Håndbog i EU for journalister

Transkript

1 Andreas Marckmann Andreassen Håndbog i EU for journalister Udgivet af Dansk Journalistforbund i samarbejde med Europa-Kommissionen i Danmark

2 Håndbog i EU for journalister 1. udgave, 2011 Udgivet af Dansk Journalistforbund i samarbejde med Europa-Kommissionen i Danmark. Dansk Journalistforbund Gammel Strand København K Telefon: Fax: dj@journalistforbundet.dk journalistforbundet.dk Europa-Kommissionen i Danmark Gothersgade København K Telefon: Fax: eu-dk@ec.europa.eu ec.europa.eu/danmark Redaktion: Andreas Marckmann Andreassen Layout: Søren Maarbjerg Illustration: Lars-Ole Nejstgaard Trykt i Belgien. ISBN: Kopiering og citat fra denne håndbog er tilladt med behørig kildeangivelse i henhold til Kulturministeriets vejledende regler for god citatskik. Besøg også håndbogens hjemmeside: ec.europa.eu/danmark/presse/guide/index_da.htm

3 Andreas Marckmann Andreassen Håndbog i EU for journalister Udgivet af Dansk Journalistforbund i samarbejde med Europa-Kommissionen i Danmark

4 Indhold Velkommmen til en uafhængig EU-håndbog 6 Vær klar til Danmarks formandskab i EU 7 De kolde fakta om EU 9 De tre store 21 Hvor meget bestemmer EU? 10 Hvad bruger EU pengene på? 11 Hvad er EU-budgettet for 2011? 12 Europa-Kommissionen 22 Kommissionen har nyt hver dag kl Altid til baggrund 24 Hvad er en EU-lov? 13 Hvad er Lissabon-traktaten? 14 Hvad er anderledes med traktaten? 15 Hvordan beslutter EU? 16 Hvordan kan jeg kigge med som journalist? 18 Europa-Parlamentet 25 De blå mod de røde 26 Hold øje med afstemningerne 26 Kontakt assistenten først 26 Krads oplysninger ind 27 Hold øje med dit udvalg 27 Lur i spørgsmålene 28 Brug de udenlandske politikere 28 Udvalget for Andragender 28 Ministerrådet 29 Start hos danskerne i Bruxelles 30 Brug de andre lande 30 Grav på nettet 31 Kig i arbejdsgrupperne 31 Det danske formandsskab i Det sker med Danmark for bordenden 32

5 Stikordsregister 56 Andre vigtige aktører 35 Værktøjer 47 EU-Domstolen 36 Danmark og EU 37 Europa-udvalget 37 Specialudvalgene 37 De fire forbehold 38 Den regionale vinkel 39 Regionsudvalget 40 Akkreditering 48 Europe by Satellite 48 Hold øje med implementeringen 49 Her kan du finde lovene 49 Meningsmålinger og statistik 50 Aktindsigt 51 Der er penge i EU-journalistik 52 Kilder på nettet 55 Det Økonomiske og Sociale Udvalg 40 Det Europæiske Råd 41 EU s Ombudsmand 41 Den Europæiske Centralbank 42 OLAF, EU s anti-svindel-enhed 43 Lobbyister og interesseorganisationer 44 Tænketanke 44

6 Velkommen til en uafhængig EU-håndbog DJ benytter Danmarks kommende EU-formandskab som anledning til at udgive en håndbog i, hvordan journalister bedre kan dække EU. EU kan være en svær nød at få hul på som journalist. Vi leverer her et værktøj, som kan gøre det lidt lettere. Danmarks formandskab i 1. halvår 2012 vil øge mediernes interesse for EU og dermed behovet for at kunne komme ind på livet af EU s institutioner. Der vil også være stor medieinteresse for at følge med i regeringens aktiviteter i formandsperioden. Mange journalisters erfaring er, at Europa-Kommissionen er mere åben end et gennemsnitligt dansk ministerium. Men kun hvis man kender spillereglerne og ved, hvad man skal grave efter. Det er nemlig svært i et system, som er ved at drukne i informationer. Denne håndbog skal gøre det nemmere at finde ud af, hvor man kan grave (og hvem, man skal spørge). Håndbogen henvender sig i særlig grad til journalister, som ikke arbejder med EU til hverdag - uanset om du er lokaljournalist, sportsjournalist eller skriver om dansk politik. Europa-Kommissionens danske kontor har afholdt de fleste udgifter til håndbogen. Det gælder både honorar til skribent, grafisk tilrettelægger og trykkeri. DJs udgifter strækker sig til distribution af hæftet. Kommissionen har accepteret et armslængdeprincip om redaktionel frihed til skribenten og DJ har heller ikke blandet sig i den redaktionelle linje. Derfor kan vi byde indenfor i en uafhængig EU-håndbog betalt af EU. Esben Ørberg, kommunikationschef, Dansk Journalistforbund 6

7 Vær klar til Danmarks formandskab i EU Budgetter eller rabatter, vindmøller eller kul, forskning eller stilstand, landbrug eller ej og vejen ud af krisen. Der bliver nok at se til, når Danmark fra årsskiftet overtager posten som formandskab i EU. Denne presseguide er tiltænkt de mange journalister, der i denne eller andre sammenhænge har brug for hurtigt at kunne finde tips og ideer til kilder og kontakter i EU. Danmarks EU-formandskab betyder en stærk forøgelse af EU-aktiviteterne i Danmark og antagelig i danske medier. Det medfører erfaringsmæssigt, at en lang række journalister og andre vil få EU ind på livet, selv om dette stofområde til daglig plejer at ligge under radaren. Guidens tilgang er at give overblik, omrids, ideer og tips frem for en detaljeret, slavisk oversigt over institutioner, navne, mailadresser, telefonnumre og andre detaljer. Derfor skal guiden i mange tilfælde suppleres med netop den slags kontaktoplysninger på nettet. Af samme grund vil guiden også foreligge elektronisk her: Journalistguiden er den tredje i årenes løb, og for første gang har Europa-Kommissionen i Danmark valgt at lave guiden i samarbejde med kunderne, repræsenteret ved Dansk Journalistforbund. Yderligere har vi valgt at lade en uafhængig skribent udarbejde guiden med redaktionel frihed. Jeg ønsker dig et godt udbytte af guiden og modtager gerne ris, ros og gode ideer til kommende guider. Michael Vedsø, pressechef, Europa-Kommissionen i Danmark 7

8 Den Europæiske Union består af 27 lande og har hovedsæde i den belgiske hovedstad Bruxelles. Europa-Kommissionen EU har en samlet befolkning på omkring 500 millioner, hvilket svarer til cirka syv procent af verdens befolkning. EU-love bliver udarbejdet af tre institutioner i fællesskab: Europa-Kommissionen, Europa- Parlamentet og Ministerrådet. Europa-Parlamentet Hvis der er tvivl om, hvordan en EU-lov skal fortolkes, er det EU-Domstolen der afgør det. De fire institutioner har hver sit afsnit i denne håndbog, hvor du også får håndgribelige tips til at dække dem journalistisk. Ministerrådet EU-Domstolen Medlemslandenes parlamenter 8

9 De kolde fakta om EU 10 Hvor meget bestemmer EU? 11 Hvad bruger EU pengene på? 12 Hvad er EU-budgettet for 2011? 13 Hvad er en EU-lov? 14 Hvad er Lissabon-traktaten? 15 Hvad er anderledes med Lissabon-traktaten? 16 Hvordan beslutter EU? 18 Hvordan kan jeg kigge med som journalist? Vi skal passe på med at operere med EU-historier eller EU-journalistik, for det er i virkeligheden bare et niveau oven på dansk politik. I stedet for EU-journalistik kan man lige så godt kalde det for politisk journalistik. EU bør behandles som en naturlig del af dansk politik. John Frølich, lektor med speciale i EU, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 9

10 Hvor meget bestemmer EU? Det er meget svært at sætte tal på, hvor stor en del af de danske love der i virkeligheden bliver undfanget i Bruxelles og ikke på Christiansborg. En række eksperter og forskere har forsøgt at udregne procenter, men vurderingerne svinger fra omtrent 80 procent af dansk lovgivning til under 30 procent. Kort og godt kan man konstatere, at det meste af den danske lovgivning er påvirket af EU i et eller andet omfang, men det er de færreste love, der er direkte dikteret af EU-politikere. Der er stor forskel på, hvor meget EU bestemmer over hvilke emner. Det meste af den danske miljølovgivning bliver vedtaget i Bruxelles, mens EU-politikerne ikke blander sig nævneværdigt i dansk skattepolitik. EU har fået et såkaldt kompetencekatalog efter krav fra blandt andre den danske regering. Kataloget er en liste, der deler de politiske områder op i tre kategorier efter, hvor meget EU bestemmer. Enekompetence: På disse områder er det kun EU s institutioner, der kan vedtage bindende love. EU har blandt andet enekompetence over den fælles toldunion, konkurrencereglerne for det indre marked, pengepolitik for eurolandene og den fælles handelspolitik. Delt kompetence: Både EU og de enkelte medlemsstater kan lave love på disse områder. Hvis EU udarbejder en ny lov, hvor der er delt kompetence, har EU-loven forrang over national lov. Der er blandt andet delt kompetence over social- og arbejdsmarkedspolitik, landbrug og fiskeri, miljø, forbrugerbeskyttelse, retlige og indre anliggender, transport, energi og det indre marked. Understøttende, koordinerende eller supplerende tiltag: Det betyder kort og godt, at EU ikke bestemmer ret meget og ikke kan lave bindende love på disse områder. Det gælder blandt andet sundhedspolitik, industri, kultur, turisme, uddannelse og sport. Det betyder dog ikke, at sportsjournalister kan lukke håndbogen nu, fordi EU ikke bestemmer noget på det felt. Også inden for kultur og sport står EU-institutionerne bag en lang række initiativer, ligesom der er mange overlap mellem de tre kategorier ovenfor. For eksempel har EU grebet ind i forhold til fodboldspilleres lønninger, fordi handel med spillerne betragtes som en del af det indre marked og dermed er noget, EU gerne må blande sig i. Et andet eksempel er sundhedspolitik. Selvom EU ikke bestemmer, hvordan vi indretter vores rygepolitik, har et af de afgørende slag i Bruxelles stået om, hvilke rettigheder man som patient skal have på hospitalernes indre marked. 10 HÅNDBOG I EU FOR JOURNALISTER

11 Hvad bruger EU pengene på? EU har sit eget budget. I 2011 er budgettet på 142 milliarder euro eller milliarder kroner. Det er knap det dobbelte af det danske statsbudget. Tre fjerdedele af EU s indtægter kommer fra medlemslandene, der betaler til den fælles kasse afhængigt af, hvor rige de er. Danmark betaler lidt over to procent af EU s budget. Derudover tjener EU penge på told og afgifter, som lande uden for EU skal betale for at få deres varer ind på det europæiske marked. EU tjener også mindre beløb på renter og på at udstede bøder eksempelvis for en ulovlig kartelaftale. EU opkræver ikke skat af EU-borgerne. Forslaget er ganske vist blevet stillet mange gange, men det er aldrig blevet vedtaget at indføre en fælles EU-skat. Det kan være interessant at undersøge, på hvilke områder Danmark modtager flest penge fra EU, og hvor vi modtager færrest. På Folketingets EU-Oplysning kan du se fordelingen i syv overordnede kategorier, blandt andet naturressourcer (herunder landbrugsstøtte) og konkurrenceevne (herunder forskning). Her kan du også sammenligne landene: Europa-Kommissionen beregner med tilbagevirkende kraft det såkaldte nettobidrag for alle EU-lande. Det viser, hvor mange penge vi lægger i EU-kassen i forhold til, hvor mange penge vi modtager. Kommissionens seneste tal er fra 2009, og de viser, at Danmark gav cirka 18,5 milliarder kroner, mens vi modtog 10 milliarder kroner. Det giver et nettobidrag på cirka 8,5 milliarder kroner. DE KOLDE FAKTA OM EU 11

12 Spørgsmålet om, hvad EU skal bruge penge på, bliver et af de største temaer for det danske formandskab, der overtager ledelsen af EU i Du kan læse meget mere om formandskabet på side 39. Du kan læse mere om EU s budget hos EU-Oplysningen her: Du kan se flere detaljer om budgettet for 2011 hos Europa-Kommissionen her: Hvordan er EUs budget for 2011? Bistand og udenrigspolitik: 6,2 procent Administration: 5,7 procent Grænsekontrol, politisamarbejde og EU-borgerskab: 1,3 procent Landbrugsstøtte og beskyttelse af naturressourcer: 41,3 procent Strukturfonde og støtte til fattige områder: 45,5 procent 12 HÅNDBOG I EU FOR JOURNALISTER

13 Hvad er en EU-lov? Love og regler i EU-systemet har en række navne: En forordning er en bindende lov, der gælder i alle medlemslande umiddelbart efter, den er vedtaget. Et direktiv er også bindende og udstikker et mål for, hvad nationale love skal leve op til. Når et direktiv er vedtaget, skal Folketinget vedtage love, der lever op til de krav, der er i direktivet. En afgørelse er bindende for dem, den er rettet imod og er den ikke rettet mod nogen bestemt, er den bindende for alle. Kommissionen vedtager eksempelvis afgørelser i konkurrencesager. Henstillinger og udtalelser er ikke bindende. Henstillinger er normalt en slags påtaler fra Kommissionen, hvor udtalelser oftest er svar på en henvendelse. I Europa-Parlamentet arbejder man endvidere med betænkninger og resolutioner. Betænkninger er parlamentets mening om specifikke love, hvor resolutioner snarere er brede hensigtserklæringer. Hedder det Europa-Parlamentet eller EU-Parlamentet, Europa-Kommissionen eller EU-Kommissionen? Ifølge EU s egne regler er sagen klar: Det hedder Europa-Kommissionen og Europa- Parlamentet. Det er institutionernes officielle navne og har været det, siden de blev skabt. Imidlertid er der mange journalister og EU-interesserede, der kalder det EU- Parlamentet og EU-Kommissionen, og flere medier gør det også af principielle grunde. Nogle gør det uden at tænke over det, mens det for andre skyldes en gammel ordstrid. Den handler kort fortalt om, hvorvidt Europa-Parlamentet repræsenterer hele Europa. De, der kalder det EU-Parlamentet, mener, at det kun repræsenterer de europæiske lande, der er medlemmer af EU, og altså ikke hele Europa. Hvad er så forskellen på de tre råd: Ministerrådet, Det Europæiske Råd og Europa- Rådet? Ministerrådet hedder officielt Rådet for Den Europæiske Union og laver EU-lovene sammen med Parlamentet og Kommissionen. I Ministerrådet sidder ministre fra alle medlemslande. Det Europæiske Råd er EU-landenes regeringschefer samt Europa-Kommissionens formand. De holder de såkaldte topmøder cirka fire gange om året, hvor de udstikker EU s overordnede kurs. Europa-Rådet har ikke noget med EU at gøre. Det er en international organisation på 47 lande, der blandt andet står bag Den Europæiske Menneskeretskonvention. DE KOLDE FAKTA OM EU 13

14 Hvad er Lissabon-traktaten? Lissabon-traktaten trådte i kraft i december 2009 og er den seneste ændring af EU s overordnede spilleregler. Det tog knap syv år at forhandle den nye traktat på plads. De første spæde skridt blev taget i 2000, og i 2001 besluttede EU s regeringschefer at nedsætte et konvent, der skulle udtænke en ny traktat. Konventet var meget bredt sammensat politisk med plads til både røde, blå og EU-kritiske røster. Alligevel blev konventets medlemmer enige om nogle overordnede mål, der burde være med i en ny traktat. Blandt andet skulle EU s lovtekster, der på det tidspunkt blev vurderet til at fylde langt over sider, skæres voldsomt ned. Det skulle være med til at gøre EU s love nemmere at gennemskue for borgerne. Med udgangspunkt i konventets anbefalinger blev regeringscheferne enige om en ny traktat. Den skulle erstatte alle hidtidige traktater og langt de fleste love, og den blev kaldt Traktat om en forfatning for Europa. Forfatningstraktaten blev imidlertid forkastet ved folkeafstemninger i både Frankrig og Holland i Herefter gik EU i tænkeboks i et år, og løsningen blev at droppe ideen om en forfatningstraktat, der skulle erstatte de traktater, der allerede var vedtaget og i stedet vedtage en almindelig traktat, der blot skulle ændre og føje til. Traktaten blev vedtaget på en regeringskonference i oktober 2007 og underskrevet i Lissabon i december. Derfor fik den navnet Lissabon-traktaten. I 2008 blev den nye traktat dog også forkastet ved en folkeafstemning. Denne gang i Irland. Løsningen blev, at irerne fik en række indrømmelser, blandt andet at landene fik lov at beholde hver sin EU-kommissær. Herefter skulle irerne stemme igen, og denne gang blev det et ja. I november 2009 ratificerede Tjekkiet som det sidste land Lissabon-traktaten. 14 HÅNDBOG I EU FOR JOURNALISTER

15 Hvad er anderledes med traktaten? Der har været tre overordnede mål med Lissabon-traktaten: 1 EU skal være mere åbent og demokratisk Det er blandt andet sket ved, at Europa-Parlamentet har fået mere magt på en række nye områder. Blandt andet har de folkevalgte fået mere indflydelse på EU s økonomi. En anden nyskabelse er det såkaldte borgerinitiativ, der betyder, at en million borgere fra en række EU-lande kan samle underskrifter og på den måde tvinge Europa-Kommissionen til at overveje et lovforslag. Kommissionen bestemmer dog selv, om den vil følge forslaget. 2 Det skal være lettere at træffe beslutninger med mange medlemslande En af årsagerne til, at Lissabon-traktaten i første omgang kom på tale, var, at der var udsigt til stadigt flere medlemslande. Det var EU ikke gearet til. Med Lissabontraktaten er flere af EU s beslutningsprocedurer ændret, så der er færre afgørelser med enstemmighed og flere med flertal. 3 EU skal have sin egen udenrigspolitik EU har med Lissabon-traktaten fået det, der også kaldes FUT en en fælles udenrigstjeneste. Det indebærer blandt andet, at EU har fået en slags udenrigsminister med det formelle navn Den Høje Repræsentant for Udenrigspolitiske Anliggender. Posten varetages i øjeblikket af Catherine Ashton. Derudover er EU i gang med at udvikle en mere fælles udenrigspolitik, der blandt andet skal indebære, at EU s delegationer overtager nogle opgaver fra de nationale ambassader. DE KOLDE FAKTA OM EU 15

16 Sådan beslutter EU Den almindelige beslutningsproces anvendes på cirka tre fjerdedele af alle EU s politikområder, blandt andre miljø, forbrugerbeskyttelse og det indre marked. EU har en særlig beslutningsproces inden for enkelte områder. Forskellen handler først og fremmest om, at Parlamentet får en mindre magtfuld rolle. Du kan læse mere om de særlige beslutningsprocesser her: kortlink.dk/95cy Folketingets specialudvalg Den danske regering sender forslaget til det relevante specialudvalg af embedsmænd og eksperter. Det ministerium, der har ansvaret for området, leder møderne. Specialudvalget udarbejder Danmarks foreløbige holdning, som regeringen tager med i Rådets arbejdsgrupper. Læs om specialudvalgene på side 37. Europa-Kommissionen er den eneste institution i EU, der kan foreslå nye EU-love. Ministerrådets arbejdsgrupper Embedsmænd fra alle medlemslande indleder de tekniske forhandlinger om forslaget. Kommissionen er repræsenteret. Europa-Parlamentets stående udvalg Forslaget behandles i det relevante udvalg i Parlamentet. Andre udvalg kan vedtage udtalelser, men ét udvalg har ansvaret for at vedtage et forslag til Parlamentets holdning. 16 HÅNDBOG I EU FOR JOURNALISTER

17 EU-udvalget Embedsmænd med speciale i EU fra de forskellige ministerier mødes og drøfter forslagets detaljer sideløbende med COREPER. Regeringens udenrigspolitiske udvalg Her sidder ministre og beslutter regeringens holdning til forslaget. Folketingets Europa-udvalg Den ansvarlige minister fremlægger regeringens holdning til forslaget. Hvis der ikke i udvalget er et flertal imod regeringens holdning, har regeringen fået mandat til at forhandle på den baggrund ved det forestående rådsmøde. COREPER Ambassadører fra alle medlemslande forhandler videre og forbereder, at sagen skal behandles på et møde i Rådet. Det er således COREPER s opgave at bygge bro mellem embedsmænd og ministre. Kommissionen er repræsenteret. Rådsmøde Ministre fra alle medlemslande mødes. Kommissionen er også repræsenteret. Her træffer Rådet beslutning på baggrund af forhandlingerne i arbejdsgrupper og COREPER. Plenarmøde Parlamentet mødes til plenarsamlinger 11 gange årligt, og når der er flertal for en betænkning, er den udtryk for Parlamentets holdning. Hvis Parlamentet ikke er tilfreds med Kommissionens forslag, vedtager det ændringsforslag. Forligsudvalg Rådet og Parlamentet skal blive enige om en fælles holdning til Kommissionens forslag. Hvis de ikke kan blive enige, mødes udvalgte forhandlere fra Rådet, Parlamentet og Kommissionen i et forligsudvalg. Her forsøger de at udarbejde et kompromis, som bagefter skal vedtages i Rådet og i Parlamentet. Hvis Rådet og Parlamentet er enige om de ændringer, de vil have ind i Kommissionens forslag, eller de er enige om ikke at ændre det, er forslaget vedtaget. DE KOLDE FAKTA OM EU 17

18 Her kan du kigge med som journalist Folketingets specialudvalg Her kan du få et tidligt overblik over forslaget og de konsekvenser, det kan få for Danmark, hvis du kan finde en kilde i udvalget, for eksempel hos en interesseorganisation. Hvis du kan få fingre i et grundnotat, kan du også spare en masse research. Læs mere om specialudvalg på side 47. Europa-Kommissionen Ministerrådets arbejdsgrupper Du kan få delvis aktindsigt i mødedokumenter eller gå via en dansk embedsmand eller en interesseorganisation, der er med i forhandlingerne. Den enkelte EU-lov er bygget overskueligt op, hvis man først lærer systemet at kende. Uanset om det er en betænkning, et direktiv eller en forordning, så starter en EU-lovtekst normalt med at opremse de love, konventioner og tidligere beslutninger, der handler om samme emne. Nogle gange er det ubrugelige henvisninger til overordnede paragraffer, men andre gange får du serveret en masse gratis research på allerførste side. Europa-Parlamentets stående udvalg Udvalgsmøderne er åbne, og her er en unik mulighed for at finde de politiske uenigheder om forslaget. Du kan interviewe de danske medlemmer af udvalget, som sikkert har en holdning til forslaget. Læs mere om Parlamentet og dets udvalg fra side HÅNDBOG I EU FOR JOURNALISTER

19 EU-udvalget Lukkede møder mellem embedsmænd. Regeringens udenrigspolitiske udvalg Lukkede møder mellem ministre. Folketingets Europa-udvalg Holdningerne er oftest blevet stemt af, inden et forslag når til Europa-udvalget. Men her bliver partiernes holdninger til forslaget officielle. Møderne er åbne. Læs mere om Europa-udvalget på side 37. COREPER Hvis du skal have adgang til oplysninger fra COREPER-møderne, skal du have dem fra den danske EU-repræsentation i Bruxelles. Rådsmøde Møderne er lukkede, men du kan ofte via den danske repræsentation i Bruxelles få et godt indtryk af, hvad den danske regering mener inden et rådsmøde. Derefter kan det være interessant at følge op og undersøge, om de danske forhandlere fik deres vilje. Plenarmøde Parlamentets plenarmøder er åbne for pressen. De politiske holdninger er som regel afstemt på forhånd, men plenarmøderne kan være en god anledning til at spørge bredt blandt de 13 danske medlemmer, hvad de stemmer til et forslag, du holder øje med. Her er også gode tv-billeder. DE KOLDE FAKTA OM EU 19

20 Europa-Kommissionens hjemmeside: ec.europa.eu Europa-Parlamentets hjemmeside: europarl.europa.eu EU bliver tit noget, vi hører om i Danmark, når der er noget, vi er utilfredse med, eller de danske politikere har en svær sag. Men beslutninger i Bruxelles træffes altså ikke som åbenbaringer, men kun hvis medlemslandene er enige. Der kunne det være nyttigt, hvis journalister lidt hyppigere kunne demaskere de danske politikere. Connie Hedegaard, EU-kommissær for klima, tidligere journalist Ministerrådets hjemmeside: consilium.europa.eu 20

21 De tre store 22 Europa-Kommissionen 23 Kommissionen har nyt hver dag kl Altid til baggrund 25 Europa-Parlamentet 26 De blå mod de røde 26 Hold øje med afstemningerne 27 Kontakt assistenten først 27 Krads oplysninger ind 27 Hold øje med dit udvalg 28 Lur i spørgsmålene 28 Brug de udenlandske politikere 28 Udvalget for Andragender 29 Ministerrådet 30 Start hos danskerne i Bruxelles 30 Brug de andre lande 31 Grav på nettet 31 Kig i arbejdsgrupperne 32 Det danske formandskab i Det sker med Danmark for bordenden DE KOLDE FAKTA OM EU 21

22 Europa-Kommissionen Alle EU-love starter hos Europa-Kommissionen, for det er kun Kommissionen, der kan foreslå nye love. Det er også Kommissionen, der har ansvaret for, at der er orden i EU s budget. Endelig er Kommissionen traktaternes vogter, for det er Kommissionen, der overvåger, at landene overholder EU s regler, og giver bøder til de lande, der ikke gør. Kommissionen bor i Berlaymont-bygningen og består af 27 medlemmer, et fra hvert medlemsland. Den danske kommissær er Connie Hedegaard (K), som har ansvaret for klima. Ifølge reglerne er kommissæren uafhængig af sit hjemland, så Danmark bestemmer ikke, hvad den danske kommissær skal gøre. Connie Hedegaard José Manuel Barroso Den vigtigste person i Kommissionen er formanden. Han hedder José Manuel Barroso og kommer fra Portugal. Kommissionens formand vælges af Det Europæiske Råd, hvorefter Europa-Parlamentet skal godkende valget. Dernæst sætter formanden sit hold af kommissærer. Det hold skal igen godkendes i Parlamentet, og der har været flere eksempler på, at de folkevalgte har sagt nej til et kommissærhold på grund af enkeltpersoner, de ikke brød sig om. EU har også fået sin egen udenrigsminister, efter Lissabon-traktaten trådte i kraft. Hun er brite og hedder Catherine Ashton, og hun er samtidig næstformand i Kommissionen. Catherine Ashton 22 HÅNDBOG I EU FOR JOURNALISTER

23 Europa-Kommissionen mødes en gang om ugen for at vedtage forslag og drøfte dens generelle politik. På møderne fremlægger hver enkelt kommissær de sager, der er inden for hans eller hendes område. For det meste træffer Kommissionen beslutninger ved enstemmighed, men hvis det kommer til afstemning, afgøres det ved almindeligt flertal. Når først der er flertal for en beslutning, betragtes den som Kommissionens samlede synspunkt, og alle kommissærer skal kunne stå inde for den. Men Kommissionen er også et mand stort embedsværk, som består af en lang række generaldirektorater, der bedst kan sammenlignes med de danske ministerier. Eksempler på generaldirektorater tæller DG Handel, DG Energi og DG Udvidelse. Her kan du se en liste over alle generaldirektorater: ec.europa.eu/about/ds_en.htm Kommissionen har nyt hver dag kl. 12 Kommissionen holder en middagsbriefing alle hverdage klokken 12. Det er normalt kun faste EU-korrespondenter, der deltager i pressemøderne. Men alle kan få adgang, hvis de sender en mail til comm-pressroom-team@ec.europa.eu mindst 24 timer i forvejen og viser pressekort og pas i receptionen. Det kan være en god måde at møde nogle af de erfarne danske og udenlandske EU-journalister på. Briefingen handler om, hvad Kommissionen mener, er dagens vigtigste begivenheder. Der er delte meninger blandt journalister om, hvor værdifulde oplysningerne er. Hvis du ikke har mulighed for at være med selv, kan du se alle pressemøderne på nettet via Europe by Satellite (læs mere om det på side 48), hvor det også er muligt at spole frem og tilbage i udsendelserne. Du kan følge den daglige pressebriefing på nettet ved at klikke på den i dagens programoversigt her: kortlink.dk/95sn Du kan også finde skriftlige referater af briefingerne på nettet her: kortlink.dk/95cz Meget tyder på, at den væsentligste informationsudveksling til [Kommissionens daglige pressemøder] ikke forekommer via pressemeddelelserne, men via den personlige og uformelle kontakt, som journalisterne har med kollegaer, diplomater og talsmænd, mens de alle drikker kaffe sammen, efter det officielle pressemøde er forbi. Mark Ørsten, medieforsker, i Journalistica 2, Kig forbi Kommissionens presserum på nettet med jævne mellemrum. Siden har de senere år fået en finpudsning, og nogle gange ligger roden til en god historie i en pressemeddelelse. Om ikke andet kan du sikre dig massevis af EU-tips, naturligvis med Kommissionens vinkel. Her kan du også finde baggrundsnotater og kontaktoplysninger på talspersoner. Kommissionens presserum: kortlink.dk/95sp Læs mere om, hvordan du bliver akkrediteret på side 48. DE TRE STORE 23

24 Altid til baggrund Hvis du ringer til den, der har mest forstand på sagen, er han tit bange for at snakke med en journalist. Du kan eventuelt aftale med talspersonen først, at du tager en baggrundssnak med en fagmedarbejder, så er du sikker på, at der er rene linjer. Brigitte Alfter, EU-journalist og medstifter af Wobbing.eu Der sidder mange dygtige embedsmænd i Kommissionen, formentlig også på dit område. Men du skal være varsom, hvis du vil have adgang til den viden, der ligger inde bag murene i Berlaymont. Som udgangspunkt må du ikke citere en embedsmand, du taler med. Kun talspersonerne udtaler sig til citat, og det kan ende i noget værre rod, hvis du bryder den regel. Derfor er mange embedsfolk også bange for at tale med journalister, og det kan være nødvendigt at understrege inden en samtale, at I kun taler til baggrund. Til gengæld er Kommissionens embedsmænd generelt langt mere villige til at hjælpe dig med at forstå en lov og processen omkring den, end vi er vant til i de danske ministerier, hvor en pressemand tit har tygget eksperternes ord igennem, inden de når videre til dig. Kommissionen er delt op efter ressortområder. Du kan finde kontaktoplysninger på alle grene i Kommissionens maskineri her: kortlink.dk/95sq Skal du have en udtalelse fra Kommissionen, så find den rette talsperson på nettet og ring eller send en mail. EU-talsmænd er lige så forskellige som folketingspolitikere: Nogle ringer tilbage, andre gør ikke. Ring igen, hvis du vil være sikker på at få et svar. 24 HÅNDBOG I EU FOR JOURNALISTER

25 Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet eller Parlamentet er de folkevalgte politikere i EU. Medlemmerne er valgt samtidig i de enkelte lande, og de sidder fem år ad gangen. Det seneste valg var i Et medlem af Europa-Parlamentet forkortes som regel MEP. Parlamentet holder til i en klynge af bygninger foran Place Luxembourg i Bruxelles. Der er i dag 736 medlemmer af Europa-Parlamentet. Antallet af medlemmer per land afhænger af indbyggertal, men mindre lande har relativt flere medlemmer, end indbyggertallet berettiger, ligesom de største lande har lidt færre. Danmark har 13 medlemmer, mens Tyskland har flest med 99 medlemmer, og Malta har færrest med fem medlemmer. Europa-Parlamentet mødes 11 gange om året i den franske by Strasbourg for at stemme om lovene. Rejsen til og fra Strasbourg er blevet kaldt et rejsecirkus, fordi det koster millioner af euro og forurener. Kritikere mener, man lige så godt kunne holde plenarmøderne i Bruxelles, men Frankrig står stejlt på, at det er en del af parlamentets identitet, at medlemmerne skal krydse grænsen jævnligt. Frankrig lægger heller ikke skjul på, at det er afgørende for økonomien i Strasbourg, at hundredvis af politikere og embedsmænd kigger forbi en gang om måneden. I 2011 er antallet af plenarsamlinger i Strasbourg blevet sat ned fra 12 til 11. Det er på plenarmøderne i Strasbourg, at Parlamentet officielt tager stilling til lovforslag. Det kan være en stor oplevelse at kigge med som journalist, fordi politikerne her holder store brandtaler, og fordi parlamentsbygningen i Strasbourg summer af korridorsnak. Men både talerne og stemmelisterne er for det meste skrevet på forhånd, og det, der foregår i selve plenarsalen, er spil for galleriet. Det betyder naturligvis, at det tit er godt fjernsyn, men der sker ikke mange kovendinger i selve salen. Europa-Parlamentet er i dag EU s mest magtfulde institution. Der sidder medlemmer i parlamentet, der har mere indflydelse på dansk politik end noget medlem af Folketinget inklusive statsministeren. Ole Ryborg, EU-korrespondent for DR På Europa-Parlamentets hjemmeside kan du finde kontaktinfo på alle medlemmer af Parlamentet, og generelt er MEP erne meget villige til at tale med journalister, da medieopmærksomheden til daglig er til at overse. Bare klik på det land, den enkelte MEP er fra, så dukker der en komplet liste op: kortlink.dk/95d2 Parlamentet holder ikke pressemøder hver dag. Men fredagen før plenarsamlinger i Strasbourg holdes der et pressemøde i Bruxelles klokken 11. Her vil presseteamet og udvalgte embedsmænd fortælle om dagsordenen for plenarsamlingen og besvare spørgsmål. DE TRE STORE 25

26 De blå mod de røde Europa-Parlamentets medlemmer er delt i syv politiske grupper, der kan sammenlignes med partier på tværs af landegrænserne. Den største gruppe er de kristen-konservative, hvor De Konservative fra Danmark er med. Den næststørste gruppe er Socialdemokraterne, hvor de danske Socialdemokrater sidder. Den tredjestørste gruppe er de liberale, og her plejer både Venstre og Det Radikale Venstre at sidde, men ved sidste valg fik Det Radikale Venstre ingen plads i Parlamentet. Grundlæggende kan du finde mange ideologiske sammenstød i Europa-Parlamentet mellem rød og blå blok. Der ligger tit en god historie i de storladne, politiske uenigheder, eksempelvis da de sloges om patienters ret til at blive behandlet for kræft på et sygehus uden for hjemlandet. Du kan se en liste over alle de politiske grupper og deres medlemmer her: kortlink.dk/95d3 Hold øje med afstemningerne Når Europa-Parlamentet stemmer i plenarsalen i Strasbourg, kan du overvåge, hvem der stemmer hvad. Samme aften eller dagen efter en afstemning offentliggøres de såkaldte Roll Call Votes (RCV), som er lister over, hvem der har stemt hvad. Der er utallige eksempler på, at en MEP er kommet i en prekær situation, fordi en nysgerrig journalist har gransket RCV-oversigterne. Men de kan også bruges til at se eventuel splittelse i en politisk gruppe om et særligt spørgsmål, som du følger, og hvor du gerne vil have et indtryk af, hvem der mener hvad. RCV gælder også i Europa-Parlamentets udvalg. Her skal en MEP dog aktivt bede om at få en afstemning registreret. Du kan finde RCV-oversigter sammen med referater fra tidligere plenarsamlinger her: kortlink.dk/95sr Kontakt assistenten først De 13 danske MEP er har hver deres mærkesager og udvalgsposter, selvom de naturligvis tit overlapper. Hvis du arbejder med vandmiljø, så find ud af, hvilke MEP er der har det som mærkesag. Når du har fundet dem, så undlad at kontakte MEP en først, men kontakt i stedet hans eller hendes assistent. Alle MEP er har en politisk assistent, der blandt andet hjælper med at lave stemmelister og udtænke politik. Assistenten har tit både mere tid og mere specialviden end politikeren, og de er ofte villige til at hjælpe dig. Hvis en sag står i stampe, så kan du også aftale med en assistent, der følger sagen tæt for sin politiker, at han eller hun kontakter dig, når der sker noget nyt. Når så du har fod på sagen, kan du naturligvis interviewe politikeren til citat i historien. Hvis du skal skrive til en MEP, er mail-adressen normalt fornavn.efternavn@europarl.europa. eu. Assistentens mail er fornavn.efternavn-assistant@europarl.europa.eu (hvor navnet er MEP ens), og den virker også, selvom der er flere assistenter. I så fald lander din mail hos i hvert fald én af dem. 26 HÅNDBOG I EU FOR JOURNALISTER

27 Krads oplysninger ind Du kan få oplysninger om Parlamentets arbejde på mange måder. Du kan for eksempel få hjælp af politikerne. De fleste MEP er sender pressemeddelelser ud om deres mærkesager. Europa-Parlamentets egen pressetjeneste sender også pressemeddelelser ud, når Parlamentet har truffet en vigtig beslutning. Dem kan du abonnere på, og de sendes ud på dansk - nogle gange med en særlig, dansk vinkel. Både i Bruxelles og Strasbourg tilbyder Parlamentets pressetjeneste også lokaler, du kan arbejde fra. Du kan læse mere om pressetjenesten, tilmelde dig pressemeddelelser og kontakte tjenesten her: På nettet har Parlamentet et skatkammer af oplysninger. Det såkaldte OEIL (fransk for øje) er en database med tusindvis af lovtekster, som du kan grave i her: Du kan også kigge i Sèance en Direct, der giver adgang til dagsordenen for den næste plenarsamling, hvor Parlamentet tager stilling til nye love. Her ligger også de forslag, som de folkevalgte skal stemme om: Hold øje med dit udvalg Hold øje med udvalgene! Tag ned til Bruxelles på det tidspunkt, hvor din sag bliver behandlet i udvalget, og tal med politikerne. Du kan komme helt tæt på, følge sagerne og stille alle dine spørgsmål. Og så får du gratis kaffe imens. Staffan Dahllöf, dansk/svensk undersøgende EU-journalist Hvis du arbejder med transport, er Parlamentets Transportudvalg en evig kilde til gode historier. Det samme gælder mange andre emner, hvor det er en god ide at følge med i arbejdet hos for eksempel udvalgene for forbrug og miljø, kultur, landbrug eller fiskeri. I alt har Europa- Parlamentet 20 stående udvalg, hvor de folkevalgte sidder. De fleste MEP er er medlem af ét udvalg og stedfortrædende i et andet. Det er i udvalgene, lovgivningen bliver formet i Parlamentet, og de vigtige debatter finder sted. Efter Lissabontraktaten er der flere udvalg, der er blevet markant mere magtfulde, blandt andet inden for økonomi og handelspolitik. Hvert udvalg har sit eget sekretariat, og mange af dem er meget hjælpsomme. Desværre er der stor forskel på, hvordan de strukturerer mødedokumenter og referater, og hvornår du kan få fat i dem. Udvalgsmøder ligger normalt klumpet oven i hinanden i en uge ad gangen, så du kan ikke være sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i Kulturudvalget, imens du overvåger Miljøudvalget. Derfor kan det være en god ide at lave en aftale med en kollega, der er til stede, om at overvåge og debriefe hinanden. DE TRE STORE 27

28 Lur i spørgsmålene Som MEP har man ret til at stille spørgsmål til Kommissionen, ligesom danske folketingsmedlemmer kan stille spørgsmål til regeringen. Men til forskel fra danske 20-spørgsmål er der ikke mange, der læser MEP ernes spørgsmål. Det kan ellers være en god ide. Ligesom med 20-spørgsmål er spørgsmålene nogle gange bundet op på aktuelle sager, og der kan ligge en god historie gemt i et spørgsmål. Svarene fra Kommissionen er også mere udførlige end dem, man får fra den danske regering. Du kan finde de spørgsmål, en MEP har stillet, på hans eller hendes profil på Parlamentets hjemmeside. Her er de 13 danskeres profiler: kortlink.dk/95d4 Brug de udenlandske politikere Da der kun er 13 danskere i Parlamentet, er det ofte en ikke-dansk politiker, der har mest magt eller ved mest på det område, du undersøger. Vær derfor ikke bange for at kontakte andre MEP er. Det er for eksempel en god ide at kontakte den politiker, der er ansvarlig for den betænkning, du kigger nærmere på. Du kan også henvende dig til formanden eller en af næstformændene i de relevante udvalg. En tredje mulighed er formændene for de politiske grupper. Det er ikke kun de danske folkevalgte, der føler sig oversete af pressen, så også de mere prominente medlemmer af Parlamentet er generelt åbne både til baggrund og til citat. Igen er det en god ide at gå via politikerens assistent. Udvalget for Andragender Parlamentets udvalg for andragender er en overset kilde til gode historier efter den klassiske formel lille mand mod systemet. Et andragende, på engelsk petition, er en anmodning, men i EU-systemet er det snarere en klagesag. I EU-lovene står, at borgere, virksomheder og organisationer kan indgive andragender om forhold, der falder ind under EU s virksomhed, og som berører dem direkte. Når en borger klager, bliver sagen behandlet af de folkevalgte politikere i udvalget. En af de nyere sager handler om handikappedes rettigheder. En anden sag handler om, at virksomheder narres til at lade sig registrere i falske telefonbøger og betaler for det en sag, der også har været oppe i Danmark. Udvalget for Andragender har krævet, at Kommissionen griber ind hurtigst muligt og laver strammere regler. Det er kun muligt at klage over noget, som er inden for EU s kompetenceområde. Derudover hører klager over EU-forvaltningen som hovedregel til hos EU s Ombudsmand (læs mere om EU s Ombudsmand på side 41). Du kan læse mere om Udvalget for Andragender på dets hjemmeside, hvor du også kan læse udvalgets nyhedsbrev og granske tidligere sager: kortlink.dk/95d5 28 HÅNDBOG I EU FOR JOURNALISTER

29 Ministerrådet Ministerrådet, eller bare Rådet, består af ministre fra EU-landene. Selvom det kaldes Rådet, er det i virkeligheden ni forskellige råd. De ni råd beskæftiger sig med: Økonomi og finans Landbrug og fiskeri Transport, telekommunikation og energi Retlige og indre anliggender Miljø Konkurrenceevne Beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrug Uddannelse, ungdom og kultur Almindelige anliggender og eksterne forbindelser Rådet behandler oftest lovforslag parallelt med Parlamentet, efter de er kommet fra Kommissionen (se beslutningsprocessen på side 16). DE TRE STORE 29

30 Du kan ikke altid regne med, at det er den danske transportminister, du kan stille til ansvar for noget, Danmark har stemt for på et rådsmøde om transport. Det er nemlig lidt af et puslespil at hitte rede i, hvem der deltager hvornår. For eksempel hedder et af de ni råd TTE - Rådet for Transport, Telekommunikation og Energi. Her kan Danmark både sende transportministeren og klima- og energiministeren. Det afhænger af, hvilke sager der er på dagsordenen, og det betyder i sagens natur, at transportministeren sagtens kan være ansvarlig for, at Danmark støtter et tiltag på energiområdet. Det gælder også andre ressortområder. Rådet har et formandskab, der styrer møderne. Den plads skiftes landene til at have i et halvt år ad gangen. Danmark er formandsland i første halvdel af 2012 (læs mere om det danske formandskab på side 32). Rådet har sin egen pressetjeneste, som gerne hjælper dig med at skabe overblik over dagsordenen og hitte rede i, hvad der vedtages hvornår. Her kan du også finde beslutningsreferater fra Rådets møder: kortlink.dk/95d6 Start hos danskerne i Bruxelles Hvis du skal dække en sag om Rådet, så start med at tale med Danmarks Faste Repræsentation ved EU i Bruxelles. Repræsentationen er en slags EU-ambassade, og alle lande har en, selvom det ikke er alle repræsentationer, der er lige gode til at tale med pressen. Den danske repræsentation kaldes for REP en. På REP en er der stort set altid en embedsmand, der har sat sig grundigt ind i den sag, du gerne vil vide noget mere om, og som er villig til at hjælpe dig. Tit kan REP en også henvise dig til en embedsmand i et dansk ministerium, der kan supplere deres egen viden på området. Du kan starte med at kontakte talsmanden. Hans kontaktinfo er på REP ens hjemmeside her: Brug de andre lande Du kan også bruge de andre landes repræsentationer i Bruxelles. Svenskerne er for eksempel også meget hjælpsomme, og de har måske nogle andre sager i søgelyset end danskerne. Du kan kigge på, hvilke mærkesager andre regeringer har i forhold til EU. Hvis et emne er meget kontroversielt i Danmark, så kan det gøre embedsmændene mere varsomme. Tøv ikke med at ringe til en finne eller en brite for at få oplysningerne i stedet for. Desværre er der også REP er i Bruxelles, der ikke gider bruge tid på en udenlandsk journalist. Hold øje med, hvilke lande der står til at støde sammen i den sag, du kigger på. Hvis der er konflikt mellem sværindustrien og miljøorganisationer, så undersøg, hvilke lande der tager hvilken side. Har nogen udtalt sig offentligt om sagen? Hvis du skal bruge kritisk information om den ene part, så tøv ikke med at ringe til EU-repræsentationen for et land, der er mere kritisk over for den part. 30 HÅNDBOG I EU FOR JOURNALISTER

31 Grav på nettet På Rådets hjemmeside kan du finde en masse dokumenter. Databasen er blevet strammet op for nylig, så det nu er nemmere at finde rundt, men den er bedst til at kigge bagud i tiden. Hvis du skal skrive om laksebestanden i Danmark, så er det oplagt at se på, hvad der er blevet vedtaget på fiskeriområdet det seneste halve eller hele år. Rådets database findes her: kortlink.dk/95ss Der er også en historisk database til brug for forskere og nørder, men den er ret rodet skruet sammen. Skulle du få brug for den, er den her: kortlink.dk/95st Rådets system er det bedste jeg har set i EU at søge i. Men du kan stadig ikke stole på databasen. Jeg har prøvet, at der var papirer, som jeg vidste fandtes, men som bare ikke dukkede op på deres hjemmeside. Det er der ikke nødvendigvis noget skummelt ved, det er bare ikke alting, der er blevet lagt derind. Staffan Dahllöf, dansk/svensk undersøgende EU-journalist Forud for hvert møde i Rådet skriver regeringen et notat til Folketinget om de sager, den mener, er de væsentligste på rådsmødet. Notaterne lægges som regel online i god tid før møderne, og du kan finde dem her: kortlink.dk/95su Kig i arbejdsgrupperne Når du søger i databasen, kan du også se de arbejdsgrupper, der har arbejdet med sagerne. Rådet har omkring 300 arbejdsgrupper med embedsmænd, der forbereder lovene. Her forhandler diplomater, eksperter og embedsfolk om et lovforslag lige så snart, det har forladt Kommissionens skriveborde. Formålet er at finde et kompromis, som kan blive vedtaget i Rådet. Møderne er som regel lukkede. Hvis du kan få fingre i en dagsorden, et referat eller en deltagerliste fra et møde i en arbejdsgruppe, så kan det hjælpe dig med at få et overblik over sagen. Hvilke lande er uenige? Hvad kæmper de enkelte lande for? Der er delvis adgang til mange dokumenter fra arbejdsgrupperne via aktindsigt. Det vil sige, at der er sat sorte streger i papirerne, for eksempel over navne på medlemmerne. Det er tit både lettere og mere givtigt at få dokumenterne fra en dansk embedsmand, en ekspert eller en interesseorganisation, der selv har siddet med ved bordet. Det er langt fra alle arbejdsgrupperne, der er særlig hemmelighedsfulde. DE TRE STORE 31

32 Det danske formandskab i 2012 eu2012.dk Danmark skal være formandsland i EU i første halvdel af Det betyder, at det bliver Danmark, der leder møderne i Ministerrådet. Et formandskab er en tung opgave, og rigtigt mange danske embedsmænd kommer til at arbejde på højtryk dette halve år. Danmark opretter også et særligt sekretariat for formandskabet. Det er imidlertid ikke kun Danmark, der bestemmer dagsordenen. Danmark er en del af et såkaldt trio-formandskab, hvor tre formandslande nedfælder en fælles dagsorden, så EU ikke skifter kurs hvert halve år. Danmark indgår i trio-formandskab med Polen, der har formandskabet i halvåret før Danmark fra 1. juli 2011, og Cypern, der overtager efter Danmark. Polen fremlægger de officielle prioriteter for trio-formandskabet i sommeren Danmark har tidligere været formandsland i EU i 2002, 1993, 1987, 1982, 1978 og Det sker med danskerne for bordenden Alle lande forbereder et formandskab i månedsvis, nogle gange årevis. Traditionelt set er de fleste opgaver for et formandsland i virkeligheden nogle, de arver fra forgængerne. Derudover har både trio-formandskabet og det enkelte formandsland nogle selvstændige planer for, hvad der skal ske. Hvad bliver så de vigtigste sager for det danske formandskab? Her er fem kvalificerede bud på temaer, der hver især rummer gode, journalistiske historier: Det vil EU bruge pengene på EU s overordnede finanser for årene skal diskuteres. I EU-systemet planlægger politikerne, hvordan pengene skal fordeles i en årrække ad gangen. Det kaldes på EU-sprog den flerårige budgetramme. Der er ikke tale om et konkret budget, men aftalen udstikker retningen for de kommende år og er derfor afgørende for, hvordan EU-pengene bliver brugt. Kommissionen forventes at fremlægge sit første udkast i sommeren 2011, og budgetrammen skal være vedtaget inden udgangen af EU s landbrugsstøtte skal ændres EU bruger 41 procent af sit budget på landbrugsstøtte og udvikling af landdistrikter. I 2012 er det igen tid til at kaste et kritisk blik på EU s mest kontroversielle budgetpost. Kommissionen åbnede i vinteren 2010 op for deres tanker om støtten fra 2014 og frem med et konceptpapir. Ifølge Landbrugsavisen vil Kommissionen blandt andet ligestille de nye medlemslande i Østeuropa med det gamle EU. I dag bliver de nye lande forfordelt, idet man ikke ville slå bunden ud af kassen, da de blev optaget. Kommissionen vil også ind- 32 HÅNDBOG I EU FOR JOURNALISTER

33 føre et loft over støtten til en enkelt person, og så skal det være lettere for almindelige skatteborgere at forstå kriterierne for at få landbrugsstøtte. Støtten blev sidst revideret i 2008 med det såkaldte sundhedstjek i øvrigt med den danske landbrugskommissær Mariann Fischer Boel for bordenden. Naboskabspolitikken EU s naboskabspolitik handler om forholdet til en række lande, der grænser op til eller ligger tæt på EU, blandt andre Georgien, Egypten, Israel og De Palæstinensiske Selvstyreområder. Der er allerede planlagt en konference om naboskabspolitikken under det danske formandskab. I forhold til naboskabspolitikken vil det såkaldte arabiske forår i Mellemøsten og Nordafrika uden tvivl blive et af de største temaer. Lige nu holder mange EU-diplomater vejret for at se, hvordan statsdannelser og politiske magtforhold ender både i de lande, EU traditionelt har haft et tæt samarbejde med, og de lande vi gerne vil indgå flere handelsaftaler med. Du kan se en komplet og opdateret liste over lande, der er omfattet af naboskabspolitikken, på håndbogens website: ec.europa.eu/danmark/presse/guide/index_da.htm Europa 2020 Hvordan kommer EU ud af finanskrisen uden en sønderskudt økonomi? EU s bud har fået navnet EUROPA I EUROPA 2020-planen ligger en række meget brede målsætninger, som EU skal stræbe efter at leve op til, blandt andet skal 75 procent af befolkningen mellem 20 og 64 år være i arbejde, og EU skal leve op til sine klimamål og sikre grobund for grøn vækst. Med en presset økonomi og adskillige redningspakker til medlemslande truet af bankerot kan det være umagen værd at kigge nærmere på EUROPA 2020, og hvad det danske formandskab gør for at leve op til målene. Du kan læse meget mere om EUROPA 2020-planen hos Europa-Kommissionen her: ec.europa.eu/europe2020/index_da.htm Skal EU have flere medlemmer? Der har i en årrække været forhandlinger med en række lande, der gerne vil være medlemmer af EU. Især Kroatien er tæt på at blive EU-land nummer 28, men også Island er blevet et ansøgerland, efter landet blev ramt hårdt af den økonomiske krise. Forhandlingerne kan gå ind i en afgørende fase under det danske formandskab, men historisk set har udvidelser tit været ramt af langtrukne forhandlinger og årelange forsinkelser. DE TRE STORE 33

34 EU-Domstolens hjemmeside: curia.europa.eu Folketingets EU-Oplysnings hjemmeside: euo.dk 34

35 Andre vigtige aktører 36 EU-Domstolen 37 Danmark og EU 37 Europa-udvalget 37 Specialudvalgene 38 De fire forbehold 39 Den regionale vinkel 40 Regionsudvalget 40 Det Økonomiske og Sociale Udvalg 41 Det Europæiske Råd 41 EU s Ombudsmand 42 Den Europæiske Centralbank 43 OLAF, EU s anti-svindel-enhed 44 Lobbyister og interesseorganisationer 44 Tænketanke Pressen skal blive bedre til at gå ind som vagthund tidligere i forløbet, for eksempel når en sag er i Europa-udvalget. Her kan journalisterne interessere sig for, hvilke mandater regeringen får med til Bruxelles, og hvad de kommer hjem med. Der er for mange historier, der først begynder efter den proces, og så er det for sent, for så er der kun løsning A og B tilbage. Connie Hedegaard, EU-kommissær for klima, tidligere journalist 35