Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 2. februar Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 2. februar 2015. Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø"

Transkript

1 Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 2. februar 2015 Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

2 Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden JA - Orienteringssager JA - Dialogtema beskæftigelsesrettet integrationsindsats JA - Fokus Årsplan for JA - Særlige arbejdsmarkedspolitiske projekter i JA - Visitationsramme og leverandørstrategi for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse JA - Tildeling af Virksomhedspris JA - Proces for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan JA- Procedure for fordeling af flygtning i JA - Eventuelt...20

3 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 1 1. JA - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Godkendt Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

4 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 2 2. JA - Orienteringssager Sagsnr.: 14/20130 Resumé: Opkvalificering af koordinerende sagsbehandlere Marselisborg har på vegne af Lejre, Fredensborg, Ringsted, Gribskov, Kalundborg, Sorø, Køge, Ringkøbing-Skjern, Syd-djurs, Nord-djurs, Lemvig, Morsø, Struer, Nyborg, og Allerød kommuner udarbejdet ansøgning om puljemidler hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til opkvalificering af de koordinerende sagsbehandlere. Marselisborg vil udarbejde et undervisningsforløb til kommunerne. Opkvalificeringsforløbet indeholder samtaleteknikker, oplæring i at arbejde med delmål, lovgivningen på området samt læring i at arbejde med koordination. Det vil blandt andet ske gennem praksis-nære øvelser og supervision. Formålet med undervisningen er at opkvalificere alle 11 rådgivere i Center for Job & Social, som arbejder som koordinerende sagsbehandlere. Kompetenceudviklingen finansieres fuldt ud af puljemidlerne. Der henvises til Bilag: JA Bilag puljeansøgning. Ny Beskæftigelsesreform Folketinget har den 18. december 2014 vedtaget L 58, som udmønter forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen. Der er seks centrale elementer i reformen. Det drejer sig om: 1. Et intensivt og fælles kontaktforløb i den første del af ledighedsperioden 2. En særlig indsats sidst i dagpengeperioden 3. En tidligere indsats med målrettede tilbud 4. Uddannelsesløft målrettet ufaglærte ledige 5. En styrket virksomhedsrettet service 6. Kompetenceløft til ledere og medarbejdere i jobcentre og a- kasser. Der henvises til Bilag: JA Bilag Pjece om Beskæftigelsesreform Svarbrev fra minister for Børn, Ligestilling, Integration og Socialt arbejde Manu Sareen vedrørende seniorførtidspension og fleksjob. Udvalget for Social, Sundhed & Ældre samt Udvalget for Job & Arbejdsmarked tog til efterretning på møderne i november 2014, at Borgmesteren ville rette henvendelse til ministeren med henblik på at få ensrettet lovgivning på førtidspensionsområdet. Førtidspensions og fleksjobreformen trådte i kraft før seniorførtidspensionsloven, som i praksis har bevirket, at meget få har fået bevilget førtidspension efter ansøgning om seniorførtidspension. Dette grundet, at mange over 60 år med helbredsgener vil kunne udføre arbejde på skånevilkår ifølge regler om fleksjob. Ministeren har nu fremsendt svar. Af svaret fremgår, at det helt grundlæggende er udgangspunktet, at der ikke kan tilkendes førtidspension heller ikke efter reglerne om seniorførtidspension hvis borgeren er i stand til at arbejde i et fleksjob på blot få timer om ugen. Ministeren pointerer, at borgere, der visiteres til fleksjob få timer om ugen, skal have et udviklingsperspektiv. Dette skal medinddrages i den individuelle vurdering i selve visiteringen. Ministerens specifikke svar vil blive inddraget i den nuværende proces angående

5 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 3 udarbejdelse af visitationsramme for førtidspension. Der henvises til bilag. Svarbrev fra minister Manu Sareen Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1) At udvalget for Job & Arbejdsmarked tager orienteringerne til efterretning. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Taget til efterretning. Sagsfremstilling: Udtalelser: Ingen. Administrationens vurdering: Ingen. Handicappolitik: Handicapgrupper er omfattet af disse målgrupper på lige fod med ikke handicappede. Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Udvalget for Job og Arbejdsmarked. Bilag: 1. JA - Bilag puljeansøgning 2. JA - Bilag Pjece om Beskæftigelsesreform Svar fra minister Manu Sareen vedr. seniorførtidspension og fleksjob - img pdf

6 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 4 3. JA - Dialogtema beskæftigelsesrettet integrationsindsats Sagsnr.: 15/529 Resumé: Lejre Kommune har igennem flere år modtaget en forholdsmæssig stor kvote flygtninge samt familiesammenførte til flygtningene, som Jobcentret skal yde differentieret støtte til. Blandt andet støtte til, at flygtninge hurtigt gennemfører dansk sproguddannelse samt kommer i arbejde. Udvalget vil på mødet blive præsenteret for den beskæftigelsesrettede indsats, der udmøntes i Jobcentret med henblik på politisk dialog omkring de forskellige indsatser. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Udvalget for Job & Arbejdsmarked drøfter den beskæftigelsesrettede integrationsindsats. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Udvalget drøftede den beskæftigelsesrettede integrationsindsats med afsæt i oplæg fra administrationen. Sagsfremstilling: Integration af flygtninge og familiesammenførte, er blevet en stor opgave for kommuner, grundet stigningen af antal igennem de senere år. Lejre har igennem de senere år modtaget en stor andel set i forhold til indbyggertal. Således skal Lejre Kommune modtage 91 i Flere af flygtningene får familiesammenført ægtefæller og børn. I 2014 modtog Lejre Kommune 53 flygtninge og en stor del af disse har søgt familiesammenføringer med ægtefælle og børn, der vil blive modtaget i løbet af Antallet af integrationssager i Jobcentret er således steget markant i gennem de seneste år. Jobcentret har en forpligtelse til at visitere til danskundervisning inden 4 uger samt udarbejde jobplan og integrationsprogram med henblik på, at integrationsborgeren hurtigst muligt gennemfører danskundervisning og arbejde. På dialogmødet vil udvalget blive præsenteret for indsatser, der fremmer integrationsborgerens muligheder for at kunne gennemføre en uddannelse eller opnå arbejde. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at opgaven i forhold til at sikre flygtninge og familiesammenførte i at komme i uddannelse eller i arbejde, fylder meget i den samlede opgaveportefølje i Jobcentret samt det nye Center for Job & Social. Dette grundet at denne målgruppe er blevet større og ofte har andre problemer end ledigled samt har kulturelle og sprogmæssige forudsætninger, der medfører stort behov for støtte og vejledning. Tolkebistand er en nødvendighed og bevirker at sagsbehandlingsprocesserne er ressourcekrævende. Administrationen vurderer, at en væsentlig faktor for at flygtninge får gennemført en dansk sproguddannelse samt kan deltage i sprogpraktik og senere uddannelse og arbejde er, at flygtninge hurtigst muligt får en permanent bolig. Når flygtningene har fået en bolig og børn en indskrevet i dagtilbud og skoler, bliver fokus langt større på integration i det danske samfund herunder uddannelse og arbejde. Det har meget stor betydning for

7 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 5 integrationen, at flygtninge hurtigst muligt indgår i en dansk arbejdskultur og omgås etnisk danskere. Handicappolitik: Blandt flygtninge er også handicappede, hvor handicappolitikken drages i anvendelse og indgår i en tværfaglig indsats. Økonomi og finansiering: Kommunens udgifter til forsørgelse og integrationsprogram er stigende og budgettet er under pres i Beslutningskompetence: Udvalget for Job & Arbejdsmarked

8 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 6 4. JA - Fokus Årsplan for 2015 Sagsnr.: 15/528 Resumé: I denne sagsfremstilling forelægges udvalget en oversigt over de vigtigste mål og indsatser, som udvalget - og administrationen - skal arbejde med i Formålet er at synliggøre de mål og indsatser, som er vedtaget med budgetaftalen for , samt skabe et indblik i øvrige tiltag der forventeligt skal prioriteres i 2015, f.eks. som følge af nationale reformer. Oversigten har karakter af en slags årsplan for udvalget for Årsplanen vil være et fælles grundlag for prioritering mellem politisk udvalg og administration i løbet af året, og for opfølgning. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget drøfter årsplan for udvalgets område 2. at udvalget med givne kommentarer godkender planen for eget fagudvalg 3. at udvalget drøfter udvalgets arbejdsformer og vigtige samarbejdspartnere for udvalget i Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingerne tiltrådt. Sagsfremstilling: Nedenfor beskrives de vigtigste mål og indsatser som udvalget forventes at arbejde med i Beskrivelsen tager udgangspunkt i: - Budgetaftale Lovgivning eller nationale mål - Implementering af tiltag som er iværksat i 2014 eller tidligere. Mange af målene og tiltagene er beskrevet nærmere i bagvedliggende projektplaner m.v. Hvis administrationen har vurderet, at det er nødvendigt og relevant er der henvist til dem og de er bilagt sagen. Det er fremhævet, hvis udvalget i særlig grad har behov for at samarbejde med andre fagudvalg eller parter for at nå målet. Årsplanen er dynamisk der vil komme nye politiske tiltag til og det forudsætter, at andre tiltag prioritereres ned. Årsplanen skal anvendes af det politiske udvalg og administrationen til en mere aktiv prioritering og forventningsafstemning. Direktionen har ansvar for, at de forskellige mål og indsatser får et sikkert organisatorisk ophæng. Årsplan for Udvalget for Job & Arbejdsmarked Bedre økonomistyring og effektivisering: Overordnet mål for bedre økonomistyring og effektivisering: Sagsbehandlingsprocesserne skal kvalificeres omkring hver enkelt borger, der skal fastholdes på arbejdsmarkedet/uddannelse eller skal ind på arbejdsmarkedet/ i

9 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 7 uddannelse. Dette med fokus på progression, effekter af indsatser samt resultater af indsatser. Følgende effektiviseringsprojekter gennemføres i 2015: Fastholde unge i uddannelse med frivillig mentor Forsikrede ledige visiteres ikke til anden aktør Tidlig screening og visitation af sygemeldte Førtidspensionister motiveres til at overgå til fleksjob Screening og fleksibel indsats for forsikrede ledige Øgning af antallet af sprogpraktikker Særlig indsats for at nedbringe antallet af langvarige sygedagpengemodtagere. Ved gennemførelse af de konkrete effektiviseringsprojekter vil det kunne forventes, at antallet af sygedagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige nedbringes. Således forventes styringen af beskæftigelsesindsatsen at blive ændret og gearet til kommende ny statsrefusionsreform, hvor kommunerne får mindre i statsrefusion. Integration: Landets kommuner, og herunder også Lejre, er udfordret af, at der i løbet af 2014 er kommet mange nye flygtninge til landet en tendens der forventes at fortsætte i Dette stiller store krav til vores integrationsindsatser. Der skal i 2015 etableres en tværgående integrationsorganisation (projektorganisation) i Lejre Kommune. I organisationen vil der indgå tværfaglige integrationsteams og der skal udvikles samarbejdsflader og forretningsgange. Integrationsarbejdet understøttes af projekt Samfundet bygger bro, som er et samarbejdsprojekt, hvor kommunen igennem partnerskaber med civilsamfundet styrker integrationsarbejdet, herunder det frivillige netværk. Implementering af beskæftigelsesplanens mål for 2015: Der skal udarbejdes en indsatsplan for implementering af beskæftigelsesplanens mål for 2015 samt elementer angående beskæftigelse i budgetaftalen. Der skal udarbejdes plan for opnåelse af følgende mål: Antallet af borgere på overførselsindkomst skal reduceres Ungeledigheden skal bekæmpes Langtidsledigheden skal bekæmpes. Dette blandt andet ved hjælp at øget tværfaglig indsats Der skal opnås en tættere og styrket dialog med virksomhederne. Ungeindsatser: Der blev vedtaget en tværpolitisk ungestrategi i 2014, som skal implementeres på tværs af Center for Børn, Unge & Familie, Center for Social, Sundhed & Ældre, Center for Job & Social samt Ungedommens uddannelsesvejledning. Overgangen fra ung til voksen skal kvalificeres, således at unge med behov for støtte og særlige indsatser spottes rettidigt og der bliver lagt en koordineret plan for overgangen. Planer for de unge skal lægges ud fra inklusionsparadigmet, hvorfor samarbejdet med uddannelsesinstitutioner og deres støtteordninger skal udvikles. Lokal virksomhedsservice: Udvikling af den lokale virksomhedsservice skal udvikles og ligeledes virksomhedsservice på tværs af jobcentre som følge af beskæftigelsesreformen.

10 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 8 Jobcentret skal understøtte, at virksomhederne får deres arbejdskraftbehov dækket. Virksomhedskonsulenterne skal have implementeret helhedsorienteret virksomhedsservice i Lejre Kommune ved tæt samarbejde med andre medarbejdere i kommunen, der har virksomhedskontakt. Kompetenceudviklingen i 2014 skal implementeres i Civilsamfundet i beskæftigelsesindsatsen: Beskæftigelsesindsatsen skal udvikles ved inddragelse af civilsamfundet. Herunder frivillige borgere, foreninger samt erhvervslivet. Samarbejdskontrakter er indgået med aktører, der administrerer frivillige mentorer, herunder erhvervsmentorer - Gadespejlene og Dygtige unge. Dette samarbejde skal udvikles og indgå, som en støtteform i det tværfaglige samarbejde på tværs af Center for skoler, Center for Børn, Unge & Familier samt Social, Sundhed & Ældre. Organisationsudvikling og tværfagligt samarbejde: Nyt Center for Job & Social skal organisationsudvikles og strukturtilpasses som følge af ny organisering i Lejre Kommune. Der skal skabes synergi og effektivitet ved at sammentænke processer for arbejdet omkring borgere, der har andre problemer end ledighed. Implementering af nye reformer: Også i 2015 skal organisationen og arbejdsprocesser tilpasses nye reformer: Beskæftigelsesreformen, sygedagpengereformen, kontanthjælpsreformen, ny integrationslov samt fortsat implementering af førtidspensionsreform og fleksjobreform. Særligt beskæftigelsesreformen kræver store ændringer. Administrationens vurdering: Ingen Handicappolitik: I årsaftalen og planer indgår handicappolitikken inden for relevante områder. Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Bilag: 1. UJA-Årsplan _v1_Bilag til Fokus DOC.DOC 2. Bilag til Fokus DOC

11 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 9 5. JA - Særlige arbejdsmarkedspolitiske projekter i 2015 Sagsnr.: 14/20058 Resumé: I forbindelse med budgetaftale besluttede Kommunalbestyrelsen, at der afsættes 0,50 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 til arbejdsmarkedspolitiske tiltag. F.eks. tiltag med henblik på, at afbøde konsekvenserne af dagpengereformen for de borgere, der som følge af reformen, mister retten til dagpenge. Udvalget blev på møde i januar præsenteret for et tema omkring aktiviteter der har og kan medvirke til at nedbringe ledigheden i Lejre Kommune. Med baggrund i temadrøftelsen forelægges konkrete projekter for Udvalget for Job & Arbejdsmarked Der henvises til medsendte bilag med forslag til projekter. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget godkender, at projekt lægesamarbejdsmøde igangsættes og der frigives kr. af den afsatte pulje til projektet 2. at udvalget godkender, at projekt fokus på særskilt støtte til ledige, der stå til rådighed for deltidsjob eller i forhold begrænset arbejdsmarked, igangsættes og kr. frigives af den afsatte pulje til projektet 3. at udvalget godkender, at projekt gældsrådgivning igangsættes og der frigives kr. af den afsatte pulje til projektet 4. at udvalget godkender, at projekt fastholdelse i uddannelse igangsættes og der frigives kr. til projektet 5. at projekt unge enlige forsørgere igangsættes og oplæg til aktiviteter forelægges udvalget august at projekt forsikrede ledige med risiko for langtidsledighed igangsættes og oplæg til aktiviteter for denne målgruppe forelægges udvalget august Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingerne tiltrådt. Sagsfremstilling: I forbindelse med budgetaftale besluttede Kommunalbestyrelsen, at Lejre Kommune formulerede en overordnet strategi for indsatsen i forhold til ledige og syge borgere. Strategien har som målsætning: at identificere målgrupper uanset alder med risikoproblemer, der skønnes at kunne føre til langvarigt forløb på offentlige ydelser at iværksætte en tidlig indsats for disse målgrupper at sikre hyppig kontakt og tidlig iværksættelse af individuelt tilrettelagte indsatser.

12 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 10 I 2013 og 2014 var der fokus på, at ingen unge skulle overgå til offentlig forsørgelse, men komme i uddannelse. Målsætningen blev udmøntet i særlige prioriteringer og indsatser, der medvirkede til at ungeledigheden blev reduceret kraftigt. Med budget udvides målet til at vedrøre alle grupper. Målet er fuld beskæftigelse ved at skabe de bedste forudsætninger for, at ledige kommer hurtigere i arbejde, uanset baggrund og forudsætninger. Derfor er der afsat 0,50 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 til arbejdsmarkedspolitiske tiltag. F.eks. tiltag med henblik på at afbøde konsekvenserne af dagpengereformen for de borgere, der som følge af reformen, mister retten til dagpenge. Udvalget for Job & Arbejdsmarked drøftede på mødet i januar forskellige fokusområder. Herunder projekter, der forebygger længere ledighed samt fastholdelse af unge i uddannelse samt differentierede mestringsforløb for udsatte grupper. Administrationen har udarbejdet forslag til projekter der forebygger langtidsledighed samt frafald fra uddannelse. Der henvises til medsendte bilag, hvori nedenstående projekter er beskrevet: Lægesamarbejdsmøde (forebyggelse): Fokus på særskilt støtte til ledige, der står til rådighed for deltidsjob eller i forhold til begrænset arbejdsmarked, grundet helbredsgener Gældsrådgivning og økonomisk rådgivning Unge fastholdes i uddannelse Unge enlige forsørgere Forsikrede ledige med risiko for langtidsledighed. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at projektforslagene vil give en målrettet indsats overfor borgere, der har brug for særlig opmærksomhed og støtte og derved medvirke til, at flere kommer hurtigere i uddannelse eller i job. Handicappolitik: Gruppen af handicappede vil være omfattet af projekterne og derved handicappolitikken. Økonomi og finansiering: Projekterne forventes at blive finansieret af den afsatte 0,5 mio. kr. pulje i budget 2015 kombineret med aktiveringsmidler indenfor det vedtagne budgets ramme. Beslutningskompetence: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Bilag: 1. Særlige arbejdsmarkedspolitiske projektforslag i 2015

13 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side JA - Visitationsramme og leverandørstrategi for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Sagsnr.: 14/20112 Resumé: I 2011 vedtog Udvalget for Job & Arbejdsmarked en visitationsramme og leverandørstrategi for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, som blev evalueret på udvalgets møde i januar Alle unge med særlige behov fik i 2007 et retskrav på at få tilbudt en særlig tilrettelagt 3-årig ungdomsuddannelse. Målgruppen er unge under 25 år, som ikke vil kunne gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte. 31 unge er p.t. i gang med en STU-uddannelse og 21 unge har gennemført siden På baggrund af evalueringen forelægges Udvalget for Job & Arbejdsmarked forslag til visitationsramme og leverandørstrategi for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget drøfter forslag til visitationsramme og leverandørstrategi for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse 2. at udvalget beslutter, at sende forslag til visitationsramme og leverandørstrategi for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse i høring i Handicaprådet, Udvalget for Social, Sundhed & Ældre samt Udvalget for Børn & Ungdom. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingerne tiltrådt med bemærkning om, at forslaget ligeledes sendes i høring hos Ungdommens Uddannelsesvejledning. Sagsfremstilling: Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse blev indført ved særskilt lov under Undervisningsministeriet i sommeren Uddannelsens målgruppe er unge udviklingshæmmede og unge med andre særlige behov. Eksempelvis unge med kroniske, fysiske eller psykiske handicaps, der ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse på almindelige vilkår med specialstøtte. Målgruppen er unge mellem 16 og 24 år. Ungdommens Uddannelsesvejledning har indstillingsforpligtelse og der er krav om forældreinddragelse. Det er kommunalbestyrelsen i kommunerne der har beslutningskompetencen. I Lejre Kommune blev der nedsat et tværgående visitationsudvalg med repræsentation af leder fra socialområdet, børn og unge området, Jobcentret og senere blev leder af PPR repræsenteret i visitationsudvalget. I 2011 besluttede Udvalget for Job & Arbejdsmarked en visitationsramme. Denne bestod dels af visitationskriterier og leverandørstrategi. Visitationskriterierne har været en styringsramme, som har sikret en individuel

14 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 12 kvalificeret visitation inden for den til enhver tid gældende lovramme for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Der er sket store ændringer siden Lejre Kommune har startet et inklusionsprogram, som omfatter både børn og voksne. Flere unge skal inkluderes på de ordinære uddannelser og på arbejdsmarkedet. Dette understøtter den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft januar Meget få unge skal overgå til førtidspension og skal i stedet tilbydes et ressourceforløb samt en tværfaglig rehabiliterende indsats. 1. juli 2013 trådte en revideret lov i kraft omkring Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Det nye, som blev indført var, at Ungdommens Uddannelsesvejledning først skal indstille til målgruppeafklaring. Hvis dette godkendes - så efterfølgende indstille til et uddannelsestilbud, der er relevant i forhold til den unges behov for særlig støtte. Nuværende visitationsramme: Kriterier: Der skal indhentes relevant vurderingsgrundlag, som skal understøtte visitationsprocessen. Der skal sættes fokus på eventuelle udviklingsmuligheder, der kan modne en ung til at kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, herunder erhvervsgrunduddannelse. Der skal sikres tværfaglig indsats, som er sammenhængende. Eksempelvis døgnanbringelse skal være forenelig med uddannelsen. Leverandør: Der skal altid indstilles et alternativ til et tilbud. Tilbuddet skal kunne harmonere med den socialpædagogiske handlingsplan og bidrage til opnåelse af kompetencer, der gør den unge selvhjulpen eller minimere behovet for støtte i voksenlivet. Tilbuddet søges i nærmiljøet, såfremt døgntilbud ikke er relevant Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse behandles i den kommune, hvor den unge bor. Således behandler Lejre Kommune flere unge borgere, der er anbragt i døgninstitutioner af andre kommuner og andre kommuner behandler unge, som Lejre Kommune har døgnanbragt uden for kommunen. Antallet af godkendte STU-forløb er således ikke direkte i overensstemmelse med den samlede udgift for Lejre Kommune. Visiteringer: 2012 blev 10 godkendt 2013 blev 7 godkendt 2014 blev 9 godkendt og i alt er 31 unge, som bor i kommunen i gang med en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. 21 unge har gennemført STU siden Leverandørtilbud vælges ud fra den unges og forældrenes ønsker i et tilbud i nærområdet som harmonerer med den unges udviklingspotentiale og særlige udfordringer. De tidligere specialundervisningsinstitutioner, der har alsidige tilbud, vælges ofte, da de unge ønsker at følge kammerater samt ligesindede. Flere visiteres til tilbud i kombination med døgnforanstaltninger i henhold til serviceloven. Udvalget for Job & Arbejdsmarked evaluerede visitationsrammen på møde i januar 2015 og besluttede, at forslag til ny visitationsramme indeholdende lovændringer og præciseringer skulle forelægges de involverede fagudvalg.

15 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 13 Administrationen har udarbejdet nyt forslag til visitationsramme, som er medsendt i bilag. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at en ny revideret visitationsramme samt leverandørstrategi vil give en godt styringsredskab i behandlingen af ansøgninger for STU. Handicappolitik: Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse omfatter blandt andet en gruppe af unge handicappede, der ellers ikke ville få mulighed for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Økonomi og finansiering: Ifølge Notat fra KL har man i finansieringsaftalen regnet med, at udgifterne til en STUelev blev på max ca kr. årlig, hvilket blev niveauet for kommunernes kompensation over bloktilskud. Lejre Kommune valgte ikke at afsætte særlige midler til ungdomsuddannelsen. Udgifterne finansieres af de budgetter, som de unge blev tilbudt undervisning eller aktivitetstilbud efter, før lovgivning om særlig tilrettelagt uddannelse trådte i kraft. Udgiftsniveau til Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse I 2014 forventer Lejre Kommune at have en udgift på 6,5 mio. kr. til STU-uddannelser. Tilbuddenes pris er mellem kr. årligt til ca kr. årligt. En gennemsnitspris på omkring kr. årligt. Beslutningskompetence: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Bilag: 1. Forslag visitationsramme for STU 2015

16 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side JA - Tildeling af Virksomhedspris 2014 Sagsnr.: 14/16206 Resumé: Udvalget for Job & Arbejdsmarked besluttede på sit møde den 1. december 2014 kriterier for tildelingen af Virksomhedspris Prisen tildeles en offentlig eller privat virksomhed der har iværksat initiativer og løsninger, der er med til at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt. Fristen for indstilling af virksomheder til virksomhedspris 2014 er nu udløbet. Der er indstillet 3 virksomheder. Udvalget for Job & Arbejdsmarked skal derfor træffe beslutning om hvilken virksomhed der skal tildeles virksomhedspris 2014 eller om fristen for indstillinger skal udvides med henblik på at få flere indstillinger. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget for Job & Arbejdsmarked drøfter de indkomne indstillinger og træffer beslutning om hvilken virksomhed der skal modtage virksomhedspris 2014, herunder form og dato for prisuddelingen, eller 2. at udvalget for Job & Arbejdsmarked beslutter at udvide fristen for indstillinger med henblik på at få flere indstillinger. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Punkt 2 blev tiltrådt. Sagsfremstilling: Udvalget for Job & Arbejdsmarked i Lejre Kommune ønsker med en virksomhedspris, at synliggøre innovative og ekspansive virksomheder som med gode initiativer og løsninger, medvirker til at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt. Udvalget ønsker hvert år at uddele en pris til en privat/offentlig virksomhed i Lejre Kommune. Prisen er på kr. til fælles aktiviteter for virksomhedens ansatte samt til kunst fra en lokal kunstner. Den samlede udgift til prisen, kunstværkerne og arrangementet i forbindelse med prisoverrækkelsen anslås at andrage kr. Hvem kan få prisen Virksomhedsprisen uddeles til en privat/offentlig virksomhed, der har bidraget til udvikling af arbejdspladser i Lejre Kommune og samtidig har gjort en indsats for at fremme rummeligheden på arbejdsmarkedet. Kriterier for virksomhedspris 2014 Ved tildelingen af Virksomhedspris 2014 vil Udvalget for Job & Arbejdsmarked overordnet lægge vægt på følgende kriterier: 1. virksomheden har bidraget til udviklingen i beskæftigelsen i Lejre Kommune

17 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side at virksomheden har medvirket til at fastholde medarbejdere som ellers var i fare for at miste jobbet 3. at virksomheden integrerer personer, der ellers har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet 4. at virksomheden har oprettet uddannelsesplads(er) for unge bosiddende i Lejre Kommune 5. at virksomheden ansætter medarbejdere i job på særlige vilkår. Det behøver ikke at være store projekter. Det vigtigste er, at indsatsen har bidraget til at en eller flere personer er fastholdt eller integreret i ansættelsesforhold, der har gjort de pågældende helt eller delvist selvforsørgende. Der er ved fristen for indstilling af Virksomhedspris 2014 indkommet 4 indstillinger omfattende 3 virksomheder. Udvalget skal nu drøfte indstillingerne og træffe beslutning om hvilken virksomhed, der skal modtage Virksomhedspris 2014 eller beslutte at udvide indstillingsfristen med henblik på at få flere indstillinger. Indstillingerne til Virksomhedspris 2014 er vedlagt som bilag. Administrationens vurdering: Tildelingen af en virksomhedspris til en lokal virksomhed vil medvirke til at synliggøre aspekterne omkring rummelighed og hermed socialt engagement blandt virksomheder i Lejre. Handicappolitik: Ingen umiddelbare handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Administrationen foreslår følgende budget for virksomhedsprisen: Kunstværk af lokal kunstner kr. Gave til fælles aktiviteter for virksomhedens medarbejdere kr. Annoncering kr. Traktement kr. I alt kr. Udgiften kan afholdes under 7 i Lov om aktiv Beskæftigelsesindsats. Udgiften konteres på konto: Der er jf. 117 i Lov om aktiv Beskæftigelsesindsats. Der er ingen refusion på denne udgift. Beslutningskompetence: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Bilag: 1. JA-Bilag indstillinger til virksomhedspris endelig

18 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side JA - Proces for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2016 Sagsnr.: 15/530 Resumé: Udvalget for Job & Arbejdsmarked præsenteres på dette møde for administrationens forslag til proces for udarbejdelse af beskæftigelsesplan Der henvises til medsendte bilag: Årshjul for beskæftigelsesplan 2016 og plan for udvalgsmøder i forbindelse med beskæftigelsesplan Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget for Job & Arbejdsmarked godkender proces- og mødeplan for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan at udvalget for Job & Arbejdsmarked beslutter, at der afholdes en minikonference den 26. marts 2015 omkring Beskæftigelsesplan Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingerne tiltrådt. Minikonference den 26. marts 2015 bliver afholdt fra kl Sagsfremstilling: Jf. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Lov nr af 23/12/2014) fremgår det af 2, at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen. Det fremgår videre af 4, at Kommunalbestyrelsen hvert år senest den 31. december, med udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren, skal vedtage en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats. I grundlaget for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen indgår en resultatrevision, som viser resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i Jobcenteret i det forudgående år. Kommunalbestyrelsen skal umiddelbart efter vedtagelsen sende beskæftigelsesplanen til det Regionale Arbejdsmarkedsråd til orientering. I modsætning til tidligere år er der ingen formelle proceskrav til udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen og heller ikke indskrevet høringsparter i forbindelse med udarbejdelsen af Beskæftigelsesplanen. Administrationen foreslår, at der den 26. marts 2015 afholdes en minikonference med henblik på at tage afsæt for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at det er vigtigt at involvere relevante interessenter i processen for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan Handicappolitik: Beskæftigelsesplanen, med dens mål og resultatkrav, omfatter også borgere med forskellige former for handicap, som enten skal fastholdes på arbejdsmarkedet, integreres i uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Økonomi og finansiering: Indsatser kan afholdes inden for udvalgets ramme.

19 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 17 Beslutningskompetence: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Bilag: 1. JA - Bilag Årshjul beskæftigelsesplan JA - Bilag Udvalgsmøder i forbindelse med Beskæftigelsesplan 2016

20 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side JA- Procedure for fordeling af flygtning i 2015 Sagsnr.: 15/1424 Resumé: Udlændingestyrelsen udmeldte i december 2014, at antallet af flygtninge vil stige fra det først antaget tal på til flygtninge i Dette har stor betydning for kommunerne, som vil skulle modtage et langt større antal flygtninge end først udmeldt. Lejre Kommune havde fået meddelelse om at skulle modtage en kvote på 34 flygtninge i 2015 og nu har Lejre Kommune fået tildelt en kvote på 91 flygtninge. Den store stigning har bevirket, at Regeringen og KL har aftalt, at den sædvanlige fordelingsproces via KKR fraviges. KL fremsender derfor tilskyndelse til kommunerne om at modtage flere flygtninge frivilligt end den senest udmeldte kvote. Kommunerne vil derfor have en mulighed for at tilbagemelde til KL inden 1. marts om man ønsker flere flygtninge frivilligt. Efter indmeldingen vil der på ny blive beregnet kvoter til kommunerne og udmeldt inden 1. april Sagen forelægges med henblik på stillingtagen til modtagelse af flere flygtninge end udmeldt i år Det vil sige flere end nuværende udmeldt kvote på 91 flygtninge. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at det tages til efterretning, at Lejre Kommune kan forvente at modtage 91 flygtninge i at Lejre Kommune ikke melder ind til KL, at kommunen frivilligt ønsker at modtage flere flygtninge end efter den beregnede kvote, som nu er udmeldt til 91 flygtninge. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingerne tiltrådt. Sagsfremstilling: Kommunernes Landsforening (KL) udsendte den 23. januar 2015 brev til kommunerne vedrørende KL og regeringens aftale om, hvordan processen for fordeling af flygtninge til kommunerne i 2015 skal være. Fastlæggelse af kommunekvoter for 2015 vil ske efter en proces, hvor kommuner frivilligt kan ønske at modtage flere flygtninge end de har fået tildelt efter den foreløbige udmeldte kvote. Lejre Kommune havde i 2014 fået udmeldt en kvote på modtagelse af 34 flygtninge i I december 2014 udmeldte Udlændingestyrelsen, at antallet af flygtninge, der skal boligplaceres, vil stige fra til Lejre Kommune vil efter denne udmelding skulle modtage 91 flygtninge i KL og regeringen har et ønske om at tilskynde kommuner til frivilligt at modtage flere flygtninge end det beregnede antal. Den sædvanlige procedure har hidtil været, at det har været i KKR-regi, der har været indgået frivillige aftaler. De nuværende kommunekvoter er beregnet og fordelt ud fra en matematisk model, hvor

21 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 19 der tages hensyn til antal indbyggere i kommunen, antal udlændinge samt antal familiesammenførte. Kommuner vil kunne melde ind til KL inden 1. marts 2015, såfremt de ønsker at modtage et højere antal end det tildelte. Såfremt kommuner melder ind, at de ønsker flere flygtninge, vil der blive beregnet nye kvotefordelingstal. Hvis landstallet viser sig at blive større end det nu antaget antal på flygtninge, vil de kommuner, som har modtaget flere end de skulle, få modregnet dette antal i den nye fordelingsnøgle. Kommunerne vil få det endelige tal udmeldt senest den 1. april Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at det kræver stor kapacitet på mange fronter, at skulle modtage 91 flygtninge. I 2014 modtog Lejre Kommune 53 flygtninge og mange af disse har søgt familiesammenføring. Lejre Kommune forventer derfor at modtage et større antal familiesammenføringer samtidig med modtagelse af de 91 flygtninge. Administrationen vurderer det meget væsentligt, at flygtningene og de familiesammenførte får så god en start på integrationen som muligt. Et større antal flygtninge vil påvirke kvaliteten i indsatsen og der vil gå længere tid før, at flygtningene får en permanent bolig i kommunen. Handicappolitik: Handicappede vil indgå i gruppen af flygtninge og familiesammenførte og vil være omfattet af handicappolitikken. Økonomi og finansiering: I forbindelse med stigning i antallet af flygtninge udmønter regeringen 125 mio. kr. til investeringer i kommunerne samt et ekstraordinært tilskud på 200 mio. kr. i De 125 mio. kr. vil blive fordelt på baggrund af den andel af flygtninge, som den enkelte kommune modtager ud over først udmeldte kvote. Tilskuddet på 200 mio. vil blive fordelt på baggrund af oplysninger om grundtilskud for flygtninge og familiesammenførte i 2014 som tillægges antal personer, der indgår i den fastsatte kommunekvote pr. 1. april Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. VS: Borgmesterbrev vedr. procedure for fordeling af flygtninge i Foreløbige kommunekvoter 2015.pdf 2. VS: Borgmesterbrev vedr. procedure for fordeling af flygtninge i Borgmesterbrev af 23. jan vedr. procedure for fordeling af flygtninge i 2015.pdf

22 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side JA - Eventuelt Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Der var ikke noget under punktet. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

23 Bilag: 2.1. JA - Bilag puljeansøgning Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 02. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 1955/15

24 ANSØGNINGSSKEMA Mrk.: Ansøgning om projektstøtte til opkvalificering af koordinerende sagsbehandler. 1. Projektets navn og projektperiode Projektets navn: Projektperiode Styrket faglighed i koordinations- og sagsbehandlingsarbejdet et tværkommunalt kompetenceforløb Starttidspunkt: Sluttidspunkt: Ansøger CVR-/ SE-/ CPR-nummer: Navn: Adresse: Telefon: Fax: Mobiltelefon: www-adresse: Projektets adresse: Projektansvarlig: Regnskabsansvarlig: Kontaktperson: (navn, titel, adresse, telefon, evt. telefax og ) Ejerforhold: (privat, kommunal, statslig eller anden virksomhed) Girokonto: (som et evt. tilskud skal overføres til) Pengeinstitut: (som et evt. tilskud skal overføres til) (navn, adresse, regnr. og kontonummer) 3. Samarbejdspartnere i det ansøgte projekt, herunder evt. eksterne konsulenter (Bilag 1. Erklæring om samarbejde) Firma, kommune organisation mv.: Marselisborg Center for Udvikling,

25 Kompetence og Viden P.P. Ørums Gade 11, bygn. 1A Adresse: 8000 Aarhus C Telefon: Telefax: Firma, kommune organisation mv.: Adresse: Telefon: Telefax: 4. Økonomi Samlet budget for projektet: Det ansøgte tilskud: Ansøger skal supplere ansøgningsskemaet med et detaljeret budget, hvoraf samtlige udgifter og eventuelle indtægter skal fremgå. Budgettet skal være opdelt på kalenderår. 5. Andre tilskud Har ansøger søgt anden offentligt tilskud til gennemførelsen af projektet? Nationale tilskud: EU-tilskud: nej nej Hvis ja, hvilke: 6. Projektbeskrivelse Baggrund for projektet: De seneste års reformer på beskæftigelsesområdet har betydet et markant fokus på individuelt tilrettelagte indsatser, med et tydeligt tværgående sigte og en helhedsorienteret tilgang til borgerne. Selvom der i beskæftigelsesindsatsen har været en klar forståelse af, at udsatte borgeres problemstillinger er mange-facetterede og dermed ikke kan løses uden inddragelse af flere forskellige fagligheder, er der med reformerne skabt et formaliseret grundlag. Det er således ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt den enkelte sagsbehandler ønsker eller vurderer et tværfagligt samarbejde som nødvendigt og meningsfyldt, det er i stedet blevet et krav, at sagsbehandlingen sammentænkes, afstemmes og koordineres med øvrige indsatser, samt at der altid foretages konkrete og individuelle vurderinger af borgerens behov for og udbytte af

26 en tværfaglig indsats. På mange måder er formaliseringen og kravet til et øget tværfagligt samarbejde et kærkomment initiativ, som de fleste sagsbehandlere på beskæftigelsesområdet bifalder. Udfordringen består imidlertid i, at det grundlæggende koordinationsarbejde med borgeren i centrum i nogen grad er ukendt territorie for mange sagsbehandlere, og der opleves en bred efterspørgsel på opkvalificering i alle de ansøgende jobcentre. For nuværende er det den samlede ansøgerkreds vurdering, at de koordinerende sagsbehandlere er udfordrede kompetencemæssigt i forhold til: Forståelse af de lovgivningsmæssige rammer for de øvrige forvaltningsområder i kommunen (særligt i forhold til service- og sundhedsloven) Indsigt i og forståelse for, hvordan der arbejdes i de øvrige forvaltninger herunder bestiller/udfører relationer uden for beskæftigelsesområdet Klarhed om hvilke krav og pligter, der følger med den koordinerende funktion Forståelse for den koordinerende sagsbehandlers rolle og funktion i forhold til iværksættelse af, opfølgning på og facilitering af fælles indsatser og tilbud Det koordinerende arbejde med borgeren i centrum, herunder bemyndigende inddragelse af borgeren og systematisk planlægning af indsatsen Klarhed om dokumentationskrav og behov i forhold til gennemførelse af indsatser initieret i andre lovgivninger Sikring af reel progression og fokus på ressourcer og mestring frem for hovedsagligt kompenserende ydelser Det er imidlertid ansøgerkredsens oplevelse og erfaring, at en ny rolle og funktion ikke indfases ved alene at gennemføre kursusdage med fokus på undervisning, oplysning og caseøvelser. Der er i lige så høj grad behov for, at opkvalificeringen indtænkes og indarbejdes i den daglige praksis, under vejledning, sparring og supervision, og at det koordinerende arbejde rammesættes og implementeres i den lokale kommunale kontekst, den skal fungere i. Derfor har ansøgerkredsen valgt at indgå samarbejde med Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence og Viden for at gennemføre et integreret kompetenceudviklingsforløb indeholdende grundlæggende opkvalificering efterfulgt af konkrete sparrings- og supervisionsforløb med de koordinerende sagsbehandlere, samt støtte til rammesætning af det koordinerende arbejde lokalt. Målgruppen: Primær målgruppe De koordinerende sagsbehandlere, som enten har borgere i ressourceforløb eller har aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er psykisk sårbare. Hertil kommer fagkonsulenter og team-/afdelingsledere. Sekundære målgrupper Projektet har flere sekundære målgrupper: 1) De øvrige koordinerende sagsbehandlere i jobcentret 2) De koordinerende sagsbehandleres samarbejdspartnere inden for social- og sundhedsområderne, endvidere kan Familieafdelingerne tænkes ind. Denne sekundære målgruppe inddrages i de lokale aktiviteter (se under Projektets plan) 3) De borgere, som er slutbrugere af den helhedsorienterede indsats Fordelingen på medarbejdere angives nedenfor:

27 Projektets organisering (styregruppe, projektledelse, interessenter mv.): Syddjurs Morsø Struer Ringkøbing-Skjern Lemvig Ringsted Halsnæs Køge Kalundborg Gribskov Allerød Sorø KSB Fagkonsulent Teamleder Nyborg De ansøgende jobcentre ønsker at etablere et fælles forum for kvalitetssikring bestående af jobcentercheferne, som mødes til et indledende Kick Off og drøfter de konkrete behov og deler deres viden og erfaringer. Således vil undervisningen tilstræbes tilpasset og jobcentrene kobles herefter sammen i undervisningen afhængigt af behov og udfordringer. Deltagerne mødes igen i forbindelse med afslutningen af projektet og bidrager til indholdet i evalueringen. Hvert jobcenter etablerer desuden en tværgående styregruppe, som ud over jobcentrets relevante ledere kan bestå af ledere fra henholdsvis social- og sundhedsområdet samt familieafdelingen. Styregruppens ansvar og opgave er at fastsætte rammer for, hvordan det tværgående samarbejde om de fælles borgere kan udmøntes i praksis. Det kan eksempelvis være koordinationsmodeller og metoder, beslutninger om fælles mål eller aftaler om ressourcetræk hos medarbejderne. Den tværgående styregruppes medlemmer sikrer således allokering af ressourcer og er desuden ansvarlige for, at erfaringer og viden fra projektet tilflyder de relevante parter i egen organisation. Hvert jobcenter udpeger en kontaktperson, som forestår den interne booking af datoer, indkaldelse af medarbejdere, reservation af lokaler mv. Projektets mål: a. Hvad er målgruppens udbytte og projektets samlede resultat? b. Hvilke resultater og hvilken læring forventer projektet kan overdrages til andre? Marselisborg forestår den overordnede projektledelse og sikrer, at de anførte aktiviteter gennemføres. a. Målgruppens udbytte og projektets samlede resultat: De koordinerende sagsbehandlere er efter deltagelse i projektet klædt fagligt bedre på til at varetage opgaven og den koordinerende funktion. De har desuden fået en række nye understøttende redskaber til at sikre implementeringen i praksis. Det overordnede mål er således: At x antal koordinerende sagsbehandlere er opkvalificeret og bedre rustet til at håndtere udfordringerne med de udsatte ledige og hjælpe dem i processen med at opnå eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet Således er udbyttet et smidigere og mere systematisk samarbejde om de fælles borgere. Færre usikkerheder og større kontinuitet for såvel borgere som professionelle.

28 Projektets resultatmål: At 75 pct. af de deltagende koordinerende sagsbehandlere oplever, at de har fået styrket deres kompetencer i relation til at arbejde med borgerinddragelse og bemyndigelse i det koordinerende arbejde At 75 pct. af de deltagende koordinerende sagsbehandlere oplever, at de har et styrket kendskab til lovgivning, visitationskriterier og praksis på de kommunale forvaltningsområder, som de skal samarbejde med At 75 pct. af de deltagende koordinerende sagsbehandlere oplever, at de har fået styrket deres kompetencer ift. til varetagelse af den koordinerende rolle og funktion, herunder opnået øgede kompetencer ift. relationel koordinering At 75 pct. af de deltagende koordinerende sagsbehandlere anvender tillærte teknikker og redskaber i deres Projektets samlede resultat er på kort sigt en mere velfungerende organisation samt borgere, der oplever en reel helhedsorienteret og koordineret indsats. På længere sigt vil resultatet af projektet kunne bidrage til kortere varighed i borgernes forløb, idet indsatser kan igangsættes hurtigere og mere træfsikkert. b. Resultater og læring, der kan overdrages til andre Resultater i form af produkter og redskaber fra de deltagende jobcentre samles og videreformidles sammen med den konkrete læring, som projektet har skabt. Således vil projektet munde ud i en trin-for-guide til bedre koordination og samarbejde om de udsatte borgere. Guiden indeholder læring og erfaringer fra jobcentre med forskellige organiseringer, prioriteringer og rammevilkår, og vil således kunne anvendes bredt over hele landet. Trin-for-trin guiden præsenterer de udviklede redskabers formål, udbytte og anvendelse og er klar til ibrugtagning. Operationalisering af projektets målsætninger a. Hvordan kan projektets målsætninger måles? Projektets plan: a. aktiviteter b. tidsplan Projektet indledes med en baseline måling af de deltagende kommuners oplevelse af deres tværgående samarbejde. Målingen sættes op som et online spørgeskema, der undersøger medarbejdere og lederes holdninger, tilgange samt kompetencer i forhold til følgende tre kategorier: - De udsatte borgere - Øvrige fagområder og samarbejdspartnere - Koordination i praksis Ved afslutningen på projektet gennemføres målingen igen med henblik på at godtgøre, at ledere og medarbejdere har oplevet en reel forandring og opkvalificering, og at målsætningerne om et smidigere og mere træfsikkert samarbejde om borgerne indfries. Ansøgningen omfatter dels fælles kompetenceudvikling for de koordinerende sagsbehandlere i ansøgerkredsen, og dels lokal oversættelse af kompetenceudviklingen med henblik på at understøtte implementeringen af den nye rolle og funktion i praksis. Forløbet er vist i modellen nedenfor, hvorefter aktiviteterne beskrives hver for sig.

29 Fælles MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 Hjemmeopgave Borgerinddragelse og progression: Bemyndigende samtaleteknikker Sagsbehandlerskridt Arbejdet med Min Plan Dokumentations - arbejde i en tværgående indsats Lovgivning og forvaltningspraksis Lovgivning ( SEL, LAS, LAB, SUL) Introduktion til forvaltnings - forståelse og sammenhænge på tværs Dokumentations - forpligtelser, visitation Koordinationsmetoder og -teknikker Koordinations - teknikker og forståelse: Relationel koordinering Fælles mål Værdien af de forskellige fagligheder Koordination i praksis (roller, ansvar og metode) Screening af lokale udfordringer og behov baseret på survey fra Marselisborg Lokalt Lokal rammesætning og oversættelse Lokal tilpasning og implementering 2 supervisionsdage Læringsmøde Rammesættende møde med det enkelte jobcenter, hvor tilrettelæggelse af det øvrige forløb sammensættes med afsæt i lokale behov Behov Udfordringer Strategi Koordination i lokal praksis fokus med afsæt i lokale behov, f.eks. Mapping Koordinations - hierarkier Koordinations - modeller Serviceniveauer Medarbejderne modtager 2 x supervision med fokus på anvendelse af samtaleteknikker og de udviklede redskaber Afslutningsvis afholdes læringsmøde med kredsen af koordinerende sagsbehandlere og samarbejdspartnere Redskabsudvikling FÆLLES KOMPETENCEUDVIKLING Undervisningsdagene sammensættes og tilrettelægges, så de koordinerende sagsbehandlere opkvalificeres i deres rolle på flere niveauer: 1. I arbejdet med inddragelsen af borgeren og skabelsen af empowerment og progression i borgerens forløb 2. Konkret i sagsbehandlingen i forhold til at skabe overblik samt sikre opfølgning og dokumentation på tværgående indsatser 3. I forhold til koordinationsmetoder og samarbejde på tværs af organisationen Modul 1: Rollen som koordinerende sagsbehandler i forhold til borgerne Rollen som koordinerende sagsbehandler for de mest udsatte borgere i ressourceforløb er andet og mere end blot en uddelegering af opgaver til andre fagprofessionelle. Den koordinerende sagsbehandler skal via samtalerne evne at bemyndige og motivere borgerne til gradvist at tage større ejerskab i eget forløb. Der skal skabes sammenhæng og overskuelig i borgerens forløb, og indsatsen skal afstemmes og tilpasses til den enkelte borgers behov for koordination. Derfor introduceres deltagerne til evidensbaserede samtaleteknikker, som understøtter en borgerinddragende tilgang, der både synliggør den enkelte borgers ressourcer og samtidig understreger personens autonomi og frie valg. Konkret undervises der i: Samtaleteknikker, som på én gang bemyndiger og motiverer borgerne: Anerkendende aktiv lytning (nøgleord, spejling, åbne spørgsmål) Bemyndigende samtalestyring (Gamemastery) Samtaleteknikker og metoder, der understøtter sagsbehandleren i at sætte mål og delmål sammen med borgeren: Kaptajn-spørgsmål SMART-mål

30 Min Plan For at sikre en optimal læring på dagen, sammensættes undervisningen af oplæg, som suppleres af praksisnære caseøvelser, hvor sagsbehandlerne får lejlighed til at afprøve teknikkerne på hinanden. Modul 2: Lovgivning, forvaltningsforståelse og god koordinerende sagsbehandling Den koordinerende sagsbehandling er afhængig af, at sagsbehandleren har et godt indblik i både egen og de øvrige fagområders lovgivning og visitationspraksis. Jo bedre sagsbehandlerne er til at navigere i den kommunale forvaltningspraksis, jo mere kvalificeret vil sagsbehandlingen blive. Konkret undervises der i: Lov om aktiv beskæftigelsesindsats: I LAB-lovs regi drejer undervisningen sig særligt om målgrupperne for den koordinerende sagsbehandling (LAB 2,3, 2,13 samt 68a), tilbud og aktiviteter (kapitel 9B-12), samt den grundlæggende intention med den koordinerende funktion ( 18 a og 68a). Serviceloven Inden for Serviceloven vil der primært være foranstaltninger og indsatser, som typisk anvendes over for de fælles borgere. Eksempelvis bostøtte/skp ( 85) og den opsøgende variant ( 99). Hertil kommer botilbud ( ), beskyttet beskæftigelse ( ) og endelig for de unges vedkommende efterværn ( 76). Hertil kommer handleplaner ( 140). I Sundhedsloven drejer det sig om behandling af misbrug ( ) samt psykologbehandling ( 69 og 72) og til de fysiske skavanker vil det være genoptræning og fysioterapi ( a). Forvaltningsforståelse Forståelsen for og evnen til at kunne navigere på tværs af de kommunale siloer hænger tæt sammen med om de koordinerende sagsbehandlere har viden om: BUM-organisering og finansieringsmodeller Serviceniveauer og kvalitetsstandarder De forskellige kompetenceprofiler Dagen sammensættes af undervisning i lovgivning og endvidere i praksisnære dilemmaer og cases, som deltagerne skal arbejde med at komme med løsningsforslag til. Modul 3: Koordination Den sidste undervisningsdag omhandler koordination i praksis. Med afsæt i lovgivningens intentioner, defineres og afgrænses koordination indledningsvist som begreb og metode i en kommunal kontekst således at alle deltagere har en fælles forståelse for, hvordan koordination anvendes her. Koordination og forskelle på tværs Som koordinerende sagsbehandler skal man i koordinationen have blik for de forskellige retningslinjer ikke altid passer ind under LAB-lovens forholdsvise strenge opfølgnings- og dokumentationskrav. Undervisningen stiller som skarpt på,

31 hvor sagsbehandlerne skal være opmærksomme og eventuelt indgå særaftaler med samarbejdspartnere ift. at overholde lovgivningens dokumentationskrav: Ret og pligt vedrørende opfølgning på tilbud og indsatser forskelle mellem LAB og andre lovgivninger Ret og pligt i forhold til dokumentation af tilbud og indsatser på tværs af lovgivningerne Endelig vil der være (lokale) forskelle på, hvilke procedurer og arbejdsgange der er i forhold til at iværksætte og bestille aktiviteter i de forskellige forvaltningsområder, ligesom deltagelse i koordinationsmøder vægtes og prioriteres forskelligt fra område til område. Til at håndtere koordinationen introduceres Relationel koordinering som konkret metode til det tværgående samarbejde om de fælles borgere. Metoden anvendes optimalt: - når parterne oplever en gensidig afhængighed af hinandens opgaveløsning, - når der er en høj grad af uforudsigelighed i forløbet og - når der er tidspres Relationel koordination er en evidensbaseret metode, som fremhæver 7 væsentlige egenskaber ved vellykket og effektiv koordination, som samtidig øger arbejdsglæden i organisationer: Fælles mål frem for isolerede målsætninger Fælles viden om hvordan krydsende opgaveløsninger påvirker hinanden Gensidig respekt og forståelse for, at min opgaveløsning er en del af en helhed Problemløsende kommunikation frem for placering af ansvar Hyppig og afpasset kommunikation Rettidig kommunikation Korrekte informationer Undervisningen sammensættes af vekslen mellem begrebsliggørelse og introduktion af metoder, som medarbejderne efterfølgende arbejder med at omsætte til en skærpelse af deres funktion og rolle som koordinerende sagsbehandler. LOKAL IMPLEMENTERING OG FORANKRING En af de største udfordringer der har været med diverse kompetenceudviklingsforløb og kurser er, at sagsbehandlerne har svært ved at omsætte den tillærte viden, fra kursusdagene til konkret praksis. Sagt med andre ord, så kan de erfaringer man gør sig på skolebænken og ved caseløsninger være abstrakte og svære, når virkeligheden melder sig, og en væsentlig mere kompleks verden viser sig. Grundforløbet giver et stærkt fundament og en klar referenceramme for sagsbehandlerne i det daglige arbejde. Den læring og de teknikker, som sagsbehandlerne opnår via et grundforløb, skal dog indlæres og indarbejdes i den konkrete praksis. Det betyder, at der er behov for primært tre tiltag, hvis opkvalificeringen også skal slå igennem i hverdagen: Tilpasning til lokal kontekst Lokal brush-up eller uddybning On-the-job-training

32 Tilpasning til lokal kontekst Sagsbehandlerne får et kompetenceløft i forhold til hvordan de kan navigere mellem forskellige myndigheder, indsatser og aktører, men i de enkelte kommuner findes der dog strukturelle knaster, der vanskeliggør et smidigt koordinationsarbejde. Nogle steder er der uklare kommunikationsveje i forhold til adgangen til de øvrige afdelinger og sagsbehandlere, andre steder er det uklart, hvordan der lavpraktisk kan bestilles ydelser i andre centre, endelig er det nogle steder et spørgsmål om at tydeliggøre hvilke fælles retningslinjer der er for opfølgning og dokumentation af indsatser, samt muligheder for at mødes på tværs. I projektforløbet lægges der op til, at hvert enkelt jobcenter i samarbejde med konsulenterne, der gennemfører kompetenceudviklingsforløbet sætter fokus på: Hvilke forudsætninger, der skal være tilstede lokalt for at styrke muligheden for koordination på tværs Hvilke umiddelbare udfordringer, der findes i den enkelte kommune Hvilke tiltag og indsatser, der skal gennemføres for at give sagsbehandlerne handlemulighed På baggrund af den afklarende dialog kan der eksempelvis udarbejdes arbejdsgange, gennemføres tværsektorielle aftaler for møder, koordinationsmodeller- og hierarkier (herunder stratificeringer) m.v. samt udarbejdelse af organisationsdiagram til smidig kontakt. Lokal brush-up eller uddybning Mens det grundlæggende opkvalificeringsforløb giver sagsbehandlerne de fundamentale redskaber, metoder og kvalifikationer til at arbejde som koordinerende sagsbehandlere, vil opkvalificeringsbehovet være forskelligt fra jobcenter til jobcenter, derfor gennemføres der en lokal undervisningsdag, hvor der enten er mulighed for generel brush-up eller uddybning af emner og temaer, som jobcentret vurderer der vil være yderligere behov for. Den lokale dag planlægges og koordineres med ledelsen i det enkelte jobcenter, mens programmet, redskaber m.v. sendes ud som samlede pakker til de øvrige deltagende jobcentre. On-the-job-training Der hvor opkvalificeringen virkelig skal stå sin prøve er via individuelle sparringsog supervisionsforløb. Ændringen fra en arbejdsmetode- og tilgang til en ny kræver, at sagsbehandlerne får mulighed for at få konkret og direkte rådgivning, vejledning og observation på deres sagsarbejde, og hvor den gennemførte undervisning herunder teknikker, metoder og redskaber bringes direkte i anvendelse, og hvor sagsbehandlerne får mulighed for at drøfte forskellige sagsforløb med underviserne og socialfaglige eksperter. Derfor gennemføres der i forbindelse med dette projekt individuel sagssparring og supervision på samtlige deltagende koordinerende sagsbehandlere. Sparringen og supervisionen gennemføres over minimum tre dage hvor medarbejderne får minimum én times sparring pr. gang. Forud for sagssparringen tager sagsbehandleren stilling til hvad de har brug for rådgivning på: Samtaleteknik Sagsflow herunder næste sagsbehandlingsskridt Tværgående koordination Dokumentation Sagsbehandleren gør således en liste af sager klar, som underviser og socialfaglig ekspert gennemgår og giver rådgivning, vejledning og sparring på.

33 Sparringsseancerne gennemføres ud fra følgende skabelon: Sagsbehandler præsenterer sagerne, borgerens case, hvilke forudgående skridt samt hvilke forventninger der er til kommende skridt. Sparringspartner giver feedback med udgangspunkt i undervisningsmateriale og coachende metode for at sikre kobling mellem det tillærte fra undervisningsdagene Sparringspartner opstiller sammen med sagsbehandler tre temaer, som sagsbehandler skal arbejde med til næste sparringsseance Projektets metoder: Opkvalificeringen af de koordinerende sagsbehandlere vil tilføre den enkelte såvel faglige som processuelle kompetencer, der er nødvendige for at kunne navigere på tværs i organisationen og udfylde rollen som koordinerende sagsbehandler. Opkvalificeringen gennemføres ved anvendelsen af flere forskellige metoder, som tilsammen sikrer, at medarbejderne dels tillærer ny viden, og dels indlærer en ny praksis. Endelig, at der som led i opkvalificeringsprocessen etableres en refleksiv praksis, hvor alle samarbejdspartnere bliver bevidste om de indbyrdes (faglige) relationer og den delmængde, som egen indsats udgør i den samlede indsats for og med borgerne. Kombinationen af metoder ses i flowet nedenfor, og finder sin inspiration i blandt andet aktionslæring og in situ læring. Undervisning Lokal Implementering Afprøvning Supervision og feedback Afprøvning Lærings - møde Undervisning med praksisnære øvelser Undervisning i empowerment-orienterede samtaleteknikker, lovgivning og forvaltningspraksis samt relationel koordinering m.v. Justering og forankring Undervisningen består af teoretiske oplæg samt praksisnære øvelser, som giver den enkelte kursusdeltager erfaring med anvendelsen af teknikkerne. Derudover er undervisningen dialogbaseret, og deltagerne inviteres løbende ind i forhold til at dele viden og erfaringer fra egne organisationer med kollegaer fra andre kommuner. Tilpasningsaktiviteter Ejerskabet og prioriteringen af det tværgående samarbejde skabes i tværfaglige fora, hvor koordinationsmodeller og metoder aftales og flow samt opgave og ansvarsfordeling kortlægges. Der tages konkret afsæt i den evidensbaserede metode Relationel koordinering. Redskaber Erfaringsmæssigt kan praksisnære redskaber gøre forskellen på, om en ny praksis forankres eller langsomt fortoner sig, hvorefter man er tilbage ved udgangspunktet. Derfor indeholder projektet udvikling af redskaber, som kan understøtte det tværfaglige samarbejde dér, hvor kortlægningen peger på et konkret behov. Supervision Som et væsentligt led i implementeringen af den nye praksis samt forankringen af læringen hos de koordinerende sagsbehandlere anvendes supervision som metode. De koordinerende sagsbehandlere modtager således individuel sparring på deres praksis, herunder samtale med borgere, dokumentationen samt anvendelsen af

34 redskaber til koordination i praksis. Ansøgers kompetence i forhold til målgruppen og projektmålet: Forankring: a. Hvordan bliver metoder, erfaringer og resultater dokumenteret? b. Er der indgået aftale med andre om overdragelse af projektets resultater og erfaringer? c. Hvordan sikres at projektets resultater og erfaringer, i øvrigt, kan genanvendes efter projektets afslutning? Læringsmøde På baggrund af supervisionen afholdes et læringsmøde, som med involvering af sagsbehandlerne foretager eventuelle justeringer og kvalificerer praksis. Ansøgerfeltet består af 13 jobcentre på tværs af størrelse, geografi og socioøkonomiske forhold, men med det til fælles, at vi alle arbejder struktureret med at videreudvikle den koordinerende sagsbehandlerfunktion og rolle, samt at vi alle har stor erfaring med at anvende opkvalificering som direkte redskab til at blive; bedre koordinerende, mere helhedsorienterede i sagsbehandlingen, få, større kendskab til beslægtede lovgivninger m.m. jf. det ovenstående beskrevne projektetmål. Vi har valgt Marselisborg til at varetage opkvalificeringen grundet: At Marselisborg har en mangeårig erfaring i at gennemføre opkvalificering og konkret kompetenceudvikling i jobcentrene At Marselisborg har udviklet implementeringsgrundlag samt kompetenceudvikling målrettet de koordinerende sagsbehandlere gennem projekter i 28 kommuner vedr. indfasningen af Førtidspensionsreformen og Kontanthjælpsreformen, At Marselisborg har konsulenter, der kan gennemføre undervisning på højt teoretisk og fagligt niveau og dels har konsulenter, som kender praksis, selv arbejder koordinerende i Marselisborgs Rehabiliteringscentre, og som derfor vil kunne oversætte kompetenceudviklingen til lokal drift gennem supervision At Marselisborg har kompetencer til at udvikle redskaber og produkter, her guide, der direkte vil kunne sprede erfaringer til øvrige jobcentre Resultater i form af produkter og redskaber fra de deltagende jobcentre samles og videreformidles sammen med den konkrete læring, som projektet har skabt. Således vil projektet munde ud i en trin-for-guide til bedre koordination og samarbejde om de udsatte borgere. Trin-for-trin guiden indeholder erfaringer fra jobcentre med forskellige organiseringer, prioriteringer og rammevilkår, og vil således kunne anvendes bredt over hele landet. Trin-for-trin guiden præsenterer de udviklede redskabers formål, udbytte og anvendelse og er klar til ibrugtagning. Antal deltagere i projektet:

35 Resumé (Maks. ½ side): 7. Underskrift Undertegnede ansøger erklærer, at ovennævnte oplysninger og oplysningerne i diverse bilag er rigtige Dato: Underskrift:

36 Bilag 1. Erklæring om samarbejde, se pkt. 3 Samarbejdspartnerens navn og adresse: bekræfter herved at have indgået aftale om samarbejde med tilskudsmodtager om projektets navn: Samarbejdets form og indhold: Dato og underskrift:

37 Bilag: 2.2. JA - Bilag Pjece om Beskæftigelsesreform 2014 Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 02. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 2431/15

38 Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER

39 Forord En ny reform på beskæftigelsesområdet er lige på trapperne. Denne gang drejer det sig om reformen af beskæftigelsesindsatsen for dagpengemodtagere, hvor de første dele træder i kraft 1. januar 2015, og stort set resten af reformen træder i kraft i sommeren Med beskæftigelsesreformen får vi en helt ny beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i den enkelte ledige og har fokus på den kortest mulige vej til varig beskæftigelse. For regeringen har det været afgørende at få erstattet meningsløs aktivering og bureaukrati med en individuel og jobrettet indsats samt en meget tættere kontakt med de virksomheder, der skal ansætte de ledige. Ledige skal fremover møde et beskæftigelsessystem, der sætter den enkelte i centrum og ruster dem bedre til job og varig beskæftigelse. For særligt ufaglærte ledige har vi lagt vægt på, at de fremover får helt nye muligheder for at bruge ledighedsperioden til at dygtiggøre sig. Der er ingen tvivl om, at beskæftigelsesreformen kommer til at stille store krav til, hvordan I organiserer og tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen fremadrettet. Reformen bygger blandt andet på, at jobcentre og a-kasser i langt højere grad skal samarbejde om indsatsen for ledige. Det indebærer en række fælles samtaler med de ledige. En af de udfordringer, som I står overfor, er at få planlagt samtalerne, også de fælles, så de får et kvalitetsfyldt indhold. De skal ikke holdes for samtalernes skyld, men for at give råd og vejledning til den enkelte ledige. Jeg anerkender, at det er en stor opgave at implementere store reformer, der er kommet i et raskt tempo de seneste år. Og jeg anerkender, at forandringer ikke sker fra den ene dag til den anden. Men jeg håber, at I alle igen vil tage godt imod en ny og vigtig reform på beskæftigelsesområdet. Henrik Dam Kristensen Lovgivningen skal gerne falde på plads inden jul, så vi kan gå på juleferie med udsigt til en ny beskæftigelsesindsats efter nytår. Men vi ved alle, at verden ikke forandres fra Christiansborg via love og bekendtgørelser. Vi landspolitikere kan skabe rammer for forandring, mens varige forandringer sker blandt jer, der er tæt på virkeligheden. Blandt ledere og medarbejdere i jobcentre og a-kasser, der hver eneste dag skal finde løsninger, der virker i virkeligheden og gør en forskel for det enkelte menneske. 2

40 Indledning Denne pjece giver et indblik i de politiske intentioner bag reformen af beskæftigelsesindsatsen og skitserer, hvilke overvejelser I med fordel kan gøre jer i jobcentre og a-kasser allerede nu for at sikre en god implementering. Reformen indebærer nye ansvarsområder, opgaver og arbejdsgange for jer i både kommuner og a-kasser. Alle medarbejdere spiller derfor en helt central rolle, når reformen skal virkeliggøres og integreres i jeres daglige arbejde. Beskæftigelsesreformen har til formål at give ledige en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse og forebygge langtidsledighed. Samtidig er der et klart mål om at forbedre samarbejdet med og styrke servicen til landets virksomheder, så de kan få den arbejdskraft, de har behov for, og så lediges kompetencer matches relevante jobåbninger. Beskæftigelsesindsatsen skal tilrettelægges, så der både tages højde for, at langt de fleste ledige finder job på egen hånd, og at systemet skal støtte dem i det, og at der er ledige, der har brug for hjælp og vejledning til at komme i gang med jobsøgning. Endelig er der en gruppe ledige, der har behov for at tilegne sig grundlæggende kompetencer, og det skal indsatsen også tage højde for. Samtidig bygger den fremtidige beskæftigelsesindsats på et tæt og styrket samarbejde mellem jobcentret og a-kassen. Det tætte samarbejde skal sikre, at ledige får den rette hjælp til hurtigst muligt at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet. I pjecen gennemgås intentionerne bag seks centrale elementer i reformen. Det drejer sig om: * Et intensivt og fælles kontaktforløb i den første del af ledighedsperioden. * En særlig indsats sidst i dagpengeperioden. * En tidligere indsats med målrettede tilbud. * Uddannelsesløft målrettet ufaglærte ledige. * En styrket virksomhedsrettet service. * Kompetenceløft til ledere og medarbejdere i jobcentre og a-kasser. Hovedmål med beskæftigelsesreformen Flere ledige opnår varig beskæftigelse hurtigst muligt. Ledige får en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats. Ledige kan få et reelt uddannelsesløft, hvis de har behov for det. Uddannelsesindsatsen målrettes ledige med størst behov og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Virksomhedsservice og jobformidling bliver en kerneopgave i jobcentrene, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for. Regler og bureaukrati fjernes, så kommunerne får større handlefrihed, og der sættes fokus på resultater i stedet for processer. fra forligsteksten om reform af beskæftigelsesindsatsen (18. juni 2014). 3

41 Det intensiverede og fælles kontaktforløb Medarbejdere i jobcentre og a-kasser skal fremover arbejde tæt sammen om mødet med den ledige, indholdet i samtalerne og brugen af den aktive beskæftigelsespolitik. På den måde bidrager jobcentre og a-kasser med hver deres særlige kompetencer, og den ledige oplever at være i centrum for en fælles indsats, der er tilrettelagt ud fra den enkeltes behov. Målet er, at ledige tilbydes en sammenhængende og koordineret indsats i beskæftigelsessystemet, der kan hjælpe den ledige hurtigst muligt tilbage til arbejdsmarkedet og i varig beskæftigelse. Samarbejdet i starten af ledighedsperioden Reformen ændrer ikke på det grundlæggende forhold, at det er jobcentrene, der har myndighedsansvaret for den aktive indsats, og at det er a-kasserne, der holder den indledende CV-samtale og de løbende rådighedssamtaler med den ledige. Reformen indeholder derimod nye, fælles samtaler og øget samarbejde mellem jobcentre og a-kasser. Både jobcentre og a-kasser skal bringe deres kompetencer i spil og samarbejde, så samtalerne bliver givtige og meningsfulde for den ledige og sikrer, at den ledige får den bedst mulige hjælp til at komme i arbejde. 4

42 Oversigt over det intensiverede og fælles kontaktforløb Måned ½ Jobcenter Fælles samtale: Personlig plan Samtale Samtale Samtale Samtale Samtale A-kasse CV-samtale Fælles samtale: Personlig plan A-kasse Rådighedssamtale (rådighedssamtaler) Rådighedssamtale A-kassen deltager i en samtale i 5./6. måned Samtalerne er det centrale og gennemgående redskab i det intensive kontaktforløb, som ledige skal have det første halve år. Baggrunden er, at samtaler vurderes at være udbytterige for ledige og et effektivt instrument til at forkorte ledighedsperioden. Det intensive kontaktforløb bygger på erfaringer og viden om, at en tæt dialog og hyppige samtaler med rådgivning i starten af ledighedsforløbet har positive effekter i forhold til at få ledige hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. De nye, fælles samtaler supplerer de samtaler, som ledige skal have med henholdsvis jobcentret og a-kassen. Ved samtalerne bliver den lediges situation løbende vurderet, og relevante indsatser drøftes og aftales. Samtalernes omdrejningspunkt er den enkelte lediges behov for hjælp og støtte til at opnå varig beskæftigelse hurtigst muligt. Konkret indebærer det tætte samarbejde mellem a-kasser og jobcentre, at: * Der skal tilrettelægges fælles samtaler i de første seks måneder af ledighedsforløbet mellem den ledige, jobcentret og a-kassen. * Der skal samarbejdes om at udarbejde den lediges personlige plan, Min plan. * Der skal samarbejdes om den lediges jobsøgning, og hvilke tilbud der kan være relevante og understøttende for den ledige. * Jobcentret og a-kassen skal samarbejde om en koordineret indsats gennem afklarings- og dialogværktøjet samt jobloggen. Kontaktforløbet starter i a-kassen med en CV-samtale. Jobcentret afholder derefter seks samtaler i løbet af de første seks måneder af ledighedsperioden. Den første samtale holdes sammen med a-kassen, hvis a-kassen, jobcentret eller den ledige vurderer, at der er behov for det. Samtalen i den 5./6. ledighedsmåned holdes altid sammen med a-kassen, medmindre den ledige frabeder sig det. Sammenlignet med i dag skal jobcentret dermed holde fire ekstra samtaler med den ledige i løbet af det første halve år. Den ledige får selv ansvaret for at booke samtalerne med jobcentret og a-kassen og for at melde sig til relevante jobsøgningsaktiviteter i den første del af ledighedsperioden. Det er dog jobcentret, der skal indkalde til de fælles samtaler, så tidspunkterne bliver koordineret med a-kassen. A-kassen har fortsat ansvaret for at rådighedsvurdere den enkelte ledige. Det inkluderer to 5

43 rådighedssamtaler, som a-kassen holder med den ledige i de første seks måneder af ledighedsperioden. De fælles samtaler indfases gradvist, så der bliver bedre tid til at planlægge dem. Det betyder, at det først er fra 1. juli 2016, at a-kassen begynder at deltage i den første samtale og det er kun i de tilfælde, hvor a-kassen, den ledige eller jobcentret vurderer, at der er behov for det. Samarbejdet mellem jobcentret og a-kassen understøttes ved, at begge parter medvirker til at udarbejde den lediges personlige plan. Samtidig kan a-kassen og jobcentret samarbejde om en koordineret indsats til den ledige via jobloggen og dialogværktøjet. Det er to nye redskaber, der kan understøtte dialogen mellem medarbejderne på tværs af jobcentre og a-kasser om indsatsen for den enkelte ledige. Særlig indsats sidst i dagpengeperioden Ledige med mellem 16 og 22 måneders ledighed skal fremover have en særlig intensiveret og aktiv indsats. Målet er, at en håndholdt og forstærket indsats sidst i dagpengeperioden kan medvirke til at bringe den ledige tættere på beskæftigelse. Hovedlinjerne i indsatsen er, at: * Ledige senest efter 16 måneders sammenlagt ledighed indkaldes til en supplerende samtale i jobcentret, hvor der sker en revurdering af indsatsen målrettet den ledige. * A-kassen deltager i samtalen, medmindre den enkelte ledige ikke ønsker det. * Jobcentret tilbyder ledige en intensiveret indsats, som giver mulighed for, at den ledige kan få tildelt en personlig jobformidler, der kan yde en personlig, individuel og håndholdt indsats. Den intensiverede indsats kan også omfatte et kombinationsforløb med hyppigere samtaler og et virksomhedsrettet tilbud. Overblik: Tæt, fælles kontakt med ledige Inden for de første to ugers ledighed skal ledige møde til den første samtale i a-kassen, hvor deres CV godkendes. A-kassen introducerer og påbegynder arbejdet med den lediges personlige plan. Konklusioner fra CV-samtalen skal bruges fremadrettet i den lediges kontakt til jobcentret og a-kassen. Inden tre til seks ugers ledighed skal ledige til en samtale i jobcentret, hvor a-kassen medvirker, hvis den ledige, jobcentret eller a-kassen vurderer, at der er behov for det. Ved samtalen fastlægges den lediges personlige plan, og samtalen bygger videre på CV-samtalen, herunder de indsamlede oplysninger om den ledige. Herefter deltager ledige i yderligere fem samtaler i jobcentret inden for det første halve år af ledighedsforløbet. A-kassen deltager i samtalen i 5./6. måned. A-kassen holder som i dag to rådighedssamtaler med den ledige inden for de første seks måneder. Jobcentret beslutter i dialog med den ledige, hvilket tilbud der skal iværksættes. Ledige kan, præcis som i dag, have en bisidder med til alle samtaler i jobcentret, fx en repræsentant fra a-kassen. Ledige har også ret til at frabede sig, at a-kassen deltager i de fælles samtaler i jobcentret. Den særlige indsats sidst i dagpengeperioden efter 16 måneders ledighed inkluderer blandt andet en samtale i jobcentret, hvor den hidtidige indsats revurderes, og den fremadrettede indsats aftales. A-kassen deltager i samtalen, medmindre den ledige ikke ønsker det. 6

44 Individuel og tidlig indsats Centralt i reformen er også, at ledige skal have en individuel og tidlig indsats, som er meningsfuld, effektiv og tager udgangspunkt i den enkeltes konkrete behov for hjælp til at komme hurtigst muligt i job. Den enkelte ledige skal sættes i centrum, og indsatsen skal tilrettelægges i et tæt samarbejde mellem den ledige, jobcentret og a-kassen. Ledige får ret og pligt til at deltage i ét tilbud, som fastlægges på baggrund af en tæt dialog med den ledige. Kommunerne kan derudover give tilbud, hvis det vurderes nødvendigt. Kravet om gentagen aktivering bliver samtidig afskaffet. Den samlede redskabsvifte bliver der ikke ændret på, men der kommer nye muligheder for uddannelsestilbud, og flere af de nuværende tilbud justeres og målrettes, så de prioriteres anderledes end i dag og i højere grad til de ledige, der har størst behov for tilbuddene. Det er også baggrunden for, at driftsrefusionen for øvrig vejledning og opkvalificering afskaffes. Det er dog fortsat muligt for jobcentret at give tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, hvis jobcentret vurderer, at det er det bedste redskab til at øge den lediges jobchancer. Disse tilbud kan dermed fortsat anvendes i de tilfælde, hvor det giver mening for den enkelte ledige. Udover afskaffelsen af kravet om gentagen aktivering skal indsatsen sættes i værk tidligere, end det er tilfældet i dag. En tidlig indsats skal understøtte, at ledige får den nødvendige støtte til hurtigst muligt at komme i job. Den tidlige indsats skal også medvirke til at forbygge langtidsledighed. Jobcentret kan frit anvende de forskellige tilbud, også eksempelvis ordinær uddannelse, der vurderes mest relevante for den enkelte ledige. Der skal dog være særligt fokus på virksomhedsrettede tilbud, da de bedste beskæftigelseseffekter opnås, når ledige er tilknyttet en arbejdsplads. Overblik: Den enkelte ledige i centrum Ledige deltager i den første del af ledighedsperioden i et intensivt kontaktforløb, hvor både jobcentret og a-kassen bidrager med deres særlige kompetencer for at hjælpe den ledige hurtigt i beskæftigelse. Ledige får ret og pligt til ét aktivt tilbud. Ledige mellem 30 og 49 år skal have tilbuddet efter senest seks måneders sammenlagt ledighed. Øvrige ledige skal have tilbuddet senest efter tre måneder. Kravet om gentagen aktivering afskaffes. Jobcentret kan fortsat give ekstra tilbud udover ret og pligt-tilbuddet efter en konkret vurdering. Alle tilbud i den eksisterende redskabsvifte, bortset fra læse-, skrive- og regnekurser, kan frit anvendes til ret og pligt-tilbuddet, der som i dag skal vare mindst to uger. Der skal dog være særligt fokus på virksomhedsrettede tilbud, og for ledige med færrest kompetencer skal der være ekstra fokus på uddannelse. 7

45 Styrket uddannelsesindsats Uddannelsesindsatsen har en central plads i beskæftigelsesreformen. Næsten hver tredje ledige er ufaglært, og samtidig er der en stor gruppe ledige, hvis uddannelsesmæssige forudsætninger er blevet overhalet af udviklingen i samfundet. Udgangspunktet er, at uddannelse, kompetenceudvikling og flere færdigheder for mange ledige kan være afgørende for, at de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet og i varig beskæftigelse. Reformen giver derfor ledige nye uddannelsesmuligheder og målretter eksisterende uddannelsestilbud. Først og fremmest bliver uddannelsesindsatsen målrettet ledige dagpengemodtagere med størst behov, som fremover får mulighed for at få reel opkvalificering. Uddannelsesindsatsen bliver samtidig målrettet virksomhedernes behov, så ledige i højere grad får de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Mulighed for uddannelsesløft Nye uddannelsestilbud giver jobcentret og ledige mulighed for at bruge uddannelse på en ny måde i beskæftigelsesindsatsen. Ufaglærte ledige får blandt andet mulighed for at tage en erhvervsuddannelse på 80 procent af dagpengesatsen via en pulje til uddannelsesløft med mulighed for at låne op til den hidtidige dagpengesats. Puljen til uddannelsesløft målrettes ledige, der er fyldt 30 år og enten er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse. De kan starte på en 8

46 erhvervsuddannelse allerede i starten af ledighedsperioden under forudsætning af, at hele uddannelsen kan gennemføres inden for dagpengeperioden på to år. Det er jobcentret, der sammen med den enkelte ledige beslutter, om uddannelsesløftet skal sættes i gang. Ledige har ikke pligt til at tage imod et tilbud om uddannelsesløft. Medarbejderne spiller derfor en afgørende rolle i forhold til at motivere ledige til at vælge et uddannelsesløft, da det for nogen kan være en stor udfordring at komme tilbage på skolebænken. Nye muligheder for jobrettet uddannelse Der bliver oprettet regionale uddannelsespuljer, som målrettes korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb. Det sker særligt inden for fagområder, hvor arbejdsmarkedets parter forventer, at der bliver skabt nye job inden for de kommende seks måneder. Det betyder, at der fremover er afsat midler til, at jobcentrene fleksibelt kan tilbyde alle grupper af ledige uanset uddannelsesbaggrund jobrettede uddannelsesforløb i hele ledighedsperioden, hvis uddannelserne fremgår af de regionale positivlister. Kommunerne kan få dækket 80 procent af driftsudgifterne til køb af korte jobrettede uddannelsesforløb, der er med på den regionale positivliste. En ny ordning med seks ugers jobrettet uddannelse erstatter den nuværende ordning med seks ugers selvvalgt uddannelse. Ordningen målrettes ufaglærte og faglærte ledige samt ledige, der både har en erhvervsfaglig og en kort videregående uddannelse. Disse grupper får fra første ledighedsdag ret til seks ugers jobrettet uddannelse. I samarbejde med arbejdsmarkedets parter bliver der opstillet en landsdækkende positivliste med jobrettede uddannelser, der kan vælges inden for ordningen. Voksenlærlingeordningen styrkes og målrettes ledige og ufaglærte beskæftigede. Det skal ses i lyset af, at voksenlærlingeordningen først og fremmest har positive beskæftigelseseffekter for ledige. Derudover får ledige uden uddannelse styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser, og ufaglærte ledige, der er fyldt 30 år, får ret til at få en realkompetencevurdering, som kan give dem papirer på uformelle kvalifikationer, de har opnået via erhvervsdeltagelse. Overblik: Mere uddannelse og mere jobrettet uddannelse Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse målrettet ledige med færrest kompetencer. Ordningen erstatter den nuværende ordning med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. Regionale uddannelsespuljer på 100 millioner kroner årligt til korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb målrettet konkrete jobåbninger. Pulje på 150 millioner kroner årligt til uddannelsesløft. Ufaglærte får mulighed for at tage en erhvervsuddannelse på 80 procent af den maksimale dagpengesats. Voksenlærlingeordningen målrettes ledige og ufaglærte beskæftigede. Ufaglærte ledige og ledige med en forældet uddannelse kan benytte ordningen efter to måneders ledighed. Øvrige ledige skal vente til efter 12 måneders ledighed. Styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser. Ufaglærte ledige over 30 år får ret til at få foretaget en realkompetencevurdering. 9

47 Virksomhedsservice og jobformidling styrkes Samarbejdet med virksomhederne skal opprioriteres og systematiseres, så der i højere grad er fokus på virksomhedernes ønsker og behov for kvalificerede medarbejdere. Målet er at skabe et bedre match mellem konkrete jobåbninger og de lediges kompetencer. Virksomhedskontakten og jobformidlingen skal derfor være en kerneopgave for jobcentrene, som også skal have fokus på at opkvalificere ledige, så de har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Et tættere samarbejde med virksomheder er samtidig afgørende for, at jobcentrene kan finde relevante, virksomhedsrettede tilbud til ledige. Centralt i beskæftigelsesreformen er derfor et nyt servicekoncept for jobcentrenes samarbejde med virksomhederne inden for tre servicespor: Rekruttering, uddannelse og opkvalificering af medarbejdere samt fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. De tre servicespor understøttes af nye digitale løsninger. Det er vigtigt, at jobcentre og a-kasser har tæt kontakt til virksomhederne og har indsigt i virksomhedernes behov. Derfor udvikles der også nye overvågningsværktøjer, der kan understøtte, at jobcentre og a-kasser hurtigt og effektivt kan identificere, hvor der eksempelvis er høj eller stigende jobomsætning eller mangelområder til brug for den opsøgende virksomhedsindsats. Reformen har også et mål om at skabe en bedre kontakt mellem jobcentre og virksomheder på tværs af kommunegrænser og brancher, så beskæftigelsessystemet altid kan tilbyde virksomheder den bedst mulige kandidat uanset hvilken kommune og hvilket jobcenter de henvender sig til. Derfor stilles der krav til kommunerne om at samarbejde og koordinere på tværs, samtidig med at der oprettes et nationalt kontaktpunkt for store, landsdækkende virksomheder og virksomheder med et stort rekrutteringsbehov både i forhold til støttet og ordinær beskæftigelse. Overblik: Styrket fokus på virksomhederne Nyt og styrket servicekoncept for virksomheder inden for tre servicespor: Rekruttering af ledige, uddannelse og opkvalificering af medarbejdere samt fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. Der udvikles nye landsdækkende it-værktøjer, der skal understøtte jobcentrenes arbejde indenfor de tre servicespor og på tværs af kommunegrænser. Koordineret virksomhedskontakt på tværs af kommunerne. Der udvikles overvågningsværktøjer, der skal understøtte jobcentrenes koordinerede virksomhedskontakt. Nationalt kontaktpunkt for store virksomheder. 10

48 Kompetenceløft til ledere og medarbejdere Beskæftigelsesreformen kræver omstilling af kommunernes og a-kassernes indsatser, og arbejdet skal tilrettelægges og gennemføres på nye måder for at kunne løfte de nye opgaver. Meget handler om ledelse, planlægning og prioriteringer i den enkelte kommune og i det enkelte jobcenter. Men medarbejderne spiller også en helt afgørende rolle, da det er dem, der har den tætte kontakt med både ledige og virksomheder i hverdagen. Det er baggrunden for, at det med reformen er blevet prioriteret at afsætte ressourcer til at efteruddanne og kompetenceudvikle ledere og medarbejdere i jobcentre og a-kasser for på den måde at understøtte arbejdet. lægger op til. Alligevel kan det være gavnligt for de fleste at få mulighed for at videreuddanne sig og få styrket kompetencerne. Kompetenceudviklingen skal understøtte et mere professionelt beskæftigelsessystem og øge kvaliteten i løsningen af de nye opgaver, som følger med reformen. Medarbejdere i jobcentre og a-kasser får også mulighed for at blive uddannet til og certificeret i at bruge det nye digitale afklarings- og dialogværktøj, som kan understøtte den faglige viden og ekspertise i forhold til at give den enkelte ledige en individuel og koordineret indsats. Medarbejdere i jobcentre og a-kasser har allerede i dag mange af de kompetencer, som reformen 11

49 Kom godt i gang Reformen af beskæftigelsesindsatsen træder med få undtagelser i kraft i løbet af De to vigtige datoer er 1. januar 2015, hvor de første væsentlige elementer træder i kraft, og 1. juli 2015, hvor stort set resten af reformen træder i kraft. For at I kan komme godt i gang med reformen, kan det derfor være en god idé, at I allerede nu overvejer en række forhold, så I kommer godt i gang med reformen. Overvejelser om det nye fælles kontaktforløb * Hvordan kan I rent praktisk håndtere de mange flere samtaler, som I skal holde med de ledige i de første seks måneder af ledighedsperioden, og hvordan kan I sikre kapacitet til det? * Hvordan kan I planlægge det tættere samarbejde og de fælles samtaler mellem jobcentre og a-kasser? * Hvordan kan I understøtte, at alle samtaler får et kvalitetsfyldt indhold, så den ledige oplever kontinuitet, sammenhæng og fremskridt i samtaleforløbet? Overvejelser om uddannelse til ledige * Hvordan kan I bedst muligt understøtte, at ledige, som har mest brug for det, får et reelt uddannelsesløft? * Hvordan kan I arbejde med at motivere ledige til uddannelse? * Hvornår og i hvilke sammenhænge vurderer I, at korte, erhvervsrettede uddannelser via den regionale uddannelsespulje kan være relevante? Overvejelser om en styrket virksomhedsservice * Hvordan kan I understøtte jobformidling som en del af jobcentrets kerneopgaver? Både i forhold til den opsøgende virksomhedskontakt og hjælp til at matche ledige med virksomhedernes rekrutteringsbehov? * Hvordan kan I understøtte et samarbejde om en koordineret virksomhedskontakt med jobcentre og a-kasser på tværs af kommunegrænser? * Hvordan kan I gennem strategisk arbejde understøtte den virksomhedsrettede indsats, og hvilke planer har I for samarbejdet med virksomhederne? Overvejelser om en individuel indsats * Hvordan kan I sikre en individuel indsats til ledige, hvor ressourcerne bruges klogere og på en indsats, der virker? * Hvordan kan I bruge redskabsviften, så ledige fremadrettet får det eller de tilbud, der er effektivt og giver mening i forhold til den enkelte? * Hvordan sikres den ledige en individuel indsats, når både offentligt løntilskud og tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering fremover betyder, at kommunerne skal investere mere i disse tilbud? 12

50 Hvornår træder reformen i kraft? Ikrafttræden 1. januar 2015 Afskaffelse af gentagen aktivering Styrket indsats sidst i ledighedsperioden Redskabsviften på aktive tilbud Omlægning af driftsrefusion Målretning af offentligt og privat løntilskud Målretning af jobrotationsordningerne Regional pulje Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse Målrettet voksenlærlingeordning Styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser Virksomhedsindsats og trainee-indsats Kompetenceudvikling for medarbejdere Bedre organisering og styrket partsinddragelse Arbejdsprocesser afbureaukratiseres Afskaffelse af G-dage for korttidsansættelser Kvalitet i indsatsen for ledige i særlig risiko for langtidsledighed Koordineret virksomhedskontakt på tværs af kommuner * Nyt og styrket servicekoncept for virksomheder * * De konkrete overvågningsredskaber, der udvikles for at understøtte konceptet, udvikles først til 1. juli Ikrafttræden 1. juli 2015 Tidspunkt for første ret og pligt-tilbud Kontaktforløbet i a-kassen og jobcentret (første fælles samtale 1. juli 2016) Rådighed og sanktioner Pulje til uddannelsesløft Ret til realkompetencevurdering Nationalt kontaktpunkt for store virksomheder Trinvis ikrafttræden efter juli 2015 Digitalisering af voksenlærlingeordningen træder i kraft medio 2016 Joblog for ledige implementeres trinvis med fuld indfasning primo 2016 Selvbooking træder fuldt i kraft primo 2016 Afklarings- og dialogværktøjet implementeres trinvist. Første version vil være klar medio 2015, og sidste trin vil være fuldt indfaset 1. januar

51 Udgivet af: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Billeder: Colourbox.com November

52 Bilag: 2.3. Svar fra minister Manu Sareen vedr. seniorførtidspension og fleksjob - img pdf Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 02. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 5735/15

53

54

55 Bilag: 4.1. UJA-Årsplan _v1_Bilag til Fokus DOC.DOC Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 02. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 7912/15

56 Fokus Fælles forståelse af det som skal være i fokus I godkendte Økonomiudvalget Fokus 2014+, som har siden sat retningen for udviklingen af den kommunale organisation. Fokus blev til gennem drøftelser i Koncernledelsen og direktionen hen over efterår og vinter Det blev drøftet i Hovedudvalget i januar 2014 og herefter godkendt af Økonomiudvalget i februar. Fokus beskriver hvad den kommunale organisation skal kunne mere af i fremtiden, for at løfte Kommunalbestyrelsens målsætninger for Lejre Kommune og indfri de krav, som følger af nationale reformer. Ultimo 2014 har vi i koncerndirektion og - ledelse og i Hovedudvalget gjort status på Fokus Vi er på den baggrund nået frem til, at vi ikke for 2015 vil tegne nye fokuseringer op i et nyt Fokus notat. Der er bred enighed om, at der er behov for kontinuitet - for en rød tråd i udviklingsarbejdet frem mod resultater. I 2014 skabte vi med Fokus et fælles grundlag og vi lagde planer på en række vigtige områder. I 2015 skal vi gennemføre planerne og skabe resultater, sammen. Hele den kommunale organisation skal i 2015 arbejde med fire fokuseringer, som videreføres fra 2014: Mere nærvær mindre sygefravær. Målet er at bringe sygefraværet ned på niveau med gennemsnittet i regionen, og i 2016 skal vi være på niveau med landsgennemsnittet. Det kræver, at sygefraværet i 2015 reduceres med 0,8 sygedage og med yderligere 0,8 sygedage pr. medarbejder i Udvikling af social kapital. Målet er at sætte fokus på dét der skaber arbejdsglæde og trivsel i hverdagen, nemlig vores evne til at samarbejde om at løse kerneopgaverne og på gode relationer der bygger på tillid og retfærdighed. Kvalitet i borgerbetjening. Målet er at forbedre borgernes og virksomhedernes oplevelse af mødet med den kommunale organisation ved at øge tilgængeligheden og kvaliteten i vores telefonbetjening, forbedre vores evne til at skrive, så det er til at forstå og overholde svartider samt styrke samarbejdet med hinanden og borgeren. Bedre økonomistyring og budgetoverholdelse. Målet er at forbedre træfsikkerheden i økonomistyringen i alle dele af organisationen og høste gevinsterne af effektiviseringstiltagene. Vi skal vide hvad vi brugerne pengene til, og hvis der sker skred i budgetterne skal vi vide det i tide, så centeret eller virksomheden kan nå at finde kompenserede effektiviseringer eller besparelser. Der er inden for alle fire områder i 2014 udarbejdet planer for, hvordan vi vil virkeliggøre målene. I 2015 sætter vi fokus på implementering - altså på at gennemføre de tiltag vi har besluttet i 2014; med hver vores roller, i hver vores lokale kontekst og med samarbejde, tillid og retfærdighed som gennemgribende værdier. Fokus skal være genkendelig i hverdagen Der er enighed i Hovedudvalget og direktionen om, at vi ikke i 2014 er lykkedes bredt i organisationen med at skabe forståelse for, hvad der står i Fokus og hvorfor. Forventningen i 2014 var, at alle ledere aktivt forholder sig til de 10 indsatsområder og i samarbejde med sit ledelsesteam og center- eller lokaludvalg - drøfter: Hvad betyder det for os?

57 I 2015 skal vi gøre alvor af den ambition; vi skal lykkes med den i højere grad end vi gjorde i Det kræver en aktiv kommunikationsindsats af ledere i hele organisationen og en prioritering af at arbejde aktivt med Fokus i lederteams og MED udvalg og på personalemøder. Det er et ledelsesansvar at sikre, at dét sker i Som bilag til Fokus vil blive vedlagt en årsplan, hvor de politisk besluttede indsatser fra især budgetaftalen er beskrevet under hvert fagudvalg som udvalgets - og dermed administrationens - årsplan for Herudover beskriver årsplanen de tværgående mål og indsatser, som alle arbejdspladser skal arbejde med i 2015, jf. de fire fælles fokuseringer beskrevet i afsnit 1. Årsplanen besluttes af fagudvalgene i februar. I en politisk ledet organisation som vores, og i en foranderlig verden i øvrigt, vil der ske ændringer i planerne i løbet af året. Der vil komme nye indsatser til, og de allerede besluttede vil blive konkretiseret i projekt- og arbejdsplaner. Planen er derfor dynamisk, og den er også et aktivt prioriteringsredskab. Lejre Kommunes kommunale organisation har lige alle andre organisationer begrænsede ressourcer til rådighed. Aktiv prioritering og forventningsafstemning mellem den politiske og den administrative ledelse, mellem ledelse og medarbejdere, mellem de dele af organisationen der skal samarbejde på tværs og mellem borgere og kommune er derfor afgørende. Det politiske afsæt Fokus har sit afsæt i Budgetaftalen for og Lejre Strategien, samt de øvrige politikker og strategier som Lejre Kommunes Kommunalbestyrelse har godkendt. I budgetaftalen for vedtog Kommunalbestyrelsen, at igangsætte et arbejde med en ny brandingog udviklingsstrategi, som har arbejdstitlen LEJRE for LIVET. Strategien forventes vedtaget i foråret 2015, og den vil sætte kursen på en række områder for fremtiden. I 2015 skal strategien først og fremmest vedtages og omsættes i delstrategier der sikrer, at Lejre Kommune indadtil lever strategien og udadtil bliver kendt for at gøre det. LEJRE for livet vil komme til at påvirke de ting vi gør og måden vi gør dem på. Det langsigtede udviklingsperspektiv for Lejre Kommune beror på tre pejlemærker, jf. Budgetaftalen som alle partier i Kommunalbestyrelsen står bag, for :

58 Robust Økonomi Lejre Kommune skal have en sund og robust økonomi, hvor vi trods store demografiske ændringer skaber et voksende økonomisk råderum til at investere i udviklingen af vores kommune. En økonomisk politik, en langsigtet effektiviseringsstrategi, retvisende budgetter og en sikker økonomistyring skal skabe råderum og tryghed ved den økonomiske styring. Fokus i 2015 er på at konsolidere kommunens økonomi, så de gode økonomiske udsigter, der tegner sig for 2016 og frem, bliver til virkelighed. Økonomisk ansvarlighed er et fælles anliggende i hverdagen, der forpligter såvel ansatte som politikere og borgere i kommunen. Bæredygtig vækst og udvikling Lejre Kommune har mange kvaliteter: en smuk natur, rent drikkevand, kulturelle og historiske seværdigheder som tiltrækker mange besøgende hvert år, mange lokalsamfund og fællesskaber, nærhed til København og en god infrastruktur. Vi har også som en af de få kommuner uden for hovedstaden en nettotilvækst af indbyggere. Vi vil bevare alt dette og samtidig være et eksempel for omverden på, hvordan vækst og miljø er hinandens forudsætninger, ikke modsætninger. Brandingstrategien LEJREforLIVET skal være løftestang til at synliggøre Lejre Kommunes særlige kvaliteter og skabe en fælles dagsorden for en bæredygtig udvikling af Lejre Kommune. Velfærd og livskvalitet Velfærd og livskvalitet gennem dialog, indflydelse og fællesskaber: Vi vil udvikle vores kommune sammen med borgere og virksomheder og andre samarbejdspartnere - i eller uden for kommunen. Dét er en politisk ambition, som skal kunne ses i budgettet og mærkes i praksis i alle sammenhænge. Ambitionen forpligter alle parter, for indflydelse og ansvar går hånd i hånd, og det gode samarbejde forudsætter, at vi lytter til hinanden og indgår i dialog, også når det er svært. Dét skal den kommunale organisation kunne mere af i fremtiden Fokus beskriver hvad vi som kommunal organisation skal kunne mere af i fremtiden for at gennemføre de politske intentioner og mål? Eller mere mundret: hvad skal vi blive blive hammer gode til? Vi refererer til alle os der er ansat i Lejre Kommune, men det er selvsagt et direktions og ledelsesansvar at sikre, at det sker med MED organisationen som tæt samarbejdspartner. I det hele taget står samarbejde og fællesskaber centralt i Fokus De ti indsatsområder er: Politik og praksis Proaktiv vi skaber fremtiden i dag Politisk ledet organisation vi fører de politiske mål ud i livet Samarbejde og deltagelse Velfærd er noget vi skaber sammen Sikkerhed i myndighedsudøvelse vi træffer korrekte afgørelser og kommunikerer på en forståelig måde Sammenhængende hjælp vi er til for borgeren og virksomheden

59 Effektivisering og effekt Investeringer vi skaber selv det økonomiske råderum Realkapitalen vi har et godt overblik over hvad vi ejer, lejer og har brug for i fremtiden Bedre økonomistyring og korrekt budgettering Ledelse og arbejdsmiljø Vi sætter mål og realiserer dem Kvalitet - hele vejen rundt Politik i praksis Proaktiv vi skaber fremtiden i dag. Lejre Kommune er en lille kommune med store ambitioner. Det er ambitioner som vi ikke kan realisere alene, men som vil kræve samarbejde med mange andre parter i og udenfor Lejre Kommune. Vi skal finde effektive veje til at samarbejde med andre kommuner om opgaver, som Lejre Kommune er for lille til selv at løse på en fagligt bæredygtig måde. Vi skal gøre kommunens dagsorden gældende ved at være proaktiv og til stede, såvel i regionale som nationale samarbejdsfora. Vi skal sætte handling bag de store ambitioner om være en kommune, hvor mennesker gerne vil bosætte og virksomheder gerne vil etablere sig. Politisk ledet organisation - vi fører de politiske mål ud i livet. Vi er en politisk ledet organisation og det er vores opgave er at føre de politisk besluttede mål og intentioner ud i livet, samt at rådgive Kommunalbestyrelsen på en nuanceret og fagligt velfunderet måde. Vi er ikke bange for at italesætte de dilemmaer og den kompleksitet, som er en del af virkeligheden. Vi tilstræber at håndtere dilemmaerne ved at afdække politiske valgmuligheder og belyse fakta gennem brug af nøgletal og benchmarking samt ved på en åben måde at analysere mulige fordele og ulemper. Det gør vi bl.a. ved at inddrage den viden der findes i og uden for organisationen, herunder gennem høringer af MED organisationen, bestyrelser m.v. Vi forholder os kritisk til vores egen praksis og arbejder målrettet med at afdække forbedringsmuligheder. Samarbejde og deltagelse Velfærd - er noget vi skaber sammen. Mange borgere er aktive, involverede og engagerede i hinanden, og foreningslivet er stærkt i Lejre Kommune. Som kommunal organisation skal vi gøre det nemt at være en by, der gerne vil udvikle sig drevet af lokale kræfter. Vi skal støtte op om engagerede borgere, virksomheder og foreninger, der ønsker at gøre en forskel ved at løse nogle opgaver, der ellers ikke vil blive løst. Vi skal bidrage med det, vi er bedst til det kan være at støtte en udviklingsproces, vejlede om gældende regler eller bidrage med et lokale. Det kræver noget særligt at samarbejde med kræfter i civilsamfundet, og at understøtte den politiske ambition om et lokaldemokrati i overhalingssporet. Sikker myndighedsudøvelse med blik for at understøtte borgernes egne ideer og muligheder for at skabe et godt liv. Borgerne og virksomhederne skal føle sig trygge ved at være i kontakt med Lejre Kommune. De skal opleve, at vi efterspørger og inddrager deres ideer og synspunkter. Borgerne og virksomhederne samt vores samarbejdspartnere i øvrigt, skal føle sig mødt på en højlig og venlig måde - af kompetente ledere og medarbejdere. Afgørelser skal være korrekte, men vi udfordrer gerne lovgivningen, hvis det tjener borgernes og kommunens interesse. Vi forholder os således ikke bare til, om det er muligt eller umuligt men vurderer aktivt, hvad der skal til, for at det bliver muligt og hvad konsekvenserne vil være. Vi

60 kommunikerer afgørelser på en forståelig måde og med fornøden klagevejledning. Når vi får en klage ser vi den som værdifuld information om noget, der måske kan forbedres. Også selv om afgørelsen var korrekt. Sammenhængende hjælp - vi er til for borgeren og virksomheden. Borgerne og virksomhederne skal opleve gode serviceforløb, også når forløbet er komplekst, fordi det krydser lovgivningsmæssige, faglige eller organisatoriske skel. Vi er fælles om borgeren eller virksomheden, og slipper ikke opgaven, før vi ved, at den er modtaget sikkert et andet sted i organisationen. Når der er brug for det, arbejder vi på tværs i opgaveteams og netværk og sørger for, at borgeren eller virksomheden ved, hvem der er kontaktperson. Vi har fordelene ved at være en lille organisation, hvor medarbejderne har mulighed for at kende hinanden på tværs, og hvor der ikke er lang vej fra ide til beslutning og handling. Det skal vi benytte os af til gavn for borgere og medarbejdere. Effektivisering og effekt Investeringer - vi skaber selv det økonomiske råderum til udvikling. Vi kan ikke forvente at få flere penge de kommende år - tværtimod. Vi skal selv skabe råderummet gennem mere effektive hverdagsløsninger såsom hverdagsrehabilitering og anvendelse af velfærdsteknologi, og gennem mere effektive arbejdsprocesser, herunder digitalisering og investeringer i anlæg m.h.p. driftseffektiviseringer på sigt. Vi vil være innovative i at skabe råderum bl.a. ved at indgå i partnerskaber med andre. Vi skal desuden holde op med selv at skabe bureaukrati, og vænne os selv og borgerne til at fokusere mere på effekt, altså på om det vi gør virker. Traditionelt har den offentlige sektor haft fokus på input. De kommende år vil vi fokusere mere på, om det virker altså lærer barnet mere og får den ledige en varig tilknytning til arbejdsmarkedet Realkapitalen vi har et godt overblik over hvad vi ejer, lejer og hvad vi får brug for i fremtiden. Lejre Kommune er storejer af realkapital, d.v.s. bygninger, fællesarealer, jord, anlæg, baner, veje, stier og broer. Realkapitalen skal vedligeholdes, så brugsværdien fastholdes og gerne forbedres - eller afvikles. Derfor skal vi have et godt indblik i hvad vi ejer og lejer, og hvordan vi får mest muligt for de penge, der er bundet i realkapital. Også set i lyset af fremtidens behov; hvor og hvordan ønsker f.eks. fremtidens seniorer og ældre at bo og leve? Korrekt budgettering og sikker økonomistyring. Lejre Kommunes budgetter og styringsgrundlag skal være retvisende, så det udgør et sikkert grundlag for Kommunalbestyrelsens beslutninger og prioriteringer. Vi vil forbedre vores daglige styringspraksis ved i højere grad at koble faglig styring og økonomisk styring. Data om mængder og priser skal omsættes til relevant styringsinformation og til mere klare budgetforudsætninger. Staten rammestyrer kommunerne og den økonomiske ramme ligger fast for de kommende år. Det betyder, at merforbrug ét sted i sidste ende skal finansieres af besparelser et andet sted, og at evt. økonomiske råderum bør synliggøres m.h.p. at kunne indgå i politiske prioriteringer for fremtiden. Ledelse og arbejdsmiljø Ledelse vi sætter mål og realiserer dem. Vi er tydelige i, hvem der har ansvar for hvad, og hvad man kan forvente af ledere på de forskellige ledelsesniveauer. Fra direktør til afdelingsleder. Vi delegerer beslutningskraft og ansvar til de medarbejdere, som er tæt på borgeren/virksomheden/opgaven, og sørger

61 for, at medarbejderne har gode rammer for at løse opgaven. Vi insisterer på delegation og på ansvar, men vi overlader ikke hverken som leder eller kollega en medarbejder alene med en opgave, hun ikke kan løse og vi sikrer, at der er en god sammenhæng mellem mål og ressourcer. Vi fremmer teamsamarbejde på alle niveauer, fordi vi kan mere sammen end hver for sig. Kvalitet hele vejen rundt. I Lejre Kommune forstår vi kvalitet ud fra tre dimensioner: Som oplevet kvalitet, altså kvalitet i mødet med borgere og virksomheder. Som faglig kvalitet, d.v.s evnen til at tage stilling og handle kompetent på grundlag af faglig indsigt. Og som organisatorisk kvalitet, d.v.s. klare mål, retfærdig og effektiv arbejdstilrettelæggelse, gode relationer mellem kolleger m.v. Virkelig og varig høj kvalitet fordrer god kvalitet på alle tre dimensioner. Med andre ord nok så fagligt dygtige medarbejdere kan ikke i længden lykkes, hvis der er dårlig ledelse og ineffektive arbejdsprocesser. Og hvis borgeren ikke synes hun mødes med respekt, så nytter det ikke at vi selv synes det og i øvrigt er fagligt meget dygtige. Vi vil i 2014 sætte fokus på alle tre dimensioner af kvalitet i samarbejde med Borgerrådgiveren og ved at arbejde aktivt med arbejdsmiljø og social kapital i regi af MED organisationen. Det skal være godt og hot at arbejde i Lejre Kommune tilfredse medarbejdere skaber også mere tilfredse borgere og bedre resultater.

62 Bilag: 4.2. Bilag til Fokus DOC Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 02. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 4411/15

63 Fokus Fælles forståelse af det som skal være i fokus I godkendte Økonomiudvalget Fokus 2014+, som har siden sat retningen for udviklingen af den kommunale organisation. Fokus blev til gennem drøftelser i Koncernledelsen og direktionen hen over efterår og vinter Det blev drøftet i Hovedudvalget i januar 2014 og herefter godkendt af Økonomiudvalget i februar. Fokus beskriver hvad den kommunale organisation skal kunne mere af i fremtiden, for at løfte Kommunalbestyrelsens målsætninger for Lejre Kommune og indfri de krav, som følger af nationale reformer. Ultimo 2014 har vi i koncerndirektion og - ledelse og i Hovedudvalget gjort status på Fokus Vi er på den baggrund nået frem til, at vi ikke for 2015 vil tegne nye fokuseringer op i et nyt Fokus notat. Der er bred enighed om, at der er behov for kontinuitet - for en rød tråd i udviklingsarbejdet frem mod resultater. I 2014 skabte vi med Fokus et fælles grundlag og vi lagde planer på en række vigtige områder. I 2015 skal vi gennemføre planerne og skabe resultater, sammen. Hele den kommunale organisation skal i 2015 arbejde med fire fokuseringer, som videreføres fra 2014: Mere nærvær mindre sygefravær. Målet er at bringe sygefraværet ned på niveau med gennemsnittet i regionen, og i 2016 skal vi være på niveau med landsgennemsnittet. Det kræver, at sygefraværet i 2015 reduceres med 0,8 sygedage og med yderligere 0,8 sygedage pr. medarbejder i Udvikling af social kapital. Målet er at sætte fokus på dét der skaber arbejdsglæde og trivsel i hverdagen, nemlig vores evne til at samarbejde om at løse kerneopgaverne og på gode relationer der bygger på tillid og retfærdighed. Kvalitet i borgerbetjening. Målet er at forbedre borgernes og virksomhedernes oplevelse af mødet med den kommunale organisation ved at øge tilgængeligheden og kvaliteten i vores telefonbetjening, forbedre vores evne til at skrive, så det er til at forstå og overholde svartider samt styrke samarbejdet med hinanden og borgeren. Bedre økonomistyring og budgetoverholdelse. Målet er at forbedre træfsikkerheden i økonomistyringen i alle dele af organisationen og høste gevinsterne af effektiviseringstiltagene. Vi skal vide hvad vi brugerne pengene til, og hvis der sker skred i budgetterne skal vi vide det i tide, så centeret eller virksomheden kan nå at finde kompenserede effektiviseringer eller besparelser. Der er inden for alle fire områder i 2014 udarbejdet planer for, hvordan vi vil virkeliggøre målene. I 2015 sætter vi fokus på implementering - altså på at gennemføre de tiltag vi har besluttet i 2014; med hver vores roller, i hver vores lokale kontekst og med samarbejde, tillid og retfærdighed som gennemgribende værdier. Fokus skal være genkendelig i hverdagen Der er enighed i Hovedudvalget og direktionen om, at vi ikke i 2014 er lykkedes bredt i organisationen med at skabe forståelse for, hvad der står i Fokus og hvorfor. Forventningen i 2014 var, at alle ledere aktivt forholder sig til de 10 indsatsområder og i samarbejde med sit ledelsesteam og center- eller lokaludvalg - drøfter: Hvad betyder det for os?

64 I 2015 skal vi gøre alvor af den ambition; vi skal lykkes med den i højere grad end vi gjorde i Det kræver en aktiv kommunikationsindsats af ledere i hele organisationen og en prioritering af at arbejde aktivt med Fokus i lederteams og MED udvalg og på personalemøder. Det er et ledelsesansvar at sikre, at dét sker i Som bilag til Fokus vil blive vedlagt en årsplan, hvor de politisk besluttede indsatser fra især budgetaftalen er beskrevet under hvert fagudvalg som udvalgets - og dermed administrationens - årsplan for Herudover beskriver årsplanen de tværgående mål og indsatser, som alle arbejdspladser skal arbejde med i 2015, jf. de fire fælles fokuseringer beskrevet i afsnit 1. Årsplanen besluttes af fagudvalgene i februar. I en politisk ledet organisation som vores, og i en foranderlig verden i øvrigt, vil der ske ændringer i planerne i løbet af året. Der vil komme nye indsatser til, og de allerede besluttede vil blive konkretiseret i projekt- og arbejdsplaner. Planen er derfor dynamisk, og den er også et aktivt prioriteringsredskab. Lejre Kommunes kommunale organisation har lige alle andre organisationer begrænsede ressourcer til rådighed. Aktiv prioritering og forventningsafstemning mellem den politiske og den administrative ledelse, mellem ledelse og medarbejdere, mellem de dele af organisationen der skal samarbejde på tværs og mellem borgere og kommune er derfor afgørende. Det politiske afsæt Fokus har sit afsæt i Budgetaftalen for og Lejre Strategien, samt de øvrige politikker og strategier som Lejre Kommunes Kommunalbestyrelse har godkendt. I budgetaftalen for vedtog Kommunalbestyrelsen, at igangsætte et arbejde med en ny brandingog udviklingsstrategi, som har arbejdstitlen LEJRE for LIVET. Strategien forventes vedtaget i foråret 2015, og den vil sætte kursen på en række områder for fremtiden. I 2015 skal strategien først og fremmest vedtages og omsættes i delstrategier der sikrer, at Lejre Kommune indadtil lever strategien og udadtil bliver kendt for at gøre det. LEJRE for livet vil komme til at påvirke de ting vi gør og måden vi gør dem på. Det langsigtede udviklingsperspektiv for Lejre Kommune beror på tre pejlemærker, jf. Budgetaftalen som alle partier i Kommunalbestyrelsen står bag, for :

65 Robust Økonomi Lejre Kommune skal have en sund og robust økonomi, hvor vi trods store demografiske ændringer skaber et voksende økonomisk råderum til at investere i udviklingen af vores kommune. En økonomisk politik, en langsigtet effektiviseringsstrategi, retvisende budgetter og en sikker økonomistyring skal skabe råderum og tryghed ved den økonomiske styring. Fokus i 2015 er på at konsolidere kommunens økonomi, så de gode økonomiske udsigter, der tegner sig for 2016 og frem, bliver til virkelighed. Økonomisk ansvarlighed er et fælles anliggende i hverdagen, der forpligter såvel ansatte som politikere og borgere i kommunen. Bæredygtig vækst og udvikling Lejre Kommune har mange kvaliteter: en smuk natur, rent drikkevand, kulturelle og historiske seværdigheder som tiltrækker mange besøgende hvert år, mange lokalsamfund og fællesskaber, nærhed til København og en god infrastruktur. Vi har også som en af de få kommuner uden for hovedstaden en nettotilvækst af indbyggere. Vi vil bevare alt dette og samtidig være et eksempel for omverden på, hvordan vækst og miljø er hinandens forudsætninger, ikke modsætninger. Brandingstrategien LEJREforLIVET skal være løftestang til at synliggøre Lejre Kommunes særlige kvaliteter og skabe en fælles dagsorden for en bæredygtig udvikling af Lejre Kommune. Velfærd og livskvalitet Velfærd og livskvalitet gennem dialog, indflydelse og fællesskaber: Vi vil udvikle vores kommune sammen med borgere og virksomheder og andre samarbejdspartnere - i eller uden for kommunen. Dét er en politisk ambition, som skal kunne ses i budgettet og mærkes i praksis i alle sammenhænge. Ambitionen forpligter alle parter, for indflydelse og ansvar går hånd i hånd, og det gode samarbejde forudsætter, at vi lytter til hinanden og indgår i dialog, også når det er svært. Dét skal den kommunale organisation kunne mere af i fremtiden Fokus beskriver hvad vi som kommunal organisation skal kunne mere af i fremtiden for at gennemføre de politske intentioner og mål? Eller mere mundret: hvad skal vi blive blive hammer gode til? Vi refererer til alle os der er ansat i Lejre Kommune, men det er selvsagt et direktions og ledelsesansvar at sikre, at det sker med MED organisationen som tæt samarbejdspartner. I det hele taget står samarbejde og fællesskaber centralt i Fokus De ti indsatsområder er: Politik og praksis Proaktiv vi skaber fremtiden i dag Politisk ledet organisation vi fører de politiske mål ud i livet Samarbejde og deltagelse Velfærd er noget vi skaber sammen Sikkerhed i myndighedsudøvelse vi træffer korrekte afgørelser og kommunikerer på en forståelig måde Sammenhængende hjælp vi er til for borgeren og virksomheden

66 Effektivisering og effekt Investeringer vi skaber selv det økonomiske råderum Realkapitalen vi har et godt overblik over hvad vi ejer, lejer og har brug for i fremtiden Bedre økonomistyring og korrekt budgettering Ledelse og arbejdsmiljø Vi sætter mål og realiserer dem Kvalitet - hele vejen rundt Politik i praksis Proaktiv vi skaber fremtiden i dag. Lejre Kommune er en lille kommune med store ambitioner. Det er ambitioner som vi ikke kan realisere alene, men som vil kræve samarbejde med mange andre parter i og udenfor Lejre Kommune. Vi skal finde effektive veje til at samarbejde med andre kommuner om opgaver, som Lejre Kommune er for lille til selv at løse på en fagligt bæredygtig måde. Vi skal gøre kommunens dagsorden gældende ved at være proaktiv og til stede, såvel i regionale som nationale samarbejdsfora. Vi skal sætte handling bag de store ambitioner om være en kommune, hvor mennesker gerne vil bosætte og virksomheder gerne vil etablere sig. Politisk ledet organisation - vi fører de politiske mål ud i livet. Vi er en politisk ledet organisation og det er vores opgave er at føre de politisk besluttede mål og intentioner ud i livet, samt at rådgive Kommunalbestyrelsen på en nuanceret og fagligt velfunderet måde. Vi er ikke bange for at italesætte de dilemmaer og den kompleksitet, som er en del af virkeligheden. Vi tilstræber at håndtere dilemmaerne ved at afdække politiske valgmuligheder og belyse fakta gennem brug af nøgletal og benchmarking samt ved på en åben måde at analysere mulige fordele og ulemper. Det gør vi bl.a. ved at inddrage den viden der findes i og uden for organisationen, herunder gennem høringer af MED organisationen, bestyrelser m.v. Vi forholder os kritisk til vores egen praksis og arbejder målrettet med at afdække forbedringsmuligheder. Samarbejde og deltagelse Velfærd - er noget vi skaber sammen. Mange borgere er aktive, involverede og engagerede i hinanden, og foreningslivet er stærkt i Lejre Kommune. Som kommunal organisation skal vi gøre det nemt at være en by, der gerne vil udvikle sig drevet af lokale kræfter. Vi skal støtte op om engagerede borgere, virksomheder og foreninger, der ønsker at gøre en forskel ved at løse nogle opgaver, der ellers ikke vil blive løst. Vi skal bidrage med det, vi er bedst til det kan være at støtte en udviklingsproces, vejlede om gældende regler eller bidrage med et lokale. Det kræver noget særligt at samarbejde med kræfter i civilsamfundet, og at understøtte den politiske ambition om et lokaldemokrati i overhalingssporet. Sikker myndighedsudøvelse med blik for at understøtte borgernes egne ideer og muligheder for at skabe et godt liv. Borgerne og virksomhederne skal føle sig trygge ved at være i kontakt med Lejre Kommune. De skal opleve, at vi efterspørger og inddrager deres ideer og synspunkter. Borgerne og virksomhederne samt vores samarbejdspartnere i øvrigt, skal føle sig mødt på en højlig og venlig måde - af kompetente ledere og medarbejdere. Afgørelser skal være korrekte, men vi udfordrer gerne lovgivningen, hvis det tjener borgernes og kommunens interesse. Vi forholder os således ikke bare til, om det er muligt eller umuligt men vurderer aktivt, hvad der skal til, for at det bliver muligt og hvad konsekvenserne vil være. Vi

67 kommunikerer afgørelser på en forståelig måde og med fornøden klagevejledning. Når vi får en klage ser vi den som værdifuld information om noget, der måske kan forbedres. Også selv om afgørelsen var korrekt. Sammenhængende hjælp - vi er til for borgeren og virksomheden. Borgerne og virksomhederne skal opleve gode serviceforløb, også når forløbet er komplekst, fordi det krydser lovgivningsmæssige, faglige eller organisatoriske skel. Vi er fælles om borgeren eller virksomheden, og slipper ikke opgaven, før vi ved, at den er modtaget sikkert et andet sted i organisationen. Når der er brug for det, arbejder vi på tværs i opgaveteams og netværk og sørger for, at borgeren eller virksomheden ved, hvem der er kontaktperson. Vi har fordelene ved at være en lille organisation, hvor medarbejderne har mulighed for at kende hinanden på tværs, og hvor der ikke er lang vej fra ide til beslutning og handling. Det skal vi benytte os af til gavn for borgere og medarbejdere. Effektivisering og effekt Investeringer - vi skaber selv det økonomiske råderum til udvikling. Vi kan ikke forvente at få flere penge de kommende år - tværtimod. Vi skal selv skabe råderummet gennem mere effektive hverdagsløsninger såsom hverdagsrehabilitering og anvendelse af velfærdsteknologi, og gennem mere effektive arbejdsprocesser, herunder digitalisering og investeringer i anlæg m.h.p. driftseffektiviseringer på sigt. Vi vil være innovative i at skabe råderum bl.a. ved at indgå i partnerskaber med andre. Vi skal desuden holde op med selv at skabe bureaukrati, og vænne os selv og borgerne til at fokusere mere på effekt, altså på om det vi gør virker. Traditionelt har den offentlige sektor haft fokus på input. De kommende år vil vi fokusere mere på, om det virker altså lærer barnet mere og får den ledige en varig tilknytning til arbejdsmarkedet Realkapitalen vi har et godt overblik over hvad vi ejer, lejer og hvad vi får brug for i fremtiden. Lejre Kommune er storejer af realkapital, d.v.s. bygninger, fællesarealer, jord, anlæg, baner, veje, stier og broer. Realkapitalen skal vedligeholdes, så brugsværdien fastholdes og gerne forbedres - eller afvikles. Derfor skal vi have et godt indblik i hvad vi ejer og lejer, og hvordan vi får mest muligt for de penge, der er bundet i realkapital. Også set i lyset af fremtidens behov; hvor og hvordan ønsker f.eks. fremtidens seniorer og ældre at bo og leve? Korrekt budgettering og sikker økonomistyring. Lejre Kommunes budgetter og styringsgrundlag skal være retvisende, så det udgør et sikkert grundlag for Kommunalbestyrelsens beslutninger og prioriteringer. Vi vil forbedre vores daglige styringspraksis ved i højere grad at koble faglig styring og økonomisk styring. Data om mængder og priser skal omsættes til relevant styringsinformation og til mere klare budgetforudsætninger. Staten rammestyrer kommunerne og den økonomiske ramme ligger fast for de kommende år. Det betyder, at merforbrug ét sted i sidste ende skal finansieres af besparelser et andet sted, og at evt. økonomiske råderum bør synliggøres m.h.p. at kunne indgå i politiske prioriteringer for fremtiden. Ledelse og arbejdsmiljø Ledelse vi sætter mål og realiserer dem. Vi er tydelige i, hvem der har ansvar for hvad, og hvad man kan forvente af ledere på de forskellige ledelsesniveauer. Fra direktør til afdelingsleder. Vi delegerer beslutningskraft og ansvar til de medarbejdere, som er tæt på borgeren/virksomheden/opgaven, og sørger

68 for, at medarbejderne har gode rammer for at løse opgaven. Vi insisterer på delegation og på ansvar, men vi overlader ikke hverken som leder eller kollega en medarbejder alene med en opgave, hun ikke kan løse og vi sikrer, at der er en god sammenhæng mellem mål og ressourcer. Vi fremmer teamsamarbejde på alle niveauer, fordi vi kan mere sammen end hver for sig. Kvalitet hele vejen rundt. I Lejre Kommune forstår vi kvalitet ud fra tre dimensioner: Som oplevet kvalitet, altså kvalitet i mødet med borgere og virksomheder. Som faglig kvalitet, d.v.s evnen til at tage stilling og handle kompetent på grundlag af faglig indsigt. Og som organisatorisk kvalitet, d.v.s. klare mål, retfærdig og effektiv arbejdstilrettelæggelse, gode relationer mellem kolleger m.v. Virkelig og varig høj kvalitet fordrer god kvalitet på alle tre dimensioner. Med andre ord nok så fagligt dygtige medarbejdere kan ikke i længden lykkes, hvis der er dårlig ledelse og ineffektive arbejdsprocesser. Og hvis borgeren ikke synes hun mødes med respekt, så nytter det ikke at vi selv synes det og i øvrigt er fagligt meget dygtige. Vi vil i 2014 sætte fokus på alle tre dimensioner af kvalitet i samarbejde med Borgerrådgiveren og ved at arbejde aktivt med arbejdsmiljø og social kapital i regi af MED organisationen. Det skal være godt og hot at arbejde i Lejre Kommune tilfredse medarbejdere skaber også mere tilfredse borgere og bedre resultater.

69 Bilag: 5.1. Særlige arbejdsmarkedspolitiske projektforslag i 2015 Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 02. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8408/15

70 Center for Job & Social Lejre kommune 26. januar 2015 Projekter, der fremmer uddannelse og selvforsørgelse. Baggrund: I forbindelse med budgetaftalen for i Lejre kommune besluttede Kommunalbestyrelsen, at der afsættes 0,5 mio. kr. årlig i til arbejdsmarkedspolitiske tiltag, der understøtter, at borgerne hurtigt bliver selvforsørgende. Udvalget for Job & Arbejdsmarked drøftede på møde i januar 2015 mulige ekstraordinære indsatser og aktiviteter, der kan medvirke til, at flere ledige kommer i selvforsørgelse eller i uddannelse. Endvidere indsatser, der støtter unge i at gennemføre uddannelse. Ud fra udvalgets tilbagemeldinger foreslås igangsættelse af følgende projekter. Projektbeskrivelser: Lægesamarbejdsmøde ( forebyggelse): Et væsentligt element for borgere, der er sygemeldte er, at tværfagligt samarbejde mellem læger og rådgivere i Center for Job og Social fungerer godt og fremmer raskmelding. Det Lokale Beskæftigelsesråde finansierede tidligere år et årligt samarbejdsmøde, der har haft stor positiv effekt på samarbejdet og der er stort ønske fra parterne om, at dette ene møde årligt vil kunne fortsætte. Aktivitet: Samarbejdsmøde arrangeres og holdes i november 2015 Ressourcer: kr. afsættes til henholdsvis honorar til lægerne samt arrangementet. Evalueres i december 2015, Fokus på særskilt støtte til ledige, der står til rådighed for deltidsjob eller i forhold til begrænset arbejdsmarked, grundet helbredsgener. Målgruppen for ledige, der ikke står til rådighed for det fulde arbejdsmarked eller kun kan klare deltidsarbejde, kræver ekstra støtte og opbakning i jobsøgningen. Aktivitet: Målgruppens særlige behov afdækkes og markedet for leverandører undersøges. 15. februar 30. april 2015 fra 15. maj december 2015 tilkøbes enkeltforløb på ca uger til at støtte målgruppen ekstraordinært i processen for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Igen. Ressourcer: kr. Evalueres 1. januar februar

71 Center for Job & Social Lejre kommune 26. januar 2015 Gældsrådgivning og økonomisk rådgivning Mange ledige og syge har økonomiske udfordringer og flere unge har stor gæld, der blokerer for færdiggørelse af uddannelse. En mulighed for en dyberegående økonomisk rådgivning vil medvirke til, at flere kan overskue at søge job til lavere løn, overgå til SU eller komme ud af en fastlåst økonomisk situation. Økonomisk rådgivning vil forebygge længerevarende ledighed. Aktivitet: Der indgås aftale om økonomisk rådgivning med konsulent eller der ansættes økonomisk rådgiver deltids og tidsbegrænset fra 1. april december 2015 Ressourcer: kr. Evalueres januar februar 2016 Unge fastholdes i uddannelse Et tættere samarbejde med uddannelsesinstitutioner, hvor der er stort frafald, skal oparbejdes. Aktivitet Konsulenttimer tilkøbes evt. via Ungdommens Uddannelsesvejledning til at følge ekstraordinært op på unge, der starter i uddannelse. Samtidig etableres 1. indgang for uddannelsesinstitutionerne i Centret. Projektperiode 1. maj december 2015 Ressourcer: kr. Evalueres januar februar 2016 Unge enlige forsørgere Unge arbejdsledige enlige forsørgere er i risiko for langtidsledighed samt ikke at få gennemført en ungdomsuddannelse. Aktivitet Målgruppen afdækkes i perioden 1. marts juni 2015 og nærmere projektbeskrivelse udarbejdes. Forelægges Udvalget for Job & Arbejdsmarked 2015 august 2015 Forsikrede ledige med risiko for langtidsledighed Center for Job & Social startede effektiviseringsprojekt op 1. januar 2015 ved at screene ledige i forhold til hvem der er i risiko for længerevarende ledighed. Dette men henblik på at iværksætte særlig støttende og rådgivende samtaler for målgruppen. I løbet af foråret 2015 vil det blive nærmere analyseret, hvilken form for særlig støtte, der ud over tæt rådgivning vil kunne fremme deres vej til selvforsørgelse. Flere af de ledige er overvægtige, har svært ved at mestre deres liv og 2

72 Center for Job & Social Lejre kommune 26. januar 2015 arbejdsløshedssituation, døgnrytmen ændres og bliver en hæmning, selvtilliden mindskes og ligeså selvværd. Aktivitet Målgruppen screenes i perioden 1. januar juni 2015 og nærmere projektbeskrivelse udarbejdes. Forelægges Udvalget for Job & Arbejdsmarked 2015 august

73 Bilag: 6.1. Forslag visitationsramme for STU 2015 Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 02. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 7918/15

74 Forslag. Visitationsramme og leverandørstrategi for Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov I Lejre Kommune Særlig tilrettelagt uddannelse STU. Indhold Indledning Formål Målgruppe Uddannelsens indhold Visitation - herunder leverandørstrategi Klageadgang Økonomi Flytning til ny kommune Indledning Alle unge med særlige behov har et retskrav på at få tilbudt en særlig tilrettelagt 3-årig ungdomsuddannelse (STU). "Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov" er et led i indsatsen for at alle unge skal gennemføre en uddannelse. Lovens overordnede mål er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en voksentilværelse, der er så selvstændig som muligt, og at den unge om muligt kommer videre i uddannelse og beskæftigelse. Visitationsrammen skal ses som en styringsramme, der skal sikre individuel kvalificeret visitation indenfor den til enhver tid gældende lovramme for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Endvidere at Lejre kommunes inklusionsprogram indgår som element i visiteringen. Lovgrundlag: Jf..lov nr. 564 af 6. juni 2007 med de ændringer, som følger af lov nr af 29. maj 2012 og lov nr. 612 af 12 juni

75 Formål Loven om STU har som formål, at unge med særlige behov får mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse på særlige vilkår. Uddannelsen skal give den unge kompetencer af personlig, social og faglig karakter. Loven fokuserer på den unges udvikling og progression som målbare størrelser. Målsætningerne i den unges uddannelsesplan skal være så konkrete, at det er muligt at vurdere, om der sker den planlagte udvikling og opnåelse af målsætningen. Målgruppe STU er målrettet unge udviklingshæmmede og andre unge, der af fysiske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse; for eksempel en erhvervsuddannelse ( EGU). Der skal foretages en individuel vurdering af, om den unges funktionsnedsættelse er til hindring for, at den unge kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse; selv med specialpædagogisk støtte. Aldersgruppe Den unge skal have afsluttet grundskolen før start på STU-uddannelsen. Ifølge loven er STUuddannelsen for unge i alderen fra 16 til 25 år; dog kan uddannelsen påbegyndes fra det 15. år, såfremt grunduddannelsen er afsluttet på dette tidspunkt. Aldersgrænsen på 25 år betyder, at den unge skal have indgået en aftale om en uddannelsesplan inden 25 års fødselsdagen.. Den unges retskrav Hvis den unge er omfattet af STU-uddannelsens målgruppe, har den unge et såkaldt retskrav på en 3-årig ungdomsuddannelse, der er tilpasset den unges særlige forudsætninger og behov, og med en aktivitet der svarer til fuldtidsundervisning. Uddannelsens indhold STU-uddannelsen skal omfatte både undervisning og praktiske aktiviteter. Formålene skal være at fremme den unges personlige, sociale samt uddannelses- og/eller beskæftigelsesmæssige udvikling. Det er lovens tanke, at der skal være en bredere tilgang til udvikling af den unges kompetencer end lige det snævert uddannelsesmæssige. I mange sammenhænge er STU en uddannelse til at klare og begå sig i livet. 2

76 Opbygning af uddannelsen STU-uddannelsen for den enkelte unge opbygges af 3 dele: - En almendannende del, som tilgodeser den unges personlige og sociale udvikling samt samfundsfag. - En specifikt målrettet del, som afspejler den unges interesser, evner og særlige færdigheder. - Praktik i virksomheder og på institutioner. Formålet med praktik er at give den unge erfaringer og indsigt i arbejdsliv og samarbejde. En STU-uddannelse er ikke et bestemt forud fastlagt undervisningstilbud, men et uddannelsesforløb beskrevet i en individuel uddannelsesplan. Undervisningstimetallet / Omfang STU er defineret som en 3-årig uddannelse på fuld tid. Det er fastlagt, at fuld tid betyder mindst 840 timer årligt (klokketimer). De 840 timer er et minimum for uddannelsens omfang. Indgår et højere antal timer til uddannelsen, end der stilles krav om i lovgivningen, skal nødvendigheden af dette fremgå af indstillingen. Visitation Det er Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), der indstiller til Lejre Kommune, om den unge er omfattet af målgruppen til STU-uddannelse. Vedrørende målgruppeafklaringen: Det skal kunne godtgøres, at der ikke forefindes udviklingsmuligheder, som vil kunne medvirke til, at den unge med overvejende sandsynlighed vil kunne gennemføre en ungdomsuddannelse evt. med mentorstøtte, handicap hjælp og specialpædagogisk støtte. Herunder Erhvervsgrunduddannelsen. Denne vurdering skal bygge på de erfaringer og resultater, der er opnået hidtil i forbindelse med skolegang og evt. anden beskæftigelse eller uddannelse. Såfremt der forefindes udviklingsmuligheder iværksættes særlige aktiverings eller forrevalideringsforløb. Skønnes den unge at have brug for en tværfaglig indsats forberedes borgeren til at møde kommunes rehabiliteringsteam med henblik på visitering til ressourceforløb. Til grundlaget for målgruppeafklaringen inddrages tværfaglige vurderinger eller undersøgelser fra eksempelvis PPR, psykiater, læge, kontaktpersoner, lærere, psykologer, døgninstitution og sagsbehandlere. 3

77 Vedrørende uddannelsestilbud Efter den unge er blevet godkendt til at tilhøre målgruppen for STU, fremsender Ungdommens Uddannelsesvejledning et udkast til en individuel uddannelsesplan, der er udarbejdet i samarbejde mellem UU, den unge og forældrene; (sidstnævnte såfremt den unge er under 18 år.) Tilbuddet skal være i overensstemmelse med en socialpædagogisk handleplan jf. Serviceloven, såfrem denne findes eller skal etableres i forbindelse med iværksættelse af STU-uddannelsen. Dette med henblik på, at STU-planen og den Socialpædagosiske plan i forening understøtter udviklingen af den ugen. Det skal tydeliggøres, at indsatserne bidrager til opnåelse af kompetencer, der gør den unge selvhjulpen på forskellige områder eller minimerer behovet for støtte i voksentilværelsen. En kommende fraflytning fra barndomshjemmet skal kunne harmoniere med STU-planen. Leverandørstrategi: Tilbuddet søges som udgangspunkt i Lejre Kommune og nabokommunerne. Eksempelvis på de særlige specialundervisningsinstitutioner for STU i Holbæk og Roskilde kommuner. I forhold til døgnanbragte søges leverandører nær opholdsstedet. Ofte vil STU-tilbuddet være integreret i døgntilbuddet. Hvis visitationsudvalget vurderer, at institutioner i nærområdet i lige så høj grad som det tilbud der indstilles, kan opfylde målene i den unges uddannelsesplan, så vil der som udgangspunkt blive truffet afgørelse om, at den unges STU-uddannelse skal foregå på uddannelsessteder i Lejre Kommune eller nabo kommunerne. Visitationsudvalg for Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse i Lejre. Udvalgets beslutningskomtepence. at træffe afgørelse i forhold til, om den unge er omfattet af målgruppen til STUuddannelsen. at godkende UUs udkast til uddannelsesplan og give den unge et endeligt tilbud om STU-uddannelse. Visitationsudvalget har ikke pligt til at følge udkastet fra UU; herunder forslag til bestemte uddannelsessteder eller elementer i uddannelsesforløbet. Men udvalget har efter loven pligt til at lægge betydelig vægt på den unges ønsker med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet. 4

78 Visitationsudvalgets afgørelse formidles skriftligt til den unge senest 4 uger efter datoen for udvalgets møde, hvor sagen blev behandlet. Tilrettelæggelse af uddannelsen Loven om STU lægger vægt på at uddannelsen skal være et planlagt og koordineret forløb. Uddannelsesplanen skal sørge for, at der er progression i forløbet, og der skal fokuseres på den unges potentialer i forhold til eventuel yderligere uddannelse og/eller beskæftigelse. STU-uddannelsen skal indeholde bo-undervisning som obligatorisk element. Derfor kan det være en mulighed, at den unge bor på skolen under uddannelsesforløbet. Evaluering / opfølgning Når visitationsudvalget bevilger en STU-uddannelse, så er det visitationisudvalgets klare forventning, at den unge følger uddannelsesplanen med de løbende justeringer, der måtte være til denne; planen evalueres/justeres minimum 1 gang årligt og ellers efter behov. Hvis den unge ikke aktivt følger sit uddannelsesforløb, så kan visitationsudvalget efter indstilling fra UU-vejledningen træffe afgørelse om afbrydelse af den unges STU-uddannelse. Til brug for afgørelsen, vil der blive lagt vægt på den unges grad af mødestabilitet, engagement og evne til at fastholde egen deltagelse i STU-uddannelsen; dette set i forhold til rammerne for uddannelsen og de konkrete tiltag for at målrette uddannelsen til den unges behov. Afbrydelse og genoptagelse af STU-uddannelsen Hvis den unge af en eller anden grund har afbrudt uddannelsen, kan den unge anmode om at måtte genoptage uddannelsen. Grundene til at afbryde kan være sygdom eller andet, der griber voldsomt ind i tilværelsen, men det kan også være efter eget ønske. Den unge har ikke automatisk ret til at genoptage uddannelsen. Det skal afgøres ved ny indstilling til visitationsudvalget. Den unge skal anmode om genoptagelse af uddannelsen inden sin 25 års fødselsdag. Kun i særlige tilfælde kan dette alderskrav fraviges; for eksempel hvis afbrydelsen skyldes barsel eller langvarig sygdom. Det samlede forløb af STU-uddannelsen må ikke komme over 5 år fra første startdato til sidste slutdato. 5

79 Klageadgang Den unge kan klage til Klagenævnet for specialundervisning i to vigtige spørgsmål: - Lejre Kommunes afgørelse af, om den unge falder indenfor målgruppen for STU-uddannelsen. - Lejre Kommunes afgørelse om indholdet af uddannelsen. Klagenævnet for specialundervisning er en uafhængig klageinstans. Der er ingen bestemt tidsfrist for at bruge klagenævnet i forbindelse med STU. En afgørelse fra Klagenævnet kan ikke klages videre til andre instanser. Økonomi STU-uddannelsen er gratis for den unge. Alle de aktiviteter der indgår i uddannelsen, skal betales af kommunen. Kommunen afholder også udgifter til befordring efter de gældende regler i forbindelse med den unges STU-uddannelse. EN STU-uddannelse berettiger ikke den unge til at søge SU. Flytning til ny kommune Den unge kan fortsætte sin ungdomsuddannelse ved flytning til en ny kommune, forudsat det er muligt at opretholde uddannelsen i den nye kommune, som den er beskrevet i uddannelsesplanen. Hvis det ikke er muligt, skal uddannelsesplanen justeres sammen med UU-vejlederen i den nye kommune. Den unge kan ikke forvente eller kræve at få et tilbud, som er helt identisk med den oprindelige plan. STU-uddannelsen er altid et tilbud på i alt højest 3 år. Den unge kan altså ikke starte forfra ved flytning til en ny kommune. 6

80 Bilag: 7.1. JA-Bilag indstillinger til virksomhedspris endelig Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 02. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 9137/15

81 Indstilling til virksomhedsprisen 2014 i Lejre kommune Herved indstilles Superbrugsen Hvalsø ved Nanna Maach Rasmussen til Virksomhedsprisen 2014 i Lejre kommune. Baggrund for indstillingen: Superbrugsen Hvalsø har biddraget til udviklingen af beskæftigelsen i Lejre kommune og i høj grad medvirket til fremme af rummeligheden på arbejdsmarkedet fordi: de er gode og rummelige til at indsluse og motivere integranter og kontanthjælpsmodtagere, som er langt fra arbejdsmarkedet på virksomheden de interagerer støttende- og medvirkende til, at de svage ledige gennemgår en progressiv forandringsproces, som har stor betydning for den enkeltes livskvalitet de er gode til at arbejde med tro, håb og drømme og gøre det til virkelighed- at det er muligt at blive en del af arbejdsmarkedet de er medvirkende til, at de svage ledige kommer styrket ud af processen samt opnår redskaber til fastholdelse på arbejdsmarkedet. de udviser forståelse og tålmodighed i indsatsen og er gode til at se det enkelte menneske som værdifuld og en del af helheden. dee gode til at tilsidesætte egen travlhed og imødekommende overfor enhver. det, som anses for helt unikt hos Superbrugsen Hvalsø v. Nanna Maach Rasmussen, er den særlige- og næstekærlige omgangsform, som udvises i forhold til indsatsen med den/de svage ledige. Indstillet den 23. januar 2015 af: Virksomhedskonsulent Bettina Pedersen, Jobcenter Lejre, Team Job & Kompetence, tlf

82 Vedhæftet medsender vi indstilling til Virksomhedsprisen 2014 på vores chef Tina Sørensen ejer af Proces Konsulenterne, Ringstedvej 125, 1.sal, 4000 Roskilde Vi vil gerne indstille Tina Sørensen til Virksomhedsprisen. Og det vil vi fordi Tina har udvist stor rummelighed og givet os som fleksjobbere en ny chance på arbejdsmarkedet og har lært os op i nye funktioner. Vi oplever Tina som en inspirator, en leder der er god til at lytte og altid hjælpsom i en hverdag med stor rummelighed og den personalepolitik der er udarbejdet i samarbejde med personalet, ikke blot er tomme ord, det der står, det er vores hverdag som fleksjobbere. Tina har ud over os også valgt, at tage endnu en fleksjobber ind i jobpraktik, Heidi, som starter den Hanne: Jeg har personligt oplevet, at jeg er kommet op at stå igen arbejdsmæssigt. Oplever at man bliver bakket op både når der er noget der ikke går så godt og når det går godt. At de fejl man kommer til at lave bliver betragtet som udfordringer som vi sammen gør noget ved. På den personlige plan er min familie blevet ramt af sygdom i året 2014, den opbakning der har været fra Tina har været af største betydning for, at jeg har kunne få min hverdag til af hænge sammen. Julie: Jeg er døv og Tina har været fantastisk i forhold til mit handicap og udvist stor tålmodighed i forhold til at sørge for, at jeg er blevet oplært inden for regnskab og nu er i stand til at varetage et job med bogføring Jeg vil sige, at hun er god som mentor, god til forklare forskellige området i regnskaber selvom jeg ingen uddannelse har inden for det område og det gå rigtig godt frem ad for hver måned. Hun er en varm person og har stor respekt som personer så vel som personale. Indstilling til virksomhedsprisen Tina Sørensen Proces Konsulenterne Aps Hyllingeparken 32

83 4070 Kirke Hyllinge Jeg vil rigtig gerne indstille Tina Sørensen og hendes medarbejdere til virksomhedsprisen Tina Sørensen har udvist stor åbenhed og engagement i forhold til at åbne sin virksomhed op for ledighedsydelsesmodtagere og være med til en udvikling af den enkelte borger og indgå aftaler om forløb, hvor den enkelte borgere har fået udviklet sine kompetencer og dermed er blevet i stand til at kunne varetage nye opgaver og dermed også fået mulighed for ansættelse. Konkret har Tina Sørensen undervist og oplært en døv borger indenfor regnskab og bogføring. Vedkommende var visiteret til fleksjob og havde problemer af fysisk karakter og kunne ikke varetage et arbejde, hvor der skulle bruges megen fysik. Borger havde ingen uddannelse og har svært ved at kommunikere skrifteligt grundet sit handicap som døv. Borger hvad flair for tal og det var oplagt at forsøge med uddannelse indenfor dette område. Der blev forsøgt med kurser på Handelsskole, men dette kunne ikke lade sig gøre grundet den støj og uro der var støj kan opfattes af borger i nogen grad. Der har været tilknyttet døvetolk til undervisningsforløbet, men Tina og borger kommunikere nu også ved at skrive til hinanden og dette fungerer fint. Der er ikke megen brug for tolk længere og det er hensigten af alle medarbejdere i virksomheden og Tina Sørensen selv skal deltage i et tegnsprogskursus. Borger er efterfølgende blevet ansat i virksomheden i fleksjob og har fået tilknyttet egne kunder som hun kommunikerer med via mails. Hun har også været ude og afholde kundebesøg hos en borger her deltog tolk dog også :-)- En anden borger som også var ledighedsydelsesmodtager er ligeledes blevet opkvalificeret indenfor regnskab og bogføring og er også efterfølgende blevet ansat i virksomheden. Vedkommende havde haft en mindre heldig oplevelse på arbejdsmarkedet og havde brug for at få en positiv oplevelse og få tro på egne evner igen.

84 Her starter en 3. borger i virksomheden i praktik og hvis det lykkes for Tina Sørensen af få flere opgaver og kunder er det også hensigten at denne borger skal ansættes i virksomheden. I forbindelse med ovenstående projekter lejede Tina Sørensen i første omgang et kontorlokale i et kontorfællesskab, hvor borgeren kunne have sin arbejdsplads og da der så kom yderligere en medarbejder lejede Tina Sørensen et større kontor og har nu lejet sig ind på en endnu større lokalitet og hensigten er klart at blive ved med at give ledige fleksjobbere en mulighed på arbejdsmarkedet. Mange hilsner Lone Glerup Virksomhedskonsulent Jobcenter Lejre Jeg vil gerne indstille Jan Pedersen, afdelingsleder af Pedel service på Kr. Såby Skole. Jan stiller altid op når vi har henvendelser omkring placering i virksomhedspraktikker og andet. Han har ligeledes haft rigtig mange ansat med løntilskud, og dette har efterfølgende vist sig at være frugtbart for de ledige, da flere efterfølgende har afbrudt ansættelsen til fordel for et ordinært job i det private. Jan har en socialpædagogisk tilgang til vores borgere, og har ligeledes samarbejdet ift. afklaring af borgere, hvor det har vist sig efter at de var startet der var andre problemer end ledighed. Et eksempel på samarbejde, er en borger der kommer fra dagpengesystemet, og efter tre dage kontakter Jan mig, og meddeler at det slet ikke går.

85 Jan og Jeg bliver dog enige om at lade det komme an på en prøve, og fremadrettet arbejder jeg med borger og Jan, som om der var tale om en arbejdsprøvning. Det vil sige at jeg laver mere intens opfølgning, end vanligt. Efterfølgende bliver borger om- matchet, og Jan har indvilliget i at beholde borger, bla. fordi Jan er bekymret for borgers reaktion, hvis han flyttes lige nu. Så derfor er borger nu overgået til team TUB, og en ny virksomhedskonsulent er tilknyttet sagen og samarbejder nu med Jan Kort sagt så er Jan en meget rummelig arbejdsgiver, der gerne støtter op omkring vores borgere, og ikke mindst vores arbejde. Derfor denne indstilling Venlig hilsen Eva Klixbüll Virksomhedskonsulent Afdeling for Job & Virksomhedsservice LEJRE KOMMUNE Center for Job & Social Hvalsø Rådhus Møllebjergvej Hvalsø T: M: E:

86

87 Bilag: 8.1. JA - Bilag Årshjul beskæftigelsesplan Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 02. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 2430/15

88 Senest 31. december sendes beskæftigelsesplan 2016 som orientering til Det regionale Arbejdsmarkedsråd Senest 15. oktober godkender kommunen på møde i kommunalbestyrelsen beskæftigelsesplanen for 2016 (incl. Budget for indsatsen i 2016) Udvalget for Job & arbejdsmarked behandler endeligt udkast ( incl. høringssvar) Beskæftigelsesplan Udkast sendes til endelig godkendelse i Kommunalbesyrelsen Endelig beskæftigelsesplan inkl. endelige mål og resultatkrav offentliggøres senest den 31. januar 2016 November Oktober September Årshjul for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2016 December August Januar Juli Februar Juni Marts Udkast til Beskæftigelsesplan 2016 sendes til høring i Handicaprådet og udvalget for Erhverv & Turisme April Maj Ultimo marts: Ministeren udmelder vejledende beskæftigelsespolitiske mål for 2016 Data til resultatrevision, som indgår som baggrundsmateriale i Beskæftigelsesplanen trækkes Udkast til Beskæftigelsesplan 2016 behandles på udvalgsmøde i udvalget for Job & Arbejdsmarked på juni møde Primo april juli: Kommunen arbejder på udformning af beskæftigelsesplanen 2014 Med primær drøftelser i Udvalget for Job & Arbejdsmarked. Men også

89 Bilag: 8.2. JA - Bilag Udvalgsmøder i forbindelse med Beskæftigelsesplan 2016 Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 02. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8070/15

90 Udvalgsmøder ifm. beskæftigelsesplan 2016 Mødetidspunkt Emne Ansvar Marts møde Opsamling resultater 2014 og Jens Boe oplæg om arbejdsmarkedspolitiske udfordringer i marts kl til Minikonference om Jens Boe Beskæftigelsesplan 2016 Udvalg, arbejdsmarkedsparter erhvervsinteressenter mv. Maj møde 1. udkast til Jens Boe beskæftigelsesplan 2016 Juni møde 2. udkast til beskæftigelsesplan Jens Boe September møde Sendes til høring i Handicapråd, UET og MEDudvalg CJS Endelig beskæftigelsesplan 2016 med høringssvar. Videre til ØU og KB Jens Boe

91 Bilag: 9.1. VS: Borgmesterbrev vedr. procedure for fordeling af flygtninge i Foreløbige kommunekvoter 2015.pdf Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 02. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 7915/15

92 Beregnede kommunekvoter 2015 Region Hovedstaden 101 København Frederiksberg Ballerup Brøndby Dragør Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Albertslund Hvidovre Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Rødovre Ishøj Tårnby Vallensbæk Furesø Allerød Fredensborg Helsingør Hillerød Hørsholm Rudersdal Egedal Frederikssund Halsnæs Gribskov Bornholm 144 Region Hovedstaden i alt 1853 Region Sjælland 253 Greve Køge Roskilde Solrød Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg 146

93 Side 2 af Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg 136 Region Sjælland i alt 2167 Region Syddanmark 410 Middelfart Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nyborg Odense Svendborg Nordfyns Langeland Ærø Haderslev Billund Sønderborg Tønder Esbjerg Fanø Varde Vejen Aabenraa Fredericia Kolding Vejle 229 Region Syddanmark i alt 3004 Region Midtjylland 615 Horsens Herning Holstebro Lemvig Struer Syddjurs 142

94 Side 3 af Norddjurs Favrskov Odder Randers Silkeborg Samsø Skanderborg Århus Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Hedensted Skive Viborg 232 Region Midtjylland i alt 3212 Region Nordjylland 773 Morsø Thisted Brønderslev Frederikshavn Vesthimmerland Læsø Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring 201 Region Nordjylland i alt 1764 Danmark i alt 12000

95 Bilag: 9.2. VS: Borgmesterbrev vedr. procedure for fordeling af flygtninge i Borgmesterbrev af 23. jan vedr. procedure for fordeling af flygtninge i 2015.pdf Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 02. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 7914/15

96 Til borgmesteren Procedure for fordeling af flygtninge i 2015 KL s bestyrelse har på sit møde den 22. januar 2015 behandlet den forståelse, som KL og regeringen indgik den 8. januar 2015 om integrationsindsatsen. Der er mellem KL og regeringen enighed om, hvordan processen for fordelingen af flygtninge i 2015 skal være. Fastsættelse af kommunekvoter for 2015 sker efter en proces, hvor kommuner, der ønsker at tage ekstra flygtninge udover den matematiske kvote, melder dette ind til KL senest den 1. marts Herefter vil de foreløbigt beregnede kommunekvoter for de kommuner, der ikke ønsker at tage ekstra flygtninge blive genberegnet og meldt ud senest 1. april Den 23. januar 2015 Sags ID: SAG Dok.ID: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1/2 Baggrunden er, at Udlændingestyrelsen i december 2014 udmeldte en forhøjelse af landstallet fra til flygtninge, der skal modtages og boligplaceres i kommunerne i Normalt er det KKR, der tager stilling til, om der skal indgås en frivillig aftale om fordeling mellem kommunerne inden for regionen. Hvis ikke der indgås en frivillig aftale inden for regionen, fastsættes kommunekvoterne af Udlændingestyrelsen på baggrund af en matematisk model, hvor der tages hensyn til antal indbyggere i kommunen, antal udlændinge i kommunen samt antal familiesammenførte i kalenderåret forud../. I forståelsen mellem KL og regeringen er der et ønske om at tilskynde kommuner til at modtage flygtninge ud over den beregnede kvote, jf. den vedlagte foreløbige tekniske fordeling fra Udlændingestyrelsen for Derfor er det besluttet, at KL beder de kommuner, der ønsker at modtage et større antal flygtninge, end de er forpligtet til efter den matematiske fordelingsmodel, om at melde dette ind til KL inden den 1. marts Ved at benytte dette link er der mulighed for at melde ind, hvor mange ekstra flygtninge, udover den beregnede kommunekvote, kommunen ønsker at modtage.

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 1. juni 2015

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 1. juni 2015 Referat mandag den 1. juni 2015 Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Thomas Stokholm (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Dialogtema Ny beskæftigelsesreform og Erhvervsuddannelsesreform...2

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen ANSØGNINGSSKEMA Ansøgningen sendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk. 1. Projektets navn og projektperiode Projektets navn: Fra faglig refleksion til innovation Projektperiode Starttidspunkt: 2. kvartal

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 1. december 2014. Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 1. december 2014. Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Referat mandag den 1. december 2014 Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager - december...2 3. JA - Årsplan for dialogtemaer om

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 3. marts 2014. Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 3. marts 2014. Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Referat mandag den 3. marts 2014 Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orientering - marts...2 3. JA - Aktiverings- og revalideringsstrategi

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 27. maj 2014 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: 211, Mødelokale Bjarne Thyregod, Anders Krantz,

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Kystvejens Konferencecenter i Grenaa Dato: Torsdag den 26. marts 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 17:45 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Tønder Kommune Lokalt Beskæftigelsesråd. Referat. Mødedato: 27. august 2014

Tønder Kommune Lokalt Beskæftigelsesråd. Referat. Mødedato: 27. august 2014 Mødedato: 27. august 2014 Mødelokale: Starttidspunkt for møde: Sluttidspunkt for møde: Byrådssalen, Tønder Rådhus 15:00 15:45 Tilstede: Susanne Linnet, Connie Andersen, Jens Egon Jørgensen, Jens Ellekjær,

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg SAMARBEJDSAFTALE mellem Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg og Dansk Metal Silkeborg-Favrskov FOA Silkeborg-Skanderborg FTF-A HK Østjylland 3F Silkeborg om én indgang for ledige a-kasse medlemmer i første

Læs mere

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter Arbejdsmarkedsudvalget Referat Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter Afbud/fraværende: Irene Kristensen indkaldes kl. 13.05 til punkt 42 Susanne Strunk indkaldes kl. 13.20 til punkt 43 Pkt. Tekst

Læs mere

Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed

Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed AFTALE Maj, 2010 Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed Regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Per Ørum Jørgensen er enige om at bekæmpe

Læs mere

Lejre 23.april 2013. Referat af ordinært møde i Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre

Lejre 23.april 2013. Referat af ordinært møde i Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Lejre 23.april 2013 Referat af ordinært møde i Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Tirsdag den 23. april 2013, Kl. 15.00 17.00 Rådhuset i Hvalsø (kantinen), Møllebjergvej 4, 4430 Hvalsø. Deltagere: Christian

Læs mere

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 2. marts 2015. Kl. 17:15 i Mødelokale 1, Hvalsø

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 2. marts 2015. Kl. 17:15 i Mødelokale 1, Hvalsø Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 2. marts 2015 Kl. 17:15 i Mødelokale 1, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden...1 2. SSÆ - Orienteringssager...2 3. SSÆ -

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Tønder Kommune Lokalt Beskæftigelsesråd. Referat. Mødedato: 23. april 2014

Tønder Kommune Lokalt Beskæftigelsesråd. Referat. Mødedato: 23. april 2014 Mødedato: 23. april 2014 Mødelokale: Byrådssalen, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde: 15:00 Sluttidspunkt for møde: 17:10 Tilstede: Susanne Linnet, Connie Andersen, Grethe Grønfeldt, Hans L. Hansen,

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 12. januar 2015

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 12. januar 2015 Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 12. januar 2015 Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Afbud: Mikael Ralf Larsen (F) Thomas Stokholm (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1

Læs mere

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014 Aarhus Kommune Jobcenter Aarhus Værkmestergade 5 8000 Aarhus C Beskæftigelsesregion Midtjylland Søren Frichs vej 38K st. 8230 Åbyhøj Tlf.: 72 22 3700 E-mail: brmidt@ams.dk Att.: Christian Schacht-Magnussen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE Side 1 1. INDLEDNING Denne Beskæftigelsesplan for Lejre Kommune

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

Model for implementering af. reform af førtidspension og fleksjob. i Tønder Kommune

Model for implementering af. reform af førtidspension og fleksjob. i Tønder Kommune Model for implementering af reform af førtidspension og fleksjob i Tønder Kommune Oktober 2013 Indhold Indledning... 2 1. Organisering... 2 2. Visitering til rehabiliteringsteamet... 3 3. Ressourceudviklingsforløb

Læs mere

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd Dagsorden Mødedato: Mødetidspunkt: 12:00 Sted: Scandic Hotel Aalborg Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 17 Resultatrevision 2013 3 18 Tilbud på virksomhedsanalyse 2014 5

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Referat fra ordinært møde 27.11.2012 Tirsdag 27.11.2012 kl. 7:30 Mødelokale D1 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Status på Akutpakken. 3 Kvalitetsstandard

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

Business Case nr. I 309/02

Business Case nr. I 309/02 Business Case nr. I 309/02 Forslagets overskrift: Flere udrednings- og opkvalificeringsforløb i Beskæftigelsescenteret Forslagsstiller: Job- og SocialCenteret sudfordring (vision): Ved at erstatte midlertidige

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune I indeværende notat beskrives hvordan forskellige elementer i beskæftigelsesreformen

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531 Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet Sagsnr. 2014-2531 Tema: Beskæftigelsesområdet overordnet Indhold Vi kommer kort rundt om: Formål, lovgivning og reformer på beskæftigelsesområdet

Læs mere

Ressourceforløbsstrategi

Ressourceforløbsstrategi Ressourceforløbsstrategi I januar 2013 blev beskæftigelsesområdet fornyet med en omfattende fleks- og førtidspensionsreform. Reformen ændrede grundlæggende ved både betingelserne for førtidspension og

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune

Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune Baggrund for ny reform af beskæftigelsesindsatsen Den 18. november 2014 begyndte 1. behandlingen af

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd Dagsorden Mødedato: Mødetidspunkt: 14:00 Sted: Mødelokale 2B, Rådhuset Støvring 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 8 Kommissorium og forretningsorden 3 9 Skabelon for samarbejdsaftale med a-kasser

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb.

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb. NOTAT RÅDHUSET Børne- og Velfærdsforvaltningen Børne- og Faglig konsulent: Lisbeth Holager Dato: 14. august 2014/lhh Samarbejdsaftale Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Børne- og, Ældre- og Handicapafdelingen

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

Investering i øget virksomhedssamarbejde og STU

Investering i øget virksomhedssamarbejde og STU Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 22. august 2014 Investering i øget virksomhedssamarbejde og STU Provenuet fra øget virksomhedsindsats anvendes til

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning.. 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen.. 4 1.1 Mål 1 Flere unge skal have en uddannelse. 4 1.2 Mål 2 Bedre

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4.2014 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 624,038 207,238

Læs mere

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension.

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Indledning Den 1. januar 2013 trådte Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige

Læs mere

Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet

Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 28. februar 2015 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter I 1.000 kr. Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab

Læs mere

Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift 461.393 294 5.757 467.444 455.118 12.326. Overførsel fra 2013*

Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift 461.393 294 5.757 467.444 455.118 12.326. Overførsel fra 2013* Regnskab Beskæftigelsesudvalget har ansvaret for alle tilbud og ydelser inden for det beskæftigelsesrettede område. Formålet er at give borgere uden uddannelse, arbejde og borgere med nedsat arbejdsevne

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Referat fra ordinært møde 25-03-2014 Tirsdag 25.03.2014 kl. 7:30 Mødelokale D1 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Årsregnskab 2013 på Erhvervs- og

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd JAMMERBUGT KOMMUNE Referat Det lokale beskæftigelsesråd 04.04.2013 kl. 16:00 Mødelokale 1, Brovst Rådhus 1/8 Det lokale beskæftigelsesråd Dagsordenspunkter til mødet den 4. april 2013 1. Godkendelse af

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Styrk det tværfaglige samarbejde! Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

SKIVE KOMMUNE MØDESTED: MØDEDATO: Mødelokale 2. 3. sal 14-04-2008 REFERAT MØDETIDSPUNKT: MØDET HÆVET: Arbejdsmarkedsudvalget Kl. 14.

SKIVE KOMMUNE MØDESTED: MØDEDATO: Mødelokale 2. 3. sal 14-04-2008 REFERAT MØDETIDSPUNKT: MØDET HÆVET: Arbejdsmarkedsudvalget Kl. 14. MØDESTED: MØDEDATO: Mødelokale 2. 3. sal 14-04-2008 REFERAT MØDETIDSPUNKT: MØDET HÆVET: Arbejdsmarkedsudvalget Kl. 14.00 - Deltagere: Bente Østergaard, Jørgen Haugaard, Peter Østergaard, Aage Dahl Fraværende:

Læs mere

Referat. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Referat. Det Lokale Beskæftigelsesråd Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 14:00 Sted: Mødelokale 2B, Rådhuset Støvring Fraværende: Anne-Grethe Sveistrup, Kurt Alling Nielsen, Lars Peter Christensen, Marian Aagaard, Hansi Petersen og Axel Rene

Læs mere

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 12. januar 2015

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 12. januar 2015 Referat mandag den 12. januar 2015 Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Afbud: Mikael Ralf Larsen Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden...1 2. SSÆ - Orienteringssager...2 3. SSÆ - Bedre familieorienteret

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indhold Beskæftigelsesplan... 3 1. Indledning... 3 2. Overordnede mål 2016... 3 2.1 Beskæftigelsesministerens mål for 2016... 3 2.2 Lokale mål... 6 3. Udfordringer og muligheder...

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2014

Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2014 30. januar 2014 Rådssalen Kl. 13.00-15.00 Introduktion til AU for alle politikere Mødelokale 2 1 Konstituering af arbejdsmarkedsudvalget 2 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsform og indholdet af arbejdsplanen

Læs mere

Job og Vejledning, Jobcenter Aarhus. Beskæftigelsesudvalget d. 15. januar 2015. V/Centerchef Karin Rasmussen

Job og Vejledning, Jobcenter Aarhus. Beskæftigelsesudvalget d. 15. januar 2015. V/Centerchef Karin Rasmussen Job og Vejledning, Jobcenter Aarhus Beskæftigelsesudvalget d. 15. januar 2015 V/Centerchef Karin Rasmussen Reformens hovedtræk Principper for kontaktforløbet Hvor mange jobsøgende har vi? Den individuelle

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsmarkedspolitisk Forum Aarhus

Kommissorium for Arbejdsmarkedspolitisk Forum Aarhus Kommissorium for Arbejdsmarkedspolitisk Forum Aarhus Side 1 af 5 Et velfungerende arbejdsmarked er en forudsætning for udvikling og vækst, samt for at flest mulige borgere kan forsørge sig selv. Et velfungerende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 2. december 2014 Mødetidspunkt: 15:30 Mødelokale: Medlemmer: 214, Mødelokale Bjarne Thyregod, Anders Krantz,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune

Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune Borger og Arbejdsmarked foreslår, at Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender principper for Vordingborg Kommunes

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 9. oktober 2013. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 9. oktober 2013. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 9. oktober 2013 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering 9. oktober 2013...2 3. KF - Temadrøftelse - Danmarks

Læs mere

Referat af møde i LBR Syddjurs tirsdag den 20. maj 2008 på Jobcenter Syddjurs

Referat af møde i LBR Syddjurs tirsdag den 20. maj 2008 på Jobcenter Syddjurs Til LBR Syddjurs Bugtrupvej 31 8560 Kolind Tel +8753 5440 jobcenter@syddjurs.dk www.jobnet.dk Dato: 21. maj 2008 Sagsbeh.: Helle Dueholm Direkte nr.: 8753 5131 E-mail: hd@syddjurs.dk Referat af møde i

Læs mere

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation Administration og udvikling Sagsnr. 264290 Brevid. 2066110 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Konkrete tiltag i forbindelse med justering af Beskæftigelsesstrategi 24. februar 2015 Forsikrede

Læs mere