INDKALDELSE. Møde i bestyrelsen for VIA University College ( ) Få tankerne ned VIA University College

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDKALDELSE. Møde i bestyrelsen for VIA University College (2015-03) Få tankerne ned VIA University College"

Transkript

1 Få tankerne ned VIA University College Møde i bestyrelsen for VIA University College ( ) Sted: Campus Holstebro, Gl. Struervej 1, 7500 Holstebro, lokale A158 Mødedato: Mandag den 15. juni 2015, kl Deltagere Peter Sørensen, Jørgen Nørby, Poul Erik Christensen, Berit Eika, Palle Lyngaard Würtz; Jens Eistrup, Keld Bach Nielsen, Peter Stampe, Bente Alkærsig Rasmussen, Thor Jensen, Lars Goldschmidt, Ingelis Sander, Kristel Mari Skorge. Rektor Harald Mikkelsen, professionshøjskoledirektør Asbjørn Christensen, prorektor Peter Friese, sekretariatschef Anders Leth Jensen, kommunikationschef Lisbeth Katborg Bjerre. Gæster Under punkt 3 deltog Chef for VIA International Rikke Nielsen, Lektor Claus Beyer Iversen og studerende Zoran Novakovici. Under punkt 5 deltog Kvalitetschef Birgitte Ashorn Quelle. Afbud Stine Rossen Møller, Morten Ballisager Dagsorden 0. Rundvisning på Campus Holstebro (30 min) 1. Godkendelse af dagsorden (1 min) 2. Referat af bestyrelsesmødet den 27. marts 2015 (1 min) 3. Internationalisering - temadrøftelse (60 min) 4. Studietur til Bukarest oktober 2015 foreløbigt program (5 min) 5. Kvalitetsarbejde i VIA (40 min) 6. Strategi - afrapportering på og fremadrettet inddragelse (10 min) 7. LUKKET PUNKT 8. Mødeplan 2016 (5 min) 9. LUKKET PUNKT Orienteringssager 10. Studiepolitisk og studiesocialt arbejde (10 min) 11. Årsprognose 2015 (5 min) Skriftlige orienteringssager 12. Aktuelle ejendomssager 13. Afrapportering på rektors resultatlønskontrakt Opfølgning på bestyrelsens drøftelse af væksttema den 27. marts Eventuelt INDKALDELSE Mødeleder: Peter Sørensen (formand) Referent: EM E: T: Dato: Journalnr.: U Ref.: EM 1/11

2 Punkt 0. Rundvisning på Campus Holstebro (30 min) 2/11 Sagsansvarlig: Asbjørn Christensen Journalnr.: Professionshøjskoledirektøren Asbjørn Christensen og campuskoordinator og uddannelsesleder for fysioterapiuddannelsen Pia Hingebjerg give en introduktion til og viser rundt på Campus Holstebro. Info om Campus Holstebro, herunder om parkeringsforhold: Referat: Pia Hingebjerg og Asbjørn Christensen gav et introducerende oplæg om Campus Holstebro, som vedlægges her: Campus Holstebro.pdf Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (1 min) Sagsansvarlig: Peter Sørensen Journalnr.: U Sagsfremstilling Under dette punkt er der mulighed for at kommentere dagsordenen og eventuelt stille forslag til behandling af punkter, som ikke er medtaget på nærværende dagsorden. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen godkender dagsordenen Referat Bestyrelsen godkendte dagsordenen. Punkt 2. Referat af bestyrelsesmødet den 27. marts 2015 (1 min) Sagsansvarlig: Peter Sørensen Journalnr.: U Bilag 02 Referat af bestyrelsesmødet Sagsfremstilling Referatudkastet har været i høring. Jens Eistrup har i høringsperioden fremsat et forslag til uddybning af en sætning i referatet af punkt 3. Følgende sætning:

3 Der blev gjort opmærksom på, at FoU-midler på visse oversigter indgår som selvstændig post, mens at de andre steder indgår i posten undervisningsgennemførelse. 3/11 ønskes uddybet til: Jens Eistrup ønskede, at der rettes opmærksomhed på det forhold, at de FoU-midler, der tilføres siden 2013 og som afrapporteres efter Frascati-kriterier og således ikke må bruges til undervisning, i flere tilfælde er medregnet i opgørelsen over udgifter til undervisningens gennemførelse. Ser man alene på udgifter til undervisning (uden FoU) ses det, at der kun er forbrugt ca.20 mio. kr. af en omsætningsforøgelse på ca. 85 mio. til undervisning. Jens Eistrup mente, at disse to poster fremover bør helt adskilles, dels så det bliver tydeligt, hvad der reelt bruges til undervisning, dels så VIA samtidig kan markere med sin regnskabspraksis, at VIA faktisk ikke kun er en undervisningsinstitution, men også en forskningsinstitution. Ændringen er indarbejdet i vedlagte referat, som forelægges til endelig godkendelse. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen godkender og undertegner det justerede referatet. Referat Bestyrelsen godkendte og undertegnede referatet. Formanden Peter Sørensen bemærkede i den forbindelse, at man vil forsøge at tage højde for Jens Eistrups forslag ved kommende årsrapporter. Punkt 3. Internationalisering - temadrøftelse (60 min) Sagsansvarlig: Peter Friese Journalnr.: U Bilag 03a Det internationale område i VIA_bestyrelsen_ b Baseline konklusioner og anbefalinger 03c Kommenteret RESUME BASELINE 2015 samt BUDSKABSPAPIR 03d CV for Miodrag Zoran Novacovici studerende, der holder oplæg på mødet. Supplerende baggrundsmateriale (forventes ikke læst): International brochure: Brochure om VIAs aktiviteter i Kina: Sagsfremstilling Som optakt til studieturen i oktober 2015 vil bestyrelsen på dette møde få en introduktion til VIAs internationaliseringsindsats.

4 Rammesætning (5-10 min) Prorektor Peter Friese vil indlede og rammesætte punktet. Chef for VIA International Rikke Nielsen deltager i temadrøftelsen. 4/11 Oplæg (30 min) Bestyrelsesmedlem Peter Stampe (om erhvervslivets behov for internationale kompetencer) Miodrag Zoran Novacovici, tidligere international studerende på VIA (om at studere på VIA og i DK) Claus Beyer Iversen, lektor og international projektrådgiver, som har arbejdet internationalt (refleksion om, hvad det bibringer medarbejderen, og hvordan kompetencerne bruges ind i uddannelserne) Drøftelse (20 min) Bestyrelsen har mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne og drøfter internationalisering med udgangspunkt i følgende spørgsmål: Er det set fra aftagerperspektivet relevant med internationale kompetencer hos medarbejderne/nye dimittender? Hvilke typer internationale kompetencer lægger I mest vægt på, at der fokuseres på? Hvordan klæder vi bedst muligt vores studerende på til at omsætte internationale kompetencer, så de giver mening i et ansættelsesforhold? Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen drøfter spørgsmålene og bidrager med input, der kan indgå i VIAs internationaliseringsindsats Referat Prorektor Peter Friese gav en introduktion til VIAs internationale satsninger, hvor der blev lagt vægt på de øgede politiske forventninger til VIAs internationale arbejde. Oplægget vedlæges her: pkt 3 oplæg.pdf Derefter var der oplæg fra forskellige perspektiver: aftager-, studenterog medarbejderperspektivet: Bestyrelsesmedlem Peter Stampe fremhævede i sit oplæg, at virksomhederne har brug for medarbejdere med internationale kompetencer, herunder sprog, kulturforståelse samt evnen til arbejde internationalt til hverdag Miodrag Novacovici lagde i sit oplæg vægt på, at han som international studerende i VIA har opnået et internationalt mindset, fået adgang til internationalt netværk og en robusthed, der tilsammen gør ham klar til det internationale arbejdsmarked Claus Beyer Iversen gjorde rede for sit arbejde med systemeksport og delte med bestyrelsen sine refleksioner om den værdi, som det internationale arbejde bibringer ham, herunder hvordan man som medarbejder bliver skarpere på sit fag og får sat den danske samfundsmodel, dennes styrker og svagheder, i perspektiv.

5 I den efterfølgende drøftelse fokuserede bestyrelsen på den særlige udfordring, der gælder nogle af VIAs professionsrettede uddannelser, hvor aftagerne ikke værdsætter de internationale kompetencer. Det har medført, at man på nogle uddannelser har nedtonet internationale elementer. 5/11 Bestyrelsen var enig om, at internationale kompetencer som sprog, kulturforståelse og det at have et internationalt mindset er helt afgørende for både det private og det offentlige arbejdsmarked, og at VIA skal fokusere på - i endnu højere grad - at synliggøre værdien af de internationale kompetencer for aftagerne. Det kan gøres ved at adressere de indbyggede dilemmaer ved nogle professionsrettede uddannelser. Det kan også gøres ved at omsætte internationaliseringsbegrebet og ved at oversætte de internationale kompetencer til aftagernes forskellige virkeligheder. Aftagerne kan med fordel involveres heri. Afslutningsvis ønskede bestyrelsen, at VIA har en plan for styrkelse af de internationale studerendes tilknytning til Danmark, planen kunne bl.a. sikre, at der på alle campusser, hvor der er internationale studerende, er et stærkt samarbejde mellem den lokale sprogskole og campus. Punkt 4. Studietur til Bukarest oktober 2015 foreløbigt program (5 min) Sagsansvarlig: Peter Sørensen Journalnr.: U Bilag 04 udkast til program for studieturen Sagsfremstilling Der er udarbejdet et foreløbigt udkast til programmet for bestyrelsens og direktionens studietur til Bukarest, Rumænien. Indstilling 1. Bestyrelsen kommenterer det foreløbige program for studieturen i oktober Referat Bestyrelsen fandt programmet godt og havde derudover få kommentarer: Palle Würtz tilbød at formidle kontakt til rumænske studerende. Der var ønske om opsamling på dansk eller tolk (fra engelsk til dansk), hvis der på studieturen kommer oplæg på engelsk med teknisk indhold. Der var ønske om fleksibel hjemrejsedag til dem, der ønsker at blive en ekstra dag. Punkt 5. Kvalitetsarbejde i VIA (40 min) Sagsansvarlig: Journalnr.: U

6 Peter Friese 6/11 Bilag 05a VIAs Kvalitetspolitik b VIAs Kvalitetssystem c VIAs Kvalitetsrapport væsentligste pointer 05d Kvartalsstatistik rapport_marts 2015 Sagsfremstilling Kvalitetschef Birgitte Ashorn Quelle vil gennemgå de væsentligste elementer i det løbende kvalitetsarbejde i VIA. Dette kvalitetsarbejde er det bærende element i den forestående institutionsakkreditering. I gennem de seneste år har kvalitetsarbejdet i VIA bygget på: Delstrategi for kvalitetssikring Denne strategi er nu gennemført og kvalitetsarbejdet bygger herefter på det reviderede kvalitetssystem. Punktet starter med en kort gennemgang af de medsendte bilag, hvorefter der bliver lejlighed til en drøftelse af kvalitetssystemet. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tager orienteringen om kvalitetsarbejdet til efterretning og drøfter kvalitetsarbejdet i VIA. 2. Bestyrelsen vedtager VIAs kvalitetssystem Referat Kvalitetschef Birgitte Ashorn Quelle gennemgik de centrale dokumenter og elementer i VIAs kvalitetsarbejde, kvalitetsrapport 2014 samt bestyrelsens involvering heri. Oplægget vedlægges her: pkt 5 VIAs kvalitetssystem og kvalitetsrapport.pdf Bestyrelsen fandt VIAs kvalitetssystem godt, systematisk og forståeligt og drøftede herefter sagen med fokus på frafald, kvalitet i praktikophold, datagenerering og involvering af studerende. Bestyrelsen ønskede, at der er opmærksomhed på ressourcer, der anvendes til institutionsakkreditering og kvalitetsarbejdet. I den sammenhæng var der en opfordring til, at de forskellige afrapporteringer (strategi, udviklingskontrakt mv), der til en vis grad overlapper hinanden, tænkes sammen i ét forenklet system. Bestyrelsen anbefalede, at man analyserer de forskellige årsager til frafald tilbundsgående, hvilket ledelsen bekræftede allerede var sat i gang. Der var ikke yderligere bemærkninger og formanden konkluderede, at bestyrelsen tager orienteringen om kvalitetsarbejdet til efterretning og vedtager VIAs kvalitetssystem.

7 Punkt 6. Strategi - afrapportering på og fremadrettet inddragelse (10 min) 7/11 Sagsansvarlig: Harald Mikkelsen Journalnr.: U Bilag 06 afrapporteringen vedr. strategi for Sagsfremstilling Som bilag vedlægges en rapport, der giver en kort opsummering på evaluering af strategien for Rektor Harald Mikkelsen vil kort kommentere rapporten og vil i forlængelse heraf komme med nogle indledende bemærkninger i forhold til bestyrelsens fremadrettede inddragelse i VIAs strategiarbejde. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tager afrapporteringen vedr. strategi for til efterretning. 2. Bestyrelsen drøfter bestyrelsens fremadrettede arbejde med strategi. Referat: Bestyrelsen tog afrapporteringen vedr. strategi for til efterretning. Harald Mikkelsen skitserede, at bestyrelsens fremadrettede inddragelse i strategiarbejdet vil være tilpasset i relation til, hvor man er henne i den treårige strategiperiode: År 1 (2015): vedtagelse af VIAs strategi Ultimo år 1 (2015): første opfølgning Ultimo år 2 (2016): anden opfølgning Medio år 3 (2017): formulering af ny strategi Primo år 4 (2018): evaluering Der var i bestyrelsen tilslutning til denne tilgang. Punkt 7. LUKKET PUNKT Punkt 8. Mødeplan 2016 (5 min) Sagsansvarlig: Peter Sørensen Journalnr.: U

8 Sagsfremstilling Der er udarbejdet et forslag til mødeplan for Udgangspunktet er, at der holdes seks ordinære bestyrelsesmøder. 8/11 Møde Tidspunkt Sted 1 Mandag 8. februar Herning 2 Mandag 11. april Aarhus 3 Mandag 13. juni Udvidet møde, så der er mulighed for en temadrøftelse og møde med uddannelsesudvalg. Nørre Nissum 4 Mandag 12. september Horsens 5 Fredag 28. oktober Viborg 6 Fredag 16. december Aarhus Ud over datoerne for bestyrelsesmøderne adviseres bestyrelsens medlemmer allerede nu om, at dagene 2. til 4. maj 2016 er reserveret til åbningsdage for Campus Aarhus C. Det er håbet, at den officielle indvielse kan placeres den 2. maj og at der bliver deltagelse fra Kongehuset. Kronprinsesse Mary forestod indvielsen af Campus Aarhus N i Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen godkender mødeplanen. 2. Bestyrelsen tager datoerne for indvielsen af Campus Aarhus C til efterretning. Referat Bestyrelsen godkendte mødeplanen for 2016 og sekretariatet vil udsende kalenderinvitationer til møderne. Formanden varslede, at han muligvis ikke vil kunne være til stede ved bestyrelsesmødet den 14. september 2015, hvor næstformand Jørgen Nørby i så fald vil lede mødet. Bestyrelsen tog datoerne for indvielsen af Campus Aarhus C til efterretning. Punkt 9. LUKKET PUNKT Orienteringssager Punkt 10. Studiepolitisk og studiesocialt arbejde (10 min)

9 Sagsansvarlig: Palle Lyngaard Würtz; Stine Rossen Møller Journalnr.: [A-###-###-###] 9/11 Bilag Nej Sagsfremstilling Palle Lyngaard Würtz og Stine Rossen Møller giver en orientering om arbejdet med at videreudvikle organiseringen af det studiepolitiske og studiesociale arbejde i VIA. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning Referat Punktet blev udsat til næste bestyrelsesmøde. Punkt 11. Årsprognose 2015 (5 min) Sagsansvarlig: Asbjørn Christensen Journalnr.: U Bilag 11 Årsprognose 2015 Sagsfremstilling Som led i bestyrelsens løbende opfølgning på VIAs økonomi er der udarbejdet en årsprognose 2015, baseret på regnskabet for årets første kvartal. Professionshøjskoledirektør Asbjørn Christensen vil ved mødet kort kommentere den bilagte årsprognose. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning Referat Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Skriftlige orienteringssager (kommenteres ikke) Punkt 12. Aktuelle ejendomssager Sagsansvarlig: Peter Friese, Asbjørn Christensen Journalnr.: U Bilag 12a Notat vedr. Campus Aarhus C 12b Notat vedr. Campus Aarhus N

10 Sagsfremstilling Der er udarbejdet to statusnotater: et notat om Campus Aarhus C projektet og et notat om tilbygningen på Campus Aarhus N. 10/11 Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning Referat: Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Punkt 13. Afrapportering på rektors resultatlønskontrakt 2014 Sagsansvarlig: Peter Sørensen Journalnr.: U Bilag 13 Affrapportering Sagsfremstilling Til bestyrelsens orientering vedlægges den af formanden godkendte afrapportering på rektors resultatlønskontrakt Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning Referat Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Punkt 14. Opfølgning på bestyrelsens drøftelse af væksttema den 27. marts 2015 Sagsansvarlig: Peter Sørensen Journalnr.: [A-###-###-###] Bilag Nej Sagsfremstilling På bestyrelsesmødet den 27. marts 2015 havde bestyrelsen en grundig drøftelse af vækst-temaet, hvor bestyrelsesmedlemmerne kom med en række konkrete input og tilkendegivelser, hvor der blandt andet blev lagt stor vægt på kvalitetsdimensionen, og blev fremhævet, at det er vigtigt, at VIA holder fast i høj uddannelseskvalitet på alle udbudssteder. Forretningsudvalget har drøftet, hvordan bestyrelsen kan arbejde videre i sagen og har bedt sekretariatet om at samle bestyrelsesmedlemmernes input i nogle temaer med henblik på en opfølgende drøftelse i bestyrelsen i efteråret I den forbindelse vil der også blive lagt op til en principiel drøftelse af vækst, dvs. en drøftelse om og hvordan VIA skal vokse.

11 Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning 11/11 Referat Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Punkt 15. Eventuelt Sagsansvarlig: [Navn] Journalnr.: [A-###-###-###] Referat: Peter Sørensen orienterede om den medieomtalte sag vedr. en mulig etablering af en politiskole i Jylland og den dialog der har været med Herning kommune i den forbindelse. Det blev i den forbindelse bekræftet, at VIAs eventuelle udbud af en politiuddannelse vil skulle igennem bestyrelsen, på linje med andre nye uddannelser/nye udbud. Peter Sørensen orienterede om, at opdimensioneringen af VIAs sygeplejerskeuddannelse med 50 studiepladser er blevet godkendt og at der vil blive særskilt kommunikation om det.

12 Gør tanke til handling VIA University College Internationalisering i VIA Til: VIAs bestyrelse Vedr.: Internationalisering i VIA Resumé Nærværende notat er udarbejdet som baggrundsmateriale til temadrøftelse om internationalisering i VIAs bestyrelse den 15. juni Notatet skitserer VIAs hidtidige arbejde med internationalisering internt i VIA samt de eksterne målsætninger, der er opstillet af regeringen på området. Internationalisering i VIA VIA har et højt ambitionsniveau, når det gælder arbejdet med internationalisering. Vi agerer i en globaliseret verden, hvor internationale kompetencer og fælles forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter på tværs af grænser er en af forudsætningerne for, at VIA hele tiden kan udvikle sine uddannelser og vidensmiljøer en udvikling, som har det klare mål at komme hele samfundet til gode. NOTAT Udarbejdet af: Rikke Nielsen / Gitte Juul Johansen E: / T: Dato: J.nr.: U Ref.: GJJ VIA arbejder strategisk med internationalisering. Det internationale har en stærk position i 2020 visionen: Your future Our ambition, hvor én af de fem retningsgivende intentioner er: Vi engagerer os globalt med et lokalt afsæt. VIA udarbejdede en delstrategi for internationalisering for , hvis hovedlinjer også er relevante efter I den nye strategiperiode frem til 2017 spiller internationalisering ligeledes en væsentlig rolle. Et af indsatsområderne vil være at skabe stærke internationale kompetencer for VIAs medarbejdere, hvilket er en forudsætning for arbejdet med at styrke internationale kompetencer i uddannelserne og hos vores studerende. Politisk fokus på internationalisering Internationalisering af uddannelsessektoren står højt på den politiske dagsorden både i Danmark og i Europa. Det strategiske

13 arbejde med internationalisering i VIA, skal således ses ind i en bredere kontekst, hvor VIA foruden egne målsætninger agerer i relation til: EU s uddannelsesstrategi fra 11. juli 2013: European Higher Education in the World og Regeringens todelte strategi med opstilling af målsætninger i handleplanerne: o Øget indsigt gennem globalt udsyn o Danmark et attraktivt uddannelsesland 2/5 Hovedmålsætningerne fra regeringens todelte internationaliseringsstrategi for 2020 er opsummeret nedenfor: Udgående studentermobilitet I 2020 bør mindst 50 pct. dimittender fra danske videregående uddannelsesinstitutioner have været på studie- eller praktikophold i udlandet. Mod 2020 skal antallet af danske studerende på studie- eller praktikophold i vækstlande, herunder BRIK-landene, stige minimum 15 pct. om året. I 2020 skal andelen af samarbejder om dobbelt og/eller fællesgrader mellem udenlandske og danske uddannelsesinstitutioner være øget med 20 pct. i forhold til 2012 målt på sektorniveau. Mod 2020 skal antallet af danske studerende på studie- eller praktikophold i de danske nabolande stige med minimum 15 pct. om året. Indgående studentermobilitet I 2020 skal mindst 20 pct. af de nye internationale studerende komme fra lande uden for EU/EØS. I 2020 skal antallet af internationale studerende, der selv finansierer deres uddannelse, være steget fra ca i 2013 til mindst i I 2020 skal andelen af internationale studerende, der falder fra fire år efter påbegyndt uddannelse, svare til frafaldet blandt danske studerende (ca. 23 pct. i 2012). I 2020 skal 65 pct. af en international dimittendårgang fortsat være at finde i Danmark ét år efter afsluttet uddannelse. I 2020 skal de internationale dimittender, der forbliver bosiddende i Danmark, som minimum være i beskæftigelse eller i gang med fortsat uddannelse i samme grad som danske dimittender (92 pct. i 2010). Regeringens målsætninger skal som peget på af Styrelsen for Videregående Uddannelser - ses som en ledestjerne mere end et håndfast krav. Fakta om VIAs internationaliseringsarbejde VIA har over en årrække arbejdet på at øge internationaliseringen af VIAs uddannelser og vidensmiljøer. I regeringens 2020-mål opstilles en målsætning om, at mindst 50 pct. dimittender fra danske videregående uddannelsesinstitutioner har været på studie- eller praktikophold.

14 VIAs studerende har mulighed for at tage på studie- og/ eller praktikphold i udlandet som en integreret del af deres uddannelse, men det er i dag dog langt fra 50% pct. af de studerende, der benytter sig af denne mulighed. 3/5 Af VIAs 2013-dimittender var 6 pct. på studie-eller praktikophold. Det er VIAs mål (formuleret i VIAs udviklingskontrakt), at 8 pct. af VIAs dimittender har været på udlandsophold som integreret del af deres uddannelse i I VIA vægtes internationalisation at home ligeledes højt. VIA udbyder 17 hele uddannelser på engelsk samt en række Academy Profession (AP) degrees, top-up degrees, masters i samarbejde med andre universiteter, exchange programmes og sommerskoleforløb på engelsk. Vi har omkring 2500 internationale studerende fra ca. 50 forskellige lande, som er indskrevet på et af ovenstående forløb. I regeringens handleplan er 2020-målet, at mindst 20 pct. af de internationale studerende i 2020 kommer fra lande uden for EU/EØS (som derved vil være betalingsstuderende). Af de internationale studerende i studieåret 2013/14 kom 11 pct. uden for EU/EØS. Målet er, at 14 pct. kommer uden for EU/EØS i 2017, jf. VIAs udviklingskontrakt Cases på internationalisering i VIA I regeringens 2020-målsætninger er det et ønske, at den danske eksport af videregående uddannelser og viden om videregående uddannelser styrkes. Regeringens mål er ligeledes, at der er et øget fokus på højvækstmarkeder som fx BRIKS-landene med henblik på at skabe en øget eksport til lande, der ikke ligger i Danmarks nærområder. Internationalt uddannelsessamarbejde kan være med til at understøtte relationerne til disse lande og hermed også øge muligheden for erhvervssamarbejde. Kina I VIA har vi siden 2008 valgt at have strategisk fokus på Kina - og særligt Sichuan Provinsen. I den forbindelse etablerede VIA et repræsentationskontor i Chengdu til, og der er yderligere taget tiltag mod en styrket organisering i Beijing til understøttelse af aktiviteter i Østkina. VIAs aktiviteter i Kina kan overordnet deles op i henholdsvis akademisk samarbejde og systemeksport. Samarbejdet er bygget op omkring etableringen af tætte relationer til andre uddannelsesinstitutioner, myndigheder og private virksomheder. Det akademiske samarbejde omhandler ind-og udgående mobilitet af studerende og medarbejdere samt forskning- og udviklingsaktiviteter. Systemeksport omhandler fx salg af konsulentydelser og rekruttering af kinesiske studerende til hele uddannelser, sommerskoler og double degrees. VIA anser akademisk samarbejde og systemeksport som tæt forbundne, hvor relationer opbygget inden for én type samarbejde kan generere nye relationer, kompetenceudvikling og vidensudveksling i en anden type samarbejde.

15 Nedenfor er indsat et overblik over de forskellige typer af aktiviteter i Kina: 4/5 Vedlagt som bilag er ligeledes en brochure, der fortæller om, hvorfor VIA er i Kina, og hvad vi laver. Kina er blot en case; denne form for aktivitetsopbygning kunne ligeledes blive relevant at arbejde med i andre lande, fx i Sydafrika, som vi p.t. er ved at markedsafdække. Rumænien VIA Pædagogik og Samfund har fra VIAs etablering i 2008 haft Rumænien som det primære fælles-strategiske samarbejdsland. Hovedområdet har udviklet aktiviteter inden for hele internationaliseringspaletten; dette gælder uddannelsessamarbejde, mobilitet, forskning- og udviklingssamarbejde, gensidige udviklingsprojekter mv. VIA Erhverv har gennem en længere årrække ligeledes haft en række aktiviteter i Rumænien, særligt i relation til studentermobilitet og rekruttering af studerende til hele engelsksprogede uddannelser. Der vil på nærværende møde bl.a. være oplæg fra en studerende fra Rumænien, der fortæller om sit ophold hos VIA i Danmark. Inden bestyrelsesturen i efteråret, vil der på et kommende bestyrelsesmøde blive sat yderligere fokus på VIAs aktiviteter i Rumænien. Internationaliseringskortlægning - Baseline 2015 På sektorniveau er professionshøjskolesektoren gået sammen om at få udarbejdet en internationaliseringskortlægning Baseline 2015, hvor professionshøjskolernes internationaliseringsstatus og parathed er blevet undersøgt. Hensigten med kortlæg-

16 ningen har været dels at få foretaget en kortlægning af området dels at ruste sektoren til at varetage de opgaver, der ligger i forbindelse med realiseringen af regeringens 2020-mål. 5/5 Bilagt dette notat er tilføjet et kommenteret resumé af sektorrapporten samt et budskabspapir. VIAs interne internationaliseringskortlægning er ligeledes vedlagt. Her er undersøgelsens anbefalinger trukket frem som kort resumé. Baseline 2015 er et af redskaberne, der på systematisk vis understøtter, at VIA og hele sektoren kan arbejde målrettet videre på at styrke internationaliseringen af de videregående uddannelser.

17 Bring ideas to life VIA University College Dato: June Internationaliseringskortlægning - Baseline væsentlige uddrag fra Kortlægning af internationaliseringen på VIA University College Baseline 2015 Kortlægningens formål Danske Professionshøjskoler har bedt Rambøll Management Consulting om at gennemføre en kortlægning, der afdækker professionshøjskolernes og professionshøjskolesektorens udgangspunkt ved baseline 2015 for at indfri Regeringens 2020-mål for internationalisering. Kortlægningen skal understøtte realiseringen af 2020-målene for studentermobilitet og internationalisering ved dels at afdække professionshøjskolernes nuværende udgangspunkt og status for internationaliseringsarbejdet, dels at ruste sektoren og de enkelte professionshøjskoler til at varetage opgaver, som rækker frem mod 2020-målene. Sidstnævnte sker ved, at Rambøll Management Consulting på baggrund af kortlægningen opstiller konkrete forslag til aktiviteter og løsninger på identificerede udfordringer såvel som øvrige potentialer, der kan styrke kapacitetsopbygningen og internationaliseringsprocessen lokalt og på sektorniveau. Kortlægningen skal på den måde bidrage til fremdriften i professionshøjskolernes internationaliseringsproces og realiseringen af regeringens strategi og målsætninger for øget udgående og indgående studentermobilitet på professionsbacheloruddannelserne. Konklusioner og anbefalinger På baggrund af kortlægningen er den overordnede konklusion, at VIA på flere måde er kommet godt i gang med internationaliseringsarbejdet. Der foregår en række internationale aktiviteter, der eksempelvis indebærer, at VIA har et stort udbud af uddannelsesforløb med engelske moduler eller semestre, ligesom at VIA i højere grad end den øvrige sikrer den internationale dimension i undervisningen ved hjælp af internationalisering af curriculum. Internationaliseringsarbejdet er dog også kendetegnet ved flere udviklingspotentialer. Den udgående mobilitet er således fortsat begrænset, idet kun 6 pct. af dimittendårgangen i 2013 har været på udlandsophold som led i deres uddannelse. Samtidig peger surveyundersøgelsen på, at der mangler en række kompetencer blandt medarbejderne i forhold til at løfte regeringens målsætninger for internationaliseringen. Surveyundersøgelsen viser også, at der er usikkerhed omkring medejerskabet til internationaliseringsdagsordenen blandt medarbejderne, ligesom at kendskabet til internationaliseringsstrategien er forholdsvis begrænset blandt VIA s medarbejdere. 1/3

18 Selvom VIA s internationaliseringsstrategi er godt integreret i VIA s overordnede strategi, og at der er god sammenhæng i internationaliseringsstrategiens interne mål/middel-hierarki, afdækker den strategiske analyse enkelte opmærksomhedspunkter, der kan bidrage til øget medejerskab, såfremt de håndteres. Ved fx at opstille klare succeskriterier for aktiviteterne i VIA s nye internationaliseringsstrategi, er der potentiale til at skabe øget medejerskab og en større strategisk forankring af internationaliseringsarbejdet på institutionen. Med udgangspunkt i kortlægningen opstiller Rambøll Management Consulting en række anbefalinger målrettet VIA s fremadrettede internationaliseringsindsats. Det drejer sig dels om strategiske anbefalinger, dels om en række anbefalinger, der mere generelt vedrører VIA s internationale aktiviteter. Strategiske anbefalinger Gennemfør en løbende monitorering af nøgleindikatorer for internationalisering Rambøll Management Consulting anbefaler, at VIA for det første opstiller klare kriterier for, hvornår aktiviteterne i internationaliseringsstrategien er indfriet, og for det andet løbende monitorerer, hvorvidt internationaliseringsaktiviteterne bidrager til fremdriften i forhold til de opstillede internationaliseringsmål. Hvert mål skal kunne føres tilbage til specifikke målbare aktiviteter. Dette kan dog først skabe en reel fremdrift i internationaliseringen, når og hvis VIA løbende holde sig selv op på, om institutionen bevæger sig tættere og tættere på opfyldelsen af målsætningerne. Monitoreringen kan således bidrage til at skabe et større incitament blandt ledere og medarbejdere i forhold til at løfte internationaliseringsopgaven, ligesom at løbende dokumentation af fremdrift også kan give blod på tanden i forhold til at løfte internationaliseringsindsatsen op på et højere niveau. Dette kræver, at VIA arbejder systematisk med det relevante data og standardiserer den måde, hvorpå fagområderne arbejder med data og datadrevne beslutninger. Desuden skal VIA løbende formidle, hvad status er for målopfyldelse, dels fordi medarbejderne herigennem kan blive motiveret, når de ser deres arbejde bære frugt, dels så målene bliver ved med at spille en rolle i medarbejdernes hverdag. Udarbejd en kommunikationsstrategi Det er vigtigt, at internationaliseringsstrategien kommer til at leve i medarbejdernes dagligdag, og dette kræver en strategi for kommunikationen af internationaliseringsstrategien. Kommunikationsstrategien skal sørge for, at så mange medarbejdere som muligt kender internationaliseringsstrategien, så de kan se, hvorfor internationalisering er vigtigt, samt hvad medarbejderne konkret skal gøre til dagligt for at fremme internationalisering. Kommunikationsstrategien kan med fordel indebære et sammenkog af de vigtigste elementer i internationaliseringsstrategien, der kan fremstilles overskueligt og lettilgængeligt på VIA s hjemmeside. Rambøll Management Consulting anbefaler derfor, at VIA udarbejder en strategi for formidlingen af internationaliseringsstrategi, målsætninger for det internationale samarbejde samt de konkrete aktiviteter, der skal bidrage til realiseringen af strategi og mål. Øvrige anbefalinger Gennemfør strategisk kompetenceudvikling Surveyundersøgelsen viser, at medarbejdere og ledere ikke i alle henseende føler sig klædt på til at varetage internationaliseringsopgaverne, ligesom at ikke alle vurderer, at VIA som organisation er parat til at realisere regeringens mobilitetsmålsætninger. Medarbejdere og ledere efterspørger således kompetenceudvikling i relation til projektledelse og relationsarbejde i udlandet samt sproglige og kommercielle kompetencer, og dette kan med fordel være indsatsområder i forhold til kommende kompetenceudviklingsaktiviteter på VIA. Surveyundersøgelsen viser desuden, at en væsentlig andel af respondenterne føler, at VIA ikke er godt klædt på til at indfri regeringens målsætninger, og at mange ikke føler sig i stand til at vurdere, hvor parat VIA er til at indfri målene. Derfor anbefaler Rambøll Management Consulting, at VIA s internationale chef eller en anden tovholder faciliterer en fælles drøftelse blandt medarbejdere og ledere involveret i internationaliseringsindsatsen, der sætter fokus 2/3

19 på, hvordan institutionens kapacitet til at indfri mobilitetsmålsætningerne kan øges på de interne linjer. Dette kan ligeledes resultere i vigtige input til planlægningen og gennemførelsen af strategisk kompetenceudvikling målrettet nuværende og kommende internationaliseringsopgaver. Skab større fokus på ind- og udgående mobilitet samt tiltrækning af talent Rapporten viser, at der er behov for øget fokus på studentermobilitet, hvilket kan ske på flere måder. Internationaliseringskortlægningen på sektorniveau viser således, at den indgående mobilitet kan styrkes ved at aktivere eller styrke netværket blandt nuværende og forhenværende internationale studerende, fordi et aktivt internationalt netværk spiller en rolle, når nye udenlandske studerende skal vælge en uddannelsesinstitution i udlandet. Samtidig tyder det også på, at internationale studerende tiltrækkes af mulighederne for at få studiejob eller gode praktikpladser som led i deres studieophold på udenlandske uddannelsesinstitutioner. VIA kan derfor også forsøge at opdyrke samarbejdet med lokale aftagere, da dette kan øge sandsynlighed for, at internationale studerende dels vælger VIA, dels fastholdes i Danmark eller vender tilbage til Danmark efter endt uddannelse. Samtidig kan dette også medføre, at internationale studerende i højere grad anbefaler andre internationale studerende at studere eller tage på udveksling på VIA. Udgående mobilitet kan også styrkes på flere måder. Sektorrapporten viser, at to store barrierer er manglende information og vejledning, samt usikkerhed omkring efterspørgsel af internationale kompetencer blandt aftagere. Det er således vigtigt, at de studerende får input fra aftagerne, der handler om, hvordan internationale erfaringer værdisættes af arbejdsgivere, og hvordan de studerende kan nyttiggøre deres internationale erfaringer på et dansk arbejdsmarked. Det kan eksempelvis ske ved, at udvalgte aftagere holder oplæg i forbindelse med karrieredage, der også vedrører betydningen af internationale kompetencer. Dette kan formentlig mindske de studerendes usikkerhed omkring de karrieremæssige perspektiver i studie- og praktikophold i udlandet og dermed være med til at styrke den udgående studentermobilitet. Derudover er det vigtigt, at VIA er opmærksom på, at der eksisterer nok lettilgængeligt information for studerende som overvejer udlandsophold. 3/3

20 Kommenteret resume til: Rapport om INTERNATIONALISERINGSKORTLÆGNING BASELINE 2015 Professionshøjskolernes rapport om internationaliseringskortlægning - Baseline 2015 er en kortlægning af professionshøjskolernes internationaliseringsstatus og parathed. Formålet med rapporten er at understøtte realiseringen af 2020-målene for studentermobilitet og internationalisering ved dels at afdække professionshøjskolernes nuværende udgangspunkt og status for internationaliseringsarbejdet, dels at ruste sektoren og de enkelte professionshøjskolerne til at varetage opgaver, som rækker frem mod 2020-målene. De forskellige undersøgelser, der ligger til grund for rapporten, har ført til tre væsentlige iagttagelser i forhold til internationaliserings-indsatsen på de videregående uddannelser: One-size-fits-all-tilgang udfordrer professionshøjskolerne Den første iagttagelse er udfordringerne ved one-size-fits-all-strategien. Den danske videregående uddannelsessektor er kendetegnet ved diversitet i uddannelsernes profil, varighed og sigte. For at alle dele af den videregående uddannelsessektor skal have optimale betingelser for internationale aktiviteter er det nødvendigt, at denne diversitet også afspejles i regeringens strategi for internationalisering. Den nuværende regerings internationaliseringshandleplaner er ambitiøse og visionære, men det er professionshøjskolernes iagttagelse, at handleplanerne forsøger at gøre ambitioner og visioner for universitetsuddannelserne til en one-size-fits-all-handleplan, hvilket er en udfordring for professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne, som er kortere og har et klart professions- og praksissigte rettet mod beskæftigelse. Nødvendig anerkendelse som UAS Den anden iagttagelse er nødvendigheden af, at professionshøjskolerne anerkendes og tituleres som Universities of Applied Sciences, UAS, da det vil bringe de danske professionshøjskoler på samme niveau som deres europæiske søsterorganisationer og sikre de danske professionshøjskoler et ligeværdigt position i det internationale samarbejde om uddannelse og ny viden. Det europæiske UAS-niveau har to væsentlige kendetegn. Det ene er, at der i uddannelsesporteføljen indgår masteruddannelse, som sikrer relevant og praksisnær efter- og videreuddannelse af voksne i erhverv. Det andet er, at deres grundlæggende formål er at være kongevejen for de mange, som skal have en videregående uddannelse, mens universiteternes lange, videregående uddannelser forbeholdes de færre. Styrket dansk uddannelseseksport forudsætter national opbakning Den tredje væsentlige iagttagelse på baggrund af Rambølls kortlægning af professionshøjskolernes internationalisering er, at der er behov for en nationalt strategi for lancering af den danske uddannelsesknow-how på et internationalt uddannelsesmarked, herunder eksport af danske uddannelser. En sådan indsats forudsætter national opbakning, politik og finansiering, og det kan derfor overvejes snarest muligt at sætte gang i et nationalt udviklingsarbejde om visioner og grundlag for en styrket, dansk indsats for uddannelseseksport. Konklusion og anbefalinger Ny Vestergade 17 st. tv København K uc-dk.dk SIDE 1 AF 1

21 Konklusionen i Baseline 2015 er, at professionshøjskolerne er godt i gang med at løfte internationaliseringsopgaven, da der foregår mange internationale aktiviteter, og der samarbejdes meget med udlandet. Professionshøjskolernes muligheder for at indfri regeringens målsætninger betinges af en række drivkræfter og barrierer, hvor nogle er strukturelle, nogle findes på politisk niveau, andre i professionssektoren generelt eller på de enkelte institutioner. En overordnet strukturel anbefaling er, som nævnt ovenfor, at professionshøjskolerne opnår rammer og anerkendelse som Universities of Applied Sciences såkaldt UAS herunder med rettigheden til at udbyde master. Retten til at udbyde master vil også bidrage positivt til et mere internationalt videns- og studiemiljø på professionshøjskolerne, da flere vælger et udlandsophold på master og kandidatdelen end på bachelor-delen. I forhold til det politiske niveau anbefales en styrkelse af den nationale kapacitet på det internationale område: indsatsen skal understøttes af en national viden- og rådgivningskapacitet, hvilket også inkluderer en national markedsføring af danske uddannelser i udlandet. Der peges på behov for dialog om differentierede internationaliseringsmålsætninger: Strukturen på professionshøjskolernes uddannelser er anderledes end universiteternes, og derfor kan målene ikke være ens. Desuden er der stor forskel på det faglige indhold på tværs af professionshøjskolernes bacheloruddannelser, og de samme internationaliseringsmål giver ikke mening på tværs. I forhold til den samlede professionshøjskolesektor anbefales en opprioritering af fokus på indgående mobilitet og tiltrækning af talent: Sektoren bør drøfte forudsætninger for indfrielse af målsætninger samt udvikle tiltag til at understøtte kapacitetsudviklingen. Fx kan gensidige drøftelser og erfaringsudveksling omkring rekruttering og fastholdelse af talentfulde, udenlandske studerende samt øget kvalitetssikring af internationalt samarbejde hjælpe sektoren bredt med dette. I forhold til de enkelte professionshøjskoler anbefales en fokusering af de internationale initiativer bl.a. ved at øge den internationale dimension i undervisningen og styrket vejledning. Dertil kommer en styrkelse af dialogen med aftagere, som kan tydeliggøre karrieremæssige fordele ved udlandsophold. Mange af de adspurgte studerende oplevede det som en barriere, at de ikke vidste, hvordan et udlandsophold ville stille dem i aftagernes øjne. Større klarhed om dette vurderes at ville give mange studerende et lille skub mod et udlandsophold. Drivkræfter og barrierer for regeringens målsætninger Baseline 2015 har også afdækket en række overordnede drivkræfter og barrierer for, at professionshøjskolerne kan nå regeringens målsætninger. Af vigtige drivkræfter kan nævnes netværksrelationer i udlandet, strategiske partnerskaber, ildsjæle blandt medarbejdere med både international og generelt ansvarsområde samt prioritering fra ledelsens side. Af vigtige barrierer nævnes manglende mulighed for at tilbyde masteruddannelser, navnet university college, manglende økonomiske incitamenter, ildsjæle, begrænsede mobilitetsvinduer og sproglige barrierer. Drivkræfter og barrierer for udgående mobilitet Ligeledes gør en række drivkræfter og barrierer sig gældende for, hvorvidt danske studerende vælger at tage på udlandsophold. Noget af det, som driver danske studerende til et udlandsophold er rejselyst, men det er vigtigt, at de studerende føler de kan få nok information. Derfor er både vejledning fra internationale koordinatorer samt oplæg og vejledning fra andre studerende drivkræfter, som kan få danske studerende til at vælge et udlandsophold. Derudover er der en række strukturelle drivkræfter. Fx efterspørges danske og udenlandske uddannelsesforløb der ligner hinanden i opbygning, sådan at det er lettere at integrere udlandsophold i et studie. Ny Vestergade 17 st. tv København K uc-dk.dk SIDE 2 AF 2

22 Ligesom information kan være en drivkræft, kan manglen på samme være en barriere. Hvis ikke de studerende er tilstrækkelig klar over, hvilke praktiske forhold de går i møde eller hvorvidt et udlandsophold styrker deres karrieremuligheder, er de mere tilbøjelige til at blive hjemme. Drivkræfter og barrierer for indgående mobilitet og tiltrækning af talent Baseline 2015 viser, at drivkræfter og barrierer for, at udenlandske studerende vælger at komme til Danmark ofte er af praktisk karakter. Det spiller en stor rolle, at den studerende kan få et netværk i Danmark, ligesom økonomiske incitamenter også spiller en rolle. Derudover er det kvaliteten af dansk undervisning, som fx professionshøjskolernes særlige kobling mellem teori og praksis, der kan lokke studerende til. Mange af de adspurgte fandt det udfordrende at finde en bolig, havde svært ved at finde en praktikplads pga. manglende vejledning, og fik generelt kun lidt information forud for deres ankomst i Danmark. Desuden så mange det som problematisk, at der er forholdsvis lave adgangskrav for at komme ind i Danmark, idet dette kan have en negativ effekt på det generelle niveau blandt de studerende. Internationalisering som fokusområde Baseline 2015 viser, at internationalisering er blevet prioriteret højere og højere i de seneste år. 88 pct. af de adspurgte i spørgeskemaerne har svaret, at de oplever en øget fokus på internationalisering på deres institution, 89 pct. svarer, at deres institution har en særskilt strategi for internationalisering, og over halvdelen har angivet, at de har stort kendskab til denne strategi. Professionshøjskolerne er gode til at bruge internationale netværk og fora, og halvdelen i spørgeskemaundersøgelsen har angivet, at de bruger dette i stort omfang. Det understreges af, at ingen har svaret, at deres institution slet ikke deltager i internationale netværk. Spørgeskemaundersøgelsen har desuden vist, at rigtig meget samarbejde foregår i europæisk regi. Navnlig gennem Erasmus+, som ifølge to tredjedele danner ramme om mange, eller rigtigt mange af de internationale samarbejder. Udbud af internationale uddannelser og mobilitet En vigtig international aktivitet for professionshøjskolerne er udbud af internationale uddannelser. 44 pct. af de ansatte svarer, at de udbyder uddannelsesforløb med engelske moduler eller semestre i stort omfang, mens 33 pct. angiver, at de gør det i moderat omfang. Professionshøjskolerne udbyder i alt 52 uddannelser på engelsk, og derudover 67 uddannelser, som har et engelsk semester eller modul. Desuden udbyder professionshøjskolesektoren 12 joint degrees, 15 dobbeltgrader og 14 fælles moduler og har dertil 1616 mobilitetspartnerskaber på globalt plan. Der gennemføres i gennemsnit 27 % af institutionernes udviklingsprojekter i samarbejde med udenlandske uddannelsesinstitutioner. De internationale aktiviteter er dog fordelt med en stor variation mellem professionshøjskolerne. Sidste år var der 2017 udenlandske studerende, på korte eller længere ophold på danske professionshøjskoler, mens 1793 danske professionshøjskolestuderende valgte at tage på udlandsophold. Omkring 60 pct. af både udenlandske og danske studerendes ophold varede mellem 4 og 6 måneder, mens danske studerende i gennemsnit var lidt længere af sted end udenlandske studerende var i Danmark. 91 pct. af danske studerende tog på udlandsophold inden for Europas grænser, mens 54 pct. af udenlandske studerende kom fra lande uden for Europa, her over halvdelen fra Afrika og Asien. 21 pct. af alle udenlandske studerende kom fra Asien, mens 14 pct. kom fra Afrika. Ny Vestergade 17 st. tv København K uc-dk.dk SIDE 3 AF 3

23 Kapacitet og parathed til yderligere internationalisering Baseline 2015 viser, at der er et udviklingsrum til at rekruttere og fastholde de mest talentfulde udenlandske studerende. Selvom 34 pct. af lederne siger, at de arbejder systematisk med at rekruttere de dygtigste udenlandske studerende, så gælder det kun for 18 pct. af medarbejderne. Og mens 26 pct. af lederne svarer, at de arbejder systematisk med at fastholde de dygtigste udenlandske studerende, har kun 6 pct. af medarbejderne svaret det samme. I forhold til at nå regeringens 2020-mål for internationaliseringen af videregående uddannelser er medarbejderne generelt mere skeptiske end deres ledere. En tredjedel af medarbejderne svarer, at de kun føler lidt eller meget lidt ejerskab over for internationaliseringsdagsordenen. Ligeledes mener en tredjedel af medarbejderne, at interessen for at komme til udlandet blandt underviserne er lav eller meget lav. Med hensyn til kompetencer i forhold til internationalisering mener 17 pct. af medarbejderne, at de er klædt dårligt på, mens 25 pct. mener de er klædt godt på til opgaven. Kompetencer og kvalitetssikring Baseline 2015 viser, at både ledere og medarbejdere efterspørger kompetencer i forhold til projektledelse og relationsarbejde i udlandet. Det efterspørges af 41 pct. af medarbejderne og 42 pct. af lederne. Derudover efterspørger 37 pct. af medarbejderne sproglige kompetencer, mens 45 pct. af lederne efterspørger kompetencer til fundraising. 58 pct. har udarbejdet procedurer og systemer til kvalitetssikringen af de uddannelser, der udbydes af samarbejdspartnere inden for EU, mens 41 pct. har udarbejdet procedurer og systemer for samarbejdspartnere uden for EU. De mest anvendte former for kvalitetssikring er delegationsbesøg hos samarbejdspartnere, inddragelse af studerende i evalueringen af førnævnte samt evaluering af læringsudbyttet for danske studerende. Formål og metode Rapport om internationaliseringskortlægning - Baseline 2015 er udarbejdet af Rambøll i foråret Rapporten skal bidrage til fremdriften i professionshøjskolernes internationaliseringsproces og realiseringen af regeringens strategi og målsætninger for øget udgående og indgående studentermobilitet på professionsbacheloruddannelserne. Det er derfor en vigtig trædesten for de kommende års arbejde med internationaliseringen på professionshøjskolerne. Rapporten bygger på interviews med internationale chefer på professionshøjskolerne, en spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og internationalt orienterede medarbejdere på danske professionshøjskoler, fokusgruppeinterviews med danske og udenlandske studerende og enkeltinterview med potentielle aftagere af internationalt orienterede kandidater fra professionshøjskolerne. Ny Vestergade 17 st. tv København K uc-dk.dk SIDE 4 AF 4

24 BUDSKABSPAPIR One-size-fits-all-tilgang udfordrer professionshøjskolerne Den danske videregående uddannelsessektor er kendetegnet ved diversitet i uddannelsernes profil, varighed og sigte. For at alle dele af den videregående uddannelsessektor skal have optimale betingelser for internationale aktiviteter er det nødvendigt, at denne diversitet også afspejles i regeringens handleplaner for internationalisering. Den nuværende regerings internationaliseringshandleplaner er ambitiøse og visionære, men det er professionshøjskolernes iagttagelse, at handleplanerne forsøger at gøre ambitioner og visioner for universitetsuddannelserne til en one-size-fits-allstrategi, hvilket er en udfordring for professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne, som er kortere og har et klart professions- og praksissigte rettet mod beskæftigelse. Nødvendig anerkendelse som UAS Det er nødvendigt, at professionshøjskolerne anerkendes som Universities of Applied Sciences, UAS, da det vil bringe de danske professionshøjskoler på samme niveau som deres europæiske søsterorganisationer og sikre de danske professionshøjskoler et ligeværdigt position i det internationale samarbejde om uddannelse og ny viden. Det europæiske UAS-niveau har en række væsentlige kendetegn. Det første er, at der i uddannelsesporteføljen indgår masteruddannelse, som sikrer relevant og praksisnær efter- og videreuddannelse af voksne i erhverv. Det andet er, at UAS vægter uddannelsestyngde og anvendelsesorienteret forskning i sit videngrundlag. Endelig er det UASniveauets grundlæggende formål er at være kongevejen for de mange, som skal have en videregående uddannelse, mens universiteternes lange, videregående uddannelser forbeholdes de færre. Afgørende med ret til at udbyde uddannelser på masterniveau Hvis professionshøjskolerne skal indfri sit fulde potentiale både nationalt og internationalt er det afgørende at få rettighed til at udbyde master. Det vil bringe de danske professionshøjskoler på samme niveau som deres europæiske søsterorganisationer og sikre de danske professionshøjskoler en bedre position i det internationale samarbejde om uddannelse og ny viden. Styrket dansk uddannelseseksport forudsætter national opbakning Der er behov for en nationalt strategi for lancering af den danske uddannelses-know-how på et internationalt uddannelsesmarked, herunder eksport af danske uddannelser. En sådan indsats forudsætter national opbakning, politik og finansiering, og det kan derfor overvejes snarest muligt at sætte gang i et nationalt udviklingsarbejde om visioner og grundlag for en styrket, dansk indsats for uddannelseseksport. Styrk den nationale kapacitet på det internationale område Der er behov for at styrke den nationale kapacitet på det internationale område. En forudsætning for, at de meget ambitiøse internationaliseringsmålsætninger kan indfris, er, at professionshøjskolerne har adgang til en national viden- og rådgivningskapacitet, der systematisk kan understøtte internationaliseringsindsatsen. På nuværende tidspunkt er arbejdsdelingen mellem det centrale og decentrale niveau ikke effektiv, fordi det indebærer, at alle professionshøjskolerne langt hen ad vejen bruger ressourcer på at udvikle de samme lokale løsninger på ens udfordringer. Af denne grund kan professionshøjskolerne med fordel arbejde politisk for at styrke den nationale kapacitet på det internationale område. Ny Vestergade 17 st. tv København K uc-dk.dk SIDE 5 AF 5

25 EXPERIENCE Administrative Assistant January 2015 June 2015 Central Study Administration Unit, VIA University College, Skejbyvej 1 Name: Miodrag - Zoran Novacovici Date of Birth: 16 June 1991 Address: Åboulevarden 86A, 3, 8700 Horsens Phone: (+45) Skype: novacovici.zoran About me: I am an out-going person, always in contact with students and I strongly believe in the power of education and knowledge. Active, joyful and supportive, trying all the time to lead by example and to motivate the people around me. Trust, respect and honesty are the values which drive me every day towards reaching my goals. Fast-learner, always striving for excellence and learning from the best, I manage to create and maintain a good working environment. *The main responsibility was to help implementing a new software for internal management MoveOn. This software centralizes the data about incoming and outgoing students as well as all the partnerships VIA has globally. *Attending online training sessions, making guidelines about the software for VIA s employees and creating online learning and grant agreements, were more specific parts of the work done in this office. Reference: Kirstine Weinholt Jensen Intern August 2014 December 2014 VIA International, VIA University College, Skejbyvej 1 *The main task was to help developing a business plan for education export in the Chinese Market and VIA s strategy for Transnational Education. This task was closely related to my final Bachelor Dissertation. *Travelling to University of Southampton was part of research I did for this task. *Another important task was to help organizing and handling of the Annual University College Conference in November 2014, in Aarhus. Reference: Rikke Nielsen Student worker (part-time) January 2014 June 2014 VIA International, VIA University College, Skejbyvej 1 *The main accomplishment of this period was the writing of VIA s Institutional Policy with the support of the entire office. *Besides this I was involved in administrative work, handling of Erasmus + Applications and other ad-hoc tasks in the unit. Reference: Rikke Nielsen VIA Ambassador November 2012 present VIA University College - Campus Horsens *Taking part in the recruitment process of potential students, during my studies. I was doing so by attending multiple high-school presentations in Romania and educational fairs in Romania, Germany and England for the last 2 years and a half of my education. Reference: Torsten Nicholas Ulsig

26 International Office Student Assistant June 2013 July 2013 VIA University College - Campus Horsens Additional information: *Dealing with out-going applications of students and getting in contact with educational partners of VIA. Reference: Anna Evelina Larsen Volunteer work represents another high point of interest for me. This is why I took part in a multitude of student organizations, events, competitions and many others in which the only thing I got out was the experience and the fun of participating. EDUCATION Bachelor s Degree in International Sales and Marketing Management August 2011 January 2015 VIA University College Campus Horsens *Graduated with a final grade of 10 for the dissertation: Transnational Education Expansion and Development of a VIA University College Campus in China High school diploma September 2006 June 2010 Sportive High School Banatul Timisoara, Romania Graduated with very high grades, in the top 5 students of the high school, with the specialization of Sport Instructor. SKILLS All the work I did volunteer or not gave me experience and helped improving my skills in multiple areas such as: Presentations and public speaking International marketing strategies Sales Business plans Time management Team management INTERESTS Foreign languages - reason why I currently study Danish and Spanish Travelling Reading Football

27 VIA University College Please notice that this is a tentative programme, changes may occur. Dato: File no.: U Ref.: EM Study trip to Bucharest, Romania, October 2015 The Board and the Executive Board - A ROUGH OUTLINE Wednesday, 28 October Departure from Billund Airport 1510 Arrival at 2300 and transfer to Europa Royal Hotel Thursday 29 October Due to late arrival the night before, the programme should not start before 900 a.m. Morning and afternoon: Meeting with Danish Ambassador Karsten Vagn Nielsen market opportunities for VIA in Romania. (Not finally confirmed) As part of the meeting with the Ambassador a meeting with the Danish Business Forum in Romania may be included. Official meetings at Bucharest University, focus on cooperation activities and perspectives. In case new projects are approved, this will be a topic. Introduction to UB s management structure. Meeting with Romanian and Danish students. Meeting with EDUCATIVA a Romanian student recruitment agency. Reception at VIAs representative office in Bucharest (one hour), wine and canapés. Evening: Official dinner (incl. Romanian guests) hosted by VIA. Friday 30 October Morning: Official meeting with the General Direction in District 1, Bucharest Municipality. Visit to Rodacie ( Romanian Danish Center for Integrated Education - a day-care centre) Introductions to relevant areas. Visits to social institutions with relevance for VIA. Introduction to future areas of cooperation. Afternoon: During the afternoon, the VIA delegation is divided: 14-17: The Board Meeting (NB: ordinært bestyrelsesmøde) 14-17: bilateral meetings at the dean level. Free time before dinner Evening: Dinner (VIA delegation only) Saturday 31 October 9-10: Debriefing 10-11: A walk in the city (without guide) 11: Departure towards airport 1740: arrival at Billund Airport 1/2

28 REJSEPLAN Kl Kl Kl Kl Onsdag den 28. oktober Afrejse fra Billund lufthavn med Air France / AF1265. Ankomst til Paris Charles de Gaulle lufthavn, Paris flyskift. Vidererejse fra Paris CDG lufthavn med Air France / AF1088. Ankomst til Bukarest Henri Coanda lufthavn. Antal: 25 Kl Kl Kl Kl Lørdag den 31. oktober Afrejse fra Bukarest Henri Coanda lufthavn med KLM / KL1374. Ankomst til Amsterdam lufthavn flyskift. Vidererejse fra Amsterdam lufthavn med KLM / KL1347. Ankomst til Billund lufthavn. Antal: 25 2/2

29 VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har til formål at skabe det fælles grundlag for kvalitetsarbejdet i hele institutionen samt fremme dialog og videndeling om udvikling af uddannelseskvalitet både vertikalt og horisontalt i VIA. VIAs politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er udmøntet i VIAs kvalitetssystem, der sætter rammer for dokumentation, ledelsesinformation og videnflow. Den fælles politik og kvalitetssystemet skaber sammenhæng og tydelighed i kvalitetsarbejdet på alle niveauer i VIA. Uddannelsernes kvalitet og relevans er et kardinalpunkt for VIA, og studerendes læring forstået som den enkeltes tilegnelse af viden og kompetencer er vores kerneopgave, jf. VIAs mission: Det er VIAs mission at udvikle og udbyde professionsuddannelser og professionsorienteret viden i lærings- og uddannelsesmiljøer af høj kvalitet, så uddannelsesmuligheder, videnproduktion og formidling tilgodeser og udfordrer samfundets behov - såvel regionalt som globalt. VIAs kvalitetsarbejde har på baggrund af missionen både fokus på sikring og udvikling. Omdrejningspunkterne er: Studerendes læring Den studerendes læring er forudsætningen for at arbejdsmarkedet får tilført de rette kompetencer. Læring sker i samspillet mellem studerende, undervisere og aftagere. Udvikling af undervisningskompetence og didaktik er således centralt for kvaliteten i undervisningen. Uddannelsernes indhold Uddannelsen skal have et opdateret videngrundlag, det rette faglige indhold og niveau samt være relevant for arbejdsmarkedet. Uddannelsens indhold udvikles blandt andet gennem forsknings- og udviklingsmiljøer samt i samarbejde med erhverv og professioner. 1 VIAs politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling afløser VIAs delstrategi for kvalitetssikring /6

30 Som ramme for kvalitetsarbejdet har VIA formuleret en politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og implementeret et kvalitetssystem med det overordnede mål, at de studerende udvikler faglige og personlige kompetencer, der er relevante og efterspurgte på arbejdsmarkedet - nu og i fremtiden. For at leve op til målet har VIA fokus på at tilbyde sine studerende et attraktivt og inkluderende lærings- og uddannelsesmiljø. VIA skal fortsætte arbejdet med at nytænke læringsformer og udvikle nye konstruktioner af læring, hvor studerende og undervisere indgår i nye roller og relationer både indbyrdes og i forhold til aftagere, professioner og erhverv. Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling understøtter de intentioner og målepunkter, der fremgår af både VIAs mission, VIAs strategi og VIAs udviklingskontrakt ved at skabe dialog om kvalitet på et faktabaseret grundlag. 1 Politikkens omfang Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling samt kvalitetssystemet omfatter de dele af uddannelserne og deres kvalitet, som er beskrevet i bekendtgørelse nr. 745 af 24. juli 2013, gældende fra 1. juli Heri er fastlagt fem kriterier, som institutionen skal leve op til for at opnå en positiv institutionsakkreditering 2. Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling gælder for: Alle VIAs videregående uddannelser, hvor VIA har udbudsretten - VIAs erhvervsuddannelser er således undtaget Alle VIAs efter- og videreuddannelser, hvor VIA har udbudsretten - masteruddannelser udbudt i samarbejde med udenlandske institutioner kvalitetssikres således iht. samarbejdspartnerens kvalitetssystem Alle tilrettelæggelsesformer, herunder også netbaseret uddannelse Alle uddannelser eller dele af uddannelser, der foregår uden for institutionen, herunder praktik, udlandsophold og udlagt undervisning VIAs Fællesfunktioner med direkte betydning for, om de studerende opnår de fastsatte læringsmål for deres uddannelse. Følgende fællesfunktioner er omfattet: VIA Bygning og Service, VIA International, VIA Central Studieadministrativ Enhed, Enhed for administration i VIA Efter- og videreuddannelse, VIA IT samt VIA Bibliotekerne. 2 De fem institutionsakkrediteringskriterier fremgår af Bilag A 2/6

31 2 Politikkens afsæt VIAs politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er udarbejdet under hensyn til European Standards and Guidelines. Politikken er revideret i april 2015 og er en videreførelse af VIAs delstrategi for kvalitetssikring Politikken tager udgangspunkt i VIAs mission jf. ovenfor. Politikken og i særdeleshed kvalitetssystemet skal desuden understøtte den til enhver tid gældende strategi og udviklingskontrakt. Siden etableringen af VIA har de strategiske mål afspejlet institutionens ambitioner på uddannelses- og vidensområdet samt relationerne til omverden, men det primære fokus er over tid skiftet fra den interne kapacitetsopbygning til i stigende grad at vende blikket ud mod samarbejdspartnere med større fokus på virkningen. Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er udarbejdet i dialog mellem VIAs direktion, kvalitetsudvalg og kvalitetsafdeling. 3 Mål for kvalitetsarbejdet i VIA De to omdrejningspunkter for kvalitetsarbejdet studerendes læring og uddannelsernes indhold er udfoldet i følgende mål for kvalitetsarbejdet i VIA: VIAs uddannelser har et niveau og indhold svarende til kvalifikationsrammen. Mål for læringsudbytte og læringsmål for uddannelsernes enkelte elementer er klart beskrevet, kommunikeret til de studerende og gennemføres i praksis gennem undervisningen. VIA har fagligt og pædagogisk kvalificerede undervisere. Kompetenceudviklingen foregår systematisk og er koblet til uddannelsernes strategi og opgaver. Forsknings- og udviklingsaktivitet er en integreret del af kompetenceudviklingen. VIAs uddannelser har et opdateret videngrundlag funderet i samarbejde med relevante faglige miljøer, forsknings- og udviklingsmiljøer og beskæftigelsesområder. Nyeste viden bliver systematisk formidlet blandt undervisere og inddraget i undervisningen. VIAs uddannelser er relevante for arbejdsmarkedet. VIAs dimittender har høj beskæftigelse og dimittendernes kompetencer bidrager til udvikling i erhverv og professioner. VIA har et attraktivt og inkluderende læringsmiljø, hvor de pædagogiske, teknologiske og fysiske rammer støtter, stimulerer og udfordrer de studerende. 4 Principper for kvalitetsarbejdet i VIA Kvalitetsarbejdet i VIA rammesættes af nedenstående principper, der således er kendetegnende for kvalitetskulturen. 3/6

32 Dialog og gennemsigtighed Det er gennem dialog og gennemsigtighed, at kvaliteten defineres og udvikles. Den studerendes oplevelse af uddannelsens kvalitet bliver grundlagt allerede i den forventningsafstemning, der foregår i forbindelse med valg og opstart af uddannelse. Det er væsentligt, at der gennem hele uddannelsesforløbet er dialog om forventninger og kvalitet, og at dialogen er baseret på et fælles dokumenteret grundlag. Det er gennem dialog, at informationer fra kvalitetssystemet omsættes til indsigt og handlinger, som øger kvaliteten. Denne udviklende dialog muliggøres ved, at alle i VIA bidrager til at sikre, dokumentere og drøfte det samlede kvalitetsniveau på baggrund af fælles standarder og processer. Med VIAs kvalitetssystem har aktørerne et fælles dokumenteret grundlag for at sikre og udvikle kvaliteten - både i ledelsessystemet, hos den enkelte uddannelsesenhed 3 og på tværs af uddannelser. Kvalitetssystemets fælles standarder og processer giver et godt grundlag for benchmarking af processer og resultater og er tillige et godt afsæt for organisatorisk læring på tværs af uddannelser og hovedområder. Mening og involvering En forudsætning for et velfungerende kvalitetssystem er, at det giver mening for aktørerne aftagere, studerende, undervisere, teknisk/administrative medarbejdere og ledere. Kvalitetssystemet får liv, når aktørerne involverer sig i drøftelser om den enkelte uddannelsesenheds kvalitet gennem blandt andet evalueringer og undersøgelser, opfølgningsmøder og handleplaner, møder i uddannelsesudvalg/evu-råd, aftagerpaneler, følgegrupper, censorrapporter samt praktiksamarbejde. Aktørerne bidrager således til sikring, dokumentation og udvikling af uddannelsesenhedens videngrundlag, niveau og indhold samt relevans. Et meningsfuldt kvalitetssystem skal koble sig til VIAs mission, strategi og udviklingskontrakt, således at kvalitetssystemet bidrager til et faktabaseret beslutningsgrundlag og data til evaluering i strategiprocessen. Sammenhæng og lokal forankring En tydelig og stærk sammenhæng mellem VIAs kvalitetssystem og den lokale kvalitetssikring/- udvikling i hovedområderne og på uddannelsesenhederne er vigtig for at opnå enkle processer og procedurer i kvalitetsarbejdet. Sammenhæng skabes gennem fælles standarder, centralt initierede undersøgelser, centralt genererede nøgletal og gennem opfølgning på de årlige kvalitetsrapporter. Det betyder, at information om uddannelseskvalitet kan aggregeres og udveksles både vertikalt og horisontalt i organisationen. Lokal forankring skabes gennem udmøntning af de fælles standarder i lokale procedurer og undersøgelser samt gennem lokal behandling af informationer fra kvalitetssystemet. Det betyder, at lokale procedurer og metoder kan udarbejdes under hensyn til forskellige fagkulturer i hovedområder og uddannelsesenheder - under forudsætning af at proceduren opfylder kravene i de fælles standarder. 3 Begrebet uddannelsesenhed referer for grunduddannelserne til udbudssted og for efter- og videreuddannelser til uddannelse 4/6

33 5 Anvendelse af information om kvalitet i uddannelserne Målene for kvalitetsarbejdet i VIA udmøntes i organisationen gennem anvendelse af den information, der genereres i kvalitetssystemet. Den information, som genereres i kvalitetssystemet, bevæger sig både vertikalt og horisontalt i organisationen. Nedenstående figur illustrerer ansvarshierarki og anvendelse af den information, der genereres i VIAs kvalitetssystem. Note: Modellen er et forenklet billede af organisationens informationsflow. Modellen fokuserer på ansvarsfordelingen mellem de organisatoriske lag. I praksis opsamles og anvendes informationen i en cirkulær proces som beskrevet i kvalitetshjulet nedenfor. Der sættes retning for kvalitetsarbejdet i VIA gennem formulering og udmøntning af VIAs strategi og fælles standarder for kvalitet og processer. Udmøntning af VIAs strategi og de fælles standarder kan følges gennem alle organisatoriske lag. I og på tværs af hovedområder, uddannelser og uddannelsesenheder foregår den egentlige udvikling af uddannelsernes kvalitet gennem dialog om de evalueringer og analyser der gennemføres af de enkelte uddannelser. Dialogen baseres på nøgletal og på evaluering med studerende, dimittender, aftagere og eksterne eksperter. Der følges op på arbejdet med udvikling af uddannelsernes kvalitet gennem opsamling af information om uddannelsesenhedernes procedurer, resultater og indsatser i en årlig kvalitetsrapport. Drøftelse af kvalitetsrapporten kan følges gennem alle organisatoriske lag. 5/6

34 Kvalitetsarbejdet i VIA er tilrettelagt med udgangspunkt i kvalitetshjulet 4. Kvalitetshjulet illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. Kvalitetshjulet har følgende faser: planlægning - planlægning af kvalitetsarbejdet i VIA er beskrevet i centralt formulerede kvalitetsstandarder og processtandarder, som udfoldes i lokale procedurer. De lokale procedurer er en konkretisering af, hvordan kvalitetsarbejdet udføres på hver uddannelsesenhed, hvor den konkrete tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet finder sted. Her besluttes forhold vedrørende inddragelse, hyppighed og ansvar for opfølgning udførelse - både centralt og lokalt gennemføres undersøgelser af og udarbejdes nøgletal og statistik vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans rapportering der samles op på kvalitetsarbejdet, indsatser og resultater i en årlig kvalitetsrapport, som samtidig sikrer informationsflow i ledelsessystemet handling der iværksættes initiativer med henblik på at forbedre hhv. kvaliteten og kvalitetssikringen. VIAs kvalitetssystem er yderligere beskrevet i følgende dokumenter, som knytter sig til nærværende dokument: VIAs kvalitetssystem Organisering og forankring af VIAs kvalitetsarbejde Kvalitetsrapportering i VIA VIAs kvalitetsstandarder VIAs processtandarder. 4 Demings PDCA-cycle. 6/6

35 VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - at de studerende udvikler faglige og personlige kompetencer, der er relevante og efterspurgte på arbejdsmarkedet. Formålet med VIAs kvalitetssystem er at sikre udvikling af uddannelsernes kvalitet på et systematisk og faktabaseret grundlag. Kvalitetssystemet sætter rammer for dokumentation, ledelsesinformation og videnflow som grundlag for en udviklende dialog. Udviklende dialoger om uddannelseskvalitet er et kendetegn for VIAs kvalitetskultur, hvor alle bidrager til sikring, dokumentation og udvikling af det samlede kvalitetsniveau. Kvalitetssystemet sikrer, at aktører har et fælles dokumenteret grundlag for drøftelse af kvaliteten i såvel ledelsessystemet, den enkelte uddannelsesenhed 1 som i forhold til den organisatoriske læring mellem VIAs uddannelser. Kvalitetssystemet sikrer således et grundlag for benchmarking af processer og resultater samt understøtter læring på tværs af uddannelser og hovedområder. Kvalitetssystemet implementeres i organisationen gennem centralt formulerede standarder for obligatoriske processer. Graden af implementeringen af kvalitetssystemet og udviklingen af VIAs uddannelser monitoreres gennem VIAs kvalitetsrapporter. 1 Kvalitetssikring og -udvikling af uddannelser Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. Kvalitetsarbejdet gennemføres systematisk som illustreret i VIAs kvalitetshjul. Kvalitetsarbejdet følger en proces, hvor planer og mål for kvalitetsarbejdet monitoreres gennem konkrete undersøgelser og nøgletal. På baggrund af indsamlede informationer evalueres uddannelsernes kvalitet og kvalitetsarbejde i en årlig kvalitetsrapport. Evalueringen danner grundlag for opfølgning på og udvikling af kvalitet og kvalitetsarbejde. Denne systematik sikrer uddannelsesenhedens fortsatte udvikling. 1 Begrebet uddannelsesenhed referer for grunduddannelserne til udbudssted og for efter- og videreuddannelser til uddannelse 1/9

36 Figur 1. VIAs kvalitetssystem Kvalitetshjulet har følgende faser: Planlægning - planlægning af kvalitetsarbejdet i VIA er beskrevet i centralt formulerede kvalitetsstandarder og processtandarder, som udfoldes i lokale procedurer. De lokale procedurer er en konkretisering af, hvordan kvalitetsarbejdet udføres på hver uddannelsesenhed, hvor den konkrete tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet finder sted. Her besluttes forhold vedrørende inddragelse, hyppighed og ansvar for opfølgning. Udførelse - både centralt og lokalt gennemføres undersøgelser af og udarbejdes nøgletal og statistik vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans. Rapportering - der samles op på kvalitetsarbejdet, indsatser og resultater i en årlig kvalitetsrapport, som samtidig sikrer informationsflow i ledelsessystemet. Handling - der iværksættes initiativer med henblik på at forbedre hhv. kvaliteten og kvalitetssikringen. 1.1 Centrale standarder og lokale procedurer VIA har på centralt niveau formuleret standarder for kvalitet på tværs af uddannelserne. Kvalitetsstandarderne er kvantitative mål for indikatorer. VIAs direktion fastsætter kvalitetsstandarderne med udgangspunkt i akkrediteringskrav, udviklingskontrakt og VIAs strategi. 2/9

37 Der er fastsat kvalitetsstandarder 2 for følgende indikatorer 3 : studieintensitet gennemførelse gennemførelsestid studieglæde karakterer for afsluttende eksamener beskæftigelse. Kvalitetsstandarderne udtrykker, hvornår niveauet for den enkelte indikator er tilfredsstillende. Såfremt en uddannelse ikke opfylder kvalitetsstandarden iværksætter uddannelsen initiativer med henblik på forbedring. Der er formuleret processtandarder for: inddragelse af aftagere inddragelse af dimittender evaluering af undervisning analyse af frafald 4 opdatering og omsætning af videngrundlag. Processtandarderne er en fortolkning af krav til essentielle dele af kvalitetssikring af den enkelte uddannelse. VIAs Kvalitetsudvalg formulerer processtandarderne med udgangspunkt i akkrediteringskrav og internt identificerede udviklingsbehov. Direktionen drøfter og tiltræder processtandarderne. Processtandarderne sætter minimumskrav til det lokale arbejde med kvalitetsudvikling. For at sikre lokal tilpasning af kvalitetsarbejdet stiller processtandarderne desuden krav om, at den enkelte uddannelsesenhed udformer skriftlige procedurer for, hvorledes kvalitetssikringen gennemføres i praksis. Direktøren for hovedområdet beslutter, om procedurerne skal udarbejdes fælles for et hovedområde, fælles for uddannelsen eller lokalt på den enkelte uddannelsesenhed. 1.2 Undersøgelser og nøgletal Der genereres viden om uddannelsernes kvalitet og relevans både centralt og lokalt. Centralt initierede undersøgelser og centralt genererede nøgletal giver information om uddannelsernes kvalitet og relevans, som kan aggregeres og udveksles både vertikalt og horisontalt i organisationen. Nøgletallene behandles både centralt og lokalt med udgangspunkt i de fastsatte kvalitetsstandarder. Lokale undersøgelser og evalueringer supplerer den centralt genererede viden med information der går tættere på den enkelte uddannelses struktur, indhold og tilrettelæggelse. Viden fra lokale undersøgelser og evalueringer behandles primært lokalt i uddannelsesenheden. Nedenstående oversigt viser, hvilken viden der indsamles med henblik på udvikling af kvaliteten og relevansen af VIAs uddannelser. 2 De aktuelle kvalitetsstandarder fremgår af notatet VIAs kvalitetsstandarder 3 Efter- og videreuddannelsesområdet er ikke omfattet af kvalitetsstandard for studieintensitet, gennemførelse, gennemførelsestid, studieglæde og beskæftigelse - dog er specialuddannelsen til sundhedsplejerske omfattet. 4 Processtandard for analyse af frafald gælder ikke Efter-og Videreuddannelsesområdet, dog er specialuddannelsen til sundhedsplejerske omfattet 3/9

38 Aktivitet Viden Anvendelse Opfølgning og ansvar Aftagerinddragelse Dimittendinddragelse Studentertilfredshedsundersøgelse Undervisningsevaluering - teori - praktik - udlandsophold Kvartalsstatistik Aftagernes kompetencebehov sammenholdt med uddannelsens indhold. Aftagernes vurdering af dimittendernes faglige kvalifikationer og evne til at håndtere praksisudfordringer. Aftagernes behov for kompetenceudvikling af medarbejdere. Dimittenders vurdering af den samlede uddannelse, herunder uddannelsens overordnede læringsmål, indhold og tilrettelæggelse. Dimittenders opnåede kompetencer set i forhold til arbejdsmarkedets behov. Studerendes tilfredshed med uddannelsen på følgende forhold: organisering af uddannelsen undervisningen udstyr og materialer fysisk miljø socialt miljø uddannelsens relevans og brugbarhed praktik eksaminer og prøver. Studerendes vurdering af undervisningen af følgende spørgsmål: i hvilken grad undervisningsforløbet har levet op til læringsmålene beskrevet i studieordningen, i hvilken grad tilrettelæggelsen og den praktiske gennemførelse understøtter opnåelse af læringsmålene - herunder evaluering af anvendte aktivitetstyper, undervisnings- og arbejdsformer (for grunduddannelserne i overensstemmelse med studieaktivitetsmodellen). Nøgletal vedrørende: fastholdelse indskrevne studerende studerende på orlov Viden anvendes til udvikling og tilpasning af uddannelsens struktur og indhold for at vedligeholde uddannelsens relevans for arbejdsmarkedet. Viden anvendes til udvikling og tilpasning af uddannelsens indhold og tilrettelæggelse for at vedligeholde uddannelsens relevans for arbejdsmarkedet. Viden anvendes til udvikling af og prioritering af ressourcer vedrørende uddannelsens tilrettelæggelse og undervisningsmiljø. Viden anvendes til udvikling af tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningsforløbet (for grunduddannelserne skal dette ske under hensyn til sammenhæng og progression i uddannelsen). Viden anvendes til at monitorere og analysere studenterbestanden som grundlag for planlægning og beslutning på uddannelsesenheds- og uddannelsesniveau. Opfølgning foregår på uddannelsesniveau og initiativer implementeres på alle uddannelsesenheder. Uddannelsesudvalget eller andre bekendtgørelsesbelagte udvalg (for efter- og videreuddannelses området: EVU-rådet) involveres i drøftelse af behovet for tilpasning af uddannelsen. Opfølgning foregår på uddannelsesenheds niveau Uddannelsesudvalget eller andre bekendtgørelsesbelagte udvalg (EVU-rådet) involveres i drøftelse af behovet for tilpasning af uddannelsen. Opfølgning forgår primært på uddannelsesenheds niveau. Forhold vedrørende fælles faciliteter behandles på campusniveau sammen med relevante fællesfunktioner. Studenterrepræsentanter involveres i behandling af resultater og behov for initiativer og tiltag. Opfølgning foregår på uddannelsesenhedsniveau - ofte med udgangspunkt i underviserteams. Studenterrepræsentanter involveres i behandling af resultater. Uddannelsesudvalget eller andre bekendtgørelsesbelagte udvalg (EVU-rådet) involveres i drøftelse af behovet for tilpasning af uddannelsen. Der er ingen eksplicit opfølgning på kvartalsstatistikken. Opfølgningen er knyttet til de konkrete igangværende tiltag vedrørende fx fastholdelse, studieprogression og internationalisering/mobilitet. 4/9

39 Evaluering af egne uddannelser med inddragelse af eksterne eksperter Uddannelsen analyseres, benchmarkes og kvalitetssikres af eksterne eksperter med følgende fokusområder: en helhedsvurdering af uddannelsen på baggrund af Akkrediteringsbekendtgørelsens kriterier. gældende lovmæssige krav herunder uddannelsesbekendtgørelsen, eksamensbekendtgørelsen og adgangsbekendtgørelsen. Viden anvendes til at kvalitetssikre og udvikle uddannelsens videngrundlag, niveau og indhold samt relevans. Viden og erfaringer deles på uddannelsesenheds-, uddannelses- samt område- og institutionsniveau Opfølgning: Uddannelseschef, i EVU områdechef og uddannelsesledere drøfter og behandler rapporten og fastlægger møder for behandling af evalueringen i uddannelsesudvalg, i EVU EVU-råd/uddannelsens aftagerpanel samt relevante fora, hvor repræsentanter for undervisere, øvrige medarbejdere og de studerende deltager. Uddannelseschefen har ansvar for, at der udarbejdes en handlingsplan på baggrund af resultater og drøftelser samt at evalueringens resultater indgår i strategiudvikling og andet udviklingsarbejde på uddannelsen og de enkelte uddannelsesenheder. Handlingsplanen sendes til VIAs Kommunikationsafdeling, som derefter offentliggør den på uddannelsens hjemmeside/studienet. Opfølgning på uddannelsernes handlingsplaner behandles i hovedområdernes ledelsessystem og afrapporteres i den følgende kvalitetsrapport. 1.3 Kvalitetsrapport Kvalitetsrapporten er et ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten samler op på kvalitetsarbejde, kvalitetsstandarder og på implementering af processtandarder i VIA. Formålet med kvalitetsrapporten er således at dokumentere resultater og understøtte drøftelse af udvalgte aspekter af uddannelseskvaliteten på uddannelsesenheden, i hovedområderne og på institutionsniveau. Kvalitetsrapporten understøtter samtidig videnflowet mellem de forskellige organisatoriske niveauer i VIA, så ledelsen på alle niveauer kan tage det nødvendige ansvar for kvalitetssikringen af institutionens uddannelser. Der er tre overordnede temaer i kvalitetsrapporten som illustreret i figur 2 herunder. 5/9

40 Figur 2. Temaer i kvalitetsrapporten * procedurevurdering forholder sig til processtandarder * resultatvurdering forholder sig til kvalitetsstandarder Temaerne videngrundlag, niveau og indhold og relevans er valgt med udgangspunkt i kravene til institutionsakkreditering. For hvert af de tre temaer omfatter kvalitetsrapporten spørgsmål til henholdsvis procedurer, procesmodenhed og resultater. Der spørges til: procedurer på de områder, hvor VIA har udarbejdet processtandarder. Formålet er at sikre, at alle uddannelser har et lokalt kvalitetssystem, der omfatter helt obligatoriske processer. resultater, konklusioner og iværksatte tiltag på baggrund af de informationer, der indsamles i kvalitetssystemet. Formålet er at sikre, at proceduren fungerer i praksis dvs. at informationer indsamles systematisk og bidrager til udvikling og forbedring af uddannelserne. refleksioner over resultater på udvalgte kvantitative indikatorer. Formålet er at sikre, at der arbejdes systematisk med forbedringer, hvis resultaterne ikke opfylder VIAs kvalitetsstandarder. 1.4 Opfølgning og udvikling Dialogen om og opfølgningen på kvalitetsrapporten foregår i ledelsessystemet. Kvalitetsrapporten peger på opmærksomhedspunkter, hvorefter uddannelsens ledelse i samråd med direktøren drager konklusion om behovet for udviklingstiltag på baggrund af refleksion om årsagerne til opmærksomhedspunkterne. På baggrund af det informerede grundlag vælger og prioriterer uddannelsens ledelse og direktør indsatser og udviklingstiltag. Nedenstående figur illustrerer, hvordan opfølgning og udvikling på baggrund af kvalitetsrapporten forgår i VIAs uddannelser. 6/9

41 Figur 3. Opfølgning og udvikling på baggrund af kvalitetsrapport i uddannelser 2 Kvalitetssikring og -udvikling af fællesfunktioner VIA har en række fællesfunktioner, som har betydning for, om de studerende når det samlede læringsudbytte og får en god læringsoplevelse. Disse fællesfunktioner udarbejder en kvalitetsrapport med fokus på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af afdelingens ydelser. Følgende fællesfunktioner udarbejder en årlig kvalitetsrapport: VIA Bygning og Service VIA International VIA Central Studieadministrativ Enhed VIA IT VIA Bibliotekerne VIA CFU Enhed for administration i VIA efter- og videreuddannelse. Fællesfunktionernes kvalitetsrapporter inddrager resultater fra studentertilfredshedsundersøgelsen og lokale målinger foretaget af den pågældende enhed. Rapporten fokuserer på følgende områder: Beskrivelse af afdelingens ydelser Beskrivelse af afdelingens vigtigste mål Organisation og snitflader til øvrige fællesfunktioner Kvalitetssikring af afdelingens ydelser Resultater fra evaluering af afdelingens ydelser Opfølgning og handleplaner på udviklingsområder. Processen for opfølgning på kvalitetsrapporterne for fællesfunktionerne er illustreret i figur 4 herunder. VIA Kvalitet indkalder fællesfunktionen til feedback-møde. Mødet tager afsæt i VIA Kvalitets vurdering af rapporter og fokuserer på prioritering af eventuelle handleplaner og for- 7/9

42 bedringsprojekter. Den enkelte fællesfunktion er selv ansvarlig for, at designe eventuelle projekter. Figur 4. Opfølgning og udvikling på baggrund af kvalitetsrapport i fællesfunktioner 3 Årshjul for kvalitetsarbejdet i VIA Årshjulet er et generisk billede af de primære elementer og processer i VIAs kvalitetsarbejde. Årshjulet illustrerer den faste cyklus for arbejdet med udviklingskontrakt, kvalitetsrapport, kvartalsstatistik, centrale processtandarder samt lokale procedurer og planer. Figur 5. Årshjul for kvalitetsarbejdet i VIA 8/9

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Møde i Bestyrelsen INDKALDELSE/ REFERAT. Dagsorden. Gør tanke til handling VIA University College. Deltagere

Møde i Bestyrelsen INDKALDELSE/ REFERAT. Dagsorden. Gør tanke til handling VIA University College. Deltagere Gør tanke til handling VIA University College Møde i Bestyrelsen Mødested Hotel EUROPA ROYALE, Franceza St 60, 030106, Bucharest Sector 3, Romania Mødetidspunkt Den 30. oktober 2015 kl. 15:30-17 Deltagere

Læs mere

INDKALDELSE. Møde i bestyrelsen for VIA University College. Dagsorden

INDKALDELSE. Møde i bestyrelsen for VIA University College. Dagsorden Få tankerne ned VIA University College Møde i bestyrelsen for VIA University College (2015-02) Sted: Skejbyvej 1, 8240 Risskov, mødelokale 2 Mødedato: Fredag den 27. marts 2015, kl. 12.30-15.30 Der serveres

Læs mere

Mødeindkaldelse J.nr.: U0002-7-03-4-12 Ref: EM

Mødeindkaldelse J.nr.: U0002-7-03-4-12 Ref: EM Mødeindkaldelse J.nr.: U0002-7-03-4-12 Ref: EM Mødeforum: Bestyrelsen for VIA University College Dato: Den 11. juni 2012 Tid: Kl. 15.30-18.30 Sted: Pædagoguddannelsen JYDSK, Skejbyvej 29, 8240 Aarhus (lokale

Læs mere

INDKALDELSE. Møde i bestyrelsen for VIA University College. Dagsorden

INDKALDELSE. Møde i bestyrelsen for VIA University College. Dagsorden Få tankerne ned VIA University College Møde i bestyrelsen for VIA University College (2015-01) Sted: Campus Silkeborg, Nattergalevej 1, 8600 Silkeborg, Lokale A113 Mødedato: Fredag, 30. januar 2015, kl.

Læs mere

INDKALDELSE. Møde i bestyrelsen for VIA University College. Dagsorden. Træd i karakter VIA University College (2014-07)

INDKALDELSE. Møde i bestyrelsen for VIA University College. Dagsorden. Træd i karakter VIA University College (2014-07) Træd i karakter VIA University College Møde i bestyrelsen for VIA University College (2014-07) Sted: Læreruddannelsen i Skive, Dalgas Allé 20, 7800 Skive, lokale 106 Mødedato: 8. december 2014, kl. 15.30-18.30

Læs mere

INDKALDELSE. Dagsorden. Gør tanke til handling VIA University College. Møde i Bestyrelsen. Deltagere

INDKALDELSE. Dagsorden. Gør tanke til handling VIA University College. Møde i Bestyrelsen. Deltagere Gør tanke til handling VIA University College Møde i Bestyrelsen Mødested VIA Campus Horsens, Chr. M. Østergaards Vej 4, 8700 Horsens, Lokale C103 Mødetidspunkt Den 18. september 2017 kl. 9-11.30 Deltagere

Læs mere

INDKALDELSE. Møde i bestyrelsen for VIA University College

INDKALDELSE. Møde i bestyrelsen for VIA University College Gør tanke til handling VIA University College Møde i bestyrelsen for VIA University College Mødested Campus Herning, Birk Centerpark 5, 7400 Herning, bygn. A, Auditoriet A Mødetidspunkt 16. juni 2014,

Læs mere

Mødeindkaldelse J.nr.: U0002-7-03-1-14 Ref.: ALJ/RESC Dato: 24-01-2014

Mødeindkaldelse J.nr.: U0002-7-03-1-14 Ref.: ALJ/RESC Dato: 24-01-2014 Mødeindkaldelse J.nr.: U0002-7-03-1-14 Ref.: ALJ/RESC Dato: 24-01-2014 Mødeforum: Ordinært møde i bestyrelsen for VIA University College Dato: Torsdag den 30. januar 2014 Tid: 15.30-18.30 Sted: Mødeleder:

Læs mere

Referat J.nr.: U Ref: EM

Referat J.nr.: U Ref: EM Referat J.nr.: U0002-7-03-4-12 Ref: EM Mødeforum: Bestyrelsen for VIA University College Dato: Den 11. juni 2012 Tid: Kl. 15.30-18.30 Sted: Pædagoguddannelsen JYDSK, Skejbyvej 29, 8240 Aarhus (lokale U102)

Læs mere

INDKALDELSE/ REFERAT. Uddannelsesudvalget for Fysioterapeutuddannelsen. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min)

INDKALDELSE/ REFERAT. Uddannelsesudvalget for Fysioterapeutuddannelsen. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) Gør tanke til handling VIA University College Uddannelsesudvalget for Fysioterapeutuddannelsen Sted: Campus Viborg Prinsens Allé 2 8800 Viborg Lokale B331 Mødedato: Den 4. marts 2015 kl. 11.00-17.00 GODKENDT

Læs mere

INDKALDELSE/ REFERAT. Møde i bestyrelsen for VIA University College (2014-06) Dagsorden. Find vejen frem VIA University College

INDKALDELSE/ REFERAT. Møde i bestyrelsen for VIA University College (2014-06) Dagsorden. Find vejen frem VIA University College Find vejen frem VIA University College Møde i bestyrelsen for VIA University College (2014-06) Sted: Hotel Opus, Egebjergvej 1, 8700 Horsens Mødedato: 30. oktober 2014, kl 13.30-15.30 Deltagere Peter Sørensen,

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

INDKALDELSE. Møde i Bestyrelsen. Gør tanke til handling VIA University College. Dagsorden. Deltagere

INDKALDELSE. Møde i Bestyrelsen. Gør tanke til handling VIA University College. Dagsorden. Deltagere Gør tanke til handling VIA University College Møde i Bestyrelsen Mødested VIA Campus Randers, Jens Otto Krags Plads 3, 8900 Randers, lokale 0.11b (stueetagen) Mødetidspunkt Den 7. december 2015 kl. 15:30-18:30

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt

Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt Internationalisering med indblik og udsyn 1. Indledning Internationalisering er et

Læs mere

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

INDKALDELSE. Møde i bestyrelsen for VIA University College

INDKALDELSE. Møde i bestyrelsen for VIA University College Gør tanke til handling VIA University College Møde i bestyrelsen for VIA University College (2014-05) Mødested Campus Horsens, VBI-Park, Chr. M. Østergaards Vej 4A, 8700 Horsens, Lokale 6.01 NB: Der er

Læs mere

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som

Læs mere

Møde i Bestyrelsen. Dagsorden INDKALDELSE/ REFERAT. Gør tanke til handling VIA University College. Deltagere

Møde i Bestyrelsen. Dagsorden INDKALDELSE/ REFERAT. Gør tanke til handling VIA University College. Deltagere Gør tanke til handling VIA University College Møde i Bestyrelsen Mødested Læreruddannelsen Nørre Nissum, Svinget 5, 7620 Lemvig (mødelokale i Flexika) Mødetidspunkt Den 13. juni 2016 kl. 13:00-1530 Der

Læs mere

Professionshøjskolen VIA i en international vækstregion

Professionshøjskolen VIA i en international vækstregion Gør tanke til handling VIA University College Professionshøjskolen VIA i en international vækstregion Besøg af det rådgivende udvalg for Regional Udvikling den 6. august 2014 1 Vision 2020 de fem intentioner

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag

Læs mere

Mødeindkaldelse. Dagsorden. Dato: 27-03-2012 Tid: 12.30 15.30. Sted: Campus Århus N, lokale 33.11

Mødeindkaldelse. Dagsorden. Dato: 27-03-2012 Tid: 12.30 15.30. Sted: Campus Århus N, lokale 33.11 Mødeindkaldelse Mødeforum: Overordnet samarbejdsorgan for klinisk undervisning Dato: 27-03-2012 Tid: 12.30 15.30 Sted: Campus Århus N, lokale 33.11 Mødeleder: Deltagere: Afbud: Referent: Bodil Primsø Tove

Læs mere

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Høringssvar vedrørende justering af tilskudsprincip i forhold til international studentermobilitet

Høringssvar vedrørende justering af tilskudsprincip i forhold til international studentermobilitet Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade 43 1260 København K 26. august 2013 Høringssvar vedrørende justering af tilskudsprincip i forhold til international studentermobilitet Danske

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31. NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Mødeindkaldelse J.nr.: U0002-7-03-1-13 Ref: EM

Mødeindkaldelse J.nr.: U0002-7-03-1-13 Ref: EM Mødeindkaldelse J.nr.: U0002-7-03-1-13 Ref: EM Mødeforum: Bestyrelsen for VIA University College Dato: Tirsdag den 19. marts 2013 Tid: Kl. 15.30-18.30 Sted: Campus Randers, Jens Otto Krags Plads 3, 8900

Læs mere

INDKALDELSE/ REFERAT. Referat fra mødet i Uddannelsesudvalget for Sygeplejerskeuddannelsen. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min)

INDKALDELSE/ REFERAT. Referat fra mødet i Uddannelsesudvalget for Sygeplejerskeuddannelsen. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) Gør tanke til handling VIA University College Referat fra mødet i Uddannelsesudvalget for Sygeplejerskeuddannelsen GODKENDT Sted: VIA University College Campus Silkeborg Nattergalevej 1 8600 Silkeborg

Læs mere

INDKALDELSE/ REFERAT. Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen GODKENDT. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) VIA University College

INDKALDELSE/ REFERAT. Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen GODKENDT. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) VIA University College VIA University College Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen GODKENDT Sted: VIA University College Hedeager 2, lokale 31.10 8200 Aarhus N Mødedato: Den 10. december 2014 kl. 12.30-14.30 Deltagere

Læs mere

RAPPORT OM BASELINE 2015 FOR INTERNATIO- NALISERING I PROFES- SIONSHØJSKOLESEK- TOREN

RAPPORT OM BASELINE 2015 FOR INTERNATIO- NALISERING I PROFES- SIONSHØJSKOLESEK- TOREN Til Danske me Professionshøjskoler Dokumenttype Rapport Dato 28. Maj 2015 RAPPORT OM BASELINE 2015 FOR INTERNATIO- NALISERING I PROFES- SIONSHØJSKOLESEK- TOREN RAPPORT OM BASELINE 2015 FOR INTERNATIONALISERING

Læs mere

INDKALDELSE. Møde i Bestyrelsen. Dagsorden. Gør tanke til handling VIA University College. Deltagere

INDKALDELSE. Møde i Bestyrelsen. Dagsorden. Gør tanke til handling VIA University College. Deltagere Gør tanke til handling VIA University College Møde i Bestyrelsen Mødested Campus Holstebro, Gl. Struervej 1, 7500 Holstebro, Lokale A367 Mødetidspunkt Den 9. juni 2017 kl. 13-15.30 Der er frokost kl. 1230-13.

Læs mere

Mødedato: Den 23. juni 2015 Kl. 14:00-16:00

Mødedato: Den 23. juni 2015 Kl. 14:00-16:00 Giv mening VIA University College Uddannelsesudvalg for 3K 14:00-16:00 Sted: Diakonhøjskolen i Aarhus Mødedato: Den 23. juni 2015 Kl. 14:00-16:00 Deltagere Bettina Maindal Kjærgaard (underviser), Johannes

Læs mere

Mødeindkaldelse J.nr.: U Ref: EM

Mødeindkaldelse J.nr.: U Ref: EM Mødeindkaldelse J.nr.: U0002-7-03-6-12 Ref: EM Mødeforum: Bestyrelsen for VIA University College Dato: Mandag den 29. oktober 2012 Tid: Kl. 15.30-18.30 Sted: Mødeleder: Deltagere: Campus Horsens, VBI-park,

Læs mere

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,

Læs mere

Resultatlønskontrakt. efter bemyndigelse fra VIAs bestyrelse. Aftaleperiode: Før tanken ud i livet VIA University College 1/9

Resultatlønskontrakt. efter bemyndigelse fra VIAs bestyrelse. Aftaleperiode: Før tanken ud i livet VIA University College 1/9 Før tanken ud i livet VIA University College Dato: 8. januar 2015 Journalnr.: U0003-7-03-19-14 Resultatlønskontrakt Kontraktholder: Rektor Harald E. Mikkelsen Aftalepart: Formand Peter Sørensen efter bemyndigelse

Læs mere

Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden...

Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden... Dagsorden Mødedato: Torsdag den 31. oktober 2013 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Mødelokale: Deltagere: Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen

Læs mere

INDKALDELSE/ REFERAT. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) Gør tanke til handling VIA University College

INDKALDELSE/ REFERAT. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) Gør tanke til handling VIA University College Gør tanke til handling VIA University College Uddannelsesudvalget for Fysioterapeutuddannelsen Sted: VIA University College Hedeager 2, lokale 34.36 8200 Aarhus N Mødedato: Den 21. november 2014 kl. 10.00-15.00

Læs mere

AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer

AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer Strategiske AU s mål er ift. 2011 at opnå derfor have kvalitetssikring af uddannelser på opnå fuld

Læs mere

INDKALDELSE/ REFERAT. Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen GODKENDT. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) VIA University College

INDKALDELSE/ REFERAT. Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen GODKENDT. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) VIA University College VIA University College Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen GODKENDT Sted: VIA University College Hedeager 2, lokale 21.13 8200 Aarhus N Mødedato: Den 6. oktober 2014 kl. 14.00-16.30 Deltagere

Læs mere

Dato: 30-05-2012 Tid: 12:00 16:00 Journalnr.: U0200-7-04-21-11. Campus Silkeborg, Nattergalevej 1, 8600 Silkeborg, mødelokale B128

Dato: 30-05-2012 Tid: 12:00 16:00 Journalnr.: U0200-7-04-21-11. Campus Silkeborg, Nattergalevej 1, 8600 Silkeborg, mødelokale B128 Mødeforum: Uddannelsesudvalg for Sygeplejerskeuddannelsen Dato: 30-05-2012 Tid: 12:00 16:00 Journalnr.: U0200-7-04-21-11 Sted: Mødeleder: Deltagere: Afbud: Referent: Campus Silkeborg, Nattergalevej 1,

Læs mere

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Nordjylland Sammenfatning af målopfyldelsen for 2010 UCN s udviklingskontrakt er fuldt ud integreret i institutionens strategiplan

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen International strategi for Hotel- og Restaurantskolen November 2017 Hvorfor internationalisering på Hotel- og Restaurantskolen? Hotel- og Restaurantskolen skal være en erhvervsskole med et internationalt

Læs mere

Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen. Sted: Campus Aarhus N, Hedeager 2, 8200 Aarhus 2, lokale 35.26

Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen. Sted: Campus Aarhus N, Hedeager 2, 8200 Aarhus 2, lokale 35.26 Dagsorden Journalnr.: U0200-7-04-34-12 Ref.: LEFO Dato: 02-04-2014 Mødeforum: Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen Dato: 10. april 2014 Tid: Kl. 14.00-17.00 Sted: Campus Aarhus N, Hedeager 2,

Læs mere

Svar på spørgsmål 246 (Alm. del): I brev af 15. marts 2010 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 246 (Alm. del): I brev af 15. marts 2010 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden Optaget for studieåret 2014/ Fortsat drøftelse af budget

1. Godkendelse af dagsorden Optaget for studieåret 2014/ Fortsat drøftelse af budget Dagsorden til bestyrelsesmødet Mødedato Fredag den 10. oktober 2014 Starttidspunkt Kl. 10:30 Sluttidspunkt Kl. 12:30 Mødested Hotel Comwell Kellers Park H. O. Wildenskovsvej 28, 7080 Børkop Mødelokale

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Pædagoguddannelsen i Viborg, Reberbanen 13, 8800 Viborg, lokale T6

Pædagoguddannelsen i Viborg, Reberbanen 13, 8800 Viborg, lokale T6 Mødeindkaldelse 5. november 2008 Mødeforum: VIAs bestyrelse Dato: 11. november 2008 Tid: 16.00 18.30 Sted: Deltagere: Afbud: Referent: Pædagoguddannelsen i Viborg, Reberbanen 13, 8800 Viborg, lokale T6

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

Mødeindkaldelse J.nr.: U0002-7-03-7-13 Ref.: EM Dato: 06-09-2013

Mødeindkaldelse J.nr.: U0002-7-03-7-13 Ref.: EM Dato: 06-09-2013 Mødeindkaldelse J.nr.: U0002-7-03-7-13 Ref.: EM Dato: 06-09-2013 Mødeforum: Ordinært møde i bestyrelsen for VIA University College Dato: Torsdag den 12. september 2013 Tid: NB udvidet: kl. 14-19 Sted:

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Referat J.nr.: U Ref.: EM Dato:

Referat J.nr.: U Ref.: EM Dato: Referat J.nr.: U0002-7-03-4-13 Ref.: EM Dato: 19-06-2013 Mødeforum: Ordinært møde i bestyrelsen for VIA University College Dato: Mandag den 10. juni 2013 Tid: Kl. NB: 15-16.50 Sted: Campus Silkeborg, Nattergalevej

Læs mere

Kompetencestrategi

Kompetencestrategi Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,

Læs mere

Sted: Vitus Bering Innovation Park, Chr. M. Østergaards Vej 4a, 8700 Horsens, lokale 6.01

Sted: Vitus Bering Innovation Park, Chr. M. Østergaards Vej 4a, 8700 Horsens, lokale 6.01 Referat J.nr.: U0002-7-03-1-11 Ref: EM Mødeforum: VIA bestyrelse Dato: Den 31. januar 2011 Tid: 15.30-18.30 Sted: Vitus Bering Innovation Park, Chr. M. Østergaards Vej 4a, 8700 Horsens, lokale 6.01 Mødeleder:

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Sted: VIA, Pædagoguddannelsen i Viborg, Reberbanen 13, 8800 Viborg, lokale T6. Spisning foregår i lokale F1 efter mødet.

Sted: VIA, Pædagoguddannelsen i Viborg, Reberbanen 13, 8800 Viborg, lokale T6. Spisning foregår i lokale F1 efter mødet. Mødeindkaldelse 18. juni 2008 Mødeforum: VIAs bestyrelse Dato: Tirsdag den 24. juni Tid: 16.00 18.00 Sted: VIA, Pædagoguddannelsen i Viborg, Reberbanen 13, 8800 Viborg, lokale T6. Spisning foregår i lokale

Læs mere

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

Trekroner Forskerpark 4, 4000 Roskilde

Trekroner Forskerpark 4, 4000 Roskilde Dagsorden Mødedato: Torsdag den 2. juni 2016 Starttidspunkt: Fællesmøde kl. 13.00 14.00 Monofagligt møde kl. 14.00 16.00 Mødested: Mødelokale: Deltagere: Mødesekretær: Campus Roskilde Trekroner Forskerpark

Læs mere

Strategisk partnerskabsaftale

Strategisk partnerskabsaftale Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske

Læs mere

Dato: 31-1-2012 Tid: 12:00 15:00. Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg, Nattergalevej 1, 8600 Silkeborg, mødelokale 403

Dato: 31-1-2012 Tid: 12:00 15:00. Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg, Nattergalevej 1, 8600 Silkeborg, mødelokale 403 Referat J.nr.: U0200-7-04-21-11 Ref: RESC Dato: 10-05-2012 Mødeforum: Uddannelsesudvalg for Sygeplejerskeuddannelsen Dato: 31-1-2012 Tid: 12:00 15:00 Sted: Mødeleder: Deltagere: Afbud: Referent: Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

INDKALDELSE/ REFERAT GODKENDT. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) Gør tanke til handling VIA University College

INDKALDELSE/ REFERAT GODKENDT. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) Gør tanke til handling VIA University College Gør tanke til handling VIA University College Uddannelsesudvalget for Bioanalytikeruddannelsen GODKENDT Sted: VIA University College Hedeager 2, lokale 32.30 8200 Aarhus N Mødedato: Den 16. september 2014

Læs mere

INDKALDELSE/ REFERAT. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) Punkt 2. Strategien for VIA 2015-17 (20 min)

INDKALDELSE/ REFERAT. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) Punkt 2. Strategien for VIA 2015-17 (20 min) Gør tanke til handling VIA University College Uddannelsesrådet for Bandagistuddannelsen Sted: VIA University College Campus Aarhus N Hedeager 2 8200 Aarhus N Mødedato: Den 12. januar 2015 kl. 12.00 15.00

Læs mere

Mødeindkaldelse. Dagsorden. Dato: 23. maj 2008 Tid: 13.00 15.00. Sted: Skejbyvej 1, 8240 Risskov, mødelokale 2. Afbud:

Mødeindkaldelse. Dagsorden. Dato: 23. maj 2008 Tid: 13.00 15.00. Sted: Skejbyvej 1, 8240 Risskov, mødelokale 2. Afbud: Mødeindkaldelse 22. maj 2008 Mødeforum: VIAs bestyrelse Dato: 23. maj 2008 Tid: 13.00 15.00 Sted: Skejbyvej 1, 8240 Risskov, mødelokale 2 Deltagere: VIAs bestyrelse Afbud: Referent: Gitte Juul Johansen

Læs mere

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være Dekan Johny Lauritsens resultatlønskontrakt 1. januar 2010 til 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel nyoptagne

Læs mere

INDKALDELSE/ REFERAT. Referat fra mødet i Uddannelsesudvalget for Bioanalytikeruddannelsen. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min)

INDKALDELSE/ REFERAT. Referat fra mødet i Uddannelsesudvalget for Bioanalytikeruddannelsen. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) Gør tanke til handling VIA University College Referat fra mødet i Uddannelsesudvalget for Bioanalytikeruddannelsen Sted: VIA University College Hedeager 2, 8200 Aarhus N Mødedato: Den 9. juni 2015 kl.

Læs mere

1 Godkendelse af dagsorden Meddelelser fra bestyrelsesformand og rektor til orientering Strategisk rammekontrakt...

1 Godkendelse af dagsorden Meddelelser fra bestyrelsesformand og rektor til orientering Strategisk rammekontrakt... Dagsorden Mødedato: tirsdag den 10. oktober 2017 Starttidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Lokale: D 010 Deltagere: Mødesekretær: Professionshøjskolen Absalon Slagelsevej 70-74, 4180

Læs mere

Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne

Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Afrapportering for rektor Ulla Kochs resultatlønskontrakt 1. januar 2011 til 31. december 2011 Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Udvikling af

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Handlingsplan for styrket internationalisering af de videregående uddannelser

Handlingsplan for styrket internationalisering af de videregående uddannelser Uddannelsesministeriet Slotsholmsgade 10 1015 København K Handlingsplan for styrket internationalisering af de videregående uddannelser Den 13. september 2013 Sag.nr. S-2013-541 Dok.nr. D-2013-16209 bba/ka

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Udviklingsplan for Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje

Udviklingsplan for Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje Udviklingsplan for Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje September 2012-september 2015 1. Tværgående mål for uddannelsesområdet (school) Rådet har til formål at støtte, koordinere og supplere studienævnets,

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Ernærings- og sundhedsuddannelsen (Ankerhus) Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. D 010 (I bygning D som er bagved til højre for hovedbygningen)

Ernærings- og sundhedsuddannelsen (Ankerhus) Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. D 010 (I bygning D som er bagved til højre for hovedbygningen) Dagsorden Mødedato: Torsdag den 26. juni 2014 Starttidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Mødelokale: Deltagere: Mødesekretær: Ernærings- og sundhedsuddannelsen (Ankerhus) Slagelsevej

Læs mere

International strategi

International strategi INTERNATIONALISERING International strategi 2015-2020 Pædagoguddannelserne Odense, Svendborg og Jelling Muligheder og udfordringer i det multikulturelle samfund! Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision...

Læs mere

DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING 2013-2015 IMAGINE VIA 2020

DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING 2013-2015 IMAGINE VIA 2020 DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING DELSTRATEGI FOR K V A L I T E T S S I K R I N G 2013-2015 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 IMAGINE VIA 2020 3 DET VIL VI MED EN DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING

Læs mere

Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Viborg

Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Viborg VIA University College Dato: 24. april Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Viborg Ultimo 2014 er der gennemført

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt University College Lillebælt. Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter

Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt University College Lillebælt. Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Lillebælt Sammenfatning af målopfyldelsen for 2012 [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 85 pct. af de. fortsat være

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 85 pct. af de. fortsat være Uddannelsesdirektør Hanne Dorthe Fischer: Resultatlønskontrakt 1. januar - 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel

Læs mere

Mødereferat af bestyrelsesmøde

Mødereferat af bestyrelsesmøde Mødereferat af bestyrelsesmøde Mødedato: Tirsdag den 24. september 2013 Mødested: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Journalnummer: Til stede: Fra bestyrelsen: Hans Stige (formand), Knud

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Referat J.nr.: U0002-7-03-8-13 Ref.: EM Dato: 06-11-2013

Referat J.nr.: U0002-7-03-8-13 Ref.: EM Dato: 06-11-2013 Referat J.nr.: U0002-7-03-8-13 Ref.: EM Dato: 06-11-2013 Mødeforum: Ordinært møde i bestyrelsen for VIA University College Dato: Mandag den 28. oktober Tid: Kl. 15.30-18.30 2013 Sted: Campus Viborg, Prinsens

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Aarhus

Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Aarhus VIA University College Dato: 24. april Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Aarhus Ultimo 2014 er der gennemført

Læs mere

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen. Aalborg Handelsskole Mål og strategier 2012-2017 Indhold 4 Vision og værdier 6 Fokusområde 1 - erhvervslivets skole 7 Fokusområde 2 - den internationalt orienterede skole 8 Fokusområde 3 - den digitale

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

Mødereferat af bestyrelsesmøde

Mødereferat af bestyrelsesmøde Mødereferat af bestyrelsesmøde Mødedato: Onsdag den 23. juni 2010 Mødested: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Journalnummer: 7-03-001-0007 Til stede: Fraværende: Christian Nielsen Gjesthede,

Læs mere

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Notat Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Ved en ændring af institutionslovgivningen er der fra januar 2014 indført krav om, at professionshøjskoler og erhvervsakademier

Læs mere