Grundlag for økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsens tale på Forsikring & Pensions Årsmøde den 6. maj [Kun det talte ord gælder]

Transkript

1 Grundlag for økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsens tale på Forsikring & Pensions Årsmøde den 6. maj 2010 [Kun det talte ord gælder] Indledning Tak for invitationen til at komme her i dag og tale på jeres årsmøde. Lad mig starte med at sige, at jeg er glad for at være her - det er første gang, at jeg har denne mulighed. Den finansielle og økonomiske krise har jo præget og præger fortsat situationen og vores dagligdag. Regeringen har hele vejen fulgt udviklingen tæt og har taget de nødvendige skridt for at afbøde konsekvenserne af finanskrisen og tilbageslaget i økonomien. Nu lysner det der er en forsigtig fremgang i økonomien, og regeringen vil gøre, hvad den kan, for at sikre vækst og den nødvendige konsolidering. Det sker på en dyster baggrund. BNP faldt med 5% sidste år, og siden beskæftigelsen toppede i starten af 2008 har vi tabt arbejdspladser i den private sektor. Og netop konsolidering er nøgleordet i disse dage. Når vi skuer udover landets grænser, og ser mod Grækenland, fremstår det tydeligt, hvor vigtigt det er at holde orden i eget hus. En sund økonomi er den bedste forsikring for det danske velfærdssamfund.

2 2/15 Forsikring & Pension gennem krisen Ser vi tilbage på, hvordan forsikrings- og pensionsbranchen har klaret sig gennem krisen, så har I - ligesom alle andre - mærket den finansielle krise og den efterfølgende økonomiske krise. Vi er indtil nu kommet igennem krisen, uden at der har været forsikrings- eller pensionsselskaber i Danmark, der er kommet i alvorlige problemer. Det tror jeg blandt andet, at vi kan tilskrive de erfaringer, vi hentede efter IT-boblen i 2000 og Lektien var, at afdækning af renterisiko var en nødvendighed. Skadesforsikringsselskaberne har som helhed klaret den finansielle krise fornuftigt. Det skyldes blandt andet, at der har været en fornuftig investeringsstrategi med hovedvægt på obligationer, ligesom risikoen i vid udstrækning er blevet afdækket. Hvad angår livsforsikringsselskaberne og pensionskasserne, så tabte de en stor del af deres økonomiske stødpuder i Men set i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med, så hører den danske pensionssektor til blandt de, som klarede sig bedst. I slutningen af 2008 indgik vi aftalen om finansiel stabilitet på pensionsområdet. Aftalen skulle bidrage til, at pensionsopsparere og boligejere ikke led unødige tab som følge af den finansielle krise.

3 3/15 Med aftalen undgik vi også, at I blev bragt i en situation, hvor I ville kunne blive tvunget til at sælge unødigt ud af danske realkreditobligationer. Et stort frasalg af obligationer ville kunne få alvorlige konsekvenser for pensionsopsparere og boligejere i form af faldende kurser og stigende renter. De vanskelige markedsforhold fortsatte som bekendt ind i 2009, hvorfor vi forlængede aftalen. I 2009 er stødpuderne igen blevet styrket i takt med fremgangen på aktiemarkederne. Dertil kommer, at mange selskaber har haft en fornuftig investeringsstrategi. Jeres modstandskraft over for en negativ udvikling er forbedret, men de økonomiske stødpuder er stadig ikke oppe på det niveau, som vi så før den finansielle krise. Derfor er der behov for fortsat konsolidering. Nye kapitalkrav (Solvens II og individuelt solvensbehov) Krisen har givet os værdifuld erfaring med og indsigt i finansielle risici. Vi har set, at finansiel ustabilitet kan få alvorlige konsekvenser ikke bare for en enkelt branche, men for hele økonomien. Krisen har derfor givet anledning til, at kapitalkravsreglerne på det finansielle område bliver moderniseret. Der arbejdes i Basel-komitéen og i EU på nye kapital- og likviditetskrav for kreditinstitutter.

4 4/15 Der kommer som bekendt også nye kapitalkravsregler på forsikrings- og pensionsområdet. Det overordnede hensyn med reglerne er øget beskyttelse af forsikringstagere og pensionsopsparere. Solvens II-rammedirektivet blev vedtaget i Kommissionen arbejder nu på at udfylde rammedirektivet. Processen er godt i gang og skal være endeligt vedtaget i oktober Den europæiske tilsynskomité - CEIOPS - arbejder også intensivt på at opstille de tilsynsstandarder, som skal sikre, at den europæiske regulering bliver ført ud i praksis på en harmoniseret måde. Danmark deltager aktivt i arbejdet under Kommissionen og i CEIOPS. De nye regler indebærer vidtrækkende ændringer i de rammer, der gælder på området, og har til formål at tage højde for de risici, det enkelte selskab står overfor. Det betyder, at de risici, som de enkelte aktiver og produkter er behæftet med, vil blive mødt med et kapitalkrav. Hvor de nuværende kapitalkrav er baseret på forretningsomfanget, vil de nye kapitalkrav tage udgangspunkt i alle de risici, som I er udsat for. Når kapitalen skal dække alle risici, vil det for mange selskaber betyde højere kapitalkrav. Udover det risikobaserede kapitalkrav stiller Solvens II også krav til selskabernes ledelsesstrukturer og organisering. De nye

5 5/15 krav skaber herigennem grundlaget for at måle og styre risiko. I opfylder allerede en række af kravene, da de findes i den gældende danske lovgivning, men der også områder, hvor der er behov for tilpasninger. De kommende Solvens II-krav skaber behov for en række tilpasninger hos alle forsikringsselskaber og pensionskasser, men åbner også nye muligheder. Der vil for eksempel komme nye muligheder for outsourcing af forskellige funktioner som eksempelvis aktuar og risikostyring. Jeg vil derfor opfordre til, at I allerede nu begynder at forberede jer på de nye Solvens IIkrav. Det kræver en god strategi og en styret proces at komme godt i mål med de nye krav. Vi arbejder på at medvirke til at sikre en glidende overgang til de nye regler. Sidste sommer blev der udsendt en bekendtgørelse om opgørelse af det individuelle solvensbehov. Kravene er inspireret af de kommende kapitalregler i Solvens II direktivet og giver dermed et godt grundlag for, at I kan begynde at tilpasse jer de nye regler. En anden ting, som kan medvirke til en glidende overgang til de nye regler, er sommerens test inden for EU af Solvens II. Testen skal gerne give os værdifulde erfaringer med, hvordan Solvens II virker i praksis. Det giver jer mulighed for, at I kan forberede jer bedst muligt. Det vil også give jer et godt indblik i, hvad de nye kapitalkrav vil betyde, og jeg vil tilskynde jer til at deltage i sommerens test.

6 6/15 Jeres deltagelse er også vigtig i lyset af, at denne test er den sidste mulighed for at påvirke det europæiske system. Er der steder, hvor skoen trykker, er det vigtigt, at denne information kommer frem i lyset. Vi har brug for alle gode argumenter og den nødvendige dokumentation for at kunne løse eventuelle problemer. Vi arbejder for, at særlige danske forhold får en rimelig behandling i Solvens II. Det gælder for eksempel i forhold til kapitalkravet til dansk realkredit. Hertil kommer, at vi gerne vil give muligheden for at bevare mangfoldigheden i sektoren, således at der også fremover vil være plads til mindre aktører, når bare forsikringstagerne samtidig opnår rimelig beskyttelse. Vi skal sikre, at reglerne bliver udformet hensigtsmæssigt og smidigt, således at de understøtter vækst og innovation. Jeg ved, at de nye kapitalkrav og de øvrige regler i Solvens II vil indebære krav til jer om tilpasning og fornyelse. Jeg vil dog tillade mig at se på det som Churchill, som engang har sagt: "En pessimist ser problemer i alle muligheder; en optimist ser muligheder i alle problemer". Åbenhed og gennemsigtighed: Forsikring og pension opleves af mange forbrugere som et utrolig kompliceret område. Forsikrings- og pensionsbetingelserne er indviklede og teknisk svære at forstå for den alminde-

7 7/15 lige forbruger. Der anvendes mange snørklede formuleringer og det er lige før, man skal have en Phd-grad for helt at kunne overskue konsekvenserne af betingelserne. Forbrugernes egne forsikrings- og pensionsaftaler bliver derfor hurtigt et lavinteresseområde. Og forbrugerne mister motivationen til at forholde sig til området. Konsekvensen er, at mange forbrugere først begynder at læse om deres pensionsordning omkring 60 årsalderen, når de har brug for at få den udbetalt. Eller læser først deres forsikringspolice, efter ulykken er sket. Men det siger sig selv, at det er alt for sent. Derfor skal vi have ændret på situationen. Jeg vil gerne anerkende, at I har gjort en betydelig indsats de seneste år for at give forbrugerne større åbenhed og gennemsigtighed gennem implementeringen af jeres 18 punkts plan. Planen er dog ikke tilendebragt endnu. I har tilkendegivet over for regeringen og Folketinget, at sidste fase af jeres plan for større gennemsigtighed i omkostningerne vil blive gennemført inden udgangen af Der er en klar forventning om, at I lever op til jeres tilkendegivelse. Der skal skabes større gennemsigtighed og mere forståelig information. Forståelig information indgår også i Regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan Ansvarlig forbrugerpolitik som indeholder 22 nye initiativer, der vil skabe bedre vilkår

8 8/15 for forbrugerne. Et af disse initiativer handler om, at pensioner skal kunne læses og forstås. Fra regeringens side mener vi, at det skal ske ved at stille skærpede krav til den information, som går fra pensionsselskaberne til forbrugerne. Det gælder både den information, som forbrugeren modtager ved aftaleindgåelse, information om, hvordan aftalen kan ændres, og den information, som forbrugeren får løbende. Kravene skal sikre forbrugeren lettilgængelig og målrettet information om deres pensionsordning frem til det tidspunkt, hvor de går på pension. Der er ikke nødvendigvis tale om mere information, men om bedre og mere forståelig information. Forbrugerne skal have mulighed for at blive klædt på til at kunne varetage deres egne interesser bedst muligt. Under overskriften for temaet her i dag, den kompetente forbruger, er I med til at tage udfordringen op. Og lanceringen af jeres nye forbrugerplan her i dag sætter yderligere fokus på, hvordan man kan give forbrugerne et bedre overblik, skabe større klarhed, samt styrke forbrugernes forståelse og motivation.

9 9/15 Det er positivt, at I som branche har vedtaget denne nye plan. De nye initiativer vil kunne medvirke til at styrke forbrugernes muligheder for at træffe de rigtige valg. Som I selv påpeger - er der flere fronter, hvor der skal gøres en indsats for at styrke forbrugernes muligheder for at få et indblik i deres forsikringer og pensioner. Jeg vil gerne nævne tre specifikke områder, hvor jeg særligt mener, der er behov for forbedring. Åbenhed og gennemsigtighed: Information i forbindelse med kontorenter Et af de områder, hvor forbrugernes indsigt og forståelse bør styrkes, er kontorenter i livsforsikringsselskaberne. Når en kontorente meldes ud til forbrugerne i begyndelsen af året, er det den rente, som det enkelte selskab forventer at forrente forbrugernes pension med ved udgangen af året. I går offentliggjorde Finanstilsynet resultatet af en undersøgelse, som underbygger, at forbrugerne har vanskeligt ved at vide, at det forholder sig sådan. De ved ikke, at I ikke er bundet til den udmeldte kontorente, men frit kan ændre den når som helst. Det bør I kunne gøre bedre. Det bør tydeligt fremgå af informationen til forbrugerne, at en kontorente kan ændres. Og hvis et selskab sammenligner sin udmeldte kontorente med andre

10 10/15 selskabers, så skal det også fremgå, at der er tale om et øjebliksbillede. Det er ikke rimeligt, at forbrugeren selv skal gætte sig til dette. Med et glimt i øjet kan man sige, at I skal være lige så gode til at informere om, at I sætter kontorenten ned, som I er til at informere om, at I sætter kontorenten op. Selvom det ikke har samme markedsføringsmæssige effekt og måske ikke er lige så sjovt så har det positiv værdi i forhold til forbrugerne. Og glade forbrugere er tilfredse kunder. Åbenhed og gennemsigtighed: Ny informationsbekendtgørelsen Et andet punkt, hvor der bør gives bedre og mere forståelig information, er pensionsaftaler. Forbrugerne skal have bedre oplysninger om deres rettigheder og pligter. Der er mange forbrugere, som ikke ved, at I har ret til mere eller mindre ensidigt at foretage ændringer i den indgåede aftale. Det budskab skal vi sikre os bliver sendt på en forståelig måde. Jeg vil gerne skabe rammevilkår, der gør det nemmere for jer at give bedre og mere forståelig information til forbrugerne om deres aftalegrundlag for livsforsikringer og pensionsordninger.

11 11/15 Derfor arbejder vi for øjeblikket på et nyt sæt regler i en ny informationsbekendtgørelse, som skal træde i kraft 1. januar Reglerne bør være så lette som mulige for jer at anvende. De nye regler skulle gerne være til glæde for både forbrugere og livsforsikringsselskaber. Informationen til forbrugerne skal være god, så vi sikrer os, at forbrugerne bliver bedre klædt på til selv at tage ansvar. Åbenhed og gennemsigtighed: Branchens omkostningsinitiativ Et tredje punkt som netop er et vigtigt punkt i jeres 18- punktplan - er jeres omkostningsinitiativ, der forventes afsluttet i år. Det er et vigtigt skridt i forhold til at sikre, at forbrugerne er klædt på til selv at tage ansvar. Derfor skal forbrugerne kunne se, hvilke omkostninger de betaler. Og forbrugerne skal kunne sammenligne oplysninger på tværs af selskaber. En fælles standard er derfor afgørende. Det er væsentligt, at der er stor åbenhed omkring de midler, der ligger i pensionsselskaberne og de omkostninger, der går til at administrere dem. Det er ikke kun afkastet, der er væsentligt, men også omkostningerne. Det skal også ses i lyset af den øgede valgfrihed, der er kommet de seneste år. Jeg er stærk tilhænger af valgfrihed, for det

12 12/15 giver bedre mulighed for den enkelte forbruger til at vælge den løsning, der passer bedst i forhold til den konkrete situation. Men det er afgørende, at øget valgfrihed går hånd i hånd med øget information og åbenhed, for at forbrugerne kan træffe et valg på et oplyst grundlag. Det er også vigtigt, at I hurtigt kommer på plads med de to let sammenlignelige nøgletal ÅOP (årlige omkostninger i procent) og ÅOK (Årlige omkostninger i kroner). Det er afgørende for, at det bliver en succes, at alle selskaber støtter op omkring de standarder, I bliver enige om som branche. Hvis ikke det er den samme måde, alle selskaber beregner tallene på, så mister forbrugerne et væsentligt redskab i beslutningen om valg af forsikrings- og pensionsselskab. Risikovillig kapital En yderligere fælles udfordring, som jeg gerne vil nævne her, er at få videreudviklet markedet for risikovillig kapital. Som det fremgår af regeringens arbejdsprogram, vil vi iværksætte en række initiativer, som også vil give nye muligheder for jer. Vi vil vende tilbage og drøfte det med branchen. Det var nok om de udfordringer, som vi står foran. Lad mig slutte med at nævne tre sager med et resultat.

13 13/15 Udligningsskat Den første sag er den midlertidige udligningsskat, hvor regeringen sammen med Dansk Folkeparti fik løst et udestående fra aftalen om Forårspakke 2.0. Jeg ved, at I var imod den særskat, og jeg skal heller ikke lægge skjul på, at det var en kompleks opgave. Pensionssystemet er på mange måder komplekst, og det var samtidig vigtigt at fastholde tilskyndelse for alle til at spare op. Men opgaven skulle løses. Formålet med skattereformen var at sikre lavere skat på arbejde. Det var også første-prioriteten i jeres forslag til skattereformen. I ønskede lavere marginalskat og højere topskattegrænse. Og I fik, hvad I pegede på. Vi har lavet en skattereform, der sænker den højeste marginalskat med 7,5 pct. point og øger arbejdsudbuddet med personer. Det er jeg stolt af. Den lavere skat på arbejde gav imidlertid også en utilsigtet gevinst for den del af pensionsopsparingen, der er fradraget ved de gamle højere marginalskatter. Det er den gevinst, som den midlertidige udligningsskat skal neutralisere. Jeg synes, at vi fandt frem til en løsning, der balancerer de forskellige hensyn og samtidig har vi fået skabt ro og klarhed på området. Stormflodsordningen

14 14/15 Den anden sag er Stormflodsordningen. Det nye lovforslag skulle gerne blive vedtaget den 20. maj. Med lovforslaget udvides ordningen til at dække skader forårsaget af oversvømmelser fra vandløb og søer. Det vil skabe bedre vilkår for forbrugerne. Jeg mener, at ordningen på passende vis afbalancerer hensynet til at sikre et tilstrækkeligt incitament til forebyggelse og klimatilpasning overfor hensynet til, at ordningens karakter af katastrofesikringsordning fortsat kan bibeholdes. Med lovforslaget sikres der således erstatning til alle borgere, der rammes af katastrofelignende oversvømmelser fra vandløb og søer. Det er en forbedring af vilkårene. Kritisk sygdom Den tredje sag er kritisk sygdom. Også her får forbrugerne bedre vilkår. Jeg har med tilfredshed konstateret, at vi i det forgangne år er kommet i mål med bedre information til forbrugere med kritisk sygdom. Fremover vil forbrugere, der har fået konstateret en kritisk sygdom, automatisk få et brev, hvis de har en forsikring mod kritisk sygdom. Det vil gøre det meget lettere for de personer, der i forvejen står i en svær situation, at få at vide, at de har en forsikring.

15 15/15 Vi skaber dermed øget mulighed for, at de kritisk syge får udbetalt erstatning og dermed får gavn af deres forsikring. Det synes jeg er et godt og sympatisk fremskridt for forbrugerne. I den forbindelse vil jeg gerne kvittere for det positive bidrag, som I har ydet til at løse denne problemstilling. I har vist vilje til at tage det besvær og de ekstra omkostninger, der følger med den valgte løsning. Afslutning Afsluttende vil jeg gerne sige tak for jeres indsats for at sikre samfundet et trygt fundament med forsikringer og pensioner. Dog understreger både regeringens og jeres forbrugerplan, at vi i fællesskab har et stykke vej endnu, før vi er i mål med åbenhed og gennemsigtighed. Jeg ser frem til vores fremtidige samarbejde. Tak for ordet.