Høringssvar vedr. ny budgetmodel på specialundervisningsområdet

Transkript

1 RAPPORT Høringssvar vedr. ny budgetmodel på specialundervisningsområdet Januar 2013

2 Indhold Opsamling på høringssvar vedr. ny budgetmodel...3 ADHD forening Nordsjælland...5 Byvangskolen, MED-udvalget Byvangskolen, Skolebestyrelsen DLF kreds Falkenborgskolen, MED-udvalget Falkenborgskolen, Skolebestyrelse Ferslev skole/landsbyordningen, MED-udvalg Ferslev skole/landsbyordningen Skolebestyrelse Græse Bakkebyskolen, MED-udvalg Gyldenstenskolen, MED-udvalget og skolebestyrelsen Jægerspris skole, MED-udvalget Jægerspris Skole, Skolebestyrelsen Kingoskolen, MED-udvalget Kingoskolen, Skolebestyrelse Landsforeningen Autisme Kreds Nordsjælland Lindegårdskolen, MED-udvalget Lindegårdskolen, skolebestyrelse Marbækskolen, skolebestyrelse og MED-udvalg Marienlystskolen, MED-udvalget Opvækst, Uddannelse og Kultur, Deludvalget PPR, MED-udvalg Skolen ved Kæret, MED-udvalget Skolen ved Kæret, skolebestyrelse Skuldelev skole, MED-udvalg og skolebestyrelse Solbakkeskolen, MED-udvalg og skolebestyrelse Susanne Jørgensen, forælder Ådalens Skole, Skolebestyrelsen Ådalens Skole, MED-udvalget /57

3 Opsamling på høringssvar vedr. ny budgetmodel Forslag vedrørende indførelse af ny budgetmodel på specialundervisningsområdet har været i offentlig i høring i perioden fra 18. december 2012 til 24. januar Der er indkommet 28 høringssvar fra forskellige parter - primært fra skolernes MED-udvalg og skolebestyrelser men også fra PPR, Deludvalget i Opvækst og Uddannelse, DLF, enkelte interesseorganisationer samt en forælder. Hovedtendenser og gennemgående temaer i høringssvarene skitseres nedenfor: Generelle kommentarer Almenskolens kompetencer Der udtrykkes stor bekymring om, hvorvidt almenskolerne har de rette ressourcer og kompetencer til at give elever med særlige behov den nødvendige støtte. Kompetencer i specialtilbud Det er meget vigtigt, at kompetencer og viden i kommunens specialtilbud ikke går tabt men udnyttes i almenskolen i forhold til at inkludere børn med særlige behov. Økonomi frem for faglighed Der er bekymringer om, hvorvidt en økonomisk tænkning kommer til at blive højest prioriteret frem for den faglige vurdering af, hvad der er det rette tilbud. Skjult besparelsesdagsorden? Mange udtrykker bekymring for, om omfordelingen af ressourcer vil blive overhalet af kommende sparerunder, så der reelt ikke bliver ret mange midler at bruge ude på skolerne. Husk SFO Det er vigtigt, at SFO-delen tænkes ind, når det overvejes, hvorvidt der kan oprettes et lokalt tilbud på skolen til elever med særlige behov. Specifikke kommentarer til modellen Ressourceoverblik En del skoler udtrykker usikkerhed i forhold til, hvor mange ressourcer de rent faktisk vil få tildelt og vil kunne bruge på at styrke inkluderende læringsmiljøer og støtte elever med særlige behov. Ekstra administrativ og ledelsesmæssig opgave Der udtrykkes bekymringer omkring den ekstra administrative og ledelsesmæssige opgave, der kommer til at ligge på skolerne i forbindelse med ny budgetmodel. Dels i forhold til om de rette kompetencer er til stede dels i forhold til hvordan der skal findes tid til det, når der ikke følger ressourcer med til den del af opgaven. Central/decentral pulje Udadgående funktioner fra Gyldenstenskolen og Videncenteret bør være en del af den centrale pulje for at sikre at kompetencerne fastholdes og der bliver mere brug for dem i almenskolen. 3/57

4 Fordelingen af ressourcer i decentral pulje Der er generelt opbakning til at medtage sociale kriterier i fordelingsnøglen, selvom nogle giver udtryk for, at det er svært at tage stilling til, når de ikke har kendskab til, hvordan den faktiske opgørelse af sociale kriterier for hvert skoledistrikt. Tydelig ressourceanvendelse på skolen Det bør sikres, at skolernes anvendelse af ressourcerne fra den decentrale pulje bliver gennemskuelig og tydelig. Lokale visitationsudvalg på skolen/i området Der udtrykkes bekymring for, at udvalget ikke har de rette kompetencer til at træffe afgørelser om, hvad der er det rigtige tilbud for en given elev Det påpeges, at det er afgørende, at der bliver lavet meget klare procedurer for arbejdsgangen i visitationsudvalget. En af konsekvenserne kan være store forskelle i afgørelser og dermed serviceydelser Kvalitetssikring af lokale tilbud på skolerne Der udtrykkes skepsis i forhold til, hvorvidt skolebestyrelsen er i stand til at føre et kvalificeret tilsyn med evt. lokalt oprettede specialtilbud på skolen. Centrale kræfter i PPR burde indgå i et tilsyn for at sikre fagligheden. Opfølgning på modellen Det er vigtigt, at der følges systematisk op på modellen i forhold til, hvad der fungerer eller ikke fungerer, og at der foretages de nødvendige justeringer. 4/57

5 ADHD forening Nordsjælland Høringssvar vedr. forslag om implementering af ny budgetmodel på specialundervisnings-området Antallet af elever der segregeres fra almenundervisningen og undervises i tilbud væk fra almenskolen har gennem en årrække været stigende. På landsplan drejer det sig om, at 5,6 % af eleverne i dag er segregeret og undervises på specialskoler, heldagsskoler og i specialklasserækker. Udgifterne til specialundervisningen udgør i dag over 30 % af den samlede udgift på folkeskoleområdet. I "Aftale for kommunernes økonomi 2013", indgået mellem KL og Regeringen, er der enighed om "fortsat at arbejde for omstilling af folkeskolen, så en stigende del af eleverne inkluderes". Målsætningen er, at andelen af elever, der er segregeret fra den almene undervisning, skal være reduceret til 4 % i Tendensen til stigende segregering ses også i Frederikssund. På skolerne arbejdes der løbende med at styrke inklusionen, ikke mindst gennem arbejdet med LP-modellen1, som har været anvendt af alle kommunens skoler gennem de seneste fire år. Der ser ud til at være en vis opbremsning i segregeringen, men udviklingen kan, på trods af skolernes bestræbelser på at øge inklusionen, ikke for alvor siges at være vendt. I forbindelse med skoleudviklingsprojektet Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund (FFF) arbejder projektgruppen "Styrkelse af almenområdet og inklusion" med en række forskellige tiltag, der skal styrke arbejdet med at vende udviklingen. Det drejer sig om tiltag, der kan styrke skolens og lærernes mulighed for at skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor der er særligt fokus på blandt andet anerkendende tilgang, tydelig klasseledelse, klare differentierede elevmålsætninger og stærke fællesskaber. Der kigges i gruppen på understøttende tiltag på alle niveauer; centralt i kommunen, hos skolens ledelse og blandt lærere og pædagoger. 1 LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) er en systematisk analysemodel til at skabe bedre undervisningsmiljøer. Kommentar: Det er meget bekymrende at det ikke er præciseret hvilke tiltag der er tale om her for at løfte og styrke skolens og lærernes kompetencer for at kunne løfte inklusions opgaven, det er derfor uklart hvad planen er for dette og hvilke midler skolelederne får stillet til rådighed. En vigtig del af FFF projektgruppens arbejde har været at undersøge mulighederne for indførelse af en ny budgetmodel for specialundervisningsområdet. Skolernes specialundervisning er i dag organiseret således, at skolerne får tildelt timer til skolen til supplerende undervisning, det vil sige specialundervisning på mindre end 9 ugentlige klokketimer. Hvis elevens støttebehov er på mere end 9 timer, eller hvis det vurderes, at eleven har behov for et tilbud udenfor distriktsskolen, betales den samlede undervisning i dag af en central pulje. Dette forhold giver i dag skolerne et økonomisk incitament til at segregere eleven, og det vurderes, at dette er en medvirkende årsag til, at antallet af elever, der segregeres fra undervisningen i almenskolen, over en årrække har været stigende. Erfaringen fra andre kommuner har vist, at ved at skabe sammenhæng mellem budgetansvar og beslutnings-ansvar kvalificeres skolens vurdering af, om en given elev skal gives et tilbud uden for distriktsskolen, eller om man på skolen vil kunne give eleven et bedre tilbud indenfor den samme økonomi. Kommentar: Det kunne være rart hvilke andre kommuner har draget disse erfaringer? hvordan har de håndteret Inklusionen? Typisk har jeg hørt at elever som lærerne ikke har kunnet rumme indenfor normalområdet normalt er blevet henvist til PPR og efterfølgende er visiteret til andet tilbud, ADHD foreningen har ikke opfattelsen at det er økonomiske hensyn der har afgjort en segregering. 5/57

6 Som et af flere tiltag, der skal styrke en øget inklusion i almenskolen, stilles der derfor forslag om at indføre en ny budgetmodel på specialområdet, som i vidt omfang lægger såvel budget som beslutningsansvar ud på skolerne. Ideen med 2/5 den nye budgetmodel er, at kommunens samlede økonomi til specialundervisning på skoleområdet opdeles i en central pulje, der omfatter de mest vidtgående specialtilbud, og en decentral pulje, der omfatter de mindre vidtgående specialtilbud, hvor inklusion i almenskolen kunne være muligt med den nødvendige støtte. Den decentrale pulje fordeles ud på skolerne, så skolerne får et større økonomisk råderum til at inkludere elever. Central og decentral pulje Der er primært to grunde til, at arbejdsgruppen anbefaler opdelingen i en central og en decentral pulje frem for at lægge alle specialundervisningsmidler ud til skolerne: De mest vidtgående tilbud i den centrale pulje er rettet mod elever, som det ikke anses for realistisk at inkludere i den almene skole. De mest vidtgående tilbud i den centrale pulje er meget omkostnings-tunge og ville gøre et stort indhug i skolens/områdets økonomi. Snittet mellem den centrale og den decentrale pulje er således lavet ud fra en vurdering af, hvilke elevgrupper, der kunne være mulighed for at inkludere med den nødvendige støtte. Central Pulje Skolen ved Kæret Gyldensten, afd. Knasten Gyldensten, afd. Kølholm Eksterne specialskoler til elever med svære syns-eller høreproblemer Eksterne dagbehandlingstilbudsskoler Andre eksterne tilbud, der matcher ovenstående Decentral Pulje Heldagsskoler under Gyldenstensskolen (Bakketoppen, Svinget, Hanghøj) Specialklasserækken på Ådalen Videnscenter, Læseklasser Videnscenter, Taleklasser 12 timers puljen Eksterne heldagsskoler Andre eksterne tilbud, der matcher ovenstående Det vil fremadrettet løbende blive vurderet, hvorvidt flere tilbud kan placeres i den decentrale pulje. Særlig ordning vedr. kurser og supportordninger Udover selve specialskolerne tilbyder eksempelvis Videncenteret korterevarende kurser til elever med læsevanskeligheder, og både Videncenteret og Gyldenstenskolen tilbyder skolerne konsulentsupport over en periode i forbindelse med specifikke problemstillinger. Det vurderes, at der vil blive et større behov for disse tilbud i takt med en større grad af inklusion i almenskolerne men disse tilbud skal på linje med specialtilbuddene i den decentrale pulje tilpasses efterspørgslen. Det foreslås, at disse tilbud placeres i den centrale pulje det første år, hvor det registreres, hvem der bruger ordningerne og i hvilket omfang. Derefter laves der ud fra denne registrering et forslag til en betalingsordning, der afspejler skolernes forbrug. Der er tale om en aftale mellem den enkelte skole og udbyderen af supportordning/udadgående funktion. Forslaget til betalingsordning tilpasses ud fra skolernes ønsker og behov. Betalingsordningen anvendes fremadrettet med årlige justeringer ud fra behov. 6/57

7 Fordelingskriterier for decentral pulje Der opereres med to typer af fordelingsnøgler for fordeling af midler i den decentrale pulje. Fordelingsnøgle 1 (F1) Antal elever i skoledistriktet der er henvist til specialtilbud, der er placeret i den decentrale pulje Fordelingsnøgle 2 (F2) Skoledistriktets elevtal Skoledistriktets socioøkonomiske faktorfordeling2 2 Faktorfordelingen er et indekstal, der er udregnet på baggrund af en række statistiske faktorer for de elever der er bosiddende i det pågældende skoledistrikt. Det drejer sig om familietype, forældrenes uddannelsesniveau, forældrenes indkomst, forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet og elevens herkomst. 3 Ekskluderende specialundervisning. Hvem får det, og hvilke forskelle er der mellem kommunerne? Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut Baggrunden for at medtage socioøkonomiske faktorer er, at forskning på området viser, at skolernes elevgrundlag, socioøkonomisk set, hænger sammen med antal-let af henvisninger til specialundervisning3. Det anbefales, at fordelingen af midler i den decentrale pulje i starten primært bygger på fordelingsnøgle 1, og derefter langsomt overgår til at bygge på fordelingsnøgle 2. Overgangstiden skal bero på en konkret analyse og kunne se således ud. Sammenhæng mellem føde- og overbygningsskoler For at skabe en tæt sammenhæng mellem beslutninger på fødeskoler og overbygningsskoler og samtidig sikre økonomisk robusthed i forbindelse med budgetmodellen, foreslås det, at de relevante føde- og overbygningsskoler tænkes sammen i enheder med tre skoler i hver. Enhederne skal udelukkende fungere i forbindelse med visitation og administration af ny budgetmodel. Der peges på følgende tre enheder: Skuldelev skole; Ferslev skole; Solbakkeskolen; Byvangskolen; Lindegårdskolen; Kingoskolen Falkenborgskolen; Græse Bakkeby skole; Marienlystskolen De øvrige skoler, Jægerspris Skole, Marbækskolen og Ådalen skole vil fungere som selvstændige enheder i forbindelse med ny budgetmodel. 2 Faktorfordelingen er et indekstal, der er udregnet på baggrund af en række statistiske faktorer for de elever der er bosiddende i det pågældende skoledistrikt. Det drejer sig om familietype, forældrenes uddannelsesniveau, forældrenes indkomst, forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet og elevens herkomst. 3 Ekskluderende specialundervisning. Hvem får det, og hvilke forskelle er der mellem kommunerne? Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut /57

8 Visitationsproces Visitation til supplerende undervisning Al supplerende undervisning (under 9 klokketimer) visiteres som hidtil i skolens visitationsudvalg med repræsentation fra skolens ledelse, specialkoordinator og PPR-psykolog. Skolens ledelse træffer efter samråd i udvalget afgørelser i forhold til den supplerende specialundervisning. Visitation til specialundervisning over 9 timer På Marbækskolen, Jægerspris Skole og Ådalens Skole foregår visitation til special-undervisning over 9 klokketimer i skolens visitationsudvalg på samme måde som ved specialundervisning under 9 timer. Skolelederen træffer efter samråd med udvalget afgørelser i forhold til den del af specialundervisningen, der ligger over 9 timer, og som svarer til specialtilbud i den decentrale pulje. I hvert af de tre områder (Ferslev/Skuldelev/Solbakken, Byvang/Lindegård/Kingo og Falkenborg/Græse Bakkeby/Marienlyst) oprettes et områdevisitationsudvalg. Udvalget består af skoleleder, psykolog og specialkoordinator fra hver af de tre skoler. Områdevisitationsudvalget træffer afgørelser i forhold til den del af specialundervisningen, der er over 9 timer, og som svarer til specialtilbud i den decentrale pulje. Områdevisitationsudvalget træffer så vidt muligt alle afgørelser i enighed mellem de tre skoleledere på baggrund af visitationsgrundlaget. Dette gælder også, når der skal træffes afgørelser om elever, der ikke går på distriktsskolen men på andre skoler i eller udenfor kommunen. Desuden gælder det også børn, der endnu ikke er startet i skole. Hvis det ikke er muligt at opnå enighed mellem de tre skoleledere tages beslutning ved en flertalsafgørelse. Områdevisitationsudvalget mødes altid i forbindelse med den årlige revisitationsprocedure og efter behov ved til- og fraflytning samt akut opståede udfordringer. Kommentar: Det er meget bekymrende at det er skolens ledelse skolelederen eller endda skolebestyrelsen(bestyrelsesformanden) som deltager i visitationen og ka have det sidste ord. Det børe være psykologer med indsigt og specialviden indenfor ADHD spektret. ADHD foreningen kan være bekymret for hensyn til økonomi kommer til at gå frem for de pædagogiske hensyn. Visitationsgrundlag for skolernes visitation til specialundervisning over 9 timer Det skal sikres, at skolerne løbende har et overblik over midler i den decentrale pulje for deres skole eller område. PPR er ansvarlig for, at der ligger et visitations-grundlag i form af en PPV til brug for afgørelser i visitationsudvalget. Sikring af pladser i specialtilbud udenfor almenskolen Tidspunktet for den årlige revisitationsprocedure skal fastlægges, så der tages højde for almenskolernes og specialskolernes planlægning af det kommende skoleår. Det vil give mulighed for at justere udbuddet af pladser såvel som udadgående funktion, supportordning og kurser i forhold til efterspørgselen. Kvalitetssikring af lokale specialpædagogiske tilbud på skolerne Skolens eller områdets visitationsudvalg skal løbende vurdere kvaliteten af evt. lokalt oprettede specialtilbud, og skolebestyrelsen fører løbende tilsyn på linje med skolens øvrige virksomhed. Kommentar: vurderingen af specialtilbud skal foretages på et strengt fagligt og professionelt grundlag, denne vurdering skal stiles til skolernes ledelse som grundlag for beslutning, ellers risikeres det at vurderinger foretages på et ikke fagligt og uprofessionelt grundlag. Ny administrationsopgave på skolerne Som konsekvens af indførelse af ny budgetmodel vil der være en række administrative opgaver, hvis placering skal revurderes. 8/57

9 De vigtigste administrative opgaver i forbindelse med visitation og administration er: Redegørelse for beslutning og klagevejledning til forældre Indkaldelse til visitationsmøder Udarbejdelse af visitationsgrundlag Opgaver i forbindelse med økonomistyring herunder betalinger mellem skolerne Af hensyn til ressourcer og kompetencer vil så mange opgaver som det er muligt bibeholdes i PPR s administration og i kommunens budgetafdeling. Der skal laves en præcis aftale for, hvilke opgaver der skal håndteres lokalt på skolen og hvilke opgaver, der kan klares centralt i PPR s administration og kommunens budgetafdeling. Det skal sikres at skolen har kompetencer og ressourcer til at løse den nye opgave. Justering af modellen Det foreslås, at ny budgetmodel træder i kraft med virkning fra skoleåret Indførelsen af en ny budgetmodel er, som det fremgår, sat sammen af en lang række parametre. For at sikre at modellen kommer til at indfri sit overordnede formål, at flere elever end i dag tilbydes undervisning i distriktsskolen, vil der løbende blive fulgt på virkningen af modellen, og det må forventes, at den justeres efter behov. Kommentar: der anbefales en evaluering efter år 1 hvor der rådføres med konsulenter fra UVM som har kompetencer indenfor inklusion og specialundervisningsområdet, eventuelt får kommunen lavet en uvildig rapport hvis konklusion kan danne grundlag for justering af modellen. =========================================================== ===================== Generelle kommentarer til forslaget: Det vækker megen bekymring at det i det væsentligste er en ny budgetmodel og implementeringen af denne der indeholdes i dette forslag. Som de står på kommunens hjemmeside om høringen for budget modellen. Formålet med budgetmodellen er at understøtte en udvikling, hvor flere elever inkluderes i almenskolen. Her bliver det økonomien som bliver styrende for den pædagogiske indsats og ikke ønsket om at indføre Inklusion med det formål at: De, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov. Uddrag fra Salamanca erklæringen art 2. De enkelte skoler får ansvaret for deres budget, og skal af dette udrede betaling til specialtilbud såvel som den support de måtte ønske fra videnscenter og Gyldensten skolen. De enkelte skoler står også for visitation til specialtilbud og skal vurdere om elever med særlige behov kan rummes i normalskolen eller de skal henvises til et decentralt eller centralt tilbud, det fremgår i dette forslag at det fremover skal vurderes om flere elever kan placeres i decentrale tilbud i beskrivelsen af decentrale og centrale tilbud står der at De mest vidtgående tilbud i den centrale pulje er meget omkostnings-tunge og ville gøre et stort indhug i skolens/områdets økonomi. Der vil derfor for de enkelte skolers ledelse ligge et stort incitament i at reducere visitation til denne pulje. Bekymringen er at der sker en sammenblanding af økonomi og hvad der tjener eleven bedst, hvis hensynet til økonomien bliver tilgodeset før hensynet til elevens bedste. Der er i øjeblikket en del børn og unde som er placeret på eksterne tilbud som giver dem den succes og læring som ikke har kunnet tilvejebringes andre steder, her er de rette kompetencer som kan give dem den kognitive træning netop de har behov for, hvis skolernes interesse er at få disse elever tilbageført udfra økonomiske hensyn uden at sikre der er tilsvarende kompetencer tilstede er der en stor risiko for at disse børn og unge tabes på gulvet og der arbejde som er opnået mistes, 9/57

10 Der savnes en plan for faglig opgradering af fagpersoner, PPR psykologer og lærere så de kan blive i stand til at løfte opgaven på en professionel betryggende måde. Ligeledes savnes en plan for at modne normalskolernes nuværende elever, forældregruppe, lærere, skoleledere og bestyrelser så de alle er klar over hvad det vil sige at skulle inkludere elever med særlige behov. Det er vigtigt at få skabt en Inklusionskultur, Inklusionsstrategi Inkluderende praksis Inklusionskultur. Som handler om at skabe et forpligtende fællesskab der har inkluderende værdier. Der bygger på begreber som tryghed, accept, samarbejde og værdsættelse. At skabe et fællesskab hvor forskellighed ses som en ressource og hvor alle ses og mødes som de unikke børn de er. De fælles værdier formidles til alle medarbejdere såvel som forældre Inklusions strategi. Som handler om at tilrettelægge hverdagen så den tilgodeser alle børenes behov. At der med udspring i inklusionskulturen tilrettelægges en strategi for hvordan skolen kan udvikle inkluderende processer. Hvordan kan lærere og pædagoger blive klædt på til, at løfte opgaven med at tilgodese alle børnenes behov. Den inkluderende skole er kendetegnet ved, at den opfordrer lærere til vidensudveksling, sparring og udvikling. Således at lærerne får mulighed for at tilegne sig de nødvendige kompetencer og arbejder tæt sammen om at skabe inkluderende miljøer og undervisning. En inkluderende kultur og strategi er en forudsætning for at få skabt inkluderende praksis. En praksis der tilgodeser alle børnenes behov. Der lægges op til at denne model træder ikraft med virkning fra skoleåret Bekymringen er at den tidsfríst der arbejdes med er for stram da det forarbejde som skal ske i skolerne ikke kan blive gennemført på betryggende vis og dermed sikre succes med Inklusionen i kommunens skoler. Forslaget kan derfor ikke støttes i sin nuværende form,. Der er for mange uafklarede elementer og det bærer præg af for stort fokus på budget og økonomi som de bærende elementer samt at mange vigtige aspekter ikke er inddraget. Med venlig hilsen -Formand ADHD afdeling Nordsjælland. -HB medlem i ADHD foreningen i Danmark -Formand Danske Handicaporganisationer Frederikssund Erik Jørgensen Kulhusvej Jægerspris 10/57

11 Byvangskolen, MED-udvalget Med udvalget på Byvangskolen har følgende kommentarer til budgetmodellen På Byvangskolen bakker vi op omkring inklusionstanken, alle børn har ret til at deltage i almenskolens fællesskab. Vi oplever, at vi igennem de seneste mange år har arbejdet ud fra inklusionstanken. Hvis vi skal lykkes med at inkludere, så alle børn udfordres i forhold til deres potentitaler og udvikler positive selvbilleder, skal de nødvendige ressourcer være til stede. Her tænker vi på: Lærernes kompetenceudvikling Støtte til enkelt børn og familier Supervision fra PPR Praksisnær læring i form af udadgående funktion fra heldagsskoletilbud. Inklusion af børn med særlige behov, stiller store krav til personalet, der er derfor væsentligt at have arbejdsmiljøet i fokus. Vi har følgende bekymringer i forhold til den fremlagte model: Vil der være midler til at understøtte de elever vi fremadrettet skal inkludere, når pengene er bundet af de nuværende ekskluderede elever? Vil fordelingen ud fra den socioøkonomiske faktor betyde, at der er midler til at løse opgaven på skoler, som ikke ligger i socialt belastede områder? Børn med handicap er ikke afhængig af social status? Økonomien til praktisk hjælp til disse børn bør ligge i den centrale pulje. Vil der være den nødvendige ekspertise tilstede i de lokale visitationsudvalg? Generelt har vi en bekymring i sikringen af de inkluderede børn. Hvordan sikres det, at kommende sparerunder ikke udligner den udlagte økonomi? MED-udvalget på Byvangskolen 11/57

12 Byvangskolen, Skolebestyrelsen Vedrørende: Budgetmodellen på specialundervisningsområdet. Byvangskolens skolebestyrelse bakker op omkring de overordnede principper bag den foreslåede budgetmodel: Fællesskabet Børn i nærmiljøet Opdeling i central og decentral pulje Fokus på distriktet som omdrejningspunkt for visitationen Det kan være svært at forholde os til konsekvenserne af den foreslåede fordelingsnøgle af ressourcerne, uden forudgående kendskab til de eksisterende socioøkonomiske faktorer. Herudover vil skolebestyrelsen pege på at økonomien set i forhold til børn med fysiske handicaps skal ligge i den centrale pulje, da de ikke afhænger af socioøkonomiske faktorer. Det anses som af stor betydning, at samtlige lærere har de nødvendige og ikke mindst opdaterede kompetencer. Der synes behov for et udvidet skole-hjem-samarbejde således, at inklusionstanken får fodfæste og accept i det samlede almenområde. Dette forudsætter blandt andet, at de nødvendige ressourcer til de inkluderede børn er til stede. Skolebestyrelsen lægger vægt på at den foreslåede budgetmodel, som minimum er ressourceneutral og anser det som væsentligt, at den ikke bliver gjort til genstand for besparelser. Skolebestyrelsen Byvangskolen 12/57

13 DLF kreds 37 Frederikssund d Høringssvar vedr. ny budgetmodel på specialundervisningsområdet Frederikssund kommune Danmarks Lærerforening, kreds 37 bakker op om en inkluderende folkeskole, som tilbyder alle elever den rette undervisning. I en inkluderende folkeskole stilles de nødvendige ressourcer til rådighed for skolerne til specialpædagogiske tiltag såsom forebyggende indsatser i tilknytning til almenundervisningen, AKT, holdtimer, efteruddannelse af lærerne, sikring af et velfunderede PPR, specialundervisning og læsevejledning i takt med den øgede inklusion af støttekrævende børn. Øget inklusion er et langsigtet mål, der nås ved at kommunen investerer i forebyggende indsatser. Vi ønsker fortsat, at specialtilbud skal være en del af den centrale pulje. Vi ønsker at fastholde viden og kompetencer på specialområdet for hele kommunen. F.eks. Gyldenstenskolen, specialklasserækkerne og Videnscenteret for tale, sprog og læsning har gennem mange år oparbejdet en væsentlig viden og kompetence til gavn for alle elever. Ændres budgetmodellen, bør der derfor være fokus og opfølgning på, at skolerne fortsat gør brug af de eksisterende specialtilbud. Kreds 37 anbefaler, at der udarbejdes procedurer på alle skoler, således at man sikrer gennemskuelighed i forhold til ressourcernes anvendelse. Derudover anbefaler vi, at lærerne inddrages aktivt i udarbejdelsen og i beslutningerne omkring den enkelte skoles inklusionstiltag, og dermed også i, hvordan ressourcerne prioriteres og anvendes, således at man bedst sikrer, at alle elever får det rette tilbud og at der er fokus på lærernes arbejdsmiljø. Med venlig hilsen Regitze Flannov Kredsformand DLF, Kreds 37 13/57

14 Falkenborgskolen, MED-udvalget Høringssvar vedr. forslag til ny budgetmodel på specialundervisningsområdet. Dato 20. februar 2013 MED- udvalget ved Falkenborgskolen udtaler følgende: Vi er positive overfor en inkluderende skole, der tilbyder alle elever den rette undervisning. Vi ser gerne, at fællesskabet og almenundervisningen styrkes, så færre elever fremover ekskluderes. Inden man begynder at tale om inklusion af de elever, der i dag går i skole i specialtilbud, bør der debatteres og eventuelt vedtages en definition på, hvad inklusion er og hvilke elever, det drejer sig om. Ligeledes bør man lægge en fælles strategi for, hvordan man inddrager skolens forældregruppe. Uden forældregruppens accept af en øget inklusion, kan vi frygte, at inklusionen ikke lykkes. SFO-delen burde medtænkes i modellen. De elever, der her er tale om, skal også have SFO-tilbud. Der er mange elever tilknyttet de enkelte SFO er og store miljøer med børn kan for disse børn uoverskuelige og utrygge miljøer at færdes i. Der vil måske opstå øget behov for ekstraressource til støtteforanstaltninger overfor inkluderede børn. Budgetmodellen bygger på princippet om, at hver elev modsvares af et beløb. Hvis skolerne begynder at tænke økonomi sammen med barnets tarv, foreligger muligheden af, at økonomien vinder over, hvad der tjener barnet bedst. Dette ser vi som en fare. Skolerne kan udvikle sig i vidt forskellige retningslinjer afhængig af den enkelte skoles holdning til økonomi overfor pædagogik. Hvordan sikrer vi, at pengene er øremærket til det enkelte barn og ikke indgår i den samlede økonomi på skolerne? Tiltagene i et inkluderende læringsmiljø, der lægges op til: skabe anerkendende tilgang, tydelig klasseledelse, klare differentierede elevmålsætninger og stærke fællesskaber, sker allerede på flere skoler også i forbindelse med indførelsen af LP-metoden. Disse tiltag skulle så skabe det rette læringsmiljø, men hvis skolen har høje klassekvotienter og arbejder med ovenstående tiltag, og skolen stadig har problemer med inklusionen, så??? Hvordan sikres det, at personalet på skolerne får den rette hjælp og vejledning til inklusionsopgaverne, sådan at arbejdsmiljøet ikke belastes? Det tætte og forpligtende samarbejde mellem fødeskoler og udskolingsskoler, kan skabe konflikter. 9 fagpersoner skal skabe enighed omk. visitation. Hvordan sikres kompetence hos skoleleder og koordinator, der ikke tidligere har 14/57

15 siddet i visitationsudvalg og ikke har en specialuddannelse/kompetencer i forhold til visitation. Hvis skolerne skal have et økonomisk overblik samt kvalificeret faglig indsigt i de enkelte børnesager forud for skolestart, påhviler der førskoleområdet et kæmpeansvar i forhold til at afdække faglige, sociale og økonomisk ansvar forud for skolestart. Man bør i kommunen have en central pulje til tilflyttede elever med vanskeligheder og andre akutte sager, som skolerne i deres planlægning ikke kan tage højde for. Ligeledes bør deri den centrale pulje tages højde for at antallet af elever med vanskeligheder kan variere fra år til år. Det foreslås, at skolebestyrelserne sammen med områdets visitationsudvalg løbende skal føre tilsyn med kvaliteten i lokale (egne!) specialtilbud. MEDudvalget mener ikke, skolebestyrelsen har den nødvendige kompetence. Vi mener, PPR har den fornødne kompetence samt kommunalbestyrelsen der har det overordnede økonomiske ansvar. Der står i høringsmaterialet ikke noget om, hvordan lærere og pædagoger skal gives den fornødne kompetence i forhold til at kunne inkludere flere elever med vanskeligheder. Nogle af disse elever har så specielle vanskeligheder, at det kræver kompetencer ud over, hvad der kan forvente af lærere i den danske folkeskole. Vi ser også, at der i forslaget ikke skrives noget om, hvordan de kompetencer, der findes hos lærere og pædagoger ved de kommunale specialtilbud (specialklasserækken, videncenteret), kommer det almene område til gode, og at kompetencerne ikke forsvinder ud i den blå luft. Vi har også bekymring omkring betalingsordningen i forhold til særlige kurser og supportordninger fra Gyldenstensskolen og Videnscenteret. Vi ønsker, at ordningen fortsat skal være en del af den centrale pulje, da dette blandt andet bidrager til at fastholde viden og kompetencer på specialområdet for hele kommunen. Endelig mener vi, at skolerne ikke er gearet til at iværksætte denne nye model i skoleåret 2013/14. Det kræver: en anderledes planlægning; lærere og pædagoger skal have opkvalificeret kompetencer og ikke mindst førskoleområdet skal være gearet på en ganske anderledes måde i forhold til de nye folkeskolelever. Derudover anbefaler vi, at det pædagogiske personale inddrages aktivt i udarbejdelsen og i beslutningen omkring den enkelte skoles inklusionstiltag og dermed også i, hvordan ressourcerne prioriteres og anvendes, således at man bedst sikrer, at alle elever får det rette tilbud, og at der er fokus på personalets arbejdsmiljø På MED-udvalgets vegne Gitte Reimann Formand for Falkenborgskolens MED-udvalg 15/57

16 Falkenborgskolen, Skolebestyrelse Undervisnings- og kulturudvalget. Dato 20. februar 2013 Høringssvar vedr. budgetforslag til ny budgetmodel på specialundervisningsområdet Skolebestyrelsen ved Falkenborgskolen hilser forslag, der kan styrke inklusionen velkomment, således at alle børn og unge kan være en del af og bidrage til fællesskabet i folkeskolen. Vi bakker op om grundprincipperne i den nye budgetmodel, idet det giver mening at lægge kompetencen over økonomien tæt på, hvor beslutningerne træffes, og der hvor der er det bedste kendskab til børnenes udviklingsbehov. Når det er sagt, så har vi en række bekymrings- og opmærksomhedspunkter: Der mangler en afklaring af, hvad der menes med inklusion. Når det i høringsmaterialet er beskrevet, at skolebestyrelsen skal varetage tilsynet med evt. lokale specialtilbud, så er det udtryk for etablering af en række ekskluderende lokale specialtilbud, som ikke nødvendigvis kan siges at være i overensstemmelse med en inkluderende praksis. Vi er bekymrede for en skjult besparelse ved udlægningen af midlerne, idet lønmidlerne til speciallærere ikke overføres fuldt ud til folkeskolerne ved en større grad af inklusion. Der bør anvendes de samme midler på opgaven, uanset om det er i et specialtilbud eller i folkeskolen. Inklusionsprojektet lykkes ikke, hvis det bliver en spareøvelse, både fordi der ikke afsættes de fornødne ressourcer til opgaven og fordi opgaven vil møde større modstand, hvis de faglige målsætninger dækker over en besparelse. Det vækker undring, at der gennemføres en udlægning af midler, uden at der er indført lønsumsstyring på skolerne. Det ville være oplagt ift. en optimering af brugen af lønmidlerne. Der bør være et tydeligere fokus på kompetenceudvikling med henblik på at kunne løfte opgaven med en mere inkluderende folkeskole. Dette skal også ses i sammenhæng med en bekymring for, at den eksisterende specialviden fra specialtilbuddene kan forsvinde i den kommende tid. Derfor bør der være fokus på at kunne tilkøbe ydelser fra specialtilbuddene, som det overfladisk er beskrevet i høringsmaterialet. Derudover bør man tænke i overflyttelser af personaler fra specialtilbud til folkeskoler med henblik på at fastholde specialviden. Derfor skal lønmidlerne også følge med til folkeskolerne! Vi vil anbefale, at man fastholder et centralt visitationsudvalg. Dette med henblik på at fastholde den fornødne specialviden i visitationen. Dertil kommer en bekymring for, at visitationsudvalg på skoleniveau vil betyde forskellige serviceniveauer i områderne, hvor man det ene sted eks. udløser en heldagsskole 16/57

17 plads ved nogle bestemte forhold omkring barnet og man det andet sted tildeler barnet støtte på folkeskolen. Det kan også medvirke til at forældre i højere grad vil anvende det frie skolevalg. Generelt har vi en bekymring for, hvem der varetager barnets tarv, når de økonomiske incitamenter bliver styrende! Det er bekymrende, at modellen allerede vil indføres fra august 2013, når skolerne ikke har fået mulighed for et overblik over den nye opgave økonomisk eller fagligt. Hvis det skulle indføres efter sommerferien burde skolerne allerede nu have overblik over, hvilke børn man har i specialtilbud, således at man allerede nu kan have dialogen med specialtilbuddene vedr. mulighederne for hjemtagning af børn ift. deres udviklingsbehov. Der bør afsættes midler til den markant forøgede administrative opgave, der tildeles skolerne. Når der skal være dialog med specialtilbud herunder deltagelse i statusmøder, når der skal deltages i visitationsudvalg, når der skal foretages økonomistyring på de udlagte midler og når der skal iværksættes nye inkluderende tiltag, så bør der følge midler med, således at den administrative og ledelsesmæssige opgave i især en opstartsperiode skal løftes. Der skal endelig også være fokus på ikke at gøre skolerne for økonomisk sårbare ved tilflyttere med barn med særlige behov eller ved børnesager, der udvikler sig til at kræve nogle særlige foranstaltninger. Det bør afsættes en central buffer pulje hertil. Det er en stor mangel i den nye budgetmodel, at SFO slet ikke er nævnt. Midlerne til fritidsdelen på heldagsskolerne og andre specialtilbud bør helt naturligt også følge barnet. Børnenes særlige behov slutter ikke ved undervisningens ophør! Det giver ikke mening at sætte sårbare børn ud i et stort SFO miljø med flere hundrede børn. Endelig er det oplagt at anvende pædagogernes kompetencer i den inkluderende praksis. Vi håber der bliver afsat den fornødne tid til, at den nye budgetmodel kan blive udviklet, således at der bliver taget højde for den række af punkter, vi her påpeger. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Falkenborgskolen 17/57

18 Ferslev skole/landsbyordningen, MED-udvalg Høringssvar til forslag til ny budgetmodel på specialundervisningsområdet januar Landsbyordningen Ferslev Skole/ Pilehuset har behandlet forslaget til ny budgetmodel på specialundervisningsområdet og har følgende kommentarer, Landsbyordningen bakker op om og praktiserer en inkluderende Folkeskole, som tilbyder alle elever den rette undervisning og den rette udfordring. Vi er bekendt med, at antallet af elever, der undervises i specialtilbud væk fra almenskolen, gennem en årrække har været stigende i hele landet, og at denne tendens også har været gældende i Frederikssund Kommune. Vi tilslutter os, at det med udgangspunkt i denne viden er nødvendigt at iværksætte supplerende tiltag, der kan understøtte en øget inklusion i almenskolen og at der, som et af flere tiltag stilles forslag om at indføre en ny budgetmodel på specialundervisningsområdet. Vi er enige i, at opgaven løses bedst ved, at den økonomi der i dag ligger hos specialtilbud udenfor almenskolen (bortset fra de mest vidtgående tilbud) tilføres almenskolerne, og vi påtager os gerne den opgave, at skolerne overtager såvel budgetansvar som beslutningsansvar, således at skolerne kan vurdere om en given opgave bedst løses af et specialtilbud udenfor skolen, eller af skolen selv med den nødvendige støtte og vejledning. Vi har i forvejen et særdeles godt samarbejde med Skuldelev og Solbakkeskolen og den kendsgerning, at der etableres et tæt og forpligtende samarbejde mellem fødeskoler og overbygningsskoler omkring prioriteringer inden for specialundervisningen, vil kun understøtte den inkluderende indsats for områdets over 500 elever, som vi allerede er i fuld gang med. Skolen vil i den nye budgetmodel og med udgangspunkt i egen økonomi og visitering kunne sætte større fokus på specialpædagogiske tiltag såsom forebyggende indsatser i tilknytning til almenundervisningen, AKT, efteruddannelse af lærerne m.m. og fastholde viden og kompetencer på specialområdet lokalt. Det vil selvfølgelig være nødvendigt at udarbejde procedurer for samarbejde og visitering på de tre skoler, således at man sikrer gennemskuelighed i forhold til ressourcernes anvendelse. Skoledagen i Landsbyordningen er et heldagstilbud hvor vores SFO udgør en helt central samarbejdspartner. Vi mener derfor, at det bør skrives ind i budgetoplægget at det sikres at inklusionsopgaven også tænkes løst i et forpligtende samarbejde med skolernes SFO er og at økonomien hertil medtages. På vegne af MED-Udvalget i Landsbyordningen Allan Lundby-Hansen, skoleleder 18/57

19 Ferslev skole/landsbyordningen Skolebestyrelse Skolebestyrelsen for landsbyordningen for Ferslev Skole, Pilehusets børnehave, SFO1 og SFO2 Høringssvar vedr. forslag til ny budgetmodel på specialundervisningsområdet Overordnet er det rigtig svært for bestyrelsen at gennemskue alle fordele og ulemper ved den foreslåede model. Vi ved at både lærer og skoleledere har en række bekymringer omkring den nye budgetmodel og da de er eksperter på dette område er det meget vigtigt at lytte til deres bekymringer. Som fællesbestyrelse for børnehave og skole kan vi have en bekymring omkring det faktum at børnene i dag skal starte i 0.kl. det år de fylder fem og ikke når de er modne og skoleparate med mindre PPR via talepædagog eller psykolog vurdere, at der er behov for en skoleudsættelse. Derfor kan børnehaverne og forældrene være nødsaget til at sende børn i skole, som ikke er parate. Dette vil ikke være barnets tarv og desuden belaste skolen unødigt. Endvidere arbejder PPR ud fra, at alle børn skal starte i almen-skolen dvs. hvor børnehaverne før kunne udtale sig om børn, de vurderede ikke kunne fungere i almenskolen, ej heller på længere sigt, ville disse børn i samarbejde med PPR blive visiteret til specialområdet. Når alle børn som udgangspunkt hører til almen-området, vil antallet af børn som kunne have brug for specialundervisning allerede være stigende på skoleområdet og dermed vil belastningen mht. brug af specialundervisning være stigende. Dette problem må adresseres. I hele denne debat og høring indgår ikke det faktum, at der også skal skabes en dialog og forståelse mellem skole og forældre omkring disse nye tiltag. Det overordnede formål i Frederikssund kommune er jo at beholde så mange børn så muligt i den almene folkeskole. Allerede nu er der en tendens til meget lav tolerance blandt forældre til at tolerer skæve børn, med den effekt at forældrene flytter deres børn til privatskolerne (hvis antal jo er stigende i Frederikssund Kommune). Derfor mener vi, at indføres denne nye budgetmodel, ligger der et stort informationsarbejde samt konstruktiv bearbejdning af holdninger hos forældre til børn i normalområdet, da konsekvensen jo er at flere og flere børn skal inkluderes. Hvordan sikres det at forældrene er parate til at modtage og inkludere flere børn i den almene folkeskole? Uden forældrenes opbakning og samarbejde er inklusionen måske ikke dødsdømt, men vil være rigtig svær at gennemføre. Bestyrelsen mener at der må iværksættes initiativer for at gøre alle forældre i den almene folkeskole klar til disse nye udfordringer. Med venlig hilsen Marianne Hedegaard formand for bestyrelsen for Landsbyordningen Ferslev Skole/Pilehuset 19/57

20 Græse Bakkebyskolen, MED-udvalg Dato 24. januar 2013 Høringssvar ang. den nye budgetmodel for specialundervisning Græse Bakkebyskolens MED-udvalg har på et møde mandag den behandlet den nye budgetmodel for specialundervisning. MED-udvalget tilslutter sig fuldt ud tanken om, at distriktets børn skal gå i den lokale skole med de nødvendige støtteforanstaltninger frem for at segregeres. Dette praktiseres allerede i stor udstrækning hos os, hvilket kan læses i kvalitetsrapporten. Vores segregeringsprocent er på 3,8. Det bliver en stor opgave for vores skole at inkludere flere elever. Her tænker vi på den viden, som skal erhverves af både personale og ledelse. Og arbejdsmængden må alt andet lige blive større. Vi mangler et lokale, som kan bruges til de elever, som af og til har brug for at være i et undervisningsmiljø med færre elever. Dette lokale er også påkrævet allerede nu, hvor AKT-lærere har samtaler med enkelte elever og af og til må sidde på gangen med dem. Dette er ikke optimalt. Vi ønsker til sidst at påpege, at ressourcen ikke alene skal dække et behov i undervisningen, men så sandelig også i SFO-tiden. Så vi håber, at der er tænkt i en økonomisk dækning for det område. På MED-udvalgets vegne og med venlig hilsen Lillian Gustafsson Skoleleder 20/57

21 Gyldenstenskolen, MED-udvalget og skolebestyrelsen Dato 20. februar 2013 Høringssvar vedr. forslag til ny budgetmodel på specialundervisningsområdet Høringsmaterialet har været drøftet på MED udvalgsmøde den og på Skolebestyrelsesmøde den MED udvalget og skolebestyrelsen ved Gyldenstenskolen fremsender nedenstående svar: Bemærkninger til de 6 principper: Når økonomien lægges ud til de enkelte almenskoler understøtter dette en decentralisering samt gennemsigtighed, hvilket vi generelt ser som en god praksis. I forhold til sammenhæng mellem budget og beslutningsansvar vil vi pege på det faktum, at når vi som specialtilbud modtager elever, har der på elevens distriktsskole altid været arbejdet med mange og ret så forskellige tiltag med henblik på at inkludere eleven. Der har ligeledes været inddraget personale fra PPR i vurdering og vejledning i forhold til pædagogisk praksis på distriktsskolen. I en del tilfælde har de udadgående funktioner fra specialskolerne været inddraget forud for et ønske om placering på en specialskole. Det har aldrig været en enkel proces at ønske en anden skoleplacering. Budget- og beslutningsansvar giver ikke nødvendigvis den faglige viden der kan sikre, den enkelte elev det bedste tilbud. Vi finder det særdeles vigtigt, at der i det videre arbejde er fokus på inklusion. Ved inklusion forstår vi, at den enkelte elev integreres i distriktsskolens store fællesskab og ikke i et lokalt oprettet specialtilbud. Overordnet er det vores synspunkt, at den enkelte elev skal have det skoleog fritidstilbud som sikrer at eleven er i udvikling og trivsel uanset om dette tilbud er organiseret på en distriktsskole eller en specialskole. Det er en helt central pointe, at eleven skal kunne inkludere det tilbud, vi som kommune giver eleven, ellers vil vi meget hurtigt opleve elever i manglende udvikling og mistrivsel. Vi synes, det er et godt tiltag, at der reguleres for socioøkonomiske faktorer inden endelig fordeling af midler til distriktsskolerne. Vi tænker, at samarbejdet mellem fødeskoler og overbygningsskoler altid er vigtigt. I forhold til visitationsudvalgene i de enkelte distrikter mener vi, at konstruktionen er uhensigtsmæssig i forhold til opnåelse af en kvalificeret faglig indsigt. Vi tænker her, at der mangler en bredere repræsentation fra PPR samt repræsentanter fra familieafdelingen. Om disse visitationsudvalg beskrives i det efterfølgende materiale, at de ved uenighed i forhold til en elev, kan stemme om en given foranstaltning. Vi vil opfordre til, at der besluttes hvilket beredskab kommunen ønsker i forhold til specialtilbud. Den faglige kvalitet i specialtilbuddene kan ikke sikres alene på baggrund af udbud og efterspørgsel. I forbindelse med den årlige 21/57

22 visitationsprocedure vil vi understrege vigtigheden af, at der laves en procedure for kvalitetssikring af samtlige specialpædagogiske foranstaltninger. Er eleven ikke i udvikling og trivsel skal der ændres i tilbuddet eller tilbydes et andet. Det kan være kritisabelt, at den driftsansvarlige skal føre tilsyn med sig selv. Bemærkninger til det medfølgende materiale: I det medfølgende materiale omtales muligheden for etablering af lokalt oprettede specialtilbud (s.5). Det er fællesskabet, der har den store opgave i forhold til en øget inklusion. Det er ikke den enkelte, der skal indrette sig og tilpasse sig fællesskabet. Det vil være en central og særdeles vigtig opgave hele tiden at have fokus på om det enkelte barn eller den enkelte unge kan inkludere det tilbud vi som kommune giver, uanset om dette er et alment- eller specialtilbud. Rapport fra SFI (Nationale Forskningscenter for velfærd) Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier. Undersøgelsen viser, at børn med forskellige funktionsnedsættelser har det således: at de er mindre glade for skolen, at de er bange for at blive udelukket fra sociale fællesskaber og de oftere kommer i konflikt med andre elever og lærere. I forhold til udadgående funktion side 2: Behovet kan variere, og stigende inklusion kunne betyde at behovet for support/udadgående stiger På baggrund af det medfølgende materiale står vi som specialskole tilbage med en række spørgsmål, kommentarer og overvejelser: Skal specialskolerne kunne optage elever i løbet af et skoleår som nu, er det nødvendigt, at skolen har mulighed for at arbejde fleksibelt i forhold til normering eller sagt med andre ord har mulighed for at have en buffer. Det er væsentligt at forholde sig til, hvordan kvaliteten af specialskolerne skal være. Hvilke opgaver skal de løse og med hvilket personale? Skal heldagsskolen tage imod alle elever? Hvem er sparringspartnere i forhold til løsning af opgaven? Betragtes de 4 % af segregerede elever som et delmål, altså det første mål, er det en vigtig udmelding. En alt for lang proces i forhold til en klar udmelding om organisationstilpasning vil være rigtig dårlig i forhold til at bevare personale med mange kompetencer indenfor dette område i kommunen som sådan. Majbrit Bengtson Skoleleder Kasper Kandrup Thorsen 22/57

23 Formand for skolebestyrelsen 23/57

24 Jægerspris skole, MED-udvalget Hermed fremsendes høringssvar vedr. ny budgetmodel på specialundervisningsområdet. MEDudvalget ved Jægerspris skole udtaler at : Det er en forudsætning, at den nuværende økonomi skal blive i systemet og det sikres, at vi kan bruge de nødvendige ressourcer på at få det enkelte barn til at trives Et visitationsudvalg sammensat af de rette fagkompetencer træffer afgørelse om det enkelte barns behov. Der skal være klare retningslinjer for sammensætningen af visitationsudvalg og arbejdsgange. Der skal være fuld gennemsigtighed i det økonomiske ressourceforbrug, og det skal sikres at økonomien er øremærket. Der vil på de enkelte skole blive et øget behov for administrative timer. Der må være fokus på, at kompetenceudviklingen tilgodeses, så den rette ekspertise og mulighed for nyudvikling er til stede på den enkelte skole. Der kan blive behov for økonomi til udbygning af fysiske rammer. På vegne af MED-udvalget Med venlig hilsen Susanne Patij skoleleder 24/57

25 Jægerspris Skole, Skolebestyrelsen Høringssvar - Implementering af ny budgetmodel for specialområdet Skolebestyrelsen på Jægerspris Skole ser den nye budgetmodel som et interessant tiltag, der som udgangspunkt kunne give en hurtigere, og måske bedre, støtte til specialgruppe børnene. Med visitation på skolen, hvor børnene hører til, burde det give en god mulighed for at give disse børn et målrettet tilbud. Forslaget giver dog anledning til en række bekymringer, som vi mener bør gennemgås, inden en ny model træder i kraft. Med visitationen placeret på skolen forudser vi et øget behov for administrative timer. De faglige kompetencer i visitationsudvalget skal være i orden og retningslinjer for arbejdsgange skal være klare og præcise. Det er derfor et krav, at visitationsprocessen er på plads, inden budgetmodellen træder i kraft. Hvis inklusion skal lykkes, er det vigtigt, at lærerne har de rette kompetencer og ressourcer for at sikre de unge og specielt de "svage" unge en klasseundervisning, hvor alle er tilgodeset. Dette gælder også hensynet til de 95 % i en klasse indenfor normalområdet. Derfor skal der fokus på kompetenceudviklingen, så den rette ekspertise er til stede på den enkelte skole. Samtidig mener vi også, at den nuværende økonomi skal blive i systemet så det sikres, at vi kan bruge de nødvendige ressourcer på at få det enkelte barn til at trives. Det vil være en katastrofe, hvis skolen tilbyder et middelmådigt tilbud til specialklasse elever for at bevare penge på skolen. Vi har svært ved at overskue, hvad der menes med tilsyn fra skolebestyrelsen. Vi mener ikke, vi som bestyrelse kan føre tilsyn med et område, hvor der ikke tilbydes reelle værktøjer, ej heller at vores kompetencer vil være tilstrækkelig til at føre et tilsyn. Den foreslåede overgangsperiode på 5 år ser umiddelbart fin ud, men den giver intet billede af, hvad der reelt sker i skolens budget. Det vil være interessant at se, hvordan budgettet vil se ud år 5 fuldt implementeret, i forhold til i dag. Grundlaget for den socioøkonomiske beregningsmodel er noget uklar for skolebestyrelsen og vi vurderer, at det vil være nødvendigt, at den tager højde for en række helt særlige problemstillinger her i skoledistriktet. Vi har, som en historisk følge af børnehjemmet på slottet og det Socialpædagogiske Seminarium særlig mange plejebørn og børn i døgnbehandling. I skoledistriktet ligger Donekrogen, Nexus og Slotsskolen og disse børn vil blive indmeldt på Jægerspris Skole, når de er klar til at modtage undervisning og det forventer vi, at vi skal finansiere over en socioøkonomisk model som vi ikke kan se tager højde for den problemstilling. Vi finder det meget svært at gennemskue/vurdereomfang, gennemførelse og virkninger af det foreslåede på et så komplekst område som specialundervisningsområdet ud fra det tilsendte materiale. Det giver derfor naturligt en stor usikkerhed i forhold til at give et kvalificeret høringssvar. Derfor bør det kraftigt overvejes, om Frederikssund kommune virkelig er klar til implementering. Måske bør den nye budgetmodel udsættes, til den er mere klar. På vegne af Skolebestyrelsen på Jægerspris Skole Kim Andersen formand 25/57

26 Kingoskolen, MED-udvalget Høringssvar vedr. ny budgetmodel på specialundervisningsområdet Kingoskolen bakker op om en inkluderende folkeskole, som tilbyder alle elever den rette undervisning. Det handler om at have barnet i centrum. Det er vigtigt at der gennem inklusionen sikres både social trivsel og faglig udvikling for det enkelte barn. Vi mener, at især for den sociale udvikling, at det er vigtigt for barnet at blive i sit nærmiljø. For at inklusionen skal blive en succes stiller det nye krav til de enkelte skoler og lærernes kompetencer. I en inkluderende folkeskole stilles de nødvendige ressourcer til rådighed for skolerne til specialpædagogiske tiltag såsom forebyggende indsatser i tilknytning til almenundervisningen, AKT, holdtimer, efteruddannelse af lærerne, sikring af et velfunderede PPR, specialundervisning og læsevejledning i takt med den øgede inklusion af støttekrævende børn. Vi mener det er vigtigt at ressourcerne forbliver i folkeskolen, for at skabe en inkluderende skole, frem for en rummelig skole. Dette er ligeledes vigtigt at der bliver lavet klare aftaler mellem distriktskolerne (miljø- og overbygningsskoler) i forhold til inklusion og eksklusion af eleverne. Vi ønsker fortsat, at Videnscenterets og Gyldenstenskolens korterevarende kurser og supportordning skal være en del af den centrale pulje, da dette vil bidrage til at fastholde viden og kompetencer på specialområdet for hele kommunen. Vi ser at samarbejdet mellem skole, PPR og Familieafdelingen og herunder distriktteamet, som vigtigt for at få inklusionen til at blive en succes.. Kingoskolen d. 24. januar 2013 På MED-udvalgets vegne Camilla Ipsen, Hanne Pedersen og Jens Fenger Nielsen 26/57

27 Kingoskolen, Skolebestyrelse Høringssvar vedr. ny budgetmodel på specialundervisningsområdet Kingoskolens skolebestyrelse følger med bekymring debatten om øget krav om inklusion i den danske folkeskole. Der er forståelse for at der skal gøres noget ved den kraftigt stigende økonomi på specialområdet, men er bekymrede for hvilke konsekvenser den øgede inklusion kan få for eleverne på normalområdet, og i dette tilfælde på Kingoskolen. Skolebestyrelsen håber, at der med ønsket om en øget inklusion i Frederikssund, vil være de fornødne ressourcer til rådighed for skolerne, og at der ikke er tale om skjulte besparelser på skoleområdet. Når det er sagt bakker skolebestyrelsen op om en inkluderende folkeskole, som tilbyder alle elever den rette undervisning. Det handler om at have barnet i centrum. Det er vigtigt at der gennem inklusionen sikres både trivsel og udvikling såvel fagligt som socialt for det enkelte barn. For at inklusionen skal blive en succes stiller det nye krav til de enkelte skoler og til lærernes kompetencer. Der stilles de nødvendige ressourcer til rådighed for skolerne til specialpædagogiske tiltag såsom forebyggende indsatser i tilknytning til almenundervisningen, AKT, holdtimer, efteruddannelse af lærerne, sikring af et velfunderede PPR, specialundervisning og læsevejledning i takt med den øgede inklusion af støttekrævende børn. Vi mener det er vigtigt at ressourcerne forbliver i folkeskolen, for at skabe en inkluderende skole, frem for en rummelig skole. Skolebestyrelsen finder det ligeledes vigtigt at der bliver lavet klare aftaler mellem distriktskoler (miljø- og overbygningsskoler) i forhold til inklusionsproblematikker. Kingoskolen d. 24. januar 2013 På skolebestyrelsens vegne Jens Fenger Nielsen 27/57

28 Landsforeningen Autisme Kreds Nordsjælland 22. januar 2013 Høringssvar vedr. forslag til ny budgetmodel på specialundervisningsområdet i Frederikssund kommune af 18. december 2012 Landsforening Autisme Kreds Nordsjælland har modtaget høringsmaterialet og sender venligst vores bemærkninger. Generelt Forslaget om ny budgetmodel fremlægges med henvisning til økonomiaftale mellem KL og Regeringen, hvor der skal arbejdes for en omstilling af folkeskolen, så en stigende andel af eleverne inkluderes. Målsætningen er en reduktion i antallet af segregerede elever på knap 30 % fra det nuværende landsniveau på 5,6 % af eleverne til 4 % i Den aktuelle udvikling i kommunen er ikke belyst ved statistik i høringsmaterialet, men det fremgår, at der efter en tendens til stigning i segregeringen nu ses en vis opbremsning, på baggrund af skolernes løbende arbejde for at styrke inklusionen. Det beskrives, at en projektgruppe under skoleudviklingsprojektet FFF arbejder med Styrkelse af almenområdet og inklusion. Der nævnes tiltag for at styrke skolens og lærernes mulighed for at skabe inkluderende læringsmiljøer, gennem anerkendende tilgang, tydelig klasseledelse, klare differentierede elevmålsætninger og stærke fællesskaber. Der er ikke oplysninger om forventet tidspunkt for eventuel implementering af disse pædagogiske elementer. Projektgruppen har endvidere set på den nuværende budgetmodel og finder, at den nuværende model giver skolen et økonomisk incitament til at segregere eleven. Det vurderes at dette er en medvirkende årsag til, at antallet af segregerede elever har været stigende. Med en generel henvisning til erfaringer fra andre kommuner ses en sammenkædning af budgetansvar og beslutningsansvar om visitation som et middel til at kvalificere skolen vurdering af spørgsmålet om inklusion eller segregering. Med den nye budgetmodel opdeles økonomien i en central og en decentral pulje. Gennem en fordelingsmodel gives skolerne et større økonomisk råderum, således at der ved øget inklusion vil være økonomi til inkluderende tiltag på skolerne. Konsekvensen af dette vil selvsagt være tilsvarende nedskæringer på de eksisterende segregerede tilbud. Det fremgår ikke af forslaget, hvilke budgetmæssige besparelser eller merbevillinger der forventes ved implementering af modellen. Det er heller ikke specificeret, hvorvidt skolerne skal kunne gøre rede for den løbende økonomiske virkning af forslaget. Inklusion er i princippet en smuk tanke, men det er væsentligt at fastholde fokus på forudsætningerne for vellykket inklusion: Eleverne skal have forudsætninger for at kunne være en del af fællesskabet fagligt og socialt - på lige fod med de andre elever. Elever med autisme har ikke sådanne forudsætninger. De har et socialt handicap og er begrænsede heraf. Elever med autisme har en særegen måde at sanse og bearbejde informationer og indtryk på der er intet filter og der sker en over- eller undersansning, som det kræver ekstra tid og energi at bearbejde. Eleverne kan derfor have en lang latenstid, nedsat koncentrationsspændvidde og ofte markante sanseforstyrrelser og stor psykisk skrøbelighed. Hertil kommer at mange har tillægshandicap som ADHD, Tourettes syndrom, OCD og markante problemer med mad, søvn, motorik og sprog, samt et langsommere udviklingsforløb. 28/57

29 For de fleste elever med autisme kan den nødvendige kompenserende støtte ikke gives ved inklusion i en almindelig folkeskole. Den helt basale skolestruktur med store klasser, fleksible undervisningsformer, ansvar for egen læring, ustruktureret tid i frikvarterer o.s.v. er helt overvældende for elever med autisme. Erfaringerne med fejlplacerede elever med autisme er, at det resulterer i mistrivsel, lavt selvværd og manglende tillid til andre. Ofte føler eleverne sig anderledes og forkerte, når de ikke kan holde trit med en normalitet, de ikke har forudsætningerne for at være en del af. Med modellen iværksættes en lokalt forankret indsats for at udvikle inklusion. Dette vil skulle foregå i meget spinklere faglige miljøer når dele af specialområdet decentraliseres. Vi er bekymrede for, at elever med behov for specialundervisning bliver prøveklude og får for ringe udbytte af skolegangen. Ligeledes er der risiko for, at nødvendige midler til specialforanstaltninger ikke prioriteres i tilstrækkeligt omfang, når det fremover skal ske i konkurrence med almenområdet. Specialområdet er opbygget for at kunne hjælpe med specielle problemstillinger. På specialområdet er både opbygget særlige faglige kompetencer hos lærerne og skabt særlige rammer for at tilgodese elevernes særlige behov. På autismeområdet er således opbygget små strukturerede miljøer med tydelige og omsorgsfulde voksne. Her arbejdes også med at udvikle de sociale evner til at begå sig i det offentlige rum. Eleverne har mulighed for at spejle sig i andre elever med handicap og kan derigennem styrkes i deres selvforståelse og i deres arbejde med at leve med et handicap. Specialiseringen har skabt og samlet faglige, menneskelige og fysiske miljøer, der ikke ses at kunne overføres til almenområdet. Selv om ressourcerne kunne følge eleverne, vil indsatsen blive meget mere spredt og med oplagt risiko for tab af kvalitet. Det vil desværre være urealistisk at forestille sig, at alle lærere og alle rammer på almenområdet vil kunne udvikles til niveauet på specialområdet og slet ikke uden markante økonomiske virkninger og store ændringer for de øvrige elever. Landsforeningen Autisme, kreds Nordsjælland, må således tage afstand fra forslaget i dets grundlæggende form. Vi frygter at sigtet mod øget inklusion i den nye budgetmodel, vil give klare forringelser for elever med autismes muligheder for en udbytterig skolegang. Vi frygter, at de opbyggede specialmiljøer forringes og det dermed vil betyde tab af kompetencer i kommunen og en mindre fokuseret indsats i forhold til elever med autismes faktiske behov. Såfremt økonomiske hensyn og hensynet til et velfungerende almenområde vægtes højere kan der opstå en skævvridning af visitationen: Vi frygter særligt at hensynet til de elever med autisme, der ikke er udadreagerende de stille drenge og piger bliver nedprioriteret ved visitation, selvom deres behov og skrøbelighed svarer til de udadreagerende elevers. Ligeledes finder vi argumentet om gennem forslaget at kunne kvalificere skolens beslutning om segregering eller inklusion problematisk. Visitation skal allerede i dag ske på et fagligt og økonomisk oplyst grundlag. Konsekvensen af yderligere at betone økonomien risikerer at gå ud over den faglige vurdering. I det omfang inklusionen kan øges yderligere i Frederikssund Kommune - her savnes statistik i høringsmaterialet - bør indsatsen i stedet tage udgangspunkt i at styrke arbejdet på skolerne. Dette kræver en omhyggelig omstilling og bør derfor implementeres gradvist, f.eks. gennem pilot-projekter. Central og decentral pulje Opdelingen i central og decentral pulje friholder de mest vidtgående tilbud fra 29/57

30 skolernes beslutningskompetence. Vi er enige i at dette kan være hensigtsmæssigt i forhold til ikke at kunne medføre for store indhug i skolens økonomi, men også i forhold til at mindske risikoen for, at lokale økonomiske overvejelser tilsidesætter de faglige vurderinger. Vi er kritiske overfor at en række tilbud, hvortil elever med autisme er henvist, optræder på listen over den decentrale pulje. Vi deler ikke vurderingen af, at nødvendig støtte her kan muliggøre inklusion indenfor de samme økonomiske rammer. Vi finder at den fremadrettede løbende vurdering af tilbuds placering i puljer også bør omfatte en vurdering af, hvorvidt decentrale tilbud i stedet bør placeres i den centrale pulje. Fordelingskriterier Der beskrives en fordelingsnøgle, hvor det efter en overgangsperiode er socioøkonomiske kriterier, der fordeler økonomien på området. Enhver model har sine begrænsninger. Tilfældige udsving i elevernes behov vil påvirke skolernes råderum på området. Det er væsentligt, at sådanne tilfældige udsving i elevsammensætningen ikke kan skabe en usaglig forhindring for, at elever tilbydes relevant støtte. Dette bør pointeres ved en igangsætning af modellen, ligesom en løbende evaluering er påkrævet. Visitationsproces Med forslaget lægges op til at skolelederne efter drøftelse i udvalg med PPRpsykolog og specialkoordinator - kan træffe alle afgørelser om visitation. Afgørelser kan træffes for såvel elever på distriktsskolen som elever på andre skoler i eller udenfor kommunen. Det er betænkeligt, at beslutningskompetencen lægges hos skolelederen, der ikke er psykologisk kyndig og ikke har den faglige baggrund for at vurdere den samlede problemstilling korrekt. Sigtet med forslaget er at øge omfanget af inklusion. Det skal være et tydeligt krav, at dette kun søges gennemført på et fagligt forsvarligt grundlag. Fejlagtige forsøg på inklusion har væsentlige omkostninger for de pågældende elever og deres familier, ligesom en senere indsats vanskeliggøres, når skrøbelige børn har været udsat for mange skolemæssige nederlag. Der bør i stedet opstilles en model hvor økonomien kan følge barnet, mens visitationskompetencen placeres hos psykologfagligt kompetente personer. Dette vil kunne give den ønskede styrkelse af skolernes økonomiske råderum ved inklusion, uden at risikere at gå på kompromis med hensynet til eleverne. Kvalitetssikring af lokale specialpædagogiske tilbud på skolerne Der er lagt op til, at skolerne og skolebestyrelserne selv løbende vurderer kvaliteten. Vi finder, at en så markant forandring bør følges af en central evaluering, hvorved der kan skabes et klart billede af udviklingen på området. Det må være en selvfølgelighed, at der sker inddragelse af involverede fagpersoner, politikere og borgere, således at såvel positive som negative erfaringer kan anvendes til justeringer fremover. Vi deltager gerne i en sådan proces. Nye administrationsopgaver på skolerne I forslaget peges der på at modellen vil kræve en revurdering af opgaveplaceringen på en række felter, hvor skolens ledelse i højere grad skal varetage administrationen. Vi finder det særlig vigtigt at betone, at skolen som besluttende myndighed fra start skal leve op til forvaltningslovens ånd og bogstav. Her skal især peges på pligten til at yde vejledning og bistand til personer, der har spørgsmål til området og kravet om begrundede afgørelser. Ligeledes skal sagsbehandlingen tilrettelægges så krav om aktindsigt kan opfyldes. Endelig bør der op- 30/57

31 stilles målsætninger for sagsbehandlingstider, således at afgørelser kan træffes indenfor en rimelig tidshorisont. Vi finder at en central visitation på enklere vis vil kunne sikre en opfyldelse af sådanne lovbestemmelser end oprettelse af 6 decentrale visitationsudvalg. Justering af modellen Vi bifalder, at der forventes en løbende opfølgning og justering af modellen. Vi finder det relevant, at en sådan opfølgning inddrager såvel kvantitative og kvalitative spørgsmål og sker i en form, så også borgere og politikere kan få indsigt i forholdene og bidrage til processen. Afslutningsvis vil vi betone, at ethvert arbejde med inklusion skal ske med respekt og værdighed. Med de rette rammer og redskaber til at håndtere hverdagen kan skolegang fungere for elever med autisme. Det er med en sådan indsats, at de oplever sig inkluderet, i såvel deres omverden som i deres eget liv. Med venlig hilsen På vegne af Landsforeningen Autisme Kreds Nordsjælland Charlotte Haulrig Jacobsen Bestyrelsesmedlem 31/57

32 Lindegårdskolen, MED-udvalget Den 10. januar 2013 Vedr. Forslag til ny budgetmodel for specialundervisningsområdet. Overordnet er vi enige i principperne i budgetmodellen og målsætningen med at styrke inklusionen i folkeskolen. Vi har nogle spørgsmål eller overvejelser, som man skal tage med i det videre arbejde med modellen. Den nye budgetmodel skulle jo gerne inspirere til nye måder at se tingene på, her vil et samarbejde om elever med samme problematikker måske kunne komme på tale og man vil måske lave puljeordninger. Hvis Kingoskolen, Byvangskolen og Lindegårdskolen går sammen og laver en sådan puljeordning, hvor der deltager elever fra flere skoler, kan vi som skolevæsen så melde ud til forældrene, at skoletilbuddet til deres barn er på en anden skole end distriktsskolen? Vedr. den udlagte økonomi skal det fremgå, om vi kan overføre ubrugte midler fra et år til et andet og hvordan man takler et underskud. Der skal være så brede rammer omkring økonomien, at den udover lønninger også kan bruges til efteruddannelse af personalet, hvis der er behov for det som led i inklusionen. Behovet for psykologbetjening af skolerne vil alt andet lige stige, når flere elever inkluderes. Dette skal derfor indtænkes i modellen. Det nævnes, at der løbende vil blive fulgt op på, hvordan modellen virker. Det nævnes ikke hvem der foretager disse løbende evalueringer og hvordan MEDudvalgene og andre bliver inddraget. Vi vil som MEDudvalg gerne inddrages i den videre proces. Med venlig hilsen MEDudvalget på Lindegårdskolen Camilla Hørsholt / Lars Mortensen 32/57

33 Lindegårdskolen, skolebestyrelse Til Opvækst- og Uddannelsesudvalget den 22. januar Vedr. forslag til ny budgetmodel på specialundervisningsområdet. Skolebestyrelsen på Lindegårdskolen bifalder målet med at styrke inklusion på skolerne i Frederikssund kommune og vi tilslutter os principperne i budgetmodellen. Vi mangler dog svar på nogle centrale områder: Vi mangler muligheden for at få et overblik i det medsendt materiale. Hvor mange elever drejer det sig om i Slangerup området, hvilke midler og hvilken økonomi er i spil? En øget inklusion vil kræve uddannelse og et kompetenceløft til lærere og pædagoger. Vi mangler en beskrivelse af, hvordan det finansieres. I materialet nævnes, at ordningen skal evalueres og justeres efter behov. Vi savner en bekræftelse på, at vi som skolebestyrelse vil blive inddraget i disse evalueringer. Med venlig hilsen Kirsten Ebbe Brich Skolebestyrelsesformand Lars Mortensen Skoleleder 33/57

34 Marbækskolen, skolebestyrelse og MED-udvalg Frederikssund Kommune Skoleafdelingen Dato 20. februar 2013 Høringssvar fra Marbækskolens skolebestyrelse og MED-udvalg til ny budgetmodel på specialundervisningsområdet MED-udvalget og skolebestyrelsen på Marbækskolen har forståelse for at Frederikssund Kommune er nødt til at handle på den aftale, der er indgået mellem KL og regeringen vedr. segreringsmålsætningen på 4 % i Hvis dette skal lykkes er vi også enig i, at det er nødvendigt, at skolerne skal overtage både budget- og beslutningsansvar for dele af specialundervisningsområdet. MED-udvalget hilser det derfor velkomment, at Marbækskolen, der har elever fra 0. 9.kl., udgør en selvstændig enhed med hensyn til beslutninger omkring specialundervisningselever. MED-udvalget og skolebestyrelsen hilser det også velkomment, at der skal tildeles ekstra ressourcer og passende kompetence til skolernes administration, når vi overtager ansvaret. Reelt betyder den nye opgave for skolerne, at der skal bruges uforholdsmæssigt megen tid på en lille procentdel af skolernes elever (elever med specialundervisningsbehov) på at finde og organisere det rigtige skoletilbud. I den forbindelse vil vi også minde om, at det er vigtigt, at alle personalegrupper på skolerne bliver efteruddannet til at kunne varetage den udvidede inklusionsopgave, som er en følge af den nye inklusionslov og førnævnte aftale mellem KL og regeringen. Dog ærgrer vi os sig over, at skolerne skal overtage ansvaret for budgettet på et tidspunkt, hvor specialundervisningsområdet/ specialskolerne/heldagsskolerne er blevet beskåret. Hvis dette område ikke var blevet beskåret, havde det kunnet give den enkelte skole større råderum i forhold til at træffe bedre beslutninger omkring den enkelte specialundervisningselevs behov. Netop råderummet for den enkelte skole i forhold til den enkelte specialundervisningselevs behov er et forhold, som vi peger på, at der skal være fokus på i forbindelse med overgang til en ny budgetmodel. I den almindelige budgetmodel, som fordeler antallet af undervisningstimer til hver skole, tildeles ressourcerne efter elevtal. For en skole, som Marbækskolen, der sidste år havde et klassegennemsnit på 20,6 bevirker det, at der i forvejen er et begrænset råderum til inklusion, når lektionerne er fordelt til klassernes vejledende timetal. Størrelsen af skolernes råderum er afgørende, når det rigtige inklusionstiltag skal planlægges og organiseres for den enkelte elev. Vi mener derfor, at det er rigtigt at fordele specialundervisningsmidlerne efter socioøkonomiske kriterier. I den forbindelse vil vi også opfordre til, at de midler, der tildeles skolerne til supplerende undervisning (som før hed specialundervisningstimer) også tildeles efter socioøkonomiske kriterier, hvilket for en 34/57

35 skole som Marbækskolen vil betyde, at råderummet i forhold til den enkelte specialundervisningselevs behov bliver udvidet. Desuden vil vi påpege, at der skal ske en afklaring omkring det frie skolevalg for specialundervisningselever. Hvem skal f.eks. betale for en specialundervisningselev, hvis forældrene vælger at flytte barnet til en anden skole? Af hensyn til skolernes styring af økonomien er der nødt til at blive taget stilling til dette. Vi vil også påpege, at SFO ikke må glemmes. Når flere elever skal inkluderes i normalundervisningen, betyder det, at der vil være flere elever, der skal gå i en almindelig SFO. Det vil i nogle tilfælde kræve, at der afsættes særlige midler til, at dette vil kunne lykkes på en måde, der opfylder den enkelte elevs behov. Slutteligt peger MED-udvalget og skolebestyrelsen på den store vigtighed af, at Videnscentret og de udadgående funktioner bliver fastholdt uanset omfanget af skolernes brug af ordningerne det første år. Hvis de ikke er blevet brugt i et særligt stort omfang, skyldes det sandsynligvis ikke, at der ikke er behov for det, men snarere at skolerne er pressede på økonomien. Derfor foreslår vi, at disse funktioner fortsat skal være en del af den centrale pulje. Med venlig hilsen Lisbeth Henriksen Mette Breinholt Lars Kristensen Bjarne Rasmussen TR for lærerne TR i SFO (formand MED- (formand for (næstformand udvalget) skolebestyrelsen) i MED-udvalget) 35/57

36 Marienlystskolen, MED-udvalget Høringssvar vedr. ny budgetmodel på specialundervisningen Med-udvalget på Marienlystskolen har haft punktet på dagsordenen på et ekstraordinært møde onsdag den 23. januar 2013 og skal udtale følgende: Som udgangspunkt bakker vi op om, at folkeskolen skal være mere inkluderende. Det er en nødvendighed for at skolen skal magte opgaven, at vi får de fornødne ressourcer stillet til rådighed, så opgaven kan løses: I forslaget er der ingen beregninger eller afklaring på, hvor mange ressourcer skolerne tilføres i forhold til øget støtte af elever. Lærerne mangler uddannelse til at løfte opgaven. Er det skolerne der selv planlægger dette eller vil der komme tiltag fra forvaltningen. Dette forslag giver skolen en ekstraopgave, bliver der overført flere midler til skolerne m.h.t. ledelsestid og administrationstid? Der er brug for at skolerne har redskaber (IT-programmer) så de kan overskue økonomien. Hvordan er reglerne, hvis en elev, som modtager støtte på en skole, p.g.a. af det fri skolevalg flytter skole. Skal den afgivende skole sende penge med eleven til den nye skole. Hvordan indgår 10. kl. i dette forløb? Er det på lige fod med andre folkeskoler? Center 10 risikerer at stå med en stor økonomisk byrde, hvis specialskoleelever vælger en 10.kl på en specialskole, da center 10 dækker hele kommunen. Det er vigtigt, at alle skoler laver en procedure for fordelingen af ressourcer i forhold til inklusionstiltag, så det er tydeligt at ressourcerne anvendes så alle elever får det rette tilbud. I forslaget skal skoler, som er fødeskoler og overbygningsskoler arbejde sammen i et visitationsudvalg. Vi synes ikke dette er ordentlig gennemtænkt, og mener, at dette bør gennemarbejdes mere og med inddragelse af de enkelte skoler. Med udgangspunkt i ovenstående skal vores anbefaling være: Vi mener, at forslaget skal indføres, men at det udskydes til så ovennævnte spørgsmål kan afklares. Samt at lærerne kan uddannes i dette skoleår. På MED-udvalgets vegne Kjeld Ringsted Skoleleder 36/57

37 Opvækst, Uddannelse og Kultur, Deludvalget Frederikssund d. 22. januar 2013 Høringssvar vedr. Budgetmodel for specialundervisning i Frederikssund Kommune Fra medarbejdersiden i Deludvalget OU Deludvalget bakker op om en inkluderende folkeskole, som tilbyder alle elever den rette undervisning samt sikre et bæredygtigt pædagogisk tilbud i den undervisningsfrie del af skoledagen. l en inkluderende folkeskole stilles de nødvendige ressourcer til rådighed for skolerne til spedalpædagogiske tiltag såsom forebyggende indsatser i tilknytning til almenundervisningen, AKT, holdtimer, efteruddannelse af lærerne og pædagoger, sikring af et velfunderet PPR, specialundervisning og læsevejledning i takt med den øgede inklusion af støttekrævende børn. Øget inklusion er et langsigtet mål, der nås ved at kommunen investerer i forebyggende indsatser. Vi ønsker, at fastholde den viden og de kompetencer på spedalområdet for hele kommunen, som gennem mange år er oparbejdet på kommunens specialskoler afdelinger. Dette sikres bedst gennem en central pulje som nu. Ændres budgetmodellen, bør der derfor være fokus og opfølgning på, at skolerne fortsat gør brug af de eksisterende specialtilbud. Deludvalget ser positivt på, at der tages hensyn til de socioøkonomiske faktorer. Deludvalget anbefaler, at der udarbejdes procedurer på alle skoler, således at man sikrer gennemskuelighed i forhold til ressourcernes anvendelse. Deludvalget anbefaler endvidere, at der i forbindelse med den årlige visitationsprocedure udarbejdes procedurer, så man sikrer, at alle elever bliver en del af fællesskabet og at det sikres at alle elever er i trivsel og udvikling. Derudover anbefaler vi, at skolernes personale inddrages aktivt i udarbejdelsen og i beslutningerne omkring den enkelte skoles inklusionstiltag, og dermed også i hvordan ressourcerne prioriteres og anvendes. Dette for at sikre at alle elever får det rette undervisnings- og fritidstilbud og at de ansattes arbejdsmiljø er i fokus. 37/57

38 PPR, MED-udvalg Høringssvar fra MED i PPR vedr. Budgetomlægningen. PPR tager budgetmodellen til efterretning som understøtning til en øget inklusion. Vi ser fra PPR frem til at støtte skolerne i forhold til vurdering af børns behov, etablering af særlig indsats i almenskolen samt at støtte en generel udvikling af lærere og pædagoger med praksisnære kursus- og udviklingstilbud. Ligeledes vil vi fortsat arbejde med støtte til udviklingen i dagtilbud, samt øge fokus på overgangen mellem dagtilbud og skole. PPR er en organisation, der på samme tid både er centralt placeret og til stede på alle skoler og dagtilbud med et solidt kendskab til børn med særlige behov. Vi ser frem til, at denne placering tages med i betragtning og fortsat indgår i implementeringen af budgetmodellen, således at der, bl.a. med PPR s medvirken, sikres et ensartet niveau for specialundervisning i Frederikssund Kommune samt den nødvendige kvalitet i de tilbud, der udvikles til sikring af en god inklusion af det enkelte barn i almenskolens fællesskab. MED- udvalget i PPR 38/57

39 Skolen ved Kæret, MED-udvalget Dato 24. januar 2013 Høringssvar ang. forslag til ny budgetmodel på specialundervisningsområdet. MED-udvalget på Skolen ved Kæret har på mødet den 11. januar 2013 drøftet oplægget til ny budgetmodel på specialundervisningsområdet og har følgende bemærkninger: - I forbindelse med at den tilførte økonomi som almenskolerne tildeles ved den nye budgetmodel, ønskes det sikret at pengene følger barnet, ligeledes ønskes også at pengene følger barnet ved SFO- og klubtilbud - Vi ønsker at arbejdsmiljøet i klasserne sikres. At fagpersonalet har/får den nødvendige viden/uddannelse i forbindelse med inklusion af eleverne i almenskolen. - Det kan give anledning til at tro, at flere forældre vælger at flytte deres barn over i privatskoleregi ved øget inklusion i almenskolen. - Der mangler i den nye budgetmodel et forpligtende samarbejde mellem almenskolen og daginstitutioner, SFO er samt klubber. - Vi har en bekymring for at en stor del af den faglige ekspertise, som lige nu er samlet i de forskellige institutioner og afdelinger under den decentrale pulje, forsvinder ved inklusion af eleverne i almenskolen. SKOLEN VED KÆRET Åbjergvej Frederikssund Telefon skolenvedkaeret@ frederikssund.dk skoleintra.dk CVR-nr.: Åbningstider: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Med venlig hilsen MED-udvalget på Skolen ved Kæret 39/57

40 Skolen ved Kæret, skolebestyrelse Opvækst- og Uddannelsesudvalget Frederikssund Kommune Januar 2013 Forældrebestyrelsen på Skolen ved Kærets høringssvar til Forslag til ny budgetmodel på specialundervisningsområdet Som skolebestyrelse ser vi overordnet med tilfredshed på det fremlagte forslag Vi vil dog udtrykke vores bekymring over at; - såvel beslutnings- og som budgetansvar tænkes placeret på skolerne. - det er skolerne selv eller deres visitationsudvalg, der forestår kvalitetssikringen af specialtilbudene. Sluttelig vil vi påpege vigtigheden af, at også de sociale færdigheder, og dermed trivsel, vurderes ved visitation til et specialtilbud. Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen Skolen ved Kæret 40/57

41 Skuldelev skole, MED-udvalg og skolebestyrelse Høringssvar vedr. forslag til ny budgetmodel på specialundervisningsområdet. Skuldelev skoles MED-udvalg og skolebestyrelse har følgende kommentarer til forslaget: Konklusion. Overordnet bakker Skuldelev skole op om de initiativer, som kommunen er i gang med omkring specialområdet, hvor budgetmodellen bliver et af de væsentligste omdrejningspunkter. Vi finder det logisk at organisere sig som beskrevet i oplægget med henblik på at opstille økonomiske incitamenter for at dreje udviklingen i en mere hensigtsmæssig retning. Vi er ikke skræmte i forhold til den diskussion der går over det ganske land omkring en større grad af inklusion, for vi har gennem mange år arbejdet målrettet med at kunne huse de elever, som nu engang er skrevet ind ved skolen, og vi synes i dag at vi er en yderst rummelig skole. Vi må dog påpege, at der er nogle væsentlige forudsætninger, der skal være opfyldt, for at en forøget inklusion kan ske succesfuldt. I det følgende beskriver vi først de nødvendige forudsætninger og derefter nogle bekymringer. Nødvendige forudsætninger: Den mentale indstilling ved skolen og de nødvendige faglige kompetencer. Vi er helt afklaret med at indstillingen og viljen til at lykkes er væsentlige forudsætninger for en succesfuld udvidelse af inklusionen, men både indstillingen og viljen er afgjort til stede ved skolen. I forhold til en almindelig folkeskole mener vi også, at vi har væsentlige faglige kompetencer på nogle områder, men vi kan ikke i skrivende stund påstå, at vi bare kan klare alle de typer af tidligere udskilte elever, som vi fremover kan forvente at modtage ved skolen, men det må være et problem for alle skoler i kommunen, så det skal vi alle arbejde med i fællesskab. Vigtigt med en socio-økonomisk tildelingsnøgle. Vi henleder opmærksomheden på de mere og mere sikre tegn på en direkte forbindelse mellem forældres indkomster og elevers trivsel og kompetencetilegnelser, som nyere undersøgelser i øjeblikket slår fast. I den forbindelse er det GLÆDELIGT at der i oplægget til en ny budgetmodel for specialområdet ER åbnet for en UENS tildeling ud fra et socio-økonomisk tildelingsprincip. Vi tænker, at vi der ligger i lavindkomst-områderne har brug for ekstratildelinger for at give vores elever samme muligheder som eleverne i mere velstående dele af kommunen. Elevernes sociale aktivitetsmuligheder er vigtige. Der er for os INGEN tvivl om, at Skuldelev skole har behov for en pædagogisk opdatering i forhold til de aktivitetsmuligheder, som eleverne har for at komme hinanden ved rent socialt, hvis en forøget inklusion skal lykkes. Vores elever har efterhånden kun en græsplæne at være sociale sammen på. Vi har snart ingen legeplads tilbage til indskoling (rives ned i takt med at tingene går fra hinanden) og vi har intet til eleverne på mellemtrinnet ud over 2 håndboldmål, som vi hvert eneste år skal ligge på knæ for at låne af den lokale idrætsklub. Spændende og udfordrende aktiviteter i frikvartererne ser vi som et yderst vigtigt omdrejningspunkt i forhold til at komme hinanden ved og derved indi- 41/57

42 rekte lette en større grad af inklusion. Efterslæb i forhold til pædagogiske opdateringer. I den forbindelse er det imidlertid OGSÅ vigtigt for os at slå fast, at de skoledistrikter, der i indkomst-undersøgelserne ligger lavest i kommunen, er de samme skoledistrikter, som endnu ikke har fået nogen som helst bevågenhed i forhold til kommunens storstilede arbejde med at opdatere skolerne rent pæda-gogisk (bygningsændringer mv). Derfor må vi på landkortet nu i forhold til de pædagogiske opdateringer. Og så er der folkesundheden. Man skal huske at andre undersøgelser viser, at folkesundheden også er forbundet med forældrenes uddannelsesniveau og indkomster. Det betyder, at skolerne i lavindtægtsområder har DOBBELT brug for spændende og udfordrende aktivitetsmuligheder, så eleverne i disse områder også får en hjælpende hånd i forhold til at bryde den sociale arv omkring folkesundheden. Det er altså i vores øjne ikke nok, at man indbygger en socioøkonomisk tildelingsnøgle, man skal også tildele ekstra på anlægsområdet for at give i det mindste ens forhold for børn og unge i kommunen. Lege- og aktivitetspladser ved Skuldelev skole. Skuldelev skole har tidligere fremsendt en ansøgning om mindre støttebeløb til en ønsket legeplads til indskolingen og til en aktivitetsplads til mellemtrinnet, men set i sammenhæng med den nye inklusions-opgave, vil Skuldelev skole gøre opmærksom på at vi finder det nødvendigt, at kommunen økonomisk går ind i et klart større omfang end tidligere ansøgt, da projekterne nu må henregnes under nødvendige pædagogiske opdateringer af skolens udenomsarealer i forbindelse med en forventning om en større grad af inklusion. Vi ønsker i den forbindelse at blive sidestillet med de andre skoler i kommunen, som har fået finansieret legepladser og aktivitetsområder i forbindelse med deres pædagogiske opdateringer. Skolelederforeningens anbefaling. I et netop udsendt materiale omkring inklusion slår skolelederforeningen fast at det er YDERST vigtigt, at opgaver og økonomi passer sammen i forhold til en tankegang om øget inklusion. Det er vi helt enige i, og vi appellerer derfor til, at politikkerne ikke gør inklusionsprojektet så skrabet, at det ikke kan lade sig gøre at udføre de ellers både visionære og medmenneskelige tanker og idéer ordentligt. Andre bekymringer. Bekymring om vores faglighed i forhold til elevernes behov. Vores største bekymring i forhold til de beslutningskompetencer der skal overgå til skolerne fremover er vores egen utilstrækkelighed rent fagligt for efter planen lægges nogle store og vidtrækkende beslutninger ud på skolerne indenfor fagområder, som vi ikke har beskæftiget os med før og som vi ikke er uddannet til at beskæftige os med. Kan vi nu også tage de mest fagligt korrekte beslutninger for de implicerede elever med den baggrund vi har i dag og med de konsulentsystemer som kommunen forventes at bygge op omkring os til at råde og vejlede os? Bekymring om vores administrative faglighed. Vi er også oprigtigt bekymrede over om vi kan håndtere de administrative opgaver, som følger med den slags sager. Kan vi være sikre på, at vi på skolerne rent fagligt kan håndtere de ofte meget ressourcekrævende admi-nistrative sagsbehandlinger med indviklede para- 42/57

43 graffer og klagesystemer, som inklusionssager oftest er omfattet af? Vil der være eksperthjælp til at udforme sager, så vi undgår løftede pegefingre, næser eller store over-skrifter i aviserne, for vi er oppe imod eksperter ved statens overordnede klageanstalter samt brugernes private advokater? Forventes det at skolerne bare kan håndtere de mange komplekse og store sager inden for den tid, som skolerne har fået tildelt til ledelse og sekretærbistand i dag? Bekymring om vores økonomiske rettigheder i forhold til andre forvaltninger. Vi har ikke altid desværre haft den oplevelse, at sagsbehandlinger i andre afdelinger er blevet gennem-ført inden for lovgivningernes tidsrammer, hvilket har forsinket og undermineret ellers hurtige og enkle indgreb fra skolens side. Kan vi være sikre på at alle familiesager, som involverer vores elever, fremover kører igennem systemet efter reglerne, så vi ikke fremover får følgeudgifter som skole pga. langsommelige eller forkerte sags-behandlinger i andre afdelinger? Bekymring om vores økonomiske rettigheder i forhold til andre skoler. Vi tror ikke på, at alle skoler er lige rummelige i dag og det vil man næppe heller være om en årrække. Det betyder, at man i et tænkt eksempel kan finde en skole, som vil sætte en foranstaltning i værk for en elev bosiddende i et andet distrikt, da de ikke kan rumme eleven uden bistand. Hvilke rettigheder har distriktsskolen i den sammenhæng? I modellen får man bare regningen. Hvor ligger retssikkerheden for distriktsskolen i den slags sager? Og hvad nu hvis netop distriktsskolen er meget bedre til at klare den slags vanskeligheder, som eleven har, kan distriktsskolen så forlange eleven hjemtaget? Bekymring om et manglende økonomisk råderum til den enkelte skole. Hvis vi som skolevæsen skal ændre plejer, så er det yderst vigtigt, at hver skole har et økonomisk råderum i forhold til at etablere tilfredsstillende og økonomisk forsvarlige (og gerne billigere) ordninger på benene, således at de succeshistorier vi derved skaber, kan generere et nyt økonomisk råderum til nye sager. Hvis vi som udgangspunkt IKKE er udstyret med et økonomisk råderum af en passende størrelse, så kan den gode cirkel ikke blive sat i gang. Hvordan vil kommunen sikre hver skole/hvert område en arbejdskapital i opstartsfasen? Bekymring over den fremadrettede tildeling og forventning. Vi hilser med et lettelsens suk, at man snakker om en tildelingsmodel som også tager konkret afsæt i de faktiske socio-økonomiske forhold ved Skuldelev skole for både vi og familieafdelingen har i mange år fremsat påstand om at opgaverne bestemt ikke altid har været ligeligt fordelt mellem skolerne. Samtidig må vi så også påpege, at man ikke fremadrettet nødvendigvis kan forvente, at hver eneste skole kan komme ned på den politisk udmeldte eksklusionsprocent. Den procent må ses som en gennemsnits-procent for kommunen, hvor smørhullerne i kommunen skal levere lavere procenter end de mere belastede områder ellers vil kravene til nogle skoler være væsentligt større end til andre. Bekymring omkring en samarbejdsmodel mellem fødeskoler og overbygningsskole. Først vil vi lige slå fast, at det er meget fornuftigt, at vi er sat sammen med Ferslev skole og Solbakkeskolen i et område, hvor vi i fællesskab skal løse vores problemer, fordi beslutninger ofte vil kunne gribe ind i hinan-dens plan- 43/57

44 lægning. Vi vil også lige slå fast, at vi bestemt ikke er i tvivl om, at vi kan samarbejde om tingene med de to andre skoler, for vores lokale samarbejde går fint, og det udvikler sig positivt år for år. At det foreslåede visitationsudvalg for vores område kan blive meget stort kan vi sikkert også godt hånd-tere, men vi er principielt bekymrede over muligheden for flertalsafgørelser. Vi mener, at skoleforvaltningen bør komme med nogle overvejelser eller retningslinjer til de foreslåede visitationsudvalg for flere skoler omkring en hensigtsmæssig måde at formulere en forretningsorden for udvalget på, så man netop ved, hvordan det forventes at man forholder sig i givne situationer. Afrunding. Vi er som tidligere beskrevet ikke skræmte over forslaget og de arbejdsopgaver der medfølger, men vi skal også realistisk kunne tro på at opgaven kan løses som forventet, og derfor venter vi spændt på en mere konkret udmelding, som forhåbentlig vil kunne kategorisere alle vores bekymringer som ubegrundede. Vigtigt at få tænkt alt med. Vi håber på at de kommende mere konkrete løsninger man lægger i projektet omkring organisation og økonomi vil sikre at ordningen kan komme til at fungere til stor tilfredshed for alle parter for det er noget af det mest grundliggende vi er inde og ændre forudsætningerne omkring i forhold til kommunens mest skrøbelige elever. Venlig hilsen Lars Danielsen, Form f skolebestyrelsen Gitte Jørgensen, Næstform f MED-udvalget Ole Peltola, Skoleleder 44/57

45 Solbakkeskolen, MED-udvalg og skolebestyrelse Høringssvar til forslag til ny budgetmodel på specialundervisningsområdet. Solbakkeskolen d. 23. januar Solbakkeskolen har i møder i skolens MED udvalg og i skolebestyrelsen behandlet forslaget til ny budgetmodel på specialundervisningsområdet og har følgende kommentarer, Solbakkeskolen bakker op om og praktiserer en inkluderende Folkeskole, som tilbyder alle elever den rette undervisning og den rette udfordring. Vi er bekendt med, at antallet af elever, der undervises i specialtilbud væk fra almenskolen, gennem en årrække har været stigende i hele landet, og at denne tendens også har været gældende i Frederikssund Kommune. Vi tilslutter os, at det med udgangspunkt i denne viden er nødvendigt at iværksætte supplerende tiltag, der kan understøtte en øget inklusion i almenskolen og at der, som et af flere tiltag stilles forslag om at indføre en ny budgetmodel på specialundervisningsområdet. Vi er enige i, at opgaven fremadrettet løses bedst ved at den økonomi der i dag ligger hos specialtilbud udenfor almenskolen (bortset fra de mest vidtgående tilbud) tilføres almenskolerne, og vi påtager os gerne den opgave, at skolerne overtager såvel budgetansvar som beslutningsansvar, således at skolerne kan vurdere om en given opgave bedst løses af et specialtilbud udenfor skolen, eller af skolen selv med den nødvendige støtte og vejledning. Vi har i forvejen et særdeles godt samarbejde med Skuldelev og Ferslev Skole og den kendsgerning, at der etableres et tæt og forpligtende samarbejde mellem fødeskoler og overbygningsskoler omkring prioriteringer inden for specialundervisningen, vil kun understøtte den inkluderende indsats for områdets over 500 elever. Skolen vil i den nye budgetmodel og med udgangspunkt i egen økonomi og visitering kunne sætte større fokus på specialpædagogiske tiltag såsom forebyggende indsatser i tilknytning til almenundervisningen, AKT, efteruddannelse af lærerne m.m. og fastholde viden og kompetencer på specialområdet lokalt. Det vil selvfølgelig være nødvendigt at udarbejde procedurer for samarbejde og visitering på de tre skoler, således at man sikrer gennemskuelighed i forhold til ressourcernes anvendelse. Der vil være behov for at støtte den enkelte lærer og skolepædagog i at efterleve de stadigt stigende krav omkring elever med særligt reflekteret opmærksomhed og dermed en styrkelse af de professionelle inklusionsbestræbelser. Lærerne skal inddrages aktivt omkring skolens inklusionstiltag, så det sikres at prioriteringen af ressourcens anvendelse udmøntes bedst muligt, så alle elever får det rette tilbud. LP arbejdet og vores lokale ressourcegruppe bliver centrale aktører i dette arbejde. 45/57

46 Skoledagen på Solbakkeskolen er et heldagstilbud hvor vores SFO udgør en helt central samarbejdspartner. Vi mener derfor, at det bør skrives ind i budgetoplægget at det sikres at inklusionsopgaven også tænkes løst i et forpligtende samarbejde med skolernes SFO er og at økonomien hertil medtages. Den øgede udfordring for skolernes administrationer må søges løst gennem en rationelt digitalt tænkende opgaveløsning og ved en optimering af den digitalt arbejdende skoleadministration. På vegne af Solbakkeskolen Klaus Kørvell Skoleleder Kirsten Weiland Viceskoleleder 46/57

47 Susanne Jørgensen, forælder Til Opvækst-og uddannelsesudvalget i Frederikssund kommune. Jeg sender hermed et Høringssvar til Jeres Budgetforslag. Jeg håber at i vil læse det igennem og tage notits af det til jeres vurdering. Hvis I har spørgsmål som der måske skal uddybes står jeg gerne tilrådighed. Susanne Jørgensen Fasanvej 4,3550 Slangerup Kommentar fra forælder med børn som har indlæringsvanskeligheder til forslag af nyt budget model for specialundervisningsområdet. Vi er en familie med 2 børn, hvoraf den ældste har haft 4 års skolegang i almenskole. 4 år hvor den gentagne bemærkning fra skolen og lærene har været du bryder snart læsekoden til eleven og os som forælder. En periode med ensformige gentagne nederlag, ikke mindst mobning af kammeraterne. I den periode blev hun plasseret bag en skillevæg med hovedtelefoner på og en pc. Uden at have en plads sammen med de andre elever til fælles undervisning. Der blev lavet legeaftaler for hende, de glemte bare at hun havde hovedtelefoner på og dermed ikke kunne sige fra eller til. Vores store spørgsmål er så er det inklusion??? Samtidig blev hun taget ud af klassen i de kreative fag hvor hun er stærk, og kunne vise nogle gode resultater. I stedet for at hun kunne tages ud i de timer hvor hun har det svært og ikke kan følge klassen alligevel. Men det var der ikke mulighed for, og hun havde jo brug for alt det ex. Dansk hun kunne få. Det har relsuteret i at vi herhjemme er blevet mødt af en pige som har stor tudet hver eneste dag når vi skulle lave lektier eller læse, eller bare snakkede om skolen. Hun gjorde alt for ikke at komme i skole, og blev væk hvis hun kunne slippe af sted med det når vi var taget på job, for at undgå bare 1 dags mareridt. En kæmpe magt kamp for os som familie. En stor frustration at stå på sidelinjen og se sit barn have så store udfordringer uden at kunne hjælpe. Det bedste der er sket for hende er at hun blev vissiterret til læseklasse på kommunens Videncenter. Hun er blevet en helt anden pige der fra at have mistet livslysten pga. hun selv mente at hun ikke duede til noget. Til at hun nu springer op af sengen og er klar til at tage i skole, hun læser også lektier uden vi overhovedet behøver at nævne det. Hun læser undertekster på tv og meget,meget mere. Hun er blevet mødt på det niveau som hun er på, har fået hjælp og ikke mindst er blevet anerkendt at både lærere og og de andre elever som er i samme situation. Hun har nu gået der i 1½ år. Hun er blevet en glad og selvstændig pige der står ved sine meninger. Hun er rykket fra en læse lix 6 til en lix 16. Det er da succes, hun har fået mod på det hele igen. Vores Yngste er pt. I 2 klasse i almenskolen, Og ja allerede nu og siden 0 klasse har vi lagt mærke til at desværre skal hun kæmpe mange af de samme kampe for at lære at læse. Hun har dog en større lyst til at lære. Men kommer også hjem og siger at hun bliver drillet kaldt den dumme, fordi hun bare ikke kan se bogstaverne flettet sammen til ord. At dagens lektier som burde kunne klares på 15 min tager mere end 1 time, det er ikke nemt at acceptere for en pige på 8 år. Hun har været igennem en del test for at få klarhed om hvor hendes kompetencer er stærke og hvor de er svage. Hun er pt. taget ud af klassen til ex. Dansk gange om ugen,+ 1 gang til ex matematik da det jo også er svært for hende da meget regning også består af tekstforståelse. Vi som forældre har fået en rigtig god kommunikation med både lærere og ledel- 47/57

48 se på skolen omkring hendes forløb, Det er vi rigtig glade for men samtidig er det os der skal høre hvordan hun er led og ked af at blive taget ud af de kreative fag, frem for dem hun har svært ved. Vore meget bekymrede tanker omkring det nye budget forslag er flere: - Hvad vil der ske når almenskolerne modtager en pose penge til at inkludere børn med særlige behov. Hvordan kan enkelte være garanteret ekstra hjælp, når ikke pengene er øremærket til de enkelte elever. Udefra deres eks. Læsevanskeligheder. - Hvad sker der i de kommende år, når skolerne nu får en pose penge som ikke er øremærket til formålet, bliver de så sparret væk, da det jo ikke er nogen hemmelighed at der i alle landets kommuner skal sparres på skolerne. - Hvilke kasser/ afdelinger i kommuner er det der betaler for de elever der bliver tabt/ eller ikke får den optimale hjælp og støtte, dem der aldrig lære at læse. Nu og her er det udannelses kassen der sparer men når de vokser op og ikke kan tage en uddannelse, kommer på bistandshjælp elle noget lignede. Ja desværre er det jo så kommunen der få endnu en udgift til dem som ikke kan indtjene til mad og bolig. Det er dem som står på vore gadehjørner og tigger eller stjæler. Der er groft skrevet det ved jeg godt. Men hvorfor ikke se det som en helhed i kommunens store budget - Ifølge undervisningsminister Christina Antorini skal der sættes ind allerede i indskolingen med diverse test for netop ordblindhed. Men i vores kommune gøres det først i 3 kl. Jeg kan kun spørge HVORFOR? Hvorfor ikke komme i gang og få givet den hjælp som skal til, så de elever også kan få nogle succes oplevelser og ikke mindst lyst til læring. - I jeres forslag skal Almenskolen betale for at en elev henvises til eks. Læseklasse uden for skolen. Vil Almenskolen så fremadrettet overhovedet henvise frem for at beholde elever på egen skole for at spare til andre elever/ formål. Dette er blot nogle meninger og tanker fra os som forældre. Hvor vi sidder med et barn som virkelig har fået succes og et som forhåbentlig også skal have den mulighed, hvis det vurderes at være det rigtige. Samtidig er det ikke under nogen omstændigheder kritik af hverken almenskolen eller Videncenter. Men derimod stor ros til at det hidtil har været muligt at se de/ den enkelte elevers behov. 48/57

49 Ådalens Skole, Skolebestyrelsen Frederikssund 24. januar 2013 Høringssvar Ny budgetmodel på specialundervisningsområdet Med henvisning til høringsbrev fra 18. december 2012, sender Skolebestyrelsen for Ådalens Skole følgende høringssvar vedrørende forslag til ny budgetmodel på specialundervisningsområdet. Resumé Potentielt skal der flyttes rigtigt mange midler rundt mellem skolerne. Samtidig er der mange elementer i arbejdsgangene mellem skolerne, administrationen, eleverne, borgerne og visitationen, som ikke er beskrevet i høringsmaterialet. Budgetfordelingsmodellen vil gå ind og påvirke disse arbejdsgange. Det er derfor vanskeligt, at skabe sig et billede af konsekvenserne af budgetmodellen, før disse elementer kommer på plads med inddragelse af alle parter, der bliver berørt af modellen. Skolebestyrelsen vurderer, at disse drøftelser skal være på plads, før en model skal træde i kraft. Herudover lægger Skolebestyrelsen vægt på følgende i høringssvaret: Skolebestyrelsen vurderer, at rammerne i den beskrevne budgetfordelingsmodel skitserer en løsning på incitamentsudfordringen vedrørende segregering i den nuværende visitation. Budgetfordelingsmodellen kan være med til at skabe rammer for at igangsætte inklusionstiltag på skolerne. Det må ikke blive en spareøvelse. Faldet i segregeringsprocenten skal opnås ved at inkludere, ikke ved at spare. Fagligheden skal bevares. Speciallærernes kompetencer skal forankres i undervisningen. Budgetmodellen forudsætter, at der skal ske en opkvalificering af visitationsudvalg, skolelederen og skolebestyrelsen. Forskellig visitation på forskellige skoler kan blive uhensigtsmæssigt. Der mangler beskrivelser af væsentlige forudsætninger for modellen i forhold til økonomisk ansvar på skolerne. Baggrund og hvor meget skal flyttes rundt? Målsætningen i aftalen mellem KL og Regeringen er, at inklusionen øges og at segregeringsandelen sættes ned til 4,0 pct. I forslaget fremgår, at segregeringsgennemsnittet for alle kommuner er på 5,6 pct. Frederikssunds segregeringsandel kan findes i de kommunale nøgletal fra KL og udgjorde i skoleåret 09/10: 7,6 pct., i skoleåret 10/11: 7,0 pct. og i skoleåret 11/12: 7,3 pct. Frederikssund er således placeret markant over landsgennemsnittet. Årsagen hertil fremgår ikke, men kan f.eks. skyldes socioøkonomiske faktorer. Der udestår en konkret målsætning for segregeringsprocenten for Frederikssund kommune. Såfremt segregeringsprocenten skal helt ned på målsætningen for landsgennemsnittet på 4 pct., er der tale om en meget stor omlægning af den nuværende undervisningsstruktur/opdeling mellem special- og normalundervisning, og det vil betyde, at en ny budgetmodel skal flytte væsentlige midler fra de segregerede specialområde til det inkluderende normalområde. Incitamentsstruktur Budgetmodellen ændres, fordi incitamentsstrukturen i dag understøtter segregering. Skolerne kan omkostningsfrit sende elever med særlige udfordringer videre til en central visitation, finansieret af et budget, udenfor den enkelte skole. I den foreslåede model placeres ansvaret for både fagligt indhold og økonomisk ansvar for en stor del af specialundervisningen på den enkelte skole. Specialundervisning skal således iværksættes og betales af skolen, en- 49/57

50 ten på skolen eller afregnes eksternt. Ansvarsfordelingen bliver entydig, når midlerne lægges ud. Decentralisering og lokale løsninger kan være gode I forslaget står, at skolen under den nye budgetmodel har incitamenter til bedre at vurdere, om eleven skal gives et tilbud uden for skolen, eller om skolen vil kunne give eleven et bedre tilbud på skolen inden for den samme økonomi. I en optimal situation håber skolebestyrelsen, at effekten vil være, at indsatsen bliver tilpasset bedre (konkret og lokalt) overfor den enkelte elev, og at visitationsprocessen for eleverne bliver tidsmæssigt kortere, fleksibel og leveret mere effektivt. Sagen skal kunne komme hurtigt og effektivt gennem visitationsprocessen. I forhold til inklusionsmålsætningen vurderer skolebestyrelsen, at budgetmodellen kan være et godt forsøg på, at støtte incitamenter til at igangsætte inklusionstiltag på de enkelte skoler. Skolebestyrelsen vurderer også, at for at sikre, at resultatet også bliver et bedre tilbud, medfører dette nogle forudsætninger og håndtering af nogle bekymringspunkter i forhold til den nye budgetmodel; Budgettet fastholdes Det forudsættes, at budgetmodellen ikke er tænkt som en spareøvelse, og at det samlede budget til den nuværende specialundervisning videreføres i den nye model. Faldet i segregeringsprocenten skal opnås ved at inkludere, ikke ved at spare. Fasthold specialundervisningskompetencer Faguddannede speciallærer, som vi forudsætter ansættes på de enkelte skole, vil få bedre kendskab til de enkelte elever og de muligheder for specialundervisning, som den enkelte skole unikt kan tilbyde. Det er centralt, at fagligheden hos lærerne fastholdes og ikke forsvinder ved at forankre væsentlige dele af specialundervisningen hos personale, som ikke er uddannet indenfor special-undervisning. Når skolerne vælger at finde lokalt tilpassede løsninger er det vigtigt, at de faglige kompetencer, der i dag er normeret under den centrale pulje, følger med ud på skolerne. Enten ved en køb/salg model fra skolerne eller via ansættelse på de enkelte skoler. Det skal være et fokus-punkt at opretholde en faglig sparring blandt speciallærerne, uanset at de spredes mere ud blandt skolerne. Opkvalificering af visitationsudvalg, skolelederen og skolebestyrelsen Faglig opkvalificering af den enkelte skoles visitationsudvalg, skolelederen og skolebestyrelsen. Skolens visitationsudvalg skal i højere grad visitere elever med behov for specialundervisning og skolelederen skal fagligt være i stand til at sidde for bordenden og afgøre sagerne. Skolelederne skal varetage lederrollen for visitationsudvalget for langt flere og tungere - sager. Skolelederne er ikke klædt kompetencemæssigt på til denne opgave. Skolelederen er i dag i højere grad klædt på i forhold til økonomi end i forhold til specialundervisning. Det vil være bekymrende, hvis de økono-miske argumenter konsekvent tilsidesætter de faglige hensyn. Det er forudsat, at skolebestyrelserne skal føre tilsyn med visitationen, og skolebestyrelserne skal derfor kompetencemæssigt klædes på til denne opgave. Entydig og smidig arbejdsgang Forslaget angiver, at en række administrative opgaver skal revurderes. Skolebestyrelsen vurderer, at det er vigtigt, at de enkelte visitationssager flyder hurtigt gennem systemet og afklares effektivt i forhold til eleverne. En vigtig del af aftalen mellem KL og Regeringen er også, at afgørelserne om visitation kan ske hurtigere på de enkelte skoler i det miljø eleverne er i, og at tiden anvendt på bureaukrati og administration herved kan reduceres. Derfor er det vigtigt, at beskrivelsen i budgetmodellen omkring administrationen af visitati- 50/57

51 onsproceduren skærpes. Det er i princippet ikke hensigtsmæssigt, at administrationen af visitationssagerne bibeholdes centralt, da dette medfører en ekstra arbejdsgang og ekstra tidsressourcer mellem skolerne og en ekstern instans. I praksis kan det godt være, at det er løsningen på kort sigt, indtil revurderingen er gennemført. Det er nødvendigt, at revurderingen sker hurtigt, således at visitationsprocessen er på plads, når modellen træder i kraft. I forbindelse med revurderingen af de administrative opgaver er det derfor centralt, at sikre hurtige og effektive arbejdsgange og klare fordelinger af opgaverne, således ventetiden for sagerne bliver mindst mulig. Serviceniveau mellem skolerne Forslaget lægger op til en principiel drøftelse af serviceniveauet for specialundervisning og frit skolevalg mellem skolerne. Visitationsudvalgene vil være underlagt forskellige (økonomiske) vilkår, og resultatet af visitationen af en given sag vil potentielt være forskelligt på tværs af byen. I yderste konsekvens vil forældrene få incitament til at flytte eleverne der hen, hvor specialunder-visningen er bedst. Eleverne vil kunne udnytte frit skolevalg og stemme med fødderne. Afvist et sted, indsats et andet sted. I det omfang, at kommunen generelt vil have et ens serviceniveau blandt skolerne, bliver det vigtigt at samarbejde på tværs af skolevisitationsudvalg. Regnskabs- og budget forudsætninger Det skal angives i modellen, hvordan mer- og mindreforbrug i et regnskabsår indgår i det kommende års budget. På hvilken måde skal budgettet til specialundervisning udmeldes til skolerne, og hvordan er frihedsgraderne og fleksibiliteten i forhold til skolens øvrige økonomiske rammer? Det skal sikres, at skolerne ikke har incitament til systematisk at spare på budgettet til specialundervisning og derved skabe opsparing der kan anvendes uhensigtsmæssigt - til helt andre formål. SFO-delen Forslaget til budgetmodellen behandler slet ikke SFO delen på skolerne. Hvordan fordeles nødvendige ekstramidler til SFO tilbuddene? Med venlig hilsen Skolebestyrelsen ved Ådalens Skole 51/57

52 Ådalens Skole, MED-udvalget Høringssvar vedr. forslag til ny budgetmodel på specialundervisningsområdet. MED-udvalget på Ådalens Skole har følgende kommentarer til forslaget: Grundlæggende er MED-udvalget stor tilhænger af, at der gøres hvad der er muligt for at øge inklusionen. Samtidig ser vi også positivt på, at der ændres på den alt for høje procentdel af midlerne til folkeskolen, der i dag går til specialområdet! Et tal på omkring 30% virker ikke rimeligt. En del af disse midler ser vi bedre brugt i almendelen, men vil samtidig gøre opmærksom på, at inkluderes elever med for store problemstillinger, kan det føre til eksklusion af andre. Børn i den gråzone, der i dag rummes i almensystemet! Ligeledes kan man have en frygt for, at en stor del ressourcestærke forældre vælger privatskoler, hvis problemfelterne i almenklasser bliver alt for tunge! I denne sammenhæng vil vi derfor opfordre til, at Videnscenterets to afdelinger, læse- og taleafdelinger, begge i forslaget flyttes til den centrale pulje. Og det samme for specialklasserækken på Ådalens Skole. Vi oplever, at eleverne, der i dag viciteres til såvel Videnscenteret som til specialklasserækken har vanskeligheder af en sådan tyngde, at de ikke kan løses på den enkelte skole, i almenklasserne. Der kræves så stor, specifik professionel viden om undervisning af disse elver, at det ikke forefindes på de enkelte folkeskoler. Det vil derfor blive et klart dårligere tilbud til disse elever, hvis de holdes tilbage fra tilbuddene i Videnscenteret og i specialklasserækken! (Se bilag) I forslaget ser vi endvidere flere problemstillinger, der skal være bedre belyst, før en sådan model kan træde i kraft: Hvordan sikrer man en tilstrækkelig professionel vicitation? Det vil være de færreste (om nogen overhovedet?) skoleledere, og kompetenceteam/specialundervisningsteam, der besidder en tilstrækkelig indsigt i de forskellige problemstillinger, til at et velbegrundet valg kan træffes! Man kan derfor frygte, at andre elementer, såsom økonomi, kommer til at indvirke på de valg der træffes på den enkelte skole. Hvilket vil være til stor skade for mange elever! Løsningen af de spørgsmål der melder sig, ved skift til skole i andet skoledistrikt, skal ligeledes være tydeligere! Vi ser også meget store administrative og menneskelige krav til den enkelte skole, ved en sådan decentralisering. Ligesom hele klagedelen kan virke voldsom at henlægge til skolerne alene. Uafklaret synes det også at være, hvorledes hele sfo-delen indgår i den foreslåede model? Alt i alt oplever vi, at der er så mange uafklarede felter i dette, at en igangsættelse af en ny model allerede gældende for skoleåret synes forhastet! Ligeledes vil der ligge et kæmpe arbejde i en pædagogisk/etisk argumentation for, hvorfor dette er en god idè. En debat, der skal tages med såvel personale som med elever og forældre. Et arbejde med at klargøre for alle, hvad det overhovedet er at være inkluderende, at være med i fællesskabet eller ikke? En debat, og et arbejde, der kræver tid og kræfter, og som ikke vil kunne nås før kommende skoleår. Ligesom det ikke vil vær muligt, på så kort tid, fagligt og organisatorisk, at klæde lærere og pædagoger på til den store opgave. 52/57

53 På MED-udvalgets vegne Flemming West Clausen Skoleleder Vedhæftet 3 bilag Bilag 1: Ådalens Skole, Specialklasserækken Høringssvar vedr. ny budgetmodel udarbejdet af specialklasselærerne ved Ådalens Skole. Der har siden amternes nedlæggelse og kommunesammenlægningen været øget fokus på de udgifter, der blev afsat til børn med særlige behov. Der har været behov for en styring af udgifterne til dette område. De mange mindre tilbud, der tidligere fandtes på de enkelte skoler, blev lukket ned og eleverne samlet i særlige skoletilbud. Det betød, at meget af den ekspertise, der forsvandt ved amternes nedlæggelse langsomt blev genopbygget i kommunens egne særlige tilbud. Det har også betydet, at kommunalbestyrelsen har fået lettere ved at styre udgifterne og derved begrænse stigningen og frembringe et fald i udgifterne. I specialklasserne på Ådalens Skole (og tidligere Åbjergskolen) arbejder vi med børn med generelle indlæringsvanskeligheder og ofte andre samtidige handicaps. Vi har bl.a. mærket følgende forandringer i denne periode: Det samlede antal elever i kommunen, der visiteres til specialklasseundervisning er kraftigt reduceret Eleverne visiteres sjældent til specialklasse ved skolestart Elevgruppen har flere og større vanskeligheder end tidligere Det er vanskeligere at knytte eleverne til normalklasser i enkelte fag Normeringen er forringet Når eleverne visiteres senere i skoleforløbet er de ofte præget af nederlag, mistillid til voksne og en svag læringsmotivation Det daglige arbejde i vores specialklasser fokuserer på den enkelte elevs personlige, faglige og sociale udvikling. Vi udvikler hele tiden vores kompetencer gennem kurser og diskussioner og gennem fællesskabet i undervisningen. Det er af stor betydning for elevernes mulighed for senere i livet, at kunne klare en tilværelse fri af kriminalitet, dårlig trivsel og usikkerhed. Ligeledes er vores opmærksom også rettet mod forældrenes muligheder for, at blive endnu bedre til at støtte, fastholde og vejlede deres børn. Vi har et udvidet samarbejde med de enkelte hjem. Nu får vi at vide, at tiden er kommet til en yderligere forandring. Med udgangspunkt i FFF`s arbejdsgruppe om inklusion hvori ingen lærere fra specialklasserne har deltaget foreslås en decentral løsning af et centralt problem. Eneste argument for dette er af økonomisk karakter: det drejer sig om, at motivere skolelederne til at nedbringe udgifterne til f.eks. specialklasseeleverne. Vi frygter for konsekvenserne med dette forslag og ønsker at fremsætte følgende synspunkter: Indledningsvis lyder det meget uskyldigt blot at kalde ændringerne for en ny budgetmodel, for derved undgår Forvaltningen at tage stilling til det pædagogiske indhold. Vi mener imidlertid, at forslaget rummer en lang række meget uheldige følgevirkninger. Vi mener ikke, at det fremover skal være den enkelte skoleleder (et udvalg), der vurderer, om vi har råd til at hjælpe de svageste elever. Der ville givetvis fremkomme vidt forskellige løsninger på ens problemer på de forskellige skoler 53/57

54 uden at anvende de særlige kompetencer og erfaringer, der er oparbejdet på Ådalens Skole. Der er naturligvis brug for en ensartet behandling af alle borgere i kommunen. Det vil en central visitation være en garant for. Vi frygter, at antallet af elever til specialklasserækken mindskes så meget, at det på lang sigt vil medføre en udsultning af specialklasserne på Ådalens Skole. Dermed vil den faglige kompetence forsvinde og ikke blive udnyttet. Der vil fortsat være en gruppe elever med generelle indlæringsvanskeligheder - det ændrer forslaget ikke ved, men vi frygter, at de ikke vil få den hjælp, de har brug for. Man påtænker at inkludere disse elever i normalklasserne ude på hjemskolerne. Vores faglige vurdering er, at konsekvenserne kan blive, at eleverne ikke udvikles og uddannes i forhold til folkeskolens mål, og at de af politikerne ønskede procenter for unges videreuddannelse ikke kan opnås. Dagligdagen i et inkluderende miljø vil for vores elever blive én lang sammenligning med nogle, der er meget dygtigere end dem selv - det er ikke vejen til større selvværd. Vi kan ikke forestille os, hvorledes kolleger i normalklasserne, kan finde tid og lejlighed til at kunne rumme vores elever også i deres dagligdag og hele tiden sørge for at have dem med i undervisningen. De kræver netop en konstant og særlig indsats hele tiden og selv med støttefunktioner i klassen, kan vi ikke se det som en mulighed. Vi frygter, at de vil blive udstødt/ segregeret på andre måder og i værste fald trækker sig fra fællesskabet. Det er klart at tryghed og genkendelighed er nogle nøgleord for vores elever, ligesom vores involvering i de enkelte elever danner udgangspunkt for et meningsfuldt undervisningsmiljø, hvor små sejre og tryghed er det gennemgående i hverdagen. Fællesskab er godt, hvis man er en del af det! Er man ikke en del af fællesskabet, kan det resultere i uhensigtsmæssig adfærd, såsom selvskadelig adfærd, kriminalitet eller andre tegn på dårlig trivsel. Vi modtager i dag elever, som har været forsøgt integreret med store sociale og psykiske problemer til følge. Der er brug for mange kræfter og timer for at genoprette det tabte igen. Det tager lang tid at opbygge kompetente og velfungerende team. Dem har I nu: Vi er veluddannede og engagerede medarbejdere med særlig kompetence indenfor området, som brænder for vores arbejde. Speciallærerne på Ådalens Skole håber med dette at vi forbliver i den centrale pulje. Bilag 2: Ådalen skole, Læseafdelingen i Videncenteret Høringssvar vedr. "Forslaget om implementering af ny budgetmodel på spedal undervisningsområdet" l det følgende vil vi som spedallærere i læseafdelingen, Videncenter for Tale, sprog og læsning, dele de erfaringer vi har med: 1. Elever som er segregeret og visiteret til undervisning i Videncentrets læseafdeling 2. Elever som er inkluderet på stamskole, og som Videncentret har ydet/yder supportbistand til. Beskrivelse af elevgruppen i Videnscenterets læseafdeling: Elevgruppen i læseafdelingen består af elever med en blanding af dyslektiske vanskeligheder, elever med dyslektiske vanskeligheder og talevanskeligheder samt elever med dyslektiske vanskeligheder og andre diagnoser. De senere år er vægten af elever flyttet fra rent dyslektiske vanskeligheder til elever med kombinerede/ komplekse vanskeligheder. Når eleverne kommer til Videnscenteret er det efter mange og ihærdige indsatser ude på den lokale hjemskole. Eleverne har deltaget på små hold i læseundervisning, de har været igennem 54/57

55 VAKS- forløb (et intensivt kursus i afkodningsstrategier), deltaget på lokale kurser i brugen af CDord, været på læseobservation under supervision fra Videnscenterets lærere. l det hele taget har skolerne forsøgt alt for at få eleven i gang med læse- og læringsprocessen, men har vurderet i samarbejde med PPR, at opgaven ikke kan løftes på skolen, og at eleven må tilbydes undervisning på Videnscenteret. Eleverne bærer tydeligt præg af at have været igennem mange forsøg med deres undervisning uden at være lykkedes. Deres selvtillid og selvværd har fået alvorlige knæk, således at mange af eleverne har emotionelle og sociale vanskeligheder, som er opstået undervejs. Mange tillærte, uhensigtsmæssige indlærte læseog-stavestrategier skal eleven først til at aflære i Videnscenteret inden hensigtsmæssige og bæredygtige strategier kan tilegnes. Undervisning i Videnscenteret: Personalet i Videnscenteret er i løbende efter- og videreuddannelse omkring det at kunne arbejde med elever, der udover de dyslektiske vanskeligheder, har andre diagnoser. Det har været en nødvendighed at fokusere på denne uddannelse, da elevgruppen har de meget komplekse vanskeligheder, der griber ind i hinanden. Det betyder for mange elever, at de kan inkluderes i Videnscenterets læseafdeling i stedet for, at skulle visiteres ud i andre mere specialiserede tilbud udenfor kommunens grænser. Eleverne kan på den måde beholde deres sociale relationer i deres nære miljø og have kontakt til andre elever fra Videnscenteret i deres fritid, da de fysiske afstande er til at overkomme. Denne gruppe af elever kan i Videnscenteret, qua den specialviden og de rammer og støttemuligheder, der er til stede, tage folkeskolernes afgangsprøve og gøres klar til en ungdomsuddannelse. Videncentrets supportordning: Videnscenteret har i en lang årrække haft et udvidet samarbejde med kommunens folkeskoler. Der er været mulighed for at få hjælp og ekstern support og støtte til forskellige opgaver i forhold til dyslektiske elever. Der har været kurser for lærere i brugen af IT som kompenserende værktøj, og herunder hele den didaktiske del af det at undervise børn med dyslektiske vanskeligheder. Der har været afholdt konferencedage om læsning og læsevanskeligheder. Videnscenteret har ydet support i forhold til enkeltelever og grupper af elever, lærerne og forældrene i forhold tillæsekurser, test- og evaluering, elevhandleplaner, læseobservationer og IT-support. Supportgruppens erfaringer viser at kommunens skoler især har behov for hjælp til at løfte opgaver i forhold til: Specialviden i forhold til undervisningen af dyslektiske elever Den didaktiske tilgang, som især skal have fokus på de nære relaterede vanskeligheder fx hukommelse, opmærksomhed, nedsatte eller manglende eksekutive funktioner(dvs. evnen til at planlægge, strukturere, skabe overblik og problemløse-vigtige områder i forbindelse med al skolegang og som er en del af elevens metakognition) Anvendelse af IT som kompenserende og støttende mulighed for eleven, herunder også didaktik og pædagogiske redskaber og materialer. Det er erfaringen, at det, trods skolens ihærdige forsøg og i samarbejde med Videnscenteret, alligevel i nogle tilfælde har været nødvendigt at tilbyde undervisning i Videnscenteret for at tilgodese elevens både faglige og personlige udvikling. Med baggrund i "Forslaget om implementering a{ ny budgetmodel på specialundervisningsområdet'' er vi nødt til at udtrykke en stor bekymring for især den gruppe af elever, der udover dysleksi har/får andre diagnoser/vanskeligheder, eller som knyttet til dysleksien har vanskeligheder som giver store indlæringsmæssige udfordringer. Eleverne har brug for at gå i skole, der hvor der er det bedst mulige fagligt uddannede personale, der kan tage vare om elevernes faglige og personlige udvikling. Påtænker man at forsøge at inkludere disse elever ude på hjemskolerne, kan konsekvenserne 55/57

56 blive, at eleverne ikke udvikles og uddannes i forhold til folkeskolens mål, og at de af politikerne ønskede procenter for unge videre i ungdomsuddannelserne ikke kan opnås. En vellykket inklusion af elever med særlige behov bygger på 4 grundpiller: Ejerskab, viden, resurser og teknik. Hvis en af disse grundpiller mangler, kan det være svært for skolen at lykkes med at inkludere eleven i forhold til definitionen på inklusion: "Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle elever. l denne proces tages der særligt hensyn til de elever, som er i faregruppen for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte." Det er vores helt klare opfattelse at disse grundlæggende forhold ikke samtidig er til stede på kommunens skoler, og det er ofte årsagen til, hvis indsatsen med at styrke inklusionen er slået fejl. Ønsker skolevæsenet i Frederikssund at tilbyde reel og vellykket inklusion ifølge det nye budgetforslag, vil det kræve en enorm forberedelse på den enkelte skole, idet alle inkluderende lærere, samt ikke mindst ledelsen, må være specialuddannet indenfor hvert eneste af de felter/vanskeligheder, som elevens særlige behov bunder i. For elever med komplekse vanskeligheder kræver det enorme personlige resurser at blive inkluderet i stamklassen. Det kræver kompetencer, som rigtig mange elever ikke er i besiddelse af. De skal forholde sig til mange voksne og store klasser, de skal kunne overskue flere sideløbende forløb med undervisning både i og udenfor klassen osv., -som elever uden særlige behov paradoksalt nok ikke udsættes for. Vi håber at ovenstående vil komme i betragtning. Bilag 3: Ådalen Skole, Taleafdelingen i Videncenteret Høringssvar vedr. "Forslaget om implementering af ny budgetmodel på specialundervisningsområdet" Taleklasserne er et tilbud fra O.-4. klasse til de normaltbegavede børn, der har så store tale og sprogvanskeligheder, at det vurderes, at børnenes undervisningsbehov ikke kan tilgodeses i folkeskolens almindelige klasser. Eleverne undervises i folkeskolens fagrække og efter folkeskolens formålsparagraf. Alle børnene er psykologisk undersøgt og sprogligt ud redt af tale- hørelærer forud for visiteringen l /Tale-sprog & læsepolitik Frederikssund Kommune 24.juni Som det ses af ovenstående notat fra Frederikssund Kommunes egen politik 2009, ser vi der dagligt underviser elever i talerækken det heller ikke muligt at disse elever inkluderes i normalskolen. Derfor skal taleklasser høre under central pulje. Børnene i taleklasserne er nu som tidligere de svageste tale/sprogbørn i regionen. Det var derfor, der blev oprettet 2 talecentre i amtet, et i Hillerød og et i Frederikssund. Det er stadig de svage børn, vi modtager i Frederikssund, og vi modtager stadig børn med massive talesproglige problemer fra andre kommuner. Det er normaltbegavede børn med omfattende tale/sproglige vanskeligheder. Børnene kan have både ekspressive og impressive vanskeligheder, eller enten det ene eller det andet. Tale/sprog vanskeligheder dækker over en omfattende gruppe af problemer; fonologiske (med tilhørende undergrupper), SLI, PLI, dyspraksier, ordmobilisering mm. For alle betyder det, at deres kommunikative og pragmatiske kompetencer er tydeligt påvirket. Børn med tale/sproglige vanskeligheder har også andre vanskeligheder. Det er individuelt, hvilke vanskeligheder der ses og i hvilket omfang. Det kan ex være motoriske-, hukommelses-, perceptions-, koncentrations-, emotionelle- og ad- 56/57

57 færdsproblematikker. Nogle børn har eller får forskellige diagnoser som autisme, ADHD, tourette, OCD og uspecificeret udviklingsforstyrrelse. De fleste af vores børn kommer fra børnehaven og starter i indskolingsklassen. De er visiteret via central pulje et visitationsudvalg, der har fagligt kompetent personale, der vurderer om børnenes vanskeligheder har et omfang og en sværhedsgrad, der gør det nødvendigt at tilbyde forældrene et vidtgående tale/sprogligt undervisningstilbud til deres børn. Det er vores erfaring, at der er spildt dyrebar udviklingstid for barnet, når vi modtager et barn, der lige har prøvet at se tiden an et par år i almindelig børnehaveklasse/l. klasse. Her har barnet ikke fået undervisning i et specialpædagogisk tilbud, bestående af et team af særligt uddannede lærere, pædagoger, logopæder, børneergoterapeut og psykolog, der arbejder med de specifikke tale/sproglige vanskeligheder og de andre problemer, det enkelte barn har. Det forsinker vores ambition om så vidt muligt og så hurtigt som muligt at udsluse børnene i almindelige klasser. Hvis eleverne bliver en del af den decentrale pulje, mener vi det kan få følgende konsekvenser for talebørnene: Manglende sproglig udvikling kan få konsekvenser for den kognitive udvikling, da sprog og tænkning er tæt forbundet kan betyde store læsevanskeligheder kan betyde indlæringsvanskeligheder indenfor alle områder, der kræver sproglig kompetence kan betyde et langvarigt specialundervisningsbehov kan give emotionelle vanskeligheder pga af lavt selvværd, selvtillid og ensomhed kan give sociale vanskeligheder pga manglende kommunikative kompetencer Vi håber at ovenstående vil komme i betragtning. 57/57