nr. 206 september 2015 tema: valgret- og kvinderetskamp

Transkript

1 nr. 206 september 2015 tema: valgret- og kvinderetskamp

2 Indhold Nyt fra bestyrelsen... 3 Nyt fra fagkonsulenten... 5 Bestyrelsens beretning... 6 Præsentation af artiklerne Tema: Valgret- og kvinderetskamp Jytte Nielsen: 100-året for 1915-grundloven og kvinders stemmeret Rikke Halberg: 5. juni Nu har vi taget politisk valgret og vi glæder os til at benytte den i kampen mod Tyendeloven! Jenny Cecilia Strid: Rødstrømpebevægelsen i Danmark med særlig fokus på Odense Christina Fiig: 100 års jubilæet: Om danske kvindevalgretsforkæmperes internationale impulser Emil Birk: Somaliland Stine Isaksen: det muntre hjørne Udenfor tema: Henning Tjørnehøj: Dvd-håndsrækninger til frygtsomme historielærere Anmeldelser Kommende kurser Historielærerforeningens udvalg Adresser Forside illustration: Plakat 2

3 Nyt fra bestyrelsen Et nyt skoleår er så småt gået i gang. Siden sidst har vi fået en ny regering her i landet. Det betyder nok, at forhandlingerne om serviceeftersyn af gymnasiereformerne også kommer i gang igen. Hvad der kommer ud af det, er ikke godt at vide, men det vil formentlig ikke i særlig høj grad berøre historiefaget direkte. Resultatet kommer jo nok til at omfatte et karakterkrav med det formål at skræmme ansøgere væk fra gymnasieskolen, og hvem ved, måske kan Inger Støjbjerg og DF hjælpe med at designe en annoncekampagne under overskriften Hvis du tror gymnasieskolen skal være dit nye hjem. Konferencer om faglige mål i spil Om ikke andet vil serviceeftersynet nok åbne mulighed for revision af læreplanerne i større eller mindre omfang. I den forbindelse gennemfører fagkonsulenten i samarbejde med Historielærerforeningen i oktober en række konferencer om Faglige mål i spil (5/10 i Høje Tåstrup, 6/10 i Fredericia og 7/10 i Aalborg). Rektorerne vil modtage en kraftig opfordring fra ministeriet om, at hver skole skal sende mindst 2 historielærere til én af konferencerne. Formålet med konferencerne er at diskutere, hvordan man får de faglige mål i spil, både i den daglige undervisning, i SRP/SSO, i AT og til mundtlig eksamen. Samarbejde med Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Som jeg har skrevet om de sidste par gange på denne plads, har vi indledt et samarbejde med Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling. Peter Brunbech og Nikolaj Petersen fra Videncenteret deltog i vores sidste bestyrelsesmøde i maj, hvor vi diskuterede indholdet i samarbejdet nærmere. Videncenteret vil etablere et historiedidaktisk netværk med repræsentanter for historielærerne i gymnasieskolen, i folkeskolen og på seminarierne. I første omgang indgår Lars og Rasmus i dette netværk. Det skal føre frem til afholdelse af en konference i Specielt i forhold til gymnasieskolen tilbyder Centeret udviklingskurser som faggrupperne på de enkelte skoler kan tilmelde sig. Endvidere diskuterede vi samarbejde om historiekonkurrencen. Kurser Ud over konferencerne om de faglige mål sker der mange andre spændende ting på kursusfronten her i efteråret. I samarbejde med Lars Due Arnov udbyder vi spændende kurser om elevaktiverende historieundervisning med IT. Regionerne tilbyder kurser om Kongernes Jelling (i Jelling), Terrakottahæren og Danmark i oldtiden (på Moesgaard Museum) og i Aalborg er der kursus om dansk udenrigspolitik. Som optakt til Lutheråret starter vi et udviklingsprojekt om reformationen, og sidst men ikke mindst er der generalforsamlingskursus 5.-6./11. i Odense med tema om Fortællingen i historien. Her bydes der på oplæg ved Kim Leine, Ulrik Langen og Rasmus Dahlberg plus en række spændende workshops. Man kan deltage i dette kursus for den latterligt lave pris 1000 kr. + evt. udgift til hotel/overnatning. Når prisen for generalforsamlingskurset er så lav, skyldes det at Foreningen giver tilskud med den skumle bagtanke at få så mange som muligt til at deltage i generalforsamlingen. Indkaldelse til generalforsamling Historielærerforeningen for Gymnasiet & HF afholder ordinær generalforsamling torsdag d. 5/ kl. 19:30 på Odense Katedralskole, Jernbanegade 34, Odense. Før generalforsam- nr. 206 / september

4 lingen afholdes der en middag. Det er gratis for medlemmer at deltage i middagen (og generalforsamlingen), men hvis man ikke er tilmeldt generalforsamlingskurset, og ønsker at deltage i middagen, skal man tilmelde sig til Jenny Strid (jenny.strid@skolekom.dk) senest 14 dage før. Foreløbig dagsorden for generalforsamlingen i Historielærerforeningen for Gymnasiet & HF: 1. Valg af referent 2. Valg af ordstyrer 3. Bestyrelsens beretning og diskussion 4. Kassererens beretning og diskussion 5. Fastsættelse af kontingent 6. Indkomne forslag 7. Valg af ny bestyrelse og suppleant 8. Valg af revisor 9. Eventuelt Bestyrelsens beretning kan læses andetsteds i dette nr. af Noter og på historielaerer.dk. Forslag til dagsordenen skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før, dvs. senest 23/10. Efter generalforsamlingen vil der være et lettere traktement. Vi håber, at rigtigt mange af medlemmerne vil bakke op om Foreningen ved at møde op og deltage i generalforsamlingen. På bestyrelsens vegne David Kyng Formand for Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF 4

5 Nyt fra fagkonsulenten Kære kolleger Da sommerferien begyndte stort set samtidig med at den nye regering tiltrådte, er der ikke meget nyt fra ministeriet denne gang. Jeg vil derfor fatte mig i korthed. Eksamensperioden før ferien har selvfølgelig affødt en del spørgsmål og diskussioner omkring reglerne for eksamen i de forskellige sammenhænge faget indgår i. De fleste har været om klassiske emner som antallet af eksamenssæt, hvilke materialer det er hensigtsmæssigt at inkludere osv., mens enkelte kan siges at være værd at fremhæve på denne plads. Det drejer sig om, at flere institutioner har ladet eleverne trække eksamenssæt i grupper forud for eksamen i historie A, hvilket er tilladt i historie B, men ikke på historie A. Eleverne skal trække individuelt, om end der stadig er mulighed for, at de trækker samme materiale som en eller flere af de andre eksaminander, da materialesættene som bekendt må gå igen. Ellers håber jeg blot at I, som jeg, har nydt ferien og tiden til i fred og ro at gennemtænke det kommende skoleårs undervisning. Og hvis ikke sol og hængekøje inspirerer én, så er der masser at inspiration at hente på historielaerer.dk og historielærerforeningens facebook-gruppe. Jeg håber at se en masse af jer til konferencerne i starten af oktober! (se kursus-siderne) Mvh Christian Vollmond nr. 206 / september 2015 Af Christian Vollmond, fagkonsulent KONFERENCE Museet i skolen og skolen i museet Er du underviser i grundskole, gymnasium eller museumsformidler? Er du interesseret i at inddrage elever i udviklingsprocesser? Ønsker du inspiration til at åbne din undervisning mod omverdenen og udnytte museernes læringspotentiale? Under temaet Den åbne skole sætter vi fokus på, hvordan samarbejdet mellem skole og museum konkret kan udbygges på en nyskabende og især elevinddragende vis. Tag den nyeste viden om unge som samarbejdspartnere i udviklingsprocesser med hjem. Hør om udviklingsprojektet Elevdesign. Og hop ombord i et skole museumsnetværk, hvor I dagen igennem udveksler ideer, erfaringer, metoder og inspirerer hinanden. Læs om hele konferencen og tilmeld dig her: i skolen/ 5

6 Bestyrelsens beretning for perioden Bestyrelsens konstituering mellem medlemmerne og bestyrelsen. Èn gang Ved generalforsamlingen 7/ afholdt på om året holdes et fælles møde for bestyrelsen og Odense Katedralskole blev 6 medlemmer af den regionssekretærerne. Vi har 7 regioner de fleste tidligere bestyrelse genvalgt: Rasmus Thestrup med 2 regionssekretærer i hver. I løbet af denne Østergaard, Allan Ahle, Trine Finne Loo, Jenny bestyrelsesperiode er der kommet følgende regionssekretærer til: Jacob Jepsen Pedersen supple- Strid, Burkhard Sievers og David Kyng. 3 nye medlemmer blev valgt: Lars Henriksen, Stine Isaksen rer Casper Døssing i region Nordjylland og Gerda og Robert McCluskey. Christian Vollmond blev Hattesen Petersen supplerer Henrik Damgaard (igen) valgt til suppleant. Den tidligere formand Andersen i Vestjylland. Region Hovedstaden dækkes af Birgitte Thomassen og Rolf Mortensen. for Foreningen Peder Jacob Ellehave Kragh blev valgt til revisor. Asbjørn Christoffersen er fratrådt som sekretær Efterfølgende konstituerede bestyrelsen sig med i regionen. I de øvrige regioner er der ikke sket David som formand og Rasmus som kasserer. ændringer: Jakob Bang står for region Østjylland, (Rasmus deler hvervet og kontakten til Foreningens skatmester Klaus Bjerre med Lars). Allan land, Poul Steiner Jensen Fyn og endelig er Jacob Heidi Funder og Carsten Lykke-Kjeldsen Sydjyl- blev ansvarlig for at administrere kursuskassen. Buhl regionssekretær for Sjælland. Andre ansvarsområder blev fordelt på den måde at Burkhard, Allan og David fik særligt ansvar for Økonomi og medlemstal stx, Jenny og Robert for HF/KS og Robert for HFenkeltfag. Internationalt udvalg bestod af Stine, de, hvilket udbygges i kassererens beretning. Foreningens økonomi er særdeles tilfredsstillen- Jenny og Robert. I forbindelse med planlægningen EUROCLIO-konferencen i Helsingør 2015 omkring 1650 i den forløbne periode. Det må Medlemstallet har ligget nogenlunde konstant blev der nedsat en særlig styregruppe bestående også betragtes som tilfredsstillende, da mange af Jenny, Trine, Lars, Rasmus og David. Trine og andre faglige foreninger har oplevet faldende Lars tog sig af kontakten til medlemmerne via medlemstal de senere år. Facebook, Twitter og hjemmesiden historielaerer. Det daglige ansvar for Foreningens økonomi, registrering af medlemmer, indkrævning af restancer dk og Burkhard stod for Historiekonkurrencen. David repræsenterede Foreningen i Fagligt Forum m.m.m. har de sidste mange år ligget hos vores og Pædagogisk Samarbejdsudvalg under GL. skatmester Klaus Bjerre. Ved udgangen af Bestyrelsen afholdt 4 møder om året af ca. et dette år træder han tilbage og afløses af Peder døgns varighed. Når vi har haft en fagkonsulent, Jacob Ellehave Kragh. og denne har haft mulighed for det, har hun/han Når der er styr på økonomien og medlemstallet deltaget i møderne. holdes oppe, er det i høj grad et resultat af Klaus utrættelige arbejde. Fra bestyrelsens side skal der Regionerne lyde en kæmpe tak til Klaus for hans enorme Regionssekretærerne er en vigtig del af Historielærerforeningens organisation. De organiserer arbejde for Foreningen gennem mange år. regionale kurser og fungerer som kontaktled 6

7 Kursusvirksomhed Foreningen har også i denne periode afholdt en række kurser både nationale og regionale. Selvom de fleste kurser har været afholdt som regionalkurser har nogle af dem haft meget stor tilslutning også fra andre dele af landet. Blandt de mest populære kurser var 1864 en national katastrofe 7/ i region Østjylland, Danmarks besættelse en kamp for overlevelse 25/ samme sted og Fortid eller fremtid? Om Socialdemokratiets rolle i dansk politik i Region Nordjylland (i samarbejde med FALS). Desværre har det også været nødvendigt at aflyse en række kurser pga. manglende tilslutning, herunder rejsekurser til Israel/Jordan og til Sydafrika. Det er dog lykkedes at afvikle et succesfuldt rejsekursus til Baltikum foråret 2014 med temaet Øjenvidner til den kolde krig. Ud over de traditionelle nationale og regionale kurser har Foreningen bl.a. stået for et udviklingsprojekt om 1. verdenskrig og globaliseringen for 100 år siden og en konference om historie og matematik i samarbejde med Matematiklærerforeningen. Vi administrerer vores egne kurser selv, og det gør, at vi kan holde priserne nede. De populære kurser giver pænt store overskud. Andre kurser afvikles med mindre underskud, men det gør ikke så meget. Samlet set er det ikke meningen, at vores kurser skal generere overskud. Mere om kursernes økonomi i kursuskassens administrators beretning. Alt i alt har lidt færre medlemmer deltaget i Foreningens kurser sammenlignet med foregående bestyrelsesperiode. En forklaring kunne være, at OK13 har gjort det sværere for medlemmerne at få tid/lov til at tage på kursus. For at forsøge at afbøde dette, har vi bestræbt os på at få annonceret kurserne så tidligt som muligt, så kursusplanen for det kommende skoleår i hovedtræk ligger klar allerede i foråret, så ønsker om kurser kan indgå i forhandlingerne om opgavekataloget. Noter Med Noter har Historielærerforeningen et blad som de færreste faglige foreninger kan konkurrere med i kvalitet og omfang. Trods stigende portoomkostninger, har vi valgt fortsat at udgive Noter som fysisk magasin, for på den måde at give medlemmerne et synligt udbytte af kontingentet. Noter udkommer 4 gange om året. Bestyrelsens medlemmer skiftes til at redigere Noter, men arbejdet med at sætte det op og gøre det klar til trykning, har den ansvarshavende redaktør gennem en årrække, Peder Wiben, stået for. Det er ikke mindst hans fortjeneste, at Noter fremstår så indbydende som det gør. Noter er baseret på en række frivillige bidragsydere. De universitetsfolk og andre, der skriver artiklerne, får ikke noget for det. Det samme gælder det store korps af anmeldere, rekrutteret blandt Foreningens medlemmer. Anmeldelsessektionen er efterhånden svulmet så meget op, at der kun er plads til en mindre del i det trykte blad. Også på dette punkt er medlemmernes engagement enestående, sammenlignet med de fleste andre faglige foreninger. Vi har i de senere år bestræbt os på at skiftevis lave fagfaglige og didaktiske temaer. Det har vi ikke helt overholdt i denne periode, da 2014 var præget af en række årstalsnumre. Temaerne for Noter har været/bliver følgende: Nr. 200: 1864 Nr. 201: 1914 Nr. 202: 1814 Nr. 203: Vikingerne i nyt lys Nr. 204: Putins Rusland Nr. 205: Didaktik Nr. 206: Valgrets- og kvinderetskamp Nr. 207: Historiefortælling Historiekonkurrencen Gennem en årrække har Historielærerforeningen gennemført en national historiekonkurrence. Konkurrencen er led i et fælleseuropæisk sam- nr. 206 / september

8 arbejde, Eustory. I nogle af de andre lande er konkurrencerne meget store med masser af ressourcer. Her er vores af mere beskedent omfang. Vi har i de senere år lagt stigende vægt på historieformidling i konkurrencen. Temaet for 2014-konkurrencen var Det afgørende øjeblik. Der blev indsendt 35 biddrag, og vinderbidraget var et stykke kontrafaktisk historieskrivning om Den dag olien forsvandt af Anne-Katrine Schott fra Fredericia Gymnasium. I 2015 var temaet Kæmp for alt hvad du har kært. Vinderen blev Søren Stubkjær Pedersen fra Vestjysk Gymnasium i Tarm. Sørens indlæg handlede om andelsbevægelsens gennembrud i Ølgod, hvor han bor. Gennembruddet blev formidlet gennem 3 små noveller baseret på solidt kildestudium. Du kan se de 3 vinderbidrag på historielaerer.dk søg på konkurrencen ) Antallet af indsendte bidrag faldt desværre en smule i Der blev indsendt 21 bidrag, men de fleste var gruppebidrag så i alt deltog ca. 50 elever i konkurrencen. Dommerkomitéen har i de senere år bestået af Rasmus Dahlberg, Bertel Haarder, Mogens Lykketoft og fagkonsulenten (Lene/Christian). (I 2014 var Mogens Lykketoft ikke dommer, men stod for præmieoverrækkelse). I 2015 foregik præmieoverrækkelsen i forbindelse med de Historiske dage i Øksnehallen i København, som leverede en festlig ramme om begivenheden. De præmier eleverne kan vinde i forbindelse med konkurrencen er ikke helt ringe: kr. til vinderen + mulighed for at deltage i internationale seminarer med historieinteresserede unge fra andre dele af Europa. Her til kommer mindre præmier for 2. og 3. pladsen. Vi har i de senere år, bl.a. gennem artikler i Noter, forsøgt at sætte fokus på, hvordan man kan promovere konkurrencen ude på skolerne, men der er stadig plads til forbedring. Vi håber, at man i de kommende år vil tage denne chance for at dyrke fagets talenter til sig endnu flere steder. Burkhard har haft ansvaret for konferencen de senere år, og han har lagt et stort arbejde i at relancere den. Elektroniske platforme Elektroniske platforme spiller en stadig stigende rolle i kommunikationen mellem bestyrelsen og medlemmerne, og ikke mindst mellem medlemmerne indbyrdes. I gamle dage var historiesiden på EMU en én af de mest omfattende og brugte sider. Med overgangen til Ny EMU i 2013 blev det væsentligt sværere at finde det man skal bruge, og trafikken på siden faldt væsentligt. Det skete på trods af, at EMU-redaktøren Peder Wiben lagde et kæmpe arbejde i at overføre alle de gode ting fra den gamle til den ny EMU, og gøre tingene så tilgængelige som det nu engang er muligt under den ny struktur. Historielærerforeningens Facebook-gruppe er et stadigt mere populært sted til at udveksle tips og idéer, stille spørgsmål m.m. I skrivende stund er der 1299 medlemmer i gruppen. Det er ikke kun medlemmer af Foreningen, der kan få adgang. Også andre relevante interessenter, som f.eks. museums- og universitetsfolk kan få adgang, men ikke elever. Nogle ting er Facebook ikke så velegnet til. Det kan være svært at genfinde opslag, og det er problematisk at dele materialer her, da Facebook dermed får ophavsret. Bl.a. derfor besluttede vi at begynde at opbygge vores egen hjemmeside, historielaerer.dk. Siden er endnu ikke så benyttet som Facebook-gruppen, men den vokser ligeså stille. Dele af sidens indhold kræver login, og det er forbeholdt Foreningens medlemmer. For at få adgang kan man f.eks. skrive til Lars på LH@ herning-gym.dk. eller man kan bede et nuværende medlem om at sende en invitation via mail. I skrivende stund har 206 medlemmer adgang, men vi vil opfordre alle Foreningens medlemmer til at skaffe sig adgang. På historielaerer.dk kan man bl.a. finde faglige tips, man kan få oplysninger om kurser og melde sig til nogle af dem direkte på siden, man kan deltage i forskellige diskussioner og ikke mindst 8

9 kan man dele materialer og forløb. Lars har stået for opbygningen af siden, og har lagt et meget stort arbejde i det. Fagkonsulentskiftet I foråret 2014 sagde fagkonsulenten, Lene Jeppesen, sin stilling op i frustration over de stadigt forringede vilkår for fagkonsulenternes arbejde. Hendes normering skulle skæres ned fra 40 % til 35 % af en fuldtidsstilling. I bestyrelsen beklagede vi Lenes opsigelse meget, men forstod på den anden side også godt hendes frustration. Vi vil gerne rette en varm tak til hende for det gode samarbejde, og for hendes bidrag til fagets udvikling gennem årene. Fra Lenes opsigelse til stillingen blev genopslået gik der næsten et halvt år, og derefter godt en måned før den ny fagkonsulent tiltrådte. Vi søgte flere gange at få ministeriet til at få stillingen opslået og besat, men de indrømmede åbent, at de holdt den ubesat for at opnå besparelser. Da stillingen endelig blev besat, blev det på vilkår som var yderligere forringet. Til trods for det, har den ny fagkonsulent, Christian Vollmond, gjort et strålende stykke arbejde, og vi har i bestyrelsen et meget fint samarbejde med ham. EUROCLIO og andet internationalt samarbejde Kernen i Historielærerforeningens internationale arbejde har gennem mange år været EUROCLIO den europæiske sammenslutning af historielærerforeninger. Vi var med til at stifte EUROCLIO i 1992, og den danske historielærerforening (DHTA som vi kaldes i de kredse) har spillet en meget aktiv rolle i sammenslutningen lige siden. Hvert år afholder EUROCLIO en stor konference. Selvom DHTA på mange måder er en stormagt inden for EUROCLIO, så havde den årlige konference aldrig været afholdt i Danmark, før vi påtog os at gøre dette i Som nævnt ovenfor nedsatte bestyrelsen en styregruppe med særligt ansvar for at forberede EUROCLIO 2015, men hele bestyrelsen har været dybt involveret i dette arbejde. Som forberedelse til 2015 sendte vi 4 repræsentanter (Stine, Jenny, Trine og David)til EUROC- LIOs 2014-konference i Ohrid (Makedonien) med temaet History Education beyond Borders How can we share our Cultural Heritage?. Normalt sender bestyrelsen kun 1-2 repræsentanter til disse konferencer. Èn af de store udfordringer ved at arrangere en EUROCLIO-konference i et land som Danmark, er selvfølgelig prisniveauet. At EU så samtidig lavede grundlæggende om på det program for tilskud til denne type konferencer, gjorde det bestemt ikke lettere. Det ny program (Erasmus+) gjorde det stort set umuligt for deltagerne at få støtte den vej. Derfor var det en stor hjælp, at Historielærerforeningen på sidste generalforsamling gav bestyrelsen tilslutning til at bruge kr. på at sikre konferencens gennemførelse, og støtte deltagere fra lande, der ellers ikke havde mulighed for at komme. Forberedelsen og gennemførelsen af 2015-konferencen skete i et tæt samarbejde mellem EURO- CLIO s sekretariat og bestyrelse og Historielærerforeningens bestyrelse. Allerede i begyndelsen af 2014 blev vi enige om, at temaet for konferencen skulle være demokratisering: Roads To Democracy How Can History Teachers Pave The Way? kom det til at hedde. Det blev også tidligt besluttet at konferencen skulle foregå på LO-skolen Konventum i Helsingør. En del af konferencen blev afholdt i samarbejde med EUSTORY (samarbejdsorganisation for nationale historiekonkurrencer) som afholdt deres årlige konference samme tid og sted. Selve konferencen løb af stablen /4 2015, og der er almindelig enighed om, at det var en stor succes. I alt var der 157 deltagere fra 48 lande. De fleste var selvfølgelig fra forskellige europæiske lande, men der var også deltagere fra fjerne lande som Indien, Sydkorea og USA. 13 af deltagerne blev direkte sponsoreret via tilskuddet nr. 206 / september

10 fra DHTA. Der var 35 danske deltagere i konferencen. De fleste deltog kun i en del af programmet. Man kunne godt have ønsket sig, at flere danske historielærere havde fået mulighed for at deltage, men det var desværre ganske dyrt også for danskere. Alligevel må man glæde sig over, at konferencen trods alt gav så mange danske historielærere mulighed for at møde og udveksle erfaringer med kolleger fra andre lande. Programmet bestod bl.a. af foredrag, workshops, uformelle møder og ud-af-huset-aktiviteter som skolebesøg, museumsbesøg og besøg i folketinget. Ca. halvdelen af workshops ene blev ledet af danske kolleger med temaer som What is democracy? Introducing conceptual history as didactics of history og Collective memory as a tool in the teaching of history. Ikke mindst skolebesøgene var en stor oplevelse for vore udenlandske kolleger. I mindre grupper var de på besøg på bl.a. Helsingør Gymnasium, Espergærde Gymnasium og VUC Nordsjælland. De var dybt imponerede over både lærere og elever, samt ikke mindst den afslappede atmosfære undervisningen forgik i. Alle konferencedeltagere var også på besøg på Den Internationale Højskole i Helsingør, hvilket også var en grænseoverskridende oplevelse for mange. Alt i alt var der stor tilfredshed med konferencens forløb, og evalueringerne var overvældende positive. (Se nærmere i konferencerapporten på roads-to-democracy-how-can-history-educationpave-the-way/4455-euroclio-in-denmark-wecame-saw-and-learned-report-available-on-euroclio-annual-conference-2015). En anden del af vort internationale samarbejde foregår inden for rammerne af EUSTORY. Her repræsenterede Burkhard bestyrelsen ved de årlige møder i 2014 og Der ud over deltog Stine og nogle af hendes elever i en Historieolympiade i Estland august 2014, og Burkhard deltog i De Nordiska historielärardagarna på Åland, august Historiedidaktikken I 2005 udgav Historielærerforeningen for første gang en historiedidaktik. Denne udkom i en ny og udvidet udgave i Denne historiedidaktik har siden været obligatorisk pensum for pædagogikumkandidater med historie. Den har gennem årene været til stor hjælp og inspiration for disse, og også for mere erfarne historielærere. Samtidig har muligheden for at give et godt tilbud på Historiedidaktikken været et godt redskab til at rekruttere nye medlemmer til Foreningen. I starten af denne bestyrelsesperiode satte vi gang i en proces henimod udarbejdelse af en ny historiedidaktik. Christian Vollmond og Allan Ahle blev hyret som redaktører, og de indgik i en dialog med regionssekretærerne og resten af bestyrelsen om indholdet. Medlemmerne har også haft mulighed for at komme med input via Facebookgruppen og historielaerer.dk. Hvis alt går vel udkommer den ny historiedidaktik sommeren Alle medlemmer af Foreningen får et eksemplar. Pædagogisk samarbejdsudvalg (PSGL) og Fagligt forum PSGL er et forum for samarbejde mellem de faglige foreninger inden for GL. Der afholdes ca. 2 møder om året. I den forløbne periode har møderne bl.a. været brugt til at orientere om og diskutere forhandlingerne om et serviceeftersyn af gymnasiereformerne. I Historielærerforeningen har vi selvfølgelig fulgt disse forhandlinger nøje, men de får formentlig ikke så store direkte konsekvenser for os. På PSGL-møderne har vi også diskuteret nedskæringerne af nogle fagkonsulenters normering og forkortelsen af de fagdidaktiske kursers varighed under pædagogikum til fordel for de almenpædagogiske. Vi har formuleret fælles protestskrivelser til ministeriet over begge disse forhold uden der dog er kommet noget særligt ud af det. Fagligt forum er fagkonsulentens sparringsgruppe, hvor Historielærerforeningen traditionelt er 10

11 repræsenteret ved sin formand. Der har været afholdt to møder i Fagligt forum i den forløbne periode ét under hver fagkonsulent. Mødet i slutningen af april 2014 blev hovedsageligt brugt til at diskutere Lenes forslag til revision af stxlæreplanen. Det blev til en vis grad præget af, at det blev afholdt på et tidspunkt, hvor hun havde indleveret sin opsigelse i ministeriet. Mødet i Fagligt forum marts 2015 blev bl.a. brugt til at diskutere en mulig revision af de faglige mål i læreplanen. Der ud over diskuterede vi de konferencer om de faglige mål i spil, som skal afholdes i oktober Disse konferencer ser vi frem til i Historielærerforeningen. Samarbejde med forskellige foreninger Efterhånden som flere ungdomsuddannelser samles under samme tag mange steder, bliver det stadig mere oplagt med et tættere samarbejde mellem Historielærerforeningen for Gymnasiet & HF og Foreningen af lærere i Samtidshistorie på hhx. Derfor tog vi kontakt til samtidshistorielærerne med henblik på et nærmere samarbejde, men indtil videre er der ikke kommet noget konkret ud af henvendelsen. Vi har også øget kontakten til FALIHOS (Foreningen Af Lærere I Historie Og Samfundsfag i folkeskolen). Det har bl.a. medført, at Rasmus og David deltog i FALIHOS årsmøde i Fredericia april / åbnede Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling som har til huse i Jelling. Centeret blev oprettet for at realisere nogle af folkeskolereformens intentioner om at styrke børns og unges viden om og forståelse af historie og kulturarv, som en forudsætning for menneskers identitet og deltagelse i samfundslivet. Selvom centeret udspringer af folkeskolereformen skal deres arbejde også rette sig mod ungdomsuddannelserne. De har ansat mange gode folk, bl.a. tidligere medlem af Historielærerforeningens bestyrelse Nikolaj Petersen. I første omgang arbejder de på en 4-årig bevilling, men håber selvfølgelig, at centeret får permanent status. Vi har etableret et samarbejde med Videncenteret, som vi forventer os en del af. De vil bl.a. udbyde nogle spændende udviklingskurser, som faggrupperne ude på skolerne kan tilmelde sig. Der ud over har de etableret et historiedidaktisk netværk, som Lars og Rasmus deltager i. Indsamling til gymnasieskoler i Bosnien maj 2014 blev Balkanområdet ramt af en række vodsomme oversvømmelser som bl.a. gik ud over skolerne i området. Historielærerforeningen har tidligere arbejdet tæt sammen med bl.a. den bosniske historielærerforening. Derfor tog vi initiativ til en indsamling til fordel for de oversvømmelsesramte skoler i området. Konkret skulle pengene fra indsamlingen gå til indkøb af nyt undervisningsudstyr til 2 skoler i Bosnien: gymnasiet i Doboj, Republika Srpska og den kombinerede erhvervsskole og gymnasium i Maglaj, Den bosniske Føderation. Indsamlingen gav desværre ikke det helt store resultat, bl.a. fordi den faldt sammen med en række endnu større og mere spektakulære katastrofer. I alt blev der indsamlet 3000 kr., som blev brugt til indkøb af en Samsung Galaxy 7 og en tablet til hver af skolerne. Det er jo ikke noget der rykker så meget, men det blev modtaget med stor taknemmelighed, som et konkret udtryk for solidaritet. nr. 206 / september

12 Præsentation af artiklerne Temaet for dette nummer af Noter er valgret- og idet den fokuserer på bevægelsens opståen og kvinderets-kamp, og er således et temanummer virke i Odense. Rødstrømpebevægelsens tilblivelse i anledningen af 100 året for 1915 grundloven. i Danmark anskues desuden både diakront og Den første artikel er skrevet af Jytte Nielsen, som synkront. Dermed trækkes der linjer tilbage til er forskningsbibliotekar på KVINFO. I artiklen den tidlige kvindebevægelse og stemmeretskamp, fremstiller hun en række myter om demokrati, som er de 2 første artiklers fokusområde, mens stemmeretskamp og kvindebevægelser som er der også ses på samtiden som en forklaring på blevet tydeliggjort i KVINFOs arbejde med at bevægelsens opståen. formidle kvindebevægelsens historie. Desuden præsenterer hun en række digitale ressourcer som Christina Fiig, cand.scient.pol., Ph.d., skriver om KVINFO tilbyder til brug i undervisningen. Her er kvindebevægelsens internationale relationer. meget godt materiale, hvis man i det kommende skoleår har tænkt sig at arbejde med demokrati, Herefter følger en artikel der ligger uden for valgret og/eller kvindebevægelse. temaet, men derimod er en præsentation af årets Operation Dagsværk emne. Artiklen er skrevet af Derefter følger en artikel af Cand. Mag. Rikke Emil Birk, som er Programme Manager ved SOS Halberg, som er ansat i skoletjenesten på Arbejdermuseet i København. Hun fokuserer på 1915 og de unges position og muligheder i området Børnebyerne, og handler om Somalilands historie grundloven og hvordan klassetilhørsforholdet i dag. Operation Dagsværk vil i november 2015 var afgørende for hvordan denne grundlov blev samle ind til et projekt, som går ud på at uddanne opfattet og fejret. En stor del af arbejderklassens og hjælpe unge der til at få mere indflydelse. Læs kvinder tilhørte arbejderklassens svageste gruppe, mere om dette spændende emne i artiklen. de tyende, og selv om denne gruppe også fik valgret i 1915, så bestod den forhadte tyendelov I Det muntre hjørne bidrager Stina Isaksen med i endnu en del år. Kampen mod tyendeloven stod indspark til temaet. centralt hos arbejderbevægelsen, og for flertallet af kvinderne i arbejderklassen kom klassekampen Endelig beretter Henning Tjørnehøj om sine indsamlinger af video interviews med centrale aktø- før kvindekampen. Arbejderbevægelsens kvinder deltog derfor ikke i det meget omtalte kvindeoptog til kongen d. 5 juni 1915, men i stedet i rer i dansk historie i det 20. århundrede. arbejderbevægelsens samtidige grundlovsmanifestation i Søndermarken. anmeldelser samt kursusoversigt over foreningens Til sidst er der som altid i Noter en række mange spændende fremtidige kurser. Den næste artikel af Cand. Mag. Jenny Cecilia Strid og handler om Rødstrømpebevægelsen i Danmark ca Artiklen tager udgangspunkt i forfatterens speciale fra Odense Universitet år 2000 og har et lokalhistorisk perspektiv, 12

13 Af Jytte Nielsen. Specialkonsulent, KVINFO 100-året for 1915-grundloven og kvinders stemmeret Grundlovsjubilæet er en god anledning til at sætte fokus på stemmeretskampen og demokratiske rettigheder både for 100 år siden og i dag i undervisningen. Og samtidig at benytte lejligheden til at få aflivet en række myter. KVINFOs kvindehistoriske sites tilbyder et hav af digitaliseret kildemateriale, statistik, personalhistorie og forskerinterviews. Myten om at demokratiet blev indført i 1849 Da jeg gik i skole i 1970 erne lærte jeg at demokratiet blev indført med den første grundlov i Først inden for de seneste årtier er der blevet sat spørgsmålstegn ved den historieskrivning og 1915-grundloven og stemmeretskampen som gik forud, er nu blevet pensum i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Forståelsen for, at 1915-grundloven har samme og måske endda større betydning i dansk forfatningshistorie end 1849-grundloven, er vokset i takt med anerkendelsen af, at det danske velfærdssamfund er funderet på ligestilling mellem kvinder og mænd. Det ses fx i, at Demokratikanonen fra 2008 officielt afliver myten om almindelig valgret i 1849-grundloven og placerer kvindebevægelsen som en af 35 milepæle i demokratiets udvikling. og mandligt tyende over 25 år. De resterende 5 f ere måtte vente. Grundlovsændringen forøgede antallet af politiske medborgere med ca Det var mere end en fordobling og ca. 90 % af dem var kvinder. Myten om at stemmeretskampen var en kamp mellem mænd og kvinder Forud for 1915-grundlovens vedtagelse gik en 30-årig kamp for at få kvinder inkluderet i demokratiet på lige fod med mænd. Forrest i kampen stod kvindebevægelsen, som sammen med demokratisk indstillede mænd rejste stemmeretskravet første gang i 1886 i Rigsdagen. Lovforslaget drejede sig om kommunal valgret til kvinder og blev først færdigbehandlet og vedtaget i Folketinget i Men nedstemt i Landstinget. Og denne 1849-grundloven gav nemlig kun politisk medborgerskab til ca. 15 % af den samlede befolkning: mænd over 30 år med egen husstand. Resten af befolkningen, som i folkemunde blev kaldt for de 7 F er - Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede - havde ingen politiske rettigheder. Med grundlovsændringen i 1915 blev 2 af de 7 f ere en del af demokratiet, nemlig alle kvinder Forside af Hvad vi vil, nr : php?pdfid=

14 praksis gentog sig i de følgende mange år. Det centrum-venstre orienterede Folketing med et flertal af partierne, Venstre, Socialdemokratiet og fra 1905 Det radikale Venstre gik ind for valgret til kvinder, mens det højreorienterede Landsting med et Højre-flertal stemte imod. Arkitekterne bag lovforslagene var bl.a. venstrepolitikere i Folketinget, der havde sin daglige gang i datidens største kvindeorganisation Dansk Kvindesamfund. Dansk Kvindesamfund var blevet stiftet i 1871 af ægteparret Mathilde og Fredrik Bajer og det var sidstnævnte, som i sin egenskab af folketingsmedlem for partiet Venstre i 1886 stillede det første lovforslag. I den efterfølgende historieskrivning er stemmeretskampen blevet udråbt til en kamp mellem kvinder og mænd, men læser man kilderne fra samtiden er historien en anden. Dansk Kvindesamfunds styrelse bestod helt op til 1910 af ca. lige mange mænd og kvinder. Og de mænd, der sad i styrelsen var både indflydelsesrige, højt uddannede og havde adgang til et stort netværk. Som ex kan nævnes Svend Høgsbro, senere minister og Marcus Rubin, senere Nationalbankdirektør. Kampen for stemmeretten skrev sig hermed ind i forfatningskampen og var en kamp mellem progressive mænd og kvinder, som stod for en forandringsdagsorden, der skulle modernisere demokratiet og samfundet og mere konservative mænd og kvinder, som ønskede status quo. Myten om at kvindebevægelsen primært var et københavnerfænomen drevet af ugifte kvinder Efter stiftelsen af Dansk Kvindesamfund i 1871 voksede kvindebevægelsen sig i de følgende 30 år fra at være en lille skare på et par hundrede i København til en stor massebevægelse. Udover Dansk Kvindesamfund som var den store organisation, der udover stemmeretsspørgsmålet også kæmpede for kvinders ligestilling på arbejdsmarkedet, i uddannelsessektoren, i familien osv., opstod der en række andre kvindeorganisationer, Forside af Kvinden og Samfundet nr. 8, dig_pdf.php?pdfid=16290 som især havde stemmeretten på agendaen. Den største af dem, Landsforbundet for Kvinders Valgret, blev stiftet i 1907 og blev i løbet af nogle få år den største stemmeretsorganisation. Det lykkedes både Dansk Kvindesamfund og Landsforbundet at få mobiliseret kvinder og mænd over hele landet. Overalt i Danmark blev der fra ca dannet ca. 350 lokale kredse af de to foreninger med ca medlemmer. Arbejdet i kredsene koncentrerede sig typisk om afvikling af offentlige debatmøder og oplysende foredrag. Derudover blev der arbejdet på, at få rejst stemmeretskravet ved valgmøder (de såkaldte interpellationer) og at presse de lokale vælgerforeninger til at opstille kvinder på de kommunale lister til kommunalvalgene efter Udforskningen af de lokale kredses arbejde er stort set ikke eksisterende, og derfor ved vi ikke så meget om deres lokale gennemslagskraft og betydning. Men ifølge kvindeorganisationernes egne blade var der stor aktivitet og kredsenes tilbagemeldinger til moderforeninger viser, at der nr. 206 / september

15 ofte var flere hundrede tilhørere, når de toneangivende kvindesagsforkæmpere af begge køn, deltog i offentlige debatarrangementer. Myten om at kvindetoget i 1915 var et takketog Den historiske erindring om 1915-grundloven er båret af billeder af et mægtigt opbud af kvinder, der under vejende faner med fuld hornmusik indtog Københavns gader d. 5. juni Bag valgretstoget stod over 30 kvindeforeninger, som i fælles trop med et sted mellem 12- og deltagere gik til Amalienborg og Rigsdagen for at markere underskrivelsen af grundloven. På Amalienborg blev togets deputation modtaget af Christian X, i Rigsdagen af statsminister Zahle. Trods at det i indbydelsen til toget udtrykkeligt stod, at der ikke var tale om et takketog man takker ikke for noget, som man hele tiden har haft ret til har kvindernes valgretstog i eftertiden fået mærkatet kvindernes takketog. D. 5. juni 2015 stod Dansk Kvindesamfund bag en genopførelse af toget nu også med mænd og børn. Grundlovstoget gik denne gang til Christiansborg, hvor det blev modtaget af Dronning Margrethe, kongefamilien og Folketingets præsidium. Myten om at politiske rettigheder automatisk medfører politisk repræsentation Ved det første valg efter grundlovsændringen i 1918 blev der valgt 4 kvinder ind i Folketinget, hvilket svarede til 3 %. Forventningerne til kvindernes nye politiske medborgerskab havde været store ikke mindst i kvindebevægelsen og skuffelsen over det dårlige valgresultat var til at tage og føle på. Trods kvindebevægelsens forsøg på at få de politiske partier til at opstille flere kvindelige kandidater og på at mobilisere de kvindelige vælgere, forblev kvinderepræsentationen ved de følgende 11 valg frem til efter 2. Verdenskrig under 5 %. Efter 2. Verdenskrig og frem til ca steg antallet af kvindelige folketingsmedlemmer langsomt til 10 %. I perioden fra 1960 og frem til midt i 1970 erne fortsatte stigningen i samme takt for så ved valget i 1979, små 10 år efter rødstrømpebevægelsens start, at nå over de 20 %. I 1980 erne og begyndelsen af 1990 erne voksede andelen til lidt over 30 %, for i 1998 at lande på 38 %, hvor den blev liggende helt frem til I 2011 fik kvinderepræsentationen et lille nøk opad til 39 % for så ved det seneste valg i 2015 at falde til 37 %. Der skulle altså gå ca. 70 år, fra kvinder fik politisk medborgerskab, til at de udgjorde det, man kunne kalde en kritisk masse, dvs. omkring 1/3 af de valgte folketingsmedlemmer. Billede: Plakat Uddrag af Dansk Kvindesamfunds protokoller dk/dig_pdf.php?pdfid=16821 KVINFOs digitalisering og formidling af kvindehistorien De ovenstående 5 myter om demokrati, stemmeretskamp og kvindebevægelse er blevet synlige og tydelige i forbindelse med KVINFOs arbejde med at formidle kvindebevægelsens historie på vores digitale platforme. Siden 2000 har et af KVINFOs 16

16 Fotografi af kvindetoget 1915, kvindehistorisk Samling, Statsbiblioteket, og i 2015, KVINFO indsatsområder været at digitalisere den kvindehistoriske kulturarv og gøre den let tilgængelig, så den kan bruges af såvel unge i grundskolen og på ungdomsuddannelserne og af universitetsstuderende og forskere. I arbejdet med at læse og formidle det kvindehistoriske kildemateriale er der dukket nye indsigter op, som fortæller andre historier end dem, som den gængse historieskrivning har fortalt. Og som kalder på ny forskning både i demokratihistorien, den politiske historie og kvindebevægelsens historie. KVINFOs kvindehistoriske sites (se nedenfor) er et tilbud til inspiration og fordybelse i en tidsperiode i den danske historie, hvor Danmark blev moderne, hvor de første frø til velfærdsstaten blev sået og hvor ligestillingskampen tog sin begyndelse. Digitale ressourcer til brug i undervisningen. KVINFO tilbyder: Jubilæumssitet: Stemmeret! 100 år: Sitet indeholder en lang række artikler, statistik, forskerinterviews, mv., som fortæller om 1915-grundloven, stemmeretskampen, kvinder i politik i 100 år og om demokratiets udfordringer i dag. 17

17 Kvindebevægelsens tidsskrifter fra : Sitet giver adgang til kvindebevægelsens 5 vigtigste medlemsblade fra Bladene er en guldgrube af viden om de mange emner, som optog den tidlige kvindebevægelses pionerer, fx stemmeret, uddannelse og lige adgang til arbejdsmarkedet. Alle artikler i medlemsbladene er søgbare på emne, teksttype, periode, forfatter mv. De 5 medlemsblade er: Kvinden og Samfundet begyndte at udkomme i 1885 og udkommer fortsat. Tidsskriftet udgives af Dansk Kvindesamfund. Kvindebladet Hvad vi vil udkom i perioden og blev udgivet af samtidens mest radikale kvindeorganisation Kvindelig Fremskridtsforening. "Kvindestemmeretsbladet" udkom fra og blev udgivet af den Københavnske "Kvindevalgretsklub" "Kvindevalgret " udkom fra Bladet blev udgivet af "Landsforbundet for Kvinders Valgret", der var den største og mest toneangivende danske stemmeretsforening. Alle artiklerne er udstyret med links til originale historiske kilder. Her kan man fx dykke ned i avisartikler, kronikker, uddrag af folketingsdebatter, love, fotografier, erindringsklip, statistikker og breve m.m. Sitet henvender sig især til unge i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, der skal skrive opgaver i dansk, historie og samfundsfag. Dansk Kvindesamfunds protokoller: ationid=7 Dansk Kvindesamfunds hovedprotokoller fra foreningens stiftelse i 1871 frem til 1990 i digital form. Projektet er ikke afsluttet, men i skrivende stund er der adgang til de første ca. 50 år fra I protokollerne kommer man ind i Dansk Kvindesamfunds maskinrum og kommer helt tæt på organisationens arbejde og politiske strategier. Dansk Kvindebiografisk Leksikon: biografier om Danmarks mest betydningsfulde kvinder fra middelalderen til Sitet giver adgang til en digital version af 3-binds værket Dansk Kvindebiografisk Leksikon (2000/2001), hvor de mest betydningsfulde kvinder, heriblandt også kvindebevægelsens pionerer, er biograferet. Kristeligt Kvindeblad, der blev udgivet af Kristelig Kvindevalgrets-Forening, udkom Kvindekilder: Fortællinger om dansk kvindebevægelse og ligestillingspolitik fra med digitaliseret kildemateriale. I 11 oversigtsartikler fortælles historier om bl.a. stemmeretskampen, rødstrømpebevægelsen, vejen til den fri abort, ligeløn mv. Besøg KVINFOs skoletjeneste i København I anledning af 100 året for grundlovsændringen, sætter KVINFOs skoletjeneste fokus på demokrati, ligestilling og køn. Vi tilbyder en tour de force gennem historien, fra stemmeretsbevægelsen i 1800-tallet, over grundlovsændringen i 1915, til kvindernes indtog i politik og nutidens ligestillingsdiskussioner om demokrati, deltagelse og repræsentation. Det gennemgående fokus er muligheder og 18

18 begrænsninger for mænd og kvinder igennem historien og frem til i dag. Hvordan så ligestillingsog kønsopfattelser ud i starten af 1900-tallet, og hvordan har det ændret sig i forhold til i dag? Besøg er tiltænkt fagene historie og samfundsfag og varer 1 1/2 time. Gennem mundtlige oplæg, øvelser og en quiz kobler vi den danske demokratihistorie med aktuelle ligestillingsspørgsmål og faktuel viden om de væsentligste udfordringer i dag. En del af KVINFOs kvindehistoriske sites er blevet til i samarbejde med Statsbiblioteket i Aarhus, som har stået for digitalisering af kildematerialet til kvindekilder, kvindetidsskrifterne og Dansk Kvindesamfunds protokoller. I sidstnævnte arbejde, som endnu ikke er færdiggjort samarbejdes derudover også med Kvindemuseet i Aarhus og danmarkshistorien.dk Ny forskning i bogform I forbindelse med 100-års jubilæet er der kommet en række nye publikationer. Her skal særligt nævnes: Jytte Larsen: Også andre hensyn: dansk ligestillingspolitik , Aarhus Universitetsforlag, Bogen er andet bind i en serie. Første bind: Også andre hensyn: dansk ligestillingspolitik udkom i Før og efter stemmeretten. Køn, demokrati og velfærd gennem 100 år. Antologi. Red. Anette Borchorst og Drude Dahlerup. Udkommer oktober 2015 på Frydenlund. nr. 206 / september 2015 Plakat lavet af Dansk Kvindesamfund til folketingsvalget

19 5. juni 1915 Nu har vi taget politisk valgret og vi glæder os til at benytte den i kampen mod Tyendeloven! nr. 206 / september året for grundlovsændringen i 1915 fejres i disse dage med temaartikler, foredrag og andre manifestationer. Dansk kvindesamfund har indkaldt til grundlovsoptog og Nationalmuseet planlægger en reenactment af det store kvindeoptog. Fælles for disse gode tiltag er, at de først og fremmest har fokus på kvindernes sejr og at kvindetoget er symbolet. Det er stærke fortællinger som er gået over i historien som fejringen af den lige og almindelige valgret, og som på mange måder er blevet en del af Danmarks kollektive erindring. Som Kvinfo.dk skriver: Kvindernes grundlovsoptog løb med overskrifterne i 1915, og her 100 år senere står kvindetoget stadig som emblem på indførelsen af moderne demokrati i Danmark. Men faktum er at en stor gruppe kvinder ikke gik med i kvindetoget, og at disse kvinders organisationer ikke stod med på den adresse, der blev overrakt til kongen på Amalienborg nemlig arbejderklassens kvinder. I en artikel i Kristelig Dagblad fra 2009 om optoget kan man læse at mændene i Socialdemokratiet ikke mente, at kvinderne havde noget at takke kongen for, så partiets kvinder blev beordret til festmøde i Søndermarken. Denne forklaring kan nuanceres ved at undersøge nærmere, hvad arbejderne foretog sig den 5. juni 1915 og hvorfor. Socialdemokraten og tjenestepigernes blad Husassistenten (hvis moderorganisation var stiftet og ledet af den socialdemokratiske Marie Christensen) rapporterede begge om dagen. Det bliver således den socialdemokratiske del af arbejderbevægelsen og deres københavnske grundlovsfejring, der beskrives i denne artikel. For at forstå arbejderkvindernes beslutning om ikke at deltage i det borgerlige kvindetog er det ikke nok at tænke i køn, men også vigtigt at tage højde for datidens skarpt opdelte klassesamfund. En stor del af arbejderkvinderne tilhørte arbejderklassens svagest stillede gruppe, tyendet. Tyendet, som jo både omfattede kvinder og mænd, fik som bekendt også valgret i 1915, og netop tyendets forhold og retsstilling var en vigtig sag for arbejderbevægelsen i årene op til afstemningen om grundlovsændringen. De ønsker, der stod øverst på dagsordenen i den socialdemokratiske del af arbejderbevægelsen var: Lige og almindelig Festtegnet Af Cand. Mag. Rikke Halberg, skoletjenesten på Arbejdermuseet 21

20 valgret for kvinder og tyende, valgretsalder ved 21 år samt at få ophævet tyendeloven. Kun det første af disse ønsker gik i opfyldelse ved grundlovsændringen i Valgretsalderen blev sat til 25 år for folketinget og 35 år for landstinget og den, blandt arbejdere, forhadte tyendelov bestod uændret i yderligere seks år. På den måde er det svært at betragte arbejderklassens interesser som noget der kan opdeles i mandligt/kvindeligt. De kvinder der stod i spidsen for arbejderklassens kvindeorganisationer mente som udgangspunkt, at klassekamp kom før kvindekamp. Billedet var mere entydigt for de borgerlige kvindesagsorganisationer, som havde ét punkt på dagsordenen: Stemmeret til kvinder. På den måde kan det siges at grundlovsændringen 1915 var en fuld sejr for borgerskabets kvinder, men kun en halv sejr for arbejderklassen, herunder for arbejderklassens kvinder. Hvor skulle man som tyende og/eller arbejderkvinde gå hen og fejre? Kvindetoget var ikke som sådan lukket for arbejderklassens kvinder, men på den anden side var det ikke åbent for tyendets mænd, hvis interesser flød sammen med en stor del af arbejderkvindernes. Mange arbejderkvinder ville desuden skulle gå i optoget med de kvinder, de stod i tjenesteforhold hos. Selvom de socialdemokratiske mænd bestemt ikke opfordrede arbejderkvinderne til at gå med i det borgerlige kvindetog, er det nok for enkelt at tro at det var den eneste grund til at de ikke gik med. Måske havde tjenestepigerne, vaskekonerne, kokkepigerne, skurekonerne og de andre arbejderkvinder ganske enkelt mere lyst til, eller mod på, at deltage i et andet optog end det, der var arrangeret af de borgerlige kvinder som mange af dem tjente hos. Ved at undersøge og beskrive det andet og mere ukendte grundlovstog i 1915 bliver det muligt at nærme sig en forståelse for arbejderkvindernes valg om ikke at gå med i det borgerligt arrangerede kvindetog. I Politikens klumme Dagen i gaar den 6. juni 1915 fremgår det da heller ikke som selvklart, at arbejderkvinderne burde have haft en plads i kvindetoget men også en undren over, at tyendet ikke havde deres eget optog. Her kan man læse at den ny Grundlov, som i Gaar endelig vedtoges af Rigsdagen og derpaa stadfæstedes af Kongen, rummer andre Reformer af den højeste Betydning, men de fik ikke på samme Maade som Kvindernes politiske Frigørelse et synligt og plastisk udtryk. Alle Valgretsprivilegier, alle politiske Skranker og Skel mellem Befolkningens Klasser faldt, men det var i og for sig Ifølge sagens Natur umuligt at anskueliggøre dette ved en lignende Tilkendegivelse som Kvindernes. Derimod havde det været gørligt, at Tyendet, det mandlige og det kvindelige, havde samlet sig til en fælles Demonstration. Men en saadan udeblev, muligvis fordi der mangler de Organisationer, gennem hvilke en saadan fælles Tilkendegivelse kunde være planlagt og iværksat. Det anerkendes altså, at spørgsmålet om lige og almindelig valgret er for komplekst til at blive udfoldet og fejret på en måde der inkluderer alle. Selvom Politiken hævder at alle skel mellem befolkningens klasser faldt ved grundlovsændringen, var der selvfølgelig i første omgang tale om et semantisk fald eller i bedste tilfælde en mulighed for et fald. Samfundets forskellige klasser havde stadig vidt forskellige interesser efter grundlovsændringen. Men tyendet havde ganske rigtigt ikke sit eget modstykke til kvindetoget. Nok ikke så meget på grund af at tyendet ikke var godt organiseret, for det er der mange eksempler på at de var. Måske nærmere fordi der ikke på samme måde som hos de borgerlige kvinder var en tydelig og afgrænset sejr at fejre, så længe tyendeloven stadig stod ved magt (den blev først afskaffet i 1921). I København var der ikke mange mandlige repræsentanter for tyendet de var talstærkest på landet, som karle og markarbejdere på gårdene og det var heller ikke alle arbejderkvinder, der var tyende. 22