Når vi kløjs i kommunikationen!! en introduktion til begrebet kontekst 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når vi kløjs i kommunikationen!! en introduktion til begrebet kontekst 1"

Transkript

1 Denne artikel har været bragt I Erhvervspsykologi, vol. 3, nr. 2, juni 2005 Når vi kløjs i kommunikationen!! en introduktion til begrebet kontekst 1 Af: Thorkild Olsen Det er fandeme uhyggeligt med det kogalskab, siger den ene ko til den anden ko, de sidder på hver sin stol overfor hinanden ved et bord. Replikken falder på det første billede i en stribe på 4 af tegneren Strid (mange vil nu vide, at dette er klippet ud af Politiken). Og koen fortsætter; en frygtelig sygdom, der slår ned vilkårligt., og videre; - den kan ramme hvem som helst af os.!! Hvorpå den anden ko svarer: Ikke mig, jeg er en helikopter! Hvis du synes, det er sjovt (eller forstod vittigheden uden nødvendigvis at dele Strid s og min form for humor), så er du ovenpå i forhold til denne artikels ambition. Humor er meget ofte baseret på uventede kontekstskift. Et udsagn placeret logisk og fornuftigt i én kontekst, bliver pludseligt latterligt, finurligt, sjovt eller sjofelt, når det bliver placeret i en anden (og måske uventet) kontekst. Artiklen forsøger at indfange dette fænomen, at sprog får mening fra sin kontekst, - at sprog, at et udsagn, kun kan forstås i sin kontekst. Nøglen til kommunikationens store port er kontekst. Denne artikel henvender sig til alle, der interesserer sig for disse komplekse fænomener, og især til jer der kan finde nytte i jeres arbejde ved at beherske kommunikationens svære dansetrin. Her følger et par eksempler på, hvor sprog og kontekst ikke rigtigt hænger sammen, og hvordan der så opstår pudsigheder og mangel på sammenhæng. Igen - sprog eller udsagn har altså ikke betydning i sig selv, men udelukkende i en lokal kulturel kontekst: Først fra bogen Tolken af Jhumpa Jahiri. Mr. Pirzada er pakistaner, som har måttet flygte til USA. Her besøger han hver aften en familie med indisk baggrund: En dag i oktober spurgte mr. Pirzada, da han ankom: Hvad er det for nogle store, orange grøntsager, der ligger uden for folks døre? En slags squash? Græskar, svarede min mor. Lilia, mind mig om, at jeg skal huske at købe et i supermarkedet. Og hvad er de til? Hvad skal de bruges til? Man laver en lygtemand af den, sagde jeg og sendte ham et grumt grin. Sådan. For at forskrække folk. Javel, sagde mr. Pirzada og grinede tilbage. Meget nyttigt!!! Følgende episode er fra den underfundige tibetanske film Pokalen. 1 Denne gennemgang er ikke akademisk, med referencer, noter og hele pivtøjet. Derfor er der også kun få kildehenvisninger. Der er i højere grad tale om en personlig introduktion til begrebet kontekst; en introduktion der må jeg retfærdigvis nævne udgår af forståelser udviklet under min tidligere ansættelse hos DISPUK. Som det vil fremgå trækker artiklen en del på arvegods fra Gregory Bateson. Jeg kan endvidere anbefale at finde yderligere materiale via internettet; søg på Google med søgeordene kontekst og kommunikation. 1

2 Drengene og de unge munke i et tibetansk kloster er meget opsatte på at se fodboldkampe fra VM i Frankrig. Især fordi Brasilien skal spille. Det kræver imidlertid, at de får lov til at sætte et fjernsyn op, hvilket aldrig før er sket. Lama en beslutter til sidst at undersøge sagen lidt nærmere og rådfører sig hos sin nærmeste præst: Hvad er fodbold? To lande som kæmper om en bold lavet af læder. Hvorfor det? Er de uenige eller er de i krig? Nej. Hvorfor kæmper de? Hvad kæmper de om? En pokal! En pokal??? Det var ganske underholdene for mig at se denne film og især denne episode da den i al sin enkelthed stiller spørgsmål til noget, jeg, blandt tusindvis af andre, tager for givet. For mig er det således såre naturligt vel nærmest heltemodigt at sparke til noget læder for bagefter at kunne løfte en pokal over sit hoved. Det er nærmest utænkeligt, at der er mennesker på denne jord, der ikke forstår dette. Hvilket er kernen i det her. Kontekst er såre let at forstå, bare vi ikke beskæftiger os med begrebet! I. DEL Kontekst Introduktion til begrebet kontekst 4 kontekstmarkører Tidens forskellige dimensioner Relationers betydning for identitet DET ER SUND FORNUFT AT TRÆKKE VEJRET Det er med begrebet kontekst, som med kommunikation bredt set, at vi håndterer det uden problemer hver eneste dag. Det er der bare som den luft, hvorved vi trækker vejret. Vi kan det bare! Det er først, når vi kikker nærmere på begrebet, at det bliver indviklet. Det er faktisk vanskeligt at forklare, hvorfor og hvordan vi ofte uden nævneværdige vanskeligheder er i stand til at navigere i kontekstuelle farvande. Det er selvsagt nærliggende her at opfordre til at lade artikelskriveriet ligge, når nu det normalt bare kører derudad. Men det er netop ordet normalt, der her gør en forskel. Et ophold ved begrebet kontekst kan gøre os meget klogere på alt det, der ikke opleves som normalt. Kan gøre os klogere på koen, der mener, at den er en helikopter. I menneskesprog betyder det, at vi kan blive meget klogere på det vi kalder den umulige eller uduelige leder, de skøre eller dumme medarbejdere, det dårlige samarbejde, den fastlåste konflikt, den mislykkede undervisning, 2

3 den sygelige familie og alle mulige andre situationer præget af misforståelser og mangel på sammenhæng. Denne artikel vil præsentere en hel del fra misforståelses-mappen, fra konfliktkagedåsen og fra nu-bliver-jeg-ærlig-talt-snart-skør-skabet (eller jeg sprænger snart i luften alt efter temperament). Oftest defineres kontekst som ramme eller som sammenhæng; hvori et ord eller udsagn forekommer altså en meningssammenhæng. Både ramme og sammenhæng er nyttige beskrivelser på kontekst, men for mig at se ikke tilstrækkelige. Det nyttige ved ramme, som beskrivelse, er, at det peger på, at når vi ser og hører noget, så ser og hører vi ikke alt. Vi medtager ikke alt. Vi indrammer det, vi ser og hører nærmest som en ramme rundt om et maleri. Vi udvælger nogle bestemte ting fra omgivelserne og siger til os selv; dette er den ramme, som dette udsagn skal høres i. Rammen viser, at ikke alt udgør kontekst. For at konteksten skal være relevant, skal den være effektiv kommunikatorisk effektiv dvs. fungere som budskab om budskabet. Hvis du møder din ven på parkeringspladsen foran Føtex, og hun siger; hvor er det længe siden. Så vil du muligvis lade følgende ting være indenfor rammen: ven hvor er det længe siden ansigtsudtryk hvor travlt eller god tid du selv har offentligt rum. Du vil sikkert lade følgende ting være uden for rammen: 3 Volvo er og 2 Ford parkeret ved siden af hinanden dame med taske i den modsatte ende af parkeringspladsen og at du har købt køkkenrulle. Det er imidlertid med ramme som med sammenhæng at det kan foranledige os til at tro, at der netop er én ramme og kun én, og at denne er givet udefra. Altså at konteksten så at sige er derude som en given størrelse. Dvs. som en enhed, vi kan identificere, og som vi kan være enige om. Sådan forholder det sig desværre ikke. Desværre i betydningen, at så vil verden netop blive forskånet for mange misforståelser om end den sikkert også vil blive mere kedelig. Selv hælder jeg meget til ordene betydning og kategorisering, når jeg søger at forstå begrebet kontekst. Kontekst kan således defineres som enhver sammenhæng, som et budskab, en hændelse eller en adfærd forekommer i, og som derved kategoriserer budskabet. Dvs. at konteksten er det, der definerer eller bestemmer, hvilken mening eller betydning, som adfærden, hændelsen eller budskabet skal tillægges. Med andre ord er konteksten afgørende for, hvordan vi forstår eller tillægger en hændelse eller et udsagn mening. 2 Hvor er det længe siden siger min ven til mig på parkeringspladsen, og jeg tillægger det betydning, at hun er min ven, og at hun således tænker jeg - inviterer mig til en snak om, hvornår vi kan ses igen. Det forbeholdne ansigtsudtryk gør mig imidlertid tvivlrådig, så jeg siger; øhh, ja du ved, travlhed og børnene. Du kunne godt have ringet, siger hun så. Se nu er konteksten noget mindre klar for mig, og jeg kan komme i tvivl om betydning og hvilke udsagn og hvilken adfærd, der kategoriserer betydningen af denne samtale. Siger hun; jeg har savnet dig? Eller siger hun; du har svigtet mig? Pointen er altså, at konteksten ikke er en given størrelse derude i verden, som en 2 Disse ideer er hentet fra Bent Ølgaards introduktion til Gregory Bateson s kommunikationsteori, der har dannet skole indenfor en lang række videnskabelige traditioner, herunder antropologi, biologi, psykologi og psykiatri. Ølgaard, Bent (1991), Kommunikation og økomentale systemer. Akademisk Forlag. 3

4 ramme rundt om et maleri. Konteksten er et relativt og et dynamisk begreb, det er ikke noget der er! Konteksten kan således ikke endeligt fastlægges, da det ikke er en bestemt type budskaber i sig selv, der kategoriserer meningen, men det/de budskab(er) i adfærden der vælges (bevidst eller ikke bevidst) af de involverede. Så konteksten er det, der fungerer som konteksten. Kontekst er ikke noget der er. Kontekst er noget, der bliver skabt og bliver for hver af de involverede skabt i sproget. De budskaber, vi vælger at lade markere, hvilken kontekst vi er i, kalder Gregory Bateson for kontekstmarkører. Da vi giver mening til den kommunikation, vi modtager, gennem vores forståelse af konteksten, kan forståelse af kontekstmarkørerne hjælpe os til at skabe forståelse af, hvad der egentlig skaber betydning i en given sammenhæng. Bateson taler således om (1) indhold. Hvor er det længe siden sagde hun, dvs. de ord og udsagn der anvendes udgør indholdet sammen med de ideer sproget altid bærer i sig. Om (2) relationen, dvs. den omstændighed, at jeg møder en ven på parkeringspladsen. Så når hun siger; Du kunne godt have ringet, kan det være, fordi jeg anser hende som min ven, at jeg siger; Ja, det har du sgu ret i, hvis jeg nu byder på en fadøl, er jeg så tilgivet. Meningen er nu, at hun skal smile og sige ja. Her støder jeg så ind i et muligt problem (fordi jeg ikke lige havde læst Bateson), nemlig (3) tid som kontekstmarkør. Betydning i en situation skabes også i forhold til, hvor meget tid vi har. Vi forstår andre og os selv indenfor en given tids ramme. Og endelig (4) sted, hvor det selvsagt har betydning, at vores møde er på en parkeringsplads frem for i vores hjem eller i en bar. Vi giver betydning til det, der sker, og det vi selv gør, ud fra det sted, vi befinder os. Samme adfærd (følelse, handling etc.) har forskellig betydning alt efter, hvor det foregår. Hvor parkeringspladsen måske indbyder til et hurtigt goddag og farvel; hej med dig, ringer du ikke snart, så vil jeg, hvis jeg møder en ven på en bar, og hun siger; hej med dig, ringer du ikke snart muligvis komme i tvivl om, hvad det betyder. Med et par illustrative episoder vil jeg forsøge at beskrive, hvordan forståelsen af, hvordan ethvert udsagn skal forstås i en given kontekst, har været hjælpsom for mig, så jeg ikke i al for høj grad er snublet i domme over andre mennesker som fortvivlende ignoranter, som dovenlaser eller som blot og bar tabt bag enhver vogn. Det forhold, at konteksten kategoriserer budskabsmaterialet, giver netop anledning til ikke at reducere verden til umulige medarbejdere og uduelige ledere, men til at kikke et andet sted efter en løsning, nemlig på konteksten. Ethvert system, ethvert møde, enhver samtale handler om at skabe mening. Hvad er jeg en del af, hvordan kan jeg forstå dette. Da meningen udelukkende kan udledes af konteksten, er det altså her vi skal lede, så simpelt er det! INDHOLD: HVORDAN ET ENKELT UDSAGN KAN SKABE MINDRE PANIK Hvis jeg havde arrangeret dette møde, var det nok blevet anderledes, og så var det nok heller ikke dig, der skulle være kommet! Dette udsagn kan man vel med rette kalde enkelt og ligefremt, og sådan blev det også fremsagt. Nu hvor jeg fortæller lidt mere af historien både før og efter dette udsagn, vil I forstå, hvorfor det var en vældig svær kamel for mig at sluge i netop det øjeblik. Og hvordan ideerne og forståelsen af, at et udsagns indhold kun kan forstås ved at forstå hvad, der i konteksten kategoriserer dette udsagns indhold, blev min redningsplanke i en penibel situation. Jeg var blevet inviteret til at være oplægsholder på et møde et mini-seminar på 4 timer for amtsbestyrelsen i en amtskreds i et stort fagforbund. Emnet var værdibaseret ledelse, hvilket var lige i vinkel for mig, da jeg netop beskæftiger mig meget med dette emne. Som forberedelse fik jeg 4

5 tilsendt fagforbundets store håndbog om værdier og jeg sendte dem en artikel, jeg har skrevet om emnet. Forberedelsen og alle de praktiske detaljer kom på plads via telefon og mails, som jeg og den faglige sekretær fra den pågældende amtskreds tog sig af. Alt var således på plads - tid, sted, deltagere, pris og emne og i skønneste orden, troede jeg! Da jeg ankom til mødet undrede jeg mig lidt over at den faglige sekretær ikke deltog, dog uden at det gjorde mig videre urolig. Til gengæld blev jeg orienteret om, at vi skulle starte uden amtsformanden, da hun var til møde i København. Så jeg startede med den øvrige del af amtsbestyrelsen. Stemningen var høflig, men ikke specielt begejstret. De ville nok se mig lidt an, tænkte jeg. Efter en navne- og præsentationsrunde gik jeg i gang med at præsentere mine ideer til program. Ved snakken om mine ideer til program begyndte tvivlen så småt at melde sig. Alle havde modtaget min artikel, men ingen vidste, at den skulle bruges ved dette møde nå ser man det? Ingen var klar over, at jeg havde benyttet fagforbundets håndbog om værdier som forberedelse, og jeg blev orienteret om, at den ikke var videre relevant for arbejdet i amterne javel ja? Her er det så, at amtsformanden træder ind, og jeg beder selvfølgelig om, at også hun præsenterer sig. Hun siger sit navn, at hun er nyvalgt formand og derefter: Hvis jeg havde arrangeret dette møde, var det nok blevet anderledes, og så var det nok heller ikke dig, der skulle være kommet! Hmm, hvad ville du nu sige eller gøre? Der blev noget stille i rummet. Jeg tror nok, at det var her, det gik op for mig, at jeg i hele forberedelsen havde arrangeret et møde med den faglige sekretær og kun hende og at amtsbestyrelsen og slet ikke formanden ikke var hverken orienteret eller involveret i denne forberedelse (hvilket jeg i parentes bemærket tog for givet). Altså udover, at de i det mindste kendte tid og sted. Jeg blev selvsagt klar over, at hele min forberedelse stort set var nyttesløs, og min krop begyndte at sende mig signaler på mindre panikreaktioner. Én impuls var at holde mig til mit program og gøre, hvad jeg jo var bestilt til. Jeg er taknemmelig for, at jeg ikke sprang ud i denne halsløse gerning. En anden impuls var simpelthen at aflyse mødet. Det kunne for så vidt godt give mening. Det jeg valgte at gøre, ud fra ideen om at foretage en kontekstafklaring, var at genforhandle kontrakten, ved at interviewe alle tilstedeværende, startende med amtsformanden. Ideen var, via de spørgsmål jeg stillede, at forsøge at forstå konteksten for både formandens udsagn samt de mange misforståelser vedrørende mødets indhold og forberedelse. På denne vis kunne jeg undgå, at der blev skabt en situation af hvem er skyldig, hvem er forkert på den og i øvrigt et møde, der ville ende med at blive meningsløst. Jeg skrev således 4 spørgsmål op på tavlen, som jeg ville bruge som guide for en interviewrunde. 1. Hvilke personlige erfaringer har du med værdibaseret ledelse? 2. Hvilke håb, forventninger eller frustrationer og skepsis har du i forhold til værdibaseret ledelse? 3. Hvad er din forståelse af, hvorfor vi er her i dag? 4. Hvilke ønsker har du til resten af dette møde? Interviewrunden lagde beslag på næsten al den resterende tid, og deltagerne var meget tilfredse med mødets afvikling. Hvorfor egentlig det? Nogle bud kunne være følgende: Misforståelser og mistrivsel opstår, hvis der er uklarhed om konteksten uenighed om hvad det er, vi netop nu er en del af. Ved at lave interviews undgår jeg at holde et oplæg i en for mig logisk, men for dem meningsløs kontekst. 5

6 Konteksten skabes i sproget. Konteksten er altså kommunikationens meta-kommunikation. 3 Ved at lytte til formandens udsagn i stedet for at ignorere det, bliver jeg opmærksom på, at hun med netop det udsagn ønsker at skabe en anden ramme for dette møde. En ramme hvor de kan tale om samarbejdet i den nye amtsbestyrelse. Ved at lave en interviewrunde meta-kommunikeres en kontekst, hvor forhandling er mulig, hvor der er plads til at udtrykke personlige ønsker, hvor det er muligt at lytte til hinanden, og hvor mening netop skabes løbende. Vi holder et møde om det, vi kan blive enige om, er meningsfuldt. I stedet for: Vi holder et møde, fordi vi er indkaldt. Mødet blev således ændret til en indgående dialog om ønsker og krav til den nye amtsbestyrelses samarbejde og opgaver samt hvilke værdier dette samarbejde skulle afspejle. I denne snak indgik de erfaringer som hver enkelt havde fra deres arbejdspladser. For mig var det lærerigt at lytte til. Og den faglige sekretær? Den tidligere amtsbestyrelse havde besluttet, at de to gange om året skulle mødes til et mini-seminar omkring et aktuelt tema. Hun gjorde blot, hvad hun skulle ifølge denne beslutning. Hun gjorde sit bedste inden for en specifik beslutningskontekst. TID: HAR DU TO MINUTTER? Langt de fleste, tror jeg, kender til spørgsmålet fra en kollega eller en medarbejder: Har du to minutter?. Bateson har lært os, at tid er en vigtig kontekstmarkør. Den tid, der er til rådighed, hjælper os til at forstå, hvad vi kan/skal gøre og sige i en bestemt situation. Tiden påvirker vores opfattelse af en situation, og er på denne vis med til at styre vores tolkning af, hvad der foregår, og hvad vi er sammen om her. Vi henter altså mening ud af situationen i lyset af den tid, der er med til at skabe kontekst for samtalen. Da konteksten definerer hvilken betydning, det, der foregår, skal tillægges, så er tiden med til at kategorisere budskaberne man kan sige, at tiden angiver et slags regelsæt for vores samvær eller for vores samtale. Så er det pludselig let at forstå, hvordan sætningen Har du to minutter? har givet ledere grå hår i hovedet, har frustreret medarbejdere i stort tal, har skabt konflikt og misforståelser og sikkert mange andre fortrædeligheder. Udsagnet er nemlig ikke særlig præcist. Hvilket selvsagt er paradoksalt, da det netop angiver en præcis tid; to minutter! Men igen: Et udsagn kan ikke forstås isoleret, det skal altid forstås i en given lokal kontekst. Og to minutter betyder mange forskellige ting, alt efter hvem der siger det, hvem det siges til og ikke mindst, hvor det siges. Og så har vi balladen. For hvad betyder Har du to minutter? så egentligt? Min egen erfaring (primært som leder) er, at udsagnet ikke betyder noget bestemt. Udsagnet er en invitation til en samtale, men hvilken slags og hvor lang en samtale, bliver man nødt til at undersøge indledningsvis. Dette er i øvrigt dyrekøbte erfaringer, da jeg i lang tid egentlig tog udsagnet for pålydende. Dvs. at jeg lod de to minutter sætte kontekst for samtalen, hvilken igen vil sige, at dette er en kort samtale, som typisk har følgende forløb: Hvad drejer det sig om? Lytte til problemet. Komme med forslag til en løsning. Var der andet? En dag skete der det, at en af mine medarbejdere vendte om i døren, efter den korte samtale, med grådkvalt ansigt og sagde; Du skal vide, at jeg faktisk ikke har det så godt!. Hun havde egentlig en sag med under armen, som gav anledning til spørgsmålet Har du to minutter?. En sag, tror 3 Meta kan her bedst oversættes med overordnet. Altså et overordnet budskab et budskab der ligger over det sagte. 6

7 jeg nok, jeg let kunne svare på og dermed sende hende ud af døren igen. Med hendes udsagn; Du skal vide, at Jeg faktisk ikke har det så godt! opløses tiden fra de to minutter til noget helt andet. Til en samtale, hvor det er nødvendigt med god tid. Hvis vi i denne sammenhæng skal forstå udsagnet om de to minutter, så handler det snarere om, at hun netop er opmærksom på lederens travlhed. At hun vil være sikker på, at hun ikke forstyrrer midt i noget, da hun har brug for god tid til at snakke om sin situation. Episoden lærte mig at være lydhør overfor, hvilke ønsker der ligger til grund, når vi skaber en invitation til en samtale. Vi siger jo forskellige ting, som ikke er helt præcise: Forstyrrer jeg, Jeg kom lige forbi, Der var noget, jeg godt lige ville høre din mening om og igen Har du to minutter. Afklaring af tid er ofte nyttigt. Et godt råd kan derfor være: Giv udtryk for, hvilken tid du har til rådighed i en kollegial snak. Vi kender det også fra møder, fra gruppearbejde eller øvelser. Vi har brug for at vide nogenlunde, hvor meget tid, vi har til rådighed. Så kan vi bedre definere et fælles regelsæt. Har du også erfaret, hvis der af en eller grund er meget kort tid til at afvikle et møde eller en samtale, så giver det nogen gange anledning til, at man så at sige skyder genvej. Den uformelle del af snakken forsvinder, regelsættet er ændret. Vi går lige til sagen og er effektive. Omvendt har du muligvis også erfaret, at ønsket om idéudvikling eller refleksioner ved et projektmøde eller lignende så at sige går død fra starten, fordi projektlederen siger følgende: Ja, vi har jo ikke ret meget tid!. Tid er således ikke blot meningsskabende. Tiden gør nogle bestemte ting mulige og nogle andre ting vanskelige. Så som leder, konsulent, læge, mødedeltager ja i det hele taget er det virkelig nyttigt at overveje, hvilken kontekst den angivne tid skal være med til at understøtte/skabe. Mange kender til forskellen i adfærd og mental tilstand fra travl hverdag til (muligvis) afslappet ferie. Tiden sætter et andet regelsæt for, hvad vi kan gøre, og hvad vi har lyst til og mulighed for at sige. Men som al anden kommunikation, skal tiden koordineres med de øvrige i samtalen, hvis vi skal undgå oplevelse af meningsløshed. TIDEN HAR OGSÅ EN HISTORISK DIMENSION Noget af det, der ikke så ofte omtales i forbindelse med begrebet kontekst, er tid som en historisk dimension. Tid er altså ikke blot et spørgsmål om kort tid eller om lang tid. Tid er også en historisk epoke, en fortid og en fremtid og også morgen, middag, aften og nat. Jeg faldt over følgende læserindlæg i Weekend Avisen (uge 26, 2003), hvor der i en længere periode havde været megen diskussion om venstrefløjens ansvar for i 70 erne og 80 erne at have bakket op om diktatoriske regimer. Læseren skriver bl.a.: De færreste har mulighed for at tjekke alle skelsættende citaters og udsagns kontekst, at kende til de specifikke ofte kuriøse sammenhænge, hvor dette og hint slag blev slået engang i historien Det som læseren her præcist får indfanget er, at den debat der i disse år foregår omkring ansvar og medansvar hos venstrefløjen i 70 erne og 80 erne netop skal forstås i en given (kuriøs) historisk kontekst. Dette er samtidig noget, vi kun kan bestræbe os på, da vi netop befinder os i en anden tid, som udstyrer os med nogle helt andre briller i vores syn på, hvad der er ret og rimeligt. Dette er ikke et argument for at lade historien ligge slet ikke! Menneskerettighedsdomstolen i Haag, Sandheds-kommissionen i Sydafrika og nu de aktuelle historiske udredninger i Danmark (bl.a. vedrørende dansk kommunistisk virksomhed) viser samtidig med al ønskelig tydelighed, hvordan den historiske periode (med dens retorik, vaner, politiske fronter etc.) udgør en overordnet 7

8 kontekstuel kraft, som samtidig er vanskelig mange år efter præcist at gøre rede for. Tiden som historisk dimension er med andre ord en særdeles relevant og samtidig hyper kompleks størrelse. Dette kunne synes at have mest interesse for historikere og dommere, men har, som jeg har oplevet det, også en række implikationer for ledelses-, konsulent- og behandlingsarbejde. Her tænker jeg især på to forhold: 1. Et udsagn, der henviser til noget der er sket, skal forstås i den givne historiske kontekst jf. ovenstående. Man bliver således nødt til at forstå, hvilke elementer i den beskrevne epoke der udgør relevante kontekstuelle kræfter. 2. Historien er ikke en given størrelse. Vi tillægger vores fortid betydning via den måde vi taler om vores fortid på. Historien, vores fortid, står ikke og fortæller os, hvad den bestod af. Det fortæller vi til gengæld hinanden, hvorved vi selv kreerer betydning og mening til en given periode. Når der kaldes på hjælp fra professionelle (behandlere, konsulenter, ledere m.fl.), så refereres der ofte til noget, der er sket, og som er problematisk. Vi bliver udstyret med en såkaldt problemmættet historie. Da mennesker ikke kan flytte sig fra en negativt defineret historie, risikerer vi let at fastholde problemet, hvis vi tager historien for pålydende, og effekten kan i værste fald være, at problemet forstærkes. Vores opgave er derfor via vores spørgsmål og tilbud om andre forklaringer at invitere til en ny fortælling om fortiden. At lave en re-kontekstualisering. En indvending her kunne være; sket er sket, og man skal ikke have lov til at løbe fra sit ansvar. Hertil er så blot at gentage, at hverken ansvar (dvs. nogle bestemte handlinger) eller sket (dvs. nogle bestemte begivenheder) er givne eller faste størrelser. Dette vil bl.a. vise sig, hvis man interviewer en personalegruppe om, hvad der er sket. Det vil straks vise sig, at der er mange forskellige versioner af fortiden og lige så mange versioner af, hvilken betydning det hændte kan tillægges. Alene en sådan interviewrunde vil re-kontekstualisere historien, da effekten er, at vi bliver vidne til nye aspekter af den fortalte historie. En anden kraftfuld måde at bruge tiden som kontekstmarkør på er ved at arbejde med nogle bestemte billeder, ønsker eller forestillinger om fremtiden, der således kan skabe en ramme for, hvad der kan, skal, er muligt eller må gøres nu. Vores forestillinger om fremtiden, om hvad er muligt, udgør således kontekst for vores handlinger i dag. Nogle går skridtet videre og siger, at vores handlinger, adfærd og udsagn i dag afspejler vores forestillinger om fremtiden. Groft sagt; hvis vi ikke nærer håb for fremtiden og blot forestiller os det grå og triste, så vil det afstedkomme handlinger i dag, der netop internaliserer det grå og triste i vores liv i dag. Og vice versa. På samme måde som vores måde at tale om fortiden på udgør kontekst, så udgør vores måde at tale om fremtiden på ligeledes en kontekst for vores liv i dag. At arbejde med vores forestillinger og ønsker til fremtiden har således vist sig at være en kraftfuld intervention i terapeutisk og i personale arbejde. Denne artikel beskriver kontekst som begreb, og jeg vil derfor blot henvise til, at du kan læse om bl.a. reflekterende processer, refleksive spørgsmål (fremtidsorienterede eller mirakel spørgsmål), brugen af metaforer, Appreciative Inquiry (værdsættende samtale), narrativ terapi og visualisering en masse andre steder. RELATIONER: NU MÅ DU ALTSÅ TAGE DIG SAMMEN!! Det er ikke svært at begribe, at relationen er kontekstmarkør, når man lytter til det stærke udsagn: Nu må du altså tage dig sammen!!. Det gør i den grad en forskel, om dette siges af din chef, din ven, din træner, din nyansatte kollega eller af din ekskæreste. Relationen vil ikke bare give 8

9 betydning til dette udsagn, det vil også udstyre os med en række forskellige reaktionsmuligheder fra harmdirrende vrede i den ene ende til eftertænksomhed og lytten i den anden ende. Relationen, de forskellige relationer, der er inddraget i en given samtale, udstyrer os med nogle meget stærke regelsæt for, hvad der kan siges og gøres. Tænkt blot på hvor forskellige handlemuligheder du oplever at have på din arbejdsplads, i din sportsklub, til en reception, i bybussen og til påskemiddag i din familie. Bemærk i øvrigt, at relationen udover det sagte også skabes i lyset af situationen i øvrigt, i kraft af tonefald, mimik osv. Med andre ord: En chef er ikke bare en chef. Chefen kan være mere eller mindre den irettesættende chef, den coachende chef eller chefen som omsorgsfuld sparringspartner. Relationen, som alle andre kontekstmarkører, skabes ( forhandles ) så at sige løbende i det anvendte sprog. Det er følgende episode et godt eksempel på. En episode, der samtidig viser, at selvom relationen ofte udgør en meget kraftig kontekstmarkør altså har særlig betydning for vores tolkning af det der sker, så kan et enkelt udsagn en enkel såkaldt talehandling ændre dette i løbet af et splitsekund. For år tilbage havde en nær ven til mig nogle meget gode bekendte, som afholdt et mindre middagsselskab, hvor jeg blev inviteret med. Snakken går livligt og min ven og værternes relation er i udgangspunktet så tæt, at der kan tales frit fra den personlige pose uden, at det kan true det nære bekendtskab. I løbet af aftenen falder snakken på den højrebølge, som der dengang var megen snak om herskede i Østrig, og som på dette tidspunkt fyldte mange avisspalter og tvminutter i Danmark. Min vens bekendte er nemlig fra Østrig, og det falder derfor naturligt at tale herom. Senere kommer det frem, at værtindens bror er tilknyttet en lille højreradikal gruppe i Østrig, som er med i den bevægelse, der benægter Holocaust. Det er klart, at det udløser en meget kraftig og ophedet debat i stuen. Stemningen er præget af forargelse og min ven er tydeligt ilde berørt af hele situationen. På et tidspunkt skærer min ven igennem og siger til værtinden, til sin gode veninde, men vi kan vel blive enige om, at du tager kraftig afstand fra din brors holdninger. Dette ville hun imidlertid ikke, hun ville ikke tage afstand til sin bror. Denne episode ændrede relationen mellem dem og deres venskab tørrede langsomt ud. I netop det splitsekund bliver et personligt udsagn en højere kontekstmarkør end det etablerede venskab, og for min ven var det ikke muligt at genetablere tilliden og fortroligheden. Jeg har ofte tænkt på episoden og tænkt over, hvad der kunne have skabt andre muligheder eller veje. Det der jo står tilbage at undersøge, det er følgende: I hvilken kontekst kan vi forstå værtindens udsagn? Det er ikke nok at se på udsagnet isoleret, da udsagnet ikke i sig selv bærer en bestemt betydning: Er hun enig med sin bror, og udtrykker derfor enighed? Eller vil hun blot ikke svigte sin bror i andres påhør? Det kan være hun har følgende præmis med i sit liv: I vores familie bakker vi hinanden op. Uenighed holder vi for os selv. Det kan være, at hun er ulykkelig over situationen og finder ikke, at det er den rette anledning til at vise dette. Det kan være, at hun er forvirret eller usikker, da hun normalt stoler på sin bror. Alle disse scenarier er tænkelige. Så episoden tjener som endnu et eksempel på, at vi nænsomt og vedvarende må rette vores fokus på, hvad, hvilke omstændigheder, hvilke relationer, hvilken historie kategoriserer dette udsagn eller denne episode. Altså hvordan kan vi forstå og hente betydning omkring det hændte. Så langt så godt. Det er for så vidt ikke vanskeligt at forstå, hvordan forskellige relationer (mor, bror, kollega, medarbejder, klient, lærer) kan udgøre endog særdeles kraftfulde kontekstmarkører. Der hvor det for alvor bliver snørklet, det er med indsigten om, at relationen samtidig udgør kontekst for identiteten. Relationen udgør således kontekst for selvet jeg er mig, ikke som resultat af en indre kerne, men som resultat af min forbundethed med andre mennesker. Dette er en ganske uvant og tillige vanskelig indsigt, da det strider med vores dagligdags opfattelse af og 9

10 vores dagligdags sprog om det at være til i verden. I dagligdagssproget taler vi om at finde helt ind til sig selv, at blive sig selv, at være tro mod sig selv og at være helt ude af den. Alt sammen tager afsæt i ideen om nogle egenskaber, der udgør en relativ stabil sammenhæng, som bevidstheden præsenterer for vores omgivelser. Når man kikker lidt nærmere på sig selv i forskellige sammenhænge, bliver det imidlertid tydeligt, at vi fremstiller os selv på mange forskellige måder afhængigt af den relationelle kontekst. Vi tilegner os altså ikke et evigt, dybt eller sandt selv, men derimod et potentiale til at fremstille os selv på forskellige måder i forskellige sammenhænge. Jeg tror, de fleste kender til ikke bare at fremstå som forskellige personer i forskellige sammenhænge, men også har erfaret at blive en anden i forbindelse med et jobskifte, ved at finde en ny kæreste eller komme ud af et dårligt venskab. Altså hvordan identiteten blev formet af de relationer, der på et givet tidspunkt havde betydning. Stabiliteten og sammenhængen i vores selv-beretning i vores oplevede identitet stammer altså ikke udelukkende fra en indre tilstand, men fra det forhold, at beretningen netop udgør kontekst for vores identitet. Min selv-beretning er altså meta-kommunikativ i forhold til en ønsket fremstilling af mig selv. Derfor vil jeg ikke blot tendere til at være loyal overfor min selv-beretning, jeg vil endvidere invitere til relationer og relationelle bånd, der netop bekræfter denne historie om mig selv. I en ledelsesmæssig, terapeutisk eller konsulentmæssig sammenhæng er dette ikke en ligegyldig pointe det er en meget afgørende pointe, da det eftertrykkeligt udstyrer os med et andet fokus og repertoire i relation til en præsenteret problemstilling og i relation til forståelsen af de involverede personer. Vi bliver så at sige nødt til at skifte vores sprog ud. Beskrivelsen af sandheden kan vi lede efter i de samtaler, der foregår. Fokus retter sig mod et problems forbundenhed med sin kontekst og med en persons forbundenhed til sine relationer. Ud fra disse relationer ud fra disse kontekstuelle markører kan vi udlede betydning og mening. Netop det at tage vores mange og varierede former for menneskelig forbundenhed, som udgør vores liv, alvorligt, er et afgørende bidrag i forståelsen af kommunikation. Når vi henter betydning fra, og når vi bringer betydning til en kontekst, så gør vi det ikke som én enhed. Vi gør det som en mangfoldighed af erfaringer, relationer og dermed selv-beretninger. Vurdering af vores handlinger, som noget der er ret og rimeligt, kan kun ske med henvisning til de kriterier, som netop skabes i de forskellige former for relationer. Dette fører os videre til det næste afsnit, hvor CMM-modellen præsenteres. CMM-modellen er et af de mest lovende bidrag til forståelsen af de meget komplekse kommunikative mønstre, de kontekstuelle kræfter skaber, og hvori selvet indgår. Kommunikative mønstre, der for så vidt er så indviklede, at det kan forekomme mirakuløst, at kommunikation overhovedet opleves meningsfuld. En årsag hertil er, at vi fylder huller ud. Hermed udfoldes kontekstbegrebet endvidere fra nogle fysiske omstændigheder (tid, sted og relation) til i lige så høj grad nogle mentale antagelser, der formes i og af vores sprog. Med disse antagelser, som en slags erfaringsbaseret beredskab, vil vi fylde menings-tomheder ud med menings-fuldhed, da det er en form for eksistens-forudsætning. Følgende lille øvelse illustrerer dette: Tegn to prikker (eller små cirkler) ved siden af hinanden på et stykke papir, og forestil dig, at det er øjne på en person. Bemærk hvordan du uvægerligt danner et ansigt udenom disse to øjne. Tegn nu to andre prikker, der er magen til, ved siden af altså øjne på en anden person. Tegn nu en glad mund under det ene sæt øjne og en sur mund under det andet sæt øjne. Bemærk nu hvordan øjnene over den glade mund er smilende og over den sure mund er triste. Da der er tale om 4 ens 10

11 prikker, så må øjnenes udstråling være et resultat af den mening, du tillægger øjnene. Du fylder så at sige mening ind i billedet i kraft af nogle erfaringsbaserede antagelser, hvorudfra du i dit system kan skabe et sammenhængende billede. I dette tilfælde udgøres konteksten af næsten ingenting; to prikker og en mund. Konteksten er i dette tilfælde mest resultat af nogle ikkespecifikke mentale antagelser, der er formet af ordene glad og sur mund. CMM-modellen, der bliver præsenteret i de næste afsnit, beskriver denne cirkulære (rekurssive) bevægelse mellem, at vi hele tiden putter betydning ind i konteksten, og samtidig lader konteksten kategorisere vores forståelse af situationen. STED: PRETTY WOMAN, CMM OG EN KONFERENCE-HISTORIE Når vi smiler eller griner af Julia Roberts i filmen Pretty Woman (hvor hun spiller prostitueret på Hollywood Boulevard), så er det fordi (efter hun har mødt milliardæren, spillet af Richard Gere), at hendes åbenlyse jubeludbrud på polobanen, den alt for korte røde kjole i den meget meget fine hotellobby og de ligefremme udtalelser i den 6-stjernede restaurant er malplacerede. Det ved vi bare. Filmen placerer hende så åbenlyst nogle steder bl.a. i en overklasse tøjforretning hvor hun ikke umiddelbart hører til. Stedet udgør kontekst. Stedet fortæller os en masse om, hvad man forventes at gøre og sige. Filmens clou er at bringe vores charmerende hovedperson ind i et fremmed miljø, hvor vi straks fornemmer, at her vil ske ting og sager og hvem ved måske endda større ulykker? Tænk selv på nogle forskellige steder, og hvad du normalt vil tillade dig selv at gøre netop disse steder: I bussen, på stranden, i et undervisningslokale, i biografen, ved et personalemøde, på et offentligt toilet, i dit hjem og i et lejet sommerhus. Man kender følelsen af at træde ind fremmede steder, hvor man straks prøver at aflæse, hvilke former for samvær og tale der vil være acceptable. Den historie, jeg nu vil fortælle, foregår på et konferencecenter. Den kontekstuelle kraft fra sådan et sted er rent faktisk overvældende, hvilket den følgende beretning bl.a. viser. For et par år siden skulle jeg holde et indlæg på en stor konference, der blev kaldt Personalepolitik i det nye årtusinde. Konferencen blev afholdt på Scandinavian Congress Center i Århus, hvilket jo både er et stort og et flot sted. Jeg har ved nogle lejligheder, hvor jeg har fortalt denne historie i undervisningssammenhænge, spurgt kursisterne nogenlunde sådan her: Hvad er det, vi ser, hvad er det, vi møder, når vi dukker op på en konference?. Netop for at bringe historien ind i den specielle kontekst, som en konference udgør. Kursisterne svar har altid været meget enslydende og kommet som skudt ud af et gevær og har lydt sådan her: Der er kaffe og rundstykker, pænt dækket op med navneskilte i rad og række, lange stole rækker og på bordene dækket op med konferencemappe, pen og papir (blok med logo på), glas og vand og evt. frugt. Det første, der bliver bladret igennem, er deltagerlisten (hvem er med udover mig?), som ligger sammen med program krydret med en professor, en direktør og en guru og endeligt er der oplægsholdernes baggrundsmateriale i form af kopier af overheads. Der er ofte et podium, en talerstol og alskens teknisk udstyr. Udover konferencesekretærer, der byder os smilende velkommen, så er der teknisk personale og værten, som først indtager talerstolen og introducerer de forskellige oplægsholdere. Vi møder op i pænt tøj og ser frem til at møde ligesindede. Bagved talerstolen er der selvsagt tavler og lærred og de 4 farvede streger nederst på tavlen viser, at whiteboard tucherne er tjekket og i orden. Alt er klappet og parat til et vellykket arrangement - en dag som de mange deltagere ofte har betalt rigtig mange penge for. Det har været fantastisk at opleve, hvor livligt og enslydende en masse forskellige kursister har kunnet beskrive netop det konferencerum, som jeg kom ind i uden at nogen af dem selv har været der. Der har selvsagt været enkelte undtagelser (med lidt alternative beskrivelser), men ellers ser det ud til, at konferencer ved vi hvordan ser ud. Vi kender stedet på forhånd. Også på Scandinavian 11

12 Congress Center var der dækket op som beskrevet. Deltagerne fik hvide navneskilte og oplægsholderne gule navneskilte. Programmet, som starter kl. 9 og slutter kl , forsøger at indfange alle aspekter af personalearbejde og har en bred vifte af oplægsholdere, hvor en professor fra Aalborg Universitet og en direktør fra Mercuri Urval har fået tildelt mest tid (1 time) og vi andre har fået tildelt 30 min. Salen minder, i al sin storladenhed, om en katedral med talerstol (prædikestol) og mega-stort lærred bagved (altertavle) som rummets midtpunkt. Ved siden af, ved borde på podiet, er de øvrige talere placeret. Det er vist som det skal være, frugten er frisk og frokostbuffeten er så storslået, som man kan forvente. Stedet er kontekstmarkør, så det vi ser og møder, når vi deltager ved en konference udgør altså meta-kommunikation omkring, hvordan fungerer tingene her. Hvad må jeg, hvad må jeg ikke, hvad kan jeg forvente. Stedet indeholder, vil Bateson sige, et budskabsmateriale. Det har jeg ligeledes spurgt kursisterne om. Hvilken meta-kommunikation, hvilket budskabsmateriale indeholder alt det, vi nu har beskrevet omkring en konference? Også her har kursisterne leveret levende beskrivelser og igen meget enslydende. Det har lydt nogenlunde sådan her: Konferencerummet skaber et tydeligt hierarki, øverst placeret de vigtigste oplægsholdere (guru erne) og lige efter dem de øvrige oplægsholdere. Deltagerlisten placerer alle øvrige i et usagt hierarki med angivelse af funktion og virksomhed/organisation. Det er et ekspertvælde, hvor videnspersoner afleverer viden den nyeste helt-fremme-i-skoen viden til deltagerne, der har betalt for at få fyldt på tanken. Det er ikke et forum baseret på dialog og dog? Dialog i pauserne er vigtig. Her laver man såkaldt networking, og mange har peget på pauserne som det vigtigste element ved disse store konferencer. Derfor skrider pauserne ofte. Men ellers er det baseret på monolog og envejs-kommunikation om end mange konferencer, ligeså med denne her, har et punkt med spørgsmål til panelet. Det er sjældent, at det giver anledning til nogen rig og levende dialog. Stort set alle, som jeg har spurgt, har placeret læring langt nede på listen over den meta-kommunikation, som konferencen udgør, hvilket er yderst interessant og et eller andet sted problematisk. Fordi hvis det ikke er læring, vi modtager på en konference udover at vi lære at gå på konferencer hvad er det så, vi modtager? De bud jeg har hørt går i denne retning: Det er ritualer, der giver os en bestemt identitet. Den megen glimmer og indpakning skal i og for sig dække over dette ved at skabe en form for illusion omkring læring. Det er en tryg ramme, der skabes, hvor der afspilles en række ritualer, der er med til at placere os indenfor det felt, som vi beskæftiger os med. Som deltager signalerer du, at du er med på noderne, at du følger med, og du er med til at placere din virksomhed/organisation på landkortet. Forbavsende ofte får man meget lidt ud af det rent læringsmæssigt i forhold til de præsenterede programpunkter. Det ved mange godt på forhånd, hvorfor de prioriterer muligheden for at etablere interessante kontakter. Konferencerummet udstyrer os med ligesom et kirkerum en bred vifte af ting vi gør, siger og forventer vil ske. Konferencen er som sted betragtet en særdeles kraftig kontekstmarkør. Når jeg flere gange og nu igen har opholdt mig ved denne fortælling, så tror jeg det er fordi, at jeg var meget nervøs inden jeg skulle holde mit oplæg. Ikke fordi at jeg ikke altid vil være nervøs inden jeg skal tale for så mange mennesker (her 170 deltagere), men her var det tydeligt endnu mere. Det gik senere op for mig hvorfor, hvilket bl.a. også kom til udtryk ved nogle meget stærke og synlige reaktioner på mit oplæg. Den omtalte CMM-model har vist sig at være et formidabelt værktøj til at forstå, hvorfor mon det kan være. Altså hvorfor reaktionerne blev som de blev, og dermed også hvorfor jeg sikkert var så nervøs inden. CMM-modellen hjælper os til for alvor at forstå spillereglerne i konferenceland. 12

13 II. DEL CMM Introduktion til CMM-modellen En lærerig konference historie Kontekstuelle og implikative kræfter Bilag 1: illustration af modellen CMM 4 står for Coordinated Management of Meaning, og dermed er meget sagt om modellen allerede. Det er en pragmatisk kommunikationsmodel, der indfanger kommunikationens essens, nemlig vores bestræbelse på at koordinere vores handlinger, således at det fortsat er meningsfuldt. Kort sagt: Hvad er det næste meningsfulde skridt, jeg kan tage, sammen med dig? Hvordan kan jeg forstå, det der foregår netop nu. Modellens ambition at byde ind på kommunikationens kontekstuelle kræfter, som bærer de meningssammenhænge, vi indgår i. En af de måder, modellen bliver præsenteret på, er som 5 trappetrin, hvor det næste trin udgør kontekst for det trappetrin nedenunder. Altså en model, der beskriver kommunikationens væsen via 5 kontekstuelle niveauer, der er placeret i en form for hierarki. CMM-modellen Kontekstuelle kræfter Professionelle selv Private/personlige selv Kultur (Danmark) Organisationskultur Relationer Episode Talehandling Implikative kræfter 4 Der er skrevet meget store mængder litteratur om CMM især på engelsk. Prøv bare at lave en internet søgning på søgemaskinen Google under søgeordet coordinated management of meaning (Det er ikke nok at skrive CMM, da det åbenbart er en forkortelse på alskens sager). 13

14 Denne præsentation af CMM-modellen er blot én af flere mulige. 5 Over de næste sider vil jeg præsentere de teoretiske ideer, der ligger til grund for CMM-modellen; sigtet er i relation til denne artikel at det derved bliver muligt at fortælle min konferencehistorie færdig. Lad os tage en tur op ad trappen: Trin 1; Talehandling Det lidt kunstige ord talehandling er en direkte oversættelse af Speech Act, der refererer til, at vores brug af sproget aldrig er neutralt. Med det/de anvendte ord følger altid en betydning. En betydning der er knyttet til den betoning, vi giver ordet, med vores mimik og attitude i øvrigt og med den moral, der er knyttet til ordets anvendelse i en given sammenhæng. Jeg ynder at sige, at sproget ikke er gratis. Vores anvendelse af ord er ikke blot en nødvendig gengivelse af det, vi har oplevet, eller af det vi ønsker at kommunikere. Det er en aktiv handling, der åbner for bestemte typer af svar og lukker for andre typer af svar. Tale er handling, og dermed er den meningsskabte sammenhæng, noget vi selv er aktører i. Sagt med andre ord, så er vores hver isærs anvendelse af nogle bestemte ord (frem for nogle andre ord), altså dine talehandlinger, med til at skabe de vilkår, som du er en del af, de vilkår som du måske oplever at være underlagt. Tilsyneladende neutrale ord som god morgen eller det er fint vejr i dag bliver også til handlinger, der skaber livsvilkår, alt efter om god morgen afleveres i en vanemæssig trædemølle af ægteskabelig kommunikation, som en del af en oplagt og smilende start på dagen, som en drillende vækning af teenage datteren, som en åben måde at møde medpassager i bussen på, som en sur og indesluttet hilsen til sine medarbejdere etc. Så når vi kikker nærmere på anvendelsen af ord, så kan vi aflede en række forskellige handlinger: Det kan være en hilsen, en opmuntring, en orientering, en advarsel, et signal om at nu slutter denne snak, en invitation til nærmere kontakt, en undskyldning, drilleri, mobning, sjov i gaden, udtryk for magtkamp, selvsikkerhed, usikkerhed, belæring, oplysning osv. Trin 2: Episode Dermed træder vi naturligt op på det næste trin, idet talehandlingen er/bliver en del af en episode. Med det ovenstående god morgen in mente, så henter netop denne talehandling betydning fra hvilken episode talehandlingen er en del af, ægteskabet, bussen, medarbejderne osv. Episoden udgør kontekst for det der siges/det der kan siges meningsfuldt. Måske har du også oplevet at komme ind i et rum eller ind i en samtale, du kun har hørt halvt, og så sige noget, hvor de andre bagefter stirrer bebrejdende eller undrende på dig. Ups, der fik jeg da vist trådt i spinaten uden at man altid helt er klar over hvorfor. Blot er det klart, at dette udsagn absolut ikke var passende i forhold til den givne episode. Det er til at forstå, hvis man har afleveret en friskfyragtig bemærkning midt i en alvorlig snak, men ofte er det sådan, at der ikke er klarhed over eller enighed om, hvilken episode vi er en del af. Eksemplerne tidligere i artiklen med Har du to minutter peger netop på, at det ikke altid kan aflæses i et givent udsagn, hvilken episode denne samtale er en del af: Er det en give-godt-råd 5 CMM-modellen er udviklet af de to amerikanske professorer i kommunikation Vernon Cronen og Barnett Pearce. For en grundig introduktion til modellen kan henvises til: Pearce, W. Barnett (1994): Interpersonal Communication Making Social Worlds. HarperCollins College Publishers Inc, New York. 14

15 episode, en løsningsepisode, er det en small-talk episode eller er der tale om en episode, hvor lederen på anden vis skal være opmærksom på nogle behov hos sin medarbejder? Ja, kompleksiteten stiger allerede kommunikation er noget spidsfindigt noget, og derfor må vi træde endnu et trin op af konteksttrappen, da det bl.a. kan hjælpe os med at afklare episoder og dermed også talehandlinger. Trin 3: Relationer Tidligere i artiklen er relationer beskrevet fyldigt som kontekstmarkør, og relationer indgår på samme vis i CMM-modellen. Masser af de relationer, vi indgår i, fungerer stabilt over lange perioder: Leder-medarbejder, kollega-kollega, far-søn, underviser-elev, konsulent-kunde, terapeutklient, ven-ven, træningskammerat, uformel leder-team, projektleder-projektgruppe etc. Dvs. at der i en løbende strøm etableres talehandlinger, der skaber episoder, der understøtter og bekræfter disse relationer og de medfølgende spilleregler. Relationen er, som vi så tidligere, en stærk kontekstmarkør. Artiklen her har været krydret med eksempler på, hvor det alligevel går galt. Hvor den kontekstuelle kraft opløses af et enkelt udsagn, der etablerer en episode, hvor det ikke længere er muligt at opretholde relationen som en stabil størrelse. CMM-modellen skaber et teoretisk afsæt til at forstå dette ved ikke blot at tale om kontekstuelle kræfter (oppe fra og ned), men også om de implikative kræfter (nedefra og op). Hvilken implikativ kraft (hvilke implikationer) har et givent udsagn for vores relation. Det er selvsagt ikke nødvendigvis ét eksplosivt udsagn (selvom det sagtens kan være tilfældet), men ligeså så meget, hvad du begynder at høre din kammerat, din kollega, din leder sige i en række forskellige episoder. Jeg har i supervisions sammenhænge hørt beretninger om den i udgangspunktet dynamiske og idérige leder, der senere blev oplevet som en tom skal og snakke-onkel. Der var den rigtig gode kollega (nærmest ven), som senere blev beskrevet som ærke-racist. Og en alvorlig historie om en leder, der havde kendskab til en medarbejder, der var særdeles voldelig. Alt sammen talehandlinger i episoder, der ændrer relationen. CMM rækker dog langt videre end disse kuriøse (og alvorlige) eksempler. CMM viser netop, hvorledes vores relationer er skabt og vedligeholdt i sproget. Dermed anviser CMM også veje til forandringer af relationer, som man ikke længere oplever som frugtbare eller relationer som er kørt fast eller på anden vis opleves frustrerende. Relationen er så at sige ikke givet udefra, den lader sig ændre i kraft af din egen anvendelse af sproget i tilknytning til den givne relation. Selv oplevede jeg det tydeligt i min relation til en chef, jeg havde i et tidligere job. Det var en chef, der var leder på en helt anden måde, end jeg selv foretrækker det, og som derfor også havde en lederstil, jeg ikke satte pris på. I min relation til min chef pressede jeg hele tiden på, jeg ville have ham til at lytte, til at være en god coach, og ønskede at han skulle give mig opmærksom mod- og medspil. Alt sammen noget der lå ham fjernt eller var vanskelige aspekter af ledelseslivet for ham at håndtere. Ikke desto mindre fik jeg konstant etableret talehandlinger, der skabte episoder af pinagtighed og skuffelse hos mig, og dermed en relation præget af mistro og frustration. I en supervision blev jeg (atter en gang) mindet om, at man ikke kan lave om på andre kun på sig selv. Jeg blev også mindet om, at jeg i mine talehandlinger selv var med til at gøre lederen uduelig. Det var nødvendigt, at jeg selv begyndte at anvende et andet sprog, og at jeg selv etablerede helt andre episoder. I al sin enkelthed ved ikke at presse på hele tiden. Ved at være tilbageholdende og afventende. Passe mit job, og så længe han ikke blandende sig, så tage det som udtryk for tillid og for, at tingene åbenbart går ok. Relationen ændrede sig i den retning, at han rent faktisk blev interesseret i mit arbejde, han fulgte med, og jeg selv brugte ikke en masse ressourcer på at få noget, jeg ikke kunne få. Relationen blev ikke lyserød af den grund, men uden at vi helt var på bølgelængde, så var det ikke længere muligt at vedligeholde ideen om mistro. 15

16 Trin 4; Professionelle og personlige/private selv På engelsk i CMM-modellen hedder dette trappetrin Life Script, hvilket egentlig er en bedre betegnelse end selvet. Life Script, som med lidt god vilje kan oversættes med selv-beretning, henviser til den foreskrevne historie til den personlige beretning vi hver især har med os i bagagen i form af normer, vaner, moral, værdier, etik, forventninger, drømme og ønsker. Det er her, CMM på smukkeste vis inddrager kommunikationens moralske aspekt, man kunne sige kommunikationens inderside. Tidligere i denne artikel er nævnt, at sproget hvert enkelt ord er forbundet med en form for moral. Der er tale om et givet sæt erfaringsbaserede anvisninger, der knytter an til brugen af bestemte ord. Det er i anden sammenhæng kaldet the it forstået på den måde, at kommunikation ikke blot foregår mellem to personer. Mellem disse to personer er et tredje aspekt, selve sproget: Det som sproget forpligter os til. Sproget er, som vi har set, ikke gratis. Men moral taler jo ikke til os udefra. Moral er noget, vi hver især knytter an til, noget som vi anser for at være rigtigt, passende, smukt eller det modsatte. Så når vi tager turen op af CMM trappetrinene og koordinerer meningssammenhænge med andre mennesker, så sker det hele tiden med en personlig normativ afvejning om denne samtales moralske aspekt. Og denne afvejning udgør kontekst i al kommunikation. I en anden forbindelse spurgte jeg Vernon Cronen (via mail), som er den ene af skaberne af CMMmodellen (den anden er Barnett Pearce), om han ikke kunne beskrive CMM kort på to linier. Jeg fik følgende elegante svar, der netop også inddrager kommunikationens moralske aspekt. Bemærk at der ikke er tale om en overordnet generel (f.eks. religiøs) moral, men netop den moral vores livsbane, vores erfaringer og vores opdragelse har udstyret os hver især med. Describe CMM in two lines? Well, how about these 4 long sentences: CMM is a practical theory in the pragmatist-systemic tradition. It holds that the coherence of action, and the ability to produce coherence are created inside the process of communication, and that the coherence created is moral in nature. CMM offers heuristic models to guide inquiry and intervention into the situated, conjoint construction of meaningful action. Its heuristic models emcompass temporality, behavior, reflexivity, positioning, storying, emotion, reflection and aesthetics in addition to a commitment to the later Wittgensteinian idea that meaning is use. Vernon Cronen I den 20. januar Selvet er i denne fremstilling inddelt i et professionelt selv og et personligt/privat selv, der hver især udstyrer os med et bestemt repertoire i vores relationer. Det viste sig bl.a. i min oprindelige relation til min tidligere chef. Opdraget, som jeg er, inden for Human Resource skolen med al dens humanistiske arvegods, så var jeg udstyret med en række professionelle/faglige forventninger til og ideer om, hvordan man skal agere som leder. Så er det klart, at jeg skulle opleve skuffelse. Og det er netop, hvad det professionelle selv handler om. Det er de faglige værdier, vi bringer med os, fra vores uddannelse, fra vores faggruppe, fra vores professionelle erfaringer i det hele taget. Det er her, vi nogen gange taler om den typiske jurist, journalist, socialrådgiver eller lærer. Der er de hårde fag og de bløde fag og meget mere i den kategori. Relationen til min tidligere chef var sikkert også et resultat af mit personlige/private selv, hvor et element kunne være mit ønske om at gøre en god indsats. Jamen, hvad nu hvis min chef slet ikke ser dette. Jeg må fortælle ham om alle mine bestræbelser, og hvis han ikke lytter, så må jeg fortælle ham det igen bare endnu tydeligere. Det personlige/private selv er alt det, vi tager med os, fra vores opdragelse, familiens 16

17 normer, ideer fra ægteskabet osv. som vi hver især inddrager i vores selv-beretning. Vores måde at interagere i kommunikation på bliver således en integreret del af vores identitet, da det bliver et vidnesbyrd om, hvem jeg er/ønsker at være. Trin 5: Kultur Min viden er begrænset Til det lidt jeg ved Men de andres kultur Er en vittighed Sådan lyder det i indledningsnummeret på C.V. Jørgensens CD Fraklip fra det fjerne, og han indfanger (ufrivilligt, må vi gå ud fra) en central CMM-pointe, nemlig at al kommunikation ser vi gennem kulturens prisme. Vi har den helt store brille på, og kun gennem den kan vi se. Vi ser for så vidt ikke andet. Kulturen er ilt vi indånder over det hele, og derfor kan vi ikke se, hvad vi ikke kan se. Vores blinde plet begrænser vores viden, men de andres kultur, er en vittighed..? Derfor er kultur det øverste trappetrin. Det er sjældent, vi egentlig støder panden på kulturen uanset om det er organisations-/virksomhedskulturen eller landets/landsdelens kultur da kulturen næsten er at sammenholde med det vand, der er rundt om fisken. Vi tager det ikke bare for givet, det er en naturlig og nødvendig del af vores liv. Fisken oplever vandets betydning ved at bide på en krog og blive trukket op af det. Lidt i samme dur erfarer vi først kulturens betydning, ved at komme over den eller ved siden af den. Almindelige erfaringer desangående er, når vi er ude at rejse eller har besøg af udlændinge, det er når vi forlader en virksomhed og starter i et nyt job. Det er, hvis vi skifter branche, eller hvis vi flytter til et helt andet type boligkvarter. Den nye svigerfamilie udgør ligeledes en kulturel kontekst, der måske både ligner og samtidig adskiller sig markant fra egen familie kultur. Den kulturelle kontekst er en slags smøreolie, der får tingene til at køre, så det er først, hvis det går skævt, eller hvis vi kommer på afstand af maskineriet, at vi bliver vidne til, hvilke elementer der får netop dette maskineri til at køre på netop denne måde. Kulturen afgør dit medlemskab. Som ekstern konsulent ledsages opdraget/kontrakten oftest med sætninger fra kunden om; du skal vide hos os, er der en rå men hjertelig tone, eller det må ikke blive for langhåret, fordi vi er praktikere, hos os er der højt til loftet, vi lider jo stadig under den gamle kultur med ikke at må begå fejl, der svæver en særlig ånd over os og videre i den dur. Det er en måde at få konsulenten til at forstå de vilkår organisationen virker under, men også en måde at gøre vedkommende til medlem i den tid, hvor konsulenten har et samarbejde med den givne afdeling, virksomhed eller personalegruppe. Som ekstern konsulent er det en kærkommen lejlighed til at udfordre den kulturelle selvforståelse, hvilket (mere eller mindre eksplicit) jævnligt er den eksterne konsulents opgave. I et tidligere job havde jeg en funktion som intern konsulent. Se her bliver kulturens afvejning af medlemskab straks mere kritisk. På den ene side, var det min (og mine udviklingskollegers) opgave at udfordre organisationen på dens selvforståelse. På den anden side, så blev det også tydeligt for mig, at jeg kun kunne vinde accept og en plads i organisationen ved at spille med på kulturens melodi. Denne balanceakt kunne let tippe, så jeg risikerede at blive en fisk uden vand. Kulturen udgjorde kontekst for min professionelle selv-beretning og fordrede, at jeg indgik i kollegiale relationer, hvor der i mine talehandlinger blev etableret episoder af accept og ikke blot episoder af udfordring. Når jeg på denne vis har introduceret de 5 trin i CMM-modellen, så er det for at skabe et teoretisk afsæt til at fortælle min konferencehistorie færdig. Jeg havde nemlig fået en idé en impuls rettere sagt. Jeg skulle holde et halv times oplæg om personalepolitik under overskriften Gør personalepolitikken levende! Og skæbnen spillede i den forbindelse et puds med mig: Kort tid 17

18 inden konferencen så jeg i biografen en flot dokumentarfilm, Jørgen Leth har lavet om digteren Søren Ulrik Thomsen. Filmen, der i sig selv er et poetisk billedværk, er bygget op omkring et af Søren Ulrik Thomsens hoveddigte Levende fra digtsamlingen City Slang. Og det gav mig en idé. Konferencen rumsterede i mit hoved, da det var vanskeligt for mig at finde en vej ind i mit oplæg. De skitser til oplæg, jeg havde arbejdet med, duede ikke, syntes jeg. Da filmen gjorde så stort indtryk på mig, fik jeg den impuls, at en levende personalepolitik skabes af en poetisk personalepolitik. Der opstod en kobling mellem filmens univers, digtets rytme og stemning og så nogle (stadig meget løse) ideer omkring, hvordan personalepolitik kan gøres levende. Således indledte jeg mit oplæg på konferencen. De første par minutter af de 23 minutter, jeg havde til mit oplæg (pausen trak ud derfor de 7 minutters forsinkelse!), fortalte jeg kort om ovenstående filmoplevelse og om den impuls, jeg havde fået. Herefter trådte jeg ned fra podiet, ned midt på gulvet, og læste digtet op: Levende Regnvandet driver ned ad min arm jeg er levende telefonen ringer røret er koldt i hånden jeg er levende græder lægger min hånd mod min nakke jeg er levende porten smækker bilerne suser bag muren jeg er levende mit tøj er beskidt vandet koger jeg er levende længes efter din stemme den er her ikke støder mod bordet jeg er levende kan huske lugten i hans lejlighed blæsten på stationen ved havnen jeg er levende finder gamle digte breve erindringer 10 år 8 år 7 år 1 år jeg er levende skrive til kontor mælken er sur 18

19 jeg græder jeg er levende græder levende Efter at have læst digtet op gik jeg tilbage og op på podiet, hvorfra jeg bad alle deltagerne om at vende sig mod deres sidemand og tage en snak om, hvilke indfald og overvejelser min idé om en poetisk personalepolitik havde givet anledning til. Efter noget tøven begyndte de mange mennesker (langt de fleste, om end ikke alle) at tale med deres sidemand, så salen sydede af stemmer. De fik 7 minutter til dette, men det trak lidt ud, da det var vanskeligt at få salen bragt til ro igen. Jeg satte mig herefter ved siden af OH-projektoren med en blank overhead og en pen og spurgte ud i salen, hvilke ideer og overvejelser snakken havde frembragt. Jeg fik ca. 12 (pars) input, som jeg skrev op på en mind map, og disse input var naturligt nok forskellige, men tonen i dem var, at en personalepolitik skal have et æstetisk og et etisk element. At poesien peger på, at personalepolitikken både skal have et helhedspræg og indeholde drømme og visioner. Nogle talte om en oplevelsesbaseret personalepolitik og andre om, at der skal være plads til fortolkninger. Alt i alt var jeg ganske tilfreds med disse input. Jeg oplevede dem som særdeles interessante, og ikke mindst at deltagerne var gået med på min idé, hvilket jeg ærlig talt havde været meget usikker på. Da tiden samtidig stort set var ved at løbe ud, så kom jeg med forskellige afsluttende bemærkninger og lagde an til landing. Men ak; netop som jeg skulle til at sige tak for indsatsen kom en finger op i luften et godt stykke nede i salen, og kvinden sagde: Vi vil godt lige sige, at vi syntes, det her var noget hø!!. En af mine kolleger kalder sådan et udsagn for en mavepumper - ja tak skal du have. Da der lige efter mig var endnu et oplæg, havde jeg god tid til at prøve at få luften igen. Nu troede jeg lige, at det gik så godt? Men hermed var det slet ikke slut: I den efterfølgende frokostpause fik jeg en række tilkendegivelser af den helt modsatte karakter. Hvor var det modigt, det var lige, hvad vi trængte til, fantastisk oplæg, og så var der denne her bemærkning, som jeg stadig grunder over: du er ikke ked af det Jeg har holdt oplæg (og deltaget) på flere andre konferencer, men aldrig oplevet den slags meget direkte og til dels voldsomme reaktioner, her tænker jeg både på hø -udsagnet i salen og nu disse udsagn i pausen. Da der oven i købet i de efterfølgende dage kom mails og et enkelt brev til mig, igen med flere positive tilkendegivelser (bl.a. om jeg ville skrive i et personaleblad), men også med en form for klage i brevet, så tænkte jeg og det har jeg tænkt flere gange siden hvad hulen skete der? Al den postyr for umiddelbart så lidt? Hvad er der gang i? De mange kursister, jeg har stillet netop disse spørgsmål til, er fremkommet med masser af ideer på baggrund af CMM-modellen, men især et svar går igen: Nemlig at dette var et direkte anslag mod konference-kulturen, og det gør man ikke gratis. Det har konsekvenser. Hvor er det fantastisk, på denne vis at erfare kommunikationens kraft og sprogets evne til at skabe nye virkeligheder. For ser vi på det lidt udefra, så er det jo ikke meget, der er forandret: Vi er på en konference, deltagerne sidder som de skal, og jeg som oplægsholder er i mit pæne tøj og siger noget fra podiet, da jeg går i gang. Alt er egentlig som det skal være jævnfør gennemgangen tidligere om konference som sted og kontekstmarkør. Kort tid inde i oplægget går jeg ned på gulvet blandt deltagerne (én lille forandring), jeg læser et digt op (i stedet for at læse op fra en overhead) og derefter beder jeg deltagerne om at tale sammen (frem for at fortsætte monologen). Effekten af disse gøre-noget-lidt-andet var, som vi har set det, vidtrækkende. For at forstå det må vi atter skæve til CMM, da CMM både griber kompleksiteten og de rekurssive mønstre i kommunikationen. Vi skal, med andre ord, se nærmere på både de kontekstuelle kræfter og de implikative kræfter. 19

20 I en analyse som den forestående er det imidlertid ikke tilstrækkeligt at anskue CMM-modellen som en trappe eller som et fast hierarki. Modellen skal anskues som en dynamisk model, der netop beskriver, hvorledes forskellige niveauer så at sige kan skifte plads i betydningen udgøre en relevant kontekst. De implikative og kontekstuelle kræfter følger med andre ord ikke faste og forudbestemte mønstre, men skiftende mønstre med skiftende betydning. Vi skal altså skifte den faste trappe ud med en rulletrappe, hvor de forskellige niveauer på forskellige tidspunkter kan udgøre den dominerende kontekst. Nogle gange vil kulturen være afgørende andre gange relationen osv. Udover at vi nu står og går på en rulletrappe, så skal vi oven i købet være behændige, da de enkelte trin i kommunikationens flow også er i stand til at skifte plads. Dette er det dynamiske aspekt. Det cirkulære eller det rekurssive aspekt forstås netop ved rulletrappe metaforen. At i et sekund får en bestemt relation mig til at sige noget bestemt (kontekstuelle kraft), men i det sekund jeg siger det, kan jeg potentielt have ændret relationen (implikative kraft). Med afsæt i erfaringerne fra den omtalte konference er dette illustreret med eksempler herunder. Med (i) markerer jeg den implikative kraft, og med (k) markerer jeg den kontekstuelle kraft. De eksempler jeg har valgt ud, er nogle af dem, jeg selv har oplevet som særligt relevante, hvilket også er et resultat af de drøftelser, jeg har haft med de mange kursister. Samtidig bliver jeg nødt til her at pege på, at jeg har fra kursistside masser af andre eksempler, der kunne være fremdraget. Prøv selv at tage CMM-modellen frem og tænk situationerne igennem: 1. Jeg går ned fra podiet og læser digtet op Den første tur rundt på trappen kunne starte med episoden, at jeg ser Jørgen Leths film(i). Det bliver en afgørende erfaring i mit personlige Life Script, der supplerer andre vigtige aspekter i min selv-beretning(k), der har betydning for, at jeg valgte at gøre dette. Fra den professionelle del en viden om, at der er lavet masser af personalepolitikker, der ikke virker. Fra den personlige del var jeg allerede inden konferencen klar over, at jeg ikke var i stand til at læse digtet op fra podiet/talerstolen. Ved at træde ned blandt deltagerne(i) opløser jeg for en stund det forventende hierarki mellem oplægsholdere og deltagere, der skabes en relation af ligeværdighed. Min store nervøsitet inden er let af forstå ved et kik på konferencekulturen(k), der sender kraftige signaler til alle om, hvad man forventes at gøre og ikke gøre. At læse digt op er ikke indenfor rammerne af den uformelle kontekstuelle kontrakt. Digtet(i) bliver således en direkte kommentar til (nogle vil sige trussel mod) konferencens indbyggede logik. Det professionelle bliver erstattet med det personlige, det faglige med digtets følelser og æstetik, den naturlige autoritet (hos oplægsholderen) mistes. Digtet(i) skaber en episode af noget uventet, ændrer relationerne og udfordrer kulturens logik. 2. Jeg beder deltagerne om at tale sammen to og to Den næste tur på rulletrappen afspejler en personlig idé om, at det må være muligt i højere grad at skabe læring på en konference. Turen starter altså hos selvet(k) med en personlig idé om læring suppleret med en faglig viden om, hvordan dette bl.a. kan gøres. Derfor beder jeg deltagerne om at tale sammen med sidemanden. Dermed skabes en episode af dialog(i), der også bliver en kommentar til konference-kulturens spilleregler om monolog og ekspert udsagn. Det kunne være spændende at spørge de mange deltagere, hvordan de oplevede denne pludselige inddragelse, da det selvsagt har stor betydning for oplevelsen af mit oplæg i det hele taget. Hver enkelt deltagers selv(k) får således betydning for de talehandlinger(i), der efterfølgende skaber episoder af ris og af ros. Lad os snuppe én af hver: 3. Vi vil godt lige sige, at vi synes, det var noget hø Hø -udsagnet er fristende at placere i kategorien brok og ballade. En sur mokke og hendes snæversyn(k). Det er imidlertid en meget dristig ting at sige i plenum med 170 mennesker tilstede netop, hvor jeg skal til at afslutte mit oplæg. Så et helt andet bud kunne være, at vi her har at gøre med en ansvarlig og tænksom person(k), der med sin feedback altså hø -udsagnet søger at skabe orden i sagerne(i). Implikationerne er en form for forsvarstale for kulturen, altså et udsagn der skal bringe den normale logik ind i rummet igen. Udsagnet har selvsagt også implikationer for 20

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Før-leder-forløb 2013 modul 3 Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.25: Velkomst & scenen sættes for dagens proces-laboratorium 09.25-10.00:

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:

Læs mere

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B Hjælp Mig (udkast 3) Af Bistrupskolen 8B SCENE 1 INT. KØKKENET MORGEN (15) går ind af døren til køkkenet og sætter sig ned ved køkkenbordet. åbner sit hæfte hvor der står Line på alle siderne. (16) sidder

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar Amors tjener Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM Efter en ide af Shahbaz Sarwar Benjamin Dahlerup (2013) Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre

Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre Spontane hermeneutikere Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre Eksempler på spørgsmålstyper - 1 - Åbne lukkede spørgsmål Åbne spørgsmål bringer personen på banen, giver

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE TEMA: #PRIVATLIV Elevmateriale HVAD HAR DU SAGT OG HVAD HAR JEG HØRT? Når vi kommer i skænderi eller diskussion med vores kæreste, eller en hvilken som helst anden person, kommer vi ofte til at sige eller

Læs mere