BILAG 1. Tredje baggrundsundersøgelse i Citronen Fjordområdet. Nordgrønland 2010

Transkript

1 BILAG 1 Tredje baggrundsundersøgelse i Citronen Fjordområdet Nordgrønland 2010

2 Forsidebilleder af Flemming Pagh Jensen. Med urets retning fra øverst til venstre: Blomstrende Salix arctica, Esrum elven i vest flyder ud i Citronen Fjord, Depotbugtens østkyst (referencestation) og en polarræv (Alopex lagopus) nær lejren.

3 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 5 Introduktion... 6 Metoder... 7 UDSTYR... 7 PRØVETAGNING... 7 HAVVAND... 9 FERSKVAND... 9 Elve... 9 Vandføring fra Østre elv HØJERE PLANTER DYREEKSKREMENTER MARINT SEDIMENT FERSKVANDSSEDIMENT Sediment fra elv Søen Platinova FISK HAVTANG PRØVEFORBEREDELSER OG ANALYSER FYSISK-KEMISKE MÅLINGER REFERENCEPRØVER FERSKVANDSKVALITET Søen Platinova FLODER Østre elv Vandføring i Østre elv Esrum elv HAVVANDSKVALITET OBSERVATIONER AF BIOTA Fugle Små grupper bestående af 3-5 fugle (sandsynligvis familiegrupper) blev observeret ved lejren, langs kysten af Citronen Fjord og i dalene ved Østre elv og Esrum elv Pattedyr En enkelt observation af friske spor i sandet tæt på lejren var det eneste tegn på dette pattedyr under undersøgelsesarbejdet. I modsætning til tidligere baggrundundersøgelser (Glahder og Langager, 1993; Glahder og Asmund 1995; Glahder, 1998), blev halsbåndslemmingen ikke direkte observeret i Fisk Diskussion Referencer... 37

4 Liste over figurer FIGUR 1: BILLEDET AF CITRONEN FJORD-OMRÅDET VISER PLACERINGEN AF PLANTE-/FÆCES- (P1-20), FISKE- (F1-5), TANG- (T1-6), JORD- (SO1-5) OG HAVVANDSSTATIONER (H1-4)... 8 FIGUR 2: BILLEDET AF CITRONEN FJORD-OMRÅDET VISER ELVENE (FW), SEDIMENTER FRA ELVE (FS), VAND I SØEN PLATINOVA (LW) OG SEDIMENTSTATIONER (LS) LANGS ØSTRE ELV (ØST) OG ESRUM ELV (VEST). G.P. HENVISER TIL EN PØL I BUNDEN AF GOSSANS LANGS ØSTRE ELV FIGUR 3: DYBDEMÅLINGSDIAGRAM OVER SØEN PLATINOVA, DER VISER PLACERINGEN AF VANDSTATIONEN (LW1) OG SEDIMENTSTATIONERNE (LS1-3) (MT HØJGÅRD A/S, 2010) FIGUR 4: REFERENCESTATIONER LANGS FREDERICK E. HYDE FJORD. DEPOTBUGTEN LIGGER CIRKA 21 KM MOD ØST OG FEHF (VEST) CA. 2 KM VEST FOR CITRONEN FJORD FIGUR 5: TEMPERATURPROFIL FOR SØEN PLATINOVA FIGUR 6. PROFIL FOR OPLØST ILT I SØEN PLATINOVA FIGUR 7: SAMMENLIGNING AF ZINKKONCENTRATIONER I VANDSØJLEN FOR ØSTRE ELV (FW5) I 1994, 1995, 1997 OG FIGUR 8: SAMMENLIGNING AF KONCENTRATIONERNE AF KOBBER, KADMIUM OG BLY I VANDSØJLEN FOR ØSTRE ELV (FW5) I FIGUR 9: SÆSONMÆSSIG HYDROGRAFI I ØSTRE ELV (FW5) FIGUR 10: ZINKMÆNGDE (KG/DAG), DER FØRES NED GENNEM ØSTRE ELV (FW5) I FIGUR 11: UDSVING I KONCENTRATIONERNE AF ZN, PB, FE, AL, CU OG CD I ESRUM ELV I DAG NUL SVARER TIL 2. JUNI FIGUR 12: HAVVANDSSTATIONERNE H1-4, DER VISER KONCENTRATIONER AF ZN, CU, PB OG TEMPERATUR MED DYBDE FIGUR 13: CADMIUMKONCENTRATIONER MED DYBDE VED HAVVANDSSTATIONERNE I CITRONEN FJORD (H1-4) OG REFERENCESTATIONERNE I DEPOTBUGTEN (DB) OG FEHF-VEST (RW) FIGUR 14: HAVVANDSREFERENCESTATIONER VED DEPOTBUGTEN OG FREDERICK E. HYDE FJORD (VEST), DER VISER KONCENTRATIONER AF ZN, CU, PB OG TEMPERATURER MED DYBDE Liste over tabeller TABEL 1: FYSISK-KEMISK INTERVALLERNE I SØEN PLATINOVA TABEL 2: METAL (I ALT) OG NÆRINGSSTOFKONCENTRATIONER FRA SØEN PLATINOVA PÅ 0, 6 OG 10 M TABEL 3: METALKONCENTRATIONER (I ALT) I ØSTRE ELV I 2010 I FORHOLD TIL RETNINGSLINJERNE FOR VANDKVALITET TABEL 4: VÆRDIER I HAVVANDSSØJLENS METALKONCENTRATIONER I CITRONEN FJORD (H1-4) OG REFERENCESTATIONERNE [DEPOTBUGTEN (DB) OG FREDERICK E. HYDE FJORD VEST (FEHF)]. DYBDEN LÅ PÅ MELLEM M TABEL 5: SKEMA, DER VISER RETNINGSLINJERNE FOR HAVVANDSKVALITETEN FRA OFFENTLIGGJORTE OPLYSNINGER OVER VANDKVALITETEN FRA USA, AUSTRALIEN/NEW ZEALAND, NORGE, DEN EUROPÆISKE UNION OG DANMARK, TILPASSET FRA DMU (2010). KONCENTRATIONER ER UG /L OPLØST, MEDMINDRE ANDET ER ANGIVET Tillæg Tillæg 1: Beskrivelse af flora og fauna i Citronen Fjord-området Tillæg 2: Fisk prøvetaget i Citronen Fjord ved hjælp af bundgarn Tillæg 3: Prøvetagning af højere planter Tillæg 4: Placering af jord, hav, ferskvand, tang og sediment

5 Sammendrag Den miljømæssige baggrundundersøgelse af Citronen Fjord-området blev udført fra 2. juni til 18. august Dette er den tredje detaljerede baggrundundersøgelse i Citronen Fjord-området og er nøje baseret på de tidligere baggrundundersøgelser, der blev foretaget i 1994 og Prøverne bestod af planter (Dryas integrifolia, Salix arctica og Saxifraga oppositifolia), dyreekskrementer (moskusokse Ovibos moshatus), fisk (hornulk Myoxocephalus quadricornis; fjeldørred Salvelinus alpines), tang (Laminaria sp.), jord, vand og sedimenter fra Østre elv, Esrum elv og søen Platinova og Citronen Fjords vandsøjle. Prøver blev indsamlet fra to referencestationer fra Frederick E. Hyde Fjord (FEHF), Depotbugten, der ligger 21 km mod øst og FEHF (vest), ca. 2 km vest for Citronen Fjord. Alle havvandsprøver blev analyseret for zink, bly, kobber, kadmium og kviksølv. Udvalgte ferskvandsprøver blev analyseret for hele omfanget af metaller og ioner. Betydelige mængder af metaller (zink, bly, jern, kadmium, aluminium og nikkel), der er skyllet ned gennem Østre elv efter stigningerne i lufttemperaturen og solstrålingen om sommeren og de høje koncentrationer af metaller (jern, kadmium og aluminium) i vandet i Esrum elven tyder på, at de forhøjede koncentrationer af metal i disse elve er påvirket gennem naturlige processer. Den samlede mængde af zink, der blev ført gennem Østre elv fra 2. juni til 18. august 2010 anslås til at være 772 kg, som er de højeste koncentrationer af zink (op til 3657 µg/l) registreret i Østre elv til dato. Der blev registreret observationer af dyr fra Citronen Fjord-området. Der blev ikke foretaget nogen direkte observationer af halsbåndslemmingen (Dicrostonyx groenlandicus) i 2010, som er forbundet med den cykliske dynamik hos rovdyr, såsom den lille kjove (Stercorarius longicaudus), sneugle (Nyctea scandiaca), hermelin (Mustela erminea) og arktisk ræv (Alopex lagopus), men mekanismerne bag disse udsving er stort set stadig ukendte. 5

6 Introduktion Zink- og blyforekomsterne i Citronen Fjord blev opdaget og først boret af Platinova A/S i Undersøgelser mellem 1993 og 2010 har afgrænset en meget stor forekomst af metalsulfider indeholdende zink og bly i Citronen Fjord-området. Forekomsterne ejes nu af Bedford (nr. 3) Limited, et helejet datterselskab af Ironbark Zink Limited (Ironbark) under eksklusiv licens 2007/02. I overensstemmelse med råstofdirektoratets (BMP) retningslinjer for udarbejdelse af en rapport for vurdering af virkninger på miljø (VVM) for udnyttelse af mineralske råstoffer på Grønland (BMP, 2007), er det nødvendigt med to til tre års baggrundundersøgelser for at fastslå miljøets tilstand forud for større mineaktiviteter. Der har tidligere været udført to års detaljerede baggrundundersøgelser af miljøet ved Citronen Fjord (Glahder og Asmund, 1995 og Glahder, 1998), samt en havbundsundersøgelse (Glahder og Langager, 1993) og flere andre målrettede miljøundersøgelser omkring Citronen Fjord-området (f.eks. Johansen og Asmund, 1995 og Boertmann, 1996). I 2010 fortsatte baggrundundersøgelsen af miljøet, og den er nøje baseret på tidligere baggrundundersøgelser (Glahder og Asmund, 1995 og Glahder, 1998). Den miljømæssige baggrundundersøgelse 2010 har resulteret i tre års omfattende overvågning af referenceundersøgelser, der beskriver Citronen Fjord-området i sin nuværende tilstand, og suppleret med yderligere data, der blev indsamlet i området. Baggrundundersøgelsen 2010 blev udført af Ironbark Zink Limited og miljøkonsulenterne Orbicon (Danmark), med hjælp fra medarbejdere i marken fra 2. juni til 18. august

7 Metoder Baggrundundersøgelsen blev udført fra 30. juli til 18. august 2010 af Michael Seitz (Ironbark) og Flemming Pagh Jensen (Orbicon). Personale på området bistod med indsamling af supplerende hydrologiske prøver, der begyndte den 2. juni Udstyr En fire meter lang gummibåd (MK 3), der blev drevet af en Johnson påhængsmotor på 15 hk, blev anvendt til at indsamle havvandsprøver og prøver fra søen Platinova. Gummibåden blev transporteret med helikopter for at få adgang til Depotbugten (referencestation) og fra søen Platinova til Citronen Fjord. Alt nødvendigt udstyr (og cirka 10 liter ekstra brændstof) blev båret om bord på gummibåden. En rive af tang, som blev bygget på stedet, blev faktisk brugt som et anker på land når flere af målestationerne skulle tilgås. En VHF-radio og en iridium satellittelefon blev medbragt på alle tidspunkter. Redningsdragter blev båret til søs. Prøvetagning Placeringen af plante-/ekskrementer-, fiske-, tang-, jord- og havvandsstationer er vist i figur 1. GPS-koordinater (globalt positioneringssystem) for stationer i stikprøven i 2010 er dokumenteret i tillæg 2-4. Alle prøver blev mærket og dokumenteret i henhold til manual til indsamling af miljøprøver til miljøundersøgelser (DMU, 2009). 7

8 Figur 1: Billedet af Citronen Fjord-området viser placeringen af plante-/fæces- (P1-20), fiske- (F1-5), tang- (T1-6), jord- (So1-5) og havvandsstationer (H1-4). 8

9 Havvand Havvandsprøver fra vandsøjler blev indsamlet fra Citronen Fjord (figur 1) ved de samme fire stationer (H1 - H4) i henhold til Glahder og Asmund (1995) og Glahder (1998). Ved hver af de fire stationer blev vandprøver indsamlet fra forudbestemte dybder (0, 2, 5, 10, 15, 20, 30, 50, 75 og 100 m), eller til den maksimale vanddybde ved hjælp af en Ruttner-vandhenter og stikprøver ned til henholdsvis 50 m og 75 m ved stationerne H1 og H2. Gummibåden blev hele tiden positioneret for at kompensere for prøvetagerens bevægelser på grund af vandstrømme, vind og krappe søer. Prøverne blev opsamlet i syrevaskede 250 ml plastflasker, der var skyllet på forhånd (3 gange) med prøvevand. Ferskvand Elve Vandprøver blev opsamlet fra ni stationer langs Østre elv, der blev placeret opstrøms, direkte op til og nedstrøms fra gossans, samt på fem stationer langs Esrum elven (figur 2). En vandprøve (og sedimentprøve) blev også indsamlet fra en pøl i bunden af gossans. 9

10 Figur 2: Billedet af Citronen Fjord-området viser elvene (FW), sedimenter fra elve (FS), vand i søen Platinova (LW) og sedimentstationer (LS) langs Østre elv (øst) og Esrum elv (vest). G.P. henviser til en pøl i bunden af gossans langs Østre elv. Tidligere undersøgelser (Glahder og Asmund, 1995, Johansen og Asmund, 1995) har vist, at tidligt i sæsonen har afstrømning fra smeltesne og permafrostlag bragt forvitret zinksulfat og andre metaller i opløsning, hvilket resulterer i forhøjede koncentrationer i Østre elv. For at opsamle variationen af metalkoncentrationerne i Østre elv blev vandprøver dagligt indsamlet ved en permanent station i Østre tæt på lejren (FW5 - ned fra gossans). Med hjælp fra medarbejdere i marken blev vandprøver indsamlet fra den permanente station fra den 2. juni til den 18. august Der blev også indsamlet vandprøver fra en fast station i Esrum elv, hvor medarbejdere i marken foretog prøveudtagning hver anden til fjerde dag fra den 4. juni til den 16. august

11 Prøverne blev opsamlet i syrevaskede 250 ml plastflasker, der blev skyllet på forhånd (3 gange) med prøvevand. Prøverne ikke var frosne og blev transporteret til DMU ufiltreret uden tilsætning af syre. Vandføring fra Østre elv Skøn over vandføringen, der i denne rapport er taget fra Final Stream Discharge and Water Supply Estimates Citronen Fjord Development Project (Tetra Tech, 2010). Umiddelbar vandføring blev udført ved hjælp af en standard mid-section method, hvor vandføringen bestemmes ved måling af strømhastigheden ved et antal målte intervaller på tværs af strømkanalen. Der blev brugt et skøn for umiddelbar vandføring på tværs af flere datoer til at udvikle en årlig hydrograf. Bemærk, at de anvendte vandføringsberegninger var fra den permanente station i Østre elv, ferskvandsstationen FW5. Dette er en forholdsvis stor afvanding, der flød i det meste af sommersæsonen. Strømhastigheder i denne afvanding er relativ høj (op til en meter per sekund). Søen Platinova En dybdemåling af søen Platinova blev udført af DHI i 2010-feltsæsonen. Foreløbige resultater fra undersøgelsen blev anvendt til at fastlægge miljøprøvestationerne (figur 3). Der blev udtaget prøver i søen Platinova den 17. august 2010 (kl ) ved hjælp af gummibåden og GPS en (Garmin 60CSx) til at anbringe stationerne. En multiparameter-vandkvalitetsmåler (In- Situ Troll 9500) blev sænket ned på det dybeste punkt i søen Platinova (LP1> 11 m) for at tage fysisk-kemiske aflæsninger af vandsøjlen og fastslå, om søen var lagdelt. Vandprøver blev opsamlet i relation til springlaget (0, 6 og 10 m dybde) med en Ruttner-vandhenter på det dybeste punkt i søen. (LP1). 11

12 Figur 3: Dybdemålingsdiagram over søen Platinova, der viser placeringen af vandstationen (LW1) og sedimentstationerne (LS1-3) (MT Højgård A/S, 2010). Højere planter Højere planter blev indsamlet fra i alt 22 stationer; fem langs Citronen Fjord, 11 langs Østre elv, fire langs Esrum elv (figur 1) og to referencestationer langs Frederick E. Hyde Fjord (FEHF-vest og Depotbugten) (figur 4). Der blev taget stikprøver af tre plantearter ved hver af de 22 stationer: Arktisk pil (Salix arctica), grønlandsk fjeldsimmer (Dryas integrifolia), og purpur-stenbræk (Saxifraga oppositifolia). Det blev taget stikprøver af Dryas og Salix, da de blev anbefalet af DMU som egnede forureningsindikatorer. Der blev også indsamlet Saxifraga, da den også er udbredt i Citronen Fjordområdet; disse er de eneste tre arter, der findes ved alle 22 stationer. 12

13 Der blev indsamlet blade fra flere planter (tre eller fire planter) ved hver station (en lille håndfuld). De mest frodige blade blev udvalgt fra hver plante. Planter, der havde tegn på græsning blev undgået. Dyreekskrementer Ved de samme 22 stationer (inklusive referencestationer) som for højere planter (figur 1) blev der søgt efter ekskrementer fra tre dyrearter; snehare, moskusokser og halsbåndslemming. Hvor der blev fundet ekskrementer blev disse indsamlet og opbevaret i PE-poser i frossen tilstand. Ekskrementerne blev indsamlet så frisk som muligt. Det blev ikke fundet ekskrementer fra halsbåndslemminger ved nogen af de 22 stationer. Marint sediment Det blev gjort mange forsøg på at indsamle sedimentprøver fra Citronen Fjord (stationerne H1-H4) ved hjælp af en kajakprøveudtager. Denne kunne desværre ikke bruges til at indsamle vandprøver. Som med vandprøverne blev gummibåden hele tiden positioneret for at kompensere for bevægelserne på grund af havstrømme, vind og krappe bølger. Der blev også gjort forsøg på at indsamle referencesedimenter med kajakprøvetageren, men dette mislykkedes også. En referenceprøvesediment blev imidlertid indsamlet fra Depotbugten ved hjælp af tangriven. Denne prøve blev opbevaret frossen tilstand og transporteret til en DMUfryser. Det anbefales, at en anden sedimentprøvetager anvendes i fremtiden, såsom en grabprøvetager. Ferskvandssediment Sediment fra elv Prøver af overfladesedimenter blev indsamlet fra Østre elv og Esrum elv ved de samme stationer som for ferskvandprøverne (figur 2), med en ekstra prøve i Østre elv (FS5). Prøverne blev opsamlet i syrevaskede 250 ml plastflasker, der var skyllet på forhånd (3 gange) med vand fra elven, ved hjælp af en forlængerstang til at skrabe hen over sedimentet. Prøverne blev opbevaret frosne og transporteret til en DMU-fryser. 13

14 Søen Platinova Sedimentprøver (overflade) blev indsamlet fra søen Platinova hjælp af en kajakprøvetager. Dybdemålingsdiagrammet over søen Platinova (figur 3) viser, at der er en højderyg i midten af søen med tre dybe centrale dale, der danner de dybeste områder af søen. Der blev taget prøver af overfladesedimenter i disse tre bassiner (LP1, 2 og 3). Stationerne var placeret ved hjælp af gummibåden og GPS-systemet. Fisk Der blev sat bundgarn ud ved fem stationer (figur 1) i Citronen Fjord (F1-5). Bundgarnene var ca. 50 m lange, 1 m høje og havde en maskevidde på 26 mm. Nettene blev sat i 1-2 m vanddybde. Bundgarnene blev normalt sat ud om aften og efterset den følgende morgen. Det var vigtigt, at sætte garnene ud efter forholdene i Citronen Fjord og være opmærksomme på de (forventede) vejr- og isforhold, når der skulle vælges, hvilke stationer bundgarnene skulle sættes ud ved. Der blev fanget to fiskearter i Citronen Fjord; hornulk (Myoxocephalus quadricornis) og fjeldørred (Salvelinus alpines). Alle fisk blev optalt og cirka 10 hornulke og fjeldørreder i alt blev taget tilbage til lejren i PE-poser. Alle fisk blev vejet og målt. Fjeldørrederne fik deres lever fjernet, og fisk og lever blev vejet og kønnet registreret. Leveren fra alle hornulke og fjeldørreder blev opbevaret frosset og transporteret til DMU. Havtang Der blev forsøgt at tage prøver af tang på seks stationer (figur 1) i Citronen Fjord (T1-6) samt ved referencestationerne i Frederick E. Hyde Fjord og Depotbugten. Der blev kun indsamlet tangprøver fra stationerne T1, T2, T3 og fra Depotbugten efter omfattende forsøg på T4-6 og Frederick E. Hyde Fjord. Tangprøvetageren blev bygget på stedet ved hjælp af stålafskæringer, der blev svejset sammen med en elektrosvejser. Tangriven fungerede også som et anker til gummibåden, under ophold på land. Tangriven blev trukket bag gummibåden, der sejlede med meget lav hastighed, hvor rivens tænder vendte opad for at undgå forankring. Gummibåden sejlede i zig-zig-mønster op og ned langs 14

15 fjordens kyst, fra bredden til dybder på ca. 20 m (dybere og mere udførligt ved stationer, hvor der ikke blev indsamlet tang). Tangen befandt sig (hvor den forekom) på dybder mellem meter. Den eneste form for tang, der blev observerede var Laminaria sp. Der sad muslinger på noget af tangen; disse blev registreret og sat tilbage i vandet. Tangprøverne (1-2 individer) blev overført til PE-poser og opbevaret i frossen tilstand. Prøveforberedelser og analyser Vandprøver blev holdt kølige (frosne) ved lejren, før de blev transporteret til DMU. Prøverne var ufiltreret og der blev ikke tilsat syre i prøverne. Et udvalg af friske vandprøver blev analyseret for en række metaller og større ioner ved brug af ICP-MS efter opløsning med 1 g/l salpetersyre. Havvandsprøverne blev analyseret ved hjælp af ionbytning-icp-ms og kold flammeløs atomabsorptionsspektrometri (kviksølv). Før analysen blev 1 g/l superrent salpetersyre tilsat og kviksølv blev målt. Før analysen med ionbytning ICP-MS blev en delprøve ph-justeret med ammoniumacetat. Alle andre prøver blev opbevaret nedfrosset i en fryser ved lejren og transporteret til DMU via Longyearbyen, hvor prøverne blev pakket med tøris for at holde dem frosne. Alle prøver undtagen vandprøver opbevares hos DMU og er endnu ikke analyseret. Fysisk-kemiske målinger En multiparameter-vandkvalitetsmåler (In-situ Troll 9500) blev anvendt til at måle vandkvalitetsparametre ved havvandsstationer (H1-4 og referencestationer), såvel som i søen Platinova. Vandkvalitetsmåleren målte følgende parametre: Temperatur, turbiditeten, redoxpotentialet, ph-værdi, opløst ilt og el-ledeevne. En bærbar computer blev taget i marken for at kommunikere med vandkvalitetsmåleren. Et udvalg af andre ferskvandsstationer blev målt ved hjælp af en håndholdt YSI Professional Plus. 15

16 Referenceprøver Som anbefalet af DMU blev der indsamlet prøver ved referencestationerne i Frederick E. Hyde Fjord. To referencestationer blev udvalgt; Depotbugten blev valgt som den første referencestation, der ligger omkring 20 km øst for Citronen Fjord, og den anden referencestation [FEHF (West)] var placeret ca. 2 km vest for udmundingen af Citronen Fjord (figur 4). De prøver, der blev indsamlet ved Depotbugten bestod af planter/ekskrementer, jord, havvand, sediment og tang. Der blev indsamlet havvandsprøver på 0, 2, 5, 10, 15 og 20 m dybde. De prøver, der blev indsamlet ved FEHF (vest) bestod af havvand, planter/ekskrementer og jord. Det blev indsamlet vandprøver på 0, 2, 5, 10, 15, 20, 30 og 50 m dybde. En fire meter lang gummibåd (MK 3), der blev drevet af en Johnson påhængsmotor på 15 hk, blev anvendt til at indsamle havvandsprøver og tangprøver. Gummibåden blev transporteret med helikopter for at få adgang til Depotbugtens referencestation. Alt nødvendigt udstyr (og cirka 10 liter ekstra brændstof) blev båret om bord på gummibåden. Figur 4: Referencestationer langs Frederick E. Hyde Fjord. Depotbugten ligger cirka 21 km mod øst og FEHF (vest) ca. 2 km vest for Citronen Fjord. 16

17 Resultater Ferskvandskvalitet Søen Platinova Den dybeste centrale dal i søen Platinova (LW1) var ensartet godt blandet på tidspunktet for målingen (17. august 2010, kl ), med temperaturer fra 3,86 C på overfladen til 4,01 C i den dybeste centrale dal (~ 10,5 m) (figur 5). Der findes et lille springlag lige under 6 m dybde. Opløst ilt faldt fra 13,78 mg/l ved overfladen til 13,11 mg/l i den dybeste centrale dal og var godt iltet i hele vandsøjlen (figur 6). Figur 5: Temperaturprofil for søen Platinova. 17

18 Figur 6. Profil for opløst ilt i søen Platinova. Søen Platinova er basisk med ph-værdier over 8 (tabel 1). Vandsøjlen er klar med turbiditetsværdier på 1,3-1,6. Mængden af fast stof målt i hele vandsøjlen varierede fra 400 til 450 mg/liter. Vandsøjlen er fersk med ledningsevneværdier, der spænder fra 970 til 996 us/cm. Tabel 1: Fysisk-kemisk intervallerne i søen Platinova. ph Turbiditet (NTU) Ledningsevne (µs/cm) 8,41 8,44 1,3 1, Koncentrationerne af udvalgte metaller og ioner i søen Platinova sammenlignes med CCME (2007) og Proposal for Greenland Water Quality Guidelines in connection with mining activities (DMU, 2010) (Forslag til grønlandske retningslinjer for vandkvalitet i forbindelse med minedrift) (ferskvand) i tabel 2. Koncentrationen af alle metaller betragtes som lav, hvor ingen af baggrundskoncentrationerne i hele vandsøjlen overstiger vejledende koncentrationer. Søen Platinova anses som værende oligotrof med meget lav kvælstofkoncentration (NH4 + og N03-) og totalfosforkoncentration i hele vandsøjlen. 18

19 Tabel 2: Metal (i alt) og næringsstofkoncentrationer fra søen Platinova på 0, 6 og 10 m dybde i forhold til retningslinjerne for vandkvalitet. Parameter (µg/l) 0 m 6 m 10 m CCME (2007) DMU (2010) Zink < 0,5 < 0,5 2,1 30 ₂ 10 Bly < 0,1 < 0,1 0,1 1-7 ₂ 2 Jern 0,013 0,01 0, Kobber 0,2 0,2 0,4 2-4 ₂ 3 Kadmium < 0,005 < 0,005 < 0,005 0,017 0,2 Arsenik 0,1 0,1 0,1 5 5 Aluminium ₁ NA Nikkel 0,2 0,3 0, P i alt P (mg/l) < 10 < 10 < Ammonium (NH 4 + ) < 20 < 20 < Nitrat (NO 3 - ) < 10 < 10 < [1] Retningslinjer for aluminium = 5 μg/l ved ph <6.5; 100 μg/l ved ph 6,5 [2] Niveauet for retningslinjer afhænger af CaCO3-koncentration, hvor lav hårdhed medfører lavere vejledende grænseværdier Retningslinjer for kadmium = 10 {0,86 [log (hårdhed)] - 3,2} Retningslinjer for kobber = 2 μg/l ved en vandhårdhed på mg/l (blødt til mellemhårdt vand) som CaCO3 Retningslinjer for bly = 1 μg/l ved en vandhårdhed på 0 60 mg/l (blødt vand) som CaCO3 = 2 μg/l ved en vandhårdhed på mg/l (mellemhårdt vand) som CaCO3 = 4 μg/l ved en vandhårdhed på mg/l (hårdt vand) som CaCO3 = 7 μg/l ved en vandhårdhed på >180 mg/l (meget hårdt vand) som CaCO3 Retningslinjer for nikkel = 25 μg/l ved en vandhårdhed på 0 60 mg/l (blødt vand) som CaCO3 = 65 μg/l ved en vandhårdhed på mg/l (mellemhårdt vand) som CaCO3 = 110 μg/l ved en vandhårdhed på mg/l (hårdt vand) som CaCO3Depot = 150 μg/i hårdhed af vand >180 mg/l (meget hård vand) som CaCO3 Floder Østre elv Vandprøvetagningen til metalanalyserne i Østre elv begyndte den 8. juni, 29. maj og 22. juni i henholdsvis 1994, 1995 og 1997 (Glahder, 1998). I 2010 blev vandprøver indsamlet fra den permanente station i Østre elv (FW5) fra den 2. juni, hvor der blev opfanget de første vandstrømme efter sneen, permafrosten og de omkringliggende lokale gletschere begyndte at smelte. Zinkkoncentrationerne i Østre elv fra 2010 sammenlignet med tidligere undersøgelser (1994, 1995 og 1997) er vist i figur 7. Koncentrationerne i 2010 viser en lignende tendens som tidligere år med meget høje koncentrationer efter indledende afstrømning tidligt i sæsonen, men værdierne er de 19

20 hidtil højest målte med en maksimal koncentration på µg/l den 7. juni Den 20. juni 2010 var zinkkoncentrationerne faldet til <10 µg/l. Figur 7: Sammenligning af zinkkoncentrationer i vandsøjlen for Østre elv (FW5) i 1994, 1995, 1997 og Koncentrationerne af kobber, bly og kadmium (figur 8) viste lignende tendenser som zink med meget høje koncentrationer tidligt i sæsonen, hvor de maksimale koncentrationer var på henholdsvis 21,4 µg/l og 10,9 µg/l. Ved den 15. juni 2010 var koncentrationerne af bly og cadmium faldet til henholdsvis under 1 µg/l og 0,1 µg/l. 20

21 Figur 8: Sammenligning af koncentrationerne af kobber, kadmium og bly i vandsøjlen for Østre elv (FW5) i Vandføring i Østre elv Den samlede vandføring blev anslået til at være m 3 i Østre elv i Vandstrømmene startede den 2. juni (dag nul) og fortsatte i 106 dage indtil 15. september (figur 9). Den maksimal daglige vandføring på m 3 fandt sted den 26. juli. De store stigninger i zinkmængden, der er vist i figur 10 (dag 1-12), skyldes de meget høje zinkkoncentrationer, som blev observeret i Østre elv tidligt i sæsonen (maksimal μg/l) (figur 7). Den maksimale zinkmængde per dag var 143,9 kg, som blev observeret den 10. juni. Den samlede zinkmængde, der blev ført gennem Østre elv fra 2. juni til 18. august 2010 anslås til at være 772 kg. 21

22 Figur 9: Sæsonmæssig hydrografi i Østre elv (FW5). Figur 10: Zinkmængde (kg/dag), der føres ned gennem Østre elv (FW5) i

23 Esrum elv Koncentrationerne i vandsøjlen i Esrum elv for udvalgte metaller (Zn, Pb, Fe, Al, Cu og Cd) er vist i figure 11. Figur 11: Udsving i koncentrationerne af Zn, Pb, Fe, Al, Cu og Cd i Esrum elv i Dag nul svarer til 2. juni

24 Koncentrationsområderne for udvalgte metaller i Østre elv og Esrum elv i 2010 er vist i tabel 3. Bemærk at CCME (2007) og DMU (2010) er medtaget som en vejledning. De maksimale koncentrationer af Zn, Pb, Fe, Cd, Al og Ni i Østre elv er forhøjet i forhold til retningslinjerne, mens koncentrationerne af Fe, Cu og især Al er forhøjet i Esrum elven. Tabel 3: Metalkoncentrationer (i alt) i Østre elv i 2010 i forhold til retningslinjerne for vandkvalitet. Parameter (µg/l) 2010 Østre elv 2010 Esrum elv CCME (2007) DMU (2010) Zink 0, ,54-4, Bly 0,03-21,38 0,039-0, Jern 5, , Kobber 0,10-2,86 0,22-7, Kadmium 0,00-10,86 0,002-0, ,2 Arsenik 0,01-0,39 0,04-0, Aluminium 0, , Nikkel 0,05-8,11 0,07-0, [1] Retningslinjer for aluminium = 5 μg/l ved ph <6,5; 100 μg/l ved ph 6,5 [2] Niveauet for retningslinjer afhænger af CaCO3-koncentrationen, hvor lav hårdhed medfører lavere vejledende grænseværdier Retningslinjer for kadmium = 10 {0,86 [log (hårdhed)] - 3,2} Retningslinjer for kobber = 2 μg/l ved en vandhårdhed på mg/l (blødt til mellemhårdt vand) som CaCO3 Retningslinjer for bly = 1 μg/l ved en vandhårdhed på 0 60 mg/l (blødt vand) som CaCO3 = 2 μg/l ved en vandhårdhed på mg/l (mellemhårdt vand) som CaCO3 = 4 μg/l ved en vandhårdhed på mg/l (hårdt vand) som CaCO3 = 7 μg/l ved en vandhårdhed på >180 mg/l (meget hårdt vand) som CaCO3 Retningslinjer for nikkel = 25 μg/l ved en vandhårdhed på 0 60 mg/l (blødt vand) som CaCO3 = 65 μg/l ved en vandhårdhed på mg/l (mellemhårdt vand) som CaCO3 = 110 μg/l ved en vandhårdhed på mg/l (hårdt vand) som CaCO3 = 150 μg/l ved en vandhårdhed på >180 mg/l (meget hårdt vand) som CaCO3 24

25 Havvandskvalitet Koncentrationerne af zink, kobber og bly i vandsøjlen for Citronen Fjord varierede betydeligt i dybden (figur 12) med de forskellige metaller, der viser lignende tendenser i koncentrationen. Der findes tydeligvis en temperaturlagdeling ved hver af de fire havvandsstationer (figur 12), hvor det ferskere overfladevand udviser højere temperaturer end det dybere lag af vand med større massefylde, hvor udsvingene i metalkoncentrationerne synes at korrelere med dybden. Den højeste koncentration af hver af de fire metaller blev observeret i overfladevandet i H1 og H2, der begge er placeret i den nedre del af fjorden, i nærheden af henholdsvis Østre elvs og Esrum elvs udmundinger. Bemærk dog, at prøvetagningen af havvandsprøverne skete efter de meget høje zinkkoncentrationer i Østre elv (figur 7). Der blev indsamlet vandprøver ved H1, 2, 3 og 4 henholdsvis den 9. august, 9. august, 15. august og 17. august Temperaturmålingerne blev målt på de samme datoer som vandprøverne, med undtagelse af temperaturen ved H4, der blev målt den 31. juli Koncentrationen af kadmium i Citronen Fjord (H1-4) og referencestationerne ved Depotbugten og Frederick E. Hyde Fjord (Vest) er vist i figur 13. Alle stationer viste samme tendens, hvor kadmiumkoncentrationerne spænder fra 0,01 til 0,07 µg/l med undtagelse af H1, som havde en overfladevandkoncentration på> 0,10 µg/l. 25

26 Figur 12: Havvandsstationerne H1-4, der viser koncentrationer af Zn, Cu, Pb og temperatur med dybde. 26

27 Figur 13: Cadmiumkoncentrationer med dybde ved havvandsstationerne i Citronen Fjord (H1-4) og referencestationerne i Depotbugten (DB) og FEHF-vest (RW). 27

28 Som for Citronen Fjord varierede metalkoncentrationerne i havvandskolonnerne for de to referencestationer, Depotbugten (DB) og Frederick E. Hyde Fjord vest (FEHF), betydeligt i forskellige dybder, men udsvingene var ikke så store (figur 14). Der var mindre variation i temperaturerne gennem vandsøjlen, og temperaturerne var alle over 0 C. Vandprøver og temperaturmålinger på FEHF og DB blev taget henholdsvis den 15. og 16. august. Figur 14: Havvandsreferencestationer ved Depotbugten og Frederick E. Hyde Fjord (vest), der viser koncentrationer af Zn, Cu, Pb og temperaturer med dybde. 28

29 Værdierne for Zn, Cu, Pb, Cd og Hg-koncentrationer fra vandprøver i 2010 i forhold til DMU s Proposal for Greenland Water Quality Guidelines in connection with mining activities (forslag til retningslinjer for grønlandsk vandkvalitet i forbindelse med minedrift) (DMU, 2010) (tabel 4 og 5). Flere stationer fra 2010 og overskred værdierne fra DMU (2010); disse er: Zink (H1 og H2), kobber (alle stationer fra Citronen Fjord og begge referencestationer) samt bly (H1, H2, H3 og FEHF). Alle koncentrationer af kadmium og kviksølv var under DMU s (2010) værdier. Tabel 4: Værdier i havvandssøjlens metalkoncentrationer i Citronen Fjord (H1-4) og referencestationerne [Depotbugten (DB) og Frederick E. Hyde Fjord Vest (FEHF)]. Dybden lå på mellem m. Parameter (µg/l) H1 H2 H3 H4 DB FEHF DMU (2010) Zink 1,6-20,1 0,7-12,6 0,1-7,5 0,02-9,8 0,8-3,4 0,2-7,5 10 Kobber 2,2-6,7 1,3-6,1 0,3-9,7 0,4-4,4 0,5-4,2 0,4-2,1 2 Bly 0,9-7,5 0,5-6,2 0,2-7,7 0,1-1,2 0,2-1,9 0,2-4,2 2 Kadmium 0,02-0,1 0,01-0,05 0,01-0,07 0,03-0,07 0,02-0,04 0,03-0,07 0,2 Kviksølv 0,002-0,003 0,001-0,004 0,001-0,004 0,001-0,004 0,001-0,003 0,002-0,004 0,05 Tabel 5: Skema, der viser retningslinjerne for havvandskvaliteten fra offentliggjorte oplysninger over vandkvaliteten fra USA, Australien/New Zealand, Norge, Den Europæiske Union og Danmark, tilpasset fra DMU (2010). Koncentrationer er ug /l opløst, medmindre andet er angivet. Parameter USEPA 1 Australia/New Zealand EU Norge (ref. 7) Danmark Nær kysten af nordatlantiske havvand sammensætning (ref. 9) Typiske værdier fundet af DMU i de grønlandske fjorde Grønlandsk forslag Zn ,5-2,9 7,8 0,38 0,5-3,5 10 Cu 3,1 0,3-1,3-0,3-0,64 1 0,59 0,05-0,6 2 Pb 8,1 2,2-4,4 7,2 0,05-2,2 0,34 0,01 0,06-0,3 2 Cd 8,8 0,7-5,5 0,2 0,03-0,24 Hg 0,94 0,1-0,4 0,05 0,001-0,048 0,2 0,026 0,02-0,05 0,2 0, ,05 29

30 Observationer af biota Den observerede fauna (fugle, pattedyr og fisk) i forbindelse med den økologiske prøvetagning (baseline) på Citronen Fjord fra 5. til 18. august 2010 er sammenfattet nedenfor. Derudover er observationer, der blev foretaget af Frank van der Stijl (FvdS), medtaget. Fugle Rødstrubet lom Gavia stellata Den første rødstrubede lom, der blev registreret i 2010 var den 15. juni, hvor den blev hørt (FvdS). Der blev observeret en på søen Platinova den 17. juni (FvdS). I forbindelse med feltarbejde i august blev der foretaget følgende bemærkninger: En rødstrubet lom hvilende på fjorden den 7. august, et par på fjorden den 9. juni og to par på fjorden den 14. august. Kortnæbbet gås Anser brachyrhynchus Den første flok passerede hen over lejren den 22. juni (FvdS). Flere små grupper ( ) blev observeret flyvende hen over lejren den 6. august. De to flokke var på vej mod sydøst. Flokke på 18 og 25 kortnæbbede gæs blev observeret flyve mod syd den 7. august. En ekstra flok på 12 stk. landede på fjordens østkyst. Fire gæs trak sydpå den 8. august. Den 14. og 15. august trak flere flokke af gæs (15-25 stk.) sydpå langs bredden af Citronen Fjord og ind i Østre elv-dalen. Dette skete efter et temperaturfald, hvor temperaturen faldt til under frysepunktet. Snegås Anser caerulescens Én fugl blev set flyve hen over lejren den 7. august. Fjeldrype Lagopus mutus En familie på 12 fugle blev observeret på fjordens vestkyst den 7. august. 30

31 Lille kjove Stercorarius longicaudus Et par kjover opfostrede to unger syd for søen Platinova i et år med meget få lemminger (FvdS). De voksne og ungerne var stadig i området under den første uge i august. Gråmåge Larus hyperboreus Denne mågeart var en hyppig gæst i Citronen Fjord under undersøgelsesarbejdet i august 2010, hvor en til to fugle blev observeret de fleste af dagene. Ismåge Pagophila eburnea To fugle blev observeret i Frederic E. Hyde Fjord (10. og 15. august). Én ismåge blev observeret ved sydbredden af Citronen Fjord den 17. august. Stenvender Arenaria interpres Den første kom til Citronen-området den 10. juni (FvdS). Adskillige observationer blev foretaget under feltarbejdet i august: To voksne ved søen Platinova den 5. august, en fugl på fjordens vestlige bred den 7. august. Flere blev observeret langs kysten af Citronen Fjord august. Én ved Depotbugten i Frederick E. Hyde Fjord den 15. august. Sandløber Calidris alba Den første blev observeret i slutningen af maj (FvdS). Tre blev observeret i nærheden af søen Platinova den 6. august. Denne vadefugleart blev observeret hele sommeren og et eller to ynglede sandsynligvis i nærheden (FvdS). Én ved søen Platinova den 13. august. 31

32 Stor præstekrave Charadrius hiaticula Ankom til stedet 31. maj (FvdS). Præstekraven synes at være den mest talrige og udbredte vadefugl i området. Par med stor unge blev observeret ved søen Platinova, i Østre elvs delta og i dalene langs Østre elv og Esrum elv under feltarbejde i august. Snespurv Plectrophenax nivalis Små grupper bestående af 3-5 fugle (sandsynligvis familiegrupper) blev observeret ved lejren, langs kysten af Citronen Fjord og i dalene ved Østre elv og Esrum elv. Pattedyr Ringsæl Phoca hispida Denne sæl blev regelmæssigt observeret i Citronen Fjord, primært i den nordlige del af fjorden. En blev observeret ved Depotbugten i Frederick E. Hyde Fjord den 15. august. Moskusokse Ovibos moschatus Grupper på 2-3 dyr blev observeret i dalene ved Østre elv og Esrum elv under feltarbejdet i august Ulv Canis lupus Spor efter ulve blev observeret i sneen i løbet af maj og juni (FvdS). Et frisk spor blev observeret i sandet tæt på lejren i august. Polarræv Alopex lagopus Almindelig ud fra sporene set i området. En familie på 3-4 dyr besøgte regelmæssigt lejrområdet. Polarhare Lepus arcticus Polarharer blev observeret enkeltvis eller i små flokke på 3-4 dyr omkring lejren og i dalene ved Østre elv og Esrum elv. 32

33 Halsbåndslemming Dicrostonyx torquatus En enkelt observation af friske spor i sandet tæt på lejren var det eneste tegn på dette pattedyr under undersøgelsesarbejdet. I modsætning til tidligere baggrundundersøgelser (Glahder og Langager, 1993; Glahder og Asmund 1995; Glahder, 1998), blev halsbåndslemmingen ikke direkte observeret i Fisk Hornulk Myoxocephalus quadricornis I forbindelse med baggrundundersøgelsen i august 2010 kunne denne fiskeart ses i talrige eksemplarer og kunne let fanges på lavt vand (1-1 ½ m). Hornulken blev endda fanget tæt på udmundingen af Esrum elv (i brakvand) og i vand, som (midlertidigt) indeholdte store mængder dynd. Fjeldørred Salvelinus alpinus En fastboende bestand sås i søen Platinova. Fiskene er forholdsvis små, hvor den største observerede fisk var omkring 20 cm. Fjeldørreder vandrer i stimer i Citronen Fjord, da fire fjeldørreder blev fanget i fjorden i forbindelse med baggrundundersøgelsen i første halvdel af august

34 Diskussion Gilg m.fl. (2006) beskriver det højarktiske tundra økosystem, såsom Citronen, som at have verdens enkleste hvirveldyr-rovdyr-byttedyr samfund, med kun fire rovdyr på jagt efter én gnaverart, halsbåndlemmingen (Dicrostonyx groenlandicus). Disse fire rovdyr er lille kjove (Stercorarius longicaudus), sneugle (Nyctea scandiaca), hermelin (Mustela erminea) og polarræv (Alopex lagopus). Der blev ikke foretaget nogen direkte observationer af halsbåndslemmingen under undersøgelsesarbejdet 2010, med kun en enkelt observation af friske spor i sandet tæt ved lejren som det eneste tegn på, at halsbåndslemmingen lever i Citronen Fjord-området i Til gengæld var der talrige direkte observationer af halsbåndslemmingen i 1993 (Glahder og Langager, 1993), og meget få i 1994 (Glahder og Asmund, 1995) og 1997 (Glahder, 1998). Bestanden af halsbåndslemminger i Nordøstgrønland udviser en periodisk 4-års cyklus (Sittler m.fl. 2000) med en forskel på 100 gange flere lemminger mellem maksimum- og minimumantallet (Gilg, 2002). Tæt forbundet med dette fænomen er den cykliske dynamik hos rovdyr, såsom polarræve (A. lagopus) og sneugler (N. scandiaca) (Summers m.fl., 1998), men mekanismerne bag disse udsving er stort set stadig ukendt (Gilg, 2002). Den lille kjove og sneuglen lever næsten udelukkende af lemminger i kulminationsårene, men mens sneuglen forlader området og søger sydpå, når bestanden af lemminger falder under en vis tærskelværdi. Den lille kjove skifter til mindre byttedyr (insekter, småfisk, unge fugle, bær) og yngler ikke, når bestanden af lemminger er lav (Gilg, 2002). Dette forklarer, hvorfor den lille kjover blev observeret i 1993 (Glahder og Langager, 1993), 1994 (Glahder og Asmund, 1995), 1997 (Glahder, 1998) og 2010, mens sneuglen kun blev observeret i 1993 (i nærliggende Nansen Land), da der var rigeligt med lemminger (Glahder og Langager, 1993). Desuden er alle rovdyr, med undtagelse af hermelinen, trækdyr/fugle eller omvandrende og opfører sig som et altædende rovdyr i det højarktiske tundra økosystem (Hanski m.fl., 1993). 34

35 Hermelin blev observeret i Esrum elv-dalen i 1993 (Glahder og Langager, 1993), og ikke i 1994 (Glahder og Asmund, 1995), 1997 (Glahder, 1998) og Resultaterne fra den aktuelle undersøgelse, samt fra Glahder og Asmund (1995) og Glahder (1998) tyder på, at forhøjede koncentrationer af metal i Østre elv og Esrum elv er påvirket af naturlige processer, såsom den geologiske baggrund og vegetationsdækket i afvandingsområdet ved disse elve. Betydelige mængder af metaller (zink, bly, jern, kadmium, aluminium og nikkel) vaskes ned ad Østre elv efter stigningerne i lufttemperaturer og solstråling om sommeren. De højtliggende metaller vaskes ned i Østre elv efter nedbør, optøning af permafrost og især smeltning af sne og erosion af lokale gletschere. Høje koncentrationer af nogle metaller, såsom jern, kadmium og især aluminium findes også i vandet i Esrum elv. Den samlede zinkmængde, der blev ført gennem Østre elv fra 2. juni til 18. august 2010, anslås til at være 772 kg. Denne mængde er meget lavere end i 1994 og 1995 (Glahder og Asmund, 1995) og 1997 (Glahder, 1998), hvor zinkmængden blev anslået til kg. Denne variation skyldes den anvendte vandmængde til at skønne zinkmængden, da de fundne zinkkoncentrationer i Østre elv i 2010 var langt højere end tidligere baggrundundersøgelser (højst µg/l sammenlignet med henholdsvis µg/l og µg/l i 1994 og 1995). I 2010 var vandafledningen fra Østre elv på m 3 med en maksimal daglig vandføring på m 3 den 26. juli. Til gengæld var skønnet af vandføringen meget højere i de tidligere baggrundundersøgelser, hvor den maksimale daglige vandføring var over m 3 i 1994 (Glahder og Asmund, 1995) og > m 3 i 1997 (Glahder, 1998). Det skal bemærkes, at vandkvaliteten kan i vid udstrækning blive påvirket af samspillet med det underliggende sediment, som kan fungere som en intern kilde af tungmetaller til vandsøjlen, især under ændrede forhold, såsom opblanding, adsorption/desorption, reduktion/iltning og mineralisering af organiske stoffer (Pekey m.fl., 2004). Sediment fra elven kan fungere som en vask for tungmetaller, der fører mere end 97 % af den samlede masse af visse metaller i nogle elve, og 35

36 kan fastholde tungmetaller på niveauer, der er flere størrelsesordener større end den overliggende vandsøjle (Caccia m.fl., 2003). Jern-, aluminiums- og manganoxider er ansvarlige for at fastholde tungmetallerne i sedimenter. Derfor kan molforhold af kobber, zink, kadmium, der kan udvindes, eller bly til Fe + Al + Mn, der kan udvindes, i sediment afspejle tilgængeligheden af disse spormetaller til den overliggende vandmasse (Yang m.fl., 2009). Et højere forhold betyder større tilgængelighed. Fald i iltkoncentrationer i bundvandet efter høje gennemstrømninger og/eller opblomstring af fytoplankton kunne fremme et anoxisk miljø i sedimenter, hvilket kan resultere i frigivelsen af metaller fra den jern- og manganoxid-bundne tilstand ind i overliggende vandmasser (Pekey m.fl., 2004). Østre elv, Esrum elv og søen Platinova viste alkaliske ph-værdier med en ph-værdi så høj som 8,8 i Østre elv. Ligevægtsbalancen for ammonium (NH4 +) og ammoniak (NH3) skifter afhængig af phværdien, og ved høj ph-værdi (> 9) er ammoniak den mere almindelige form. Men ammoniak er meget giftig, og når ph-værdien overstiger 9 kan der opstå fiskedød på grund af skiftet fra den relativt harmløse ammonium til den dødelige ammoniakgas (Boulton og Brock, 1999). 36

37 Referencer Andersson, M. and Erlinge, S. (1977) Influence of Predation on Rodent Populations. Oikos 29: Bureau of Minerals and Petroleum, Greenland Home Rule (2007) Guidelines for Preparing an Environmental Impact Assessment (EIA) Report for Mineral Exploitation in Greenland. BMP Nuuk, 16 sider. Boertmann, D. (1996). Environmental Impacts of Shipping to and from Citronen Fjord, A Preliminary Assessment, Greenland Environmental Research Institute, Technical Report no Boulton, A. J. and Brock, M. A. (1999) Australian Freshwater Ecology: Processes and Management. P. 59, Gleneagles Publishing, South Australia. Caccia, V. G., Millerno, F. J., and Palangues, A. (2003) The Distribution of Trace Metals in Florida Bay Sediments. Marine Pollution Bulletin 46: Gilg, O., Sittler, B., Sabard, B., Hurstel, A., Sané, R., Delattre, P. and Hanski, I. (2002) Functional and Numerical Responses of Four Lemming Predators in High Arctic Greenland. Oikos 113: Glahder, C. (1998). Second Baseline Study in the Citronen Fjord Area, North Greenland 1997 Greenland Environmental Research Institute. Glahder, C. and Asmund, G. (1995). Baseline Study in the Citronen Fjord Area. North Greenland 1994 Greenland Environmental Research Institute. Glahder, C. and Langager, H. C. (1993). Reconnaissance in the Citronen Fjord Area, North Greenland, August Greenland Environmental Research Institute and Greenland Field Investigations, Copenhagan. Hanski, I., Turchin, P., Korpimaki, E. and Henttonen, H. (1993) Population Oscillations of Boreal Rodents: Regulation by Mustelid Predators Leads to Chaos. Nature 364:

38 Johansen, P. and Asmund, G. (1995). Miljøundersøgelser i Citronen Fjord, april Danmarks Miljøundersøgelser. Pekey, H., Karakas, D., Ayberk, S., Tolun, L. and Bakoglu, M. (2004) Ecological Risk Assessment Using Trace Elements from Surface Sediments of Izmit Bay (Northeastern Marmara Sea) Tyrkiet. Marine Pollution Bulletin 48: Ref. 7. Veileder for klassifisering af miljøkvalitet i fjorder og kystfarvann Revidering av klassifisering av metaller og organiske miljøgifter i vann og sedimenter. Statens Forurensninstilsyn TA-2229/2007. Ref. 9. CASS-4 Nearshore Seawater Reference Material for Tracemetals. National Research Council Canada. Juli Sittler, B., Gilg, O. and Berg, T. B. (2000) Low Abundance of King Eider Nests During Low Lemming Years in Northeast Greenland. Arctic 53: Summers, R. W., Underhill, L. G. And Syroechkovski, E. E. (1998) The Breeding Productivity of darkbellied Brent Geese and Curlew Sandpipers in Relation to Changes in the Numbers of Arctic Foxes and Lemmings on the Taimyr Peninsula, Siberia. Ecography 21: Yang, Y., He, Z., Lin, Y., Phlips, E. J., Stoffella, P. J. And Powell, C. A. (2009) Temporal and Spatial Variations of Copper, Cadmium, Lead and Zinc in Ten Mile Creek in South Florida, USA. Water Environment Research 81(1):

39 Tillæg 1: Beskrivelse af flora og fauna i Citronen Fjord-området. Citronen Fjord er beliggende i det højarktiske område, der defineres som det område, hvor den gennemsnitlige temperatur for den varmeste måned (juli) er under 5 C. En sådan temperaturregime kombineret med meget lav nedbør, fire måneders halvmørke i løbet af vinteren og en meget kort og koldt vækstsæson, gør Citronen Fjord-regionen til et ekstremt barsk miljø, der kun understøtter et lille antal af plante-og dyrearter, der har tilpasset sig disse mest ekstreme forhold. Denne beskrivelse af flora og fauna i Citronen Fjord-regionen fokuserer på højere planter, fugle og pattedyr, fordi disse er de eneste flora- og faunaelementer, der er rimelig kendte fra området. Fisk er også blevet medtaget, selv om saltvandsfiskene i fjorden er knap så kendte. En liste med forklarende noter over alle arter af højere planter, fugle, pattedyr og fisk, der er optaget fra området findes i tillæg 2; Vurdering af virkning på miljø rapport. Da planter og hvirveldyr er også flora- og faunaelementer i Grønland, der er bedst kendt i form af krav til levested, mad, følsomhed over for forstyrrelser og forurening, vil disse grupper i denne rapport tjene som indikatorer for den overordnede biologiske mangfoldighed i et område. Flora Vegetationsdækket i Peary Land, herunder Citronen Fjord er sparsomt og usammenhængende. En undersøgelse i 1988 over vegetationsdækket i Nordgrønland, nord for 74. breddegrad, ved hjælp af NOAA-satellitbilleder viste, at kun nogle få steder oversteg vegetationsdækket 8 %. Mængden af vegetationsdækket i Peary Land i august 2004, der blev overvåget fra multispektrale satellitdata i august 2004 (Normalized Difference Vegetation Index (NDVI)-beregning), viser, at Citronen Fjordregionen har særligt sporadisk vegetationsdække med lave NDVI-værdier, hvilket indikerer lave mængder af grøn vegetation (figure 1). 39

40 Figur 1. Kortet viser NDVI-værdier (Normalized Difference Vegetation Index) fra Nordøstgrønland i august Stigende NDVI-værdier indikerer stigende mængder af grøn vegetation (fra DMU 2010). Feltobservationer i Citronen Fjord i august måned 2010 bekræftede, at det samlede vegetationsdække er meget lavt, og at store vidder stort set ingen vegetation har overhovedet. Sammenhængende vegetation er begrænset til lavlandet under 300 m, og kun hvor vand er til rådighed i løbet af sommermånederne. Sådanne områder omfatter skråninger under snepletter og langs elve, søer og damme, og findes næsten udelukkende langs fjordbredden og langs Esrum elvens og Østre elvens dale. Med mindre end to måneders vegetationsvækst om sommeren og meget lav nedbør, kan kun de mest kulde-resistente plantearter kan vokse i Citronen Fjord-regionen. Dette forklarer, hvorfor kun omkring 50 højere plantearter hidtil er blevet registreret. Dette bør dog dette tages som et minimum, idet mellem 74 og 80 arter er blevet registreret fra bedre undersøgte områder i Peary 40

41 Land. De højere plantearter kendt fra Citronen Fjord-regionen består af udbredte og almindelige arter, der når deres nordligste udbredelse ved Citronen, men også en række højarktiske specialister med udbredelse, der er begrænset til Nordgrønland. Ingen af de karplanter, der er endemiske for nationalparken (Potentilla rubella og Puccinellia bruggemanni), er blevet registreret ved Citronen. Arktisk pil (Salix arctica), grønlandsk fjeldsimmer (Dryas integrifolia) og purpur-stenbræk (Saxifraga oppositifolia) er blandt de mest almindelige og udbredte plantearter. I kær/moser er halvgræs (Carex spp.), kæruld (Eriophorum spp.) og Kobresia myosuroides de mest dominerende vegetationer. På vindbeskyttede steder med permanent fugtig jord under vækstsæsonen er mangfoldigheden af planter højere, og inkluderer typisk fjeldsyre (Oxyria digyna), knop-stenbræk (Saxifraga cernua) og grønlandsk mælkebøtte (Teraxacum arcticum) samt forskellige græsarter. Sådanne "grønne pletter" findes i Østre elv dalen og Esrum elv dalen, syd for søen Platinova og langs bredden af Citronen Fjord. Sådanne områder med kontinuerligt vegetationsdække er vigtige fourageringsområder for pattedyr (moskusokser, snehare og halsbåndslemming) og fugle (fjeldryper og trækgæs). Fauna - Fugle Indtil videre er 17 fuglearter blevet registreret fra Citronen Fjord-regionen (se tillæg 2; Vurdering af virkning på miljø rapport). Af disse yngler otte arter eller menes at yngle lejlighedsvist. Mest bemærkelsesværdig blandt de ikke-ynglende arter er et stort antal gæs, der opholder sig over sommeren i Peary Land. Om vinteren findes der stort set ingen fugle ved Citronen Fjord (eller i Peary Land). I det følgende er korte redegørelser af de fuglearter, der regelmæssigt er i området. Rødstrubet lom Gavia stellata Denne dykker yngler i mindre antal på øer i søer og damme over hele Peary Land. Selv om der kendes til nogen ynglepladser i Citronen Fjord-regionen, er den rødstrubet lom en almindelig gæst 41