Transkript

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23 Redegà relse til registrant REDEGØRELSE TIL REGISTRANT Anvisninger på farvevalg. Løkken er oprindelig en hvid by. Facader, der er kalket i gul farve, med hvide gesimser, vindueslysninger, sålbænke og tegltagets forskælling, dukker op i midten af 1800-tallet. Traditionelt har den gule farve i Løkken været blandet ved hjælp af okker og ikke jernvitriol eller oxydgul. Den gule har været karakteristisk ved at være meget lys. En del af Løkkens nuværende huse bør overvejes at skifte facadefarve til hvid, særligt ældre, lave bygninger, som antagelig oprindelig har haft hvide facader. Nedenstående skemaer angiver eksempler på farvevalg til facader og træværk. Følgende farver anbefales: Facader/murværk Gul Hvid 1. Kalk: 25 kg hvid stampet kalk 1,5 kg okker 2. KEIM s silikatmaling: Skalcem 100: Mellemgul 1/ hvid (1/Skalcem 100 mellemgul er for mørk, derfor bør farvepulveret blandes med Skalcem hvid). Træværk Hvid Svenskrød Grøn Sort 1. RAL: GORI 88: 504 svenskrød 222 sort umbra 3. Sadolin Pinotex: 542 svenskrød 920 sort Sådan behandler man Løkkens huse korrekt Dette afsnit er en vejledning i vedligeholdelse af typiske Løkkenhuse. Vi gennemgår typiske bygningsdele og begynder oppefra: Skorstene Den typiske gamle "Løkkenskorsten" er ikke så slank som de tilsvarende typiske skorstene i købstæderne, sådan som de vises i vejledninger om vedligeholdelse af gamle by- og landshuse. Løkkenskorstenen findes også flere steder i det gamle Hjørring, så der er muligvis tale om en lokal model.

24 Redegà relse til registrant Side 2 af REDEGØRELSE TIL REGISTRANT Typisk for Løkkenskorstenen er det ret korte "skaft" og fraværet af et "bånd" på skaftet. På billederne nedenfor ses eksempler på skorstene, der vil kunne anvendes ved rekonstruktioner på ældre huse og ved nybyggeri. Tagbeklædning De oprindelige tage har været stråtage. Disse tage er blevet afløst af paptage, stålpladetage og tegltage. Som noget specielt for denne del af Vendsyssel har mange huse også haft tage med betontagsten som et "oprindeligt" materiale, grundet lokal produktion. I forhold til bygningernes proportioner og byggestil er tegltaget eller taget med betontagsten oftest det mest klædelige, uden at man derfor kan kalde dem de mest "rigtige" materialer. Problemet med tage af eternitbølgeplader er ikke i så høj grad de store formater, som tilbøjeligheden til at kombinere dette materiale med etablering af store udhæng, der afgørende forandrer husets fremtoning. Med bølgepladeløsningen forsvinder samtidig den elegante opskalkning af taget, der giver det tunge tagmateriale en visuel lethed. Kviste Kviste er i de ældste huse som regel senere tilføjelser. De fleste, oprindelige kviste er forholdsvis små og spænder kun over et eller to spærfag. Da, de ældste huse hovedsagelig

25 Redegà relse til registrant Side 3 af REDEGØRELSE TIL REGISTRANT er huse med små proportioner, bør kviste også være skaleret ned i forhold til bygningen. For store kviste kan få huset til helt at miste "balancen". Det samme gælder tagvinduer, der bør begrænses til den nødvendige størrelse som redningsåbninger. Brug hellere flere små tagvinduer, end få store. Gavlkvist eller frontispice Disse bygningstilføjelser er fra gammel tid de mest anvendte former for udvidelser af det traditionelle længehus. Gavlkvisten må heller ikke blive for bred i forhold til bygningens længde. Den store bredde kan dog, som det ses på eksemplet herunder til venstre, dæmpes visuelt af bindingsværkkonstruktionen. Gavlkvist anbefales ved en række af de ældre huse som evt. udvidelsesmulighed.

26 Redegà relse til registrant Side 4 af REDEGØRELSE TIL REGISTRANT Gavlkviste bør i fronten fremstå i facadens materialer og farver. Flunkerne (siderne) kan beklædes med zink eller med malet træ. Taget kan udmærket beklædes med afvigende materialer som zink og kobber. Dette vil være naturligt i mange tilfælde, hvor taget har lavere hældning end hovedhuset. Facader De fleste gamle huse har pudsede eller vandskurede facader, der er overfladebehandlet med kalk eller tjære og maling. De kalkede facader har deres oprindelse i de lerklinede tavl (udfyldninger i bindingsværk), der kun kunne holde vandet ude, hvis de blev beskyttet af f.eks. kalk. En anden fordel ved kalkning var og er, at man kan udskifte dele af en facade med andre materialer, pudse og kalke det og opnå en ensartet facade. Også ændringer i dette århundrede med flytning af vinduer og døre er sket med denne teknik. Ser man på gamle billeder fra byen er det tydeligt, at der er foregået en løbende modernisering af mange huse med en glidende overgang fra bindingsværk til grundmuret

27 Redegà relse til registrant Side 5 af REDEGØRELSE TIL REGISTRANT hus. Se eksempelvis billedet fra 1890 af Den Skæve Linie set fra Smørkræmmerens Pakhus, lokalplanens redegørelse side 7. Den oprindelige farve på husene er efter sigende hvid kalk. Den nu dominerende, gule farve er kommet i slutningen af dette århundrede og er en turistpåvirket "afsmitning" fra Skagen. De kalkede facader forbinder huse fra forskellige tidsaldre og skaber et flot og lyst farvespil i husrækken Pudsning og kalkning kanskjule facadeændringer, og bygninger kan gives slægtskab trods ombygninger. De ældste huse har altid været kalkede og bør ikke skalmures eller beklædes med træ eller andet. Lyset reflekteres i de kalkede facader og skaber lyse og tiltalende gade- og gårdrum. Specielt ved omfattende renoveringer er det en fordel at forbinde nyt og gammelt med pudsning eller vandskuring. Mure og faste hegn

28 Redegà relse til registrant Side 6 af REDEGØRELSE TIL REGISTRANT Et karakteristisk træk i Løkken er de flotte hegn i form af mure i skel mod veje, stier og naboer. Disse mure findes i forskellige højder og i flere farver. Ofte ses muren med hvidkalkede søjler og overligger samt okkergule blændinger. Det er vigtigt at bevare disse elementer, ligesom man vil kunne tage sådanne løsninger i anvendelse ved renoveringer og nybyggeri i lokalplanområdet. Eksempel på lidt højere og helt hvidkalket mur om grund på Søren Madsens Vej:

29 Redegà relse til registrant Side 7 af REDEGØRELSE TIL REGISTRANT Vinduer Store glasformater har altid været dyre. Derfor er de ældste vinduer småsprossede, torammede vinduer. De afløstes af de torammede vinduer med 3 ruder i hver ramme. Det er denne type, der er mest fremherskende i de gamle huse i Løkken Dette vindue afløses i midten af 1800-tallet af flagvinduet eller dannebrogsvinduet, som det ofte kaldes her i landet. De første udgaver af dannebrogsvinduer havde ofte en vandret sprosse i de underste rammer, som det i dag kan ses i nordfacaden i Jennys Hus. I en af bøgerne om Løkken, af Chr. Brix Kjeldgaard, findes et billede fra gården til forgængeren for Jennys Hus. Her ses til højre i billedet endnu de gamle småsprossede vinduer, medens vinduerne til venstre er udskiftet til de nyere torammede vinduer. De 3 grundtyper af originale vinduer i Løkken fra 1700-tallet til begyndelsen af 1900-tallet. Vinduet længst til venstre er dog af nyere dato og er lavet med glaslister, hvilket giver et visuelt noget "tungere" vindue. De øvrige vinduer har rammer og sprosser med den mere elegante kitfals. Herunder de gamle flagvinduer med vandret sprosse i Jennys Hus. Bemærk endvidere de Bindesbøll-inspirerede røde bånd og den gamle sålbænksløsning, der er integreret i det nederste facadebånd. I begyndelsen af 1900-tallet kommer det brede 3-fags vindue med den hævede ramme i midten, af nogle kaldet Frederiksbergvinduet. I den lidt større udgave er den midterste ramme ofte lidt bredere. I mange huse ses dette vindue i kombination med flagvinduer.

30 Redegà relse til registrant Side 8 af REDEGØRELSE TIL REGISTRANT Misforstået omsorg for gamle huse Vinduer i en bygning er lige så væsentlige som øjne i et ansigt. For store vinduer i et for lille hus giver ikke bare et uharmonisk ydre, men også uhensigtsmæssige indbliksgener i huset. Ofte betyder en vinduesudskiftning til større vinduesformater, at det meste af vinduet efterfølgende fyldes ud med store gardiner. På denne måde er resultatet blot et større varmetab om vinteren og en større opvarmning om sommeren. Når en fagopdelt facade med en fast og jævn vindues- rytme ændres til en facade med færre og større vinduer, bliver facaden let "urolig" og uharmonisk. Det forsøges ofte udbedret med skodder eller pynt på facaden. Skodder kan være udmærkede, hvis de kan gøre nytte, dvs. kan lukkes for vinduerne. Det kan bruges i sommerhuse, der forlades i længere perioder, eller i pakhuse, hvor de måske ligefrem erstatter vinduer. I sydeuropa bruges skodder til at holde varmen ude. Smørkræmmerens Pakhus er et af de få huse i Løkken, der er født med skodder. Desværre er flere af de nye skodder på pakhuset lavet forkert, så de ikke kan lukke ind i falsen omkring vinduet. På rigtige skodder ses revlerne som et Z, når skodderne er åbne, og beslagene til hængslerne er først synlige, når skodden er lukket. Glasbyggestenene i vindueshullerne er ikke originale, og de bør erstattes af vinduer. Endelig viser det smukke pakhus et eksempel på en meget dominerende og uskøn skiltning. Ejere, der virkelig ønsker at forkæle deres hus, ofrer i flere tilfælde småsprossede vinduer med "buede ruder". Der findes forskellige øgenavne til denne type vinduer, eksempelvis: "Overtryksruder", "Dolly Parton-vinduer", "H.C. Andersen-vinduer" mv. I dag fås disse produkter oftest i termoudgave. Det buede glas forhindrer i nogen grad indblik. Skodder er ikke autentiske på helårshuse/boliger i Løkken. På Smørkræmmerens flotte pakhus er skodder autentiske, men desværre forkert rekonstrueret og placeret og uanvendelige til deres egentlige formål.

31 Redegà relse til registrant Side 9 af REDEGØRELSE TIL REGISTRANT Det kan være en fordel i de smalle gader og til de lave huse i plan med gaden. Det er blevet fremført, at de buede glas er de oprinde- lige glas til småsprossede vinduer. Det skyldes, at helt gamle vinduesglas blev lavet ved, at det smeltede glas blev hældt ud på en plade, som når man laver pande- kager. Herved blev glasset synligt tykkere på midten, og når man så gennem sådanne ruder, var det lidt som at se gennem bunden af et drikkeglas. Der er ikke noget i vejen for, at man kan isætte hånd- smeltet glas i sine vinduer og opnå den gamle virkning af glas med "linsevirkning". Men moderne termoruder med krum overflade har ikke noget med gamle huse at gøre. Ikke på vore breddegrader. Desværre er det som før nævnt ofte ejere, der gerne vil gøre det så godt som overhovedet muligt for deres hus, der lader sig overtale til at tilføje denne forlorne romantik. Men det gør det ikke mindre forkert, og derfor vil det i kke kunne lade sig gøre under administrationen af en og er bevaringsplan. Termoruder med buede glas er overdreven romantik og er ikke autentiske gamle vinduer. Kunstige sprosser lagt ind mellem glassene i en termorude har ikke de kvaliteter, som et rigtigt udført snedkervindue i de rette proportioner kan tilføre et gammelt hus. Udvendig tophængt ramme med løse sprosser er en rengøringsvenlig, men ikke autentisk løsning, og vil kun kunne forringe bygningens værdi Forkert udførte flagvinduer misklæder en i øvrigt autentisk facade. At lave et flagvindue er ikke Vinduer af plastmateriale må ikke anvendes i gamle bevaringsværdige huse. Specielt ikke, når

32 Redegà relse til registrant Side 10 af REDEGØRELSE TIL REGISTRANT bare et spørgsmål om at dele vinduet med et "kors". proportioneringen og opdelingen tilmed er uharmonisk. Vinduer af aluminium klæder ikke gamle huse. Heller ikke selv om proportioneringen, som i dette tilfælde, er i orden. Skodder er ikke autentiske på Løkkenhuse og bør fjernes. Det er et element, der er tilført egnen med sommerhusene. Generelt om de ældste huse De første og ældste huse har som tidligere nævnt fremtrådt som meget lave, (hvid)kalkede huse, nogen steder delvist i bindingsværk. Tagene har været stråtækte. Skorstenene har været forholdsvis lave og kraftige, som det i dag kan ses på Bymuseet. Mange huse har bestået af to vinduer og en dør. Udskiftning af stråtagene er ofte sket med paptage eller med pandeplader. Dette kan også ses på de gamle billeder fra byen. Det skyldes bl.a., at et stråtag er et forholdsvis let tag, hvorfor spærene ikke er dimensioneret til at bære et tungt tagmateriale som tegl. I nyere tid er disse materialer ofte udskiftet med eternitbølgeplader. Ved udskiftning af tagmaterialet i dag vil de fleste synes, at der skal tegl på taget. Ud fra en betragtning om autenticitet er dog ikke oplagt at lægge tegl på disse meget gamle huse. Det vil sikkert i mange tilfælde være mere korrekt med et paptag, da man næppe på grund af brandfaren vil kunne kræve stråtag i dag. Men den historiske udvikling inden for byggematerialerne har været, at tegltagene mange steder afløste de brandfarlige stråtage og paptage, der efterhånden blev forbudt i købstæderne eller i de byer, der fik et bygningsreglement. Efter den første rækkehusperiode bygges der købstadshuse, som de vil kunne ses i en række danske byer. Et godt eksempel fra denne periode er Museet i Nørregade, der er let genkendeligt på det gamle billede fra Billedet findes i bogen: Løkken 300 år. Huset er opført i 1850 for skudeskipper Thomas Grønbech. Det har som noget bemærkelsesværdigt dannebrogsvinduer i gade facaden, medens der er normale torammede vinduer i gavlen. Dannebrogsvinduet kommer netop på mode i midten af tallet, så det har været et meget moderne hus. Sålbænkløsningerne er forskellige i gavlen og i facaden. Det kan lede til den antagelse, at huset muligvis ikke er "født" med dannebrogsvinduer, men at de er kommet til kort før billedet er taget? Er dette ikke tilfældet viser billedet, at man var hurtig til at tage de nye strømninger til sig, også selv om forudsætningerne ikke helt var til stede.

33 Redegà relse til registrant Side 11 af REDEGØRELSE TIL REGISTRANT Der har været en meget smuk stenpikning foran huset. I dag er gaden gjort bredere, og der er nu fortov med kantsten. Man bør gøre fortovet bredere igen, så der bliver plads til trappestenen i en sammenhængende stenpikning langs huset. Døren er oprindelig tofløjet, men er i dag gjort smallere. Gesimsen skjules delvist af den nye tagrende. Nybyggeri For nybyggeri kan en bevaringsplan regulere alle forhold som størrelse, placering på grunden, bygningens udseende, valg af facadematerialer og farver. Som grundlag for nybyggeri i Løkken vil kravet overvejende være, at der skabes længehuse med sadeltage, at bygningsbredden ikke bliver for stor, at tage som hovedregel dækkes med røde vingetegl, og at længderetningen bliver øst-vest. Eventuelle kviste må ikke blive for dominerende, og de skal holdes i en passende afstand fra gavle og skel. Skorstene skal laves som murede skorstene og skal så vidt muligt føres op gennem tagryggen. Helt nye huse skal kun respektere hovedformen i de gamle huse. Detaljer som døre og vinduer kan laves som moderne vinduer, herunder som vinduer af plastmateriale, men med de opdelinger mv., vi naturligt vil foretrække i dag. I registranten anføres ofte, at tilbygninger til et gammelt hus kun kan ske som ny, selvstændig bygning med en let mellembygning. I sådanne tilfælde skal det gamle hus renoveres og restaureres med de oprindelige bygningsløsninger og de oprindelige materialer mv. Det nye hus skal tilpasses det gamle i hovedform, proportioner, materialer og farver, så der opstår et klart slægtskab. Dette åbner for to mulige løsninger. Det nye hus kan som en

34 Redegà relse til registrant Side 12 af REDEGØRELSE TIL REGISTRANT mulighed laves helt i traditionelle materialer og med nøjagtig de samme løsninger som i det gamle hus, men det vil også være hensigtsmæssigt, at det nye hus afspejler den tid eller periode, det er opført i. Derfor kan det nye hus også laves med moderne vinduer, døre og andre stiltræk, der hører vort århundrede til. Et eksempel på en vellykket tilbygning, dog uden for lokalplanområdet. Det oprindelige hus er fra "stationsbytiden". Stilen hører hjemme i perioden "Bedre Byggskik" fra starten af Den nye udvidelse er forbundet med det gamle hus med en let mellembygning. Tilbygningen er udført i beslægtede materialer, der er karakteristiske for Løkken. Vinduerne er moderne, men sprossedelte. En sådan tilbygning i en eller halvanden etage vil kunne være løsningen i mange tilfælde også i bevarings-området. Vinduerne i tilbygningen vil kunne udføres i kunststof og med termoglas. Et eksempel på et vellykket nyt hus, der er skabt over flere af de klassiske byggetraditioner fra Løkken. Huset er moderne og nutidigt, samtidig med, at det passer godt ind i helheden. Fagdelingen i facaden er regelmæssig og rolig, de store butiksvinduer er holdt i højformat og er opdelt af sprosser. Glasformatet ligger tæt på kvadratet.skylightet er et moderne element, men er diskret udformet og underordner sig helheden. Skiltningen er tydelig, men afdæmpet. Der er ingen lysreklamer eller neonskilte. Kan bruges som model for boliger med butik. Tre huse på Norgesvej 38, 34, og 32. Slægtskab og produktudvikling. Samme bygmester kan spores De 3 huse "Solbak", "Klithjem" og "Klitly" viser tydeligt slægtskab i disponering og udførelse. Husene er opført i perioden 19xx - 19yy som rene boliger, men med det specielle udhus eller "vaskehus" tilføjet i en vinkel i det nordvestlige hjørne.

35 Redegà relse til registrant Side 13 af REDEGØRELSE TIL REGISTRANT Det kunne tyde på, at huset er bygget med henblik på at kunne lejes ud til turister om sommeren, medens familien rykkede ud og boede i "vaskehuset". Med andre ord et ægte vestkysthus, som de blev opført efter århundredeskiftet. Størrelsen på vinduerne tyder på byggestilen efter Ingen af vinduerne er dog oprindelige, bedst ligner vinduerne i nr. 38, "Solbak", men de er desværre lavet i plastmateriale i forkerte proportioner og demangler den fornemme trækrude øverst. Husene har ens gesimser med bl.a. en trukken gesims med en karakteristisk vulst. Mellem de to store vinduer i facaden findes en blomsterranke i puds over husets navn. Alle 3 huse har fået ny tagbeklædning. Tegltagene er smukt renoverede med den oprindelige opskalkning ved tagfoden. Der har sikkert være en muret skorsten ca. midt i rygningen. De 3 huse et gode at studere, hvis man vil se, hvad tag udskiftning, farvesætning og vinduesændringer betyder på et oprindeligt smukt, forfinet og velproportioneret ældre enfamiliehus. Små ændringer med stor effekt Smukt, ældre velholdt hus på Møstingsvej. Den østligste del er i dag indrettet til butik. De oprindelige vinduer i stueetagen er udskiftet, muligvis en gang i 60'erne. Trukken gesims og lidt herunder en vulst, meget karakteristisk for lokalt murerarbejde, ses mange steder i byen. Huset er bygget til tegltag. Nyere taskekvist er udført med passende lethed og god stilfornemmelse.

36 Redegà relse til registrant Side 14 af REDEGØRELSE TIL REGISTRANT Et eksempel Mange bygninger i bevaringsområdet er stadig meget autentiske i størrelse, form og proportioner. En del bygninger er dog i forbindelse med vedligeholdelse og istandsættelser ændret i større eller mindre omfang. Nogle ændringer er acceptable i forhold til den opfattelse, der præger bevaringsarbejde over hele landet. Det kan være udskiftning af et stråtag til tegltag. Det har været den almindelige og accepterede udvikling for at opnå mindre brandfarlige byområder. Tegltage regnes tilmed for karakteristiske for de bedre af vore ældste bygninger. Andre ændringer som fjernelse af skorstene og ændring af udformningen af vinduer og døre indvirker stærkt på bygningens fremtræden i bybilledet. Disse ændringer er dog forholdsvis lette at tilbageføre i forbindelse med den almindelige vedligeholdelse af en bygning. Mange af "de moderne" vinduer uden sprosser og traditionelle opdelinger er ved at være udtjente. I forbindelse med renovering af sådanne bygningselementer vil bevaringsplanen kræve tilbageføring til det oprindelige udseende. Kendes de oprindelige vinduer og døre ikke, vil husets alder og konstruktion danne grundlag for udformning af de nye bygningselementer. Vil en ejer medvirke til at gøre et hus så autentisk som muligt, er det som tidligere nævnt en god idé at samle alle former for oplysninger om huset, herunder gamle billeder fra byen og familiebilleder hos de tidligere ejere mv., hvor huset ofte indgår som baggrundsmotiv. Ved fremtidig renovering eller ønske om moderniseringer skal vinduerne udføres som dannebrogsvinduer med sprosse i de nederste rammer. Butiksvinduet og døren bør også opdeles med sprosseløsninger, tilpasset husets arkitektur. Ønskes huset tilføjet en skorsten skal det være af type som den på Museet. Tegltaget skal i givet fald fornyes med tegltag af vingetegl, samme type som de eksisterende. Et væsentligt tema i bygningsbevaring er vinduer

37 Redegà relse til registrant Side 15 af REDEGØRELSE TIL REGISTRANT Det er sagt, at vinduer er bygningens "øjne". Som bekendt kan ændring af øjenstørrelse, farve mv. ændre meget på et ansigt. "Et blåt øje" ses på stor afstand. Det gælder også for vore huse. Dette smukke fiskerhus i Kirkegade 1 har på et tidspunkt fået nye vinduer uden de oprindelige poste og sprosser. I frontispicen er vinduerne tilsyneladende gjort dybere. De nye vinduer har mørke rammer. Alt i alt fremstår de nye vinduer nu som sorte huller i facaden. Ud fra bygningens alder og vinduernes højde er det mest sandsynlige, at huset er skabt med dannebrogsvinduer, muligvis med en vandret sprosse i de nederste rammer som i Jennys Hus. Ved en modernisering af facaden i begyndelsen af forrige århundrede er de dengang nye 3-fags vinduer sikkert kommet ind som en sanering af to dannebrogsvinduer. Skal huset i dag have nye vinduer, kan det blive som vist på billedet her til højre. Et alternativ er at tilbageføre facaden helt, så der bliver 6 dannebrogsvinduer, men dette vil ikke være noget krav fra bygningsmyndigheden. Det ene af de tre beslægtede huse på Norgesvej. "Klithjem" har med tiden fået såvel nyt tag som nye vinduer. Det gamle flotte hus med klare relationer til Løkken vil dog let kunne fremdrages igen.

38 Redegà relse til registrant Side 16 af REDEGØRELSE TIL REGISTRANT Med et nyt tegltag med gesimsafslutninger genvinder huset sin fornemme, stolte form. Huset er skabt med store vinduer, der sikkert har været de 3-rammede med vandret post. Muligvis har huset haft "Frederiksberg vinduer", hvor den midterste post har været hævet lidt. Dette vil ejeren kunne finde ud af ved at forske lidt i husets historie. De nye vinduer skal laves af træ og males med dækkende maling. Med de nye vinduer behøver man ikke så mange gardiner. Lidt om tage Mange huse i Løkken er oprindelig opført med stråtag. Et af de bevarede stråtage findes i dag på Mikkels Hus. Et stråtag er konstruktivt set et "let tag", og ofte er de senere tagløsninger også lette tage som paptage og pandeplader. Senest er eternitbølgeplader kommet til som afløser. Ønsker man at udskifte et tag med eternitbølgeplader bør man undersøge husets historie. De nuværende naboforhold (brandafstande) kan udelukke, at der igen kan lægges strå på taget. I dette tilfælde er et fint gammelt fiskerhus på Asylvej5 brugt til at visualisere en ændring til stråtag. Taget er "lånt" fra et andet hus i byen. Samtidig er det tilføjede 3-fagsvindue erstattet af to gamle vinduer. Stakittet bør males hvidt.

39 Redegà relse til registrant Side 17 af REDEGØRELSE TIL REGISTRANT Nye bygningselementer som carporte har ikke en tradition i Løkken. Men som en ny form for udhuse, bør de gives en overfladebehaldling som de gamle skure og hegn. Et parallel kunne være Badehusene, der "naturligvis" skulle males, og som nu alle er hvide. Hvis man ønsker, at et udhus eller en bygning ikke skal være så synlig, kan man f.eks. male den sort. Stikord: lokalplan

40 Anton Bast Vej <> Registrant nr.: 71 Type: Del af dobbelthus Opført år: 1877 Bevaringsværdi: Middel Lille hus med god grundproportion. Huset udgør en vigtig del af Løkkens ældste øst-vest vendte bebyggelse. Nyt eternitbølgepladetag med udhæng over facade og gavl, ændret vindueshuller med store vinduer udformet i træ uden sprosseopdeling. Jævn vedligeholdelse. Til huset hører et stort selvstædigt baghus. Tilbageføring skal være hovedtemaet. Taget udformes i betontagsten med et reduceret udhæng, gerne i sammenhæng med den østlige del af dobbethuset. Vindueshullerne reduceres i størrelse og forsynes med sprosseopdelte trævinduer. Tilbygninger til hovedhuset bør undgås. Kviste kan ikke anbefales, og tagvinduer skal begrænses i størrelse. Evt. ny bebyggelse på grunden uden for det nuværende byggefelt skal ske efter lokalplanens retningslinier, i et samspil med den øvrige bebyggelse på grunden

41 Anton Bast Vej <> Registrant nr.: 72 Type: Del af dobbelthus Opført år: 1877 Bevaringsværdi: Middel Nyligt moderniseret del af dobbelthus hvor tilbygninger ændrer husets oprindelse som del af et dobbelthus.. Vigtig del af Løkkens ældste øst-vest vendt bebyggelse. Nyt tag er udformet i betontagsten uden udhæng. Vinkel mod nord og karnap mod syd er tilføjet senere. Vindueshuller er sandsynligvis ændret. Torammede plastvinduer, asymmetriske og uden sprosser. Nyt stakit uden relationer til Løkken. Bygningerne er i god stand. Huset skal ved fremtidige ændringer føres tilbage til det oprindelige arkitektoniske udtryk og omfang, dvs. at karnappen og vinklen bør tilpasses den oprindelige bebyggelse. Vinduer bør udformes i træ med sprosseopdeling. Tilbygninger til hovedhuset bør undgås. Evt. ny bebyggelse på grunden uden for det nuværende byggefelt skal ske efter lokalplanens retningslinier, i et samspil med den oprindelige bebyggelse på grunden

42 Anton Bast Vej <> Registrant nr.: 73 Type: Del af rækkehus Opført år: 1880 Bevaringsværdi: Middel Enkelt længehus med et nyere, forholdsvis stort tag. Vigtig del af byens karakteristiske øst-vest vendte rækkehuse. Nyere eternittag med stort udhæng. Forstørrede vinduesformater, nye vinduer, men oprindeligt murværk. Vinklen mod nord var måske oprindelig et fritlæggende baghus. Huset er i meget god stand. Tilbageføring bør være hovedsigtet. Ved ændringer bør taget skal udformes i tegl- eller betontagsten eller tagpap og med et reduceret udhæng. Træbeklædning på gavle bør fjernes. Vindueshullerne bør tilbageføres til deres oporindelige formater og placereing. Tilbygninger til hovedhuset bør undgås. Evt. ny bebyggelse på grunden uden for det nuværende byggefelt skal ske efter lokalplanens retningslinier, i et samspil med den øvrige bebyggelse på grunden

43 Anton Bast Vej Registrant nr.: 74 Type: Del af rækkehus Opført år: 1927 Bevaringsværdi: Middel Del af rækkehus, som er ændret. Det oprindelig hus var en vigtig del af byens karakteristiske øst-vestvendte rækkehuse. Tagkonstruktionen er for stor til resten af rækkehuset, og den kraftige stern er ukarakteristisk for området og gør taget tungt at se på. Kvistene kan accepteres. Tilbageføring bør være hovedsigtet, samtidig med at der foretages en tilpasning til nabohusene. Ved ændringer skal der ske en tilpasning til den øvrige rækkehusbebyggelse efter lokalplanens bestemmelser. Tilbygninger til hovedhuset bør undgås. Evt. ny bebyggelse på grunden uden for det nuværende byggefelt skal ske efter lokalplanens retningslinier, i et samspil med den øvrige bebyggelse på grunden.

44 Anton Bast Vej <> Registrant nr.: 75 Type: Tidligere fiskeeksport med ishus Opført år: 1929 Bevaringsværdi: Middel - evt. kulturhistorie? To etagers længehus. Bygninger var oprindelig Fiskernes Andels Fiskeksport med tilhørende ishus. I dag fungerer bygningen som pensionat. Bygningen er dominerende i området, men er en del af det oprindelige fiskermiljø. Bygningen er stærkt ombygget og indrettet til andet formål. Den oprindelige bygning domineres af en tilbygning mod øst. Eternittag, uens trævinduer, skodder og nyere veranda. Bygningen og dens udformning vil nemt kunne tilpasses områdets byggestil. Forandringer skal ske efter lokalplanens bestemmelser. Evt. ny bebyggelse på grunden uden for det nuværende byggefelt skal ske efter lokalplanens retningslinier, i et samspil med den øvrige bebyggelse på grunden.

45 Anton Bast Vej <> Registrant nr.: 76 Type: Del af rækkehus Opført år: 1877 Bevaringsværdi: Middel Enkel og velproportioneret del af rækkehus. Vigtig del af Løkkens karakteristiske øst-vest vendte bebyggelse. Denne del af rækkehuset har den største orginalitet. Den oprindelige tagbelægningen er udskiftet med eternitskiffer. Original skorsten. Fin detalje. Originale vindueshuller med sprosseopdelte vinduer udformet i træ. Stort baghus. Bygningen bør bevares med hensyn til nuværende omfang, ydre udseende og materialer. Taget vil kunne ændres til tagtegl, tagpap eller oprindeligt materiale. Tilbygninger til hovedhuset bør undgås. Evt. ny bebyggelse på grunden uden for det nuværende byggefelt skal ske efter lokalplanens retningslinier, i et samspil med den øvrige bebyggelse på grunden

46 Anton Bast Vej < > Registrant nr.: 77 Type: x Opført år: 1912 Bevaringsværdi: Lav Bygningen skiller sig ud fra den øvrige bebyggelse i området. Vinduesrytmen og skorstenen er ikke tilpasset bygningen. Øst-vest vendt bygning evt. tidligere tilknytning til nr. 8. Nyt tag med cementtagsten og moderat udhæng over gavl. Har oprindeligt haft skorstenen placeret i kippen og tegltag. Bygningen har en lav bevaringsværdi og ved ændringer bør huset tilpasses lokalplanens bestemmelser. Evt. ny bebyggelse på grunden uden for det nuværende byggefelt skal ske efter lokalplanens retningslinier, i et samspil med den øvrige bebyggelse på grunden.

47 Anton Bast Vej <> Registrant nr.: 78 Type: Del af rækkehus Opført år: 1837 Bevaringsværdi: Middel Den vestlige del af et rækkehus. Enkelt hus som præges af stor kvist og store vinduer. Huset er en vigtig del af Løkken ældste øst-vest vendte bebyggelse. Huset har fået nyt eternitbølgepladetag med moderat udhæng over facade og gavl, nye store vindueshuller og nye vinduer uden sprosseopdeling samt gavlbeklædning. En stor kvist er tilføjet. Tilbageføring til oprindeligt udseende. Taget bør udformes i tegl-, betontagsten eller tagpap uden udhæng. Vinduesrytmen kan forbedres ved flere og mindre vindueshuller. Vinduer bør udformes i træ og skal have sprosseopdeling. Kvisten bør indskrænkes, evt. fjernes. Tilbygning til hovedhuset bør undgås. Evt. ny bebyggelse på grunden uden for det nuværende byggefelt skal ske efter lokalplanens retningslinier, i et samspil med den øvrige bebyggelse på grunden

48 Asylvej <> Registrant nr.: 154 Type: Løkkens første fattighus Opført år: 1890 Bevaringsværdi: Høj Flot og velproportioneret hus i lokal byggeskik. Huset som er øst-vest vendt ligger imellem de to store pakhuse og fungerede oprindeligt som Løkkens fattighus. En dør i nordfacaden er blevet tilmuret og sydsidens vindueshuller er blevet ændret. Taget mangler forskælling og en skorsten. (Nyt) tegltag med halvalm. I god stand, fornyligt restaureret. Huset bør bevares i nuværende tilstand med hensyn til omfang, ydre udseende og materialer. Ved ændringer bør nye vinduer laves som traditionelle torammede trævinduer med 3 sprossedelte ruder i hver ramme. Tilbygninger til hovedhuset og kviste bør undgås. Evt. ny bebyggelse på grunden uden for det nuværende byggefelt skal ske efter lokalplanens retningslinier, i et samspil med den øvrige bebyggelse på grunden. Tagvinduer skal begrænses i størrelse.

49 Asylvej <> Registrant nr.: 155 Type: Tidligere fiskerhus Opført år: 1827 Bevaringsværdi: Høj Karakteristisk simplet fiskerhus med et autentisk udseende. Det øst-vest vendte hus er opført i lokal byggeskik og fremstår idag næsten originalt. Kun tagbelægningen og vinduerne er udskiftet. Fagdelingen i den nordøstlige ende er ændret til et stort 3-fags vindue. Tag af eternitbølgeplader med begrænset udhæng og vinduer uden sprosseopdeling. Har måske oprindelig haft stråtag og siden paptag eller pandeplader. Huset er født med et let tag. Fint lille fritliggende udhus. I god stand. Lettere tilbageføring. Huset skal bevares i nuværende tilstand med hensyn til omfang, ydre udseende og materialer. Huset vil let kunne renoveres til et meget flot hus. Ved ændringer bør tagbeklædningen udskiftes til tagpap eller andet oprindeligt materiale. Vinduerne bør udskiftes til to- og trerammede trævinduer med 2 vandrette sprosser. En skorsten ville pynte. Stakit bør males hvidt. Tilbygninger til hovedhuset og kviste bør undgås. Evt. ny bebyggelse på grunden uden for det nuværende byggefelt skal ske efter lokalplanens retningslinier, i et samspil med den øvrige bebyggelse på grunden. Tagvinduer skal begrænses i størrelse.

50 Carl Jensens Vej Registrant nr.: 80 Adresse: Carl Jensens Vej 2 Type: Tidligere fiskerhus Opført år: 1877 Bevaringsværdi: Middel - kan let blive høj Enkelt og velproportioneret fiskerhus med stort karakteristisk baghus. Huset, som er en vigtig del af det oprindelige øst-vest vendte bebyggelse, har fået nyt eternitbølgepladetag med udhæng, nye vinduer uden sprosser samt træbeklædning i gavltrekant, der sikkert dækker over oprindelig halvvalm. Grundhuset er bevaret og kan let føres tilbage til det oprindelige udseende. Ved ændringer bør taget udformes i tegl- eller betontagsten uden udhæng og med halvvalm. Vinduerne bør udformes i træ og være traditionelle torammede vinduer, sprosseopdelte. Omfanget af bygningen skal bevares. De kunstigeskodder bør fjernes. Parabolen bør opstilles frit af huset. Evt. ny bebyggelse på grunden uden for det nuværende byggefelt skal ske efter lokalplanens retningslinier, i et samspil med den øvrige bebyggelse på grunden.

51 Carl Jensens Vej <> Registrant nr.: 81 Type: Tidligere fiskerhus Opført år: 1924 Bevaringsværdi: Høj Velbevaret tidstypisk fiskerhus med et autentisk udseende. Stort sammenbygget baghus. Renoveret for nylig. Huset udgør en vigtig del af bebyggelsen i området. Huset, som er meget velbevaret har fået den oprindelige vinduestype (Frederiksbergvinduer) igen i den sydlige facade. Den vestlige gavls vindueshuller er nye, men kan accepteres som del af en modernisering Tag med halvvalm og skalk beklædt med røde teglsten. Smuk skorsten. Hvid forskælling. Mod øst ældre entrétilbygning med balkon, ses flere steder på denne type huse og må betegnes som tidstypisk. Udestuen kan ikke ses fra gaden. Huset er i god stand. Flot stakit. Skal bevares i nuværende tilstand med hensyn til omfang, ydre udseende og materialer. Tilbygninger til hovedhuset bør undgås. Evt. ny bebyggelse på grunden uden for det nuværende byggefelt skal ske efter lokalplanens retningslinier, i et samspil med den øvrige bebyggelse på grunden.

52 Carl Jensens Vej < > Registrant nr.: 82 Type: Tidligere fiskerhus - "Vejhuset" Opført år: 1857 Bevaringsværdi: høj Smukt lille fiskerhus med et meget autentisk udseende. Huset trykker sig i en gryde i klitterne. Har oprindelig ligget helt ned til stranden ved vejen til stranden. Huset, som fremstår som da det blev bygget, har stråtag med halvvalm samt autentiske døre og vinduer med kitfals. Detaljer i dette hus kan bruges ved tilbageførelser af andre huse fra samme periode. Fint eksempel på udskud med paptag på nordsiden af huset. Meget smukt eksempel på lokal byggeskik fra midten af det 19. århundrede. Ingen ændringer. Bør bevares i nuværrende tilstand med hensyn til omfang, ydre udseende og materialer. Fornyelser skal ske som renovering eller rekonstruktioner. En frening af huset kunne overvejes. Ingen til det nuværende anlæg eller til hovedhuset.

53 Damgà rdsvej < > Registrant nr.: 4 Type: Sommerhus fra den mondæne tid. Opført år: 1930 Bevaringsværdi: Høj Smukt klassisitisk hus, som falder godt ind i Damgårdsvejs perlerække af huse. Meget autentisk udseende og fint velholdt bygning. Den manglende hegning af ejendommen er med til at give Damgårdsvej dens karakteristiske udseende. Taget er udformet i røde teglsten med helvalm. Originale vinduer med kitfals. Bygningen er i god stand. Huset bør bevares i nuværende stand med hensyn til omfang, ydre udseende og materialer. Dog bør de to sydvendte døre i plast udskiftes til døre udformet i træ. Dette hus kan meget let skæmmes af tilbygninger, som bør undgås. Evt. ny bebyggelse på grunden uden for det nuværende byggefelt skal ske efter lokalplanens retningslinier, i et samspil med den øvrige bebyggelse på grunden.

54 Damgà rdsvej Registrant nr.: 5 Type: Tidligere fiskerhus Opført år: 1936 Bevaringsværdi: Høj Karakteristisk velproportioneret 30`er hus, som udgør en væsentlig del af gadens husrække. Bygningen er i meget fin stand og udgør en god repræsentant for denne type. Tag og vinduer er af nyere dato, men udformet i den oprindelige stil. Stort baghus med samme positive træk som hovedbygningen. Skorstenen er desvære fjernet. Tag udført i betontagsten med halvvalm. Der er blevet opført en ny carport i træ, som ikke harmonerer med huset. Bygningen er i meget god stand. Huset bør bevares i nuværende stand med hensyn til omfang, ydre udseende og materialer. Traditionel skorstenspibe må gerne tilføjes. Carporten bør males med dækkende maling. Hvid eller sort. Evt. ny bebyggelse på grunden uden for det nuværende byggefelt skal ske efter lokalplanens retningslinier, i et samspil med den øvrige bebyggelse på grunden.

55 Damgà rdsvej <> Registrant nr.: 6 Type: "Seilsighus". Beboelsesejendom med 1 lejlighed - helårsfritidshus.. Opført år: 1925 med tilbygning 1979 Bevaringsværdi: Høj Harmonisk, velbevaret hus, som passer fint ind i Damgårdsvejs husrække. Vinduesrammerne er af træ med med kunstige sprosser af plast. Vinduerne er blåmade med skodder omkring vinduerne i stueetagen. Skorstenen er ikke placeret i kippen. Taget er røde teglsten med skalk og tagrender af zink. Forholdsmæssig stor garage. Bygningen bør bevares i nuværende stand med hensyn til omfang, ydre udseende og materialer - dog bør vinduer ved udskiftning være sprosseopdelte vinduer udført i træ. Huset egner sig ikke til kviste, og slet ikke på gadesiden. Evt. ny bebyggelse på grunden uden for det nuværende byggefelt skal ske efter lokalplanens retningslinier, i et samspil med den øvrige bebyggelse på grunden.

56 Damgà rdsvej 8a, 8b, 8c, 8d Registrant nr.: 7 Adresse: Damgårdsvej 8a, 8b, 8c, 8d. Type: Tidligere fiskerhus Opført år: 1910 Bevaringsværdi: Middel Smalt langhus med gode proportioner. Huset udgør en vigtig del af gadens husrække Bygning med fire beboelsesenheder. Tagbeklædningen er udskiftet til eternitbølgeplader med moderat udhæng over facader og gavle. En stor kvist på husets facade mod Damgårdsvej virker dominerende i helhedsindtrykket. Bygningen er i god stand. Ved tilbageføring bør taget udføres i rødt tegl betontagsten, eller tagpap. og udhænget bør reduceres. Vinduer kan tilbageføres. Gavlkvisten bør ombygges og udformes så der skabes harmoni med hovedhuset, evt. muret op og kalket eller overfladebehandlet i samme farve som facaden. Ellers skal omfanget og bygningens ydre fremtræden bevares. Evt. ny bebyggelse på grunden uden for det nuværende byggefelt skal ske efter lokalplanens retningslinier, i et samspil med den øvrige bebyggelse på grunden.

57 Damgà rdsvej < > Registrant nr.: 8 Type: Tidligere fiskerhus Opført år: 1934 Bevaringsværdi: Høj Karakteristisk og velproportioneret meget flot 30`er hus. Vigtig del af Damgårdsgades husrække. Speciel vinduesløsning Et typisk fiskerhus med stort baghus i rimelig god stand. Meget autentisk udseende bygning. Skorstenspiben er ny, men opført i det oprindelige udseende. God detajle. Teglstenstag med halvvalm. Fint tidstypisk hus. Huset bør bevares i nuværende stand med hensyn til omfang, ydre udseende og materialer. Evt. beskeden og let kvist midt i tagfladen. Evt. ny bebyggelse på grunden uden for det nuværende byggefelt skal ske efter lokalplanens retningslinier, i et samspil med den øvrige bebyggelse på grunden.

58 Damgà rdsvej < > Registrant nr.: 9 Type: Nyt dobbelthus Opført år: 1999??? Bevaringsværdi: Middel Nyt og velproportioneret dobbelthus. Korrekt orientering i forhold til verdenshjørnerne. En ny bygning opført i respekt for byggestilen på Damsgårdsvej. Velproportionerede vinduer og kviste. Uheldige affaldscontainere. Skal bevares i nuværende stand med hensyn til omfang, ydre udseende og materialer. Skorstenene kan/bør udskiftes til en muret udgave placeret i kippen. Symmetrien bør bevares og facadefarver bør være ens på hele huset. Alle løsninger bør være symmetriske. Udvidelser bør undgås, men kan f.eks. ske ved forlængelse af huset. Ny bebyggelse på grunden uden for det nuværende byggefelt skal ske efter lokalplanens retningslinier, i et samspil med den øvrige bebyggelse på grunden Der kan evt. laves et mindre og fritliggende udhus med plads til affaldsspande og lign.

59 Damgà rdsvej < > Registrant nr.: 10 Type: Parcelhus Opført år: Efter 1940 Bevaringsværdi: Kan blive middel Velproportioneret bygning. Husets tag er udført i eternitbølgeplader med stort udhæng,, skalmuring, og vinduer uden sprosseopdeling. Til huset hører et fint udhus, der virker autentisk. Opført 1906, men vinduer er flyttet, sikkert i 30'ne. Begge bygninger er i god stand. Smukt, autentisk hvidmalet stakit. Huset kan tilpasses helheden bedre f.eks. ved, at taget udføres i røde tegl- eller betontagsten, ved at reducere udhænget.,ved en vandskuring og overfladebehandling af ydervæggene med hvid kalk eller okker eller ved at vinduerne udføres i opdelte trævinduer. Parabolen bør placeres på en stang i haven eller lignende. Evt. ny bebyggelse på grunden uden for det nuværende byggefelt skal ske efter lokalplanens retningslinier, i et samspil med den øvrige bebyggelse på grunden.

60 Damgà rdsvej <> Registrant nr.: 11 Type: Sommerhus Opført år: 1928 Bevaringsværdi: Høj Meget smukt, harmonisk lille sommerhus, som ligger fint i Damgårdsvejs husrække. Et "miniaturepalæ". Huset er et af de tidlige sommerhuse og er meget velholdt med stråtag og autentiske vinduer og døre. En del af vinduerne er udskiftet i og Huset som helhed fremstår meget autentisk og er en af Løkkens sande perler. Den manglende hegning af ejendommen er med til at give Damgårdsvej dens karakteristisk udseende. Huset skal bevares i nuværende stand med hensyn til omfang, ydre udseende og materialer Evt. ny bebyggelse på grunden må kun opføres, når det sker med den nødvendige respekt for byggestilen på den eksisterende bebyggelse, dvs. en videreførelse af byggestil, materialer, tagbelægning mv.

61 Damgà rdsvej < > Registrant nr.: 12 Type: Opført år: Efter 1940 Bevaringsværdi: Lav Lille og enkelt hus, som virker fremmed imellem fiskerhusene og sommerhusene på vejen. Flot stakit. Farvemæssigt veltilpasset. Typisk Funkisvindue i gavlen. Huset er i god stand med tag fra omkring 1960 og nyere vinduer. Har ingen egentlig bevaringsværdi. Den nuværende farve på huset bør bevares, og en ændring af facader og tag mv. efter lokalplanens bestemmelser, vil kunne give huset et bedre sammenhæng med den øvrige bebyggelse i området. Evt. ny bebyggelse på grunden uden for det nuværende byggefelt skal ske efter lokalplanens retningslinier, i et samspil med den øvrige bebyggelse på grunden.

62 Damgà rdsvej < > Registrant nr.: 14 Type: Oprindelig ejers erhverv ukendt. Opført år: 1932 Bevaringsværdi: Middel Velproportioneret bygning. Vigtig del af Damgårdsgades husrække. Flot hvidt stakit. Et smukt hus i god stand. Taget er et nyere eternitbølgepladetag med moderat udhæng. Vinduerne og døren er udført i autentiske formater og materialer. Eternittaget passer dårligt til huset. Skal bevares i nuværende stand med hensyn til omfang, ydre udseende og materialer. Ved omforandringer bør taget dog udformes i tegl- eller betontagsten med reduceret udhæng, og skalk bør genetableres. Evt. en mindre kvist i tagfladen. Evt. ny bebyggelse på grunden uden for det nuværende byggefelt skal ske efter lokalplanens retningslinier, i et samspil med den øvrige bebyggelse på grunden.

63 Damgà rdsvej Registrant nr.: 15 Type: Opført år: Opført i Det oprindelige hus på grunden nedbrændte i Bevaringsværdi: Middel Velproportioneret bygning. Huset er i god stand. Taget er et eternitbølgepladetag med stort udhæng. Den sydvendte gavl er præget af store vinduespartier og træbeklædning. Stakit mod Damgårdsvej er dårligt tilpasset helheden. Ved ændringer bør taget udføres i tegl- eller betontagsten. En ændring af vindueshullerne i den sydvendte gavl med sprosseopdelte vinduer udformet i træ vil kunne skabe bedre harmoni i bebyggelsens fremtræden. Husets omfang bør fastholdes og staki bør males hvidt eller fjernes. Evt. ny bebyggelse på grunden uden for det nuværende byggefelt skal ske efter lokalplanens retningslinier, i et samspil med den øvrige bebyggelse på grunden.

64 Damgà rdsvej Registrant nr.: 16 Type: Helårshus Opført år: 1929 Bevaringsværdi: Middel Velproportioneret tolænget hus i lokal byggeskik. Meget små proportioner. Helvalmen i to gavle tyder på oprindelse som sommerhus. Udhus (måske ældre) i smuk håndværksmæssig tradition med vinkeltag og pudset facade. Flot mur til gård med blændinger i Løkkenstil. Nyt tag i eternitbølgeplader og plastvinduer med falske sprosser. Grunden er hævet en halv meter og forsætningen er støttet af kampesten. Lavt, mørkt stakit mod nabo. Taget bør udføres i røde tegl- eller betontagsten. Vinduer bør udformes i træ og være sprosse-opdelte, torammede vinduer. Bygningens omfang og ydrefremtræden bør bevares. Taget vil kunne forhøjes til vinkeltag. Evt. ny bebyggelse på grunden uden for det nuværende byggefelt skal ske efter lokalplanens retningslinier, i et samspil med den øvrige bebyggelse på grunden.

65 Damgà rdsvej < > Registrant nr.: 17 Type: Tidligere fiskerhus Opført år:?? Bevaringsværdi: Middel Mindre fiskerhus med tilbygning i to etager. Bygningen fremstår i nogen grad som uharmonisk og ikke helt autentisk med hensyn til omfanget. Nyere vinduer i plast og nyt tag udført i eternitbølgeplader. Vinduerne er udført i korrekte proportioner. Døren er flot og vellykket. Skæmmende parabol på vestgavl. Facadefarven er smuk, med farve i lys okker. Taget bør udføres i røde tegl- eller betontagsten. Vinduer bør udformes i træ og skal være sprosse-opdelte med samme proportioner som i dag. Ydermurerne bør fastholdes med den nuværende farve. Huset må gerne tilbageføres til dets oprindelige omfang, dvs. et traditionelt fiskerhus. Omfanget må ikke forøges. Yderligere bebyggelse på grunden bør undgås, men skal i givet fald ske efter lokalplanens retningslinier, i et samspil med den øvrige bebyggelse på grunden.

66 Den Skà ve Linie 3 < > Registrant nr.: 133 Adresse: Den Skæve Linie 3 Type: Østvest vendt bebyggelse Opført år: 1897 Bevaringsværdi: Lav Kraftigt ombygget - ikke noget af det oprindelige hus tilbage. Del af den øst-vest vendte bebyggelse fra skudehandlens tid og en del af den oprindelige bebyggelse. I rimelig stand. Huset har lav bevaringsværdi. Ændringer skal ske efter retningslinierne i lokalplnan nr Evt. ny bebyggelse på grunden uden for det nuværende byggefelt skal ske efter lokalplanens retningslinier, i et samspil med den øvrige bebyggelse på grunden.

67 Den Skà ve Linie 4a <> Registrant nr.: 134 Adresse: Den Skæve Linie 4a Type: Del af skudehandelens huse, dobbelthus Opført år: 1867 Bevaringsværdi: Middel Del af dobbelthus. Huset har den karakteristiske rejsning til to etager i den ene side. Den oprindelige originalitet som øst-vest vendt bebyggelse tilsløres af bygningens ombygning. Eternittaget med udhæng, vindueshuller, vinduer, det hele er af nyere dato. Renovering af huset bør koordineres med med resten af dobbelthuset. I rimelig stand. Huset er bevaringsværdigt. Hvis den oprindelige helhed i bebyggelsen skal opnås bør 1. sal fjernes. Ved ændringer bør forsynes med tag i tegl- eller betontagsten og evt. halvvalm. Vindueshullerne bør være mindre med en vinduesrytme som nabohuset, og vinduerne bør være opdelte trævinduer. Tilbygninger til hovedhuset bør undgås. Evt. ny bebyggelse på grunden uden for det nuværende byggefelt skal ske efter lokalplanens retningslinier, i et samspil med den øvrige bebyggelse på grunden.

68 Den Skà ve Linie 4b < > Registrant nr.: 135 Type: Tidligere fiskerhus, dobbelthus Opført år: 1867 Bevaringsværdi: Middel Velproportioneret del af dobbelthus. Fiskerhuset tilhører den øst-vest vendte bebyggelse. Huset har et nyere tag udført i eternirbølgepladetag uden det store udhæng. Nye vinduer i måske originale huller. En renovering af huset bør koordineres med resten af dobbelthuset. Tilbageføring som hovedprincip.. Ved ændringer bør taget udskiftes med et udført i oprindeligt materiale eller i vingetegl med skalk. Hvis der ikke ønskes større ændringer skal bygningen bevares i nuværende tilstand med hensyn til omfang, ydre udseende, farver og materialer. Tilbygninger til hovedhuset og kviste bør undgås. Evt. ny bebyggelse på grunden uden for det nuværende byggefelt skal ske efter lokalplanens retningslinier, i et samspil med den øvrige bebyggelse på grunden. Tagvinduer skal begrænses i størrelse.

69 Den Skà ve Linie 5 <> Registrant nr.: 136 Type: Tidligere fiskerhus Opført år: 1927 Bevaringsværdi: Lav Et lille stilfærdigt hus, som er kraftigt ombygget. Ombygningen af huset har ændret husets oprindelige udtryk ved ny karnap som indgangsparti og stort tag med udhænvinduerne, der delvis er placeret i de oprindelige vindueshuller har buede glas. Tilbageføring som hovedprincip, selv om huset har en lav bevaringsværdi som følge af ombygningen.. Ændringer skal ske efter bestemmelserne i lokalplan nr Tilbygninger til hovedhuset og kviste bør undgås. Evt. ny bebyggelse på grunden uden for det nuværende byggefelt skal ske efter lokalplanens retningslinier, i et samspil med den øvrige bebyggelse på grunden.. Tagvinduer skal begrænses i størrelse.