Håndbog i eu for journalister

Transkript

1 Af Andreas Marckmann Andreassen Håndbog i eu for journalister eu på 16 sider EU-debat mere spændende og mindre fastlåst info@deo.dk - Tlf

2 INDLEDNING: Denne håndbog er skrevet til dig, der er journaliststuderende eller journalist, og gerne vil lave noget om EU. I den bredeste forstand. Hvis du sidder på en sportsredaktion og gerne vil lave et indslag om EU og spillerlønninger, hvis du sidder på en lokalavis og gerne vil vide mere om, hvad bønderne på din egn får i EU-støtte, hvis du sidder på skolebænken og gerne vil bruge en måned på at undersøge EU s flygtningepolitik. Håndbogen er et forsøg på at give dig basale oplysninger og massevis af tips og tricks, så det ikke virker så farligt at lave en EU-vinkel eller en EU-krølle i din historie. Bogen bygger på lange interviews med EUkorrespondenter og den danske EU-oplysning, og hele håndbogen er skrevet ud fra spørgsmålet: Hvad ville du gerne have vidst, da du kastede dig ud i at arbejde med EU? Det spørgsmål håber jeg, du får svar på. God fornøjelse! Andreas Marckmann Andreassen EU-journalist og medstifter af nyhedsbloggen EU ZOO 2

3 EU på fem minutter HVAD ER EU? Den Europæiske Union består lige nu af 27 lande og har hovedsæde i den belgiske hovedstad Bruxelles. EU har en samlet befolkning på 497,5 millioner mennesker. EU har tre institutioner, der træffer beslutningerne. Det er Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet. De har hvert sit afsnit i denne håndbog, hvor du kan læse mere om dem. Ifølge EU-eksperten Marlene Wind bliver op til 80 procent af dansk lov ikke lavet i folketinget, men i Bruxelles. Hvor stor en del af lovene, der kommer fra EU, afhænger af, hvad de handler om. EU bestemmer meget på nogle områder, som det indre marked, og mindre over for eksempel skattepolitik. EU har efter krav fra blandt andre Danmark fået et kompetencekatalog, hvori du kan se, hvor EU bestemmer mest. Kataloget er en del af Lissabon-traktaten. Fordelingen af magt mellem EU og medlemslandene ser i grove træk sådan ud: EU bestemmer mest her: Det indre marked, regionalpolitik, fiskeripolitik, miljø og klima, forbrugerbeskyttelse, transport, energi, politi og grænsekontrol, handel, flygtningepolitik (men ikke integration). Her deler EU magten med landene: Arbejdsmarkedspolitik, socialpolitik, forebyggende sundhedsinitiativer, industripolitik, kultur, uddannelse, ungdom, sport. Her bestemmer EU ikke: Skattepolitik, finanslov, integration. Lissabon-traktaten: I december 2009 trådte Lissabon-traktaten i kraft efter at have været over fire år undervejs. Lissabon-traktaten indeholder nogle nye regler for EU. De vigtigste er: - Der er flere beslutninger, der træffes med flertal i stedet for med enstemmighed. - Europa-Parlamentet har fået mere magt. - EU har fået sit eget udenrigsministerium med en udenrigsminister og ambassader i hele verden. EU har sit eget budget. I 2010 er budgettet på 1054 milliarder kroner. Det er knap det dobbelte af det danske statsbudget for samme år, der er på 640 milliarder kroner. Medlemslandene betaler til den fælles kasse afhængigt af, hvor store de er, og hvor rige, de er. Danmark betaler 2,17 procent af EU s budget. 3

4 Sådan bruger EU sine penge: Kilde: Folketingets EU-oplysning. Bureaukrati, bygninger og løn. 6,6 % Bistand og udenrigspolitik. 6,5 procent Grænsekontrol, politisamarbejde og indenrigspolitik. 1,2 % Regionalpolitik og støtte til fattige områder. 39,7 % Landbrugsstøtte og udvikling af landdistrikter. 48,3% [ I Danmark lukker slagterier og produktionen flytter til Tyskland eller til Østeuropa. Det er en historie om danske slagterier, men det er også en historie om mennesker og om EU. Tænk EU ind i din historie, men skriv lokalt.] Brigitte Alfter, EU-journalist og medstifter af Wobbing.eu 4 DET ER NEMT AT KOMME IND Det er nemt at blive akkrediteret og komme ind i EU-bygningerne i Bruxelles, hvis du vil ned og lave reportage. Du skal bare bruge dit pressekort og dit pas. Flere steder i Bruxelles er der udmærkede arbejdsstationer og internetopkobling, som står gratis til rådighed for pressen. I Europa-Parlamentets kælder er der tv- og radioudstyr og studier, som du som tv-journalist kan bruge til at lave debatprogrammer eller interviews. Du kan også blive i Danmark og få parlamentets pressekorps til at hjælpe med at interviewe en politiker - de sørger for teknikken og kan placere alt fra blå himmel til EU-bygninger bag politikeren på skærmen.

5 HVAD ER EUROPA- KOMMISSIONEN? ec.europa.eu Europa-Kommissionen eller Kommissionen er de eneste, der kan foreslå nye love. Ingen lov bliver skabt i Bruxelles, hvis det ikke er Kommissionen, der har skrevet det første udkast. Det er også Kommissionen, der har det endelige ansvar for, at der er orden i EU s budget. Kommissionen bor i Berlaymont-bygningen og består af 27 medlemmer, et fra hvert land. Den danske kommissær er Connie Hedegaard (K), som har ansvaret for klima. Ifølge reglerne er kommissæren uafhængig af sit hjemland, så Danmark bestemmer ikke, hvad Hedegaard gør. Den vigtigste person i Kommissionen er formanden. Han hedder José Manuel Barroso og kommer fra Portugal. EU også fået sin egen udenrigsminister, efter Lissabon-traktaten trådte i kraft. Hun er brite og hedder Catherine Ashton, og hun er samtidig næstformand i Kommissionen. KOMMISSIONEN HAR NYT HVER DAG KLOKKEN 12 [ Meget tyder på, at den væsentligste informationsudveksling til [Kommissionens daglige pressemøder] ikke forekommer via pressemeddelelserne, men via den personlige og uformelle kontakt, som journalisterne har med kollegaer, diplomater og talsmænd, mens de alle drikker kaffe sammen, efter det officielle pressemøde er forbi.] Mark Ørsten, medieforsker, i Journalistica 2, 2006 Kommissionen holder en middagsbriefing alle hverdage klokken 12, der kaldes Midday Express. Her sidder mange EU-korrespondenter og hører, hvad Kommissionen synes er vigtigst i dag. Der er delte meninger om, hvor værdifulde, oplysningerne er. Du kan følge pressemøderne på nettet, dog uden lyd på de spørgsmål, journalisterne stiller. Du kan også finde referater af Midday Express på nettet. Kig forbi Kommissionens presserum på nettet med jævne mellemrum. De senere år har sitet fået en finpudsning, og der ligger nogle gange roden til en god historie i en pressemeddelelse. Her kan du også finde kontaktoplysninger på talspersoner og baggrundnotater. Kommissionens presserum: 5

6 ALTID TIL BAGGRUND [ Hvis du ringer til den, der har mest forstand på sagen, er han tit skidebange for at snakke med en journalist. Du kan eventuelt aftale med talspersonen først, at du tager en baggrundssnak med en fagmedarbejder, så er du sikker på, at der er rene linjeri.] Brigitte Alfter, EU-journalist og medstifter af Wobbing.eu Der sidder mange dygtige embedsmænd i Kommissionen, formentlig også på dit område. Men du skal være forsigtig, hvis du vil have adgang til den viden, der ligger inde bag murene i Berlaymont. Som udgangspunkt må du aldrig citere en embedsmand, du taler med. Kun talspersonerne udtaler sig til citat, og det kan ende i noget værre rod, hvis du bryder den regel. Derfor er mange embedsfolk også bange for at tale med journalister, og det kan være nødvendigt at understrege inden en samtale, at I kun taler til baggrund. Du kan finde lister over afdelingerne i Kommissionen her: contact/guide_activity_da.htm Skal du have en udtalelse fra Kommissionen, så find den rette talsperson på nettet og ring eller send en mail. Nogle talspersoner har meget travlt, så bliv ikke ked af det, hvis de glemmer at ringe tilbage. Ring igen. 6

7 HVAD ER EUROPA- PARLAMENTET? europarl.europa.eu Europa-Parlamentet eller Parlamentet er politikere fra alle EU-lande, som er blevet valgt af borgerne i deres hjemlande. Der er valg samtidig i hele EU hvert femte år, og det seneste valg var i Parlamentet har 736 medlemmer og holder til i en klynge bygninger foran Place Luxembourg i Bruxelles. Lissabon-traktaten ændrer på antallet, så der er 754 fra 1. december 2010 til Herefter er der 751. Antallet af medlemmer per land afhænger af indbyggertal, men mindre lande har relativt flere medlemmer, end indbyggertallet berettiger, ligesom de største lande har lidt færre. Danmark har 13 medlemmer, Tyskland er det største med 99 medlemmer, og Malta er det mindste med 5 medlemmer. Europa-Parlamentet har med Lissabon-traktaten fået mere magt, blandt andet medbestemmelse på nye områder som dele af politisamarbejdet og mere indflydelse på EU-budgettet. Et medlem af Parlamentet kaldes tit en MEP. 12 gange om året mødes Europa-Parlamentet i Strasbourg for at stemme om lovgivningen. Det kaldes plenarmøder. Selvom det er her, Parlamentet officielt tager stilling til lovforslag, er der sjældent grund til at deltage som journalist. Plenaren duer kun til tv-billeder. Både talerne og stemmelisterne er skrevet på forhånd. Valg i EU hvert 5. år [ Europa-Parlamentet er i dag EU s mest magtfulde institution. Der sidder medlemmer i parlamentet, der har mere indflydelse på dansk politik end noget medlem af folketinget, inklusiv statsministeren.] Ole Ryborg, EU-redaktør på Mandag Morgen 7

8 KONTAKT ASSISTENTEN FØRST De 13 danske MEP er har hver deres mærkesager, selvom de naturligvis tit overlapper. Hvis du arbejder med vandmiljø, så find ud af, hvilke MEP er, der har det som mærkesag. Når du har fundet dem, så undlad at kontakte MEP en først, kontakt assistenten. Alle MEP er har en politisk assistent, der blandt andet hjælper med at lave stemmelister og udtænke politik. Assistenten har tit både mere tid og mere viden end politikeren, og de er ofte villige til at hjælpe dig. Hvis en sag står i stampe, så aftal eventuelt med assistenten, at han kontakter dig, når der sker noget nyt. Normalt er assistentens mail-adresse politikerens.navn-assistant@europarl.europa.eu. En skattekiste af oplysninger KRADS OPLYSNINGER IND Der er mange måder at finde oplysninger om Parlamentets arbejde. Du kan for eksempel få hjælp af politikerne. Hver MEP, dansk eller udenlandsk, udsender fra tid til anden pressemeddelelser om de sager, de arbejder med. Find de MEP er, der arbejder med dine emner, og tilmeld dig pressemateriale fra dem. Politikerne er tit ivrige efter at få flere journalister til at kigge med. Europa-Parlamentets egen pressetjeneste sender også pressemeddelelser ud, når Parlamentet har truffet en vigtig beslutning. Dem kan du også tilmelde dig, og de udsendes på dansk - nogle gange med en særlig, dansk vinkel. På nettet har Parlamentet et skatkammer af oplysninger. Det såkaldte OEIL (fransk for øje) er en database med tusindvis af lovtekster. Her kan du grave love og forslag frem fra Parlamentets database: Du kan også kigge i Seancé en Direct, der giver adgang til dagsordenen for den næste plenarsamling, hvor Parlamentet tager stilling til nye love. Her lægges også forslagene, som de folkevalgte skal stemme om: 8

9 HOLD ØJE MED DIT UDVALG [ Hold øje med udvalgene! Tag ned til Bruxelles på det tidspunkt, hvor din sag bliver behandlet i udvalget, og tal med politikerne. Du kan komme helt tæt på, følge sagerne og stille alle dine spørgsmål. Og så får du gratis kaffe imens.] Staffan Dahllöf, dansk/svensk undersøgende EU-journalist Hvis du arbejder med transport, er det en evig kilde til gode historier at holde et vågent øje med Parlamentets Transportudvalg. Det samme gælder mange andre emner, for eksempel Forbrug og Miljø, Kultur, Landbrug eller Fiskeri. I alt har Europa-Parlamentet 20 stående udvalg, hvor de folkevalgte sidder. Det er i udvalgene, lovgivningen bliver formet i Parlamentet og de vigtige debatter finder sted. Der er stor forskel på, om du har adgang til nogen form for referater fra udvalgsmøderne, så det kan være svært at vide, hvad der er sket i Kulturudvalget siden sidst, hvis du ikke er der - eller har en kollega eller lignende, der kan fortælle dig det. Du kan også finde ud af, hvor de danske MEP er sidder, og så holde øje med, om de stiller nogle forslag, der kunne være en god historie herhjemme. De fleste MEP er er medlem af ét udvalg og stedfortrædende i et andet. LUR I SPØRGSMÅLENE Som MEP har man ret til at stille spørgsmål til Kommissionen, ligesom danske folketingsmedlemmer kan stille spørgsmål til regeringen. Men til forskel fra danske 20-spørgsmål er der ikke mange, der læser MEP ernes spørgsmål. Det kan ellers være en god ide. Ligesom med 20-spørgsmål er spørgsmålene nogle gange bundet op på aktuelle sager, og der kan ligge en god historie gemt i et spørgsmål. Svarene fra Kommissionen er også mere udførlige end dem, man får fra den danske regering i Folketinget. 9

10 hvad er MINISTERRÅDET? consilium.europa.eu Ministerrådet eller Rådet består af ministre fra EU-landene. Selvom det kaldes Rådet, er det i virkeligheden ni forskellige råd - et af udenrigsministrene, et af miljøministrene, et af transportministrene og så videre, afhængigt af hvilket emne, de skal diskutere. Rådet behandler oftest lovforslag sammen med Parlamentet, efter de er kommet fra Kommissionen. Rådet har et formandsskab, der styrer møderne. Den plads skiftes landene til at have i et halvt år af gangen. Danmark er formandsland næste gang i første halvdel af START HOS DANSKERNE I BRUXELLES Hvis du skal dække en sag, så start med at tale med den danske repræsentation i Bruxelles. Repræsentationen er en slags EU-ambassade, og alle lande har en, selvom det ikke er alle repræsentationer, der er lige gode til at tale med pressen. Den danske repræsentation kaldes for REP en. På REP en er der stort set altid en embedsmand, der har sat sig grundigt ind i den sag, du gerne vil vide noget mere om, og som er villig til at hjælpe dig. Du kan starte med at ringe til talsmanden. Han hedder Jakob Alvi og har telefonnummer Tit vil repræsentationen henvise dig til en embedsmand i et ministerium, men de kender sagerne ud og ind, fordi det er dem, der holder øje med EU og forhandler på vegne af embedsværket i København. Læs mere om REP en her: Svenskerne er hjælpsomme BRUG DE ANDRE LANDE Du kan også bruge de andre landes repræsentationer i Bruxelles. Svenskerne er for eksempel også meget hjælpsomme, og de har måske nogle andre sager i søgelyset end danskerne. Du kan kigge på, hvilke mærkesager, andre regeringer har i forhold til EU. Hvis et emne er meget kontroversielt i Danmark, så kan det gøre embedsmændene mere varsomme. Tøv ikke med at ringe til en finne eller en brite for at få oplysningerne i stedet for. Hold øje med, hvilke lande, der står til at støde sammen i den sag, du kigger på. Hvis der er konflikt mellem tungindustrien og miljøorganisationer, så undersøg, hvilke lande, der tager hvilken side. Har nogen udtalt sig offentligt om sagen? Google det. Og hvis du skal bruge kritisk information om den ene part, så tøv ikke med at ringe til ministeriet i det land, der arbejder imod den part. 10

11 GRAV PÅ NETTET [ Rådets system er det bedste, jeg har set i EU til at søge i. Men du kan stadig ikke stole på databasen. Jeg har prøvet, at der var papirer, som jeg vidste fandtes, men som bare ikke dukkede op på deres hjemmeside. Det er der ikke nødvendigvis noget skummelt ved, det er bare ikke alting, der er blevet lagt derind. ] Staffan Dahllöf, dansk/svensk undersøgende EU-journalist På Rådets hjemmeside kan du finde en masse dokumenter. Databasen er blevet strammet op for nylig, så det nu er nemmere at finde rundt, men den er bedst til at kigge bagud i tiden. Hvis du skal skrive om laksebestanden i Danmark, så er det oplagt at se på, hvad der er blevet vedtaget på fiskeriområdet det seneste halve eller hele år. Der er også en historisk database til brug for forskere og nørder, men den er ret rodet skruet sammen. Google dit emne! KIG I ARBEJDS- GRUPPERNE Når du søger i databasen, kan du også se de arbejdsgrupper, der har arbejdet med sagerne. Rådet har arbejdsgrupper med embedsmænd, der laver det forberedende arbejde til lovtekster. Her forhandler diplomater, eksperter og embedsfolk om et lovforslag lige så snart, det har forladt Kommissionens skriveborde. Hvis du kan få fingre i en dagsorden, et referat eller en deltagerliste fra et møde i en arbejdsgruppe, så kan det hjælpe dig med at få et overblik over sagen, og måske ligger der en god historie i det. Hvad mente den danske regering om sagen? Hvad kæmpede danskerne for? Mange dokumenter fra arbejdsgrupperne er der delvis adgang til, det vil sige, at der er sat sorte streger i papirerne, for eksempel over navne på medlemmerne. HOLD ØJE MED FORMANDSLANDET Danmark skal være formandsland for Rådet i Det betyder, at det bliver Danmark, der leder møderne, og som oftest har formandslandet en dagsorden, som de vil nå på deres halve år. Derfor er det en god ide at holde øje med formandslandet. Spørg på REP en og blandt politikerne, hvilke mærkesager, det nuværende formandsskab kæmper for. Det er mindst lige så værdifuldt at kigge frem i tiden og se på, hvem der står klar i kulissen til at overtage formandsposten. Hvilke mærkesager har de? Er det mon nogle af de emner, du arbejder med? 11

12 HVAD ER ET TOPMØDE? EU s øverste ledere mødes til såkaldte topmøder i Bruxelles. Topmøder betragtes som vigtige milepæle i det EU-politiske spil. Det er fast praksis, at der afholdes fire topmøder på et år. EU-cheferne kaldes Det Europæiske Råd. Det Europæiske Råd skal ikke forveksles med Ministerrådet! Det Europæiske Råd er EU s regeringschefer, EU s præsident og Kommissionens formand. EU s præsident er i øvrigt en ny post, der blev skabt med Lissabon-traktaten. Han er formand for Det Europæiske Råd, og præsidenten er en belgier ved navn Herman van Rompuy. På et topmøde er luften tyk af diplomati, for til topmøder kan ét land stadig blokere for en beslutning. På grund af stemningen, og fordi du kommer helt tæt på EU s mest magtfulde mennesker og måske kan stille dem direkte spørgsmål, kan det være en god ide at deltage i et topmøde. Hvis dit emne er på dagsordenen, kan du hente både reportage og uvurderlig baggrundsinformation i korridorerne til et topmøde. Topmøder slutter med, at hvert land holder sit eget pressemøde. Til de danske pressemøder er det normalt statsministeren, der fortæller, hvorfor han mener, at topmødet har været en succes for Danmark. Pressemøderne ligger samtidig, så du kan blive nødt til at vælge, hvilket land, du vil høre på, og hvor du vil stille dine spørgsmål. [ Tit går to statsledere ud på hvert sit pressemøde og siger: Vi vandt. Selvom de er dybt uenige, udråber de sig begge som sejrherrer. Hvis du vil afsløre dem, så bliver du nødt til at netværke med folk fra andre lande. I kan for eksempel bytte noter eller lydfiler.] Brigitte Alfter, EU-journalist og medstifter af Wobbing.eu Efter topmødet laver embedsværket et referat af konklusionerne, normalt opdelt efter emner. Det kan være givtigt at kigge konklusionspapiret igennem, men djævlen ligger i detaljen. Langt det meste er svævende og ukontroversielle udmeldinger, men der kan ligge signaler eller beslutninger i bisætningerne, der er interessante. Du skal kende dit stof for at vride et konklusionspapir. 12

13 Tøv ikke med at ringe HVAD ER EU-DOMSTOLEN? curia.europa.eu EU-Domstolen er den øverste domstol i EU og har hovedsæde i Luxembourg. Hvis der er tvivl om, hvad en lov betyder, så er det EU-Domstolen, der afgør det. Indtil Lissabon-traktaten blev vedtaget, hed den EF-Domstolen. I EU-Domstolen sidder en dommer fra hvert land. Dommerne bliver valgt af regeringerne og sidder i seks år ad gangen. På EU-Domstolens hjemmeside kan du finde tidligere domme, men som det er nu skal du kende dommen i forvejen. Du skal nemlig enten have et sagsnummer, navnet på en part eller en dato. Du kan ikke søge på emnet, og derfor er det svært at grave baggrund frem til en historie. Hvis du skal bruge en eller flere domme om et emne, så kan du ringe til sekretariatet. De er søde til at hjælpe, og de har en udvidet søgefunktion til rådighed, så de også kan søge på emne. Alle retssager ved EU-Domstolen er åbne, og de fleste sager starter med et åbent retsmøde. Hvis du tager til Luxembourg, kan du også få fingre i det grundige og fyldestgørende baggrundsnotat, som sekretariatet udarbejder før hver sag og lægger på stolene. Et problem med EU-Domstolen er, at du ikke kan vide, hvornår en sag bliver ført. Du kan få et overblik over den næste måneds tid, men hvis du vil live-dække en retssag, så kan det være et problem, at der ikke kan planlægges længere frem i tiden. Tøv ikke med at ringe til sekretariatet, de giver normalt en dato for rettergangen, men desværre ikke så tit for selve dommen. Du kan modtage pressemeddelelser fra sekretariatet, der udvælger de vigtigste domme og orienterer om dem: HVAD ER EUROPA- UDVALGET? Europa-udvalget er et udvalg i Folketinget, som arbejder med EU og beslutter, hvad regeringen skal arbejde for ved forhandlinger i Bruxelles. Udvalget holder møde hver fredag, og formanden er Anne-Marie Meldgaard (S). Hvis du vil dække et Europa-udvalgsmøde, så skal du væbne dig med tålmodighed. Mødet varer nogle gange det meste af en fredag. På nettet kan du finde dagsordenen for et møde, dokumenter sendt til udvalget og referater. Det eneste, der er hemmeligt, er såkaldte forhandlingsmandater, altså hvad regeringen skal kæmpe for i EU. Der kan dog godt gå en uges tid, inden referater er på nettet. Det betyder, at det rådsmøde, som udvalget talte om, tit er overstået. Europa-udvalget kommer ind i EU s beslutningsproces meget sent. Derfor er det ikke stedet at opsnuse nye sager, der måske er på vej. Det kan du gøre hos Kommissionen eller i Parlamentets udvalg. Europa-udvalgets hjemmeside: _kommissioner/udvalg/europaudvalget.aspx 13

14 HVORDAN SØGER JEG AKTINDSIGT? Før du søger aktindsigt, så sæt dig ned og læg en plan: Afgræns din søgning så præcist som muligt. Hvad er det, du skal bruge? Hvilken EU-institution har med størst sandsynlighed det, du leder efter? Har du gennempløjet deres hjemmeside? Når du har præciseret din søgning så meget som muligt, kan du sende den afsted. Ifølge reglerne har EU-myndighederne pligt til at hjælpe dig med at finde det, du leder efter, og også med at omformulere din ansøgning, så den opfylder kravene og er præcis nok. Der er forskel på, hvordan du søger aktindsigt - afhængigt af, hvilken institution, du søger i. Hvis du søger hos Europa-Kommissionen, så start med at finde ud af, hvilket af de såkaldte generaldirektorater, der arbejder med emnet og søg direkte hos dem. Hvis du søger hos Europa-Parlamentet eller Ministerrådet, så skal du søge centralt. Skriv til henholdsvis registre@europarl.europa.eu og access@consilium.europa.eu. Du har ret til at få svar inden for 15 arbejdsdage, men hvis du ikke hører noget fra institutionen, skal det betragtes som et afslag. Hvis du får afslag, har du 15 dage til at bede institutionen om at genoverveje. Det kan bære frugt, fordi ansøgningen så behandles på et højere niveau af nogle nye embedsfolk. Hvis du får afslag igen, har du to måneder til at føre sagen for EU-Domstolen, hvis du vil det. Du kan også inden for to år anmode den europæiske ombudsmand om at gå ind i sagen. [ Der er et kæmpe kultursammenstød i forvaltningen. I Nordeuropa er alt ned til en spindoktors sms er et dokument, der er omfattet af aktindsigt. I Sydeuropa skal det være stemplet og underskrevet af chefen for at være et dokument, alt andet er internt.] Brigitte Alfter, EU-journalist og medstifter af Wobbing.eu Overvej altid, om du kan få noget ud af også at søge aktindsigt i et medlemsland. Har de oplysninger, du kan bruge, eller er det måske nemmere at hive oplysningerne ud af et ministerium end af EU-systemet? Sverige har for eksempel tradition for megen åbenhed i forvaltningen, så det kan godt være en god ide at søge via Stockholm i stedet for København eller Bruxelles. Til gengæld er der andre lande, der har en helt andet og meget lukket kultur i staten. 14

15 Organisationen Wobbing.eu arbejder for bedre aktindsigt i hele Europa. De har flere tips til at søge aktindsigt i EU. Besøg dem på Ligesom i Danmark er der særlige muligheder i EU, hvis du søger aktindsigt i miljøspørgsmål - takket være den såkaldte Århus-konvention. Den kan du finde her: l_264/l_ en pdf Flere tips LÆS MERE OM EU HER: Læs mere om EU hos EU-oplysningen.dk eller den svenske pendant EU-upplysningen.se, eller slå op i EUABC.dk. Du kan læse daglige nyheder hos EUOBSERVER.com eller EURACTIV.com. Du kan også finde flere tips hos BRUSSELSREPORTER.eu eller WOBBING.eu. Og husk at tilmelde dig pressemeddelelser fra politikere og institutioner - hellere for mange end for få. [ EU-nyhederne kommer væltende ind hver eneste dag. Nyhedsbreve, hjemmesider og så videre. Det eneste problem er at sortere i det, for du kan dagligt få meget mere EU-stof, end du kan kapere.] Poul Smidt, eu-journalist og tidl. DR-korrespondent 15

16 HÅNDBOG I EU-JOURNALISTIK - for journalister Forfatteren vil gerne sige tak til Ole Ryborg, Poul Smidt, Staffan Dahllöf og Brigitte Alfter for uvurderlig hjælp. Forfatter: Andreas Marckmann Andreassen Tegninger: Andreas Marckmann Andreassen Udgiver: Oplysningsforbundet DEO, info@deo.dk Tlf Layout og tryk: Notat Grafisk