Grønt regnskab Til den ordinære generalforsamling torsdag den 28. maj 2009 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING

Transkript

1 Grønt regnskab 2008 Til den ordinære generalforsamling torsdag den 28. maj 2009 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING

2 GRØNT REGNSKAB 2008 Det grønne regnskab i VA Vridsløselille Andelsboligforening fremlagde første gang et grønt regnskab på generalforsamlingen i 1997, for året På dette års generalforsamling, torsdag den 28. maj 2009, bliver det altså 13. gang, at VA kan præ - sentere et grønt regnskab. Det grønne regnskab har flere funktioner. Det er til for at motivere afdelingerne til at arbejde med energi- og miljøvenlige initiativer både på kortere og på længere sigt. Det grønne regnskab kan således bruges af afdelingerne til at følge med i udviklingen af forbruget og de gode ideer og tiltag i andre afdelinger i VA. Den overordnede konklusion er, at det går den rigtige vej i VA. Både el-, varme- og vandforbruget falder. Det samme gør CO 2 -udslippet. Kun affaldsmængderne er blevet større, og det sker primært i afdelinger med store byggesager, hvor beboerne tilsyneladende bruger anledningen til at rydde op. Hermed bidrager VA til en positiv klima- og miljøudvikling og sparer beboerne for dyre huslejekroner. Samtidig sender VA et stærkt signal til andre boligorganisationer, til samarbejdspartnere i Albertslund, Ishøj og Greve Kommuner, samt til Christiansborg om, at den almene boligsektor i høj grad bidrager til at nå nationale klimamålsætninger. Det er målet at påvirke de politiske partier på Christiansborg til at skabe bedre muligheder for, så den almene sektor kan opnå endnu bedre resultater i både drift, administration og renoveringer. Maj 2009 VA s bestyrelse VA grønt regnskab 2008 Udgiver: Vridsløselille Andelsboligforening, BO-VEST, Malervangen 1, 2600 Glostrup, tlf , fax , hjemmeside: bo-vest@bo-vest.dk Redaktion: VA s bestyrelse, Danny Andersen. Redaktør: Martin Kristiansen. Foto: Layout: Karen Hedegaards Grafiske Værksted. Tryk: Rosenberg Bogtryk. Oplag: eksemplarer. DK

3 Grønt regnskab 2008 Det grønne regnskab, som er en del af VA s EMAS certificering, kortlægger forbruget af varme, el og vand. For ti afdelinger vises oplysninger om affaldsmængden i afdelingen. Også i år viser det grønne regnskab udviklingen gennem de sidste tre år i forbruget af vand, varme og el i hver af boligafdelingerne. For den centrale administration i BO-VEST-bygningen viser regnskabet udviklingen for 2007 og Det grønne regnskab synliggør forbruget af ressourcerne. Ved at sammenligne de sidste tre års forbrug, kan vi konkludere, om vi er blevet bedre til at spare, eller om der er grund til at gøre en særlig indsats. Synliggørelse betyder, at der er et stadigt fokus på forbruget og fokus sikrer, at indsatsen for at mindske forbruget lægges de rigtige steder. For VA viser 2008 igen et fald i forbruget på el, vand og varme, kun affaldsmængden er steget en smule. Når man ser nærmere på hvilke afdelinger, der har en stigning i affaldsmængden, viser det sig, at det primært er afdelinger med byggesager, hvilket har haft indflydelse på den mindre stigning i affaldsmængden i Det samlede vandforbrug i VA er faldet med 3,9% og det samlede elforbrug er faldet med 2,7%. Det samlede varmeforbruget i VA, er samlet set faldet med 0,3%. Affaldsmængden i de ti afdelinger, der får vejet deres affald, er steget med 2,1% fra 2007 til Vej ret har haft indflydelse på årets varmeforbrug. Det har gennemgående været varmt hele året, hvilket har resulteret i det meget varme år, men også et meget vådt år. Nedbørmæssigt fik landet i gennemsnit 783 millimeter, hvilket er 71 millimeter, eller 10% over normalen. Samlet set er der sket et mindre fald i antallet af beboere i VA fra 2007 til 2008, på 1,6%. I Kanalens Kvarter er der dog registreret et større fald i beboerantallet på 9,8%. Det større fald skyldes renoveringssagen, hvor nogle boliger i Kanalens Kvarter står tomme. I 2007 blev der for første gang lavet grønt regnskab for administrationsbygningen på Malervangen var det første år forbruget blev fulgt et helt år, hvorfor bygningen først indgår i år med et grønt regnskab. Data om vand, varme og elforbrug kommer fra årsafregninger fra Albertslund, Ishøj og Greve kommuner, Hundige Fjernvarmeværk, Ishøj Varmeværk, Greve Vandværk og DONG Energy. Visse steder er afdelingernes egne aflæsninger brugt samt data fra energistyre - systemet MinEnergi. Samlet vandforbrug i VA i m 3 Samlet varmeforbrug i VA i MWh Graferne viser det samlede forbrug af vand, varme og el i VA i de sidste tre år. Samlet elforbrug i VA i kwh VA er miljøcertificeret efter den europæiske EMAS-ordning. Der laves en årlig mil jø redegørelse, hvor det grønne regnskab indgår. Miljørede gø relse 2008 udgives i juli DK

4 GRØNT REGNSKAB 2008 Fokus på miljøet Samlet CO 2 udslip i ton for varme- og elforbruget i VA Samlet SO 2 udslip i ton for varme- og elforbruget i VA Samlet NO x udslip i ton for varme- og elforbruget i VA Graferne viser udslip af de tre gasarter i de sidste tre år. Igen i 2008 har der været meget fokus på miljøet, herunder udslip af CO 2 og de medfølgende klimaforandringer. De menneskeskabte klimaforandringer kommer for størstedelen fra afbrænding af olie, kul og gas. El og varme produceres af kul, olie eller naturgas, som, når de forbrændes, udvikler gasser, der på forskellig måde er medvirkende til den globale opvarmning. Vi er derfor med til at forøge drivhuseffekten, når vi forbruger varme og el. Fokus på energiforbruget er derfor i dag nødvendigt for at nedsætte forbruget og dermed udslip af CO 2, SO 2 og NO x, som kan medføre en række uønskede ændringer af jordens klima og miljø. Der er en international fælles vilje til at nedbringe CO 2 -udledningen. EU-Kommissionen har vedtaget, at medlemslandene skal nedbringe deres CO 2 -udslip med 20 procent inden Lokale strategier i forhold til udslip af drivhusgasser kan bl.a. være bedre affaldssortering og bedre muligheder for genbrug. Det samme gælder bestræbelserne på at minimere forbruget af varme og el. Alt dette medvirker til at afhjælpe globale problemer. VA s miljøledelsessystem, EMAS certificeringen, kræver et fokus på reduktion af energiforbruget og dermed reduktion af drivhusgasserne, som for VA stadig er faldende. For at vise miljøpåvirkningen er der beregnet mængden af udslip af gasarterne CO 2, SO 2 og NO x, der er et resultat af produktionen af den samlede mængde af el og varme, der forbruges i VA. Landsgennemsnittet 2008 for CO 2 -udslip (varme og el) var 2,2 ton pr. person pr. år. I VA var gennemsnittet for CO 2 -udslip (varme og el) 1,26 ton pr. person pr. år. Oplysninger om udledninger af CO 2, SO 2 og NO x i forbindelse med elforbrug kommer fra miljødeklarationen fra Energinet.dk. Energinet.dk har ansvaret for det overordnede el-system i Danmark og udarbejder hvert år en miljø - deklaration for den samlede østdanske el- og kraftvarme til anvendelse i grønne regnskaber, miljøog årsberetninger mv. Udledninger i forbindelse med varmeforbruget kommer fra miljødeklarationen VEKS (Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S), der forsyner de lokale fjernvarmeselskaber i Albertslund, Greve og Ishøj. CO 2 er den kemiske formel for kuldioxid. Kuldioxid dannes ved forbrænding af kul og andre stoffer. Kuldioxid er med til at forstærke drivhuseffekten. SO 2 er den kemiske betegnelse for svovldioxid. Svovldioxid dannes ved forbrænding af svovl. Svovldioxid kan sammen med vand danne svovlsyre og som sur nedbør påvirke jordbund og vandløb. NO x er den kemiske formel for kvælstofoxid. Kvælstofoxid dannes blandt andet ved forbrænding. Kvælstofoxid kan også medvirke til forsuring og til overgødning af vandløb og søer. 4

5 Vand Vandforbrug m 3 pr. person pr. år Vandforbruget i VA er igen i år faldet. Det samlede vandforbrug i hele VA er faldet med 3,9% fra 2007 til 2008 og det gennemsnitlige årlige forbrug pr. person er faldet med 2,4%. Samlet set er det gennemsnitlige forbrug i VA faldet fra 122 liter pr. person pr. døgn i 2007, til 119 liter pr. person pr. døgn i Vandforbruget i VA har været faldende i mange år. Lige så længe der har været grønt regnskab, kan vi følge registreringerne. Det er værd at bemærke, at der i 1997 blev brugt 157 liter pr. person pr. døgn i VA, sammenholdt med 119 liter pr. person pr. døgn i Fokus på vandforbruget både nationalt og lokalt, kampagner og stigende priser, har medvirket til dette fald. Fokus på vandforbruget er stadig afgørende for at bevare mængden af rent vand. I nogen områder af Danmark bruger man mere vand, end der gendannes gennem grundvandet. Vi har også forurenet naturen så meget, at vandet ikke bliver ved med at være rent. Derfor er det vigtigt, at vi alle sparer på vandet. Ellers går der ikke længe, før der ikke er mere rent vand. Vandforbruget afhænger i høj grad af den personlige livsstil, hvor vi vælger hvor ofte vi vasker tøj, hvor mange bade vi tager mv. Vandforbruget afhænger også af hvor mange personer, der bor i afdelingerne. Igen i år er antallet af beboere i VA faldet med 1,6% fra 2007 til Det gennemsnitlige vandforbrug 2008 pr. person i VA var 43,5 m 3. I hele Danmark var gennemsnittet i ,5 m 3 pr. person om året. Det har ikke været muligt at få 2008 tal for Danmarks gennemsnitlige vandforbrug. Der er dog stor forskel på forbruget pr. person, fra afdeling til afdeling. I afd. 10 Hyldespjældet bruges mindst vand pr. person 35 m 3 om året, og i afd. 5 Kanalens Kvarter bruges mest vand pr. person. På trods af et større fald i forbruget i 2008, bruges 52 m 3 pr. person om året. Afd. 10 Hyldespjældet har i 2008 et samlet fald i vandforbruget på 4,3%. Afd. 5 Kanalens Kvarter har i år et større fald i forbruget på 11,6%, hvilket kan skyldes, at der er en byggesag der har medført perioder, med tomme boliger, hvilket også ses med et fald i antallet af beboere i afdelingen på 9,8% fra 2007 til I Afd. 7 Blokland er det samlede vandforbrug faldet med 3,1%, hvilket kan skyldes at der er opsat målere, som dog først tages i brug i 2009, men som kan have haft en præventiv effekt. Forbruget i afdelingen pr. person er dog stadig højt. I 2008 var forbruget på 50 m 3 pr. person. Afd. 11 Askerød har et samlet fald i vandforbruget på 5,7%, hvilket svarer til et fald i forbruget på 6,1% pr. person. I afd. 11 Askerød har både bestyrelsen og ejendomskontoret haft øget fokus på vandforbruget pga. en større afgift på vand afledningen i Greve kommune. Der har været indlæg i Askerød tidende om vandet. I afd. 8 Bæk- og Fosgården er der ligeledes opsat målere, der kan have en præventiv effekt på 2008 forbruget, da de først tages i brug i Det samlede vandforbrug faldt med 3,7%. Opmærksomheden på forbruget er også skærpet ved, at Agendacenteret i samarbejde med ABC har tilbudt at tage rundt og snakke med og vejlede beboerne efter 1. august 2009, når de individuelle tages i brug. I afd. 3 Banehegnet har der været et samlet fald i vandforbruget på 10%, hvilket har resulteret i et forbrug på 36 m 3 pr. person om året. Det er det 2. laveste forbrug pr. person, i hele VA. Det har desværre ikke været muligt, at finde årsagen til den flotte besparelse i forbruget. Opgørelsen over vandforbruget indeholder både det private forbrug og det fælles forbrug i ejendoms - kontor, vaskerier og fælleslokaler. Det er ikke muligt at opdele forbruget, da der ikke er separate målere på f.eks. vaskerier i alle afdelinger. Grafen viser for hver afdeling det årlige vandforbrug pr. person gennem de sidste 3 år. 5

6 GRØNT REGNSKAB 2008 Varme Fokus på varmeforbruget er vigtigt, da størstedelen af varmen produceres af kul og naturgas, som når de forbrændes, udvikler gasser, der på forskellig vis bidrager til den globale opvarmning. VA s varmeforbrug medførte i 2007 et udslip af CO 2 på 7655 ton, hvor - imod udslip af CO 2 fra VA s varmeforbrug i 2008 var 6437 ton, en samlet besparelse fra 2007 til 2008 på 1218 ton CO 2. Den samlede udledning af CO 2 for hele VA er reduceret med 15,9% fra 2007 til For at kunne sammenligne med forbruget i tidligere år er det nødvendigt at tage hensyn til temperaturforskellene mellem årene. Altså må man graddagekorrigere. Danmarks årsmiddeltemperatur for 2008 blev hele 9,4 C. Vi har ikke som de tidligere år haft deciderede temperaturrekorder, men alle må - neder har været over normalen, så det har været varmt hele året. Nedbørsmæssigt fik landet i gennemsnit 783 millimeter, hvilket er 71 millimeter, eller 10% over normalen. Specielt januar, marts, august og oktober blev våde i Varmeforbruget udregnes både som forbrug pr. 100 m 2 og forbrug pr. person. Forbruget pr. 100 m 2 afhænger af bygningens og varmeanlæggets drift og udformning, mens forbruget pr. person afhænger af det personlige valg af hvilken temperatur, man ønsker, men også af hvor meget plads den enkelte person har. Generelt bor der færre og færre personer i VA, og hver enkelt beboer har derfor mere plads til rådighed. Antallet af beboere i VA faldt samlet med 1,6% fra 2007 til Alle afdelinger i VA har individuel afregning af varmeforbruget. Der er stor forskel fra afdeling til afdeling, når man ser på forbruget pr. person. I afd. 2 Læhegnet blev i 2008 brugt 11,2 MWh pr. person om året, hvorimod afd. 10 Hyldespjældet havde det laveste varmeforbrug pr. person, med 4,7 MWh pr. person om året. Varmeforbrug etageboliger pr. 100 m 2 Varmeforbrug tæt-lav boliger pr. 100 m 2 6

7 Varmeforbruget pr. person er steget i afd. 12 Gadekæret med 6,7%, hvilket kan skyldes, at CTS-anlægget har været defekt og derfor har måttet styres manuelt. For altid, at være sikker på, at der er varme nok, kan det have arbejdet med for høje temperaturer. Der er i afdelingen indhentet tilbud på nyt CTS-anlæg. I afd. 8 Bæk- og Fosgården er der sket et fald i forbruget på 5,1%, hvilket kan skyldes, at der er opsat termostatventiler undervejs i varmesæsonen 2008 samt, at agendacenteret i samarbejde med ABC, har været rundt hos beboerne vedr. energispareråd. I afd. 1 Toften er varmeforbruget steget med 4,1%. I afd. 5 Kanalens Kvarter er der en stigning i forbruget på 12,6%, hvilket kan skyldes byggesagen, hvor bl.a. facaderne er renoveret. Nogle steder har lejlighederne været beboet, mens der er arbejdet på facaderne, så det kan have indflydelse på forbrugsstigningen. I afd. 7 Blokland er varmeforbruget pr. person steget med 4,0%. Det kan skyldes, at der i 2008 er opsat nye ventilationsanlæg, der angiveligt trækker mere varme ud af boligerne, som derved synes køligere end tidligere. Derfor skruer beboerne op for varmen for at kompensere. Ser man på forbruget pr. 100 m 2 er forbruget i afd. 6 Vest faldet med 6,0%. I afd. 6 Vest skiftes der løbende radaner til Baxi-varmtvandsvekslere, som giver bedre styring, hvilket kan have indflydelse på faldet i forbruget. Afd. 2 Læhegnet er faldet med 7,3%, og afd. 4 Række er faldet med 6,8%. I Danmark var det gennemsnitlige varmeforbrug i 2008, pr. 100 m 2 11,9 MWh og pr. person 7,1 MWh årligt. I VA er det gennemsnitlige forbrug pr. 100 m 2 16,6 MWh og 6,6 MWh pr. person om året, i Varmeforbrug pr. person etageboliger Graferne viser det årlige varmeforbrug pr. 100 m 2 og pr. person i de sidste tre år og er opdelt i etage boliger og tæt-lav boliger. Varmeforbrug tæt-lav boliger pr. person 7

8 GRØNT REGNSKAB 2008 El Graferne viser elforbruget pr. person i de sidste tre år og er opdelt i fællesforbrug og privatforbrug. Produktionen af el giver et væsentligt bidrag til det samlede CO 2 udslip. Elforbrug er derfor et centralt sted at sætte ind for at mindske CO 2 udslippet. VA s elforbrug medførte i 2007 et udslip på 8442 ton og i 2008 et udslip på 6492 ton, i alt en reduktion på 1950 ton fra 2007 til Det samlede elforbrug i VA er faldet med 2,7% og det skyldes først og fremmest et fald i det private elforbrug. Det private elforbrug er forbruget i hver bolig til madlavning, belysning, el-apparater, elektronik osv. Det fælles elforbrug består af forbruget til belysning på stier, P-pladser, i fællesarealer og i vaskerier. Afd. 5 Kanalens Kvarter har i 2008 en stigning i forbruget på 10,3%, det skal dog bemærkes, at dette er forbrug udregnet pr. person. Ser man nærmere bag ved stigningen, skyldes det et fald i antallet af beboere, pga. byggesagen. El-forbruget for det private er faldet lidt, mens stigningen ligger på det fælles el-forbrug, men sammenlignet med sidste års forbrugstal, er stigningen kun på 3,2%. Så vi kan konkludere, at der på trods af færre beboere i afdelingen bruges nogenlunde den samme mængde el. Byggesagen i afdelingen kan have haft indflydelse på el-forbruget, da ejendomskontoret har haft el-radiatorer til brug i boligerne, når varmen i perioder har været slukket. Afd. 4 Nord har haft et fald i forbruget på 8,4%, hvilket primært skyldes et fald i privatforbruget. Afd. 8 Bæk-Fosgården har haft en stigning i el-forbruget på 11,8%, fordelt på både det private og det fælles el-forbrug. Den igangværende byggesag kan være medvirkende årsag til det forhøjede el-forbrug. Der er dog bemærket et fald i brug af vaskeriet, hvilket kunne tyde på, at flere beboere vælger at have vaskemaskine og tørretumbler privat. Afd. 15 Grønningen har haft et fald i forbruget på 6,8%, hvilket primært skyldes et fald i det private el-forbrug. I afdelingen har afdelingsbestyrelsen haft fokus på energiforbrug og der er lavet en skrivelse til beboerne om energibesparelser, der kan være årsag til det flotte fald i el-forbruget. Afd. 7 Blokland har haft en stigning i el-forbruget på 0,3%, men stigningen skyldes det fælles elforbrug. Det private el-forbrug er faldet. I Blokland er der udskiftet til sparepærer på fællesarealerne. I afd. 10 Hyldespjældet har der indsneget sig en fejl i det fælles elforbrug de sidste mange år. I år har vi fået adgang til Dongs energi - manager. Heraf fremgår det, at en af de 22 årsopgørelser fra afdelingens fælles el-forbrug, er en datalogger. Tidligere år er den derfor kun blevet medregnet for en må - ned pga. den ene måned er sendt sammen med de øvrige 21 årsopgørelser, for de øvrige målere. I år er alle månederne derfor medregnet for denne måler. Derfor ser det ud som om afdelingen har et øget forbrug, men fratrækkes denne ene måler, er fællesforbruget i afdelingen ikke steget. Afdelingens private el-forbrug er faldet med 5,8% fra 2007 til Afd. 9 Galgebakken har fra 2007 til 2008 opnået et samlet fald i forbruget på 4,4%. Her skyldes besparelsen primært et fald i privatforbruget. Afd. 11 Askerød har haft et fald i forbruget på 5,8%, hvilket primært skyldes et fald i det fælles el-forbrug. Årligt elforbrug pr. person i 2008 Det fælles el-forbrug er i alt faldet med 0,9%. Der private el-forbrug er samlet set faldet med 3,1%, hvilket svarer til et fald på 1,5% pr. person. Det gennemsnitlige elforbrug i VA pr. person var kwh, mens det for hele Danmark i 2008 var kwh. 8

9 Affald Det er muligt at få data over affaldsmængderne fra ti af VA s afdelinger. Affaldsmængderne er opdelt i tre grupper ud fra den behandling, affaldet skal have: Deponering på losseplads, forbrænding eller genbrug. Affaldsmængde kg pr. person Affald til deponering på losseplads er f.eks. affald, der er blandet af både byggeaffald, jord, fliser mm. Affald til forbrænding er almindelig dagrenovation, og affald til genbrug er papir, pap, glas, jern, elektronik, haveaffald og ren jord. Den samlede affaldsmængde i VA er steget med 2,1% fra 2007 til Det er især mængden af forbrænding, der er steget, hvorimod den samlede mængde af genbrug til gengæld er faldet. Affaldsmængden pr. person i VA er i gennemsnit steget med 3,75%. Afdeling 5 Kanalens Kvarter har haft en stigning i renovations - mængden på 76,6%, her er det især mængden af forbrænding, der er steget. I afdeling 8 Bæk- og Fosgården er den samlede affaldsmængde steget med 34,7%, her er det især mængden af deponering og forbrænding, der er steget. Byggesagerne i både afd. 5 Kanalens Kvarter og afd. 8 Bæk- og Fos gården, kan have haft indflydelse på mængden af affald i de to afdelinger i Som følge af byggesagen har det været nødvendigt at tømme boliger og kælderrum. Når beboere fraflytter boliger, og kælderrum ryddes, må det formodes, at der smides mere ud end normalt for afdelingen, og at affaldsmængden dermed stiger. Afd. 9 Galgebakken har haft et fald i mængden af affald på 10,4%. Her er det især mængden af genbrug, der er faldet. Afd. 4 Nord har haft et samlet fald i renovationsmængden på 25,3%, og her er det hovedsagligt mængden af deponering og genbrug, der er faldet. Afdeling 7 Blokland har haft en stigning i renovationsmængden på 12,5%, her er det især mængden af forbrænding, der er steget. Regeringens Affaldsstrategi (første del) er en videreførelse af Affaldsstrategi Det er regeringen mål at sikre en høj genanvendelse og en mindre mængde deponering samt at fastholde tidligere mål om mindst 65% genanvendelse og et skærpet mål om højest 6% deponering i Delmål og sigtelinjer for behandling af affaldstyper og fraktioner fra affaldsstrategi er fortsat retningsgivende, hvorfor sigtelinjerne for behandling af husholdningsaffald fortsat er, at 7% af affaldet deponeres på lossepladser, 60% forbrændes og 33% af affaldet genanvendes. Samlet set var fordelingen af affald i VA i 2008 således, at 4,7% skulle deponeres, 75,7% af affaldet gik til forbrændingsanlæg, mens 19,7% af affaldet blev genbrugt. Sammenligner vi VA s fordeling af affaldet og regeringens sigtelinje viser det, at VA har en gennemgående høj mængde forbrænding. Da forbrænding dækker over almindelig dagrenovation, må vi konkludere, at der er sket en stigning i affald, fra den daglige husholdning. Der er en tendens til større mængder af emballage på vores dagligvarer, og der kan være meget at hente ved at blive bedre til at planlægge sine indkøb og dossere madlavningen i de rette mængder. For kun 80 90% af de madvarer, vi køber, bliver spist, resten bliver smidt i skraldespanden. Landsgennemsnittet i Danmark for affaldsmængden (ekskl. genbrug) pr. person pr. år var 462 kg. i 2007, det har ikke været muligt, at få de nyeste tal for For VA var affaldsmængden 378 kg. pr. person pr. år (ekskl. genbrug). Grafen viser affaldsmængderne i ti afdelinger gennem de sidste tre år. Affaldet er opdelt i affald til losseplads, til forbrænding og til genbrug. 9

10 GRØNT REGNSKAB 2008 Spar på ressourcerne det betaler sig Vandforbrug i Askerød i m 3 pr. år Når vi sparer på ressourcerne og nedsætter vores forbrug, er det ikke kun vigtige besparelser på de begrænsede naturressourcemængder og udslip af CO 2, SO 2 og NO x, men vi opnår også økonomiske besparelser Under forudsætning af et uændret forbrug, har besparelsen samlet været på 4498 m 3 vand. Dermed har Askerød sparet kr. på vandforbruget i Grafen viser udviklingen i Askerøds vandforbrug de sidste tre år. Det private el-forbrug i Grønningen i kwh pr. år Grafen viser udviklingen i det private el-forbrug de sidste tre år. Vandforbrug i Bæk- og Fosgården i m 3 pr. år I år kan peges på tre tiltag, der kan have medvirket til besparelser på ressourcer og økonomiske fordele i VA afdelingerne. Vandforbruget Afd. 11 Askerød har i 2008 opnået et samlet fald i vandforbruget på 5,7%, hvilket svarer til et fald i forbruget på 6,1% pr. person. I afdelingen har både bestyrelsen og ejendomskontoret haft øget fokus på vandforbruget i 2008, pga. en større afgift på vandafledningen i Greve kommune. Der har været indlæg i Askerød Tidende om vandet. Der er sket et fald i forbruget fra m 3 i 2007, til m 3 i El-forbruget I afdeling 15 Grønningen har der været et fald i el-forbruget på 6,8%, hvilket primært skyldes et fald i det private el-forbrug. I Grønningen har afdelingsbestyrelsen haft fokus på energiforbrug, og der er lavet en skrivelse til beboerne om energibesparelser. Det kan være årsag til det flotte fald. I 2007 var det fælles el-forbrug på kwh, i 2008 var forbruget faldet til kwh, hvilket svarer til en besparelse på 2904 kwh. Den store besparelse er at finde på det private el-forbrug. I 2007 lå forbruget på kwh, i 2008 var det faldet til kwh altså et fald i forbruget på kwh. Under forudsætning af et uændret forbrug fra 2007 til 2008, er den samlede besparelse for det private og fælles el-forbrug på kwh. Dermed har Grønningen sparet kr. på elforbruget i Grafen viser udviklingen i vandforbruget i afdelingen de sidste tre år. Vandforbruget I afd. 8 Bæk- og Fosgården blev der i 2008 opsat vandmålere, der kan have haft en præventiv effekt på vandforbruget blandt beboerne og skabt opmærksomhed omkring forbruget. Målerne tages dog først i brug i Det samlede vandforbrug faldt med 3,7%. Dermed har Bæk- Fosgården sparet kr. på vandforbruget i

11 BO-VEST-bygningen Administrationsbygningen på Malervangen har ikke tidligere indgået i det grønne regnskab, da 2007 var det første år, hvor forbruget er blevet registreret. I år kan vi konkludere, om der har været fald, eller stigning i forbruget af el, vand og varme. BO-VEST-bygningens forbrug er ikke iberegnet det øvrige VA-forbrug. Samlet CO 2 udslip i 2008 for administrationsbygningen blev for varme 36 ton og for el-forbrug 87 ton. I 2007 var der i gennemsnit ansat 58 fuldtidsmedarbejdere i administrationsbygningen, mens der i 2008 i gennemsnit var ansat 61 fuldtidsmedarbejdere. Vandforbruget afhænger af hvor mange medarbejdere, der dagligt er i BO-VEST-bygningen, da hver person bruger vand til toiletbesøg og bidrager til opvask, kaffebrygning osv. Antallet af medarbejdere påvirker også elforbruget gennem brug af PC og skærm, kopimaskiner osv. Derimod er varmeforbruget mere uafhængigt af antallet af personer, da bygningen skal varmes op, uanset antallet af medarbejdere. Ressourceforbruget i BO-VESTbygningen påvirkes også af andre aktiviteter, udover det daglige arbejde i den centrale administra - tion. Jo flere møder og kurser der holdes i bygningen, jo større elog vandforbrug. I administrationsbygningen er forsøgt flere tiltag for at nedbringe ressourceforbruget. Varmeanlægget er gennemgået, hvor en del af styresystemet er udskiftet og ventilationen er renset. Det har været forsøgt, at nedkøle bygningen med udeluft for at spare på brugen af klimaanlægget, men pt. desværre uden held. Der er indhentet tilbud på opsætning af vindvagt på persiennerne, så de kan hjælpe med til at holde bygningen kølig. Der er netop udarbejdet en energihandlingsplan af Dong for administrationsbygningen, som der arbejdes videre med i den kommende tid. Det samlede varmeforbrug er faldet med 10% pr. person i forhold til 2007, mens vandforbruget samlet er steget med 13,2%, hvilket svare til en stigning på 7,7% pr. person. El-forbruget faldt med 5,5% pr. person fra 2007 til Varmeforbruget pr. fuldtidsmedarbejder var i ,1 MWh, mens vandforbruget pr. fuldtidsmedarbejder var 8,6 m 3. El-forbruget pr. fuldtidsmedarbejder i administrationsbygningen var 3330 kwh pr. person pr. år. El-forbrug på Malervangen i kwh pr. år Varmeforbrug på Malervangen i mwh pr. år Vandforbrug på Malervangen i m 3 pr. år Graferne viser det samlede el-, varmeog vandforbrug gennem de sidste to år. Energiforbrug Fjernvarme El Vand CO 2 kwh/m 2 /år kwh/m 2 /år m 3 /m 2 /år Kg/m 2 /år Nøgletal 2005 for kontorbygninger ,9 0,21 40 Administrationsbygningen Malervangen ,94 0,19 44,2 11

12