Grønt regnskab Til den ordinære generalforsamling torsdag den 28. maj 2009 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt regnskab 2008. Til den ordinære generalforsamling torsdag den 28. maj 2009 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING"

Transkript

1 Grønt regnskab 2008 Til den ordinære generalforsamling torsdag den 28. maj 2009 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING

2 GRØNT REGNSKAB 2008 Det grønne regnskab i VA Vridsløselille Andelsboligforening fremlagde første gang et grønt regnskab på generalforsamlingen i 1997, for året På dette års generalforsamling, torsdag den 28. maj 2009, bliver det altså 13. gang, at VA kan præ - sentere et grønt regnskab. Det grønne regnskab har flere funktioner. Det er til for at motivere afdelingerne til at arbejde med energi- og miljøvenlige initiativer både på kortere og på længere sigt. Det grønne regnskab kan således bruges af afdelingerne til at følge med i udviklingen af forbruget og de gode ideer og tiltag i andre afdelinger i VA. Den overordnede konklusion er, at det går den rigtige vej i VA. Både el-, varme- og vandforbruget falder. Det samme gør CO 2 -udslippet. Kun affaldsmængderne er blevet større, og det sker primært i afdelinger med store byggesager, hvor beboerne tilsyneladende bruger anledningen til at rydde op. Hermed bidrager VA til en positiv klima- og miljøudvikling og sparer beboerne for dyre huslejekroner. Samtidig sender VA et stærkt signal til andre boligorganisationer, til samarbejdspartnere i Albertslund, Ishøj og Greve Kommuner, samt til Christiansborg om, at den almene boligsektor i høj grad bidrager til at nå nationale klimamålsætninger. Det er målet at påvirke de politiske partier på Christiansborg til at skabe bedre muligheder for, så den almene sektor kan opnå endnu bedre resultater i både drift, administration og renoveringer. Maj 2009 VA s bestyrelse VA grønt regnskab 2008 Udgiver: Vridsløselille Andelsboligforening, BO-VEST, Malervangen 1, 2600 Glostrup, tlf , fax , hjemmeside: Redaktion: VA s bestyrelse, Danny Andersen. Redaktør: Martin Kristiansen. Foto: Layout: Karen Hedegaards Grafiske Værksted. Tryk: Rosenberg Bogtryk. Oplag: eksemplarer. DK

3 Grønt regnskab 2008 Det grønne regnskab, som er en del af VA s EMAS certificering, kortlægger forbruget af varme, el og vand. For ti afdelinger vises oplysninger om affaldsmængden i afdelingen. Også i år viser det grønne regnskab udviklingen gennem de sidste tre år i forbruget af vand, varme og el i hver af boligafdelingerne. For den centrale administration i BO-VEST-bygningen viser regnskabet udviklingen for 2007 og Det grønne regnskab synliggør forbruget af ressourcerne. Ved at sammenligne de sidste tre års forbrug, kan vi konkludere, om vi er blevet bedre til at spare, eller om der er grund til at gøre en særlig indsats. Synliggørelse betyder, at der er et stadigt fokus på forbruget og fokus sikrer, at indsatsen for at mindske forbruget lægges de rigtige steder. For VA viser 2008 igen et fald i forbruget på el, vand og varme, kun affaldsmængden er steget en smule. Når man ser nærmere på hvilke afdelinger, der har en stigning i affaldsmængden, viser det sig, at det primært er afdelinger med byggesager, hvilket har haft indflydelse på den mindre stigning i affaldsmængden i Det samlede vandforbrug i VA er faldet med 3,9% og det samlede elforbrug er faldet med 2,7%. Det samlede varmeforbruget i VA, er samlet set faldet med 0,3%. Affaldsmængden i de ti afdelinger, der får vejet deres affald, er steget med 2,1% fra 2007 til Vej ret har haft indflydelse på årets varmeforbrug. Det har gennemgående været varmt hele året, hvilket har resulteret i det meget varme år, men også et meget vådt år. Nedbørmæssigt fik landet i gennemsnit 783 millimeter, hvilket er 71 millimeter, eller 10% over normalen. Samlet set er der sket et mindre fald i antallet af beboere i VA fra 2007 til 2008, på 1,6%. I Kanalens Kvarter er der dog registreret et større fald i beboerantallet på 9,8%. Det større fald skyldes renoveringssagen, hvor nogle boliger i Kanalens Kvarter står tomme. I 2007 blev der for første gang lavet grønt regnskab for administrationsbygningen på Malervangen var det første år forbruget blev fulgt et helt år, hvorfor bygningen først indgår i år med et grønt regnskab. Data om vand, varme og elforbrug kommer fra årsafregninger fra Albertslund, Ishøj og Greve kommuner, Hundige Fjernvarmeværk, Ishøj Varmeværk, Greve Vandværk og DONG Energy. Visse steder er afdelingernes egne aflæsninger brugt samt data fra energistyre - systemet MinEnergi. Samlet vandforbrug i VA i m 3 Samlet varmeforbrug i VA i MWh Graferne viser det samlede forbrug af vand, varme og el i VA i de sidste tre år. Samlet elforbrug i VA i kwh VA er miljøcertificeret efter den europæiske EMAS-ordning. Der laves en årlig mil jø redegørelse, hvor det grønne regnskab indgår. Miljørede gø relse 2008 udgives i juli DK

4 GRØNT REGNSKAB 2008 Fokus på miljøet Samlet CO 2 udslip i ton for varme- og elforbruget i VA Samlet SO 2 udslip i ton for varme- og elforbruget i VA Samlet NO x udslip i ton for varme- og elforbruget i VA Graferne viser udslip af de tre gasarter i de sidste tre år. Igen i 2008 har der været meget fokus på miljøet, herunder udslip af CO 2 og de medfølgende klimaforandringer. De menneskeskabte klimaforandringer kommer for størstedelen fra afbrænding af olie, kul og gas. El og varme produceres af kul, olie eller naturgas, som, når de forbrændes, udvikler gasser, der på forskellig måde er medvirkende til den globale opvarmning. Vi er derfor med til at forøge drivhuseffekten, når vi forbruger varme og el. Fokus på energiforbruget er derfor i dag nødvendigt for at nedsætte forbruget og dermed udslip af CO 2, SO 2 og NO x, som kan medføre en række uønskede ændringer af jordens klima og miljø. Der er en international fælles vilje til at nedbringe CO 2 -udledningen. EU-Kommissionen har vedtaget, at medlemslandene skal nedbringe deres CO 2 -udslip med 20 procent inden Lokale strategier i forhold til udslip af drivhusgasser kan bl.a. være bedre affaldssortering og bedre muligheder for genbrug. Det samme gælder bestræbelserne på at minimere forbruget af varme og el. Alt dette medvirker til at afhjælpe globale problemer. VA s miljøledelsessystem, EMAS certificeringen, kræver et fokus på reduktion af energiforbruget og dermed reduktion af drivhusgasserne, som for VA stadig er faldende. For at vise miljøpåvirkningen er der beregnet mængden af udslip af gasarterne CO 2, SO 2 og NO x, der er et resultat af produktionen af den samlede mængde af el og varme, der forbruges i VA. Landsgennemsnittet 2008 for CO 2 -udslip (varme og el) var 2,2 ton pr. person pr. år. I VA var gennemsnittet for CO 2 -udslip (varme og el) 1,26 ton pr. person pr. år. Oplysninger om udledninger af CO 2, SO 2 og NO x i forbindelse med elforbrug kommer fra miljødeklarationen fra Energinet.dk. Energinet.dk har ansvaret for det overordnede el-system i Danmark og udarbejder hvert år en miljø - deklaration for den samlede østdanske el- og kraftvarme til anvendelse i grønne regnskaber, miljøog årsberetninger mv. Udledninger i forbindelse med varmeforbruget kommer fra miljødeklarationen VEKS (Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S), der forsyner de lokale fjernvarmeselskaber i Albertslund, Greve og Ishøj. CO 2 er den kemiske formel for kuldioxid. Kuldioxid dannes ved forbrænding af kul og andre stoffer. Kuldioxid er med til at forstærke drivhuseffekten. SO 2 er den kemiske betegnelse for svovldioxid. Svovldioxid dannes ved forbrænding af svovl. Svovldioxid kan sammen med vand danne svovlsyre og som sur nedbør påvirke jordbund og vandløb. NO x er den kemiske formel for kvælstofoxid. Kvælstofoxid dannes blandt andet ved forbrænding. Kvælstofoxid kan også medvirke til forsuring og til overgødning af vandløb og søer. 4

5 Vand Vandforbrug m 3 pr. person pr. år Vandforbruget i VA er igen i år faldet. Det samlede vandforbrug i hele VA er faldet med 3,9% fra 2007 til 2008 og det gennemsnitlige årlige forbrug pr. person er faldet med 2,4%. Samlet set er det gennemsnitlige forbrug i VA faldet fra 122 liter pr. person pr. døgn i 2007, til 119 liter pr. person pr. døgn i Vandforbruget i VA har været faldende i mange år. Lige så længe der har været grønt regnskab, kan vi følge registreringerne. Det er værd at bemærke, at der i 1997 blev brugt 157 liter pr. person pr. døgn i VA, sammenholdt med 119 liter pr. person pr. døgn i Fokus på vandforbruget både nationalt og lokalt, kampagner og stigende priser, har medvirket til dette fald. Fokus på vandforbruget er stadig afgørende for at bevare mængden af rent vand. I nogen områder af Danmark bruger man mere vand, end der gendannes gennem grundvandet. Vi har også forurenet naturen så meget, at vandet ikke bliver ved med at være rent. Derfor er det vigtigt, at vi alle sparer på vandet. Ellers går der ikke længe, før der ikke er mere rent vand. Vandforbruget afhænger i høj grad af den personlige livsstil, hvor vi vælger hvor ofte vi vasker tøj, hvor mange bade vi tager mv. Vandforbruget afhænger også af hvor mange personer, der bor i afdelingerne. Igen i år er antallet af beboere i VA faldet med 1,6% fra 2007 til Det gennemsnitlige vandforbrug 2008 pr. person i VA var 43,5 m 3. I hele Danmark var gennemsnittet i ,5 m 3 pr. person om året. Det har ikke været muligt at få 2008 tal for Danmarks gennemsnitlige vandforbrug. Der er dog stor forskel på forbruget pr. person, fra afdeling til afdeling. I afd. 10 Hyldespjældet bruges mindst vand pr. person 35 m 3 om året, og i afd. 5 Kanalens Kvarter bruges mest vand pr. person. På trods af et større fald i forbruget i 2008, bruges 52 m 3 pr. person om året. Afd. 10 Hyldespjældet har i 2008 et samlet fald i vandforbruget på 4,3%. Afd. 5 Kanalens Kvarter har i år et større fald i forbruget på 11,6%, hvilket kan skyldes, at der er en byggesag der har medført perioder, med tomme boliger, hvilket også ses med et fald i antallet af beboere i afdelingen på 9,8% fra 2007 til I Afd. 7 Blokland er det samlede vandforbrug faldet med 3,1%, hvilket kan skyldes at der er opsat målere, som dog først tages i brug i 2009, men som kan have haft en præventiv effekt. Forbruget i afdelingen pr. person er dog stadig højt. I 2008 var forbruget på 50 m 3 pr. person. Afd. 11 Askerød har et samlet fald i vandforbruget på 5,7%, hvilket svarer til et fald i forbruget på 6,1% pr. person. I afd. 11 Askerød har både bestyrelsen og ejendomskontoret haft øget fokus på vandforbruget pga. en større afgift på vand afledningen i Greve kommune. Der har været indlæg i Askerød tidende om vandet. I afd. 8 Bæk- og Fosgården er der ligeledes opsat målere, der kan have en præventiv effekt på 2008 forbruget, da de først tages i brug i Det samlede vandforbrug faldt med 3,7%. Opmærksomheden på forbruget er også skærpet ved, at Agendacenteret i samarbejde med ABC har tilbudt at tage rundt og snakke med og vejlede beboerne efter 1. august 2009, når de individuelle tages i brug. I afd. 3 Banehegnet har der været et samlet fald i vandforbruget på 10%, hvilket har resulteret i et forbrug på 36 m 3 pr. person om året. Det er det 2. laveste forbrug pr. person, i hele VA. Det har desværre ikke været muligt, at finde årsagen til den flotte besparelse i forbruget. Opgørelsen over vandforbruget indeholder både det private forbrug og det fælles forbrug i ejendoms - kontor, vaskerier og fælleslokaler. Det er ikke muligt at opdele forbruget, da der ikke er separate målere på f.eks. vaskerier i alle afdelinger. Grafen viser for hver afdeling det årlige vandforbrug pr. person gennem de sidste 3 år. 5

6 GRØNT REGNSKAB 2008 Varme Fokus på varmeforbruget er vigtigt, da størstedelen af varmen produceres af kul og naturgas, som når de forbrændes, udvikler gasser, der på forskellig vis bidrager til den globale opvarmning. VA s varmeforbrug medførte i 2007 et udslip af CO 2 på 7655 ton, hvor - imod udslip af CO 2 fra VA s varmeforbrug i 2008 var 6437 ton, en samlet besparelse fra 2007 til 2008 på 1218 ton CO 2. Den samlede udledning af CO 2 for hele VA er reduceret med 15,9% fra 2007 til For at kunne sammenligne med forbruget i tidligere år er det nødvendigt at tage hensyn til temperaturforskellene mellem årene. Altså må man graddagekorrigere. Danmarks årsmiddeltemperatur for 2008 blev hele 9,4 C. Vi har ikke som de tidligere år haft deciderede temperaturrekorder, men alle må - neder har været over normalen, så det har været varmt hele året. Nedbørsmæssigt fik landet i gennemsnit 783 millimeter, hvilket er 71 millimeter, eller 10% over normalen. Specielt januar, marts, august og oktober blev våde i Varmeforbruget udregnes både som forbrug pr. 100 m 2 og forbrug pr. person. Forbruget pr. 100 m 2 afhænger af bygningens og varmeanlæggets drift og udformning, mens forbruget pr. person afhænger af det personlige valg af hvilken temperatur, man ønsker, men også af hvor meget plads den enkelte person har. Generelt bor der færre og færre personer i VA, og hver enkelt beboer har derfor mere plads til rådighed. Antallet af beboere i VA faldt samlet med 1,6% fra 2007 til Alle afdelinger i VA har individuel afregning af varmeforbruget. Der er stor forskel fra afdeling til afdeling, når man ser på forbruget pr. person. I afd. 2 Læhegnet blev i 2008 brugt 11,2 MWh pr. person om året, hvorimod afd. 10 Hyldespjældet havde det laveste varmeforbrug pr. person, med 4,7 MWh pr. person om året. Varmeforbrug etageboliger pr. 100 m 2 Varmeforbrug tæt-lav boliger pr. 100 m 2 6

7 Varmeforbruget pr. person er steget i afd. 12 Gadekæret med 6,7%, hvilket kan skyldes, at CTS-anlægget har været defekt og derfor har måttet styres manuelt. For altid, at være sikker på, at der er varme nok, kan det have arbejdet med for høje temperaturer. Der er i afdelingen indhentet tilbud på nyt CTS-anlæg. I afd. 8 Bæk- og Fosgården er der sket et fald i forbruget på 5,1%, hvilket kan skyldes, at der er opsat termostatventiler undervejs i varmesæsonen 2008 samt, at agendacenteret i samarbejde med ABC, har været rundt hos beboerne vedr. energispareråd. I afd. 1 Toften er varmeforbruget steget med 4,1%. I afd. 5 Kanalens Kvarter er der en stigning i forbruget på 12,6%, hvilket kan skyldes byggesagen, hvor bl.a. facaderne er renoveret. Nogle steder har lejlighederne været beboet, mens der er arbejdet på facaderne, så det kan have indflydelse på forbrugsstigningen. I afd. 7 Blokland er varmeforbruget pr. person steget med 4,0%. Det kan skyldes, at der i 2008 er opsat nye ventilationsanlæg, der angiveligt trækker mere varme ud af boligerne, som derved synes køligere end tidligere. Derfor skruer beboerne op for varmen for at kompensere. Ser man på forbruget pr. 100 m 2 er forbruget i afd. 6 Vest faldet med 6,0%. I afd. 6 Vest skiftes der løbende radaner til Baxi-varmtvandsvekslere, som giver bedre styring, hvilket kan have indflydelse på faldet i forbruget. Afd. 2 Læhegnet er faldet med 7,3%, og afd. 4 Række er faldet med 6,8%. I Danmark var det gennemsnitlige varmeforbrug i 2008, pr. 100 m 2 11,9 MWh og pr. person 7,1 MWh årligt. I VA er det gennemsnitlige forbrug pr. 100 m 2 16,6 MWh og 6,6 MWh pr. person om året, i Varmeforbrug pr. person etageboliger Graferne viser det årlige varmeforbrug pr. 100 m 2 og pr. person i de sidste tre år og er opdelt i etage boliger og tæt-lav boliger. Varmeforbrug tæt-lav boliger pr. person 7

8 GRØNT REGNSKAB 2008 El Graferne viser elforbruget pr. person i de sidste tre år og er opdelt i fællesforbrug og privatforbrug. Produktionen af el giver et væsentligt bidrag til det samlede CO 2 udslip. Elforbrug er derfor et centralt sted at sætte ind for at mindske CO 2 udslippet. VA s elforbrug medførte i 2007 et udslip på 8442 ton og i 2008 et udslip på 6492 ton, i alt en reduktion på 1950 ton fra 2007 til Det samlede elforbrug i VA er faldet med 2,7% og det skyldes først og fremmest et fald i det private elforbrug. Det private elforbrug er forbruget i hver bolig til madlavning, belysning, el-apparater, elektronik osv. Det fælles elforbrug består af forbruget til belysning på stier, P-pladser, i fællesarealer og i vaskerier. Afd. 5 Kanalens Kvarter har i 2008 en stigning i forbruget på 10,3%, det skal dog bemærkes, at dette er forbrug udregnet pr. person. Ser man nærmere bag ved stigningen, skyldes det et fald i antallet af beboere, pga. byggesagen. El-forbruget for det private er faldet lidt, mens stigningen ligger på det fælles el-forbrug, men sammenlignet med sidste års forbrugstal, er stigningen kun på 3,2%. Så vi kan konkludere, at der på trods af færre beboere i afdelingen bruges nogenlunde den samme mængde el. Byggesagen i afdelingen kan have haft indflydelse på el-forbruget, da ejendomskontoret har haft el-radiatorer til brug i boligerne, når varmen i perioder har været slukket. Afd. 4 Nord har haft et fald i forbruget på 8,4%, hvilket primært skyldes et fald i privatforbruget. Afd. 8 Bæk-Fosgården har haft en stigning i el-forbruget på 11,8%, fordelt på både det private og det fælles el-forbrug. Den igangværende byggesag kan være medvirkende årsag til det forhøjede el-forbrug. Der er dog bemærket et fald i brug af vaskeriet, hvilket kunne tyde på, at flere beboere vælger at have vaskemaskine og tørretumbler privat. Afd. 15 Grønningen har haft et fald i forbruget på 6,8%, hvilket primært skyldes et fald i det private el-forbrug. I afdelingen har afdelingsbestyrelsen haft fokus på energiforbrug og der er lavet en skrivelse til beboerne om energibesparelser, der kan være årsag til det flotte fald i el-forbruget. Afd. 7 Blokland har haft en stigning i el-forbruget på 0,3%, men stigningen skyldes det fælles elforbrug. Det private el-forbrug er faldet. I Blokland er der udskiftet til sparepærer på fællesarealerne. I afd. 10 Hyldespjældet har der indsneget sig en fejl i det fælles elforbrug de sidste mange år. I år har vi fået adgang til Dongs energi - manager. Heraf fremgår det, at en af de 22 årsopgørelser fra afdelingens fælles el-forbrug, er en datalogger. Tidligere år er den derfor kun blevet medregnet for en må - ned pga. den ene måned er sendt sammen med de øvrige 21 årsopgørelser, for de øvrige målere. I år er alle månederne derfor medregnet for denne måler. Derfor ser det ud som om afdelingen har et øget forbrug, men fratrækkes denne ene måler, er fællesforbruget i afdelingen ikke steget. Afdelingens private el-forbrug er faldet med 5,8% fra 2007 til Afd. 9 Galgebakken har fra 2007 til 2008 opnået et samlet fald i forbruget på 4,4%. Her skyldes besparelsen primært et fald i privatforbruget. Afd. 11 Askerød har haft et fald i forbruget på 5,8%, hvilket primært skyldes et fald i det fælles el-forbrug. Årligt elforbrug pr. person i 2008 Det fælles el-forbrug er i alt faldet med 0,9%. Der private el-forbrug er samlet set faldet med 3,1%, hvilket svarer til et fald på 1,5% pr. person. Det gennemsnitlige elforbrug i VA pr. person var kwh, mens det for hele Danmark i 2008 var kwh. 8

9 Affald Det er muligt at få data over affaldsmængderne fra ti af VA s afdelinger. Affaldsmængderne er opdelt i tre grupper ud fra den behandling, affaldet skal have: Deponering på losseplads, forbrænding eller genbrug. Affaldsmængde kg pr. person Affald til deponering på losseplads er f.eks. affald, der er blandet af både byggeaffald, jord, fliser mm. Affald til forbrænding er almindelig dagrenovation, og affald til genbrug er papir, pap, glas, jern, elektronik, haveaffald og ren jord. Den samlede affaldsmængde i VA er steget med 2,1% fra 2007 til Det er især mængden af forbrænding, der er steget, hvorimod den samlede mængde af genbrug til gengæld er faldet. Affaldsmængden pr. person i VA er i gennemsnit steget med 3,75%. Afdeling 5 Kanalens Kvarter har haft en stigning i renovations - mængden på 76,6%, her er det især mængden af forbrænding, der er steget. I afdeling 8 Bæk- og Fosgården er den samlede affaldsmængde steget med 34,7%, her er det især mængden af deponering og forbrænding, der er steget. Byggesagerne i både afd. 5 Kanalens Kvarter og afd. 8 Bæk- og Fos gården, kan have haft indflydelse på mængden af affald i de to afdelinger i Som følge af byggesagen har det været nødvendigt at tømme boliger og kælderrum. Når beboere fraflytter boliger, og kælderrum ryddes, må det formodes, at der smides mere ud end normalt for afdelingen, og at affaldsmængden dermed stiger. Afd. 9 Galgebakken har haft et fald i mængden af affald på 10,4%. Her er det især mængden af genbrug, der er faldet. Afd. 4 Nord har haft et samlet fald i renovationsmængden på 25,3%, og her er det hovedsagligt mængden af deponering og genbrug, der er faldet. Afdeling 7 Blokland har haft en stigning i renovationsmængden på 12,5%, her er det især mængden af forbrænding, der er steget. Regeringens Affaldsstrategi (første del) er en videreførelse af Affaldsstrategi Det er regeringen mål at sikre en høj genanvendelse og en mindre mængde deponering samt at fastholde tidligere mål om mindst 65% genanvendelse og et skærpet mål om højest 6% deponering i Delmål og sigtelinjer for behandling af affaldstyper og fraktioner fra affaldsstrategi er fortsat retningsgivende, hvorfor sigtelinjerne for behandling af husholdningsaffald fortsat er, at 7% af affaldet deponeres på lossepladser, 60% forbrændes og 33% af affaldet genanvendes. Samlet set var fordelingen af affald i VA i 2008 således, at 4,7% skulle deponeres, 75,7% af affaldet gik til forbrændingsanlæg, mens 19,7% af affaldet blev genbrugt. Sammenligner vi VA s fordeling af affaldet og regeringens sigtelinje viser det, at VA har en gennemgående høj mængde forbrænding. Da forbrænding dækker over almindelig dagrenovation, må vi konkludere, at der er sket en stigning i affald, fra den daglige husholdning. Der er en tendens til større mængder af emballage på vores dagligvarer, og der kan være meget at hente ved at blive bedre til at planlægge sine indkøb og dossere madlavningen i de rette mængder. For kun 80 90% af de madvarer, vi køber, bliver spist, resten bliver smidt i skraldespanden. Landsgennemsnittet i Danmark for affaldsmængden (ekskl. genbrug) pr. person pr. år var 462 kg. i 2007, det har ikke været muligt, at få de nyeste tal for For VA var affaldsmængden 378 kg. pr. person pr. år (ekskl. genbrug). Grafen viser affaldsmængderne i ti afdelinger gennem de sidste tre år. Affaldet er opdelt i affald til losseplads, til forbrænding og til genbrug. 9

10 GRØNT REGNSKAB 2008 Spar på ressourcerne det betaler sig Vandforbrug i Askerød i m 3 pr. år Når vi sparer på ressourcerne og nedsætter vores forbrug, er det ikke kun vigtige besparelser på de begrænsede naturressourcemængder og udslip af CO 2, SO 2 og NO x, men vi opnår også økonomiske besparelser Under forudsætning af et uændret forbrug, har besparelsen samlet været på 4498 m 3 vand. Dermed har Askerød sparet kr. på vandforbruget i Grafen viser udviklingen i Askerøds vandforbrug de sidste tre år. Det private el-forbrug i Grønningen i kwh pr. år Grafen viser udviklingen i det private el-forbrug de sidste tre år. Vandforbrug i Bæk- og Fosgården i m 3 pr. år I år kan peges på tre tiltag, der kan have medvirket til besparelser på ressourcer og økonomiske fordele i VA afdelingerne. Vandforbruget Afd. 11 Askerød har i 2008 opnået et samlet fald i vandforbruget på 5,7%, hvilket svarer til et fald i forbruget på 6,1% pr. person. I afdelingen har både bestyrelsen og ejendomskontoret haft øget fokus på vandforbruget i 2008, pga. en større afgift på vandafledningen i Greve kommune. Der har været indlæg i Askerød Tidende om vandet. Der er sket et fald i forbruget fra m 3 i 2007, til m 3 i El-forbruget I afdeling 15 Grønningen har der været et fald i el-forbruget på 6,8%, hvilket primært skyldes et fald i det private el-forbrug. I Grønningen har afdelingsbestyrelsen haft fokus på energiforbrug, og der er lavet en skrivelse til beboerne om energibesparelser. Det kan være årsag til det flotte fald. I 2007 var det fælles el-forbrug på kwh, i 2008 var forbruget faldet til kwh, hvilket svarer til en besparelse på 2904 kwh. Den store besparelse er at finde på det private el-forbrug. I 2007 lå forbruget på kwh, i 2008 var det faldet til kwh altså et fald i forbruget på kwh. Under forudsætning af et uændret forbrug fra 2007 til 2008, er den samlede besparelse for det private og fælles el-forbrug på kwh. Dermed har Grønningen sparet kr. på elforbruget i Grafen viser udviklingen i vandforbruget i afdelingen de sidste tre år. Vandforbruget I afd. 8 Bæk- og Fosgården blev der i 2008 opsat vandmålere, der kan have haft en præventiv effekt på vandforbruget blandt beboerne og skabt opmærksomhed omkring forbruget. Målerne tages dog først i brug i Det samlede vandforbrug faldt med 3,7%. Dermed har Bæk- Fosgården sparet kr. på vandforbruget i

11 BO-VEST-bygningen Administrationsbygningen på Malervangen har ikke tidligere indgået i det grønne regnskab, da 2007 var det første år, hvor forbruget er blevet registreret. I år kan vi konkludere, om der har været fald, eller stigning i forbruget af el, vand og varme. BO-VEST-bygningens forbrug er ikke iberegnet det øvrige VA-forbrug. Samlet CO 2 udslip i 2008 for administrationsbygningen blev for varme 36 ton og for el-forbrug 87 ton. I 2007 var der i gennemsnit ansat 58 fuldtidsmedarbejdere i administrationsbygningen, mens der i 2008 i gennemsnit var ansat 61 fuldtidsmedarbejdere. Vandforbruget afhænger af hvor mange medarbejdere, der dagligt er i BO-VEST-bygningen, da hver person bruger vand til toiletbesøg og bidrager til opvask, kaffebrygning osv. Antallet af medarbejdere påvirker også elforbruget gennem brug af PC og skærm, kopimaskiner osv. Derimod er varmeforbruget mere uafhængigt af antallet af personer, da bygningen skal varmes op, uanset antallet af medarbejdere. Ressourceforbruget i BO-VESTbygningen påvirkes også af andre aktiviteter, udover det daglige arbejde i den centrale administra - tion. Jo flere møder og kurser der holdes i bygningen, jo større elog vandforbrug. I administrationsbygningen er forsøgt flere tiltag for at nedbringe ressourceforbruget. Varmeanlægget er gennemgået, hvor en del af styresystemet er udskiftet og ventilationen er renset. Det har været forsøgt, at nedkøle bygningen med udeluft for at spare på brugen af klimaanlægget, men pt. desværre uden held. Der er indhentet tilbud på opsætning af vindvagt på persiennerne, så de kan hjælpe med til at holde bygningen kølig. Der er netop udarbejdet en energihandlingsplan af Dong for administrationsbygningen, som der arbejdes videre med i den kommende tid. Det samlede varmeforbrug er faldet med 10% pr. person i forhold til 2007, mens vandforbruget samlet er steget med 13,2%, hvilket svare til en stigning på 7,7% pr. person. El-forbruget faldt med 5,5% pr. person fra 2007 til Varmeforbruget pr. fuldtidsmedarbejder var i ,1 MWh, mens vandforbruget pr. fuldtidsmedarbejder var 8,6 m 3. El-forbruget pr. fuldtidsmedarbejder i administrationsbygningen var 3330 kwh pr. person pr. år. El-forbrug på Malervangen i kwh pr. år Varmeforbrug på Malervangen i mwh pr. år Vandforbrug på Malervangen i m 3 pr. år Graferne viser det samlede el-, varmeog vandforbrug gennem de sidste to år. Energiforbrug Fjernvarme El Vand CO 2 kwh/m 2 /år kwh/m 2 /år m 3 /m 2 /år Kg/m 2 /år Nøgletal 2005 for kontorbygninger ,9 0,21 40 Administrationsbygningen Malervangen ,94 0,19 44,2 11

12

Grønt regnskab 2009. Til den ordinære generalforsamling onsdag den 26. maj 2010 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING

Grønt regnskab 2009. Til den ordinære generalforsamling onsdag den 26. maj 2010 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING Grønt regnskab 2009 Til den ordinære generalforsamling onsdag den 26. maj 2010 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING GRØNT REGNSKAB 2009 Grønt regnskab i VA I år er det fjortende gang, Vridslø - selille Andelsboligforening

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 215 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Det Genanvendte Hus Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 214 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland GRØNT REGNSKAB 214 VA 57 Blokland Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 57 Blokland. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Ryparken II Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de sidste

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Rantzausgade 4 Antal beboere Grønt regnskab Rantzausgade 4 Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Kollegiet Solbakken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Bellahøj Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de sidste

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Dommerparken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 216 BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, el

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Beretning 2007. Til den ordinære generalforsamling mandag den 26. maj 2008 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING

Beretning 2007. Til den ordinære generalforsamling mandag den 26. maj 2008 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING Beretning 2007 Til den ordinære generalforsamling mandag den 26. maj 2008 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING BERETNING 2007 VA s bestyrelse Bestyrelsesmedlemmer Bestyrelsessuppleanter Formand Næstformand

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 214 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt. Formålet er at følge forbrugsudviklingen

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Årsrevision 2011-2012 Galgebakkens Agendaplan. Årsrevision 2011-2012 Side 1 af 8 Historie Driften af boligafdelingen Galgebakken har igennem årene investeret mange

Læs mere

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Miljøretningslinjer Kontrol af forbrug og forbrugsadfærd Grønne indkøb Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn Ordning Papir- og kompostsortering

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 215 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Stamblad for Brovst Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Brovst Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Brovst Skole Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og lærernes forbrugsadfærd Affaldssortering Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Elevernes forbrugsadfærd Miljøretningslinjer

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Biersted Skole Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -handleplan Affaldssortering

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Beretning 2004 Til den ordinære generalforsamling den 11. maj 2005

Beretning 2004 Til den ordinære generalforsamling den 11. maj 2005 Beretning 24 Til den ordinære generalforsamling den 11. maj 25 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING BERETNING 24 VA s bestyrelse Formand Vinie Hansen Valgt for 23-25 Bor i Hyldespjældet Næstformand Henning

Læs mere

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...

Læs mere

Stamblad for Pandrup Skole & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Pandrup Skole & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug Adfærd omkring forbrug? Affaldssortering Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og plan Bemærkninger

Læs mere

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 213 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 215 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016 Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommune Grønt Regnskab Vækst og Bæredygtighed Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere

Stamblad for Halvrimmen Skole og SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Halvrimmen Skole og SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Miljøretningslinjer Affaldssortering Hårde hvidevarer Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøplan

Læs mere

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Indledning Det grønne regnskab 2007 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug og personalets adfærd omkring forbrug Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Min energi Miljøretningslinjer og -plan

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Hvad gør vi ved affald?

Hvad gør vi ved affald? Hvad gør vi ved affald? Affald I Danmark og i resten af verden stiger affaldet år for år. Det gør den fordi, at vi vil leve i vores moderne livsstil. Hvis vi bliver ved med det, bliver vi nødt til at bruge

Læs mere

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab Energi og miljøredegørelse 10 Region Syddanmark Grønt regnskab Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi og miljøredegørelse indtil videre har regionen udgivet fire redegørelser i perioden 07

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

Stamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Adfærd omkring forbrug affaldssortering Grønne indkøb Bemærkninger Jetsmark skole har været

Læs mere

Stamblad for Kernehuset og Bjessingbo Børnehave praktisk miljøledelse

Stamblad for Kernehuset og Bjessingbo Børnehave praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug Grønne indkøb Økologisk mad Ikke igangsatte aktiviteter Miljøretningslinier og -handleplan Adfærd omkring forbrug Affaldssortering

Læs mere

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab 2009 Kommunale ejendomme Ballerup Kommune har i mange år udarbejdet grønne regnskaber. Der er et for den geografiske enhed Ballerup Kommune,

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Stamblad for Tranum skole, Uglen og Tranen praktisk miljøledelse

Stamblad for Tranum skole, Uglen og Tranen praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøplan og miljøretningslinjer

Læs mere

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Stamblad for Skovsgårdskolen praktisk miljøledelse

Stamblad for Skovsgårdskolen praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Lærer børnene at spare på forbrug Affaldssortering (- kompost) Grønne indkøb (rengørings- og vaskemidler + hårde hvidevarer) Ikke

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Klimaregnskab Forsikring & Pension

Klimaregnskab Forsikring & Pension Klimaregnskab 2016 Forord har i gennem de seneste 10 år udarbejdet klimaregnskab og haft fokus på, hvordan vi som organisation kan bidrage til at reducere CO 2 emissionen. Samtidig har vi også arbejdet

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Frederiksberg Energi A/S vindmøller ved Næstved

Frederiksberg Energi A/S vindmøller ved Næstved Byens Grønne Regnskab 215 Frederiksberg Energi A/S vindmøller ved Næstved Byens grønne regnskab 215 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 24 for første gang et grønt regnskab for kommunen som

Læs mere

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

Stamblad for Aabybro Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Aabybro Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Inddrage børnene i at spare på forbrug Grønne

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed 2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Grønt Regnskab 2007 Kommunale ejendomme

Grønt Regnskab 2007 Kommunale ejendomme Grønt Regnskab 2007 Kommunale ejendomme Ballerup Kommune har i mere end ti år udgivet Grønne regnskaber. For nogle år siden tog vi en beslutning om, at kommunens samlede grønne regnskab fortsat udkommer

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø

A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service Telefon Fax Direkte E-mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45 3395 2012

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI

FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Maj 217 FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 FAXE KOMMUNE CO2-UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 Revision 2 Dato 217-5-119 Udarbejdet af Thomas Rønn Kontrolleret

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere