Bestyrelsens beretning for perioden

Transkript

1 Bestyrelsens beretning for perioden Konstituering Ved generalforsamlingen i 2011 forlod Casper Døssing (formand i perioden ) og Mette Rønje Historielærerforeningen for Gymnasiet og hf s bestyrelse. På generalforsamlingen blev Mads Blom og Burkhard Sievers valgt til bestyrelsen. Ligeledes blev Christian Vollmond valgt som suppleant til bestyrelsen. Mads Blom trak sig imidlertid af peronlige årsager fra bestyrelsen i foråret 2012, hvorfor Christian Vollmond indtrådte i bestyrelsen i stedet for. Denne gang træder tre medlemmer af. Det drejer sig om Peder Jacob Ellehave Kragh og Mikkel Elklit Olsen, som begge har siddet 6 år i bestyrelsen og Christian Vollmond, som først var valgt som suppleant og i de sidste ca. 1½ år har været medlem af bestyrelsen. Efter generalforsamlingen i 2011 konstituerede bestyrelsen sig med Peder Jacob Ellehave Kragh som formand, Rasmus Thestrup Østergaard som kasserer og David Kyng som regnskabsfører for kurser. Rasmus Thestrup Østergaard har desuden været bestyrelsens kontaktperson til Klaus Bjerre, som har været ansvarlig for den daglige drift. Den flade struktur i bestyrelsen fra den foregående periode blev bevaret således, at Allan Ahle og David Kyng var særligt ansvarlige for stx, Trine Finne Loo og Jenny Strid var særligt ansvarlige for ks og Burkhard Sievers og Christian Vollmond for hf enkeltfag. Tilsvarende har der eksisteret et internationalt udvalg med Mikkel Elklit, Jenny Strid og Christian Vollmond som medlemmer, samt et udvalg vedrørende historiekonkurrencen med Mikkel Elklit, Burkhard Sievers og Trine Finne Loo. Ligesom Trine Finne Loo har haft ansvaret for foreningens facebookside, Trine Finne Loo og Allan Ahle har haft kontakt til Auschwitz-dagen og David Kyng har haft kontakt til Peder Wiben i forbindelse med EMU en. Endelig har Peder Kragh været medlem af Pædagogisk samarbejdsudvalg under GL og fagligt forum. I det sidste sammen med fagkonsulent Lene Jeppesen, rektor Torben Jacobsen, repræsentant fra universiteterne Harry Haue og repræsentant for gymnasielærerne Flemming Kiilsgaard Madsen. Der skete mindre ændringer i arbejdsopgaverne, som ikke er medtaget i ovenstående, da Christian Vollmond indtrådte i bestyrelsen i stedet for Mads Blom. Endelig blev Carsten Lykke-Kjeldsen valgt til revisor, da Agnete Holst Andersen stoppede i dette embede. Bestyrelsen har i perioden holdt 4-5 bestyrelsesmøder per år. Alle møder har typisk været af et døgns varighed. Desuden har mindre ad hoc udvalg (især omkring EUROCLIO 2015 se nedenfor) holdt nogle kortere møder. Fagkonsulent Lene Jeppesen har deltaget i møderne i det omfang det har været muligt for hende og vi i bestyrelsen har til stadighed haft et godt og behageligt samarbejde med fagkonsulenten, som jeg er sikker på også vil fortsætte i den kommende periode. På bestyrelsesmøderne har der været diskuteret vidt forskellige ting som for eksempel læreplaner, Noter, kursusaktiviteter, OK-13s mulige indflydelse på de faglige foreninger, internationale aktiviteter og politiske tiltag. Regionerne Foreningens 10 regionssekretærer, som er fordelt på 7 regioner står for et stort og centralt arbejde i foreningen. Der afholdes typisk 1-2 kurser i hver region om året. Bestyrelsen forsøger så vidt muligt altid at have en repræsentant til stede på regionskurserne. Regionssekretærerne deltager også altid i det første bestyrelsesmøde i skoleåret, hvor der sker en sparring både med hensyn til det regionale og nationale arbejde indenfor regionssekretærområdet og bestyrelsens arbejdsområde. 1

2 På EMU en og i Noter kan man altid se, hvem der er regionssekretær og hvilke kurser de udbyder i den kommende tid. Man er selvfølgelig også altid velkommen til at deltage i et regionskursus, selv om man skulle komme fra en anden region. Det politiske arbejde Perioden har for historiefaget været en relativ rolig periode i forhold til ændringer oppefra i systemet. Imidlertid er det også perioden, hvor ændringerne af læreplanerne er blevet endeligt indfaset i gymnasiet. Dette betød blandt andet, at muligheden for 3 timers forberedelse til eksamen i historie på stx forsvandt. Der er, som også en længere debat i Gymnasieskolen viste, ikke enighed omkring det fornuftige i dette. En rapport fra EVA (juni 2012) viste imidlertid, at prøveformen med 24 timers forberedelse ikke har haft en social skævvridning for historiefaget, hvilket også stemmer med den generelle opfattelse hos bestyrelsen. I Ministeriet for Børn og Undervisnings (MBU) udviklingsprogram fase 2 blev der åbnet for visse forsøg med læreplanen, herunder muligheden for forsøg med eksamensformerne. Her var det især et politisk ønske om muligheden for genindførelse af gruppeeksamen, som nok var baggrunden for dette. I bestyrelsen diskuterede vi også muligheden for forsøg med eksamensformerne i historie. Som udgangspunkt vil vi gerne forsøge nye eksamensformer i historie, men det skal være på baggrund af grundige forsøg og solid evaluering. Ændringer skal derfor være ordentligt gennemprøvede. I den sammenhæng var det især indenfor ks, at vi kunne se en mulighed for indførelse af gruppeeksamen, men omvendt var vi også bekymrede for om der i denne periode laves for mange hurtige ændringer indenfor ks. Erfaringer med gruppeeksaminer indenfor andre områder er heller ikke entydigt positive. Dette gjorde, at historielærerforeningen valgte ikke selv at søge om et sådant forsøg med eksamensformerne i ks, men omvendt vil vi fra foreningens side gerne bakke om eventuelle skoler, som skulle have mod på at kaste sig ud i et sådant udviklingsprojekt. En anden mulighed indenfor MBUs udviklingsprogram var mere generelle forsøg med læreplanen, her indsendte foreningen sammen med 5 skoler en ansøgning om forsøg med læreplanen i historie således, at fokus blev flyttet fra kernestoffet til en målstyring efter de faglige mål. Ansøgningen blev ikke godkendt i første omgang, men vi håber at få den tilrettet efter et møde i MBU, således at forsøget kan blive en realitet. I forhold til Almen Studieforberedelse (AT) gjorde bestyrelsen i sidste periode ministeriet opmærksom på det uheldige i, at historie på den ene side har en særlig rolle i gymnasiet og samtidig til stadighed ved AT eksamenerne blev tvunget til at arbejde enten samfundsvidenskabeligt eller humanistisk. Det er derfor dejligt, at et sådant krav ikke har optrådt ved de sidste AT eksamener, og i bestyrelsen håber vi på, at dette heller ikke kommer til at ske fremover, således at historie kan optræde som et helt fag i AT. I medierne er det ofte stx som fylder mest og man har en tendens til at overse nogle af andre uddannelsesformer. Derfor tog vi i bestyrelsen initiativ til en rundspørge blandt VUC-lærere, da det ikke er så ofte at det er disse udgaver af historiefaget som undervises i på VUC som diskuteres. Omvendt er der i de senere år sket en del ændringer af læreplaner og kursistsammensætning indenfor området. På tidspunktet for denne beretning afventer vi svar rundt om fra landets VUC'er. 2

3 Fagets status Historie står på nuværende tidspunkt som et centralt fag i gymnasiet, men også et fag, hvor vejledning af elever fylder rigtigt meget i forhold til den mere traditionelle undervisning. Dette ses tydeligt igennem histories popularitet indenfor AT og studieretningsprojekter (SRP) / større skriftlig opgave (SSO). Historie vil højest sandsynligt også i de kommende år skulle forholde sig til en større toning i forhold til de studieretninger, hvor faget indgår. Dette er et arbejde bestyrelsen, blandt andet igennem udviklingsprojekter, har fokuseret på. Historiefaget er ikke bare populært hos vores elever, også resten af det danske samfund viser en interesse for historie og i den sammenhæng også for historielærerforeningen som samarbejdspartner. Denne interesse strækker sig fra hjælp til at tone kurser for gymnasielærere sammen med for eksempel DIIS, til kommentarer i forhold til konkrete emner, som for eksempel omkring undervisning i grænselandsproblematikker eller konspirationsteorier. Kurser og kursuspolitik Foreningen har i perioden afholdt flere nationale kurser (Middelalderen på tværs, historiefagets teorier og metoder og SRP konference i september 2013), rejsekurser (Kina, Kosovo-Albanien og USA i efteråret 2013) og kurser i samarbejde med andre partnere, herunder udviklingskurser (opfølgning på ksudviklingskursus, europæiske udfordringer og EU-kurser). Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm har afholdt deres kursus historie i fagligt samspil, ligesom Heidi Funder har afholdt et skrivekursus med titlen Fra pen til web. Regionerne har også afholdt mange kurser lige fra klimaændringer (region Nordjylland) over film i historieundervisningen (region Østjylland) til verden efter 9/11 (region Hovedstaden). Der har i alt deltaget mere end 700 historielærere på kurserne fordelt på et bredt udsnit af uddannelsesinstitutioner i Danmark. En mere udførlig liste over de enkelte kurser, der har været udbudt og deltagerantal / økonomi i kurset kan ses i tabellen nedenfor. Som det fremgår af tabellen giver nogle kurser underskud, hvilket altid først er blevet godkendt af bestyrelsen, ligesom andre kurser giver overskud. Målet med kursusaktivteten er, at samlet set skal økonomien for kurserne balancere, da foreningen jo ikke er en pengemaskine. Omvendt er det også godt for kursuskassen at have et vist økonomisk råderum. Kurser Egne kurser: Generalforsamlingskursus - Middelalderen på tværs 10/10-11/ Antal Resultat deltagere (betalende) 57 -kr ,50 Klimaændringer hvad betød de? 22/ kr ,50 Region Nordjylland 3

4 Menneskerettigheder 9/ kr ,59 Region Hovedstaden Verden efter 9/11, Kbh. 14/ kr ,25 Region Hovedstaden Velfærdsstaten, Kolding 19/ kr. 184,26 Region Sydjylland Kina, rejsekursus 25/3-4/ kr ,00 Fra fiskeriby... - Esbjerg 3/ kr ,00 Region Sydjylland Opfølgning på KS-udviklingskursus, april 2012 Rejsekursus Kosova/o og Albanien 23 Kampen om magten i Norden, KVUC 31/ kr ,00 Region Hovedstaden Velfærdsstaten, Maribo 15/ kr ,84 Region Sjælland Film i Historieundervisningen, Odder 21/ kr ,00 Region Østjylland Historiefagets teorier og metoder 16/ kr ,00 Toning af studieretningerne, Odense feb Ikke afregnet Danmark og den kolde krig, Odder 28/2 99 kr ,00 Region Østjylland Web. 2 i historieundervisningen, 6-7/ kr. 0,00 Region Fyn Forår i Flensborg 50 kr ,80 Region Sydjylland Fra pen til web, Rødkilde 29/ kr. 803,00 Region Sydjylland Temadage om toning af studieretningerne, sept SRP-konference, Odense sept USA rejsekursus, okt Generalforsamlingskursus - global historie /

5 Dansk kvindehistorie, Odense efterår 2013 Region Fyn I alt 723 kr ,04 Økonomi og medlemstal Økonomien i Historielærerforeningen er solid, hvilket kasseren i sin rapport vil uddybe nærmere. Det er her på sin plads at takke Klaus Bjerre for hans store arbejde som den daglige leder af økonomien og inddrivelse af kontingenter. Medlemstallet har de senere år været støt stigende, således fejredes medlem nummer 1536 (Sune Rugbjerg fra Næstved Gymnasium) af foreningen ved fagdidaktik i efteråret 2011, medens foreningen nåede medlem nummer 1648 (Anne Marie Lundø fra Brønderslev Gymnasium) i efteråret Den høje organisationsprocent blandt historielærere i Danmark er vigtig både i en uddannelsespolitisk og økonomisk sammenhæng, da den er med til at give foreningen en sund økonomi og samtidig gennemslagskraft i forhold til for eksempel politikere. Det er derfor også en fortsat vigtig opgave at fastholde de nye medlemmer, ligesom vi i bestyrelsen har diskuteret muligheden for at gøre mere for vores seniormedlemmer (ud over det reducerede kontingent). Noter Noter er på mange måder flagskibet for Historielærerforeningen. I disse år, hvor mange andre foreninger har valgt elektroniske medier frem for trykte til deres medlemsblad, har Historielærerforeningen indtil videre holdt fast i den trykte udgave. Dette skyldes et stadigt ønske om at give medlemmerne noget fysisk for deres medlemskab af foreningen, også selv om portoudgifterne er steget. Dette kan imidlertid kun lade sig gøre takket være det store frivillige arbejde fra redaktørerne på de enkelte numre og Peder Wibens store arbejde, som ansvarshavende redaktør, der også har påtaget sig det store arbejde med at sætte bladet op, så trykkeriet nu kun skal trykke bladet. Der skal derfor lyde en tak til Peder Wiben for hans store arbejde. Nogle har måske bemærket, at der har været uregelmæssigheder omkring tidspunktet for modtagelse af bladet. Dette skyldes problemer på trykkeriet. Bestyrelsen og Peder Wiben er i dialog med trykkeriet omkring en løsning af dette og bestyrelsen undersøger i denne sammenhæng også eventuelle andre løsninger. I bestyrelsen har vi fortsat haft fokus på, at der i forhold til de enkelte numre skal være en tematisk spredning, hvilket kan ses af nedenstående liste. Vi forsøger dermed både at dække didaktiske emner, nye interesseområder for historielæreren og mere traditionelle temaer på en ny måde. Der skal i denne sammenhæng også lyde en tak til de mange forfattere af artikler i Noter, som også har arbejdet ulønnet. I forhold til indholdet valgte vi i denne periode at udfase side 9-pigen og i stedet starte kildekvissen. Antallet af indsendte besvarelser til kildekvissen blev imidlertid aldrig specielt højt. Det seneste tiltag af en lidt alternativ art i bladet er således det humoristiske hjørne, som vi fra bestyrelsens side håber også kan være til direkte inspiration i forhold til den daglige undervisning. Nr. 191: Brug og misbrug af historien 5

6 Nr. 192: Historieundervisningen i en verden af medier Nr. 193: Velfærdsstaten Nr. 194: Begrebshistorie Nr. 195: Mellemøsten Palæstina Nr. 196: IT i historieundervisningen Nr. 197: Europa i krise Nr. 198: Historie i nye fortællerammer Nr. 199: Historieundervisning i det flerkulturelle klasserum Historiekonkurrencen Historiekonkurrencen startede i 2011 op igen efter at have ligget død et år. Årsagen til pausen i historiekonkurrencen skyldtes svingende deltagelse og ønsket om at ændre på konceptet for konkurrencen. I forbindelse med udvikling af det nye koncept har blandt andet elever fra Mulernes Legatskole bidraget med forslag til konkurrencens udformning. Den nye historiekonkurrence tager således udgangspunkt i formidling af det historiske stof. Dette ses også tydeligt i de sidste to års vinderbidrag. I 2011, hvor Anne Wibholm, Amalie Arnborg, Laura Davies og Simone Ayach Olling fra Nykøbing Katedralskole vandt, lavede pigerne en opgave om brug af aztekernes historie i Neil Youngs nummer Cortez the Killer og i Mel Gibsons film Apocalypto. Opgaven var udmøntet i en kortfilm på ca. 15 min. og i en pjece der præsenterede filmen og fremlagde opgavens problemstilling. I 2012 vandt Celia Faye Jacobsen, Jacob Ungar Felding, og Shila Sharifi fra Rysensteen Gymnasium med en film om demokrati blandt andet set i forbindelse med det Arabiske Forår. Begge vindergrupper fik overrakt prisen af Minister for Børn og Undervisning Christine Antorini. Det er bestyrelsens håb, at konkurrencen med tiden vil sprede sig til flere deltagere, og måske på skolerne kunne indtænkes i undervisningen (for eksempel som en skriftlig dimension i historie eller i forbindelse med dansk-historie opgaven). EUROCLIO og internationalt samarbejde Foreningens vigtigste internationale samarbejdspartner er EUROCLIO, som er den europæiske sammenslutning af nationale historielærerforeninger. Bestyrelsen har så vidt det har været muligt haft mindst en repræsentant til EUROCLIOs årlige seminarer (med tilhørende generalforsamling). Her har økonomisk støtte igennem Comenius programmet også spillet en rolle, men da det øjensynligt er blevet sværere at opnå støtte herfra har foreningen valgt selv at finansiere en deltager til EUROCLIOs årlige seminarer (men der søges fortsat til stadighed om Comenius støtte). Rapporter fra deltagelse i disse seminarer er trykt umiddelbart efterfølgende i Noter. Konkret har den danske historielærerforening påtaget sig at stå for værtsskabet af EUROCLIOs årlige seminar i 2015, som afholdes på Konventum LO-skolens konferencecenter i Helsingør i perioden søndag 19. 6

7 april lørdag 25. april Dette er en opgave, som kræver en stor arbejdsindsats fra den kommende bestyrelses side, da der er tale om et arrangement med typisk deltagere fra hele Europa og resten af Verden. Bestyrelsen vil ikke alene kunne løfte denne opgave, hvorfor personer som er interesserede i at give en hånd med omkring afviklingen af denne begivenhed allerede nu gerne må kontakte bestyrelsen. Et andet stort arbejde af EUROCLIO er historiana ( som er en web-portal med undervisningsforløb. Historielærerforeningen forsøger også i dette efterår i samarbejde med EUROCLIO og EUROCLIOs medlemsorganisationer på Vestbalkan at lave en ansøgning til det danske Udenrigsministeriums Naboskabsprogram omkring udvikling af historieundervisning på Vestbalkan med fokus på demokrati og menneskerettigheder. En anden central international organisation, som vi er medlem af er Eustory, som er paraply organisation for historiekonkurrencerne i de forskellige europæiske lande og organisator for årlige internationale seminarer for de nationale vindere. Endelig deltog også danske historielærere i Nordisk historielærermøde i Sigtuna i Sverige i sommeren Nordisk historielærermøde afholdes hvert tredje år, så næste møde vil være i Pædagogisk samarbejdsudvalg (PSGL) og Fagligt forum Historielærerforeningen har en repræsentant i henholdsvis pædagogisk samarbejdsudvalg (PSGL), som er et netværk for de faglige foreninger under GLs paraply og fagligt forum, som er fagkonsulentens rådgivende udvalg. I begge udvalg er det formanden som har været repræsentant. I de foregående to år har fokus i PSGL (to møder om året) blandt andet været på fagkonsulenternes stilling, hvor PSGL har arbejdet for en styrkelse og øget anerkendelse af fagkonsulenternes rolle hos MBU og efteruddannelsesaktiviteter herunder kontakt med Rektorforeningen omkring et tættere samarbejde omkring udbuddet af efteruddannelsesaktiviteter. PSGL er også blevet informeret omkring den nye EMU og er i den sammenhæng kommet med konkrete forslag til forbedringer. I marts 2013 holdt PSGL også et seminar for bestyrelsesmedlemmer i de faglige foreninger med fokus på at klæde bestyrelsesmedlemmerne bedre på til de arbejdsopgaver, som der er i en frivillig faglig forening. Der har været flere møder i fagligt forum igennem de sidste to år, hvor fokus blandt andet har været på diskussioner af målstyring i forhold til læreplanen og udvikling af didaktik indenfor faget. MBU har i forbindelse med dette afholdt et seminar for alle medlemmer af de faglige fora i Vejle, hvor IT i undervisningen var i fokus. Diverse I foråret 2013 blev vi i bestyrelsen opmærksomme på, at Dansk Historisk Fællesråd (dhf) en hæderkronet fælles forening for kulturhistoriske organisationer i Danmark risikerede at lukke. Historielærerforeningen har i mange år været medlem af dhf, dog uden aktivt at bidrage særligt meget til dhfs arbejde, som blandt andet omfatter kåringen af årets historiske bog, web-portalen og udgivelsen af 7

8 tidsskriftet Kulturstudier, som udgives i samarbejde med Foreningen Danmarks Folkeminder. Bestyrelsen blev på den baggrund enige om at indstille Peder Jacob Ellehave Kragh fra Historielærerforeningen til valg til styrelsen i dhf, hvor han også blev valgt og i dag er formand. Historielærerforeningen håber at denne direkte kobling mellem Historielærerforeningen og dhf kan medvirke til at styrke samarbejdet mellem kulturhistoriske organisationer endnu mere og derigennem også styrke historie og historiefagets popularitet i samfundet. Endelig er Historielærerforeningen også kommet på facebook, hvor vi har 355 medlemmer per 1. august Linket til facebook siden er følgende: 8