Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering, omfatter et sengeafsnit med 33 senge, et ambulatorium, et operationsafsnit samt et modtageafsnit, som desuden rummer Center for vandladningsforstyrrelser. Afdelingen modtager primært patienter fra Region Midt, men har tillige specialfunktion for patienter fra andre regioner. Afsnittet råder over 3 fire-sengs stuer og 10 to-sengs stuer, hvoraf 3 har loftlift samt 1 enestue med loftlift. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle er organiseret i tværfaglige teams, der består af læger, sekretærer, sygeplejersker og socialog sundhedsassistenter. Teamene er opdelt i henholdsvis et prostatateam, et urologiteam og et blæreteam. Hvert team har eget kontor, men i aften- og nattevagt samles personalet i urologikontoret. Personalet har et stort specialekendskab inden for de respektive patientkategorier. I vagterne er teamorganiseringen ikke så fast, hvilket hjælper personalet til at bevare en bred kompetence indenfor hele specialet. Det tværfaglige team mødes dagligt til drøftelse og stuegang, hvor der opdateres og lægges strategier for de enkelte patienter. Der er til afdelingen knyttet kontinenssygeplejersker, og der er nøglepersoner indenfor palliation, sår, ernæring, hygiejne, blodtransfusion, EPJ, dokumentation og sikkerhed. Blæreteamet har herudover tilknyttet 2 specialuddannede stomisygeplejersker. Der er variation i antal patienter i de enkelte team, hvorfor teamene ikke råder over faste senge. Variationerne skyldes forskelle i antal akutte patienter, logistikken i forhold til indlæggelsesvarighed og størrelse af indgreb på de enkelte dage. Plejeformen er tillempet tildelt patientpleje i teamet. ledes af afdelingssygeplejerske Lone Aarvig. Den daglige drift sikres af en koordinerende sygeplejerske, som har et overordnet overblik over såvel dagens aktiviteter, patienter som personale. I dagarbejdstiden samarbejdes med K-Modtagelse om såvel akutte som elektive patienter. Afdelingen samarbejder i øvrigt med: Operationsafsnit, dagkirurgisk afsnit og observationsafsnit. Ambulatorium Undersøgelsesafdelinger som Billeddiagnostisk afdeling, MR og Nuklearmedicinsk afdeling. Fysioterapeuter i forhold til respiration og mobilisering af nyopererede patienter. Portører i forhold til transport og forflytninger. Bioanalytikere. Side 1 af 9

2 Husassistenter. Ergoterapeut i forhold til rehabilitering. Der er et tæt samarbejde med palliativt team, hospices og hospitalspræsterne. Ved komplekse udskrivninger inddrages primær sektor telefonisk eller ved visitationsmøder. Lægespecialerne dækker ud over ovennævnte specialeområder børneurologi (afd. A) og nyretransplantationer (afd. C). Disse patienter er indlagt på de respektive afdelinger, men behandles af afd. K's læger, hvilket har betydning i vagterne, hvor vagthavende læge tilser akutte patienter på afdelingerne. Der er ud over sygeplejestuderende tilknyttet social og sundhedsassistent elever, medicinstuderende og sekretærelever. Patientkategorier/borgerkategorier Prostatateamet varetager primært behandling og pleje af patienter med prostatakræft. Det omfatter operationsforløb, akutte og palliative forløb. Operationspatienter er indlagt i få dage, mens akutte og palliative forløb kan strække sig over længere tid. Urologiteamet varetager behandling og pleje af patienter med flere kategorier af sygdomme herunder nyretumor, misdannelser i urinvejene, sten i urinvejene, sværere inkontinensproblematikker og urinvejsproblemer knyttet til paraplegi. Det drejer sig som oftest om kortere indlæggelsesforløb. Blæreteamet varetager primært behandling og pleje af patienter med blæretumorer. Indlæggelsesforløbene varierer fra meget korte indlæggelser ved transuretrale operationer til indlæggelser på 7 til 10 dage ved fjernelse af blæren og etablering af urinafledning. Patienter med peniskræft er tilknyttet blæreteamet. Kønsfordelingen i sengeafsnittet er ca. 3-1 ( - ). Aldersspredning fra 16 år og opefter med størst andel mellem 60 og 75 år. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Der kan være forskellige kliniske sygeplejefaglige problemstillinger i de tre teams, idet patientkategorierne er meget forskellige. Men det komplekse, som går på tværs af teams, er relateret til patienter, der har fået diagnosticeret cancer og har gennemgået et stort kirurgisk indgreb i et accelereret forløb, og som samtidig har andre konkurrerende lidelser, der skal tages hensyn til. (Se endvidere afsnittet om patientkategorier og patientforløb). Typiske sygeplejefaglige problemstillinger. Sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til fysiologiske behov: Udskillelse Ernæring Smerter Side 2 af 9

3 Aktivitet og ADL Velvære Sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til psykosociale og eksistentielle områder: Sorg Overlevelse Sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til mestring af: Alvorlig sygdom Ændret body-image og kropsfunktioner Impotens Inkontinens Sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til uddelegerede opgaver: Medicinering. Forbindskiftninger Kateterskylninger, -anlæggelser og -skiftninger. Stomipleje. Smitteforebyggelse. Håndtering af urin- og blodprøver. Sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til organisatorisk og administrative aspekter: Dokumentation i den elektroniske patientjournal. Planlægning, tilrettelægning og koordinering af komplekse og simple patientforløb. Typiske kliniske sygeplejeopgaver I alle team er der opgaver, der retter sig mod sundhedsbevarelse, sundhedsfremme, forebyggelse, behandling, lindring og rehabilitering i forhold til patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Som studerende vil der være mulighed for at deltage i hele pleje- og behandlingsforløbet fra modtagelse af patienter til udskrivelse. Nedenfor er de typiske kliniske sygeplejeopgaver beskrevet med speciel vægt på de udførende og formidlende aspekter. Udførende aspekt I en kirurgisk afdeling vægtes forebyggelse af infektioner meget højt, hvorfor overholdelse af hygiejniske principper for håndtering af utensilier og korrekt håndhygiejne er essentiel. Mange opgaver er centreret omkring præ- og postoperativ sygepleje, hvor principperne for accelererede operationsforløb er grundlæggende i bestræbelserne på at minimere postoperative komplikationer. Accelererede patientforløb fordrer et tæt samarbejde med patienten, således at denne hurtigt generhverver mulighed for at klare sig selv. Sygeplejerskens kommunikative kompetence samt kompetence i at indsamle data, plan- Side 3 af 9

4 lægge, koordinere, udføre og dokumentere sammenhængende patientforløb er essentiel for sygeplejen. Patienter, der indlægges i palliative forløb, vil i hele forløbet have brug for støttende og kompenserende handlinger samt lindrende sygepleje. Præ- og postoperative observationer er centrale og i sygeplejen er der fokus på: Information, ernæring, smertebehandling, mobilisering og rehabilitering. Observationer i forhold til tidlig opsporing af kritisk sygdom (monitorering af bevidsthed, respiration, cirkulation (BT og puls), temperatur og saturation) samt intervention efter algoritme (ABCDE) Intervention overfor postoperativ kvalme, opkastning og anden påvirkning af mave-tarmfunktion. Mange patienter vil have behov for støtte i relation til grundlæggende behov i den tidlige postoperative periode så som hjælp til bad og toiletbesøg, iltterapi, hjælp til mobilisering, ernæringsmæssig støtte og vejledning, hjælp til udskillelse af urin og afføring samt forebyggelse af infektioner og andre postoperative komplikationer. Andre udførende opgaver retter sig mod den akutte eller palliative patient såsom sygepleje i relation til: Ernæring til alment svækkede patienter eller patienter i palliativ behandling. Lindring af kroniske smerter. Obstipation og smertebehandling. Vandladningsproblemer, herunder behov for kateteranlæggelse eller skiftning af kateter. Opretholdelse af fysisk velvære i situationer, hvor patienten ikke er i stand til at klare sig selv (ADL - activity of daily living). Inddragelse af pårørende, hvor det er relevant. Der er mulighed for at træne og lære instrumentel sygepleje i form af forbindsskiftning, injektionsteknik, medicinadministration, håndtering af forskellige katetre (nefrostomikateter, topkateter, blærekateter), håndtering af urin- og blodprøver samt eventuelt deltagelse i stomipleje. Patienter, der indlægges i palliative forløb, vil i hele forløbet have brug for støttende og kompenserende handlinger samt lindrende sygepleje. Der er mange relationelle og kommunikative opgaver i relation til psykosociale og eksistentielle problemstillinger som f.eks. angst, depression, tab af kontrol og tab af mening. Der er mange sygeplejefaglige opgaver knyttet til psykisk støtte til patienterne: Reaktioner på indlæggelse til operation for kræftsygdom. Reaktioner på indlæggelse til udsigtsløs behandling og palliation. Krise i forhold til udsigtsløs behandling. Impotens efter operativt indgreb. Formidlende aspekt Der er mange sygeplejefaglige opgaver knyttet til formidling- og vejledning: Stuegang Forebyggelse af komplikationer Side 4 af 9

5 Mestring af ændrede kropsfunktioner (urostomi og kateterbehandling) Rehabilitering efter større kirurgiske indgreb eller støtte til at leve med en kronisk cancerlidelse. Kompleks udskrivelse Ledende aspekt Planlægning og dokumentation af sygeplejen i EPJ. Planlægning, tilrettelægning og koordinering af komplekse og ikke komplekse patientforløb. Planlægning, tilrettelægning og koordinering af komplekse udskrivelser i samarbejde med hjemmepleje og praktiserende læge. Tværfagligt samarbejde om det komplekse patientforløb. Tværfagligt samarbejde under stuegang. Evaluering af patientforløb eventuelt i samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere. Udviklende aspekt: Forholde sig kritisk til sygeplejen og identificere mulige udviklingsbehov. Forholde sig til barrierer for implementering af retningslinjer. Medvirke til implementering af kliniske retningslinjer (godkendte fra Nationalt Clearinghouse og regionale/lokale organisatoriske og generelle retningslinjer). Fokus på patientsikkerhed og kvalitet - afdække barrierer for implementering og argumentere for inddragelse af disse aspekter i plejen. Typiske patientforløb/borgerforløb Patientforløb Mange patienter henvises fra egen læge til fx ambulant udredning for hæmaturi (kræftpakkeforløb) eller vandladningsproblemer (LUTS - lower urinary tract symptoms) og gennemgår ambulante forundersøgelser med henblik på senere indlæggelse til operation. Andre patienter indlægges akut med fx urosepsis til akut udredning og behandling. I sengeafsnittet ses forskellige patientforløb: Palliative og kurative forløb. Akutte eller elektive forløb. Korttids- eller langtidsforløb. Simple og komplekse forløb. Der er mange forskellige operationsformer i de kurative forløb fx: Store, åbne operationer med fjernelse af blæren og etablering af alternativ måde til afledning af urinen. Endoskopiske og perkutane operationer, som gennemføres via uretra, blære eller nyre. Laparoskopiske, robotassisterede operationer på prostata eller nyre. Indlæggelsesforløbene er som regel korte med en gennemsnitlig indlæggelsestid på 2,3 dage (se i øvrigt afsnit om patient/borger kategorier). Side 5 af 9

6 Sygeplejemetoder Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder Sygeplejeprocessen Afdelingsinstrukser og tjeklister (e-dok). Dagligt planlægningsskema. Præcisering af hæmaturigrader og handlingsanvisninger knyttet hertil. Screeninger eksempelvis knyttet til ernæring, smerte, kvalme og trykskade. Kliniske retningslinier for eksempelvis temperaturmåling, håndhygiejne og trykskade. Dokumentation i EPJ. Refleksionsmetoder, sygeplejerskerne benytter sig af Tværfaglige konferencer hver formiddag (herunder stuegang). Supervision ved hospitalspræster i forbindelse med svære patientforløb. Følgeskab (situeret læring). Overlevering af vigtige beskeder ved vagtskifte. Faglig vejledning for nyansatte sygeplejersker. Model for praktisk færdighedsudøvelse Udviklings- og forskningsmetoder Kvalitetsudvikling PDSA. Projektarbejdsformen. Audit på sygeplejedokumentation. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Kontinuerlig udvikling af retningslinjer og instrukser, herunder plejebeskrivelser og forløbsbeskrivelser for alle patientkategorier. Projekt "Optimering af patientforløb" med henblik på effektivisering og overholdelse af behandlingsgarantier. Projektet foregår i samarbejde med Afdelings-og centerledelse. Kontinuerlig udvikling og implementering af retningslinjer og instrukser for områderne palliation, dokumentation, sårpleje, forflytning, ernæring, hygiejne og ergonomi Ph.d-studiet "Effekt af multimodal rehabilitering til blærecancerpatienter, der tilbydes radikal cystektomi" inddrager personalet i blæreteamet. Der er sideløbende projekt i forhold til udvikling af stomiskala for oplæring. Der igangsættes løbende små projekter i alle teams. Implementering af og udvikling af EPJ er startet i marts Efter fusion med Randers: Projekt "de små ting" som uddannelses- og udviklingsprojekt med fokus på basale områder i sygeplejen, hvor der har været forskellig praksis på de to afdelinger. Afdelingen arbejder generelt med kvalitetsudvikling i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel og patientsikkerhed. Side 6 af 9

7 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder har ansvar for tilrettelæggelsen af den kliniske uddannelse og vejledning af både sygeplejestuderende og social- og sundhedselever. Hun varetager vejledning i forhold til obligatoriske opgaver og fungerer som eksaminator til den interne kliniske prøve. Det tilstræbes, at den studerende i gennemsnit har én ugentlig følgedag med klinisk vejleder. Denne inkluderer refleksion, evaluerings- og planlægningssamtaler (ugesamtaler). Den kliniske vejleder planlægger i samarbejde med den studerende tilknytning til daglig vejleder bestemt af relevante patientforløb i forhold til den studerendes sygeplejefaglige foci. Den kliniske vejleder indgår delvist i afsnittets weekend- og vagtberedskab. Plejepersonalet i teamene fungerer i de enkelte patientforløb som daglige vejledere for den studerende. Det er den studerendes ansvar at formidle læringsmål til daglig vejleder, som forestår før-, under- og eftervejledning. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har det overordnede ansvar for de kliniske uddannelsesforløb i afdelingen. Hun deltager i seminar og indgår ad hoc som ressourceperson for kliniske vejledere og studerende i forhold til støtte, hjælp og vejledning. Hun er desuden afdelingens kvalitets- og patientsikkerhedskoordinator herunder e-dok ansvarlig. Undervisningens tilrettelæggelse Den studerende møder 4 dage om ugen fra svarende til 30 timer pr. uge. Deltagelse i vagter kan foregå ud fra studiemæssige begrundelser. Den studerende deltager selv i og har medindflydelse på planlægningen. Der arbejdes gennem hele forløbet med viden, færdigheder og kompetencer, der relaterer til modulets læringsudbytte. Undervisningen tilrettelægges i forhold til patientforløb og det aktuelle fokus og ikke nødvendigvis med tilknytning til et fast team. De første 14 dage tilrettelægges som fokuseret studieophold i K-ambulatoriet centreret omkring: Korttidssygepleje sammenhæng i patientforløb Forskelle i organisatoriske og ledelsesmæssige forhold i henholdsvis stationære og ambulante afsnit I den efterfølgende uge afholdes planlægningssamtale med udgangspunkt i afsnittes generelle kliniske studieplan samt den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Der tilstræbes ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan. Der afholdes en afsluttende gensidig evalueringssamtale. I daglig vejledning anvendes planlægningsskema, der relaterer til sygeplejeprocessen og Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. Der øves dataindsamling, som dokumenteres i EPJlæringsmiljøet. Side 7 af 9

8 Der afsættes dagligt tid til skriftlighed og refleksion, og det forventes, at den studerende aktivt bruger denne tid til formålet herunder ajourfører den individuelle kliniske studieplan. Det forventes, at aftaler i forhold til opgaver overholdes. Der er et vist antal refleksionskonferencer ("mellemrum"), der gennemføres fælles for alle studerende og elever i hele afdelingen. Der forventes en vis selvstændighed i den studerendes planlægning af studieaktiviteter. Der tilstræbes et aktivt studie- og læringsmiljø, hvor den studerende får mulighed for at koble sin teoretiske viden til konkret praksis og omvendt. Koblingen foregår i høj grad under refleksionen og gennemgangen af de obligatoriske opgaver. Vejledningen foregår i en anerkendende og uhøjtidelig atmosfære. Seminar gennemføres fælles for alle modul 12 studerende i afdelingen, det vil sige studerende i sengeafsnit og ambulatorium. Gennemførelse af planlagt studieaktivitet Udvikling af klinisk sygepleje udarbejdes individuelt eller i grupper. Der er mulighed for at samarbejde med andre studerende på samme eller andet uddannelsesniveau. Der er mulighed for følge patienter på OP og til billeddiagnostiske undersøgelser, hvor det er relevant. Afdelingen råder over et antal PC er, som kan anvendes i begrænset omfang. Hospitalet er tilknyttet biblioteksservice i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Bibliotek. Åbningstider for biblioteket kan findes på Intranettet. Afdelingen råder over et begrænset bibliotek, som kan anvendes i afdelingen. Der er ikke mulighed for udlån. Forventninger til den studerende Det forventes, at den studerende er til stede i afsnittet 30 timer om ugen og tager aktiv del i planlægning af aktiviteter i relation til modulets tema og møder velforberedt til samtaler. Der forventes en progression i graden af selvstændighed og kompleksitet i patientforløb igennem den kliniske studietid. Se endvidere under "Bestemmelser vedrørende studieaktivitet. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Kliniske vejledere har været ansat i afdelingen i flere år og har et grundigt kendskab til sygeplejen i afdelingen. Det tilstræbes, at kliniske vejledere i afdelingen som minimum har diplommodul i klinisk vejledning, som det beskrives i "Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje" (Rådet for Klinisk Undervisning 2012). Kliniske vejledere får løbende supervision og vejledning ved den uddannelsesansvarlig sygeplejerske. Side 8 af 9

9 Krav vedrørende klinisk pensum Se modulbeskrivelsen. Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider. Den selvvalgte del af pensum skal indeholde litteratur, som afspejler modulets tema. Af læringsmæssige hensyn anbefales det at inddrage selvvalgt litteratur under hele forløbet. Det forventes, at den studerende forholder sig til den valgte litteratur og angiver litteraturtypen ud fra kategoriseringsnøglen, som er vedlagt velkomstbrevet. Der skal være en spredning i typen af den valgte litteratur i forhold til kategorierne; videnskabsbaseret, forskningsbaseret, lærebog og andet litteratur, og der skal indgå forskningsbaseret litteratur. Litteraturen skal angives i henhold til Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at den studerende kan indstilles til den interne kliniske prøve i kompleks klinisk virksomhed på Modul 12, skal følgende studieaktiviteter under den kliniske uddannelse dokumenteres: Udarbejdelse og opdatering af individuel klinisk studieplan og aktiv anvendelse af eportfolio. Deltagelse i praksisfællesskabet i respektive team, herunder være opsøgende og demonstrere åbenhed overfor læringsmuligheder og vejledning af forskellige daglige vejledere. I den daglige praksis arbejde med patient- og sygdomsforløb, hvor patientens perspektiv inddrages i planlægningen af plejen. Øver sig i praksis og agere undrende og undersøgende i forhold til udførelse af gældende procedurer. Gennemførelse af planlagte studieaktiviteter i form af seminar og "Udvikling af klinisk praksis" Oplæg og opgave lægges i eportfolio eller afleveres i papirkopier 2 dage før den individuelle eller fælles gennemgang - det forventet, at den studerende sender mail til vejleder, uddannelsesansvarlig og underviser fra skolen, når opgaven er klar. Jævnfør sygeplejerskeuddannelsens regler må opgaverne ikke mailes og ikke indeholde identificerbare patientdata. Der forventes forberedelse og aktiv deltagelse i seminarer sammen med studerende fra ambulatoriet, vejledere, uddannelsesansvarlig sygeplejerske og underviser fra skolen. Selvvalgt litteratur skal løbende dokumenteres i eportfolio. Udarbejdet af: Randi Helena Elgaard, uddannelsesansvarlig sygeplejerske.,. 15. juni 2012 Revideret af Malene Holmgaard, klinisk vejleder.,, 13. maj Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, sep. 2012, sep Side 9 af 9