NR.1/09. Marts. Målebladet NR1/09 1

Transkript

1 NR.1/09 Marts Målebladet NR1/09 1

2 Målebladet udgives af: Kort- og Landmålingsteknikernes Forening Sekretariatet: Tinglevgade 1 kld 8000 Århus C. Kontortid: Mandag: Tirsdag og onsdag: Torsdag: Fredag: lukket Telefon: Telefax: klf@kl-f.dk Hjemmeside: Redaktion: Jan Slot-Carlsen, redaktør, Houvej 187, Ulsted, 9370 Hals kortogland@mail.dk Jens Erik Bundgård, Sanatorievej 55, 6710 Esbjerg V jebundgaard@yahoo.dk Johnny Humlebæk, Violvej 38, 8680 Ry humlebaek@privat.dk Layout: Jan Slot-Carlsen Tryk: Alfa Bogtryk, Sorø Forside: Højdemærke på en fransk markedsplads Hovedbestyrelse: Klaus K. Sørensen (formand) Thomas Wester Andersen (næstformand) Jens Chr. Madsen (kasserer) Karsten Vognsen (sekretær) Sektion offentlig: Jan Bo Hansen Henrik Pangel Birgit Madsen Sektion privat: Knud Meller Nielsen Ditte Knudsen Charlotte Gosvig Nielsen Kursus og uddannelsesudvalg: Henning Rais Louise Corneliussen FTF FTF-A: Annoncepriser: 1/1 helside 2000 kr. Bagside 2500 kr. 1/2 side 1200 kr. 1/4 side 700 kr. tillæg pr. farve: 450 kr. Indhold: Beretning side 3 Årsberetning Sektion privat... side 4 Stillingsannonce... side 4 Causeri om standardiserede mål... side 6 Da Johnny gik på pension... side 8 Administration af gadejord... side 10 Vejen som arbejdsplads... side 12 Forslag til nyt koordinatsystem... side 12 KLF statistik - Sektion privat... side 14 Virksomhedsportræt... side 16 Selvstændig?... side 17 Digital kommuneplan... side 18 Kort Nyt... side 18 Forlænget testperiode... side 19 Dagsorden... side 20 Forslag til dagsorden... side 20 Indkaldelse til møder... side 21 KLF seminar... side 21 Indkaldelse til generalforsamling... side 22 Deadlines i 2009: Nr. deadline: udkommer: 1 6/2 6/3 2 10/5 1/6 3 1/8 1/9 4 1/11 1/12 ISSN: X 2 Målebladet NR1/09

3 Beretning 2009 Endnu 2 år i foreningens historie er gået siden sidste generalforsamling. 2 år med mange aktiviteter og mange gode resultater og her skal nævnes de vigtigste. Overenskomstfornyelser I 2008 indgik vi nye aftaler om fornyelse af overenskomster, både med Staten, Kommunerne og Landinspektørbranchen. På alle områder gælder at det vel er de bedste aftaler der er lavet i nyere tid med forventede forbedringer på ca. 13 % de næste 3 år. Forbedringerne er delt lidt forskelligt ud på de forskellige overenskomstområder, men for alle gælder at der er væsentlige generelle lønstigninger. Derudover er der bl.a. forbedringer m.h.t. pension, barsel, seniorordninger, feriegodtgørelse og kompetenceudvikling. Forhandlingsresultaterne blev for statens vedkomne godkendt enstemmigt af Hovedbestyrelsen og for KL og PLF området med store flertal ved urafstemninger. På det offentlige område er der sket en sammenskrivning af flere overenskomster, så vi i dag på det statslige område har fælles organisationsaftale med Konstruktørforeningen, og på KL området er vi en del af Forhandlingskartellets Fællesoverenskomst. Samarbejde med andre organisationer, specielt på det kommunale område er intensenveret med dannelse af Forhandlingskartellet, og dette samarbejde forventes udbygget fremover. Vi er allerede nu gået sammen om at repræsentere hinanden i kommunerne m.h.t. forbrug af en ekstra pulje til udvidet efteruddannelse, og sammen med KL vil der de nærmeste år blive undersøgt øgede muligheder for at have fælles TR repræsentanter. Skift af pensionsselskab I 2008 blev en undersøgelse af vore medlemmers pensionsforhold sat i værk og dette resulterede i at vi opsagde aftalerne med TopDanmark og lavede en ny aftale med PLF. Vi har i mange henvendelser informeret om begrundelserne, der har været afholdt informationsmøder og alle medlemmer har kunnet få deres pensionsforhold gennemgået. Vi er rigtig glad for at have fået lavet en ny aftale, en aftale som efter vor bedste overbevisning skulle give lidt mere til den enkelte, en aftale som er mere overskuelig for den enkelte og en aftale som fj erner meget administrativt arbejde i sekretariatet specielt vedr. administration af gruppelivsforsikring. Uddannelse og kurser I perioden har der både været afholdt kurser, bl.a. GPS og Kvalitetssikring i byggeriet, og sidste år et velbesøgt og spændende fagligt seminar i Horsens med knap 200 deltagere. Vi har efter invitation fra Dansk Byggeri i samarbejde med PLF og skolerne set på vægtningen af de enkelte fat i grunduddannelsen. Anledningen skyldes et ønske fra Dansk Byggeri om en lidt mere vægtning af discipliner der var mere målrettet og anvendelige på byggepladser. I november afsluttedes dette arbejde og et forslag er nu sendt videre til undervisningsministeriet og vil forhåbentlig fremgå af den længe ventede nye bekendtgørelse, som bl.a. også indeholder krav om praktik. Økonomi og medlemsudvikling Foreningens økonomi er generel sund, men en kontingentstigning i den kommende periode er ikke til at undgå, dette uanset vi har haft en positiv medlemsudvikling, men det er snart mange år siden vi sidst regulerede kontingentet, og lige som for andre arbejdsgivere har vi også stigende lønudgifter, priser stiger og med en forhåbentlig også fremover stor tilslutning til faglige seminarer og generalforsamlinger vil der også her vil være brug for lidt ekstra. Vi har også i slutningen af 2008 gennemgået vore bankforbindelser og forskellige konti, og dette har resulteret i at vi har skiftet bankforbindelse og dermed også fået sikret lidt bedre forhold end tidligere. Hjemmeside og blad I perioden har vi indviet en ny hjemmeside. Hjemmesiden giver os nye muligheder for kommunikation på kryds og tvære i foreningen. Noget er lykkedes, men meget kan endnu forbedres og der ligger nok et konstant arbejde med at forbedre dette. Men de muligheder skulle være tilstede. Uanset den moderne teknik udgiver vi stadig 4 analoge blade om året, og dette håber vi også kan fortsætte sideløbende fremover. Generationsskifte Som det fremgår af kandidater der stiller op til valg sker der en del udskiftninger blandt valgte HB medlemmer. Vi har i perioden prøvet at arbejde med at få videregivet viden, give nye mere ansvar i løsning af opgaverne, og det er min opfattelse at det er lykkedes i overordentlig stor grad. Dette ikke for at nye bare skal videreføre alt det gamle for sådan bliver det forhåbentligt ikke, men mest fordi det er altid udmærket lige at vide lidt om det der ligger bag og det der venter. Som altid er der både fra sekretariatet og valgte HB medlemmer ydet en stor indsats for at få foreningens arbejdsopgaver løst, og en stor tak til alle herfor, uden jer var det ikke gået. Mange resultater er nået, men det er stadigt nødvendigt at sætte sig nye mål, medvirke til forbedringer og skabe nye resultater. Vi har i slutningen af 2008 oplevet en økonomisk krise skylle ind over det meste af verden. Også mange af foreningens medlemmer oplever konsekvenser heraf, så også her lægger der store udfordringer. Dette så den skriftlige beretning og sammen med den mundtlige som gives på selve generalforsamling, og som nok vil pege lidt mere fremad, håber vi at have givet et overblik over foreningens virke de sidste 2 år. På vegne af HB Klaus Sørensen Målebladet NR1/09 3

4 Årsberetning fra sektion privat Vi vil her i sektion privat lige benytte lejligheden for at sige tak for et godt år. Vi synes, at vi fik overenskomstforhandlingerne gennemført med et godt resultat. Ud over det har vi været ved at danne et overblik over, hvem vi er, hvor gamle vi er osv. Det er lykkedes at få et par artikler i målebladet, og forhåbentligt har i medlemmer fået noget ud af at læse dem. Der er ingen som ved, hvordan fremtiden kommer til at forme sig, feks. mht finanskrisen. Vi vil naturligvis følge med i hvordan det går, og se om der er noget vi kan gøre. Vi vil meget gerne have flere input fra jer om, hvilke emner og problemer i ønsker vi skal tage os af. Så ring og skriv til os! Overenskomstforhandlinger Med ca. 13 % lønstigning, forbedringer indenfor pension, barsel, uddannelse og en seniorordning, synes vi at det blev et godt resultat som tilgodeser bredt. Lønskalaen blev forkortet og vi fik en uddannelseskonto, som føger det enkelte medlem over år. Årsmøde Der var jo flot tilslutning til årsmødet, dejligt med opbakning til et fælles arrangement med mulighed for at have et par hyggelige og lærerige dage. Statistikker for privatansatte i og udenfor overenskomst Vi har lavet statistikkerne for at danne os et overblik over hvem vi er, for at kunne gøre et så godt arbejde stykke arbejde for medlemmerne som muligt. Tallene gjorde også, at vi havde facts der kunne bruges under overenskomstforhandlingerne. Jo flere der henvender sig med ideér og ønsker, jo nemmere er det for os at lave et godt stykke arbejde for alle. Skift af pensionsselskab Vi har skiftet pensionselskab, fordi der var et bedre tilbud. I den nye ordning ved PFA- Pension er administrationen billigere, og der er større frihed for den enkelte til at vælge netop den version af pensionsdækningen, som passer bedst. Den individuelle samtale med en rådgiver skal føre til at pensionen passer bedst muligt den enkelte. Regler vedrørende valg af HB For at sikre foreningens bedste, vil vi gerne have tilpasset reglerne, så vi sikrer at der ikke går alt for meget viden tabt, når der ved valg sker udskiftning af bestyrelsesmedlemmer. Det skal helst være sådan, at der hele tiden er overlap, så der ikke sidder en sektion af helt nye ansigter. Mere om det til sektionsmødet i april. Landmåler søges til landmålerfirma i Herlev, København Vi har brug for en landmålingstekniker til hovedsageligt byggeplads afsætning i Hovedstadsregionen. Os Vi er et nyt teknisk landmåler-firma, der har specialiseret os i byggepladser af enhver art, men vi laver også mange andre ting. Har du lyst til at være en del af, og viderudvikle et professionelt team, så søg denne stilling. Vi er pt. 2 landmålere, der hver arbejder som en selvstændig måleenhed. Medhjælpere bruges sjældent. Selvom vi til dagligt arbejder alene, udveksler vi løbende informationer og erfaringer. I firmaet prøver vi at gøre tingene på den simpleste måde, og fokusere på kundens ønsker. Dig Du er en erfaren byggepladslandmåler med ca. 10 års erfaring, der arbejder selvstændigt, men i tæt samarbejde med byggeriernes øvrige medspillere, ingeniører, håndværkere, rådgivere, bygherre mm. Du taler og skriver perfekt dansk, kendskab til engelsk og tysk en fordel. Du har lille kørekort. Kendskab til Excel og Autocad eller lignende en fordel. Du er selvfølgelig ansvarlig/fleksibel og følger sagerne til dørs. Arbejdet Arbejdet vil foregå alene på byggepladsen, med en fjernbetjent leica station. Udenlandske projekter af længere varighed en mulighed. Hjemmeside/blad Målebladet skal gerne køre videre i den gode ånd den altid har gjort. Indlæg er mere end velkomne, det giver et interessant og afvekslende indhold. Hjemmesiden er under konstant udvikling og vi har et par ideér, som vi vil arbejde videre med. Desuden er det praktisk at kunne bruge den til feks. tilmeldinger osv. I Sektion Privats bestyrelse har vi lavet en målsætning, om at vi vil have indlæg med i alle numre af Målebladet. Generationsskifte Som i nok ved, er der et generationsskifte i gang i KLF s-bestyrelse. Det har været i gang et par år, og det vil stadig de næste par år kræve en ekstra indsats. Både viden og netværk skal videregives til nye folk. Vedrørende uddannelsen og kurser Uddannelsen er blevet tilpasset, feks. er praktikken blevet genindført. Der er også vægtet lidt anderledes, så den er blevet mere anvendelig til arbejdet på indenfor bygge og anlægsopgaver. Der har også været afholdt kurser i gps og i vejen som arbejdsplads. Forslag til emner modtages naturligvis stadigvæk gerne. Information Du vil være timelønnet, med en særdeles god løn efter kvalifikationer med gode indtjeningsmuligheder. Ansættelsesvilkår minimum efter overenskomst. Ring til Kim Mailand på for yderligere information, eller check Send kort ansøgning med lidt om dig selv, og med relevant cv, så hurtigt som muligt til landmålergruppen, Vesterlundvej 13, 2730 Herlev /att. job. 4 Målebladet NR1/09

5 Leica TPS Det Store Plus Den nye TPS1200+ Total Station Oplev det store Plus og maksimal fleksibilitet Vil du måle lange afstande med høj nøjagtighed uden reflektor? overvej dette; Den nye Leica TPS er Leica s mest konkurrencedygtige totalstation nogensinde. TPS giver dig markedets højeste nøjagtighed ved reflektorløs måling, med den mindste laserprik på afstande op til 1000 meter. Samtidig giver den også den højeste nøjagtighed ved måling til reflektor, takket være den nye kikkert som er på alle TPS modeller. Farvedisplayet giver al den information du behøver klart og tydeligt, selv i stærkt sollys, TPS kan fjernbetjenes fra prismet, med RX1250 terminalen, for den mest effektive enmands betjening. RL EDM til måling af svært tilgængelige punkter op til 1000 m væk. Nøjagtighed uden reflektor +- 2 mm Nøjagtighed til reflektor +- 1 mm Farvedisplay for klar og tydelig datapræsentation Hurtigste en-mand s opmåling Fuld kompatibilitet med GNSS, identiske bruger interface Størst udvalg af tilbehør og software Læs mere om Leicas produkter på: eller ring på Tlf Målebladet NR1/09 5

6 Causeri over standardiserede mål igennem tiderne Af Johnny Humlebæk Mål og vægt har igennem alle tider i menneskets kultur historiske udvikling haft særdeles og væsentlig betydning og været kendetegnende for et ordnet samfund. Det gælder såvel i handelsøkonomiske som politiske og religiøse afgørelser. Vi finder retfærdighed afbildet ved en vægtskål holdt af fru Justitia. Allerede i Romerretten (Corpus Juris Civilis), som på mange måder danner grundlag for europæisk retsvidenskab, blev der fastsat bestemmelser om opbevaringen af standarder af mål og vægt på hellige steder, som f.eks. templerne. Noget, der senere overgår til kirkerne, og som man kan sige egentlig har holdt sig helt op til vor tid, om end i en lidt andenform. På flere middelalderkirker sidder der justermål af forskellige slags. I Byport i SALERS Højdemæke på byporten ordsprogenes bog 20, 10. omtales to slags mål og vægt, men Herrens befaling er, at man skal købe og sælge med samme mål. Oltidsager Fra undersøgelser af oltidsagre såvel i Jylland som på Sjælland har man kendt til en form for standardiserede måleender. Forhold som historikeren Bjarne Eir i 1980 har undersøgt og offentliggjort i artikler i historiske tidskrifter under overskriften Måleendheder i Oldtidsagre og som peger på, at man allerede i jernalderens landbrugssamfund har kendt kvardratalensystemet. En interessant iagttagelse er det i øvrigt at se i Bjarne Eirs artikel, at tallet tolv er et gennemgående eller tilbagevendende tal i alle ældre mål. F. eks. skal der 12 linier til en tomme, 12 tommer til en fod og 12 fod til en rod, som man bl. a. i den tidlige middelalder anvendte til at måle agre ud med. Justermålet for en rod kan den dag i dag ses på Søllested kirke på Lolland, hvilket Arne Hægstad omtaler i sin bog om: Den legale metrologi gennem 700 år. Den legale metrologi omhandler netop den lovgivning, der er om mål og vægt i modsætning til den fundamentale metrologi, der giver sig af med de fysiske forhold omkring de rette størrelser i form af normaler m.m., så som justereredskaber. Middelalderen Ifølge Arne Hægstad støder vi her i landet for første gang på legal metrologi med Erik Klippings forordning fra Kong Erik den V Klipping, som de fleste nok mest kender fra mordet Sankt Cæcillie nat (22/11) 1286 i Finderup lade ved Viborg, lavede mange aftaler og forordninger, bl.a. med den nok så kendte Hansestad Lübeck, som igennem slutningen af 1200 tallet sejlede Østersøen tyndt i deres nye handelsskibstype Koggen. Man handlede bl. a. med fisk, salt og korn og nævnte varer skulle måles og vejes. Derfor indførte kongen forordningen om justering af skæppemålet i Skåne i år Standarden for denne justernormal findes indhugget på en granitkvader på soklen af Skt. Nikolaj kirke i Skælskør i form af en cirkel med en indlagt Sjællandsk alen. Cirklen, som angiver et skæppemål, er efter sigende i virkeligheden et ¼ Skippund byg til brug for afskibningen af byg til (sikkert til brug for ølbrygning) Lübeck ved Travefloden. I parentes kan det bemærkes, at vi har en gammel Grundtvig høstsalme Nu falmer skoven trindt om land, hvor der i 3. vers omtales tøndemål af traver. De ikke helt unge kan måske huske, hvordan man satte kornneg op parvis i et vist antal neg, og alt efter hvor man befandt sig i landet, gik der 20, 40 eller 60 neg til en trave. Kompasrose på mur i Skelskør Christian V s Justervæsen I renæssancetiden, hvor man tænkte i rationalistiske baner, blev der flere gange taget initiativ til at indføre ensartet mål og vægt, men først med enevældens indførelse og den udvidelse af centraladministrationen til at forvalte Christian V s Danske Lov, lykkedes det at få en standardisering af mål og vægt for hele landet med Forordningen af 1.maj 1683 om ensartet mål og vægt, og med et kontrolorgan Justervæsnet, der fik eneret på at fremstille stemplede mål og vægtlodder. Den danske alen blev i den nye forordning defineret som 2 rhinlandske fod = 24 (tommer) eller 0,628 m. Justernormalerne blev anbragt flere steder i landet, bl.a. i Aalborg, hvor den kan ses den dag i dag på Aalborg Historiske Museum. Det var 6 Målebladet NR1/09

7 første gang i Danmarkshistorien, at man fik et ensartet mål og vægtsystem. Den kongelige anordning bestemte, at København og købstædernes magistrater skulle beskikke, som det hed, et vist antal målere og vejere til at kontrollere og bogføre den ind- og udførelse, der forgik. Meterens indførelse Meterens indførelse i Danmark 4. Maj 1907 (100 års jubilæum sidste år) bevirkede, at samarbejdet omkring de internationale konventioner resulterede i, at Justervæsnet blev en statslig institution. Meteren, som havde afsæt i den Franske Revolution 1789, blev allerede i 1791 taget i brug af den franske regering. Den var i 1793 blevet fastlagt til 443,296 pariserlinier. Det gamle franske målesystem var i lighed med det, vi kender, hvor en alen var delt i 24 tommer á 12 linjer. Meteren var tænkt som enhed knyttet til naturen, og blev efter omfattende gradmålinger bestemt til at skulle defineres som en ti Favn, alen og fod målestok fra Aalborg. ler nyuddannede i landinspektørfirmaer tilbage i 60erne og starten af 70erne, jfr. Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 424 af 24. September 1949 wwwvi er i alt fald nogle, der har stået i baggården og trukket justerbåndet ud til den reglementerede kontrolmåling. I bekendtgørelse om udstykningsarbejder i 1976, Lov nr. 604 af 20. december 1976 i 8, som omhandler måleredskaber, står der blot i stk. 2, at for justering og teknisk eftersyn af instrumenter og måleredskaber gælder i øvrigt bestemmelserne i lov om mål og vægt I 1982 oprettede man Statens Metrologiråd, hvorunder Dantest (Dansk institut for prøvning og justering) sorterede. Så med udgangen af 1982 nedlagde man justervæsnet og overdrog den måletekniske kontrol til Dantest. 17, som stadigvæk definerer forholdene omkring normalerne i et velkendt sprog. Herefter bliver det jvf. bestemmelserne Bek. nr af 29. November 2002 Tekniske forskrifter, Bestemmelse for Certificerings- og inspektionsorganer, DANAK, der varetager den legale metrologi. DANAK er en servicevirksomhed, der får en kontraktlig bemyndigelsen af Sikkerhedsstyrelsen under Økonomi- og Erhvervsministeriet til at varetage Den Danske Akkrediterings og Metrologifond. milliontedel af meridiankvadranten. Den blev i de følgende 100 år indført af de fleste europæiske lande. Danmark tiltrådte konventionen i 1875, men først ved lov af 4. Maj 1907 blev meteren endelig indført i Danmark. Ligesom tidligere skulle der fremstilles Normaler eller prototype. Den, som blev tildelt Danmark en såkaldt Rigsprototype, blev sendt til Den polytekniske Læreanstalts fysiske laboratorium, hvor den skulle opbevares sammen med prototypen for 1 kg. At kontrolforanstaltninger var nedfældet og at de også blev udøvet, det husker sikkert nogle af de lidt ældre landmålingsteknikere, som var elever el- EDM udstyr Da de elektroniske afstandsmålere tog over, blev det kutyme at tage på prøvebaner rundt om i landet, hvor de nu fandtes, for at få tjekket sit instrument,og ligesom med golfbaner var der prøvebaner, nogle mere avancerede end andre. Nogle steder blev det til en hyggelig udflugtsdag, hvor man fornøjede sig med opgaven. Et sådan sted var prøvebanen hos landinspektør Løhren i Addit skov. Akkreditering Forholdene omkring referencenormalernes lovgrundlag har igennem årene ført en turbulent tilværelse. Det fremgår bl.a. af at den kun i et års tid havde hjemmel i Lov om erhvervsudvikling og her er det Gamle rummål i en fransk markedshal Litteraturhenvisning: Bjarne Eir: Måleenheder i oldtidsagre. Årsskrift for Nordisk Oldkyndighed Arne Hægstad: Den legale metrologi gennem 700 år. Mål og Vægt i Danmark Fra Kysthavn til storhavn, Århus havns historie: Der måles og vejes. Målebladet NR1/09 7

8 Da Johnny gik på pension Johnny Humlebæk sluttede karrieren med to år på efterløn, inden han gik på pension i Det gav mere tid til at dyrke interesserne. Af Jens Erik Bundgaard - Det er vigtigt i god tid at tænke på, hvad man vil bruge tiden på, når man går på efterløn eller pension. Har man ingen interesser ved siden af arbejdet, er det nok vigtigt i god tid at opbygge nogen. Det er, efter Johnny Humlebæks mening, ikke tilstrækkeligt bare at læse avisen og passe haven. Det er vigtigt at få nye og andre input for at holde sig i gang. Aldrig fortrudt Johnny Humlebæk er i dag 68 år. Han blev færdiguddannet som landmålingstekniker i Forud var en overstået militærtjeneste på 16 mdr. og nogle år som elev ved skovbruget, skovfogedelev som det hed dengang. Johnny gik på efterløn som 63 årig efter 38 år i landmålerfaget - hos henholdsvis praktiserende landinspektører og 30 år i Århus Amts tjeneste. I 2005 blev Johnny så pensionist. Jeg kunne selvfølgelig godt have taget nogle år mere på arbejdsmarkedet, siger Johnny, men jeg ville hellere påbegynde min tredje alder, medens jeg endnu var i rimelig form såvel fysisk som mental. Jeg har set adskillige eksempler på, at folk er blevet ved for længe, og når de så skulle til at nyde tilværelsen, som man siger, så har de været færdige på den ene eller anden måde. Det er selvfølgelig noget den enkelte må afgøre med sig selv, hvornår man synes det er tid til at stoppe. Det gives der ingen opskrift på. Det eneste jeg kan tilføje er, at det en fordel selv at kunne træffe beslutningen. Vær forberedt Som sagt synes jeg, det er vigtig at forberede sig på sit otium. Der er to ting, som jeg vil nævne som rimelige vigtige i den sammenhæng: Det ene er interesserne, det andet er økonomien. Det er vel for de fleste vigtigt at kunne opretholde en rimelig levestandard, som svarer til den levestandard man havde tidligere. Selv om ens forbrug går væsentlig ned, er det måske rart at kunne rejse en gang eller to om året. Her vil jeg indskyde, at den nye PFA pensionsordning, som KLF har indgået, for mig at se er en væsentlig gode, som medlemmerne vil kunne få megen gavn af og som rummer helt andre muligheder i dag, - end den gamle TopDanmark pension. Jeg kan fortælle, at jeg får pension fra begge pensionskasser, og heldigvis udgør PFA pensionen den største del. Det er jeg absolut glad for. Så mit råd er, tænk over jeres økonomi til den tredje alder. Det ved jeg selvfølgelig godt, at det gør man ikke så meget, når man er ung. Det gjorde jeg heller ikke, men ha det alligevel lidt i baghovedet. Interesserne Så er der interesserne. Her er mangfoldighederne næsten ubegrænset. For mit eget vedkommende er jeg så heldig, at - jeg kan gå og tumle mig i mine 2 1/2 ha skov. Her kan jeg gå og hygge mig, som det passer mig. Johnny hjemme i Ry ved mini skovskolen, hvor han fremavler små træer til senere udsætning i sin skov, der er beliggende ved Gudenåens udspring. 8 Målebladet NR1/09

9 pension er ligeledes behjælplig med at give de oplysninger der er brug for, til beregning ens pension. Her er der også en hjemmeside Slutbemærkningen fra Johnny er, at der sikkert en dag er efterlønnere/pensionister nok i regionen til at danne en seniorklub al la den KMS erne har, hvor vi gamle så kan mødes og mindes landmåleriet på forskellig vis. Skove/ fælde noget gavntræ til salg ind imellem og fabrikere lidt brænde til brændeovnen derhjemme, plante nye træer som afløsere osv. Mentalt er det heller ikke så ringe endda. Det ved dem, der dyrker udendørs motion. Motion og hjernegymnastik i en eller anden form har der været slået på tromme for, at man skal holde ved lige, så det er der i og for sig ikke noget nyt i. Bruge sin krop der hvor det kan lade sig gøre. Det gør jeg i øvrigt selv, og i det daglig f.eks. at tage cyklen og lade bilen stå. I ferierne står den tit på vandreture i bjergregionerne Italien, Østrig eller Tyskland. Med hensyn til det med hovedet, dvs. prøve at følge med i udviklingen, er bl.a. min skriveret til bladet en kilde til inspiration - som medlem af Målebladets redaktion. Det er både udfordrende og interessant. Det var nok arbejdet med jubilæumsbogen, der bandt den gamle redaktion sammen igen. Jeg har kunnet konstatere, at landmåling og kortlægning stadig er et spændende arbejdsområde, og at jeg selv aldrig har fortrudt, at jeg gik ind i det fag. For de unge i dag, er mangfoldighederne inden for jobbet ingenlunde blevet mindre.,disponere tiden Som en sidste ting jeg vil nævne er, at man skal lære at disponere sin tid. På en vis måde er den uforpligtende, medens der lige siden vi begyndte i folkeskolen har været en klokke-fastsat-tid. Nu er man selv herre, og der skal man passe på, at det hele ikke flyder ud i et. Omvendt giver det nogen andre frihedsgrader, som f.eks. at kunne rejse uden for weekender og højsæson. Det er der som regel også besparelser ved. Så summa summarum, når vores tre børn og deres familier med 6 børnebørn skal tilgodeses med bl.a. pasninger og andre gøremål - samt de føromtalte aktiviteter, så går pensionisttilværelsen strygende, og jeg skal på ingen måde beklage mig. SPØRG FTA-A OG PFA Når man nærmer sig tidspunktet for efterløn og pension, er det en god idé at kontakte a-kassen og pensionsselskabet, for at få svar på de spørgsmål der uvægerligt melder sig: Hvor meget kan jeg få i efterløn, sker der modregning i min pension osv. FTF-A er meget hjælpsomme og der er direkte links på KLF s hjemmeside. Du kan gå ind og beregne din efterløn på PFA- Johnny efterlyser: De gamle landmålere skal/bør gå sammen i en seniorklub, der arrangerer fællesskab, foredrag og ture. Hvem tager initativet? Johnny cykler meget for at holde kondien i orden. Her vinker han farvel til Anni med en dosmerseddel til købmanden i lommen. Målebladet NR1/09 9

10 Administration af gadejord og private fællesveje på gadejord Gadejord er en af betegnelserne for de fællesarealer, der ligger tilbage efter udskiftningen i Disse arealer formodes at være ejet af kommunen, hvis ikke andre kan godtgøre deres ejendomsret til arealerne. Men indebærer denne formodning i sig selv en ejendomsret, og hvordan administrerer kommunen private fællesveje, der ligger på gadejord? Af konsulent, cand.jur. René Aggersbjerg, Le34, rag@le34.dk Historisk baggrund Begrebet gadejord har sin historiske oprindelse i forholdene før landboreformerne i 1700-tallet. Som led i disse reformer blev der blandt andet gennemført en udskiftning med det formål at få samlet gårdenes jorder i en jordlod. Før denne udskiftning lå der typisk flere landsbyer rundt om de enkelte godser og herregårde. Disse landsbyer udgjorde sociale enheder (ejerlaug). Landsbyernes jord var på solidarisk vis delt i mange mindre jordlodder, som lå spredt. Med denne opdeling forsøgte man at sikre, at alle gårde i landsbyen havde lige dele af både den gode og den dårlige jord (se fig. 1). Dette jordfællesskab indebar hindringer for den enkelte jordbrugers initiativ og vanskeliggjorde forbedringer på det landbrugstekniske område. Derfor forsøgte regeringen i sidste halvdel af det 18. Århundrede at støtte bestræbelserne for en udskiftning at den jord, der hørte til de enkelte gårde blev samlet på et eller enkelte steder. Forordningen om jordfællesskabets Ophævelse af 23. April 1781 blev det afgørende skridt mod den struktur, vi kender i dag. Forordningen gav hver enkelt lodsejer ret til at forlange sin andel i jordfællesskabet ud skiftet, dvs. udlagt som maksimalt tre lod der. Lodsejerens begæring udløste krav o en udskiftningsplan for hele ejerlauget, dvs. hele landsbyens jord, og udgifterne skulle: fordeles på samtlige lodsejere. Ved udskiftningen blev landsbyens arealer opmålt og indtegnet på et kort. Efter e bonitering, hvor jordens kvalitet som dyrkningsjord blev undersøgt i forhold til hinanden, blev der udarbejdet en udstykningsplan og et udstykningskort. Planen blev i nogle tilfælde vedtaget af parterne, men som regel måtte en landvæsenskommission afgøre tvistigheder mellem parterne. Når planen var vedtaget, eller landvæsenskommissionen havde afsagt kendelse, blev skellene afsat i marken (se figur 2). Udskiftningsplanen omfattede også udlæg af de fornødne offentlige_ og private veje og afsætning af fællesarealer til vanding mv. Der var ikke hjemmel til udskiftning af fællesskab med hensyn til søer og arealer, der ikke egnede sig til dyrkning. De enkelte lodsejere kunne heller ikke kræve mindre arealer som fx vandingssteder, driftsveje, grusgrave mv. udskiftet. Disse arealer er derfor forblevet henliggende til fælles brug. Begrebet gadejord dækker således kun over en del af de fællesarealer, der lå tilbage efter udskiftningen. Andre arealer med fællesfunktioner er fx sand- og lergrave, gadekær (figur 2) og grønninger. I matriklen er disse arealer betegnet ved angivelse af ordet fælles ( vanding, sand- eller lergrav ) samt gade. Arealerne kan samlet betegnes som fællesjorder. Fig. 1. En landsby før udskiftningen, hvor de mørke felter er en enkelt gårds jordlodder. Udstykningslovens 46 Bestemmelsen blev indført med udstykningslovens vedtagelse i Baggrunden for bestemmelsen var den uafklarede ejendomsret til gadejorden. Mange steder havde kommunalbestyrelsen overtaget administrationen af arealerne uden at kunne disponere retligt over disse. Det var svært at foretage matrikulære forandringer, hvis der skulle indhentes samtykke fra ejeren af arealet. Dette samtykke kunne kun fremskaffes, hvis et bylaug fort sat håndhævede ejendomsretten til arealet, eller der kun var få lodsejere i et ejerlaug. Med bestemmelsen blev der skabt en forhåndsformodning for, at kommunen far tillagt adkomst til arealet. Derimod indebærer bestemmelsen ikke umiddelbart, at kommunen uden således at få tillagt adkomst kan disponere over arealet som ejer. På et punkt er kommunen dog tillagt en beføjelse, der nærmer sig en ejers. I sager om ejendomsberigtigelse som følge af hævdserhvervelse skal der normalt foreligge en erklæring fra ejerne af begge berørte ejendomme, jf. 17, stk. 1, nr. 1, i bekendt gørelse om matrikulære arbejder. Men hvis sagen drejer sig om et af de i udstykningslovens 46 nævnte fællesarealer, kan erklæringen vedrørende fællesarealet efter samme bekendtgørelses 18 erstattes Fig. 2. Landsbyen i figur 1 efter udskiftningen. 10 Målebladet NR1/09

11 af kommunalbestyrelsens erklæring om, at kommunalbestyrelsen ikke har indvendinger mod ejendomsberigtigelsen. Var det meningen, at kommunen i øvrigt kunne optræde som ejer alene i medfør af udstykningslovens 46, ville det ikke være nødvendigt udtrykkeligt at tillægge kommunalbestyrelsen denne beføjelse. Kommunen ville i givet fald kunne underskrive erklæringen som ejer. Kommunen må derfor begære adkomsten til arealet tinglyst efter bestemmelserne i tinglysningslovens 52a, stk. 2-4, hvis den ønsker at disponere retligt over arealet. Udstykningslovens 46: Et areal, der før forordningen af 23. April 1781 om Jordfællesskabets Ophævelse var til fælles brug for samtlige bymænd eller hartkornsejere, og som til stadighed har været registreret i matriklen som et areal til denne brug, anses for at tilhøre vedkommende kommune, medmindre andre godtgør at have ejendomsret til arealet. Stk. 2. Såfremt kommunalbestyrelsen begærer adkomst til arealet tinglyst, gælder reglerne i tinglysningslovens 52a, stk Begæringen om tinglysning skal være vedhæftet et af en landinspektør udarbejdet rids med angivelse af arealets grænser og de tilstødende ejendommes matrikelbetegnelser. Kommunens adkomst Hvis kommunen ønsker adkomst til et fællesareal, behandles spørgsmålet efter reglerne i tinglysningslovens 52a, stk Sammen med begæringen om adkomst skal kommunen indsende en skitse (et rids), der er udarbejdet af en landinspektør, og som viser arealets grænser og matrikelnumrene på naboejendommene. Begæringen skal indsendes til Tinglysningsretten i Hobro. Retten indkalder herefter alle, der efter rettens kendskab har interesse i sagen til et retsmøde. Hvis der ikke på dette møde fremsættes indsigelse mod kommunens ret, kan retten afsige kendelse om kommunens adkomst i overensstemmelse med indkaldelsen. Fremsættes der indsigelser, skal retten i stedet forsøge at opnå et forlig. Kan de ikke opnås forlig, skal sagen henvises til behandling i den borgerlige retsplejes former, dvs. at kommunen må forsøge at opnå en ejendomsdom på arealet. Da der i praksis meget ofte vil være hævdsspørgsmål knyttet til fællesarealerne, vil det kunne være en fordel, at arealets nærmere afgrænsning er afklaret på forhånd, fx ved at kommunen har accepteret ejendomsberigtigelse for dele af arealet. På den måde vil nogle indsigelser kunne afværges. Ender sagen med, at kommunen får ejendomsretten til arealet, vil eventuelle brugsrettigheder, servitutrettigheder mv. over arealet fortsat bestå. Kommunen fortrænger således fx ikke vejrettigheder på arealet, og eventuelle private fællesveje på arealet vil derfor stadig eksistere. Men nu er kommunen ejer af arealet og dermed også vejejer. Med vejejerrollen indtager kommunen de rettigheder og muligheder, som denne rolle indebærer. Som ejer af arealet vil kommunen principielt kunne sælge det med respekt af de rettigheder, der måtte knytte sig til arealet. Private fællesveje på gadejord Når kommunen administrerer private fællesveje i byområder, er det i en række situationer nødvendigt at inddrage vejejeren. Det kan fx være nødvendigt at partshøre vejejeren, før der gives en tilladelse, eller vejejeren skal give en privatretlig tilladelse, før kommunens tilladelse kan udnyttes. Ønsker kommunen af den ene eller anden grund ikke at begære adkomst til et fællesareal (gadejord), vil der ofte ikke være en vejejer (det kan dog tænkes, at fx et bylaug fortsat udøver råden over arealet). Når der ikke er en vejejer, må kommunen tilpasse sin administration til den konkrete situation. I mange situationer skal kommunen partshøre vejejeren, inden der træffes afgørelse. Det er fx tilfældet, hvis der skal gennemføres færdselsmæssige foranstaltninger efter privatvejslovens 44. En partshøring kan dog undlades, hvis det er forbundet med uforholdsmæssigt stort besvær at finde frem til den, der skal partshøres. Kan vejejeren ikke findes, vil partshøringen derfor kunne undlades. Privat fællesvej på areal, der registreret som Byens Gade i matriklen. Gadekær på areal, der er registreret som Gadekær og Gaden i matriklen. Målebladet NR1/09 11

12 Kommunen vil i disse tilfælde kunne give en offentligretlig tilladelse til at gennemføre de færdselsmæssige foranstaltninger. Men kommunen må samtidig gøre opmærksom på, at der er tale om et fællesareal uden nogen konkret ejer, og at tilladelsen ikke giver modtageren ret til i forhold til ejeren at råde over arealet. Da der netop ikke vil være en vejejer til at protestere mod denne råden, vil de færdselsmæssige foranstaltninger imidlertid i praksis kunne gennemføres på grundlag af kommunens offentligretlige tilladelse. Men privatretligt vil modtageren ikke have sikret sig ret til at råde i overensstemmelse med den offentligretlige tilladelse - hverken i forhold til vejejeren eller de øvrige vejberettigede. Der kan dog også være tale om, at der forudsættes samtykke fra grundejerne, som det fx kan være tilfældet ved tilladelser til særlig råden over vejarealet efter privatvejslovens 49. Hvis der i denne situation ikke findes en vejejer, kan kommunen naturligvis ikke indhente dette samtykke. Da en tilladelse til særlig råden, der har betydning for vejens hidtidige karakter eller færdselsforholdene, forudsætter samtykke fra grundejerne, kan der næppe gives tilladelse, når dette samtykke ikke kan indhentes. Alvorligt kan det også være, hvis der bliver behov for at etablere en privat fællesvej på gadejord eller tildele vejret til en eksisterende privat fællesvej på gadejord. Privatvejslovens udgangspunkt er, at udlæg af private fællesveje foretages af ejerne af de ejendomme, vejen skal ligge på, jf. privatvejslovens 23. Når arealet ikke har en ejer, kan det ikke lade sig gøre. Det er derfor spørgsmålet, om kommunen har mulighed for at udlægge vejen eller tildele vejret. Som det fremgår ovenfor, er kommunen først ejer, når kommunens adkomst er fastslået og tinglyst. Da kommunen ikke udtrykkeligt er tillagt en ret til at udlægge vejen eller tildele vejret, vil svaret være, at kommunen ikke kan foretage disse dispositioner uden at være blevet tillagt adkomst til arealet. Efter privatvejslovens 23, stk. 3, kan kommunen som vejmyndighed i særlige tilfælde selv foretage udlæg af en privat fællesvej, herunder tildele vejret til en eksisterende privat fællesvej. Bestemmelsen forudsætter, at der varetages almene offentlige hensyn. Den kan derfor fx ikke bruges, hvis formålet med udlægget eller vejretten er at skaffe en ejer en yderligere vejadgang til sin ejendom. Fordi kommunen i visse situationer vil have svært ved at administrere private fællesveje, der befinder sig på gadejord (eller andre fællesarealer), når der ikke er en vejejer, kan det anbefales, at kommunen begærer adkomst til disse arealer. På den måde vil kommunen være sikker på fx at kunne give en tilladelse til særlig råden over den private fællesvej. Vejen som arbejdsplads Af Johnny Humlebæk Under denne overskrift udbød KLF et kursus i efteråret 2007 til afholdelse to steder i landet henholdsvis Hotel Scandic i Ringsted og Ry Parkhotel i Ry. Kurserne blev ikke til noget grundet manglende tilslutning. Nu skal det nævnes med det samme, at Vejdirektoratets kursusvirksomhed VEJ-EU udbyder disse kurser jævnligt, så der kan selvfølgelig være KLT ere, der har deltaget her, men ellers kan jeg kun opfordre til, hvis man tit har arbejdsopgaver på offentlig vej, at man søger på disse kurser. Jeg synes, at det var et rigtig godt initiativ kursusudvalget havde sat på skinner her. Sagen er, at når man arbejder på offentlige færdselsarealer, har man særlige hensyn at være opmærksom på, både i forhold til dem man er sammen med selv og ikke mindst de trafikanter, der færdes det pågældende sted. Manglende respekt og opmærksomhed på de love og regler, der knytter sig hertil kan i givet fald få katastrofale følger, hvis uheldet er ude, som man siger. Derfor er det nødvendigt at have kendskab til Loven om offentlig vej (nyeste udgave Lov nr 320 af 30/4 2000) og de hertil knyttede Vejregler, og ligeså til den enhver tid gældende færdsellovgivning (Lbk..nr.1276 af 24/ ), hvor der bl.a. i 98 står, at: Når der foretageres arbejde på vejen, er den der forestår arbejdet ansvarlig, for at det til enhver tid er forsvarligt afmærket. Ved opmåling på vejarealer/kørebaner skal den, der færdes være i særlig synlig beklædning, og der skal være skiltet bl.a. med A39 tavlen gerne med undertekst j.fr. Vejreglerne af nov Her i foråret 2009 udbød KLF kurset igen, denne gang med en opfordring fra en af kursuslærerne Knud Pedersen, som vi gengiver nedenfor. Kursuset blev gennemført i marts i Ry idet der var tilmeldinger nok. Forslag til nyt koordinatsystem DKTM/ETRS89 tilbygge- og anlægsbranchen Kort & Matrikelstyrelsen, Refrencenet og Praktiserende Landinspektørers Forening samarbejder om at gennemføre en høring om ovennævnte forslag. I den anledning blev der afholdt et præsentationsmøde om DKTM/ETRS89 mandag den 23. februar kl i Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV I forbindelse med nævnte forslag blev der endvidre udsendt høringsmatriale til en række offentlige og private bruger. Høringssvar skulle være indsendt til ref@kms.dk senest onsdag den 4. marts 2009 Interesserede kan gå ind på de nævnte mail adresser og se materialet. Vi vil følge udviklingen, svar/referencer og kommentar senere. 12 Målebladet NR1/09

13 Målebladet NR1/09 13

14 KLF Sektion Privat: Del 2 - Uden for PLF-overenskomst Af Knud Meller Nielsen I sidste nummer var der en artikel om statistik for Sektion Privat. Der havde sneget sig en fejl ind, så det fremstod, at tallene dækker hele Sektion Privat. Men - sektionen består selvfølgelig ikke kun af medlemmer, som har en ansættelse, hvor arbejdsgiveren har en overenskomst gennem Praktiserende Landinspektørers Forening - PLF. I KLF-regi findes der pt. 109 medlemmer - ca 1/3 af Sektionen, der er privatansatte, og som ikke er omfattet af overenskomsten mellem PLF og KLF. Det følgende drejer sig om den gruppe. Sektionsmøde, Ry den 18. april 2009 Tema om KLT ere uden overenskomst. Vi har fået flere tilkendegivelser fra medlemmer om, at denne gruppe har følt sig gemt og glemt i tidens løb. Gruppen er f.eks. ikke automatisk med i den nye pensionsordning i PFA. De 109 medlemmer må selv sørge for pensionsopsparing, hvis firmaet ikke tilbyder en ordning. Og der kan være mange andre spørgsmål, som kan drille, når der ikke findes en overenskomt at finde svar i. Hvordan skal en ansættelseskontrakt se ud osv. Vi er to medlemmer fra bestyrelsen i Sektion Privat, som er ansat på den måde. Sektionen ønsker at fokusere på området og planlægger, at sektionsmødet den 18. april 2009 skal være et møde, hvor disse medlemmer er det overordnede tema. På mødet håber vi at komme i kontakt med så mange som muligt af de 109 medlemmer og få gode ideer til nye tiltag, der kan viderebringe information om de problemer der kan være her. Vi vil bruge mødet til at finde en metode, hvor vi kan hjælpe flere med mere. Meget gerne via hjemmesiden (opslagstavle chatforum etc.). Da vi ønsker at få hjælp til ideer fra så mange som muligt er det vigtigt, at så mange fra sektion privat deltager i mødet også medlemmer fra PLF-området: De har gode erfaringer, som kolleger uden overenskoms kan drage nytte af. Der vil også blive en del af mødet, som vil dreje sig om den aktuelle situation på PLFområdet, der til april kan vise sig at være præget af fyringer. Vi vil prøve at se fremad, og høre hvad der rører sig af problemer lige nu. Hvis du har indlæg, eller andet af interesse er du velkommen til at kontakte sektion privat f.eks. via mail eller telefon. Statistik for Private medlemmer udenfor KLF/PLF-overenskomst Vi har set på de oplysninger, som KLF har for denne medlemsgruppe, og viser dem i nogle fi gurer her. Først fordelingen på arbejdsgivere. Arbejdsgivere Der er oplyst 45 arbejdsgivere uden for overenskomst, og de er ganske forskellige, som vist i figur 1 beskæftiger Entreprenørvirksomheder den største del - på 35 KLT ere. Det kan nævnes, at der er initiativer i gang for at lave en fælles aftale med denne branche. Herefter er det forsyningsvirksomheder og rådgivende ingeniører, som begge beskæftiger 21 KLT ere. Siden er det GIS- og kortlægningsfirmaer, firmaer, der sælger opmålingsudstyr samt teleselskaber, som tilsammen beskæftiger 16 KLT ere. Der er også 16 som ikke har oplyst arbejdsgiver. Til sammenligning er i figuren er også vist de 232 medlemmer, der er ansat hos landinspektører. Figuren viser derfor det samlede billede af Sektion Privat, som KLF har registreret lige nu. Gruppens aldersfordeling Gruppens aldersfordeling ses i figur 2. Mønstret er, at den største gruppe med 26 personer er i alderen fra år. De ældste grupper fra 51 år udgør kun 20 personer af totalt 109 svarende til 18 %. Der findes ingen absolut unge medlemmer under 25 år. Derudover er de øvrige grupper ganske ligeligt repræsenteret med mellem 13 og 18 personer. Sammenlignes aldersgruppen fra 51 år og derover med KLT ere, som er omfattet af PLF/KLF-OK ses følgende: Der er hele 87 personer i aldersgruppen under PLF s overenskomst mod 20 personer, som ikke er omfattet af OK-aftalen. Det lader til at langt de fleste foretrækker at være dækket af en overenskomst i aldersgruppen. Kvindelige KLT ere i gruppen I Sektion Privat er der 21 kvinder uden PLF-overenskomst, hvilket svarer til ca. 19% af gruppen. Der er 8 kvinder under 40 år. Det er små tal, og inden for de aldersgrupper, som er repræsenteret fordeler antallet af kvindelige medlemmer sig jævnt. Der er dog ingen helt unge kvindelige medlemmer, og det samme gælder gruppen fra 61 år og derover. Til sammenligning er der 57 kvinder i PLF-regi, hvilket svarer til ca 25%. Der er altså lidt færre kvinder uden for overenskomst, hvilket formodentlig kan være begrundet i mere usikre graviditets- og barselsforhold. Hvor mange KLT ere i samme firma? Et mønster i figur 4 er, at der er mange firmaer, hvor der er netop én KLT er ansat. Tallet er 27 svarende til mere end halvdelen af fimaerne, eller næsten dobbelt så mange som inden for PLF-området (figur 5), hvor tallet er 14. Når der er netop én KLT er ansat i et firma, vil sidemandsoplæring typisk ikke være en mulighed. Det er vigtigt i forhold til at give den enkelte ny viden via kurser. Et andet mønster til forskel fra PLFområdet er, at der ikke findes firmaer med mange (flere end 10) KLT ere. De firmaer, som har 5 eller flere ansatte beskæftiger 38 KLT ere, eller ca. 35 % af KLT ere udenfor overenskomst. Det største antal er 10 ansatte. Der er altså generelt få KLT-ansatte i det enkelte firma. Det svækker også muligheden for fremføre KLT-synspunkter samlet overfor arbejdsgiveren. I sammenligning hermed ses i figur 5, at i PLF-regi er 172 ansat er i et firma med 5 eller flere KLTére ansat, hvilket svarer til 74% af KLTére med overenskomst. Der er 16 KLTére, som ikke har oplyst hvilken arbejdsgiver de har. Det svarer til 15 %, hvilket giver en vis usikkerhed i tolkningen. Vi opfordrer til, at man så vidt muligt oplyser arbejdsgiverens navn og adresse, så vi også kan bruge den oplysning i det statistiske billede af foreningen. Antallet af firmaer eller arbejdsgivere med KLT ere ansat hhv med og uden for over- 14 Målebladet NR1/09

15 enskomst er ligeligt fordelt, idet der er 45 firmaer, som ikke er med i overenskomstaftalen, og 46 firmaer, som er med i PLF s overenskomst (figur 4 og 5). Der er også her et forbehold for manglende oplysninger om arbejdsgiver. Arbejdsgivere: Sektion-Privat antal medlemmer Entreprenører Forsyning Rådgivende Ing Figur 2: Aldersfordeling i Sektion Privat - Uden for PLF-Overenskomst. Figur 6 viser fordelingen af KLT ere udenfor KLT-overenskomst i forhold til, hvornår de er uddannet. Der er færrest i de ældste grupper, men ellers er grupperne med 3 og 6 års anciennitet størst. Det overordnede mønster er, at der er 16 (15%), som har været uddannet i ca. 16 år og 78 (72%), som har været uddannet i mellem 1 og 14 år. Der er 15, som ikke har oplyst, hvornår de er uddannet. Det viser, at det er en relativt nyuddannet gruppe i sammenligning med KLT ere ansat i PLF-regi, hvor de tilsvarende %-tal er hhv. 48%, som har op til og med 16 års anciennitet og ca. 44% med længere anciennitet. 232 Antal i alt KLF-Privat uden for OK GIS + Kortlægning Salg af udstyr Teleselskaber Ingen oplysning Landinspektører 10 9 Figur 3: Aldersfordeling kvinder sektion privat. Når der flere steder i ovenstående står uden overenskomst, skal det forstås sådan, at der ikke findes en overenskomst med KLF for disse medlemmer. Derfor skal det også nævnes, at KLF ikke har oplysninger, om hvor mange medlemmer i gruppen, der kan være omfattet af andre overenskomster. I visse firmaer, kan KLT ere f.eks. i praksis være omfattet af en overenskomst med Teknisk Landsforbund (TL), selv om de reelt er organiseret medlem af KLF. Opsamling Samlet set er det en gruppe, som er relativt ung, og som har været uddannet i relativt kort tid. Der er få kvinder i gruppen, og der er få KLT-kolleger på jobbet. Endelig er gruppens medlemmer fordelt på mange forskellige typer af arbejdsgivere. Dette er gode oplysninger at have for en nyuddannet, som er på vej ind i denne del af KLT-jobbet. Man må være forberedt på, at der er mange forhold, som ikke er direkte omfattet af en overenskomst. Netop derfor mener PLF-sektion Privat, at der er ekstra god grund til at gøre en ekstra indsats for at gøre informationer, som denne gruppe kan have gavn af, lettere tilgængelig for medlemmerne. Vel mødt til mødet den 18. april 2009 i Ry kl. 17. Sektion Privat Antal i alt 21 Antal firmaer: 45 total Antal LSP-firmaer: 46 tota KLF-Privat uden OK: Kvinder Alde r Alder 27 5 KLT-Privat: Antal KLT'ere pr. firma Antal KLT'ere i firma (bemærk: 16 ikke oplyst) 14 7 KLT-Privat: Antal KLT'ere pr. PLF-firma Figur 4: Antal KLF ere pr. firma sektion privat uden OK. Figur 5: Antal KLT ere pr. PLF-firma sektion privat. Figur 6: Anciennitet for KLT ere uden overenkomst Antal KLT'er i LSP-firma Målebladet NR1/09 15

16 KMS - et virksomhedsportræt I KMS virksomhedsportrættet er vi nået til nr. 4 i rækken, hvis vi skal give dem numre. Fokus er denne gang rettet på Llandkortområdet (LAN), et område vi almindelige danskere er storforbrugere af. Hvis vi blot skal finde ud af, hvor ligger dette eller hint, eller hvilken vej skal vi køre, hiver vi vejkortet frem fra handskerummet i bilen for at finde destinationen. Indgangsvinklen til denne afdeling eller gren af KMS er gået via områdechef Jan Thorsen, som vi (redaktionen) har sat stævne på en grå januardag i starten af det nye år. Jan Thorsen har et langt forløb i virksomheden og har holdt 40 års jubilæum. Hans ansættelse startede i 1967 med uddannelse til kartograf i det daværende Matrikeldirektoratet. Jan har deltaget i den teknologiske udvikling på det matrikulære område omhandlende bl.a. omlægningen af matrikelkortet fra analog til digital form først som sektionsleder og sidenhen som chef for Matrikelkortkontoret i perioden 1997 til Herefter blev han chef for området Den nationale Geodatabank og siden 1. september 2008 har han fungeret som områdechef for Landkortområdet, som i dag har 54 ansatte hvoraf de 29 er KLF ere. Det sidste, vi lige skal have med, er, at Jan også er medlem af KLF. Som antydet i indledningen videreføres de mangeårige opgaver omkring den topografiske kortlægning af Danmark, Grønland og Færøerne i Landkortområdet, ved brug af til stadighed mere effektive tekniske løsningsmetoder, og ved et forøget tværgående samarbejde på tværs såvel internt i KMS som eksternt til gavn for bl.a. processer relateret til digital forvaltning. Det er således ikke overraskende, at der er rigtig mange kontaktflader og samarbejdsrelationer i denne afdeling af KMS. Navne som FOT, GeoDB, SNSOR, DHM og INSPIRE siger nok nogle noget, men der er sikkert nogle af os, der er knap så opdateret på, hvad disse forkortelser står for. Dette vil vi forsøge at råde bod på bl.a. i forbindelse med dette og kommende artikler omhandlende vores virksomhedsportræt af KMS. KMS/LAN s topografiske ansvar LAN har det overordnede ansvar for etablering og vedligeholdelse af et tidssvarende topografisk grundlag over Danmark, Grønland og Færøerne. Dette indebærer bl.a. et overordnet ansvar for etablering, ajourføring, kvalitetssikring og udvikling af topografiske og kartografiske databaser. Området har endvidere ansvaret for stednavnene herunder koordinering på området såvel internt i KMS som eksternt. LAN har i lighed med KMS øvrige områder ansvaret for nationale og internationale relationer indenfor fagområdet. Foruden drift, vedligehold og udvikling relateret til ovennævnte ansvarsområder løser LAN s medarbejdere en mængde forskellige specialopgaver for såvel private som offentlige kunder/samarbejdspartnere, omkring de topografiske datasæt (FOT- GeoDB/kort10) og de heraf afledte kortdata i forskellig målestok. Multiskala databasen (GeoDB) GeoDB er en forkortelse, som er en del af den daglige jargon i LAN/KMS. GeoDB har flere betydninger, begrebet dækker bl.a. over arbejdet med automatisk generalisering af data til en mindre skala, specielt har afledningen fra Top10DK til skala 1:50000 været en del af LAN s opgaver over en årrække. I dag er GeoDB med f.eks. 10 eller 50 til efternavn navnet på den del af databasen som indeholder data i 1:10000 (GeoDB10), og data i 1:50000 (GeoDB50). Data i GeoDB er vektordata, som i efterfølgende processer omarbejdes til kartografiske produkter f.eks. militære trykte kort, skærmkort, digitale rasterkort. I LAN bliver der endvidere løbende arbejdet på en automatisk generering af kartografien. Fællesoffentligt Geografisk Administrationsgrundlag (FOT) FOTdanmark er en fællesoffentlig forening med kommunerne og staten v. KMS som medlemmer. Formålet med FOTdanmark er at etablere et sammenhængende teknisk og topografisk kortgrundlag, der kan understøtte sagsbehandlingen i staten og kommunerne. LAN er ansvarlig for en stor del af KMS samarbejdsrelationer til FOTdanmark og har i den forbindelse ansvaret for: Driften af selve FOT-2007 databasen, Koordinering og videreudvikling af dataspecifikationen til FOT KMS involvering i de lokale FOTsamarbejder, hvor kvalitetssikring af data er en hovedopgave. Fotoflyvning, satellitdata og højdemodel Med henblik på tilvejebringelse af registreringsgrundlaget til brug ved den fortsatte ajourføring på ovennævnte to hovedområder af det topografiske kortgrundlag, foretages årlige fotoflyvninger som resulterer i generelle flyfotos samt ortofotos. LAN har i samarbejde med de lokale FOT-samarbejder ansvaret for denne systematiske fotoflyvning, og forventes endvidere at vurdere udviklingen relateret til fremskaffelsen af satellitdata med henblik på en fremtidig anvendelse af disse datatyper i forbindelse med tilvejebringelse af det topografiske kortgrundlag. Omkring Danmarks Højdemodel (DHM) kan det nævnes, at KMS på det offentliges vegne har investeret i højdemodellen, og i den forbindelse har LAN deltaget i udvikling, kvalitetssikring og har efter færdiggørelsen af projektet ansvaret for driften af modellen. Ovennævnte beskrivelse af Landkortområdet er starten på et mere detaljeret indblik i tilblivelsen af det topografiske kortgrundlag, og det forventes at ovennævnte kan give stof til et par artikler i de kommende nre. af Målebladet. KMS - et virksomhedsportræt I sidste nummer 4/08, Julenummeret, havde sætternissen været på spil, så vi ikke fik nogen præsentation af forfatteren af den meget fornemme artikel: Stedfæstelse af servitutter af Anders Hvas. Det prøver vi så nu at råde bod på. Anders Hvas, der er udannet kartograf, og som han selv siger af den gamle skole, har virket i Etaten (KMS) i 40 år, og han har deltaget i en række udviklingsprojekter såsom Bornholms Projektet, Digital Matrikel kort, Mini MAKS og nu implementeringen af E-tinglysningen, som den omtalte artikel handlede om, så Anders må siges at være en erfaren kapacitet. Næste præsentation er: Landkortområde Johnny Humlebæk 16 Målebladet NR1/09

17 Selvstændig? Er du én af dem, der har taget springet eller overvejer at gøre det, skal du være opmærksom på, at der er nogle særlige a-kasseregler for selvstændige. Man skal især vide, at man ikke kan få supplerende dagpenge som selvstændig. Dagpenge kan man først få i det øjeblik, hvor virksomheden er lukket helt ned, fortæller specialist i selvstændig virksomhed og a-kasselovgivning, Annette Lindhardt fra FTF-A. FTF-A er Kort- og Landmålingsteknikernes a-kasse og forsikrer både lønmodtagere og selvstændige. De særlige betingelser betyder dog ikke, at man som selvstændig bør undlade at forsikre sig. Tværtimod. Som selvstændig lever man en mere usikker tilværelse end som lønmodtager. Derfor giver det ekstra meget mening for selvstændige at forsikre sig mod arbejdsløshed, siger Annette Lindhardt. Dagpenge Man skal også være opmærksom på, at man som selvstændig ikke kan få feriedagpenge. På den måde er der fra tid til anden medlemmer, der får en overraskelse. Vi vil selvfølgelig meget gerne undgå, at medlemmer bliver skuffede, fordi man kommer med nogle forventninger, vi ikke kan indfri. Derfor gør vi også meget ud af at give medlemmerne en god information, når vi ser, at de overgår til selvstændig virksomhed, fortæller Maja Friis, der også er en af FTF-A s specialister i selvstændig virksomhed. Et andet punkt, man skal være opmærksom på, er, hvis man er ansat i sin ægtefælles virksomhed. I sådan et tilfælde er man som udgangspunkt selvstændig. Før man eventuelt kan få dagpenge, skal man derfor være helt ude af virksomheden, fortæller Maja Friis. Hun nævner også, at selvstændige skal være opmærksomme på, at der for dem er særlige regler om sygedagpenge, der udbetales af kommunerne. Ring! De særlige forhold for selvstændige gør, at det kan være en rigtig god ide at ringe til FTF-A, hvis der er noget, man er i tvivl om. Man kan finde meget god information om reglerne på FTF-A s og på Arbejdsdirektoratets hjemmesider. Men derfor kan man godt komme i tvivl om, hvad der nu lige gælder i ens egen helt unikke situation. Så skal man endelig ringe til os, siger Annette Lindhardt. De fleste spørgsmål klares over telefonen, og ellers er man meget velkommen til at bestille et møde med én af FTF-A s rådgivere på regionskontorerne i København, Odense, Ålborg og Århus. Annette Lindhardt (t.v.) og Maja Friis er specialister i selvstændig virksomhed og a- kasselovgivning. Du kan ringe til Annette, Maja og FTF-A s andre rådgivere på Mere info på ftf-a.dk Vil du vide om regler for selvstændige, kan du gå ind på Medlemskab af FTF-A FTF-A organiserer både lønmodtagere og selvstændige og er Danmarks 4. billigste a-kasse - betydelig billigere end Kristelig A-kasse og også billigere end ASE. Målebladet NR1/09 17

18 Geoforum arrangement Digital kommuneplan Torsdag den 5. februar afholdt Arrangementsgruppe Vest i Geoforum et møde om Digitale Kommuneplaner, hvor deltagerne blev præsenteret for forskellige modeller i denne planlægningsproces. Arrangementets fysiske rammer var fi rmaet NIRAS faciliteter i Århus, som var af særdeles flotte. John Worning fra Esbjerg kommune lagde ud med at berette for de ca. halvhundrede tilhørere, hvorledes man igennem de sidste 10 år havde sagsbehandlet i et digitalt system som styrings redskab på deadlines og pruduktionsflow m.v., og derigennem opnået en stor praktisk erfaring i processen. Næste oplægsholder var Flemming Munck fra den ene af dagens værter, firmaet NIRAS, som præsenterede forskellige rådgivningssager fra kommuner, der var i gang med revision af Kommuneplaner rundt om i landet, såsom Sorø og Silkeborg kommuner. For den sidst nævnte kommune var der det specielle, at borgmesteren Jens Erik Sørensen brændte særlig for projektet Den Digitale Kommuneplan som han kunne se nye muligheder i, såvel resoursemæssige som økonomiske gevinster ved, al den stund at det letter adgangen til administrationen og adgangen til opdateringen af kort og data for både politikere, sagsbehandlere og ikke mindst borgere. Så alt i alt en lærerig eftermiddag på Åboulevarden 80 i Århus PS: Husk at Geoforums mødekalender kan du se direkte via link på KLFs hjemmeside. Johnny Humlebæk Kort nyt Geoforum Geoforum udgav her ved årsskiftet tidsskrift januar 2009 tidsskrift nr 100 et jubilæumsnummer og et tillykke med det. Nr. 100 er i sagens natur et fyldig nr. med en gennemgang af historikken bag ved dannelsen af Geoforum i 2001 ud fra de tre tidligere selskaber eller foreninger nemlig Dansk Kartografisk Selskab, Dansk Selskab for Fotogrammetri og Landmåling og Dansk Akademi for Stedbestemmelse. Det fremhæver og omtaler selvfølgelig også de centrale personer i arbejdet med at få dannet en fælles forening. Endvidere bringer det målsætningen og visionerne for fremtiden af det nuværende forretningsudvalg. En ting som jeg ikke vil undlade at nævne er præsidenten for Geoforum, Michael Israelsons, bemærkning til det trykte medie i forhold til det digitale. At man har den vurdering i Geoforum, at medlemmerne værdsætter det trykte medie, og det er rart en gang om måneden at bringe nyt fra geodatbrancen. Trafikplan Kort før jul blev Trafikplanen for de kommende år præsenteret af trafikminister Lars Barfod. Trafikplanen er en opfølgning på den af regeringen nedsatte infrastrukturkommissions rapport fra januar Den har uofficielt fået betegnelsen Grøn trafikplan, idet den indrager miljøet i et større omfang. Der satses også på den kollektive trafik i et større omfang end tidligere set i mange år. Dog er tyngden af planen i det østlige Danmark, og det er selvfølgelig her den største koncentration af danskere bor, men immervæk er 10 % af befolkningen østjyder, så selvom man får letbane i Århus og motorvej ved Silkeborg, så kan ønskeseddelen stadig være lang. Dobbeltspor på hele den sønderjyske strækning på den østjyske længdebane og eldrevne tog nord for Fredericia for at nævne bare et par enkle eksempler. Her på den landfaste del handler det ikke bare om linier øst- vest men ligeså meget nord-syd. Lov om infrastruktur for geografisk information Kort før jul nærmere bestemt d. 9. december 2008 vedtog folketinget Loven om infrastruktur for geografisk information. Loven understøtter digital forvaltning i Danmark igennem de INSPIRE direktiver, som den indeholder. I forlængelse af ovenstående skal det lige nævnes at Kort og Matrikelstyrelsen under Miljøministeriet har udsendt sin årlige redegørelse Infrastrukturen for geografisk information Johnny Humlebæk 18 Målebladet NR1/09

19 Forlænget testperiode udskyder digital tinglysning Den digitale tinglysning forventes udskudt til september Det skyldes, at parterne bag systemet er enige om behovet for mere tid til udvikling og test for at sikre optimal start på projektet. Domstolsstyrelsen vil indstille til regering og Folketing, at den nuværende tinglysning fortsætter til primo september Det sker på baggrund af enighed mellem Finansrådet, Realkreditrådet, Danske Boligadvokater, leverandøren CSC og projektets rådgivere om behovet for en revideret tidsplan for digital tinglysning. Der er blandt parterne fortsat tillid til projektets retning og systemets design. Samtidig er der dog også enighed om, at den nuværende tidsplan - især på grund af forsinkelse på væsentlige delleverancer og det komplekse samspil mellem en lang række offentlige og private it-systemer - indeholder en betydelig risiko for fejl og startvanskeligheder. På den baggrund er der enighed om at opstille en revideret tidsplan, der udskyder idriftsættelse af digital tinglysning fra den 12. januar 2009 til primo september Det sker for at skabe bedre tid til udvikling og til en grundig gennemtestning af systemet. Dermed vil der være sikkerhed for en succesfuld implementering af digital tinglysning. For yderligere kommentarer kontakt kommunikationschef Emil Melchior på Keep copy as is or add your own call-to-action. Copy not to exceed two lines. Add your company info here Målebladet NR1/09 19

20 DAGSORDEN TIL 9. ORDINÆRE GENERALFORSAMLING I KORT- OG LANDMÅLINGSTEKNIKERNES FORENING DAGSORDEN Lørdag, den 18. april 2009 kl. 10 på Ry Parkhotel 1. Generaforsamlingens åbning 2. Vedtagelse af forretningsorden 3. Valg af dirigent 4. Valg af stemmeudvalg 5. Formandens beretning 6. Indkomne forslag HB stiller forslag om ændringer af vedtægter, m.h.t. nedlæggelse af uddannelsesudvalg, ændring i sektionernes valg til HB, brug af ekstern revisor og mulighed for at foretage afstemninger via hjemmesiden. Nærmere ordlyd fremsendes sammen med revideret regnskab. 7. Regnskab 8. Budget, samt fastsættelse af kontingent. HB foreslår en kontingentstigning på 20 kr. pr. måned fra 1/ Nærmere om forslaget fremsendes sammen med budget for 2009 og Valg a) Formand (HB anbefaler nyvalg af Thomas Wester-Andersen) b) Næstformand (HB anbefaler nyvalg af Henrik Pangel) c) Kasserer (HB anbefaler genvalg af Jens Chr. Madsen) d) Sekretær (HB anbefaler genvalg af Karsten Vognsen) e) 2 revisorer f) 2 revisorsuppleanter g) Kursus- og uddannelsesudvalg, bestående af et antal personer, som er blevet fastsat af generalforsamlingen (HB anbefaler, at der ikke vælges repræsentanter til udvalget, se indkomne forslag) h) Meddelelse fra sektionerne om valg af medlemmer og suppleanter til foreningens hovedbestyrelse 10. Eventuelt Regnskab, forslag til budget og forslag til vedtægtsændringer udsendes ultimo marts/primo april På hovedbestyrelsens vegne Klaus K. Sørensen FORSLAG TIL FORRETNINGSORDEN - Afstemninger og valg sker ved håndsoprækning, dog skal afstemninger og valg ifølge lovene foregå skriftligt, såfremt 1 medlem ønsker det. - Dirigenten bemyndiges til, såfremt det viser sig nødvendigt, at fastsætte en begrænset taletid. Dog minimum 2 minutters taletid. - Begæring af ordet sker ved håndsoprækning. Dirigenten bemyndiges til at indføre skriftlig begæring af ordet, såfremt det er nødvendigt. - Indlæg fremføres efter dirigentens anvisninger, men på en sådan måde, at alle kan høre og se vedkommende der holder indlægget. 20 Målebladet NR1/09