Retningslinier til brug for skema til kritisk litteraturgennemgang af kvantitative undersøgelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retningslinier til brug for skema til kritisk litteraturgennemgang af kvantitative undersøgelser"

Transkript

1 Retningslinier til brug for skema til kritisk litteraturgennemgang af kvantitative undersøgelser Efter Law, M., Stewart, D., Pollock, N., Letts, L., Bosch, j., & Westmorland, M., 1998 McMaster University Introduktion Disse retningslinier skal bruges sammen med skemaet til kritisk litteraturgennemgang af kvantitative undersøgelser og er udviklet af McMaster University Occupational Therapy Evidence Based Research Group (Law et al. 1998). De er udfærdiget i grundlæggende termer, som kan forstås af klinikere, studerende og forskere. Hvor det er muligt, er der brugt eksempler og konkrete anvisninger i forhold til brugen af retningslinierne for at hjælpe læseren til bedre at forstå processen i kritisk litteraturgennemgang. Retningslinierne er angivet for såvel spørgsmålene i venstre side af skemaet, som instrukser/spørgsmål i højre side ud for hver komponent. Komponenter i kritisk litteraturgennemgang Reference Opgiv den fulde titel (på originalsproget), alle forfattere (efternavn, forbogstaver), fuld titel på tidsskriftet, årstal, volume # og side #. Dette skal muliggøre, at en anden person let kan finde den samme artikel. Studiets formål Blev formålet med studiet tydeligt fremsat? - Formålet er ofte udtrykt i kortfattet form i resumeet allerforrest i artiklen, og senere mere uddybet længere nede i teksten. Formålet kan være formuleret som et forskningsspørgsmål eller som en hypotese. Et klart udsagn hjælper til at afgøre, om emnet er vigtigt, relevant og har interesse. Overvej hvorledes studiet kan anvendes i ergoterapeutisk praksis og/eller din egen kliniske situation før du fortsætter. Hvis ikke, kan du gå videre til næste artikel.

2 Litteratur Blev relevant baggrundslitteratur gennemgået? - En gennemgang af denne litteratur bør være gennemgået i en artikel, der beskriver forskning for at give en baggrund for studiet. Den bør give en syntese af de relevante informationer indeholdende tidligere arbejde/forskning inden for området og en diskussion af den kliniske betydning af emnet. Den bør også belyse huller i den tilgængelige viden og forskning på området, og derved også behovet for det forhåndenværende studie. Design Der findes mange typer af studiedesign. De mest almindelige indenfor rehabiliteringsstudier er inkluderede. Det væsentligste indhold i de forskellige typer af studiedesign, er beskrevet for at hjælpe med til at bestemme, hvilket design der var anvendt i det studie, der ønskes gennemgået. Nogle af ulemperne ved de forskellige typer af studiedesign er beskrevet for at hjælpe læseren til at bestemme, om det pågældende studie havde anvendt et passende design. Forfattere bruger forskellige ord og vendinger, som kan være forvirrende - alternative ord og vendinger vil blive foreslået, hvor det kan lade sig gøre. Adskillige områder kan indgå i overvejelser om, hvorvidt studiedesign/metode er velegnet. Nogle af nøgleområderne er oplistet i kommentar-sektionen og vil blive beskrevet og gennemgået nedenfor. Der gives eksempler i diagramform på de forskellige designtyper. I eksemplerne tages udgangspunkt i temaet aktivitetsprogrammer for ældre med demens. De fleste studier har problemer i forhold til bias, som kan forvrænge design, udførelse eller fortolkning af forskningen. De mest almindeligt forekommende bias bliver beskrevet i slutningen af denne sektion. Designtyper 1. Randomiserede kontrollerede undersøgelser (RCT) Randomiseret kontrolleret undersøgelse eller Randomiseret klinisk undersøgelse: Benævnes også ofte som eksperimental eller type 1 studie. RCT omfatter også andre metoder, såsom cross-over designs. Den væsentligste egenskab ved et RCT-studie er, at sæt af klienter eller genstande udvælges, og derefter, på vilkårlig måde, tilskrives to eller flere forskellige behandlingsgrupper. Den ene gruppe vil modtage den behandling, som man ønsker testet (som ofte vil være en ny interventionsform), mens de øvrige fungerer som kontrolgrupper, som enten ikke modtager nogen behandling eller standard behandling. At grupperne er vilkårligt udvalgt muliggør sammenligning mellem grupperne i forhold til resultaterne, fordi den vilkårlige udvælgelse øger sandsynligheden for, at patienterne i hver gruppe er ens sammensat. På denne måde er en anden påvirkningsfaktor (kendt som confounding variablen eller faktoren) stærkt reduceret. Den væsentligste ulempe ved RCT er de omkostninger, der er forbundet hermed samt at det, i nogle situationer, ikke vil være etisk forsvarligt at have klienter der, på grund af undersøgelsen, ikke gives behandling. Hvis studiet f.eks. handler om at undersøge effekten af et tværfagligt postoperativt behandlingsprogram for Law et al., 1998 Quantitative Review Form Guidelines 2.

3 indlagte patienter med kroniske lændesmerter, kan det skønnes at være uetisk at undlade behandling for at lade en gruppe patienter indgå som kontrolgruppe. RCT vil ofte blive foretrukket, når man ønsker at undersøge effekten af en given behandling, eller at sammenligne flere behandlingsformer. Eksperimentalgruppe Deltagere Stratificering Randomisering RESULTAT Eksempel: Effekten af to forskellige ergoterapeutiske Kontrolgruppe interventionsformer, funktionel rehabilitering og re-aktivering, blev undersøgt ved hjælp af et RCT. 44 patienter i et Eksempel: Effekten af to forskellige ergoterapeutiske interventionsformer, funktionel rehabilitering og re-aktivering, blev undersøgt ved hjælp af et RCT. 44 patienter i et langtids-plejecenter blev tilfældigt udvalgt til indgå i en af de to interventionstyper. Resultaterne blev opgjort ved hjælp af et batteri af psykometriske tests på tre forskellige tidspunkter. (Bach et al., 1995). 2. Kohorte design En kohorte er en gruppe af personer, som er blevet eksponeret for samme påvirkning, f.eks. en regime eller en sygdom/diagnose. Uanset interesseområde observerer man gruppen over tid for at se, hvad udviklingen er. Kohortedesigns er altid prospektive, hvilket betyder, at de altid kigger fremad fra det tidspunkt, hvor personerne er identificeret. Omtales ind imellem som prospektive undersøgelser. Kohorte studier inkluderer ofte en kontrolgruppe, som ikke har været udsat for den situation, der er interessant (de har f. eks. ikke modtaget nogen behandling eller været udsat for en smitterisiko). En af hovedforskellene mellem kohortestudier og RCT er, at allokeringen af deltagere, hverken til behandlingsgruppe eller kontrolgruppe, er kontrolleret af en forsker. Forskeren må arbejde med den population, som er udsat for sygdommen/behandlingen og derefter finde en population, som ligner i alle andre forhold (køn, alder, socialklasse etc. som er vigtige i forhold til undersøgelsen). Det er vanskeligt at vide, om grupperne er sammenlignelige i alle faktorer, undtagen den der ønskes undersøgt, og man kan derfor ikke være sikker på, om resultatet entydigt kan tilskrives eksponeringen. Fordelene ved kohorte studier er, at de som regel er mindre omkostningstunge end RCT er, og at de heller ikke kræver så megen tid. Deltagere Udsættes for hændelsen Udsættes ikke for hændelsen Resultat Tid P r o s p e k t i v (fremadskuende) > Eksempel: Evaluering af et mental-stimulerings program blev udført ved hjælp af en kohorteundersøgelse med henblik på at måle ændringer i mental status over en 2- måneders periode. De første 15 patienter, der var på dagcentret, modtog behandling via programmet og var således testgruppen, mens de sidste 15 ikke modtog nogen behandling og derfor udgjorde kontrolgruppe for undersøgelsen. (Koh et al.). Law et al., 1998 Quantitative Review Form Guidelines 3.

4 3. Single-case design Single subject/case forskning omfatter en enkelt klient, et tema eller et (mindre) antal klienter, som følges over tid, og som vurderes ud fra det konkrete interessefelt. Der forefindes forskellige metoder til brug for single case designs, som anvender et lidt forskelligt sprogbrug, såsom n af 1 studier, før-og-efter undersøgelse på samme emne. Man taler også om single case serier, som indbefatter mere end en klient eller et emne. Den grundlæggende egenskab ved alle typer af single case studier er resultatvurderingen af klienten eller emnet, både før (baseline) og efter interventionen. Dette design tillader, at hvert enkelt individ bliver sin egen kontrol. Vanskeligheden ved dette design er imidlertid, at det er svært at konkludere, at det er interventionen alene, som har ført til ændringer, idet andre faktorer måske ændrer sig undervejs, f.eks. at sygdomstilstanden forværres undervejs i forsøgsperioden. Dette design er nyttigt, når man kun har en mindre mængde patienter til rådighed med den pågældende diagnose, eller som kan modtage en given behandling. Det kan let gentages med mere end én klient. Dets fleksible tilsnit gør det specielt til brug for studier, som laves i en klinisk setting. Individuel klient Før-måling (A) Intervention (B) Efter-måling (A) Intervention (B) Tid P r o s p e k t i v > Eksempel: Et studie, som havde til formål at belyse effekten af omgivelsesmæssige ændringer i forbindelse med ergoterapeutisk intervention, benyttede et single case design til at observere ændringer i adfærden hos 10 forskellige patienter. Observationer af hver enkelt patients adfærd blev gjort før, under og efter interventionen. (Burton, 1980). 4. Før-og-efter design Før-og-efter design bruges fortrinsvis til at evaluere en gruppe klienter, som indgår i en bestemt behandling (selv om metoden, som nævnt ovenfor, også kan bruges til at undersøge individer eller single cases). Forskeren indsamler data om klientgruppens indlednings-status, hvad angår de resultater man ønsker at undersøge og indsamler atter data om det samme, når interventionen er afsluttet. Dette design kan bruges, hvis man ikke ønsker at afholde nogle patienter fra behandling. Men når der ikke er nogen kontrolgruppe, bliver det ikke muligt at vurdere, om eventuelle ændringer skyldes behandlingen alene. Ændringer kan skyldes andre faktorer, såsom progression i sygdommen, brug af medicin, livsstil eller omgivelsesmæssige forandringer. Forsøgsdeltagere måling/vurdering Intervention Resultat Tid P r o s p e k t i v > Law et al., 1998 Quantitative Review Form Guidelines 4.

5 Eksempel: Belastningsgraden på omsorgsgivere efter plejehjemsanbringelse af et ældre familiemedlem med demens blev undersøgt ved hjælp af en før-og-efter undersøgelse. Belastningen og plejebyrden blev målt på 15 individer før og efter anbringelsen. (Graham, 1989). 5. Case-control studier Case-control studier undersøger, hvad det er, som gør en gruppe af individer forskellige. Benævnes også som case-comparison (sammenlignings-) studier eller retrospektive studier. Begrebet retrospektiv anvendes for at angive, at studiet belyser et emne, efter at begivenheden er sket. Den væsentlige egenskab ved metoden er, at den er tilbageskuende. Der udvælges en gruppe klienter, som har samme karakteristik eller samme omstændigheder, for eksempel samme diagnose eller ens behandlingstilbud. Det, som er karakteristisk ved situationen, sammenlignes med en kontrolgruppe, som er sammensat af personer med tilsvarende karakteristika med hensyn til køn, alder og baggrund i øvrigt, og som ikke har den pågældende diagnose, eller får samme behandling som testgruppen. Formålet er at fastslå hvilke forskelle, der er imellem de to grupper. Metoden er en relativ billig måde at undersøge et emne på, men der er mange potentielle problemer (mangler), som gør det meget vanskeligt at afgøre, hvilke faktorer der har haft betydning for resultatet. Deltagere med den undersøgte egenskab Deltagere uden den undersøgte egenskab Vurdering af tidligere udsættelse for intervention Sammenlign. af grupper < R e t r o s p e k t i v Tid Eksempel: Hvis en ergoterapeut ønsker at forstå, hvorfor nogle klienter på et dagcenter for ældre deltager dagligt i et (frivilligt) aktivitetsprogram, mens andre ikke gør, kunne hun bruge case-control undersøgelse til at kigge på forskellene mellem de to klientgrupper med hensyn til køn, alder, interesser, baggrund og nuværende livssituation. 6. Tværsnitsundersøgelser Involverer en gruppe personer, og alle vurderinger af de deltagende udføres på samme tid. Dette design benyttes ofte til at bestemme, hvilke faktorer der kan have påvirket en bestemt forekomst af et resultat hos en gruppe personer. Meget brugbart, når man ved meget lidt om et emne/resultat. Kortlægninger, spørgeskemaer og interviews er almindeligt brugte metoder i tværsnitsundersøgelser. De er relativt billige og lette at administrere, fordi vurderingen finder sted på et bestemt tidspunkt. Det er umuligt at vide, om alle faktorer er belyst i vurderingen, så det er vanskeligt at drage konklusioner vedrørende årsag/virkning fra resultatet, ud over det som er forekommet i den undersøgte gruppe. Law et al., 1998 Quantitative Review Form Guidelines 5.

6 Deltagere Måling af resultater og andre faktorer på samme tid Tid: Alt udført samtidigt på alle deltagere. Eksempel: Klienter og deres familier, som har været involveret i et nyt aktivitetsprogram for ældre med demens, kan interviewes eller kortlægges ved programmets ophør for at vurdere betydningen af programmet med hensyn til livskvalitet, deltagelse i aktiviteter og tilfredshedsgrad. 7. Case-studie design Et case-studie bruges med henblik på at frembringe deskriptiv information (beskrivende data) om sammenhængen mellem en given behandling eller påvirkning og et resultat. Det kaldes ofte også for et deskriptivt studie, da det er hovedformålet med denne type design. Der benyttes ingen kontrolgruppe. Det anvendes ofte til at belyse en ny behandling eller et emne, hvor der findes meget lidt information i forvejen. Imidlertid kan resultatet kun bruges til at beskrive en bestemt situation. Der kan muligvis genereres information til yderligere studier om emnet. Deltagere med en given tilstand Information om kliniske resultater Eksempel: Tolv patienter på en langtids-geriatrisk afdeling blev observeret over et tidsrum for at bestemme effekten af at give individuelle og gruppebaserede aktiviteter på afdelingen. Niveauer i engagement blev vurderet og noteret ned hver 10. minut for at bestemme forskelle mellem ingen intervention, individuelle aktiviteter og gruppeaktiviteter. (McCormack og Whitehead, 1981). Studie-designets egnethed Her præsenteres nogle af de vigtigste overvejelser, der skal gøres for at bestemme, om et bestemt studie-design er det mest velegnede Tilgængelig viden om emnet: Hvis der kun foreligger meget lidt viden om et emne, vil det være mest passende at bruge en udforskende metode, for eksempel et case-studie eller en tværsnitsundersøgelse. Efterhånden som vores vidensfelt forøges, bliver studiedesigns også strammere, således at flere og flere af de variabler, der kunne have betydning for studiets resultater, kan forstås og kontrolleres af forskeren. Det strammeste design er RCT. Outcomes: Hvis de outcomes, der er fremkommet under et studie, er lette at kvantificere og har gode, veludviklede måleværktøjer tilknyttet til selve målingen, vil et stramt studiedesign være det rette (f. eks RCT). Hvis outcomes ikke helt kan forstås på denne måde (f.eks livskvalitet), vil et design, der undersøger forskellige faktorer, som er involveret i resultatet, være bedre egnet, såsom et case-control studie. Etiske overvejelser: Hvis der ikke er etiske problemer med at undlade behandling til en del af deltagerne, er et design, der anvender kontrolgrupper, brugbart. Studiets formål og forskningsspørgsmål: Nogle studie-designs er velegnede til at belyse effekt af behandling. Det gælder RTC er før-og-efter studier og singlecase studier. Andre designtyper, (f.eks case-control og tværsnitsundersøgelser) Law et al., 1998 Quantitative Review Form Guidelines 6.

7 hvis formålet er at lære mere om et emne eller som metode ved et pilotstudie med henblik på at afgøre om yderligere forskning vil være nødvendig. Bias Der findes mange forskellige slags bias beskrevet i forskningslitteraturen. De mest almindelige typer beskrives herunder i tre hovedkategorier: 1. Sample (person udvælgelses-) bias, som kan opstå hvis personerne i samplet ikke er tilstrækkelig repræsentativt udvalgte i forhold til den population, du interesserer dig for. 2. Målings- (påvisnings-) bias, som relaterer til de metoder, der har været anvendt til at måle resultater i undersøgelsen, og 3. Interventions- (udførelses-) bias, som har med forskerens måde at udføre den givne behandling på. Læseren henvises til bibliografien med henblik på at få yderligere information om bias. Bias påvirker resultatet af et studie i en uhensigtsmæssig retning. Enten favoriseres behandlingsgruppen eller kontrolgruppen. Det er vigtigt at være opmærksom på, i hvilken retning en bias kan påvirke resultatet. 1. Sample/udvælgelses bias a. Bias vedrørende frivillige eller henviste deltagere: Personer, der er henvist af andre, eller som har meldt sig selv til forsøget, adskiller sig ofte fra ikke-henviste/ikke-frivillige. Denne bias favoriserer som regel, men ikke altid, behandlingsgruppen, fordi frivillige ofte er mere optaget af deres helbred. b. Sæson bias: Hvis alle personer er blevet rekrutteret og har modtaget behandling på et bestemt tidspunkt, kan resultaterne være påvirket af både personudvælgelse og interventionsform. For eksempel er ældre ofte raskere om sommeren end om vinteren, og af denne årsag kan et studie falde mere positivt ud, hvis det foretages om vinteren end om sommeren. Denne bias kan virke i begge retninger, alt efter årstid. c. Bevidstheds bias: Personer, der undersøges som led i et studie, er ofte klar over studiets formål, og som følge af denne bevidsthed responderer de mere positivt, end deltagere der ikke er bekendt med formålet. Denne bias er begrundelsen for, at man i nogle studier anvender en opmærksomheds kontrolgruppe, hvor deltagere i denne gruppe får den samme opmærksomhed som deltagere i interventionsgruppen, om end der ikke gives samme behandling. Law et al., 1998 Quantitative Review Form Guidelines 7.

8 2. Målings/påvisnings bias a. Antal af anvendte måleredskaber: Hvis der kun bruges et resultat målingsredskab, kan der være bias i forhold til selve den måde redskabet måler på. F.eks. måler et Adl-vurderingsredskab påklædning, spisning og toiletbesøg, men inkluderer ikke personlig hygiejne og madlavning. Denne bias kan påvirke resultaterne i flere retninger. F.eks kan det favorisere kontrolgruppen, hvis væsentlige resultatfaktorer, som ville have reageret på behandling, udelades. Bias kan også forekomme, hvis der er for mange resultatmål i forhold til samplets størrelse. Dette har med statistik at gøre, og det er ofte i kontrolgruppens favør, idet et stort antal statistiske kalkulationer reducerer mulighederne for at finde signifikante forskelle mellem behandlingsgruppen og kontrolgruppen. b. Mangel på maskering eller uafhængighed Hvis de, som opgør resultater, er opmærksomme på, hvilke grupper de enkelte deltagere har været allokeret i, eller hvilken behandling den enkelte har været tilbudt, kan resultatet påvirkes ved, at resultatopgøreren giver den enkelte eller en gruppe en enten mere eller mindre favorabel evaluering. Som regel er det behandlingsgruppen, som bliver tilgodeset. Dette bør man være opmærksom på, når resultaterne opgøres af medlemmer fra forskerholdet eller behandlerteamet. c. Erindringsbias Dette kan være et problem, hvis resultaterne måles ved hjælp af selvrapporterings-skemaer, oversigtsskemaer eller interviews, som kræver, at personen skal genkalde sig tidligere begivenheder. Ofte vil personer huske gode minder bedre end mindre gode, og det kan favorisere resultatet af studiet for de adspurgte, hvad enten der er tale om et emne eller en behandling. 3. Interventions- eller udførelsesbias a. Kontamination Dette optræder, hvis medlemmer af kontrolgruppen får behandling, uden at det erkendes af forskeren, hvorved forskellen mellem de to grupper kan blive reduceret. Dette favoriserer kontrolgruppen. b. Co-intervention Hvis klienter modtager nogen anden form for behandling på samme tid som studiets behandling administreres, kan dette påvirke resultaterne i flere retninger. For eksempel vil medikamentel behandling i samme tidsrum som studiet, hvad enten man er i behandlingsgruppen eller kontrolgruppen, kunne påvirke resultaterne i begge grupper. Læserne skal overveje, om den givne medicin kan have positiv eller negativ betydning for resultaterne. c. Tidspunkt for interventionen Forskellige forhold, som er relateret til interventionstidspunktet, kan give bias. Law et al., 1998 Quantitative Review Form Guidelines 8.

9 Hvis behandlingen er givet over en lang tidsperiode til børn, kan selve det, at børnene bliver ældre være en faktor i forhold til de forbedringer, der måtte optræde. Hvis behandlingsperioden er meget kort, har det måske ikke været muligt at opnå en målelig effekt i forhold til de resultater, der ønskes registreret. Dette vil favorisere kontrolgruppen. d. Behandlingsstedet Stedet, hvor behandlingen finder sted, kan påvirke resultaterne for eksempel kan der være en højere grad af tilfredshed i behandlingsgruppen, hvis behandlingen udføres i klientens eget hjem. Dette tilgodeser behandlingsgruppen. Behandlingsstedet bør derfor være ens for begge grupper. e. Forskellige terapeuter Stikprøve Hvis der indgår forskellige terapeuter i administrationen af behandlingen(erne) i løbet af studiet til de forskellige grupper, der måtte indgå, kan resultatet påvirkes i forskellige retninger. For eksempel hvis den ene terapeut er mere positiv eller motiverende end en anden, vil hun måske få bedre resultater i den gruppe, hun arbejdede med, end de øvrige. Terapeuternes engagement og involvering bør være ens imellem alle behandlingsgrupper. N=? Antallet af klienter, som indgår i studiet, bør fremgå helt klart af teksten. Blev stikprøven beskrevet i detaljer? Beskrivelsen af stikprøven bør være detaljeret nok til, at læseren kan få et klart billede af, hvem der er involveret. Væsentlige karakteristika, som har relation til emnet, der undersøges, bør være nævnt for, at man kan afgøre, om studiets population er sammenlignelig med populationen fra klinikken, og for at kunne udelukke bias. Væsentlige karakteristika indbefatter: Hvem udgør stikprøven er de udvalgte personer passende i forhold til studiets spørgsmål, og er de beskrevet i forhold til køn, alder, sygdomsvarighed eller handicap og funktionel status (hvis dette er muligt)? Hvor mange personer er involveret, og hvis der er flere grupper, er grupperne så relativt ens i størrelse? Hvordan fandt udvælgelsen sted var det frivilligt eller ved henvisning? Blev in- og eksklusionskriterier beskrevet? Hvis der var mere end én gruppe, blev der da beskrevet sammenlignelighed mellem grupperne vedrørende betydningsfulde faktorer (confounding)? Law et al., 1998 Quantitative Review Form Guidelines 9.

10 Var stikprøvens størrelse rimelig? Forfatterne bør oplyse om, hvorledes de endte med den pågældende stikprøvestørrelse, således at man kan forholde sig til, om den er rimelig. Ofte baseres denne afgørelse på, hvor mange der vil være til rådighed for studiet. Nogle forfattere angiver statistisk belæg for valget af stikprøvestørrelse, om end dette sjældent ses. Etiske procedurer bør være beskrevet, om end de ofte er udeladt. Som det allermindste krav bør forfatterne oplyse, om der har været søgt informeret samtykke ved studiets begyndelse. Outcomes Outcomes er de variabler eller emner, der er interessante for forskeren de repræsenterer produktet eller resultatet af behandlingen eller det, som klienterne har været udsat for via studiet. Outcomes skal være klart beskrevet, for at læseren kan bestemme, om de var relevante og brugbare i forhold til hans situation. Ydermere bør metoden til måling af udslag beskrives dækkende, for læseren kan være sikker på, om den var udført på en objektiv måde og uden bias. Bestem outcome målingernes frekvens. Det er vigtigt at notere sig, om målinger har været foretaget både før og efter behandling, og hvorvidt korttids- og langtidseffekter af behandlingen har været under overvejelse. Gennemgå outcome målingerne med henblik på at bestemme på hvilken måde, de er relevante for ergoterapeutisk praksis dvs,. om de tager højde for aktivitetsudøvelse, udøvelseskomponenter og/eller omgivelseskomponenter. Lav noter om de anvendte målemetoder til senere brug. Overvej, om der er tale om velkendte metoder, eller om de er udviklet til lejligheden af forskerne. I sidstnævnte tilfælde kan det blive svært at gentage studiet. Forfatterne bør oplyse, om målemetoderne har veletablerede og testede psykometriske egenskaber væsentligst reliabilitet og validitet. Herved sikres tillid til målingernes pålidelighed. Var målemetoderne reliable? Reliabilitet henviser til, hvorvidt en måling giver samme information i forskellige situationer. De 2 mest almindelige er; Test-retest reliabilitet som betyder, at den samme tester får samme information ved to forskellige lejligheder, adskilt af et kortere tidsinterval. Den anden er inter-rater reliabilitet, som henfører til, at forskellige observatører får samme resultat inden for samme tidsrum. Var målemetoderne valide? Spørger, om målingen måler det, den skal måle. Her skal overvejes, om målingen indeholder alle væsentlige elementer og forestillinger om udslaget (indholdsvaliditet), og hvorvidt forfatterne beskriver, hvorvidt målingen er blevet testet i forhold til andre målinger for at fastslå relationer i målingerne (kriterium validitet). Eksempelvis vil en valid målemetode inkludere alle relevante elementer af egenomsorg og vil have været testet overfor andre dagliglivs- og egenomsorgs måleredskaber i brug for at afgøre, om forventelige sammenfald mellem målingerne forekommer. Law et al., 1998 Quantitative Review Form Guidelines 10.

11 Intervention Er interventionen detaljeret beskrevet? Der bør være tilstrækkelig information om interventionen til, at den kan gentages. Under gennemgang af interventionen bør følgende væsentlige elementer indgå med henblik på at kunne gentage studiet: Hvad var interventionens fokus var den relevant for ergoterapeutisk praksis og din egen situation? Hvem gav interventionen? Var det en eller flere personer, og havde de modtaget speciel træning i at udøve den? Hvor ofte blev interventionen modtaget? Var det efter din opfattelse tilstrækkeligt til at have en effekt? Hvis der var flere grupper involverede i studiet, blev interventionen da givet med samme frekvens? Interventionens setting blev den givet hjemme eller i en institutionel ramme? Var det ens for alle deltagende patienter, selv om de var i forskellige grupper? Blev contamination og co-intervention undgået? Disse to faktorer blev tidligere beskrevet under afsnittet om bias (design-bias). Blev der taget højde for dem? Hvis ikke, hvilke forhold kunne da tænkes at have indflydelse på resultatet? Hvad ville der f.eks. ske, hvis nogle klienter modtog behandling utilsigtet (contamination), eller hvis nogle af deltagerne fik medicin undervejs i studiet (co-intervention)? Notér enhver mulig påvirkning. Hvis der kun var en gruppe med i studiet, skriv da ikke relevant ud for dette punkt. Resultatfremlæggelse Blev resultaterne angivet i forhold til statistisk signifikans? De fleste forfattere angiver resultater fra kvantitativ forskning i forhold til statistisk signifikans for herved at bevise, at de er værd at beskæftige sig med. Det er vanskeligt at afgøre, om ændringer i udslagene eller forskelle mellem grupper er vigtige eller signifikante, hvis de kun er anført som gennemsnit, middelværdier eller procenter. Henvis til bibliografien hvis du vil gennemgå specifikke statistiske metoder. Beskriv kort resultaterne i denne sektion af skemaet idet du fokuserer på dem, der har statistisk signifikans. Gennemgå de mulige årsager hvis der ikke findes signifikante resultater: Var samplets størrelse ikke stor nok til at kunne vise signifikant eller betydningsfulde forskelle? Eller blev der anvendt for mange udfaldsmålinger i forhold til antallet af deltagere? Var analysemetoden(erne) passende? Forklarer eller retfærdiggør forfatterne deres valg af analysemetoder? Forekommer de at være passende til det foreliggende studie og for udfaldene derfra? Det følgende bør overvejes: Law et al., 1998 Quantitative Review Form Guidelines 11.

12 Formålet med studiet sammenligner det 2 eller flere interventionsformer, eller undersøger det sammenhænge (correlation) mellem variabler? Det er ikke de samme statistiske tests, der anvendes i disse to tilfælde. Udfaldene hvis der kun måles på et enkelt udfald for at sammenligne 2 forskellige behandlinger, vil en simpel test være brugbar, f.eks. en T-test. Er der tale om et større antal udfald, som involverer forskellige typer af variabler, er det oftest nødvendigt at anvende mere komplekse statiske metoder, såsom varians-analyse (ANOVA). Blev den klinisk relevans angivet? Ofte er tal ikke tilstrækkelige til at bestemme den kliniske betydning af studiets resultater. Forfatterne bør diskutere den kliniske relevans og/eller relevansen for deltagernes liv. Hvis der blev fundet signifikante forskelle mellem grupperne, er de så også betydningsfulde i den kliniske verden? Hvis forskellene ikke er signifikante, er der så alligevel nogle betydningsfulde eller klinisk vigtige emner, du kan overveje i din egen praksis? Frafald Blev frafald angivet? - antallet af deltagere, som falder ud af studiet, bør være angivet, da det har betydning for studiets resultat. Begrundelser for frafaldet samt hvordan analyse af fund fra disse skal være beskrevet for at øge tilliden til resultaterne. Hvis der ikke var nogle frafald, skal dette betragtes som angivet i skemaet, og der skal stå intet frafald i kommentar feltet. Konklusioner og kliniske implikationer I artiklens diskussionsafsnit bør findes klare konklusioner, der kan drages ud fra resultaterne. Disse skal være relevante og dækkende i forhold til studiemetode og resultater. F.eks. kan forskerne bag et veldesignet RCT, som anvender gode udfaldsmål, fastslå, at resultaterne konklusivt viser, at behandling A er mere effektiv end behandling B i forhold til den givne population. Andre studier kan måske ikke uddrage helt så stærke konklusioner, idet der måske har været metodologiske begrænsninger eller bias, f.eks. fraværet af en kontrolgruppe eller upålidelige målemetoder som kan vanskeliggøre bevisførelsen, eller den konklusion at det var behandlingen alene, som førte til udfaldene. I disse situationer kan forfatterne konkludere, at der forekom forskelle i forhold til de specifikke udfald, der blev målt på de klienter, der indgik i dette studie. Resultaterne kan måske ikke overføres til andre populationer, din egen indbefattet. Derfor vil yderligere studier eller forskning anbefales. Diskussionen bør indeholde beskrivelse af, hvorledes resultaterne kunne påvirke den kliniske praksis gives der anvendelig og relevant information om en given population, eller om et interessant udfald? Peger de på behov for yderligere studier? Overvej implikationer for resultaterne i deres helhed eller dele deraf i forhold til din egen praksis, og for ergoterapien som sådan. Law et al., 1998 Quantitative Review Form Guidelines 12.

13 Bibliografi Crombie, I. K. (1996). The pocket guide to critical appraisal: A handbook for health care professionals. London: BMJ Publishing Group. Dept. Of Clinical Epidemiology and Biostatistics, McMaster University Health Sciences Centre (1981). How to read clinical journals: V: To distinguish useful from useless or even harmful therapy. Canadian Medical Association Journal 124, Law, M. (1987). Measurement in occupational therapy: Scientific criteria for evaluation. Canadian Journal of Occupational Therapy, 58, Law, M., King, G. & Pollock, N. (1994). Single Subject Research Design. Research Report #94-2. Hamilton, ON: Neurodevelopmental Clinical Research Unit. Mulrow, C.D., Oxman, A.D. (Eds.). (1996). Cochrane Collaboration Handbook. Available in The Cochrane Library [database on disk and CD-ROM). The Cochrane Collaboration: Issue 2. Oxford: Updated Software; Norman, G.R. & Streiner, D.L. (1986). PDO Statistics. Burlington, ON: B.C. Decker Inc. Sackett, D. L. (1979). Bias in analytic research. Journal of Chronic Disability, 32, Sackett, D.L., Haynes, R.B., Guyatt, G.H. & Tugwell, P. (1991). Clinical Epidemiology. A Basic Science for Clinical Medicine. Second Edition. Toronto, ON: LittIe, Brown and Co. Streiner, D.L., Norman, G.R. & Blum, H.M. (1989). PDQ Epidemiology. Toronto, ON: B.C. Decker Inc.. Artikler om aktivitetsprogrammer for ældre med demens (refereret i eksemplerne i afsnittet om studiedesign): Bach, D., Bach, M., Bohmer, G., Gruhwalk, T. & Grik, B. (1995). Reactivating occupational therapy: a method to improve cognitive performance in geriatric patients. Age and Aging, 24, Burton, M. (1980). Evaluation and change in a psychogeriatric ward through direct observation and feedback. British Journal of Psychiatry, 137, Graham, R.W. (1989). Adult day care: how families of the dementia patient respond. Journal of Gerontological Nursing, 15(3), 27-31, Koh, K., Ray, R., Lee, J., Nair, T., Ho, T. & Ang, P.C. (1994). Dementia in elderly patients: can the 3R mental stimulation programme improve mental status? Age and Aging, 23, McCormack, D. & Whitehead, A. (1981). The effect of providing recreational activities on the engagement level of long-stay geriatric patients. Age and Aging, 10, Law et al., 1998 Quantitative Review Form Guidelines 13.

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Marts 2014 BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder

Læs mere

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Informationsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 19. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om

Læs mere

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Vurdering af kvantitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvantitative videnskabelige artikler Vurdering af kvantitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Brug TAB/shift-TAB til at komme frem og tilbage mellem tekstfelterne)

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Effektevaluering hvorfor og hvordan? Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Kandidat i folkesundhedsvidenskab Siden november 2010 ansat på projekt Trivsel,

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Anna Lund Jepsen Lektor, ph.d. Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi SDU i Esbjerg Evalueringsmetoder Anna Lund Jepsen maj 2008 1 Formålet med at evaluere

Læs mere

5S systemet. Nyttige links. PULL the Evidence strategier. Summaries. Elektronisk lærebøger

5S systemet. Nyttige links. PULL the Evidence strategier. Summaries. Elektronisk lærebøger 5S systemet Nyttige links PULL the Evidence strategier Summaries Elektronisk lærebøger Clinical Evidence evidensbaseret lærebog om terapeutiske interventioner kræver abonnement, men gratis adgang via Statsbiblioteket

Læs mere

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9?

Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en relevant og meningsfuld fysioterapeutisk intervention (LM1). Kan du: -

Læs mere

Studiedesigns: Alternative designs

Studiedesigns: Alternative designs Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering.

Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering. TYPE AF REVIEW KARAKTERISERET EFTER ANVENDT METODE Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse Critical review Formålet er at demonstrere, at forfatteren har lavet en omfattende undersøgelse

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid:

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi

Læs mere

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato August 2014 BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN BILAG 2 FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start

Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en

Læs mere

Epidemiologisk evidens og opsummering

Epidemiologisk evidens og opsummering Epidemiologisk evidens og opsummering Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. juni 2014 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

Generelle bemærkninger om statusrapporter

Generelle bemærkninger om statusrapporter Generelle bemærkninger om statusrapporter Opdateret den 19. december 2011 Indhold Alle grenspecialer... 2 Diverse:... 2 Litteratur:... 2 Praksis /Klinisk:... 3 Specielt for Onkologi... 4 Specielt for Radiologi...

Læs mere

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Skabelon for udarbejdelse af kliniske retningslinjer Annette de Thurah Adjunkt, MPH, ph.d. Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Det fokuserede

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET 2 SFI RCT S PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET:

Læs mere

Ordbog om effektma ling

Ordbog om effektma ling Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

Canadian Occupational Performance Measure

Canadian Occupational Performance Measure Canadian Occupational Performance Measure ERGO15 Odense, 12. november. 2015 Lektor, MScOT Ergoterapeutuddannelsen / Institut for Fysioterapi og Ergoterapi Et oversættelses og validerings projekt I 8 studier

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

Metode 31-03-2010. Artikeludvælgelse 4 trins metode

Metode 31-03-2010. Artikeludvælgelse 4 trins metode Occupational COPD - Correlations between Chronic Obstructive Pulmonary Disease and various types of physical and chemical exposures at work A scientific reference document on behalf of The Danish Working

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG

BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato August 2014 BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG BILAG 2 DESIGN OG METODEBILAG INDHOLD Design- og metodebilag Error! Bookmark not defined.1 1.1 Forskningsdesign

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium

Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium Pernille Heyckendorff Lilholt Institut for Medicin & Sundhedsteknologi, AAU 18.11.2015, Afslutningskonference Navn Pernille Heyckendorff Lilholt Uddannelser

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

RANDOMISEREDE FORSØG:

RANDOMISEREDE FORSØG: RANDOMISEREDE FORSØG: HVAD, HVORFOR & HVORDAN? MAIKEN PONTOPPIDAN Ph.d. studerende, Public Health SFI og KU Børn og Familie EFFEKTSTIGEN 2 HVORFOR RCT? Det bedste design til effektmåling Pga. den tilfældige

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Studiedesign Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Studiedesign Økologiske studier Tværsnitsstudier Case-kontrolstudier Kohortestudier Randomiserede studier Hvorfor er det vigtigt at

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/

Læs mere

Videnskabsteori - Introduktion og videnskabelige metoder. Mette Dencker Adjunkt, Faggruppen for Medicinsk Informatik

Videnskabsteori - Introduktion og videnskabelige metoder. Mette Dencker Adjunkt, Faggruppen for Medicinsk Informatik Videnskabsteori - Introduktion og videnskabelige metoder Mette Dencker Adjunkt, Faggruppen for Medicinsk Informatik 1 Dagens program Introduktion til kurset Viden Videnskabelige metoder Overordnede studiedesigns

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Maj 2014 BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN BILAG 2 FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder 2

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Datadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Datadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Datadrevet forbedringsarbejde Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Formål med sessionen Genopfriske teori om seriediagrammer Træne tolkning af seriediagrammer Er der nogle særlige spørgsmål,

Læs mere

Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt,

Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt, Statistik noter Indhold Datatyper... 2 Middelværdi og standardafvigelse... 2 Normalfordelingen og en stikprøve... 2 prædiktionsinteval... 3 Beregne andel mellem 2 værdier, eller over og unden en værdi

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Rigshospitalet Århus Sygehus Epidemiologi. Hvad er det? Definition Læren om sygdommes udbredelse og årsager Indhold To hovedopgaver: Deskriptiv

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

En intro til radiologisk statistik

En intro til radiologisk statistik En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING

MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING DISPOSITION Effektmålinger på det sociale område Forskellige metoder Forskellige data 2 HVORFOR EFFEKTMÅLING? Velfærdsstaten griber ind i flere og flere

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab

Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2015 Tillæg til studieordningen for kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab - 2013 Modulerne

Læs mere

HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL

HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION 1. INTRODUKTION 2. EFFEKTMÅLING RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG 3. VIDEN FRA DANMARK OG SKANDINAVIEN 4. EFFEKTMÅLING I TIDEN

Læs mere