faktum kriminalforsorgen Vi bringer mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet

Transkript

1 faktum kriminalforsorgen 13 Vi bringer mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet

2 Vi er ikke en ø I år har Kriminalforsorgen valgt at erstatte sin traditionelle årsrapport med dette magasin. Her fortæller vi en række væsentlige historier fra vores virkelighed, suppleret med fakta og tal. Historierne handler om at afsone med elektronisk fodlænke, om Kriminalforsorgens produktionsvirksomhed, om uddannelse af indsatte, om udfordringerne med vores arbejdsmiljø og om vores store samarbejdsprojekt med kommunerne God Løsladelse. De der er interesserede i at læse mere om vores nøgletal og målopfyldelse i 2012, vil finde det alt sammen på vores hjemmeside, kriminalforsorgen.dk. Historierne i dette magasin handler ikke kun om områder, som vi har arbejdet med i det forgangne år. Alle de emner vi fortæller om, peger nemlig samtidig fremad og bliver vigtige omdrejningspunkter i det kommende år ja i hele den næste firårige periode, som Kriminalforsorgens nye flerårsaftale med regeringen dækker. Uddannelse af de indsatte har en central placering i den nye, gode flerårsaftale, som Kriminalforsorgen netop har taget hul på at udmønte. Elektronisk fodlænke kommer vi også til at høre mere om i flerårsaftaleperioden, idet brugen af denne afsoningsform skal udvides, blandt andet sådan at den sidste del af et langt fængselsophold i nogle tilfælde vil kunne erstattes af afsoning med fodlænke hjemme. Arbejdsmiljøet vil også have kraftigt fokus i den kommende tid, ligesom samspillet med omverdenen er et omdrejningspunkt for meget af vores arbejde, så projekter som God Løsladelse vil blive ved med at tiltrække sig opmærksomhed. Endelig har Kriminalforsorgens produktionsvirksomhed en helt særlig rolle at spille i 2013, fordi har fejret 100-året for, at de første indsatte blev sat i gang med produktionsarbejde på fængselsvæsenets egne værksteder. Det er vores tanke, at vi hvert år, flerårsaftalen løber, altså de kommende fire år, vil udgive et tilsvarende magasin, hvor vi præsenterer nogle af de områder, som står centralt i vores arbejde med at hjælpe indsatte og klienter til en tilværelse uden kriminalitet. I mellemtiden vil man kunne følge vores arbejde og udfordringer på vores hjemmeside ved at tilmelde sig Kriminalforsorgens elektroniske eblad. De næste fire år tegner spændende for Kriminalforsorgen. Naturligvis skal vi stadig udføre det arbejde, vi altid har gjort: vi skal fuldbyrde straffene, og vi skal arbejde med resocialisering ved at tilbyde vores indsatte og klienter misbrugsbehandling, uddannelse og arbejdstræning. Men flerårsaftalen slår også nogle nye toner an, og af dem er en af de vigtigste det stærke fokus på sikkerhed og tryghed både for de indsatte selv, for personalet i vores institutioner og for hele samfundet. Et tæt samarbejde med omverdenen er et andet nøglepunkt: de kommende fire år skal vi udbygge og styrke samarbejdet med alle de andre aktører, som er med til at støtte op om resocialisering, uddannelse og arbejde kommunerne for eksempel om God Løsladelse, regionerne især om håndteringen af de psykisk syge, og udlandet om hjemtagelse til afsoning alt med det formål at skabe en mere sammenhængende indsats, der har den enkelte i fokus, og en mere effektiv anvendelse af samfundets ressourcer. Det skal nemlig ikke være nogen hemmelighed, at Kriminalforsorgen ligesom hele det offentlige område skal effektivisere. Derfor er en tredje nyhed i forhold til tidligere, at vi skal arbejde mere evidensbaseret. Vi skal med andre ord måle og veje vores indsats også på de områder, hvor det er svært: uddannelse, resocialisering, tilbagefald til kriminalitet. Det er ikke let, fordi man ikke kan udskille én enkelt parameter, når det handler om at ændre menneskeliv. Der er så mange ting, der spiller ind, så mange faktorer, som har betydning for, om det lykkes en indsat eller klient at lægge kriminaliteten bag sig og blive en god samfundsborger i stedet. Ikke desto mindre skal vi tage værktøjer i brug, som gør vores indsats mere målrettet og mere målbar. Og det skal nok lykkes. Alt det skal vi arbejde indgående med det kommende år, og det er mit håb, at vi i den næste udgave af dette maga sin som vi publicerer om år fra nu vil kunne fortælle flere gode og spændende historier om, hvordan vi løser disse vanskelige opgaver. Johan Reimann Direktør for Kriminalforsorgen

3 04 / uddannelse 08 / produktion 14 / løsladelse 18 / fodlænke 22 / arbejdsmiljø 28 / tal og fakta

4 faktum uddannelse 4

5 INDSATTE FÅR LETTERE VED AT UDDANNE SIG Vi tilbyder uddannelse som en vej til en lovlig fremtid 5

6 faktum uddannelse Fængslerne gearer sig til den øgede uddannelsesindsats, som Kriminalforsorgen har fået bevilget 36 millioner kroner til årligt fra satspuljen. Samtidig åbner den nye flerårsaftale op for, at indsatte får mulighed for at deltage i AMU-kurser. Målet er at hindre tilbagefald til kriminalitet. Af Henrik Stanek, journalist De indsatte efterlyser flere muligheder for at uddanne sig. Et ønske, der er vilje til at efterkomme. I efteråret 2011 bevilgede politikerne 36 millioner kroner årligt fra satspuljen til at styrke uddannelsesindsatsen for indsatte, og det følges op af, at der i flerårsaftalen for Kriminalforsorgen er afsat midler til, at fængsler og arresthuse kan tilbyde arbejdsmarkedsuddannelser (AMU). Ved at uddanne sig øger de indsatte chancen for at få et job, og hvis de kan forsørge sig selv, reducerer det risikoen for, at de falder tilbage i kriminalitet, siger chefkonsulent Morten Bruun Petersen fra Direktoratet for Kriminalforsorgen. I 2012 besøgte direktoratet fængslerne for blandt andet at klarlægge behovet for undervisningsfaciliteter, værksteder og computere, og lige før jul blev midlerne fordelt. Samtidig får de tilført markant flere årsværk i form af lærere, vejledere, værkmestre og faglærere. Derudover bliver en række lærere og vejledere efteruddannet. Direktoratet regner med, at uddannelsestilbuddene er fuldt implementeret i I dag har vi ventetid. Det er frustrerende, for vi risikerer, at de indsatte mister motivationen imens, og vores mange kortidsafsonere når måske slet ikke at styrke deres kompetencer, siger Morten Bruun Petersen. Brug for bedre vejledning Bedre vejledning bliver et kernepunkt, vurderer Marianne Schandorff Jensen, der underviser i dansk og billedkunst i Statsfængslet ved Sønder Omme. Mange indsatte har været væk fra uddannelsessystemet i lang tid eller har aldrig været i det. Derfor er det vigtigt, at vi afklarer, hvilke uddannelser der er realistiske for dem, både i forhold til deres skolegang og deres kriminalitet. Marianne Schandorff ser frem til, at fængslet får flere tilbud i almen voksenundervisning (AVU). De indsatte kan ikke altid nå at få undervisning nok inden prøverne i juni og december. Ved at udvide med et kursusniveau, hvor vi kan erstatte prøven med en faglig evaluering, er vi ikke længere afhængige af, om afsoningen harmonerer med prøveterminen. Samarbejde nedbryder mure Et overordnet mål er at skabe sammenhæng mellem fængslerne og det almene uddannelsessystem. Hvis vores uddannelser ligner dem uden for murene, samtidig med at vi udbyder dem i samarbejde med erhvervsskoler, skal de indsatte ikke begynde forfra, når de blive løsladt, siger Morten Bruun Petersen. Det understøttes af, at fængslerne kan tilbyde AMU-kurser i de næste fire år, hvorefter det skal evalueres, om ordningen skal være permanent. Det er en perfekt timing. Mange indsatte risikerer at knække nakken på et 20 ugers grundforløb på en erhvervsuddannelse, men korte AMU-kurser kan give dem mod på at gennemføre. Måske kan de også få merit, så grundforløbet bliver mere overskueligt, siger Morten Bruun Petersen. Statsfængslet ved Horserød opgraderer fra fem til ni lærere. En af de nye skal hjælpe værkmestrene med at tænke uddannelse ind i de opgaver, værkstederne løser. Virkelige virksomheder opfinder ikke opgaver til deres lærlinge, og det skal vi heller ikke. Når en indsat laver en tremmevæg til arresten i Hillerød, kan det lige så godt indgå i hans uddannelse, siger beskæftigelsesleder Lars Kure. 6

7 Fakta Når satspulje-indsatsen er fuldt implementeret, tilbyder fængslerne: vejlednings- og kompetenceafklaring til alle afsonere med reststraf over to måneder forberedende voksenundervisning (FVU) til alle indsatte med ringe færdigheder i læsning og regning eksamensrelevante fag i 9. og 10. klasse under almen voksenundervisning (AVU) til alle afsonere, der ikke eller kun delvist har gennemført grundskolen. flere og bedre muligheder for erhvervsuddannelse toårigt forsøg i seks arresthuse, hvor lærere fra VUC underviser indsatte i basale færdigheder i dansk og matematik. Derudover indgår det i flerårsaftalen for Kriminalforsorgen fra 2013 til 2016, at fængsler og arresthuse får mulighed for at afvikle arbejdsmarkedsuddannelser for indsatte i samarbejde med lokale erhvervsskoler. 7

8 8

9 faktum produktion OPGAVEN ER DEN INDSATTE Vi træner indsatte i at have et lovligt arbejdsliv 9

10 faktum produktion Hver dag er 200 faguddannede medarbejdere i fængslerne i fuldt sving med at beskæftige, arbejdstræne og instruere de omkring indsatte, der er beskæftiget i Kriminalforsorgens produktionsvirksomhed. Men de gør det ikke primært for produktionens skyld. De gør det for de indsatte. Af via christensen, kommunikationskonsulent Det er ikke alle, der er klar over, at Kriminalforsorgen har en omfattende produktion, der spænder over landbrug, skovbrug, tekstil, grafisk produktion, forarbejdning af træ og metal, og så naturligvis alle mulige former for montagearbejde, som de indsatte kan udføre på deres celler. Omtrent 30 % af de indsatte er beskæftiget i produktionsvirksomheden resten tilbringer tiden med andre former for arbejde for eksempel rengøring og bygningsvedligeholdelse eller med uddannelse eller behandling for forskellige former for misbrug. Meningen med produktionsvirksomheden er at give de indsatte praktisk arbejdstræning i omgivelser, der minder mest muligt om en rigtig arbejdsplads ude i samfundet. Det styrker de indsattes kompetencer og øger deres muligheder for at få et erhvervsarbejde, når de bliver løsladt. Og ikke mindst er det at indgå i en faglig og social sammenhæng et vigtigt element i de indsattes resocialisering. Sammenhold på værkstederne På Statsfængslet i Renbæk spiser man fælles morgenmad på værkstederne, inden arbejdsdagen går i gang. Det er med til at skabe det sammenhold, som er så motiverende for de indsatte, fortæller Peer Bendtson, leder af beskæftigelsen i fængslet og samtidig formand for netværket af beskæftigelsesledere i Kriminalforsorgen. Dermed er han leder for fængslets værkmestre faguddannede medarbejdere, som har til opgave at beskæftige de indsatte med forskellige former for produktionsvirksomhed. Hvis en indsat har lagt sig syg, kan en værkmester godt finde på at køre op med morgenmad til ham. Så spørger han måske, om han ikke kunne overveje at komme ned til de andre? Det betyder noget for den indsatte, at han ikke er ligegyldig for holdet, siger Peer Bendtson. En anden motivationsfaktor for de indsatte er at se fremgang i arbejdet. Et af de større projekter foregår i et gammelt hus på fængslets område. Her er alt andet end ydervæggene revet ned, og de indsatte står selv for at opbygge hele huset, som skal bruges til overnatning for personalet. Vi har selvfølgelig fagfolk til det lovpligtige arbejde, men alt det, de indsatte selv kan lave, står de for. Det gør, at de indsatte ser fremgangen, kan forestille sig slutresultatet, og føler, de har udrettet noget, siger Peer Bendtson. Personalet er nøglen Personalet er en vigtig del, når det kommer til motivation, mener Peer Bendtson. Vi har værkmestre, som kan få de indsatte op klokken fem om morgenen for at malke køer. Og de indsatte står troligt op, fordi de er motiveret af en værkmester, der gerne selv vil. Vi bliver nødt til at lave noget, som vi selv synes er interessant. Så synes de indsatte det også. Beskæftigelseslederen er godt klar over, at man ikke kan redde alle indsatte. Især ikke på den korte tid, de er i Renbæk. Vi tager små skridt ad gangen. Det kan være at lære at stå op om morgenen. Vi kan ikke samle et helt liv op fra gulvet på tre måneder. Men måske kan vi give ham et lille skub, og næste gang vi ser ham, et lille skub mere. Kompetencegivende uddannelse Et af midlerne til at give fangerne et skub i den rigtige retning er at tilbyde dem kompetencegivende uddannelse efter de sammen kriterier og regler, som gælder uden for fængslet. Statsfængslet i Renbæk har indgået en aftale med Skive Tekniske Skole om at udbyde erhvervsuddannelseskurser (EUD), og flere og flere af sådanne aftaler mellem fængsler og erhvervsskoler er faldet på plads de seneste år. EUD giver mulighed for, at de indsatte kan fortsætte med uddannelsen, hver gang de kommer tilbage til fængslet og det ved vi af erfaring, at mange desværre gør. Det tager tid at ændre et helt liv siger Peer Bendtson. 10

11 Med vores arbejdstilbud til de indsatte er vi med til at give dem en hverdag, der ligner den udenfor. Det gør det nemmere for dem at vende tilbage til samfundet. Kristian, værkmester, Statsfængslet i Nyborg 11

12 faktum produktion Fakta om produktionen 200 faguddannede medarbejdere, der beskæftiger, arbejdstræner og instruerer indsatte indsatte arbejder med produktion hver dag 100 værksteder fordelt på 75 i fængslerne og 25 i arresthusene. samlet omsætning: 90 mio. kr. om året heraf udgør halvdelen salg til eksterne kunder, mens halvdelen udgør salg til Kriminalforsorgens egne institutioner. kunder: Offentlige og private virksomheder. tilsyn: Et tilsynsråd sikrer, at Kriminalforsorgen beskæftiger de indsatte på forsvarlig vis og ikke udfører konkurrenceforvridende virksomhed. Erhvervsuddannelser kriminalforsorgen har skriftlige samarbejdsaftaler om EUD med 13 erhvervsskoler landet over, og samarbejde med yderligere fem skoler er på vej. i 2012 var der 240 påbegyndte EUD-forløb og 60 gennemførte forløb. fra den 1. januar 2013 kan Kriminalforsorgen også udbyde AMU i fængslerne. 12

13 Kriminalforsorgens produktionsvirksomhed Træ Metal Grafisk produktion Montage Tekstil Gartneri Landbrug Dybfrostforplejning 13

14 faktum løsladelse FARVEL OG KOM NU GO

15 DT VIDERE Vi hjælper til begyndelsen på et lovligt liv udenfor

16 faktum løsladelse De danske kommuner og Kriminalforsorgen har siden 2009 arbejdet målrettet på at gøre livet lettere for indsatte, når de løslades. Løsningen er samarbejde, og målet er konkrete aftaler med alle landets kommuner. Af Lars Erik Siegumfeldt, redaktør god løsladelse... begynder ved den gode indsættelse Ansvarlig sagsbehandler er identificeret og involveret Problemer/ressourcer hos den indsatte er udredt I dag har 65 kommuner lavet en samarbejdsaftale med Kriminalforsorgen, der helt enkelt skal sikre, at der vil blive taget hånd om alle de vigtige praktiske forhold, når en person løslades fra fængslet og skal tilbage i samfundet igen. Typisk vil en aftale sørge for, at kommunen får viden om, at den og den borger skal løslades til den pågældende kommune, så kommunen så til gengæld kan forberede sig på at hjælpe den løsladte med alt lige fra boligsikring til behandling. På den måde sikres det, at ingen myndighed slipper, før en anden tager over. En slags køreplan, der starter allerede, når en kriminel varetægtfængsles eller får dom og sættes i fængsel. Den handleplan Kriminalforsorgen laver for den indsattes ophold i fængslet, vil så vidt muligt være et pejlemærke for den løsladelse, der ligger et sted i fremtiden. Kriminalforsorgen løslader i alt over 8000 indsatte om året. Nogle har siddet med lange domme, men cirka halvdelen sidder i fængsel i tre måneder og derunder. Mange har under opholdet i fængslet fået uddannelse, misbrugsbehandling eller anden hjælp, der skal følges op på og fastholdes, når først porten smækker bag dem. Erfaringerne fra samarbejdsaftalerne er, at det er de simple ting, der virker. Det handler om at komme i gang med det samme den gode løsladelse starter med den gode indsættelse og det handler om at få fokus på de ting, der for den enkelte indsatte kan gøre den store forskel. Er det en problematisk boligssituation eller et misbrug, der skal tages fat i, og er der nogle bestemte kompetencer, den enkelte skal bruge for at komme videre med uddannelse og job? Det er vigtigt at få afklaret, fortæller projektkoordinator i Kriminalforsorgen Kristina Skovdal. Målet er, at alle landets kommuner skal have en aftale med Kriminalforsorgen om løsladelse af borgere. I dag har 65 kommuner lavet endelige aftaler, mens 24 er på vej. På sigt vil alle 16

17 Indsatsen er planlagt og aftalt og udmøntet i en handleplan Opgaver er identificeret, og der er koordineret med rette myndighed, f. eks. kommunen ingen myndighed slipper, før en anden har fat kommunernes aftaler kunne findes på Kriminalforsorgens hjemmeside Heldigvis sker der rigtig meget i disse år i samarbejdet mellem kommunerne og Kriminalforsorgen, hvor nye veje i samarbejdet afprøves. Mit håb er, at ligegyldigt hvor i landet man bliver løsladt, vil der være en kommune, der ved, hvordan situationen skal tackles, siger Kristina Skovdal. I Esbjerg Kommune har man arbejdet målrettet med at sikre gode løsladelser i seks år. Den endelige aftale med Kriminalforsorgen kom på plads i Erfaringerne fra kommunen er, at ledelsesmæssig opbakning samt interne arbejdsgange og procedurer skal sættes højt på prioriteringslisten, hvis God Løsladelse skal skabe den ønskede effekt for borgeren. Der har været fokus på egne arbejdsrutiner, hvor der blandt andet blev opdaget uhensigtsmæssige arbejdsgange i for eksempel postfordelingen, folkeregistret osv. Konklusionen i Esbjerg Kommune er, at det er medarbejdernes ejerskab og engagement, der er omdrejningspunktet for, at den gode løsladelse lykkes. Nu har vi en god procedurebeskrivelse, som understøtter samarbejdet med den løsladte borger her i kommunen, men effekten af God Løsladelse afhænger selvfølgelig af, om borgeren er motiveret og villig til at samarbejde. Det er grundlaget for, at der skabes forandringer sammen med borgeren, men selvfølgelig er også medarbejdernes incitament til at tro på borgerens parathed vigtig. Det lykkes måske ikke første, anden eller tredje gang, men så kan fjerde gang være lykkens gang. Det skal man kunne tro på, siger Lena Birkelund Senger, socialfaglig konsulent i Esbjerg Kommune. 17

18 faktum fodlænke 18

19 DU KAN ALDRIG BARE LIGE En hjælp til at holde kontakt til den lovlige del af samfundet 319

20 faktum fodlænke I 2012 afsonede omkring 2400 mennesker deres fængselsstraf i eget hjem med en elektronisk fodlænke om ankelen. Og flerårsaftalen, der blev færdigforhandlet i slutningen af 2012, lægger op til, at Kriminalforsorgen nu også skal bruge fodlænken som et redskab til udslusning. Af Camilla Pipaluk Skovgaard, journalist Jeg hører ikke til i et fængsel. Den verden ligger mig meget fjernt miljøet og de mennesker, man skal bo med derinde jeg ville for enhver pris undgå det. Niels på 45 år har afsonet 30 dage i elektronisk fodlænke. Han ansøgte om at afsone i hjemmet, fordi han så det som den bedste måde at tage sin straf og så komme hurtigst muligt videre med sit liv. Og Niels er ikke alene om at foretrække fodlænken frem for fængslet. Det gennemsnitlige antal afsonere på bopælen er steget fra 188 i 2010 til 288 i 2012 og siden fodlænkeordningens begyndelse i 2005 er ordningen blevet udvidet tre gange. Endnu en udvidelse står nævnt i flerårsaftalen for , og udvidelsen af ordningen vil betyde, at dømte med domme på op til seks måneder får mulighed for at afsone i fodlænke. I skrivende stund er det kun muligt at afsone i fodlænke ved domme på op til fem måneder. Den rigtige straf Vicedirektør i Kriminalforsorgen Annette Esdorf ser det som en stor fordel, når man kan undgå at sætte folk i fængsel. For os er det en fordel, for vores hovedopgave er at resocialisere de indsatte. Vi skal undgå, at de kommer tilbage, og det er lettere, når de ikke bliver sat i fængsel. Når man kommer i fængsel, risikerer man ofte at gå i stå med en uddannelse, miste sit job og kontakt til familien eller blive negativt påvirket af andre indsatte, siger hun. Niels ansøgte om at afsone i fodlænke for at beskytte sin personlighed. Men han understreger, at selvom afsoning i fodlænke var det helt rigtige for ham, så var det en straf. Det skal ingen være i tvivl om. Jeg har kunnet fortsætte med at leve mit liv, mens jeg tog min straf, men jeg har bestemt også haft følelsen af at være indespærret og få min frihed taget fra mig selvom det var i mit eget hjem. Du har ingen kontrol over din hverdag. Du kan aldrig bare lige... siger han. Få dem ud af fængslet Kriminalforsorgen regner med, at det bliver fra sommeren 2013, at man kan afsone i fodlænke med domme på op til seks måneder. Samtidig skal det være muligt at blive udsluset fra en længere dom, så man kan afsone den sidste tid af straffen med fodlænke i eget hjem. I sidste ende handler det hele om at holde folk væk fra kriminalitet i fremtiden. Og i dag er det kun 19 procent, der falder tilbage i kriminalitet, når de har afsonet på egen bopæl, mens tilbagefaldet efter afsoning i fængsel er på 37 procent. Jo før man får dem ud af fængslet, jo hurtigere kan de komme videre med deres liv. De får flere muligheder for uddannelse og kan komme i gang med et job. Det giver bedre muligheder for resocialisering, siger Annette Esdorf. 20

21 overvågning Kriminalforsorgen overvåger ved hjælp af elektronisk udstyr om personen er på bopælen i det tidsrum som er aftalt med Kriminalforsorgen. Der går en alarm hvis man forlader bopælen udenfor den aftalte tid, eller hvis man ikke er hjemme til tiden. Hverdagen Under afsoningen kan man passe sit arbejde, uddannelse eller lignende. Der laves i samarbejde med afsoneren et skema, hvor det præcist fremgår hvornår man skal forlade hjemmet, og hvornår man skal være hjemme igen. Kontrolbesøg Kriminalforsorgen kommer på uanmeldt besøg i hjemmet op til flere gange om ugen. Der kontrolleres blandt andet, at afsoneren overholder vilkårene for afsoningen f.eks. at forbuddet mod at indtage alkohol eller narkotika overholdes. Hvis vilkårene overtrædes vil afsoneren blive overført til fængsel eller arresthus. sender Som registrer om fodlænken er inden for rækkevidden Fodlænkens historie i Danmark 2005 Omfatter kun overtrædelse af færdselsloven (maks. 3 måneder) 2006 Udvides til unge op til 25 år, uanset kriminalitet 2008 Alle domme op til 3 måneder 2010 Alle domme op til 5 måneder 2013 Alle domme op til 6 måneder samt en ordning, hvor den sidste del af straffen kan afsones i fodlænke. 21

22 22

23 faktum arbejsmiljø MÅLRETTET INDSATS FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ Til gavn for de ansatte - og de indsatte 23

24 faktum arbejsmiljø Kriminalforsorgen arbejder målrettet for at forbedre arbejdsmiljøet og nedbringe sygefraværet. Igennem en fokuseret indsats er det lykkedes os at nedbringe det korte sygefravær. Af Gunnar Lomborg, journalist Kriminalforsorgens arbejdspladser er ikke som de fleste andre. Arbejdsmiljøet i fængsler og arresthuse er hårdt og tærer på kræfterne, og i takt med at bandekriminaliteten stiger og afsonerne i dag er hårdere kriminelle, stiger presset på de ansatte i institutionerne. Alligevel har Kriminalforsorgen forbedret arbejdsmiljøet og nedbragt det korte sygefravær, ikke mindst gennem en målrettet strategisk indsats, der tog fart i En række værktøjer er blevet udviklet for at kunne støtte lokale arbejdsmiljø-initiativer. Således samarbejder Kriminalforsorgen med Videnscenter For Arbejdsmiljø, og der er søgt støtte fra såvel Forebyggelsesfonden som Arbejdstilsynet og Statens Center for Kompetenceudvikling, fortæller Ask Gielfeldt Petersen, der er programleder på området. Langt sejt træk Det er et langt sejt træk at forbedre arbejdsmiljøet. Der er nogle grundlæggende arbejdsvilkår, der altid vil udfordre personalet, og det kræver en dedikeret indsats fra både ledelse og medarbejdere. I 2012 har vi igangsat en række initiativer eksempelvis omkring håndtering af vold og trusler, vidensdeling på intranettet, temadage samt arbejdsmiljømål og handleplaner på de enkelte tjenestesteder som alle er støttetiltag med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet, siger Ask Gielfeldt Petersen. Og de hidtidige indsatser de seneste år har båret frugt. Endda mere, end man umiddelbart kan måle. For gennem de senere år er miljøet i fængsler og arresthuse blevet hårdere, da belægningen er steget, og pladserne blandt andet optages af hårde bandekriminelle og rockere, mens bløde afsonere i højere grad afsoner med fodlænke. Så sammenlagt burde arbejdsmiljøet være forværret. Bedre trivsel trods værre forhold Vi har set, at sygefraværet er blevet lavere, og mange medarbejdere giver udtryk for en bedre trivsel. Så forebyggelsesindsatsen virker, selv om det tager tid og kan være svært at måle i hårde tal, understreger Ask Gielfeldt Petersen. Han peger også på indsatsen for at nedbringe især langtidssygefraværet og fastholde medarbejdere, der har været væk fra arbejdspladsen i en lang periode. Det kræver en særlig indsats fra lederne, som kan benytte værktøjer som Kriminalforsorgens sygefraværshåndbog, fastholdelsesguide og andre redskaber udviklet i Personalekontoret i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Den stærke trekant Arbejdet med at forbedre arbejdsmiljø og trivsel i Kriminalforsorgens institutioner har flere formål. Dels kan sygefraværet nedsættes og de enkelte medarbejdere forhåbentlig blive gladere for at gå på arbejde, dels kan det styrke hele organisationen fra top til bund. Der er især tre faktorer, der spiller ind i det, som udviklingschef Lars Thuesen fra Kriminalforsorgens Udviklings- og controllerenhed kalder Den stærke trekant. I trekanten er trivsel og godt arbejdsmiljø det ene hjørne, effektivitet og produktion er det andet hjørne, og forholdet til kunden såvel samfundet som den indsatte er det tredje hjørne. Vi er endnu ikke i mål, hvis man nogensinde kommer det. Vi har indledt en mere professionel og systematisk arbejdsmiljøindsats, og nu skal vi i gang med fase 2. Den indledes i 2013 med en tildeling på i alt 15 mio. kr. i forebyggelsespakker til Kriminalforsorgen, som vi skal bruge til at forbedre særligt det psykiske arbejdsmiljø lokalt. På den måde håber vi at kunne skabe større arbejdsglæde, og samtidig som en sidegevinst nedsætte sygefraværet, siger Ask Gielfeldt Petersen. 24

25 Vi arbejder med mennesker både de indsatte og kollegerne. Det kræver, at man kan sætte sig i respekt, men også at man har respekt for det enkelte menneske. Jan og Leila, fængselsbetjente, Statsfængslet i Nyborg 25

26 Case 1 Læringsforløb med fokus på arbejdsmiljø Case 2 Hvordan bliver vi langtidsfriske? I samarbejde med rådgivningsfirmaet COWI har Kriminalforsorgen undersøgt belastningen i arresthusene som følge af det høje belæg. Rapporten viser, at fængselsbetjentene oplever mere vold og flere trusler og derfor et højere stressniveau, når der er mange indsatte. Det stiller krav til såvel fængselsbetjentene som ledelsen af arresthusene, og derfor gennemfører Kriminalforsorgen sammen med COWI et læringsforløb på tre arresthuse, hvor ledelse og medarbejdere klædes på til at håndtere presset. Som fængselsbetjent har du mange roller. Du skal både kunne håndtere sociale og følelsesmæssige problemer hos de indsatte og være en autoritet, der kan gribe ind med magt. I vores projekt deltager omkring 60 ansatte fordelt på tre arresthuse, og de lærer blandt andet at bruge kollegial feedback som et forand ringsværktøj. Desuden har vi gennemført et lederudviklingsforløb, som skal sikre, at man lokalt tager ledelsen og fortsætter projektet, fortæller konsulent Pia Dreyer fra COWI. Kriminalforsorgen håber, at projektet vil give øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø og medvirke til, at der kan udvikles værktøjer, der kan bruges i andre institutioner. Når projektet er slut i maj 2013, gennemføres kvalitative interviews, der skal klarlægge effekterne af indsatsen, ligesom håbet er, at det får en positiv indflydelse på sygefraværet. En værktøjskasse til hjælp mod sygefravær. Det er målet med et projekt ved Københavns Fængsler (KF). Projektet startede i 2011, hvor KF sammen med Moderniseringsstyrelsen og Rambøll Attractor undersøgte, hvordan man kunne nedbringe sygefraværet ved at kigge på faktorer på arbejdspladsen, som ikke direkte var relateret til sygefravær. Vi så det fra en positiv side i stedet for at fokusere på det negative, og derfor så vi blandt andet på de langtidsfriske. De nævnte, at deres medindflydelse på vagtplaner gav dem en større arbejdsglæde, men at muligheden for at tage en fridag, når behovet var der, kunne være en mulighed til at nedbringe fraværet, siger Helle Blynning fra KF. Projektet skal blandt andet give ledere bedre værktøjer til at håndtere fravær og ensrette håndteringen. I januar 2012 blev projektets undersøgelser evalueret, og ud af en halv snes forslag til mulige initiativer blev fire valgt ud til en forsøgsperiode på et halvt år med slutning i marts Dels lavede vi en folder med hvilke forventninger Københavns Fængsler havde til de ansatte, og hvordan de skulle forholde sig i forbindelse med fravær, dels uddannede vi lederne i ensartet håndtering af fraværet. Vi giver også en økonomisk gevinst til afdelinger, der får sænket fraværet, og som et mere kontroversielt tiltag indførte vi to såkaldte akutfridage, som man kunne tage, hvis man stod i en akut situation, og som ikke skulle begrundes, fortæller Helle Blynning. Akutfridagen skal vise forståelse for, at der kan være årsager, som gør det svært at tage på arbejde eksempelvis efter en voldsom hændelse på arbejdet. 26

27 faktum arbejsmiljø Case på kursus i den gode tone og kollegial feedback Case 4 Tonen og arbejdsmiljøet bliver bedre i Odense Begreber som Social Kapital, Kollegial Feedback og Positiv Afvigelse er blevet nøglepunkter i Kriminalforsorgens arbejde for at styrke opgaveløsningen og skabe bedre trivsel. HR-afdelingen på Københavns Fængsler og Udviklings- og controllerenheden trækker alle i samme retning, og initiativerne har stor bevågenhed hos ledelsen. I 2012 har Kriminalforsorgen haft 900 medarbejdere fra forskellige tjenestesteder gennem et kursus, der handler om kollegial feedback, hvor der blev sat fokus på den gode, professionelle omgangstone og på relationer. På kurserne får deltagerne redskaber til at give og modtage feedback og lærer, hvordan man kan tale situationer op eller ned. To skuespillere gennemspiller forskellige hverdagssituationer for at få en diskussion af, hvordan vi sammen kan løse vores opgaver endnu bedre. Jeg var spændt på, hvordan personalet ville tage imod input, hvor følelser spillede en så stor rolle, men blev positivt overrasket. Langt de fleste var tilfredse med kurserne og kunne se en fordel i at bruge redskaberne på arbejdspladsen. På mange tjenestesteder betyder arbejdet med social kapital og konstruktiv feedback, at personalet får nye redskaber til at kommunikere, og at Kriminalforsorgen som organisation bliver bedre til at løse kerneopgaven og skabe bedre trivsel, fortæller Lars Thuesen chef for Kriminalforsorgens udviklings- og controllerenhed. Arresthuset i Odense har nu i flere år arbejdet intensivt med at forbedre arbejdsmiljøet, og kollegial feedback er en af metoderne til at skabe bedre rammer for personalet. Personalet i arresthuset i Odense er ligesom på andre tjenestesteder i Kriminalforsorgen pressede af overbelægning og et generelt øget arbejdspres. Men i Odense har man nu gennem flere år arbejdet på at forbedre arbejdsmiljøet med personalet selv som drivkraft, fortæller arrestforvarer Frits Christensen. Vores 55 ansatte har alle været engageret i at opsætte et værdigrundlag, som vi har gjort synligt. Blandt andet skal vi kunne kommunikere åbent på arbejdspladsen og udvise tillid til hinanden, siger arrestforvareren. Som det kendes fra andre tjenestesteder var tonen tidligere ret hård, og der eksisterede en ond spiral, som skabte en negativ kultur. Den udvikling er vendt, og i arresthuset har samtlige ansatte fra alle faggrupper i november og december 2012 været på kursus i kollegial feedback et kursus som Frits Christensen roser. Det var rigtigt godt, og de tilbagemeldinger jeg får, går på, at tonen i dagligdagen er blevet bedre, og at vi er blevet bedre til at kunne tale om tingene på en ordentlig måde. Både personale og ledelse bakker op om projektet, og feedback er et fast punkt på møderne, siger Frits Christensen. Odense Arrest følger op på projektet gennem to APV-målinger i løbet af Her vil arbejdsmiljøforbedringer forhåbentlig kunne aflæses, men projektet fortsætter også fremover som en løbende proces. 27