Håndbog i EU for journalister. Kolofon. Andreas Marckmann Andreassen. Andreas Marckmann Andreassen

Transkript

1 Kolofon Andreas Marckmann Andreassen Håndbog i EU for journalister Andreas Marckmann Andreassen Håndbog i EU for journalister Udgivet af Dansk Journalistforbund i samarbejde med Europa-Kommissionen i Danmark Håndbog i EU - for journalister 1. udgave, 2014 Denne bog er en udvidet og opdateret udgave af Håndbog i EU for journalister (2011) Dansk Journalistforbund Gammel Strand København K Telefon: Fax: dj@journalistforbundet.dk journalistforbundet.dk Europa-Kommissionen i Danmark Gothersgade København K Telefon: Fax: eu-dk@ec.europa.eu Redaktion: Andreas Marckmann Andreassen Layout: Ida Wang, idawang.dk Trykt i Belgien. ISBN: X Kopiering og citat fra denne håndbog er tilladt med behørig kildeangivelse i henhold til Kulturministeriets vejledende regler for god citatskik. Besøg også håndbogens hjemmeside: ec.europa.eu/danmark/presse/guide/index_da.htm Udgivet af Dansk Journalistforbund i samarbejde med Europa-Kommissionen i Danmark

2 Stikordsregister 61 Indhold Velkommen til en uafhængig EU-håndbog : Det store skifteår 7 De kolde fakta om EU 9 Hvor meget bestemmer EU? 10 Hvad bruger EU pengene på? 12 Hvad betaler Danmark? 12 Hvordan er EUs budget for 2014? 13 Hvad er en EU-lov? 14 Hvad er Lissabon-traktaten? 15 Hvad er anderledes med traktaten? 16 Sådan beslutter EU 18 Her kan du kigge med som journalist 20 De tre store 23 Europa-Kommissionen 24 Kommissionen har nyt hver dag kl Presserumet 25 Altid til baggrund 25 Nye kommisærer i Europa-Parlamentet 27 Valg i Valgforbund 29 De blå mod de røde 29 Hold øje med afstemningerne 29 Kontakt assistenten først 30 Krads oplysninger ind 30 Hold øje med dit udvalg 31 Lur i spørgsmålene 31 Brug de udenlandske politikere 32 Udvalget for Andragender 32 Ministerrådet 33 Formandskabet 34 Start hos danskerne i Bruxelles 34 Brug de andre lande 34 Grav på nettet 35 Kig i arbejdsgrupperne 35 Ny åbenhed: Hvem foreslår hvad 36 Andre vigtige aktører 37 Det Europæiske Råd 38 EU-Domstolen 39 EU s Ombudsmand 40 Den Europæiske Centralbank 41 OLAF, EU s anti-svindel-enhed 42 Regionsudvalget 42 Det Økonomiske og Sociale Udvalg 43 Lobbyister og interesseorganisationer 44 Tænketanke 45 Danmark og EU 47 Europaudvalget 48 De fire forbehold 48 Regeringens specialudvalg 49 Den regionale og lokale vinkel 50 Værktøjer 53 Akkreditering 54 Europe by Satellite 54 Hold øje med implementeringen 55 Her kan du finde lovene 55 Meningsmålinger og statistik 56 Aktindsigt 57 Der er penge i EU-journalistik 58 Kilder på nettet 60

3 Velkommen til en uafhængig EU-håndbog 2014: Store skifteår EU kan være en svær nød at få hul på som journalist. Dansk Journalistforbund (DJ) leverer her et værktøj til sine medlemmer, som gør det lidt lettere at knække nøden. EU s betydning for medlemslandene vokser. På mange områder meget stærkt. Derfor har vi som borgere brug for at vide mere om EU. Hvem er bedst til at give os den viden? Det er journalisterne naturligvis. Især hvis de er klædt godt på. Mange journalisters erfaring er, at Europa-Kommissionen er mere åben end et gennemsnitligt dansk ministerium. Men kun hvis man kender spillereglerne og ved, hvad man skal grave efter. Det er nemlig svært i et system, som indeholder enorme mængder af informationer. Håndbogen gør det nemmere at finde ud af, hvor man kan grave (og hvem, man skal spørge). Bogen henvender sig i særlig grad til journalister, som ikke arbejder med EU til hverdag - uanset om du er lokaljournalist, sportsjournalist eller skriver om dansk politik. Europa-Kommissionens danske kontor har afholdt udgifter til håndbogens tilblivelse. Det gælder både honorar til skribent, grafisk tilrettelægger og trykkeri. DJ s udgifter strækker sig til distribution af hæftet. Kommissionen har accepteret et armslængdeprincip om redaktionel frihed til skribenten - og DJ har heller ikke blandet sig i den redaktionelle linje er det store skifteår. I år skal der både udpeges en ny Europa-Kommission, en ny EU udenrigsminister, en ny formand for Det Europæiske Råd og en ny formand for Europa- Parlamentet efter 1. akt er afsluttet: Valget til Europa-Parlamentet i maj måned. Alt dette betyder en forøgelse af EU-aktiviteterne i Danmark og formentlig også i de danske medier. Erfaringen tilsiger, at mange journalister derfor vil få EU ind på livet, selvom dette stofområde til daglig plejer at ligge under radaren. Denne håndbogs tilgang er at give overblik, omrids, ideer og tips frem for en detaljeret, slavisk oversigt over institutioner, navne, mailadresser, telefonnumre og andre detaljer. Derfor skal håndbogen i mange tilfælde suppleres med netop den slags kontaktoplysninger på nettet. Af samme grund vil guiden også foreligge elektronisk her: Journalisthåndbogen er den fjerde i årenes løb, og vi gentager samarbejdet med kunderne, repræsenteret ved Dansk Journalistforbund. Som ved tredje udgave har vi valgt at lade en uafhængig skribent udarbejde guiden med redaktionel frihed. Jeg ønsker dig et godt udbytte af Håndbogen og modtager gerne ris, ros og gode ideer til kommende guider. Jens Ring, pressechef, Europa-Kommissionen i Danmark Derfor kan vi byde indenfor i en håndbog betalt af EU men skrevet uden EU har blandet sig. Esben Ørberg, kommunikationskonsulent, Dansk Journalistforbund Håndbog i EU for journalister side 6 Håndbog i EU for journalister side 7

4 Europa-Kommissionen Europa-Parlamentet Ministerrådet EU-Domstolen Medlemslandenes parlamenter Den Europæiske Union består af 28 lande og har hovedsæde i den belgiske hovedstad Bruxelles. EU har en samlet befolkning på over 500 millioner, hvilket svarer til cirka syv procent af verdens befolkning. EU-love bliver udarbejdet af tre institutioner i fællesskab: Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Hvis der er tvivl om, hvordan en EU-lov skal fortolkes, er det EU-Domstolen, der afgør det. De fire institutioner har hver sit afsnit i denne håndbog, hvor du også får håndgribelige tips til at dække dem journalistisk. De kolde fakta om EU Side 10 Hvor meget bestemmer EU? Side 12 Hvad bruger EU pengene på? Side 12 Hvad betaler Danmark? Side 13 Hvordan er EU s budget for 2014? Side 14 Hvad er en EU-lov? Side 15 Hvad er Lissabon-traktaten? Side 16 Hvad er anderledes med Lissabon-traktaten? Side 18 Sådan beslutter EU Side 20 Her kan du kigge med som journalist Vi skal passe på med at operere med EU-historier eller EU-journalistik, for det er i virkeligheden bare et niveau oven på dansk politik. I stedet for EU-journalistik kan man lige så godt kalde det for politisk journalistik. EU bør behandles som en naturlig del af dansk politik. John Frølich, lektor med speciale i EU Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Håndbog i EU for journalister side 8 Håndbog i EU for journalister side 9

5 Hvor meget bestemmer EU? Det er meget svært at sætte tal på, hvor stor en del af de danske love der i virkeligheden bliver undfanget i Bruxelles og ikke på Christiansborg. En række eksperter og forskere har forsøgt at udregne procenter, men vur-deringerne svinger så meget, at det næsten ikke giver mening at beregne. Kort og godt kan man konstatere, at en stor del af dansk lovgivning er påvirket af EU i et eller andet omfang, men at det er de færreste love, der er direkte dikteret af EU-politikere. Der er stor forskel på, hvor meget EU bestemmer over hvilke emner. Det meste af den danske miljølovgivning bliver vedtaget i Bruxelles, mens EU-politikerne ikke blander sig nævneværdigt i dansk skattepolitik. EU har fået et såkaldt kompetencekatalog efter krav fra blandt andre den danske regering. Kataloget er en liste, der deler de politiske områder op i tre kategorier efter, hvor meget EU bestemmer. Enekompetence: På disse områder er det kun EU s institutioner, der kan vedtage bindende love. EU har blandt andet enekompetence over den fælles toldunion, konkurrencereglerne for det indre marked, pengepolitik for eurolandene og den fælles handelspolitik. Delt kompetence: Både EU og de enkelte medlemsstater kan lave love på disse områder. Hvis EU udarbejder en ny lov, hvor der er delt kompetence, har EU-loven forrang over national lov. Der er blandt andet delt kompetence over social- og arbejdsmarkedspolitik, landbrug og fiskeri, miljø, forbrugerbeskyttelse, retlige og indre anliggender, transport, energi og det indre marked. Understøttende, koordinerende eller supplerende tiltag: Det betyder kort og godt, at EU ikke bestemmer ret meget og ikke kan lave bindende love på disse områder. Det gælder blandt andet sundhedspolitik, industri, kultur, turisme, uddannelse og sport. Det betyder dog ikke, at sportsjournalister kan lukke håndbogen nu, fordi EU ikke bestemmer noget på det felt. Også inden for kultur og sport står EU-institutionerne bag en lang række initiativer, ligesom der er mange overlap mellem de tre kategorier ovenfor. For eksempel har EU grebet ind i forhold til fodboldspilleres lønninger, fordi handel med spillerne betragtes som en del af det indre marked og dermed er noget, EU gerne må blande sig i. Et andet eksempel er sundhedspolitik. Selvom EU ikke bestemmer, hvordan vi indretter vores rygepolitik, har et af de afgørende slag i Bruxelles stået om, hvilke rettigheder man som patient skal have på hospitalernes indre marked. Grib EU-stoffet an som enhver anden form for journalistik. Lad dig hverken imponere eller kue af, at det er et større og anderledes system, end du er vant til. Du starter simpelthen sag for sag: Hvad handler det om, hvem er aktørerne? Og så gør du, som du altid gør: Taler med kilderne. Thomas Lauritzen, EU-korrespondent for Politiken Håndbog i EU for journalister side 10 Håndbog i EU for journalister side 11

6 Hvad bruger EU pengene på? EU har sit eget budget. I 2013 er budgettet på 151 milliarder euro eller milliarder kroner. Det er knap det dobbelte af det danske stats-budget. Tre fjerdedele af EU s indtægter kommer fra medlemslandene, der betaler til den fælles kasse afhængigt af, hvor rige de er. Danmark betaler lidt over to procent af EU s budget. Derudover tjener EU penge på told og afgifter, som lande uden for EU skal betale for at få deres varer ind på det europæiske marked. EU tjener også mindre beløb på renter og på at udstede bøder eksempelvis for en ulovlig kartelaftale. EU opkræver ikke skat af EU-borgerne. Forslaget er ganske vist blevet stillet mange gange, men det er aldrig blevet vedtaget at indføre en fælles EU-skat. Hvad betaler Danmark? Det kan være interessant at undersøge, på hvilke områder Danmark modtager flest penge fra EU, og hvor vi modtager færrest. På Folketingets EU-Oplysning kan du se, hvordan pengene i 2012 blev fordelt mellem alle EU-landene i syv overordnede kategorier, blandt andet naturressourcer (herunder landbrugsstøtte) og konkurrenceevne (herunder forskning). Her kan du også sammenligne landene: Danmark fik i 2013 en særlig rabat. Rabatten betyder, at Danmark betaler mindre til EU s budget de næste syv år, og samtidig skal betale mindre for at finansiere de andre landes rabatter. Alt i alt sparer Danmark cirka en milliard kroner per år. I 2013 faldt en langsigtet aftale på plads for EU s overordnede budget den såkaldte flerårige finansielle ramme. Den betyder bl.a. færre EU-penge til landbruget og flere til forskning. Den kan du læse mere om her: Hvordan er EUs budget for 2014? Bistand og udenrigspolitik: 6 procent Konkurrenceevne og jobs:12 procent Administration: 6 procent Grænsekontrol, politisamarbejde og EU-borgerskab: 2 procent Landbrugsstøtte og beskyttelse af naturressourcer: 42 procent Strukturfonde og støtte til fattige områder: 33 procent Du kan sammenligne EU s budget for forskellige år på en overskuelig måde på Kommissionens hjemmeside her: Håndbog i EU for journalister side 12 Håndbog i EU for journalister side 13

7 Hvad er en EU-lov? Love og regler i EU-systemet har en række navne: En forordning er en bindende lov, der gælder i alle medlemslande umiddelbart efter, den er vedtaget. Et direktiv er også bindende og udstikker et mål for, hvad nationale love skal leve op til. Når et direktiv er vedtaget, skal Folketinget vedtage love, der lever op til de krav, der er i direktivet. En afgørelse er bindende for dem, den er rettet imod - og er den ikke rettet mod nogen bestemt, er den bindende for alle. Kommissionen vedtager eksempelvis afgørelser i konkurrencesager. Henstillinger og udtalelser er ikke bindende. Henstillinger er normalt en slags påtaler fra Kommissionen, hvor udtalelser oftest er svar på en henvendelse. I Europa-Parlamentet arbejder man endvidere med betænkninger og resolutioner. Betænkninger er parlamentets mening om specifikke love, hvor resolutioner snarere er brede hensigtserklæringer. Hedder det Europa-Parlamentet eller EU-Parlamentet, Europa-Kommissionen eller EU-Kommissionen? Ifølge EU s egne regler er sagen klar: Det hedder Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet. Det er institutionernes officielle navne og har været det, siden de blev skabt. Imidlertid er der mange journalister og EU-interesserede, der kalder det EU-Parlamentet og EU-Kommissionen, og flere medier gør det også af principielle grunde. Nogle gør det uden at tænke over det, mens det for andre skyldes en gammel ordstrid. Den handler kort fortalt om, hvorvidt Europa-Parlamentet repræsenterer hele Europa. De, der kalder det EU-Parlamentet, mener, at det kun repræsenterer de europæiske lande, der er medlemmer af EU, og altså ikke hele Europa. Hvad er så forskellen på de tre råd: Ministerrådet, Det Europæiske Råd og Europa-Rådet? Ministerrådet hedder officielt Rådet for Den Europæiske Union og laver EU-lovene sammen med Parlamentet og Kommissionen. I Ministerrådet sidder ministre fra alle medlemslande. Det Europæiske Råd er EU-landenes stats- og regeringschefer samt Europa-Kommissionens formand. De holder de såkaldte topmøder cirka fire gange om året, hvor de udstikker EU s overordnede kurs. Hvad er Lissabon-traktaten? Lissabon-traktaten trådte i kraft i december 2009 og er den seneste ændring af EU s overordnede spilleregler. Det tog knap syv år at forhandle traktaten på plads. De første spæde skridt blev taget i 2000, og i 2001 besluttede EU s regeringschefer at nedsætte et konvent, der skulle udtænke en ny traktat. Konventet var meget bredt sammensat politisk med plads til både røde, blå og EU-kritiske røster. Alligevel vedtog konventets medlemmer nogle overordnede mål, der burde være med i en ny traktat. Blandt andet skulle EU s lovtekster, der på det tidspunkt blev vurderet til at fylde langt over sider, skæres voldsomt ned. Det skulle være med til at gøre EU s love nemmere at gennemskue for borgerne. Med udgangspunkt i konventets anbefalinger blev regeringscheferne enige om en ny traktat. Den skulle erstatte alle hidtidige traktater og langt de fleste love, og den blev kaldt Traktat om en forfatning for Europa. Forfatningstraktaten blev imidlertid forkastet ved folkeafstemninger i både Frankrig og Holland i Herefter gik EU i tænkeboks i et år, og løsningen blev at droppe ideen om en forfatningstraktat, der skulle erstatte de traktater, der allerede var vedtaget - og i stedet vedtage en almindelig traktat, der blot skulle ændre og føje til. Traktaten blev vedtaget på en regeringskonference i oktober 2007 og underskrevet i Lissabon i december. Derfor fik den navnet Lissabon-traktaten. I 2008 blev den nye traktat dog også forkastet ved en folkeafstemning. Denne gang i Irland. Løsningen blev, at irerne fik en række indrømmelser, blandt andet at landene fik lov at beholde hver sin EU-kommissær. Herefter skulle irerne stemme igen, og denne gang blev det et ja. I november 2009 ratificerede Tjekkiet som det sidste land Lissabon-traktaten. Europa-Rådet har ikke noget med EU at gøre. Det er en international organisation på 47 lande, der blandt andet står bag Den Europæiske Menneskeretskonvention. Håndbog i EU for journalister side 14 Håndbog i EU for journalister side 15

8 Hvad er anderledes med traktaten? Der har været tre overordnede mål med Lissabon-traktaten: 1: Det skal være lettere at træffe beslutninger En af årsagerne til, at Lissabon-traktaten i første omgang kom på tale var, at der var udsigt til stadigt flere medlemslande. Det var EU ikke gearet til. Med Lissabon-traktaten er flere af EU s beslutningsprocedurer ændret, så der er færre afgørelser med enstemmighed og flere med flertal. 2: EU skal have sin egen udenrigspolitik EU har med Lissabon-traktaten fået det, der også kaldes FUT en - en fælles udenrigstjeneste. Det indebærer, at EU har fået en stærkere udenrigspolitisk rolle, hvor EU s delegationer blandt andet har overtaget opgaver fra de nationale ambassader. EU har også fået en slags udenrigsminister med den formelle titel Den Høje Repræsentant for Udenrigspolitiske Anliggender. Posten varetages i øjeblikket af britiske Catherine Ashton. 3: EU skal være mere åbent og demokratisk Europa-Parlamentet har fået mere magt på en række nye områder. Blandt andet har de folkevalgte fået mere indflydelse på EU s økonomi samt landbrugspolitikken. En anden nyskabelse er det såkaldte borgerinitiativ, der betyder, at en million borgere fra mindst syv EU-lande kan samle underskrifter og på den måde tvinge Europa-Kommissionen til at overveje et lovforslag. Kommissionen bestemmer dog selv, om den vil følge forslaget. Siden traktaten blev vedtaget, er borgerinitiativet taget i brug med forslaget Right2Water. Her kræver over halvanden million EU-borgere, at Europa-Kommissionen sikrer alle i EU rent drikkevand. Jeg vil anbefale enhver, der gerne vil beskæftige sig med EU, at vælge en sag og følge den. Lige fra start, hvor forslaget først bliver fremlagt, igennem alle processerne og indtil det er vedtaget og har bindende virkning på Danmark. Det er den bedste måde at lære beslutningsprocessen at kende på. Thomas Lauritzen, EU-korrespondent for Politiken Håndbog i EU for journalister side 16 Håndbog i EU for journalister side 17

9 Sådan beslutter EU Den almindelige beslutningsprocedure Anvendes på cirka tre fjerdedele af alle EU s politikområder, blandt andre miljø, forbrugerbeskyttelse og det indre marked. Her har Europa-Parlamentet og Ministerrådet samme vægt og vedtager love i fællesskab. EU har en særlig beslutningsprocedure inden for enkelte områder. Forskellen handler først og fremmest om, at Parlamentet får en mindre magtfuld rolle. Du kan læse mere om EU s beslutningsprocedurer her: kortlink.dk/dvmr Europa-Kommissionen Europa-Kommissionen er den eneste institution i EU, der kan foreslå nye EU-love. Regeringens specialudvalg Den danske regering sender forslaget til det relevante specialudvalg af embedsmænd og eksperter. Det ministerium, der har ansvaret for området, leder møderne. Specialudvalget udarbejder Danmarks foreløbige holdning, som regeringen tager med i Rådets arbejdsgrupper. Læs om specialudvalgene på side 49. Ministerrådets arbejdsgrupper Embedsmænd fra alle medlemslande indleder de tekniske forhandlinger om forslaget. Kommissionen er repræsenteret. Europa-Parlamentets stående udvalg Forslaget behandles i det relevante udvalg i Parlamentet. Andre udvalg kan vedtage udtalelser, men ét udvalg har ansvaret for at vedtage et forslag til Parlamentets holdning. EU-udvalget Embedsmænd med speciale i EU fra de forskellige ministerier mødes og drøfter forslagets detaljer sideløbende med COREPER. Regeringens udenrigspolitiske udvalg Her sidder ministre og beslutter regeringens holdning til forslaget. COREPER Ambassadører fra alle medlemslande forhandler videre og forbereder, at sagen skal behandles på et møde i Rådet. Det er således COREPER s opgave at bygge bro mellem embedsmænd og ministre. Kommissionen er repræsenteret. Plenarmøde Parlamentet mødes til plenarsamlinger 11 gange årligt, og når der er flertal for en betænkning, er den udtryk for Parlamentets holdning. Hvis Parlamentet ikke er tilfreds med Kommissionens forslag, vedtager det ændringsforslag. Folketingets Europaudvalg Den ansvarlige minister fremlægger regeringens holdning til forslaget. Hvis der ikke i udvalget er et flertal imod regeringens holdning, har regeringen fået mandat til at forhandle på den baggrund ved det forestående rådsmøde. Rådsmøde Ministre fra alle medlemslande mødes. Kommissionen er også repræsenteret. Her træffer Rådet beslutning på baggrund af forhandlingerne i arbejdsgrupper og COREPER. Forligsudvalg Rådet og Parlamentet skal blive enige om en fælles holdning til Kommissionens forslag. Hvis de ikke kan blive enige, mødes udvalgte forhandlere fra Rådet, Parlamentet og Kommissionen i et forligsudvalg. Her forsøger de at udarbejde et kompromis, som bagefter skal vedtages i Rådet og i Parlamentet. Hvis Rådet og Parlamentet er enige om de ændringer, de vil have ind i Kommissionens forslag, eller de er enige om ikke at ændre det, er forslaget vedtaget. Håndbog i EU for journalister side 18 Håndbog i EU for journalister side 19

10 Her kan du kigge med som journalist Den enkelte EU-lov er bygget overskueligt op, hvis man først lærer systemet at kende. Uanset om det er en betænkning, et direktiv eller en forordning, så starter en EUlovtekst normalt med at opremse de love, konventioner og tidligere beslutninger, der handler om samme emne. Nogle gange er det ubrugelige henvisninger til overordnede paragraffer, men andre gange får du serveret en masse gratis research på allerførste side. Regeringens specialudvalg Her kan du få et tidligt overblik over forslaget og de konsekvenser, det kan få for Danmark, hvis du kan finde en kilde i udvalget, for eksempel hos en interesseorganisation. Hvis du kan få fingre i et grundnotat, kan du også spare en masse research. Læs mere om specialudvalg på side 49. EU-udvalget Lukkede møder mellem embedsmænd. Regeringens udenrigspolitiske udvalg Lukkede møder mellem ministre. Folketingets Europaudvalg Holdningerne er oftest blevet stemt af, inden et forslag når til Europa-udvalget. Men her bliver partiernes holdninger til forslaget officielle. Møderne er åbne. Læs mere om Europa-udvalget på side 48. Ministerrådets arbejdsgrupper Du kan få delvis aktindsigt i mødedokumenter eller gå via en dansk embedsmand eller en interesseorganisation, der er med i forhandlingerne. Europa-Parlamentets stående udvalg Udvalgsmøderne er åbne, og her er en unik mulighed for at finde de politiske uenigheder om forslaget. Du kan interviewe de danske medlemmer af udvalget, som sikkert har en holdning til forslaget. Læs mere om Parlamentet og dets udvalg fra side 27. COREPER Hvis du skal have adgang til oplysninger fra COREPERmøderne, skal du have dem fra den danske EU-repræsentation i Bruxelles. Plenarmøde Parlamentets plenarmøder er åbne for pressen. De politiske holdninger er som regel afstemt på forhånd, men plenarmøderne kan være en god anledning til at spørge bredt blandt de 13 danske medlemmer, hvad de stemmer til et forslag, du holder øje med. Her er også gode tv-billeder. Rådsmøde Møderne er lukkede, men du kan ofte via den danske repræsentation i Bruxelles få et godt indtryk af, hvad den danske regering mener inden et rådsmøde. Derefter kan det være interessant at følge op og undersøge, om de danske forhandlere fik deres vilje. Håndbog i EU for journalister side 20 Håndbog i EU for journalister side 21

11 Tre hurtige spørgsmål Jeg har en historie, der har med EU at gøre, men jeg har svært ved at hitte rede i, hvor jeg skal starte. Hvem ringer jeg til? Tag direkte kontakt til den institution i EU, der arbejder med sagen. Ofte er det Parlamentet eller Kommissionen. De har begge pressefolk i Europa-Huset i København, der sidder klar til at svare på spørgsmål og sende dig videre. Hvis du ikke ved, hvem du skal ringe til, er det uanset hvad et godt sted at starte med Europa-Huset. Du kan finde kontaktinfo her: kortlink.dk/dvn6 Jeg har fået en pressemeddelelse fra en EU-institution eller en EU-politiker. Hvordan finder jeg ud af, hvem der kan give modspil? EU-politik er skruet sammen ligesom dansk politik: Det er ofte de røde mod de blå, miljøorganisationerne mod landbruget og så videre. Hvis du får en pressemeddelelse fra Europa- Kommissionen om nye regler for kemikalier, er det en god ide at tænke: Hvem går det ud over? Der er altid nogen, der er uenige i den politik, der bliver ført og foreslået. Jeg taler kun dansk og engelsk. Giver det mig problemer, hvis jeg skal tale med EU-kilder? Som udgangspunkt nej. Alle embedsmænd i EU-systemet skal tale flere sprog, og langt de fleste taler engelsk. I sjældne tilfælde er der dog kilder, der ikke taler engelsk, eller dokumenter, der kun findes på især fransk. I så fald er der stort set altid en medarbejder, der på engelsk kan overtage og forklare dig sagens sammenhæng. De tre store Side 24 Europa-Kommissionen Side 27 Europa-Parlamentet Side 33 Ministerrådet EU bliver tit noget, vi hører om i Danmark, når der er noget, vi er utilfredse med, eller de danske politikere har en svær sag. Men beslutninger i Bruxelles træffes altså ikke som åbenbaringer, men kun hvis medlemslandene er enige. Der kunne det være nyttigt, hvis journalister lidt hyppigere kunne demaskere de danske politikere. Connie Hedegaard, EU-kommissær for klima, tidligere journalist Håndbog i EU for journalister side 22 Håndbog i EU for journalister side 23

12 Europa-Kommissionen ec.europa.eu Alle EU-love starter hos Europa-Kommissionen, for det er kun Kommissionen, der kan foreslå nye love. Det er også Kommissionen, der har ansvaret for, at der er orden i EU s budget. Endelig er Kommissionen traktaternes vogter, for det er Kommissionen, der overvåger, at landene overholder EU s regler, og giver bøder til de lande, der ikke gør. Kommissionen bor i Berlaymont-bygningen og består af 28 medlemmer, et fra hvert medlemsland. Den danske kommissær er Connie Hedegaard (K), som har ansvaret for klima. Ifølge reglerne er kommissæren uafhængig af sit hjemland, så Danmark bestemmer ikke, hvad den danske kommissær skal gøre mand stort embedsværk Den vigtigste person i Kommissionen er formanden. Han hedder i skrivende stund José Manuel Barroso og kommer fra Portugal. EU har også fået sin egen udenrigsminister, efter Lissabon-traktaten trådte i kraft. Hun er lige nu brite og hedder Catherine Ashton, og hun er samtidig næstformand i Kommissionen. Både Barroso og Ashton forventes at blive skiftet ud, når der kommer en ny Kommission i slut 2014 (læs mere på side 26). Europa-Kommissionen mødes en gang om ugen for at vedtage forslag og drøfte sin generelle politik. På møderne fremlægger hver enkelt kommissær de sager, der er inden for hans eller hendes område. For det meste træffer Kommissionen beslutninger ved enstemmighed, men hvis det kommer til afstemning, afgøres det ved almindeligt flertal. Når først der er flertal for en beslutning, betragtes den som Kommissionens samlede synspunkt, og alle kommissærer skal kunne stå inde for den. Men Kommissionen er også et mand stort embedsværk, som består af en lang række generaldirektorater og agenturer, der bedst kan sammenlignes med de danske ministerier og styrelser. Eksempler på generaldirektorater tæller DG Handel, DG Energi og DG Udvidelse, imens EU s Miljøagentur for eksempel ligger i København. Her kan du se en liste over alle generaldirektorater: ec.europa.eu/about/ds_en.htm Kommissionen har nyt hver dag kl. 12 Kommissionen holder en middagsbriefing alle hverdage klokken 12. Det er normalt kun faste EU-korrespondenter, der deltager i pressemøderne. Men alle kan få adgang, hvis de sender en mail til comm-pressroom-team@ec.europa.eu mindst 24 timer i forvejen og viser pressekort og pas i receptionen. Det kan være en god måde at møde nogle af de erfarne danske og udenlandske EU-journalister på. Briefingen handler om, hvad Kommissionen mener, er dagens vigtigste begivenheder. Der er delte meninger blandt journalister om, hvor værdifulde oplysningerne er. Hvis du ikke har mulighed for at være med selv, kan du se alle pressemøderne på nettet via Europe by Satellite (læs mere på side 48), hvor det også er muligt at spole frem og tilbage i udsendelserne. Du kan følge den daglige pressebriefing på nettet ved at klikke på den i dagens programoversigt her: kortlink.dk/95sn Du kan også finde skriftlige referater af briefingerne på nettet her: kortlink.dk/95cz Presserummet Kig forbi Kommissionens presserum på nettet med jævne mellemrum. Siden har de senere år fået en finpudsning, og nogle gange ligger roden til en god historie i en pressemeddelelse. Om ikke andet kan du sikre dig massevis af EU-tips, naturligvis med Kommissionens vinkel. Her kan du også finde baggrundsnotater og kontaktoplysninger på talspersoner. Kommissionens presserum: kortlink.dk/95sp Du kan læse mere om, hvordan du bliver akkrediteret på side X. Du kan læse mere om, hvordan du søger aktindsigt i Kommissionen på side X. Altid til baggrund Hvis du ringer til den, der har mest forstand på sagen, er han tit bange for at snakke med en journalist. Du kan eventuelt aftale med talspersonen først, at du tager en baggrundssnak med en fagmedarbejder, så er du sikker på, at der er rene linjer. Brigitte Alfter, EU-journalist og medstifter af Wobbing.eu Der sidder mange dygtige embedsmænd i Kommissionen, formentlig også på dit område. Men du skal være varsom, hvis du vil have adgang til den viden, der ligger inde bag murene i Berlaymont. Som udgangspunkt må du ikke citere en embedsmand, du taler med. Kun talspersonerne udtaler sig til citat, og det kan ende i noget værre rod, hvis du bryder den regel. Derfor er mange embedsfolk også bange for at tale med journalister, og det kan være nødvendigt at understrege inden en samtale, at I kun taler til baggrund. Til gengæld er Kommissionens embedsmænd nogle gange mere villige til at hjælpe dig med at forstå en lov og processen omkring den, end vi er vant til i de danske ministerier, hvor en pressemand tit har tygget eksperternes ord igennem, inden de når videre til dig. Kommissionen er delt op efter ressortområder. Du kan finde kontaktoplysninger på alle grene i Kommissionens maskineri her: kortlink.dk/95sq Håndbog i EU for journalister side 24 Håndbog i EU for journalister side 25

13 Skal du have en udtalelse fra Kommissionen, så find den rette talsperson på nettet og ring eller send en mail. EU-talsmænd er lige så forskellige som folketingspolitikere: Nogle ringer tilbage, andre gør ikke. Ring igen, hvis du vil være sikker på at få et svar. Nye kommissærer i 2014 I år skal der udpeges en ny Europa-Kommission. Det betyder, at der skal vælges 28 nye medlemmer. Officielt er det Europa-Kommissionens formand, der sætter sit hold og indstiller et forslag til en ny Europa-Kommission. Derfor starter processen med, at den nye formand vælges efter forslag fra Det Europæiske Råd (se side 38) og herefter godkendes af Europa-Parlamentet. Det sker normalvis efter en høring, hvor de folkevalgte kan stille formandskandidaten kritiske spørgsmål. I år har Europa-Parlamentet dog mere magt end tidligere. I Lissabon-traktaten lyder det, at Kommissionens formand skal udpeges under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet og efter passende høringer, samt at Parlamentet med kvalificeret flertal kan vælge sin kandidat. Det betyder kort fortalt, at udfaldet af parlamentsvalget i maj vil få indflydelse på, hvem der bliver Kommissionens næste formand. Formanden vælger herefter sin Kommission og fordeler ansvarsområder. Kommissærerne plukkes mellem de kandidater, medlemslandene har indstillet. Der har været debat om, hvorvidt Europa-Parlamentet skal spille en større rolle, når Kommissionen skal sammensættes. Blandt andet er det blevet foreslået, at Parlamentet kan fremsætte spidskandidater til posten som formand i stedet for blot at godkende eller forkaste det navn, de bliver foreslået. Det afviser regeringscheferne dog. Europa-Parlamentet europarl.europa.eu Europa-Parlamentet eller Parlamentet er de folkevalgte politikere i EU. Et medlem af Europa-Parlamentet forkortes som regel MEP. Medlemmerne er valgt samtidig i de enkelte lande, og de sidder fem år ad gangen. Det nye hold af MEP er skal vælges i maj 2014 (se nedenfor). Der er i dag 766 medlemmer af Europa-Parlamentet. Efter valget i maj vil der være 751 medlemmer. Antallet af medlemmer per land afhænger af indbyggertal, men mindre lande har relativt flere medlemmer, end indbyggertallet berettiger, ligesom de største lande har lidt færre. Danmark har 13 medlemmer, mens Tyskland har flest med 99 medlemmer, og Malta har færrest med fem medlemmer. Parlamentet lever lidt af en nomadetilværelse. Til dagligt holder det til i en klynge af bygninger foran Place Luxembourg i Bruxelles. Her er både kontorer til alle MEP er, plenarsal, mødelokaler og en hel del administrativt personale. Samtidig har Parlamentet en stor administrativ blok Generalsekretariatet - der ligger i Luxembourg. 11 gange om året rejser Europa-Parlamentet fra Bruxelles til den franske by Strasbourg for at stemme om lovene. Rejsen til og fra Strasbourg er blevet kaldt et rejsecirkus, fordi det koster millioner af euro og forurener. Kritikere mener, man lige så godt kunne holde plenarmøderne i Bruxelles, men det vil kræve en traktatændring. Især Frankrig fastholder, at Strasbourg har symbolsk betydning som Parlamentets hjemby. Det er på plenarmøderne i Strasbourg, at Parlamentet officielt tager stilling til lovforslag. Det kan være en stor oplevelse at kigge med som journalist, fordi politikerne her holder store brandtaler, og fordi parlamentsbygningen i Strasbourg summer af korridorsnak. Men både talerne og stemmelisterne er for det meste skrevet på forhånd, og det, der foregår i selve plenarsalen, er spil for galleriet. Det betyder naturligvis, at det tit er godt fjernsyn, men der sker ikke mange kovendinger i selve salen. Europa-Parlamentet er i dag EU s mest magtfulde institution. Der sidder medlemmer i parlamentet, der har mere indflydelse på dansk politik end noget medlem af Folketinget inklusive statsministeren. Ole Ryborg, EU-korrespondent for DR Håndbog i EU for journalister side 26 Håndbog i EU for journalister side 27

14 På Europa-Parlamentets hjemmeside kan du finde kontaktinfo på alle medlemmer af Parlamentet, og generelt er MEP erne meget villige til at tale med journalister, da medieopmærksomheden til daglig er til at overse. Bare klik på det land, den enkelte MEP er fra, så dukker der en komplet liste op: kortlink.dk/95d2 Parlamentet holder ikke pressemøder hver dag. Men fredagen før plenarsamlinger i Strasbourg holdes der et pressemøde i Bruxelles klokken 11. Her vil presseteamet og udvalgte embedsmænd fortælle om dagsordenen for plenarsamlingen og besvare spørgsmål. Valg i 2014 Mellem 22. og 25. maj 2014 vælger alle EU-landene nye medlemmer af Europa-Parlamentet. I Danmark ligger valget den 25. maj. Her skal vi vælge de 13 danske politikere, der skal repræsentere os i Parlamentet de næste fem år. Hvis du vil dække valget, så find ud af hvilke kandidater, der er i spil. Du kan for eksempel spørge dem hvilke udvalg, de regner med at sidde i, hvis de bliver valgt og så regne ud, hvor Danmark kommer til at stå stærkt, og hvor vi næppe kommer til at være repræsenterede. Du kan også undersøge, hvad de nuværende danske medlemmer rent faktisk har stemt og udrettet de seneste fem år. Er det ren snak, når de fortæller om de store ting, de har gjort? Gå ind på politikernes profiler på Europa-Parlamentets hjemmeside. Her kan du bl.a. se hvilke betænkninger, den enkelte har været ordfører på. Og tjek valgløfterne fra Hvad gik de til valg på, og hvordan stemmer det overens med, hvad de har udrettet siden? Du kan også bruge hjemmesider som Votewatch.eu til at kigge kritisk på, hvad de danske medlemmer har stemt. Har politikere fra samme parti stemt forskelligt? Har de stemt anderledes end partilinjen hjemme på Christiansborg? Der kan ligge mange gode historier her. Hvad valgkampen kommer til at handle om, er ofte meget forskelligt fra land til land. Du kan med fordel holde øje med, hvad temaerne er i andre lande for eksempel Sverige, Tyskland og Storbritannien og se, om der er danske vinkler på de samme spørgsmål. Du kan for eksempel følge det engelsksprogede netmedie EU Observer, der har en temaside om valget på tværs af lande: Valget handler mere om personer end partier, og det er altid værd at se på, hvem der stiller op i andre lande. Der er tit nogle meget farverige kandidater, og du kan finde nogle interessante kilder at interviewe. Hvem har gode pointer, der også er relevante i den danske valgkamp? Rikke Albrechtsen, EU-korrespondent for Altinget.dk Valgforbund Når valget nærmer sig, indgår partierne valgforbund. Det sker for at undgå stemmespild. Det er altid interessant at se, hvem der går sammen, fordi en stemme på ét parti i sidste ende kan være en stemme på et andet parti i samme valgforbund. Ved valget i 2009 var Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF i forbund, ligesom De Konservative, Liberal Alliance og Venstre. JuniBevægelsen og Folkebevægelsen mod EU stillede op sammen. Dansk Folkeparti stod alene. JuniBevægelsen og Det Radikale Venstre fik 0 mandater, så her gik stemmerne til de partier, de var i forbund med. Siden valget har Liberal Alliance blandt andet markeret sig med ret EU-kritiske holdninger, ligesom partiet har fået større tilslutning i befolkningen. Derfor er det værd at notere sig, hvem de ender i valgforbund med. Omvendt er det spændende med partier, der næppe får stemmer til et mandat en stemme på dem kan ende med at vælge en kandidat ind fra et andet parti. De blå mod de røde Europa-Parlamentets medlemmer er delt i syv politiske grupper, der kan sammenlignes med partier på tværs af landegrænserne. Den største gruppe er de kristen-konservative, hvor De Konservative fra Danmark er med. Den næststørste gruppe er Socialdemokraterne, hvor de danske Socialdemokrater sidder. Den tredjestørste gruppe er de liberale, og her plejer både Venstre og Det Radikale Venstre at sidde, men ved sidste valg fik Det Radikale Venstre ingen plads i Parlamentet. Grundlæggende kan du finde mange ideologiske sammenstød i Europa-Parlamentet mellem rød og blå blok. Der ligger tit en god historie i de storladne, politiske uenigheder, eksempelvis da de sloges om patienters ret til at blive behandlet for kræft på et sygehus uden for hjemlandet. Du kan se en liste over alle de politiske grupper og deres medlemmer her: kortlink.dk/95d3 Hold øje med afstemningerne Når Europa-Parlamentet stemmer i plenarsalen i Strasbourg, kan du overvåge, hvem der stemmer hvad. Samme aften eller dagen efter en afstemning offentliggøres de såkaldte Roll Call Votes (RCV), som er lister over, hvem der har stemt hvad. Der er utallige eksempler på, at en MEP er kommet i en prekær situation, fordi en nysgerrig journalist har gransket RCV-oversigterne. Men de kan også bruges til at se eventuel splittelse i en politisk gruppe om et særligt spørgsmål, som du følger, og hvor du gerne vil have et indtryk af, hvem der mener hvad. RCV gælder også i Europa-Parlamentets udvalg. Med stærk støtte fra bl.a. danske Morten Messerschmidt (DF) er reglerne i marts 2014 lavet om, så alle endelige afstemninger i Parlamentets udvalg og plenarsalen automatisk registreres. Håndbog i EU for journalister side 28 Håndbog i EU for journalister side 29

15 Du kan finde RCV-oversigter sammen med referater fra tidligere plenarsamlinger her: kortlink.dk/95sr Hjemmesiden Votewatch.eu overvåger, hvad Europa-Parlamentets medlemmer stemmer og samler det på en overskuelig måde. Her kan du eksempelvis se, hvor ofte de enkelte politikere har deltaget i RCV-afstemninger og hvor loyale, de er over for deres egne politiske grupper. Kontakt assistenten først De 13 danske MEP er har hver deres mærkesager og udvalgsposter, selvom de naturligvis tit overlapper. Hvis du arbejder med vandmiljø, så find ud af, hvilke MEP er der har det som mærkesag. Når du har fundet dem, så undlad at kontakte MEP en først, men kontakt i stedet hans eller hendes assistent. Alle MEP er har en politisk assistent, der blandt andet hjælper med at lave stemmelister og udtænke politik. Assistenten har tit både mere tid og mere specialviden end politikeren, og de er ofte villige til at hjælpe dig. Hvis en sag står i stampe, så kan du også aftale med en assistent, der følger sagen tæt for sin politiker, at han eller hun kontakter dig, når der sker noget nyt. Når så du har fod på sagen, kan du naturligvis interviewe politikeren til citat i historien. Hvis du skal skrive til en MEP, er mail-adressen normalt fornavn.efternavn@europarl.europa. eu. Det samme gælder for assistenternes mailadresser. Krads oplysninger ind Du kan få oplysninger om Parlamentets arbejde på mange måder. Du kan for eksempel få hjælp af politikerne. De fleste MEP er sender pressemeddelelser eller nyhedsbreve ud om deres mærkesager. Europa-Parlamentets egen pressetjeneste sender også pressemeddelelser ud, når Parlamentet har truffet en vigtig beslutning. Dem kan du abonnere på, og de sendes ud på dansk - nogle gange med en særlig, dansk vinkel. Både i Bruxelles og Strasbourg tilbyder Parlamentets pressetjeneste også lokaler, du kan arbejde fra. Du kan læse mere om pressetjenesten, tilmelde dig pressemeddelelser og kontakte tjenesten her: På nettet har Parlamentet et skatkammer af oplysninger. Det såkaldte OEIL (fransk for øje) er en database med tusindvis af lovtekster, som du kan grave i her: Du kan også kigge i Séance en Direct, der giver adgang til dagsordenen for den næste plenarsamling, hvor Parlamentet tager stilling til nye love. Her ligger også de forslag, som de folkevalgte skal stemme om: Du kan læse mere om at søge aktindsigt i Europa-Parlamentet på side 57. Hold øje med udvalgene! Tag ned til Bruxelles på det tidspunkt, hvor din sag bliver behandlet i udvalget, og tal med politikerne. Du kan komme helt tæt på, følge sagerne og stille alle dine spørgsmål. Og så får du gratis kaffe imens. Staffan Dahllöf, dansk/svensk undersøgende EU-journalist Hold øje med dit udvalg Hvis du arbejder med transport, er Parlamentets Transportudvalg en evig kilde til gode historier. Det samme gælder mange andre emner, hvor det er en god ide at følge med i arbejdet hos for eksempel udvalgene for forbrug og miljø, kultur, landbrug eller fiskeri. I alt har Europa-Parlamentet 20 stående udvalg, hvor de folkevalgte sidder. De fleste MEP er er medlem af ét udvalg og stedfortrædende i et andet. Det er i udvalgene, lovgivningen bliver formet i Parlamentet, og de vigtige debatter finder sted. Efter Lissabontraktaten er der flere udvalg, der er blevet markant mere magtfulde, blandt andet inden for økonomi og handelspolitik. Hvert udvalg har sit eget sekretariat, og mange af dem er meget hjælpsomme. Desværre er der stor forskel på, hvordan de strukturerer mødedokumenter og referater, og hvornår du kan få fat i dem. Udvalgsmøder ligger normalt klumpet oven i hinanden i en uge ad gangen, så du kan ikke være sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i Kulturudvalget, imens du overvåger Miljøudvalget. Derfor kan det være en god ide at lave en aftale med en kollega, der er til stede, om at følge hvert sit udvalg og debriefe med hinanden. Følg de forskellige udvalg på Twitter. Flere af dem har i dag en Twitter-konto, hvor sekretariatet eller Parlamentets pressetjeneste sørger for at tweete ved vigtige afstemninger. Det kan især være til gavn, hvis der er tale om et enormt kompleks af ændringsforslag, hvor det er svært at gennemskue, hvad der er irrelevant ordstrid, og hvad der er epokegørende vedtagelser. Lur i spørgsmålene Som MEP har man ret til at stille spørgsmål til Kommissionen, ligesom danske folketingsmedlemmer kan stille spørgsmål til regeringen. Men til forskel fra danske 20-spørgsmål er der ikke mange, der læser MEP ernes spørgsmål. Det kan ellers være en god ide. Ligesom med 20-spørgsmål er spørgsmålene nogle gange bundet op på aktuelle sager, og der kan ligge en god historie gemt i et spørgsmål. Svarene fra Kommissionen er også mere udførlige Håndbog i EU for journalister side 30 Håndbog i EU for journalister side 31

16 end dem, man får fra den danske regering. Du kan finde de spørgsmål, en MEP har stillet, på hans eller hendes profil på Parlamentets hjemmeside. Her er de 13 danskeres profiler: kortlink.dk/95d4 Brug de udenlandske politikere Da der kun er 13 danskere i Parlamentet, er det ofte en ikke-dansk politiker, der har mest magt eller ved mest på det område, du undersøger. Vær derfor ikke bange for at kontakte andre MEP er. Det er for eksempel en god ide at kontakte den politiker, der er ansvarlig for den betænkning, du kigger nærmere på: Den såkaldte rapporteur. Du kan også henvende dig til formanden eller en af næstformændene i de relevante udvalg. En tredje mulighed er formændene for de politiske grupper. Det er ikke kun de danske folkevalgte, der føler sig oversete af pressen, så også de mere prominente medlemmer af Parlamentet er generelt åbne både til baggrund og til citat. Igen er det en god ide at gå via politikerens assistent. Udvalget for Andragender Parlamentets udvalg for andragender er en overset kilde til gode historier efter den klassiske formel lille mand mod systemet. Et andragende, på engelsk petition, er en anmodning, men i EU-systemet er det snarere en klagesag. I EU-lovene står, at borgere, virksomheder og organisationer kan indgive andragender om forhold, der falder ind under EU s virksomhed, og som berører dem direkte. Når en borger klager, bliver sagen behandlet af de folkevalgte politikere i udvalget. I 2013 har klagesagerne især handlet om menneskerettigheder og miljø. Blandt andet har der været klagesager om handikappedes rettigheder og forurening. Den økonomiske krise har også ført til klagesager, der bl.a. handler om mangel på bolig og hvordan banker kan behandle kunder. I skrivende stund behandler udvalget også klager fra primært ikke-danske statsborgere, der føler sig forskelsbehandlede af den danske stat i forhold til forældremyndighed. Det er kun muligt at klage over noget, som er inden for EU s kompetenceområde. Derudover hører klager over EU-forvaltningen som hovedregel til hos EU s Ombudsmand (læs mere om EU s Ombudsmand på side 41). Du kan læse mere om Udvalget for Andragender på dets hjemmeside, hvor du også kan læse udvalgets nyhedsbrev og granske tidligere sager: kortlink.dk/95d5 Ministerrådet consilium.europa.eu Ministerrådet, eller bare Rådet, består af ministre fra EU-landene. Selvom det kaldes Rådet, er det i virkeligheden ti forskellige råd. De ti råd beskæftiger sig med: Almindelige anliggender Eksterne forbindelser Økonomi og finans Landbrug og fiskeri Transport, telekommunikation og energi Retlige og indre anliggender Miljø Konkurrenceevne Beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrug Uddannelse, ungdom og kultur Rådet behandler oftest lovforslag parallelt med Parlamentet, efter de er kommet fra Kommissionen (se beslutningsproceduren på side 18-19). Du kan ikke altid regne med, at det er den danske transportminister, du kan stille til ansvar for noget, Danmark har stemt for på et rådsmøde om transport. Det er nemlig lidt af et puslespil at hitte rede i, hvem der deltager hvornår. For eksempel hedder et af de ni råd TTE - Rådet for Transport, Telekommunikation og Energi. Her kan Danmark både sende transportministeren og klima- og energiministeren. Det afhænger af, hvilke sager der er på dagsordenen, og det betyder i sagens natur, at transportministeren sagtens kan være ansvarlig for, at Danmark støtter et tiltag på energiområdet. Det gælder også andre ressortområder. Rådet har sin egen pressetjeneste, som gerne hjælper dig med at skabe overblik over dagsordenen og hitte rede i, hvad der vedtages hvornår. Her kan du også finde beslutningsreferater fra Rådets møder: kortlink.dk/95d6 Når et rådsmøde er slut, tager pressetjenesten sig tit en uformel snak med journalisterne. Her forklarer de, hvad der er blevet vedtaget og svarer på spørgsmål. Det kan være en god måde at danne sig et overblik, men det er også et godt forum at teste, om din minister pryder sig med lånte fjer og forsøger at spinne en halv sejr til ren jubel. Tit er der mange vindere og ingen tabere efter et rådsmøde, hvis man spørger politikerne hver for sig. Håndbog i EU for journalister side 32 Håndbog i EU for journalister side 33

17 Formandskabet Rådet har et formandskab, der styrer møderne. Den plads skiftes landene til at have i et halvt år ad gangen. Grækenland har formandskabet i første halvdel af 2014 og overtog fra Litauen. Efter grækerne overtager Italien resten af året. Hvert formandsland offentliggør en række sager, som det vil prioritere i det halve år, landet sidder i stolen. Grækenland har bl.a. meldt ud, at de vil: - afslutte forhandlingerne om næste fase af den såkaldte bankunion - sikre bedre lånemuligheder for små og mellemstore virksomheder - øge indsatsen mod ulovlig indvandring - ændre EU s strategi inden for databeskyttelse - lande en aftale om brugen af førstegenerations-brændstoffer og skifergas - ændre EU s strategi inden for maritime anliggender, blandt andet ved at indgå en aftale om fiskeri med de afrikanske lande Start hos danskerne i Bruxelles Hvis du skal dække en sag om Rådet, så start med at tale med Danmarks Faste Repræsentation ved EU i Bruxelles. Repræsentationen er en slags EU-ambassade, og alle lande har en, selvom det ikke er alle repræsentationer, der er lige gode til at tale med pressen. Den danske repræsentation kaldes for REP en. På REP en er der stort set altid en embedsmand, der har sat sig grundigt ind i den sag, du gerne vil vide noget mere om, og som er villig til at hjælpe dig. Tit kan REP en også henvise dig til en embedsmand i et dansk ministerium, der kan supplere deres egen viden på området. Du kan starte med at kontakte talsmanden. Hans kontaktinfo er på REP ens hjemmeside her: Brug de andre lande Du kan også bruge de andre landes repræsentationer i Bruxelles. Svenskerne er for eksempel også meget hjælpsomme, og de har måske nogle andre sager i søgelyset end danskerne. Du kan kigge på, hvilke mærkesager andre regeringer har i forhold til EU. Hvis et emne er meget kontroversielt i Danmark, så kan det gøre embedsmændene mere varsomme. Tøv ikke med at ringe til en finne eller en brite for at få oplysningerne i stedet for. Desværre er der også REP er i Bruxelles, der ikke gider bruge tid på en udenlandsk journalist. Hold øje med, hvilke lande der står til at støde sammen i den sag, du kigger på. Hvis der er konflikt mellem sværindustrien og miljøorganisationer, så undersøg, hvilke lande der tager hvilken side. Har nogen udtalt sig offentligt om sagen? Hvis du skal bruge kritisk information om den ene part, så tøv ikke med at ringe til EU-repræsentationen for et land, der er mere kritisk over for den part. Benyt dig af journalister fra andre lande. Du skal ikke interviewe dem, men du kan bruge deres viden. Hvis du sidder med en dansk sag, som eksempelvis Italien blokerer for, så ring til en italiensk kollega og spørg: Hvorfor? Det kan være et godt sted at starte, og de vil normalt gerne hjælpe. Det kan jo være, de får brug for at ringe næste gang. Thomas Lauritzen, EU-korrespondent for Politiken Grav på nettet På Rådets hjemmeside kan du finde en masse dokumenter. Databasen er blevet strammet op for nylig, så det nu er nemmere at finde rundt, men den er bedst til at kigge bagud i tiden. Hvis du skal skrive om laksebestanden i Danmark, så er det oplagt at se på, hvad der er ble-vet vedtaget på fiskeriområdet det seneste halve eller hele år. Rådets database findes her: kortlink.dk/95ss Der er også en historisk database til brug for forskere og nørder, men den er ret rodet skruet sammen. Skulle du få brug for den, er den her: kortlink.dk/95st Rådets system er det bedste jeg har set i EU at søge i. Men du kan stadig ikke stole på databasen. Jeg har prøvet, at der var papirer, som jeg vidste fandtes, men som bare ikke dukkede op på deres hjemmeside. Det er der ikke nødvendigvis noget skummelt ved, det er bare ikke alting, der er blevet lagt derind. Staffan Dahllöf, dansk/svensk undersøgende EU-journalist Forud for hvert møde i Rådet skriver regeringen et notat til Folketinget om de sager, den mener, er de væsentligste på rådsmødet. Notaterne lægges som regel online i god tid før møderne, og du kan finde dem her: kortlink.dk/95su Kig i arbejdsgrupperne Når du søger i databasen, kan du også se de arbejdsgrupper, der har arbejdet med sagerne. Rådet har omkring 300 arbejdsgrupper med embedsmænd, der forbereder lovene. Her forhandler diplomater, eksperter og embedsfolk om et lovforslag lige så snart, det har forladt Kommissionens skriveborde. Formålet er at finde et kompromis, som kan blive vedtaget i Rådet. Håndbog i EU for journalister side 34 Håndbog i EU for journalister side 35