Solskodde - et bevægeligt solpanel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Solskodde - et bevægeligt solpanel"

Transkript

1 Solskodde - et bevægeligt solpanel Termisk og funktionel evaluering Søren Østergaard Jensen SolEnergiCenter Danmark Teknologisk Institut Byfornyelsesselskabet København, C.F. Møllers tegnestue, Steensen & Varming

2 Solskodde - et bevægeligt solpanel Termisk og funktionel evaluering Søren Østergaard Jensen SolEnergiCenter Danmark Teknologisk Institut Juni 1999

3 Forord Nærværende rapport afslutter måle- og evalueringsdelen af UVE-projektet Solskodder et bevægeligt solpanel, journal nr /98-9 finansieret af Energistyrelsens Udviklingsprogram for Vedvarende Energi m.v. Projektet er gennemført som et samarbejde mellem Byfornyelsesselskabet København, Arkitektfirmaet C.F. Møllers Tegnestue, Ingeniørfirmaet Steensen & Varming og SolEnergiCenter Danmark, Teknologisk Institut. Projektets formål var at opbygge en prototype af en solskodde for ved hjælp af denne at teste konceptet både termisk og funktionelt. Prototypen er udviklet i fælleskab af projektets partnere og opbygget i Teknologisk Institut Energi s prototype-laboratorium. Prototypen blev opstillet og testet på SolEnergiCenter Danmarks afprøvningsområde i Taastrup. På baggrund af prototypen er det udarbejdet en detaljeret beskrivelse af opbygningen af solskodden inkl. 3D AutoCad-tegninger. Der er desuden udviklet en program, der udfra udvendige karmmål for en fransk dør automatisk udregner længder på de indgående standardprofiler brugt i solskodden. Den detaljerede beskrivelse af solskodden kan direkte overdrages til en fabrikat for produktion af solskodden. Den detaljerede beskrivelse af solskodden indgår ikke i nærværende rapport. Deltagere i projektet: Byfornyelsesselskabet København Karen Skou, arkitekt m.a.a. C.F. Møllers tegnestue Søren Rasmussen, arkitekt m.a.a. Steensen & Varming Rikke Westergaard, civilingeniør Lars Eggert Nielsen, teknikumingeniør SolEnergiCenter Danmark Søren Østergaard Jensen, civilingeniør Eik Bezzel, civilingeniør William Otto, laboratorieassistent Bertel Jensen, teknikumingeniør Solskodde et bevægeligt solpanel 1. udgave, 1. oplag 1999 Teknologisk Institut 1999 Energidivisionen ISBN:

4 Indholdsfortegnelse Summary Indledning Konklusion Prototype Målesystem Anvendte måleinstrumenter Opsamling af data Behandling af data Tryktab og opnåelig volumenstrøm af luft Undertryk i bygningen Tryktab Beregnet tryktab Målt trykfald over prototypen Volumenstrøm af luft gennem solskodden Målinger termisk evaluering Effektiviteter Energi ud af solskodden Udnyttelig solindfald Målte effektiviteter Beregnede effektiviteter Varmekapacitet Besparelser i opvarmningsbehovet Varmelagring i væggen Temperaturforhold i solskodden Varmeoverføringsevne Reduktion af varmetab gennem væggen bag solskodden Problemer med temperaturudvidelser Reduktion af varmetabet gennem den franske dør Solskodden som solskorsten Funktionel og visuel evaluering Funktionel evaluering Visuel evaluering Arkitektens vurdering Referencer Bilag A Måling af undertryk i en lejlighed i Eriksgade Bilag B Model til beregning af effektiviteten af solskodder

5 Summary The examined solar shutter is a movable solar heating panel. Located in front of the wall the solar shutter acts as a solar air collector for preheating of ventilation air. Located in front of a French door the solar shutter acts as a shutter during the nights of the heating season, which decreases the heat loss through the French door. In the summer the solar shutter may act as a sun shading devise in front of the French door. A prototype of a solar shutter has been developed and tested. The test shows that the efficiency of the solar shutter is comparable with the efficiency of traditional solar air collectors. The annual savings of a 2.5 m² solar shutter located on an apartment with a living area of 6 m² and an air flow rate of 5 m³/h through the solar shutter is (based on the test results) calculated to be between 275 and 475 kwh. The performance is depended on the wind speed in front of the solar shutter and the actual space heating demand of the apartment. An annual saving of between 11 and 21 kwh in the heat loss through the French door is further possible for doors with a U value of respectively 1.8 and 3 W/Km². Provided the occupants remember to pull the solar shutter in front of the French door during the night. A small reduction in the heat loss through the wall - the solar shutter is located in front of during the day - is further possible. Also a small increase in the performance of the solar shutter acting as solar collector is possible as the wall behind the solar shutter (where the air to the room is led through) acts as storage. The two above-mentioned items will max lead to an annual saving of 5 kwh. The total saving of a 2.5 m² solar shutter will thus under fortunate conditions be as high as 735 kwh/year, but may, however, under less fortunate conditions be as low as 2 kwh/year (or lower) specially if the solar shutter is partly shaded. Calculations based on the measurements show that the solar shutter may also act as a solar chimney during the summer i.e. pull air out of the dwelling, air which then may be replaced with colder fresh air from the north side of the building. Flow rates of up to 125 m³/h have been calculated. The visual and technical function of the prototype is satisfactory. However, smaller modifications have been suggested. Detailed construction drawings have been developed based on the prototype. Drawings, which may be given to a manufacture for direct production of solar shutters. 2 solar shutters will be produced and installed on an apartment building in Copenhagen in year 2. 3

6 1. Indledning Konceptet Solskodder et bevægeligt solpanel er udviklet af Arkitektfirmaet C.F. Møllers Tegnestue og Ingeniørfirmaet Steensen & Varming som deres bidrag til konkurrencen Design af miljørigtige bygningsdele i byfornyelsen afholdt i foråret Konkurrencen var udskrevet af Byfornyelsesselskabet København og Teknologirådet i samarbejde med DAL og Danske designere. Solskodde-konceptet, der blev præmieret i konkurrencen, er efterfølgende blevet videreudviklet i (C.F. Møllers Tegnestue, 1997). Konceptet består af en skodde, der ved hjælp af en skydeskinne enten kan placeres foran en fransk dør eller foran væggen ved siden af døren se figur 1.1. Når skodden er placeret foran den franske dør, fungerer den i dagtimerne om sommeren som solafskærmning og om natten i fyringssæsonen som en isolerende skodde foran døren. Placeret foran væggen fungerer skodden som luftsolfanger til forvarmning af friskluft til bygningen, idet der er matchende huller i væg og skodde se figur 1.2. Det er intentionen, at friskluft skal suges gennem solskodden til bygningen ved hjælp af det undertryk, afkastventilationen skaber i bygningen. Figur 1.1. Fransk dør med to solskodder (C.F. Møllers Tegnestue, 1997). Figur 1.3 viser en principskitse af solskoddens enkelte dele. I en ramme med glas for og bag er placeret en persienne, der fungerer som absorber se også figur 1.2. Frontglasset er oplukkeligt for at muliggøre rengøring. Skodden er ophængt i skydebeslag for at muliggøre de to yderpositioner for skodden foran dør eller væg. Figur 1.4 viser et eksempel på, hvordan solskodder vil tage sig ud på en typisk Vesterbroejendom. 4

7 Figur 1.2. Snit i solskodde, der viser henholdsvis luftindtag til skodde og bygning (C.F. Møllers Tegnestue, 1997). I forlængelse af konkurrencen Design af miljørigtige bygningsdele i byfornyelsen er det besluttet at afprøve solskodde-konceptet i fuld skala i forbindelse med et konkret renoveringsprojekt på Vesterbro. Der skal opsættes 2 skodder på ejendommen Istedgade 43. Opsætningen er planlagt til at skulle foregå i maj 2. 5

8 Figur 1.3. Hovedelementerne i solskodde-konceptet (C.F. Møllers Tegnestue, 1997). Figur 1.4. Tænkt eksempel på solskodder anvendt på en typisk Vesterbroejendom (C.F. Møllers Tegnestue, 1997). Før opsætningen af konceptet var der dog behov for en egentlig produktudvikling og afprøvning af konceptet. I det følgende kapitel beskrives den udviklede prototype af solskodden. I de derefter følgende kapitler beskrives resultaterne fra afprøvningen af prototypen. 6

9 2. Konklusion Der er blevet opbygget en prototype af solskodden. Prototypen er blevet afprøvet såvel termisk som funktionelt. Da det er tanken, at luft skal suges gennem solskodden ved hjælp af det undertryk, der opstår i lejligheder med afkastventilation, skal trykfaldet over solskodden være lille på omkring 5 Pa ved den ønskede volumenstrøm. Det største trykfald opstår ved overgangen mellem solskodde og bygning. Et trykfald på under 5 Pa kan - for det valgte design og en volumenstrøm på 5 m³/h - opnås ved at have 6-7 huller á 4 mm fordelt jævnt over solskoddens bredde ved overgangen til væggen (og tilsvarende 6-7 huller gennem væggen). Effektiviteten af solskodden er lig traditionelle luftsolfangere. Dette viser, at varmeoverføringen mellem persienne og luft er tilfredsstillende. Solskoddens effektivitet ligger midt i feltet ved de moderate vindhastigheder, der normalt er omkring en bygning, men i bunden af feltet ved høje vindhastigheder foran solskoddens dæklag. På grund af de to glaslag er varmekapaciteten af solskodden relativt høj ca. dobbelt så stor som for en traditionel væskesolfanger. Varmekapaciteten udjævner varmetilførslen til bygningen under fluktuerende solindfald og resulterer i en højere effektivitet om eftermiddagen end om formiddagen. Den årlige besparelse som følge af en 2,5 m² solskodde placeret på en 6 m² lejlighed og en volumenstrøm af friskluft gennem solskodden på 5 m³/h er beregnet til mellem 275 og 475 kwh afhængig af vindhastigheden foran solskodden og størrelsen af det rumopvarmningsbehov, solskodden har mulighed for at være med til at dække. Yderligere vil der være en årlig besparelse gennem den fransk altandør (hvis beboerne husker at trække solskodden hen foran denne om natten) på 11 og 21 kwh afhængig om den franske dør har en U-værdi på 1,8 eller 3 W/Km². Desuden vil der være en mindre besparelse som følge af, at solskodden i dagtimerne nedsætter varmetabet gennem væggen bag solskodden lidt og som følge af at væggen mellem solskodden og rummet virker som et varmelager. Denne besparelse vil maksimalt være 5 kwh pr. år. Dvs. ydelsen for en solvæg på 2,5 m² kan i heldigste fald komme op på 735 kwh pr. år, men under mindre heldige omstændigheder ligge nede omkring 2 kwh (eller mindre), specielt hvis der er skyggegivere. Beregninger på baggrund af målingerne har vist, at solskodden har potentielle muligheder for at fungere som solskorsten om sommeren. Dvs. trække luft ud af lejligheden, som kan erstattes med køligere frisk luft. Der er beregnet volumenstrømme gennem solskodden på op til 125 m³/h. Der er ikke konstateret kondensdannelse i solskodden. Dette kan dog forekomme på klare nætter. Denne kondens vil hurtigt forsvinde ved solopgang. Placeringen af luftindtaget vendende nedad i bunden af solskodden bevirker, at slagregn ikke kan trænge ind i solskodden og gøre evtuelle støvansamlinger våde. Det vurderes derfor, at risikoen for opvækst af mikroorganismer i solskodden er minimal, da solskodden holdes tør af sollyset i kombination med 7

10 den kontinuerlige luftstrøm gennem solskodden. Tilgengæld kan det underste bæreprofil udgøre et problem, hvis det ikke sikres, at vand og snavs kan løbe af. Rengøring af solskodden er muliggjort ved, at dæklaget er hængslet i den ene side. Solskodden kan åbnes og rengøres ved at løsne få skruer i den anden side. Funktionelt har prototypen fungeret tilfredsstillende, dog skal det sikres, at solskodden i den endelige version glider lettere end prototypen. Det skal bl.a. sikres, at ophængningssystemet kan tage højde for ujævnheder i væggen, den hænges op på. Der skal desuden udvikles et greb, der vil lette betjeningen af skodden. Yderligere skal der findes/udvikles en rist til indvendig afslutning af væggennemføringen. I den videre udvikling kan det overvejes, om det skal gøres muligt at kippe persiennen, når denne er placeret foran døren for at øge udsynet gennem skodden. Visuelt fungerer solskodden tilfredsstillende med en spinkel konstruktion og ophæng, der kan monteres på mange forskellige bygningstyper. Dog bør det overvejers, om solskoddens ramme i den endelige version skal være lidt lysere end prototypen, som er antracitgrå, for at bløde op på det lukkede præg, når solskodden er foran den franske dør i dagtimerne. Prototypen er opbygget af holdbare materialer, der kan modstå de max. temperaturer, der kan opstå i solskodden. Under afprøvningen er der kun konstateret problemer med udbøjning af bagpladen af polycarbonat. Denne bagplade bør derfor udskiftes med glas, selvom det forøger solskoddens vægt. På baggrund af erfaringerne med prototypen er der udviklet konstruktionstegninger og samlebeskrivelser for en solskodde bestående af standardprofiler. Dette kan overgives til en fabrikant for direkte produktion. Det vil blive gjort for at få fremstillet 2 solskodder, der skal sættes op på Istedgade 43 i år 2. På længere sigt er det tanken at videreudvikle solskodden sammen med en fabrikant for at sikre god kvalitet, fornuftig pris og markedsføring. Designet bør dog optimeres yderligere i et samarbejde med den valgte fabrikant. 8

11 3. Prototypen I dette kapitel beskrives kort den udviklede prototype for at muliggøre en forståelse af den efterfølgende afprøvning og evaluering. Prototypen har følgende udvendige dimensioner: 2,2 x 1,27 x,6 m³ (h x b x d) og et transparent areal på 2,5 x 1,17 = 2,4 m² (h x b). Prototypen er ophængt på en til formålet opbygget vægstump med en fransk dør som vist på forsiden. Figur 3.1 viser solskodden placeret foran væggen, mens figur 3.2 viser solskodden placeret foran døren. Prototypen er i måleopstillingen orienteret direkte syd. Figur 3.1. Prototypen placeret foran væggen. Figur 3.2. Prototypen placeret foran den franske dør. 9

12 Prototypen er opbygget af standard-aluminiumsprofiler med et frontglas af 6 mm jernholdig, hærdet glas (da der var for lang leveringstid på jernfrit glas) og en bagplade af 4 mm transparent polycarbonat for at reducere vægten. Absorberen (persiennen) er en standard persienne fra firmaet Chr. Fabers fabrikker med lameller med en bredde på 25 mm. Lamellerne er på forsiden blank, sort (en mat, sort overflade er bedre, men er ikke et standardprodukt) og på bagsiden metalblank. Persiennen hænger midt i spalten mellem frontglasset og bagpladen (med en afstand på ca. 1,5 cm til begge), og lamellerne er vinklet ca. 45. Frontglasset er hængslet i venstre side, således at det kan åbnes for rensning af persienne og pudsning af glassene. Solskodden er for oven indsnævret (se figur 3.4) for at give plads til ophænget. På bagsiden af denne indsnævring er huller, hvorigennem luften fra solskodden overføres til bygningen gennem væggen. Figur 3.3 viser et billede af hullerne på bagsiden af prototypen. Der er 23 huller med en diameter på 4 mm og en centerafstand på 5 mm. Figur 3.3. Hullerne på bagsiden af solskodden. I væggen, hvor prototypen er sat op, er der boret et tilsvarende antal huller svarende til hullerne i solskodden se figur 3.4. Hullerne i væggen er foret med glatte Ø 5/45 mm PVC-rør. Figur 3.4. Hullerne i væggen bag solskodden foret med glatte PVC-rør. Set indefra. Mellem væg og solskodde er anbragt et aluminiumprofil, der er popnittet til bæreskinnen, med huller svarende til hullerne i solskodden se figur 3.5. Overgangen mellem rør og profil samt rør og væg på indersiden er tætnet med akrylfugemasse. Tætningen mellem profil og solskodde udgøres af det store trykfald, en spalte på 2-3 mm mellem profil og solskodde skaber se figur 4.4. Valget af denne tætningsmåde er begrundet i, at en pakning hurtigt vil blive slidt, da solskoddens bevægelse er på langs af tætningen. 1

13 Figur 3.5. Bæreskinne med det profil, der danner overgang mellem væg og solskodde. Kun 3% af hullerne er åbne se kapitel huller er mere end nødvendigt, men er valgt for at være istand til at variere strømningsarealet gennem væggen for derved at kunne bestemme det optimale hulareal se kapitel 4. Luften til solskodden suges ind gennem solskoddens bund, hvor der er en række 2 mm huller samt et grovmasket insektnet se figur 3.6. Figur 3.6. Solskoddens luftindtag (taget gennem dæklaget). Billedet viser også ledningen til temperatursensoren i indløbet. Selve sensoren sidder i skygge bag det nederste kantprofil. 11

14 4. Målesystem Et af formålene med projektet var at gennemføre en termisk evaluering af solskoddekonceptet gennem målinger på prototypen. Ved termisk evaluering tænkes i første omgang på solskoddens effektivitet som luftsolfanger, men også temperaturforhold i skodden og deraf eventuelle problemer med udvidelse af de indgående materialer. Opsat på en rigtig bygning skal luftstrømmen gennem solskodden drives af undertrykket i bygningen skabt ved hjælp af afkastventilation. Det er derfor et relativt beskeden trykfald over skodden, der opereres med se næste kapitel. Det beskedne trykfald bevirker, at det er vanskeligt at måle på solskodden. I nærværende kapitel beskrives det anvendte målesystem. Figur 4.1 viser hovedprincippet i målesystemet. Figur 4.2 viser et billede af forsøgets ventilationsdel. trykkammer filter trykfald lufttemperatur luftstrøm solskodde pito-rør Figur 4.1. Hovedprincippet i målesystemet. Luftstrømmen gennem solskodden skabes ved hjælp af en ventilator, hvor der er skudt et trykkammer ind mellem solskodden og ventilatoren. Trykkammeret skal sikre, at der suges jævnt over alle huller i væg og solskodde (figur 4.3-4). Trykkammeret er diagonalt delt op som indikeret på figur 4.1 ved hjælp af et metalhulplade og et tykt filter. Dette sikrer et stort trykfald mange gange større end trykfaldet over solskodde + væg, der igen sikrer en jævnt fordelt volumenstrøm af luft gennem væggen og solskoddens huller. 12

15 Figur 4.2. Måleopstillingens ventilationsdel. Figur 4.1. viser målepunkterne til bestemmelse af energitilførslen til luften i solskodden. Volumenstrømmen af luft måles via trykfaldet over et pitot-rør indsat i ventilationskanalen efter trykkammeret. Ved hjælp af temperaturmålinger ved henholdsvis pitot-røret og i toppen af solvæggen omregnes det målte tryk til en volumenstrøm af luft gennem væggen. Temperaturstigningen over solskodden måles ved hjælp af temperaturfølere i top og bund af solskodden som vist på figur 4.3. Der er en temperatursensor i indløbet til solskodden se også figur 3.6. Denne sensor er placeret, så den ikke rammes af direkte sollys. I toppen af solvæggen er placeret 3 temperatursensorer, således at de hver dækker en lodret tredjedel af solskodden. Temperatursensorerne i toppen af solskodden er placeret i indsnævringen ud for hullerne i solskodden se figur 4.4. Sensorene er placeret ud for hul nr. 4, 12 og 2 i solskodden se figur 4.1. Disse huller er altid holdt åbne i tryktabsundersøgelserne foretaget i næste kapitel. Figur 4.3 viser desuden temperatursensorer i solskoddens horisontale tredjedelspunkter. I disse punkter måles, som vist i figur 4.5, temperaturen på persiennen og i luftstrømmen bag persiennen. Sensorerne sidder i skygge af persiennen. Disse målepunkter benyttes til at evaluere varmeoverføringen mellem persienne og luftstrøm samt den vertikale temperaturudvikling over solskodden. 13

16 1/6 2/6 2/6 1/6 temperaturmålepunkter 1/3 1/3 1/3 Figur 4.3. Placering af temperatursensorer i solskodden. ophæng lufttemperatursensor persienne frontglas Figur 4.4. Placering af temperatursensorer i toppen af solskodden. 14

17 overfladetemperatursensor lufttemperatursensor frontglas Figur 4.5. Placering af temperatursensorer i solskoddens vertikale tredjedelspunkter. Ud over de nævnte temperatursensorer er der placeret to temperatursensorer på væggen. En bag solskodden og en frit eksponeret som vist på figur 4.6. Disse sensorer benyttes til at vurderer, hvor stor en besparelse, der kan opnås i transmissionstabet for den del af væggen, som solskodden dækker. overfladetemperatur på væg Figur 4.6. Overfladetemperatursensorer på væggen bag solskodden og frit eksponeret. For at få en sammenhæng mellem energimængden ud af solskodden og solindfaldet måles det totale solindfald på en flade parallel med solskoddens dæklag som vist på figur

18 Figur 4.7. Måling af totalt solindfald på solskodden samt vindhastighed foran solskodden. SolEnergiCenter Danmarks vejrstation er placeret få meter fra solskodden. Målingen af det totale solindfald på solskodden i kombination med vejrstationens måling af totalt og diffust solindfald på 45 syd gør det muligt at bestemme, hvor meget direkte solindfald, og hvor meget diffust solindfald, der rammer solskodden. Dette er nødvendigt at vide for at kunne korrigere for refleksioner i solskoddens dæklag, når solindfaldet ikke er vinkelret på dæklaget. Det korrigerede solindfald benyttes sammen med den målte energistrøm ud af solskodden til at bestemme solskoddens effektivitet. Figur 4.7 viser desuden en vindmåler. Målingerne fra denne benyttes til at undersøge indflydelsen af vindhastigheden på solskoddens effektivitet. Figur 4.1 viser måling af trykfald i trykkammeret lige efter solskodden. Denne måling benyttes til at bestemme trykfaldet over solskodde og væg se næste kapitel Anvendte måleinstrumenter Det er små trykfald, små lufthastigheder og ofte små temperaturdifferenser, der optræder i forsøgsopstillingen. Derfor er det meget vigtigt, at alt det anvendte måleudstyr er omhyggeligt kalibreret for at nedbringe måleunøjagtigheden, der ellers let bliver meget høj. Temperaturfølere Alle temperaturer i solskodde, ventilationssystem og væg er målt med kalibrerede PT1 klasse B følere. 16

19 Volumenstrøm af luft Volumenstrømmen af luft gennem solskodde + væg måles ved hjælp af et kalibreret pitot-rør, hvor forskellen mellem det dynamiske og statiske tryk giver et direkte kendskab til lufthastigheden i kanalen og dermed også volumenstrømmen af luft gennem kanalen. Pitot-røret er placeret ca. 1 m fra trykkammeret, hvilket betyder, at luftstrømningen er fuldt udviklet og stabil. Tryktransducere Trykfaldet over pitot-røret og trykfaldet over solskodden og væggen måles med kalibrerede tryktransducere disse er vist i figur 4.8 sammen med pitot-røret. Der er til måling af trykfaldet over pitot-røret anvendt to tryktransducere med forskellig måleområder for at opnå høj nøjagtighed. En kalibreret tryktransducer fra Auto Tran Inc, model 7 med et måleområde fra til 25 Pa og en kalibreret tryktransducer fra Huba Control, type 694 med et måleområde fra til 1 Pa. Til måling af trykfaldet over solskodden og væggen er ligeledes anvendt en kalibreret tryktransducer fra Huba Control, type 694 med et måleområde fra til 1 Pa. Figur 4.8. De anvendte tryktransducere samt pitot-rør. Solindfald Solindfaldet på solskodden samt det totale solindfald fra SolEnergiCenter Danmarks vejrstation er målt med kalibrerede pyranometre fra Eppley, type PSP, mens det diffuse solindfald fra SolEnergiCenter Danmarks vejrstation er målt med et kalibreret pyranometer fra Kipp & Zonen, type CM5. Vindhastighed Vindhastigheden foran solskodden er målt med et kalibreret kopanemometer fra Thies, type

20 4.2. Opsamling af data Alle målepunkter blev koblet til en datalogger med moduler fra Analog Devices. Målepunkterne blev scannet hvert 1. sekund og midlet i 5 minutværdier på en PC s harddisk. Dataloggeren blev styret af PC en via software t Labteck Control. På PC ens skærm blev løbende vist øjebliksværdier og kurver for udvalgte målepunkter Behandlig af data Ved hjælp af dataloggersystemet/pc en blev de målte værdier omsat til forståelige fysiske størrelser som temperaturer og solindfald. Ved hjælp af kalibreringsudtrykkene er de målte værdier fra tryktransducerne omsat dels til en volumenstrøm af luft dels til et trykfald. Ydelsen af solskodden blev derefter fundet på baggrund af de målte temperaturer og den beregnede volumenstrøm af luft. Effektiviteten af solskodden blev senere beregnet i forbindelse med, at det udnyttelige solindfald (korrigeret for indfaldsvinklen) blev bestemt. 18

21 5. Tryktab og opnåelig volumenstrøm af luft Det er som nævnt i indledningen meningen, at friskluft skal suges gennem solskodden og ind i bygningen ved hjælp af det undertryk, afkastventilation i bygningen skaber. Det er derfor væsentligt at vide, hvor stort et undertryk der er til rådighed, samt hvor stor en volumenstrøm af luft dette vil medføre gennem solskodden Undertryk i bygningen For at skabe et overblik over det undertryk, der kan forventes at være i en lejlighed med afkastventilation, blev der foretaget målinger på en lejlighed meget lig lejlighederne i Istedgade 43, hvor solskodden først skal anvendes. Der blev målt undertryk i en lejlighed i Eriksgade 1, IV tv., 178 København. Lejligheden er blevet renoveret med nye døre og vinduer samt fået afkastventilation, ligesom det er intensionen for lejlighederne i Istedgade 43. Målerapporten findes i bilag A. Målerapporten konkluderer, at undertrykket er meget fluktuerende med et max. undertryk på 6,9 Pa og en middelværdi på 3-4 Pa. Udsugningsventilerne var dog indreguleret forkert sandsynligvis af beboerne. Hvis udsugningsventilerne var indreguleret korrekt, vurderes det, at det er muligt at skabe et undertryk på mellem 5 og 8 Pa. Udsugningsventilerne skal desuden kunne fastlåses, så beboerne ikke fristes til at ændre indstillingen Tryktab Beregnet tryktab Under udviklingen af prototypen blev tryktabet for prototypen inkl. væggennemføring beregnet af Steensen & Varming. Tryktabet blev beregnet for en solskodde med dimensionerne 2,5 x 1,15 m² (h x b) ved en volumenstrøm på 5 m³/h. Væggennemføringen bestod af 1 Ø 4 mm glatte plastrør. Der var ingen rist på indersiden af væggen. Tryktabet er beregnet for en konstruktion, hvor indsnævringen (figur 4.4) havde et lidt mindre strømningsareal end i prototypen. Tryktabet er beregnet til: 8 Pa Volumenstrømmen på 5 m³/h er bestemt udfra, at frisklufttilførslen for en lejlighed i Bygningsreglementet (Bygge- og Boligstyrelsen, 1995) skal være 126 m³/h. Da solskodderne i Istedgade 43 skal monteres på bygningens køkkenside, må kun en mindre del af den friskluft trækkes gennem solskodden, da resten af lejligheden ellers ikke ville blive tilført friskluft. Et tryktab på 8 Pa er lige i overkanten, da der kun vurderes at være et undertryk på 5-8 Pa til at drive luftstrømmen. Der vil da ofte suges en mindre luftmængde end 5 m³/h gennem solvæggen. Trykfaldet på 8 Pa skal desuden tillægges et mindre tryktab for risten på indersiden af væggen. Det blev derfor besluttet at øge strømningsarealet i indsnævringen i toppen af solskodden for at nedbringe tryktabet i prototypen. 19

22 Målt tryktab over prototypen Prototypen var, som det nævnes i kapitel 2, udstyret med 23 Ø 4 mm huller i toppen, og væggen havde 23 matchende Ø 45 mm glatte plastrør. Der var ikke placeret en rist på indersiden af væggen. 23 huller er mere end nødvendigt, men var valgt for at give mulighed for at variere strømningsarealet gennem væggen for at kunne bestemme det optimale strømningsareal. Figur 5.1 viser en skitse af, hvordan strømningsarealet blev varieret, ved at huller blev afblændet med tape. Et hvidt hul betyder i figur 5.1, at hullet er afblændet. Tryktabet over skodde + væg blev målt for 6 situationer: Alle huller åbne = 1% og henholdsvis 83, 65, 48, 3 og 13% af hullerne åbne. 1% 83% 65% 48% 3% 13% : hul nr. Figur 5.1. Antal huller åbne under tryktabsmålingerne. Sort betyder åbent hul. Tryktabet blev målt for forskellige volumenstrømme af luft gennem solskodden som vist på figur 5.2, der viser de målte værdier sammen med regressionslinier og udtryk. Solskodde trykfald over skodde + væg trykfald [Pa] y =.7x R 2 =.9883 y =.12x R 2 =.985 y =.9x R 2 =.9784 y =.3x R 2 =.9886 y =.12x R 2 =.963 y =.2x R 2 = volumenstrøm af luft [m³/h] Figur 5.2. Målt tryktab over skodde + væg. Stigende tryktab med faldende strømningsareal. 2

23 I figur 5.3 er kun regressionslinierne vist for at bedre overskueligheden. Solskodde trykfald over skodde + væg 1 trykfald [Pa] % 83% 65% 48% 3% 13% 3 % volumenstrøm af luft [m³/h] Figur 5.3. Trykfaldet over solskodde + væg som funktion af volumenstrøm af luft samt antal åbne huller gennem væggen. Det beregnede trykfald i afsnit var fundet for en solskodde med en bredde på 1,15 m. Bredden af prototypen er 1,27 m. For at få samme lufthastighed som i beregningerne i afsnit 5.2.1, skal tryktabet i figur 5.3 aflæses ved (5 x 1,27/1,15 =) 55 m³/h. Figur 5.3 viser, at trykfaldet i alle tilfælde (undtagen et åbningsareal på 13%) er under 5 Pa ved en volumenstrøm på 55 m³/h. For at holde omkostningerne nede og bevare styrken i væggen, skal antallet af huller gennem væggen være så lille som mulig. Derfor vælges et hulareal på 3% = 7 huller, der giver et tryktab på lige over 4 Pa ved 55 m³/h. Dvs. et hulareal på 25% = 6 huller kan også anvendes. Det vælges her at arbejde videre med 3%, da det går bedre op med antallet af huller i forsøgsopstillingen se også figur Volumenstrøm af luft gennem solskodden I kapitel 2 blev det nævnt, at tætningen mellem væg og solskodde udelukkende udgøres af trykfaldet over en 2-3 mm spalte se figur 5.4. I dette afsnit undersøges det, hvor godt denne tætning virker. For at bestemme hvor meget luft der slipper ind gennem spalten (tætningen mellem væg og solskodde), blev der udført yderligere to serier af tryktabsmålinger. En serie, hvor tryktabet over væggen uden solskodden foran blev målt (skodden i en position som vist på figur 4.2), og en hvor tryktabet over væg + spalte blev målt. Det sidste blev gjort ved at hullerne i solskodden (se figur 3.3) blev lukket med tape og solskodden derefter placeret foran væggen, så luften udelukkende kunne komme ind gennem spalten. Figur 5.5 og 5.6 viser resultatet fra disse målinger. 21

Naturlig ventilation med varmegenvinding

Naturlig ventilation med varmegenvinding Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig

Læs mere

Luftsolfangere til industri og større haller

Luftsolfangere til industri og større haller Luftsolfangere til industri og større haller N S Ø Effektiv affugtning og varmebesparelse med gratis solvarme Denne pjece indeholder oplysninger om SolarVentis Industrielle luftsolfangersystem. Systemet

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Prøvestand til lufsolfangere

Prøvestand til lufsolfangere Prøvestand til lufsolfangere Elsa Andersen Rapport Institut for Byggeri og Anlæg 2011 DTU Byg Rapport R 255 (DK) December 2011 1 Indhold 1 INDHOLD... 1 2 FORORD... 2 3 INDLEDNING... 3 4 DESIGN AF LUFTSOLFANGERPRØVESTAND...

Læs mere

Effektivitet af luft/væskesolfanger

Effektivitet af luft/væskesolfanger Effektivitet af luft/væskesolfanger DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-07-07 2007 ISSN 1601-8605 Effektivitet af luft/væskesolfanger Jørgen M. Schultz og Simon Furbo Indholdsfortegnelse

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader rbejdsvenligt Lys fskærmning af solindfald spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader Frihed til Design MicroShade båndet har standardhøjde på 140 mm med

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

Prognose og karakterisering af bygningers energiforbrug

Prognose og karakterisering af bygningers energiforbrug Prognose og karakterisering af bygningers energiforbrug ipower og ZEB Temamøde: Henrik Madsen, Peder Bacher (DTU Informatik) Henrik Aalborg Nielsen, Stig Mortensen (ENFOR a/s) Oversigt: Brug af målinger

Læs mere

Bedre solcelleøkonomi med multifunktionel klimaskærm

Bedre solcelleøkonomi med multifunktionel klimaskærm 503 Bedre solcelleøkonomi med multifunktionel klimaskærm Danmarks første forsøgsprojekt med facademonterede solceller viser, at der er gode muligheder for at opnå en samlet forbedring af solcellers økonomi

Læs mere

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning solvarme Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning www.hstarm.dk Tag hul på en solskinshistorie Solvarme er en god idé. Solen giver os gratis og vedvarende energi. Faktisk skinner solen 1.800 timer

Læs mere

Montagevejledning. CTS 602 by Nilan. Comfort CT150. Version: 10.00 13-04-2015 Software-version: 2.30

Montagevejledning. CTS 602 by Nilan. Comfort CT150. Version: 10.00 13-04-2015 Software-version: 2.30 Montagevejledning CTS 602 by Nilan Comfort CT150 Version: 10.00 13-04-2015 Software-version: 2.30 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Figuroversigt... 2 Generelle oplysninger før montage... 3

Læs mere

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 100

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 100 Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 100 Side 1 af 15 1.0.0 Indhold 1.0.0 Indhold... 2 2.0.0 Illustrationer... 2 3.0.0 Anlægget... 3 3.1.0 Funktionsprincip... 4 4.0.0 Tekniske specifikationer...

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Blower Door test Tæthedsafprøvning af bygninger efter DS/EN 13829

Blower Door test Tæthedsafprøvning af bygninger efter DS/EN 13829 Blower Door test Tæthedsafprøvning af bygninger efter DS/EN 13829 Bygningstype Et plan parcelhus Medlem af foreningen klimaskærm Virksomhed som udførte tæthedsafprøvningen Ansvarlig for testen Lars Due,

Læs mere

Monterings- og brugervejledning for luftsolfanger

Monterings- og brugervejledning for luftsolfanger Monterings- og brugervejledning for luftsolfanger Tillykke med din nye solfanger. Med den rette placering får du glæde af den i mange år fremover. Den medfølgende kontakt placeres på loftet eller på vægen

Læs mere

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Institut for Byggeri og Anlæg Rapport 2009 Jesper Kragh og Svend Svendsen DTU Byg-Rapport R-203 (DK) ISBN=9788778772817

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

Kølig luft trækkes ind gennem panelets bagside. Luften varmes op. Den lune luft blæses ind i kælderen.

Kølig luft trækkes ind gennem panelets bagside. Luften varmes op. Den lune luft blæses ind i kælderen. 0 Færdig på en weekend Kølig luft trækkes ind gennem panelets bagside. Sværhedsgrad: LeT svært Du skal måle grundigt op. Og du må hellere købe et anlæg, der er lidt for stort, end et, der er for lille.

Læs mere

MicroShade. Redefining Solar Shading

MicroShade. Redefining Solar Shading MicroShade Redefining Solar Shading Naturlig klimakontrol Intelligent teknologi med afsæt i enkle principper MicroShade er intelligent solafskærmning, der enkelt og effektivt skaber naturlig skygge. Påvirkningen

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x SWISSCAVE VINKØLESKAB Brugsanvisning Model: WL440x/450x Distributør i Skandinavien: Wineandbarrels A/S info@wineandbarrels.com Tak fordi du har købt et SWISSCAVE vinkøleskab. Læs og følg venligst alle

Læs mere

Spaltearmaturer LD-13, LD-14

Spaltearmaturer LD-13, LD-14 Comfort: LD-, LD- Spaltearmaturer LD-, LD- LD- LD- LD- LD- LD- LD- RAL RAL RAL CD CD CD Anvendelse: Spaltearmaturerne LD- og LD- er designet til indblæsning i rum med en loftshøjde fra,5 m til m. De er

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

Terrassetag Carport Solceller

Terrassetag Carport Solceller Terrassetag Carport Solceller 2 Arkitektur og egen grøn elproduktion Denne folder er tænkt som information og inspiration for den grønne projektmager, som ønsker sig en kombination af æstetik og vedvarende

Læs mere

Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage

Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage 20-6-2012 Søren Peter Bjarløv Lektor Minisymposium 20. juni 2012 kl. 13-16 lokale 151 Ventilationsforhold

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

Perspektiver for anvendelse af data i fjernvarmesystemer

Perspektiver for anvendelse af data i fjernvarmesystemer Perspektiver for anvendelse af data i fjernvarmesystemer Temamøde: DTU (CITIES) og Dansk Fjernvarme/Grøn Energi, September 2014 Henrik Madsen, Peder Bacher (DTU Compute) www.henrikmadsen.org www.smart-cities-centre.org

Læs mere

ELEMENTPEISER. Element model: Nominell effekt: Effekt: [ min - max ] Virkningsgraden: Vekt: Røystuds:

ELEMENTPEISER. Element model: Nominell effekt: Effekt: [ min - max ] Virkningsgraden: Vekt: Røystuds: Element model: Nominell effekt: Effekt: [ min - max ] Virkningsgraden: Vekt: Røystuds: Linear S / 600 5 kw 4,2-6,5 kw 80 kg Linear M / 700 7 kw 4,9-9,1 kw 95 kg Linear L / 800 10 kw 7-13 kw 110 kg Linear

Læs mere

Termografi Rapport. Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090. Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup. Dato for undersøgelse:

Termografi Rapport. Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090. Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup. Dato for undersøgelse: Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090 Termografi Rapport Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup Dato for undersøgelse Udført af 1(18) Peter Jensen Indholdsfortegnelse Side 1 Forside Side 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

KLIMAGARDINER. Energi - CO 2. Økonomi - Miljø - Komfort

KLIMAGARDINER. Energi - CO 2. Økonomi - Miljø - Komfort KLIMAGARDINER Energi - CO 2 - Økonomi - Miljø - Komfort Introduktion til KLIMAGARDINER Klimagardiner er betegnelsen for en række af forskellige typer af stoffer, plisseer og persienner, som alle har den

Læs mere

RAPPORT. Måling af træk og temperaturer inden for porte ved brug af trækreducerende teknologi

RAPPORT. Måling af træk og temperaturer inden for porte ved brug af trækreducerende teknologi RAPPORT Måling af træk og temperaturer inden for porte ved brug af trækreducerende teknologi 1. august 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDENR. 1.0 SAMMENFATNING 1 2.0 MÅLING AF LUFTHASTIGHEDER I LAGERHAL 2 3.0

Læs mere

Lejligheder, enkeltvis

Lejligheder, enkeltvis Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning solvarme Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning www.baxi.dk Tag hul på en solskinshistorie Solvarme er en indlysende god idé. Solen giver os gratis og vedvarende energi. Faktisk skinner solen

Læs mere

Bygningsundersøgelse 2

Bygningsundersøgelse 2 Bygningsundersøgelse 2 med termografi og undertryk XXXXXXXXXXXXX Udført d. 15. januar 2010 af: Morten Klausholm Mobil: 25 59 64 65 Gl. Skolebakke Vej 9, Gjessø 8600 Silkeborg CVR-nr. 25 92 48 00 Web: www.silkeborgtermofoto.dk

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Markise med transparente solceller

Markise med transparente solceller Markise med transparente solceller Projektet er udført med tilskud fra det 3-årige udviklings- og demonstrationsprogram for bygningsintegrerede solceller som administreres af Energistyrelsen. J.nr. 51181/01-0016

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Nilan Comfort NU MED INDBYGGET FUGTFØLER MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig

Nilan Comfort NU MED INDBYGGET FUGTFØLER MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Nilan Comfort Passiv varmegenvinding (luft/luft) NU MED INDBYGGET FUGTFØLER Nilan Comfort Boligventilation

Læs mere

DUKA RoomAir System Monteringsvejledning

DUKA RoomAir System Monteringsvejledning Version 2011.2 DUKA RoomAir System Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Afsnit Indhold side 1 Generelt 3 2 Dimensionering 3 3 Nødvendigt værktøj 3 4 Generelle anbefalinger for opsætning af rørsystemet

Læs mere

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti.

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME Solfanger størrelse og tank valg. Som tommel-finger regel

Læs mere

Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN

Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN Undersøgelse af drabseffekten overfor mikroorganismer ved hjælp af Clean Air Systemet til rensning af cirkulationsluften og overflader i en kølecontainer.

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Strålevarme: På forkant med indeklimaet

Strålevarme: På forkant med indeklimaet Strålevarme: På forkant med indeklimaet Indhold: Strålevarmeprincip... Strålevarme i idrætshaller... Teknisk beskrivelse... Ydelser, isoleret paneler... Ydelser, Uisoleret paneler... Eksempel på lukket

Læs mere

2/3 Akset digital tæller

2/3 Akset digital tæller SERIE Z59E 2/3 Akset digital tæller for Elgo Magnetisk målebånd og / eller Encoder ELGO - ELECTRIC Gerätebau und Steuerungstechnik GMBH D - 78239 Rielasingen, Postfach 11 30, Carl - Benz - Strafle 1 Telefon

Læs mere

Teknisk forståelse af termografiske

Teknisk forståelse af termografiske Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Termografiske billeder kan, hvis de anvendes rigtigt, være gode som indikatorer for fejl Stol

Læs mere

Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187

Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187 Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187 Bygningstype Boligblok Medlem af foreningen klimaskærm Bygningen er undersøgt efter DS/EN 13187 Bygningers termiske ydeevne- Kvalitativ sporing

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Udvikling af solcelledrevet ventilation til brug for indeklimasikring et Offentligt Privat Innovationssamarbejde

Udvikling af solcelledrevet ventilation til brug for indeklimasikring et Offentligt Privat Innovationssamarbejde Udvikling af solcelledrevet ventilation til brug for indeklimasikring et Offentligt Privat Innovationssamarbejde Ole Mikkelsen, Region Syddanmark Finn Jensen, Bellinge Ventilation A/S Lars Nissen, Tage

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g Indholdsfortegnelse Hvad er faseskiftende materialer? Varmekapacitet og faseskift Hvilke temperatur- og materialemæssige forudsætninger er nødvendige for at udnytte PCM-effekten? Det beskrives hvorledes

Læs mere

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel HRV 501 1 Generel beskrivelse 3 2 Tekniske data 5 3 Tilbehør 7 Forbehold for ændringer og trykfejl. September 2014. Generel

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Sapa Building System. Vinduer 1074 SX

Sapa Building System. Vinduer 1074 SX Sapa Building System Vinduer 1074 SX 2 Kontorhus for KMD i Skejby, Århus, med Sapa vindue 1074. Arkitekt: Arkitema A/S. Opført 2007-2008 Sapa vinduessystem 1074 SX Nyudviklet vindue med med lav U-værdi

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk

Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk BANG & BEENFELDT A/S RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA F.R.I. Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk Termografirapport Vuggestuen Firkanten Firkanten I

Læs mere

Brugsvejledning For Frithængende emhætte

Brugsvejledning For Frithængende emhætte Brugsvejledning For Frithængende emhætte MODEL EN 6335-2-31 Kære kunde, Vi er overbeviste om I vil blive glade for Jeres nye emhætte og det bliver en fornøjelse at bruge denne. Dette produkt er produceret

Læs mere

Umiddelbart er der ingen tekniske argumenter for at placere store møller på land frem for mindre møller. Dette skyldes flere faktorer, f.eks.

Umiddelbart er der ingen tekniske argumenter for at placere store møller på land frem for mindre møller. Dette skyldes flere faktorer, f.eks. Fra: Finn Alsgren [mailto:finn.alsgren@norwin.dk] Sendt: 18. juni 2012 13:23 Til: Arne Graae Jensen Cc: Bruno Andersen Emne: FW: Godkendt dansk 750 kw mølle - Kan leveres som ny - Kan holdes under 80m

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse.

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Ved hjælp af termokassen er det muligt at bestemme stigningen i CO2-koncentration der afgives fra person

Læs mere

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement Databasen SimDB Databasen SimDB...1 SimDB - BuildingElement...1 SimDB - BuildingElement, ConstructionLayer...2 Materialelag for WinDoor...3 SimDB - BuildingElement, MaterialAmount...4 SimDB - BuildingMaterial...5

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Rekvirent af eftersynet: Universitets- og bygningsstyrelsen ( UBST ) Lovpligtigt eftersyn af ventilations/klimaanlægget i følgende ejendom:

Læs mere

Snedker & Tømrer A/S Skodsbølvej 8-10 Ådum 6880 Tarm Tlf. 97 37 63 36 Fax. 97 37 63 30 Bil tlf. 40 19 63 36. Bygnings lækagetest

Snedker & Tømrer A/S Skodsbølvej 8-10 Ådum 6880 Tarm Tlf. 97 37 63 36 Fax. 97 37 63 30 Bil tlf. 40 19 63 36. Bygnings lækagetest LASSE NIELSEN ÅPARKEN 1 6880 TARM Bygnings lækagetest PRØVNINGSMETODE MED UNDERTRYK SKABT AF VENTILATOR EFTER: DS/EN 13928 THERMOGRAFISK INSPEKTION UDFØRES EFTER :DS/EN 13187 Formålet med undersøgelsen

Læs mere

TÆTHEDSPRØVNING i nyanlagt kanalsystem Den landskabelige kanal i ØRESTADEN

TÆTHEDSPRØVNING i nyanlagt kanalsystem Den landskabelige kanal i ØRESTADEN TÆTHEDSPRØVNING i nyanlagt kanalsystem Den landskabelige kanal i ØRESTADEN Billedet viser Københavns universitet (KUA) og den østlige del af ØRESTADEN, hvor Den landskabelige kanal er under bygning. Kanalen

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

Billede. Boksventilator BVB. Generel funktionsbeskrivelse

Billede. Boksventilator BVB. Generel funktionsbeskrivelse Driftvejledning snr: PAR-550-SYS-DK-041223 F System beskrivelse PAR 550 Konstant tryk regulering Beskrivelse Billede Forsyning 1x230V+PE Konstanttrykregulering plug & play RS 485 kontrolleret PAR-550-SYS

Læs mere

hansen facadeentreprenøren HSHansen Hansen på lavenergi

hansen facadeentreprenøren HSHansen Hansen på lavenergi hansen facadeentreprenøren HSHansen Hansen på lavenergi Hansen på lavenergi Den globale opvarmning er et faktum! Temperaturen stiger og CO 2 niveauet bærer sin del af skylden, hvorfor det er ønskeligt

Læs mere

Målerapport for luftgennemtrængelighed i bygning, samt termografisk inspektion af bygning. Demo Rapport

Målerapport for luftgennemtrængelighed i bygning, samt termografisk inspektion af bygning. Demo Rapport Målerapport for luftgennemtrængelighed i bygning, samt termografisk inspektion af bygning. Undersøgelsessted: Dato for undersøgelse: Undersøgelsessted Dato for undersøgelse Afd. Nord. Thomasmindevej 10

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Målinger og analyser, D26

Målinger og analyser, D26 Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

Solfanger. FIN Made in Germany

Solfanger. FIN Made in Germany Solfanger FIN Made in Germany Solfangere Made in Germany Førende teknologi Made in Germany fordi kun det bedste er godt nok! Solar Technologie Internationals (STI) højtydende plan solfangere er baseret

Læs mere

Blower Door test Tæthedsafprøvning af bygninger efter DS/EN 13829

Blower Door test Tæthedsafprøvning af bygninger efter DS/EN 13829 Blower Door test Tæthedsafprøvning af bygninger efter DS/EN 13829 Bygningstype Et plan parcelhus Medlem af foreningen klimaskærm Virksomhed som udførte tæthedsafprøvningen Ansvarlig for testen Lars Due,

Læs mere

Montagevejledning RIOpanel Integra

Montagevejledning RIOpanel Integra Montagevejledning RIOpanel Integra Indholdsfortegnelse Tekniske data...3 Montage af konvektor...3 El-installation...4 Styring af vand...4 Principskitse for tilslutning...5 Vedligeholdelse...6 Termostatstyring

Læs mere

Håndbog til kælderen. Privat. Vælg den passende SolarVenti kælderløsning

Håndbog til kælderen. Privat. Vælg den passende SolarVenti kælderløsning Privat Vælg den passende SolarVenti kælderløsning Vers. 12/06/2014 Indhold: Generel information om SolarVenti kælderaffugtning Affugtning af kælderen.3 SolarVenti kældermodellerne..3 SolarVenti kældersæt...3

Læs mere

Ventilationsanlæg (projekt 2)

Ventilationsanlæg (projekt 2) Ventilationsanlæg (projekt 2) Titel:... Ventilationsanlæg Afleveret:...2004.05.11 DTU-diplomlinie:... By og Byg.Ing DTU-kursus:...11937... Grundlæggende indeklima-,... installations- og energidesign (2)

Læs mere

Gode råd om elbesparelser i serverrum

Gode råd om elbesparelser i serverrum Gode råd om elbesparelser i serverrum Elsparefonden Teknologisk Institut Jan Viegand Analyse & Information Søren Østergaard Jensen Center for Energi i bygninger Teknologisk Institut Claus Schøn Poulsen

Læs mere

God luftkvalitet giver God livskvalitet!

God luftkvalitet giver God livskvalitet! Energi Effektiv Ventilation Nutidens byggerier er godt isoleret og er derfor meget varmeeffektive med en minimal luftlækage. Konsekvensen af dette er, at mekanisk ventilation er særdeles vigtig at få installeret,

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

NBE SUN COMFORT Version 6.00

NBE SUN COMFORT Version 6.00 Version 6.00 Nordjysk Bioenergi ApS Brinken 10 DK9750 Oester Vraa Denmark 0045-88209230 1 2 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand Stage 1 3 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand, udtræk

Læs mere

Referenceblad for SPT-forsøg

Referenceblad for SPT-forsøg Referenceblad for SPT-forsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité September 1995 1. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af SPT-forsøg eller Standard Penetration Test

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET NOVEMBER 2010 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret

Læs mere

LØSNINGER MED SOLENERGI. www.irfts.com

LØSNINGER MED SOLENERGI. www.irfts.com LØSNINGER MED SOLENERGI T I L B O L I G E N www.irfts.com IRFTS, LØSNINGER TIL HELE HUSET EASY ROOF EVOLUTION Integrationssystem til parcelhuset EASY ROOF SOLUTION FOR VELUX Integration af et tagvindue

Læs mere

Thermografi rapport indefra

Thermografi rapport indefra Gate 21 Vognporten 2 26 Albertslund Charlotte Schunck Dato: 4/2 13 Rapport nr.: 5585,4 Thermografi rapport indefra Opgaven: Kurt Andersen Thermografi har fået til opgave, at kontrollere, måle og vurdere

Læs mere