Retningslinier til brug for skema til kritisk litteraturgennemgang af kvantitative undersøgelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retningslinier til brug for skema til kritisk litteraturgennemgang af kvantitative undersøgelser"

Transkript

1 Retningslinier til brug for skema til kritisk litteraturgennemgang af kvantitative undersøgelser Efter Law, M., Stewart, D., Pollock, N., Letts, L., Bosch, j., & Westmorland, M., 1998 McMaster University Introduktion Disse retningslinier skal bruges sammen med skemaet til kritisk litteraturgennemgang af kvantitative undersøgelser og er udviklet af McMaster University Occupational Therapy Evidence Based Research Group (Law et al. 1998). De er udfærdiget i grundlæggende termer, som kan forstås af klinikere, studerende og forskere. Hvor det er muligt, er der brugt eksempler og konkrete anvisninger i forhold til brugen af retningslinierne for at hjælpe læseren til bedre at forstå processen i kritisk litteraturgennemgang. Retningslinierne er angivet for såvel spørgsmålene i venstre side af skemaet, som instrukser/spørgsmål i højre side ud for hver komponent. Komponenter i kritisk litteraturgennemgang Reference Opgiv den fulde titel (på originalsproget), alle forfattere (efternavn, forbogstaver), fuld titel på tidsskriftet, årstal, volume # og side #. Dette skal muliggøre, at en anden person let kan finde den samme artikel. Studiets formål Blev formålet med studiet tydeligt fremsat? - Formålet er ofte udtrykt i kortfattet form i resumeet allerforrest i artiklen, og senere mere uddybet længere nede i teksten. Formålet kan være formuleret som et forskningsspørgsmål eller som en hypotese. Et klart udsagn hjælper til at afgøre, om emnet er vigtigt, relevant og har interesse. Overvej hvorledes studiet kan anvendes i ergoterapeutisk praksis og/eller din egen kliniske situation før du fortsætter. Hvis ikke, kan du gå videre til næste artikel.

2 Litteratur Blev relevant baggrundslitteratur gennemgået? - En gennemgang af denne litteratur bør være gennemgået i en artikel, der beskriver forskning for at give en baggrund for studiet. Den bør give en syntese af de relevante informationer indeholdende tidligere arbejde/forskning inden for området og en diskussion af den kliniske betydning af emnet. Den bør også belyse huller i den tilgængelige viden og forskning på området, og derved også behovet for det forhåndenværende studie. Design Der findes mange typer af studiedesign. De mest almindelige indenfor rehabiliteringsstudier er inkluderede. Det væsentligste indhold i de forskellige typer af studiedesign, er beskrevet for at hjælpe med til at bestemme, hvilket design der var anvendt i det studie, der ønskes gennemgået. Nogle af ulemperne ved de forskellige typer af studiedesign er beskrevet for at hjælpe læseren til at bestemme, om det pågældende studie havde anvendt et passende design. Forfattere bruger forskellige ord og vendinger, som kan være forvirrende - alternative ord og vendinger vil blive foreslået, hvor det kan lade sig gøre. Adskillige områder kan indgå i overvejelser om, hvorvidt studiedesign/metode er velegnet. Nogle af nøgleområderne er oplistet i kommentar-sektionen og vil blive beskrevet og gennemgået nedenfor. Der gives eksempler i diagramform på de forskellige designtyper. I eksemplerne tages udgangspunkt i temaet aktivitetsprogrammer for ældre med demens. De fleste studier har problemer i forhold til bias, som kan forvrænge design, udførelse eller fortolkning af forskningen. De mest almindeligt forekommende bias bliver beskrevet i slutningen af denne sektion. Designtyper 1. Randomiserede kontrollerede undersøgelser (RCT) Randomiseret kontrolleret undersøgelse eller Randomiseret klinisk undersøgelse: Benævnes også ofte som eksperimental eller type 1 studie. RCT omfatter også andre metoder, såsom cross-over designs. Den væsentligste egenskab ved et RCT-studie er, at sæt af klienter eller genstande udvælges, og derefter, på vilkårlig måde, tilskrives to eller flere forskellige behandlingsgrupper. Den ene gruppe vil modtage den behandling, som man ønsker testet (som ofte vil være en ny interventionsform), mens de øvrige fungerer som kontrolgrupper, som enten ikke modtager nogen behandling eller standard behandling. At grupperne er vilkårligt udvalgt muliggør sammenligning mellem grupperne i forhold til resultaterne, fordi den vilkårlige udvælgelse øger sandsynligheden for, at patienterne i hver gruppe er ens sammensat. På denne måde er en anden påvirkningsfaktor (kendt som confounding variablen eller faktoren) stærkt reduceret. Den væsentligste ulempe ved RCT er de omkostninger, der er forbundet hermed samt at det, i nogle situationer, ikke vil være etisk forsvarligt at have klienter der, på grund af undersøgelsen, ikke gives behandling. Hvis studiet f.eks. handler om at undersøge effekten af et tværfagligt postoperativt behandlingsprogram for Law et al., 1998 Quantitative Review Form Guidelines 2.

3 indlagte patienter med kroniske lændesmerter, kan det skønnes at være uetisk at undlade behandling for at lade en gruppe patienter indgå som kontrolgruppe. RCT vil ofte blive foretrukket, når man ønsker at undersøge effekten af en given behandling, eller at sammenligne flere behandlingsformer. Eksperimentalgruppe Deltagere Stratificering Randomisering RESULTAT Eksempel: Effekten af to forskellige ergoterapeutiske Kontrolgruppe interventionsformer, funktionel rehabilitering og re-aktivering, blev undersøgt ved hjælp af et RCT. 44 patienter i et Eksempel: Effekten af to forskellige ergoterapeutiske interventionsformer, funktionel rehabilitering og re-aktivering, blev undersøgt ved hjælp af et RCT. 44 patienter i et langtids-plejecenter blev tilfældigt udvalgt til indgå i en af de to interventionstyper. Resultaterne blev opgjort ved hjælp af et batteri af psykometriske tests på tre forskellige tidspunkter. (Bach et al., 1995). 2. Kohorte design En kohorte er en gruppe af personer, som er blevet eksponeret for samme påvirkning, f.eks. en regime eller en sygdom/diagnose. Uanset interesseområde observerer man gruppen over tid for at se, hvad udviklingen er. Kohortedesigns er altid prospektive, hvilket betyder, at de altid kigger fremad fra det tidspunkt, hvor personerne er identificeret. Omtales ind imellem som prospektive undersøgelser. Kohorte studier inkluderer ofte en kontrolgruppe, som ikke har været udsat for den situation, der er interessant (de har f. eks. ikke modtaget nogen behandling eller været udsat for en smitterisiko). En af hovedforskellene mellem kohortestudier og RCT er, at allokeringen af deltagere, hverken til behandlingsgruppe eller kontrolgruppe, er kontrolleret af en forsker. Forskeren må arbejde med den population, som er udsat for sygdommen/behandlingen og derefter finde en population, som ligner i alle andre forhold (køn, alder, socialklasse etc. som er vigtige i forhold til undersøgelsen). Det er vanskeligt at vide, om grupperne er sammenlignelige i alle faktorer, undtagen den der ønskes undersøgt, og man kan derfor ikke være sikker på, om resultatet entydigt kan tilskrives eksponeringen. Fordelene ved kohorte studier er, at de som regel er mindre omkostningstunge end RCT er, og at de heller ikke kræver så megen tid. Deltagere Udsættes for hændelsen Udsættes ikke for hændelsen Resultat Tid P r o s p e k t i v (fremadskuende) > Eksempel: Evaluering af et mental-stimulerings program blev udført ved hjælp af en kohorteundersøgelse med henblik på at måle ændringer i mental status over en 2- måneders periode. De første 15 patienter, der var på dagcentret, modtog behandling via programmet og var således testgruppen, mens de sidste 15 ikke modtog nogen behandling og derfor udgjorde kontrolgruppe for undersøgelsen. (Koh et al.). Law et al., 1998 Quantitative Review Form Guidelines 3.

4 3. Single-case design Single subject/case forskning omfatter en enkelt klient, et tema eller et (mindre) antal klienter, som følges over tid, og som vurderes ud fra det konkrete interessefelt. Der forefindes forskellige metoder til brug for single case designs, som anvender et lidt forskelligt sprogbrug, såsom n af 1 studier, før-og-efter undersøgelse på samme emne. Man taler også om single case serier, som indbefatter mere end en klient eller et emne. Den grundlæggende egenskab ved alle typer af single case studier er resultatvurderingen af klienten eller emnet, både før (baseline) og efter interventionen. Dette design tillader, at hvert enkelt individ bliver sin egen kontrol. Vanskeligheden ved dette design er imidlertid, at det er svært at konkludere, at det er interventionen alene, som har ført til ændringer, idet andre faktorer måske ændrer sig undervejs, f.eks. at sygdomstilstanden forværres undervejs i forsøgsperioden. Dette design er nyttigt, når man kun har en mindre mængde patienter til rådighed med den pågældende diagnose, eller som kan modtage en given behandling. Det kan let gentages med mere end én klient. Dets fleksible tilsnit gør det specielt til brug for studier, som laves i en klinisk setting. Individuel klient Før-måling (A) Intervention (B) Efter-måling (A) Intervention (B) Tid P r o s p e k t i v > Eksempel: Et studie, som havde til formål at belyse effekten af omgivelsesmæssige ændringer i forbindelse med ergoterapeutisk intervention, benyttede et single case design til at observere ændringer i adfærden hos 10 forskellige patienter. Observationer af hver enkelt patients adfærd blev gjort før, under og efter interventionen. (Burton, 1980). 4. Før-og-efter design Før-og-efter design bruges fortrinsvis til at evaluere en gruppe klienter, som indgår i en bestemt behandling (selv om metoden, som nævnt ovenfor, også kan bruges til at undersøge individer eller single cases). Forskeren indsamler data om klientgruppens indlednings-status, hvad angår de resultater man ønsker at undersøge og indsamler atter data om det samme, når interventionen er afsluttet. Dette design kan bruges, hvis man ikke ønsker at afholde nogle patienter fra behandling. Men når der ikke er nogen kontrolgruppe, bliver det ikke muligt at vurdere, om eventuelle ændringer skyldes behandlingen alene. Ændringer kan skyldes andre faktorer, såsom progression i sygdommen, brug af medicin, livsstil eller omgivelsesmæssige forandringer. Forsøgsdeltagere måling/vurdering Intervention Resultat Tid P r o s p e k t i v > Law et al., 1998 Quantitative Review Form Guidelines 4.

5 Eksempel: Belastningsgraden på omsorgsgivere efter plejehjemsanbringelse af et ældre familiemedlem med demens blev undersøgt ved hjælp af en før-og-efter undersøgelse. Belastningen og plejebyrden blev målt på 15 individer før og efter anbringelsen. (Graham, 1989). 5. Case-control studier Case-control studier undersøger, hvad det er, som gør en gruppe af individer forskellige. Benævnes også som case-comparison (sammenlignings-) studier eller retrospektive studier. Begrebet retrospektiv anvendes for at angive, at studiet belyser et emne, efter at begivenheden er sket. Den væsentlige egenskab ved metoden er, at den er tilbageskuende. Der udvælges en gruppe klienter, som har samme karakteristik eller samme omstændigheder, for eksempel samme diagnose eller ens behandlingstilbud. Det, som er karakteristisk ved situationen, sammenlignes med en kontrolgruppe, som er sammensat af personer med tilsvarende karakteristika med hensyn til køn, alder og baggrund i øvrigt, og som ikke har den pågældende diagnose, eller får samme behandling som testgruppen. Formålet er at fastslå hvilke forskelle, der er imellem de to grupper. Metoden er en relativ billig måde at undersøge et emne på, men der er mange potentielle problemer (mangler), som gør det meget vanskeligt at afgøre, hvilke faktorer der har haft betydning for resultatet. Deltagere med den undersøgte egenskab Deltagere uden den undersøgte egenskab Vurdering af tidligere udsættelse for intervention Sammenlign. af grupper < R e t r o s p e k t i v Tid Eksempel: Hvis en ergoterapeut ønsker at forstå, hvorfor nogle klienter på et dagcenter for ældre deltager dagligt i et (frivilligt) aktivitetsprogram, mens andre ikke gør, kunne hun bruge case-control undersøgelse til at kigge på forskellene mellem de to klientgrupper med hensyn til køn, alder, interesser, baggrund og nuværende livssituation. 6. Tværsnitsundersøgelser Involverer en gruppe personer, og alle vurderinger af de deltagende udføres på samme tid. Dette design benyttes ofte til at bestemme, hvilke faktorer der kan have påvirket en bestemt forekomst af et resultat hos en gruppe personer. Meget brugbart, når man ved meget lidt om et emne/resultat. Kortlægninger, spørgeskemaer og interviews er almindeligt brugte metoder i tværsnitsundersøgelser. De er relativt billige og lette at administrere, fordi vurderingen finder sted på et bestemt tidspunkt. Det er umuligt at vide, om alle faktorer er belyst i vurderingen, så det er vanskeligt at drage konklusioner vedrørende årsag/virkning fra resultatet, ud over det som er forekommet i den undersøgte gruppe. Law et al., 1998 Quantitative Review Form Guidelines 5.

6 Deltagere Måling af resultater og andre faktorer på samme tid Tid: Alt udført samtidigt på alle deltagere. Eksempel: Klienter og deres familier, som har været involveret i et nyt aktivitetsprogram for ældre med demens, kan interviewes eller kortlægges ved programmets ophør for at vurdere betydningen af programmet med hensyn til livskvalitet, deltagelse i aktiviteter og tilfredshedsgrad. 7. Case-studie design Et case-studie bruges med henblik på at frembringe deskriptiv information (beskrivende data) om sammenhængen mellem en given behandling eller påvirkning og et resultat. Det kaldes ofte også for et deskriptivt studie, da det er hovedformålet med denne type design. Der benyttes ingen kontrolgruppe. Det anvendes ofte til at belyse en ny behandling eller et emne, hvor der findes meget lidt information i forvejen. Imidlertid kan resultatet kun bruges til at beskrive en bestemt situation. Der kan muligvis genereres information til yderligere studier om emnet. Deltagere med en given tilstand Information om kliniske resultater Eksempel: Tolv patienter på en langtids-geriatrisk afdeling blev observeret over et tidsrum for at bestemme effekten af at give individuelle og gruppebaserede aktiviteter på afdelingen. Niveauer i engagement blev vurderet og noteret ned hver 10. minut for at bestemme forskelle mellem ingen intervention, individuelle aktiviteter og gruppeaktiviteter. (McCormack og Whitehead, 1981). Studie-designets egnethed Her præsenteres nogle af de vigtigste overvejelser, der skal gøres for at bestemme, om et bestemt studie-design er det mest velegnede Tilgængelig viden om emnet: Hvis der kun foreligger meget lidt viden om et emne, vil det være mest passende at bruge en udforskende metode, for eksempel et case-studie eller en tværsnitsundersøgelse. Efterhånden som vores vidensfelt forøges, bliver studiedesigns også strammere, således at flere og flere af de variabler, der kunne have betydning for studiets resultater, kan forstås og kontrolleres af forskeren. Det strammeste design er RCT. Outcomes: Hvis de outcomes, der er fremkommet under et studie, er lette at kvantificere og har gode, veludviklede måleværktøjer tilknyttet til selve målingen, vil et stramt studiedesign være det rette (f. eks RCT). Hvis outcomes ikke helt kan forstås på denne måde (f.eks livskvalitet), vil et design, der undersøger forskellige faktorer, som er involveret i resultatet, være bedre egnet, såsom et case-control studie. Etiske overvejelser: Hvis der ikke er etiske problemer med at undlade behandling til en del af deltagerne, er et design, der anvender kontrolgrupper, brugbart. Studiets formål og forskningsspørgsmål: Nogle studie-designs er velegnede til at belyse effekt af behandling. Det gælder RTC er før-og-efter studier og singlecase studier. Andre designtyper, (f.eks case-control og tværsnitsundersøgelser) Law et al., 1998 Quantitative Review Form Guidelines 6.

7 hvis formålet er at lære mere om et emne eller som metode ved et pilotstudie med henblik på at afgøre om yderligere forskning vil være nødvendig. Bias Der findes mange forskellige slags bias beskrevet i forskningslitteraturen. De mest almindelige typer beskrives herunder i tre hovedkategorier: 1. Sample (person udvælgelses-) bias, som kan opstå hvis personerne i samplet ikke er tilstrækkelig repræsentativt udvalgte i forhold til den population, du interesserer dig for. 2. Målings- (påvisnings-) bias, som relaterer til de metoder, der har været anvendt til at måle resultater i undersøgelsen, og 3. Interventions- (udførelses-) bias, som har med forskerens måde at udføre den givne behandling på. Læseren henvises til bibliografien med henblik på at få yderligere information om bias. Bias påvirker resultatet af et studie i en uhensigtsmæssig retning. Enten favoriseres behandlingsgruppen eller kontrolgruppen. Det er vigtigt at være opmærksom på, i hvilken retning en bias kan påvirke resultatet. 1. Sample/udvælgelses bias a. Bias vedrørende frivillige eller henviste deltagere: Personer, der er henvist af andre, eller som har meldt sig selv til forsøget, adskiller sig ofte fra ikke-henviste/ikke-frivillige. Denne bias favoriserer som regel, men ikke altid, behandlingsgruppen, fordi frivillige ofte er mere optaget af deres helbred. b. Sæson bias: Hvis alle personer er blevet rekrutteret og har modtaget behandling på et bestemt tidspunkt, kan resultaterne være påvirket af både personudvælgelse og interventionsform. For eksempel er ældre ofte raskere om sommeren end om vinteren, og af denne årsag kan et studie falde mere positivt ud, hvis det foretages om vinteren end om sommeren. Denne bias kan virke i begge retninger, alt efter årstid. c. Bevidstheds bias: Personer, der undersøges som led i et studie, er ofte klar over studiets formål, og som følge af denne bevidsthed responderer de mere positivt, end deltagere der ikke er bekendt med formålet. Denne bias er begrundelsen for, at man i nogle studier anvender en opmærksomheds kontrolgruppe, hvor deltagere i denne gruppe får den samme opmærksomhed som deltagere i interventionsgruppen, om end der ikke gives samme behandling. Law et al., 1998 Quantitative Review Form Guidelines 7.

8 2. Målings/påvisnings bias a. Antal af anvendte måleredskaber: Hvis der kun bruges et resultat målingsredskab, kan der være bias i forhold til selve den måde redskabet måler på. F.eks. måler et Adl-vurderingsredskab påklædning, spisning og toiletbesøg, men inkluderer ikke personlig hygiejne og madlavning. Denne bias kan påvirke resultaterne i flere retninger. F.eks kan det favorisere kontrolgruppen, hvis væsentlige resultatfaktorer, som ville have reageret på behandling, udelades. Bias kan også forekomme, hvis der er for mange resultatmål i forhold til samplets størrelse. Dette har med statistik at gøre, og det er ofte i kontrolgruppens favør, idet et stort antal statistiske kalkulationer reducerer mulighederne for at finde signifikante forskelle mellem behandlingsgruppen og kontrolgruppen. b. Mangel på maskering eller uafhængighed Hvis de, som opgør resultater, er opmærksomme på, hvilke grupper de enkelte deltagere har været allokeret i, eller hvilken behandling den enkelte har været tilbudt, kan resultatet påvirkes ved, at resultatopgøreren giver den enkelte eller en gruppe en enten mere eller mindre favorabel evaluering. Som regel er det behandlingsgruppen, som bliver tilgodeset. Dette bør man være opmærksom på, når resultaterne opgøres af medlemmer fra forskerholdet eller behandlerteamet. c. Erindringsbias Dette kan være et problem, hvis resultaterne måles ved hjælp af selvrapporterings-skemaer, oversigtsskemaer eller interviews, som kræver, at personen skal genkalde sig tidligere begivenheder. Ofte vil personer huske gode minder bedre end mindre gode, og det kan favorisere resultatet af studiet for de adspurgte, hvad enten der er tale om et emne eller en behandling. 3. Interventions- eller udførelsesbias a. Kontamination Dette optræder, hvis medlemmer af kontrolgruppen får behandling, uden at det erkendes af forskeren, hvorved forskellen mellem de to grupper kan blive reduceret. Dette favoriserer kontrolgruppen. b. Co-intervention Hvis klienter modtager nogen anden form for behandling på samme tid som studiets behandling administreres, kan dette påvirke resultaterne i flere retninger. For eksempel vil medikamentel behandling i samme tidsrum som studiet, hvad enten man er i behandlingsgruppen eller kontrolgruppen, kunne påvirke resultaterne i begge grupper. Læserne skal overveje, om den givne medicin kan have positiv eller negativ betydning for resultaterne. c. Tidspunkt for interventionen Forskellige forhold, som er relateret til interventionstidspunktet, kan give bias. Law et al., 1998 Quantitative Review Form Guidelines 8.

9 Hvis behandlingen er givet over en lang tidsperiode til børn, kan selve det, at børnene bliver ældre være en faktor i forhold til de forbedringer, der måtte optræde. Hvis behandlingsperioden er meget kort, har det måske ikke været muligt at opnå en målelig effekt i forhold til de resultater, der ønskes registreret. Dette vil favorisere kontrolgruppen. d. Behandlingsstedet Stedet, hvor behandlingen finder sted, kan påvirke resultaterne for eksempel kan der være en højere grad af tilfredshed i behandlingsgruppen, hvis behandlingen udføres i klientens eget hjem. Dette tilgodeser behandlingsgruppen. Behandlingsstedet bør derfor være ens for begge grupper. e. Forskellige terapeuter Stikprøve Hvis der indgår forskellige terapeuter i administrationen af behandlingen(erne) i løbet af studiet til de forskellige grupper, der måtte indgå, kan resultatet påvirkes i forskellige retninger. For eksempel hvis den ene terapeut er mere positiv eller motiverende end en anden, vil hun måske få bedre resultater i den gruppe, hun arbejdede med, end de øvrige. Terapeuternes engagement og involvering bør være ens imellem alle behandlingsgrupper. N=? Antallet af klienter, som indgår i studiet, bør fremgå helt klart af teksten. Blev stikprøven beskrevet i detaljer? Beskrivelsen af stikprøven bør være detaljeret nok til, at læseren kan få et klart billede af, hvem der er involveret. Væsentlige karakteristika, som har relation til emnet, der undersøges, bør være nævnt for, at man kan afgøre, om studiets population er sammenlignelig med populationen fra klinikken, og for at kunne udelukke bias. Væsentlige karakteristika indbefatter: Hvem udgør stikprøven er de udvalgte personer passende i forhold til studiets spørgsmål, og er de beskrevet i forhold til køn, alder, sygdomsvarighed eller handicap og funktionel status (hvis dette er muligt)? Hvor mange personer er involveret, og hvis der er flere grupper, er grupperne så relativt ens i størrelse? Hvordan fandt udvælgelsen sted var det frivilligt eller ved henvisning? Blev in- og eksklusionskriterier beskrevet? Hvis der var mere end én gruppe, blev der da beskrevet sammenlignelighed mellem grupperne vedrørende betydningsfulde faktorer (confounding)? Law et al., 1998 Quantitative Review Form Guidelines 9.

10 Var stikprøvens størrelse rimelig? Forfatterne bør oplyse om, hvorledes de endte med den pågældende stikprøvestørrelse, således at man kan forholde sig til, om den er rimelig. Ofte baseres denne afgørelse på, hvor mange der vil være til rådighed for studiet. Nogle forfattere angiver statistisk belæg for valget af stikprøvestørrelse, om end dette sjældent ses. Etiske procedurer bør være beskrevet, om end de ofte er udeladt. Som det allermindste krav bør forfatterne oplyse, om der har været søgt informeret samtykke ved studiets begyndelse. Outcomes Outcomes er de variabler eller emner, der er interessante for forskeren de repræsenterer produktet eller resultatet af behandlingen eller det, som klienterne har været udsat for via studiet. Outcomes skal være klart beskrevet, for at læseren kan bestemme, om de var relevante og brugbare i forhold til hans situation. Ydermere bør metoden til måling af udslag beskrives dækkende, for læseren kan være sikker på, om den var udført på en objektiv måde og uden bias. Bestem outcome målingernes frekvens. Det er vigtigt at notere sig, om målinger har været foretaget både før og efter behandling, og hvorvidt korttids- og langtidseffekter af behandlingen har været under overvejelse. Gennemgå outcome målingerne med henblik på at bestemme på hvilken måde, de er relevante for ergoterapeutisk praksis dvs,. om de tager højde for aktivitetsudøvelse, udøvelseskomponenter og/eller omgivelseskomponenter. Lav noter om de anvendte målemetoder til senere brug. Overvej, om der er tale om velkendte metoder, eller om de er udviklet til lejligheden af forskerne. I sidstnævnte tilfælde kan det blive svært at gentage studiet. Forfatterne bør oplyse, om målemetoderne har veletablerede og testede psykometriske egenskaber væsentligst reliabilitet og validitet. Herved sikres tillid til målingernes pålidelighed. Var målemetoderne reliable? Reliabilitet henviser til, hvorvidt en måling giver samme information i forskellige situationer. De 2 mest almindelige er; Test-retest reliabilitet som betyder, at den samme tester får samme information ved to forskellige lejligheder, adskilt af et kortere tidsinterval. Den anden er inter-rater reliabilitet, som henfører til, at forskellige observatører får samme resultat inden for samme tidsrum. Var målemetoderne valide? Spørger, om målingen måler det, den skal måle. Her skal overvejes, om målingen indeholder alle væsentlige elementer og forestillinger om udslaget (indholdsvaliditet), og hvorvidt forfatterne beskriver, hvorvidt målingen er blevet testet i forhold til andre målinger for at fastslå relationer i målingerne (kriterium validitet). Eksempelvis vil en valid målemetode inkludere alle relevante elementer af egenomsorg og vil have været testet overfor andre dagliglivs- og egenomsorgs måleredskaber i brug for at afgøre, om forventelige sammenfald mellem målingerne forekommer. Law et al., 1998 Quantitative Review Form Guidelines 10.

11 Intervention Er interventionen detaljeret beskrevet? Der bør være tilstrækkelig information om interventionen til, at den kan gentages. Under gennemgang af interventionen bør følgende væsentlige elementer indgå med henblik på at kunne gentage studiet: Hvad var interventionens fokus var den relevant for ergoterapeutisk praksis og din egen situation? Hvem gav interventionen? Var det en eller flere personer, og havde de modtaget speciel træning i at udøve den? Hvor ofte blev interventionen modtaget? Var det efter din opfattelse tilstrækkeligt til at have en effekt? Hvis der var flere grupper involverede i studiet, blev interventionen da givet med samme frekvens? Interventionens setting blev den givet hjemme eller i en institutionel ramme? Var det ens for alle deltagende patienter, selv om de var i forskellige grupper? Blev contamination og co-intervention undgået? Disse to faktorer blev tidligere beskrevet under afsnittet om bias (design-bias). Blev der taget højde for dem? Hvis ikke, hvilke forhold kunne da tænkes at have indflydelse på resultatet? Hvad ville der f.eks. ske, hvis nogle klienter modtog behandling utilsigtet (contamination), eller hvis nogle af deltagerne fik medicin undervejs i studiet (co-intervention)? Notér enhver mulig påvirkning. Hvis der kun var en gruppe med i studiet, skriv da ikke relevant ud for dette punkt. Resultatfremlæggelse Blev resultaterne angivet i forhold til statistisk signifikans? De fleste forfattere angiver resultater fra kvantitativ forskning i forhold til statistisk signifikans for herved at bevise, at de er værd at beskæftige sig med. Det er vanskeligt at afgøre, om ændringer i udslagene eller forskelle mellem grupper er vigtige eller signifikante, hvis de kun er anført som gennemsnit, middelværdier eller procenter. Henvis til bibliografien hvis du vil gennemgå specifikke statistiske metoder. Beskriv kort resultaterne i denne sektion af skemaet idet du fokuserer på dem, der har statistisk signifikans. Gennemgå de mulige årsager hvis der ikke findes signifikante resultater: Var samplets størrelse ikke stor nok til at kunne vise signifikant eller betydningsfulde forskelle? Eller blev der anvendt for mange udfaldsmålinger i forhold til antallet af deltagere? Var analysemetoden(erne) passende? Forklarer eller retfærdiggør forfatterne deres valg af analysemetoder? Forekommer de at være passende til det foreliggende studie og for udfaldene derfra? Det følgende bør overvejes: Law et al., 1998 Quantitative Review Form Guidelines 11.

12 Formålet med studiet sammenligner det 2 eller flere interventionsformer, eller undersøger det sammenhænge (correlation) mellem variabler? Det er ikke de samme statistiske tests, der anvendes i disse to tilfælde. Udfaldene hvis der kun måles på et enkelt udfald for at sammenligne 2 forskellige behandlinger, vil en simpel test være brugbar, f.eks. en T-test. Er der tale om et større antal udfald, som involverer forskellige typer af variabler, er det oftest nødvendigt at anvende mere komplekse statiske metoder, såsom varians-analyse (ANOVA). Blev den klinisk relevans angivet? Ofte er tal ikke tilstrækkelige til at bestemme den kliniske betydning af studiets resultater. Forfatterne bør diskutere den kliniske relevans og/eller relevansen for deltagernes liv. Hvis der blev fundet signifikante forskelle mellem grupperne, er de så også betydningsfulde i den kliniske verden? Hvis forskellene ikke er signifikante, er der så alligevel nogle betydningsfulde eller klinisk vigtige emner, du kan overveje i din egen praksis? Frafald Blev frafald angivet? - antallet af deltagere, som falder ud af studiet, bør være angivet, da det har betydning for studiets resultat. Begrundelser for frafaldet samt hvordan analyse af fund fra disse skal være beskrevet for at øge tilliden til resultaterne. Hvis der ikke var nogle frafald, skal dette betragtes som angivet i skemaet, og der skal stå intet frafald i kommentar feltet. Konklusioner og kliniske implikationer I artiklens diskussionsafsnit bør findes klare konklusioner, der kan drages ud fra resultaterne. Disse skal være relevante og dækkende i forhold til studiemetode og resultater. F.eks. kan forskerne bag et veldesignet RCT, som anvender gode udfaldsmål, fastslå, at resultaterne konklusivt viser, at behandling A er mere effektiv end behandling B i forhold til den givne population. Andre studier kan måske ikke uddrage helt så stærke konklusioner, idet der måske har været metodologiske begrænsninger eller bias, f.eks. fraværet af en kontrolgruppe eller upålidelige målemetoder som kan vanskeliggøre bevisførelsen, eller den konklusion at det var behandlingen alene, som førte til udfaldene. I disse situationer kan forfatterne konkludere, at der forekom forskelle i forhold til de specifikke udfald, der blev målt på de klienter, der indgik i dette studie. Resultaterne kan måske ikke overføres til andre populationer, din egen indbefattet. Derfor vil yderligere studier eller forskning anbefales. Diskussionen bør indeholde beskrivelse af, hvorledes resultaterne kunne påvirke den kliniske praksis gives der anvendelig og relevant information om en given population, eller om et interessant udfald? Peger de på behov for yderligere studier? Overvej implikationer for resultaterne i deres helhed eller dele deraf i forhold til din egen praksis, og for ergoterapien som sådan. Law et al., 1998 Quantitative Review Form Guidelines 12.

13 Bibliografi Crombie, I. K. (1996). The pocket guide to critical appraisal: A handbook for health care professionals. London: BMJ Publishing Group. Dept. Of Clinical Epidemiology and Biostatistics, McMaster University Health Sciences Centre (1981). How to read clinical journals: V: To distinguish useful from useless or even harmful therapy. Canadian Medical Association Journal 124, Law, M. (1987). Measurement in occupational therapy: Scientific criteria for evaluation. Canadian Journal of Occupational Therapy, 58, Law, M., King, G. & Pollock, N. (1994). Single Subject Research Design. Research Report #94-2. Hamilton, ON: Neurodevelopmental Clinical Research Unit. Mulrow, C.D., Oxman, A.D. (Eds.). (1996). Cochrane Collaboration Handbook. Available in The Cochrane Library [database on disk and CD-ROM). The Cochrane Collaboration: Issue 2. Oxford: Updated Software; Norman, G.R. & Streiner, D.L. (1986). PDO Statistics. Burlington, ON: B.C. Decker Inc. Sackett, D. L. (1979). Bias in analytic research. Journal of Chronic Disability, 32, Sackett, D.L., Haynes, R.B., Guyatt, G.H. & Tugwell, P. (1991). Clinical Epidemiology. A Basic Science for Clinical Medicine. Second Edition. Toronto, ON: LittIe, Brown and Co. Streiner, D.L., Norman, G.R. & Blum, H.M. (1989). PDQ Epidemiology. Toronto, ON: B.C. Decker Inc.. Artikler om aktivitetsprogrammer for ældre med demens (refereret i eksemplerne i afsnittet om studiedesign): Bach, D., Bach, M., Bohmer, G., Gruhwalk, T. & Grik, B. (1995). Reactivating occupational therapy: a method to improve cognitive performance in geriatric patients. Age and Aging, 24, Burton, M. (1980). Evaluation and change in a psychogeriatric ward through direct observation and feedback. British Journal of Psychiatry, 137, Graham, R.W. (1989). Adult day care: how families of the dementia patient respond. Journal of Gerontological Nursing, 15(3), 27-31, Koh, K., Ray, R., Lee, J., Nair, T., Ho, T. & Ang, P.C. (1994). Dementia in elderly patients: can the 3R mental stimulation programme improve mental status? Age and Aging, 23, McCormack, D. & Whitehead, A. (1981). The effect of providing recreational activities on the engagement level of long-stay geriatric patients. Age and Aging, 10, Law et al., 1998 Quantitative Review Form Guidelines 13.

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Studiedesigns: Alternative designs

Studiedesigns: Alternative designs Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning Produktion og formidling af systematiske reviews på Michael Søgaard Larsen Daglig leder, lektor. 1 Evidens Bred betydning: At en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse er baseret på eller

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

RANDOMISEREDE FORSØG:

RANDOMISEREDE FORSØG: RANDOMISEREDE FORSØG: HVAD, HVORFOR & HVORDAN? HELLE HANSEN METTE DEDING PROGRAM 13.00-13.45 Velkomst Hvad er randomiserede kontrollerede forsøg? Randomiserede forsøg historisk set Hvorfor gennemføre RCT-studier?

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Birgit Vibeke Berri Hillmand

Birgit Vibeke Berri Hillmand Hvilken evidens er der for ergoterapeutisk skinnebehandling hos Reumatoid Artrit patienter, der har fået udskiftet MCP-led med proteser set i forhold til håndfunktion, aktivitetsudøvelse og livskvalitet

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Rapport - Inside. Introduktion... 3. Problemstilling... 3. Eksperiment... 6. Resultater... 8. Konklusioner... 11. Anbefaling... 11

Rapport - Inside. Introduktion... 3. Problemstilling... 3. Eksperiment... 6. Resultater... 8. Konklusioner... 11. Anbefaling... 11 1 Rapport - Inside Indhold Introduktion... 3 Problemstilling... 3 Eksperiment... 6 Resultater... 8 Konklusioner... 11 Anbefaling... 11 Fakta om eksperimentet... 12 Denne rapport er udarbejdet på baggrund

Læs mere

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM Formål Projektets overordnede formål er at forbedre håndteringen af vold og aggressioner på psykiatriske

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition (LOTCA-II) Ergoterapi Fagligt Selskab for Forskning Årsmøde 6. Marts 2013 Karina Lund, udviklingsterapeut, cand.scient.san Fysioterapi-

Læs mere

Hvordan skrive en projektprotokol?

Hvordan skrive en projektprotokol? Hvordan skrive en projektprotokol? Vejledning til Specielle Interesse Grupper (SIG) i Fagligt selskab for nefrologiske Sygeplejersker (FS nefro) Faser i et projekt BEGREBSFASEN (hvad vil jeg undersøge?)

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

HÅNDBOG I SUND FORMIDLING Et indblik i forskningens verden

HÅNDBOG I SUND FORMIDLING Et indblik i forskningens verden HÅNDBOG I SUND FORMIDLING Et indblik i forskningens verden Siff Malue Nielsen & Ole Nørgaard Et indblik i forskningens verden 1. udgave, 2014 Udgivet af Vidensråd for Forebyggelse i samarbejde med Ugeskrift

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning International Auditing and Assurance Standards Board Januar 2012 International Standard om beslægtede opgaver Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Hvordan kan brugere inddrages? Om brugerinddragelse og brugerperspektiver

Hvordan kan brugere inddrages? Om brugerinddragelse og brugerperspektiver Hvordan kan brugere inddrages? Om brugerinddragelse og brugerperspektiver Lotte Huniche, Lektor, Syddanske Universitet, Institut for Sundhedstjenesteforskning Birthe Dinesen, Lektor, Aalborg Universitet,

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Resumé Udarbejdet af: Dorthe Tomsen, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg, Bjørn

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Adult Sensory Profile

Adult Sensory Profile Adult Sensory Profile 1 For yderligere oplysninger eller spørgsmål: Mailadresse: Henriette.Kiirdal.Niemann@regionh.dk Videnskabelige artikler kan findes i: Adolescent/Adult Sensory Profile and Obsessive-Compulsive

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015

kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015 Workshop 1 kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015 Stella Mia Sieling-Monas, Ph.d.-stipendiat, Institut for Statskundskab, Aalborg universitet stms@dps.aau.dk Kontroverser i forskning i socialt arbejde

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc. Oplæggets

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025 Denne artikel er gemt fra Kommunikationsforum.dk den 25-02-2008 Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig målrettet til alle, som arbejder professionelt med kommunikation. Kommunikationsforum

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Nyhedsbrev nr. 3, februar 2006 Introduktion Det er med glæde, at vi her kan præsentere vores tredje nyhedsbrev til alle familierne, som deltager i projektet

Læs mere

Denne profil tilhører:

Denne profil tilhører: Pædiatrisk Smerteprofil Dansk oversættelse Socialstyrelsen 2013 Denne profil tilhører: Baggrund for den pædiatriske smerteprofil Den pædiatriske smerteprofil er et redskab, der er særligt udviklet til

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Vurdering af kvalitative artikler

Vurdering af kvalitative artikler Vurdering af kvalitative artikler Udgangspunktet for vurdering af forskningsartikler er den ideelle artikel udarbejdet på baggrund af det ideelle forskningsprojekt. I alle forskningsprojekter er der imidlertid

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Johan Simonsen Abildgaard Forsker, Cand. Psych, Ph.d. Bygger på resultater fra projektet Participatorisk

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011

Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011 Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen Neurorehabiliteringen Ringe En ergoterapeutisk kultur Organisation og ledelse i afdelingen En kontekst Evidensbaseret praksis Motivation og incitamenter

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere