Faglig læsehandleplan på SCR, Fjordskolen Hedevang. Læseplan og It & medieplan SCR Fjordskolen Hedevang SFO 2013

Transkript

1 Faglig læsehandleplan på SCR, Fjordskolen Hedevang - for mellemtrinnet samt Læseplan og It & medieplan SCR Fjordskolen Hedevang SFO 2013 Udarbejdet af Lene Kristensen, Anne Juul Nielsen, Casper Pedersen og Inge Glud for skoledelen Kristian Hansen, Tine Nielausen og Martha Munch for SFO en

2 Faglig læsehandleplan for mellemtrinnet på Fjordskolen Hedevang. Fjordskolen Hedevang er en afdeling af den samlede organisation Specialcenter Roskilde (SCR) og er en af Roskilde Kommunes specialskoler. Hedevang er primært målrettet elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser inden for autisme spektrum forstyrrelser (ASF) og ADHD, svære opmærksomheds- og koncentrationsforstyrrelser. En del af eleverne har begge eller flere diagnoser. Vi modtager pt. ca.70 elever i alderen 6 17 år. Klasserne er inddelt i 3 trin: indskolings-, mellem- og udskolingstrin. Alle elever undervises individuelt med materialer, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs potentialer. Hver klasse organiserer tema, individuel eller holdundervisning. Undervisningen organiseres, så den tilgodeser den enkelte elevs forudsætninger på den mest hensigtsmæssige måde. Det er skolens klare mål at føre de elever, der vil kunne klare det op til folkeskolens afgangsprøve helt eller delvis. Faglig læsning skoleåret Vejleder teamet og ledelsen har fulgt Roskilde kommunes kursusrække i Faglig læsning og skrivning og deltaget på lærerforeningens temadag Lærer-Træf Læsning og skrivning i alle fag. I lærergruppen har vi haft eksterne undervisere i 3 timer på et lærermøde. Lærergruppen på Hedevang har arbejdet med faglig læsning individuelt, i faggrupper og på lærermøderne. Alle lærerne har læst bogen Faglig læsning i fagene af Lone Skafte Jespersen og Anne Risum Kamp og uddrag af Læsning og skrivning i alle fag udgivet af Danmarks Lærerforening. Derudover har lærerne arbejdet med læsning og skrivning indenfor bestemte fagområder. Faglærerne blev inddelt i grupper, hvor de arbejdede med nogle af de teorier om faglig læsning og skrivning, der er knyttet til deres fagområde. Grupperne udarbejdede materialer som de fremlagde på et skolemøde. Læsevejlederen har præsenteret lærergruppen for teorier og specifikke strategier om faglig læsning. Der blev specielt lagt vægt på VØL, Ordkort, Kolonnenotat og 6 pkt. modellen til tekststykker. Efterfølgende har lærerne, på skolemøder, udvekslet erfaringer fra deres undervisningsforløb, hvor de har anvendt strategierne og modellerne 2

3 Progressionsplan for skoleåret I skoleåret har vi valgt at påbegynde udviklingsarbejdet omkring faglig læsning med udgangspunkt i mellemtrinnet. Vejlederteamet og ledelsen følger Roskilde kommunes kursusrække i Faglig læsning og skrivning. Der er afsat 4 møder af 2 timers varighed til næste skoleår til at fortsætte arbejdet i faggrupperne. Det er meningen, at der i grupperne skal udarbejdes undervisningsforløb, hvor faglig læsning og skrivning implementeres og efterfølgende udveksle erfaringer med disse. Læsevejlederen deltager på alle møderne i faggrupperne. Læsevejlederen og It-ansvarlige præsenterer lærergruppen for relevante redskaber til at udvikle disse undervisningsforløb. Læringscenteret skal tilpasses opgaven, så det i højere grad kan fungere aktiv i arbejdet med faglig læsning. I skoleåret skal der arbejdes med faglig læsning i Indskolingen. I skoleåret skal der arbejdes med faglig læsning i Udskolingen. Vejlederteamets opgaver. Læsevejlederens arbejde dækker følgende områder: 1. Holder fælles inspirationsoplæg på lærermøder 2-3 gange årligt, så tilgangen til den nye viden vedrørende faglig læsning bliver fælles og ens for alle. 2. Er oplægs- og tovholder på kvartalsvise fagmøder, hvor de relevante teksttyper og læsestrategier i fagene på mellemtrinnet præsenteres, diskuteres og implementeres. 3. Deltager i en årlig læsekonference i hvert team med fokus på vejledning i læsning i fagene. 4. Er medpraktiker vedrørende faglig læsnings implementering i konkrete undervisningsforløb eller i forhold til konkrete elever. 5. Evaluerer og vejleder i forhold til resultaterne i de nationale tests i dansk på 4. og 6. årgang med de pågældende lærere. 6. Giver kollegaer læseinspiration i mappe på intra. Læringscenteransvarlig: I skoleåret er det den læringscenteransvarliges opgave i forhold til lærerkollegaerne, at ajourføre, indkøbe og informere om de materialer, der har relevans i forhold til faglig læsning. Lærerne kan ligeledes hente sparring hos den læringscenteransvarlige i forhold til valg af materialer. Den pædagogiske IT- vejleder: 1. Udfærdige digitaliserede skabeloner til de forskellige modeller inden for faglig læsning. Skabelonerne udgør en samling, der skal gøres tilgængelige for kolleger på fælles drev og intra. 2. Oplyse og vejlede elever og personale om og i brugen af programmer, der er relevante i forhold til faglig læsning, f.eks. Lyd og læserummet. 3

4 Læsehandleplanen for mellemtrinnet. Grundlaget for læseundervisningen i alle fag på Fjordskolen Hedevang er Den interaktive læsemodel, udviklet af Ehri. 1 På Fjordskolen Hedevang skal læreren: besidde gode pædagogiske og fagdidaktiske kompetencer. have et indgående kendskab til alle de forskellige teksttyper, der optræder i de forskellige fag. have et indgående kendskab til, hvilke læseforståelsesstrategier og notatteknikker, det vil være relevant for eleverne at mestre i hvert fag. have kendskab til de fagsproglige kendetegn, der gør sig gældende i hvert fag. arbejde målrettet mod at bevidstgøre eleverne om, hvorfor de læser en tekst, hvad det forventes, at de får ud af teksten, og hvordan denne nye viden kan forankres på den viden, de i forvejen er i besiddelse af. 1 Metsala & Ehri (1998): Word recognition in beginning literacy. 4

5 Læseforståelsesstrategier til fagtekster og litteraturpædagogiske værktøjer: En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under og efter læsningen af en tekst med henblik på forskellige elementer af læseforståelsen. 2 Strategierne deles i fire kategorier: Hukommelsesstrategier: bruges til at repetere dele af teksten for at huske den. Organisationsstrategier: bruges til at skabe overblik. Elaboreringsstrategier: bruges til at bearbejde den nye viden, så den integreres med elevens baggrundsviden. Overvågningsstrategier: bruges til at evaluere egen forståelse. Før læsning af en tekst kan følgende strategier anvendes: Genre- og teksttypekendskab Forfatterkendskab Emnekendskab Periodekendskab Titlens betydning Læseformål etableres Svære ord ordkendskabskort Før-gennemgang af tilhørende opgaver VØL-model Tip-en-tekst Lærerens oplæsning Under læsningen af en tekst kan følgende strategier anvendes: Rollelæsning oplæser, referent, overskriftmester, sammenhængsmester. FARAO-læsning Meddigtning Moddigtning Personskygning Citatmosaik Logskrivning egne tanker undervejs Overskrift til kapitler Synsvinkelskift Stikord/overstregning/understregning Børn-voksne synsvinkelskift Biodigt Hvem-er-du-kort Dobbeltnotat på og under linierne Spændingskurve Manglende-oplysninger-ind-i-teksten 2 Brudholm (2011): Læseforståelse. 5

6 Årsag-følgekort (forklarende tekster) Kompositionsdiagram (beskrivende tekster) Mindmap (beskrivende tekster) Tidslinie (berettende tekster) Kolonnenotat (berettende tekster) Efter læsning af en tekst kan følgende strategier anvendes: Resumé Referat Opsummering Berettermodel (film og noveller) Fortælleansigter Fortællingskort Eventyrbro Aktatmodel (eventyr) Kontraktmodel Procesnotat (matematiske tekster) Venn-diagram til sammenligninger (diskuterende tekster) Tekstproblemløsning (diskuterende og berettende tekster) Spørgsmål til teksten Det litterære klatretræ Find et vigtigt sted Dramatisering Tableau Lave tegneserie Omskrivning til anden genre Den varme stol (ved personkarakteristik) Paneldiskussion 6

7 Læsning i 4. klasse. Generelt om læsning på mellemtrinnet Når eleverne begynder på mellemtrinnet forudsættes det, at afkodningen for langt de flestes vedkommende er mere eller mindre sikker. For at sikre en progressiv læseudvikling skal elevernes fokus nu flyttes til de øvrige elementer af den interaktive læsemodel først og fremmest skal eleverne udvikle en aktiv læseindstilling. For at have en aktiv læseindstilling og en god læseforståelse kræves det, at læseren har en god sprogforståelse, dvs. et godt ordforråd, en god syntaktisk forståelse og et godt kendskab til tekstbånd. Læserens viden om verden, viden om tekster og læserens aktive brug af sin viden har også stor betydning for læseforståelsen. Dertil kommer evnen til at kunne danne inferenser, dvs. at kunne læse mellem linjerne og evnen til at stoppe op i sin læsning i mødet med noget svært forståeligt. Mål for læsning i dansk fra nye fælles mål. 1. Læse tekster op med tydelig artikulation og betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel 2. anvende sikre og automatiserede afkodnings-strategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster 3. læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategi 4. søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk 5. kende forskellige læseteknikker 6. tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad 7. udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt 8. læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse 9. læse sig til danskfaglig viden 10. Læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste 11. udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner 12. søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier 13. læse lette og korte norske og svenske tekster Anbefalinger og ideer til, hvordan målene opnås. En idé til, hvordan det kan gøres: hver uge får en elev til opgave at læse en kort skønlitterær tekst op for resten af klassen. Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende, og med optimal artikulation og betoning. Brug eventuelt Louis Jensens Firkantede historier; på den måde kan eleven også brillere med at fortolke teksten. Ved afslutningen af 4. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 20-25) være ord i minuttet. Mål elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller 7

8 efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. En samlet oversigt over læseforståelsesstrategierne ses ovenfor. Vælg ud, hvilke der skal arbejdes med på dette klassetrin. På dette klassetrin kan eleverne rådføre sig med kammeraterne eller med læreren. Det vigtigste er, at eleven aktivt gør noget, når hun læser noget, hun ikke forstår. En læseteknik eller læsemåde er en bestemt måde at angribe en tekst på. Det er en besvarelse af spørgsmålet: Hvordan skal jeg læse? Ved læsning af skønlitterære tekster nærlæser man. Det vil sige, at man læser hele teksten grundigt. I detaljen kan der skelnes mellem at læse på linjen, mellem linjerne og bag linjerne. Det er en rigtig god idé at træne dette i forbindelse med læsning af skønlitterære tekster, da det tvinger læseren til at læse aktivt. Brug kolonnenotat til arbejdet. Ved afslutningen af 4. klasse bør eleven kunne udfærdige et resumé af en læst tekst. Det vil være en god idé at holde styr på, hvad den enkelte elev læser i løbet af året, hvor meget eleven læser, og hvornår eleven læser. Lav et læsebarometer til hver enkelt elev. Stil krav om, at der som minimum læses 20 minutter om dagen derhjemme. På læsebarometeret noteres det, hvornår på dagen eleven ønsker at læse, hvor mange minutter der skal læses og et mål for, hvor mange sider eleven ønsker at læse om ugen og på et helt år. Et godt udgangspunkt vil være mindst 1500 sider i løbet af året. Mål for læsning i fagene. Matematik (fra Nye Fælles Mål) 1. læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk 2. læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer 3. løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen Natur/teknik (fra Nye Fælles Mål) 1. arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning Historie og kristendomskundskab (lokale mål) 1. eleverne skal kunne forstå og genkende den berettende teksttype 2. eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion 3. eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen 4. eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi 5. eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé og tidslinie 8

9 Anbefalinger og ideer til, hvordan målene opnås. Matematik Lær eleverne at bruge procesnotater ved tekststykker. Natur/teknik På dette klassetrin vil det være en god idé fra begyndelsen at have fokus på nye, centrale ord og begreber. I samarbejde med fagene kristendomskundskab og historie kan det anbefales at lave en fagenes ordbog. Lav en mappe til hver elev, der er fyldt med en masse ikke udfyldte ordkendskabskort. Hver gang eleverne støder på nye, vigtige, centrale begreber i fagene udfyldes et ordkendskabskort. Ved årets afslutning vil eleverne have en rigtig god samling af vigtige begreber. Pas på med at bruge det for ofte, det er ret tidskrævende. I naturfaglige tekster vil der også forekomme mange sammensatte ord. Det kunne være snelavine, mudderstrømme, hjertekammer og så videre. En god huskeregel for eleverne vil være, at sammensatte ord læses forfra, men forstås bagfra. Et hjertekammer er altså et kammer i hjertet! Lær eleverne denne tankegang. Historie og kristendomskundskab Den berettende teksttype er forholdsvis enkel i sin opbygning, og det vil være en god idé at eleverne forstår opbygningen af en berettende tekst og formålet med at læse den altså hvad det forventes at de kan, når de har læst en sådan tekst. Lær eleverne at benytte notatteknikken tidslinje i forbindelse med læsningen af disse tekster. I begyndelsen gøres det bedst ved, at du som lærer laver tidslinjerne på tavlen, og indledningsvis måske selv finder oplysningerne i teksten, mens eleverne skriver med i deres hæfter. Gradvist kan eleverne bidrage med oplysninger til tidslinjen. Især i historie er mange af teksterne faktion. Formålet er naturligvis at gøre teksterne spændende at læse, men det er vigtigt, at eleverne fra begyndelsen lærer at forholde sig kildekritisk til teksterne. Samtal med eleverne om denne skelnen mellem fiktion, fakta og faktion. Lad eventuelt eleverne mundtligt uddrage det historiske indhold af faktionsteksterne Dette kan gøres ved at benytte VØL- modellen. Før eleverne begynder at læse skriver de ned, hvad de ved i forvejen om emnet og hvad de ønsker at lære ved at læse teksten. Ved endt læsning skriver de ned, hvad de nu har lært. Lav en fagenes ordbog se under natur/teknik herover. 9

10 Læsning i 5. klasse. Mål for læsning i dansk fra nye fælles mål. Det talte sprog: 1. Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og formål Det skrevne sprog læse: 2. anvende sikre og automatiserede afkodnings-strategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper 3. læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier 4. søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier 5. kende forskellige læseteknikker 6. udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad 7. fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form 8. læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse 9. læse sig til danskfaglig viden 10. læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste 11. udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur 12. søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning 13. læse lette norske og svenske tekster Anbefalinger og ideer til hvordan målene opnås. Da der nu er fokus på en fortolkende betoning vil det være oplagt at en elev hver uge får til opgave at læse et digt op for resten af klassen. Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende, og med optimal artikulation og fortolkende betoning. Ved afslutningen af 5. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 25-30) være ord i minuttet. Mål elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. Vælg ud, hvilke strategier, I gerne vil arbejde med på dette klassetrin. Se strategierne ovenfor. Fra 5. Klasse vil det være en god idé at have ordbøger i klassen. Både ordbøger til brug ved tvivl om stavning, men også en betydningsordbog Eleverne kan ligeledes benytte eller lignende online opslagsværk. En læseteknik eller læsemåde er en bestemt måde at angribe en tekst på. Det er en besvarelse af spørgsmålet: Hvordan skal 10

11 jeg læse? Ud over at kunne nærlæse, som eleverne har lært tidligere, skal eleverne også nu lære at punktlæse og oversigtslæse. - ved punktlæsning forstås at kunne finde en bestemt oplysning i en tekst. Denne teknik kan trænes på mange måder. Tag fx en stak gratisaviser med i skole. Kig på tv-programmerne og lad eleverne finde et bestemt program, du spørger om eller lad eleverne gøre det 2 og 2 sammen. Lad eleverne medbring de gule fagbøger hjemmefra og led efter bestemte oplysninger i dem. - ved oversigtslæsning menes at få et overblik over et materiale. Kig på forsiden, bagsiden, indholdsfortegnelse, index og så videre. Dette kan selvfølgelig godt gøres til genstand for formel indøvelse, men det fungerer måske nok bedst funktionelt i en situation, hvor eleverne har brug for at finde materialer til en bestemt opgave. Ved afslutningen af 5. klasse bør eleven kunne udfærdige et resumé og et referat af en læst tekst. Det vil være en god idé igen at holde styr på, hvad den enkelte elev læser i løbet af året, hvor meget eleven læser, og hvornår eleven læser. Lav et læsebarometer til hver enkelt elev. Stil krav om, at der som minimum læses minutter om dagen derhjemme. På læsebarometeret noteres det, hvornår på dagen eleven ønsker at læse, hvor mange minutter der skal læses, og et mål for, hvor mange sider eleven ønsker at læse om ugen og på et helt år. En gang om ugen udfylder eleverne deres læsebarometer. Læsemængden skal som minimum være den samme som foregående år, men meget gerne øges. Dette afgøres individuelt elev for elev. Et godt udgangspunkt vil være sider i løbet af året. Mål for læsning i fagene. Matematik (fra Nye Fælles Mål) Natur/teknik (fra Nye Fælles Mål) 2. eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion 1. læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk 2. læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer 3. løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen. 1. arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning Historie og kristendomskundskab (lokale mål) 1. eleverne skal kunne forstå og genkende den berettende teksttype 3. eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen 4. eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi 5. eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat og tidslinje 11

12 Matematik Eleverne begynder nu at støde på mere og mere tekst i matematik. De kan mange begreber. Det vil være en god idé at samle de vigtige, centrale ord og begreber i en matematikordbog. Det kunne fx være i forbindelse med følgende typiske kendetegn inden for matematikkens sprog: betegnelser for processer: Addere, multiplicere betegnelser for egenskaber: buet, stump, ligesidet betegnelser for funktioner: ligninger Kendte ord bruges på en ny måde: punkt ikke en del af en dagsorden eller lignende, men et bestemt sted i et koordinatsystem søjle ikke en del af en antik bygning, men en del af et diagram skærer ikke at skære noget over, men to linjer der mødes. Ordbogen kunne også indeholde en sammenfatning af hvert afsnit, eleverne kommer igennem. Eleverne kan allerede nu formodentlig bruge procesnotater ved tekststykker. På 5. Klassetrin kunne en måde at øge elevernes Anbefalinger og ideer til hvordan målene opnås. forståelse af tekststykker på, være at lade eleverne selv lave tekststykker til hinanden. Selve procesnotatet kunne justeres, således at eleverne ikke længere skal tegne deres opgaveløsning. Natur/teknik I samarbejde med fagene kristendomskundskab og historie kan det anbefales at fortsætte arbejdet med fagenes ordbog. Derudover vil der i mange natur/teknik tekster optræde taksonomier. En taksonomi er en tekst, hvor tekniske termer introduceres, defineres, beskrives og klassificeres. Et eksempel: Atomer er sammensat af tre forskellige slags partikler, nemlig protoner, elektroner og neutroner. For bedre at forstå denne sammenhæng kan læreren i en klasseundervisningssituation lave mindmaps på tavlen, for at vise sammenhængen. Det anbefales på dette klassetrin, at eleverne ikke selvstændigt skal lave mindmaps, de skal i samarbejde med hinanden og med læreren vænne sig til at strukturere erhvervet viden på denne måde Historie og kristendomskundskab Arbejdet med den berettende teksttype fortsættes. Bliv ved med at minde om formålet med at læse en berettende tekst, altså hvad det forventes at de kan, når de har læst en sådan tekst, nemlig at genfortælle begivenhederne i den rækkefølge, der har fundet sted. Notatteknikken tidslinje kan eleverne nu forsøgsvis prøve at benytte selvstændigt og individuelt i forbindelse med læsning af tekster, der egner sig til denne teknik. På dette klassetrin kan man passende introducere en alternativ notatteknik til berettende tekster, nemlig kolonnenotatet. Eleverne kender formodentlig metoden en smule fra dansk. I begyndelsen anbefales det, at man benytter metoden på tavlen, mens eleverne skriver med i deres hæfter, og ret hurtigt vil de kunne bruge metoden selvstændigt. Eleverne skal naturligvis stadig forholde sig kildekritisk til teksterne. Samtal med eleverne om denne skelnen mellem fiktion, fakta og faktion. Lad eventuelt eleverne selv fortælle skriftligt om det historiske emne både ved at skrive en faktatekst og en faktionstekst. Dette kan gøres ved at benytte VØL-modellen. Før eleverne begynder at læse skriver de ned, hvad de ved i forvejen om emnet og hvad de ønsker at lære ved at læse teksten. Ved endt læsning skriver de ned, hvad de nu har lært. Ofte vil en del af de spørgsmål, som eleverne har ønsket svar på, ikke være blevet besvaret. På dette klassetrin kan eleverne evt. begynde at finde svar andre steder, i bøger eller på internettet. Arbejdet med fagenes ordbog fortsættes. 12

13 Læsning i 6. klasse. Mål for læsning i dansk - fra nye fælles mål. Det talte sprog: 1. Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og formål Det skrevne sprog læse: 2. anvende sikre og automatiserede afkodnings-strategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper 3. læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier 4. søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier 5. kende forskellige læseteknikker 6. udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad 7. fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form 8. læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse 9. læse sig til danskfaglig viden 10. læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste 11. udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur 12. søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning Anbefalinger og ideer til, hvordan målene opnås. Målet er det samme, som for 5. klassetrin. For at fortsætte elevernes tilvænning til og træning i at læse op for andre, kan arbejdet for eksempel fortsættes ved at lade eleverne læse tekster op, som de selv har skrevet. Det kan være i en valgfri genre, men der skal være fokus på betoningen. For at variere genren kunne det på dette klassetrin måske være gyserhistorier, eleverne læste op for hinanden. Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende, og med optimal artikulation og fortolkende betoning. Selv om det ikke har ret meget med læsning at gøre kunne man også forsøge at skabe en progression i dét at fremlægge. Lad eventuelt eleverne få ansvar for at skulle tilpasse stemningen i lokalet til oplæsningen. Ved afslutningen af 6. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 30-35) være 175 ord i minuttet, eller højere. Mål elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. For at øge fokus på, at eleverne skal tilpasse tempoet til teksten, kan samme øvelse eventuelt også laves med faglige tekster. En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, 13

14 der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. En samlet oversigt over læseforståelsesstrategier kan ses ovenfor. Vælg hvilke strategier, I gerne vil arbejde med på dette klassetrin. Fra 6. Klasse bør det være en automatiseret arbejdsgang, at eleverne af sig selv søger svar i ordbøger eller elektroniske medier, når de støder på ord, de ikke forstår. Læseteknikkerne nærlæsning, oversigtslæsning og punktlæsning konsolideres og videreudvikles. I stedet for kun at lade eleverne bruge teknikkerne i bøger, bør færdighederne også trænes på internettet generelt og på udvalgte hjemmesider. I denne sammenhæng kaldes punktlæsning nogle steder for skanning. Hjemmesiden Danske dyr vil være oplagt at bruge til træningen. Ved afslutningen af 6. klasse bør eleven selvstændigt kunne udfærdige et resumé og et referat af en læst tekst. Bliv ved med at lade eleverne skrive læsebarometer. Stil krav om, at der som minimum læses 30 minutter om dagen derhjemme. På læsebarometeret noteres det, hvor mange sider eleven ønsker at læse om ugen og på et helt år. Læsemængden skal som minimum være den samme som foregående år, men meget gerne øges. Dette afgøres individuelt elevfor elev. Et godt udgangspunkt vil være mindst 3000 sider i løbet af året. Mål for læsning i fagene. Matematik (fra Nye Fælles Mål) 1. læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. 2. læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer 3. løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen. Natur/teknik (fra Nye Fælles Mål) 1. arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning. Historie og kristendomskundskab (lokale mål) 1. eleverne skal kunne forstå og genkende den berettende teksttype. 2. eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion. 3. eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen. 4. eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi. 5. eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat, tidslinje og kolonnenotat. 14

15 Anbefalinger og ideer til hvordan målene opnås. Matematik. Fortsæt arbejdet med ordbogen. Udover de kendetegn for typisk matematiksprog, der er omtalt på 5. årgang, vil det på denne årgang være en god idé at fokusere på følgende yderligere kendetegn for sproget i matematik: I matematiksprog benyttes ofte bydeform. Aflæs, beregn, opgør, omregn, afmærk, indtegn Som øvelse til at tydeliggøre dette og for at alle elever forstår betydningen, kan man lade eleverne omformulere tekster til fx nutid. Det skal kun gøres i et begrænset omfang, da eleverne skal vænne sig til, at sådan er matematiksprog bare! Ideen er udelukkende at tydeliggøre for eleverne, at det ikke har en særlig betydning, at der ofte bruges bydeform. Der vil også tit forekomme det, man kalder for afpersonalisering af subjektet, hvilket betyder at sætningen gøres passiv. I slikboden sælges der både slik, is og popcorn. Popcorn sælges i bægre af to forskellige størrelser. Ved salg af popcorn i små bægre kan udgifterne udtrykkes ved ligningen Det kan forvirre nogle elever. Som ovenfor kan man i en periode omskrive disse tekster til aktiv, men i længden skal de vænne sig til passivkonstruktionerne. Formålet er at tydeliggøre for eleverne, at der ikke følger en helt ny betydning med de passive formuleringer. Arbejdet med procesnotater fortsættes eventuelt ved at lade eleverne selv udforme deres egne måder at gøre det på. Natur/teknik. I samarbejde med fagene kristendomskundskab og historie kan det anbefales at fortsætte arbejdet med fagenes ordbog. I arbejdet med taksonomierne kan eleverne på dette klassetrin selv begynde at finde dem i teksterne, og de kan få til opgave selv at skulle lave mindmaps over dem. I naturfaglige tekster forekommer der også ind imellem nominaliseringer. En nominalisering er som hovedregel egentlig bare et udsagnsord (i sjældnere tilfælde et tillægsord) der laves om til et begreb et navneord. Et eksempel: Bakterier omdanner ammoniak til nitrat. Denne proces kaldes for nitrifikation. Nitrifikation er en nominalisering. De vil altid være vanskelige at have med at gøre, men de kan italesættes og det kan anbefales eleverne at prøve at tilbagedanne ordet igen til et udsagnsord. Det kan ind imellem hjælpe på forståelsen. Historie og kristendomskundskab. Arbejdet med den berettende teksttype fortsættes. Bliv ved med at minde om formålet med at læse en berettende tekst altså hvad det forventes at de kan, når de har læst en sådan tekst, nemlig at genfortælle begivenhederne i den rækkefølge, der har fundet sted. I forbindelse med lektielæsning bør det nu kunne kræves af eleverne, at de tager hensigtsmæssige notater til de berettende tekster, enten i form af tidslinjer eller som kolonnenotater. Eleverne skal naturligvis stadig forholde sig kildekritisk til teksterne. Fra dette klassetrin bearbejdes historien kronologisk fra istiderne og frem. Lad eventuelt eleverne finde oplysninger om en periode i flere forskellige materialer. Det kunne være et gruppearbejde, hvor alle grupper egentlig har samme opgave, men skal benytte forskellige kilder. Grupperne vil uvægerligt komme frem til divergerende oplysninger på nogle områder. Samtal om hvorfor og hvad der så er mere troværdigt end andet. VØL-modellen bør tilpasses på dette klassetrin. Før eleverne begynder at læse skriver de ned, hvad de ved om emnet i forvejen. I den midterste kolonne noterer eleverne, hvad de lærer af nye ting, og i den tredje kolonne noterer eleverne ned, hvad de synes om det læste forsøg at lade dem problematisere emnet. Arbejdet med fagenes ordbog fortsættes 15

16 Teksttyper i matematik årgang. Beskrivende Beskriver hvordan noget er indrettet, eller hvad noget består af/inde holder Indledes ofte med en klassificering Fænomenet beskrives, fx udseende, bestanddele, funktion og vaner og adfærd Nutid, fx er, har, gør, får Ikke-kronologiske bindeord Instruerende Et udsagn om endemålet, fx syltede rødbeder Beskriver hvordan noget udføres i en trinvis rækkefølge Liste med materialer, udstyr, ingredienser Bydemåde eller nutid Handlingsord, fx kog, hak, læs, skriv, vend Generelle udtryk som, fx man, du Grafiske figurer Figurer, tabeller, skemaer, diagrammer, der illustrerer centrale faglige problemstillinger i teksten Gengiver forskellige sammenhænge fx, rangordninger, kronologi, delmængder Afspejler tekstens informationsstruktur Kendetegn for tekster i matematik. I matematik på mellemtrinnet bliver mængden af tekster, der skal læses, gradvist sværere. Dels er der problemorienterede opgaver, dels teoritekster f.eks. i form af faktabokse. Generelle kendetegn Tekster i matematik på mellemtrinnet er næsten udelukkende opbygget af følgende teksttyper: Beskrivende tekst Instruerende tekst Grafisk afbildning Kendetegn ved matematiktekster Modeller af virkeligheden, fx eksempler på regnestykker ved hjælp af tegninger Nye ord og symboler, fx =, +, - osv. Kendte ord på nye måder, fx punkt, skære, lægge sammen, trække fra 16

17 Instruerende tekst indeholder ofte Udsagnsord i bydeform Arbejde med viden om verden Elevens evne til at aktivere forhåndsviden inden for et emne afhænger af elevens almene viden om verden. Det er derfor en god idé at strukturere og udvide elevernes viden om verden. Det kan f.eks. gøres via mindmaps. Forslag til indirekte arbejde med læsning. Arbejde med modeller Matematik handler i høj grad om modeller af virkeligheden. Tal med eleverne om, hvordan man bruger disse modeller og hvorfor. Introducer fagets ordbog Elevens ordforråd har stor betydning for elevens læsekompetence. I ordbogen er det hensigten, at eleverne skriver centrale fagtermer og ord, der har betydning for faget. I ordbogen kan I også vælge at udvide nogle af forklaringerne på ord/begreber til ordkendskabskort eller begrebskort. Det er vigtigt, at ordbogen bliver en central del af undervisningen fra første lektion. Arbejde med problemløsningstekster Matematikken knytter sig ofte til vores dagligdag. Det er vigtigt for elevernes forståelse af fagets ord, begreber og metoder, at faget knyttes til den virkelighed, eleven befinder sig i. Det er derfor en god idé at arbejde med, hvilke spor teksten efterlader i forhold til, hvilken løsningsmetode eleven skal vælge. Et eksempel: Lise har 4 kr., og Jens har 7 kr. Hvor meget har de tilsammen? Ordet tilsammen knytter sig til regningsarten addition/plus, som har symbolet + Lise og Jens har 10 kr. De bruger 5 kr. på slik. Hvor mange kroner har de tilbage? Bruger og tilbage henviser til en forskel mellem to tal og knytter sig til subtraktion/minus, som har symbolet Jo flere sammenhænge som de ovennævnte eleverne kender til, jo større bliver deres forståelse for de problemorienterede opgaver, de senere skal lære at læse og løse selv. Forslag til arbejde med læseforståelsesstrategier til førlæsning og arbejde med selv at konstruere matematiktekster. Til arbejdet med de instruerende teksttyper: Matematiknotater-procesnotat Billednotater Matematikordbog Ordkendskabskort 17

18 Til arbejdet med de beskrivende teksttyper: Kompositionsdiagrammer Mindmaps To-kolonnenotater Teksttyper i historie og kristendomskundskab årgang. Beskrivende Beskriver hvordan noget er indrettet, eller hvad noget består af/indeholder Indledes ofte med en klassificering Fænomenet beskrives, fx udseende, bestanddele, funktion og vaner og adfærd Nutid fx er, har, gør, får Ikke-kronologiske bindeord Berettende Behandler fagligt stof i fortællende ramme Beskriver hændelser over tid Ofte kronologisk opbygget indhold Sproget er hverdagsagtigt Står ofte i datid Hyppig brug af tidsangivelser, fx først, siden, dernæst, senere, bagefter Diskuterende Indeholder forskellige synspunkter på en sag Indledes ofte med et udsagn, der præsenterer problemstillingen Indeholder argumenter med belæg for og imod budskab Munder ofte ud i en anbefaling, opsummering eller konklusion Brug af generaliseringer som man, folk, de Indeholder tekstbånd, der angiver modsætninger fx fordi, på trods af, i modsætning til Grafisk Figurer, tabeller, skemaer, diagrammer, der illustrerer centrale faglige problemstillinger i teksten Gengiver forskellige sammenhænge fx, rangordninger, kronologi, delmængder Afspejler tekstens informationsstruktur 18

19 Kendetegn for tekster i fagene. Generelle kendetegn Tekster i historie og kristendomskundskab er stort set altid opbygget af følgende teksttyper: Berettende Beskrivende Grafisk afbildning Kendetegn for historie/kristendomkundskabstekster Indeholder: Mange begreber, som eleverne skal kende til. Jo større viden de har om et begreb, desto bedre bliver deres forståelse af en tekst, hvor begreberne indgår. Fag-faglige ord, fx navne på gamle redskaber, beklædningsgenstande, betegnelser for stande i samfundet osv. Mange før-faglige ord Arbejd derfor med begrebsafklaring i form af begrebskort og mindmaps. Arbejd desuden med at udlede oplysninger, konkludere og drage følgeslutninger af det læste det er en nødvendig kompetence for læseforståelsen, som ofte overses. Forslag til arbejdet med fagets tekster. Ved starten af skoleåret introduceres eventuelt brug af bogsystem. Tal med eleverne om: Hvordan bogen er bygget op: indholdsfortegnelse, kapitler, registre osv. Hvordan de enkelte sider er bygget op: - anvis læseretning, - illustrationer, relevans af billedtekster, faktabokse osv. Fiktion/fakta/faktion: Særligt historietekster har ofte et miks af disse genrer. Det er derfor vigtigt at undervise eleverne i at skelne mellem disse. Særligt med henblik på at vurdere troværdigheden af teksten. Faktion er en betegnelse for tekster der blander fiktion og nonfiktion. Faktionstekster kan svinge enten til den opdigtede side eller til den virkelighedsbeskrivende side. Men det er et særligt kendetegn, at de ikke kan siges at tilhøre fiktionen, fordi de indeholder et væsentligt element af virkeligt stof og heller ikke nonfiktionen (sagprosaen), fordi de delvist bygger på opdigtet stof. Forslag til læseforståelsesstrategier. Når man arbejder med notatteknikker, er det væsentligt at huske, at udbyttet af elevernes læsning og brug af notatteknik hænger tæt sammen med læseformål. Det er derfor yderst vigtigt, at eleverne aldrig læser uden et egentlig læseformål. Læseformålet er 19

20 afgørende for, hvilken forståelsesstrategi, der er hensigtsmæssig at benytte. Til arbejdet med de beskrivende teksttyper: To-kolonnenotater Mindmap Kompositionsdiagrammer Begrebskort-ordkendskabskort Til arbejdet med de berettende teksttyper: To-kolonnenotater Tidslinjer Tekstproblemløsning Til arbejdet med argumenterende teksttyper: Argumentationsark Teksttyper i natur/teknik årgang. Beskrivende Beskriver hvordan noget er indrettet, eller hvad noget består af/indeholder Indledes ofte med en klassificering Fænomenet beskrives, fx udseende, bestanddele, funktion og vaner og adfærd Nutid, fx er, har, gør, får Ikke-kronologiske bindeord Forklarende Beskriver processer eller forklarer hvordan noget fungerer Indledes ofte med et udsagn, der introducerer emnet Beskriver dernæst logiske trin for, hvordan eller hvorfor noget sker Nutid, tidsangivelser, fx så, dernæst, efter, og/eller kausale bindeord, fx derfor,når, altså, fordi Instruerende Et udsagn om endemålet, fx syltede rødbeder Beskriver hvordan noget udføres i en trinvis rækkefølge Liste med materialer, udstyr, ingredienser Bydemåde eller nutid Handlingsord, fx kog, hak, læs, skriv, vend Generelle udtryk, fx man, du Grafisk Figurer, tabeller, skemaer, diagrammer, der illustrerer centrale faglige problemstillinger i teksten Gengiver forskellige sammenhænge fx, rangordninger, kronologi, delmængder Afspejler tekstens informationsstruktur 20

21 Kendetegn for tekster i natur/teknik. Generelle kendetegn Tekster i natur/teknik er stort set altid opbygget af følgende teksttyper: Beskrivende Forklarende Instruerende Grafisk afbildning Kendetegn for naturfaglige tekster En stor del af teksten er beskrivende tekst som er tætpakket med informationer. Naturfaglige tekster indeholder også en del grafisk tekst (illustrationer, billeder, grafer osv.) Teksterne indeholder mange Sammensatte ord Taksonomier, klassificeringer Nominaliseringer Definitioner Fag-faglige ord Forslag til arbejdet med læsning. Når tekster eller bogsystemer introduceres, er det vigtigt at tale med eleverne om: Hvordan bogen/teksten er bygget op: indholdsfortegnelse, kapitler, registre osv. Hvordan de enkelte sider er opbygget: læseretning, illustrationer, relevans af billedtekster osv. Læseformål og eventuelt introduktion til forskellige teksttyper. Særlige sproglige kendetegn, fx brugen af passiv, substantiveringer/nominaliseringer. Introducer fagets ordbog: I ordbogen er det hensigten, at eleverne skriver centrale fagtermer og ord, der har betydning for faget. Det er væsentligt, at eleven arbejder med selv at formulere forklaringer og beskrivelser af ord og begreber. I ordbogen kan I også vælge at udvide nogle af forklaringerne på ord/ begreber til ordkendskabskort eller begrebskort. Det er vigtigt, at ordbogen bliver en central del af undervisningen fra første lektion. Forslag til læseforståelsesstrategier. Når man arbejder med notatteknikker, er det væsentligt at huske, at udbyttet af elevernes læsning og brug af notatteknik hænger tæt sammen med læseformål. 21

22 Det er derfor yderst vigtigt, at eleverne aldrig læser uden et egentlig læseformål. Læseformålet afgør, hvilken forståelsesstrategi der er hensigtsmæssig. Til arbejdet med de beskrivende teksttyper To-kolonnenotater Billednotater Kompositionsdiagrammer Mindmap Begrebskort Associationskort Rammenotat Til arbejdet med de forklarende teksttyper Årsag-følge-notater Det anbefales, at alle arbejder med fagets ordbog, som har til formål at udvide elevernes faglige ordforråd og gøre fagtermerne aktive hos eleverne. At læse efter læseformål. Dan dig et overblik: Overblikslæsning (skimming), orienter dig i bogens: forside bagside kolofon indholdsfortegnelse stikordsregister overskrifter faktabokse illustrationer brødtekst ordforklaringer litteraturliste Find noget bestemt: Punktlæsning: Find de rigtige steder i teksten og læs lige præcis de oplysninger, du skal bruge. Forstå, lær og husk ved at læse alt: Nærlæsning: Før du læser: orienter dig i tekstens illustrationer og læs overskrifter Mens du læser: Læs den fortløbende tekst og illustrationerne. Skriv notater. Efter du har læst: Lav en opsamling: Hvad var det, teksten handlede om? 22

23 Digitale mediers inddragelse i læseprocessen Den nye digitale dannelse omfatter, ud over basale færdigheder i betjening af it, også kompetencer. Det gælder kompetencer i kritisk informationssøgning, databehandling og it-brugerens evne til at fortolke de digitale mediers mangfoldige repræsentationer. Fælles Mål 2009 It- og mediekompetencer i folkeskolen, Faghæfte 48, s. 5. I arbejdet med faglig læsning, vil eleverne i alle fag støde på forskellige digitale teksttyper. F.eks. faglige læringsportaler, nyhedssider, blogs og pdf filer. De i faghæftet nævnte kompetencer, udgør bl.a. at eleven lærer: En hensigtsmæssig strategi til at læse digitale multimodale tekster, herunder: Læsefagligt i forhold til f.eks. læsevej og teksttyper - billedtekst, fakta boks, diagram, figur og brødtekst. IT færdigheder i betjening af kompenserende funktioner i browseren. F.eks. at kunne zoome tekst, oplæsning og fuldskærmsvisning. En forståelse for opbygningen af en hypertekst og navigationen i denne. Kildekritik i forhold til afsender, relevans og validitet. Kunne lagre og genfinde en given tekst på en hensigtsmæssig måde. Anvendelse af IT som kompenserende redskab. Eleven skal kende til muligheder for at anvende IT som kompenserende redskab i arbejdet med både læsning og skrivning. Skal de digitale redskaber reelt være et kompenserende værktøj, eleverne selvstændigt kan anvende. Må eleverne undervises og rutineres i brugen af disse. Alle elever skal have kendskab til værktøjer til oplæsning og skrivestøtte. F.eks. CD-ord der indgår i Roskilde pakken og således også er tilgængelig hjemmefra. Forældresamarbejde i forhold til læsning med fokus på mellemtrinet og i overbygningen. Den pædagogiske IT vejleder bidrager med information om hvordan IT anvendes i forhold til faglig læsning. Informere forældre og elever om Roskilde pakkens indhold og hvorledes den er tilgængelig hjemmefra på elevernes eget udstyr. Udfærdige oversigt til forældrefolder indeholdende digitale undervisningsplatforme relevant i forhold til faglig læsning, f.eks. og 23

24 Læseplan og It & medieplan SCR Fjordskolen Hedevang SFO 2013 For at opfylde Roskilde Kommunes målsætning om øget fokus på sprogudvikling også i SFO har vi valgt at nedsatte et udvalg, der skal være tovholdere på denne proces og løbende udveksle erfaringer med resten af personalegruppen. Som specialskole har vi en ekstra udfordring i og med flere af vores elever har svært ved at se sammenhængen mellem fagsprog og hverdagssprog, men også selve forståelsen af hverdagssproget kan være en udfordring for mange. Et af fokusområderne vil være, at vores elever får et større og bredere ordforråd, hvor hverdagssprog kan blive til fagsprog. I denne sammenhæng vil vi arbejde med sprogforståelse, så vores elever får en bredere horisont af ord, som de kan forstå betydningen og sammenhængen af. Der er indkøbt IPads til brug i undervisning og SFO. Det er planen, at vi vil arbejde med IPads på forskellige niveauer, så alle får udbytte af den viden og enorme mængde af hjælpemidler, der ligger i brugen af de forskellige programmer og Apps. Vi mener, at IPad kan understøtte det sprogstimulerende arbejde, vi vil fokusere på, idet vi i SFO kan udnytte vores specialpædagogiske tilgang, hvor meget kan indlæres via leg frem for traditionel undervisning. Vi arbejder både i indskoling, mellemtrin og udskoling med IPads. Følgende er en beskrivelse af eksempler på, hvordan vi vil lave sprogstimulerende aktiviteter i SFO. Indskoling: Leg med ord/tal på computer eller IPad Børnene kan være med til at skrive en indkøbsliste Børnene kan være med til at lave mad via Gocook, hvor der både er billeder og video Pædagogerne kan via ture med børnene finde små dyr. De kan have en ipad med og slå de dyr op, de ikke kender. Dette vil kunne flytte børns hverdagssprog til fagsprog. I-movie kan bruges til at dokumentere og huske turen Samtaler walk and talk, hvor den voksne kan inddrage det faglige sprog Spil på IPad Mellemtrin: Mellemtrinnet laver de samme ting som indskolingen med IPad en, men arbejder yderligere med følgende ting: Arbejder med quiz. Dette kan gøres på mange måder. Vi laver bl.a. quiz om ordsprog, gåder og billeder af f.eks. grønsager og børnene skal så fortælle hvad de hedder Vi inddrager også spil, hvor der bliver set video på max. 1 minut og bagefter læser eleven et spørgsmål op og så skal de svare på det. Spørgsmålet handler ofte om noget de har set i klippet. Det giver os en god fornemmelse af, om eleverne husker, hvad de ser og husker, hvad de lige har læst Galgeleg - hvor eleverne skal gætte et ord, som bliver inddraget Spil, hvor man har 8 bogstaver og klipper dem ud, så de ligger enkeltvis. Eleverne læser tre ord på et papir og skal så finde ud af, hvilket af de tre ord bogstaverne passer til I-movie her har eleverne selv mulighed for at gå rundt og optage film eller tage billeder. De kan bagefter selv redigere i filmen og indsætte tekst eller tale Forberede eleverne i hvordan smartphones fungerer, så de er vant til at bruge dem, inden de kommer i udskolingen, til ex. Dagskema og påmindelser om, hvornår de skal være til frokost, samling eller aktiviteter, de har valgt sig på i SFO. Dette gøres så eleven selv får et ansvar for at møde til tiden på det respektive sted I SFO laves projekter via Powerpoint til fremlæggelse 24

25 Udskoling: Udskolingen bruger også ipaden til samme ting som de gør i indskolingen og mellemtrinnet og arbejder yderligere med følgende ting: Smartphonen / ipaden er et vigtigt redskab til at gøre eleverne selvstændige. De kan taste påmindelser ind, hvor der kommer en lille alarm, hver gang de skal huske noget Dette trænes både til privat brug, så de husker lektier, aftaler med kammerater og fodbold De kan også bruge rejseplanen på ipaden, så de kan time deres bus eller tog. Der er Apps, hvor de kan taste et busstoppested ind, og så vil telefonen vibrere, når de skal stå af Chat funktioner i spil samt facebook for at træne eleverne i at stave og skrive samt spil på IPaden som Quiz Battle og Wordfeud Trivial Pursuit spilles og styrker eleverne i oplæsning og i at forstå længere sætninger Vi har lavet en mappe på intranettet, hvor vi erfaringsudveksler vores forskellige sprogstimulerende aktiviteter. Det har vi valgt for at kunne give hinanden inspiration til aktiviteter. Vi beskriver ligeledes de forskellige Apps, vi afprøver, så personalet kan slå op/ hente information om, hvad de enkelte Apps står for, og om de er brugbare. En gang om måneden fremlægger vi ligeledes på personalemødet, hvad de enkelte grupper i denne måned har arbejdet med. Vi vil på Status- og Revisiteringsmøderne inddrage forældrene samt orientere i elevernes kontaktbøger. På forældreintra vil vi lave et forum/mappe, hvor personalet kan lægge gode Apps ind, men også hvor forældrene kan komme med de Apps, de har gode erfaringer med. 25