Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 9. januar 2014 Zynergi-nyt

Transkript

1 Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 9. januar 2014 Zynergi-nyt Indhold Vær opmærksom på kværke Mineraler og vitaminer til høns Opdag tidlige tegn på sygdom hos slagtekalve Obligatorisk syn af sprøjter og sprøjteudstyr starter i 2014 Kend force majeure-reglen Snart tid til at så tomater Avlsresultater for får og geder Staldbyggeri fra A-Z Program for Hestekongres 2014 Kørekort til kødkvæg Hestekongres 2014 Smid ikke julesulet ud husk hønsene Ingen overfodring af dyrene i julen Større fokus på kalve og ungdyrs trivsel i mindre besætninger Vær opmærksom på klagefristen ved brev om nedsættelse af arealstøtte Forskudsopgørelsen 2014 NaturErhvervstyrelsen inddrager betalingsrettigheder for 2013 Planlæg næste års lærkepletter allerede nu lærkerne vil elske det Faktaark om naturpleje Overvejer du en faglig studietur til udlandet for deltidslandmænd? Nye scanningstal for får Landmand.dk Vand og foder til heste Udegående dyr i vinterperioden Pas på manganmangel i vintersæd i år Indbinding og parasitter Manglende randzoner og krydsoverensstemmelse Ændring af kompensationskort til randzoner Tidlige kartofler i 2014 Foderplan til kødkvæg kan nu laves i NorFor Programmet for Plantekongressen er nu på nettet Spørgsmål til artiklerne og Sønderjysk Landboforening, så kontakt:

2 Keld Taulbjerg Økonomikonsulent Deltidsrådgiver Tlf Solveig Kappel Projektrådgiver Tlf Vi vil ønske jer Godt Nytår! Se landboforeningens hjemmeside: : Tilskud og arrangementer Heste Vær opmærksom på kværke Skjulte smittebærer Fjerkræ Kværke er en væsentlig årsag til luftvejsproblemer hos heste. Sygdommen lever fint hos tilsyneladende raske heste, og kan derfor smitte andre raske heste i forbindelse med stævner m.v. Sygdommen forveksles ofte med almindelig influenza, men i en del tilfælde er der helt andre symptomer, som ikke umiddelbart sættes i forbindelse med kværke. Det har i nogle år været muligt at vaccinere og dermed undgå problemerne. Vaccinationen kan kombineres med andre vacciner. Horseconsult bringer en større artikel om emnet. Artiklen kan ses på nedenstående link. Mineraler og vitaminer til høns Hvis man køber færdigfoder til hønsene, er der normalt de mineraler og vitaminer i foderet, som hønsene har brug for. Lever hønsene derimod for en dels vedkommende af rester fra husholdningen, rent korn og planter fra haven, vil der i mange tilfælde være behov for et tilskud af forskellige mineraler. Calcium Calcium eller kalk er et mineral, som hønsene er storforbruger af. De bruger det især til knogler og skallen om æggene. Hvis hønsene mangler kalk, bliver æggeskallen tynd den kan i nogle tilfælde helt mangle (vindæg), hvis de er meget i underskud. Hønsene kan også i værste fald brække knogler. Man regner med, at der går ca. 2 g calcium til et æg. Behovet kan dækkes ved, at hønsene har fri adgang til østersskaller. Østersskaller kan købes i sække, og en sæk rækker rigtig langt til et lille hønsehold. 2

3 Man kan selvfølgelig også selv samle skallerne ved stranden, hvis man har lyst og tid. Æggeskaller indeholder som omtalt en del calcium, men lad være med at bruge æggeskaller som fodertilskud. Hønsene kan få den vane, at de begynder at hakke i nylagte æg og det var jo ikke lige meningen. Natrium Vitaminer Kvæg Observér kalvene Scorekort Et andet vigtigt mineral til høns er natrium. Almindeligt køkkensalt indeholder ca. 40 % natrium. Total mangel på natrium er meget sjælden, da der er natrium i de fleste foderemner. Man kan evt. tildele lidt groft salt i skålen med skaller. Så kan hønsene selv tage efter behov. Høns optager ikke mere salt, end de har behov for. Natrium er også vigtigt for dannelsen af skal på æggene. De øvrige mineraler vil høns normalt selv kunne skaffe sig enten ved at rode i jorden eller via foderet. Vitaminer vil havehøns sjældent mangle, hvis de tildeles planterester og rester fra køkkenet. I sommerperioden er der rigeligt med plantemateriale, og i vinterperioden sætter høns stor pris på grønkål, gulerødder og lignende. Hvis man gerne vil tildele hønsene ekstra vitaminer og mineraler, er der i handlen div. blandinger, som indeholder de nødvendige ingredienser. Der kan være problemer med at få mineralblandingerne i tilstrækkelig små mængder, og prisen er ret høj. Hvis man fodrer med færdigfoder til høns, vil deres behov være dækket ind. Opdag tidlige tegn på sygdom hos slagtekalve Den kalv, der ikke kommer op og drikker, er allerede rigtig syg. Lær at se tidlige tegn på sygdom det hæver tilvæksten og sænker antibiotikaforbruget. Tre workshops satte i december fokus på at opdage tidlige sygdomstegn hos slagtekalve. De fleste slagtekalveproducenter er rutinerede i at spotte snotnæser, betændte øjne og naturligvis kalve, der ikke kommer for at drikke. Men udgangspunktet for de tre workshops var at finde endnu tidligere tegn på sygdom og derved fange sygdomsudbrud i opløbet, hvilket vil påvirke både medicinforbruget og pengepungen i den rigtige retning. Omdrejningspunktet for at finde de tidlige sygdomstegn er et scorekort, der med fotos illustrerer forskellige niveauer af sygdomstegn, man skal være opmærksom på. Scorekortet indeholder fotos af fire tiltagende niveauer af næseflåd, tåreflåd og afvigende øreholdning. Vejledning og scorekort kan ses her (kræver abonnement på LandbrugsInfo!). OBS! Obligatorisk syn af sprøjter og sprøjteudstyr starter i 2014 I 2014 starter de obligatoriske syn af sprøjteudstyr for alle sprøjter, der anvendes til professionelt brug. Det forventede tidspunkt for opstart bliver ca. 1. februar Vær opmærksom på, at der ikke sker indkaldelse til synet. Miljøstyrelsen har godkendt over 100 synsvirksomheder fordelt i hele landet. Listen over de godkendte synsvirksomheder, der jævnligt vil blive opdateret, kan findes på 3

4 Miljøstyrelsens hjemmeside. Tidsfrister for syn Der er lavet en indfasningsordning for syn af sprøjter frem til 2016, som følger det sidste ciffer i virksomhedens CVR-nummer, se tabel 1. Sprøjteudstyret bliver ikke indkaldt til syn, og ansvaret for at udstyret bliver godkendt ved syn inden fristen, påhviler landbrugeren/virksomheden. Håndsprøjter med en tank på 25 liter eller derunder, sprøjter der er beregnet til at blive båret på ryggen og skovmaskiner, hvorpå der er monteret pesticidsprøjter er undtaget fra syn. Bemærk, at indfasningsordningen ikke omfatter sprøjter, der anvendes i væksthuse. Væksthussprøjter skal tidligst synes i Miljøstyrelsen vil informere nærmere om dette og andre generelle forhold omkring sprøjtesyn i Tabel 1. Udstyret skal synes igen senest fem år efter det første syn og herefter hvert tredje år Virksomheder og kommuner med CVR-nr. der ender på: 0,1 eller november 2014* 3,4,5 eller november 2015* 7,8 eller november 2016* Skal have sprøjter i erhvervsmæssig brug synet inden: * Kravet gælder ikke, hvis sprøjten/udstyret tages ud af brug inden 26. november Kilde: Plantenyt 1551 Info Besked inden 10 dage Forskellige krav Kend force majeure-reglen Force majeure kan under nogle omstændigheder komme i betragtning i forbindelse med landbrugsstøtte og krydsoverensstemmelse. Det kræver, at der er givet besked til NaturErhvervstyrelsen inden 10 dage. Force majeure kan komme i betragtning under visse omstændigheder: Landbrugeren afgår ved døden Landbrugeren er uarbejdsdygtig i længere tid Der indtræffer en naturkatastrofe, som berører landbrugsjorden her tæller kraftig regn ikke med Stalde ødelægges ved en ulykke Udbrud af smitsomme sygdomme i besætningen Krig og indførselsforbud falder også ind under reglen, men er heldigvis sjældent relevant i Danmark. Konkurs og lignende er ikke force majeure. Begivenheden, man påkalder force majeure for, skal vedrøre den nærmeste familie og have tidsmæssig sammenhæng til den manglende overholdelse af reglerne. Der skal 4

5 indsendes dokumentation for, at der foreligger force majeure. Snart tid til at så tomater Tag frø Det er snart tiden at så tomater. Måske skal de sås fra midten/slutningen af februar. Det er ved at være lidt sent, men har man en overgemt tomat fra jul/nytår kan man stadig nå at tage frø af den. Man skærer tomaten over og tager frø og gele ud. Frø og gele lægges på et kaffefilter, køkkenrulle eller et stykke avis bare noget som kan suge fugt. Efter nogle dage er frøene tørre og kan gemmes væk. Husk at skrive navn og evt. beskrivelse på en mærkat, så du kan huske, hvad der er hvad. Hvis frøene klistrer fast i det sugende underlag, så lad være med at bruge vold for at få dem af man sår bare underlaget med til sin tid. Har man chili, kan der også let tages frø af dem. Frøene tages bare ud af chilifrugten og lægges til tørre. Næsten sortsren Får og geder De fleste tomater er selvbestøvende. Det vil sige at de nye tomater som udgangspunkt ligner moderplanten. Der findes også såkaldte F1-planter. Her vil frøene ikke ligne moderplanten og kan falde meget forskellig ud. Læg ikke alle tomater i én kurv. En enkelt sort kan slå fejl, eller kan måske slet ikke modne under vores himmelstrøg. Så så gerne mange forskellige sorter. Man kan få enormt mange forskellige sorter som både er røde, gule, næsten sorte, grønne med sorte striber m.v. Det er dels sjovt, men der er også mulighed for at forlænge sæsonen og få tomater til forskellige formål. Avlsresultater for får og geder Div. resultater for eksteriørbedømmelser 2013, scanningsresultater 2013, livskraft og forløb 2013, tilvækstresultater 2013 og kuldstørrelse 2013 kan ses på nedenstående link. Bygninger Trin for trin Staldbyggeri fra A-Z Projektgruppen bag projektet Konkurrence- og bæredygtigt byggeri har afsluttet året med bogen Staldbyggeri fra A-Z. Projektgruppen har fulgt en række landmænd, der enten havde bygget, eller stod overfor at skulle bygge en stald. Projektet havde til formål at belyse, hvor kompliceret en byggeproces kan være og følger bygherre og deres samarbejdspartnere i processen. Derudover var formålet, at udvikle nogle værktøjer, der kunne hjælpe processen på vej, så bygherre fik et godt byggeri, som både var konkurrence- og bæredygtigt. 5

6 Bogen beskriver, hvad bygherre skal gøre trin for trin i byggeprocessen, for at få den bedste byggeproces og det bedste byggeri. Derudover behandles også de faldgrupper, der ofte er i et byggeri. Projektgruppen håber, at bogen kan være en hjælpende hånd for både kommende bygherrer og rådgivere, således at deres næste byggeproces bliver mere effektiv og problemfri. Bogen kan fås hos din bygningsrådgiver eller ses her (kræver abonnement på LandbrugsInfo). Arrangementer Program for Hestekongres 2014 Se programmet for hestekongressen her. Kørekort til kødkvæg Intensivt minikursus målrettet producenter med begrænset viden om eller erfaring med kødkvæghold udbydes i januar 2014 af Dansk Limousine Forening. For alle uanset racemæssige præferencer. Uanset hvilken farve pelsen på dit kødkvæg har, eller forventes at ville få, så er der værdifuld viden at hente på kurset Kørekort til kødkvæg fredag d. 24. januar kl i LandbrugetsHus i Horsens. Kurset appellerer ikke kun til ejere eller kommende ejere af kødkvæg. Kurset er også et tilbud til ægtefæller eller medhjælpere, der ønsker at erhverve basisviden om, hvordan man tackler kødkvægets behov. På bare én kursusdag får deltagerne værdifuld grundviden I løbet af de fem timer, som kurset varer, kommer indlægsholder Ove Madsen, LMO omkring emnerne: Opstart af besætning Fodring af ammekøer Parasitter Omgang med dyr Deltagerne bliver naturligvis ikke udlærte i kødkvæg på fem timer. Men deltagelse i kurset betyder med stor sandsynlighed, at en række begynderfejl kan undgås. Afhængig af deltagernes faglige udgangspunkt, fås intensiv starthjælp eller hurtig genopfriskning med hensyn til det at holde kødkvæg. Tilmelding Prisen for at deltage i kurset er kun 395 kr. eksklusiv moms, der udsendes faktura på fagligt kursus. Betalingen dækker undervisning, eftermiddagskaffe med kage og aftensmad, som består af sandwich og sodavand. 6

7 Tilmelding senest den 10. januar til Heste Hestekongres 2014 Tilmelding 10. januar 2014 OBS, prøv evt senere tilmelding Lørdag den 25. januar 2014 afholder Landsudvalget for Heste den årlige Hestekongres i Messe C, Fredericia (Fredericia Messecenter), kl Formiddag: Årsberetning ved formanden Hans Marius Jørgensen, samt den faglige beretning ved chefkonsulent Jørgen Kold. Eftermiddag: Faglige indlæg med aktuelle emner. Alle interesserede er velkomne. 7

8 Tilmelding inden fredag den 10. januar 2014 til Videncentret, Heste, tlf Nærmere oplysninger om program og priser kan ses på forsiden af hjemmesiden: Messen Hest og Rytter I år vil det igen være muligt at finde Videncentret, Heste på messen Hest og Rytter i forbindelse med Dansk Varmblods hingstekåring i Herning fra d. 6. til 9. marts. Kom og find din hest og dens resultater på internettet, se vores foderprogram eller bare få en hestesnak med os. Vi er at finde i hal E på stand nr Fjerkræ Lad det ikke gå til spilde Smid ikke julesulet ud husk hønsene Husk at resterne fra julefrokosten og juledagene i øvrigt ikke skal i skraldespanden, men ud til hønsene. Kogte kartofler og en sovserest vil hønsene elske. Er der en rest pålæg, sild og lidt brød er det helt perfekt. Hønsene foretrækker, at det er blødt op i vand eller lignende. Det er en fordel for hønsene, at foderet er skåret i mindre stykker, især så der er nok til alle, ellers risikerer man nogle voldsomme slagsmål, især om kødrester. Ikke fordærvet Det øvrige grønne affald Info Ingen ekstra fodring Det skal selvfølgelig være frisk madaffald og ikke mere eller mindre halvfordærvede rester. Har man mange høns, batter det selvfølgelig ikke alverden, men lidt har også ret. Har hønsene ikke spist op i løbet af et par timer kasseres resten, for at undgå at foderblandingen bliver fordærvet. I en tid, hvor der tales meget om, at alt for meget mad bliver smidt ud, er hønsene et bedre alternativ. Husk også at det grønne affald, som hønsene ikke vil have, skal i komposten. Te og kaffegrums, kålblade, æbleskrog, appelsinskræller og lignende affald kan sammen med hønsenes gødning give en rigtig fin kompost til køkkenhaven næste år. Ingen overfodring af dyrene i julen Pas på ikke at overfodre dyrene i julen. Hverken hunden, katten eller for den sags skyld koen har nogen som helst fornemmelse for, at det er jul eller andre højtider. Så selv om vi mennesker får meget mere, end hvad godt er, så bør det ikke smitte 8

9 af på vores dyr. De skal have helt lige som de plejer. Deres fordøjelse er ikke indrettet til pludselig at omsætte meget mere og andre fodermidler end de plejer. Det medfører ondt i maven og måske diarré. Jeg ved, det er svært, men prøv at begrænse det ekstra sul. Kvæg Vær opmærksom på reglerne! Større fokus på kalve og ungdyrs trivsel i mindre besætninger Efter at Fødevarestyrelsens kampagne viste, at dyrevelfærden hos kalve og ungdyr i mindre besætninger ikke er optimal, skal der nu tages rådgivningsmæssigt hånd om denne gruppe. For nylig afslørede Fødevarestyrelsens kontrolkampagne med fokus på dyrevelfærd, at det kniber med at overholde reglerne i de mindre malkekvægsbesætninger. Det var især reglerne om, at kalve og ungdyr skal opstaldes på et rent og tørt leje, reglerne om indretning af enkeltbokse og reglerne om, at kalve og ungdyr skal have adgang til tilstrækkeligt drikkevand, som gav anledning til sanktioner i mere end halvdelen af de 100 besætninger, som fik besøg. Derfor vil Videncentret nu sætte ind med målrettet rådgivning om dyrevelfærd til netop denne gruppe. Det skal ske i samarbejde med lokale konsulenter og praktiserende dyrlæger. OBS! Vær opmærksom på klagefristen ved brev om nedsættelse af arealstøtte NaturErhvervstyrelsen udsender i den kommende tid brev til de landmænd, som får reduceret deres støtte eller som får afslag på deres ansøgning. Fristen for at klage over afgørelsen er senest fire uger efter, at brevet er modtaget. Brevet fortæller, hvor mange hektar landmandens ansøgning er reduceret med. Det endelige støttebeløb fremgår af den specifikation, som man modtager ved udbetalingen. Nogle landmænd har fået deres udbetaling, før de modtager afgørelsesbrevet. NaturErhvervstyrelsen har prioriteret af få pengene ud frem for at vente på afgørelsesbrevene. Klagefristen er 4 uger En klage skal være modtaget af NaturErhvervstyrelsen inden for fire uger efter modtagelse af afgørelsesbrevet. Det har ingen betydning, om man har fået sin udbetaling før eller efter afgørelsesbrevet. Hvis man vil klage, skal man sende klagen som brev eller til NaturErhvervstyrelsen. Det er ikke muligt at se sin klage i Tast selv-service eller følge med i sagsbehandlingen af klagen. Info Forskudsopgørelsen 2014 Tilpas skatten Forskudsopgørelsen for 2014 kan ses på fra den 8. november. For medarbejderne er det vigtigt, at forskudsopgørelsen er rigtig, hvis de vil undgå restskat - f.eks. er det vigtigt for medarbejdere, der har fri bolig, at forskudsopgørelsen er korrekt. En forkert forskudsregistrering fører til et forkert månedsfradrag i løbet af året, og det kan betyde en større restskat på 9

10 årsopgørelsen. Du kan få hjælp Mange udenlandske medarbejdere har desuden mulighed for særlige skattefradrag. Samtidig er de ofte ansat i en begrænset tidsperiode, og det er en ekstra god grund til, at forskudsregistreringen er så korrekt som mulig. Hvis der ønskes hjælp til eftersyn eller ændring af medarbejdernes forskudsopgørelser, er du eller medarbejderen velkommen til at kontakte økonomikonsulent. OBS! NaturErhvervstyrelsen inddrager betalingsrettigheder for landmænd modtager i disse dage brev om, at NaturErhvervstyrelsen inddrager en eller flere betalingsrettigheder. Det drejer sig om betalingsrettigheder, der hverken har været udnyttet i 2012 eller Udnyttes mindst én gang hvert 2. år NaturErhvervstyrelsen inddrager betalingsrettigheder, som ikke har været udnyttet til udbetaling af Enkeltbetaling to år i træk. Det kan fx være, hvis man i 2012 og 2013 får Enkeltbetaling for et mindre areal, end man har betalingsrettigheder til. Det kan også skyldes, at man ikke har haft nok landbrugsareal til at udnytte alle sine betalingsrettigheder. Man kan godt få et brev om inddragelse af betalingsrettigheder, før man får afgørelsesbrev om, hvorfor støtten for 2013 er blevet nedsat. Derfor kan det være svært at se, hvorfor betalingsrettigheden bliver inddraget. NaturErhvervstyrelsen har prioriteret at udbetale støtten og at sende en evt. afgørelse om nedsættelse af det støtteberettigede areal bagefter. Afgørelserne vil blive sendt hurtigst muligt. Inddragelsen sker på baggrund af EU-regler, der fastsætter, at betalingsrettighederne skal udnyttes mindst én gang hvert 2. år. Klage over inddragelsen Mark Giv lærken en hånd Hvis man mener, at inddragelsen er sket på et forkert grundlag, er det muligt at klage. Hvis inddragelsen skyldes, at det ansøgte areal er blevet reduceret af NaturErhvervstyrelsen, kan man nøjes med at klage over nedsættelse af arealet. Hvis man får ret i sin klage over afgørelsen, vil NaturErhvervstyrelsen nemlig automatisk genoptage inddragelsen af betalingsrettigheder. Planlæg næste års lærkepletter allerede nu lærkerne vil elske det Tiden op til forårssåningen kan bruges til at overveje, hvor der kan laves lærkepletter. Lærkepletterne laves helt simpelt ved at løfte såmaskinen, så der kommer en bar plet i størrelsesordnen m 2. 10

11 Den danske bestand af sanglærker er mere end halveret siden midten af 1980 erne, og derfor er der behov for at forbedre forholdene for lærkerne, så de kommer tilbage på markerne. Ved at efterlade små, utilsåede lærkepletter i afgrøden bliver der skabt bedre levevilkår for lærkerne. Sanglærken bruger de åbne pladser til at lande på og lægger så reden lidt inde i afgrøden. Derved får de nemmere ved at bygge reder og finde føde inden for korte afstande. Det er nemt Lærkepletter er således lavet med vilje, og tjener et større formål: Lærkepletterne skaber grundlag for flere ynglende lærker. Det er ikke svært at lave lærkepletter. De etableres ved at udvalgte pletter i marken ikke tilsås. Det nemmeste er at hæve såmaskinen et par meter, mens marken alligevel sås. Hvor lærkepletterne bliver etableret, er arealerne stadigt berettigede til Enkeltbetaling. Det koster ikke meget at lave lærkepletter. Hvor der er opstået bare pletter, så lad vær med at genså, hvis de er under 100 m 2. Det er sjældent rentabelt at genså pletterne, da høsttidspunktet ikke vil falde sammen med hovedafgrøden. For nærmere oplysninger kontakt din planteavlskonsulent. Faktaark om naturpleje Rigtig mange forhold har betydning for, om naturpleje ved afgræsning bliver en succes for naturen, græsningsdyrene, dyreholderen og lodsejeren. For at lette overblikket for dem, der har ansvar for naturpleje, er der udarbejdet en række faktaark. Faktaarkene er udarbejdet som et led i projekt Smag på Landskabet, og det er hensigten, at de kan fungere som en slags starthjælpspakke, der kan inspirere og hjælpe naturplejere, kommuner, konsulenter og andre med interesse og ansvar for naturpleje. Se faktaarkene her. Arrangement Overvejer du en faglig studietur til udlandet for deltidslandmænd? 11

12 Af Mathias Utoft Jørgensen, Økonomi & Virksomhedsledelse, DLBR Akademiet, mail: Ny inspiration Deltidslandmænd ønsker studietur Får En faglig studietur til udlandet giver ofte ny indsigt og inspiration, som kan være med til at udvikle bedriften. Samtidig bidrager en faglig studietur til udlandet også ofte med begivenheder af anden karakter end rent fagligt, som kan skabe fælles oplevelser for familien. En spørgeundersøgelse udført af Videncentret for Landbrug viser, at 8 ud af 17 adspurgte deltidslandmænd har et ønske om at deltage i faglige studieture, trods et krav om selvfinansiering. På kan du læse mere om nævnte undersøgelse. Har du samme ønske, så kontakt din DLBR konsulent og hør om muligheden for en faglig studietur til udlandet. Nye scanningstal for får Se de nye resultater her. Info Landmand.dk (se sidste side) Portalen landmand.dk henvender sig også til deltid. På landmand.dk kan du tilpasse siden til din bedrift. Heste Vand og foder til heste For lidt vand 5 7 l pr. 100 kg hest Sørg for at dine heste drikker tilstrækkeligt med vand. Nogle heste kan godt vænne sig til at drikke for lidt. Hvis de drikker for lidt, vil det gå ud over tarmbevægelserne, og foderet vil derfor stoppe op i tarmen. Det kan resultere i kolik. En hest har et vandbehov på 5 7 l pr. 100 kg legemsvægt. Vandbehovet vil dog i nogen grad være afhængig af, hvad der i øvrigt fodres med. Fodres der med forholdsvis fugtigt foder, vil vandbehovet være mindre. Hvis hestene drikker for lidt, vil det som regel kunne ses på hestepærerne, som bliver tørre og smuldrende. Prøv evt. at vande med spand et par dage. Det kan også skyldes, at vandkopperne giver for lidt. En vandkop skal give mindst 10 l pr. min. eller bliver heste nemt trætte af at vente, og får derfor for lidt vand. Kilde. Horseconsult.com 12

13 OBS! Ny udtalelse Udegående dyr i vinterperioden Hvis dyr går ude i mere end 12 timer dagligt i vinterperioden (december, januar, februar og i øvrigt, hvis der er vinterlignende vejr) skal de have adgang til læskur eller bygning. I de tidligere regler var enkelte racer undtaget, og det er de altså ikke længere. Det er dog muligt i sjældne tilfælde at dispensere fra reglerne. I princippet må alt kvæg gå ude i vinterperioden hvis forholdene er til det. Efter en udtalelse fra Det Veterinær Sundhedsråd er dette kun tilfældet meget få steder i Danmark. Derfor er nedenstående gældende: Generelle retningslinjer Udegående dyr skal have adgang til læskur eller bygning i vinterperioden, hvor alle samtidigt kan hvile på et tørt, strøet leje Krav om læskur eller bygning kan kun fraviges, hvis: Dyrene holdes på så store arealer, at de naturlige forhold gør, at der kan ydes dyrene en beskyttelse, der i vidt omfang svarer til den beskyttelse, som et læskur eller en bygning vil kunne give. Med naturlige forhold forstås, at der er en passende tæthed af bevoksning, der sammenholdt med de øvrige landskabsforhold (hældninger, skråninger og niveauforskelle) samt jordbundsforhold på arealet, kan sikre dyrene mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. De naturlige forhold skal samtidigt sikre, at alle dyr på samme tid kan hvile på et passende tørt leje Dyrene skal være forberedt på at gå ude i vinterperioden. Det vil sige, at de skal have udviklet et kraftigt og tæt hårlag eller fjerdragt, og at de skal være ved godt huld Dyrene skal tilføres supplerende foder i vinterperioden, så det gode huld opretholdes Der skal hele tiden være adgang til frisk drikkevand De arealer, som udegående dyr opholder sig på i vinterperioden, skal i størrelse være afpasset efter antallet af dyr samt være så store, at der altid er græsdækkede arealer, som dyrene ikke har trådt op Det bør sikres, at foderpladser og vandingssteder er placeret i en sådan afstand fra dyrenes hvileområde, at arealet mellem disse kan holdes græsdækket. I praksis vil det være meget vanskeligt at overholde de nye regler til at holde kvæg ude i vinterperioden, uden stald eller læskur. Får Hvad angår får, så anses de for særligt hårdføre, og derfor gælder kravet til læskur eller bygning ikke for dem. De skal selvfølgelig tilses dagligt, og de øvrige regler vedr. huld og adgang til vand og foder skal overholdes. Heste Nogenlunde de samme regler gælder for heste. Forskellen består bl.a. i, at der er opgivet mål for arealet. Gulvarealet skal være 20 x hestens stangmål x 2 for de første 4 heste. For yderligere heste skal der være 1,7 x hestens stangmål x 2. I 13

14 øvrigt skal de generelle krav til opstaldning af heste være opfyldt. For hesteracerne islandske heste og shetlandsponyer kan kravet om læskur fraviges, såfremt der er særlig forhold som gælder herfor. Der er dog ret strenge krav til beplantning, underlag og læ-forhold. Det må derfor vurderes, at det kun er i meget sjældne tilfælde at disse forhold er tilstede. Ingen forhåndsgodkendelse Mark Kraftig vækst kan give manganmangel Det er ejeren, som vurderer, om forholdene lever op til reglerne. Der findes ikke nogle godkendelsesordninger. Det er derfor en vurdering af de konkrete forhold, når/hvis Fødevarestyrelsen kommer på besætningskontrol. Pas på manganmangel i vintersæd i år Med kraftig vækst er der større risiko for manganmangel. Der kan derfor være behov for at behandle markerne en ekstra gang med mangan for at forebygge eller afhjælpe mangel. Vintersæden er mange steder kraftig. Erfaringsvis kan det resultere i kraftig manganmangel, der først afslører sig henover vinteren og i det tidlige forår. Dette kan forstærkes af, at efteråret i en lang periode efter såning var mere tørt end normalt. Vinterbyg mere følsom end hvede Info Derfor kan der være behov for at forebygge manganmangel i vintersæd én gang mere inden vinteren, hvis det er muligt at færdes i marken. Af vintersædsarterne er vinterbyg mest følsom, men vinterhvede kan også rammes hårdt af manganmangel. Vinterrug er mindre følsom. Vinterraps anses heller ikke normalt som værende følsom for manganmangel. Ønskes flere oplysninger kontakt din planteavlskonsulent. Indbinding og parasitter Når dyrene kommer hjem fra græs, skal de tjekkes for parasitter. Der har nogle steder været et stort smittetryk, og andre steder har smittetrykket været meget lavt. Det skyldes, at arealer som normalt er fugtige i år, har været tørret ud i lange perioder. Det er især leverikter, der har været et stigende problem de sidste år. For år tilbage var leverikter næsten et ukendt problem, men i takt med at flere fugtige og marginale arealer bliver afgræsset, vender levestederne tilbage. Det er især levestedet for pytsneglen, der lever i en slags symbiose med leverikten, som igen er kommet til ære og værdighed. Manglende randzoner og krydsoverensstemmelse Ikke træk Der er ikke et særskilt krydsoverensstemmelseskrav for randzoner. Hvis myndigheden mener, der skal være randzone, og denne ikke er udlagt, vil konsekvensen være en bøde, men ikke nedsættelse af støtten. 14

15 Og dog OBS! Der kan dog komme et indirekte krav om støttenedsættelse på baggrund af krydsoverensstemmelsesreglerne, hvis randzonearealet er medtaget i beregningen af bedriftens kvælstofnorm og/eller er medtaget som harmoniareal. Ønsker du flere oplysninger kontakt din planteavlskonsulent. Ændring af kompensationskort til randzoner NaturErhvervstyrelsen har offentliggjort et opdateret kompensationskort til randzoner, der skal bruges til ansøgning om randzonekompensation i Ændringsforslag til kompensationskortet kan indsendes frem til 6. december Du skal ændre hvis: NaturErhvervstyrelsen har opdateret kompensationskortet ved at: Fjerne kompensationszoner beliggende i fredskov og i by- og sommerhuszoner (hvor loven ikke finder anvendelse). Fjerne kompensationszoner langs en række grøfter, hvor landmænd har indberettet, at der ikke skulle være randzoner. Er der flere landmænd, der har jord langs samme grøft, skal de alle have anmodet om at få fjernet randzonen, før NaturErhvervstyrelsen har fjernet den. Ændre kompensationszoner som følge af opdatering af vandløbsdata for 7 kommuner (Tønder, Åbenrå, Sønderborg, Vejle, Samsø, Skive og Viborg kommuner). Reducere randzonebredden ud fra afgørelserne om ansøgning om reduktion af randzonebredden. 85 ansøgninger om randzonereduktion mangler i øjeblikket at blive færdigbehandlet og disse fremgår derfor ikke af det tilrettede kompensationskort. Indsendelse af ændringsanmodn inger Det er muligt at indsende ændringsforslag til kompensationskortet via Tast selvservice. Kompensationskortet kan her findes under Landskabselementer, og er navngivet Randzone, kompensationskort Ændringer, der skal anvendes ved ansøgning om randzonekompensation i 2014, skal være modtaget senest den 6. december Ændringer, der modtages efter den 6. december 2013, vil først kunne anvendes ved ansøgning om randzonekompensation i Du kan se vejledningen til hvordan du indsender ændringsanmodninger her Yderligere oplysninger hos din planteavlskonsulent. Mark Tidlige kartofler i 2014 Vil du have tidlige kartofler i 2014, skal det planlægges allerede nu. Det skriver Kartof-felNyt, nr. 33. Hvis man skal prøve en produktion af tidlige kartofler enten til eget brug eller til salg, så er tidlig levering vigtig. Nogle få dage kan udgøre en stor forskel på succes eller fiasko. 15

16 Hvordan Anbefalede sorter Kvæg Der er som hoveregel 3 kategorier af tidlige kartofler: 1. Kartofler, som er dyrket i potter i drivhus og plantet ud i februar-marts, hvor de dækkes med plast under buer. De kan normalt høstes omkring 1. maj. De giver ikke så stort udbytte, men prisen er høj. 2. Kartofler, som er forspiret og lagt i marts. Kartoflerne er dækket med 2 lag fiberdug. Kartoflerne kan høstes sidst i maj. 3. Forspirede kartofler, som er lagt fra midten af marts og til begyndelsen af april og er dækket med et enkelt lag plast. Kartoflerne kan høstes sidst i maj eller lidt senere. Under kategori 1 anbefales sorterne Solist og Magda Under kategori 2 anbefales sorterne Solist, Magda og Arielle. Under kategori 3 anbefales de ovenævnte sorter. Hvis der ønskes lidt senere modning, kan sorterne Ballerina, Erica eller Elfe anvendes. Måske en idé til en ny produktion? Foderplan til kødkvæg kan nu laves i NorFor Det mest effektive foderstyringsprogram, NorFor er nu udviklet, så det også kan beregne foderplaner til kødkvæg. Nu kan kødkvæg også få glæde af en foderplan, der tager hensyn til samspillet mellem dyr og foderration. NorFor Foderstyring er det optimale værktøj til fodervurdering og en effektiv beregning af næringsstofomsætning og -udnyttelse. Men indtil nu har det kun været muligt at lave foderplaner til malkekvæg i NorFor. Nu kan det imidlertid også lade sig gøre til kødkvæg. NorFor til kødkvæg er udviklet i samarbejde med DLBR, Rådgivnings Team Kødkvæg. Programmet er lavet som en enkel løsning, hvor der kan laves foderplan til alle dyre-grupper samtidigt. Kødkvægsproducenter kan vælge at lade rådgiveren beregne foderplanen, men har nu også mulighed for selv at prøve det. Udvidelsen af NorFor Foderplan med kødkvæg betyder, at der nu er en afløser til de eksisterende programmer vedr. foderplaner til kødkvæg (Bedriftsløsning og Fodertjek ). Priser og vejledning Programmet kan bestilles hos VFL, Kvæg IT på tlf Her kan man også få information om priser. 16

17 Arrangement Programmet for Plantekongressen er nu på nettet Plantekongres 2014, som afholdes den januar 2014 i Herning Kongrescenter, byder på 88 sessioner og ca. 160 indlæg inden for planteproduktion, miljø, natur og planlægning i det åbne land. Se programmet og tilmeld dig nu. Du kan nu se programmet for Plantekongres 2014 på og tilmelde dig kongressen. Kongressen byder på 160 indlæg af dygtige foredragsholdere, som fortæller om de nyeste forskningsresultater, erfaringer fra praksis og giver oplæg til debat. Det trykte program er på vej ud, og tidligere deltagere vil modtage det med posten i denne uge. Du kan bestille det trykte program ved at sende en mail til: plantekongres@vfl.dk Artiklerne er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere i LMO partner i Dansk Landbrugsrådgivning og udsendes til følgende DLBR-virksomheder: Djursland Landboforening, Jysk Landbrugsrådgivning, Sønderjysk Landboforening, Østdansk LandbrugsRådgivning, LandboNord, LandboThy, Landbrugsrådgivning Syd, nf plus, LHN, Landbo Limfjord, Gefion, Kolding Herreds Landbrugsforening og LMO. Dette FlexNyt er udgivet tirsdag i den angivne uge. Ønsker du oplysninger om indholdet i FlexNyt, er du velkommen til at kontakte din rådgiver eller Eva Gleerup, Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, tlf