faktum kriminalforsorgen Vi bringer mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "faktum kriminalforsorgen Vi bringer mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet"

Transkript

1 faktum kriminalforsorgen 13 Vi bringer mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet

2 Vi er ikke en ø I år har Kriminalforsorgen valgt at erstatte sin traditionelle årsrapport med dette magasin. Her fortæller vi en række væsentlige historier fra vores virkelighed, suppleret med fakta og tal. Historierne handler om at afsone med elektronisk fodlænke, om Kriminalforsorgens produktionsvirksomhed, om uddannelse af indsatte, om udfordringerne med vores arbejdsmiljø og om vores store samarbejdsprojekt med kommunerne God Løsladelse. De der er interesserede i at læse mere om vores nøgletal og målopfyldelse i 2012, vil finde det alt sammen på vores hjemmeside, kriminalforsorgen.dk. Historierne i dette magasin handler ikke kun om områder, som vi har arbejdet med i det forgangne år. Alle de emner vi fortæller om, peger nemlig samtidig fremad og bliver vigtige omdrejningspunkter i det kommende år ja i hele den næste firårige periode, som Kriminalforsorgens nye flerårsaftale med regeringen dækker. Uddannelse af de indsatte har en central placering i den nye, gode flerårsaftale, som Kriminalforsorgen netop har taget hul på at udmønte. Elektronisk fodlænke kommer vi også til at høre mere om i flerårsaftaleperioden, idet brugen af denne afsoningsform skal udvides, blandt andet sådan at den sidste del af et langt fængselsophold i nogle tilfælde vil kunne erstattes af afsoning med fodlænke hjemme. Arbejdsmiljøet vil også have kraftigt fokus i den kommende tid, ligesom samspillet med omverdenen er et omdrejningspunkt for meget af vores arbejde, så projekter som God Løsladelse vil blive ved med at tiltrække sig opmærksomhed. Endelig har Kriminalforsorgens produktionsvirksomhed en helt særlig rolle at spille i 2013, fordi har fejret 100-året for, at de første indsatte blev sat i gang med produktionsarbejde på fængselsvæsenets egne værksteder. Det er vores tanke, at vi hvert år, flerårsaftalen løber, altså de kommende fire år, vil udgive et tilsvarende magasin, hvor vi præsenterer nogle af de områder, som står centralt i vores arbejde med at hjælpe indsatte og klienter til en tilværelse uden kriminalitet. I mellemtiden vil man kunne følge vores arbejde og udfordringer på vores hjemmeside ved at tilmelde sig Kriminalforsorgens elektroniske eblad. De næste fire år tegner spændende for Kriminalforsorgen. Naturligvis skal vi stadig udføre det arbejde, vi altid har gjort: vi skal fuldbyrde straffene, og vi skal arbejde med resocialisering ved at tilbyde vores indsatte og klienter misbrugsbehandling, uddannelse og arbejdstræning. Men flerårsaftalen slår også nogle nye toner an, og af dem er en af de vigtigste det stærke fokus på sikkerhed og tryghed både for de indsatte selv, for personalet i vores institutioner og for hele samfundet. Et tæt samarbejde med omverdenen er et andet nøglepunkt: de kommende fire år skal vi udbygge og styrke samarbejdet med alle de andre aktører, som er med til at støtte op om resocialisering, uddannelse og arbejde kommunerne for eksempel om God Løsladelse, regionerne især om håndteringen af de psykisk syge, og udlandet om hjemtagelse til afsoning alt med det formål at skabe en mere sammenhængende indsats, der har den enkelte i fokus, og en mere effektiv anvendelse af samfundets ressourcer. Det skal nemlig ikke være nogen hemmelighed, at Kriminalforsorgen ligesom hele det offentlige område skal effektivisere. Derfor er en tredje nyhed i forhold til tidligere, at vi skal arbejde mere evidensbaseret. Vi skal med andre ord måle og veje vores indsats også på de områder, hvor det er svært: uddannelse, resocialisering, tilbagefald til kriminalitet. Det er ikke let, fordi man ikke kan udskille én enkelt parameter, når det handler om at ændre menneskeliv. Der er så mange ting, der spiller ind, så mange faktorer, som har betydning for, om det lykkes en indsat eller klient at lægge kriminaliteten bag sig og blive en god samfundsborger i stedet. Ikke desto mindre skal vi tage værktøjer i brug, som gør vores indsats mere målrettet og mere målbar. Og det skal nok lykkes. Alt det skal vi arbejde indgående med det kommende år, og det er mit håb, at vi i den næste udgave af dette maga sin som vi publicerer om år fra nu vil kunne fortælle flere gode og spændende historier om, hvordan vi løser disse vanskelige opgaver. Johan Reimann Direktør for Kriminalforsorgen

3 04 / uddannelse 08 / produktion 14 / løsladelse 18 / fodlænke 22 / arbejdsmiljø 28 / tal og fakta

4 faktum uddannelse 4

5 INDSATTE FÅR LETTERE VED AT UDDANNE SIG Vi tilbyder uddannelse som en vej til en lovlig fremtid 5

6 faktum uddannelse Fængslerne gearer sig til den øgede uddannelsesindsats, som Kriminalforsorgen har fået bevilget 36 millioner kroner til årligt fra satspuljen. Samtidig åbner den nye flerårsaftale op for, at indsatte får mulighed for at deltage i AMU-kurser. Målet er at hindre tilbagefald til kriminalitet. Af Henrik Stanek, journalist De indsatte efterlyser flere muligheder for at uddanne sig. Et ønske, der er vilje til at efterkomme. I efteråret 2011 bevilgede politikerne 36 millioner kroner årligt fra satspuljen til at styrke uddannelsesindsatsen for indsatte, og det følges op af, at der i flerårsaftalen for Kriminalforsorgen er afsat midler til, at fængsler og arresthuse kan tilbyde arbejdsmarkedsuddannelser (AMU). Ved at uddanne sig øger de indsatte chancen for at få et job, og hvis de kan forsørge sig selv, reducerer det risikoen for, at de falder tilbage i kriminalitet, siger chefkonsulent Morten Bruun Petersen fra Direktoratet for Kriminalforsorgen. I 2012 besøgte direktoratet fængslerne for blandt andet at klarlægge behovet for undervisningsfaciliteter, værksteder og computere, og lige før jul blev midlerne fordelt. Samtidig får de tilført markant flere årsværk i form af lærere, vejledere, værkmestre og faglærere. Derudover bliver en række lærere og vejledere efteruddannet. Direktoratet regner med, at uddannelsestilbuddene er fuldt implementeret i I dag har vi ventetid. Det er frustrerende, for vi risikerer, at de indsatte mister motivationen imens, og vores mange kortidsafsonere når måske slet ikke at styrke deres kompetencer, siger Morten Bruun Petersen. Brug for bedre vejledning Bedre vejledning bliver et kernepunkt, vurderer Marianne Schandorff Jensen, der underviser i dansk og billedkunst i Statsfængslet ved Sønder Omme. Mange indsatte har været væk fra uddannelsessystemet i lang tid eller har aldrig været i det. Derfor er det vigtigt, at vi afklarer, hvilke uddannelser der er realistiske for dem, både i forhold til deres skolegang og deres kriminalitet. Marianne Schandorff ser frem til, at fængslet får flere tilbud i almen voksenundervisning (AVU). De indsatte kan ikke altid nå at få undervisning nok inden prøverne i juni og december. Ved at udvide med et kursusniveau, hvor vi kan erstatte prøven med en faglig evaluering, er vi ikke længere afhængige af, om afsoningen harmonerer med prøveterminen. Samarbejde nedbryder mure Et overordnet mål er at skabe sammenhæng mellem fængslerne og det almene uddannelsessystem. Hvis vores uddannelser ligner dem uden for murene, samtidig med at vi udbyder dem i samarbejde med erhvervsskoler, skal de indsatte ikke begynde forfra, når de blive løsladt, siger Morten Bruun Petersen. Det understøttes af, at fængslerne kan tilbyde AMU-kurser i de næste fire år, hvorefter det skal evalueres, om ordningen skal være permanent. Det er en perfekt timing. Mange indsatte risikerer at knække nakken på et 20 ugers grundforløb på en erhvervsuddannelse, men korte AMU-kurser kan give dem mod på at gennemføre. Måske kan de også få merit, så grundforløbet bliver mere overskueligt, siger Morten Bruun Petersen. Statsfængslet ved Horserød opgraderer fra fem til ni lærere. En af de nye skal hjælpe værkmestrene med at tænke uddannelse ind i de opgaver, værkstederne løser. Virkelige virksomheder opfinder ikke opgaver til deres lærlinge, og det skal vi heller ikke. Når en indsat laver en tremmevæg til arresten i Hillerød, kan det lige så godt indgå i hans uddannelse, siger beskæftigelsesleder Lars Kure. 6

7 Fakta Når satspulje-indsatsen er fuldt implementeret, tilbyder fængslerne: vejlednings- og kompetenceafklaring til alle afsonere med reststraf over to måneder forberedende voksenundervisning (FVU) til alle indsatte med ringe færdigheder i læsning og regning eksamensrelevante fag i 9. og 10. klasse under almen voksenundervisning (AVU) til alle afsonere, der ikke eller kun delvist har gennemført grundskolen. flere og bedre muligheder for erhvervsuddannelse toårigt forsøg i seks arresthuse, hvor lærere fra VUC underviser indsatte i basale færdigheder i dansk og matematik. Derudover indgår det i flerårsaftalen for Kriminalforsorgen fra 2013 til 2016, at fængsler og arresthuse får mulighed for at afvikle arbejdsmarkedsuddannelser for indsatte i samarbejde med lokale erhvervsskoler. 7

8 8

9 faktum produktion OPGAVEN ER DEN INDSATTE Vi træner indsatte i at have et lovligt arbejdsliv 9

10 faktum produktion Hver dag er 200 faguddannede medarbejdere i fængslerne i fuldt sving med at beskæftige, arbejdstræne og instruere de omkring indsatte, der er beskæftiget i Kriminalforsorgens produktionsvirksomhed. Men de gør det ikke primært for produktionens skyld. De gør det for de indsatte. Af via christensen, kommunikationskonsulent Det er ikke alle, der er klar over, at Kriminalforsorgen har en omfattende produktion, der spænder over landbrug, skovbrug, tekstil, grafisk produktion, forarbejdning af træ og metal, og så naturligvis alle mulige former for montagearbejde, som de indsatte kan udføre på deres celler. Omtrent 30 % af de indsatte er beskæftiget i produktionsvirksomheden resten tilbringer tiden med andre former for arbejde for eksempel rengøring og bygningsvedligeholdelse eller med uddannelse eller behandling for forskellige former for misbrug. Meningen med produktionsvirksomheden er at give de indsatte praktisk arbejdstræning i omgivelser, der minder mest muligt om en rigtig arbejdsplads ude i samfundet. Det styrker de indsattes kompetencer og øger deres muligheder for at få et erhvervsarbejde, når de bliver løsladt. Og ikke mindst er det at indgå i en faglig og social sammenhæng et vigtigt element i de indsattes resocialisering. Sammenhold på værkstederne På Statsfængslet i Renbæk spiser man fælles morgenmad på værkstederne, inden arbejdsdagen går i gang. Det er med til at skabe det sammenhold, som er så motiverende for de indsatte, fortæller Peer Bendtson, leder af beskæftigelsen i fængslet og samtidig formand for netværket af beskæftigelsesledere i Kriminalforsorgen. Dermed er han leder for fængslets værkmestre faguddannede medarbejdere, som har til opgave at beskæftige de indsatte med forskellige former for produktionsvirksomhed. Hvis en indsat har lagt sig syg, kan en værkmester godt finde på at køre op med morgenmad til ham. Så spørger han måske, om han ikke kunne overveje at komme ned til de andre? Det betyder noget for den indsatte, at han ikke er ligegyldig for holdet, siger Peer Bendtson. En anden motivationsfaktor for de indsatte er at se fremgang i arbejdet. Et af de større projekter foregår i et gammelt hus på fængslets område. Her er alt andet end ydervæggene revet ned, og de indsatte står selv for at opbygge hele huset, som skal bruges til overnatning for personalet. Vi har selvfølgelig fagfolk til det lovpligtige arbejde, men alt det, de indsatte selv kan lave, står de for. Det gør, at de indsatte ser fremgangen, kan forestille sig slutresultatet, og føler, de har udrettet noget, siger Peer Bendtson. Personalet er nøglen Personalet er en vigtig del, når det kommer til motivation, mener Peer Bendtson. Vi har værkmestre, som kan få de indsatte op klokken fem om morgenen for at malke køer. Og de indsatte står troligt op, fordi de er motiveret af en værkmester, der gerne selv vil. Vi bliver nødt til at lave noget, som vi selv synes er interessant. Så synes de indsatte det også. Beskæftigelseslederen er godt klar over, at man ikke kan redde alle indsatte. Især ikke på den korte tid, de er i Renbæk. Vi tager små skridt ad gangen. Det kan være at lære at stå op om morgenen. Vi kan ikke samle et helt liv op fra gulvet på tre måneder. Men måske kan vi give ham et lille skub, og næste gang vi ser ham, et lille skub mere. Kompetencegivende uddannelse Et af midlerne til at give fangerne et skub i den rigtige retning er at tilbyde dem kompetencegivende uddannelse efter de sammen kriterier og regler, som gælder uden for fængslet. Statsfængslet i Renbæk har indgået en aftale med Skive Tekniske Skole om at udbyde erhvervsuddannelseskurser (EUD), og flere og flere af sådanne aftaler mellem fængsler og erhvervsskoler er faldet på plads de seneste år. EUD giver mulighed for, at de indsatte kan fortsætte med uddannelsen, hver gang de kommer tilbage til fængslet og det ved vi af erfaring, at mange desværre gør. Det tager tid at ændre et helt liv siger Peer Bendtson. 10

11 Med vores arbejdstilbud til de indsatte er vi med til at give dem en hverdag, der ligner den udenfor. Det gør det nemmere for dem at vende tilbage til samfundet. Kristian, værkmester, Statsfængslet i Nyborg 11

12 faktum produktion Fakta om produktionen 200 faguddannede medarbejdere, der beskæftiger, arbejdstræner og instruerer indsatte indsatte arbejder med produktion hver dag 100 værksteder fordelt på 75 i fængslerne og 25 i arresthusene. samlet omsætning: 90 mio. kr. om året heraf udgør halvdelen salg til eksterne kunder, mens halvdelen udgør salg til Kriminalforsorgens egne institutioner. kunder: Offentlige og private virksomheder. tilsyn: Et tilsynsråd sikrer, at Kriminalforsorgen beskæftiger de indsatte på forsvarlig vis og ikke udfører konkurrenceforvridende virksomhed. Erhvervsuddannelser kriminalforsorgen har skriftlige samarbejdsaftaler om EUD med 13 erhvervsskoler landet over, og samarbejde med yderligere fem skoler er på vej. i 2012 var der 240 påbegyndte EUD-forløb og 60 gennemførte forløb. fra den 1. januar 2013 kan Kriminalforsorgen også udbyde AMU i fængslerne. 12

13 Kriminalforsorgens produktionsvirksomhed Træ Metal Grafisk produktion Montage Tekstil Gartneri Landbrug Dybfrostforplejning 13

14 faktum løsladelse FARVEL OG KOM NU GO

15 DT VIDERE Vi hjælper til begyndelsen på et lovligt liv udenfor

16 faktum løsladelse De danske kommuner og Kriminalforsorgen har siden 2009 arbejdet målrettet på at gøre livet lettere for indsatte, når de løslades. Løsningen er samarbejde, og målet er konkrete aftaler med alle landets kommuner. Af Lars Erik Siegumfeldt, redaktør god løsladelse... begynder ved den gode indsættelse Ansvarlig sagsbehandler er identificeret og involveret Problemer/ressourcer hos den indsatte er udredt I dag har 65 kommuner lavet en samarbejdsaftale med Kriminalforsorgen, der helt enkelt skal sikre, at der vil blive taget hånd om alle de vigtige praktiske forhold, når en person løslades fra fængslet og skal tilbage i samfundet igen. Typisk vil en aftale sørge for, at kommunen får viden om, at den og den borger skal løslades til den pågældende kommune, så kommunen så til gengæld kan forberede sig på at hjælpe den løsladte med alt lige fra boligsikring til behandling. På den måde sikres det, at ingen myndighed slipper, før en anden tager over. En slags køreplan, der starter allerede, når en kriminel varetægtfængsles eller får dom og sættes i fængsel. Den handleplan Kriminalforsorgen laver for den indsattes ophold i fængslet, vil så vidt muligt være et pejlemærke for den løsladelse, der ligger et sted i fremtiden. Kriminalforsorgen løslader i alt over 8000 indsatte om året. Nogle har siddet med lange domme, men cirka halvdelen sidder i fængsel i tre måneder og derunder. Mange har under opholdet i fængslet fået uddannelse, misbrugsbehandling eller anden hjælp, der skal følges op på og fastholdes, når først porten smækker bag dem. Erfaringerne fra samarbejdsaftalerne er, at det er de simple ting, der virker. Det handler om at komme i gang med det samme den gode løsladelse starter med den gode indsættelse og det handler om at få fokus på de ting, der for den enkelte indsatte kan gøre den store forskel. Er det en problematisk boligssituation eller et misbrug, der skal tages fat i, og er der nogle bestemte kompetencer, den enkelte skal bruge for at komme videre med uddannelse og job? Det er vigtigt at få afklaret, fortæller projektkoordinator i Kriminalforsorgen Kristina Skovdal. Målet er, at alle landets kommuner skal have en aftale med Kriminalforsorgen om løsladelse af borgere. I dag har 65 kommuner lavet endelige aftaler, mens 24 er på vej. På sigt vil alle 16

17 Indsatsen er planlagt og aftalt og udmøntet i en handleplan Opgaver er identificeret, og der er koordineret med rette myndighed, f. eks. kommunen ingen myndighed slipper, før en anden har fat kommunernes aftaler kunne findes på Kriminalforsorgens hjemmeside Heldigvis sker der rigtig meget i disse år i samarbejdet mellem kommunerne og Kriminalforsorgen, hvor nye veje i samarbejdet afprøves. Mit håb er, at ligegyldigt hvor i landet man bliver løsladt, vil der være en kommune, der ved, hvordan situationen skal tackles, siger Kristina Skovdal. I Esbjerg Kommune har man arbejdet målrettet med at sikre gode løsladelser i seks år. Den endelige aftale med Kriminalforsorgen kom på plads i Erfaringerne fra kommunen er, at ledelsesmæssig opbakning samt interne arbejdsgange og procedurer skal sættes højt på prioriteringslisten, hvis God Løsladelse skal skabe den ønskede effekt for borgeren. Der har været fokus på egne arbejdsrutiner, hvor der blandt andet blev opdaget uhensigtsmæssige arbejdsgange i for eksempel postfordelingen, folkeregistret osv. Konklusionen i Esbjerg Kommune er, at det er medarbejdernes ejerskab og engagement, der er omdrejningspunktet for, at den gode løsladelse lykkes. Nu har vi en god procedurebeskrivelse, som understøtter samarbejdet med den løsladte borger her i kommunen, men effekten af God Løsladelse afhænger selvfølgelig af, om borgeren er motiveret og villig til at samarbejde. Det er grundlaget for, at der skabes forandringer sammen med borgeren, men selvfølgelig er også medarbejdernes incitament til at tro på borgerens parathed vigtig. Det lykkes måske ikke første, anden eller tredje gang, men så kan fjerde gang være lykkens gang. Det skal man kunne tro på, siger Lena Birkelund Senger, socialfaglig konsulent i Esbjerg Kommune. 17

18 faktum fodlænke 18

19 DU KAN ALDRIG BARE LIGE En hjælp til at holde kontakt til den lovlige del af samfundet 319

20 faktum fodlænke I 2012 afsonede omkring 2400 mennesker deres fængselsstraf i eget hjem med en elektronisk fodlænke om ankelen. Og flerårsaftalen, der blev færdigforhandlet i slutningen af 2012, lægger op til, at Kriminalforsorgen nu også skal bruge fodlænken som et redskab til udslusning. Af Camilla Pipaluk Skovgaard, journalist Jeg hører ikke til i et fængsel. Den verden ligger mig meget fjernt miljøet og de mennesker, man skal bo med derinde jeg ville for enhver pris undgå det. Niels på 45 år har afsonet 30 dage i elektronisk fodlænke. Han ansøgte om at afsone i hjemmet, fordi han så det som den bedste måde at tage sin straf og så komme hurtigst muligt videre med sit liv. Og Niels er ikke alene om at foretrække fodlænken frem for fængslet. Det gennemsnitlige antal afsonere på bopælen er steget fra 188 i 2010 til 288 i 2012 og siden fodlænkeordningens begyndelse i 2005 er ordningen blevet udvidet tre gange. Endnu en udvidelse står nævnt i flerårsaftalen for , og udvidelsen af ordningen vil betyde, at dømte med domme på op til seks måneder får mulighed for at afsone i fodlænke. I skrivende stund er det kun muligt at afsone i fodlænke ved domme på op til fem måneder. Den rigtige straf Vicedirektør i Kriminalforsorgen Annette Esdorf ser det som en stor fordel, når man kan undgå at sætte folk i fængsel. For os er det en fordel, for vores hovedopgave er at resocialisere de indsatte. Vi skal undgå, at de kommer tilbage, og det er lettere, når de ikke bliver sat i fængsel. Når man kommer i fængsel, risikerer man ofte at gå i stå med en uddannelse, miste sit job og kontakt til familien eller blive negativt påvirket af andre indsatte, siger hun. Niels ansøgte om at afsone i fodlænke for at beskytte sin personlighed. Men han understreger, at selvom afsoning i fodlænke var det helt rigtige for ham, så var det en straf. Det skal ingen være i tvivl om. Jeg har kunnet fortsætte med at leve mit liv, mens jeg tog min straf, men jeg har bestemt også haft følelsen af at være indespærret og få min frihed taget fra mig selvom det var i mit eget hjem. Du har ingen kontrol over din hverdag. Du kan aldrig bare lige... siger han. Få dem ud af fængslet Kriminalforsorgen regner med, at det bliver fra sommeren 2013, at man kan afsone i fodlænke med domme på op til seks måneder. Samtidig skal det være muligt at blive udsluset fra en længere dom, så man kan afsone den sidste tid af straffen med fodlænke i eget hjem. I sidste ende handler det hele om at holde folk væk fra kriminalitet i fremtiden. Og i dag er det kun 19 procent, der falder tilbage i kriminalitet, når de har afsonet på egen bopæl, mens tilbagefaldet efter afsoning i fængsel er på 37 procent. Jo før man får dem ud af fængslet, jo hurtigere kan de komme videre med deres liv. De får flere muligheder for uddannelse og kan komme i gang med et job. Det giver bedre muligheder for resocialisering, siger Annette Esdorf. 20

21 overvågning Kriminalforsorgen overvåger ved hjælp af elektronisk udstyr om personen er på bopælen i det tidsrum som er aftalt med Kriminalforsorgen. Der går en alarm hvis man forlader bopælen udenfor den aftalte tid, eller hvis man ikke er hjemme til tiden. Hverdagen Under afsoningen kan man passe sit arbejde, uddannelse eller lignende. Der laves i samarbejde med afsoneren et skema, hvor det præcist fremgår hvornår man skal forlade hjemmet, og hvornår man skal være hjemme igen. Kontrolbesøg Kriminalforsorgen kommer på uanmeldt besøg i hjemmet op til flere gange om ugen. Der kontrolleres blandt andet, at afsoneren overholder vilkårene for afsoningen f.eks. at forbuddet mod at indtage alkohol eller narkotika overholdes. Hvis vilkårene overtrædes vil afsoneren blive overført til fængsel eller arresthus. sender Som registrer om fodlænken er inden for rækkevidden Fodlænkens historie i Danmark 2005 Omfatter kun overtrædelse af færdselsloven (maks. 3 måneder) 2006 Udvides til unge op til 25 år, uanset kriminalitet 2008 Alle domme op til 3 måneder 2010 Alle domme op til 5 måneder 2013 Alle domme op til 6 måneder samt en ordning, hvor den sidste del af straffen kan afsones i fodlænke. 21

22 22

23 faktum arbejsmiljø MÅLRETTET INDSATS FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ Til gavn for de ansatte - og de indsatte 23

24 faktum arbejsmiljø Kriminalforsorgen arbejder målrettet for at forbedre arbejdsmiljøet og nedbringe sygefraværet. Igennem en fokuseret indsats er det lykkedes os at nedbringe det korte sygefravær. Af Gunnar Lomborg, journalist Kriminalforsorgens arbejdspladser er ikke som de fleste andre. Arbejdsmiljøet i fængsler og arresthuse er hårdt og tærer på kræfterne, og i takt med at bandekriminaliteten stiger og afsonerne i dag er hårdere kriminelle, stiger presset på de ansatte i institutionerne. Alligevel har Kriminalforsorgen forbedret arbejdsmiljøet og nedbragt det korte sygefravær, ikke mindst gennem en målrettet strategisk indsats, der tog fart i En række værktøjer er blevet udviklet for at kunne støtte lokale arbejdsmiljø-initiativer. Således samarbejder Kriminalforsorgen med Videnscenter For Arbejdsmiljø, og der er søgt støtte fra såvel Forebyggelsesfonden som Arbejdstilsynet og Statens Center for Kompetenceudvikling, fortæller Ask Gielfeldt Petersen, der er programleder på området. Langt sejt træk Det er et langt sejt træk at forbedre arbejdsmiljøet. Der er nogle grundlæggende arbejdsvilkår, der altid vil udfordre personalet, og det kræver en dedikeret indsats fra både ledelse og medarbejdere. I 2012 har vi igangsat en række initiativer eksempelvis omkring håndtering af vold og trusler, vidensdeling på intranettet, temadage samt arbejdsmiljømål og handleplaner på de enkelte tjenestesteder som alle er støttetiltag med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet, siger Ask Gielfeldt Petersen. Og de hidtidige indsatser de seneste år har båret frugt. Endda mere, end man umiddelbart kan måle. For gennem de senere år er miljøet i fængsler og arresthuse blevet hårdere, da belægningen er steget, og pladserne blandt andet optages af hårde bandekriminelle og rockere, mens bløde afsonere i højere grad afsoner med fodlænke. Så sammenlagt burde arbejdsmiljøet være forværret. Bedre trivsel trods værre forhold Vi har set, at sygefraværet er blevet lavere, og mange medarbejdere giver udtryk for en bedre trivsel. Så forebyggelsesindsatsen virker, selv om det tager tid og kan være svært at måle i hårde tal, understreger Ask Gielfeldt Petersen. Han peger også på indsatsen for at nedbringe især langtidssygefraværet og fastholde medarbejdere, der har været væk fra arbejdspladsen i en lang periode. Det kræver en særlig indsats fra lederne, som kan benytte værktøjer som Kriminalforsorgens sygefraværshåndbog, fastholdelsesguide og andre redskaber udviklet i Personalekontoret i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Den stærke trekant Arbejdet med at forbedre arbejdsmiljø og trivsel i Kriminalforsorgens institutioner har flere formål. Dels kan sygefraværet nedsættes og de enkelte medarbejdere forhåbentlig blive gladere for at gå på arbejde, dels kan det styrke hele organisationen fra top til bund. Der er især tre faktorer, der spiller ind i det, som udviklingschef Lars Thuesen fra Kriminalforsorgens Udviklings- og controllerenhed kalder Den stærke trekant. I trekanten er trivsel og godt arbejdsmiljø det ene hjørne, effektivitet og produktion er det andet hjørne, og forholdet til kunden såvel samfundet som den indsatte er det tredje hjørne. Vi er endnu ikke i mål, hvis man nogensinde kommer det. Vi har indledt en mere professionel og systematisk arbejdsmiljøindsats, og nu skal vi i gang med fase 2. Den indledes i 2013 med en tildeling på i alt 15 mio. kr. i forebyggelsespakker til Kriminalforsorgen, som vi skal bruge til at forbedre særligt det psykiske arbejdsmiljø lokalt. På den måde håber vi at kunne skabe større arbejdsglæde, og samtidig som en sidegevinst nedsætte sygefraværet, siger Ask Gielfeldt Petersen. 24

25 Vi arbejder med mennesker både de indsatte og kollegerne. Det kræver, at man kan sætte sig i respekt, men også at man har respekt for det enkelte menneske. Jan og Leila, fængselsbetjente, Statsfængslet i Nyborg 25

26 Case 1 Læringsforløb med fokus på arbejdsmiljø Case 2 Hvordan bliver vi langtidsfriske? I samarbejde med rådgivningsfirmaet COWI har Kriminalforsorgen undersøgt belastningen i arresthusene som følge af det høje belæg. Rapporten viser, at fængselsbetjentene oplever mere vold og flere trusler og derfor et højere stressniveau, når der er mange indsatte. Det stiller krav til såvel fængselsbetjentene som ledelsen af arresthusene, og derfor gennemfører Kriminalforsorgen sammen med COWI et læringsforløb på tre arresthuse, hvor ledelse og medarbejdere klædes på til at håndtere presset. Som fængselsbetjent har du mange roller. Du skal både kunne håndtere sociale og følelsesmæssige problemer hos de indsatte og være en autoritet, der kan gribe ind med magt. I vores projekt deltager omkring 60 ansatte fordelt på tre arresthuse, og de lærer blandt andet at bruge kollegial feedback som et forand ringsværktøj. Desuden har vi gennemført et lederudviklingsforløb, som skal sikre, at man lokalt tager ledelsen og fortsætter projektet, fortæller konsulent Pia Dreyer fra COWI. Kriminalforsorgen håber, at projektet vil give øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø og medvirke til, at der kan udvikles værktøjer, der kan bruges i andre institutioner. Når projektet er slut i maj 2013, gennemføres kvalitative interviews, der skal klarlægge effekterne af indsatsen, ligesom håbet er, at det får en positiv indflydelse på sygefraværet. En værktøjskasse til hjælp mod sygefravær. Det er målet med et projekt ved Københavns Fængsler (KF). Projektet startede i 2011, hvor KF sammen med Moderniseringsstyrelsen og Rambøll Attractor undersøgte, hvordan man kunne nedbringe sygefraværet ved at kigge på faktorer på arbejdspladsen, som ikke direkte var relateret til sygefravær. Vi så det fra en positiv side i stedet for at fokusere på det negative, og derfor så vi blandt andet på de langtidsfriske. De nævnte, at deres medindflydelse på vagtplaner gav dem en større arbejdsglæde, men at muligheden for at tage en fridag, når behovet var der, kunne være en mulighed til at nedbringe fraværet, siger Helle Blynning fra KF. Projektet skal blandt andet give ledere bedre værktøjer til at håndtere fravær og ensrette håndteringen. I januar 2012 blev projektets undersøgelser evalueret, og ud af en halv snes forslag til mulige initiativer blev fire valgt ud til en forsøgsperiode på et halvt år med slutning i marts Dels lavede vi en folder med hvilke forventninger Københavns Fængsler havde til de ansatte, og hvordan de skulle forholde sig i forbindelse med fravær, dels uddannede vi lederne i ensartet håndtering af fraværet. Vi giver også en økonomisk gevinst til afdelinger, der får sænket fraværet, og som et mere kontroversielt tiltag indførte vi to såkaldte akutfridage, som man kunne tage, hvis man stod i en akut situation, og som ikke skulle begrundes, fortæller Helle Blynning. Akutfridagen skal vise forståelse for, at der kan være årsager, som gør det svært at tage på arbejde eksempelvis efter en voldsom hændelse på arbejdet. 26

27 faktum arbejsmiljø Case på kursus i den gode tone og kollegial feedback Case 4 Tonen og arbejdsmiljøet bliver bedre i Odense Begreber som Social Kapital, Kollegial Feedback og Positiv Afvigelse er blevet nøglepunkter i Kriminalforsorgens arbejde for at styrke opgaveløsningen og skabe bedre trivsel. HR-afdelingen på Københavns Fængsler og Udviklings- og controllerenheden trækker alle i samme retning, og initiativerne har stor bevågenhed hos ledelsen. I 2012 har Kriminalforsorgen haft 900 medarbejdere fra forskellige tjenestesteder gennem et kursus, der handler om kollegial feedback, hvor der blev sat fokus på den gode, professionelle omgangstone og på relationer. På kurserne får deltagerne redskaber til at give og modtage feedback og lærer, hvordan man kan tale situationer op eller ned. To skuespillere gennemspiller forskellige hverdagssituationer for at få en diskussion af, hvordan vi sammen kan løse vores opgaver endnu bedre. Jeg var spændt på, hvordan personalet ville tage imod input, hvor følelser spillede en så stor rolle, men blev positivt overrasket. Langt de fleste var tilfredse med kurserne og kunne se en fordel i at bruge redskaberne på arbejdspladsen. På mange tjenestesteder betyder arbejdet med social kapital og konstruktiv feedback, at personalet får nye redskaber til at kommunikere, og at Kriminalforsorgen som organisation bliver bedre til at løse kerneopgaven og skabe bedre trivsel, fortæller Lars Thuesen chef for Kriminalforsorgens udviklings- og controllerenhed. Arresthuset i Odense har nu i flere år arbejdet intensivt med at forbedre arbejdsmiljøet, og kollegial feedback er en af metoderne til at skabe bedre rammer for personalet. Personalet i arresthuset i Odense er ligesom på andre tjenestesteder i Kriminalforsorgen pressede af overbelægning og et generelt øget arbejdspres. Men i Odense har man nu gennem flere år arbejdet på at forbedre arbejdsmiljøet med personalet selv som drivkraft, fortæller arrestforvarer Frits Christensen. Vores 55 ansatte har alle været engageret i at opsætte et værdigrundlag, som vi har gjort synligt. Blandt andet skal vi kunne kommunikere åbent på arbejdspladsen og udvise tillid til hinanden, siger arrestforvareren. Som det kendes fra andre tjenestesteder var tonen tidligere ret hård, og der eksisterede en ond spiral, som skabte en negativ kultur. Den udvikling er vendt, og i arresthuset har samtlige ansatte fra alle faggrupper i november og december 2012 været på kursus i kollegial feedback et kursus som Frits Christensen roser. Det var rigtigt godt, og de tilbagemeldinger jeg får, går på, at tonen i dagligdagen er blevet bedre, og at vi er blevet bedre til at kunne tale om tingene på en ordentlig måde. Både personale og ledelse bakker op om projektet, og feedback er et fast punkt på møderne, siger Frits Christensen. Odense Arrest følger op på projektet gennem to APV-målinger i løbet af Her vil arbejdsmiljøforbedringer forhåbentlig kunne aflæses, men projektet fortsætter også fremover som en løbende proces. 27

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Frugtbart arbejdsmiljø En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Indhold 3 Forord Frugtbart arbejdsmiljø 4 Hvad er AI? Anerkendende undersøgelse Faserne i AI 5 Sådan gjorde vi i Horserød

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal

Læs mere

Der er kun én, der kan forandre din situation, og det er dig selv. Hvis du beslutter det, er der mange mennesker, der gerne vil hjælpe dig.

Der er kun én, der kan forandre din situation, og det er dig selv. Hvis du beslutter det, er der mange mennesker, der gerne vil hjælpe dig. FAKTUM KRIMINALFORSORGEN Der er kun én, der kan forandre din situation, og det er dig selv. Hvis du beslutter det, er der mange mennesker, der gerne vil hjælpe dig. Hans Andersen, Exit, til de indsatte

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Opsamling på 2. netværksmøde. Opsamling på 2. netværksmøde. Opsamling på 2. netværksmøde den 3. september 2003

Opsamling på 2. netværksmøde. Opsamling på 2. netværksmøde. Opsamling på 2. netværksmøde den 3. september 2003 Kvalitet i MUS Titel: Opsamling på 2. netværksmøde Til: Deltagerne i Kvalitet i MUS Frederiksberggade 24, 2. DK-1459 København K Tel.: +45 33 18 69 69 Fax: +45 33 18 69 79 E-mail: sckk@sckk.dk Fra: Vedrørende:

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012 God Løsladelse Nyhedspakke nr. 2 december 2012 www.kriminalforsorgen.dk Læs i nyhedspakken: Se Danmark blive grønnere og grønnere Hvem har indgået samarbejdsaftale, og hvem mangler? Følg processen på Danmarkskortet.

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte

Forslag. Lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. november 2012 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Andreas Christensen Sagsnr.: 2012-359-0030 Dok.: 596389 Forslag til Lov om ændring af straffeloven, lov

Læs mere

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007 Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Året er ved at rinde ud. Hvis avisernes artikler står til troende, så er det et år, hvor Kriminalforsorgen

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Anstalten Ved Herstedvester

Anstalten Ved Herstedvester Anstalten Ved Herstedvester Side 2 Fotograferet i 1950 Side 3 Anstaltens historie Anstalten ved Herstedvester blev opført i 1935 og var dengang ledelsesmæssigt underlagt Statsfængslet i Vridsløselille.

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Positiv psykologi og ledelse

Positiv psykologi og ledelse Positiv psykologi og ledelse Lige nu er vi især optaget af Happy high performance En kultur hvor performance og engagement går hånd i Udvikling af styrkebaseret tilgange hånd, til på at en sikre for virksomheden

Læs mere

Indhold. regnskabspraksis 24 3.2. Resultatopgørelse mv 25 3.3. Balancen 27 3.4. Egenkapitalforklaring 28 3. i. Anvendt

Indhold. regnskabspraksis 24 3.2. Resultatopgørelse mv 25 3.3. Balancen 27 3.4. Egenkapitalforklaring 28 3. i. Anvendt 0 rj 0 - (Ji z T. Indhold I. Påtegning afdet samlede regnskab 3 2. Beretning 4 2. I. Præsentation afvirksomheden 4 2.2. Virksomhedens omfang 5 2.3. Årets faglige resultater 5 2.4. Årets økonomiske resultat

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Positiv psykologi og ledelse

Positiv psykologi og ledelse Positiv psykologi og ledelse Lige nu er vi især optaget af Happy high performance En kultur hvor performance og engagement går hånd i Handlingsorienteret trivselsprojekt hånd, hos på Københavns en for

Læs mere

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM Forord Københavns Fængsler arbejder efter Kriminalforsorgens overordnede principprogram og har på baggrund heraf udmøntet principperne

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 Sag 318/2012 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Mikael Skjødt, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 13. marts

Læs mere

FÆNGSELSFORBUNDET ARBEJDSETISKE RETNINGSLINJER 2013

FÆNGSELSFORBUNDET ARBEJDSETISKE RETNINGSLINJER 2013 FÆNGSELSFORBUNDET ARBEJDSETISKE RETNINGSLINJER 2013 FORORD Fængselsforbundets medlemmer arbejder på en arbejdsplads, hvor de ofte oplever etiske dilemmaer. Det kan ikke være anderledes, når Kriminalforsorgens

Læs mere

Uddannelsesudfordringer

Uddannelsesudfordringer Et mindre provokerende oplæg om Uddannelsesudfordringer Undervisning som en del af den samlede beskæftigelse Uddannelse kontra øvrige beskæftigelsestilbud De forskellige uddannelsestilbud? Mål for uddannelsesaktiviteten

Læs mere

FOLK AF RETTE STØBNING ANSÆTTELSE SOM FÆNGSELSBETJENT

FOLK AF RETTE STØBNING ANSÆTTELSE SOM FÆNGSELSBETJENT KRIMINALFORSORGENS UDDANNELSESCENTER BISKOP SVANES VEJ 69 3460 BIRKERØD TELEFON: 72 55 39 65 BLIVFAENGSELSBETJENT@ KRIMINALFORSORGEN.DK WWW.KUC.DK WWW.RETTESTØBNING.DK WWW.KRIMINALFORSORGEN.DK FOLK AF

Læs mere

Projekt 35h. Kriminalforsorgens reorganisering

Projekt 35h. Kriminalforsorgens reorganisering Projekt 35h. Kriminalforsorgens reorganisering Uddrag fra hvidbog om Kriminalforsorgens reorganisering 2013-2016 Reorganisering 1 2013-14 www.kriminalforsorgen.dk Succeskriterier for reorganiseringen At

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Strategi og reorganisering

Strategi og reorganisering Strategi og reorganisering Informationsmøder september og oktober 2013 1 www.kriminalforsorgen.dk Kriminalforsorgen s reorganisering 2013-2016 Program 09.30 10.00 Ankomst og morgenmad 10.00 11.00 Velkomst

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Slagelse Kommunes Personalepolitik Slagelse Kommunes Personalepolitik Side 2 Slagelse Kommunes Personalepolitik Forord Slagelse Kommune er en organisation, der med afsæt i værdigrundlaget, har fokus på at skabe attraktive arbejdspladser

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær Arbejdsmiljømål for Odder kommune 2015-2017 Hovedudvalgets medlemmer er enige om, at målene for vores arbejdsmiljø skal fastlægges på det niveau, hvor det giver bedst mening. Mangfoldigheden af arbejdspladser

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som fængsels personale kan du hjælpe mennesker med spilleproblemer. Der spilles meget i fængslerne, og det kan føre til ludomani og andre

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup er kommet

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

Statsfængslet i Jyderup. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb

Statsfængslet i Jyderup. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb Statsfængslet i Jyderup Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb Oktober 2008 1 1.0 Organisatoriske forhold på praktikstedet. 1.1 Præsentation af Statsfængslet i

Læs mere

Kriminalforsorgens Principprogram

Kriminalforsorgens Principprogram Kriminalforsorgens Principprogram Kriminalforsorgens Principprogram Forord Kriminalforsorgen har et formål. Når vi skal opfylde dette formål, er der visse almene krav fra samfundets side, som vi skal

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Dialog og inddragelse skaber forandringer i Køge Arresthus

Dialog og inddragelse skaber forandringer i Køge Arresthus Dialog og inddragelse skaber forandringer i Køge Arresthus Inspirationsarrangement Vær med til at forny den offentlige sektor Roskilde Sygehus d. 17. juni, 2014 v. Henrik Ulse, fængselsbetjent i Køge Arresthus

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Oktober 2009. STOP mobning

Oktober 2009. STOP mobning Oktober 2009 STOP mobning Formidling og fastholdelse af gode resultater i forlængelse af projekter om forebyggelse og håndtering af mobning på danske arbejdspladser Afsluttende notat: Status og projekterfaringer

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Horserød A-Z. Arbejdsformidling Dagen efter du er mødt til afsoning bliver du arbejdsplaceret af fængslets arbejdsformidling.

Horserød A-Z. Arbejdsformidling Dagen efter du er mødt til afsoning bliver du arbejdsplaceret af fængslets arbejdsformidling. Horserød A-Z Statsfængslet ved Horserød er et ÅBENT FÆNGSEL. Det betyder, at fængslet ikke er omgivet af en ringmur mv. Det betyder derimod ikke, at der er friere adgang end i lukkede fængsler til at færdes

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik

Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik Med personalepolitikken ønsker vi at bidrage til at indfri byrådets vision for Ringsted Kommune. Visionen udpeger en række ambitiøse målsætninger for en

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere Godt klædt på til at fastholde syge medarbejdere 1 Hvad kan vi hjælpe med i Danica Pension? På danicapension.dk er der masser af gode råd om sygefravær til både virksomheder og medarbejdere. Gå ind under

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Hvordan og hvor meget?

Hvordan og hvor meget? Hvordan og hvor meget? - En kvantitativ undersøgelse af handleplansarbejdet i Kriminalforsorgen Af Anita Rönneling, Nadja Lund-Sørensen og Pernille Christel Bak Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret,

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme i dagligdagen. Direktør Charlotte Fuglsang

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme i dagligdagen. Direktør Charlotte Fuglsang Arbejdsmiljø og sundhedsfremme i dagligdagen Direktør Charlotte Fuglsang Sundhedsfremme (hovedformål 3) Fremover er det primært projekter, der integrerer sundhedsfremme- og arbejdsmiljøindsatsen, som kan

Læs mere

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen DELTAGENDE DØGNTILBUD SPECIALSEKTOREN SOCIAL- PSYKIATRI HANDICAP

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 26. september 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 26. september 2000 af Arresthuset i Nykøbing Mors. I rapporten bad jeg arresthuset og Direktoratet

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Motiverende ledelse hos McDonald`s

Motiverende ledelse hos McDonald`s Motiverende ledelse hos McDonald`s Mikkel Nors, Restaurantchef McDonald`s Hjørring. Har været tilknyttet McDonald`s siden 1994. McDonald`s blev i 2011, efter i flere år at have placeret sig godt, kåret

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 Strategi og Ledelse Chsk 16. december 2008 Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 I. Formålet med Leanstrategien Fredensborg Kommune bliver med Lean en organisation, hvor medarbejdere og ledelse via

Læs mere

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering

Læs mere

Fra sidevogn til kerneopgave

Fra sidevogn til kerneopgave Fra sidevogn til kerneopgave Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø BAR SOSU på Nyborg Strand Onsdag d. 25. marts 2015 Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 KERNEOPGAVE OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere