapport er udarbejdet af BYG-DTU i januar 2005 for

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 4 Lavtemperatur solvarme og ATES Cenergia ApS Marts 2009 Lavtemperatur solfangere Akkumulering af solvarme

Læs mere

SILVAN Solenergi. Vacuum luftsolfanger. I samarbejde med ANS SOLVARME Udviklet og produceret i Danmark. Gratis varme, ventilation, affugtning.

SILVAN Solenergi. Vacuum luftsolfanger. I samarbejde med ANS SOLVARME Udviklet og produceret i Danmark. Gratis varme, ventilation, affugtning. SILVAN Solenergi. Vacuum luftsolfanger. I samarbejde med ANS SOLVARME Udviklet og produceret i Danmark Gratis varme, ventilation, affugtning. SV VacPipe. SV VacPipe er udviklet til boliger, større bygninger,

Læs mere

Læs og opbevar disse instruktioner til senere brug

Læs og opbevar disse instruktioner til senere brug Affugter Instruktionsbog WASCO 2000 Læs og opbevar disse instruktioner til senere brug INDHOLDSFORTEGNELSE Tag dig tid til at læse denne manual omhyggeligt før brug og gem den til senere brug. Modelnummer

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

TRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562

TRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562 Installations vejledning. TRY TILLYKKE MED DIN NYE SMUKKE SHOWER TRY Tray er en af de mest økonomiske og interessante måder at spare energi og CO2. Tilbagebetalingstiden er kort. Ved at anvende Tray sparer

Læs mere

Praktiske erfaringer med Blower Door-test af bygninger opført med regelsættet før 1. jan 2006

Praktiske erfaringer med Blower Door-test af bygninger opført med regelsættet før 1. jan 2006 Illustration (1) viser et hus med en utæt klimaskærm. Når et hus påvirkes af vind opstår der et overtryk på forsiden af huset (den luv side) og et undertryk på bagsiden af huset (den læ side), Dette vil

Læs mere

Prøvestand til lufsolfangere

Prøvestand til lufsolfangere Prøvestand til lufsolfangere Elsa Andersen Rapport Institut for Byggeri og Anlæg 2011 DTU Byg Rapport R 255 (DK) December 2011 1 Indhold 1 INDHOLD... 1 2 FORORD... 2 3 INDLEDNING... 3 4 DESIGN AF LUFTSOLFANGERPRØVESTAND...

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Solassisteret ventilation

Solassisteret ventilation Solassisteret ventilation målinger på PVT-anlæg hos Roskilde Bank SEC-R-19 August 2001 Teknologisk Institut SolEnergiCentret Solassisteret ventilation målinger på PVT-anlæg hos Roskilde Bank SEC-R-19 August

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER 35 43 10 10 PETER JAHN & PARTNERE A/S pjp@pjp.dk HJALMAR BRANTINGS PLADS 6 www.pjp.dk 2100 KØBENHAVN Ø Formål og læsevejledning

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. ######### 18,41 19,40. 22. juni 16,43 17,42 18,41 19,40

Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. ######### 18,41 19,40. 22. juni 16,43 17,42 18,41 19,40 SOLHØJDEKURVER Solhøjdekurver Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. 22. mar. 22. sep. kl. retning retning lys- skyggefra syd fra nord hældning længde 6,18 90 90 0,0 7,17

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde

Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Institution: Afprøvning udført for Videncenter for Dansk svineprduktion Forfatter: Jesper Kirkegaard Dato: 18.06.2010 Det er afgørende for grisenes tilvækst

Læs mere

Passivhuse under 1600 m 2

Passivhuse under 1600 m 2 Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og passivhus kravet Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som dels angiver

Læs mere

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Rapport udarbejdet af Lars S. Søndergaard Henrik S. Olesen DELTA DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 40 00 Fax +45 72 19

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader Frihed til Design MicroShade båndet har standardhøjde på 140 mm med

Læs mere

Måling af bygningers lufttæthed

Måling af bygningers lufttæthed V e n t i l a t i o n Måling af bygningers lufttæthed Af Toke Rammer Nielsen og Henrik Tommerup, begge BYG-DTU, Danmarks Tekniske Universitet Bygningsreglementets energibestemmelser stiller krav til nye

Læs mere

Indeklimaberegninger Resultater og dokumentation

Indeklimaberegninger Resultater og dokumentation Indeklimaberegninger Resultater og dokumentation Lindholm Søpark 1 Indhold Resumé og konklusion... 3 Beregningsgrundlaget... 4 Krav og ønsker til indeklimaet... 4 Evalueringsmetode... 4 Generelle forudsætninger...

Læs mere

Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning

Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet ss@byg.dtu.dk 5 Marts 2014 1 Indvendig

Læs mere

Montagevejledning. CTS 602 by Nilan. Comfort CT150. Version: 10.00 13-04-2015 Software-version: 2.30

Montagevejledning. CTS 602 by Nilan. Comfort CT150. Version: 10.00 13-04-2015 Software-version: 2.30 Montagevejledning CTS 602 by Nilan Comfort CT150 Version: 10.00 13-04-2015 Software-version: 2.30 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Figuroversigt... 2 Generelle oplysninger før montage... 3

Læs mere

MicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning

MicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning MicroShade Datablad Type: MS-A MicroShade er en effektiv solafskærmning, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af rustfrit stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.

Læs mere

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning Datablad Type: MS-A Vertical MicroShade er en familie af effektive solafskærmninger, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.

Læs mere

Kvaliteten af luft er livskvalitet!

Kvaliteten af luft er livskvalitet! DV-300T Bygningsrenovering og efterisolering af huse nu til dags efterlader ofte DV-300T ventilationsaggregatet er et anlæg med energieffektiv huset godt isoleret og tæt. Dette betyder dog også at krav

Læs mere

OUTDOOR LIVING (ODL) Først med integrerede screens WWW.BRUSTOR.COM PATENTANMELDT 2013

OUTDOOR LIVING (ODL) Først med integrerede screens WWW.BRUSTOR.COM PATENTANMELDT 2013 B-200 ODL (Taglameller) B-300 ODL (Foldeligt skydetag) B-400 ODL (Topscreen tag) B-100 ODL (B-127 Pergola) Først med integrerede OUTDOOR LIVING (ODL) WWW.BRUSTOR.COM DK PATENTANMELDT 2013 1 :: Vandtæt

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader rbejdsvenligt Lys fskærmning af solindfald spiller en vigtig rolle i

Læs mere

SONDEX SONDEX PLADEVARMEVEKSLERE MEJERI- OG FOODINDUSTRIEN

SONDEX SONDEX PLADEVARMEVEKSLERE MEJERI- OG FOODINDUSTRIEN SONDEX SONDEX PLADEVARMEVEKSLERE MEJERI- OG FOODINDUSTRIEN Passer til tidligere leverede apparattyper. Sonder Safe sikkerhedsplader kan leveres som standard. Effektive og limfri Sonder Lock eller Sonder

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Monterings- og brugervejledning for luftsolfanger

Monterings- og brugervejledning for luftsolfanger Monterings- og brugervejledning for luftsolfanger Tillykke med din nye solfanger. Med den rette placering får du glæde af den i mange år fremover. Den medfølgende kontakt placeres på loftet eller på vægen

Læs mere

Prognose og karakterisering af bygningers energiforbrug

Prognose og karakterisering af bygningers energiforbrug Prognose og karakterisering af bygningers energiforbrug ipower og ZEB Temamøde: Henrik Madsen, Peder Bacher (DTU Informatik) Henrik Aalborg Nielsen, Stig Mortensen (ENFOR a/s) Oversigt: Brug af målinger

Læs mere

Måling af mikroklima i gartnerier forår 2012

Måling af mikroklima i gartnerier forår 2012 Måling af mikroklima i gartnerier forår 2012 (under væksthuskoncept 2017 konsortiet og projektet it-grows, mikroklima/sensornetværk delprojekter) Ved mikroklima forstås det klima, der kan måles på eller

Læs mere

Jacob Birck Laustsen. Solafskærmning Forelæsningsnotat Ingeniørarbejde

Jacob Birck Laustsen. Solafskærmning Forelæsningsnotat Ingeniørarbejde Jacob Birck Laustsen Forelæsningsnotat 11000 Ingeniørarbejde BYG DTU Oktober 2004 Forord En stor del af dette notat er baseret på uddrag af kompendium 8: Vinduessystemer med dynamiske egenskaber, BYG.DTU,

Læs mere

Effektivitet af luft/væskesolfanger

Effektivitet af luft/væskesolfanger Effektivitet af luft/væskesolfanger DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-07-07 2007 ISSN 1601-8605 Effektivitet af luft/væskesolfanger Jørgen M. Schultz og Simon Furbo Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Energirenovering af Ryesgade 30

Energirenovering af Ryesgade 30 EUDP projekt 9: Udvikling og 1:1-demonstration af koncepter til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1 9 13 Partnere i udviklingsprojekt: Støtte til udviklingsprojekt: Parter i byfornyelsesprojekt

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

Forskningsnetkonference

Forskningsnetkonference Data center eller serverrum optimering for energiforbrug og Total Cost of Ownership Forskningsnetkonference November 2010 Niels E. Raun niels.raun@globalconnect.dk Oversigt Total Cost of Ownership: investering

Læs mere

Solassisterede ventilationstårne på Frederiksberg

Solassisterede ventilationstårne på Frederiksberg Solassisterede ventilationstårne på Frederiksberg Delrapport 2 Virkemåde og effektivitet af soltårne Maj 2002 SEC-R-25 Teknologisk Institut SolEnergiCentret Solassisterede ventilationstårne på Frederiksberg

Læs mere

Indledende besøg. Poul Ib Pedersen

Indledende besøg. Poul Ib Pedersen Kolding Kommune 1 Indledende besøg Besøg d. 6/3-03 af: Repræsentanter for Kolding Kommune: Søren Østergaard Jensen og Nadeem Niwaz Energiansvarlig Torben Chr. Andersen og it-chef Poul Ib Pedersen Kolding

Læs mere

Måling af overfladetemperatur

Måling af overfladetemperatur Måling af overfladetemperatur på rør Resumé af projektrapport Analyse af fejlkilder ved måling af overfladetemperatur. Titel: Måling af overfladetemperatur på rør Udarbejdet af: Teknologisk Institut Installation

Læs mere

Rundrørsrist TRP. ØLAND A/S Luftledeplade, enkelt vertikale lameller. Riste med luftledeplade

Rundrørsrist TRP. ØLAND A/S Luftledeplade, enkelt vertikale lameller. Riste med luftledeplade Ledeplade Frontgitter/ramme Justérbare retningslameller Frontgitter/ramme Rundrørsrist Type er en rist beregnet til, både indblæsning og udsugning. Er for indbygning i spirorørs kanaler i.h.t. måltabel

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Tilbehør. Kabinet. EQAZ-01 Inspektionsvindue. EQAZ -02 Løftebeslag. Dobbelt vindue i plexiglas. Tekniske data. Air Handling: eq & eq PLUS

Tilbehør. Kabinet. EQAZ-01 Inspektionsvindue. EQAZ -02 Løftebeslag. Dobbelt vindue i plexiglas. Tekniske data. Air Handling: eq & eq PLUS EQAZ-01 Inspektionsvindue Dobbelt vindue i plexiglas. EQAZ -02 Løftebeslag max. 1000 kg max. 80 min.60 80 EQAZ-04 Bundramme En meget stabil og vridningsfast ramme til hele aggregatet, én eller flere sektioner.

Læs mere

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

LAD NATUREN KOMME INDENFOR LAD NATUREN KOMME INDENFOR AUGUST 2014 2 TX BOLIG Decentral ventilation med en kapacitet på 35 til 350 m³/h, kan eventuelt anvendes følgende steder: Privatbolig/lejligheder kontorer mødelokaler undervisningslokaler

Læs mere

Udvikling af mekanisk ventilation med lavt elforbrug

Udvikling af mekanisk ventilation med lavt elforbrug Udvikling af mekanisk ventilation med lavt elforbrug Søren Terkildsen Sektion for bygningsfysik og installationer Alectia seminar 20 September 2012. Introduktion 3 årigt Ph.d studie på DTU byg. Ny type

Læs mere

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

LAD NATUREN KOMME INDENFOR LAD NATUREN KOMME INDENFOR JUNI 2013 2 TX BOLIG Decentral ventilation med en kapacitet på 35 til 350 m³/h, kan eventuelt anvendes følgende steder: privatbolig kontorer mødelokaler undervisningslokaler

Læs mere

CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme

CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme - Concentrated solar power Picture SCHOTT Solar CSP-solanlæg til fjernvarme Efter flere års eksporteventyr med leverancer af dampkedler til store solkraftværker,

Læs mere

Måling af tryktab i taghætter med lyddæmper

Måling af tryktab i taghætter med lyddæmper Måling af tryktab i taghætter med lyddæmper Rasmus L. Jensen Morten S. Madsen Tina H. Strømkjær Udarbejdet for: SabetoFLEX ApS Hesthøjvej 5, 7870 Roslev Aalborg Universitet Indeklima & Energi Måling af

Læs mere

LARGO -----------------------------------------------------

LARGO ----------------------------------------------------- ----------------------------------------------------- Vinkellyddæmper med indsnævret tilslutning til rektangulære kanaler ---------------------------------------------------------------------- GENERELT

Læs mere

Spaltearmaturer LD-13, LD-14

Spaltearmaturer LD-13, LD-14 Comfort: LD-, LD- Spaltearmaturer LD-, LD- LD- LD- LD- LD- LD- LD- RAL RAL RAL CD CD CD Anvendelse: Spaltearmaturerne LD- og LD- er designet til indblæsning i rum med en loftshøjde fra,5 m til m. De er

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage

Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage 20-6-2012 Søren Peter Bjarløv Lektor Minisymposium 20. juni 2012 kl. 13-16 lokale 151 Ventilationsforhold

Læs mere

Batec A/S BA 22 D2163 B

Batec A/S BA 22 D2163 B Prøvningsrapport D2163 B Holdbarhedsprøvninger af solfanger Batec A/S BA 22 D2163 B Ole Larsen SEC-PR-9 Jan Erik Nielsen December 2001 Prøvningsrapport D2163 B SEC-PR-9 1. udgave, 1. oplag 2001 SolEnergiCentret,

Læs mere

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker

Læs mere

MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig. Nilan Comfort

MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig. Nilan Comfort MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Nilan Comfort Passiv varmegenvinding (luft/luft) Nilan Comfort Boligventilation med varmegenvinding (luft/luft)

Læs mere

Bedre solcelleøkonomi med multifunktionel klimaskærm

Bedre solcelleøkonomi med multifunktionel klimaskærm 503 Bedre solcelleøkonomi med multifunktionel klimaskærm Danmarks første forsøgsprojekt med facademonterede solceller viser, at der er gode muligheder for at opnå en samlet forbedring af solcellers økonomi

Læs mere

Nilan Comfort NU MED INDBYGGET FUGTFØLER MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig

Nilan Comfort NU MED INDBYGGET FUGTFØLER MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Nilan Comfort Passiv varmegenvinding (luft/luft) NU MED INDBYGGET FUGTFØLER Nilan Comfort Boligventilation

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Albohus Toftevej 4 8500 Grenaa Møllevej 4A 8420 Knebel www.trykproevning.dk tlf. 86356811 16-08-2016 Trykprøvning af: Stormosevej 4A, 8400 Ebeltoft Rapport nr: 20160816-2661 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN

Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN Undersøgelse af drabseffekten overfor mikroorganismer ved hjælp af Clean Air Systemet til rensning af cirkulationsluften og overflader i en kølecontainer.

Læs mere

Denne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg med MPPT regulator.

Denne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg med MPPT regulator. Denne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg med MPPT regulator. Tilykke med din nye vedvarende energikilde. Før montage af anlægget bør denne vejledning grundig læses igennem. For optimal ydelse

Læs mere

Egenkontrol/test af sikkerheden for stinkskabe. August 2016

Egenkontrol/test af sikkerheden for stinkskabe. August 2016 Egenkontrol/test af sikkerheden for stinkskabe August 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Målinger... 2 2.1 Anvendelse af måleudstyr og type... 2 2.2 Målinger af lufthastigheder omkring stinkskab...

Læs mere

Wasco affugter WASCO 10. Instruktionsbog. Læs og gem disse instruktioner for fremtidig brug

Wasco affugter WASCO 10. Instruktionsbog. Læs og gem disse instruktioner for fremtidig brug Wasco affugter Instruktionsbog WASCO 10 Læs og gem disse instruktioner for fremtidig brug Indholdsfortegnelse Vær venlig at give dig tid til at læse denne manual omhyggeligt før brug og gem den for fremtidig

Læs mere

BE KOMPAKT serie Ventilationsaggregat

BE KOMPAKT serie Ventilationsaggregat 1 serie Ventilationsaggregat Typer: 150 300 2 serien kan anvendes i lejligheder, boliger samt mindre erhvervsbygninger. De energivenlige ECmotorer og højeffektiv modstrømsveksler sikre en energibesparende

Læs mere

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Rev.15 Februar 2010 Side 1 af 23 1.0.0 Indhold MONTAGE, DRIFT OG...1 VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING...1 1.0.0 INDHOLD...2 2.0.0 ILLUSTRATIONER...2 3.0.0

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

ELEMENTPEISER. Element model: Nominell effekt: Effekt: [ min - max ] Virkningsgraden: Vekt: Røystuds:

ELEMENTPEISER. Element model: Nominell effekt: Effekt: [ min - max ] Virkningsgraden: Vekt: Røystuds: Element model: Nominell effekt: Effekt: [ min - max ] Virkningsgraden: Vekt: Røystuds: Linear S / 600 5 kw 4,2-6,5 kw 80 kg Linear M / 700 7 kw 4,9-9,1 kw 95 kg Linear L / 800 10 kw 7-13 kw 110 kg Linear

Læs mere

3M Renewable Energy Division. Energibesparelse - 3M Solfilm. Reducér energiforbruget. opnå bedre. komfort. 3MVinduesfilm.dk

3M Renewable Energy Division. Energibesparelse - 3M Solfilm. Reducér energiforbruget. opnå bedre. komfort. 3MVinduesfilm.dk 3M Renewable Energy Division Energibesparelse - 3M Solfilm Reducér energiforbruget og opnå bedre komfort 3MVinduesfilm.dk 3M Solfilm 3M er førende producent af solfilm til vinduer. 3Ms omfattende produktsortiment

Læs mere

LENTO ------------------------------------------------------

LENTO ------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------ Vinkellyddæmper til rektangulære kanaler ---------------------------------------------------------------------- GENERELT er meget anvendelig både

Læs mere

- mere end funktionel

- mere end funktionel Friskluft Armaturer - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører

Læs mere

ROYAL SCANDINAVIAN DUSCH MONTERINGSVEJLEDNING SERIE 2200 Femkantet brusehjørne med svingdør

ROYAL SCANDINAVIAN DUSCH MONTERINGSVEJLEDNING SERIE 2200 Femkantet brusehjørne med svingdør ROYAL SCANDINAVIAN DUSCH MONTERINGSVEJLEDNING SERIE 2200 Femkantet brusehjørne med svingdør M-2200-1 Tillykke med din nye Royal Scandinavian Dusch - Serie 2200 brusedør. Læs venligst denne monteringsvejledning

Læs mere

BETJENINGSVEJLEDNING. Total varmeveksler HRV (Heat Reclaim Ventilation) (Loftsmonteret kanal type)

BETJENINGSVEJLEDNING. Total varmeveksler HRV (Heat Reclaim Ventilation) (Loftsmonteret kanal type) BETJENINGSVEJLEDNING Total varmeveksler HRV (Heat Reclaim Ventilation) (Loftsmonteret kanal type) VAM150FA VAM250FA VAM350FA VAM500FA VAM650FA VAM800FA VAM1000FA VAM1500FA VAM2000FA INDHOLD Side Sikkerhedsforanstaltninger...

Læs mere

Sammendrag. Beskrivelse

Sammendrag. Beskrivelse Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN

Læs mere

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke

Læs mere