Klage over Randers Kommunes afgørelse om nedlæggelse af den private fællesvej G-vej

Transkript

1 Dato 23. juli 2018 Sagsbehandler Lene Merete Priess Mail Telefon Dokument 18/ Side 1/6 Klage over Randers Kommunes afgørelse om nedlæggelse af den private fællesvej G-vej Vejdirektoratet har behandlet din klage af 11. juni Du har klaget over Randers Kommunes afgørelse af 14. maj 2018 om nedlæggelse af den private fællesvej G-vej beliggende på matr.nr. al. Vejdirektoratets afgørelse Vejdirektoratet har truffet afgørelse efter 6, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser 1. Vejdirektoratet opretholder Randers Kommunes afgørelse. Vores kompetence Vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med sin afgørelse har fulgt privatvejsloven 2, forvaltningsloven 3 og almindelige forvaltningsretlige regler. Vi kan ikke tage stilling til kommunens skøn inden for lovens rammer. Det betyder, at vi ikke kan tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Vi kan heller ikke tage stilling til, om kommunen har overholdt god forvaltningsskik. Kommunens afgørelse Randers Kommune giver tilladelse til nedlæggelse af den private fællesvej G-vej beliggende på matr.nr. al. Kommunen vil afhænde det herreløse vejareal til ejer af matr.nre. b og p, der har ansøgt om nedlæggelsen for at kunne sikre sin erhvervsvirksomhed ved afspærring for uvedkommende. Det er et krav, at ejendommen har samme ejer i tingbogen, og noteres om en samlet ejendom, før en nedlæggelse kan effektueres. Vejen må derfor hverken hegnes eller afspærres. 1 Transport- og Bygningsministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 8. februar 2016 om opgaver og beføjelser i Vejdirektoratet, som ændret ved bekendtgørelse nr af 15. december Lov om private fællesveje, lovbekendtgørelse nr af 4. november 2015, som ændret ved 5 i lov nr. 175 af 21. februar Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, som ændret ved lov nr. 503 af 23. maj 2018 Vejdirektoratet Havnegade København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 Den private fællesvej er en blind vej, der alene benyttes som adgang til matr.nre. b og p. Kommunen har vurderet, at den ingen betydning har for den offentlige almene færdsel. Der er ingen offentligretlige hensyn, der taler mod en nedlæggelse. Vejen er ikke af vigtighed for matr.nr. ak, da der kan opnås fornøden adgang fra ejendommen direkte ud til den del af G-vej, der er offentlig. Kommunen har afvejet de vejberettigedes modsatrettede interesser og vurderer, at ansøgers interesse i, at vejen nedlægges vejer tungest af følgende grunde: o Siden udstykningen i 1979 har matr.nr. ak alene været benyttet som have til den ejendom, den er udstykket fra. o Der er ikke og har aldrig været etableret en adgang direkte ud til den private fællesvej fra matr.nr. ak. o En ansøgning om en ny adgang, efter at nedlæggelsesproceduren er igangsat, kan ikke godtgøre, at vejen er af vigtighed for matr.nr. ak. o Der er mulighed for at etablere fornøden vejadgang fra matr.nr. ak til den kommunale vej, G-vej. o En købsaftale betinget af adgang direkte til den private fællesvej fra matr.nr. ak er indgået efter, at kommunen har igangsat nedlæggelsesproceduren. o Købsaftalen er ikke tinglyst som et endeligt skøde, ligesom der fortsat ikke er ansøgt om byggetilladelse for det skitserede hus. o Ansøger er eneste vejberettigede, som har en adgang direkte ud til den private fællesvej. o Det er forvaltningens vurdering, at antallet af køretøjer, der er til salg, ikke vil kunne opstilles i det omfang, det finder sted nu, hvis hegning skal ske langs egen grund. o Det er af stor vigtighed for en bilforhandler at kunne sikre sine udstillede biler, så der ikke begås hærværk eller indbrud i dem. Klagen til Vejdirektoratet Du har som ejer af matr.nre. a og ak klaget over Randes Kommunes afgørelse om at nedlægge den private fællesvej G-vej. Kommunen har truffet afgørelse til trods for, at matr.nre. p og b endnu ikke er sammenlagt 2 år efter en betinget købsaftale, og du mener aftalen er proforma. L har benyttet vejarealet til udstilling af biler igennem de sidste 2 år. Du har desuden spurgt til, om vejen lovligt har kunnet benyttes til samme. Du mener ikke afgørelsen om nedlæggelse er lovlig eller saglig, da den tilgodeser Ls personlige behov for at benytte vejen. Sagens oplysninger G-vej er en privat fællesvej i by beliggende på matr.nr. al, der ifølge tingbogen ejes af H/S, der ikke længere eksisterer. Der er tale om en blind vej, som alene benyttes som adgang til matr.nre. b og p, og vejen er eneste adgang til de 2 nævnte matrikler. Ejeren af matr.nr. b har søgt Randers Kommune om, at tage stilling til nedlæggelse af den private fællesvej. Ansøger ønsker at afspærre vejen for at kunne sikre sine udstillede biler. Ansøger har tidligere ejet matr.nr. p i sameje, men er nu eneejer af ejendommen, jf. skøde tinglyst den 18. juni 2

3 2018. Ansøgers advokat oplyser, at man har rettet henvendelse til en landinspektør om notering af ejendommene som en samlet ejendom. Der er adgang til den offentlige vej G-vej fra matr.nr. a. Mat.nr. ak fremstår som have til matr.nr. a, og der er ikke godkendt adgang til G-vej fra denne. Randers Kommune oplyser, at der er foretaget partshøring af ejerne af de tilgrænsende ejendomme den 12. marts 2018, hvor kommunen havde taget stilling til ejerskabet af den herreløse ejendom. Efter fristens udløb den 13. maj, traf kommunen afgørelse den 14. maj 2018, og beslutningen blev offentliggjort på kommunens hjemmeside. Det fremgår af korrespondance med klager, at kommunen har vurderet, at klager kan have vejret, og at kommunen derfor under sagsbehandlingen har behandlet klager som part i sagen. Hvilke regler gælder? Privatvejslovens regler om nedlæggelse finder anvendelse på udlagte og ibrugtagne private fællesveje i bymæssige områder, jf. privatvejsloven 3. Ved private fællesveje forstås veje, gader, broer og pladser, der ikke er offentlige veje, jf. lovens 10, nr. 1, som fungerer som færdselsareal for en anden ejendom end den ejendom, som vejen ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer. Det er endvidere en betingelse, at ejendommene ikke ejes af samme person/personkreds, jf. privatvejslovens 10, nr. 3. En vejret er den ret, som den til enhver tid værende ejer af en ejendom har over en privat fællesvej til at benytte vejen som færdselsareal for ejendommen og den, der har en vejret, er vejberettiget. Det fremgår af privatvejslovens 10, nr. 5 og 6. Spørgsmålet om en konkret grundejer har vejret, er et privatretligt spørgsmål, der afhænger af den indgåede aftale og kan i tilfælde af uenighed kun afgøres af domstolene. Hverken kommunen eller Vejdirektoratet kan tage stilling hertil. Nedlæggelse af privat fællesvej En privat fællesvej i byzone må ikke nedlægges eller omlægges uden kommunens tilladelse, jf. privatvejslovens 71. Om der konkret skal gives tilladelse til hel eller delvis nedlæggelse afhænger af kommunens skøn. Ved denne vurdering skal kommunen varetage almene offentligretlige hensyn, først og fremmest af færdselsmæssig og vejteknisk art. Herunder kan kommunen vurdere, om nedlæggelsen vil være uhensigtsmæssig eller til gene for visse grupper af trafikanter. At kommunen kan tage hensyn til vejens almindelige betydning som led i et områdes samlede vej- og stisystem skyldes, at private fællesveje i by og bymæssigt område som udgangspunkt er åbne for offentlighedens færdsel. Hvis ingen almene offentligretlige hensyn taler imod nedlæggelsen, skal kommunen vurdere, om den private fællesvej er eneste adgangsvej til eller er af vigtighed for en ejendom. Det fremgår af 72, stk. 2, at vejen helt eller delvist skal opretholdes som privat fællesvej, hvis; 3

4 1. den efter matrikelkortet er eneste adgangsvej til en ejendom eller nogen af dens lodder, og der ikke samtidig etableres anden vejadgang til ejendommen, eller 2. vejen i øvrigt er af vigtighed for en ejendom med vejret til vejen. Hvis dette ikke er tilfældet, skal kommunen afveje vejejerens interesse i, at vejen nedlægges over for den eller de vejberettigedes interesse i, at den bliver opretholdt. Det fremgår ikke af privatvejsloven, hvilke hensyn, der skal tillægges vægt i vurderingen af, om vejen skal nedlægges eller opretholdes, hvis de i loven beskrevne situationer ikke foreligger. Skønnet er derfor i den situation frit og overladt til kommunen som vejmyndighed. Skønnet skal dog være foretaget på grundlag af saglige hensyn. En tilladelse til at nedlægge en privat fællesvej efter lovens 72 medfører, at eventuelle rettigheder, herunder rettigheder som følge af aftaler, bortfalder, hvis tilladelsen udnyttes. Spørgsmålet om en vej skal opretholdes, fordi den er af vigtighed for ejeren af en ejendom med vejret, kan indbringes for taksationsmyndighederne. Det fremgår af privatvejslovens 75. Proceduren for nedlæggelse af en privat fællesvej fremgår af privatvejslovens 73 og 74. Kommunen skal offentliggøre en påtænkt beslutning om nedlæggelse eller omlægning af vejen eller dele af den. Beslutningen skal meddeles til ejere af ejendomme, der grænser til vejen, ejere af ejendomme, hvis vejret er tinglyst og ejere af andre ejendomme, som må antages at have vejret til vejen. Der skal gives en frist på mindst 8 uger for at komme med indsigelser. Først derefter kan afgørelsen træde i kraft. Ifølge 75 kan kommunen vælge at give en frist på 3 uger, når den vurderer, at en påtænkt beslutning om nedlæggelse eller omlægning af en vejstrækning kun kan have betydning for ganske få velkendte vejberettigede. Nedlagte vejarealer Hvis kommunen beslutter, at vejen skal nedlægges, og ingen kan dokumentere sin ret til vejarealet, kan kommunen frit råde over arealet. Det står i privatvejslovens 77. Det fremgår af 78, at kommunen skal sørge for, at en nedlæggelse af private fællesveje i henhold til en beslutning efter 72, stk. 1, noteres i matriklen og berigtiges i tingbogen. Ifølge 76 kan kommunen fordele udgifterne ved sagens behandling, herunder udgifterne til notering i matriklen og berigtigelse af tingbogen, jf. 78, mellem de grundejere, der har interesse i nedlæggelsen. Råden over privat fællesvej Ifølge privatvejslovens 66, stk. 1, kræver det kommunens godkendelse at: 1. varigt eller midlertidigt at anbringe affald, materiel, materialer, løsøregenstande, ikkeindregistrerede køretøjer, skure, skurvogne, containere, boder, automater, skilte, hegn el.lign., 2. at anbringe køretøjer med henblik på salg eller udlejning uden fører og 3. som led i erhvervsvirksomhed at anbringe køretøjer i forbindelse med reparation, påfyldning af drivmidler, rengøring el.lign. Lovliggørelse 4

5 Hvis vejmyndigheden bliver bekendt med, at en privat fællesvej anvendes på en sådan måde, at det kræver myndighedens godkendelse, må vejmyndigheden tage stilling til lovliggørelse af forholdene, jf. privatvejslovens 99. Vejdirektoratets vurdering og afgørelse Vejdirektoratet kan konstatere, at Randers Kommune har fulgt privatvejslovens procedure for nedlæggelse af den private fællesvej G-vej. Kommunen har besluttet af afhænde arealet til ansøger. Randers Kommune har vurderet, at der ikke er offentligretlige hensyn, herunder trafikale hensyn, der taler imod en nedlæggelse af den private fællesvej. Det fremgår ikke af privatvejsloven, hvad der kræves for, at en privat fællesvej er vigtig for en vejberettiget ejendom. Overtaksaktionskommissionen har i kendelse af 22. april 1983 udtalt, at taksationsmyndighederne alene kan tage stilling til om en nedlæggelse af en privat fællesvej medfører en sådan forringelse for de berørte ejendommes vejforhold, at vejen skal bibeholdes. Der er således tale om, at kommunen skal foretage en vurdering af den enkelte vejberettigede ejendoms interesse i vejen, der skal begrundes efter forvaltningslovens almindelige begrundelseskrav i 22 og 24. I de tilfælde, hvor afgørelsen er truffet på baggrund af et skøn, skal begrundelsen indeholde en beskrivelse af de hovedhensyn, som er lagt til grund for afgørelsen, jf. 24, stk. 1. Kommunen har vurderet, at vejen ikke er af vigtighed for matr.nr. ak. Kommunen har foretaget en konkret afvejning af ansøgers interesse i, at vejen nedlægges overfor klagers interesse i, at vejen opretholdes og fundet at ansøgers interesse vejer tungest. Kommunen har begrundet vurderingen. Kommunen har lagt vægt på, klager ikke har adgang til den private fællesvej, og at den alene har tjent som adgang til ansøgers ejendomme. Vejdirektoratet finder ikke anledning til hverken at kritisere kommunens skøn og har ikke grundlag for at antage, at kommunen har varetaget usaglige hensyn. Vejdirektoratet opretholder derfor Randers Kommunes afgørelse. Ad. råden over vejareal. Randers Kommune oplyser, at den ikke ved besøg har kunnet konstatere, at der er rådet over vejarealet på en sådan måde, at det falder ind under privatvejslovens 66. Hvis det er/har været tilfældet, vil kommunen lovliggøre forholdet med en tilladelse, hvis den pågældende råden ikke er til gene for trafiksikkerheden. Randers Kommune har således ikke truffet en forvaltningsretlig afgørelse om råden over vejareal, som kan påklages til Vejdirektoratet. Vi foretager os ikke mere i sagen. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål. Afgørelsen er også sendt til Randers Kommune. Prøvelse ved domstolen (Søgsmålsvejledning) 5

6 Hvis du ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afgørelse eller til vores afgørelse i klagesagen, skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder efter modtagelsen af denne afgørelse, jf. privatvejslovens 88a. Vi forbeholder os ret til at offentliggøre denne udtalelse på vores hjemmeside i anonymiseret form under iagttagelse af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven 4 bestemmelser. 4 Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. 6