Grundlag for økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsens tale på Forsikring og Pensions årsmøde 12. maj 2011 [Det talte ord gælder] Indledning

Transkript

1 Grundlag for økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsens tale på Forsikring og Pensions årsmøde 12. maj 2011 [Det talte ord gælder] Indledning Tak for invitationen til at tale til jer her i dag på Forsikring og Pensions årsmøde på Axelborg. Som bekendt har bygningen, vi er i, gennem tiden været ramme om så forskellige foretagender, som landbrugets organisationer, Andelsbanken og Statsradiofonien. Her har en økonomi- og erhvervsminister, med en fortid som kulturminister, det naturligvis som en fisk i vandet. For mig er jeres årsmøde en kærkommen anledning til at bestyrke vores gode samarbejde. Og desuden et afbræk i det, der har været nogle særdeles travle uger for regeringen. For som bekendt arbejder vi på højtryk sammen med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre for at finde gode og holdbare løsninger for Danmarks fremtid.

2 2/19 Det er bestemt ikke nogen nem øvelse, men en absolut nødvendighed. Det vil jeg gerne forklare lidt nærmere. 1. Dansk økonomi Dansk økonomi bevæger sig for øjeblikket pænt fremad. I 2010 voksede BNP med godt 2 pct., og det er mere, end vi havde turdet håbe på for bare et år siden. I år forventer vi, at væksten vil fortsætte i stort set samme takt. Eksporten er på vej op i gear, godt hjulpet på vej af stærk svensk og tysk vækst. Virksomhedernes indtjening stiger, og antallet af konkurser falder. Det smitter af på arbejdsmarkedet, der viser tegn på stabilisering. Dansk økonomi er på vej ud af krisen. Udfordringen er nu at skabe betingelserne for høj vækst efter krisen. Det kan kun ske gennem fremgang i den private sektor. Reformpakke 2020 For en måned siden fremlagde regeringen som bekendt reformpakken 2020 med et kontant svar på Danmarks udfordring.

3 3/19 Udfordringen er klar. Uden nye reformer er der udsigt til underskud på de offentlige finanser i hele vores levetid, og Danmark vil blive et lavvækstsamfund. Der mangler 47 mia. kr. i 2020 for at sikre strukturel balance mellem de offentlige indtægter og udgifter. Vi har skaffet 24 mia. kr. med Genopretningspakken. Vi bliver færre i den arbejdsdygtige alder og flere ældre. En tilbagetrækningsreform er en helt afgørende brik, hvis vi skal sikre balance på de offentlige finanser og modvirke det fald i arbejdsstyrken, som der ellers er udsigt til. Det er baggrunden for regeringens udspil til en tilbagetrækningsreform, der i øjeblikket forhandles. Vækst Senere tilbagetrækning vil øge arbejdsudbuddet og dermed yde et vigtigt bidrag til væksten i de kommende år. Men det er ikke nok til at fastholde en vækstrate på omkring 2 pct. Der skal mere til. Reformerne vil derfor blive fulgt op af nye vækstinitiativer til gavn for dansk erhvervsliv. Herunder ikke mindst de mange små og mellemstore virksomheder.

4 4/19 Vi har allerede taget en række vækstinitiativer, der vil virke med tiltagende styrke i de kommende år. Her tænker jeg blandt andet på de omfattende investeringer i uddannelse, forskning og innovation og på skattereformen. Der er desuden indgået aftale om en konkurrencepakke, der vil styrke konkurrencen i detailhandlen, byggeriet og andre serviceerhverv samt i den offentlige sektor. I de kommende år vil vi også kunne se effekterne af den omfattende indsats for at øge udbuddet af risikovillig kapital. 2. Risikovillig kapital Som bekendt indgik regeringen i januar 2011 en aftale med Forsikring og Pension, ATP og LD om at stille 5 mia. kr. til rådighed som risikovillig kapital for iværksættere og små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale.

5 5/19 Det er en aftale, som jeg er særdeles glad for, fordi vi hermed rækker en hjælpende hånd ud til små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale. Vi har oprettet et selvstændigt investeringsselskab Dansk Vækstkapital, som skal administrere midlerne i aftalen. Jeg havde i begyndelsen af april fornøjelsen af at præsentere bestyrelsen for Dansk Vækstkapital. Bestyrelsen består af erfarne og kompetente personer. Formand for bestyrelsen er Lars Nørby Johansen. Jeg forventer, at bestyrelsen indenfor få måneder kan begynde at få pengene ud og arbejde. Aftalen med jer vil bidrage betydeligt til at skabe flere vækstvirksomheder, samtidig med at pensionsinstitutterne sikres et fornuftigt afkast af investeringerne. Herudover etablerer staten tre låne- og kautionsordninger i regi af Vækstfonden, som målrettes iværksættere og små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale.

6 6/19 Samlet sigtes der mod at styrke markedet for risikovillig egen- og lånekapital med op til 10 mia. kr. Erhvervsobligationer Regeringens aftale med pensionssektoren vil forbedre adgangen til risikovillig egenkapital og finansiering for små og mellemstore virksomheder. Men der er også behov for at se på små og mellemstore virksomheders muligheder for markedsbaserede finansieringskilder som alternativer til den traditionelle bankfinansiering. Erhvervsobligationer er et eksempel herpå. Som opfølgning på den politiske aftale om risikovillig kapital nedsætter jeg et bredt sammensat udvalg, der skal se på, hvordan erhvervsobligationer også kan blive en finansieringskilde for små og mellemstore virksomheder. Jeg lægger vægt på, at udvalget grundigt får undersøgt, om vi kan få et marked for erhvervsobligationer til små og mellemstore virksomheder til at fungere. Udvalget skal være færdigt med arbejdet ved udgangen af året.

7 7/19 3. Øget gennemsigtighed på pensionsområdet Lad mig nu vende mig imod et af de emner, der også var på tapetet ved jeres årsmøde i 2010, nemlig åbenhed og gennemsigtighed, som ligger regeringen meget på sinde. Det er vigtigt, at kunderne bl.a. har adgang til gennemskuelige oplysninger om omkostningerne. På årsmødet i maj 2010 offentliggjorde I Forbrugerplan 2010 og bebudede, at I ville arbejde for at give forbrugerne bedre og klarere overblik over deres for sikringer og pensioner. Ved udgangen i 2010 har I opfyldt vores aftale fra 2008 om at sikre gennemsigtighed i branchen. Det vil jeg gerne kvittere for. Nu mangler vi det sidste skridt, nemlig at supplere de eksisterende oplysninger til kunderne med det såkaldte ÅOK og ÅOP. Derudover skal de kommercielle pensionsselskaber indføre en omkostningsmåler på deres hjemmesider. Det er en klog plan men også en nødvendig. Som I ved, er der et bredt flertal i Folketinget, der ønsker øget adgang for kunderne til informationer. Det

8 8/19 kom senest til udtrykke ved konkurrencepakken og beretning B19, der netop vedrører ÅOP/ÅOK. Der er således enighed om, at I har frist til juli i år til at indføre ÅOK, ÅOP og en omkostningsmåler. Det er vigtigt, at I som branche nu viser, at I kan løfte opgaven. Og for mig er det ikke alene en succes, at I kommer i mål til tiden det skal også være synligt for kunderne ellers vil Folketinget gå i aktion! EU-tiltag til fremme af forbrugerbeskyttelsen på det finansielle område Når Danmark overtager formandskabet for EU den 1. januar 2012, vil forbrugerbeskyttelse blive et væsentligt tema. Det gælder ikke mindst på forsikringsområdet. Her er to initiativer helt centrale. Det gælder for det første det kommende direktiv, som angår såkaldte pakkede investeringsprodukter (PRIPs). For det andet gælder det forsikringsformidlingsdirektivet, som Kommissionen i øjeblikket er ved at revidere.

9 9/19 Jeg vil lige kort skitsere indholdet af de to direktiver. PRIPs (Packaged Retail Investment Products) Med det kommende PRIPs direktiv vil der i EU blive skabt ensartet regler om informationskrav for pakkede investeringsprodukter på tværs af den finansielle sektor. Direktivet vil medføre, at der fremadrettet skal udarbejdes et kort og let forståeligt informationsdokument, som forbrugerne skal præsenteres for, når de skal tage stilling til købet af et pakket investeringsprodukt. Danmark støtter initiativet, som vil betyde, at både pengeinstitutter og forsikringsselskaber skal følge det samme regelsæt, fx når de sælger kapital- og ratepensioner. Jeg er stor tilhænger af, at der med bedre informationsmateriale til forbrugerne også skabes større gennemsigtighed på markedet. Men jeg vil samtidig også understrege, at jeg er meget opmærksom på, at det kommende informationsmateriale også skal give mening for forbrugerne.

10 10/19 Det er blandt andet vigtigt, at vi ikke forsøger at opfinde en masse nye begreber, men at vi sørger for at bruge de begreber, som forbrugerne allerede kender. Det gælder fx ÅOP, som jeg vil arbejde for bliver medtaget i det endelige informationsdokument. Det helt centrale er, at forbrugerne får den information og vejledning, der skal til, for at de kan træffe et oplyst valg. Forsikringsformidlingsdirektivet (IMD) Kommissionen har også påbegyndt en revision af forsikringsformidlingsdirektivet, (IMD). Målsætningen er at skabe ensartede krav for salg af livs- og skadesforsikringer, hvad enten man som forbruger køber sine forsikringer gennem en forsikringsmægler eller direkte hos et forsikringsselskab. Jeg er positiv overfor det kommende direktiv, som vil betyde, at både forsikringsmæglere og forsikringsselskaber, som sælger forsikringer direkte til kunderne, vil skulle følge samme overordnede forpligtelser.

11 11/19 Det gælder både de informationer, som de skal give til deres kunder og de forholdsregler, som virksomhederne skal tage for at undgå interessekonflikter. Danmark har siden 2006 haft et provisionsforbud for forsikringsmæglere. Det er min opfattelse, at provisionsforbuddet fremmer forsikringsmæglernes uvildighed, reducerer de mulige interessekonflikter på markedet og fremmer gennemsigtigheden i aflønningen af forsikringsmæglerne. Derfor vil Danmark i forbindelse med forhandlingerne af direktivet arbejde for at opretholde det danske provisionsforbud. 4. Solvens II Solvens II processen og QIS5-resultaterne Arbejdet med den nye regulering for forsikringsselskaber Solvens II nærmer sig slutfasen. Senest har I deltaget i den femte runde af prøveberegninger QIS5. Jeg tilskyndede jer sidste år til at deltage i denne sidste store runde af prøveberegninger, og har derfor med glæde kunnet konstatere, at Danmark som det eneste

12 12/19 land opnåede at få 100 % deltagelse i prøveberegningen. Det er jeg stolt af, og ser det som en klar succes for jeres målsætning om at blive Solvens II parate. De resultater, der er kommet ud af prøveberegningerne, viser også, at branchen stort set er klar til Solvens II. De resterende har fortsat en række muligheder for at forbedre situationen, inden Solvens II træder i kraft. I, der følger Solvens II processen, kan imidlertid se, at der lige nu er en del uro omkring den endelige udformning af reguleringen, herunder eventuelle overgangsordninger. Det er dog fortsat vores forventning, at Solvens II træder i kraft 1. januar Jeg vil derfor tilskynde jer til at fortsætte jeres forberedelse til Solvens II. 5. Velfærd og OPP (offentlige-private-partnerskab) Afslutningsvis vil jeg knytte nogle bemærkninger til overvejelserne om velfærd og offentligt-privat partnerskab. Det er et centralt emne, som jeg også ved, at I skal drøfte senere i dag.

13 13/19 Ikke blot offentligt-privat partnerskab, men offentligprivat samarbejde generelt, er noget, der ligger regeringen meget på sinde. Det er det af den simple grund, at det kan være med til at skabe vækst og samtidig give det offentlige besparelser gennem effektiviseringer og bedre og billigere løsninger på opgaverne. Den offentlige sektor udgør næsten 30 pct. af vores økonomi. Det forpligter os til konstant at vurdere, hvordan vi kan bruge skattekronerne bedst og billigst. Derfor ønsker regeringen at styrke konkurrencen om de offentlige opgaver for at sikre, at opgaverne løses bedst til prisen. Derfor har regeringen i januar 2011 fremlagt en strategi til fremme af offentlig-privat samarbejde, som skal skabe gode rammer for offentlig-privat samarbejde og mere effektiv konkurrence om de offentlige opgaver. Særligt på velfærdsområdet er der et betydeligt potentiale for at skabe mere konkurrence om opgaverne, og derfor glæder det mig, at I har valgt at fokusere på velfærd som et af de emner, I skal drøfte i dag.

14 14/19 Danmark står over for en række udfordringer med flere ældre, betydelige sundheds- og velfærdsudgifter, et begrænset økonomisk råderum og mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det er udfordringer, som det offentlige ikke kan løse alene. Der er brug for, at vi medtænker erhvervslivets kompetencer og viden som en del af løsningen. Hvis danske virksomheder kan udvikle løsninger og produkter, der kan sælges i andre lande, som står over for tilsvarende udfordringer, vil det kunne understøtte væksten herhjemme. Derfor har vi hen over foråret inviteret erhvervsledere, organisationer og videninstitutioner til en drøftelse af, hvordan vi sammen kan løfte opgaven med dette. Er der så noget at komme efter er der et potentiale? Her er det korte svar: JA! Men jeg tror også, at vi skal trække på forskellige værkstøjer, hvis vi skal udnytte vækstpotentialet.

15 15/19 Mere konkurrence er naturligvis ét helt centralt værktøj. For eksempel viser en analyse fra Udbudsrådet, at det kan give besparelser på op til 20 pct. at udbyde plejecentre. Mere konkurrence på velfærdsområdet styrker samtidig de private virksomheders mulighed for at udvikle nye velfærdsløsninger med eksportpotentiale. Alligevel gennemføres der i dag udbud af væsentligt færre opgaver på velfærdsområdet end på de tekniske områder. Hvis vi kigger over sundet, er det til gengæld lykkedes i Sverige at konkurrenceudsætte velfærdsområdet i langt højere grad end i Danmark. Det er sket uden at slække på kvaliteten. Jeg er sikker på, at vi kan gøre det samme i Danmark. Men konkurrenceudsættelse er ikke det eneste værktøj, vi skal bringe i anvendelse, hvis vi skal skabe vækst med afsæt i vores kompetencer og løsninger på sundheds- og velfærdsområdet. Vi må også se på andre samarbejdsformer mellem den private og den offentlige sektor. Regeringen har afholdt to dialogmøder med branchen om vækstpotentialet inden for sundheds- og velfærds-

16 16/19 løsninger. Her blev der blandt andet peget på behovet for, at vi på udvalgte områder skubber på for at få skabt et marked. Det kan for eksempel være inden for telemedicin, hvor man opstiller konkrete målsætninger for fx, hvor stor en andel af patientbehandlingen, der kan foregå digitalt. Det kan jeg godt love, at vi vil lade os inspirere af. Offentlig-private partnerskaber Derudover er også offentligt-privat partnerskaber, som I netop skal drøfte i dag. Et af regeringens seneste initiativer for at fremme offentlig-privat samarbejde og øge private virksomheders deltagelse på blandt andet velfærdsområdet, er netop en styrket indsats for OPP. Heri samles finansiering og etablering med den efterfølgende vedligeholdelse og drift af et større anlægsprojekt i ét udbud. Netop fordi arbejdet i anlægsfasen tænkes sammen med den efterfølgende drift af bygningerne, skaber vi en totaløkonomisk tilgang til byggeog anlægsprojekter. Derved sparer vi ressourcer i det lange løb.

17 17/19 OPP er stadig en ny samarbejdsform i Danmark. Regeringen ønsker at bane vejen ved at gøre det lettere for offentlige myndigheder at udbyde større anlægsprojekter som offentligt-private partnerskaber, som bl.a. pensionskasser kan investere i. I øjeblikket udvikler vi i samarbejde med KL, institutionelle investorer og erhvervsorganisationer en standardmodel for OPP, der bl.a. vil indeholde en vejledning i gennemførslen og danske eksempler på, hvordan større udfordringer kan løses. Her har I, som medlemmer af Forsikring og Pension, en vigtig rolle at spille. Herudover opretter vi et OPP-kontaktpunkt i regi af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der kan hjælpe virksomheder og myndigheder med at afklare eventuelle tvivlsspørgsmål. Offentlig-privat partnerskab er naturligvis ikke et mål i sig selv, men skal bruges i forbindelse med projekter, hvor det vurderes, at det vil give en bedre løsning af opgaven.

18 18/19 Det er derfor regeringens ønske, at offentlige myndigheder systematisk vurderer, om OPP er den rigtige model, når der skal gennemføres nye større bygge- og anlægsprojekter. Det er også derfor, regeringen som led i aftalen om Konkurrencepakken har fremlagt et lovforslag om, at kommunale og regionale byggeprojekter på over 20 mio. kr. skal omfattes af statsbyggelovens regler om bl.a. OPP. Regeringen ser et stort potentiale i at styrke samspillet mellem det offentlige og det private. Derfor vil vi skabe de bedst mulige rammer for, at offentlige myndigheder og private virksomheder i fællesskab kan skabe innovative løsninger, der kan sikre, at de offentlige opgaver løses bedst til prisen. Jeg er glad for at forsikrings- og pensionsbranchen vil bidrage til at udvikle nye måder at indgå i samarbejde med det offentlige på, så erhvervspotentialet i den offentlige sektor i højere grad bliver omsat til vækst og nye arbejdspladser, og jeg håber, der kommer en god og konstruktiv drøftelse om det her i dag. Vi har jo allerede set de første bidrag fra jeres side på energiområdet. Både med PensionDanmarks investe-

19 19/19 ring i Nysted Havvindmøllepark i 2010 og seneste med PensionDanmarks og PKA s køb af halvdelen af den kommende havvindmøllepark ved Anholt. I disse projekter er der fundet en model, der jo både tilgodeser den risiko, som I som private investorer påtager jer og samtidig giver en fornuftig forretning, som er en helt nødvendig forudsætning, for at pensionssektoren kan involvere sig. Jeg glæder mig til at modtage jeres indspil til, hvordan I kan bidrage på sundheds- og velfærdsområdet. Med disse ord, og med tak for godt samarbejde i det forløbne år, vil jeg ønske jer et godt årsmøde.