faktum kriminalforsorgen Vi bringer mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "faktum kriminalforsorgen Vi bringer mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet"

Transkript

1 faktum kriminalforsorgen 13 Vi bringer mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet

2 Vi er ikke en ø I år har Kriminalforsorgen valgt at erstatte sin traditionelle årsrapport med dette magasin. Her fortæller vi en række væsentlige historier fra vores virkelighed, suppleret med fakta og tal. Historierne handler om at afsone med elektronisk fodlænke, om Kriminalforsorgens produktionsvirksomhed, om uddannelse af indsatte, om udfordringerne med vores arbejdsmiljø og om vores store samarbejdsprojekt med kommunerne God Løsladelse. De der er interesserede i at læse mere om vores nøgletal og målopfyldelse i 2012, vil finde det alt sammen på vores hjemmeside, kriminalforsorgen.dk. Historierne i dette magasin handler ikke kun om områder, som vi har arbejdet med i det forgangne år. Alle de emner vi fortæller om, peger nemlig samtidig fremad og bliver vigtige omdrejningspunkter i det kommende år ja i hele den næste firårige periode, som Kriminalforsorgens nye flerårsaftale med regeringen dækker. Uddannelse af de indsatte har en central placering i den nye, gode flerårsaftale, som Kriminalforsorgen netop har taget hul på at udmønte. Elektronisk fodlænke kommer vi også til at høre mere om i flerårsaftaleperioden, idet brugen af denne afsoningsform skal udvides, blandt andet sådan at den sidste del af et langt fængselsophold i nogle tilfælde vil kunne erstattes af afsoning med fodlænke hjemme. Arbejdsmiljøet vil også have kraftigt fokus i den kommende tid, ligesom samspillet med omverdenen er et omdrejningspunkt for meget af vores arbejde, så projekter som God Løsladelse vil blive ved med at tiltrække sig opmærksomhed. Endelig har Kriminalforsorgens produktionsvirksomhed en helt særlig rolle at spille i 2013, fordi har fejret 100-året for, at de første indsatte blev sat i gang med produktionsarbejde på fængselsvæsenets egne værksteder. Det er vores tanke, at vi hvert år, flerårsaftalen løber, altså de kommende fire år, vil udgive et tilsvarende magasin, hvor vi præsenterer nogle af de områder, som står centralt i vores arbejde med at hjælpe indsatte og klienter til en tilværelse uden kriminalitet. I mellemtiden vil man kunne følge vores arbejde og udfordringer på vores hjemmeside ved at tilmelde sig Kriminalforsorgens elektroniske eblad. De næste fire år tegner spændende for Kriminalforsorgen. Naturligvis skal vi stadig udføre det arbejde, vi altid har gjort: vi skal fuldbyrde straffene, og vi skal arbejde med resocialisering ved at tilbyde vores indsatte og klienter misbrugsbehandling, uddannelse og arbejdstræning. Men flerårsaftalen slår også nogle nye toner an, og af dem er en af de vigtigste det stærke fokus på sikkerhed og tryghed både for de indsatte selv, for personalet i vores institutioner og for hele samfundet. Et tæt samarbejde med omverdenen er et andet nøglepunkt: de kommende fire år skal vi udbygge og styrke samarbejdet med alle de andre aktører, som er med til at støtte op om resocialisering, uddannelse og arbejde kommunerne for eksempel om God Løsladelse, regionerne især om håndteringen af de psykisk syge, og udlandet om hjemtagelse til afsoning alt med det formål at skabe en mere sammenhængende indsats, der har den enkelte i fokus, og en mere effektiv anvendelse af samfundets ressourcer. Det skal nemlig ikke være nogen hemmelighed, at Kriminalforsorgen ligesom hele det offentlige område skal effektivisere. Derfor er en tredje nyhed i forhold til tidligere, at vi skal arbejde mere evidensbaseret. Vi skal med andre ord måle og veje vores indsats også på de områder, hvor det er svært: uddannelse, resocialisering, tilbagefald til kriminalitet. Det er ikke let, fordi man ikke kan udskille én enkelt parameter, når det handler om at ændre menneskeliv. Der er så mange ting, der spiller ind, så mange faktorer, som har betydning for, om det lykkes en indsat eller klient at lægge kriminaliteten bag sig og blive en god samfundsborger i stedet. Ikke desto mindre skal vi tage værktøjer i brug, som gør vores indsats mere målrettet og mere målbar. Og det skal nok lykkes. Alt det skal vi arbejde indgående med det kommende år, og det er mit håb, at vi i den næste udgave af dette maga sin som vi publicerer om år fra nu vil kunne fortælle flere gode og spændende historier om, hvordan vi løser disse vanskelige opgaver. Johan Reimann Direktør for Kriminalforsorgen

3 04 / uddannelse 08 / produktion 14 / løsladelse 18 / fodlænke 22 / arbejdsmiljø 28 / tal og fakta

4 faktum uddannelse 4

5 INDSATTE FÅR LETTERE VED AT UDDANNE SIG Vi tilbyder uddannelse som en vej til en lovlig fremtid 5

6 faktum uddannelse Fængslerne gearer sig til den øgede uddannelsesindsats, som Kriminalforsorgen har fået bevilget 36 millioner kroner til årligt fra satspuljen. Samtidig åbner den nye flerårsaftale op for, at indsatte får mulighed for at deltage i AMU-kurser. Målet er at hindre tilbagefald til kriminalitet. Af Henrik Stanek, journalist De indsatte efterlyser flere muligheder for at uddanne sig. Et ønske, der er vilje til at efterkomme. I efteråret 2011 bevilgede politikerne 36 millioner kroner årligt fra satspuljen til at styrke uddannelsesindsatsen for indsatte, og det følges op af, at der i flerårsaftalen for Kriminalforsorgen er afsat midler til, at fængsler og arresthuse kan tilbyde arbejdsmarkedsuddannelser (AMU). Ved at uddanne sig øger de indsatte chancen for at få et job, og hvis de kan forsørge sig selv, reducerer det risikoen for, at de falder tilbage i kriminalitet, siger chefkonsulent Morten Bruun Petersen fra Direktoratet for Kriminalforsorgen. I 2012 besøgte direktoratet fængslerne for blandt andet at klarlægge behovet for undervisningsfaciliteter, værksteder og computere, og lige før jul blev midlerne fordelt. Samtidig får de tilført markant flere årsværk i form af lærere, vejledere, værkmestre og faglærere. Derudover bliver en række lærere og vejledere efteruddannet. Direktoratet regner med, at uddannelsestilbuddene er fuldt implementeret i I dag har vi ventetid. Det er frustrerende, for vi risikerer, at de indsatte mister motivationen imens, og vores mange kortidsafsonere når måske slet ikke at styrke deres kompetencer, siger Morten Bruun Petersen. Brug for bedre vejledning Bedre vejledning bliver et kernepunkt, vurderer Marianne Schandorff Jensen, der underviser i dansk og billedkunst i Statsfængslet ved Sønder Omme. Mange indsatte har været væk fra uddannelsessystemet i lang tid eller har aldrig været i det. Derfor er det vigtigt, at vi afklarer, hvilke uddannelser der er realistiske for dem, både i forhold til deres skolegang og deres kriminalitet. Marianne Schandorff ser frem til, at fængslet får flere tilbud i almen voksenundervisning (AVU). De indsatte kan ikke altid nå at få undervisning nok inden prøverne i juni og december. Ved at udvide med et kursusniveau, hvor vi kan erstatte prøven med en faglig evaluering, er vi ikke længere afhængige af, om afsoningen harmonerer med prøveterminen. Samarbejde nedbryder mure Et overordnet mål er at skabe sammenhæng mellem fængslerne og det almene uddannelsessystem. Hvis vores uddannelser ligner dem uden for murene, samtidig med at vi udbyder dem i samarbejde med erhvervsskoler, skal de indsatte ikke begynde forfra, når de blive løsladt, siger Morten Bruun Petersen. Det understøttes af, at fængslerne kan tilbyde AMU-kurser i de næste fire år, hvorefter det skal evalueres, om ordningen skal være permanent. Det er en perfekt timing. Mange indsatte risikerer at knække nakken på et 20 ugers grundforløb på en erhvervsuddannelse, men korte AMU-kurser kan give dem mod på at gennemføre. Måske kan de også få merit, så grundforløbet bliver mere overskueligt, siger Morten Bruun Petersen. Statsfængslet ved Horserød opgraderer fra fem til ni lærere. En af de nye skal hjælpe værkmestrene med at tænke uddannelse ind i de opgaver, værkstederne løser. Virkelige virksomheder opfinder ikke opgaver til deres lærlinge, og det skal vi heller ikke. Når en indsat laver en tremmevæg til arresten i Hillerød, kan det lige så godt indgå i hans uddannelse, siger beskæftigelsesleder Lars Kure. 6

7 Fakta Når satspulje-indsatsen er fuldt implementeret, tilbyder fængslerne: vejlednings- og kompetenceafklaring til alle afsonere med reststraf over to måneder forberedende voksenundervisning (FVU) til alle indsatte med ringe færdigheder i læsning og regning eksamensrelevante fag i 9. og 10. klasse under almen voksenundervisning (AVU) til alle afsonere, der ikke eller kun delvist har gennemført grundskolen. flere og bedre muligheder for erhvervsuddannelse toårigt forsøg i seks arresthuse, hvor lærere fra VUC underviser indsatte i basale færdigheder i dansk og matematik. Derudover indgår det i flerårsaftalen for Kriminalforsorgen fra 2013 til 2016, at fængsler og arresthuse får mulighed for at afvikle arbejdsmarkedsuddannelser for indsatte i samarbejde med lokale erhvervsskoler. 7

8 8

9 faktum produktion OPGAVEN ER DEN INDSATTE Vi træner indsatte i at have et lovligt arbejdsliv 9

10 faktum produktion Hver dag er 200 faguddannede medarbejdere i fængslerne i fuldt sving med at beskæftige, arbejdstræne og instruere de omkring indsatte, der er beskæftiget i Kriminalforsorgens produktionsvirksomhed. Men de gør det ikke primært for produktionens skyld. De gør det for de indsatte. Af via christensen, kommunikationskonsulent Det er ikke alle, der er klar over, at Kriminalforsorgen har en omfattende produktion, der spænder over landbrug, skovbrug, tekstil, grafisk produktion, forarbejdning af træ og metal, og så naturligvis alle mulige former for montagearbejde, som de indsatte kan udføre på deres celler. Omtrent 30 % af de indsatte er beskæftiget i produktionsvirksomheden resten tilbringer tiden med andre former for arbejde for eksempel rengøring og bygningsvedligeholdelse eller med uddannelse eller behandling for forskellige former for misbrug. Meningen med produktionsvirksomheden er at give de indsatte praktisk arbejdstræning i omgivelser, der minder mest muligt om en rigtig arbejdsplads ude i samfundet. Det styrker de indsattes kompetencer og øger deres muligheder for at få et erhvervsarbejde, når de bliver løsladt. Og ikke mindst er det at indgå i en faglig og social sammenhæng et vigtigt element i de indsattes resocialisering. Sammenhold på værkstederne På Statsfængslet i Renbæk spiser man fælles morgenmad på værkstederne, inden arbejdsdagen går i gang. Det er med til at skabe det sammenhold, som er så motiverende for de indsatte, fortæller Peer Bendtson, leder af beskæftigelsen i fængslet og samtidig formand for netværket af beskæftigelsesledere i Kriminalforsorgen. Dermed er han leder for fængslets værkmestre faguddannede medarbejdere, som har til opgave at beskæftige de indsatte med forskellige former for produktionsvirksomhed. Hvis en indsat har lagt sig syg, kan en værkmester godt finde på at køre op med morgenmad til ham. Så spørger han måske, om han ikke kunne overveje at komme ned til de andre? Det betyder noget for den indsatte, at han ikke er ligegyldig for holdet, siger Peer Bendtson. En anden motivationsfaktor for de indsatte er at se fremgang i arbejdet. Et af de større projekter foregår i et gammelt hus på fængslets område. Her er alt andet end ydervæggene revet ned, og de indsatte står selv for at opbygge hele huset, som skal bruges til overnatning for personalet. Vi har selvfølgelig fagfolk til det lovpligtige arbejde, men alt det, de indsatte selv kan lave, står de for. Det gør, at de indsatte ser fremgangen, kan forestille sig slutresultatet, og føler, de har udrettet noget, siger Peer Bendtson. Personalet er nøglen Personalet er en vigtig del, når det kommer til motivation, mener Peer Bendtson. Vi har værkmestre, som kan få de indsatte op klokken fem om morgenen for at malke køer. Og de indsatte står troligt op, fordi de er motiveret af en værkmester, der gerne selv vil. Vi bliver nødt til at lave noget, som vi selv synes er interessant. Så synes de indsatte det også. Beskæftigelseslederen er godt klar over, at man ikke kan redde alle indsatte. Især ikke på den korte tid, de er i Renbæk. Vi tager små skridt ad gangen. Det kan være at lære at stå op om morgenen. Vi kan ikke samle et helt liv op fra gulvet på tre måneder. Men måske kan vi give ham et lille skub, og næste gang vi ser ham, et lille skub mere. Kompetencegivende uddannelse Et af midlerne til at give fangerne et skub i den rigtige retning er at tilbyde dem kompetencegivende uddannelse efter de sammen kriterier og regler, som gælder uden for fængslet. Statsfængslet i Renbæk har indgået en aftale med Skive Tekniske Skole om at udbyde erhvervsuddannelseskurser (EUD), og flere og flere af sådanne aftaler mellem fængsler og erhvervsskoler er faldet på plads de seneste år. EUD giver mulighed for, at de indsatte kan fortsætte med uddannelsen, hver gang de kommer tilbage til fængslet og det ved vi af erfaring, at mange desværre gør. Det tager tid at ændre et helt liv siger Peer Bendtson. 10

11 Med vores arbejdstilbud til de indsatte er vi med til at give dem en hverdag, der ligner den udenfor. Det gør det nemmere for dem at vende tilbage til samfundet. Kristian, værkmester, Statsfængslet i Nyborg 11

12 faktum produktion Fakta om produktionen 200 faguddannede medarbejdere, der beskæftiger, arbejdstræner og instruerer indsatte indsatte arbejder med produktion hver dag 100 værksteder fordelt på 75 i fængslerne og 25 i arresthusene. samlet omsætning: 90 mio. kr. om året heraf udgør halvdelen salg til eksterne kunder, mens halvdelen udgør salg til Kriminalforsorgens egne institutioner. kunder: Offentlige og private virksomheder. tilsyn: Et tilsynsråd sikrer, at Kriminalforsorgen beskæftiger de indsatte på forsvarlig vis og ikke udfører konkurrenceforvridende virksomhed. Erhvervsuddannelser kriminalforsorgen har skriftlige samarbejdsaftaler om EUD med 13 erhvervsskoler landet over, og samarbejde med yderligere fem skoler er på vej. i 2012 var der 240 påbegyndte EUD-forløb og 60 gennemførte forløb. fra den 1. januar 2013 kan Kriminalforsorgen også udbyde AMU i fængslerne. 12

13 Kriminalforsorgens produktionsvirksomhed Træ Metal Grafisk produktion Montage Tekstil Gartneri Landbrug Dybfrostforplejning 13

14 faktum løsladelse FARVEL OG KOM NU GO

15 DT VIDERE Vi hjælper til begyndelsen på et lovligt liv udenfor

16 faktum løsladelse De danske kommuner og Kriminalforsorgen har siden 2009 arbejdet målrettet på at gøre livet lettere for indsatte, når de løslades. Løsningen er samarbejde, og målet er konkrete aftaler med alle landets kommuner. Af Lars Erik Siegumfeldt, redaktør god løsladelse... begynder ved den gode indsættelse Ansvarlig sagsbehandler er identificeret og involveret Problemer/ressourcer hos den indsatte er udredt I dag har 65 kommuner lavet en samarbejdsaftale med Kriminalforsorgen, der helt enkelt skal sikre, at der vil blive taget hånd om alle de vigtige praktiske forhold, når en person løslades fra fængslet og skal tilbage i samfundet igen. Typisk vil en aftale sørge for, at kommunen får viden om, at den og den borger skal løslades til den pågældende kommune, så kommunen så til gengæld kan forberede sig på at hjælpe den løsladte med alt lige fra boligsikring til behandling. På den måde sikres det, at ingen myndighed slipper, før en anden tager over. En slags køreplan, der starter allerede, når en kriminel varetægtfængsles eller får dom og sættes i fængsel. Den handleplan Kriminalforsorgen laver for den indsattes ophold i fængslet, vil så vidt muligt være et pejlemærke for den løsladelse, der ligger et sted i fremtiden. Kriminalforsorgen løslader i alt over 8000 indsatte om året. Nogle har siddet med lange domme, men cirka halvdelen sidder i fængsel i tre måneder og derunder. Mange har under opholdet i fængslet fået uddannelse, misbrugsbehandling eller anden hjælp, der skal følges op på og fastholdes, når først porten smækker bag dem. Erfaringerne fra samarbejdsaftalerne er, at det er de simple ting, der virker. Det handler om at komme i gang med det samme den gode løsladelse starter med den gode indsættelse og det handler om at få fokus på de ting, der for den enkelte indsatte kan gøre den store forskel. Er det en problematisk boligssituation eller et misbrug, der skal tages fat i, og er der nogle bestemte kompetencer, den enkelte skal bruge for at komme videre med uddannelse og job? Det er vigtigt at få afklaret, fortæller projektkoordinator i Kriminalforsorgen Kristina Skovdal. Målet er, at alle landets kommuner skal have en aftale med Kriminalforsorgen om løsladelse af borgere. I dag har 65 kommuner lavet endelige aftaler, mens 24 er på vej. På sigt vil alle 16

17 Indsatsen er planlagt og aftalt og udmøntet i en handleplan Opgaver er identificeret, og der er koordineret med rette myndighed, f. eks. kommunen ingen myndighed slipper, før en anden har fat kommunernes aftaler kunne findes på Kriminalforsorgens hjemmeside Heldigvis sker der rigtig meget i disse år i samarbejdet mellem kommunerne og Kriminalforsorgen, hvor nye veje i samarbejdet afprøves. Mit håb er, at ligegyldigt hvor i landet man bliver løsladt, vil der være en kommune, der ved, hvordan situationen skal tackles, siger Kristina Skovdal. I Esbjerg Kommune har man arbejdet målrettet med at sikre gode løsladelser i seks år. Den endelige aftale med Kriminalforsorgen kom på plads i Erfaringerne fra kommunen er, at ledelsesmæssig opbakning samt interne arbejdsgange og procedurer skal sættes højt på prioriteringslisten, hvis God Løsladelse skal skabe den ønskede effekt for borgeren. Der har været fokus på egne arbejdsrutiner, hvor der blandt andet blev opdaget uhensigtsmæssige arbejdsgange i for eksempel postfordelingen, folkeregistret osv. Konklusionen i Esbjerg Kommune er, at det er medarbejdernes ejerskab og engagement, der er omdrejningspunktet for, at den gode løsladelse lykkes. Nu har vi en god procedurebeskrivelse, som understøtter samarbejdet med den løsladte borger her i kommunen, men effekten af God Løsladelse afhænger selvfølgelig af, om borgeren er motiveret og villig til at samarbejde. Det er grundlaget for, at der skabes forandringer sammen med borgeren, men selvfølgelig er også medarbejdernes incitament til at tro på borgerens parathed vigtig. Det lykkes måske ikke første, anden eller tredje gang, men så kan fjerde gang være lykkens gang. Det skal man kunne tro på, siger Lena Birkelund Senger, socialfaglig konsulent i Esbjerg Kommune. 17

18 faktum fodlænke 18

19 DU KAN ALDRIG BARE LIGE En hjælp til at holde kontakt til den lovlige del af samfundet 319

20 faktum fodlænke I 2012 afsonede omkring 2400 mennesker deres fængselsstraf i eget hjem med en elektronisk fodlænke om ankelen. Og flerårsaftalen, der blev færdigforhandlet i slutningen af 2012, lægger op til, at Kriminalforsorgen nu også skal bruge fodlænken som et redskab til udslusning. Af Camilla Pipaluk Skovgaard, journalist Jeg hører ikke til i et fængsel. Den verden ligger mig meget fjernt miljøet og de mennesker, man skal bo med derinde jeg ville for enhver pris undgå det. Niels på 45 år har afsonet 30 dage i elektronisk fodlænke. Han ansøgte om at afsone i hjemmet, fordi han så det som den bedste måde at tage sin straf og så komme hurtigst muligt videre med sit liv. Og Niels er ikke alene om at foretrække fodlænken frem for fængslet. Det gennemsnitlige antal afsonere på bopælen er steget fra 188 i 2010 til 288 i 2012 og siden fodlænkeordningens begyndelse i 2005 er ordningen blevet udvidet tre gange. Endnu en udvidelse står nævnt i flerårsaftalen for , og udvidelsen af ordningen vil betyde, at dømte med domme på op til seks måneder får mulighed for at afsone i fodlænke. I skrivende stund er det kun muligt at afsone i fodlænke ved domme på op til fem måneder. Den rigtige straf Vicedirektør i Kriminalforsorgen Annette Esdorf ser det som en stor fordel, når man kan undgå at sætte folk i fængsel. For os er det en fordel, for vores hovedopgave er at resocialisere de indsatte. Vi skal undgå, at de kommer tilbage, og det er lettere, når de ikke bliver sat i fængsel. Når man kommer i fængsel, risikerer man ofte at gå i stå med en uddannelse, miste sit job og kontakt til familien eller blive negativt påvirket af andre indsatte, siger hun. Niels ansøgte om at afsone i fodlænke for at beskytte sin personlighed. Men han understreger, at selvom afsoning i fodlænke var det helt rigtige for ham, så var det en straf. Det skal ingen være i tvivl om. Jeg har kunnet fortsætte med at leve mit liv, mens jeg tog min straf, men jeg har bestemt også haft følelsen af at være indespærret og få min frihed taget fra mig selvom det var i mit eget hjem. Du har ingen kontrol over din hverdag. Du kan aldrig bare lige... siger han. Få dem ud af fængslet Kriminalforsorgen regner med, at det bliver fra sommeren 2013, at man kan afsone i fodlænke med domme på op til seks måneder. Samtidig skal det være muligt at blive udsluset fra en længere dom, så man kan afsone den sidste tid af straffen med fodlænke i eget hjem. I sidste ende handler det hele om at holde folk væk fra kriminalitet i fremtiden. Og i dag er det kun 19 procent, der falder tilbage i kriminalitet, når de har afsonet på egen bopæl, mens tilbagefaldet efter afsoning i fængsel er på 37 procent. Jo før man får dem ud af fængslet, jo hurtigere kan de komme videre med deres liv. De får flere muligheder for uddannelse og kan komme i gang med et job. Det giver bedre muligheder for resocialisering, siger Annette Esdorf. 20

21 overvågning Kriminalforsorgen overvåger ved hjælp af elektronisk udstyr om personen er på bopælen i det tidsrum som er aftalt med Kriminalforsorgen. Der går en alarm hvis man forlader bopælen udenfor den aftalte tid, eller hvis man ikke er hjemme til tiden. Hverdagen Under afsoningen kan man passe sit arbejde, uddannelse eller lignende. Der laves i samarbejde med afsoneren et skema, hvor det præcist fremgår hvornår man skal forlade hjemmet, og hvornår man skal være hjemme igen. Kontrolbesøg Kriminalforsorgen kommer på uanmeldt besøg i hjemmet op til flere gange om ugen. Der kontrolleres blandt andet, at afsoneren overholder vilkårene for afsoningen f.eks. at forbuddet mod at indtage alkohol eller narkotika overholdes. Hvis vilkårene overtrædes vil afsoneren blive overført til fængsel eller arresthus. sender Som registrer om fodlænken er inden for rækkevidden Fodlænkens historie i Danmark 2005 Omfatter kun overtrædelse af færdselsloven (maks. 3 måneder) 2006 Udvides til unge op til 25 år, uanset kriminalitet 2008 Alle domme op til 3 måneder 2010 Alle domme op til 5 måneder 2013 Alle domme op til 6 måneder samt en ordning, hvor den sidste del af straffen kan afsones i fodlænke. 21

22 22

23 faktum arbejsmiljø MÅLRETTET INDSATS FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ Til gavn for de ansatte - og de indsatte 23

24 faktum arbejsmiljø Kriminalforsorgen arbejder målrettet for at forbedre arbejdsmiljøet og nedbringe sygefraværet. Igennem en fokuseret indsats er det lykkedes os at nedbringe det korte sygefravær. Af Gunnar Lomborg, journalist Kriminalforsorgens arbejdspladser er ikke som de fleste andre. Arbejdsmiljøet i fængsler og arresthuse er hårdt og tærer på kræfterne, og i takt med at bandekriminaliteten stiger og afsonerne i dag er hårdere kriminelle, stiger presset på de ansatte i institutionerne. Alligevel har Kriminalforsorgen forbedret arbejdsmiljøet og nedbragt det korte sygefravær, ikke mindst gennem en målrettet strategisk indsats, der tog fart i En række værktøjer er blevet udviklet for at kunne støtte lokale arbejdsmiljø-initiativer. Således samarbejder Kriminalforsorgen med Videnscenter For Arbejdsmiljø, og der er søgt støtte fra såvel Forebyggelsesfonden som Arbejdstilsynet og Statens Center for Kompetenceudvikling, fortæller Ask Gielfeldt Petersen, der er programleder på området. Langt sejt træk Det er et langt sejt træk at forbedre arbejdsmiljøet. Der er nogle grundlæggende arbejdsvilkår, der altid vil udfordre personalet, og det kræver en dedikeret indsats fra både ledelse og medarbejdere. I 2012 har vi igangsat en række initiativer eksempelvis omkring håndtering af vold og trusler, vidensdeling på intranettet, temadage samt arbejdsmiljømål og handleplaner på de enkelte tjenestesteder som alle er støttetiltag med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet, siger Ask Gielfeldt Petersen. Og de hidtidige indsatser de seneste år har båret frugt. Endda mere, end man umiddelbart kan måle. For gennem de senere år er miljøet i fængsler og arresthuse blevet hårdere, da belægningen er steget, og pladserne blandt andet optages af hårde bandekriminelle og rockere, mens bløde afsonere i højere grad afsoner med fodlænke. Så sammenlagt burde arbejdsmiljøet være forværret. Bedre trivsel trods værre forhold Vi har set, at sygefraværet er blevet lavere, og mange medarbejdere giver udtryk for en bedre trivsel. Så forebyggelsesindsatsen virker, selv om det tager tid og kan være svært at måle i hårde tal, understreger Ask Gielfeldt Petersen. Han peger også på indsatsen for at nedbringe især langtidssygefraværet og fastholde medarbejdere, der har været væk fra arbejdspladsen i en lang periode. Det kræver en særlig indsats fra lederne, som kan benytte værktøjer som Kriminalforsorgens sygefraværshåndbog, fastholdelsesguide og andre redskaber udviklet i Personalekontoret i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Den stærke trekant Arbejdet med at forbedre arbejdsmiljø og trivsel i Kriminalforsorgens institutioner har flere formål. Dels kan sygefraværet nedsættes og de enkelte medarbejdere forhåbentlig blive gladere for at gå på arbejde, dels kan det styrke hele organisationen fra top til bund. Der er især tre faktorer, der spiller ind i det, som udviklingschef Lars Thuesen fra Kriminalforsorgens Udviklings- og controllerenhed kalder Den stærke trekant. I trekanten er trivsel og godt arbejdsmiljø det ene hjørne, effektivitet og produktion er det andet hjørne, og forholdet til kunden såvel samfundet som den indsatte er det tredje hjørne. Vi er endnu ikke i mål, hvis man nogensinde kommer det. Vi har indledt en mere professionel og systematisk arbejdsmiljøindsats, og nu skal vi i gang med fase 2. Den indledes i 2013 med en tildeling på i alt 15 mio. kr. i forebyggelsespakker til Kriminalforsorgen, som vi skal bruge til at forbedre særligt det psykiske arbejdsmiljø lokalt. På den måde håber vi at kunne skabe større arbejdsglæde, og samtidig som en sidegevinst nedsætte sygefraværet, siger Ask Gielfeldt Petersen. 24

25 Vi arbejder med mennesker både de indsatte og kollegerne. Det kræver, at man kan sætte sig i respekt, men også at man har respekt for det enkelte menneske. Jan og Leila, fængselsbetjente, Statsfængslet i Nyborg 25

26 Case 1 Læringsforløb med fokus på arbejdsmiljø Case 2 Hvordan bliver vi langtidsfriske? I samarbejde med rådgivningsfirmaet COWI har Kriminalforsorgen undersøgt belastningen i arresthusene som følge af det høje belæg. Rapporten viser, at fængselsbetjentene oplever mere vold og flere trusler og derfor et højere stressniveau, når der er mange indsatte. Det stiller krav til såvel fængselsbetjentene som ledelsen af arresthusene, og derfor gennemfører Kriminalforsorgen sammen med COWI et læringsforløb på tre arresthuse, hvor ledelse og medarbejdere klædes på til at håndtere presset. Som fængselsbetjent har du mange roller. Du skal både kunne håndtere sociale og følelsesmæssige problemer hos de indsatte og være en autoritet, der kan gribe ind med magt. I vores projekt deltager omkring 60 ansatte fordelt på tre arresthuse, og de lærer blandt andet at bruge kollegial feedback som et forand ringsværktøj. Desuden har vi gennemført et lederudviklingsforløb, som skal sikre, at man lokalt tager ledelsen og fortsætter projektet, fortæller konsulent Pia Dreyer fra COWI. Kriminalforsorgen håber, at projektet vil give øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø og medvirke til, at der kan udvikles værktøjer, der kan bruges i andre institutioner. Når projektet er slut i maj 2013, gennemføres kvalitative interviews, der skal klarlægge effekterne af indsatsen, ligesom håbet er, at det får en positiv indflydelse på sygefraværet. En værktøjskasse til hjælp mod sygefravær. Det er målet med et projekt ved Københavns Fængsler (KF). Projektet startede i 2011, hvor KF sammen med Moderniseringsstyrelsen og Rambøll Attractor undersøgte, hvordan man kunne nedbringe sygefraværet ved at kigge på faktorer på arbejdspladsen, som ikke direkte var relateret til sygefravær. Vi så det fra en positiv side i stedet for at fokusere på det negative, og derfor så vi blandt andet på de langtidsfriske. De nævnte, at deres medindflydelse på vagtplaner gav dem en større arbejdsglæde, men at muligheden for at tage en fridag, når behovet var der, kunne være en mulighed til at nedbringe fraværet, siger Helle Blynning fra KF. Projektet skal blandt andet give ledere bedre værktøjer til at håndtere fravær og ensrette håndteringen. I januar 2012 blev projektets undersøgelser evalueret, og ud af en halv snes forslag til mulige initiativer blev fire valgt ud til en forsøgsperiode på et halvt år med slutning i marts Dels lavede vi en folder med hvilke forventninger Københavns Fængsler havde til de ansatte, og hvordan de skulle forholde sig i forbindelse med fravær, dels uddannede vi lederne i ensartet håndtering af fraværet. Vi giver også en økonomisk gevinst til afdelinger, der får sænket fraværet, og som et mere kontroversielt tiltag indførte vi to såkaldte akutfridage, som man kunne tage, hvis man stod i en akut situation, og som ikke skulle begrundes, fortæller Helle Blynning. Akutfridagen skal vise forståelse for, at der kan være årsager, som gør det svært at tage på arbejde eksempelvis efter en voldsom hændelse på arbejdet. 26

27 faktum arbejsmiljø Case på kursus i den gode tone og kollegial feedback Case 4 Tonen og arbejdsmiljøet bliver bedre i Odense Begreber som Social Kapital, Kollegial Feedback og Positiv Afvigelse er blevet nøglepunkter i Kriminalforsorgens arbejde for at styrke opgaveløsningen og skabe bedre trivsel. HR-afdelingen på Københavns Fængsler og Udviklings- og controllerenheden trækker alle i samme retning, og initiativerne har stor bevågenhed hos ledelsen. I 2012 har Kriminalforsorgen haft 900 medarbejdere fra forskellige tjenestesteder gennem et kursus, der handler om kollegial feedback, hvor der blev sat fokus på den gode, professionelle omgangstone og på relationer. På kurserne får deltagerne redskaber til at give og modtage feedback og lærer, hvordan man kan tale situationer op eller ned. To skuespillere gennemspiller forskellige hverdagssituationer for at få en diskussion af, hvordan vi sammen kan løse vores opgaver endnu bedre. Jeg var spændt på, hvordan personalet ville tage imod input, hvor følelser spillede en så stor rolle, men blev positivt overrasket. Langt de fleste var tilfredse med kurserne og kunne se en fordel i at bruge redskaberne på arbejdspladsen. På mange tjenestesteder betyder arbejdet med social kapital og konstruktiv feedback, at personalet får nye redskaber til at kommunikere, og at Kriminalforsorgen som organisation bliver bedre til at løse kerneopgaven og skabe bedre trivsel, fortæller Lars Thuesen chef for Kriminalforsorgens udviklings- og controllerenhed. Arresthuset i Odense har nu i flere år arbejdet intensivt med at forbedre arbejdsmiljøet, og kollegial feedback er en af metoderne til at skabe bedre rammer for personalet. Personalet i arresthuset i Odense er ligesom på andre tjenestesteder i Kriminalforsorgen pressede af overbelægning og et generelt øget arbejdspres. Men i Odense har man nu gennem flere år arbejdet på at forbedre arbejdsmiljøet med personalet selv som drivkraft, fortæller arrestforvarer Frits Christensen. Vores 55 ansatte har alle været engageret i at opsætte et værdigrundlag, som vi har gjort synligt. Blandt andet skal vi kunne kommunikere åbent på arbejdspladsen og udvise tillid til hinanden, siger arrestforvareren. Som det kendes fra andre tjenestesteder var tonen tidligere ret hård, og der eksisterede en ond spiral, som skabte en negativ kultur. Den udvikling er vendt, og i arresthuset har samtlige ansatte fra alle faggrupper i november og december 2012 været på kursus i kollegial feedback et kursus som Frits Christensen roser. Det var rigtigt godt, og de tilbagemeldinger jeg får, går på, at tonen i dagligdagen er blevet bedre, og at vi er blevet bedre til at kunne tale om tingene på en ordentlig måde. Både personale og ledelse bakker op om projektet, og feedback er et fast punkt på møderne, siger Frits Christensen. Odense Arrest følger op på projektet gennem to APV-målinger i løbet af Her vil arbejdsmiljøforbedringer forhåbentlig kunne aflæses, men projektet fortsætter også fremover som en løbende proces. 27

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Kriminalforsorgen Kort og godt

Kriminalforsorgen Kort og godt Kriminalforsorgen Kort og godt 1 Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 6. oktober 2014 Kontor: Økonomistyringskontoret

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, november 2011 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave God Løsladelse Infopakke september 2011 3. udgave www.kriminalforsorgen.dk Læs i infopakken: Velkommen til infopakke og nyheder om God Løsladelse Samarbejdsaftaler mellem Kriminalforsorgen og kommunerne

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægningsprocenten stiger i Kriminalforsorgen på grund af kapacitetslukninger.

Læs mere

NOTAT. Dato 17. december 2013 Sagsnr. 12-031-0008

NOTAT. Dato 17. december 2013 Sagsnr. 12-031-0008 DIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN NOTAT Dato 17. december 2013 Sagsnr. 12-031-0008 Emne Til Arbejdsmiljødrøftelser i Kriminalforsorgens arbejdsmiljøorganisation 2013/14 Det Centrale Arbejdsmiljøudvalg

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Kriminalpolitisk program

Kriminalpolitisk program Kriminalpolitisk program Nordiske Fængselsfunktionærers Union (NFU) er et samarbejde mellem fængselsforbundene i Norden. Organisationen repræsenterer ca. 13.500 fængselsbetjente og andre medarbejdergrupper

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om elektronisk fodlænke for varetægtsfængslede og ved udslusning af afsonere med længere frihedsstraffe

Forslag til folketingsbeslutning om elektronisk fodlænke for varetægtsfængslede og ved udslusning af afsonere med længere frihedsstraffe 2010/1 BSF 103 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 31. marts 2011 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN 2016 1 SAMMENFATNING Fængselsbetjente bruger en markant andel af deres arbejdstid på at udfylde skemaer og rapporter i forbindelse med sagsbehandling for

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Justitsministeriets økonomistyring. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Justitsministeriets økonomistyring. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Justitsministeriets økonomistyring Januar 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Justitsministeriets økonomistyring (beretning

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT JUNI 2013 ER: Belægget er fortsat højt i Kriminalforsorgen. Det ligger på 96,1

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål har vi fælles med politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta 1 om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt pr. 24. januar 2005 er: En dramatisk forøgelse af den gennemsnitlige ventetid.

Læs mere

Mål- og resultatplan. for kriminalforsorgen

Mål- og resultatplan. for kriminalforsorgen 20 16 Mål- og resultatplan for kriminalforsorgen Indhold Mission og vision 2 Om kriminalforsorgen 2 Recidivet 3 Strategiske pejlemærker 3 Mål for 2016 5 Forberedelse og indgåelse af flerårsaftale 6 Tæt

Læs mere

Ledere og Chefer 31.08.07

Ledere og Chefer 31.08.07 Ledere og Chefer 31.08.07 Information Jeg har adgang til den information, som jeg har brug for i mit arbejde. Mine lederkolleger er gode til at give information. Min chef er god til at informere. Mine

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, september 2013 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt januar 2006 er: Belægget tegner i 2005 til at blive det højeste i ti år. Belægningen

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Folketinget Beskæftigelsesudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 25. marts 2015 Kontor:

Læs mere

Resocialisering. Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet

Resocialisering. Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet Resocialisering Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet Prøveløsladelse den korte version Hovedregel: løsladelse fra fængsel efter afsoning af 2/3 af dommens længde. Kan kun finde sted hvis

Læs mere

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral

Læs mere

Mål- og resultatplan for kriminalforsorgen 2015 er aftalt mellem Justitsministeriet og Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Mål- og resultatplan for kriminalforsorgen 2015 er aftalt mellem Justitsministeriet og Direktoratet for Kriminalforsorgen. Mål- og Resultatplan for Kriminalforsorgen 2015 1 Indhold Indledning... 3 Præsentation af kriminalforsorgen... 3 Kriminalforsorgens fem strategiske temaer for 2013-2016... 3 Tæt samarbejde med omverdenen...

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Kriminalforsorgen i Grønland

Kriminalforsorgen i Grønland Resultatkontrakt 2014 2 Indhold Indledning... 4 Præsentation af... 4 s økonomiske rammer... 5 Faglige fokusområder i resultatkontrakten for 2014... 6 1. Tæt samarbejde med omverdenen... 7 2. Fleksibel

Læs mere

Fra sygefravær til friskt nærvær og bedre opgaveløsning i Kriminalforsorgen

Fra sygefravær til friskt nærvær og bedre opgaveløsning i Kriminalforsorgen Fra sygefravær til friskt nærvær og bedre opgaveløsning i Kriminalforsorgen Personalestyrelsens Personalechefkonference 3. November, 2010 Lars Thuesen Ask Gielfeldt Petersen Oplæggets temaer 2 Kort om

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM KRIMINALFORSORGEN OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM KRIMINALFORSORGEN OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSAFTALE vedr. en særlig udvalgt gruppe af kriminelle MELLEM KRIMINALFORSORGEN OG ODENSE KOMMUNE Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i samarbejde med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 159 Offentligt Lovafdelingen UDKAST Dato: 31. januar 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-733-0040 Dok.: LSJ40375 Forslag til Lov om ændring af

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Ole Hansen bød velkommen til årets tredje ordinære møde i det centrale arbejdsmiljøudvalg (CAU).

Ole Hansen bød velkommen til årets tredje ordinære møde i det centrale arbejdsmiljøudvalg (CAU). Referat Møde i Det Centrale Arbejdsmiljøudvalg 20. september 2013 kl. 10-12 Direktoratet Mødedeltagere: Ole Hansen, (formand), Direktoratet Dion Christensen, Statsfængslet i Østjylland Erik Klitgaard,

Læs mere

Styrk trivsel og sundhed

Styrk trivsel og sundhed INVITATION TIL KONFERENCEN Styrk trivsel og sundhed - sænk sygefraværet 15. juni 2010 Styrk trivsel og sundhed - sænk sygefraværet Der er stigende fokus på trivsel og sundhedsfremme på arbejdspladsen også

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal

Læs mere

Positiv psykologi og ledelse

Positiv psykologi og ledelse Positiv psykologi og ledelse Lige nu er vi især optaget af Happy high performance En kultur hvor performance og engagement går hånd i Udvikling af styrkebaseret tilgange hånd, til på at en sikre for virksomheden

Læs mere

Positiv psykologi og ledelse

Positiv psykologi og ledelse Positiv psykologi og ledelse Lige nu er vi især optaget af Happy high performance En kultur hvor performance og engagement går hånd i Handlingsorienteret trivselsprojekt hånd, hos på Københavns en for

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet. Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet November 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om

Læs mere

Det forventes en deltagelse på 440 indsatte over de 3 år.

Det forventes en deltagelse på 440 indsatte over de 3 år. Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del Bilag 302 Offentligt JOBUPDATE Jobupdate er et 3-årigt beskæftigelsesprojekt bevilget af Arbejdsmarkedsstyrelsen via puljen - Udvikling af den sociale indsats på det rummelige

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. marts 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet Dato: 27. maj 2014 Brevid: 2309476 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftaftale for Socialområdet 2013 og den afledte effekt for målopfyldelsen

Læs mere

Kriminalforsorgen Ellebæk Præsentation

Kriminalforsorgen Ellebæk Præsentation Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 81 Offentligt Kriminalforsorgen Ellebæk Præsentation Udvidet præsentation Kriminalforsorgen Ellebæk Rev: januar 2012 Set fra oven

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater)

Rapportering (undersøgelsens resultater) Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger spørgeskema Spørgeskemaoplysninger Titel: Ejer: APV 2013 - Det frie Gymnasium Morten Ladefoged Nichum (MNI) Udløbsdato: 22/10-2013

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere Godt klædt på til at fastholde syge medarbejdere 1 Hvad kan vi hjælpe med i Danica Pension? På danicapension.dk er der masser af gode råd om sygefravær til både virksomheder og medarbejdere. Gå ind under

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 1101 af 10/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0055 Senere ændringer til

Læs mere

Dialog og inddragelse skaber forandringer i Køge Arresthus

Dialog og inddragelse skaber forandringer i Køge Arresthus Dialog og inddragelse skaber forandringer i Køge Arresthus Inspirationsarrangement Vær med til at forny den offentlige sektor Roskilde Sygehus d. 17. juni, 2014 v. Henrik Ulse, fængselsbetjent i Køge Arresthus

Læs mere

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Uddannelsesordningen

Uddannelsesordningen er dine dagpenge snart opbrugt? Denne folder er til dig, hvis dagpenge er opbrugt i perioden mellem den 30. december 2012 og den 30. juni 2013 Uddannelsesordningen styrker dine jobmuligheder Bliv gearet

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Hvordan kan der i organisationen udover fleksibilitet og effektivitet skabes rum for refleksion?

Hvordan kan der i organisationen udover fleksibilitet og effektivitet skabes rum for refleksion? Hvordan sikre vi os en god og ordentlig kommunikation? Hvilke forventninger er der til dig? Hvad kan være vores lokale AM gruppes næste bedste skridt imod en øget anerkendelse af eksperimenterende handlinger

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012 God Løsladelse Nyhedspakke nr. 2 december 2012 www.kriminalforsorgen.dk Læs i nyhedspakken: Se Danmark blive grønnere og grønnere Hvem har indgået samarbejdsaftale, og hvem mangler? Følg processen på Danmarkskortet.

Læs mere

Til alle godkendte AMU udbydere samt institutioner, der udbyder almene

Til alle godkendte AMU udbydere samt institutioner, der udbyder almene Til alle godkendte AMU udbydere samt institutioner, der udbyder almene voksenuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

Eksempelhæfte 2 Lederstilling i en børnehave

Eksempelhæfte 2 Lederstilling i en børnehave Eksempelhæfte 2 Lederstilling i en børnehave Væksthus for ledelse www.lederweb.dk/rekrutteringsguiden Jobanalyse Lederstilling i daginstitutionen Mariehønen (fiktivt eksempel) Ansættelse af leder til Mariehønen,

Læs mere

HR-Centret Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser

HR-Centret Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser NOTAT HR-Centret 27-08-2015 Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser Kommunens HR-strategi er i årene 2015-2018 pejlemærke for de HR-indsatser, som ledere på alle niveauer skal

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 398 Offentligt T A L E Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 20. maj 2014 Sagsnr. 2014-3829 CAL

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) 3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om

Læs mere

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler Her får du en guide til, hvordan du kan forberede, gennemføre og følge op på en medarbejder-udviklingssamtale (MUS). Der findes et utal af skemaer og anbefalinger til, hvordan en MUS skal forløbe. Det

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Til lovforslag nr. L 184 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 20. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

Godt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere

Godt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere Godt psykisk arbejdsmiljø Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere Inspiration og metoder til et sundt arbejdsliv På www.etsundtarbejdsliv.dk finder du en vifte af værktøjer og metoder til at

Læs mere

Rapport for Sekretariat (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 13-11-2014

Rapport for Sekretariat (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 13-11-2014 Rapport for (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 13-11-2014 Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret 46 45 97,83% 08-09-2014 Trivselsmåling for [] Dimension

Læs mere

11.000 unge tager folkeskolefag om

11.000 unge tager folkeskolefag om 7. juni 2012 ARTIKEL Af David Elmer 11.000 unge tager folkeskolefag om Sidste år tog 11.000 unge, der ellers havde mindst ni års folkeskole i rimelig frisk erindring, basale folkeskolefag om igen. Det

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Indledning og baggrund Nedbringelse af sygefravær har været et fokusområde i Odder Kommune siden der første gang blev udarbejdet arbejdsmiljømål

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE mellem Kriminalforsorgen og Randers Kommune

SAMARBEJDSAFTALE mellem Kriminalforsorgen og Randers Kommune SAMARBEJDSAFTALE mellem Kriminalforsorgen og Randers Kommune Overordnet formål At forebygge recidiv(tilbagefald til kriminalitet) hos borgeren At sikre borgerens rettigheder (ydelser +støtte) ved overgangen

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere